Brug ordet
En praktisk forløbsbog om taler
INDHOLD
TEORI
AT TALE FOR AT ÆNDRE VERDEN 5
MESTERLÆRE 5
DE TRE TALEGENRER 6
DEN DELIBERATIVE TALE 6
ARBEJD VIDERE MED DEN DELIBERATIVE TALE 8
IDÉ OG ARGUMENTATION 10
ARGUMENTATION 10
TOPIK 12
PUBLIKUM 14
FEEDBACK 15
ARBEJD VIDERE MED IDÉ OG
ARGUMENTATION 17
MUNDTLIGHED OG EVIDENTIA 19
MUNDTLIGHED 19
EVIDENTIA 21
AKTIV LYTNING 23
ARBEJD VIDERE MED MUNDTLIGHED OG
EVIDENTIA 24
INDLEDNINGER OG APPELFORMER 26
INDLEDNINGER 26
APPELFORMERNE: ETOS, LOGOS OG PATOS 27
ARBEJD VIDERE MED INDLEDNINGER OG
APPELFORMER 30
AFSLUTNINGER OG STRUKTUR 32
AFSLUTNINGER 32
STRUKTUR 33
RØD TRÅD 34
ARBEJD VIDERE MED AFSLUTNINGER OG
STRUKTUR 35
NERVØSITETSHÅNDTERING OG ACTIO 37
NERVØSITETSHÅNDTERING 37
ACTIO 37
REVISION 40
ARBEJD VIDERE MED ACTIO OG NERVØSITET 40
TALER
KATARINA SKØTT JENSEN: “HÅBET OM EN BEDRE HVERDAG FOR BORGERNE”, TALEFEST 30.09.2022 44
OLIVIA KUBASIAK KLØVEDAL REICH: “NEJ, KLIMAFORANDRINGER ER IKKE NOGET »JEG GÅR OP I«”, KLIMAPÅMINDELSEN 03.04.2019 47
MATHIAS UGLEBJERG VINHOLT: “JEG HÅBER, AT I HØRER EFTER”, DEMONSTRATIONEN MOD
UDDANNELSESSNOBBERI 24.05.2022 50
MATIAS FOURNAIS-SANCHEZ: “FOR TO ÅR SIDEN”, NORDISK TALEFEST 12.05.2023 53
ALEX VANOPSLAGH: “DU KAN GODT”, UNGDOMMENS FOLKEMØDE 06.09.2023 56
CHRISTIAN AARSLEV: “JEG ELSKER MIT JEM”, NORDISK TALEFEST 12.05.2023 59
LITTERATUR 62
LINKS 63
FORORD
Denne bog er henvendt til ungdomsuddannelserne. Dens formål er at lære elever at holde tale – at give dem mulighed for at finde deres egen stemme og at bruge ordet. Læringen foregår sammen med andre som en del af træningen i aktivt medborgerskab. For at nå dette mål tager bogen udgangspunkt i mesterlæren, som Quintilian byggede sin retorikundervisning på i det første århundrede e.Kr.,1 og som gennem århundreder var den foretrukne måde at undervise i medborgerskab på.2
Størstedelen af den offentlige debat foregår mundtligt i samtaler, diskussioner, interviews, debatter og ja – i taler. At kunne danne sig en holdning, finde argumenter for den, formulere den præcist og turde at ytre den er derfor essentielle færdigheder, som undervisningsforløbet til denne bog træner. Det er livsvigtigt for demokratiet, at vi alle kan bruge ordet.
Grundtanken i mesterlæren er, at man bedst lærer at tale ved at arbejde med mesterlige eksempler. Men for at kunne gennemskue, hvad mesteren gør, har man brug for at forstå de enkelte teknikker. For taler gælder det for eksempel argumentation, billedsprog og fremførelse.
Brug ordet er blevet til i et samarbejde mellem Dansklærerforeningens Forlag og Den Selvejende Institution Danske Taler, der driver den online og gratis database dansketaler.dk. Brug ordet består af to dele – en teoridel og en antologidel. I første del gennemgås begreber som evidentia, topik, imitatio og actio. I anden del findes transskriptioner af de seks primære taler, som teorigennemgangen bygger på. På www.dansketaler.dk findes videooptagelser af talerne, som kan supplere retorikarbejdet.
I bogen er vigtige fagbegreber fremhævet med farven grøn, og i boksene findes historiske perspektiveringer til andre danske taler. Samtlige taler, der refereres til i bogen, findes også på dansketaler.dk. Til bogen hører en udførlig forløbsbeskrivelse med faglige mål, modulplaner, øvelser og skriftlige opgaver. Den ligger på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside under bogens ekstramateriale, men kan også findes ved at følge nedenstående QR-kode.
God fornøjelse, forfatterne og redaktøren.
1 Quintilianus 2000.
2 Se for eksempel kapitlet om Quintillian i Kock 2012
TEORI
AT TALE FOR AT ÆNDRE VERDEN
Her møder du begreberne mesterlære og deliberativ tale. Mesterlære er den tilgang til læring, som bogen bygger på. Den deliberative tale er den genre, som du skal skrive i og derfor lære at kende. Kapitlet tager udgangspunkt i gymnasieeleven Katarinas Skøtt Jensens tale om ældrepleje ved Talefest 2022, som du kan se på dansketaler.dk eller læse i bogens antologidel.
MESTERLÆRE
Mesterlære kaldes også sidemandsoplæring. Tanken er simpelthen, at man lærer bedst ved at se en erfaren person udføre det, man skal lære at gøre, og så prøver man selv bagefter. Man kan for eksempel se en erfaren sygeplejerske lægge et drop og derefter selv forsøge. Mesterlære kan nemt forveksles med efterligning, men det er ikke helt det samme. Mesterlære handler om at anvende teknikker, ikke at efterligne én-til-én. Det er de færreste ting, man kan gøre efter, hvis man ikke på forhånd har sproget og forståelsen for, hvad der foregår. Den sygeplejerskestuderende skal for eksempel vide noget om blodårer, før han til fulde kan se og forstå, hvad den erfarne sygeplejerske laver. Han skal vide, hvor blodårerne ligger, hvor dybt de ligger under huden, i hvilken retning kanylen skal indføres og så videre. På samme måde må du opbygge en forståelse og et sprog for, hvilke sproglige, kropslige og stemmeføringsmæssige virkemidler der findes, før du kan se en erfaren taler og forstå, hvad hun gør.
Efterhånden som du lærer de forskellige teknikker, kan du selv bruge dem kreativt i din egen taleskrivning. I begyndelsen er det nemmest at efterligne formuleringer og simple sproglige greb. For eksempel formulerer Lisa S. Nygaard sin hovedpointe i linjen “[v]i skal have nedlagt præstationskulturen!” i sin tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest 2023. Hvis du finder formuleringen effektfuld, kan du låne den og erstatte “præstationskulturen” med det, du synes, vi skal have nedlagt. Efterhånden som du bliver dygtigere, kan du gennemskue og efterligne mere komplicerede teknikker, som for eksempel argumentstrukturer, medrivende brug af fortællinger eller kreative måder at skabe rød tråd på. Med andre ord skal du kende til taleteknikker og taleskrivningsprincipper, før du kan skrive og holde din
egen tale. De teknikker vil du lære at kende i dette undervisningsforløb ved at se og læse gode taler – altså gennem mesterlære.
DE TRE TALEGENRER
Hvad har en tale fra Folketingets talerstol om Danmarks våbenleverancer til Ukraine og et oplæg til morgensamlingen på et gymnasium om at ændre på ringetiderne til fælles? De er begge deliberative. De har altså til hensigt at argumentere for, at noget der vedrører tilhørerne, skal ændres eller forbedres. I antikken inddelte den græske filosof og retoriker Aristoteles taler i tre kategorier.1
• Den deliberative (politiske) tale har til hensigt at ændre noget i fremtiden. Tilhørerne skal overbevises eller påvirkes til at foretage en bestemt handling ved at overveje for og imod. Skal vi gå i krig mod nabostaten? Skal der indføres nye love?
• Den forensiske (juridiske) tale har til hensigt at belyse noget i fortiden ved at fremlægge beviser eller argumentere for en persons uskyld eller skyld. Er den tiltalte en ordentlig og moralsk person? Er der bevis for, at et mord har fundet sted?
• Den epideiktiske tale (lejlighedstalen) har fokus på nuet – og har til hensigt at rose eller kritisere personer eller institutioner. Her skal tilhørerne samles om fælles værdier, og talen er et ritual og en påmindelse om en begivenheds betydning. Hvorfor er vores by den bedste? Hvordan mindes en afdød person?
De tre talegenrer havde alle vigtige funktioner i antikkens demokrati, og det har de stadig i vores demokrati i dag. Alle tre genrer knytter sig nemlig til et ideal om at opnå det bedste for fællesskabet gennem argumentation og tale – ved at bruge ordet! De bruges stadig hver eneste dag i forskellige sammenhænge. Men her vil vi fokusere på den deliberative tale.
DEN DELIBERATIVE TALE
Når du holder en deliberativ tale, er dit mål at overbevise dine tilhørere om noget. Det er altså noget ganske andet end at holde en faglig fremlæggelse om vekselstrøm eller den franske revolution. Her skal du nemlig ikke blot gøre dine tilhørere klogere eller løfte deres humør. Du skal rykke ved deres holdninger og deres forståelse af verden. Når du taler deliberativt, er målet
ganske enkelt at ændre verden. Også selvom det kun er et lille hjørne af den. Derfor begynder deliberativt arbejde ikke med at finde et emne, men med at finde en hovedpåstand og afgøre, hvilke midler du kan bruge til at overbevise dit publikum om den. Det er altså ikke nok at ville holde en tale om kunstig intelligens, du skal have en holdning til det. Og du bør forholde dig til, hvilken konkret adfærdsændring du ønsker af dit publikum: “Jeg vil tale om, hvorfor AI bør forbydes i klasseværelserne på danske skoler”, eller “jeg vil tale om, hvorfor AI bør være en del af alle unges hverdag”.
Ofte vil det føles mere grænseoverskridende at holde en deliberativ tale end et fagligt oplæg, fordi holdninger og meninger er en del af dig på en anden måde, end faglige fakta er det. Det kræver mod, vedholdenhed og ikke bare ét, men flere argumenter for det samme, for tilhørerne er kritiske, når det handler om følelser og holdninger – og ikke bare faktuel viden. Når Skøtt Jensen i sin tale om ældrepleje peger på samfundets ansvar for uværdige forhold for landets ældre, er hun modig og tager udgangspunkt i sine egne oplevelser og følelser: “Hver gang, jeg træder ud på den anden side af døren for at køre videre til den næste borger, rammer skyldfølelsen.” Og hun peger på et konkret problem: “Skylden fra at svigte en borger, som faktisk bare ønsker lidt hjælp og tålmodighed”. Senere anviser hun løsningen på problemet og fortæller sit publikum, hvad hun vil have dem til at ændre: “En ældrelov ville klart gøre en forskel, men der er også brug for, at vi som mennesker hjælper til.” Skøtt Jensens tale er en god deliberativ tale, fordi den trækker på mange af de principper og teknikker, der ligger bag at overbevise nogen om noget:
• Hun viser sit publikum, at hun er den rette til at tale om emnet, fordi hun arbejder i hjemmeplejen,
• hun holder sig til ét enkelt, konkret problem,
• hun taler til både fornuft og følelse,
• hun adresserer et problem, der ikke kun vedrører hende selv,
• hun gentager sin hovedpointe gennem hele talen, så publikum ikke er i tvivl om hendes standpunkt,
• hun anviser konkrete løsninger på problemet.
Når du fremlægger om den franske revolution, er det vigtigt, at alle detaljer er præcise, og at din præsentation er grundig, så emnets kompleksitet bliver formidlet til publikum. I en deliberativ tale skal du tænke: jo simplere, jo bedre. Når du skal overbevise dine tilhørere i en mundtlig form, er du nødt til at skære al unødig information væk og koncentrere dig om din argumentation. Målet er ikke mængden af information, men styrken i din argumentation. Derfor er det i denne genre faktisk ofte godt at gentage sig selv i stedet for at komme med nye vinkler på sagen. Vær ikke bred, men snæver! I en tale skal du ikke reflektere, undre dig eller fabulere over emnet. Du skal stå fast på netop din personlige påstand – og lade tilhørerne vide, hvorfor den er vigtig.
ARBEJD VIDERE MED DEN DELIBERATIVE TALE
Nu har du fået kendskab til mesterlæreprincippet og den deliberative tale. Den deliberative tale handler som sagt om at overbevise sine tilhørere om én påstand. Der kan arbejdes videre med Jensens tale “Håbet om en bedre hverdag for borgerne” fra Talefest, 30.09.2022. Denne tale er deliberativ. Den vil altså ændre på den måde, vi har skruet verden sammen på. Skøtt Jensens argumentation tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med ældreplejen, og hun påpeger problemer, der kan løses gennem en lovændring. Talen er vellykket, bl.a. fordi den klart viser os en konkret uretfærdighed i samfundet, taler til vores følelser – og påpeger, hvordan vi sammen kan løse problemet.
Skøtt Jensens ord er nye, men formen er gammel, og talen skriver sig ind i en lang tradition af danske politiske taler. I tiden op til kvindernes valgret til Folketinget i 1915 blev der f.eks. holdt mange taler af kvinder til møder i hele landet. En af dem var leder af Københavns Tjenestepigeforenings Fagskole, Marie Christensen. I talen “Vi har mange huslige, dygtige Kvinder i vort Samfund”, som hun holdt på Bramminge Efterskole den 11. december 1911, er også hun konkret i sin fremstilling af det uretfærdige i unge kvinders manglende juridiske rettigheder i datidens samfund: “Husmandskonen paa Landet maa passe Ejendommens Bedrift, mens Manden arbejder
ude, og dog har hun ikke det ringeste at sige. Manden faa handle, som han vil.”
Og også hun anviser konkrete løsninger på problemerne, for eksempel gennem at ændre Tyendeloven: “Det mindreaarige Tyende er underkastet Hustugt, det er en Uretfærdighed, som ikke vilde være Lov, dersom Tyendet havde nogen Indflydelse herpaa.”
Ligesom hos Skøtt Jensen tales der til publikums følelser i et dagligdags sprog, der nok med vores øjne virker lidt gammeldags: “Som en 4. Klasses huslig Kvinde er Tjenestepigen. Hun maa gaa ud fra sit Barndomshjem til sin Arbejdsplads. Faar hun der et hjem? I mange tilfælde faar hun kun et lille uhyggeligt Dagkammer, hende, der skal være med til at skabe et hyggeligt Hjem for sit Herskab, bliver kun koldt behandlet.” Du kan læse uddrag af Marie Christensens tale på dansketaler.dk.
På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside under bogens ekstramateriale ligger desuden en forløbsbeskrivelse med modulplaner og arbejdsspørgsmål, som træner mesterlæreprincippet.
I næste kapitel dykker vi ned i, hvordan du så argumenterer for din hovedpåstand. Vi skal også lære, hvordan topik og publikumsanalyse kan hjælpe dig til at sammenstykke din egen autentiske argumentation, samt hvordan du giver brugbar feedback.
MARIE CHRISTENSEN (1871-1945)
I 1899 stiftede landarbejderdatteren og den tidligere tjenestepige Marie Christensen Københavns Tjenestepigeforening, og resten af sit liv kæmpede hun for dette store, ufaglærte kvindeerhverv. Hun blev fagbladsredaktør, fagskoleleder og politiker, og hendes hjertesager var afskaffelse af Tyendeloven og kampen for kvinders valgret til menighedsråd, kommunalstyre og Rigsdag. Tyendeloven fra 1854 betød, at mennesker, der arbejdede som tjenestefolk, ikke havde samme rettigheder som resten af befolkningen. De måtte ikke stemme, og de var underlagt bonden eller herremanden. I 1915 fik både kvinder og tyende stemmeret blandt andet på grund af Marie Christensens kamp derfor, og i 1921 blev Tyendeloven helt afskaffet. Som en af tre Venstrekvinder blev hun valgt til Landstinget i 1918. Det var det første rigsdagsvalg, hvor kvinder kunne deltage efter grundlovsændringen.
Nis Vraasø er kulturformidler på Danske
Taler og arbejder med formidling og udvikling af undervisningsmateriale om taler og talekunst. Nis har undervist i dansk og retorik på stx og HF.
Sammen med Sofie har Nis startet de danske talefestivaler tilknyttet Nordisk Talefest.
Sofie Vestergaard
Kristiansen er sekretariatsleder på Danske Taler. Hun har undervist i retorik, skrivning, taleskrivning og interkulturel kommunikation på Københavns Universitet og CBS.
Størstedelen af den offentlige debat foregår mundtligt i samtaler, diskussioner, interviews, debatter og i taler. At kunne danne sig en holdning, finde argumenter for den, formulere den præcist og turde ytre den er derfor essentielle færdigheder. Denne bog er henvendt til ungdomsuddannelserne. Dens formål er at lære elever at holde tale – at give dem mulighed for at finde deres egen stemme og at bruge ordet. Læringen foregår sammen med andre som en del af træningen i aktivt medborgerskab. For at nå dette mål tager bogen udgangspunkt i antikkens mesterlære. Man lærer bedst at tale ved at arbejde med mesterlige eksempler. Derfor indeholder bogen både en teoridel og en antologidel med mesterlige taler. Brug ordet er et samarbejde mellem Dansklærerforeningens Forlag og Danske Taler.
Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog, medier – eller på alle tre. Brug ordet har særligt fokus på sprog. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelser på
Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.