Uddrag fra "Remediering"

Matilde Malmberg Jens Mann Christiansen

Remediering

Matilde Malmberg

Jens Mann Christiansen

Remediering

INDHOLD

TEORI

HVAD ER REMEDIERING? 6

MEDIE 6

MEDIEHYBRID 7

REMEDIERING 8

ANALYSEMODEL TIL REMEDIERING 9

DE LETTE OG DE SVÆRE REMEDIERINGER 9

IMMEDIACY OG HYPERMEDIACY 11

FRA LYRIK TIL MUSIK 13

MUSIKKENS MANGE REMEDIERINGER 14

ARBEJD VIDERE MED LYRIK OG MUSIK 15

FRA ROMAN TIL FILM 19

FILMISKE GREB TIL REMEDIERING 20

ARBEJD VIDERE MED ROMAN OG FILM 23

FRA NYHEDER TIL SOME 25

REMEDIERING TIL TIKTOK 28

REMEDIERING TIL MEMES 30

FORSKELLE OG LIGHEDER MELLEM NYHEDER

PÅ SKRIFT OG PÅ SOME 32

ARBEJD VIDERE MED NYHEDER OG SOME 33

VEJE IND I KREATIVITETEN 36

DEN SVÆRE KREATIVITET – “DU SKAL BARE

TÆNKE KREATIVT!” 36

AT SNYDE SIN HJERNE MED REGLER 37

MEN HVAD ER MÅLET? 38

REMEDIERING SOM KREATIV STRATEGI 38

STRATEGIER TIL KREATIVITET 39

REMEDIÉR EN KLASSIKER 40

ARBEJD VIDERE MED KREATIVE

REMEDIERINGER 40

ANTOLOGI

B.S. INGEMANN: “I ØSTEN STIGER SOLEN OP”, 1837 42

B.S. INGEMANN: “LYSETS ENGEL GÅR MED GLANS”, 1837 43

TOM KRISTENSEN: “ANGST”, 1930 44

TOM KRISTENSEN: “DET ER KNUD SOM ER DØD”, 1933 45

KLAUS RIFBJERG: DEN KRONISKE USKYLD , 1958 – UDDRAG 47

JAKOB EJERSBO: NORDKRAFT , 2002 –UDDRAG 51

THE MINDS OF 99: “DET ER KNUD SOM ER DØD”, 2014 56

LONE HØRSLEV: “I ØSTEN STIGER SOLEN OP”, 2018 58

SEBASTIAN JUEL EBLING: “UNGE VALFARTER

TIL DE STORE BYER INDEN STUDIESTART –NU ADVARER POLITIET OM BOLIGSVINDEL”, NYHEDER.TV2.DK, 10.08.2023 60

LITTERATUR 62

FORORD

Det er meget enkelt at sætte en skrue i ryggen på en statue af H.C. Andersen. Alligevel vil synet af skruen i statuen være så overraskende, at man, selvom man har set hundredvis af afbildninger af den gamle digter, vil stoppe op og tænke over, hvad skruen skal betyde. Er hans tekster blevet læst, fortalt og filmatiseret så mange gange, at de er blevet klicheer for os? Trænger de til at blive trukket op? Genstartet? Remedieret?

For når man remedierer, altså flytter et værk fra et medie til et andet, så bliver værket typisk reaktualiseret. Det kommer ikke bare i “nye klæder” eller bliver “gammel vin på nye flasker”. Ofte vil den kreative bearbejdelse ændre værket. Og så står man med et andet, nyt værk, der både har referencer til fortiden, som det oprindelige værk blev skabt i, men også til den tid, som det nye værk er skabt i, så det er interessant for en ny gruppe læsere, lyttere, beskuere, seere. Når et værk remedieres, må man overveje, hvorfor værket er værd at tage op igen? Hvad kan det fortælle mennesker, der lever i dag?

Det åbner for to måder at gå til et remedieret værk på. For det første den analytiske, hvor man undersøger, hvad et remedieret værk vil sige sin modtager. For det andet den kreative, hvor man selv remedierer et værk. Fordelen ved at remediere et værk er, at man som kunstner eller elev, der skal arbejde kreativt, får rigtig meget foræret fra det oprindelige værk. Når værket flyttes over i et nyt medie, får man desuden et helt andet formsprog foræret, der kan bruges i den kreative proces.

Denne bog har derfor to fokusområder. Den ene del handler om analyser af remedierede værker, hvor en række af danskfagets analytiske begreber kan komme i spil. Remedieringer ændrer de oprindelige tekster og præsenterer derved ofte teksterne for et nyt publikum på en ny platform. Det har derfor eksempelvis givet mening at inddrage sociale medier, memes og nyheder. For remedieringer findes også i et eklektisk internetlandskab, hvor ældre genrer og konventioner ofte udfordres.

Ud over kapitler med analyser og fortolkninger indeholder bogen et kapitel om brugen af remediering i kreative produktioner, fordi remediering giver et rigtigt godt udgangspunkt for kreativitet. Bogens forfattere har været en del af ungdomsuddannelsernes kreative konkurrence, SkriveCups styregruppe, og det er på denne baggrund vores erfaring, at remediering er et virkeligt effektivt greb, når man skal lære gymnasieelever at arbejde med kreative produktioner og aktualisere ældre tekster. Vi skylder en stor tak til SkriveCuppens nuværende og tidligere styregruppemedlemmer, da særligt materialet om kreativitet kommer fra dette arbejde.

Du kan finde forløbsplanen med undervisningsbeskrivelse, detaljerede planer for de enkelte moduler, arbejdsspørgsmål og forslag til skriftlige opgaver under bogens ekstramateriale på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside eller ved at scanne dette QR-link. God fornøjelse med remedieringerne.

Forfatterne og redaktøren.

HVAD ER

REMEDIERING?

Når du møder i skole om morgenen, spørger en klassekammerat måske, hvordan det går. Du svarer sikkert noget i retning af: “det går fint!”. En helt almindelig samtale om helt almindelige ting. Men i virkeligheden er det, som du og din kammerat foretager jer, ret kompliceret, for ved at sige sætningen “Det går fint” får du både forklaret din fysiske og psykiske tilstand. Hvis ikke det gik “fint”, ville du sige noget andet. Du forventer også, at din kammerat forstår, hvad der menes med “fint”, nemlig at du ikke er ked af det, ikke har store problemer, men på den anden side heller ikke er fuldstændig oppe at køre eller er ekstatisk nyforelsket, for så havde du nok brugt et andet ord end “fint”.

Et øjeblik senere kan det blive endnu mere kompliceret, for da vil din matematiklærer eller samfundsfagslærer beskrive nogle indviklede teorier eller beviser, som det har taget menneskeheden tusindvis af år at udvikle og forfine, og som det har taget din lærer 17,5 års skolegang at forstå, hvorefter denne information nu overføres til dig, så du forstår den (eller i hvert fald noget af den). I løbet af dagens første timer lykkedes det altså at flytte temmelig kompliceret information fra dig til din kammerat og fra din lærer til dig.

MEDIE

Skal denne overførsel af information sættes ind i en figur, kan man bruge

Lasswells1 kommunikationsmodel:

Medie

Afsender

Meddelelse

Modtager

1 Harold Dwight Lasswell (1902-1978) var en amerikansk professor i jura med speciale i politologi og kommunikation. Han er kendt for sin kommunikationsmodel: “Who (says) What (to) Whom (in) What Channel (with) What Effect”.

I den første samtale er afsenderen dig, meddelelsen er, at du har det “fint”, modtageren er din kammerat, mens mediet er sproget. Lad os kigge nærmere på sproget/mediet, som meddelelsen sendes igennem. Medieteoretikeren McLuhan1 siger, at vores verden “genoprettes” i sproget. Man kan sige, at vi oversætter det, vi føler, til sproget, så en anden kan forstå det.2 Når du fortæller, at det går fint, så udtrykker du din fysiske og psykiske tilstand i sprog, der afkodes af en anden.

Medie sproget

Afsender dig

Meddelelse “fint”

Modtager din kammerat

Mediet gør, at vi kan kommunikere, altså overføre information til hinanden. Derfor er mediet (her sproget) vigtigt at arbejde med, for det er først og fremmest dér, vi er i kontakt med hinanden. Måske er det også derfor, at man som student skal have dansk i minimum 12 år. Medierne er ifølge McLuhan redskaber for vores sanser. Vi kan forlænge vores sanser gennem et medie fra at være noget, vi føler, til at være noget, vi kan dele med andre. Vi kan altså beskrive os selv og verden gennem sproget, og ved at afkode sproget kan andre forstå det.

MEDIEHYBRID

Men vi bruger ikke kun talesproget til at beskrive os selv og verden med. McLuhan taler om mediehybrider, hvor flere medier kombineres. Din lærer bruger måske et smartboard, et lille filmklip eller nogle fagter til at forklare dig en samfundsfagsteori, og allerede dér kan vi tale om mediehybrider. Altså en kombination af medier. Mediehybriderne er i stand til at øge kompleksiteten. Man kan endda sige, at mediehybriderne gør os i stand til at beskrive os selv og vores verden på en mere kompleks måde, end hvis vi blot brugte ét medie. Når du siger, at det går fint, kan du eksempelvis nuancere beskeden med din stemme og dit kropssprog.

Hvis jeres samtale var en film, kunne man med lyd, lys og så videre udvide budskabet. Sætningen “det går fint” kunne med det rigtige lydtapet og lys vise en tristhed, når det for eksempel “går fint” på trods af noget. Sætter man det ind i kommunikationsmodellen, er afsender og modtager den samme, uanset hvor mange medier der tilsættes. Men med ændret lyd og lys

1 Herbert Marshall McLuhan (1911-1980) var en canadisk professor i engelsk litteratur. Hans arbejde er anset som en af hjørnestenene i studiet af medieøkologi, og han er citeret for udtrykkene “the medium is the message”, og verden er en “global village”.

2 McLuhan in Henning Pryds 2008 s. 34.

er mediet nu mere komplekst, og det er med til at gøre meddelelsen mere kompleks. Modtagerens forståelse bliver nu udvidet og nuanceret på grund af kombinationen af flere medier.

REMEDIERING

Hvem har ikke hørt eller selv sagt “bogen var meget bedre” efter at have set en filmatisering af en yndlingsbog? Men er det altid sådan, at originalen er den bedste? Og hvad sker der, når kunst flytter sig fra et medie til et andet? Remediering har flere træk fra mediehybriderne. Man kan definere remediering som det at overføre en genre eller et indhold fra et medie til et andet,1 for eksempel når et digt bliver forlæg for en raptekst.

Denne handling er ikke et nyt kunstnerisk greb opstået med vores tids postmoderne dyrkelse af kopien og hybriden. En komedie- og tragedieforfatter som William Shakespeare transformerede allerede fra slutningen af 1500-tallet sagn og legender til skuespil. Og faktisk er selve det græske drama, der opstod i 500-tallet f.Kr., en remediering, idet digteren Thespis remedierede Dionysos’ kultsange til dialog. Begrebet remediering er altså ikke nyt i sig selv – det nye er, at det har fået plads i skolen som en anerkendt arbejdsform.

I denne bog arbejder vi med tekster efter det såkaldte “udvidede tekstbegreb”, der siger, at tekster ikke kun er litteratur, men også film, sange, reklamer og billeder. Vi har fokus på det produktive arbejde med remediering, som foregår i skolen. En brugbar definition af begrebet ser derfor i denne bog sådan ud: Remediering flytter en tekst fra ét medie til et nyt medie oftest gennem en kreativ bearbejdelse. Når en tekst flyttes fra et medie til et andet, åbnes en række muligheder, idet afsenderen får flere strenge at spille på, da det oprindelige medie spiller sammen med et andet eller flere andre medier:

• Afsenderen kan øge budskabets kompleksitet, så modtageren får et mere nuanceret indblik i teksten.

• Afsenderen kan reducere den oprindelige teksts omfang, så den er nemmere at forstå, ved at bearbejde den til et nyt medie, der passer bedre til modtageren.

• Afsenderen kan gøre en ældre tekst aktuel ved at bruge nutidige medier, virkemidler eller ved gennem remedieringen at koble teksten til aktuelle problemstillinger.

1 Fra Medie- og kommunikationsleksikon af Søren Kolstrup m.fl. fra forlaget Samfundslitteratur.

Matilde Malmberg underviser på Paderup Gymnasium og er lektor i dansk og religion. Hun er i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf og er med til at arrangere SkriveCup, som er en konkurrence i kreativ skrivning med afsæt i litterær kernefaglighed.

Jens Mann Christiansen underviser på Favrskov Gymnasium og er lektor i dansk og historie. Jens er tidligere medlem af dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf, og han er stadig med til at arrangere SkriveCup.

“Kan vi ikke bare se filmen?” spørger elever gerne deres lærer. Svaret er “Nej, det kan vi ikke bare – men vi kan vælge også at se filmen”. At flytte et værk fra et medie til et andet, for eksempel fra bog til film, kaldes remediering, og denne bevægelse kan være fantastisk kreativ og inspirerende, fordi den kan give teksten flere nuancer, mere dybde – ja nyt liv. Remediering præsenterer to måder at gå til remediering på. Den ene måde handler om, hvordan man kan analysere remedierede værker fra lyrik til musik, fra roman til film og fra nyheder til SoMe. Den anden måde viser tilgange til kreativt arbejde med henblik på, at eleverne kan skabe egne remedieringer.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Remediering har især fokus litteratur og på medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelser på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.