Frivillig - August 2010

FRIVILLIG RØDE KORS

+

August 2010

Nr.

04

CHARLOTTE går forrest med indsamlingen

Vi mangler 20.000 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen. Charlotte fandt 11 i kajakklubben. Hvor mange kan du finde?

Følg debatten

Skal man samle ind, hvis man er frivillig?

Frivillig i Haiti

Læs portræt af en frivillig i jordskælvets ruiner.

flere indsamlere

Se hvordan frivillige landet over arbejder med at finde indsamlere.

2

+ d

Jeg håber, at I vil være med til at " løfte indsamlingen i år …

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@drk.dk www.drk.dk

Tænk, hvis vi alle skaffede én …

Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donnerborg, Michelle Gram, Lotte Winther, Jesper Lee Mortensen (layout).

Søndag den 3. oktober er det tid til den årlige Røde Korsindsamling. Det er på mange måder højdepunktet i Røde Kors-året, hvor op imod 20.000 mennesker er ude for at samle penge ind til vores arbejde.

Forsidefoto: Tomas Bertelsen

Tænk lige over det en ekstra gang: 20.000 mennesker går frivilligt på gaden for at støtte os. Det er en rigtig stor anerkendelse af vores organisation, og de indsamlede kroner er uvurderlige for vores arbejde – både i Danmark og i resten af verden. Og samtidig er den 3. oktober også den dag på året, hvor vi har mulighed for at udbrede kendskabet til vores vigtige arbejde.

Tryk: K. Larsen & Søn

No. 001

Oplag: 15.000

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors.

Hvert år bliver der brugt rigtig mange ressourcer på at finde de 20.000 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen. Tænk, hvis alle os frivillige i Røde Kors hver især skaffede bare én indsamler. Det kunne være en kollega, en ven, et familiemedlem, eller at vi spørger naboen.

Så ville vi i fællesskab både nå vores mål om at skaffe mindst 20.000 frivillige og få en fantastisk indsamling.

Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 10. august 2010.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice. anb@drk.dk

Vi er vant til at løfte i flok i Røde Kors – fællesskabet er en del af drivkraften i vores organisation. Og samtidig har mange af os kontakt med rigtig mange mennesker hver dag, som vi kan spørge. Jeg håber, at I vil være med til at løfte indsamlingen i år ved at finde en indsamler hver især – og/eller måske selv samle ind.

Deadline til Frivillig nr. 05 er 24. september 2010.

Indlæg til Frivilligbladet:

'

Ulrik Norup Jørgensen Redaktør Tlf.: 35 25 92 34 redaktionen@drk.dk

Susanne Larsen Præsident

3

Indhold

FOTO: tomas bertelsen

4 Landet rundt

Hvad der sker i hele landet.

12

6

6 Tema: Røde Kors-indsamlingen Hvordan finder vi 20.000 indsamlere – og hvad får de ud af at samle ind?

12 Se hvordan du kan hjælpe 14 Ordet er frit 15 Debat

Skal frivillige samle ind?

16 Portrættet Georges Marie Lucas er frivillig i Haiti.

18 Nyt fra foreningen

20 Styrelsen Beretning fra formandskonferencen.

16

22 Aktiviteter

22 Førstehjælp

23 Samaritter

25 Genbrug

28 Nørkler

30 Social

32 Asyl

33 Kommunikation

Vil du samle ind?

Om en måned er det tid til den årlige Røde Kors-indsamling. 20.000 mennesker skal på gaden for at samle penge ind til vores arbejde i Danmark og i resten af verden. I den kommende måned forsøger vi at sætte fokus på indsamlingen for at få frivillige til at melde sig. Har du lyst, kan du læse mere om indsamlingen på www.drk.dk eller www.indsamler.dk

FOTO: ingrid bugge

FOTO: jakob dall

19 Nyt fra Landskontoret

34 Kurser 36 Buketten Denne gang går buketten til Margit Udsen.

4 Landet rundt

Aalborg Nibe

Aalborg besøgstjeneste på udflugt Mere end 50 besøgsmodtagere og -venner havde en dejlig dag på årets udflugt til Bratbjerg Søerne. Der blev budt velkommen i flot solskin og med et køligt glas vin, før det var tid til at gå eller trille kørestolen en tur rundt om søen. Bagefter blev der nydt medbragt kaffe, boller og othellolagkager, sunget og fortalt om stedet, inden busserne igen kørte mod byen.

varde odense

Nabo-afdelingerne hjalp til

Rødekro

I begyndelsen af juli var vandkaravanen forbi Nibe. Mange af de frivillige fra afdelingen i Nibe var travlt optaget af bl.a. Nibe Festival, så derfor blev nabo-afdelingerne spurgt, om de ville hjælpe til. Det ville de. Frivillige fra Arden, Farsø, Hals og Aars-Aalestrup hjalp til med at få vagtplanen til at hænge sammen – og karavanens besøg blev en succes.

Ærø

God reklame for Røde Kors

Ny sommerferieaktivitet

I juni havde Varde afdeling en stand på Varde Fritidsmesser med eksempler på nørklernes arbejde ved Anni Lundkvist og information om besøgstjenesten ved Ellen Damsgaard. Det var så god en oplevelse og reklame for Røde Kors, at afdelingen gentager succesen i efteråret ved en messe i Nr. Nebel Fritidscenter, måske suppleret med samaritterne.

Rødekro havde 21 børn med til træklatring i høje træer på over 20 m i Sønderskoven i Aabenraa. Børnene fik også en gyngetur, der virkelig kan give sus i maven, og der blev hygget med pandekagebagning over bål. Rødekro står for det praktiske, mens kommunen betaler for ”Aktiv Ferie”, så alle skolebørn kan deltage, også de, der ellers ikke skal noget i ferien, og få en positiv oplevelse.

5

?

Hvad sker der i din afdeling?

Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Ferielejre Dansk Røde Kors har hen over sommeren afholdt 11 familielejre med ca. 700 deltagere. Mange af deltagerne har været flygtningefamilier.

Lejrene skulle gerne være et tilbud til alle sårbare og udsatte familier og alle aktiviteter, så hvis din afdeling ønsker at høre om familielejre eller blive involveret i en, så kontakt udviklingskonsulent Metin Cakmak på mca@drk.dk eller tlf. 35 25 93 58.

fårevejle roskilde

Vi-dag for bestyrelsen i Roskilde Den 29. maj holdt bestyrelse og aktivitetsledere i Roskilde ”Vi-dag” for at blive rystet sammen på tværs af hverv/aktiviteter og for at løfte sig op fra dagligdagen i afdelingen. Vi-dagen blev tilbragt i Svensk Røde Kors’ Humanitetens hus i Malmø bl.a. med en udstilling om de hvide busser og klimaforandringer. En god måde at få inspiration og lære hinanden bedre at kende på.

Julen er over os

Introduktion til KONTAKT

Marietta Larsen, leder af besøgstjenesten på Ærø, er allerede i gang med at forberede en festlig og fornøjelig juleaften i Mamrelund for dem, der ellers skal være alene. ”Den aften, hvor det er absolut mest trist at være ensom, er juleaften, så netop den aften har man jo mere behov for selskab end alle mulige andre aftener”, påpeger Marietta.

Vil du med, så kontakt Marietta på tlf. 62 58 15 47.

I løbet af maj og juni er der rundt om i landet afholdt syv introduktionsmøder til KONTAKT – Dansk Røde Kors’ nye medlems- og frivilligdatabase. Der deltog 226 frivillige fra 88 afdelinger. Der bliver arbejdet på at holde en ny landsturne med introduktionsmøder til efteråret 2010/ foråret 2011. Hvis du vil høre mere om systemet eller har kommentarer, så send dem til kontakt@drk.dk

FOTO: Tomas bertelsen

6

7 Tema: røde kors-indsamlingen

TEMA

Kan du skaffe én indsamler? Den 3. oktober går det løs med Røde Kors-indsamlingen, hvor vi skal bruge 20.000 indsamlere. Vi er ca. 20.000 frivillige, så hvis vi hver kan få en person til at samle ind, vil vi være nok.

Læs tema om Røde Kors-indsamlingen.

I kølvandet på Charlotte I jagten på at få nok indsamlere, er det afgørende, at folk kan have det sjovt, mens de samler ind. Og det er slet ikke så svært, mener Charlotte, der har fået kajakklubben med.

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

Det er ikke bølgernes skyld, at kajakkerne vugger lidt i overfladen. Vinden står stille i kanalerne ved Amager Strandpark, men det er besværligt at sejle rundt med en pagaj for meget.

For skal man nu lægge den på tværs af kajakken eller på langs? ”Det er svært at holde balancen,” lyder det mellem små plask under en gangbro.

Det er ikke nogen helt almindelig tekniktræning i kajakklubben Kajakpiloterne. Kursisterne er udstyret med en pagaj til at ro med og en til at samle penge ind med. Og for enden af den sidste har instruktøren tapet en rød indsamlingsdåse fast. En mand på cykel er nu udset som offer deroppe. ”Undskyld – gider du lige lade som om, du putter penge i?”

Sjovere end trapper Manden læner sig udover. En kursist forsøger at ramme hans hånd med bøssen. Pagajen cirkler rundt om målet som en planet om en sol og lokker manden længere frem. Ikke nemt.

Men … ”Det er da sjovere end at løbe rundt på trapper.”

Kajakklubben fra Amager har fået en idé om at samle ind i kajakker. Sidste år gik det godt, og de fik næsten 3.000 kr. i raslebøsserne. Så nu gør de det igen. Idéen opstod til et motionsløb forrige år. Kajakroerne kom til at tale med indsamlingslederen i København, Mette Svensson. Og lige pludselig sagde en af roerne, at han da gerne ville samle ind i kajak. Mette Svensson tog ham på ordet. Og den 37-årige kajakroer Charlotte Ledgaard Steffensen blev sat på opgaven. Hun arrangerer begivenhederne i klubben og fik hurtigt folk med på idéen.

Skaffer nye indsamlere 33-årige Kristian Søltoft blev fanget. ”Jeg har aldrig samlet ind før, men jeg syntes, det lød som en sjov måde at gøre det på. Det var også det, vi oplevede, da vi samlede ind. Netop fordi det var anderledes og sjovt, ville folk gerne give.”

Charlotte Ledgaard Steffensen er enig. ”Det får helt sikkert nogle til at samle ind, som ellers ikke ville have gjort det.

Jeg har ikke selv været indsamler før.

Men nu har jeg jo også samtidig fået øjnene op for Røde Kors’ arbejde”.

Kajakker er ikke pointen Den nationale indsamlingsleder Ingrid Falkenberg mener, at Røde Kors skal være åbne over for alle nye tiltag, der kan skabe flere indsamlere. ”Det er ikke så afgørende, hvordan man hjælper. Bare man gør noget. Ikke alle kan sejle kajak, men eksemplet viser, hvad man kan få ud af at spørge sine venner og bekendte. Vi har brug for så mange indsamlede midler som overhovedet muligt, og jo flere, der hjælper med noget, jo bedre er det.”

I kajakken denne eftermiddag er bøsserne ved at være fyldt til randen. ”Der er rimeligt meget vand i den her nu.” ”Jamen, så har du da fået samlet lidt ind.”

8

FOTO: julie lorenzen

Tema: røde kors-indsamlingen

Ruth står klar med sild og spegepølse 80-årige Ruth Stauner kan ikke længere samle ind. I stedet laver hun nu det helt store, kolde bord til familien, når de er færdige med at samle ind. Det er min måde at hjælpe på, forklarer hun. ”Ihhh, hvor er det dejligt,” udbrød Ruth Stauners døtre og deres venner, da de kom hjem efter en kold og blæsende Røde Kors-indsamling sidste år i oktober. Spisebordet stod dækket med alt fra sild til lækre oste og frugt.

80-årige Ruth Stauner havde haft travlt hele formiddagen. Først havde hun ryddet op efter den brunch, indsamlerne spiste, inden de gik ud med raslebøssen. Og så arrangerede hun frokosten, så alt stod klar, til de kom hjem. ”Det er den måde, jeg kan hjælpe på.

Jeg står jo ikke og laver 12 retter – så var jeg stået af. Det er sådan noget som sild, spegepølse, frugt, godt brød og

nogle gode oste – så er den potte ude.

Det skal være helt enkelt, så er alle glade,” fortæller Ruth Stauner.

Selvom Ruth Stauner tidligere har samlet ind for både Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse, så valgte hun sidste år at lave frokost i stedet – tre timer op og ned ad trappeopgange er ikke noget for de 80-årige ben. ”I min alder gider man ikke trapper.

Så det her var en god måde at gøre det på. Jeg følte, at jeg fik en virkelig dejlig dag med socialt samvær med min familie og folk, jeg kender,” siger hun.

Med igen i år Ruth Stauner er ikke i tvivl om, at hun

skal være med på frokostholdet igen i år, når der er indsamling 3. oktober. ”Vi gentager succesen, for så længe jeg kan, vil jeg gerne. Jeg kan ikke bare sidde og være til ingen nytte.”

Og det er hendes datter Dorte Andersson glad for at høre – for det var en ekstra motivation til at samle ind, at der ventede en dejlig frokost og godt selskab med venner og familie. ”Det er meget hyggeligere, og det gør indsamlingen meget sjovere at gøre noget sammen. Og så øger det også sandsynligheden for, at man kommer af sted, fordi man har en aftale med andre,” siger hun.

9

Her er min bedste indsamlingshistorie Anders lærte fra sig Generalsekretær Anders Ladekarl samlede ind i Gentofte sidste år. Her havde han medbragt en trumf i form af sin søn på to år, Otto. Han havde lige lært at tale, og en af de første sætninger, han fik lært, var “100 kr. – tak”. De fik næsten 2700 kroner i bøssen. ”Folk grinede af de “100 kroner – tak”, men kvitterede med en seddel og en vingummi. Vi lever i et område, hvor folk godt kan undvære 100 kr., og vi blev godt modtaget alle steder. Andre steder ville jeg nok have lært ham at sige “50-kr.

– tak”.”

Emma skrev til avisen Emma Bressig på 11 år fra Køge skrev sidste år til den lokale avis: ”Hej alle sammen. Jeg har i de sidste tre år samlet ind med min far og lillebror Magnus. Vores rute er en lang gåtur, og man kan godt få ondt i benene. Men det gør ikke noget, fordi vores indsamling går til et rigtig godt formål. Hvert år prøver vi at slå sidste års indsamling. Et af årene fik vi næsten 3.000 kr. Jeg håber, du vil melde dig som indsamler, og hjælpe de børn, hvis far eller mor sidder i fængsel, og andre børn i verden. Kom og giv et håb hos de fattige børn i verden og i Danmark.”

Kenneth gik i 12 timer I stedet for at samle ind i tre timer som de fleste andre valgte Kenneth Wichmann at gå fra Frederiksberg til Holbæk. Det tog 12 timer at gå de 57 kilometer. ”Jeg var blevet inspireret af tv-programmet ”En by på Skrump”, hvor de gik fra Ebeltoft til Århus, og jeg tænkte: ”Hvis de kan, så kan jeg også.” Min kone sagde: Hvorfor tager du ikke en raslebøsse med? Folk var meget positive, og jeg tror, de gav lidt ekstra, fordi vi gik så langt. Vi blev helt høje, hver gang der kom penge i bøssen.”

Sådan skaffer vi nye indsamlere: Brug netværket Vi har sendt et brev til spejderklubben, pensionistklubben og sundhedsplejerskerne – altså grupper, som har en stor kontakt til lokalsamfundet – og bedt dem om at spørge de folk, de møder, om ikke de vil være indsamlere.

Grete Sofie Hansen, Suså

Kontakt pressen Vi bruger lokalpressen – send en pressemeddelelse om, at I mangler indsamlere. Og få evt. nogle tidligere indsamlere til at skrive en artikel til avisen om, hvorfor de samler ind.

Michael Nielsen, Fredensborg-Humlebæk

Hæng plakater op Jeg plejer at sætte flyers op i supermarkeder, apoteker, lygtepæle og lignende for at opfordre folk til at melde sig som indsamlere.

Det er en god idé lige at spørge, inden man hænger op, for det er ikke alle, der vil have det.

Ulla Christensen, Gladsaxe

Ring og spørg Hvis vi mangler indsamlere, så tager vi listen med de tidligere indsamlere og ringer til dem. Det giver lidt, så det kan godt betale sig at bruge tid på de gamle indsamlere.

Anne Slater, Hvidovre

10 Tema: røde kors-indsamlingen

Motion er motivation En stor del af indsamlerne melder sig for at få motion. Fornuftigt, siger sundhedsekspert.

Du styrker både forbrænding, kredsløb og hjerne, næsten uanset hvordan du samler ind.

Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

Styrker hukommelsen Det er især hukommelsen, der får sig en opstrammer. ”Motion kan danne helt nye friske hjerneceller i vores hukommelsescenter,” siger MacDonald.

Men også det, sundhedseksperten betegner som det generelle psykiske velbefindende, har gavn af en lang gåtur i den friske luft i det lokale villakvarter. ”Gang er en fantastisk motionsform, hvor vi kan få ro til at sortere vores tanker. Og vi ved, at de mennesker, der motionerer, har færre problemer med depression og stress.”

Intet er dog så godt som trappetræning, og selv de mest trænede topatleter bliver forpustet af det, fordi man i modsætning til gang og løb skal flytte hele sin kropsvægt opad for hvert eneste trin. ”Der er ingenting, der slår det. Det er en effektiv måde at få pulsen op på. Så det kan være en god idé at vælge ejendomme med mange etager, hvis man vil have mest muligt ud af sin dag.”

dig selv. Det er en rigtig god cocktail.”

Hvad enten du samler ind i trappeopgange eller i villakvarterer, om du ror kajak eller cykler, øger du din forbrænding. Du nedsætter risikoen for at udvikle sygdomme, og så forbedrer du din hjerne. ”I scanninger kan man ligefrem se, at hjernen er større hos dem, der dyrker meget motion. Der bliver produceret en neurologisk vækstfaktor, der virker som gødning for hjernecellerne. Det bevarer dine hjerneceller og forbedrer forbindelserne mellem dem,” siger Chris MacDonald.

FAKTA

Så meget forbrænder du: • Trapper: 1800 kilokalorier.

• Rulleskøjter (asfalt): 1584 kilokalorier.

• Roning (6,4-8,0 km/t): 1566 kilokalorier.

FOTO: tomas bertelsen

Det er ikke kun godhjertede intentioner om at gøre noget for andre, der trækker folk ud på gaderne, når der er indsamling. I en undersøgelse af indsamlerne i Aalborg fra 2004 angav 27 procent motionen som årsag til, at de mødte op. Sundheds- og idrætsekspert Chris MacDonald er tilfreds. ”Der burde være indsamlinger oftere,” siger han. ”Der er ikke meget, der er bedre for den menneskelige psyke end at få motion til en indsamling, fordi du samtidig er en del af noget, der er større end

• Gående (asfalt): 1026 kilokalorier.

• Cykling (ca. 9 km/t): 810 kilokalorier.

(Der er taget udgangspunkt i, at du vejer 70 kilo og samler ind i tre timer.)

11

Kenneth Øhrberg er chef for indsamlingsarbejdet i Dansk Røde Kors – og lige nu knokler han sammen med kollegerne på Landskontoret med at arrangere årets Røde Korsindsamling.

Ny genbrugelig bøsse Vi lancerer i år en ny genbrugelig genbrugsbøsse, som kan holde i mindst fem år. Det gør vi, fordi vi gerne vil passe på miljøet og spare penge. Vi sparer penge på hvert år at producere nye bøsser – og samtidig sparer vi også forsendelsesomkostninger og labels, da logoet er påtrykt. Og så er den meget nemmere at åbne efter endt indsamling. Efter to år har de nye bøsser tjent sig ind

Det gør en stor forskel!

Landsindsamlingen har enorm betydning for Røde Kors’ arbejde i Danmark og verden. Kampagnechef Kenneth Øhrberg fortæller her hvorfor.

Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk

Hvad betyder indsamlingen for Dansk Røde Kors?

Det er den største mulighed, vi har for at samle ind i løbet af året. Hvis vi ikke havde indsamlingen, ville vi formentlig være nødt til at skære ned på vores arbejde.

Det bruger vi pengene på En del af de indsamlede kroner fra Røde Kors-indsamlingen i 2010 bliver brugt til vores arbejde med vand i Afrika – og vores arbejde herhjemme. Størstedelen af pengene går til vores generelle arbejde, hvor vi bruger pengene således: • Udviklingsbistand

45 procent

• Katastrofe og nødhjælp

29 procent

• Hjælpearbejde i Danmark

10 procent

• Førstehjælpsvirksomhed

4 procent

• Informationsvirksomhed

3 procent

• Administration

9 procent

vorfor skal man melde sig som indsamler?

H Der går en lige linje mellem din beslutning om at bruge tre timer af din søndag til de mennesker, der får gavn af din indsats. De 1.000 kr., hver indsamler i snit samler ind, kan vi f.eks. bruge til at beskytte 50 mennesker mod malaria. Derudover er det en festdag for os og en god måde at gøre opmærksom på, at vi findes.

Giv en hånd …

Hvordan bruger vi pengene?

Omkring en halv million kr går til vores nationale arbejde. Sidste år gik pengene til at hjælpe ensomme uledsagede flygtningebørn, der har fået asyl i Danmark. Derudover blev de 15,9 millioner indsamlede kr bl.a. brugt på at hjælpe ofrene for oversvømmelse i Vestafrika og på ofrene for borgerkrigen i Sri Lanka.

… til Afrika. For 25 år siden indspillede en række kunstnere en støttesang til Afrika, der gik hen og blev rigtig populær. Og nu er der en genindspilning på vej i anledningen af dens 25-års jubilæum. Af de deltagende kunstnere kan nævnes Flemming Bamse Jørgensen, Poul Krebs, Basim og Paprika Steen. Køb sangen på www.drk.dk.

12

j

værktøjskassen

Sådan hjælper du din indsamlingsleder Landet over er indsamlingslederne ansvarlige for Røde Kors-indsamlingen. De har hver især ansvaret for at organisere indsamlingen lokalt. Ofte er de alene med masser af opgaver. Men der er masser, du kan gøre for at aflaste.

Besæt landområderne Der kan være langt mellem husene på landet, men ikke nødvendigvis mellem giverglæden. Kontakt eksempelvis det lokale cykelhold, og hør, om de kunne tænke sig titlen som rullende indsamlere.

Find din lokale indsamlingsleder ved at kontakte formanden.

Find nummeret på www.drk.dk

Illustration: LARS PETERSEN

13

Besøg skoleklassen Tag ud til byens Røde Kors-klasse.

De arbejder med Røde Kors’ humanitære arbejde til daglig og ved, hvad pengene går til. Måske har de lyst til at indsamle nogle selv?

Brug politikerne Mange byrådsmedlemmer har tidligere haft lyst til at gå tur med Røde Kors i oktober; man kan tage sig ekstra godt ud i vælgernes øjne med en indsamlingsbøsse i hånden!

Invitér venner og familie Invitér venner, naboer og familie til indsamling med efterfølgende brunch.

Send de unge ben ud på opgangenes trappeeventyr, og bag en kage til, når de kommer retur. Flere børn har efterfølgende udtrykt ønske om at gå ruten hver søndag.

Kontakt virksomheder Tag kontakt til en virksomhed i dit område så tidligt som muligt. De kan skaffe indsamlere til ruterne og samtidig sole sig i Røde Kors’ logo – det er populært! Det kan endda være, at nogle virksomheder har lyst til at konkurrere imod hinanden.

FAKTA

Find hjælpen på internettet!

På www.frivilligjob.dk kan potentielle frivillige finde en frivilligaktivitet – og organisationer kan finde mulige frivillige. Derfor er Frivilligjob.dk et oplagt sted at lede efter frivillig arbejdskraft til Røde Kors-indsamlingen. Hvis du vil have hjælp til frivilligjob.dk, kan du kontakte din regionale udviklingskonsulent – eller bare selv give dig i kast med siden. God fornøjelse!

14

Ordet er frit ...

Tak, Søren Olsen

Vi kan ikke tåle flere fejl!

I over 40 år har jeg været meget glad for at være frivillig aktivt medlem i Dansk Røde Kors.

Med en stærk organisation i ryggen styrker det sikkerheden for, at det, jeg som frivillig aktiv laver, også kommer de rigtige steder hen. Det er da MEDMENNESKELIGHED, så det batter. Og det kan jeg få for 33 øre om dagen.

Jeg ved godt, at der er en del frivillige, der er aktive uden at være medlemmer. Der er selvfølgelig dejligt for dem at vore vedtægter giver dem ret til det, men det ændrer ikke ved fakta: at man normalt skal være medlem af en forening for at være aktiv.

Jeg er ked af, at Søren skal hænges ud, fordi han også har hjertet med i sit Røde Kors arbejde.

Til alle frivillige: Støt Dansk Røde Kors. Verden har brug for Røde Kors. Røde Kors har brug for dig.

Det var med stor bekymring og vrede, jeg i juli måned modtog en rykkerskrivelse pga. manglende indbetaling af husstandsmedlemskab for 2010. Jeg fandt hurtigt ud af, at beløbet var indbetalt tilbage i marts. Dette meddelte jeg DRK, som også beklagede den udsendte rykker, men som også indrømmede, at det langt fra var et enestående tilfælde.

Og der er det, bekymringen kommer ind. Vi kan simpelthen ikke tåle flere fejl i medlemssystemet!

Ved sidste udsendelse af medlemsoplysninger fandt vi ud af, at der var tre fejl i registreringerne ud af en bestyrelse på ni. Vi må kræve handling nu – beklagelser kan ikke bruges mere – således, at vi igen kan få tillid til administrationen i DRK. Og dermed igen opfordre folk til at tegne medlemskab Jeg forventer, at Anders Ladekarl og Susanne Larsen finder en hurtig og effektiv løsning. I det private erhvervsliv ville der for længst have rullet hoveder.

Henning Poulsen, Vejerslev.

Sigfred Bjerrum, kasserer i Røde Kors Bramming afdeling

Svar:

fra Søren Olsen At alle ikke er enige med mig, er jeg ikke i tvivl om. Grete Nordby skriver, jeg ikke kan sammenligne frivilligt arbejde i Dansk Røde Kors med frivilligt arbejde i en fodboldklub. Jeg mener, at den forælder, der træner mini-putterne to gange om ugen, også gør et vigtigt frivilligt socialt arbejde – og han skal være medlem af klubben. Jeg mener, at vi alle er lige, uanset om man som nørkler bruger mange timer om dagen eller er besøgsven og bruger en til halvanden time om ugen på det frivillige arbejde. Kurt, du skriver, du er medlem, men ikke din kone, hvorfor? Når I begge er aktive, kan jeg ikke forstå I ikke er medlemmer – og også på den måde støtter op om den lokale afdeling. Jørgen Noer skriver, at det humanitære arbejde skal finansieres, ja, men med hvad? Har du tænkt på de afdelinger, der ikke har butikker, og er afhængige af medlemsbidrag. Man skal jo heller ikke glemme, at jo flere vi er, jo større stemme taler vi med, når der skal søges midler fra Danida, EU og andre store bidragsydere. Selvfølgelig skal man være medlem, når man er aktiv frivillig i Dansk Røde Kors. Det er altid dejligt, når man er medlem af en stor flok.

Svar:

Du gør opmærksom på et væsentligt problem Du er desværre ikke den eneste, der har oplevet problemer med indbetalingen af medlemskontingentet. Problemerne opstod, da trykkeriet lavede en fejl ved trykningen af girokort. En fejl, vi opdagede for sent. Det beklager jeg meget og kan godt forstå jeres vrede og irritation. Fejlen er dobbelt ærgerlig, fordi den kommer efter sidste år, hvor der var rigtigt store problemer med vores kartoteker og registreringer. Problemerne var så store, at vi skrottede vores databasesystemer og indkøbte det nye “KONTAKT”. KONTAKT er nu meget tæt på at være implementeret, og det fungerer stort set problemløst. Når jeg siger “stort set problemløst”, så er det fordi, der kan opstå fejl. Men vi har sat rigtigt mange ressourcer ind på at få det til at virke. Jeg håber derfor, at I allerede nu oplever forbedringerne. KONTAKT vil i fremtiden være det eneste system, der kan registrere medlemmer og frivillige, så jeg håber, at I alle vil bruge det. Endnu en gang beklager jeg det besvær, vores fejl har forårsaget. Jeg vil love, at fejlene bliver væsentligt færre – helt udelukke fejl kan jeg desværre ikke.

Anders Ladekarl, generalsekretær

Send dit debatindlæg, og vedhæft et billede til redaktionen@drk.dk. Længden må maks. være 180 ord.

15 DEBAT

?

Skal man samle ind, hvis man er frivillig?

Vi er 20.000 frivillige i Røde Kors, så hvis alle samlede ind den 3. oktober, ville vi ikke mangle indsamlere. Men spørgsmålet er, om man skal samle ind, når man allerede gør en indsats.

Grethe Koch, Vordingborg Det synes jeg da absolut, man skal. Jo mere, man viser flaget i Røde Kors, jo bedre er det. Flere frivillige burde gøre det, for jeg synes, man viser sig som en mere helhjertet Røde-Kors-frivillig, hvis man gør det. Hvis ikke man selv kan, kan man måske få andre til det.

?

Benno Aulby, Hørsholm Jeg vil ikke gå så langt som at sige, det skal være et krav. Men man har et ansvar som frivillig, ikke kun over for sig selv, men over for Røde Kors.

Det handler om at yde en indsats for kollektivet. Den frivillige bør seriøst overveje det. Jeg skal da selv være med i indsamlingsarbejdet.

Grethe Pedersen, Korsør

Lone Cutajar, Vordingborg

Suni Vinther, Thorshavn

Jeg tror ikke, jeg ville synes om at få at vide, at jeg skulle samle ind. Det ville nok få mig til at sige ”nej tak, det er ikke mig”. Men jeg synes da, det ville være dejligt, hvis flere ville melde sig til landsindsamlingen.

Det er ikke noget, man skal påduttes.

Hvad hvis man nu ikke kan fordrage at samle ind? Jeg samler jo på en måde også ind via møbelbutikken, men det er ikke ensbetydende med, at jeg vil det andet.

Jeg forstår godt, at det ikke er alle frivillige, der samler ind. Det byder nogle mennesker imod at banke på en dør. Så jeg tror, ordningen er god. Som frivillig skal man ikke behøve at melde sig til raslebøssen.

16

PORTRÆT

Jeg er stolt over at være frivillig En del af pengene fra Røde Kors-indsamlingen går til katastrofearbejdet verden over.

I Haiti rykkede Røde Kors hurtigt ud med hjælp, da jordskælvet ramte. Georges Marie Lucas er en af de frivillige, der var med i hjælpearbejdet.

Af Julie Lorenzen/jue@drk.dk. Foto: Jakob Dall

FAKTA

Bag den grønne nylonsnor står en lang, tætpakket kø af mennesker på den knastørre jord – kvinder og ældre forrest. De venter. Tre hjælpearbejdere fra Dansk Røde Kors er ved at forberede dagens uddeling af nødhjælp i lejren for hjemløse. Hundredvis af mennesker står klar i den hede tropevarme til at modtage presenninger, træbjælker, bølgeblik og værktøj til at bygge et midlertidigt tag over hovedet. De er en

del af de 1,5 millioner mennesker, der mistede hus og hjem i jordskælvet.

Ved starten af køen står 25-årige Georges Marie Lucas klar med en hullemaskine i hånden. Hun er frivillig i Røde Kors og hjælper bl.a. med at tage imod de billetter, der viser, at folk er berettiget til at få hjælp. Dagen inden uddelingen har hun sammen med hjælpearbejderne fra Dansk Røde Kors været ude i lejren og registrere, hvem

Tusindvis af frivillige hjalp Før jordskælvet i januar måned var der omkring 10.000 frivillige i Haitiansk Røde Kors, og flere tusinde af dem knoklede efter skælvet med at hjælpe ofrene. Mange af dem mistede selv alt i jordskælvet. Flere end 220.000 mennesker mistede livet under jordskælvet, mens omkring 1,5 millioner blev hjemløse.

17

"

Folk her er virkelig i nød, og den eneste måde, jeg kan hjælpe på, er ved at være frivillig i Røde Kors. Det giver mening i mit liv.

der skal have hjælp. De står nu i køen og knuger billetten i hånden, mens de venter på, det bliver deres tur. Georges klipper huller i billetten, så folk ikke snyder og bruger den to gange. Det sker indimellem, og så må hun bede dem om at forlade køen.

Tør ikke bo hjemme Georges ved godt, hvad det betyder at få hjælp. Hun og hendes familie har selv modtaget presenninger af Røde Kors, fordi jordskælvet gjorde deres hus ubeboeligt. ”Jeg har aldrig set noget lignende.

Vi stod hele familien i haven og så huset ryste, og jeg tænkte, det var jordens undergang. Vi lukkede øjnene og begyndte at bede,” husker Georges om minutterne lige efter jordskælvet.

Familien tør ikke længere bo i huset af frygt for, at det styrter sammen.

Derfor bor Georges nu selv ligesom de mennesker, hun hjælper i lejrene: Under et par presenninger sammen med sine seks søstre. Det er ikke sjovt, når regntiden rusker, og solen bare bager mellem de massive regnskyl. ”Ingen kan holde ud at bo under presenninger, for det er alt for varmt.

Og når det regner, kommer der vand ind. Så må vi søge ly i vores hus, men vi tør ikke sove der,” siger Georges.

Der er ikke udsigt til, at familien kan skifte presenningerne ud med fast tag over hovedet, for der er ikke råd til at reparere huset. Georges ved ikke,

hvornår de får penge til reparationerne – der er dårligt nok råd til at betale for de to yngste søstres skolegang og til at fylde de syv maver. ”Vi spiser som regel bønner, ris eller majs. Kød er meget dyrt i Haiti, så det får vi ikke hver dag. Nogle gange sulter vi,” fortæller hun.

Meningsfuldt at være frivillig Selvom livet har været hårdt siden jordskælvet, har Georges stadig overskud til at være frivillig – seks dage om ugen møder hun kl. otte om morgenen og arbejder 8-9 timer for at hjælpe folk i samme situation som hende selv. ”Folk her er virkelig i nød, og den eneste måde, jeg kan hjælpe på, er ved at være frivillig i Røde Kors. Det giver mening i mit liv.”

DEN BLÅ BOG Navn: Georges Marie Lucas Alder: 25 år Hvad lavede du før jordskælvet?

Jeg læste computervidenskab, men min skole styrtede sammen. Jeg vil studere igen, når skolen er bygget op.

Hvad er det bedste ved at være frivillig?

Jeg føler, at jeg gør noget vigtigt, og jeg glemmer mine egne problemer. Jeg er stolt af at være noget for det haitianske samfund uden at have nogen penge.

”Jeg har aldrig set noget lignende. Vi stod hele familien i haven og så huset ryste, og jeg tænkte, det var jordens undergang. Vi lukkede øjnene og begyndte at bede,” fortæller Georges Marie Lucas om jordskælvet. Store dele af hovedstaden Port -Au- Prince blev jævnet med jorden. Georges deltog som frivillig for Haiti Røde Kors i hjælpearbejdet.

18

Nyt fra foreningen Kommunekreds samarbejder om ældrelejr Ringkøbing-Skjern kommunekreds afholdt i juni en ældrelejr, som amtet plejede at stå for. Det er det første store projekt, som kommunekredsen har kastet sig over. ”Den største og bedste oplevelse var at se, hvor godt alle snakkede med alle og hjalp hinanden, uanset hvorfra vi kom i kommunen – der blev knyttet flere nye venskaber,” fortæller formanden for Skjern afdeling, Margit Hansen.

Der deltog 26 "gæster" og ni frivillige på ældrelejren. Gæsterne var borgere fra kommunen fra 60 år og opefter, som er ensomme eller passer en syg ægtefælle. Alle fem afdelinger fik tildelt pladser til gæster og frivillige. Kommunekredsen fik 10.000 kr. fra § 18-midler, mange af råvarerne var sponsoreret af kommunens butikker, og hver af gæsterne betalte 500 kr. til mad, så de fem afdelinger skulle kun betale ca. 2.500 kr. hver.

Alle i kommunekredsen er enige om at tilbyde en ældrelejr igen til næste år. Hvis du vil vide mere om samarbejdet i kommunekredsen eller ældrelejren, så kontakt Margit Hansen på margithansen@skjernnet.dk Har du hørt noget nyt?

Har din afdeling holdt rund fødselsdag, eller kender du en frivillig, som har 20-, 25-, 30-års jubilæum? Så skriv eller ring til os. Vedlæg gerne et billede.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Ny frivillig Tiltalt af fællesskabet. Jakob Dahl Christiansen har været aspirant hos samaritterne i Røde Kors i Lyngby-Taarbæk siden marts. Jakob er til daglig itmedarbejder.

Det er især fællesskabet, der har været den primære grund til, at Jakob har valgt at blive samarit. ”Kammeratskabet, det gode selskab og den meget professionelle tilgang til det at være samarit havde stor betydning for min beslutning om at blive samarit.”

Navnenyt Jubilæer En særlig klub i Røde Kors havde jubilæum i maj, nemlig Guldalderklubben i Skjern. I protokollen fra et bestyrelsesmøde i 1965 står der, at intentionen var ”at søge indledt et omsorgsarbejde for ældre og enlige i Skjern”.

Nu har klubben holdt 45 års jubilæum. Guldalderklubben samles hver anden tirsdag om foredrag med lysbilleder/film og sang – og 1-2 gange om året tager klubben på udflugt.

Ny formand i ny afdeling Efter flere års hvile er der atter en bestyrelse på plads i Halsnæs. Den nye formand Else Johansen synes, ”det bliver lidt af en udfordring, men absolut spændende”. Selvom afdelingen har været sovende, har en gruppe på ca. 15 nørklere været aktive gennem hele hvileperioden, og der har også været frivillige til Røde Kors-indsamlingen. Afdelingen har nu aktiviteter inden for nørklerne, kvindenetværk, familieområdet og på et asylcenter. Hillerød afdeling har tilbudt at mødes for at udveksle erfaringer. Tak til Hillerød, og velkommen igen til foreningen til Halsnæs.

Tak til Gurli og Søren Efter mange års indsats i Bramming stopper Gurli og Søren Pedersen.

Gurli startede som frivillig i 1994 i genbrug, og Søren har været med siden 2001, hvor han var med til at etablere møbelafdelingen. De sidste fire år har Gurli og Søren hver uge tømt containere eller hentet møbler og indbo i byen. Desværre siger dåbsattesten, at det ikke mere er tilrådeligt at køre bil. Gurli fortsætter dog som frivillig og vil starte en gruppe af nørklere. En stor tak skal lyde for det store arbejde, de har udført.

19

Nyt fra Landskontoret Nyt om ansatte Nanna Julie Ryge er ansat i ledelsessekretariatet, hvor hun de næste tre måneder skal være administrativ medarbejder.

Ditte Hedegaard Er ny journalistpraktikant i Kommunikationsafdelingen.

I det næste halve år skal hun blandt meget andet skrive artikler til Frivillig.

Har du spørgsmål til ...

Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dk Tlf.: 35 25 92 41 Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen afdregn@drk.dk Tlf.: 35 25 92 54 Web og hjemmesider Christian Heinz webmaster@drk.dk

KURSUS

Introduktionsmøder til KONTAKT Alle afdelinger kan nu bruge det nye medlemssystem KONTAKT. For at sikre, at det bliver en integreret del af det daglige arbejde i afdelingerne, blev der i løbet af maj og juni afholdt syv introduktionskurser til KONTAKT. På kurserne deltog frivillige fra 88 afdelinger – og de forslag til ændringer, som kom frem på mødet, er ved at blive undersøgt.

De næste introduktionsmøder bliver i efteråret 2010/foråret 2011. Vil du høre mere, skriv til kontakt@drk.dk

Støtte til at arbejde med visionen Styrelsen har revideret retningslinjerne for National Fond, så I nu også kan søge støtte til ”særligt innovative projekter”, der understøtter visionens fire fokusområder. Afdelinger og kommunekredse kan søge uafhængigt af jeres økonomi, I skal dog først have forsøgt at få aktiviteten finansieret på andre måder, f.eks. via § 18-midler. I kan læse mere på drk. dk/frivillig.

Pressearbejde Hans Beck Gregersen hbg@drk.dk Tlf.: 35 25 92 24 Indsamlinger Kenneth Øhrberg ken@drk.dk Tlf.: 35 25 93 06 Det internationale arbejde Majbrit Sunesen mbs@drk.dk Tlf.: 35 25 93 40 Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hboe@drk.dk Tlf.: 35 25 93 22

Bladet Frivillig Ulrik Norup Jørgensen unj@drk.dk Tlf.: 35 25 92 34 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup mag@drk.dk Tlf.: 35 25 93 74 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk Tlf.: 35 25 93 64

Førstehjælp Jutta Helles juh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 78 Genbrugsområdet Erik Hove erh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 75 Skolearbejdet Line Rønnow lroe@drk.dk Tlf.: 35 25 92 21

De regionale konsulenter Nordjylland Michael Jervild mij@drk.dk Tlf.: 97 51 16 28 Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen afk@drk.dk Tlf.: 86 94 74 26 Sønderjylland Jesper Bertelsen jeb@drk.dk Tlf.: 66 14 67 99 Fyn Hanne Andersson Henvendelse til Landskontoret Tlf.: 35 25 92 00 Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heg@drk.dk Tlf.: 48 24 40 08 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen boh@drk.dk Tlf.: 48 48 19 05

20

STYRELSEN

Styrelsen blev inviteret indenfor Den 14. juni 2010 besøgte Styrelsen Auderødlejren, Gribskovcentret og Sandholmlejren.

Læs Ole Hartlings beretning om besøgene her.

Af Ole J. Hartling, medlem af Styrelsen. Foto: Mikkel Østergaard

Asylansøgere i Danmark er i nogle tilfælde så traumatiserede, at de næsten kan sammenlignes med autister.

Når man ved det, er det ekstra bemærkelsesværdigt og også bevægende, at de så gerne vil lære. Men de skal først opleve mere tryghed, før de tør åbne sig en smule. Den 14. juni 2010 besøgte Styrelsen Auderødlejren, Gribskovcentret og Sandholmlejren.

Auderød blev taget i brug i marts i år.

Så snart tilladelsen forelå, gik flere hold håndværkere i gang med at gøre den tidligere flådekaserne beboelig. Lejren huser netop ankomne asylansøgere

og sørger for kost og logi og de første spæde skridt til en integration, der måske aldrig bliver brug for. Styrelsesmedlemmerne overværede lidt af sprogundervisningen. Det er først, når man oplever andres problemer med dansk, at man forstår, hvor svært det er.

En del af ansøgerne mangler kendskab til det latinske alfabet. Mange er vant til at læse et sprog med en helt anden konstruktion – og bagfra. Nu møder de et nyt tegnsprog og skal læse den anden vej. Men nogle af ansøgerne er endog analfabeter på deres eget sprog.

Gribskovcentret er hjem for de ofte uledsagede børn og unge asylansøgere.

Gennemgående var, at de unge fik

tildelt opgaver og fik ansvar. Udgangspunktet er tillid. Sandholmlejren er det ældste og mest kendte asylcenter. Politi og Udlændingeservice ligger inden for matriklen. Det har både fordele og ulemper. Fordelene er, at de enkelte sager ”håndholdt” kan bringes frem og tilbage mellem myndighederne og hjælpeorganisationen, hvilket fremmer arbejdsgangen. Ulempen er, at Røde Kors ”udefra” bliver set som en del af magtudøvelsen, og man kan ikke forhindre, at medierne fotograferer lejren med f.eks. det bevogtede fængsel i den ene side af billedet. Men beboerne er selv klar over, at Røde Kors er fortaler for dem.

21

Dansk Røde Kors driver 20 asylcentre, som huser 3.000 asylansøgere, heraf 350 uledsagede mindreårige.

I tilknytning til centrene driver Dansk Røde Kors skoler seks steder i landet. I øjeblikket er der knap 800 ansatte i asylafdelingen – og 600 frivillige er tilknyttet asylarbejdet.

FAKTA

Dansk Røde Kors’ asylarbejde Formål: ormålet med Dansk Røde Kors’ F engagement i asylarbejdet er at give asylansøgerne en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for deres eget og for deres families liv.

Baggrund: • Dansk Røde Kors har ydet social og humanitær bistand til asylansøgere siden 1984. Den aftale, Dansk Røde Kors indgik med staten, var en formalisering af en humanitær forpligtelse over for en udsat gruppe mennesker i Danmark i overensstemmelse med Røde Kors’ holdninger og beslutninger.

Gennem lang tid har debatten om Dansk Røde Kors’ engagement i driften af landets asylcentre været intens.

Det er, som om debatten føres uden kendskab til Røde Kors’ principper – herunder upartiskhed, neutralitet og uafhængighed. Røde Kors er bl.a. blevet opfordret til at handle politisk ved at opgive asylarbejdet – eventuelt for at skabe politisk røre om selve asylpolitikken i Danmark. Spørgsmålet er, om selve dette, at Røde Kors driver asylcentrene, gør Røde Kors til en del af den politik og det magtapparat, der fastholder beboerne i asyltilværelsen.

Svaret er enkelt: Røde Kors vil ikke svigte opgaven og dermed svigte dem,

der har mest behov for hjælp. Hvorfor?

Fordi Røde Kors’ opgaver og ansvar lige siden Henri Dunant er at hjælpe i krig og fred uanset de forhold, der har skabt behovet for hjælpen.

Styrelsens har tilbagevendende drøftet asylarbejdet. Rundturen til asylcentrene bekræftede, at Dansk Røde Kors’ medarbejdere forstår asylansøgernes vanskeligheder, som de håndterer med erfaring og indfølingsevne. Det var opmuntrende at mærke deres ildhu og optimisme, til trods for at opgaverne skal løses under konstante forandringer og under konstant kritik fra medier og omverden.

• Dansk Røde Kors har en tæt dialog med myndighederne og påvirker både politikere og embedsapparatet.

• Dansk Røde Kors har åbnet og lukket mere end 300 asylcentre og huset ca. 150.000 asylansøgere.

Asylopgaven: • Dansk Røde Kors leverer de servicer til asylansøgere i Danmark, som samfundet leverer til danske statsborgere: - Sundhedsbehandling - Pasnings- og fritidstilbud til børn - Skole til børn, unge og voksne - Aktivitets- og praktiktilbud til voksne.

22 Aktiviteter GENBRUG

Chauffør Troels Jensen kører hvert år de danske landeveje tynde for at servicere Røde Kors-butikkerne. Han nyder det afvekslende arbejde og den gode modtagelse, han får af de frivillige i butikkerne.

GENBRUG FOTO: Mette Bengaard

Tema: Genbrugscentrene

I Dansk Røde Kors er genbrugscentrene en vigtig del af hele genbrugsaktiviteten. Der er to centre – et i Horsens og et i Køge. Centrene har som hovedformål at servicere alle Røde Kors-butikker med alt fra tømning af containere til sortering og pakning af tøj samt levering af tøj til butikker og afhentning af overskudstøj. Nogle butikker bruger faciliteterne mere end andre, men alle har glæde af det store apparat, der gør genbrugsdriften mulig i den nuværende form.

Centrenes mange opgaver Ud over at indsamle og servicere Røde Kors-butikkerne har centrene også opgaver som f.eks. salg af overskudstøj til opkøbere i genbrugsindustrien, levering og vedligehold af containere samt pakning og udsendelse af nødhjælpstøj. Hvis et firma henvender sig med en

Den gode arbejdsplads

overskudskollektion af tøj og smykker eller nogle paller tasker, er det også centrene, der afhenter donationerne og sørger for videre distribution. De 35 tons nørkletøj, der årligt produceres, bliver ligeledes hentet og bragt af centret, – inden det bliver sendt videre ud i verden.

På centrene er der ca. 30 faste medarbejdere inkl. chauffører. Dertil kommer aktiverede og praktikanter. Mange kommer med vidt forskellig baggrund, og flere forskellige sprog høres ofte i hallerne. Centrene har en stor styrke i at rumme mangfoldighed og bidrager ofte til integrationen på det danske arbejdsmarked. Der er i det hele taget et stort ønske om, at centrene skal være gode arbejdspladser. Det betyder i høj grad efterlevelse af lovgivningen omkring arbejdsmiljø og sikkerhed.

Med mange tunge løft og ensidige arbejdsstillinger er det naturligvis vigtigt, at forholdene er i orden, ligesom det er for personalet i butikkerne.

Centerleder i Horsens, Jan Olesen: ”Vi behøver ikke at vente på et påbud fra en myndighed for at have ordnede forhold. Derfor har det høj prioritet hele tiden at forbedre arbejdsfor-

Alle er lige Det indsamlede og sorterede tøj fordeles efter et solidarisk princip til de butikker, der ønsker det. Der gøres ikke forskel på butikkerne, og naturligvis kan der kun leveres varer, som er blevet doneret. Ligesom Røde Korsbutikkerne er centrene også afhængige af det, velmenende danskere lægger i indsamlingscontainerne. Derfor kan der af og til opleves mangel på visse kategorier af varer, men det gælder bare om at prøve at bestille igen.

FAKTA

Nye butikker

'

Det er så rart at møde de glade og positive damer i butikkerne.

Sallingsund afdeling åbnede 14. juni Røde Kors Butik nr. 203 i Glyngøre. Adressen er: Færgevej 1, 7870 Roslev. Røde Kors Butik

Kirkegade 14, 7490 Aulum.

FOTO: Peter Toft

nr. 204 åbnede 30. juni i Aulum og fejrede åbningen med besøg af Anders Ladekarl, der klippede den røde snor. Adressen er:

Troels Jensen, chauffør på centret i Horsens.

23 Aktiviteter GENBRUG

holdene, så f.eks. antallet af tunge løft mindskes. Selvom det er dyrt at vedligeholde og forbedre niveauet, betyder det meget, at vi hvert år er på forkant med udviklingen og får ros fra Arbejdstilsynet”.

I sne og slud skal tøjet ud Årligt tilbagelægges 60-70.000 km. pr. lastbil med indsamling og udbringning af tøj til butikkerne. En af dem, som slider på de danske hoved- og biveje, er Troels Jensen. Han har siden 2007 været chauffør og servicerer butikkerne i Jylland. ”Det er skønt at komme ud til butikkerne og alle de søde og glade damer”, siger Troels. ”De tager altid godt imod mig, og er der tid, får vi en lille sludder over en hurtig kop kaffe”. Variationen mellem at tømme containere og komme i butikkerne betyder meget for Troels. ”Det er rart at møde de positive damer rundt i landet, og de er ofte interesseret i at høre om vores job. Der er en god stemning langt de fleste steder, og vi har opbygget en venskabelig kontakt gennem årene.

Rigtig mange steder er butikkerne også blevet gode til at sortere sko fra, så de let kan placeres øverst i burene med returtøj. Det er en stor hjælp for vores kollegaer på centeret, at skoene ligger øverst. De har jo dagligt rigtig mange kilo i hænderne”.

Tyveri er ærgerligt

kun kan levere det, der bliver doneret.

Pigerne i butiksafdelingen og jeg er også utroligt glade for de mange søde kort og hilsner, vi får året rundt fra butikker i hele landet. Vi gør jo vores bedste for at have tilfredse kunder, ligesom butikkerne rundt om i landet også ønsker det”.

En ting går dog Troels på, og det er tyveri fra containerne. Det opleves desværre mange steder. ”Det er sådan en sur følelse at stå og rydde op, efter en container har været bestjålet. Der sker et stort svind, og politiet er magtesløse, hvis ikke vi griber nogen på fersk gerning”. Et tip er, at man lokalt kan forsøge at imødegå tyveri med hyppigere tømninger af containerne, så de ikke fremstår så attraktive for tyvene.

Tip fra Pia

Stemmen i røret Rigtig mange frivillige kender stemmen på tøjkoordinator Pia Andersen.

Mange har også hilst på Pia, når hun har vist rundt på centeret i Horsens ved et afdelingsbesøg, eller hun har været på besøg i en Røde Kors Butik og præsenteret det skæve tøj. Pia har været ansat på centeret i snart fem år og har som hovedopgave ansvaret for sorteringen og pakningen af tøjet på centeret. ”Det er rigtig hyggeligt med kontakten til de mange butikker i telefonen hver dag. I takt med at der kommer flere butikker, er det en stor lettelse for arbejdsgangen, at flere og flere er begyndt at sende bestillinger på mail, – især når de husker at skrive deres Røde Kors-butiksnummer på sedlen. Så ved vi, hvem der har bestilt”, fortæller Pia med et glimt i øjet. ”Jeg synes, det er dejligt at mærke, at forståelsen for centrene vokser, f.eks.at vi

”Ring hellere en gang for meget end for lidt, hvis der mangler varer i butikken”, siger Pia. ”Så kan vi snakke om behovet og fortælle om det, vi har, som butikken måske ikke er vant til at bestille. Ganske ofte har vi også særlige donationer som f.eks. store mængder stof eller smykker, som kan gøre sig godt i butikkerne”.

Heidi finsorterer og tjekker Efter at affaldet er sorteret fra, og tøjet er sorteret i kategorier ved samlebåndet, kommer det ind i butiksafdelingen, hvor tøjet kvalitetstjekkes før pakning i kasser. ”Vi laver rutinemæssigt kontrol af kasserne for at være sikre på at holde en god kvalitet”, siger Heidi Jacobsen, der har været med, siden centeret i Horsens startede i 2004. ”Der må være op til 3 pct. fejl”. Heidi har stor rutine i effektivt at gennemgå de mange stykker tøj, der skal pakkes hver dag for at dække butikkernes behov. ”Vi var kun to til at sortere, da

Indsamlingscontainere

Pia er stemmen i telefonen, når man bestiller varer på centeret i Horsens. Pia har ansvar for sortering og pakning af tøjet og er glad for den daglige og tætte kontakt med butikkerne. ”Vi vil jo gerne have tilfredse kunder – ligesom butikkerne”, siger Pia.

Dansk Røde Kors har opstillet 1.100 containere til indsamling af tøj og sko over hele landet.

Genbrugscentrene tømmer ca. 450 containere. Resten tømmes af de lokale afdelinger, som er glade for at være førstevælgere, når indholdet skal sorteres.

FOTO: METTE BENGAARD

Pia Andersen

24 Aktiviteter GENBRUG

det startede, og det har været sjovt at være med hele vejen og opleve, hvor store mængder tøj, vi hver dag får gennem centeret”, siger Heidi. I dag er der 6-8 fastansatte i butiksafdelingen, og de pakker ca. en halv million stykker tøj hvert år.

Jobbet er min hobby Heidi fortsætter: ”Det er et super godt job. Du ved, vi kvinder elsker at omgås tøj og sko. Tænk at have sin hobby som arbejde, jeg kunne ikke tænke mig at arbejde med andet”. Kollegaerne vil heller ikke undvære Heidi, for hun har nemlig klæbehjerne. Det er Heidi, der kan genkende en håndskrift eller huske navnene, hvis butiksnummeret ikke står der. Ofte kan hun også huske, hvad butikkerne plejer at få, så det bliver let at sende det, der ønskes.

Helga gør det skævt Når 20-årige Helga Gydesen står for enden af transportbåndet i sorteringshallen i Horsens, fanger hendes falkeblik den ene godbid efter den anden. Helga er praktikant fra beklædningslinjen på TEKO, Skandinaviens største design- og businessskole inden for mode- og livsstilsbranchen, og hun har som opgave at opfange og pakke det særlige ”skæve tøj” til den unge kundegruppe. Hun finder tøjet, efter at det faste sorteringspersonale har

sorteret butikstøj fra, for det er ikke nødvendigvis de samme krav, der stilles til det "skæve tøj". Her er det nyhedsværdi og "hvad der rører sig" i den unge målgruppe, der tæller, og tøjet er ofte i en helt anden kvalitet og stil end det vante butikstøj. ”Det, som den ene gruppe måske ikke regner for noget, er det mest hotte og smarte for en anden gruppe. Når jeg sorterer, tænker jeg meget i helheder frem for at vende og dreje det enkelte stykke tøj”, fortæller Helga, der med sin uddannelse og alder selv rammer lige ind i målgruppen og ved, hvad hun taler om. ”Det handler meget om, hvad der vil fungere godt sammen, det er hele outfittet, der tæller. Og tilbehør som smykker, bælter og tasker er super vigtigt”, siger Helga.

Blikfang i de skæve kasser En ældre, løs og forvasket hjemmesyet skjorte med store blomster og skulderpuder får bukket ærmerne op og bliver sat sammen med en ultra stram, sort mini-kjole med glimmer. ”Det virker rigtig godt pga. kontrasterne mellem det stramme og det løse, det blomstrede og glimmeret”, siger Helga. ”Det er lidt 80’er-agtigt, og der er i hvert fald ingen andre, der har det samme på”.

Tøjet, der pakkes i de skæve kasser til butikkerne, pakkes gerne sætvis, så det er lige til at hænge op og lade sig inspirere af. ”Jeg pakker det, så der er godt

blikfang samt farver og mønstre til at pynte i vinduerne eller i butikken. Der skal være smæk på farverne, og det må gerne være lidt sjovt”, slutter Helga.

Fast leverance til St. Heddinge I Røde Kors-butikken i St. Heddinge har aktivitetsleder Tove Poulsen lavet en fast aftale med centeret i Horsens. ”Vi får hver uge syv kasser blandet tøj fra Horsens som supplement til vores eget. Det er både sko og tasker og tøj til damer, herrer og børn. De blander altid noget godt til os”, siger Tove. ”Vi tømmer selv fire containere, hvoraf to står på den lokale genbrugsstation, men det er godt at spæde til med lidt udefra for at holde et bredt og varieret udbud i butikken. Derfor er det dejligt, at vi har mulighed for en fast ordre. Så er det kun ved særlige lejligheder, vi behøver at tænke på at bestille ekstra.

Vi ringer bare, og de klarer ordren, hvis de har tøjet, så vi er meget tilfredse”, siger Tove Poulsen.

Tøj fra gården og gaden i Skive I Skive bestiller butikken fra gang til gang, hvad der behøves som supplement fra Horsens. ”Vi får så meget godt ind i butikkens åbningstid, at vi har det meste selv. Faktisk forhandler vi lige nu med vores udlejer om at få lov at stille en container op i gården, så vi kan indsamle endnu mere lokalt”, si-

FAKTA

Vordingborg og Årslev er flyttet

Interessen øges jævnt for det "skæve tøj". I første halvår af 2009 udsendte centeret 821 kasser med skævt tøj til butikkerne. I årets første seks måneder i 2010 er tallet oppe på 947, en stigning på 15 pct. TEKO-studerende Helga Gydesen på 20 år udvælger og sammensætter tøjet i kasserne.

Vordingborg afdeling har flyttet Røde Korsbutikken til Rådhustorvet 3, 4760 Vordingborg, og i Årslev er butikken flyttet til nye lokaler på Stationsvej 77, 5792 Årslev. På DRK-net er der altid en fuldt opdateret adresseliste på Røde Kors-butikker.

FOTO: Mette Bengaard

Skævt tøj

25 Aktiviteter GENBRUG

ger aktivitetsleder Karen Jensen. ”Men der er altid noget, vi ikke får nok af, og så snakker vi med centeret og bestiller omkring otte kasser hver anden uge af alt fra sommerkjoler og damebluser til overtøj i det omfang, det findes på lager. Når vi taler sammen, kan vi også høre, om de har noget særligt eller sjovt på hylderne som flotte, store hatte eller Hawaiiskjorter, som vi kan sætte en god pris på og pynte en flot forretning med. Det ”skæve tøj” har vi forsøgt os med, men det fandt ikke helt indpas hos vores kunder”.

Bevidsthed om omkostninger Genbrugscentrene håndterer ca. 6.300 tons doneret tøj og sko hvert år, som sorteres i følgende kategorier: Butikstøj (det bedste af tøjet), nødhjælpstøj (det bedst egnede og efter behov), overskudstøj (sælges til opkøbere i genbrugsindustrien) og affald.

Centrene er meget omkostningsbevidste, og det er en stor omkostning at tømme containere de steder, hvor containeren ikke tilhører en lokal afdeling. ”Indholdet af en container kan variere fra 10 til 330 kg, så når vi skal sende en chauffør ud, er det jo ikke lige meget, hvor meget han skal køre efter”, fortæller centerleder Jan Olesen.

Derfor gennemgår centrene rutinemæssigt placeringerne og udbyttet og flytter containerne til mere indbringende steder, hvis det er muligt. Affald

5-10 elefanter Dagligt passerer 25 tons tøj – eller hvad der svarer til 5-10 elefanter – gennem centrene.

Det er ca. den mængde, en gennemsnitsbutik håndterer om året. Ud af dette pakkes ca.

2.300 stk. egnet butikstøj dagligt – svarende til godt en halv million stk. tøj til butikkerne hvert år.

i containerne er også med i overvejelserne; det koster nemlig centrene penge at komme af med affaldet. De lokale afdelinger har lettere mulighed for at skille sig gratis af med affaldet på forbrændings- og genbrugsstationer.

Få fingrene i guldet Har en afdeling mulighed for at tømme containere selv, er de naturligvis også førstevælgere på indholdet. Denne ret vil de nødigt give fra sig i Hørning, hvor de selv tømmer to containere.

Butiksleder Aase Fagerlund siger: ”Selvom vi naturligvis også får alt skidtet, ville vi ikke undvære at tømme vores containere selv. Vi får jo mange flere gode ting, end hvis vi kun skulle leve af det fra Horsens. Her får vi lov at beholde alle guldklumperne og mærkevarerne selv og kan så supplere med noget af det, vi ikke får så meget af som eksempelvis festtøj til nytår. Vi bestiller også kasser med skævt tøj for at lade os inspirere af indholdet. Vi har det jo nok selv, men hvordan det lige skal sættes sammen, vil vi gerne lære lidt mere om.”

en ny aftale er kommet i stand, bedes al henvendelse vedr. nyindretning af butikker ske til Landskontoret, Klaus Hansen, tlf. 35 25 93 95, klh@drk.dk.

For supplement til eksisterende butiksudstyr, kan Lars Grønhøj (Hedegaards svigersøn) kontaktes på mobil 20 10 40 63.

Kontakt genbrugssektionen Har du et indlæg til næste nummer af Frivillig, så ring eller skriv til genbrugssektionen, tlf. 35 25 92 00 eller cfj@drk.dk inden 15. september 2010.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 22 60 02 01 meb@drk.dk

Butiksinventar I juni mistede vi Jørgen Hedegaard efter mange års fantastisk samarbejde.

Hedegaard har stået for inventaret i langt over 100 Røde Kors-butikker landet over og vil blive savnet. Indtil

Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 20 89 43 69 klh@drk.dk

'

Vi kvinder er glade for tøj og sko, så på en måde er arbejdet også min hobby. Jeg kunne ikke tænke mig at arbejde med andet.

Heidi Jacobsen, arbejder i sorteringen i Horsens.

26 Aktiviteter NØRKLER

Venskabskonsulent Maria Gullestrup mødte en masse glade smil på turen til Congo.

Der er snart en stor portion tøj på vej til disse herlige unger.

NØRKLER FOTO: Maria Gullestrup

Nyheder og vigtige begivenheder

Rejsebrev fra Congo

Børn er en gave

I juni rejste konsulent for venskabsprogrammet, Maria Gullestrup, til Congo for at indsamle oplysninger om Dansk Røde Kors’ venskabsprojekt i landet. Her er et uddrag fra hendes rejsebrev: ”Med i kufferten har jeg fire poser nørkletøj, et eksemplar af hver model i de forskellige kategorier, varmt tøj, pige- og drengetøj samt babytøj. På andendagen af besøget bliver tøjet vist frem for den danske delegat i Congo og de lokale ansvarlige for det danske projekt. Begejstringen er stor. Tøjet bliver set an, og der er livlige drøftelser. De lokale er meget imponerede over tøjets udseende og kvalitet. Alt kan bruges, også det varme tøj, og det er fint tilpasset den lokale kultur.

I Congo opfattes børn som en gave, og de behandles godt. De er livsglade, og der er stort hjerterum trods fattigdommen. Dog lider mange af sygdomme, og et begravelsesoptog med en meget lille kiste vidnede om, at der desværre er alt for mange børn, der dør af deres sygdomme. Derfor er det også meget påkrævet med penge til projektet, så der kan bygges brønde og latriner og undervises i hygiejne og ernæring. Der er derfor stor taknemmelighed over støtten til venskabsprojektet fra de danske Røde Kors-afdelinger.

børn i meget slidt tøj, og det er der en forklaring på. Hvis der overhovedet er penge i familien, er de nødt til at prioritere skoleuniformer før andet. Så selvom børnene er deres et og alt, får de mindre børn sjældent nyt tøj”.

Tøj til Congo Det var en dejlig hilsen at få, og der er nu bestilt en forsendelse tøj til Congo i løbet af efteråret. Det bliver spændende at følge tøjets rejse, og måske kan vi være heldige at få nogle billeder fra landet, når tøjet bliver delt ud. Vi krydser som altid fingre …

Tøjet hænger i laser De lokale i Congo får en masse at vide om Dansk Røde Kors og arbejdet i Danmark, og da vi nævner nørkletøjet, spidser de for alvor ører. Overalt i byerne, vi besøger, går især de små

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

FAKTA

Tøj til Mongoliet 21. juni sejlede et skib fra Hamburg mod Xingang i Kina med to containere med 8,2 tons nørkletøj og 17,5 tons genbrugstøj. Fra havnen i Kina blev det kørt tværs gennem landet til Mongoliets hovedstad, Ulaanbataar, hvor det ankom midt i august. Det vil helt sikkert skabe glæde!

'

Der er helt klart et behov for nørkletøj i Congo.

Maria Gullestrup, konsulent for venskabsprogrammet.

27 Aktiviteter samaritter

Sommeren er over os, og samaritterne er i fuld gang. Her ses en samarit på Roskilde Festivalen i år i gang med at hjælpe en gæst, der er kommet til skade.

SAMARITTER FOTO: Peter Sørensen

Nyheder og vigtige begivenheder

LI-funktionen fortsætter Styrelsen fik 14. juni vedtaget, at landsinstruktørfunktionen på samariterområdet fortsætter. Landsinstruktørerne er sparringspartnere for Landskontoret vedrørende samariterarbejdet og arbejder sammen med Landskontoret om fortløbende at udvikle og kvalitetssikre samariteraktiviteten. Særligt har der, siden gruppen blev nedsat, været fokus på uddannelsesstruktur- og indhold.

Et stillingsopslag med forventninger til ansøgere til LI-funktionen er slået op på DRKnet – regionsinstruktør, og det forventes, at en fungerende gruppe er etableret 1. september. Fremover vil Landskontor og LI-gruppe bestræbe sig på mere åbenhed omkring deres arbejde og virke.

Teamlederuddannelsen revideres Det har indimellem været lidt uklart, på hvilken måde og på hvilke områder TL-uddannelsen adskiller sig markant fra TS-uddannelsen. Det har også været en forholdsmæssigt stor opgave for flere af de mindre afdelinger at få samaritter uddannet, så den ønskede sammensætning om TS-TL- og VL- folk i gruppen har kunnet opnås til vagterne. Samtidig synes kravet om en VL-uddannet til små vagter, der vel at mærke heller ikke vurderes som de mest risikofyldte, til tider at være et ’overmatch’ – behovet synes ikke altid at stå mål med uddannelseskravene. Ud over en fortløbende vurdering af uddannelser, fagplaner og struktur på samariterområdet har bl.a. dette været årsag til, at Landskontoret, landsinstruktørerne og regionsinstruktørerne har besluttet at forsøge sig med en revideret fagplan for

TL. Fagplanen vil blive benyttet på TLuddannelserne første gang i efteråret, hvor de, der har stået i spidsen for udarbejdelsen, også vil være instruktører på uddannelsen i øst og medhjælpende instruktører på uddannelsen i vest.

Dernæst vil erfaringerne blive drøftet på regionsinstruktøropfølgningen i januar inden beslutning om eventuel endelig implementering.

AL-håndbogen opdateret Sidst i juni er aktivitetslederhåndbogen blevet opdateret. Angivelse af ændringerne kan ses i "retteark". Den online-udgave ligger på DRKnet under aktivitetsledere.

Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen msj@drk.dk

Andet end førstehjælp

Samaritterne er med i et landsdækkende fællesskab, der tæller ca. 700. På frivilligportalen kan du, som er frivillig i en anden aktivitet, læse mere om dette fællesskab, og hvad det indebærer. Se f.eks. under http://frivillig.drk. dk/sw46654.asp

På en vagt er det meget andet end førstehjælpen, der skal være i orden. Indkøb, logistik, forplejning og lagerorganisering er bare nogle af de andre funktioner, som er indeholdt i samariterarbejdet i afdelingen og på vagt.

FOTO: Peter Sørensen

Fællesskabet på frivilligportalen

28 Aktiviteter førstehjælp

Vi har fået taget nye billeder af forskellige førstehjælpssituationer. Har du brug for nogen, er du velkommen til at kontakte os

FØRSTEHJÆLP FOTO: Tomas Bertelsen

Nyheder og vigtige begivenheder

Sådan gør vi med virksomhedskurser Når det gælder forskellige kundegrupper på førstehjælpsområdet, er det Landskontoret, der betjener ansatte på virksomheder, hvor det er virksomheden, der betaler for kurset.

Afdelingerne betjener privatpersoner, der i deres fritid frivilligt ønsker at tage et førstehjælpskursus med fuld egenbetaling.

Får I som frivillig i Dansk Røde Kors en henvendelse fra en virksomhed om at afholde et kursus for de ansatte, så henvis straks til Landskontoret, og vi vil gøre alt for at leve op til den tillid, som virksomheden har vist os ved at henvende sig til Dansk Røde Kors.

Instruktører, som får henvendelser fra virksomheder, skal også videreformidle henvendelsen til Landskontoret. Ønsker instruktøren selv at undervise på kurser, vil han/hun selvfølgelig få opgaven.

Det primære formål med vores arbejde på førstehjælpsområdet er at bidrage til, at hver anden dansker kan yde førstehjælp. For at vi kan nå flest mulige danskere, skal vi have dygtige instruktører, super gode materialer, der altid er opdaterede, og afdelinger med førstehjælpsaktivitet over hele landet, som kan sikre, at privatpersoner altid kan finde et førstehjælpskursus i nærområdet.

Indtægterne fra salg af virksomhedskurser anvendes til uddannelse af instruktører, afholdelse af aktivitetslederkurser, årsmøder, temamøder, daglig sparring med aktivitetsledere og instruktører og hjælp til afdelinger, der gerne vil have en førstehjælpsaktivitet.

Derudover udvikler vi nye materialer og deltager i diverse fora, hvor retningslinjer for førstehjælp diskuteres og fastlægges.

Ud over direkte henvendelser fra kun-

der har vi fokus på marketing, og vi deltager i udbud af førstehjælpskurser både på det private og det offentlige område.

Alle rundt omkring i landet kan hjælpe med at udbrede Dansk Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed – fortæl om den til venner, familie, kolleger, og hvem I ellers møder på jeres vej.

Samarbejde om kursusudbud i Region Hovedstaden Interview med formand for LyngbyTaarbæk afdeling, Steffen Hogg Christensen: Hvorfor har I taget initiativ til at samarbejde om kursusudbuddene i Region Hovedstaden?

- Vi her i Lyngby tænkte, at vi bliver nødt til at samarbejde bedre om at tilbyde førstehjælpskurser. Vi har også snakket med andre afdelinger, og de

FAKTA

Temadag om førstehjælp til udsatte

Vidste du at

4. september afholdes en temadag for de afdelinger, som er interesserede i at vide mere om, hvordan man kan arbejde med førstehjælp for samfundets mest udsatte.

Tre-fire gange så mange socialt udsatte besøger skadestuen sammenlignet med den øvrige befolkning. Den markante udbredelse af mange sygdomme forklares med det hårde liv som udsat, præget af mangel på bolig, misbrug, stress, ensomhed og vold.

Vil du vide mere, så kontakt Line Lausted på lin@dkr.dk

29 Aktiviteter førstehjælp

fleste oplever, at det administrative arbejde med at arrangere kurser er meget bøvlet. Vi oplever af og til ikke at kunne fylde holdene op, og derfor bliver vi nødt til at aflyse. Vi oplever også, at vi ikke kan fortælle en kunde, der ringer om et kursus, hvor i regionen de ellers kan henvende sig. Og det er jo helt sikkert ikke god service. Det kunne være rart, hvis vi i regionen kunne finde ud af at koordinere udbuddet af kurser, så eksempelvis ikke to naboafdelinger udbyder samme typer kursus i samme weekend, men også gøre det endnu mere tydeligt, hvilke kurser der findes, ikke bare i ens egen afdeling, men også hos naboerne.

Hvad går samarbejdet ud på?

- Vi har forsøgt at udarbejde forskellige modeller for en turnusordning, der tager højde for afstanden mellem afdelingerne, så regionen er dækket af kursustilbud bedst muligt. Vi oplever, at de færdselsrelaterede kurserne kører rigtig godt, men de andre typer af kurser er sværere at afholde. Derfor satser vi i første omgang på at koordinere udbuddet af seks- og tolvtimers kurser.

For rigtigt at kunne lave en god model har vi brug for at kende, hvilke afdelinger som vil være med til et samarbejde, hvor mange kurser de forventer at kunne afholde, både i forhold til deres egen kapacitet og i forhold til den forventede efterspørgsel på kurserne.

Derudover er det rigtig givende at udveksle erfaringer med de andre afde-

Central markedsføring af lokale førstehjælpskurser Det er blevet meget lettere for kunderne at danne sig et overblik over, hvilke førstehjælpskurser Dansk Røde Kors udbyder, hvor og hvornår de afholdes, efter at man nu kan tilmelde sig forskellige typer af førstehjælpskurser på drk.dk.

linger, både med hensyn til markedsføring af kurserne, erfaringsudveksling om succesfulde måder at samarbejde med køreskoler på og gode idéer til, hvordan man kan gøre undervisningen interessant for de forskellige målgrupper.

Hvad er næste skridt?

- Nu er det heldigvis endelig blevet muligt at oprette alle kursustyper på det centrale kursus-styringssystem DoCAS, og potentielle kunder har dermed fået adgang til at få et samlet overblik over regionens kursusudbud på drk.dk.

For at få et totalt overblik kræver det dog, at alle afdelinger benytter systemet. Derfor er det stadig vigtigt, at vi koordinerer vores kursusudbud, så der både er en geografisk og en tidsmæssig spredning i udbuddet af kurserne.

Derfor tager vi også hen over sommeren kontakt til de forskellige afdelinger i regionen for at høre, om de er interesseret i et samarbejde.

Formålet med skemaet er at afdelingen og landskontoret får et indblik i instruktørernes aktivitetsniveau både som instruktør på afdelingernes egne kurser, og på virksomhedskurser som afholdes gennem landskontoret.

Derudover ønskes en registrering af instruktørernes tilknytning til andre organisationer og oplysning om hvorvidt instruktøren har egen virksomhed indenfor førstehjælpsområdet.

Landskontoret kan i enkelte tilfælde vælge at kontakte afdelingens formand for at afklare om en instruktør rent faktisk fungerer som Røde Kors instruktør og derfor skal på et DRK betalt vedligeholdelseskursus.

Tilmeldingen foregår ved at udfylde spørgeskemaet der ligger på drknet. dk, og sende den til landskontor, husk at den skal underskrives af afdelingens formand.

Vedligeholdelse af din instruktøruddannelse For at bevare status af førstehjælpsinstruktør i Dansk Røde Kors skal alle instruktørerne på vedligeholdelseskursus hvert femte år. Næste vedligeholdelseskurser afholdes d. 28. august, d. 29. august og d. 9. september. Kan du ikke huske, om det er tid for dig at komme på kursus, kan du tjekke listen, der ligger på drk.net.

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 35 25 93 78 juh@drk.dk

Fælles kursusstyringssystem 40 afdelinger er nu aktive på det fælles kursusstyringssystem. Ønsker din afdeling at være en del af denne nationale reklame for kurserne, så skriv til isa@drk.dk. Du får hjælp til at bruge systemet og bliver koblet til vores it-support.

30 Aktiviteter SOCIALT

Det frivillige arbejde i Røde Kors er et afgørende supplement til det offentliges ydelser.

SOCIALT FOTO: Peter Sørensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Det frivillige arbejde er på dagsordenen

Det frivillige arbejde er et afgørende supplement

Hvordan samarbejder Røde Kors med det offentlige?

I disse år er velfærden og det frivillige sociale arbejde i den grad kommet på den politiske dagsorden. Vores velfærd og omsorg for de svageste debatteres livligt, og der gøres mange forsøg på at finde løsninger, der kan nå ud til flest mulige mennesker i Danmark.

Den frivillige indsats spiller en rigtig stor rolle i den sammenhæng. Det arbejde, som den frivillige sektor udfører, er opgjort til at udgøre intet mindre end 110.000 fuldtidsstillinger! Dertil kommer den store viden, som den frivillige sektor besidder om de mennesker, som den hjælper hver dag året rundt. Der er med andre ord lagt op til, at den offentlige og den frivillige sektor i stigende grad samarbejder omkring de indsatser, der når ud til de mennesker, der har mest behov for det. Et samspil mellem støtte, pleje og medmenneskelig omsorg.

Dansk Røde Kors har en vision: ”Gennem frivillig indsats forhindrer og afhjælper Dansk Røde Kors menneskelig nød, lidelse og diskrimination”. Så det er alle jer frivillige, der hver dag bidrager til, at de mest sårbare mennesker i Danmark har kontakt med omverdenen og oplever, at der også er tid og overskud til dem.

Den frivillige sektor – og dermed Røde Kors’ store frivillige indsats – udgør på den måde et rigtig fint supplement til det offentlige. Det oplever besøgsvennen, der er noget for et andet menneske, som er ensomt, er indlagt, indsat eller døende. Eller den frivillige, som giver et skub i den rigtige retning, når en flygtning eller indvandrer skal til at begå sig i Danmark – men ikke kan cykle. Eller hvad står der egentlig i brevet fra kommunen?

Samarbejdet med det offentlige er værdifuldt for Røde Kors’ sociale aktiviteter. Som neutral organisation stiller vi op med medmenneskelighed til de, der har mest behov for det.

Mange oplever dog, at der er en ”gråzone”. Hvor går grænsen mellem det offentliges opgaver og den frivillige indsats? Det er et spørgsmål, som I frivillige jævnligt mærker på egen krop.

For der skal være en afgrænsning – og det er der også.

Landskontoret har udarbejdet en vejledning til samarbejde mellem Røde Kors-afdelinger/kommunekredse og det offentlige. Den er tilgængelig på DRKnet, så spørg din aktivitetsleder, hvis du gerne vil læse den.

FAKTA

Besøgstjenesten har fået ny konsulent Lisbeth Ott-Ebbesen tiltrådte den 1. august og glæder sig til sammen med frivillige at arbejde med udvikling af alt det gode arbejde, der er i gang i besøgstjenesten. Lisbeths mail er: loe@drk.dk

Ny vejledning til pårørendestøtter Flere afdelinger ser øget behov for støtte til pårørende, der passer et kronisk sygt eller terminalt familiemedlem i eget hjem. Med afsæt i erfaringerne er der nu en vejledning klar. Læs vejledningen på frivilligportalen, eller mail til Christina Rasmussen på chr@drk.dk.

31 Aktiviteter SOCIALT

Unge flygtninge mangler kontaktfamilier og lokalt netværk!

Der kommer stadigt flere unge flygtninge til Danmark helt uden familie og netværk. Der er brug for at finde kontaktfamilier og skabe lokale netværk omkring dem. De unge er en sårbar gruppe, fordi de er kommet her helt alene. Men de er samtidig ressourcestærke unge mennesker med stor vilje til at lære dansk og starte et nyt liv. Mødet med de unge kan blive en berigende oplevelse for alle parter.

Hvis du vil gøre en forskel for unge uledsagede flygtninge – eller vide mere om arbejdet, kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@drk.dk eller telefon 35 25 92 19.

Kom til temadag om de unge flygtninge Vi inviterer sammen med Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk og Ungdommens Røde Kors til en temadag om de unge flygtninge. Der er lagt op til en inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på de unge flygtninges særlige behov og ressourcer. Mødet er landsdækkende og for dig, der enten allerede arbejder med de unge flygtninge eller gerne vil i gang. Vi mødes denne dag og udveksler erfaringer om, hvordan vi bedst hjælper dem i gang med et trygt liv i Danmark.

Det sker 27. november kl. 10-17 på Brogården i Middelfart. Der er tilmelding til kursus@drk.dk senest den 25. oktober. Har du spørgsmål til dagen, kontakt Anne Sofie Pedersen på asp@ drk.dk eller telefon 35 25 92 19.

En lille kiste i Congo …

På en støvet gade i en landsby i Congo leger børnene og er glade. De ler og vinker, når de ser en. I baggrunden dukker en gruppe mennesker op. De bærer på en lille bitte kiste. Bag kisten går en hulkende mand. Barnets far!

Der er ikke mange, der studser ved begravelsesoptoget – den slags ses alt for ofte. Men den alt for lille kiste og den ulykkelige far bag den kan ikke skjule, at alt for mange børn i Congo dør, før de er fem år gamle. De dør af malaria, tuberkulose, diarre og andre banale sygdomme. Kigger du nøjere på de glade børn, ser du det også: De lider af øjenbetændelse, indvoldsorm og fejlernæring – alt sammen noget, der kan forebygges.

Dansk Røde Kors gennemfører et sundhedsprojekt i landet. Projektet støtter opførelsen af brønde og latriner, der skal sikre rent vand og en bedre hygiejne. ”Lokalbaseret sundhed i Congo” er ét af 16 projekter under venskabsprogrammet.

PersonaleNyt Lisbeth Ott-Ebbesen er vores nye udviklingskonsulent for besøgstjenesten.

Lisbeth kommer fra et job i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun var organisationskonsulent i frivilligafdelingen.

Hun kommer med en solid erfaring inden for udvikling af områder, hvor frivillige er eksperterne, og hun er den, der støtter og vejleder i udviklingsprocesserne. Hun lægger også vægt på den daglige drift, så det frivillige arbejde har gennemskuelige, kendte og gode rammer. Lisbeth tror på udvikling gennem kompetenceudvikling og underviser gerne. Hun er uddannet konfliktmægler og arbejder med konstruktiv håndtering af konflikter som sit frivillige arbejde. ”Jeg vil bruge den første tid til at besøge afdelinger rundt om i landet og senere hen forestå udviklingen af besøgstjenesten, når jeg er blevet lidt klogere på arbejdet i Dansk Røde Kors”, fortæller Lisbeth.

Koordinator Ulla Sthen Hansen ush@drk.dk

Sektionschef Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk

Støt et venskabsprojekt

Del din historie med os

Ønsker din afdeling at støtte et eller flere projekter i Afrika, Asien, Mellemøsten eller Østeuropa, så kontakt Maria Gullestrup på tlf.

35 25 93 74 eller mag@drk.dk. Du kan også læse om projekterne på frivilligportalen.

Vi hører rigtig gerne fra dig, hvis du har en historie, en betragtning, en oplevelse eller måske et billede fra dit frivillige arbejde, som du har lyst til at dele med andre i Røde Kors.

Send materialet til ush@drk.dk. Vi forbeholder os ret til at redigere og forkorte.

32 Aktiviteter ASYL

16-årige Feraidoon Rezai flygtede fra Afghanistan og endte i Danmark. Lis Nørbo er repræsentant for Feraidoon og hjælper ham med problemer, som han eventuelt møder i Danmark.

ASYL

FOTO: Privat

Nyheder og vigtige begivenheder

Frivillige strømmer til for at støtte de unge uledsagede asylansøgere Mange af de unge asylansøgere, der bor på nyåbnede børnecentre i Jylland, får nu personlig støtte og vejledning fra frivillige. De frivillige fungerer som asylansøgernes personlige repræsentanter og har løbende meldt sig, siden de tre børnecentre fik beboere hen over vinteren. Omkring 30 personer er allerede startet som personlige repræsentanter for de børn og unge, der bor på de nye centre i henholdsvis Thy, Grindsted og Jelling. I Thy er lokalbefolkningen ivrig efter at hjælpe med at varetage de mindreårige asylansøgeres rettigheder og trivsel. ”Børnene har et fantastisk ry, de er velsete, og de er blevet godt modtaget.

Man er bevidst om, at det er drenge, som har meget strenge odds imod sig.

Derfor er folk åbne over for at hjælpe,”

forklarer Bodil Hiligsøe, som er formand for Dansk Røde Kors’ lokalafdeling Thy. Afdelingen kan tage en del ære for, at så mange mødte op til Asylafdelingens informationsmøde på Vestervig Kro den 15. Juni. I samarbejde med Asylafdelingen har lokalafdelingen i Thy gjort opmærksom på, at de unge asylansøgere har brug for personlige repræsentanter, der kan hjælpe dem på vej gennem asylsystemet.

Frivillig hjælp i hele landet Ikke bare i Jylland blomstrer Dansk Røde Kors’ repræsentantordning. Over hele landet stiger antallet af frivillige repræsentanter. ”Det er rigtig rart at opleve, at så mange har mod på at påtage sig denne opgave, som kan være tung, men bestemt også givende for begge parter. Når det er finest, får den

frivillige et unikt indblik i en anden kultur, og den unge asylansøger får den støtte og omsorg, der er nødvendig i en svær situation,” fortæller Karen-Inger Thorsen, der er projekt- og frivilligchef i Dansk Røde Kors’ asylafdeling.

I løbet af vinteren åbnede tre nye børnecentre i Jylland for at modtage mindreårige asylansøgere, der primært kommer fra Afghanistan. Både på centret i Grindsted og på Center Sandved ved Jelling er der plads til 40 børn og unge. I Thy har man modtaget 90 unge asylansøgere, og det oprindelige børnecenter i Vestervig er blevet udvidet med endnu et center ved Agger. Det er især drenge under 18 år, der bor på de nye centre.

Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.:3527 9702

FAKTA

Hvad er en repræsentant?: • Alle børn og unge får tilbudt en repræsentant, når de søger asyl uden deres forældre.

Repræsentanten varetager de mindreåriges rettigheder og trivsel, mens asylsagen behandles.

• Vil du være repræsentant? Kontakt Niels S. Christiansen, nch@redcross.dk

Centre for uledsagede mindreårige asylansøgere I denne måned åbnede det nyeste børnecenter i Jægerspris. Foruden dette driver Røde Kors børnecentre i Sandvad, Grindsted, Vipperød, Sjælsmark og Gribskov. Herudover driver Thisted Kommune to børnecentre. Der bor i dag 394 uledsagede mindreårige på de otte centre.

33 Aktiviteter KOMMUNIKATION

3. oktober vil vi samle alle kræfterne. Vi glæder os til en rigtig god Røde KorsIndsamling.

KOMMUNIKATION FOTO: Tomas Bertelsen

Nyheder og vigtige begivenheder

Ønskes: flere indsamlere!

Med få uger tilbage til indsamlingen den 3. oktober er der fuldt tryk på alle kedler for at få skaffet de nødvendige indsamlere. I afdelingerne og på Landskontoret er der travlhed. Der er sendt breve ud, skrevet mails, hængt opslag og plakater op, der annonceres på nettet, og der ringes op til bidragsydere og tidligere indsamlere.

Derudover er genindspilningen af Nannas Afrika-sang på gaden med en flot musikvideo og en cd, der opfordrer alle til at samle ind den 3. oktober. Hvis du har brug for ekstra materiale om videoen, kan du kontakte Tine Brendstrup på tbr@drk.dk.

Men der er stadig mange ting, vi skal gøre. Du kan hjælpe med at sprede budskabet og opfordre familie og venner til at give to-tre timer af deres tid som indsamler.

Klub 100 Klub 100 er Røde Kors’ kendis-klub, der arbejder for at samle penge ind til vores arbejde.

2. juli var Klub 100 på Roskilde Festivalen.

Dagen resulterede i 352.255 kr. til Røde Kors og samtidig en god og festlig dag med Master Fatman som en meget veloplagt auktionarius.

Skolestafetten hedder nu Go Collect Kampagnen over for gymnasierne har i år fået nyt navn og hedder nu "Go Collect". Hovedpræmien i år er en koncert med det danske band Kashmir til det gymnasium, der stiller med flest indsamlere. Derudover kan den elev, der samler flest indsamlere, vinde et højskoleophold til en værdi af 20.000 kr. Kampagnen kører på Facebook og på www.go-collect.dk.

”Verdens Bedste Nyheder” NGO-forum arrangerer kampagnen “Verdens Bedste Nyheder” fra den 17. august til 10. september i år.

Kampagnens mål er at fortælle danskerne, at kampen mod verdens nød og fattigdom allerede har hjulpet meget mere, end de fleste tror.

Kampagnens største aktivitet vil være

uddeling af morgenbrød den 10. september mellem kl. 7-9. Vil du være en del af kampagnen, kan du kontakte Kirsten Marie Kristensen på kmk@drk.dk.

Nyheder i Trykmaskinen Trykmaskinen (Røde Kors’ portal for egenproduktion af foldere og andre materialer) er blevet opdateret med nye emner. Der ligger nu to foldere klar vedr. tryghedsopkald – én, der fortæller om aktiviteten, og én, der kan bruges til at rekruttere frivillige.

Der er også kommet en skabelon for takke-diplomer, hvis en virksomhed har gjort en særlig indsats, som virksomheden bør takkes for.

Kommunikationschef Tina Donnerborg tid@drk.dk

Hvor meget rent vand kan du samle til Afrika?

Et nyt spil til mobiltelefonen gør dig klogere på vandmangel og giver dig mulighed for at hjælpe med at skaffe rent vand ved at donere 50 kr. Hent spillet på www.drk.dk/afrikamanglervand

34 Aktiviteter KURSER

KURSER

FOTO: Johanne Brix Jensen

Bente Siig Hansen (tv.) fra Nørre-Djurs og Bente Johansen fra Horsens "knytter bånd" på Formandskurset i maj. Som deltager på et af Røde Kors’ kurser møder du andre frivillige og har god tid til erfaringsudveksling på tværs af landet, på tværs af lokalafdelinger.

Kurser i oktober og november

Røde Kors’ foredragsholdere Få øget viden om Røde Kors’ internationale arbejde, og invitér en af Dansk Røde Kors' 100 frivillige foredragsholdere ud, og fortæl om den seneste katastrofe på Haiti, om hjælpearbejdet i Afghanistan eller sundhedsarbejdet i Afrika. Foredragsholderne kommer gratis ud og holder foredrag, de skal bare have transporten dækket. Bestil foredragsholderoversigten hos Maria Gullestrup på mail: mag@drk.dk eller telefon: 35 25 93 74.

Leder i Røde Kors Dette kursus er tænkt som et væsentligt supplement til det daglige praktiske ledelsesarbejde.

Det samler ledere fra alle aktiviteter og giver grobund for en fælles Røde Kors-identitet og en oplevelse af, at vi trods forskelligheder arbejder frivilligt i samme organisation. Weekenden igennem drøfter vi holdninger og idéer til ledelse af frivillige, samtidig med FAKTA at du bliver mere bekendt med lederens opgaver og grundlag for ledelse i organisationen. Du får mulighed for at arbejde med dine egne ledelsesopgaver i afdelingen, og du bliver præsenteret for et coachingtilbud, som du har mulighed for at benytte dig af, når du igen kommer hjem i lokalafdelingen.

Tid: 30.-31. oktober Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 24. september

Tid: 21. november, 10-16 Sted: Brogården, Middelfart Tilmeldingsfrist: 22. oktober

Sociale aktiviteter: Årsmøde

Integration: Temadag om unge flygtninge

Årsmødet for aktivitetsledere i de sociale aktiviteter er dagen, hvor vi ser tilbage på året, der gik, og fremad mod nye udfordringer og møder mellem mennesker. I anledning af det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom vil den røde tråd i år være fattigdom i Danmark. Spændende oplæg vil belyse emnet fra forskellige vinkler. Igen i år vil deltagerne få lejlighed til at mødes med aktivitetsledere fra egen aktivitet, udveksle erfaringer og få ny viden.

Tid: 20. november, 9.30-17 Sted: Brogården, Middelfart Tilmeldingsfrist: 15. oktober

Kvindenetværk: Temadag Temadagen for alle frivillige i kvindenetværket kommer i år til at omhandle psykoedukation som metode. Medarbejdere fra Dansk Røde Kors’ asylafdeling kommer og fortæller om metoden, som de har arbejdet med i projekter for kvinder og børn i familier med krigstraumer. Der kan drages paralleller til kvinderne og børnene i kvindenetværket, og konkrete og håndgribelige redskaber bliver præsenteret.

Vi inviterer sammen med Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk og Ungdommens Røde Kors til en temadag om unge flygtninge. Der er lagt op til en inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på de unge flygtninges særlige behov og ressourcer. Mødet er landsdækkende og for dig, der enten allerede arbejder med de unge flygtninge eller gerne vil i gang med dem. Vi mødes og udveksler erfaringer om, hvordan vi bedst hjælper dem i gang med et trygt liv i Danmark.

Hvis du vil vide mere om arbejdet med uledsagede unge flygtninge, kontakt projektleder Anne Sofie Pedersen på mail: asp@drk.dk eller telefon: 35 25 92 19.

Tid: 27. november, 10-17 Sted: Brogården, Middelfart Tilmeldingsfrist: 25. oktober

Førstehjælp: ERC’ standardkursus i HLR/AED På kurset gennemgås Hjerte-LungeRedning inkl. brug af hjertestarter efter det Europæiske Råds anvisninger.

35 Aktiviteter KURSER

Kurset er meget inspirerende og har en høj pædagogisk standard. Kurset er for førstehjælpsinstruktører i Dansk Røde Kors.

Tid: 27. november, 9-17 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 22. oktober

kurser eller andre værktøjer, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra jer.

Tid: 9.-10. oktober Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 3. september

Samaritter: Årsmøde

Efterårskatalog fra Center for frivilligt socialt arbejde ude i august: Skynd jer, der er rift om pladserne!

Førstehjælp: Vedligeholdelse for instruktører Vedligeholdelse hvert femte år er obligatorisk, hvis instruktøren vil opretholde sin instruktørstatus.

På www.DRKnet.dk kan du tjekke, om du skal på vedligeholdelse i år. Du skal tilmelde dig på det link, der findes på spørgeskemaet. Spørgeskema skal udfyldes og indsendes til Ann Hiort Madsen, Blegdamsvej 27, postboks 2600, 2100 Kbh Ø.

Tid: 23. oktober, 9-17 Sted: Severin, Middelfart Tid: 13. november, 9-17 Sted: Blegdamsvej 27, Kbh. Ø.

Tid: 2. december, 9-17 Sted: Blegdamsvej 27, Kbh. Ø

Førstehjælp: Årsmøde Røde Kors´ førstehjælpsvirksomhed har fået en ny strategi. På årsmødet for aktivitetsledere for førstehjælp præsenteres de foreløbige idéer og resultater for en kommende handleplan for området. Herunder status for den fælles centrale kursusportal, forventningsafklaring til aktivitetslederrollen og instruktørerne i fremtiden samt debat om, hvordan vi igangsætter ikkekommercielle førstehjælpsaktiviteter såsom ”Sundhed i gaden”.

Der vil desuden være plads til erfaringsudveksling.

Målgruppen er fungerende aktivitetsledere og regionsinstruktører samt kursuskoordinatorer. Formålet er, at ledere af og undervisere i aktiviteten mødes for drøftelser af mere overordnet karakter, for hele aktiviteten. Der kan være særlige temaer eller emner på dagsordenen, sammensat efter ønsker og behov. Der veksles mellem orientering, oplæg, diskussion, gruppearbejde, plenum, mv. Årsmødet afholdes af Landskontoret og varer 1 ½ dag med kursusstart lørdag og afslutning søndag formiddag.

Tid: 13.-14. november Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 8. oktober

Samaritter: Vagtkoordinatorkursus

Har du brug for inspiration i dit arbejde som frivillig, kan du komme på kursus gennem Center for frivilligt socialt arbejde. Aktiviteterne er gratis for frivillige på det sociale eller sundhedsmæssige område. Det nye kursuskatalog udkommer i uge 31 og kan downloades på centrets hjemmeside www.frivillighed.dk . Ønsker du at modtage kataloget, så skriv til kursussekretær Mie Brink Hansen på mail: mbh@frivillighed.dk – husk at oplyse navn, adresse, organisation og antal eksemplarer, du ønsker at modtage.

Tilmelding til kurser E-mail: kursus@drk.dk eller 35 25 93 83

Målgruppen er vagtkoordinatorer for samariteraktiviteten. Formålet er at styrke vagtkoordinatorens indsigt i og forståelse for funktionens opgavevaretagelse og -løsning ved at drøfte og arbejde med vekslende relevante emner som f.eks. kontakten til rekvirenter og pr-arbejde. Kurset afholdes af Landskontoret og varer 1 ½ dag med kursusstart lørdag og afslutning søndag formiddag.

Tid: 27.-28. november Sted: Byggecentrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 22. oktober

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 35 25 93 39 jbj@drk.dk

Gode historier eller nye idéer?

Har du en god historie fra et kursus eller en aktivitet i lokalafdelingen, hvor I har lært nyt, vil vi gerne modtage indlæg. Og har du idéer eller ønsker til

Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 35 25 93 83 mnk@drk.dk

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

"

FOTO: michelle tubæk gram

Jeg tror, jeg græd en hel dag, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne smile mere.

En positiv overlever Margit Udsen har haft kræft i 19 år, men er på vej ud at spille golf, da formand for Give-afdelingen, Jonna Madsen, ringer på døren med månedens buket. ”Neeej, tusind tak, er det til mig?”

Siden 2006 har Margit fået kemobehandling, og den intensive kur har fået hendes kæbe til at hænge i den ene side, men det forhindrer hende ikke i at sprudle. ”Vinteren har været hård ved mig, så mine golfslag er blevet lidt kortere,” griner hun.

Indstilleren fortæller, at den

56-årige Margit med ukueligt gåpåmod og entusiasme har startet besøgstjeneste op på sygehuset og i øjeblikket er ved at få en vågetjeneste til at køre. Desuden lader hun samaritterne holde møde i sin kælder.

Hemmeligheden er en medfødt evne til at tænke positivt, mener Margit. ”Jeg tror, jeg græd en hel dag, da jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne smile mere,” siger hun. ”Men jeg har bestemt mig for, at jeg skal have noget ud af livet, når jeg nu får lov at overleve.”

Hvem skal have den næste buket?

Margit Udsen var indstillet af Vita Hyldgård på vegne af hele afdelingen i Give.

Kender du én, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats?

Send dit forslag til buketten@drk.dk