Frivillig - Juli 2010

FRIVILLIG RØDE KORS

+

Juli 2010

Nr.

03

Nye Frivillige giver nye muligheder

Bent Kauffmann i Hillerød ringede efter forstærkninger, da Palmehavens gæster manglede hjælp. Læs tema om hvervning af nye typer af frivillige.

råd om førstehjælp

Se plakaten på midtersiderne med gode råd til sommerferien

Debatten fortsætter Skal du være medlem, hvis du er frivillig? Vi er ikke enige

Alt skal prøves

Kreativiteten spirer i Nibe. Portræt af indsamlingsleder Birgit Sæhl

2

+ d

"

Analyser viser, at halvdelen af alle danskere siger ja til at yde en frivillig indsats, hvis der var nogen, der spurgte dem om det.

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@drk.dk www.drk.dk Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donnerborg, Michelle Gram, Lotte Winther, Helle Bjerre Østergaard (layout).

Vi skal blive bedre til at spørge En af de ting, jeg bed mærke i på de regionale møder i begyndelsen af året, var den store interesse for at udvikle vores måde at hverve og fastholde frivillige, som rigtig mange af jer gav udtryk for.

Forsidefoto: Tomas Bertelsen

Jeg var vel i dialog med et sted mellem 1.000 og 1.200 aktive og engagerede frivillige. Og det, jeg hørte Jer sige på møderne, var, for det første, at I alle har et hjerte, der banker for Røde Kors, og for det andet, at I gerne vil have udvikling. I afdelingerne er I parate til at blive udfordret og udfordre Jer selv på en række områder, bl.a. ved at tiltrække frivillige til organisationen og se mulighederne i at tiltrække og fastholde nye frivillige til at supplere os, der allerede er aktive i foreningen.

Tryk: K. Larsen & Søn

No. 001

Oplag: 15.000

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors.

Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde.

Samtidig skal vi også løbende udvikle os, så vores opgaver/aktiviteter er tidssvarende, og vi altid afspejler det samfund, vi er en del af, og så vi bevarer en levende organisation.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning.

Analyser viser, at halvdelen af alle danskere siger ja til at yde en frivillig indsats, hvis der var nogen, der spurgte dem om det. Altså skal vi ud at spørge dem direkte ansigt til ansigt.

Men en sådan indsats kræver koordinering og ledelse. Og netop foreningsledelse er en af de indsatser, vi - frivillige, styrelse, landskontor skal bygge på og være sammen om at udvikle i de kommende år.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. juni 2010.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice. anb@drk.dk Deadline til Frivillig nr. 04 er 26. juli 2010.

Indlæg til Frivilligbladet:

'

Ulrik Norup Jørgensen Redaktør Tlf.: 35 25 92 34 redaktionen@drk.dk

Susanne Larsen Præsident

3

Indhold

4 Landet rundt

Hvad der sker i hele landet.

FOTO: tomas bertelsen

6 Tema om nye frivillige Hvad kan vi bruge dem til – og hvordan finder vi dem?

18

6

12 Ordet er frit

Læserbreve fra jer.

13 Debatten Hvor lang tid må en formand sidde på posten?

14 Portrættet En indsamlingsleder giver gode råd videre.

16 Nyt fra foreningen

FOTO: julie lorenzen

17 Nyt fra Landskontoret

20 Røde Kors-indsamlingen er i gang Selvom søndag 3. oktober virker langt væk, så er indsamlingslederne allerede i gang med at tage de første skridt i planlægningen af årets Røde Kors-indsamling.

Landet over har frivillige ansvaret for at finde indsamlere i lokalområdet, lave indsamlingsruter og gøre opmærksom på indsamlingen i pressen. Birgit Sæhl er en af dem. På trods af sygdom knokler hun løs med indsamlingen. Alt skal prøves af, siger hun.

Mød hende på side 14

18 Værktøjskassen

Gode førstehjælpsråd til sommeren.

20 Styrelsen Beretning fra formandskonferencen.

22 Aktiviteter

22 Førstehjælp

23 Samaritter

25 Genbrug

28 Nørkler

30 Social

32 Asyl

33 Kommunikation 34 Kurser 36 Buketten Denne gang gik buketten til Gitte Rosendahl.

4 Landet rundt

hjørring

Succes i Hjørring med butiksugen Ca. 100 forretninger i Hjørring fik besøg af Røde Kors. De fik ”Den lille bog om vand”, til gengæld fik Hjørring afdeling 400 gevinster til deres tombola. I alt indbragte tombolaen 20.000 kr. Den ene halvdel går til ”Rent vand til Afrika”, den anden til at sende fire lokale børn på en uges sommerlejr. Ekstragevinsten for Hjørring var en flot presseomtale.

skive Hinnerup

Røde Kors-indsamlingen forfra Efter flere år med et dårligt indsamlingsresultat har Skive afdeling besluttet at begynde forfra. Skive inddeles i distrikter, og afdelingens frivillige opfordres til at være tovholdere for distrikterne. Der satses på de gode ruter frem for tidligere tiders frie valg. Der er planer om at tilbyde et 4-timers førstehjælpskursus til alle indsamlere som tak for hjælpen.

kruså sønderborg

Røde Kors-klasser indsamler garn

Oplevelsesrig højskoleuge

To 5. klasser i Hinnerup har samlet 123,5 kg garn ind til nørklerne. Frivillig i skoletjenesten Dorthe Geday hentede garnet: ”Det fylder en hel Ford Mondeo Stationcar, i bagagerum, på bagsædet og passagersædet – det er vildt meget garn.” Indsamlingen afsluttes med foredrag om et af de lande, som modtager nørklernes strik, og hvordan det kan være med til at redde børn.

De internationale ambassadører fra Limfjorden og Rønshoved Højskole afholder sammen kurset ”Grænselandet med vold og magt – og kærlighed”. Kurset foregår i uge 40, fra den 4.-10. oktober. Vil du have en oplevelsesrig højskoleuge og høre om Røde Kors både nord og syd for grænsen, så meld dig til Rønshoved Højskole, Kruså, på 74 60 83 18 eller adr.info@ronshoved.dk.

5

?

Hvad sker der i din afdeling?

Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Nu er det tid til ferielejre Den første familielejr i år blev afholdt i bededagsferien i Odsherred, hvor 50 deltagere holdt weekend med underholdning, fællesspisning, gåture og tid til snak og leg. Igennem hele sommeren holder Dansk Røde Kors 11 ferielejre for sårbare familier og enlige forældre med deres børn, i alt deltager ca. 750, halvdelen er børn. 30 afdelinger er involveret med 50-70 frivillige.

odsherred

haslev

bornholm

Det røde kors som indsamlingsbøsse Bornholm afdeling har i samarbejde med erhvervsskolen fået fremstillet en indsamlingsbøsse som det røde kors. Et autolakererfirma har stået for lakeringen, og et byggemarked har sponsoreret malingen.

Indsamlingsbøssen kan for tiden ses i Danske Bank på Bornholm.

Planen er, at den skal stå forskellige steder. Pengene går til at sende sårbare børn fra Bornholm på ferielejr.

Ny aktivitet ser lyset i Sønderborg

Gadesalg i Haslev

Den 18. maj åbnede Sønderborg afdeling den første Dansk Røde Kors Plejehjemsstøtteordning på Mølleparkens plejehjem. Støtteordningen fungerer på samme måde som patientstøtter på sygehuse og er en fleksibel besøgsordning. Både frivillige fra Sønderborg afdeling, ledelsen fra plejehjemmet samt folk fra kommunen var med til at markere åbningen.

Den 1. maj var der fest i Haslevs hovedgade. Afdelingens butik ligger på hovedgaden, så afdelingen var med til at festliggøre dagen med møbelsalg på gaden, tombola, fiskedam og et muntert køkken foran butikken. I alt gav det ca. 4.000 kr. Interessen var så stor, at flere benyttede lejligheden til at kigge indenfor i butikken, så på fire timer blev dagens omsætning på knap 8.000 kr.

FOTO: Tomas bertelsen

6

Pavillonen i Palmehaven blev tømret sammen af elever på teknisk skole.

Nu behøver Bent Kauffmann og Brian Griffin blot at male den.

7 Tema: NYE FRIVILLIGE

TEMA

Mulighederne er et telefonopkald væk Hvad gør du, hvis du ser et behov for hjælp i dit lokalområde, men ikke har ressourcerne til at gøre noget? I Hillerød greb de telefonen og fandt en ny gruppe frivillige. Det kom der et læskur ud af. Læs om nye typer af frivillige.

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

”Steen boede inde på toilettet i vinter.” ”Døde han ikke derinde?” ”Nej, han sad bare altid derinde.”

Tage og Kenny og Annemette og Jan Rødskæg sidder ved det hullede borde-bænke-arrangement og drikker øl i solskinnet, mens den skarpe duft af Gori breder sig. Palmehaven i Hillerød er en lille kolonihaveagtig plet for dem, der godt kan lide en øl. Men i dag er der besøg af nogle, der har taget kaffe med. Røde Kors i Hillerød er her for at male anden gang på en pavillon i hjørnet, og den begivenhed bliver straks sammenlignet med den dag, en af de lokalpolitiske helte kom til verden. ”Det er det bedste, der er sket for Hillerød, siden Tue Thorsen blev født,” siger Tage. ”Mener du det, Tage?” spørger Annemette. ”Han hjælper alle. Jeg garanterer dig for, at han ville sige, at det var fint, det her.”

Tre mennesker på et toilet Annemette kigger på det lille røde festivaltoilet. Hun klipper sine negle med

en tre-i-ener og tager en slurk af en dåse øl. Hun kommer fast i Palmehaven for hyggens skyld, og det er hende, der sørger for, at der indimellem bliver plantet blomster i hjørnerne i den lille oase. Hun er også begejstret for, at Røde Kors har opstillet en sekskantet pavillon, der kan give ly på grunden. ”Vi har nogle gange siddet tre mennesker inde på lokummet, fordi vi har trængt til noget overdækning. Palmehaven er jo berygtet, og der er normalt ikke nogen, der gider gøre noget for os,” siger hun.

Projektet begyndte omkring august måned sidste år, da Frederiksborg Amts Avis skrev, at der manglede ly i Palmehaven. Røde Kors i Hillerød ringede til kommunen, der henviste til deres private samarbejdspartner. Men da det kostede 15.000 kr. bare at komme i gang, annoncerede Røde Kors i stedet efter frivillige gennem det lokale frivilligcenter. Der dukkede to mand op fra Anonyme Alkoholikere, der gerne ville give noget tilbage til det miljø, de selv havde været en del af. Og måske kunne de også få fat i en arkitekt. Men skuret

skulle slet ikke være stort og fint, sagde de i Palmehaven. Det skulle ikke være sådan, at nogen fik den idé at bo derinde, eller at nogen fik lyst til at udøve hærværk mod det. Og så var det, at idéen om Teknisk Skole opstod.

Telefonopkald og fordomme ”Vi kom i tanke om de pavilloner, der altid står uden for de tekniske skoler.

Jeg ringede først til Teknisk Skole i Hillerød, og da de ikke ville være med, ringede jeg til den i Frederikssund.

De ville gerne mødes med os,” siger formand Bent Kauffmann, mens han kravler rundt for at male gulvet.

Men hvordan henvendte I jer til Teknisk Skole? ”Ja, vi tog telefonbogen, fandt nummeret og ringede til dem. Sværere er det ikke,” smiler han.

Pavillonen endte med at blive produceret af de elever, der er inde for at afprøve, om Teknisk Skole er noget for dem. Og fordi ledelsen på skolen

8 Tema: NYE FRIVILLIGE

Tage driller Annemette.

"Jeg siger, du er et godt hug," lyder det.

FAKTA

Sådan ser vi ud i Røde Kors En ny undersøgelse viser, hvem vi er i Røde Kors. Se, hvem vi er flest af.

Den typiske frivillige: • Er kvinde (85 % er kvinder).

FOTO: Tomas bertelsen

• Er mellem 66 og 75 år gammel (43,2 % er i den alder).

• Er pensionist (over 60 % er pensionister).

• Er arbejdsom. Bruger mellem en og fem timer ugentligt på det frivillige arbejde.

syntes, at formålet var godt, gav de den væk. Kun malingen skulle Røde Kors selv betale for. Og selvom der er kommet et enkelt vredt læserbrev over, at Røde Kors gør noget for Palmehavens gæster, mener formanden, at det er det helt rigtige. ”Vi håber, det kan medføre færre sygedage, at de har et sted, hvor de kan stille sig ind,” siger han og bliver bakket op af sine medhjælpere Brian Griffin og Aksel Blach Hjorth, der svinger penslen. ”Jeg ville aldrig være gået herind, hvis ikke, jeg havde været med i det her. Men man opdager jo hurtigt, at de her mennesker ikke er så meget anderledes end alle andre mennesker,” siger Aksel.

melsen af, at Røde Kors gør noget godt.

Vi er flere frivillige end nogensinde – 140 aktive – og de fortæller jo også historien om pavillonen videre.”

Historien gør indtryk på leder af udviklingssektionen for sociale aktiviteter i Røde Kors, Steffen Møller Fjordside.

Han mener, at fortællingen netop viser, at det ikke behøver at være svært at gøre nye aldersklasser, professioner og mennesketyper interesseret i det frivillige arbejde. ”Røde Kors ville ikke være noget uden de frivillige, vi har i dag. De gør et kæmpestort stykke arbejde inden for de mange aktiviteter, vi allerede har gang i. Men det kan også være nødvendigt at tiltrække nye typer af frivillige, hvis vi skal gøre noget for nye målgrupper - som f.eks. de mest sårbare i Skal skabe nye typer frivillige samfundet. Mange afdelinger har Bent Kauffmann pointerer, at den slags allerede nu stort fokus på at nå dem, projekter kan være med til at tiltrække der har det allersværest herhjemme nye typer af frivillige.

– og endnu flere har planer om også at ”De elever, der har lavet pavillonen, få det.” har da i hvert fald stiftet bekendtskab med Røde Kors allerede. Og vi håber, at der er endnu flere, der får fornem-

• Er loyal (63 p% er ikke frivillige i andre organisationer end Røde Kors).

• Er trofast (over halvdelen af de frivillige har været i Røde Kors i mere end seks år. Næsten en tredjedel har været det i mere end 11 år) Tidligere beskæftigelse: I alt 451 af pensionisterne, førtidspensionisterne og efterlønnerne svarede på, hvad deres seneste stillingsbetegnelse var. Det fordelte sig således: Flest: 1) Handel, service, rengøring. (25 %) 2) Hjemmehjælpere samt social og sundhedsassistent/hjælper (15 %) 3) Sekretærer og kontorassistenter.

(13 %) 4) Lærere og undervisere (9 %) Færrest: 1) Arkitekter, designere og ingeniører.

(0,7 %) 2) Økonomer og advokater. (0,7 %) 3) IT og specialkonsulenter. (0,9 %) 4) Læger, bioanalytikere og biokemikere (1,3 %)

9

Nye typer af frivillige overalt i landet Af Michelle Gram/mga@drk.dk

Fagmand sælger tøj i Horsens

”Jeg ville gerne yde en indsats for en god sag – og PR var oplagt for mig,” fortæller Charlotte Holm, aktivitetsleder for Hovedstadens Røde Kors’ gruppe, der arbejder med at fortælle om Røde Kors i medierne og i kampagner. Til dagligt arbejder hun professionelt med kommunikation.

Hun reagerede på en annonce på frivilligjob.dk. ”Nu har vi en velfungerende hjemmeside, en aktiv Facebookgruppe, og flere og flere får øjnene op for os,” siger konsulent i Hovedstadens Røde Kors Heidi Thomsen.

”En gammel cirkushest lugtede savsmuld,” siger butiksfrivillig i Røde Kors-butikken i Horsens Carl Christian Toft om sin tilbagevenden til tøjverdenen. Han havde sin egen herretøjsforretning indtil 1986, og da han fik øjnene op for at kunne arbejde frivilligt i en tøjbutik, var han ikke sen til at springe på hesten igen.

Han nåede kun at være pensioneret i et halvt år, inden arbejdshandskerne igen kom på. ”Jeg synes bare ikke, at jeg var færdig,” siger Carl Christian Toft.

I den nyåbnede 200 kvadratmeter store Røde Kors-butik ved strøget i Horsens gør den tidligere professionelle tøjsælger meget ud af kundeplejen: ”Det kan jo ikke nytte noget at stille sig ved kassen og vente på, at de kommer til én. Man skal ned og tale med dem,” siger han. ”Og hvis jeg har tid, åbner jeg døren for dem og siger tak for i dag,” pointerer Carl Christian Toft.

Nye øjne på indsamlingen 10 handelsskoleelever i Vejen har meldt sig frivilligt til at hjælpe med Røde Kors-indsamlingen i oktober.

De unge vil udvikle nye måder at finde indsamlere på. ”De unge har sociale netværk og faglige kompetencer, der kan bruges effektivt i forbindelse med eksempelvis indsamlingen i oktober,” siger regionskonsulent Jesper Bertelsen.

Arbejdet udspringer af ”Projekt Frivillig”, der er et tilbud til alle påungdomsuddannelser om at arbejde frivilligt i 20 timer.

Se mere på www. projektfrivillig.dk

FOTO: niels due boje

Unge kommunikatører i København

Siden den tidligere tøjmand trådte til i Røde Kors-butikken udgør salget af herretøj nu en tredjedel af det samlede salg i butikken. ”Det er så godt at få en mand ind i butikken! Han ved lige, hvordan tøjet skal sættes sammen, og hvordan man taler med kunderne,” siger butiksleder Evelyn Agersbæk. ”Og så kalder han en spade for en spade og tager ikke noget ilde op,” siger hun om den enlige hane i høneflokken, der tæller 10 damer.

Carl bruger normalt tre dage om ugen i butikken, men den nye butik er større, så lige nu har han røde arbejdshandsker på hver dag. ”Nu skal du ikke tro, du er gift med den butik!, er min kone begyndt at sige,” griner Carl Christian Toft. ”Men jeg kan jo godt lide det. Og man får ekstra blod på tanden, når det går godt,” fortæller han.

Y se video med Carl Christian på www.drk.dk

10 Tema: NYE FRIVILLIGE

Det personlige møde virker Den bedste måde at finde nye frivillige på er at spørge dem. Og samtidig skal du have helt konkrete arbejdsopgaver klar, som de kan løse, forklarer ekspert.

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

Indimellem er det enkleste og mest gammeldags også det klogeste. I hvert fald viser alle undersøgelser, at det klassiske møde mellem to mennesker er det, der fungerer allerbedst, hvis man vil overtale nogen til at være frivillig i en forening. Den personlige opfordring virker på alle – uanset køn, race, religion, profession og alder, mener Anders E. Jacobsen, der underviser i hvervning af frivillige for Center for Socialt Arbejde. ”Halvdelen af alle danskere ville sige ja, hvis de blev spurgt. Når man bliver

FAKTA

Når du skal henvende dig til en potentiel frivillig virker det at: • Du henvender dig personligt i sportsklubben eller supermarkedet og andre steder, hvor de efterspurgte kompetencer findes.

• Du henvender dig til mennesker, der i forvejen har emnet inde på livet.

• Du målretter din henvendelse, så den handler om én konkret aktivitet.

• Du gør det helt klart, hvor længe, man binder sig.

• Du fortæller, hvordan man kan forbedre sit CV og sine kompetencer.

Kilde: Anders E. Jacobsen

personligt opfordret, føler man, at man er noget særligt i kraft af ens kompetencer og personlighed. Det er helt afgørende,” siger han.

Undersøgelser viser, at 58 pct. af alle frivillige i Danmark er det, fordi de er blevet opfordret til det, mens kun tre pct. er blevet frivillige på baggrund af en annonce. Og Anders E. Jacobsen mener, at der er masser af måder at møde potentielle frivillige på. Det vigtige er at møde dem på deres hjemmebane. ”Man skal møde folk, hvor de er.

Nede i idrætsklubberne kunne man måske fange nogle børnefamilier og på trælasten måske en håndværker. Det er i en dialog, du kan overbevise folk om den gode sag. Og de foreninger, der er bedst til at rekruttere nye typer, er dem, der er gode til at komme ud og spørge.”

Skal kunne se resultater Men spørgsmålet er så, hvad der virker, når man nu står der og træder sig selv over tæerne på trælasten og ikke ligefrem ligner en, der skal have en spånplade med hjem i bagenden af Berlingoen. Anders E. Jacobsen mener, man bør være så konkret som overhovedet muligt, og ikke sige ret meget om den daglige drift. ”Som ny frivillig vil man gerne kunne se, man gør en forskel. Der skal være kort vej fra idé til handling.

Jo mere driftsagtig, en opgave er, jo sværere vil det ofte være at rekruttere.

Lysten til drift kommer som regel først, når man har været engageret i foreningen i et stykke tid.”

Derfor er det vigtigt i første omgang at fokusere på en her og nu-aktivitet, der er en tidsafgrænset opgave. ”Helt lavpraktisk skal man kunne se, hvor lang tid man binder sig. Mange er bange for, at foreningen tager hele armen, hvis man rækker den en lillefinger. Så den nye frivillige skal vide, hvornår ens engagement starter, og hvornår det slutter. Som forening må man bare håbe på, at den frivillige gider gøre noget igen. Vi lever i et samfund, hvor der er mange tilbud, og som frivillig skal man have lov at shoppe lidt rundt.”

Undgå blødt brød og dagsorden Det helt store plusord i øjeblikket er projektledelse. De fleste vil hellere lede et projekt i en kortere periode end være aktivitetsleder i en uoverskuelig årrække. Og så er især de unge optaget af at få noget på CV’et. ”Foreningerne skal blive bedre til at fortælle nye frivillige, hvilke kompetencer de kan erhverve sig. Jeg tror ikke, at de unge er mindre altruistiske – det er bare blevet legitimt at tale om, at man også selv skal have noget ud af at være frivillig.”

Når først nye typer af frivillige er

Illustration: LARS PETERSEN

11

rekrutteret, handler det om at holde på dem. Og her er der mange faldgruber, mener Anders E. Jacobsen. Vigtigst af alt gælder det om at have noget, de kan lave her og nu. ”Både de helt unge og dem på 30 og 40 vil helst kun lave aktiviteter. Ikke alle gider dagsorden, kaffe og blødt brød. De gider til gengæld godt at arbejde, og en 18-årig kan lave nogle rigtig gode projekter i samarbejde med

en 65-årig. De yngre bliver bare i første omgang tiltrukket af ad-hoc-grupper.”

Derfor mener Anders E. Jacobsen også, at man skal overveje at ændre på den måde, man organiserer sig. ”Man kunne overveje at lave nogle uforpligtende event-grupper af nye frivillige, som man kunne arbejde sammen med, og eventuelt arbejde endnu mere sammen med Ungdommens Røde Kors. Når først, de nye har

deltaget i nogle spændende arrangementer, vil mange af dem blive interesserede i driften med tiden.

58 %

af alle frivillige i Danmark er det, fordi de er blevet opfordret til det. 3 % er blevet frivillige på baggrund af en annonce.

12

Ordet er frit ...

Jeg er forbløffet I majnummeret udtaler Søren Olsen, Nykøbing-Rørvig, at han ikke mener, at man har hjerte nok til at være frivillig, hvis man ikke også er medlem. Jeg blev forbløffet for ikke at sige vred. Da man oprettede en nørklekreds i Ågård for 5-6 år siden, blev jeg og flere andre opfordret til at være med. Der var næppe nogen, der meldte sig, fordi de ikke havde andet at tage sig til. Alle kom for at gøre noget, der kunne afhjælpe en smule af andres behov. At sammenligne vores indsats med medlemskabet af en fodboldklub, synes jeg, er en direkte uartighed.

Mange bruger adskillige timer om ugen på uegennyttigt håndarbejde. Hver fjortende dag mødes vi for at aflevere og beundre hinandens resultater. At vi så har et par hyggelige timer sammen om arbejdet og en kop kaffe, som vi betaler for, betragtes vist som en sidegevinst. Vores formand så da nok gerne, at vi alle stod på medlemslisten, men hun har aldrig ladet os være i tvivl om, at hun vægter ikke-medlemmers tid højere end kontingentet. Vores tid er nemlig præcis så kostbar som medlemmernes, og vi yder vores indsats af et godt hjerte, vil jeg tillade mig at mene.

Ellers kunne ca. 15 kvinder ikke have afleveret 7378 stykker tøj og dukker i en periode på ca. seks år.

Grete Nordby, Ågård

Vi fik begge post fra Røde Kors Min kone Grethe fik bladet Frivillig Røde Kors. På debatsiden kan man læse, at det af vedtægterne i Røde Kors fremgår, at man afdelingsvis kan bestemme, om man som frivillig skal være medlem. En lokalformand – Søren Olsen – svinger sig helt op i debatten: ”Hvis man ikke har hjerte nok til at være medlem, har man heller ikke hjerte nok til at være frivillig.”

Grethe er ikke medlem. Hendes indsats er med andre ord hjerteløs – eller?

Jeg sad med min post. Et indbetalingskort. Jeg er medlem og bliver bedt om et bidrag til hjælp til kvinder i Afrika. Kan du se pointen Søren Olsen? Det er godt at have meninger. Men det er ikke værdiløst at vide, hvornår man skal holde dem for sig selv.

Det gavner ikke Røde Kors at have en lokalformand med SÅ markante meninger. Du burde stikke piben ind. Eller få

afløb for dine holdninger i en snæver kreds, hvor skadevirkningen begrænses.

Kurt Jensen, Hjørring

Det er en hån mod de frivillige ”Hvis du ikke har hjerte nok til at være medlem, tror jeg heller ikke på, du har hjerte nok til at være frivillig.”

Ovennævnte udtalelse fra Søren Olsen, Nykøbing-Rørvig, synes jeg er en hån mod alle vore frivillige, som yder en kæmpemæssig indsats for, at Dansk Røde Kors’ humanitære arbejde kan blive finansieret, og de forskellige aktiviteter kan fungere. Medlem eller ikke medlem må være den enkeltes egen afgørelse. De frivillige kan vi ikke undvære. Så vi har som ledere og medlemmer et ansvar for at pleje disse – og ikke devaluere dem Jørgen Noer, butiksleder, Skive

Svar:

Jeg mener hvert et ord Jeg mener, at man skal være medlem af Dansk Røde Kors, hvis man vil være frivillig. Da vi for 10 år siden i vores bestyrelse besluttede, at man skal være medlem, var der en håndfuld, der ikke var det. Vi gik selvfølgelig ikke ud med bål og brand og sagde, at de skulle være medlem inden en given dato. Vi snakkede med dem over en tid, og alle meldte sig ind.

En anden side af debatten er det faldende medlemstal på landsplan. Jeg mener, at vi har et moralsk ansvar for, at vi bliver så mange medlemmer som mulig, og at Røde Korsprincipperne bliver kendt af så mange som muligt. Jo flere medlemmer, des mere er vi kendt i lokalområdet.

For syv år siden satte vi det mål i vores afdeling, at vi vil have 5 pct. af befolkningen i vores gamle kommune som medlem. Vi har ikke nået det endnu, men vi er på 4 pct. En af de metoder, vi bruger, er telefonhvervning. Bestyrelsen ringer rundt til folk to aftener fra kl. 17:00 til 20:00. Vi ved pr. erfaring, at det vil give ca. 55 til 60 nye medlemmer.

Søren Olsen

Send dit debatindlæg til redaktionen@drk.dk Længden må maks. være 180 ord.

13 DEBAT

?

Skal der være begrænsninger på, hvor længe en formand kan sidde?

Til årets formandskonference skulle deltagerne blandt andet diskutere, om der skal være en begrænsning på, hvor længe en formand kan sidde på posten.

Hans Lambæk Nielsen, Sorø Jeg synes, det er en dårlig idé med en tidsbegrænsning. Hvis et menneske er aktivt og arbejder godt, så er der ingen grund til, at vedkommende skal skiftes ud. Men jeg kunne måske godt tænke mig en aldersbegrænsning, fordi nogle mennesker ikke kender deres egne begrænsninger, når de når op i en vis alder.

?

Jerry Ritz, Hørsholm Jeg synes, otte år er rimeligt. Der skal fornyelse til. Det kan blive ubehageligt for en formand, hvis der ikke er nogen tidsbegrænsning, og resten af afdelingen vil have en anden formand. Men jeg mener også, at tidligere formænd skal have mulighed for at fortsætte i bestyrelsen i en anden rolle.

Ejner Christiansen, Odense

Karin Lieder, Karup

Birgit Sohn Christensen, Nibe

Der skal ikke være en begrænsning, for så tror jeg, at det bliver svært at rekruttere folk. Mange steder er det i forvejen svært at rekruttere folk til bestyrelsesposterne. Det er nok bedst, hvis man arver formandsposten ad frivillighedens vej.

Jeg synes, der skal være en tidsbegrænsning, fordi det er vigtigt, at der kommer nye øjne til. Når man har siddet længe på en post, risikerer man at ryge ind i "sådan plejer vi at gøre".

Samfundet omkring os flytter sig, og det skal formanden også gøre.

Jeg synes ikke, der skal være en tidsbegrænsning på, hvor længe en formand kan sidde, fordi det kan jo være, at det går rigtig godt. Man skal helst selv kunne fornemme, hvornår det er tid til at gå.

14

PORTRÆT

Livet skal prøves af

En sygdom kom på tværs af tilværelsen for indsamlingslederen i Nibe, Birgit Sæhl.

Men med yoga, gospel og frivilligt arbejde vendte livet tilbage. Alt skal prøves af.

Af Michelle Tubæk Gram/mga@drk.dk. Foto: Kåre Viemose

Man mærker det med det samme. Der er noget over Birgit Sæhl fra Nibe. Der er en ro og en varme over hende, da hun i flagrende, nyindkøbt sommerkjole tager imod besøget og ubesværet byder på kølig hvidvin og frokostbord.

Men der er også noget råt i de grønne øjnes blik. ”For fire år siden fik jeg stillet diagnosen Parkinsons sygdom, som desværre betød, at jeg måtte forlade mit arbejde som folkeskolelærer,” fortæller Birgit Sæhl.

Men livet sluttede ikke for Birgit, da

hun fik diagnosen. Tværtimod. I dag sidder hun i bestyrelsen i Røde Kors i Nibe, og hun er indsamlingsleder for Røde Kors til den årlige indsamling – et job, der kræver meget energi hen over sommeren og frem til indsamlingen i oktober. Det kan være hårdt, når man har Parkinsons og må slås med bl.a. træthed og en krop, der ikke altid makker ret. ”Men jeg har besluttet, at sygdommen ikke skal styre mig og mit liv. Så ganske langsomt har jeg taget mere og mere over,” fortæller hun.

3 gode indsamlingsråd • Lav en tidsplan, når du får materialet fra hovedkontoret. Sørg for at uddelegere arbejdet.

• Sørg for god kontakt til pressen, til netværket omkring dig og opdater hjemmesiden, særligt når indsamlingen er tæt på.

• Giv indsamlingen godt humør, god energi, og syng en sang. Det er sjovt at være med. Du giver håb til folk i nød.

15

"

Indsamlingen for Røde Kors er alligevel det, der giver mest mening

Hvert år, på den første søndag i oktober, går 20.000 frivillige på gaden for at samle ind til den årlige Røde Korsindsamling. Indsamlingen koordineres af en lokal indsamlingsleder, der finder indsamlere, samarbejder med lokalsamfundet og får de lokale aviser til at skrive om indsamlingen. Arbejdet med at arrangere årets indsamling er allerede i gang.

"Jeg giver indsamlingen rigtig meget af min energi i den her periode – det kræver meget, men jeg kan godt lide det. Selvom jeg går til yoga og laver en masse andre ting, så er det her alligevel det, der giver mest mening. Og det er en rar følelse," siger hun.

Intet skal være uforsøgt Birgit Sæhl tænker meget over, hvordan man bedst kommunikerer og reklamerer for indsamlingen til både presse og frivillige. Sidste år fik hun cremernes konge Ole Henriksen til at reklamere for indsamlingen i Nibe, hvilket fik den lokale presse op af stolene.

Hun kender Ole Henriksen fra barndommen, og sloganet ”Livet er vidunderligt – giv det en hånd” passede lige til ham, mente Birgit Sæhl.

Hjemmesiden blev også opdateret som noget af det første, da Birgit trådte til – og så fifler hun en del med sangskriverier. ”Jeg har skrevet så mange sange, at du ikke drømmer om det,” griner hun og slår en højsang om Røde Kors op på en Bent Fabricius Bjerre-melodi.

Sangene om Røde Kors’ arbejde skal motivere og begejstre til møder og ture med frivillige og bestyrelsen Derudover har hun etableret kontakter til skoleklasser. Hun har et tæt samarbejde med den lokale præst, hvor de

via konfirmanderne får flere indsamlere, og præsten samler ind i kirken på dagen. Hun ringer ud til virksomheder og arbejder i øjeblikket på at få en fod indenfor på den årlige Nibe Festival. ”Der er intet, der skal være uforsøgt,” siger Birgit Sæhl.

Livet skal være godt At rammerne skal prøves af og udfordres, gælder ikke kun i Birgit Sæhls arbejde med den årlige Røde Kors-indsamling. At få konstateret en uhelbredelig sygdom kan få mange til at bukke under og miste gejsten.

Derfor begyndte hun demonstrativt at svømme igen, selvom kroppens bevægelser af og til var ukoordinerede.

Hun meldte sig til gospel, rytmisk dans, svømning og yoga og skal snart til Indien og efterprøve en indisk terapiform. Alt sammen for ikke at gå i stå. ”Jeg har arbejdet meget med at tackle tilværelsen positivt. Det nytter ikke noget at sætte sig i et hjørne og vente på, at nogen hjælper dig. Livet skal være godt, og du kan selv gøre en forskel,” understreger Birgit Sæhl.

DEN BLÅ BOG Beskæftigelse: Tidligere folkeskolelærer.

Nu pensioneret.

Alder: 61 år.

Antal år som frivillig: Blev indsamlingsleder for fire år siden.

Hvorfor Røde Kors: Jeg har altid gerne villet deltage i frivilligt arbejde, og Røde Kors’ filosofi og syv principper er et smukt grundlag for dette arbejde.

Bedste oplevelse i Røde Kors: Da en skoleklasse samlede ind til skolegang for børn i Sudan. De var så stolte, og engagementet fortsatte ind i indsamlingen i oktober.

Vennerne i afdelingen sætter stor pris på Birgit Sæhls arbejde med indsamlingen og hendes evne til at netværke med eksempelvis præsten Jens Anders-Djernes (øverst). Så da hun fyldte 60 år, fik hun den sirligt udsmykkede indsamlingsbøsse – og der var også et tilskud i – så hun kunne komme til New York!

16

Nyt fra foreningen Nye afdelings­formænd Vi siger velkommen til endnu et par nye afdelingsformænd:

Ny frivillig For et par uger siden læste Anja Vesterskov i Køges lokalavis om vågetjenesten. Hun har længe ønsket at være frivillig, så hun meldte sig straks. ”Det er betydningsfuldt for mig at gøre noget for et medmenneske, uden at der skal være penge i det.”

Haslev: Aage Heering Hansen Morsø: Bodil Mandøe Ølgård Rødby: Gurli Billund

27 har fået Hendes Majestæt Dronningens Emblem.

Til lykke til jer alle!

Hun har allerede besøgt et plejehjem. Personalet er frustrerede over ikke at have tid til at sidde ved de døende eller støtte de pårørende, så det er en lettelse, at de frivillige kommer.

Johnly Christensen Karin Christensen Grethe Frederiksen Michel Gouriou Anna Marie Hansen

Navnenyt

Yvonne Hartvigsen Anna Margrethe Hoegh Werner Clausen Hoegh Ida Holm John Iversen Aase Iversen Kirsten Jacobsen Ann Jeppesen Ruth Johansen Palle Jæger Ebbe Kronvald Rose Vad Meyer Ejgil Boye Mortensen Agnes Nilausen Karen Ostersen Tove Pedersen Ulla Pedersen Sonja Sand Hans Spring Lise Stenkilde Edith Lindskov Sørensen

Til lykke til jubilarerne Olau Holtvind fra Aars-Aalestrup har dobbelt jubilæum i år. Den 1. februar kunne han fejre 25 års jubilæum som samarit og til oktober 20 års jubilæum som førstehjælpsinstruktør. Aars-Aalestrup har trofaste samaritter, Hans Jørgen og Gunda Knudsen har begge fejret 20 års jubilæum som samaritter i år.

Nørklerne i Ørslev ved Vordingborg har fejret 20 års fødselsdag. Der er ni flittige damer i nørklegruppen, hvor af to af dem har været med i samtlige 20 år. Der er blevet fremstillet rigtig meget tøj over årene, alene i 2009 sendte de 744 stykker tøj af sted til Kliplev. Alt frembragt med kærlig hånd og med tanken på de børn, som nu går rundt et eller andet sted i verden iført ”design Ørslev”. Fødselsdagen blev fejret med højt humør og smørrebrød. Bestyrelsen i den lokale afdeling takker damerne for den store indsats og ønsker et stort TIL LYKKE – godt gået nørklere!

Calle Tøtrup

Har du hørt noget nyt?

Har din afdeling holdt rund fødselsdag, eller kender du en frivillig, som har 20-, 25-, 30-års jubilæum? Så skriv eller ring til os. Vedlæg gerne et billede.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Dansk Røde Kors, Rødekro afdeling, blev oprettet den 1. april 1970, og den første aktivitet var en besøgstjeneste. 40 års jubilæet blev fejret den 26. maj ved den årlige sommerudflugt, som gik til Aarøsund Badehotel. 45 besøgsvenner og -modtagere samt hele bestyrelsen kørte af sted i tre liftbusser samt syv private biler. Dagen bød både på kaffe og lagkage og musikalsk underholdning og fællessang.

17

Nyt fra Landskontoret Nyt om ansatte Merete Pockendahl er frem til 31. oktober ansat som koordinator i førstehjælpssektionen.

Klaus Hansen er frem til 31. december 2011 ansat som konsulent i genbrugssektionen

Annette Villumsen er begyndt som kursuskoordinator i førstehjælpssektionen

Hanne Andersson er fra 1. maj regional udviklingskonsulent for Fyn. Derudover er hun konsulent for fængselsbesøgstjenesten.

Anne Sofie Pedersen er rykket fra kommunikationsafdelingen ned i National Afdeling, hvor hun fremover er udviklingskonsulent i sektionen for sociale aktiviteter.

Sommerens Vandkaravane I juli og august turnerer vi landet rundt og tager budskaberne om Afrika og vand med os. Vandkaravanen består af medarbejdere fra Landskontoret samt en masse frivillige, som er klar til at udfordre danskerne på deres viden om Afrika og vand. Vandkaravanen er en del af quiz-universet "Jagten på Afrikas Kilde", og karavanens rute kan findes på www.afrikaskilde.dk. For mere info kontakt Andreas Eliasen på ade@drk.dk.

Har du spørgsmål til ...

Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dk Tlf.: 35 25 92 41 Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen afdregn@drk.dk Tlf.: 35 25 92 54 Web og hjemmesider Christian Heinz webmaster@drk.dk

Pressearbejde Hans Beck Gregersen hbg@drk.dk Tlf.: 35 25 92 24 Indsamlinger Kenneth Øhrberg ken@drk.dk Tlf.: 35 25 93 06 Det internationale arbejde Majbrit Sunesen mbs@drk.dk Tlf.: 35 25 93 40 Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hboe@drk.dk Tlf.: 35 25 93 22

Bladet Frivillig Ulrik Norup Jørgensen unj@drk.dk Tlf.: 35 25 92 34 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup mag@drk.dk Tlf.: 35 25 93 74 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk Tlf.: 35 25 93 64

Førstehjælp Jutta Helles juh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 78 Genbrugsområdet Erik Hove erh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 75 Skolearbejdet Line Rønnow lroe@drk.dk Tlf.: 35 25 92 21

De regionale konsulenter Nordjylland Michael Jervild mij@drk.dk Tlf.: 97 51 16 28 Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen afk@drk.dk Tlf.: 86 94 74 26 Sønderjylland Jesper Bertelsen jeb@drk.dk Tlf.: 66 14 67 99 Fyn Hanne Andersson Henvendelse til Landskontoret Tlf.: 35 25 92 00 Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heg@drk.dk Tlf.: 48 24 40 08 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen boh@drk.dk Tlf.: 48 48 19 05

18

j

værktøjskassen

Pas på jer selv i sommerlandet!

Her er gode råd, som kan redde dig fra at afbryde turen i sommerhuset med et besøg på skadestuen. Hiv siderne ud, og hæng dem op på køleskabet eller i Røde Kors-butikken.

Rigtig god sommer!

Pas på udspringet Spring aldrig på hovedet, hvis du ikke kender vanddybden og bundforholdene.

Der sker desværre mange ulykker på grund af udspring på for lavt vand.

Lær førstehjælp Vi underviser både private og virksomheder i førstehjælp. Find et kursus på www.drk.dk

Husk solhat og vandflaske Solen er farlig. Husk at drikke vand. Hvis du ikke får nok vand i varmen, kan det i værste fald være livstruende. Vær specielt opmærksom på ældre og børn.

Insektstik Ring efter en ambulance ved voldsomme allergiske reaktioner. Hvis den tilskadekomne er bevidstløs, så undersøg, om han trækker vejret. Hvis ja, læg ham i stabilt sideleje. Hvis nej, begynd kunstigt åndedræt og hjertemassage.

Illustration: LARS PETERSEN

19

Fyld aldrig benzin på en varm plæneklipper Benzinen kan antænde og give alvorlige forbrændinger. Hvis ulykken sker, så skyl med vand, til det ikke svier længere. Hvis der er vabler større end en 5-krone, skal du søge læge.

Bilen bliver en bageovn Efterlad ALDRIG børn og dyr i en lukket bil. Husk også at stille barnevognen i skyggen – og husk, at solen flytter sig.

Førstehjælp på mobilen Vi har udviklet et program til din mobiltelefon, som giver korte vejledninger i førstehjælp. Dermed har du altid råd om førstehjælp ved hånden. Programmet er gratis og kan hentes på www.drk.dk/ mobil – eller send en sms til med teksten ”førstehjælp” til 1231

Pas på havegrillen Hæld aldrig sprit eller tændvæske på en grill, der er varm – det kan eksplodere. Og sørg for, at børn og dyr er i sikker afstand fra grillen.

20

STYRELSEN

I april måned var præsident Susanne Larsen til sin første formandskonference.

Læs hendes beretning her.

Vi er sammen om en god udvikling Jeg fik min ilddåb i Røde Kors, da jeg i starten af året var rundt i landet til dialogmøder i foreningen, og jeg blev rigtig glad over det engagement og den spørge- og virkelyst, som jeg oplevede overalt. I midten af april deltog jeg så i min første formandskonference i Nyborg og havde igen lejlighed til at tale med rigtig mange af jer og blev bekræftet i mine allerførste indtryk fra dialogmøderne – at der er masser af lyst og vilje til, at vi sammen skal udvikle Røde Kors.

God dialog Overskriften for formandskonferencen var ”Udvikling gennem ledelse og samarbejde”. For hvis vi sammen skal

udvikle det frivillige arbejde i Røde Kors, skal der nye værktøjer til. Vi gennemførte et par workshops, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvad der karakteriserer en god afdeling, og hvad god ledelse er. Jeg oplevede her, at de fleste syntes, at det var godt, at der var tid til at få talt sammen om disse emner, og at det er vigtigt med dialog og samarbejde på tværs af afdelingerne. Derfor skal vi fortsat have fokus på og skabe forudsætningerne for dialogen og samarbejdet.

Temperaturen i Røde Kors Vi havde forberedt en lille ”temperaturmåling” på et par vigtige spørgsmål.

Ved at smide en bold i et rør kunne deltagerne stemme ja og nej til tre spørgsmål. Svarene eller rettere boldene delte

sig fifty-fifty på det første spørgsmål, der handlede om, hvorvidt der skal være en begrænsning på, hvor længe en formand skal kunne sidde i en afdeling. Resultatet skabte livlig debat, hvor bl.a. erfaring blev holdt op mod fornyelse. Efter min mening kan erfaring og fornyelse sagtens gå hånd i hånd, når bare vi er opmærksomme på, at udviklingen ikke går i stå. Til det andet spørgsmål – om hvorvidt der skal identificeres en række kerneaktiviteter, som skal være kendetegnende for hele Røde Kors – svarede to tredjedele, at det var en god idé. Argumenterne for var, at der er opgaver, som er så vigtige, at alle afdelinger egentlig bør kunne løse dem. Argumenterne imod gik bl.a. på, at kerneaktiviteter kan blive en begrænsning af afdelingernes

21

FOTO: Julie Lorenzen

selvstyre. Jeg synes, at det er fantastisk og ikke spor overraskende, at så mange ønsker at udvikle Røde Kors.

– At vi ved at skabe en fælles identitet også skaber et tydeligere billede af, hvad Røde Kors er. Endelig kastede et stort flertal af deltagerne boldene til fordel for, at én afdeling godt kan lave aktiviteter i et andet geografisk område, hvis afdelingen her ikke selv kan løfte opgaven, hvilket afspejler vilje og lyst til samarbejde. Det skal vi gøre meget mere ved.

Vi udvikler os sammen Temperaturmålingen gav nogle vigtige fingerpeg, som vi skal udforske i den nærmeste fremtid. Men hvad der er vigtigere, er, at formandskonferencen beviste, at der i afdelingerne er lyst til

at blive udfordret og vilje til at udfordre sig selv. For det bliver der brug for.

Vi skal udvikle os, så vi også i fremtiden kan tiltrække frivillige, herunder se mulighederne i nye typer frivillige, der kan supplere dem, der gør et fantastisk stykke arbejde i dag. Og samtidig skal vi fortsætte den udvikling af nye typer opgaver, som allerede er rigtig godt i gang. For os i Røde Kors handler det om, at vi – i et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem frivillige, styrelsen og Landskontoret – skal finde den rigtige måde at bevare og udvikle frivilligbegrebet på. Dette er uhyre vigtigt, fordi den frivillige indsats jo udgør selve kernen i Røde Kors.

Og oven på formandskonferencen glæder jeg mig til at være en del af den udvikling: Formandskonferencen viste

mig, at vi udvikler os sammen, og at vores fællesskab bliver styrket, når vi mødes og er i tæt dialog.

FAKTA

Hvad er formandskonferencen?

Minimum én gang om året mødes formændene fra Røde Kors’ afdelinger til formandskonferencen. Formålet med konferencen er at give formændene et forum til uformel drøftelse af aktuelle emner i forhold til foreningen, til samfundet og det at være frivillig i Røde Kors. I år deltog ca. 200 i konferencen.

22 AKTIVITETER GENBRUG

Møbelbutikken i Højby på Sjælland er en af de Røde Kors-butikker, der nyder godt af, at der året rundt bliver skiftet inventar og service i sommerhusområderne.

GENBRUG FOTO: cOnnie Fricke jensen FOTO: xxxxxxxxxxxx

Nyheder og vigtige begivenheder

Tema: Møbelgenbrug Mange nyere Røde Kors-butikker handler med møbler og nips. Og der er flere på vej. Der er gode indtjeningsmuligheder i møbler, og flere og flere får øjnene op for dette. Samarbejdet på tværs i kommunekredse åbner også muligheder for stordrift. Med et større rekrutteringsgrundlag bliver det nemlig muligt at følge en tendens fra detailhandelen, hvor større og større varehuse bliver placeret i handelsområder uden for byerne. Møbelbutikker giver mange positive udviklingsmuligheder for en afdeling både i form af en bredere frivilligprofil – der skal mænd til – og en forbedret økonomi til de øvrige aktiviteter.

Hvordan får man en ny møbelbutik?

I Vejle kommunekreds er der to Røde

Kors-butikker med tøj og sko. Behovet for også at modtage og tilbyde møbler og nips i området har længe været der, men ingen af de fire afdelinger (Give, Jelling, Egtved og Vejle) følte, de kunne klare opgaven alene. ”Vi besluttede derfor at løfte opgaven i kommunekredsen”, fortæller kredsformand Sigurd Kristensen. ”Mange spørgsmål rejser sig, når en ny butik skal startes: Hvor får vi varer fra? Hvor meget plads skal vi bruge? Hvad med transport? – og kan vi skaffe nok frivillige? Da vi havde besluttet os for at starte, kontaktede vi som det første kollegaer i andre Røde Kors-møbelbutikker. Vi besøgte butikkerne og talte med andre frivillige om deres erfaringer. Dette samarbejde har været uvurderligt – ikke mindst i opstartsfasen. Her har vi fået gode råd om sortiment, indretning, prissætning, møbler til startlager m.m. og er hjulpet

et godt stykke på vej mod realiseringen af vores egen drøm”.

Hvad er en god placering?

For møbelbutikker er kundegrundlag og varetilførsel vigtige faktorer. Men placeringen behøver nødvendigvis ikke at være i centrum af en storby. Det er møbelbutikken i Højby, Sjælland, et godt eksempel på. De har fundet en niche i salg af møbler og nips til sommerhuse. ”Sommerhusene er blevet helårsboliger”, fortæller aktivitetsleder Lene Gjerlufsen. ”Vi både modtager og sælger til de store sommerhusområder omkring os – året rundt”. Og det er gået støt fremad, siden butikken åbnede for syv år siden. Butikken har en fast ugentlig annonce i en gratis lokalavis og opslag i de omliggende Røde Korsbutikker. Der er åbent seks af ugens dage og nok at se til for de 26 frivillige.

FAKTA

”Skrot og Skævt” i Slagelse FOTO: cOnnie Fricke jensen

Med Røde Kors-butik nr. 202 har Slagelse afdeling nu tre butikker. Seneste skud på stammen handler med "skævt tøj" og alskens varer af omformet og kreativt forarbejdet skrot. Når man besøger butikken, kan man også kigge ind i det arbejdende værksted i baglokalet.

'

Med samarbejdet i kommunekredsene har vi mulighed for at løfte en større opgave i fællesskab – f.eks. drift af møbelbutikker. sigurd kristensen, kredsformand, Vejle

23 AKTIVITETER GENBRUG

Slagelse har styr på salget

Årslev udvider

Når regnskabet gøres op på kasseapparatet i møbelbutikken i Slagelse, siger det en masse om omsætningen i de 10 forskellige varegrupper. På årsbasis hentes ca. 36 pct. af omsætningen på møbler, 26 pct. på nips men kun 2 pct. på senge. Som aktivitetsleder Kai Johansen siger, har det naturligvis betydning for, hvordan butikken løbende indrettes. ”Vi følger udviklinger hen over året, så varegrupperne tilpasses efter både sæson og efterspørgsel. Dertil har vores gode lagerforhold betydning, så f.eks. havemøbler kan gemmes til de står i høj kurs om foråret”.

I Årslev afdeling lå det længe i kortene, at indtjeningen for afdelingen kunne forøges ved at udvide med salg af møbler og nips. Og her har grundig forberedelse været med til at bane vejen for det ønske. Allerede i januar startede hvervningen af frivillige, og gruppen er støt og roligt vokset med 11 stærke mænd. Dertil har et godt forhold til den lokale presse betydet, at donationer til varelageret også er vokset i takt med den øgede lokale opmærksomhed og interesse. Næste skridt er at se på organiseringen af arbejdet lige fra priser og præsentation af varerne – til rotation og kørselsplaner. Besøg i andre Røde Kors-butikker og grundig gennemgang af manualens anbefalinger er også med til at sikre gode vaner og fælles forståelse for den kommende butiks retningslinjer.

Skive søgte inspiration Fra møbelbutikken i Skive fortæller aktivitetsleder Jørgen Noer, at sortimentet langsomt har tilpasset sig efterspørgslen, siden butikken startede i 2004. Senest er man begyndt at lave statistik over de varer, der hentes fra dødsboer. ”Vi må hele tide holde øje med, at vi bruger de frivillige kræfter de rigtige steder. Får vi varer, vi ikke kan tjene penge på, skal de ikke være i butikken”, fortæller Jørgen Noer og fortsætter: ”Personalet har også været på studietur hos et stort møbelhus med designmøbler, hvor ejeren viste rundt og fortalte. Vi kan hele tiden blive dygtigere, så det var en god aften med inspiration og ny viden til vores egen butiksdrift”.

Tip Det er en god idé at lægge møbelbutikkens ”visitkort” hos den eller de lokale bedemænd og advokater, som tager sig af dødsboer. Ofte mangler de pårørende et sted at komme af med tøj og indbo efter afdøde, og her kan førnævnte henvise til Dansk Røde Kors, møbelgenbrug.

Til aktivitetsleder

Årsmøder for genbrug De årlige møder for medlemmer af aktivitetsledelsen i Røde Kors-butikkerne bliver afholdt i september. Lørdag den 11. september i Horsens for butikker

Sommerens dekorationstips Skolesommerferien betyder frihed

Røde Kors-identiteten styrkes i Bramminge

Ny butik i Horsens

FOTO: meTTe bengaard

Her har afdelingen sat en fladskærm op i Røde Kors-butikkens vindue for at fortælle om de mange lokale og internationale Røde Korsaktiviteter, kunderne støtter ved at handle i butikken. Det sender et stærkt signal om butikkens formål og DRK’s aktiviteter.

og ferie for mange danskere. Mange længes sikkert efter sol, strand, sand og vand efter den kolde vinter. Temaet i vinduerne er sommer – med alt, hvad dertil hører. Masser af farvestrålende tøj, badetøj, lette sommerkjoler, Tshirts og shorts, sandaler og sommerhatte. Indimellem regner det jo også, så et regnvejrsvindue med regntøj og paraplyer kan også være en idé. Dæk gerne bunden af vinduesudstillingen med det dejligste hvide strandsand.

Pynt med badebolde, muslingskaller, børnenes strandlegetøj eller et cafébord med stole, som kan bruges som podier i udstillingen. Suppler gerne med en kuffert og en plakat fra et eksotisk feriested eller fra Danmark.

Blomster fra haven og grene fra skoven skaber også en rigtig god stemning i vinduet. Sommertemaet kan fortsætte i hele juli og august. Husk at gøre udstillingen enkel, og skift den ofte, så kunderne hele tiden synes, der sker noget spændende og får lyst til at handle i butikken. Møbelbutikkerne kan også skabe sommerlig stemning med havemøbler eller sommerhusmøbler i vinduerne, parasoller og strandsand.

Horsens lukkede for nylig Røde Kors-butikken, men kun for at åbne en ny og større i Hestedamsgade 12. Den nye butik åbnede den 26. maj, og Evelyn Agersbæk, der leder butikken, glæder sig over den mere centrale placering i midtbyen. ”Jeg tror, vi får mange flere impulskunder her”.

24 AKTIVITETER GENBRUG

vest for Storebælt og søndag den 12. september i Ringsted for butikker øst for Storebælt. Der udsendes invitation til alle butikker i juli måned. Fra hver butik kan deltage to medlemmer af butikkens aktivitetsledelse.

På møderne sætter vi fokus på aktuelle emner og gør status over aktiviteten i det forgangne år. Har du forslag til emner til drøftelse på årsmøderne, kan du kontakte genbrugssektionen, tlf. 35 25 93 75 eller mail: erh@drk.dk inden 3. juli.

Valg til styregruppen for genbrug På årsmøderne er der valg af medlemmer til styregruppen for genbrug.

Styregruppen består af syv valgte medlemmer og formanden, som udpeges af vicepræsidenten. Gruppen rådgiver nationalt udvalg og Landskontoret om forhold vedrørende genbrug.

I år skal der vælges to medlemmer på mødet i Horsens. Børge Lund Jørgensen har siddet i to perioder og kan ikke genvælges. På valg er Margit Rossing. Kandidater skal være tilknyttet en butik vest for Storebælt. Der skal også vælges to nye medlemmer på mødet i Ringsted, idet Søren Hansen og Claus Jon Jonsen har siddet i to perioder og ikke kan genvælges. Kandidater skal være tilknyttet en butik øst for Storebælt. Hver afdeling har én stemme.

Har du lyst til være i styregruppen?

tømmer containere, til at få kigget dem efter og evt. få dem shinet op.

I manualens afsnit 1.2 er information om produkter til fjernelse af graffiti og plakater.

Er du medlem af aktivitetsledelsen i en butik, kan du stille op til styregruppevalget på årsmøderne. Landskontoret skal have besked pr. brev (stilet til Erik Hove) eller mail: erh@drk.dk senest 6. august 2010. Du må gerne skrive et par linjer om dig selv og evt. det, du særligt vil arbejde for i styregruppen.

Streamer til containere Har de gamle streamers siddet i lang tid, kan de være lidt svære at få af. Vi har en streamer i lidt større størrelse i en folie, som kan dække over den gamle logostreamer. Den har varenummer 35033, måler 63 x 72 cm og koster 48,50 kr. inkl. moms. Streameren indeholder oplysninger om, hvad donationen går til + en henvisning til DRK’s hjemmeside, et telefonnummer, hvis containeren er fyldt eller skadet og en opfordring til, at tingene bør være i poser/sække. Alle streamers bestilles i ekspeditionen på tlf. 35 25 92 00 eller i netbutikken på frivilligportalen.

Har du et indlæg til næste nummer af Frivillig, så ring eller skriv til genbrugssektionen, tlf. 35 25 92 00 eller cfj@drk.dk inden 2. juli 2010.

Annoncer i telefonbogen I disse tider er der mange, der skifter de gamle fastnetabonnementer ud med nye, mobile løsninger. Vær i den forbindelse opmærksom på, at ved ophøret af et fastnetnummer forsvinder man automatisk fra telefonbogen.

I forbindelse med butikkens budget og annonceplanlægning er det derfor en god idé at tage højde for en ekstra annonce til telefonbogen.

Afrensning af containere Årstidens temperatur er perfekt til afrensning af gamle plakater og evt. graffiti samt til opklæbning af nye streamers på indsamlingscontainerne.

Ud over det praktiske formål fungerer containerne også som små reklamesøjler for Dansk Røde Kors og er et ansigt udadtil. En pæn og velholdt container giver et andet indtryk end en snavset, misligholdt og hærget container. Derfor opfordres alle afdelinger, der selv

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 22 60 02 01 meb@drk.dk

FAKTA

Indkøb – ændringer

Klaus Hansen er pr. 1. maj ansat som vikar for butikskonsulenten, da Mette Bengaard i en periode skal arbejde med udviklingsopgaver inden for genbrug. Klaus træffes på klh@drk. dk, tlf. 35 25 93 95 eller mobil 20 89 43 69.

Klaus har tidligere været ansat i DRK og har stor erfaring med genbrug.

Vedr. manualens afsnit 1.2. (indkøb): Der kan ikke længere bestilles sorte sække på genbrugscenteret i Horsens. Afdelinger, der har benyttet sig af dette, skal finde en ny leverandør. og så er streamer 35009 ”Dansk Røde Kors 14 x 70 cm” steget i pris, så den nu koster 25,75 kr.

FOTO: erik hOVe

Vikar i genbrug

25 AKTIVITETER NØRKLER

Mange har et stort ønske om at se fotos af glade børn, der modtager det fine nørkletøj rundt om i verden. Her er et fra uddeling af tøj i Togo. Men det er ikke altid så let, som det lyder.

NØRKLER FOTO: kirsTen klarsØ

Nyheder og vigtige begivenheder

Lykken er et foto ”Kan vi ikke få billeder af børnene i nørkletøj?” ”Kan man ikke lave en film, så vi kan se de glade børn?” Forståelige spørgsmål, for det kan måske være svært at forestille sig – og samtidig vækker det glæde – at se en lille afrikansk pige i den fine kjole eller en russisk dreng i de bukser, man lige har kreeret.

Udfordrende opgave Det er ikke en let opgave at få billeder ude fra verden. Dels er der lang transport for tøjet, både i tid og afstand, dels bliver tøjet ved grænsen overdraget til modtagerlandets Røde Kors (halvmåne) og er derefter deres ejendom. De bestemmer herefter, hvor tøjet skal uddeles, hvornår det skal uddeles og til hvem, det skal uddeles. Det har vi fuld tillid til, da det hele foregår

inden for vores egen organisation i en veldokumenteret proces. Uddelingerne foregår på mange forskellige tidspunkter og mange forskellige steder i modtagerlandet, og så kan det være svært at organisere en fotograf på det tidspunkt og sted. Dels er infrastruktur og forhold ikke, som vi kender det, og dels er man ikke alle steder i verden så veludstyret med kameraer, som her i den vestlige verden, hvor vi omtrent har et kamera på os hele tiden. Det kan måske også være lidt uværdigt – trods det gode formål – at tage et kamera frem under en uddeling. Og så er en uddeling ofte en travl opgave for de lokale Røde Kors- (halvmåne) frivillige, der ikke altid har tid og mulighed for at tage billeder.

Vi arbejder på det Vi arbejder hele tiden på at opfylde øn-

sket om billeder af de glade modtagerbørn. Det er jo dejlig, livsbekræftende dokumentation på det store, utrættelige arbejde, der laves i de mange nørklegrupper. Vi har igennem årene været heldige at have både delegater og studietursdeltagere, som har været ude og se det hele foregå, som det skal, og har taget mange dejlige billeder. Vi får også jævnligt tilbagemeldinger fra modtagerlandene om glæde og tilfredshed med tøjet. Og vi er sikre på, at det overalt i verden bliver modtaget med stor taknemmelighed og gør en forskel for mennesker i nød. Men hvor kunne det da være dejligt at se det selv …

Bamser til børn af indsatte Dansk Røde Kors har en fængselsbesøgstjeneste, der formidler besøg til indsatte i fængsler.

I den forbindelse har vi et samar-

Tip fra Haslev

Udsendelse af tøj

Nørklerne har lagt en ”ønskeseddel” i Røde Kors-butikken med ting, som de kan bruge til at lave børnetøj af. F.eks. bomuldsgardiner, lagner, fleece, garn og T-shirts. På den måde kan de frivillige, som sorterer tøj i butikken, tage det fra til nørklerne.

I april blev der sendt nørkle- og genbrugstøj til Afghanistan. 10,7 tons nørkletøj og 18,7 tons genbrugstøj. Afghanistan fik en sending tøj sidste år og udtrykte stor tilfredshed og glæde over det modtagne tøj, så det var fint med en ekstra stor sending denne gang.

kirsten Østergaard, haslev afd.

26 AKTIVITETER NØRKLER

bejde med foreningen SAVN, der støtter pårørende til indsatte – herunder gør et stort arbejde for de indsattes børn, der er særligt sårbare.

Foreningen SAVN har sidste år uddelt hjemmestrikkede bamser til børn på besøg i fængslerne, og det har været en kæmpe succes. Børnene har været glade for at få ”en lille ven til trøst”, når de skal gå fra fængslet og undvære mor eller far i lang tid igen.

Vi er blevet spurgt, om vi kan hjælpe SAVN med lidt flere bamser. Vi har fået en opskrift, som er blevet udleveret på årsmøderne og sendt til de afdelinger, der ikke deltog på møderne. Opskriften kan også fås hos Solveig Sjøberg, tlf. 35 25 93 77 eller sos@drk.dk Bamserne sendes til Kliplev sammen med det andet nørkletøj. Her vil vi samle dem sammen og forære dem til SAVN, som efterfølgende vil stå for indpakning og uddeling til børnene. Der vil følge en lille hilsen med bamsen, hvor vi i lighed med Dukke Liv vil fortælle en kort historie om det frivillige nørklearbejde.

Det er naturligvis helt frivilligt, om man har lyst til at lave disse bamser, men det kan måske give lidt variation, hvis man ikke har lyst til at strikke det samme hele tiden. Samtidig er det et tilbud om at hjælpe en gruppe sårbare børn – ikke et sted ude i verden – men i Danmark. Der er mere information om foreningen SAVN på www.savn.dk.

Torsdagstelefonen holder sommerpause Mange nørklegrupper holder pause over sommeren for at hellige sig ferie, familie og mange andre ting. Torsdagstelefonen holder pause fra 24. juni, men er tilbage torsdag den 2. september 2010. Rigtig god sommer til alle!

Indlæg fra frivillig:

Bestyrelsen i Nibe besøger nørklerne i Farstrup ”Vi blev budt velkommen af aktivitetsleder Karna Haugaard, som fortalte, at gruppen mødes seks gange pr. halve år.

10 nørklere deler lokale med 10 andre personer, som også syr børnetøj. Nørklerne laver også håndarbejde derhjemme i stor stil. Netop i dag bliver der strikket et farverigt uldent tæppe, og damerne fortæller, at de ofte forestiller sig den situation, hvor et barn, som fryser, får et dejligt varmt tæppe, som de har strikket.

Det samme gør sig gældende med tøjet. Vi i bestyrelsen kan godt forstå, at der bliver udtrykt ønske om at se de børn, der modtager tøjet, der strikkes.

Hvem ville ikke gerne se et barn f.eks. i en smuk lysblå trøje, som gøres færdig her ved det bord, hvor vi sidder og snakker?

Generelt bliver der udtalt, at det giver en god følelse at hjælpe. Det er godt at vide, at tøjet kommer det rette sted hen”.

Røde Kors-bladet, Frivillig I forbindelse med vores samtale nævner nørklerne også, at Frivillig Røde Kors er et godt blad. De er meget interesseret i at høre om, hvad der sker rundt omkring i landet. Vi må heller ikke glemme at nævne, at de har en dygtig og behagelig leder i Karna.

Vi slutter besøget med kaffe og kage.

Dernæst kører vi af sted med tre store kasser med tøj produceret af Farstrup nørkleklub. Tøj, som nørklerne i Farstrup i hvert fald kan være sikre på gør gavn. birgit sæhl, bestyrelsesmedlem nibe afdeling

Har du en historie?

Har du en god historie fra nørkleaktiviteten, som kan være til inspiration for andre nørklegrupper, vil vi meget gerne modtage indlæg og gode historier pr. brev, telefon eller mail.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

FAKTA

Det giver mening at nørkle Signe Fredsgaard og Sanne Christoffersen, Farstrup har nørklet i henholdsvis to og tre år. Signe elsker at lave håndarbejde og nyder det sociale samvær. Sanne nyder den muntre stemning. De er enige om, at det giver mening at strikke til et godt formål. Det er også godt at have noget at lave derhjemme.

'

Vi tænker på de frysende børn, mens vi strikker varme tæpper til dem. nørklegruppen i Farstrup

27 AKTIVITETER FØRSTEHJæLP

Den nye strategi for Dansk Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed bliver her diskuteret i Aalborg

FØRSTEHJÆLP FOTO: Olau hOlTVind

Nyheder og vigtige begivenheder

Førstehjælp on Tour i Aalborg 20 veloplagte førstehjælpsinstruktører og aktivitetsledere deltog på mødet i Aalborg om den nye strategi for Dansk Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed.

De debatterede aktivitetslederens rolle i fremtiden, krav til instruktørerne og frivilligt arbejde, hvordan vi arbejder for samfundets udsatte og sårbare, og hvordan vi skaber en rentabel førstehjælpsvirksomhed.

De mange gode og interessante input fra deltagerne tager Landskontoret med i det videre arbejde. På aktivitetslederkurset d. 18.-19. september arbejder vi videre med udmøntningen af strategien. Se tilmelding til kurset her i bladet på side. 34-35.

Flere skader blandt borgere med anden etnisk baggrund.

Dansk Røde Kors har gennem de sidste

National markedsføring Vi forventer snarest, at kunne tilbyde alle førstehjælpskurser elektronisk på det fælles kursusstyringssystem DoCAS. Er din afdeling endnu ikke kommet på systemet, kan du sende en mail til isa@drk.dk. Herefter vil du modtage en oplæring i brug af systemet.

år arbejdet på at uddanne førstehjælpsinstruktører med anden etnisk baggrund end dansk.

Instruktørerne spiller en afgørende rolle som kulturelle brobyggere og formidlere af vores viden om førstehjælp.

Vi opfordrer alle afdelinger til at gøre en aktiv indsats for at få uddannet instruktører med anden etnisk baggrund.

Kontakt Ann Hjort Madsen på ama@drk.dk

Interview med Olau Holtvind

Markedsføring af kurser Rundt om i landet er der gode og kreative måder at markedsføre klartilkortkurserne på.

Olau Holtvind er aktivitetsleder i Farsø, Års og Ålestrup. Hvert år afvikler han færdselsrelaterede førstehjælpskurser for mange unge mennesker.

”Jeg har god erfaring med at samarbejde med køreskoler og opfordre andre aktivitetsledere til at gøre det sammen. Ofte er det kørelæreren som opfordrer de unge til at melde sig til vores kurser. Så har jeg på forhånd tilrettelagt vores udbud, så det passer med køreskolens undervisningsforløb.”

Olaus bil er speciel. Han har fået lavet et klistermærke med reklame for klartilkort-kurserne. Bilen skaber god opmærksomhed om Dansk Røde Kors som førstehjælpsudbyder. Eneste ulempe er, beretter Olau, at man skal køre pænt.

Har du gode markedsføringsideer, så send dem til Inge på: isa@drk.dk

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 35 25 93 78 juh@drk.dk

12 %

af den danske befolkning, over 18 år, har taget et førstehjælpskursus inden for det sidste år (Capacent Maj, 2009).

28 AKTIVITETER SAMARITTER

Sæsonen er i fuld gang.

Samaritter over hele landet afholder vagter og forbereder sig til events som her ved Skive Festival.

SAMARITTER FOTO: PeTer sØrensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Portræt af en samarit Hvad er det, der motiverer den enkelte til at blive samarit, hvorfra kender man til muligheden, og hvad er det bedste ved at være samarit? Mads Poggenborg, teamsamarit fra Lyngby, var på førstehjælpskursus og blev bidt af det. Men første gang, han hørte om arbejdet, var da han så to samaritter i aktion: Det var sidste skoledag, og jeg snakkede med to samaritter, der kom fra et udkald. De henviste mig til hjemmesiden, og så fandt jeg afdelingen i Lyngby. På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved hvervet, siger Mads: ”Det allerbedste er sammenholdet og de rigtig flinke folk, som er gode at tale med, hvis man har haft en dårlig oplevelse. Så bliver det næsten som en anden familie.

Det er også fedt at deltage på kurser og møde andre samaritter”. Mads har været samarit i fire år og flere gange benyttet sig af muligheden for at agere

figurant på kurser, hvor han møder andre samaritter fra hele landet.

Tal der batter I 2009 var der 692 samaritter i Dansk Røde Kors. De var på 1.385 vagter rundt om i landet, fra festivaler til firmafester. Her arbejdede de frivilligt i i alt 47.273 timer, udførte 29.234 behandlinger og sendte folk af sted til hospitalet i 484 tilfælde. Dansk Røde Kors er stolte af samaritterne.

Gode historier?

Måske oplever I at få ros, noget særligt, noget sjovt, noget lærerigt eller noget nyt, som andre samaritter og frivillige i Røde Kors kunne have glæde af at læse om? Skriv eller ring, og fortæl om det, så det kan komme videre ud til andre læsere.

FAKTA

47.273

timer ydede samaritterne førstehjælp sidste år.

Kvalitetssikring af uddannelserne Med baggrund i flere misforståelser og modsætningsfyldte tolkninger af uddannelsessystemet og forvaltningen heraf har Landskontoret i samarbejde med landsinstruktørerne udarbejdet nogle overordnede principper for uddannelsernes bestået/ikke-beståetretningslinjer. Overskrifterne er, at uddannelsessystemet bygger på tillid, på frivillighed og retningslinjer. At beslutninger ikke kan omgøres. Og at henvendelser tages alvorligt og principielle elementer uddrages med forbedringer for øje. Hertil er nogle konkrete anbefalinger udarbejdet, som fortløbende kan være med til at forbedre samariteruddannelserne. Læs dokumentets fulde længde på DRKnet – samarit i mappen ”Uddannelser”.

29 AKTIVITETER SAMARITTER

DRKnet – filer for alle ét (1!) sted Til fordel for vidensdeling blandt alle samaritter samles alle dokumenter, der er relevante for alle samaritter i én gruppe på DRKnet. Arbejdet går i gang i løbet af sommeren. Gruppen bliver ”DRKnet – samarit”. For at ikke alle skal modtage emails, hver gang et dokument flyttes eller lægges ind, forsøges det at lave gruppen med dokumenterne i og derefter overføre alle medlemmer fra den gamle gruppe. De resterende grupper vil fortsætte med at eksistere, og give aktivitetsledere, vagtkoordinatorer, regionsinstruktører etc. fortsat mulighed for at debattere indbyrdes. Landskontoret håber, at I bakker op om initiativet.

Om motorløb Til forskellige motorløb er der ingen lovgivning, der kræver, at løbet stoppes, såfremt der er en tilskadekommen på banen. Det betyder, at samaritter skal udføre behandlingen på banen og nogle gange til fare for sig selv. Der kan så at sige ikke skabes sikkerhed.

Efter kontakt til motorsportsunioner og andre kyndige fagfolk tegner sig et billede af, at der ikke er den store interesse i at ændre status quo. Så længe der ikke sker, eller statistisk set er sket, alvorlige ulykker ved at lade samaritter udøve førstehjælp på banen uden at stoppe et løb, har motorsportens

repræsentanter ikke noget incitament til at gøre mere ved status quo. Og samtidig giver det desværre heller ikke en organisation som Dansk Røde Kors særligt vægtige argumenter for, at praksis bør ændres. Det er helt legitimt at stille krav til arrangørerne, om at et løb skal stoppes, såfremt der skal samaritter på banen for at behandle tilskadekomne – samtidig kan dette fortsat kun gøres på eventuel bekostning af at miste denne vagt til anden side, da arrangøren ikke har pligt til at opfylde dette krav.

Hvervning – kampagner eller andre indsatser?

Nogle har prøvet at hverve samaritter mange gange, andre har måske den første gang til gode. Måske har lige din samaritergruppe megen erfaring med at hverve nye samaritter? Hvordan gør I? Hvilke materialer bruger I f.eks.?

Hverver I på skoler, i shoppingcentre eller måske via annonce i avisen?

Fortæl om jeres erfaringer, og del dem med hinanden. På den måde opstår måske nye idéer og ny inspiration til en væsentlig del af mange gruppers målsætning.

Bannere til låns Landskontoret har indkøbt 2 x 3 bannere med billeder og tekst fra gratismaterialet, som samariteraktivitets-

grupperne kan låne. De er nemme at håndtere og stille op og kan bruges til f.eks. hvervning. De kan bestilles via ekspedition@drk.dk eller netbutikken.

Eneste udgift er fragten ved returforsendelsen.

Aktivitetslederkursus 17.-19. september At lede samariteraktiviteten indebærer mange forskellige opgaver og roller. Til september er der aktivitetslederkursus, hvor du kommer til at arbejde med disse opgaver og roller og få ”redskaber” til at strukturere dit daglige arbejde.

Se mere om indhold og tilmelding på kursussiderne bagest i bladet.

Konsulenten har IKKE mobilnummer Konsulent Mette Skaanning har desværre ikke længere noget mobilnummer. I stedet henvises til hendes e-mail (msj@drk.dk) eller numre på kursussteder ved afholdelse af kurser i weekenden.

Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen msj@drk.dk

Frivllige uddanner frivillige

Udlån af bannere

Vidste du, at det er samaritter, der frivilligt uddanner samaritter i, hvad der svarer til mindst 14 weekender om året?

Et sæt á tre bannere kan nu lånes af Landskontoret til hvervning eller andre formål. Bestil via ekspeditionen.

30 AKTIVITETER SoCIALT

Vejret var ikke med os ved familielejren på Klinteborg, men derfor behøver man jo ikke kede sig …

SOCIALT

Nyheder og vigtige begivenheder

Første blandede familielejr I bededagsferien afholdt Røde Kors sin første blandede familielejr på Klinteborg i Odsherred. Deltagerne var familier og enlige mødre og deres børn.

De 50 deltagere fik en weekend med tryllekunstner til børnene, latterkursus til de voksne foruden bål, skattejagt og ture til stranden. Men programmet rummede også plads til ”ingenting”.

For familielejrene skal også give mulighed for et afbræk i en ofte presset hverdag.

Et pusterum fra hverdagen Familielejrene er bl.a. til for at hjælpe sårbare familier til at danne netværk med andre i samme situation. Snakken gik da også på Klinteborg-lejren, hvor flere gav udtryk for, at man på lejren får et pusterum fra hverdagen. En mor sagde: ”Børnene kan se, at man ikke er

anstrengt på samme måde, og man har energien til at være glad”.

i Røde Kors allerede. Fælles for disse netværksaktiviteter er, at de har til formål at øge livskvaliteten og modvirke social eksklusion hos familier, der er i en sårbar livssituation – eller i risiko for at komme det. Indsatsen vil blive styrket i de kommende år ved, at Røde Kors sætter fokus på familien som helhed og arbejder med en vifte af indsatser såsom netværk, kompetenceudvikling, glæder i hverdag og ferie og meget andet.

Familienetværk En familielejr kan give en velfortjent pause fra hverdagen – nogle gode oplevelser at komme videre med. Men hverdagen er det, der fylder mest, og den er der stadig, når lejren er ovre.

Derfor er et godt netværk i det daglige en god hjælp, og vi vil gerne følge familielejrene op med netværksaktiviteter for de trængte familier.

Som i Roskilde, hvor der gives kvinderne et frirum – til at være kvinder.

Der arbejdes sammen med Ungdommens Røde Kors, som laver aktiviteter for børnene. Det hele suppleres med en besøgsordning, hvor kvinderne kan få hjælp til alverdens praktiske udfordringer.

Der findes mange gode eksempler

Glædelig jul – også for sårbare familier Nu er det midsommer, og julen ligger de fleste af os fjernt. Ikke desto mindre er det faktisk tid at forberede årets julehjælp. Måske skal der forfattes en annonce, som den lokale avis kan indrykke for at gøre opmærksom på, hvordan man ansøger. Måske skal der

FAKTA

Nyt materiale til tryghedsopkald

FOTO: PeTer sØrensen

Nu er der nyt materiale til tryghedsopkald på Trykmaskinen, som du finder på aktiv.drk.dk.

Kan frit bruges af afdelinger, der ønsker at lave deres egne foldere. Ønsker din afdeling at starte aktiviteten, kan vejledning om tryghedsopkald rekvireres på ush@drk.dk

1.000

julepakker blev uddelt til sårbare familier af 50 Røde Kors-afdelinger i 2009

31 AKTIVITETER SoCIALT

findes lokale sponsorer. Eller skal der skabes kontakt med andre organisationer, der uddeler julehjælp, så I sammen kan koordinere med kommunen?

Julehjælpen kan også fint give anledning til at starte længerevarende tilbud til de sårbare familier, f.eks. familienetværk. Landskontorets vejledning om uddeling af julehjælp kan rekvireres hos Christina Rasmussen på chr@ drk.dk

mer alene til Danmark, er steget eksplosivt. I 2008 kom 30-50, i 2009 knap 400 personer.

Nogle af de unge har også brug for voksne, der vil være forældremyndighedsindehavere. Hvis du vil finde ud af, om der er unge uledsagede flygtninge i din kommune – eller vide mere om arbejdet for at hjælpe de unge flygtninge-kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@drk.dk eller telefon 3525 9219.

Giv unge uledsagede flygtninge en tryg start

Indlæg

Syng med patienterne!

Uledsagede flygtninge føler sig ensomme og socialt isoleret, når de flyttes fra asylcentrene til kommuner rundt omkring i landet. De er typisk 14-18 år gamle og har brug for en kontaktfamilie. For at møde andre unge. Og for hjælp til at komme i gang med deres nye liv i Danmark. Der er brug for både unge og ældre, der vil være med til at hjælpe dem ud af ensomheden.

Landskontoret har derfor startet en indsats for at give unge flygtninge en tryg start. Vi opfordrer afdelinger i kommuner, der modtager unge uledsagede flygtninge, til at være med i projektet. Vi har netop indgået et samarbejde med Ungdommens Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Flygtningehjælpens Ungenetværk. Organisationerne vil samarbejde nationalt og lokalt for at hjælpe de unge flygtninge.

Antallet af unge flygtninge, der kom-

”Sang og musik skaber nærvær og giver plads til følelser og – ikke mindst – adspredelse i et måske langt sygdomsforløb”. Sådan skriver Bente, som er én af 13 aktive og glade patientstøtter på Bornholms Hospital. Hun fortsætter: ”Vi har i de sidste to år givet tilbud om fællessang på de medicinske afdelinger. Hver tirsdag eftermiddag møder to patientstøtter op med sanghæfter – og nogle gange en musikant – til glæde for de fleste patienter. Vi mødes i afdelingens opholdsstue til kaffe og sang”, skriver Bente videre. ”Vi kan på det varmeste anbefale andre patientstøtter at tage idéen op. Det kræver noget forarbejde at finde sange frem. Nogle gange skal de skrives om, så bogstaverne bliver større. Men den tid, der bliver brugt, er godt givet ud.

Det er rigtig hyggeligt – også når de pårørende deltager.”

'

Sang og musik og fællesskab bringer glæde og smil frem og kan være med til at lindre en svær situation for en stund. bente, patientstøtte på bornholms hospital

Patientstøtterne på Bornholms Hospital har desuden indledt et ”patientstøttevenskab” med kolleger på Køge Hospital. De udveksler idéer og erfaringer og holder fælles temadage og vil gerne give idéen videre til alle jer derude.

Tak for indlægget til Bente og de øvrige patientstøtter på Bornholms Hospital.

PersonaleNyt Hanne Andersson er pr. 1. maj ansat som regionskonsulent på Fyn. Hun er samtidig konsulent for fængselsbesøgstjenesten. Stillingen som konsulent for besøgstjenesten forventes besat i løbet af sommeren.

Integrationsteamet har fået en ny medarbejder: Anne Sofie Pedersen.

Hun skal især arbejde med indsatsen for uledsagede mindreårige flygtninge og et to-årigt mangfoldighedsprojekt.

Men hun kommer selvfølgelig også til at arbejde med jer og jeres mange lokale integrationsindsatser.

Koordinator Ulla Sthen Hansen ush@drk.dk

Sektionschef Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk

Lån et banner Din afdeling har nu mulighed for at låne bannere fra besøgstjenesten, vågetjenesten, kvindenetværket, integration og sygehusbesøgstjenesten. De kan ses og bestilles på aktiv.drk.dk i netbutikken.

32 AKTIVITETER ASYL

Center Auderød er blevet sat i stand bid for bid – her området foran kantinen.

ASYL

FOTO: Ole jePPesen

Nyheder og vigtige begivenheder

Center Auderød – nu også med frivillige Da asylafdelingen i foråret 2010 overtog en stor del af Søværnets lukkede kaserne i Auderød, var det en stor lettelse i forhold til den pressede situation, som et stigende indrejsetal af asylansøgere havde medført i Center Sandholm.

Et stort renoverings- og ombygningsarbejde gik i gang for at gøre centeret klar til dets nye beboere, og da de første beboere var flyttet ind, var det på tide at rette fokus imod det frivillige arbejde.

Ca. 400 frivillige gør allerede en helt uvurderlig indsats i landets øvrige asylcentre. I Center Auderød var der derfor også et stort ønske blandt både beboere og personale om at rekruttere lokale frivillige.

Ved et ”Åbent hus-arrangement” i Center Auderød i marts meldte en

række lokale deres interesse i frivilligt arbejde og blev inviteret til introduktionskursus i Auderød i april. Det har betydet, at centeret allerede nu kan mønstre 10 engagerede frivillige, og næsten dagligt kontaktes personalet af engagerede lokale, som vil høre om mulighederne for at gøre en medmenneskelig indsats i Center Auderød.

Den gode tilgang af frivillige betyder, at der i Center Auderød igennem sommeren vil blive udbudt en række aktiviteter for de ca. 475 beboere. Det gælder bl.a. en Open air-koncert med et lokalt rockband, flere bingo-arrangementer for hele centeret, lokalguider til området og udendørsaktiviteter.

En række af de frivillige i asylcenteret har nemlig samtidig ønsket at tage del i arbejdet med at udvikle den lokale Røde Kors-afdeling, og også her ser medlemstallet altså ud til at være opadgående.

Det er naturligvis en stor glæde, at asylcenteret og lokalafdelingen på denne måde kan nyde godt af hinanden, og fremtidsperspektiverne for et aktivt og engageret civilsamfund i Frederiksværk tegner sig lyse – ikke mindst fordi lokale frivillige så aktivt er gået ind i Røde Kors’ arbejde. Der er fortsat brug for frivillige hænder i Center Auderød.

Kontakt den lokale frivilligkoordinator Søren Blidsøe på tlf. 24 78 73 61.

Et frisk pust til lokalafdelingen

Pressemedarbejder Anne Skovgaard Mobil: 30 51 35 33 ask@redcross.dk

Tilblivelsen af Center Auderød har også betydet, at lokalafdelingen i Frederiksværk har fået ”nyt blod”.

FAKTA

Asyl-frivillig – er det dig ?

Landskonference for asyl-frivillige

Har den gode historie fra Center Auderød vakt din interesse, så har asylafdelingen fortsat brug for frivillige i asylcentrene over hele landet. For mere information kan du kontakte udviklingskonsulent Kasper Koch på kpk@ redcross.dk eller 40 20 35 64.

I 2010 har asylafdelingen med støtte fra Socialministeriet fået mulighed for at invitere frivillige i asylarbejdet til Landskonference for frivillige. Det sker på Hotel Svendborg den 25. og 26. september, og indholdet bliver bl.a. oplæg fra eksperter, workshops og frivilligbazar.

33 AKTIVITETER KoMMUNIKATIoN

Danske skolelever kan gøre en forskel i konkurrencen om den bedste gode gerning.

FOTO: kissen mØller hansen

KOMMUNIKATION

Nyheder og vigtige begivenheder

Foldbold og hjertestartere Hjertestartere er med til at redde liv – også i fodboldklubber. Derfor har AP Pension og Q8 hver sponseret 10 hjerterstartere med tilhørende førstehjælpskurser. Hjertestarterne skal ud i fodboldklubberne, og en fodboldklub kan ansøge om at få en gratis hjertestarter gennem os. Fodboldklubberne skal til gengæld gå 50 ruter den 3. oktober.

Ansøgningsfristen er den 6. august, så kender du forboldklubber, der er interessserede, så fortæl dem om muligheden. Læs mere på www.drk.dk/redflereliv

Jagten på Afrikas kilde Afrika skal på dagsordenen. Vi vil have, at danskerne diskuterer de udfordringer og muligheder, som Afrika står over for. I konkurrencen ”Jagten på

Afrikas kilde” skal der svares på både interessante og overraskende spørgsmål om livet på det afrikanske kontinent.

Alle kan være med i konkurrencen enten på www.afrikaskilde.dk eller ved at få fat i et af de 500.000 skrabelodder, der gratis vil blive delt ud hen over sommeren i genbrugsbutikkerne, på Vandkaravanen, hos Statoil og ved Hjem-IS-bilerne.

I juli og august tager karavanen budskaberne om Afrika og vand med rundt i landet. Karavanens rute kan findes på quizzens hjemmeside www. afrikaskilde.dk. Mere info om Vandkaravanen: kontakt Andreas Eliasen på ade@drk.dk.

act AFRIKA Nyt undervisningsmateriale til 5. og 6. klasse om seje børn og unge i Zim-

babwe, der skaber sig en fremtid trods svære vilkår. Mød bl.a. Tatenda og Tendai. Deres forældre er døde af aids, og de klarer alting selv – fra rengøring til madlavning. Bestil gratis klassesæt på www.drk.dk/skole/materialer.

Børn gør en forskel – for Afrika I uge 38 og 39 kan elever i hele Danmark gøre en forskel. Røde Kors tilbyder en emneuge, hvor elever fra 0.9. klasse kan lære om Afrika og vand.

Og hvor de kan deltage i konkurrencen om at gøre den bedste gode gerning.

Læs mere på www.børngørenforskel. dk, eller ring til Maria Amrani på tlf. 35 25 92 26.

Kommunikationschef Tina Donnerborg tid@drk.dk

Konkurrence

Butiksugen gav fin respons

”Jagten på Afrikas kilde” er et skrabelod, hvor man enten kan skrabe og vinde med det samme eller sende en SMS og deltage i konkurrencen om de store præmier. Præmierne er sponserede. Du kan se forsiden af skrabeloddet her ved siden af.

Aktiviteterne i butiksugen gav 23 afdelinger lokal og regional presseomtale. SMS-muligheden blev benyttet, og allerede nu er der indsamlet 20.000 kr. Tusind tak for den fine indsats i alle landets butikker.

34 AKTIVITETER KURSER

Rafi og Nina fra Sæby til kursus i konflikthåndtering, arrangeret for Netværk Nord.

I alt deltog 20 personer, og 9 ud af 22 afdelinger var repræsenteret.

KURSER

Kurser i juli, august og september

En vej til bedre samarbejde Birgit Sæhl, næstformand i Nibe, anmelder et kursus i konflikthåndtering, som var arrangeret for Netværk Nord, det tidligere Nordjyllands Amt, den 11. april 2010 i Hjallerup.

Ville lære at kommunikere Da Nibes bestyrelse tilmeldte sig kurset, var det fordi, de generelt ville sikre et godt samarbejde i lokalafdelingen.

Det var altså ikke en konkret konflikt, der gjorde, at de ville på kursus: ”Hele bestyrelsen og en enkelt aktivitetsleder deltog. Vi ville gerne lære noget om kommunikation og konflikthåndtering. Det er vigtigt, at vi har en god måde at tale sammen på. Det kan ikke undgås, at der indimellem opstår konflikter,” forklarer Birgit Sæhl.

Relevante redskaber Gennem cases og rollespil blev deltagerne bevidste om, hvor vigtigt det er at tale pænt til hinanden. De fik ligeledes en forståelse for, hvorfor FAKTA konfl ikter opstår, og redskaber til at hjælpe en samtale på vej mellem to personer, der har en konflikt. Birgit siger: ”Med fokus på det positive blev vi opmærksomme på, at ”every conflict is a broken dream”. Og at en konflikt kommer af gode intentioner. Vi lærte om et begreb kaldet girafsprog (venligt) og ulvesprog (grr....)”. Birgit opfor-

drer andre til at få gavn af tilbuddet: ”Det var en god og lærerig dag, dygtigt ledet af Hanne Andersson fra hovedkontoret. Måske det har interesse for andre.”

Har afdelingen eller kommunekredsen brug for at sætte fokus på et særligt emne, f.eks. udviklingen af afdelingen eller samarbejde, kontakt den regionale udviklingskonsulent om et lokalt tilbud.

være en aktiv medspiller. Du vil også få overblik over Dansk Røde Kors, organisationens mål og demokratiske struktur, og vi vil se nærmere på, hvordan lokalafdelinger og deres bestyrelse kan være organiserede. Der er også tid til erfaringsudveksling på tværs af lokalafdelinger.

Tid: 28. august, 9-16 Sted: Hotel Richmond, København Tilmeldingsfrist: 23. juli

Introduktion til Røde Kors Et tilbud til alle frivillige. Læs mere på frivilligportalen drk.dk/frivillig Der er pt. planlagt følgende kursus: Tid: 5. juli, 19-22 Sted: Bornholms Centralbibliotek, Rønne Tilmelding: Erik Munch: erm@drk.dk Kontakt også regionskonsulenterne, da ikke alle kurser markedsføres i bladet.

Introduktionskursus for bestyrelsesmedlemmer Et godt samarbejde i bestyrelsen giver energi til opgaverne i lokalafdelingen. Det smitter af på frivillige, giver engagement og skaber rum for nytænkning. På kurset vil vi se nærmere på de opgaver, en bestyrelse arbejder med, og hvordan du bliver rustet til at

Dialog og konflikthåndtering Du kender sikkert de situationer, hvor du ikke lige fik sagt det, du gerne ville – eller fik sagt det på en ”forkert” måde, og der derfor opstår en dårlig stemning eller en regulær konflikt?

Sådanne situationer er drænende for et godt samarbejde. Derfor er det frugtbart at vide, hvordan man kan sikre en god og konstruktiv kommunikation samt håndtere de uoverensstemmelser, der naturligt kan opstå i en afdeling med mange engagerede frivillige. Formålet med kurset er at få kendskab til konfliktoptrappende samt konfliktafspændende sprog samt få styrket evner til at sikre god dialog. Der er mange praktiske øvelser og god mulighed for at bruge eksempler fra sin egen hverdag i Dansk Røde Kors. Målgruppen er aktivitetsledere/ledelser samt bestyrelsesmedlemmer.

35 AKTIVITETER KURSER

Tid: 4. september Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 30. juli

Tid: 29. august, 9-17 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 27. juli

Tid: 18.-19. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 13. august

Integration: Regional temaaften i Århus

Tid: 9. september, 9-17, Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 6. august

Samaritter: Aktivitetslederkursus

Se program på Frivilligportalen, drk.dk/frivillig Tid: 2. september, 16-21 Sted: Scandic Plaza, Århus Tilmeldingsfrist: 30. juli

Genbrug: Årsmøde i øst og vest Deltagere er medlemmer af aktivitetsledelsen i Røde Kors-butikker. Der kan tilmeldes to deltagere fra hver butik. På møderne gør vi status over aktiviteten i det forgangne år og sætter fokus på aktuelle emner inden for genbrug.

Tid: 11. september 2010 Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 6. august Tid: 12. september 2010 Sted: Kongrescentret, Ringsted Tilmeldingsfrist: 6. august

Førstehjælpsinstruktører: Vedligeholdelse På www.DRKnet.dk kan du tjekke, om du skal på vedligeholdelse i år. Du skal tilmelde dig på det link, der findes på spørgeskemaet. Spørgeskema skal udfyldes og indsendes til Ann Hiort Madsen, Blegdamsvej 27, postboks 2600, 2100 Kbh Ø.

Tid: 28. august, 9-17 Sted: Hotel Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 27. juli

Se flere datoer i 2010 på Frivilligportalen: drk.dk/frivillig

Sociale aktiviteter: Aktivitetslederkursus Formålet med kurset er, at du som ny aktivitetsleder (eller medlem af aktivitetsgruppen) får viden om rollen og opgaverne samt får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netvær. Hvervning og pleje af frivillige, identifikation af de sårbares behov og samarbejde med det offentlige er nogle af kursets emner. Programmet indeholder både emner, som er fælles for alle sociale aktiviteter, men der er også tid til hver enkelt af de sociale aktiviteter og deres særlige fokus. Målgruppen er nye aktivitetsledere i alle sociale aktiviteter.

Tid: 18.-19. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 13. august

At lede samariteraktiviteten indebærer mange forskellige opgaver og roller.

På kurset vil du arbejde med disse opgaver og roller og få redskaber til at strukturere dit daglige arbejde. Det vil omhandle ledelse af gruppen, dine ansvarsopgaver, kommunikation og ”den vanskelige samtale”. Der veksles mellem oplæg, gruppearbejde, erfaringsudveksling og praktiske øvelser.

Kurset henvender sig til nuværende og erfarne, nye og kommende aktivitetsledere, og en brevopgave indgår, som besvares inden kurset. Kursusstart fredag kl. 18.

Tid: 17.-19. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 13. august

Tilmelding til kurser E-mail: kursus@drk.dk eller 35 25 93 83

Førstehjælp: Aktivitetslederkursus Vi sætter fokus på udmøntningen af den nye strategi for Dansk Røde Kors´ førstehjælpsvirksomhed. Hvordan skal vi i fremtiden administrere, udbyde og markedsføre førstehjælpskurser?

Hvordan ser aktivitetslederrollen ud i fremtiden? Hvad forventer vi af instruktørerne, og hvilken rolle spiller Røde Kors-identiteten i vores førstehjælpsvirksomhed? Kom og vær med i debatten, og påvirk udviklingen.

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 35 25 93 39 jbj@drk.dk

Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 35 25 93 83 mnk@drk.dk

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

"

FOTO: michelle tubæk gram

Men jeg kunne jo ikke gøre noget alene, det gode samarbejde og samvær er guld værd!

Gitte er butikkens ildsjæl Gitte Rosendahl kommer frem fra baglokalet i Røde Kors-butikken i Hjørring, hvor hun sorterer ugens tøj. Lidt forskræmt kigger hun med store øjne ned ad trappen, hvor kasserer Niels Neve står klar med månedens buket. ”Hvis man sætter ild og sjæl sammen, så får vi dig, Gitte. Du fortjener den her for dit store arbejde,” siger Niels. Tårerne pibler frem bag Gittes briller, og ordene kan ikke rigtig finde vej.

Kollegerne i butikken smiler begejstret til Gitte, da hun

vender sig og leder efter den første, der skal have en krammer.

Gitte Rosendahl er butiksleder i Hjørring, hvor hun med stor entusiasme sørger for en præsentabel butik, godt samarbejde med pressen, og sammen med sine kolleger fik hun samlet 20.000 kr. ind i butiksugen til vandprojektet og familielejre. ”Men jeg kunne jo ikke gøre noget alene, det gode samarbejde og samvær er guld værd!”, understreger Gitte.

Hvem skal have den næste buket?

Gitte var indstillet til buketten af Jytte Beinen på vegne af alle kollegerne i butikken.

Kender du en frivillig, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats?

Send dit forslag til buketten@drk.dk