Uddrag fra "Spot på identitet, krop og køn"

Spot på identitet, krop og køn

KRISTINE BRATBERG VIFFELDT | KRISTINE TRAUN-TERKELSEN

KRISTINE BRATBERG VIFFELDT | KRISTINE TRAUN-TERKELSEN

Spot på identitet, krop og køn

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Kære elev

Hvem er jeg? Hvordan ved jeg, hvem jeg er? Hvem bestemmer, hvem jeg er, og hvad nu, hvis jeg vil være en helt anden? Og hvad betyder det for mig, når min krop og mit køn bliver knyttet til forskellige forventninger?

Mennesker har til alle tider været interesserede i kønnet og kroppen og deres betydning for, hvordan vi opfatter hvem og hvad, vi er� Overalt omkring os møder vi forskellige udtryksformer, der beskæftiger sig med disse spørgsmål� Vi farves af de påvirkninger, vi møder� Det kan ikke undgås� Men ved at blive bevidste om, hvordan forskellige tekstudtryk forsøger at påvirke os, kan vi blive bedre til at skelne imellem, hvad vi er enige i, og hvornår vi møder værdier og påstande, som vi ikke ønsker at tilslutte os�

Læsning af tekster er en måde, hvorpå vi kan opleve andre menneskers liv for et kort øjeblik� Vi kan møde deres tanker og deres følelser og se verden gennem deres øjne� For en stund kan man næsten prøve at være et andet menneske – måske et menneske med en anden baggrund og erfaring end én selv� Det kan være et menneske med et andet køn end ens eget, en anden hudfarve eller et menneske, der befinder sig i en anden livssituation og hvis tankeverden er forskellig fra ens egen� På den måde kan man få indblik i baggrunden for andre menneskers handlinger og dermed få større forståelse for andre� Læsning kan udvikle os som mennesker� Vi bliver simpelthen klogere på verden, på hinanden og ikke mindst på os selv, når vi læser tekster�

Herunder er der samlet en række ord og begreber, der er knyttet til krop, køn og identitet� I arbejdet med bogens tekster og opgaver kan disse ord inddrages i jeres fælles samtaler og refleksioner� Tal sammen i klassen om, hvordan I forstår betydningen af ordene

Selvværd

Nonbinær

Feminin Kropsidealer

Personlighed Image

Selvforståelse

Værdier

Kønsidentitet

Gruppepres

Normer

Maskulin

Kønsstereotyper

Tekster om krop, køn og identitet

I alle bogens tekster er spørgsmålet om identitet, krop eller køn i spil; for en hovedperson, for en fortæller, for en kunstner, for en model og skuespiller og for en debattør� Også i opgaverne, som du sammen med dine klassekammerater skal arbejde med, er spørgsmålet om krop, køn og identitet i spil�

Du skal ikke kun reflektere over den enkelte tekst� Du skal undervejs også trække tråde mellem de forskellige teksters udsagn og de udfordringer og problemstillinger, du møder i teksterne og til dit eget liv� Det er perspektivering�

Bogen er bygget op i tre hovedkapitler, der tager afsæt i de tekstkategorier, som danskfagets tekster er inddelt i� Kapitlernes overskrifter er:

Identitet

Krop

Køn

Bogens sidste kapitel hedder Identitet, krop og køn som fordybelsesområde til prøven – og handler om, hvordan du kan bruge tekster med disse temaer som din selvvalgte tekst i en prøvesituation�

Rigtig god arbejdslyst!

La Garçonne

Alfred Kjærulf og Ludvig Brandstrup, 1925

fælles Ordet ‘garçonne’ er fransk� Det er afledt af ordet ‘garçon’, der betyder dreng� ‘Garçonne’ kan oversættes til ‘drengepige’� Begrebet blev i 1920’erne synonym med den frigjorte kvinde, der gjorde oprør mod normerne og udfordrede opfattelsen af køn�

Lyt til jeres lærers oplæsning af uddraget af revyvisen La Garçonne og læg mærke til, hvilken stemning, der er i teksten�

Hvorfor klipper hun det stakkels hår?

hvorfor sminker hun de stakkels kinder?

Har hun glemt, at hendes unge vår alt for hastigt svinder?

Denne skikkelse, hun ta’r sig på, af et modelune kun befales, men når hun er blevet trist og grå, så skal alt betales.

La Garçonne, La Garçonne ikke kvinde heller ikke mand kun et skræmsel, viet til glemsel, uden nåde sat i tidens band.

Født til glæde må hun græde, skilt fra alle

ved sin unatur

en besynderlig figur

kun en trist karikatur.

Astrid Lindgren, til højre i billedet, klædt som mand� Dette var meget uhørt og blev af mange opfattet som en provokation�

alene Tekstuddraget stammer fra 1925, og det afspejler sig bl a i sproget, hvor der optræder ord, vi ikke bruger så ofte i dag� Slå følgende ord op i en ordbog:

• Vår

• Skræmsel

• Viet

• Glemsel

• Nåde

• Tidens band

Genlæs uddraget og læg mærke til ordene, du slog op� Måske forstår du teksten bedre nu�

fælles Diskuter i klassen, hvad I mener, uddraget handler om�

Hvilket syn på køn og kønsroller kommer til udtryk?

Tal om, hvilke personer, enten danske eller internationale, I kan komme i tanke om, der har leget med de traditionelle kønsroller�

I dette kapitel skal du arbejde med tekster, der udtrykker holdninger til begrebet køn� Du skal også undersøge forholdet mellem afsender og modtager, og hvordan holdninger kommer til udtryk i en tekst�

Kapitlets danskfaglige fokusområder

• Argumenter

• Afsender­ og modtagerforhold

• Kommunikation

I dette kapitel skal du opleve og undersøge to forskellige tekster:

• Børn og køn, hjemmesidetekst fra Sex og Samfund

• Jeg er ikke født i den forkerte krop, den er lige som den skal være, interview fra Alt for Damerne, 2023

Undersøg teksterne

I teksterne møder du forskellige udsagn om køn� Først skal du undersøge, hvem teksterne henvender sig til, og herefter skal du arbejde med tekstens måde at argumentere på�

fælles Undersøg og diskuter betydningen af følgende begreber, som I kommer til at møde i teksten, I nu skal læse:

Belæg

Kønsidentitet Sprog

Virkemidler

Påstand

Budskab

Afsender og modtager

Når vi møder en tekst, er den produceret af nogen� Det er tekstens afsender� Afsenderen udtrykker sig i en tekst omkring et emne, en idé eller en oplevelse� Når afsenderen producerer sin tekst, vælger vedkommende en bestemt måde at forholde sig til sit emne på� De holdninger, der kommer til udtryk i teksten, kalder vi for budskabet� Når vi læser, betragter eller arbejder med en tekst, bliver vi til modtagere af tekstens indhold og budskab� En tekst har altså en afsender, et budskab og en modtager

Afsender > > Indhold Budskab Modtager

Når vi læser tekster, der debatterer, provokerer eller inspirerer, er det altid vigtigt at se på, hvem afsenderen er, og hvad vedkommende vil med deres budskab og hvorfor!

Hvilke virkemidler anvender afsenderen for at få sit budskab frem? Hvordan er sproget; bliver der anvendt følelsesladede ord som fx slang eller billedsprog, der er med til at påvirke modtageren?

Børn og køn

sexogsamfund.dk/alt-om-krop-sex/viden-til-foraeldre/boern-koen

par Læs og undersøg følgende tekstuddrag fra Sex & Samfunds hjemmeside�

»Piger går i lyserødt tøj og leger med dukker og perleplader. Drenge er vilde, larmer og leger med biler og skydere. Mange steder i samfundet møder vi et fastlåst syn på køn.

Vi ser det i legetøjsbutikkerne, hvor legetøjet er opdelt i drenge- og pigeting. I daginstitutionerne, hvor lege-tilbuddene kan være forskellige til henholdsvis drenge og piger. Og også i medierne møder vi det stereotype billede af mænd og kvinder.

Små børn kender ikke de voksnes normer

Helt små børn kender ikke samfundets normer, men de bliver tidligt gjort opmærksom på, at der er forskel på kønnene.

Du kan hjælpe dit barn til at være den, det er – og udtrykke sit køn som det vil – ved at give det rum til at eksperimentere og ved at vise og fortælle, at ens køn ikke betyder, at man skal være eller se ud på en bestemt måde.«

par Diskuter, hvem der er afsender af teksten, og hvem, I mener, den henvender sig til� Find steder i teksten, hvor man kan se, hvem der er modtager�

Undersøg derefter:

• Hvad er tekstuddragets budskab? Hvad er det, afsenderen vil have modtageren til at blive opmærksom på og tænke over?

• Find tre steder i teksten, hvor I mener, at afsenderens budskab kommer særligt tydeligt til udtryk� Diskuter herefter i klassen, hvilke steder I har fundet, og hvad de udtrykker�

Kildefortegnelse

Tekster

s 13: Uddrag fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, af Glenn Bech, Gyldendal 2022

s 21: »Elsker og elsker« af Thomas Korsgaard fra Tyverier, L&R 2019

s� 30: Uddrag fra Nike, af Casper Eric, Gyldendal 2015

s� 35: »Jeg er så træt af min krop« af Kirsten Hamann fra Mellem tænderne, Gyldendal 1992

s� 37: »Drømme foran spejl« af Solveig Weinkouff og Sofie Pallesen fra Krop Amok, Teater Baglandet 2013

s 46: »La Garconne« af Vincent Scotto, oversat af Alfred Kjærulf og Ludvig Brandstrup, fra Rosen blusser, 1925

s 51: »Børn og køn« fra Sex og Samfund, https://sexogsamfund dk/alt­om­krop­sex/viden­tilforaeldre/boern­koen, 2023

s� 54: Uddrag fra artiklen Jeg er ikke født i den forkerte krop, den er lige som den skal være, af Caroline Heidemann i Alt for damerne, nr 31 3 august 2023

Billeder

s� 8: Illustration af StineStregen fra Det bliver et langt liv, Gads Forlag 2023

s� 12: Isbjerg ved Grønland/432823138©Posteriori/Shutterstock

s 41: Morgensol af Johannes Larsen, 1923

s 44: Græsk Venus of Willendorf © Matthias Kabel/Wikimedia Commons Matthias Kabel, https://creativecommons�org/licenses/by­sa/3�0/deed�en

s� 44: Doryforos, ©sinousxl/pixabay

s 47: Foto, Saltkråkan

s 55: Foto af Franne Voigt, bragt i Alt for damerne, nr 31 3 august 2023

Spot på identitet, krop og køn

Af Kristine Bratberg Viffeldt og Kristine Traun­Terkelsen

© Dansklærerforeningens Forlag, 2024

1 udgave, 1 oplag 2024

Forlagsredaktion: Erica Price Terp

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Dorte Cappelen

Illustrationer: Simon Væth

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret� Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven Det betyder f eks at kopiering til undervisningsbrug kun måske efter aftale med Copydan

Tekst og Node

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S

Printed in Denmark 2024

ISBN 978­87­7211­345­6 dansklf.dk

Find en kort lærerguide til materialet her:

Spot på identitet, krop og køn har fokus på temabaseret tekstanalyse på tværs af tekster inden for tekstkategorierne fagtekster, brugstekster og litteratur og andre æstetiske tekster.

Bogen indeholder tre kapitler, hvor identitet, krop og køn er omdrejningspunkt. Heri skal du bl.a.:

• opleve, undersøge og analysere forskellige værker

• debattere, reflektere og perspektivere værkernes indhold til dit eget liv og til din omverden

• skabe forskellige produkter, der udtrykker din forståelse og dine holdninger til de værker, du møder.

Bogen indeholder desuden kapitlet Identitet, krop og køn som fordybelsesområde til prøven.

Spot på identitet, krop og køn er målrettet 7.-10. klasse.

ISBN 978-87-7211-345-6

9 788772 113456