DANSK 1 2012 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK / magasinet for danskærere i folkeskolen #4 september 2011 DANSK 1 –– 2012 Medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion

DANSK 1

inspiration til undervisningen i nabosprog

Tema Med på det nordiske

erfaringer fra fem nordiske lande

Hvordan mon jeg kan bruge den interaktive tavle?

Digitale medier i danskfaget! Tænke, tænke ...

Jeg har et eller andet sted læst om en forfatter der skriver sms-romaner eller sådan noget. Har du hørt om hende?

Næ, men det lyder da spændende. Det kunne måske fange nogle af eleverne. Har du hørt noget om at der kommer digitale afgangsprøver? Ja, men jeg ved ikke så meget om det.

Det digitale danskfag

– fokus på udfordringer og muligheder Kom på Dansklærerforeningens kursus og få svar på nogle af spørgsmålene og bud på hvordan danskfaget kan se ud i fremtidens digitale skole.

Se hele programmet på mit.dansklf.dk. Her tilmelder du dig også kurset.

Kurset afholdes tre steder i landet: Silkeborg den 25. september Odense den 27. september København den 4. oktober Alle steder fra 9.00-17.00 Pris: Kr. 800 for medlemmer Kr. 1.100 for alle andre Prisen er ekskl. moms

Mit.dansklf.dk · dansklf@dansklf.dk · Tlf 33 79 00 10

LEDER

Folkeskolen er igen iog sommer Svensk norsk reduceret kan også iblevet undervisningen til enunderværker politisk gøre islagmark arbejdet med dansk For 15 år siden udgav Nordisk Ministerråd publikationen Det umistelige om nordisk sprogforståelse, men i tiden der er gået siden da, er den indbyrdes sprogforståelse blevet ringere – ikke mindst blandt os i Danmark: Vi er de dårligste til at forstå nabosprogene, og vi er dem der bliver dårligst forstået af de øvrige i Norden. Helt så galt står det ikke til imellem nordmænd og svenskere. Faktisk er en af de populæreste studieværter i svensk tv nordmand, og han taler norsk i svensk fjernsyn. Det ville aldrig gå an i Danmark hvor vi endog må tekste nogle af de jyske dialekter som opleves fjernt fra mediernes københavnsk. Vi er altså på vej til at miste det umistelige, måske fordi vi i en årrække efter krigen har taget det nordiske (sprog)fællesskab for givet. Der har været en stærk følelse af et nordisk fællesskab omkring demokratiopfattelse, kultur og sprog, men der er også sket nogle politiske og mediemæssige valg som har ført landene i hver sin retning. Alligevel kan de følelsesmæssige bånd stadig binde os til hinanden; senest så vi det ved udåden i Oslo og på Utøya. Jeg havde en samtale med en af medarbejderne ved den norske ambassade som fortalte at et ungt dansk brudepar havde standset deres limousine ud for ambassaden, og bruden havde givet sin brudebuket med tanke på ofrene. Men tilsyneladende kan følelsesbånd alene ikke bære lysten og viljen til at forstå hinandens modersmål frem. Undervisningen i nabosprogene bliver tilsyneladende prioriteret lavt mange steder, betragtet som pligtstof og behandlet derefter. Derfor er det sprog- og livsbekræftende at unge kræfter nu plæderer for at vi skal arbejde med nabosprog, ikke bare for at kunne have sprogligt samvær på vores modersmål med 4 gange så mange mennesker, men også for at blive sikrere i og mere bevidste om netop vores eget modersmål. Nabosprogene taler til både følelsen og fornuften.

Jens Raahauge formand

Redaktionens side

DANSK 1 –– 2012

Så lykkedes det! Det er lykkedes at få samlet en bred vifte af oplæg og bud på mulighederne i det nordiske samarbejde. DANSK 1 har sit tema fælles med vores søsterforeninger i de andre nordiske lande og med Dansklærerforeningens medlemsblad til gymnasielærere, Dansk noter. Der bliver lige nu læst og talt om det nordiske samarbejde og dets mange muligheder i Norge, Sverige, Finland, Island, på Færøerne og altså i Danmark. Redaktørerne for de nordiske foreninger har samarbejdet om at samle artikler der handler om det nordiske perspektiv. Nogle af disse artikler bringer vi i dette nummer af DANSK. I Fagformålet for dansk (Fælles Mål 2009) stk. 3 hedder det: Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

helt naturligt og som fag i skolen, mens det at forstå og kommunikere via nabosprogene i Norden er noget man skal arbejde lidt mere for. Til gengæld oplever de fleste at de får meget igen, og i undervisningssammenhæng giver det især et fokus på sproglig opmærksomhed. Det håber vi i redaktionen at I får lyst til at udfordre. På mit.dansklf.dk har vi samlet ideer og links til videre inspiration. Der er nok at tage fat på. God nordisk læselyst.

Det har vi taget særligt fat på, og DANSK 1 indeholder mange ideer du som dansklærer kan lade dig inspirere af til dine undervisningsforløb. Nogle af bladets tekster er mere til din egen refleksion, og andre vil det være oplagt at bruge som udgangspunkt for drøftelser i danskfagteamet på skolen når det nordiske er på dagsordenen. Vi opfordrer til at det ikke bliver korte nedslag og tjek af oversættelser, men at nordiske tekster og andre udtryksformer i stedet indgår i længere og bredere faglige forløb. Når unge (og måske også voksne) fra de nordiske lande møder hinanden, vælger de ofte at kommunikere på engelsk. De glemmer, eller de har ikke lært, at de faktisk besidder et sprog som, med lidt omhu og timing, kan forstås af omkring 20 mio. mennesker rundt i de nordiske lande. Engelsk er der, for mange

Venlig hilsen REDAKTIONEN FOR DANSK

kerneydelser INSPIRATION – en vidtfavnende kilde til inspiration, materiale og værktøjer til undervisning i dansk VIDEN – en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere DIALOG – et fagligt forum og personligt netværk for kolleger og samarbejdspartnere over hele landet INDFLYDELSE – en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for undervisning i dansk

Forsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af Lars Holm Bagsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af David Lindebæk Bøje Udgiver: Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tlf.: 33 79 00 10. Email: dansklf@dansklf.dk. Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag kl. 10-14. Redaktion: Jens Raahauge (ansv.), Birgitte Therkildsen og Nicoline Dahlberg. Manuskripter og indlæg sendes til Birgitte Therkildsen bth@dansklf.dk Folkeskolesektionens bestyrelse: formand: Jens Raahauge, jra@dansklf.dk, næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, aka@dansklf.dk. Læs mere om bestyrelsen på mit.dansklf.dk. Årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt. mit.dansklf.dk

INDHOLD

22 Din uddannelse: På egne ben på Færøerne Kathrine Sofie Kranker rejste til Klaksvik på Færøerne og tog sin praktik.

”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första ha nd borde få undervisn ing i.”

Mustafa på skandinavisk

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

Skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige mailede sammen i et fælles undervisningsforløb om bogen Mustafas kiosk. Humor i Norden hed forløbet.

Hvilke skandinaviske lande er gode til at forstå hinanden, og hvem har svært ved det? Katarina Lundin giver sit bud på hvor der skal sættes ind.

Mustafa på skandinavisk Af Lise Vogt

Låna en nordbo

22 24

Af Maja Skanding

10 12 15 16 18 21

Hvorfor dansk?

Af Sigríður Elísabet Ragnarsdóttir

Vilje til språk Af Bodil Aurstad

Klummen: Dansk smalhans Af Bertel Haarder

Din forening Sprogpiloternes landvindinger Af Lis Madsen

Nyt om danskfaget

Din uddannelse: På egne ben på Færøerne Din uddannelse: Nabosprog er en gave – pak den ud! Der er hjælp på vej Af Jens Raahauge

28 30 36 37 38

Pædagogisk frikvarter: Citatgaden i Oslo Några ord om språkförståelse i Skandinavien Af Katarina Lundin

Faglige omtaler Nordisk inspiration til dig selv og din undervisning Nyt om bestyrelsen og generalforsamling

Mustafa på skandinavisk

DANSK 1 –– 2012

Mustafa på skandinavisk Humor i Norden – et undervisningsforløb med skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige. Af Lise Vogt, lærer og fagkonsulent i dansk Illustration: Jakob Martin Strid foto: quote grafik

I uge 46 blev Humor i Norden sat på skemaet i 7. A på Hornslet Skole og forskellige samarbejdsskoler i de nordiske lande. Det var en del af projekt Morgengry, hvor en bestemt tekst bliver læst op på et bestemt tidspunkt mange forskellige steder i Norden. Projekt Morgengry arrangeres af Nordisk Biblioteksuge i samarbejde med Foreningen Norden, og Foreningen Nordens skoleudvalg har bidraget med et idekatalog til lærere, så Morgengrys tekstmateriale kan indgå i undervisningen. I år var teksten Mustafas Kiosk af Jakob Martin Strid for de yngste. At vælge netop Mustafas Kiosk til et emne om Norden kan siges at være humor i sig selv, men den viste sig at være særdeles anvendelig til undervisning i de skandinaviske sprog på 7. klassetrin. Teksterne var så sjove og enkle, at eleverne havde overskud til at koncentrere sig om sproglige forhold – ligheder, forskelle, mærkelige ord og ord, der var svære at oversætte. Danske, norske og svenske klasser arbejder sammen Som noget nyt blev der lavet et undervisningsforløb til nordiske klasser, der havde lyst til at indgå i et samarbejde med andre nordiske klasser. Fire klasser fra Danmark, tre klasser fra Norge og tre klasser fra Sverige meldte sig. Oprindeligt var tanken, at klasserne skulle deles op, så en dansk, en svensk og en norsk skole skulle sende opgaver til hinanden, men da der ikke var så mange, der meldte sig til projektet, endte det med, at alt, der blev produceret, blev sendt rundt til alle. Det gjorde også, at hvis en klasse ikke havde tid til at arbejde på projektet en dag, ja så var der måske en anden klasse, der sendte noget. Som indledning skulle eleverne høre digte fra Mustafas Kiosk læst op på henholdsvis dansk, norsk og svensk. Faktisk

kunne den også høres på islandsk, men det forstod eleverne ikke ret meget af. Klassen fik adgang til både tekst med tegninger og lydfiler på de forskellige sprog, og eleverne fik til opgave at høre de forskellige oplæsninger. De skulle også øve sig på at læse et vers op for klassen på et af nabosprogene. Det gik rigtig fint, fordi de havde mulighed for at gentage udtalen mange gange vha. lydfilerne. Dernæst skulle de udarbejde spørgsmål til teksterne på deres modersmål til de andre lande. En klasse fra Norge udvalgte nogle digte fra Mustafas Kiosk og sendte bl.a. disse spørgsmål rundt: En tønne full av snørr: Hvor lenge har han pusset seg i nesen? Når sto han på ski? En frosk begikk ett bankrøveri: Hva tror du skjer når frosken skyller seg ned i do? Skal nordiske digte oversættes? I en anden af de norske klasser valgte de at nærlæse ”I havets dyp”, som det hedder på norsk. Klassen sendte spørgsmål og overvejelser til de andre klasser (se næste side). Det førte til en spændende diskussion af, hvad der sker, når man oversætter en tekst fra et sprog til et andet – og især, som her, når det, der skal oversættes, også skal rime. De andre landes spørgsmål blev besvaret, der blev set på sjove ord og vendinger, og der blev lavet sætninger, som de andre skoler kunne muntre sig med: Rødgrød med fløde, Fem flade flødeboller på et fladt flødebollefad etc. Sjove sammenligninger af, hvad rimene kommer til at hedde på de andre sprog, var der også nok af. Biksemad bliver til råtten salat på norsk og äcklig mat på svensk – ikke fordi biksemad skal oversættes sådan, men fordi digtene skal rime. Sådanne iagttagelser skærper elevernes sprogbevidsthed.

Mustafa på skandinavisk

Norsk: Død og pine blod og hat Åh, hvor jeg elsker råtten salat råtten salat til formiddagsmat råtten salat til kveldsmat råtten salat til nattmat og råtten salat til fotbad! Svensk: Död och helvete Blod och hat Åh, vad jag älskar äcklig mat äcklig mat till morgonmat äcklig mat till middagsmat äcklig mat till nattamat och äcklig mat till fotaspat!

Vi valgte ”I havets dyp” fra Mustafas kiosk til litt nærlesing. Det var ikke så enkelt å lage spørsmål. Når vi både får høre diktene og lese dem selv på de ulike språk, er det utrolig hvor mye vi forstår. • Hva handler egentlig diktet om? • Skriv fem ord som forteller litt om diktet.

• Hva synes dere om diktet? • Må et slikt dikt oversettes for at vi skal kunne forstå det? Det siste vi har er mer noen tanker rundt diktet enn et spørsmål. På norsk står det måneskinnsgråt. I den danske utgaven brukes måneskinnstråd. Måneskinnsgråt brukes for å finne et rimord. Dette ordet er ikke et ord du finner i ei norsk

ordbok. Kan virkelig måneskinnet gråte? I den danske utgaven står det måneskinnstråd, og det kan vi forstå. Alle har sett måneskinnet speile seg som tråder i vannet. Derfor stiller vi spørsmålet: Må et slikt dikt egentlig oversettes?

Mustafa på skandinavisk

Fordomme om de andre lande Som en del af undervisningsforløbet skulle eleverne afslutningsvis prøve at fortælle om, hvad de troede om de andre lande. I spalten med blå skrift er et uddrag af, hvad de skrev fra Norge. De danske elever ville ikke helt skrive under på det med et land fladt som en pandekage og heller ikke helt godtage kartoflen i halsen, så de svarede: ”Landskabet passer ikke rigtigt, for vi HAR bakker, og vores sprog er normalt for os. Vores land er fladt i forhold til jeres, men så fladt er det ikke. Vi har også bakker, der giver sved på panden. Vi bor tæt på Mols Bjerge. Madvanerne er rigtige nok, og det er fritiden også.” Det videre forløb Som supplement til de opgaver, der er beskrevet i Plan for uge 46 – Morgengry, fik en klasse med lærerstuderende til opgave at lave en præsentation af dansk kultur, sprog og historie eller en præsentation af Mustafas Kiosk. Præsentationerne om Danmark blev suppleret med facts om Norge og Sverige. I alt blev der produceret 8 små film, og den vindende gruppe fik en bogpræmie. Skoler og klasser har mange arrangementer, så det viste sig svært kun at bruge en enkelt uge på projektet. Det blev derfor strakt ud over en længere periode, og for 7. A’s vedkommende blev det sluttet af til jul med at sende et julebrev. På det tidspunkt var nogle af eleverne fra to af skolerne (Danmark og Norge) begyndt at skrive privat med hinanden, og det gør de stadigvæk. Måske er der knyttet varige nordiske bånd, og måske bliver det nye tiltag med supplerende undervisningsforløb en tilbagevendende mulighed i forbindelse med projekt Morgengry i uge 46 – planlægningen for næste år er i hvert fald gået i gang.

www

På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012) finder du en nyttig nordisk linksamling som knytter sig til denne artikel. Her kan du bl.a. læse mere om Foreningen Norden og projekt Morgengry, læse om undervisningsmaterialer om Norden og se de lærerstuderendes film.

DANSK 1 –– 2012

Hei til dere alle! I dag har vi skrevet ned litt om hva vi tror om våre naboer. Matvaner Vi tror at svenskene spiser kjøttboller, pølser og renskjøt, potetstappe og Jansons fristelse. Vi tror at danskene spiser røde pølser, fisk og spaghetti, drikker Carlsberg og Underberger. Fritiden Vi tror at våre naboer: Er sammen med familie og venner Går på disco Leker og tuller Plages av småsøsken Må hjelpe til hjemme Hjelper besteforeldre med forskjellige ting Forteller norskevitser Spiller pc-spill og kikker på TV Noen leser bøker Landskap I Sverige er det skog, skog og mer skog. (i hvert fall når vi reiser rett østover fra der hvor vi bor) I Sverige er det fin veier, der det går an å kjøre fort. I Sverige tror vi at folk bor langt fra hverandre i røde hus med hvite vinduskarmer I Danmark kan du se milevis, det er flatt, flatt som en pannekake. Det er ikke fjell i Danmark og mange bor i murhus. Språk Svenskene snakker fort med svært varierende tonefall Hører vi dansk hørers det ut som man har en potet i halsen. Dere svelger endelsene i ord. Ellers ble vi enig om at vi egentlig tror at vi er ganske like.

Låna en nordbo

Låna en nordbo Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk. af Maja Skanding, Kulturkontakt Nord, Helsingfors

”Fins det folk som vil lære norsk i Finland?” er et spørsmål jeg får høre jevnlig. Svaret er ja. Da jeg kom til Helsingfors på utveksling fra universitetet i min hjemby Bergen for seks år siden for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet, visste jeg lite om at jeg seks år senere skulle reise Finland rundt som frilansende norsklærer. Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk. Motviljen mot den obligatoriske andrespråksundervisningen er stor i mange områder, og min jobb blir å vise elevene at det svenske språket kan settes inn i en større sammenheng, at man ved å lære svensk i Finland får nabospråkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som en elev selv sa: ”Når 90 % av ordforrådet i svensk og norsk er likt, får man jo 90 % rabatt på et annet språk!” Som nordmann i Finland kjenner jeg hver dag på hvor forskjellige holdninger til Norden som fins innenfor Norden. I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabospråkene relativt godt. I Finland må man kjempe mer for å få folk til å se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste mål på skolebesøksturneene er å få elevene til å føle at hele Norden allerede er deres, at språkene og historien tilhører dem. Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt for det fremtidige nordiske samarbeidet. I Finland har jeg sett hvordan klasseutveksling mellom svenskspråklige og finskspråklige skoler har fungert som vidundermedisin i den opphetede språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de

selv ned språklige barrierer og kulturelle fordommer mye mer effektivt enn noen lærer i noe klasserom noen gang kan klare. Arbeidet som nordist i Finland kan iblant føles ensomt. Seminaret Ung i Norden var veldig inspirerende for meg. Det var godt å få møte hyggelige kolleger fra hele Norden å dele ideer og erfaringer med.

”En utvidelse av ordningen med vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt.”

Maja Skanding er nordmand og bosat i Finland. Sammen med projektet Låna en nordbo rejser hun rundt til finske skoleklasser og viser eleverne på hvilken måde det nordiske fællesskab er interessant for dem.

Hvorfor dansk?

DANSK 1 –– 2012

Hvorfor dansk? Typiske spørgsmål i dansktimerne i de islandske skoler er: ”Hvorfor skal vi lære dansk, og hvad kan man egentlig bruge dansk til?” Disse spørgsmål har dansklærere hørt generation efter generation. af Sigríður Elísabet Ragnarsdóttir, dansklærer på Island

Igennem tiden har det været sådan at elever på forhånd mener at dansk er kedeligt. Med disse tanker begyndte jeg at undervise i dansk for nogle år siden. Jeg tog den beslutning fra første dag at formålet med min undervisning først og fremmest er at få eleverne til at synes at dansk er sjovt! De skal prøve at forstå at ved at lære sproget åbner de døre til næsten hele Skandinavien. Selvfølgelig skal man følge pensummet, men man skal hele tiden finde undervisningsmetoder som får eleverne til at interessere sig for emnet og sproget. I min skole, Áslandsskóli, i Hafnarfjörður begynder

danskundervisningen i 5. klasse selv om i de fleste skoler i Island er det først i 7. klasse. Formålet i 5. klasse er at eleverne kommer i berøring med sproget, bliver nysgerrige, og at de interesserer sig for at lære mere. De lærer hvordan man præsenterer sig, og arbejder med forskellige ordforråd, fx farverne, dagene, månederne osv. Vi synger meget, spiller forskellige spil hvor ordforrådsbingo er meget populært. De lærer rim og remser, tegner billeder ud fra tekster og mange andre sjove ting. Alle opgaverne er samlet sammen i deres portfolio. Lærermaterialerne som vi bruger i 6.-10. klasse, har det til

Hvorfor dansk?

fælles at de er opbygget som temaer med forskellige tekster og opgaver som man kan arbejde med i de fire færdigheder, dvs. at lytte, at læse, at tale og at skrive. Som lærer kan man så vælge hvilke undervisningsmetoder man vil bruge. Jeg vælger meget at arbejde med teksterne i bøgerne først, og så prøver jeg at finde på anderledes opgaver som kan uddybe forståelsen. De projekter som jeg har prøvet og synes virker, er dem som giver resultat og giver eleverne mening. Jeg mener også at det er vigtigt at jeg som lærer kan være spontan og fx gå ind på internettet hvis eleverne viser interesse for et eller andet som sker i Danmark – om det er noget i nyhederne, sladder eller en ny sang fra Medina. Det mest populære projekt er uden tvivl produktionen af kortfilm hvor eleverne selv laver manuskript ud fra emner som vi har arbejdet med i forvejen, fx kriminalitet. De optager filmen selv, spiller selv rollerne, og selvfølgelig er filmen på dansk. Det er vigtigt at eleverne sætter fokus først og fremmest på det sproglige og ikke selve filmen. Til sidst er klasseværelset ændret til en biograf, og så ser vi filmene og giver kritik. Et par eksempler på andre projekter som jeg har brugt, er Musikgruppen – et projekt hvor eleverne formulerer tekster på dansk til en bestemt sang eller til en sang som de selv komponerer og indspiller på cd, og Min danske bog – en bog

som de selv laver og skriver forskellige tekster i på dansk, fx vandrehistorier, digte, korthistorier, vittigheder, interviews og tegneserie. Ud over disse projekter er det også oplagt at lave projekter omkring helligdagene, fx til jul, påske, fastelavn osv. Så får man mulighed for at tale om traditionerne i Danmark og ligheder og forskelle mellem vores to lande. Min opfattelse er at de fleste elever nu er positive og forstår lidt mere hvorfor dansk? Mange synes faktisk at dansk ikke er lige så kedeligt som de forventede inden de begyndte med undervisningen.

”Jeg tog den beslutning at formålet med min undervisning først og fremmest er at eleverne synes dansk er sjovt!”

Vilje til språk

DANSK 1 –– 2012

Vilje til språk Det nordiske språksamarbeidet er noe helt enestående. Af Bodil Aurstad, Projektleder for Nordisk Sprogkoordination

Det folk vanligvis forbinder med det nordiske språkfellesskapet, er at over 25 millioner mennesker har mulighet til å kommunisere med hverandre via tre gjensidig forståelige og nært beslektede språk: dansk, norsk og svensk. Det å oppdage at man kan bruke et språk i en samtale med en som snakker et annet språk, er en enestående opplevelse, men det virkelig unike ved det nordiske språksamarbeidet er at vi i Norden satser politisk på språk som en grunnleggende del av en regional nordisk identitet. I Norden ser vi nemlig på språk som sentrale i identitetsdannelsen, både for mennesker og for samfunnsgrupper. Å bevare opplevelsen av et kommunikasjonsfellesskap blir dermed en viktig faktor i det å bygge nettopp nordisk identitet. En identitet som bidrar til å styrke det nordiske samarbeidet på områder som for eksempel utdannelse, arbeidsmarked, forskning, økonomi og velferd. Nordisk språkforståelse Det er altså en politisk vilje til språk som favner mer enn morsmålet, nasjonalspråket og engelsk i Norden. Det nordiske kommunikasjonsfellesskapet er ivaretatt gjennom avtaler og deklarasjoner – fra Helsingfors-avtalen i 1962 til Språkdeklarasjonen i 2006. Særlig viktig i Språkdeklarasjonen er målsetningene om at alle nordboere skal kunne kommunisere med hverandre, først og fremst på et skandinavisk språk, og at alle nordboere skal ha allmenne kunnskaper om hva språk er og hvordan det fungerer. Forskningsrapporten Håller språket ihop Norden fra 2005 viser imidlertid at forståelsen av dansk, norsk og svensk har blitt dårligere blant ungdommer i Norden de siste 30 årene. Det ser man både når man sammenligner de unges testresultater med foreldrenes resultater, og når man sammenligner resultatene med en undersøkelse blant unge soldater fra 1972. Spesielt den gjensidige forståelsen mellom dansk og svensk ser ut til å ha gått tilbake i løpet av en generasjon.

Undersøkelsen går dessverre ikke langt i å utpeke årsaker til resultatene eller tiltak til å styrke språkforståelsen, men den legger frem flere interessante funn. Til tross for at det kan fremføres innvendinger mot undersøkelsen ut fra et metodisk perspektiv, peker den nemlig ut noen tendenser det er verdt å merke seg. Blant de dansk-, norsk- og svensktalende forstår nordmenn nabospråkene best. Også unge nordmenn med minoritetsspråklig bakgrunn gjør det bedre enn dansker med danskspråklig bakgrunn i testene. Færingene gjør det best av alle i undersøkelsen – de er litt bedre i dansk enn de er i engelsk og de forstår norsk nesten like godt som de forstår engelsk. Det gjør Norge og Færøyene til mestere i internordisk språkforståelse. At man i Norge med et rikt dialektmangfold, to norske skriftspråk og et nært slektskap til dansk og svensk har et godt treningsgrunnlag for å håndtere nabospråksforståelsen, er ikke så overraskende. Suksessfaktorene bak det færøyske resultatet er det kanskje ikke like lett å peke ut, men det som er felles for disse språksamfunnene, er språkbrukere som er vant til å håndtere språklig variasjon, en trening som åpenbart gir språklige muskler. Engelsk og skandinavisk Et annet interessant resultat fra undersøkelsen er at forståelsen av engelsk er jevnt god i hele Norden. Det har fått flere til å stille spørsmålstegn ved nødvendigheten av og fremtiden til det nordiske språksamarbeidet. Dette må ses i sammenheng med en tendens til å rangere språkfag som mer eller mindre viktige. Denne rangeringen har utspring i underliggende forestillinger om språklige hierarkier. Engelsk er først og fremst betraktet som et nyttig språk. Et redskap til å kommunisere med hele verden i alle slags internasjonale sammenhenger, og som ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt kultur. Interessen for andre språk er derimot i mye større grad knyttet til en forestilling om tilhørighet, en begeistring for et land, en historie, en litteratur eller en personlig tilknytning.

Vilje til språk

De nordiske språkenes omgivelser og vilkår har endret seg dramatisk i løpet av 2 språkgenerasjoner, det vil si de 60 årene det nordiske samarbeidet har vært formalisert under Nordisk Råd. Men språk vil alltid være i bevegelse, og inngå i ulike styrkeforhold. Til sammenligning kan vi gå enda 60 år tilbake fra etableringen av Nordisk Råd. I 1896 skriver dramatikeren Henrik Ibsen i et brev til Georg Brandes: «– De foreslår mig i Deres forrige brev at aflægge et besøg i London. Ja, dersom jeg var tilstrækkelig inde i det engelske sprog til at kunne tale det, så rejste jeg kanske. Men så er desværre ikke tilfældet, og derfor må jeg ganske opgive den tanke.» Ibsen sier altså at han ikke kan dra til London fordi han ikke kan engelsk, og likevel har han på den tiden allerede levd 24 år i utlandet! I dag er det utenkelig å ikke kunne engelsk. I Norge starter engelskundervisningen allerede når elevene er seks år gamle, og i mange sammenhenger regnes ikke engelsk riktig som et fremmedspråk på linje med andre utenlandske språk. Engelsk er imidlertid ikke i seg selv en trussel, men et nødvendig alternativ i mange sammenhenger. Engelsk og skandinavisk er ikke konkurrerende språk, men språk som spiller kompletterende roller i samfunnet, rett og slett fordi de fyller ulike

språkfellesskapet og hva det er som gjør dette fellesskapet viktig. Kampanjens mange nordiske arrangementer og aktiviteter har derfor gjerne hatt et identitetsfokus. Men istedenfor å legge mest vekt på historiske motsetninger og kultur- og interessekonflikter, har kampanjen valgt å sette et positivt fokus på det moderne nordiske fellesskapet: Språk er politikk og makt, men på samme måte som språk kan splitte og undertrykke, kan de også forene og styrke. Disse kulturpolitiske betraktningene er ikke ukjente for språklærere, men mange opplever at det nordiske perspektivet må tape i kampen om oppmerksomheten mellom språkfagenes mange moduler. Hvordan det nordiske perspektivet kan bidra til en spennende undervisning, spesielt i fagene dansk, norsk og svensk, har derfor også vært et omdreiningspunkt for kampanjen.

”En avgjørende faktor for å fange de unges positive interesse er opplevelsen av relevans.”

det personlige møtet Nordboere som jobber eller studerer i et naboland, fungerer gjerne som språkmisjonærer på tvers av grensene. Når det gjelder de yngre nordboerne, som er mindre mobile, gjør Foreningen Norden et viktig arbeid gjennom sitt vennskapsklassesystem. Vennskapsklasser lykkes oftest best dersom elevene ikke bare møtes virtuelt, men også møtes i virkeligheten og at hvert besøk er velforberedt på den måten at elevene i fellesskap løser oppgaver. Det kan dreie seg om alt fra å arrangere en utflukt til å utarbeide en felles blogg, skrive og illustrere eventyr, bygge språktrær i papp og kartong, sammenligne filmene Max Manus og Flammen og Citronen, lage en reklamefilm om hjemstedet eller reportasje fra skoleturen osv.

behov. Det er hvis vi tror at engelsk kan erstatte alle andre språk i alle sammenhenger at engelsk blir et problem. Unge nordboere slår ofte over i engelsk når de møter andre nordboere. Spørsmålet er imidlertid hvorvidt problemet bunner i manglende språkforståelse, eller om det egentlig handler om identitetsmarkører i forhold til urbanitet, internasjonal orientering, utdannelsesnivå osv., og at disse identitetsmarkørene oppleves som mer sentrale enn de som bærer tilhørigheten til det nordiske. Nordisk språkkampanje Som en oppfølging av resultatene fra undersøkelsen av internordisk språkforståelse og den etterfølgende styrkingen av språksamarbeidet gjennomfører Nordisk Ministerråd og Nordisk Sprogkoordination en nordisk språkkampanje under overskriften: «Du forstår mer, enn du tror – hvis du tør». Målet for språkkampanjen har vært å sette fokus på det nordiske

En pluss en er lik mer enn to – nordisk merverdi En avgjørende faktor for å fange de unges positive interesse er opplevelsen av relevans: følelsen av at det nordiske perspektivet ikke bare angår dem, men at det også kan gi dem «det lille ekstra»:

det tidlige språkmøtet Mange utdannede språkpiloter har gjennomført nordenundervisning for helt unge elever, for eksempel med ”trafikklys”metoden, der man fargelegger ordene i en tekst: Rødt for det som er forkjellig, gult for det som staves ulikt og grønt for det som er likt mellom språkene. Denne målgruppen er i mindre grad omfattet av mandatet for den nordiske språkkampanjen, men om man ser på den dansk-tyske språkkampanjen som retter seg mot barnehagebarn, får man et godt eksempel på hvordan tidlig kulturkontakt og fremmedspråksstimulering kan gjennomføres på en god måte, selv om språkene ikke en gang

Vilje til språk

DANSK 1 –– 2012

”Engelsk og skandinavisk er ikke konkurrerende språk, men språk som spiller kompletterende roller i samfunnet.”

er gjensidig forståelige. Under kampanjens ”Tør du”-konfer-anse pekte forskeren Mila Vulchanova på hvordan det å være eksponert for språklig variasjon i ung alder øker hjernens plastisitet. Dette styrker ikke bare de språklige kompetansene hos elevene, men også de non-verbale kommunikasjonskompetansene. Kort sagt kan man si at det å kunne forholde seg til et språklig mangfold reduserer risikoen for at man blir ”sementert mellom ørene”. Å overvinne frykten for språklig variasjon ser dermed ut til å være et av suksesskriteriene for språkforståelse, i tillegg til språktrening. oppdagelsesferden Mange lærerstudenter understreker hvor viktig de selv opplever det å få demonstrert i praksis, og ikke bare bli fortalt, at det finnes et språklig fellesskap mellom språkene dansk, norsk og svensk. Bruk av film, TV-serier og parallellspråklig materiale trekkes frem som noe som kan bidra til å se verden med nye briller. Nettsteder som Norden før og nu og Norden i Bio-filmpakkene er et fint utgangspunkt, hvis man da ikke som lærer selv vil gå på jakt i bokhyller, filmlister eller nettaviser etter interessant materiale. Nettsteder som Norden i skolen og Nordisk språk.net, som lanseres som resultat av kampanjen i 2012, vil også kunne by på oppdatert undervisningsmateriale med en språklig vinkel. underholdning Det politiske hovedoppdraget fra politisk hold er å styrke barn og unges forståelse av det moderne hverdagsspråket, sånn at vi også i fremtiden kan oppleve et skandinaviskspråklig kommunikasjonsfellesskap i Norden. Hverdagsspråk som man finner det i sportsreferater, film, TV-serier og musikktekster, er undervisningsmateriale som ikke bare er nyttig, men også kan være temmelig underholdende – tenk bare på hvordan landskamper mellom de nordiske landene gjengis i nettavisene! Læreplanene – ut med det nordiske? Det er undervisningssektoren som, i samarbeid med kultursektoren, har et hovedansvar for det nordiske språksamarbeidet. Læreplanen i dansk i Danmark legger opp til at det ikke bare er et fokus på leseforståelse, men også på at trening av www lytteforståelsen er ivaretatt i språkundervisningen. Dette er en viktig målsetning, for det er nettopp mellom dansk på den ene www

www

siden og norsk og svensk på den andre siden at lytteforståelsen er svakest. Som en del av den nordiske språkkampanjen arrangerte Ministeriet for børn og undervisning i samarbeid med Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination konferansen ”Hvorfor er dansk så svært?”, der dansk uttale og utfordringer ved den for andre nordboere sto i sentrum. Konferansen tiltrakk seg godt over hundre dansklærere og fagkonsulenter, hvorav 30 % kom fra Vest-Norden (Færøyene, Grønland og Island). Også undervisningsnettsteder som Tungumalatorg.is og Snár.fo har fått utviklingsstøtte gjennom språkkampanjen. Med utgangspunkt i det nordiske perspektivet kan danskfaget bidra til å oppfylle målene i Språkdeklarasjonen. Ved gjøre elevene mer oppmerksomme på språklæringsstrategier og språklig entreprenørskap, i tillegg til kulturell bevisstgjøring, får elevene et grunnlag for å diskutere hva språk er og hvordan det fungerer. Satsning på språkundervisning speiler samfunnets syn på språkene de omhandler. Med en ny didaktisk tilnærming og nye materialer for språksundervisningen tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor.

www

På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012) finder du en nordisk linksamling med ”nyttige lenker” som knytter sig til denne artikel.

TEMA

KLUMMEN Af Bertel Haarder, Delegationsleder, Nordisk Råd

Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret DANSK SMALHANS til en politisk Det nordiske sprogfællesskab MÅ ikke forsvinde. Det er krumtappen i slagmark det nordiske samarbejde. Det giver os en sproglig og kulturel hjemmebase på 25 mio. indbyggere. Det knytter erhvervsfolk, litterater, Folkeskolen er igenog i sommer blevet sammen reduceret tiltil engensidig politisk slagmark med organisationer politikere fordel ogudenomspædagogiske inspiration. talgrublerier. I skrivende stund siger overskrifterne at vi bør have karakterer fra 1. klasse, og at vi skal hæve det faglige niveau, inkludere flere svage elever og skabe gennemskuelighed gennem Det er en kilde til kulturel rigdom, at vi kan komme ind under huden på hinandens kulturskolerating. produkter uden oversættere som mellemled. En viafbliver mine nødt største oplevelser teenager var af nogle sygedageindhold. i selskabDette med nummer Knut Men til at insisteresom på en diskussion folkeskolens af Hamsuns Pan. Jeg varpågrebet straks fra indledningen om ”Nordlandssommerens evige læsning/ dag”, DANSK udkommer FN’s internationale læsedag. Dette signalerer at vi anerkender der mindede mig ombasale barndommens Selma Lagerlöfs Niels Holgersen, derog til at skrivning som den færdighedoplevelse der givermed eleverne adgang til oplevelser og viden foregår de ”evige overjordiske rige”. Sammenhængen mellemer sproget stedet kunne iudtrykke sigsnetinders og kommunikere i både tid og afstand. Men signalet også atogfolkeskolen erskal meget at ifå med i en oversættelse. løsevanskelig sin opgave samarbejde med elevernes forældre, og derfor er vi aktive i fx Ordet For slet ikke at tale omi sidste de vidunderlige svenske ”Fridas visor”, af Evert Taube, Fanger-kampagnen som ende har til formålviser, at gøre Danmark tilsunget en nation af læsere. og Bellmann, sunget af Cornelis Vreeswijk. Frygteligt at høre og læse dem i engelsk oversætVi bliver imidlertid nødt til attildiskutere hvad disse og skrivefærdigheder bruges til, telse! Vi har vokaler også i modsætning englænderne. Lyt tillæseet nordisk sangkor, og nydskal de farver ogklange, hvad der er vokalerne grundlagetskaber. for dem. og som Især færingerne boltrer sig i vokaler og diftonger, som gør færøsk korsang særligt farverig. På Selv et seminar som deltog i for nyligi hvert påpegede en svensk forsker paradoksale i at vi dansk er et jeg smukt sprog – kan fald være det. Jeg elskerdet Grønnegårdsteatrets arbejder så hårdt for at mindst få børnfordi til atskuespillerne læse og skrive nårog forudsætningen friluftsforestillinger, ikke er stadigt nødt tiltidligere, at tale højt klart. Joy Mariefor at arbejde medAnn alfabetet er at børnene Sonja har lært at tænke. Og netop tænkning syneslider ikkejeg, at være på Frederiksen, Eleonora Jørgensen, Richter og mange andre. Til gengæld denjeg politiske agenda, og dermed desværre ikke påKunne den pædagogiske. (enhver når ser de prisbelønnede nye danske filmheller og tv-serier. de ikke også Synsning blive tekstet for er sig egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst muligt igennem alt) er plusord lige nu. Derfor er danskere! derJeg behov forbøn at vitilønsker arbejde med tænkning fra 1. klasse. har en DanskatSprognævn: Kunne det dog ikke øve lidt sprogrøgt i stedet for blot at registrere forbistringerne! LadForleden os styrkeblev tænkningen, både i og omkring folkeskolen, så det giver mening atJeg satse pådet jeg i tvivl om, hvorvidt det hedder ”smalhals” eller ”smalhans”. slog læsning og skrivning. op i Sprognævnets Retskrivningsordbog og blev irriteret, da der blot stod ”smalhans eller smalhals”. Øv! Det bliver ingen jo klogere af. Hvorfor dog ikke fortælle, hvad der er det Jens Raahauge korrekte, i stedet for blot at løbe efter, hvad folk siger og misforstår! – Heldigvis havde jeg formand også en gammel dansk-fransk ordbog, hvoraf det fremgik, at det hedder ”smalhans”. Men kan det virkelig passe, at man skal gemme en gammel dansk ordbog for at få besked om det danske sprog!

DIN FORENING

DANSK 1 –– 2012

Din forening præsenterer et udpluk af Dansklærerforeningens mange initiativer og aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.

Vi har det nordiske på hjemmesiden hver dag Klik dig ind og læs mere

Klik på Til dig der vil vide mere om på vores hjemmeside mit.dansklf.dk, og vælg det nordiske. Her finder du en beskrivelse af vores samarbejde i Nordspråk og link til undervisningsideer, opdaterede informationer om kurser, kampagner, støttemuligheder m.m.

Vi besøger læreruddannelsen Kontakt os hvis vi skal besøge dig

Mange lærerstuderende er allerede medlem af foreningen, og vi vil gerne have endnu flere der er fagligt involverede. Derfor holder vi i foråret oplæg på 8 læreruddannelsessteder rundt i landet. Oplæggenes titler er Dansklærer med varsomhed og vovemod, Muligheder med Dansklærerforeningens materialer og Evaluering i skolens ældste klasser. Vi håber dette kan inspirere til at flere gerne vil have besøg af repræsentanter for den faglige forening.

Vi har 17 nye udgivelser på vej Forårets bogpakke er lige om hjørnet

Vi producerer nye undervisningsforløb Hent inspiration på hjemmesiden

Med god hjælp fra dansklærere rundt i landet har vi hele tiden fokus på at inspirere din undervisning. Der kommer løbende nye undervisningsforløb på mit. dansklf.dk. Se fx: Tim og piratmærket til 2. klasse, Web 2.0 og ældre litteratur til 8.-9. klasse, Elixir til 9.-10. klasse, Ord, Vitello og Verdens uartigste dreng til 2.-3. klasse og Mit lykkelige liv til 2.-3. klasse. Vi hører gerne din mening og modtager meget gerne nye ideer. Skriv til os på dansklf@dansklf.dk.

Alle der har bestilt en eller flere af udgivelserne fra forårets bogpakke fra Dansklærerforeningens Forlag, kan godt glæde sig. Bøgerne udsendes midt i april, og der er rigtig meget godt at hente til inspiration for undervisningen nu og i det kommende skoleår. Indskolingslærerne kan glæde sig til Stjerneskud, et helt nyt skrive-stave-læse-materiale til 1.-3. klasse, mellemtrinslærerne får bl.a. input til formidling af børne- og ungdomslitteratur i udgivelsen Børnelitteratur i skolebiblioteket, udskolingslærerne kan se frem til udgivelsen @ltid online med gode praksiseksempler til undervisning med de digitale medier, og endelig er udgivelsen Skrivning i alle fag en gave til det skriftlige arbejde i ungdomsuddannelserne. Læs om alle de nye udgivelser på mit.dansklf.dk, og husk at du altid som medlem kan købe et eksemplar med rabat!

Vi fortæller hvor du kan møde os

Vi gør det inspirerende at undervise i kanonlitteratur

Læs om vores aktiviteter på hjemmesiden

Serien om kanonforfatterne er snart komplet

Fagbladet Folkeskolen konstaterede i januar på baggrund af en meningsmåling at den obligatoriske litterære kanon af nogle lærere blev opfattet som et inspirationsoplæg. Det har ikke været Dansklærerforeningens vurdering, men vi er ekstra stolte af at kunne præsentere de to sidste bind i kanonserien i 2012. Bogen om Henrik Pontoppidan udkommer her i foråret, og den sidste om Grundtvig kommer til efteråret. Bøgerne er rigt illustrerede og indeholder masser af informationer og baggrundsstof til brug for den fortsatte undervisning i kanonlitteratur.

På mit.dansklf.dk kan du følge med i hvor Dansklærerforeningen er med i aktiviteter. Du kan læse om kurser, oplæg på konferencer og aktiviteter på de enkelte skoler. Måske er det lige i nærheden af dig. Du er altid meget velkommen.

Vi priser Helle Helle Dansklærerforeningens Tankestreg går i år til Helle Helle

Foto: Sacha Maric

Forfatteren Helle Helle er årets modtager af Dansklærerforeningens pris, Tankestreg. Helle Helle bliver læst fra folkeskole til universitet, læserne holder af hendes tekster, og hendes sproglige jagt på det usagte gør det meningsfuldt at være underviser. Helle Helle ophæver den kunstige skelnen mellem sprog og litteratur – og det i øvrigt i en sådan grad at den påståede smalle sprognørd er blevet bestseller og har fået boghandlernes De Gyldne Laurbær. Til lykke med De Gyldne Laurbær. Til lykke med Dansklærerforeningens Tankestreg.

Vi deltager i Skolemesserne Mød os i Roskilde og Århus

14.-15. marts kan du møde os i Roskilde, og 18.-19. april kan du møde os i Århus. Begge steder har vi en stand hvor vi præsenterer forlagets materialer og fortæller om foreningens mange aktiviteter. Vi deler standen med Systime og glæder os til at præsentere vores nye fælles tiltag. Tre af Dansklærerforeningens Forlags forfattere, Dy Plambeck, Mette B. Westergaard og Lisa Marie Henderson, holder oplæg og præsenterer deres bøger og materialer på begge messer. Se programmet på skolemessen.dk.

Vi ønsker tillykke Vinderne af Skriv til avisen er fundet

To østjyske klasser, 7. B fra Strandskolen i Risskov og 8. A fra Skåde Skole i Højbjerg, har vundet årets Skriv til avisen-konkurrence. Deres aviser kan læses på mit.dansklf. dk under Nyheder 2012 – til inspiration for jer der planlægger at deltage i næste års konkurrence. Skriv til avisen har i øvrigt i 2011 for 20. gang fyldt uge 44 med projektundervisning for flere end en halv million skoleelever.

Sprogpiloternes landvindinger

DANSK 1 –– 2012

Sprogpiloternes landvindinger Nordisk sprog og kultur sættes på skemaet

Af Lis Madsen, projektleder for Sprogpiloterne

Hvad vil det sige at give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab, og hvordan kan man gribe dette an i danskfaget? Et nordisk efteruddannelsesprojekt med betegnelsen Nordiske sprogpiloter giver et godt svar på denne udfordring. Projektet blev igangsat i 2007 og kører fortsat med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond og De nordiske perler. Sprogpilotprojektets idé og baggrund er beskrevet mange steder, bl.a. i DANSK 4/2008 og på sprogpiloternes hjemmeside, sprogpiloter.dk. Denne artikels formål er derfor ikke at give en grundig præsentation af selve projektet, men derimod at give et indblik i den nabosprogsdidaktik, der er blevet videreudviklet under projektet, og som kan inspirere andre lærere, når de skal tilrettelægge undervisning, der letter den unge generations adgang til det nordiske sprog og kulturfællesskab. Sprogpilotprojektet er i sin nuværende form rettet mod grundskolelærere, men der er stor interesse for på sigt at udvide projektet, så der også udvikles kurser rettet specifikt mod gymnasielærere. Nabosprogsundervisningens didaktik Sprogpiloterne har alle gennemført en uges intensivt internatkursus – ikke med det helt samme program, men med en række gennemgående temaer og en fast kerne af undervisere, bl.a. denne artikels forfatter. Omdrejningspunktet for kurserne er didaktik – hvad, hvorfor, hvordan og hvornår nordisk? I forlængelse af kurserne og som optakt til de konferencer, der afholdes ca. hvert andet år for alle uddannede piloter, bliver der arbejdet med at udvikle undervisning i det nordiske, og i det fællesskab mellem nordiske lærere opstår og udvikles ideer til nyt stof og nye måder at gribe det nordiske an på. Det

særlige ved dette projekt er, at det er lykkedes at etablere et velfungerende netværk af undervisere, som er optaget af det nordiske, og som på tværs af de nordiske lande arbejder med at udforske og nytænke undervisningen i og på nordisk. Som projektleder og gennemgående underviser på alle kurser har jeg fået et godt indblik i, hvad der fungerer, og jeg har løbende justeret konceptet i forhold til, hvad lærerne har givet udtryk for at have behov for i deres arbejde med at undervise i og med det nordiske. Arbejdet med de blandede hold af lærere fra hele Norden har endvidere givet mig en særlig mulighed for at studere og reflektere over, hvad det er for sproglige og kulturelle udfordringer, der er på spil, når folk fra de nordiske lande kommunikerer med hinanden på hvert deres skandinaviske sprog. Der er selvfølgelig stor forskel på, om man kommunikerer på sit modersmål eller på et skandinavisk sprog, som man har lært som fremmedsprog. I denne artikel vil jeg koncentrere mig om at indkredse de strategier, der tages i anvendelse, når skandinavisk talende kommunikerer gennem hvert deres modersmål. Undervisning i og på nordisk Mange undervisere har i årenes løb fortalt, at de ikke føler sig kvalificeret til at undervise i norsk og svensk, og at de er usikre på, hvad det egentlig er, de skal gribe fat i. Ofte bliver undervisningen derfor undervisning i nabolandets litteratur, hvor det, der gør det til nabosprogsundervisning, er, at teksterne bliver læst på originalsproget. At læse tekster på svensk eller norsk er selvfølgelig en god idé, men det er ikke ligegyldigt, hvordan arbejdet med teksterne gribes an, og hvad målet med undervisningen er, og det er langtfra tilstrækkeligt kun at arbejde med tekster på skrift. Det giver ikke mening at arbejde med teksterne, som var

Sprogpiloternes landvindinger

Fakta om sprogpiloterne: • Sprogpilotprojektet blev startet i 2007. • Et efteruddannelsesprojekt for grundskolelærere/ praktikvejledere i Norden • Til dato er 107 nordiske lærere blevet efterud dannet på 1 uges internatkurser til at kunne varetage undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur • Et udviklingsprojekt med fokus på udvikling af nabosprogsundervisning/undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur • Der arrangeres et kursus (for nye piloter) eller en konference (for alle tidligere uddannede piloter) pr. år • Projektleder (denne artikels forfatter) har mod taget EU´s sprogpris for projektet i 2009

der tale om danske tekster, heller ikke selv om de er forsynet med en ordliste, for det forudsætter, at eleverne allerede er kompetente på nabosprog – og at de selv er klar over, at de har nabosprogskompetence, men det er sjældent tilfældet. Tekstarbejdet må (også) fokusere på det sproglige, og teksterne må vælges, så de ikke er for vanskelige. Hvis arbejdet skal glide lettere, er det en fordel at finde tekster, som appellerer til eleverne, og som de derfor har en ægte nysgerrighed efter at forstå. Hvis målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive kompetencer i forhold til at forstå talt og skrevet nabosprog, må der arbejdes med såvel talt som skrevet sprog, og der må fokuseres på, hvordan forståelse etableres. Eleverne må igennem undervisningen erfare, at de har sproglige kompetencer på nabosprog, og at disse kompetencer meget hurtigt og let kan udvikles betragteligt. Når der undervises med svenske og norske tekster og andet materiale, må der derfor undervises i nabosprog, ikke i grammatik og gloser, men med fokus på, hvad det er for udfordringer, der er med forståelsen, når der tales og skrives henholdsvis norsk og svensk. Nabosprogsundervisning har både fælles træk med modersmålsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen, men det giver ikke mening at reducere den til hverken det ene eller det andet; den har – vil jeg hævde – krav på sin særlige didaktik. Men det betyder selvfølgelig ikke, at den ikke kan låne fra fx fremmedsprogsdidaktikken. Det interessante er imidlertid i denne sammenhæng at fokusere på det særlige ved nabosprogsundervisningen. Det, det først og fremmest handler om, er at vænne øje og øre til nabosprogets særlige staveformer – og for svensks vedkommende et par bogstavvarianter – og ikke mindst til

”Komparativ sprogiagttagelse bør efter min mening være helt central i nabosprogsundervisningen.” udtaleforskellene. Undervisningen må derfor tilrettelægges, så eleverne får lejlighed til at opdage de sproglige ligheder og forskelle, både ved komparative iagttagelser af skrevet sprog og ved at lytte sig til udtaleforskelle mellem dansk og nabosproget. Komparativ sprogiagttagelse bør efter min mening være helt central i nabosprogsundervisningen. Den store lighed mellem de skandinaviske sprog gør, at nabosproget er transparent forstået på den måde, at man umiddelbart forstår det meste – man kan så at sige ”se igennem” det og afkode det meste af betydningen, og det giver nogle helt særlige pædagogiske muligheder for at få indblik i, hvad sprog er, og hvad relationen mellem de forskellige konkrete sprog er. At sammenligne en svensk grundtekst med flere danske oversættelser giver fx et godt udgangspunkt for at forstå, hvad der er på spil, når man oversætter fra et sprog til et andet, og det giver indblik i, at der ikke eksisterer et en til en-forhold mellem sprog – heller ikke mellem nært beslægtede sprog. Kommunikative strategier At arbejde med udvikling af kommunikativ kompetence er et godt afsæt for undervisning i nabosprog. Når vi kommunikerer

Sprogpiloternes landvindinger

DANSK 1 –– 2012

på tværs af de nordiske lande, tager vi et sæt af forskellige kommunikative strategier i anvendelse. Det er bl.a. disse strategier, der skal udnyttes, fokuseres og udvikles i nabosprogsundervisningen. På sprogpilotkurserne arbejder lærerne i tværnationale grupper med konkrete opgaver, hvor de typisk skal løse en faglig opgave eller undersøge eller udvikle en undervisningsidé ud fra et teoretisk oplæg om fx nordiske sprog. Kurserne har vist sig at fungere som et fint laboratorium, hvor vi har kunnet træde tilbage og iagttage og reflektere over, hvad det er, vi gør, når vi forsøger at forstå hinanden. Som en udløber af det har vi på kurset i 2011 optaget deltagernes gruppediskussioner for at indfange de valgte strategier. Jeg har forsøgt at beskrive og kategorisere de vigtigste af de strategier, som lærerne tog i anvendelse i deres indbyrdes kommunikation, og som tydeligt understøttede forståelsen, og jeg mener, at disse strategier er et godt udgangspunkt for at arbejde med elevernes nabosprogsforståelse. De vigtigste strategier er:

”Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”

• At være opmærksom på selve kommunikationen og den andens forståelse, fx ved at stille spørgsmål til forståelsen • At lytte – aktiv lytning og fokuseret lytning efter ligheder og forskelle er helt central for den gensidige forståelse • At ”knække lydkoden” i forhold til nabosprogenes lyde og ”oversætte” dem til kendte lyde • At være opmærksom på konteksten for det enkelte udsagn/den vanskelige glose – at arbejde med strategisk lytning og skift mellem fokus på helhed og del er vigtigt • At udtale sit eget sprog tydeligt – opmærksomhed på egen udtale og egen brug af gloser er en nødvendighed (tale tydeligt og langsomt) • At gentage vanskelige gloser og gerne omskrive med andre alternativer – og i det hele taget at metakom munikere om forståelsen • At anvende støtte fra modpartens sprog, fx svenske gloser, hvis man er dansk, eller gloser fra andre sprog, fx ”lån” af en engelsk glose, hvis forståelsen glipper (men uden at slå over i engelsk) • At have et vist kendskab til vigtige særgloser (centrale gloser, der er helt forskellige fra ens eget sprog) • At have kendskab til begrebet ”falske venner” og de vigtigste af dem, fx betydningen af rolig på dansk og svensk • At have kendskab til vigtige udtaleforskelle, fx centrale vokal- og konsonantlyde på nabosprogene • At være opmærksom på syntaktiske ligheder mellem sprogene – det gør det lettere at ”gætte” vanskelige gloser

Listen ovenfor er langtfra udtømmende, men den indkredser, hvad der kan lette forståelsen, og hvad det dermed giver god mening at fokusere på i nabosprogsundervisningen, hvis målet er at styrke kommunikationen med de nordiske naboer. De nævnte strategier udspringer alle af de sproglige udfordringer, men de må naturligvis suppleres med en viden om, at der også er kulturforskelle på spil, når vi kommunikerer over de nordiske grænser, selv om vi på mange måder ligner hinanden i Norden. Det er derfor vigtigt at supplere de sproglige strategier med en opmærksomhed på, at vi anvender egne kulturelle skemaer, når vi forsøger at forstå modparten, og at disse skemaer ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige – og at de i nogle tilfælde endda kan forhindre eller forstyrre forståelse. At have nabosprogskompetence indebærer, at man lynhurtigt kan justere sit øre og sit øje, så det fremmede ikke fremtræder som fremmed, men som en variant af det kendte. Efter 1 uges internatkursus har sprogpiloterne erfaret, at det er det, det handler om. Vores optagelser af gruppesamtalerne gennem kurset viser, at der kun skal ganske få dages undervisning og samvær til for at udvide nabosprogsforståelsen markant.

Fælles Mål 2009 – Dansk, faghæfte 1. Ministeriet for Børn og Undervisning

NYT OM DANSKFAGET

Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en mail på dansklf@dansklf.dk.

Nordisk språksamarbeid Engelsk er et nyttig språk. Det er vårt viktigste redskap til å kommunisere i en internasjonal sammenheng. Men språk er mer enn formidling av et budskap. I Norden er vi særlig oppmerksomme på språk som sentrale i identitetsdannelsen. Å styrke språkforståelsen mellom dansk, norsk og svensk er derfor et ledd i det å bygge en nordisk identitet, som styrker det nordiske samarbeidet også på andre områder. I 2006 undertegnet regjeringene en deklarasjon om nordisk språkpolitikk, der de viktigste målene er å styrke språkfellesskapet og gi alle nordboere allmenne kunnskaper om hva språk er. Etableringen av Nordisk Sprogkoordination og den nordiske språkkampanjen skal bidra til å sette fokus på det nordiske

perspektivet i språkundervisningen. Satsning på undervisning og ordbøker speiler samfunnets syn på språkene de omhandler. Med nye nettressurser for nabospråksundervisning og nye nettordbøker tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor. Se nordisksprogkoordination.org

Nordspråk fylder 40 år i 2012 Til lykke, grattis, onnea, gratulerer, til hamingju, gratulerar, til lukku Det nordiske har stået på dagsordenen i skoleverdenen i mange år, og Nordspråk har spillet og spiller stadig en helt central rolle i forhold til at tage temperaturen på, hvad der foregår på den litterære og kulturelle scene i Norden, ligesom Nordspråk har været med til at sikre, at undervisningen i det nordiske stof hele tiden opdateres og får ny inspiration. I år fylder Nordspråk 40 år. Det er flot, at en forening, der bygger på frivilligt arbejde, og som har måttet søge støtte fra år til år, har overlevet så længe. Nordspråk er en sammenslutning af nordiske foreninger for undervisere i nordiske sprog som modersmål og fremmedsprog. I Nordspråks arbejdsgruppe sidder 1-2 medlemmer fra hver forening, og mindst en gang om året mødes arbejdsgruppen og planlægger det/de kommende års kurser og udgivelser. De seneste år har de faglige foreningers tidsskriftredaktører været en integreret del af Nordspråk, og samarbejdet har betydet fælles nordiske temanumre og nordiske artikler i de enkelte landes tidsskrifter. Nærværende nummer af DANSK er et eksempel på samarbejdet.

Nordspråks primære formål er at arrangere efteruddannelseskurser om nordiske temaer. Et fast programpunkt er de nordiske sommerkurser. Nordspråk udgiver også undervisningsmaterialer til undervisning i nordiske sprog og nordisk kultur. Nabosprogsdidaktik, der primært retter sig mod lærerstuderende og uddannede lærere, en nordisk filmpakke har givet lærere let adgang til at arbejde med relevante nordiske spillefilm, og forskellige sproglige materialer har givet dansklærerne i Island et godt afsæt for deres sprogundervisning. Læs mere på nordsprak.dk. Nordspråk er en del af et 3-årigt program, Nordisk Mål, og støttes af Nordisk Ministerråd. Dansklærerforeningen er forvaltningsorgan for Nordspråk og hjælper bl.a. med regnskaber og stiller sekretærhjælp til rådighed.

DANSK 1 –– 2012

Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere. Læs mere på mit.dansklf.dk

På egne ben på Færøerne Kathrine Sofie Kranker er studerende på læreruddannelsen i Aalborg. Hun valgte at lægge sin praktik på 3. årgang i Klaksvik på Færøerne. Efter opholdet mødte DANSKredaktionen Kathrine til en samtale om det at undervise i dansk i en anden kontekst end den kendte.

Hvorfor valgte du Færøerne? ”Det var egentlig en drøm som opstod mens jeg var på højskole. Her mødte jeg nogle færinger, og de inviterede mig. Da jeg så skulle finde et praktiksted, undersøgte jeg mulighederne, og det lykkedes at finde en skole at samarbejde med. Når man er i praktik uden for Danmark, refererer man til de internationale koordinatorer for læreruddannelsen, og man sørger selv for alle aftaler. Jeg var meget mere på egne ben end i de vanlige praktikordninger.” Hvordan var skolen og danskundervisningen? ”Skolen ligger som sagt i Klaksvik som er Færøernes næststørste by. Den hedder Skúlin við Ósánna og er en nybygget skole med to spor fra 0.-9. klasse. Jeg underviste i en 7.- og en 8.-klasse. Jeg har afsluttet mit ene store linjefag, dansk2 – dansk i overbygningen, sidste år, så egentlig var der størst fokus på mine to andre linjefag, samfundsfag og kristendom, men dansk kom til at fylde meget, og det er jeg glad for.

Dansk har en lidt speciel rolle på Færøerne, og det er også i en brydningstid. Det betragtes som deres andet modersmål, og der undervises i det fra 3. klasse. Eleverne er også til afgangsprøve i dansk – næsten som i Danmark. Dog er der ikke nogen prøve i læsning. Brydningen består i den komplekse rolle som danskfaget har. Hvordan og i hvad skal der undervises, og hvor meget må det fylde? Skal det være et kommunikationsfag, eller skal det ligne danskfaget i Danmark med fokus på både sprog, litteratur og kommunikation? Må der fx foregå aktiviteter i dansk som ikke først er foregået eller også kan foregå i færøsk? Hvis vi fx ser på den nyere børne- og ungdomslitteratur, så kender de ikke rigtigt den lidt mere komplekse genre, og den er der jo mange muligheder med i danskfaget. Det diskuteres også hvilken rolle dansk skal have i fremtiden. Eleverne har brug for dansk, mange af dem skal videreuddannes i Danmark, og meget litteratur – og tv – er på dansk, men i løsrivelsesdiskussionerne ser man anderledes på dette.

”For at lære eleverne at kende indledte jeg i begge klasser med at læse og skrive erindringer.”

Kathrine Kranker og 7. A på Skúlin við Ósánna

Fagligt og pædagogisk oplevede jeg også at man på Færøerne er et andet sted. Eleverne er ikke så modne når de går i 8. klasse – de får lov at være børn noget længere. Tonen er ikke så fri som i Danmark, og når det fx gælder planlægning, så diskuterer lærerne på skolen lige for tiden hvordan de skal udforme og anvende årsplaner.” Hvilke undervisningsforløb arbejdede du med i praktikken? ”Mit fokus var i begge klasser på sprog og på erindringer. Jeg havde klart de bedste oplevelser i 7. klasse. De var meget åbne og engagerede. Vi arbejdede med forskellige former for sprog, slang, street language og ungdomssprog. Vi testede også vores sprogalder på www.dsn.dk. Læreren var dansker, men havde mange års erfaring som lærer på Færøerne, og hun kom til den erkendelse at hendes eget sprog var gået lidt i stå. Hun havde brug for at følge den sproglige udvikling i Danmark mere intensivt. En sjov oplevelse var da vi arbejdede med raptekster. Eleverne var nærmest chokerede over at der kunne være tekster med bandeord i undervisningen, og da de selv skulle skrive raptekster, spurgte de forsigtigt om de så også godt måtte indeholde bandeord. Det ville nok ikke forekomme i den danske folkeskole. For at lære eleverne at kende indledte jeg i begge klasser med at læse og skrive erindringer. Her brugte jeg Et hjem med gevær og Shawarmarama som Dansklærerforeningen hjalp mig med at skaffe. Det var rigtig godt

at præsentere dem for den type litteratur. Vi skrev erindringer – nogle magtede genren rigtigt godt, andre var ikke vilde med at skrive – og slet ikke på dansk. Vi arbejdede med oplæsning og udtale, vi dramatiserede og lavede paneldiskussioner, fx om sprog og etik i raptekster. Det var de rigtigt gode til. Desuden havde jeg meget stor glæde af materialer på nettet. Helt lavpraktisk var det jo begrænset hvad jeg kunne medbringe, men jeg mener også at det er oplagt at bruge internettet både direkte i undervisningen og som min egen inspiration.” Hvordan skal du efterbehandle din praktik? ”Lige nu er jeg i gang med mit professionsprojekt som i år har temaerne skole-hjem-samarbejde, klasseledelse og motivation. Med afsæt heri skal jeg beskrive og vurdere mine erfaringer og udfordringer i praktikken. Praktikken giver anledning til at overvejede hvor klar jeg er til at blive lærer. Jeg føler mig klædt godt på fagligt, men det didaktiske overblik er kun i sin vorden.” Og du er medlem af Dansklærerforeningen? ”Jeg har altid været medlem – altså lige fra jeg begyndte med faget på læreruddannelsen. Der er så meget god litteratur, og så er det skønt som studerende at følge med i DANSK. Jeg synes man skal være medlem af sin faglige forening. Det er jeg også i mine andre linjefag. Det er godt med denne kombination af inspiration, faglig viden, vejledning og gode ideer. Det lykkedes også at få min færøske praktiklærer meldt ind.”

DANSK 1 –– 2012

Nabosprog er en gave – pak den ud! DANSK har talt med Bettina Dam Rüger der her fortæller om sit arbejde med at gøre inddragelse af nabosprogene både enkel og perspektivrig. På læreruddannelsen i Jelling skrev hun bacheloropgave om nabosprog – en opgave som sidenhen blev præmieret af Nordisk Sprogkampagne.

”Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at lade være med at inddrage norsk og svensk i skolens daglige undervisning. Så hvorfor er nabosprogene så nedprioriterede i danskundervisningen, ja, i undervisningen i det hele taget? ”Det spørgsmål stiller Bettina Dam Rüger til sig selv og os andre da vi ringer til hende for at gratulere med den pris hun har vundet i Nordisk Sprogkampagnes konkurrence for lærerstuderende i Norden. Prisen blev tildelt for bacheloropgaven Nabosprog som integreret element i udviklingen af senmoderne identitet og entreprenørskab. ”Jeg er selv vokset op i et tosproget hjem og fik tidligt i folkeskolen en interesse for sprog. Jeg oplevede jo at jo mere jeg kendte til en samtalepartners modersmål, desto bedre forstod jeg vedkommendes budskab og kultur. Jeg fik via fremmedsprogsundervisningen opbygget en metasproglig bevidsthed som jeg mener at alle børn og unge har krav på at opnå fordi de skal begå sig og handle i en verden hvor de i højere og højere grad vil komme i berøring med andre over hele kloden”, fortæller Bettina Rüger og fortsætter: ”Jeg har så valgt

at kaste blikket på nabosprogsundervisningen fordi det forekommer mig at være et oplagt sted at starte. De skandinaviske sprog er jo så nært beslægtede at man vil kunne opnå en kickstart af en metasproglig bevidsthed, både til gunst for sprogundervisningen i almindelighed og til gavn for elevernes indsigt i deres eget modersmål, dansk, i særdeleshed.” ”Men, men, men … jeg blev noget overrasket da jeg fandt ud af hvor lav status undervisningen i norsk og svensk har blandt dansklærerne. Jeg måtte spørge mig selv om det kunne skyldes dovenskab eller uvidenhed eller hvad ved jeg. Hvorfor så dansklærerne ikke de mange muligheder som for mig var helt evidente? Og når jeg så så på den nabosprogsundervisning som rent faktisk finder sted så er der nærmest tale om lavstatus som selvopfyldende profeti: Undervisningen i norsk og svensk sker isoleret fordi man skal, og ikke som noget integreret hvor tekster på disse sprog bidrager til en helhed”, forklarer Bettina Rüger. ”Så hvad skulle jeg gøre, opgive mit forehavende eller forsøge mig med at skitsere nogle konkrete under-

Jag har sett en jättestor mås idag.

Lars er en rar mann.

Kranen på toalettet er i stykker.

Jag har sett en jättestor mås idag.

Lars er en rar mann.

Kranen på toalettet er i stykker.

Den flög runt ned i hamnen.

Han går med bare føtter hele vinteren.

Vi får vaske hender i kjøkkenet.

Lav dine egne folde-ud-kort med “falske venner”. Ordets rette betydning afsløres når lågen åbnes.

www

visningsmetoder der kunne vise andre de muligheder jeg så? Jeg valgte det sidste ud fra en opfattelse af at de skandinaviske sprogs nære indbyrdes slægtskab er en så stor gave til sprogundervisningen at det vil være nærmest kriminelt ikke at pakke den ud.” ”De tre konkrete sprogarbejder (som præsenteret her til højre, red.) skal selvfølgelig ses i sammenhæng med det oplagte i at have en nordisk venskabsklasse fordi sprog styrkes af autentisk kontakt, og i sammenhæng med at norske og svenske tekster anvendes i dagligdagen i alle fag”, understreger Bettina Rüger. På spørgsmålet om hvorvidt Bettina Rüger selv efterlever disse ambitioner nu hvor hun står i lærerhverdagen, svarer Bettina: ”Der er ironisk nok sket det at jeg ikke underviser i dansk lige nu, men i fremmedsprog. Men her kan jeg faktisk anvende mine erfaringer med de tre undervisningsmetoder. Men det er altså mere end oplagt at begynde i danskundervisningen, og hvis eleverne kan ane denne metasproglige bevidsthed, får de også større appetit på fremmedsprogene.”

www

Bettina Dam Rügers bacheloropgave kan læses på sprog-piloternes hjemmeside. Se linket på mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)

I sin bacheloropgave præsenterer Bettina Dam Rüger tre konkrete undervisningsforløb: • En bogstavleg på Smartboard hvor eleverne eksperimenterer med at ”fordanske” en nordisk tekst, fx fra venskabsklassen, ved at udveksle bogstaver. Eleverne opnår dels en metasproglig bevidsthed i forhold til norsk og svensk og dels en øget indsigt i sprogregler i dansk retskrivning. • Et sprogtræ som hænger synligt i klassen, og hvor eleverne deltager i vurderingen af skandinaviske ord de undrer sig over eller ser en sammenhæng i. Er det ældgamle arveord, låneord eller fremmedord? De forskellige kategorier præsenteres ved forskellige farver som sættes på træet. Eleverne opnår gennem dette arbejde en bevidsthed om at sprog ikke er naturbestemt, men kulturbestemt. • Et sæt kort med ”falske venner” hvor eleverne præsenteres for ord som har samme skriftbilleder, men forskellige betydninger. Gennem dette arbejde opnår eleverne en skærpet bevidsthed om udviklingen i ords betydning.

Der er hjælp på vej

DANSK 1 –– 2012

Der er hjælp på vej

I en samtale med Jens Raahauge fortæller projektleder Thomas Henriksen om det levende nordiske og røber at portalen der skal gøre det nemmere at planlægge undervisningen med nabosprog, er på vej.

Af Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Illustrationer: Thomas Henriksen

”Vi må gå nye veje, udnytte at den teknologiske udvikling gør det muligt at lade eleverne fra forskellige nordiske lande tale med hinanden, arbejde sammen over lange afstande. Vi må lade eleverne netværke så de lærer af sprog i brug.” Sådan svarer sprogpiloten Thomas Henriksen, der er sprogleder for Norden i Skolen hos Foreningen Nordens Forbund, på mit spørgsmål om hvad der især kan bidrage til at styrke nabosprogsundervisningen. ”Det er jo oplagt at en levende nordmand er mere spændende for elever i 7. klasse end en af Ibsens tekster. Vi må tænke ud over de ældre tekster og satse på relationer mellem mennesker. Jeg har oplevet elever i 4. klasse blive så opslugt af at arbejde sammen med jævnaldrende fra andre nordiske lande at de glemte at de talte forskellige sprog”, fortæller Thomas Henriksen. Som jeg hører det, prioriterer du lytteforståelsen højt. ”Ja, men lytteforståelsen er væsentlig. Det er på det felt eleverne klarest oplever at de er inddraget. Det er jo en del af mundtlighedens natur. Men skriftsproget er sandelig også vigtigt. Her kan vi jo arbejde med sprogets elementer helt ned

”… en levende nordmand er mere spændende for elever i 7. klasse end en af Ibsens tekster.”

på ordniveau. Jeg bruger fx en trafiklysmetode hvor ordene i en tekst farves grønne, gule eller røde alt efter om de betyder og staves ens, betyder det samme men staves forskelligt eller ikke findes på ens eget sprog. De fleste tekster bliver meget gule. På den og lignende måder får elever ikke bare en forståelse for nabosprogene, men måske især for hvad deres eget sprog er.” Når nu det lyder så oplagt, hvorfor er det så ikke almindelig praksis i skolerne allerede? ”Jamen hvor kan lærerne gå hen lige nu og finde noget der er nemt at gå til når man skal planlægge en kvalitativ undervisning? Der findes da mange nordiske links. Men de linker tit til hinanden – og de peger tit på stof til enkeltlektioner og ikke til integrerede forløb. Men der findes da fine tilbud, fx Norden i bio. Her kan man fx tekste filmen så man på en gang hører og læser et nabosprog. Men det kan være uoverskueligt at finde de gode tilbud i linkvrimlen. Og hvis man skal ændre praksis fra one-to-many-modellen til netværksmodellen som inddrager eleverne, så må det være nemt at finde frem til stoffet.” Og det har du og Norden i Skolen tænkt jer at gøre noget ved – i en grad så I har modtager en pris fra Nordisk Sprogkampagne. ”Ja, vi vil lave en portal, nordeniskolen.org, som gør det muligt at finde det man har brug for, ved at gå ét sted hen. Det bliver gratis, og derfor har vi nogle forhandlinger med dem der er kommercielle. De skal jo tjene penge på deres

Der er hjælp på vej

produkter og har altså en anden dagsorden end os der har fået projektmidler. Men vi skal nok finde en løsning.”

Hvilket årstal? ”2012! Vi er allerede ret langt.”

Og hvor mange år skal vi så vente på at den idealistiske snak bliver til brugbart værktøj for lærerne? ”Vi forventer at gå i luften før 1. august med henblik på forsøg og afpudsning, så vi har projektet helt klar til efteråret.”

Super. Vi glæder os. Når det lykkes, er der grund til at ønske både jer og lærerne tillykke med den pris I har modtaget fra Nordisk Sprogkampagne.

Först trodde den fete chilenaren att den var från hans mormor i Chile. Men frimärket var från Sverige. Nån från Sverige hade skickat den. Först vågade han inte prova. Det kunde ju vara gift eller knark. Ändå kunde inte fetarslet låta bli att dricka av läsken. Typiskt chilenare. De är så jävla korkade. Kommer dina ögon alltid att vara så? Det kan jag inte svara på. Svensk tekstuddrag fra filmen Elixir. Teksten er markeret i farver ud fra trafiklysmetoden. Grønt markerer sammenfald mellem svensk og dansk. Gul markerer anderledes stavemåde end dansk. Rød markerer at ordet er forskelligt fra dansk.

Pædagogisk frikvarter

Citatgaden i Oslo d på Karl Johan – Henrik Ibsens or Last ikke tiden. . , så var du bleven mindre Havde tiden været større , folkediktningen og til ordtak i norsk språk: Bibelen ”Vi har i hovedsak tre kilder som få vet stammer gjør vi bruk av formuleringer Henrik Ibsen. I dagligspråket iker og ordkunstners hånd.” fra vår verdensberømte dramat værker af den norske n af 69 citater fra forskellige Sådan indledes præsentatione er formet i gyldne Ibsen (1828-1906). Citaterne forfatter og dramatiker Henrik l Johans Gata, og går ovet på Oslos hovedgade Kar stålbogstaver og nedlagt i fort s tidligere hjem (i dag han ste formiddag, vejen fra man som Ibsen gjorde hver ene r Oslo som vi kender elle nia, stia ige Grand Cafe i Kri Ibsenmuseet) til den agtværd over den gamle øje sig med at læse og tænke byen som i dag, så kan man forn på talemåder.” tro er: ”Livet har lært mig ikke at forfatters vise ord hvoraf et lyd t, og rommer tankevekgingen er foreslått av folk fles ”De utvalgte sitatene i helleleg De reiser også spørsmål fra drama, dikt, taler og brev. kende og provoserende utsagn blem, identitet og talemåter.” om allmennmenneskelige pro citater er ikke specielt til en forfatter ud fra særlige Ideen med at øge kendskabet e på mange måder: til ere. Man kan anvende citatern norsk, men det gør den ikke ring re. Man kan også and omhed eller til diskussion med egen fornøjelse og eftertænks n og bruge den i idee tage kan stiske citat, eller man my t mes r elle ste bed det ge væl fx fra dansk litteraturs kanon. arbejdet med andre forfattere, lighed for at udvælge og knyttet til citatgaden, giver mu En af de hjemmesider der er t, som du er, vær fuldt ”De på er ubekræftet statistik peg En . atet scit ling ynd de run beg allerbedst om. ” som det nordmændene synes og helt, og ikke stykkevis og delt terne og citatgaden på Læs mere om Henrik Ibsen, cita et knyttede-Enheter/Ibsenmuse /Til .no www.norskfolkemuseum

Ibsen-citat på Ka

DANSK 1 –– 2012

Foto: Carl Størmer (IBSEN på vandring), Erik Edvardsen

ri å vand Ibsen p

Ibsen-citat på Karl Johan

arl Johan

Karl at på t i c n Ibse

Joha

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

DANSK 1 –– 2012

Några ord om språkförståelse i Skandinavien I Sverige, Norge och Danmark har det under de senare årtiondena skett en allt större både globalisering och internationalisering i de tre skandinaviska länderna, och detta verkar ha skett på bekostnad av det skandinaviska. Af Katarina Lundin, docent i nordiske sprog og lektor i svensk ved Malmö Högskola

Den anglosaxiska populärkulturen har en stor dragningskraft på dagens ungdom, och de skandinaviska barnen har engelska på schemat från tidiga år. Sådana tydliga tendenser i samhällsutvecklingen får konsekvenser även för grannspråksförståelsen, i denna artikel definierat som svenskars förståelse av danska och norska, danskars förståelse av svenska och norska och norrmäns förståelse av danska och svenska. Redan nu behöver begreppet (språk)förståelse kommenteras. I artikeln avses i första hand perception av talat och skrivet språk utan möjlighet att delta i ett samtal, ställa följdfrågor eller tillsammans med andra gemensamt resonera sig fram till förståelse av ett innehåll. Testpersonerna arbetade följaktligen på egen hand och skulle efter att ha lyssnat eller läst besvara frågor som rörde både ordförråd och innehåll. Upplägget valdes dels för att resultaten skulle kunna jämföras med tidigare så kallade språkförståelsetester i Skandinavien, dels för att undersökningen skulle vara kvantitativ. I denna artikel fokuseras resultaten från några olika undersökningar om språkförståelse, som rör dels grannspråksundervisning i de tre skandinaviska länderna, dels olika aspekter av förhållandet mellan kunskaper i svenska, danska respektive norska och grannspråksförståelse. Utgångspunkten är den stora, kvantitativa undersökningen Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering där resultaten efter hand fördjupats och kompletterats med andra undersökningar. Alla fakta i artikeln är, om inte annat anges, hämtade

från Delsing & Lundin (2005), Lundin & Zola Christensen (2001, 2007) eller Lundin (2005a, 2005b, 2006). Några generella resultat Den kvantitativa undersökningen i projektet Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering är den första stora undersökningen av interskandinavisk språkförståelse på 30 år. Initiativ till projektet togs av Nordiska kulturfonden, bland annat mot bakgrund av det allmänna intrycket att grannspråksförståelsen försämrats under den tidsperiod som gått sedan Øivind Maurud (1976) genomförde sin undersökning om skandinavisk språkförståelse men att det inte fanns några belägg för ett sådant antagande. I projektet undersökte vi ungdomars förståelse av de tre skandinaviska språken danska, norska och svenska. Projektet hade flera syften, och tre av dem berörs i denna artikel. Ett första syfte var att mäta den faktiska grannspråksförståelsen bland unga språkbrukare i Skandinavien. Här avses följaktligen hur duktiga svenskar är på att förstå norska och danska och vice versa.1 Ett andra syfte var att mäta grannspråksförståelsen bland dem som har något av de tre stora skandinaviska språken som andraspråk och följaktligen ett annat språk som sitt förstaspråk. Som en följd av den tydliga internationaliseringen de senaste årtiondena var ett tredje syfte att undersöka hur väl skandinaverna förstår engelska jämfört med hur väl de förstår grannspråken.

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

”... svenskarna är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk.”

Av metodiska och praktiska skäl valde vi gymnasister som testpersoner i undersökningen. Ett skäl var att vi genom att välja gymnasister relativt enkelt fick tillgång till många testpersoner per undersökningstillfälle, ett annat att gymnasister rent åldersmässigt är en homogen grupp och ett tredje att gymnasister som grupp kan betraktas som representativa för den yngre delen av befolkningen i Skandinavien och övriga Norden. Testpersonerna är relativt jämnt fördelade över teoretisk och praktiskt inriktade gymnasieutbildningar. Totalt deltog drygt 1500 testpersoner i undersökningen. Av dessa har ca 25 % något annat språk än danska, norska respektive svenska som förstaspråk. I de tre skandinaviska länderna valde vi respektive huvudstad – Köpenhamn, Stockholm, Oslo – som undersökningsort. Eftersom det är rimligt att anta att gymnasisterna i de tre skandinaviska huvudstäderna inte har samma möjligheter till kontakter med grannländer, grannspråk och grannspråkstalare valdes ytterligare en stad ut i respektive land: Århus i Danmark, Malmö i Sverige och Bergen i Norge. Det framgår tydligt att norrmännen presterar betydligt bättre än danskar och svenskar på testet och klarar svenska och danska i princip lika bra. Det är också tydligt att svenskarna är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk. Även i Mauruds (1976) undersökning presterade norrmännen betydligt bättre än svenskar och danskar. Att norrmännen är bättre än andra skandinaver på att förstå de övriga skandinaviska språken är kan troligen åtminstone delvis förklaras av att norskan har ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet gemensamt med svenskan. Detta placerar norrmännen i en särställning gentemot de andra skandinaverna. Ytterligare en trolig förklaring till norrmännens försteg är att de är mer vana vid olika språkvarianter genom bokmål och nynorsk. Båda dessa förklaringar är inomspråkliga. Norrmännens försteg kan möjligen också förklaras genom utomspråkliga faktorer; norrmännens intresse för Sverige och svensk fin- och populärkultur verkar vara större än svenskarnas för Norge etc. Jämfört med Mauruds (1976) undersökning har däremot

danskarna och svenskarna bytt plats eftersom danskarna enligt Maurud förstod grannspråken bättre än svenskarna och det nu är tvärtom. Man kan dock inte säga att svenskarna har blivit bättre än danskarna på grannspråksförståelse – såväl svenskar som danskar har blivit sämre på grannspråksförståelse, både totalt sett och jämfört med norrmännen, men svenskarna har försämrats i något mindre utsträckning än danskarna. Att svenskarnas resultat är bättre än danskarnas kan delvis förklaras med att testpersonerna i Malmö presterade bra på dansktestet. Malmö var inte med i Mauruds undersökning, och om testpersonerna i Malmö räknas bort från svenskarnas resultat blir svenskarnas och danskarnas grannspråksförståelse i princip i paritet med varandra. Om man jämför resultatet på grannspråkstestet med resultatet på engelsktestet visar det sig att alla testpersoner uppnår ett bättre resultat på engelskundersökningen än grannspråksundersökningen. Till skillnad från testpersonernas grannspråkskunskaper är deras engelskkunskaper goda. Detta är kanske heller inte ett resultat att förundra sig över – gymnasister i Skandinavien har studerat engelska under många år och börjar ofta mycket tidigt. Danskarna har ett klart sämre resultat på engelsktestet än svenskar och norrmän. Den kvantitativa undersökningen Internordisk språkförståelse i en tid med ökad internationalisering fokuserade endast språkförståelse i en testsituation där gymnasisterna inte hade möjlighet att ställa följdfrågor eller föra dialog. Resultaten från undersökningen säger med andra ord långt ifrån allt om hur kommunikation mellan skandinaver ser ut och fungerar och hur förståelsen då kommuniceras. I verklig kommunikation krävs givetvis att man både förstår och gör sig förstådd. Den skandinaviska språkgemenskapen – som är internationellt omskriven som ett område där alla kan tala sitt eget språk och bli förstådda av invånarna i grannländerna – bygger på att vi talar vårt modersmål och att vi försöker förstå ett delvis främmande språk. En kvalitativ uppföljande och kompletterande undersökning av autentisk kommunikation mellan danska och svenska

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

lärarstudenter ger andra olika, intressanta resultat (Lundin & Zola Christensen 2007). Ett alldeles givet resultat är att kommunikation handlar om så mycket mer än vad som kunnat testas i den kvantitativa undersökningen – kommunikation som förståelse av helhet istället för kommunikation som förståelse av ord, satser eller fragment av innehåll är vitt skilda ting. Ett annat tydligt resultat var att testpersonerna i de efterföljande intervjuerna uppgav att de upplevt kommunikationen som lyckad. Detta är intressant mot bakgrund av att flera av samtalen med nödvändighet måste beskrivas som hackiga eftersom samtalsdeltagarna hade uppbenbara svårigheter att förstå sina grannspråkstalande samtalspartners. En kvalitativ undersökning av reell språkförståelse visar följaktligen inte samma resultat som den kvantitativa undersökningen, eller kanske snarare den visar andra resultat. Grannspråken i skolan I följande avsnitt vill jag lyfta fram tre aspekter som rör nationalspråket i förhållande till de skandinaviska grannspråken. Det handlar om grannspråksundervisning och om förhållandet mellan kunskaper i och om nationalspråket och kunskaper i grannspråken. Begreppet ”nationalspråk” definieras här som det språk som är just nationalspråk i respektive skandinaviskt land, alltså svenska i Sverige, norska i Norge och danska i Danmark. I den omfattande kvantitativa undersökningen var vi intresserade av om testpersonerna fått någon form av undervisning i grannspråk(en) under sin sammanlagda skoltid. Gymnasisterna fick välja mellan alternativen ”ja”, ”nej” och ”bara lite”. Kategorin ”bara lite” kan uppfattas som vag och vid, men de som valde det svarsalternativet ombads specificera sitt svar genom att ange vilken typ av undervisning de fått, när det fått den och vad den innehållit. Endast 4,5 % av testpersonerna svarade att de fått någon form av grannspråksundervisning under de år de gått i skolan. Hela 52,3 % svarar ”nej” och 43,2 % svarar ”bara lite”. Enligt föreliggande läroplaner borde gymnasisterna ha fått någon form av grannspråksun-

DANSK 1 –– 2012

dervisning under sina skolår. Skillnaderna i erbjuden grannspråksundervisning mellan de skandinaviska länderna kan troligen till viss del förklaras med utbildningssystemen i respektive länder. Exempelvis kan en blivande svensklärare få sin examen i svenska från lärarutbildning eller fristående utan att ha fått någon grannspråksundervisning över huvud taget. Det står också klart att testpersonerna i Norge och Danmark fått betydligt mer grannspråksundervisning i de båda språken än testpersonerna i Sverige. Undantaget i Sverige är gymnasisterna i Malmö som har fått undervisning i danska i samma utsträckning som danskarna och norrmännen fått i de båda andra grannspråken. Att man satsar på danska i Malmö är rimligt eftersom Danmark är en potentiell framtida arbetsmarknad. Det är troligt att detta också påverkar svensklärarnas intresse att undervisa i och om danska språket. När de testpersoner som fått grannspråksundervisning specificerar vad denna undervisning innehållit ger de en entydig bild: det handlade i princip genomgående och uteslutande om läsning av texter på det aktuella grannspråket. Detta öppnar för diskussion. För det första tycks det sällan vara läsningen som är det stora problemet när det gäller de skandinaviska språken. Undersökningsresultaten visar entydigt att skrift är avsevärt enklare än tal när det gäller att förstå grannspråk. Skriven danska och skriven norska har likheter på alla språkliga plan, även om nynorskan avviker mer från danskan än vad bokmål gör. Även när svenskar och svenska inkluderas är den interskandinaviska språkförståelsen relativt oproblematisk när det gäller skrivet språk. Man kan alltså konstatera att det testpersonerna får undervisning i samtidigt är det de har lättast för – egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i. För det andra kan man möjligen anta att lärarnas fokus på läsning beror på att de själva inte behärskar grannspråken eller har fått någon undervisning i grannspråk i någon större utsträckning. I så fall är det betydligt enklare att tillsammans med eleverna läsa en skriven text – som kanske också finns i

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.” översättning till det egna språket – än att ge sig i kast med diskussioner om och förståelse av talspråk eller talat språk. Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet. Detta positiva samband kan tas som en försiktig indikation att tröskeln kanske ändå inte är så hög innan man når en förbättrad förståelse av grannspråk – ett positivt samband kan ju faktiskt påvisas trots undervisningens ringa djup och omfång. Det finns också samband mellan grannspråkskunskaper och kunskaper i nationalspråket. Dessa samband blir tydliga på två sätt. För det första är grannspråken svårare att förstå för elever som har något annat språk än de aktuella nationalspråken norska, svenska eller danska som förstaspråk/språk i hemmet. För det andra visar sig goda kunskaper hos förstaspråkstalare inte bara i utan även om det egna språket spela en stor roll när det gäller grannspråksförståelse. I följande avsnitt presenterar och diskuterar jag kort forskningsresultat om dessa olika samband. Inledningsvis kan vi konstatera att de elever som inte talar svenska, norska respektive danska i hemmet uppnår ett betydligt sämre resultat på grannspråksförståelsetestet. Gymnasisternas förstaspråk är alltså en viktig faktor när det gäller att förstå grannspråk. Men inte desto mindre förstår de testpersoner i Norge som har ett annat förstaspråk/språk i hemmet än norska sina grannspråk bättre än de testpersoner i Danmark och Sverige som har danska respektive svenska som förstaspråk. Det faktum att de norrmän som har norska som sitt andraspråk är bättre på att förstå sina grannspråk än de svenskar och danskar som har svenska respektive danska som sitt förstaspråk kan förmodligen förklaras på samma sätt som för de norska förstaspråkstalarna ovan: genom bokmål och nynorsk är norrmän vana vid olika språkvarianter, och därutöver har norskan ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet med svenskan. Bland de testpersoner som har svenska, danska respektive norska som sitt andraspråk är skillnaderna stora beroende på

vilket ursprung och förstaspråk de har. Samma mönster går igen i de tre skandinaviska länderna. De testpersoner som – något förenklat – har uppgett ett nordvästeuropeiskt språk som sitt förstaspråk/som det språk som talas i hemmet klarar sig betydligt bättre än de som uppgett ett språk från övriga Europa eller utanför Europa. Resultatet kan troligtvis förklaras med både inomspråkliga och utomspråkliga faktorer. En inomspråklig faktor är att inlärningen underlättas om det språk man ska lära sig (målspråket) exempelvis har strukturella likheter med eller uppvisar liknande ordförråd som det språk man redan behärskar (källspråket). En utomspråklig faktor är det faktum att nordvästeuropéerna generellt är bättre integrerade i de skandinaviska samhällena. Man kan också konstatera att det verkar finnas ett tydligt positivt samband mellan goda kunskaper i nationalspråket och bättre förutsättningar för grannspråksförståelse också när det gäller förstaspråkstalare. Att inte bara naturligt behärska sitt nationalspråk utan att också besitta goda kunskaper om språket verkar alltså vara en tillgång i grannspråksförståelsesammanhang. Inte heller detta är egentligen ett märkligt resultat. Det är fullt rimligt att anta att en svensk elev som har goda kunskaper i exempelvis svensk språkhistoria och stilistisk och kanske därutöver har mycket skönlitteratur i bagaget och som en följd ett gott ordförråd har möjlighet att hitta svenska ord som kan motsvara exempelvis danskans ifølge, skridt eller spørgsmål. Om detta antagande är korrekt innebär det i sin tur att glappet är stort när det gäller förutsättningar att förstå grannspråken för nationalspråkstalare och de som inte har nationalspråket som förstaspråk. Det innebär i så fall också att elever som redan har ett försteg framför andra på grund av det man förenklat kan kalla ett gynnsamt sociokulturellt kapital har en fördel också när det gäller grannspråksförståelse. Några avslutande reflektioner En mycket förenklad slutsats är att ungdomarna i Skandinavien idag inte förstår sina grannspråk i någon särskilt stor

Några ord om språkförståelse i Skandinavien

DANSK 1 –– 2012

”Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet.” utsträckning i en testsituation. I en mer autentisk kommunikationssituation ser bilden däremot annorlunda ut. Gymnasisterna förstår engelska i betydligt större utsträckning, och de skandinaviska ungdomarna söker sig betydligt hellre till England eller USA än till de skandinaviska länderna för utbyte. De skandinaviska ungdomarna erbjuds heller inte grannspråksundervisning i någon särskilt stor utsträckning, och av testpersonerna i Sverige har väldigt få angett att de över huvud taget fått någon undervisning i danska eller norska – de svenska gymnasister som angett att de över huvud taget fått någon grannspråksundervisning är Malmögymnasisterna som fått undervisning i danska. Eftersom tröskeln för att förstå sina grannspråk ändå förefaller vara relativt låg är trenden negativ ur språkförståelsesynpunkt. Sambandet mellan grannspråksundervisning och testresultat tyder på detta. I en tid av internationalisering – antalet modersmål har ökat i de skandinaviska länderna och engelskans ställning stärks alltjämt – borde den skandinaviska språkgemenskapen odlas. Men i så fall måste intresset för Skandinavien förankras hos dagens ungdomar.

Katarina Lundin er docent i nordisk sprog og lektor i svensk ved Malmö Högskola. Hun har skrevet en række udgivelser om nabosprogsforståelse i Norden – blandt andet er hun medforfatter til Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomarnas förståelse av danska, svenska och norska fra 2005.

Noter: Denna så kallade huvudundersökning utvidgades sedan för att även mäta förståelsen av danska, norska och svenska hos nordbor utanför Skandinavien. Vi hade följaktligen testpersoner på Island, Färöarna och Grönland samt i Finland som testades på de tre skandinaviska språken.

Litteratur: Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin (2005): Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomarnas förståelse av danska, svenska och norska. TemaNord 2005:573 Lundin, Katarina (2005a): ”Hur väl förstår vi varandra i Norden idag?” I: Språk i Norden 2005. Språknemndene i Norden Lundin, Katarina (2005b): ”Grannspråksförståelsen i Norden idag”. I: Ordenes slotte. Om sprog og litteratur i Norden. Hyldest til Vigdís Finnbogadóttir. Nordisk Kulturfond Lundin, Katarina (2006): ”Grannspråk och grannspråksförståelse”. I: Tredje nationella konferensen i Svenska med didaktisk inriktning. Nationella närverket för Svenska med didaktisk inriktning Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2001): Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000. Gymnasisters läsförståelse. Nordlund 22:1 Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2007): ”Kommunikationsstrategier i svensk-danska samtalsrum – några inledande iakttagelser”. I: Språk i Norden 2007. Språknämnderna i Norden Maurud, Øivind (1976) Nabospråksforståelse i Skandinavia. En undersøkelse av gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Stockholm: Nordiska rådet. Nordisk utredningsserie 1976:13

LÆS MED ØRERNE En landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin

Ordet Fanger afvikler i uge 15 en landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin. Formålet er at give både de usikre og de gode læsere en spændende læseoplevelse. Vi har samlet 10 gode historier, som skuespillerne Marie Askehave og David Owe har indlæst uddrag af. De kan høres, når eleverne scanner QR koden på kampagnens plakat. Historierne kan indgå i et undervisningsforløb, som vi naturligvis også har gode forslag til. At høre en bog giver oplevelser og viden, ligesom en tekst der læses. Især svagt læsende har fordel af ”lytte-læsning”, for det styrker både ordforråd og handlingsforståelse. LÆS MERE OM AKTIVITETEN PÅ WWW.ORDET-FANGER.DK Kampagnen er udviklet i samarbejde med Dansklærerforeningen, Nota og Nationalt Videncenter for Læsning.

Faglige omtaler

DANSK 1 –– 2012

Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige opgradering.

Nabosprogsforståelse Hvorfor er dansk så svært? var temaet for en konference i januar 2012. Professor Jørn Lund gav sit overbevisende bud på et svar, og DANSK bad ham bidrage med en artikel. Af Jørn Lund Illustrationer af Per Ivar Vaagland, efter Maurud (1976) og Delsing og Lundin Åkeson (2005)

I skandinavisk kommunikation skal man ikke suspendere alle de lydudviklinger, der har været i sprogene, siden opsplitningen af fællesnordisk fandt sted for over tusind år siden, men lære at leve med dem og glæde sig over, at efter kort tids sammenhængende eksponering for et nabosprog opnår man en langt større beherskelse af dette nabosprog, end man gør af egentlige fremmedsprog efter mange års undervisning. Der er en oplagt nordisk forståelsesrabat at indkassere, og den giver adgang til omkring 25 mio. mennesker. Det er tydeligt, at det er gået ned ad bakke med nabosprogsforståelsen, hvad der fremgår af denne grafiske opstilling; forståelsesskalaen går fra 0 (= ingen forståelse) tilwww www

www

10 (fuld forståelse). Man ser den talendes sproglige udgangspunkt, dér hvor forbindelseslinjen begynder, og så ser man, hvor meget den nabosprogstalende modtager forstår af afsenderens sprog. Som det ses, er det gået tilbage med nabosprogsforståelsen fra 1972 til 2003. Nordmændene er stadig de bedst stillede. Danskerne er tilsyneladende blevet lige så dårlige til at forstå svensk, som svenskerne er til at forstå dansk.

www

Læs hele Jørn Lunds artikel ”Røgede ørreder i Hjørring” på mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012).

– en motorvej til lydbøger Nota er Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Hvor der på de videregående uddannelser er en formaliseret ordning med gratis adgang til lydbøger, så halter dette i grundskolen. Det vil Nota gerne have ændret og har derfor fået gennemført en undersøgelse der dokumenterer den positive effekt af at anvende lydbøger i skolesammenhæng. Via medlemskab af Nota kan man som underviser af § 17brugere få gratis adgang til materialerne til brug i undervisningssammenhænge. § 17-brugere indbefatter synshandicappede, ordblinde eller eksempelvis personer med en anden diagnose, eksempelvis ADHD, der også kan medføre læsevanskeligheder. Som underviser kan man gennemse de forskellige materialer og hjælpe sine elever med at hente bøgerne via download og streaming fra Notas netbibliotek www.e17.dk. Det er nemlig ikke tilladt at videregive bøger til eleverne eller hente materialer til privat fritidsbrug. Notas virksomhed bygger

på § 17 i Ophavsretsloven. Ifølge § 17 må Nota uden at indhente tilladelse fra rettighedshavere producere og sprede alle publikationer i tilgængelige formater. Nota må kun uddele materialer til personer der kan dokumentere at de har et handicap der er beskrevet i § 17. E17 er opkaldt efter § 17 i ophavsretsloven og har et bevidst ordspil, der leder tanken hen på en motorvej – en motorvej til tilgængelige publikationer. Herfra distribueres lyd-, e-bøger og udgivelser i punktskrift. Her kan man få adgang til de 27.000 lydbøger, som biblioteket pt. råder over. Netop nu er Notas it-medarbejdere i gang med at udvikle en mobil afspiller, der vil gøre det muligt for de omkring 35.000 ordblinde og synshandicappede brugere at lytte til og læse lydbøger på deres smartphone. Den forventes klar til lancering i foråret 2012.

nordisk inspiration

Nordisk inspiration til dig selv og din undervisning Falske venner /Falska vänner i Norden er en Facebook-side der giver unge i Norden mulighed for at mødes online. På Facebook-væggen kommunikeres der på dansk, svensk og norsk, og der kan etableres venskaber på tværs af grænser. Det er en enkel vej til at udveksle små og store nyheder og synspunkter, og til at erfare hvor nemt det er at forstå hinandens sprog hvis man vil. Norden før og nu. På dr.dk/norden finder du mange ideer til at gøre arbejdet med det nordiske sjovt og levende. Der er spil, øvelser, lyd og billeder. Tjek fx spillet Pak kufferten hvor eleverne skal putte forskellige genstande i kufferter til de forskellige lande. Du kan også teste dig selv …

snoball.no. Snöball Film AS er et norsk filmselskab der udvikler og producerer undervisnings- og informationsfilm. Snöball Film vandt i 2011 den ene halvdel af Nordisk Ministerråds Sprogkampagnes projektkonkurrence for ideen om at udvikle det filmbaserede websted nordiskesprak.net. Projektet åbnes i løbet af 2012.

nrk.no/skole. På samme måde som vi i Danmark kan anvende dr.dk/skole, kan du finde små klip om Norge, norsk kultur, norske unge og norsk historie på nrk.no/skole. Det er oplagt at hente de små klip og bruge dem som afsæt for samtaler om sprog og kultur i klassen. www.skoleipraksis.no. 4 små praksisfilm om læsning og skrivning. Inspiration til lærerne med ideer til at se større muligheder i fagene og til at tænke nyt om egen praksis. Filmene er oplagte som udgangspunkt for drøftelser i fagteamene. nordisksprogkampagne.org. I 2011 indledtes en særlig nordiske sprogkampagne under Nordisk Ministerråd. Målet er at styrke børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk og på den måde bidrage til at styrke det nordiske sprogfællesskab. Kampagnes motto er: Du forstår mere end du tror, hvis du tør. På kampagnens hjemmeside er der masser af inspiration at hente.

Nordisk Sommerkursus 2012 Den 30. juli-3. august på Sandbjerg Gods, Danmark Tema: ”Fra katedral til salon” – om sprog og identitet i grænselandet Sted: Sandbjerg Gods i Sønderjylland, tæt ved den tyske grænse. Se også www.sandbjerg.dk Pris: 4.000 d.kr. Tilmeldingsfrist: Senest 15. april på www.dansklf.dk/nordiskekurser Kursusbeskrivelse: Der vil på kurset være en vekselvirkning mellem oplæg, forelæsninger, diskussioner og udflugter. Der vil være et særligt fokus på kulturmøder i grænselandet og på sprogets rolle og betydning for kultur og identitet i et nordisk perspektiv. Med udgangspunkt i Sønderjyllands mest markante historiske og kulturelle steder bevæger vi os rundt i grænselandet. Vi krydser grænser mellem natur og kultur, litteratur og historie og får besøg af oplægsholdere fra hele Norden. Læs det fulde program på www.dansklf.dk/nordiskekurser

Nyt om bestyrelsen og generalforsamling

DANSK 1 –– 2012

DANSKLÆRERFORENINGENS FÆLLES GENERALFORSAMLING Lørdag den 21. april 2012, DGI Byen, København, kl. 10.00-12.00 Dagsorden, if. vedtægterne: • • • • • • •

Valg af dirigent Valg af referent Dansklærerforeningens fællesbestyrelses beretning Forelæggelse af regnskab til godkendelse Indkomne forslag Dansklærerforeningens Hus A/S. Orientering ved selskabets bestyrelse Eventuelt

Bestyrelsen for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Her kan du se hvordan bestyrelsesmedlemmerne har fordelt opgaverne imellem sig: Jens Raahauge: Formand, redaktør af DANSK, boggruppe mellemtrin, kurser, hjemmesiden, Læsning for livet (dlf) og netværk i Nordsjælland. Ann-Kathrin Aulkær Bentzen: Næstformand, boggruppe mellemtrin og netværk i Aarhus-området. Ansat på Forældreskolen i Aarhus. Mette Teglers: Referent, Uvm’s læseprisudvalg og tovholder for boggruppe mellemtrin. Ansat på Søndermarksskolen, Frederiksberg. Thomas Frandsen: Redaktion af Fællesskriftet, opgavenetværk, Ekko, dommer og styregruppe Avisen i Undervisningen og boggruppe udskoling. Ansat på Vestegnens Privatskole, Taastrup. Henriette Langkjær: Tovholder på boggruppe indskoling, Nationalt Videncenter for læsning, Kurser og netværk i Trekantsområdet. Ansat på Søndermarkskolen, Billund. Jørgen Larsen: Tovholder HCA 2013 og boggruppe udskoling. Formand i Fællesforeningen. Lise Stadelund: Styregruppe Avisen i undervisningen, opgavenetværk og tovholder boggruppe udskoling. Ansat på Skolerne i Oure. Gitte Storgaard Funch: Repræsentant i Nordspråk, suppleant i Nationalt Videncenter for læsning og bogudvalg indskoling. Ansat på Kjellerup Skole. Du er altid velkommen til at komme med ideer til tiltag i bestyrelsen. Skriv til dansklf@dansklf.dk.

Glæd dig til næste nummer af DANSK

TEma: Mundtlighed & medier

Næste nummer af DANSK lægger sig i slipstrømmen af Dansklærerforeningens konference der har overskriften Mundtlighed og medier. Nogle af konferencens oplægsholdere vil bidrage med deres syn på den udfordring og de muligheder der er i at sætte fokus på både medierne og det mundtlige sprog. I bladet vil du også møde andre faglige artikler om sprogudvikling, det særlige ved de mundtlige genrer og ikke mindst ideer til undervisningsforløb der integrerer it og medier i det mundtlige arbejde. DANSK har fra slutningen af 2011 fået nyt udseende, og der er kommet nye faste indslag i bladet. Således kan du også glæde dig til en spændende klumme, et portræt af en aktiv dansklærer og et pædagogisk frikvarter. Sammen med DANSK 2 udkommer HOT 2012. Glæd dig til 23. maj.

Nordisk udveksling

Bruger du IWB i din undervisning? Har du gode ideer til anvendelsen af interaktive tavler, så de fremmer elevaktiviteter og mundtlighed? Vil du dele dine ideer med andre? Send dem til dansklf@dansklf.dk.

Har du besøgt eller haft besøg af klasser fra andre nordiske lande? Skriv lidt om dine erfaringer, og send dem til os. Så spreder vi dem på vores hjemmeside. Send til dansklf@dansklf.dk.

Rettekurser 2012

er succesen og udvider Dansklærerforeningen gentag tage. i år mulighederne for at del iftlige afgangsprøver, eller Skal du rette dine elevers skr t på til arbejdet med skriftlig vil du bare gerne klædes god r, så er her en god mulighed. fremstilling i de ældste klasse opgavesæt, og vi drøfter På kurset gennemgår vi årets ier. Vi ser på udvalgte opgavekrav og vurderingskriter ingen af dem, og vi giver elevbesvarelser, drøfter vurder hold ved prøverne. et overblik over de formelle for Larsen og Birgitte TherRettekurserne holdes af Jørgen af opgavekommissionen for kildsen – begge medlemmer dansk, skriftlig fremstilling. e, 24.5. i København, 23.5. i Billund, 24.5. i Odens rg, 30.5. i Kalundborg 29.5. i Århus, 30. 5. i Silkebo .dansklf.dk

Læs mere og tilmeld dig på mit

portræt af en dansklærer

Vibeke Olesen 57 år. Underviser på Skals Efterskole i dansk, engelsk og genbrugsdesign. Nordisk sprogpilot. Jeg blev helt sikkert dansklærer, fordi jeg selv har haft dansklærere, som alle virkelig forstod at formidle det danskfaglige på bedste vis. Jeg elskede simpelthen danskfagets sproglige udfordringer og blev nordisk sprogpilot, fordi jeg altid har haft hang til nabosprogene. Tænk, at man kan begå sig blandt så mange millioner på sit eget modersmål. Fascinerende. Intet mindre. En kanon oplevelse med danskfaget er fx, når 21 efterskoleelever i en super 10.-klasse, efter at have lyttet til og læst en Amalie Skram-tekst på originalsproget, engageret påpeger ligheder og forskelle mellem dansk og norsk – og gerne vil udfordres på nabosprogene igen. Forhindringer på vejen til god danskundervisning er der på min arbejdsplads i efterskolens verden ikke mange af. Vi tilbyder et gymnasieforberedende skoleår, og eleverne er meget motiverede for faglige udfordringer. I teamet af dansklærere er vi bevidste om forventningerne, og ambitionsniveauet er højt. Herudover er vi så privilegerede, at vi udelukkende underviser i de fag, som vi virkelig brænder for!

Jeg er optaget af, hvad vi kan gøre ved det faktum, at skandinaviske unge tyer til det engelske, når de mødes. Som efterskole med en international profil har vi hvert år udveksling med skoler i udlandet, og her er engelsk naturligvis kommunikationssproget. Derfor må det nordiske islæt gå andre veje. Vi har på skift fortælletimer for hele elevholdet, og her oplever jeg, at oplæg som ”Ord i nord” og ”Humor i nord” er øjenåbnere, som medvirker til større sproglig opmærksomhed. Som nordisk sprogpilot siger det sig selv, at jeg gerne lægger kræfter i at forny indsatsen for, at også morgendagens voksne vil kunne opleve glæden ved at kommunikere med deres nordiske naboer på deres eget modersmål. Medlem af dansklærerforeningen blev jeg desværre først sent. Medlemskabet har egentlig stået højt på ønskesedlen i mange år, hvor jeg læste medlemsbladet på læsesalen. Prioriteringerne ændrer sig, når børnene flytter hjemmefra. Det er i sandhed en gave at få lov til at blive 50+. Mit bedste råd til nuværende og kommende dansklærere er at lægge sig i selen for at få et godt team af dansklærere, men også for at prioritere løbende udviklingssamtaler med eleverne. Hos os har hver elev logbogsbaserede samtaler to gange om måneden. Det er en stor, men meget effektiv, investering i fremtiden.