Tatenda på 14 og s.4 Tendai på 12 er alene hjemme altid!
Dilemma:
Hvem vil du IKKE s.16 sende i skole? Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand
Hvor meget vand bruger du?
s.8
Juliet har hiv og drømmer om at blive læge s. 22
Dribl hen og se hvad Peter Utaka spiser for at blive sej til fodbold s. 30
r t e d nd i r u Gåer r r ne v e ? lø gad rika t på i Af are 0 sv 2 Se
s.
+ 13-årige Jonathan gør verden bedre + Er du en helt? + Chiedza læser lektier i smug
2
Jeg er alene hjemme altid s. 4. Alene hjemme altid s. 4. Storesøster og storebror sørger for alt – også vand s. 8. Jeg troede jo, at vi skulle være sammen altid s. 10.
Det er min krop s. 22. Juliet vil være læge s. 22. Hvad er hiv og aids? s. 26. Steffan SKAL spise sundt s. 28. Dribl hen og se, hvad de proffe mener om fodbold og mad s. 30.
Jeg bestemmer over mit eget liv s. 12. Chiendzaille have en uddannelse s. 12. Dilemma - hvem sender du i skole? s. 16. Find din indre helt frem s. 18. Tag en tur til Zimbabwe s. 20.
Jeg gør noget for andre s. 32. Christian pudser glorien hver tirsdag s. 32. Chengetai danser og rapper som frivillig i Zimbabwe Røde Kors s. 36. Er du en helt? s. 38. Interview med Jonathan Furbo s. 39
actAFRIKA Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning. Det er målrettet 5.-6. klasse. Materialet er gratis, du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors. Redaktionen er afsluttet april 2010. Udgivet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida og Undervisningsministeriets Tips- og lottomidler. Redaktion: Line Rønnow (ansv.), Maria Amrani, Ilse Lærke Kristensen, Kirsten Marie Kristensen, Mette Stentoft, Lene Vendelbo. Pædagogisk konsulent: Henrik Elling Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank. Layout: DR Design. Tryk: Handy-Print A/S. Forsidefoto: Tomas Bertelsen.
Tak for bidrag til materialet til alle nævnte undervejs samt: Andy Grysbæk – Aids-Fondet, Annelene Højvang Larsen, Dorthe Korshøj – Børns vilkår, Tinne Laursen – Århus Universitetshospital. Tak for gode råd og sparring til: Viggo Aalbæk, Emil Bertelsen, Erik Rønnow, Jens Bregnhøj og 5. klasse på Busses skole (2009-10), Sune Gylling Æbelø. © Dansk Røde Kors 2010 1. udgave, 1. oplag: 10.000 ISBN: 978-87-92283-23-8 Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 KBH Ø Telefon: + 45 35 25 92 00 skoletjenesten@drk.dk www.drk.dk/skole
actAFRIKA er taget til
Zimbabwe. Et af Afrikas 53 lande. Her besøger vi børn, der skaber en bedre fremtid for sig selv. actAFRIKA sætter fokus på de handlemuligheder, børn i Zimbabwe har, og på hvad du kan gøre hjemme i Danmark.
3
Jeg bestemmer over mit eget liv Selv om du er barn, så har du faktisk ret til en hel masse – for eksempel at gå i skole. Det gælder også børn i Afrika. Mød Chiedza, der VIL have en uddannelse, og bestem selv, hvem der skal gå i skole.
Jeg gør noget for andre Vil du være en superhelt eller bare gøre andre glade? Mød to, der gør noget for andre: Christian, der er frivillig i en lektiecafe på Nørrebro i København og Chengetai, der er frivillig på et ungdomscenter i Zimbabwe.
Jeg er alene hjemme altid Hvordan klarer man sig selv, når ens forældre er døde? Mød Tendai og Tatenda fra Zimbabwe, der bor helt alene i det hus, de har arvet efter deres mor. Mød også danske Frederikke, der har mistet sin far.
Vidste du at …
Zimbabwe • har cirka 11 millioner indbyggere – i Danmark er vi omkring halvt så mange? • er ni gange større end Danmark? • har en dagtemperatur ned til 12 grader om vinteren og op til omkring 40 grader om sommeren? • ligger lige ved siden af Sydafrika?
Det er min krop At få hiv ændrer dit liv – læs hvad det betyder for Juliet i Zimbabwe og Steffan i Silkeborg. Læs også om, hvordan du passer på din krop, så du får et godt liv.
4
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
Tendai og Tatenda Kagandes mor døde for to år siden. Dengang var de to søskende 12 og 14 år. I dag bor de alene. Deres far er nemlig også død, og de kan næsten ikke huske ham. Tendai og Tatenda klarer alt selv lige fra rengøring til madlavning. De savner deres mor meget. Men de er gode til at klare sig selv.
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
5
BLÅ BOG Tatenda Kagande
BLÅ BOG Tendai Kagande Alder: 14 år Yndlingsfag: Shona (det lokale sprog) Hadefag: Matematik Livret: Bananer, men det får jeg kun én gang om måneden Bedste veninde: Esnath Bedste øjeblik: Da jeg var ni år og fik en blå skoletaske af min mor Fremtid: Jeg bor sammen med min bror og er stewardesse
Alder: 16 år Yndlingsfag: Regnskab Hadefag: Historie Livret: Sadza med oksekød (sadza er lavet af majsmel og minder om kartoffelmos) Bedste ven: Ricardo Bedste øjeblik: Da jeg bestod 7. klasse Fremtid: Jeg bor sammen med min søster og er revisor
Foto: Tomas Bertelsen
6
JEG ER ALENE HJEMME ALTID Foto: Tomas Bertelsen
1. Yndlingsserien er i fjerneren Det er ved at blive mørkt i millionbyen Chitungwiza. Klokken er halv syv og 14-årige Tendai sidder klar foran fjernsynet hos sin bedste veninde Esnath. Sammen ser de tvserien ”Studio 263” og drømmer om et andet liv. Tendai vil gerne være stewardesse på et fly.
”Jeg kunne flyve til Botswana, Sydafrika eller måske helt til Danmark,” smiler 14-årige Tendai.
2. Tatenda og Tendai er voksne børn Tatenda er 16 år og smiler ikke så meget som søsteren. Børnenes mor døde for to år siden, og det har været hårdt at være den ældste i en familie, der kun består af ham og søsteren. Tatenda ved godt, de er heldige. De har nemlig arvet forældrenes hus. Alligevel bliver han meget ked af det, når han fortæller om sin mor. For det er svært at være alene hjemme altid. Tatenda og Tendai skal selv stå op om morgenen og gå de fem kilometer i skole. Og så er der alt det andet.
”Jeg tror mig og Tatenda kommer til at bo her altid, selv om det ikke er så godt, at det regner ned gennem et hul i taget og helt ned i vores soveværelse.”
Tatenda og Tendai er ikke de eneste forældreløse 1 million børn i Zimbabwe er forældreløse. Enten er deres mor eller far død af aids. Nogle af børnene har mistet begge deres forældre. 3000 danskere støtter 53.000 forældreløse børn i Zimbabwe gennem Dansk Røde Kors. Børnene får mad, medicin og skolepenge.
Børnene lejer to af husets andre værelser ud og får på den måde lidt penge, som de blandt andet køber bøger for. Tatenda er rigtig stolt af reolen i stuen med de slidte skolebøger. Han kan godt lide at læse, men synes, det allerbedste fag i skolen er regnskab.
Læs mere på: www.barnelandet.dk
”Jeg drømmer om at blive revisor ligesom min fætter.”
Loveness passer på børnene Tatenda og Tendai får tit besøg af en frivillig fra Røde Kors, som hedder Loveness Samugadza. Hun hjælper dem med praktiske ting, og så kan de snakke med hende, hvis de er kede af det.
Illustration: Tintank
”Vi lærte at lave mad, vaske op og vaske tøj af vores mor. Men det kan være lidt svært at vaske tøj, for nogle gange er det meget beskidt,” fortæller Tendai, der bedst kan lide at lave mad.
3. Vil bo sammen altid
Test dig selv: Hvor længe kan du være alene hjemme? www.drk.dk/skole/afrika
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
7
HUSK: Jeg elsker dig! Hvis en far eller mor bliver syg af aids i Zimbabwe, foreslår Røde Kors dem at lave en særlig bog. I huskebogen er der masser af billeder af familien og breve med kærlige hilsner fra forældrene. Der er også opskrifter på gryderetter og anden praktisk viden, som kan være god at have, når man står alene tilbage som 12-årig.
Tendai og Tatendas mor skrev i sit testamente, at de skulle have huset. Derfor har børnene et sted at bo i dag.
8
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
Elizabeth på 18 år og Joas på 16 år tager sig af deres små søskende, men de har også planer for fremtiden. Elizabeth drømmer om at få sin egen butik. Joas drømmer om at blive læge.
Foto: Tomas Bertelsen
Storesøster og storebror sørger for alt – også vand Der er ingen vandhane, ingen penge til en flaske kildevand og heller ikke nogen voksne, der hjælper. Velkommen til familien Bhawas liv. Familien består af fem børn, som selv henter vand fra brønden og går de tre kilometer ned til floden for at vaske tøj og tage et bad. Moses på syv år gnubber sine våde hænder mod hinanden. Han har lige taget et stykke af den lysegrønne sæbe og skal til at skrubbe sin krop. Han pjatter med sine større brødre. Det er dejligt at være i vandet, for det er over 40 grader varmt oppe på land, og børnene er gået tre kilometer for at komme ned til floden. Lidt derfra står storesøsteren Elizabeth på 18 og storebror Joas på 16 og vasker familiens tøj i flodvandet. De er nødt til at bøje sig ned; der er ikke meget vand i floden, for det er længe siden, at det har regnet. Elizabeth og Joas fungerer som mor og far for familien. Det har de gjort de sidste tre år. Dengang døde deres forældre nemlig. ”Piiiiiiiiiiiifffttt” lyder det pludselig. Det er storesøster Elizabeth, der pifter. Drengene skyller det sidste sæbe af sig og løber hen til søsteren, hvor de afleverer deres beskidte tøj, som nu også bliver skrubbet. Drengenes hud tørrer hurtigt i varmen. Og de hygger sig, mens tøjet tørrer på klippen bagved.
Hvert femte barn drikker snavset vand Over 1 milliard mennesker i verdens fattigste lande har ikke adgang til rent vand. Over halvdelen bor i Afrika syd for ørkenen Sahara i lande som Zimbabwe. Mange af dem er børn – faktisk er hvert femte barn i verden nødt til at drikke snavset vand. Det kan man få så dårlig mave – diarre – af, at man dør. Diarre dræber 1,8 millioner mennesker hvert år. Kilde: WHO
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
Så meget vand bruger du om dagen:
9
Så lidt kunne du nøjes med:
Det får familien Bhawa af Røde Kors • • • •
Sådan vasker man tøj uden en vaskemaskine:
Skoleuniformer (som man skal have på i Zimbabwe) Mad Køkkenhave og såsæd til markerne Sæbe og vaseline (som de bruger i stedet for creme)
www.drk.dk/skole/afrika
Foto: Tomas
Bertelsen
FN vil give flere rent vand
Vidste du at … En hel afrikansk familie i gennemsnit bruger omkring 18 liter vand om dagen. Kilde: Water.org
, Moses (7) og Passmore (12) s r i floden, men Aron (10) bade tøj. skende vasker deres store sø
Måske har du hørt om 2015-målene? I år 2000 blev 189 lande enige om otte ting, man skulle gøre for at verden blev bedre at leve i – især for de fattigste mennesker. Danmark skrev også under på, at flere i verden skal kunne drikke rent vand i 2015, og at alle børn skal gå i skole. Læs mere på: www.u-web.dk
1.2 rder a i l l i m går r e k s e menn ttet bag ile på to træ et Kilde:
WHO
10
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
”Jeg troede jo, at vi skulle være sammen altid” Frederikke Falbe-Hansen er 13 år. For lidt over et år siden døde hendes far. Det kom helt pludseligt. 1. Min far er død Frederikke sidder på sengen på sit værelse i Lyngby ved København. Rihanna kigger ned fra en plakat på væggen. Frederikke begynder at fortælle om, hvordan det er at have en far, der er død.
”Min far havde været gift to gange før, så jeg havde tit spurgt ham og min mor, om de også en dag skulle skilles? Og altid fået svaret: Nej, vi skal være sammen altid. Men det skulle vi så ikke.”
Kan du vælge din egen familie? Hvis din far dør, så er det en god idé at snakke om, hvem du gerne vil bo hos, hvis din mor også dør. Hvis du for eksempel er helt vild med din moster, så kan I aftale med din moster, at du skal bo hos hende. Det kan I skrive ned i et børnetestamente. Kilde: Børns Vilkår
2. Skal lave mad og passe lillesøster Frederikke bor nu alene sammen med sin mor og lillesøster på ni år.
”Vi er blevet sådan en lille pigefamilie, der drikker kakao og spiller kort.” Frederikke har også fået flere pligter. Hun laver mad hver mandag. Og hun skal passe sin lillesøster, når moren skal noget. Det er ikke kun Frederikke, der har fået nye opgaver. Moren har brugt familiens boremaskine mange gange, siden faren døde. Lejligheden er helt lavet om, og Frederikke har fået sit eget værelse, og det nyder hun. Frederikke smiler og fortæller, at hun synes, at hendes mor har været ret sej. ”Men det ser nu lidt sjovt ud, når hun står med en kæmpestor boremaskine.”
kede af det. Lillesøsteren på ni, Josefine, havde svært ved at forstå, at de ikke kunne være lidt glade – bare en gang imellem. Men der var hele tiden ting, der mindede om faren. Hans røde varevogn stod på parkeringspladsen uden for lejligheden i et halvt år, inden den blev solgt. ”Jeg fik et sug i maven hver gang, jeg så den.” Frederikke og faren kørte tit i bilen sammen, fordi faren var sælger. ”Sommeren før han døde, var vi også taget til Sverige sammen – bare Josefine, mig og far. Det var rigtig hyggeligt, vi spiste masser af slik, slog telt op, lavede bål. Han var meget spejderagtig.”
4. ”Jeg er ikke den eneste, der har mistet en far eller mor” Frederikke gik i en sorggruppe efter farens død. Her mødte hun andre børn, der også havde mistet en far eller en mor. I sorggruppen snakkede de om, hvordan de havde det.
”Jeg fandt ud af, at det ikke er unormalt, og at det sker for ret mange – også sådan en som mig, som ikke havde haft det svært før og har haft en dejlig barndom. Og i dag har jeg tilgivet ham.”
3. ”Hvordan kunne han forlade os?” Frederikkes far begik selvmord. Det var længe svært for Frederikke at forstå, at han kunne finde på det.
”Tænkte han kun på sig selv? Hvordan kunne han forlade så mange mennesker, der holdt af ham?” I et halvt år efter hans død, var Frederikke og hendes mor meget
Foto: Tomas Bertelsen
JEG ER ALENE HJEMME ALTID
11
BLÅ BOG Frederikke Falbe-Hansen Alder: 13 år Klasse: 6.a Yndlingsfag: Idræt Hadefag: Kristendom Lytter til: Rihanna Ser: Angel A (fransk film) Læser: Bente Clod ”Englekraft” Bedste ven: Jeg har rigtigt mange gode venner og veninder. Bedste øjeblik: Et par måneder før min far døde, var vi på messe i Tappehallerne. Det var rigtigt dejligt. Fremtid: Måske advokat
Foto: Tomas Bertelsen
17.720 danske børn under 18 år har mistet én eller begge forældre.
Langt de fleste har stadig både deres mor og far, når de selv bliver voksne. Der er dog nogle, som mister deres forældre, mens de er børn. Det sker hver dag for seks børn i Danmark. Der er flere børn, der mister en far
end en mor. I 2008 var der 1636 børn, der mistede en far. 817 børn mistede en mor, og tre børn mistede begge forældre. Kilde: Danmarks Statistik
Chiedza er vokset op hos sin onkel. Han syntes ikke, at Chiedza skulle bruge tid på skole og lektier. Men Chiedza VILLE have en uddannelse. Derfor var hun nogle gange nødt til at læse lektier i måneskin.
13
Foto: Tomas Bertelsen
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
Verdenserklæ ringen om m enneskerettighederne b lev vedtaget i FN i 1948. Her står bla ndt andet, a t alle menne sker har ret til skole. Se m ere på: www.m enneskeret.d
k
BLÅ BOG Navn: Chiedza Mavis Chakawanei Alder: 21 år Familie: To søstre, forældrene er døde Fremtid: En uddannelse, så hun kan tjene penge
tioner. ede Na n e r o F rge for for er at sø rdens FN står N F d e tm m ve Formåle g fred imelle i verden ed o lande sikkerh en alle t s æ f FN. N lande. medlemmer a er
r en e t e D ret e k s e menn skole i at gå Kilde:
o
Unesc
14
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
Chiedza sammen med sine to søstre Tendai Agnes (14) og Nyarai Martha (19).
1. Har du pligter? Chiedza havde mange
Illustration: Tintank
Hente brænde fem kilometer væk. Passe køkkenhave. Sørge for mad til de mindre søstre. Sælge tomater og løg. Pligterne var uendelige, og Chiedza kunne ikke sige nej til sin onkel. Han bestemte over hende og de to mindre søstre, efter at pigernes forældre døde af aids. Onklen havde ikke selv en uddannelse, og han syntes, at pigerne skulle arbejde i hjemmet. Men Chiedza ville have en uddannelse! Og derfor læste hun lektier, hver gang hun havde mulighed for det. En dag blev onklen så sur, at han skruede pæren ud af lampen på værelset for at undgå, at pigerne brugte tid på lektier. Derfor sad Chiedza af og til om natten og læste i måneskinnet. Andre gange stod hun op klokken seks, så hun kunne nå at læse lektier, inden onklen vågnede klokken ti og satte hende til at lave mad og gøre rent.
med ståltråd om skoene for at holde sammen på dem. Dengang var der ikke noget Røde Kors, der hjalp, men alligevel klarede han sig godt,” fortæller 21-årige Chiedza, som efter morens død skulle passe sine søstre, selv om hun kun var 13 år på det tidspunkt.
2. Chiedza blev voksen som 13-årig Pigernes far døde allerede, da Chiedza var syv år. Han underviste i fysik på universitetet. ”Min far er en stor inspiration for mig. Han kom selv fra en fattig familie. Da han var barn, gik han i skole
”Jeg får styrke fra mine søstre. De ser op til mig.” ”Derfor fortæller jeg dem ikke, at jeg er ked af det, eller hvor meget jeg savner vores forældre. Jeg ved, at hvis jeg mister håbet, vil de også miste håbet,” fortæller Chiedza og kan ikke lade være med at græde.
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
15
3. Chiedza vil hjælpe andre forældreløse
Foto: Tomas Bertelsen
I dag bor 21-årige Chiedza og hendes to søstre på 19 og 14 år alene. Selv om det har været svært at få lov til at gå i skole, så er Chiedza nu kommet så langt, at hun skal starte på universitetet. Her har hun valgt at læse et af de sværeste fag; forsikringsvidenskab. Bagefter kan hun udregne ting for banker og forsikringsselskaber. Chiedza har valgt faget, fordi der kun er ganske få i landet, der har uddannelsen. Så er hun sikker på at få et job. For det er ikke kun for sin egen skyld, at hun tager en uddannelse.
Hvis du hader at gå i skole … … så skal du flytte til Afghanistan, hvis du er pige. Her er det kun hver femte pige, der kommer i skole og får lært at læse. Drengene skal tage til Mali, som ligger i Afrika. Her er det kun hver tredje dreng, der går i skole.
”Jeg er forældreløs. Med en uddannelse har jeg mulighed for at hjælpe mine søstre og andre forældreløse.”
Kilde: Unesco
Vidste du at… For 11 år siden var der 105 millioner børn i verden, der ikke gik i skole. Nu er der kun 72 millioner. 32 millioner af dem bor i et afrikansk land syd for ørkenen Sahara. Her ligger blandt andet Zimbabwe. Kilde: Unesco
Foto: Tomas Bertelsen
Chiedza sammen med sine forældre. Faren var fysiklærer på universitetet.
mer m ø r D tet: t e n r te rnetom in
t inte rig se at det er ld a r ide, za ha Chied har fået at v finde svar n kan tisk, tet. Hu , hvor man fantas lt d e e h t r s de et . Det ly es hun. på alt syn
16
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
Hvem sender du i skole?
Byen findes ikke, men d ilemmaet e kelighed i m r virange lande , hvor det ik almindelig t, at alle bø k e er rn går i sko meste, ford le. For det i de ikke ha r råd...
Du bor i byen Bulanayi. Der er kun én skole, og I er 51 elever i klassen. Du og mange af dine skolekammerater er så fattige, at I ikke kan betale skolepenge. Hvis I ikke betaler, bliver I smidt ud. Skolen har to fripladser. Din lærer er helt ny. Derfor har han bedt dig vælge de to elever, som kan få dem. Hvem vil du vælge?
Dilemma
Solomon: Dig selv: Illustration: Tintank
William: Hans far ejer byens købmand. Din far sender dig af og til hen til butikken for at købe ind. Tit har I ikke penge nok, men så giver Williams far dig altid lov til at vente med at betale.
Du bor langt ude på landet sammen med din far og dine to storebrødre. Dine brødre går ikke i skole, men hjælper jeres far med at dyrke jorden. I har ikke nogen maskiner, så I kan kun dyrke lige præcis nok til, at I kan spise to gange om dagen.
Han er din bedste ven, men du ser ikke så meget til ham, efter hans mor døde af aids for et år siden. Han har tit travlt med at passe sine to mindre brødre. Det er heller ikke hver dag, han kommer i skole.
PSSST! Hvis man har hiv, kan man få medicin og leve et nærmest almindeligt liv i 40 år, hvis man altså får nok mad.
PS: I Afrika er det smart at give pigerne en uddannelse. Det er et skridt ud af fattigdommen. Så kan pigerne nemlig læse og eksempelvis tage stilling til, hvad de skal gøre, når nogen i familien er syge. Når en pige bliver voksen og selv får børn, er der også en større chance for, at hun sender sine egne børn i skole, hvis hun selv har gået i skole.
Lovemore:
Annah:
Han er klassens dygtigste dreng. Han læser altid – selv i frikvarteret. Lovemore har været meget syg. Han har hiv, men nu får han medicin mod sygdommen.
Hun bor sammen med sin tante, som synes, at hun altid skal gøre rent og lave mad. Der går rygter om, at hun tænder bål om natten for i smug at læse lektier.
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
17
Foto: Tomas Bertelsen
Tatendas penalhus med skoleskema.
Friplads betyder, at du ikke skal betale for at gå i skole.
Du koster
65.000 kr.
om året
I Danmark koster det cirka 65.000 kr. om året at sende et barn i skole (kilde: Foreningen Skolelederne). I Zimbabwe kan et barn gå i skole i et helt år for 350 kr. Oven i det kommer skoleuniform, blyanter og skolegrej. I alt koster det omkring 500 kr. at sende et barn i skole i Zimbabwe.
Foto: Tomas Bertelsen
Foto: Tomas Ber telsen
Vidste du at … Næsten alle børn i Zimbabwe starter i skole? Men der er mange, der stopper efter nogle år, og det er kun fire ud af ti, som fortsætter efter 7. klasse. Kilde: Unesco
n verde ner i skrive. o i l l i 880 m læse og ing 50 kke omkr et. kan i koste re dem d , e l l i v b æ Det r. at l t belø rder k re end de uger a i l l i m r d r min opa b Det e folk i Eur t år. som å is på e p icef : Un
Kilde
Foto: Tomas Bertelsen
Find din indre helt frem!
BLÅ BOG Maxwell Nyoni
Har du helt styr på, hvad du er god til, og hvad du skal lave, når du går ud af folkeskolen? Det har Maxwell fra Zimbabwe. Han er en rigtig god ven og skal køre lastbil, når han bliver voksen.
Alder: 12 år Fritid: Fodbold og venner Bedste øjeblik: Da jeg blev udnævnt til gruppeleder i skolen Fremtid: Vil gerne være lastbilchauffør
Foto: Tomas Bertelsen
Foto: Tomas Bertelsen
Heltearbejdet handler om at arbejde med sine mål og sine udfordringer. I en af øvelserne får en dreng bind for øjnene. Han skal prøve at nå sit mål – i øvelsen er det en kop. En af de andre unge forsøger at holde ham væk fra koppen. Senere i øvelsen får han hjælp af en af de andre unge.
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
Sådan foregår heltearbejdet … Heltearbejdet kan tage et helt år. Først finder de unge ud af, hvad deres personlige mål er. Bagefter snakker de om, hvordan de når målet. For mange af de unge er der en masse ting, der kan gå galt på vejen til målet. Nogle har for eksempel ikke råd til at gå i skole. Andre bliver slået. Og nogle bliver syge. Foto: Tomas Ber telsen
1. Skriver om helte og monstre ”Lav et portræt af dit forbillede … beskriv det bedste øjeblik i dit liv … tegn dine problemer som et uhyre …” 12-årige Maxwell Nyoni fortæller, mens han ivrigt bladrer gennem den farvestrålende bog, der ligger på hans knæ. Maxwell har selv lavet bogen, og siderne flyder over med fortællinger om helte og monstre, lykkelige øjeblikke og god energi. Hver fredag mødes Maxwell med andre unge fra byen. Alle har haft sygdommen aids tæt på. Maxwell har for eksempel mistet sin far. Sammen laver de unge rollespil og snakker om, hvordan de får det bedste ud af deres liv, selv om de oplever mange hårde ting i hverdagen. Det handler kort sagt om at turde tro på sig selv – at blive helt i sit eget liv.
En helt i mit liv – min mor.
”Jeg har fået meget mere selvtillid af at være med i de her rollespil, hvor jeg skal stille mig op og sige min mening foran de andre,” forklarer Maxwell.
2. Drømmer om at hjælpe andre Første skridt på vejen til at blive helt er at sætte et personligt mål. Maxwell og de andre vælger selv deres mål – det eneste krav er, at det skal være realistisk. Maxwell drømmer om at blive lastbilchauffør – ligesom sin far. De unge mødes en gang om ugen i to timer. Alle har en bog, hvor de skriver om deres heltearbejde.
”Jeg vil gerne være sådan en chauffør, der kører mad ud til folk. Jeg beundrer virkelig dem, der gør det, for det er et vigtigt arbejde, de laver.”
19
Maxwells far døde, da han var helt lille, så han husker ikke sorgen over at miste ham. Til gengæld savner han en far til hverdag, og han har ikke rigtig lyst til at tale om ham.
3. Maxwell bliver mobbet Selv om de unge laver realistiske mål for deres liv, så er det slet ikke sikkert, at de når dem. Mange af dem har alvorlige problemer, der nemt kan ødelægge deres drømme. Fattigdom, sygdom, alkohol og vold er nogle af de problemer, som mange af de unge skriver om i deres personlige bøger. Mobning er Maxwells store problem. Nogle af de ældre drenge i skolen mobber ham, fordi han er lille, og fordi han laver rollespil og tegner i sin bog sammen med de andre unge.
”Det er kun for pattebørn,” vrænger Maxwell, da han skal beskrive, hvordan de driller ham. ”Men jeg ved, at det er godt for mig. Jeg lærer vigtige ting, og jeg får selvtillid af det. Derfor stopper jeg ikke, selv om de mobber,” fortsætter han.
20
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
Går der løver rundt i gaderne i Afrika, er der altid drønvarmt og er det fuldstændig umuligt at opdrive en cola? Tag en tur til Zimbabwe og bliv klogere.
Tag trappen Nogle af husene i Zimbabwes hovedstad, Harare, er i flere etager. Tag en tur op til 10. eller 12. etage i et af Harares højhuse, og hold formen, mens du besøger Zimbabwe.
Foto: Polfoto/Nordicphoto/Chad Ehlers
Foto: Dansk Røde Kors
Foto: Toma
JEG BESTEMMER OVER MIT EGET LIV
21
Husk sweateren Flimmertid Ramasjang kan du ikke tune ind på i Zimbabwe, men hvis du lige har en halv time til overs, så kan du snildt tage en slapper foran tv’et. Det kan så godt være, at du skal dele med en del andre. I Zimbabwe er der 38 indbyggere for hvert tv.
as Bertelsen
Når det er sommer i Danmark, er det vinter i Zimbabwe og alle de andre lande, der ligger syd for Ækvator. Det kan godt være koldt om vinteren i Zimbabwe – husk tyk sweater og vinterdyne.
Sluk tørsten i cola Drop bekymringen om, at du ikke kan få din daglige cola, hvis du snupper en ferie i Zimbabwe. Du kan købe dem i supermarkeder og kiosker – også laaangt ude på landet.
Foto: Tomas Bertelsen
Kram en løve Der findes løver, elefanter, flodheste og andre eksotiske dyr i Zimbabwe, men du falder ikke over dem uden for den lokale kiosk. De bor i reservater, hvor du kan tage hen og kigge på dem (og røre dem, hvis du tør).
”I think about you every day” Hvide afrikanere
Foto: Polfoto/Corbis/Gideon Mend
el
Foto: Tomas Bertelsen
Næsten alle lande i Afrika har været koloniseret af et europæisk land, og derfor er der mange hvide mennesker, der er flyttet til kontinentet. I Zimbabwe er en ud af 100 indbyggere lige så bleg som dig. I Sydafrika, som ligger lige ved siden af Zimbabwe, er hver tiende hvid.
Roki er et stort popnavn i Zimbabwe. Han er vildt populær. Kig efter cd’en ”Roki At Last”.
Foto: Tomas Bertelsen
DET ER MIN KROP
Juliet Mwashusha har oplevet mere end de fleste på 14 år. Hun har mistet sin far og to søstre og har selv været ved at dø af aids. Men med medicin har hun fået det bedre, og nu drømmer hun om at blive læge. ”Før jeg fik medicin, kunne jeg ikke klare særlig meget. Jeg var tit hjemme fra skole i flere uger, og jeg havde det rigtig skidt,” husker Juliet. Men Juliet har fået det bedre nu, og hun er begyndt at lægge planer for fremtiden.
BLÅ BOG Blå bog:
Navn: Juliet Mwashusha Alder: 14 år Vægt: 36 kg Højde: 148 cm Yndlingsfag: Håndarbejde (man skal selv have stof med for at få lov til at sy) Livret: Sadza og kød Familie: Bor med sin mor, lillesøster og to kusiner Bedste venner: Rachel, Memory og Talent Bedste øjeblik: Da hun var til sin søsters bryllup Fremtid: Vil gerne være læge
En dag i Juliets liv … Kl. 6: Står op, fejer, vasker op efter aftensmaden, vasker sig, morgenmad (grød) Kl. 7: Går i skole, så hun er sikker på at nå det, da hun ikke har noget ur Kl. 8.30: I skole Kl. 13: Spiser frokost (stegte bønner) Kl. 15: Går hjem fra skole, vasker op, samler brænde og forbereder aftensmad Kl. 17-19: Spiser aftensmad (sadza med grøntsager) Kl. 20: I seng (der er ikke noget elektrisk lys. Når det er blevet mørkt, kan man ikke se noget mere)
23
24
DET ER MIN KROP
1. Juliet finder ud af, at hun har aids Juliet har ingen appetit. Hun kaster også blod op og har tit sår i munden. Det er meget dyrt at komme til læge i Zimbabwe. Derfor er det først, da Juliets lillesøster dør af aids, at hendes mor tager hende til læge. Lægen finder hurtigt ud af, at Juliet også har aids og skal have medicin med det samme, hvis hun skal overleve.
”Det gjorde virkelig ondt at få at vide, at jeg var smittet.” ”Jeg troede ikke, at jeg var smittet, og derfor blev jeg virkelig overrasket.” Juliet kigger ned på sine hænder, mens hun med lav stemme fortæller om den alvorlige besked fra lægen.
3. En lille pause i hverdagen Et par timer hver lørdag mødes Juliet med andre unge hos Røde Kors. Nogle har aids, og nogle er blevet forældreløse af sygdommen. Sammen snakker de om deres sorg over at miste og deres bekymringer over selv at være syge. De har alle en personlig bog, som de skriver ting i. Nogle gange er de 15 børn, nogle gange er de kun fire, men Juliet er der hver gang. ”Jeg kan godt lide at mødes med de andre og at skrive i min dagbog. Det er min private bog, hvor jeg kan skrive om sygdommen og mig selv,” forklarer Juliet.
Svært at skaffe penge til bussen Hver måned skal Juliet til tjek på hospitalet. Det ligger 50 km fra hendes by, og det er svært for familien at skaffe penge til både mad, busbilletter og lægetjek. Det koster 25 kr. for bussen og 30 kr. for undersøgelsen på hospitalet. Derfor bliver Juliet nogle gange hjemme fra skole for at sælge grøntsager og brænde, så hun får råd til at komme på hospitalet.
Juliet finder brænde i buskene rundt om huset og sælger det for at få penge til at komme til lægen.
2. Kur mod aids: Medicin, mad og drømme Medicinen gør, at Juliet har det bedre nu. Men det er rigtig vigtigt, at hun spiser mad hver dag sammen med sin pille. Ellers virker medicinen ikke. ”Jeg spiser mine piller hver morgen sammen med min morgengrød,” fortæller Juliet, mens hun spiser sin grød med fingrene. Juliet er meget lille og tynd. Hun taler heller ikke særlig meget eller højt. Men når hun fortæller, hvad hun godt kan lide og gerne vil, så stråler hendes øjne: Hun vil være sammen med sine venner og søstre, hjælpe sin mor, gå i skole og være læge, når hun bliver voksen.
Hvor mange har hiv? I Zimbabwe har 1,3 millioner mennesker hiv, i Danmark er cirka 5000 mennesker smittet. Kilde: Unicef og AIDS-Fondet
DET ER MIN KROP
25
Juliet tjener selv sine penge. Hun bruger dem på at komme på hospitalet. Hvordan får du penge, og hvad bruger du dem på? Foto: Privat
Foto: Privat
kr. om 0 5 r Fo n kan e d e mån s hjælpe Kor Røde et med Juli icin d e m hiv
Sofia Ramsgaard Skou, København, 11 år Jeg får 30 kr. i lommepenge. Jeg lægger 15 kr. til side, og så har jeg 15 kr. tilbage, som jeg bruger på alt muligt.
Foto: Privat
Søren Claudi Gregersen, Brønshøj, 13 år Foto: Tomas Bertelsen
Jeg får næsten aldrig lommepenge. Når jeg får dem, er det ofte med et års mellemrum. Jeg har lige fået et job, hvor jeg deler flyers ud for en ejendomsmægler. Jeg er typen, der sparer op. Lige nu overvejer jeg at købe et nyt keyboard.
Emil Aakjær, Rønde, 11 år Jeg tjener 25 kr. om ugen i lommepenge. Nogle gange tjener jeg lidt ekstra på at finde flasker og hjælpe min far. Jeg bruger pengene på legetøj.
Foto: Privat
Laura Fisker Lorentzen, Hellerup, 13 år Jeg er lige begyndt at få lommepenge. Jeg får 250 kr. pr. måned. Jeg tjener nogle gange penge ved at hjælpe min mor, som har sit eget firma. Jeg bruger mine penge til spil, tøj og slik.
26
DET ER MIN KROP
Hvad er hiv og aids? Peter er 12 år gammel og går i 6. klasse i Snørre Omme. Peters storebror Rasmus har fået hiv. Rasmus er 25 år gammel. Peter er ked af det. Han ved ikke helt, hvad det betyder at have hiv. Men han ved, at det er en farlig sygdom. Og han kan slet ikke svare på alle de spørgsmål, som alle de andre fra klassen stiller. Derfor har han taget Rasmus med over på skolen i dag, så Rasmus selv kan svare på spørgsmålene. ”Risikerer du ikke at smitte din kæreste?”
r og Pete tig, m o ig n e. ke r orie Hist us er ik er rigtig Rasmlle fakta a men
”Jo, men kun, hvis vi ikke bruger kondom, når vi har sex. Man kan godt være kæreste med en hivsmittet uden selv at blive smittet.” Mads spillede fodbold med Rasmus i torsdags. Rasmus tacklede Mads, så han fik en hudafskrabning. ”Er jeg smittet?”
”Niks. Langt fra. Hiv smitter kun, hvis man får det ind i blodet. Det kan man kun få, hvis man har sex eller får en blodtransfusion med noget blod fra en hiv-smittet. Eller hvis man bliver født af en dame med hiv. Så no worries.”
”Hvordan har du fået det?”
Hvad er hiv og aids? Hiv er et virus, der angriber og nedbryder immunforsvaret. Når hiv har nedbrudt immunforsvaret, skal der ikke mere end for eksempel en helt almindelig forkølelse til at gøre én meget syg. Så siger man, at den hiv-smittede har aids. Hiv = Human Immundefekt Virus Aids = Acquired Immune-Defiency Syndrome (på dansk Erhvervet Immundefekt Syndrom)
DET ER MIN KROP
27
Blodtrans fusion er e nb fra et men neske til e lodoverførsel t andet m ske. For e ksempel u ennender en o peration.
”Dør du af det?”
Min læge siger, at jeg kan leve næsten lige så mange år, som jeg kunne, hvis jeg ikke havde fået hiv.”
”Jeg fik det af min kæreste fra Ukraine. Hun vidste ikke selv, at hun var smittet med hiv.”
Illustration: Tintank Kilde: Aids-Fondet
28
DET ER MIN KROP
Steffan skal spise sundt Steffan har hiv. Det bliver han mindet om hver dag, når han sammen med sin frokost skal spise tre store piller mod sygdommen.
Blå bog
BLÅ BOG
Navn: Steffan Schjøtt Alder: 24 år Job: pensionist Fritid: gåture, svømning, venner og familie Lytter til: pop, rock, klassisk musik Ser: autentiske film, actionfilm og nyhederne Læser: faglitteratur, biografier og tegneserier Bedste ven: min kæreste Bedste øjeblik: da jeg var på IPC (Den Internationale Højskole) Fremtid: tja ...... tager en dag ad gangen, men håber på at kunne rejse mere Foto: Niels Aage Skovbo
DET ER MIN KROP
29
1. Pillerne er megastore I starten kunne Steffan kun sluge én pille, og så var han nødt til at holde en pause. De var svære at få ned – tre gange så store som Panodil, og de skulle sluges hele. Nu har han taget pillerne i to år og har næsten vænnet sig til det. ”To af dem er glatte, så de er nemme at sluge, men den sidste er lidt ru på overfladen og sidder nærmest fast på tungen og går lidt i opløsning,” fortæller Steffan Schjøtt, der er 24 år og fra Silkeborg. Det er også vigtigt, at Steffan spiser sundt. Pillerne er nemlig især hårde ved hjertet, så for at undgå hjertesygdomme, skal han spise masser af grøntsager og fedtfattig mad og dyrke en masse motion.
2. Svært at få en kæreste Steffan er homoseksuel og fik hiv, da han var i seng med en anden mand, der havde sygdommen. Den anden mand vidste ikke, at han havde hiv.
Du skal også spise sundt! Steffan har hiv og skal spise sundt. Det skal du også! Du kan sammenligne din krop med en maskine og den mad, du putter i munden, med benzin. Hvis bilen løber tør for benzin, kan den ikke køre. Jo hurtigere og jo mere du bevæger dig, jo mere benzin skal du bruge. Det er ikke ligegyldigt, hvad du putter i munden. For eksempel viser undersøgelser, at hvis du spiser meget frugt og grønt, er du beskyttet mod nogle sygdomme. Sund morgenmad og mellemmåltider giver dig energi til at klare skoledagen og holde koncentrationen. Hvis du spiser forkert, kan du blive tyk og få huller i tænderne. Du kan også få kræft, sukkersyge eller få et dårligt hjerte. Du skal bevæge dig en time om dagen, hvis du vil være sund. Din motorik bliver for eksempel bedre. Det kan hjælpe dig til at blive sej til at danse eller spille fodbold. Kilde: Fødevarestyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed
Hvad vil det sige at leve sundt? Lever du sundt?
Når Steffan møder nye kærester, fortæller han ret hurtigt, at han har hiv. Og så er der en del, som pludselig ikke har lyst til at være sammen med ham. ”I starten blev jeg meget ked af det, men det er jo ikke mig, de vælger fra, men sygdommen.”
3. Du kan også få hiv Steffan synes, at folk i Danmark ved alt for lidt om hiv.
”Det er jo ikke kun en sygdom nede i Afrika. Der er faktisk omkring 300 danskere, der får sygdommen hvert år.” Steffan synes, at alle, der er seksuelt aktive, skal testes for sygdommen mindst én gang om året, og at man skal turde snakke noget mere om det.
Foto: Privat
Foto: Privat
Mille Ramsgaard Skou, København, 11 år Det er godt at holde sig sund, så man ikke får for højt blodtryk og fedt rundt om blodårerne. Jeg tror, man har det lidt bedre, hvis man lever sundt, i stedet for at gå på McDonald’s hver dag og få sodavand til aftensmad. Jeg synes selv, at jeg spiser sundt. Jeg løber med min mor en gang imellem. Jeg får kun slik og sodavand om fredagen.
Mads Schmidt Donnerborg, Gentofte, 12 år Når man lever sundt, får man god kost, dyrker sport og har det godt socialt med sine kammerater. Jeg spiser sundt, og jeg dyrker også sport. Men der ryger også lidt slik ned i ny og næ. Hvis jeg har spist usundt en hel dag, bliver jeg lidt knotten og kedelig at være sammen med.
30
DET ER MIN KROP
Se, hvad de proffe mener om fodbold og mad Mange børn i Danmark er vilde med fodbold. Det er børn i Afrika også. Nogle af dem er så gode til at spille det, at det er blevet til deres arbejde. Vi har spurgt seks afrikanske spillere i Super-ligaen, hvordan de er blevet så seje til fodbold, og om de tænker over, hvad de spiser. Foto: Allan Baden/www.agffodbold.dk
Peter Utaka, OB Hvad skal man spise for at blive en god fodboldspiller? ”Ris, pasta, kartofler. Man skal holde sig væk fra Burger King og alkohol.” Andre gode råd? Fokusér, tro på dig selv, og vær parat til at give afkald på mange ting.”
Foto: OB
Dioh Williams, AGF Er der nogen i Liberia, der har hjulpet dig? ”Da jeg var 12 år, blev jeg blandt 10.000 drenge udtaget til et talenthold. Vi deltog flere gange i stævner i Skandinavien, og det var til et af disse stævner, at jeg blev opdaget af en svensk klub.” Kan du give et godt råd til danske børn, som gerne vil være professionelle fodboldspillere? “Det er lysten, der skal drive værket, og ellers gælder det om at træne meget og ikke lade sig slå ud af modgang.”
Njogu Demba-Nyrén, OB Hvordan er du blevet så god til at spille fodbold? ”Jeg startede tidligt. I Gambia var der ikke så meget legetøj andet end fodbold. Jeg spillede fodbold hele tiden.” Andre gode råd? ”Det vigtigste er, at man går i skole, for hvis man ikke får opfyldt den store drøm om at blive professionel fodboldspiller, så skal man have noget at falde tilbage på.”
DET ER MIN KROP
31
Sibusiso Zuma, FC Nordsjælland og Sydafrika Kan du give et godt råd til danske børn, som gerne vil være professionelle fodboldspillere? “Du skal gøre skolen færdig. Du må IKKE drikke eller ryge, bliv i stedet hjemme, og hvil dig. Og så skal du træne fem gange hårdere end alle andre.”
Har du fået hjælp fra nogen i det land, du kommer fra (Gambia)? ”Jeg blev udvalgt til at gå i en særlig fodboldskole, som nogle rige mennesker havde bygget.”
Foto: boesenfoto.dk
Eric Djemba-Djemba, OB
Foto: Brøndby IF
Ousman Jallow, Brøndby og Gambia
Hvad skal man spise for at blive en god fodboldspiller? ”Man skal undgå at spise fed mad og i stedet spise mad som pasta, ris og fisk. Og så skal man sørge for at få sin nattesøvn. Når man er udhvilet, så går træningen meget bedre.”
Hvor mange timer om dagen træner du? ”I sæsonen træner vi nærmest hver dag, mens vi om vinteren træner otte-ti timer om ugen.” Hvis man er barn og gerne vil være en god fodboldspiller, hvad skal man så spise? ”Du skal spise mange forskellige ting, men frugt og grøntsager er selvfølgelig vigtige. Når du træner meget, er det også vigtigt at spise kulhydrater som ris og pasta, men som barn, synes jeg, at det er vigtigere at spise mange forskellige ting og så træne.”
tigste pens vig til p o r k r e i ater er e n er g Kulhydr f. De giv ydrater findes to s d n bræ n. Kulh is, g hjerne tsager, frugt, r o n e p p n ø n. r k ro y g r i g l mpe havre for ekse tofler, brød og ar pasta, k duel.dk kole
Kilde: S
Foto: OB
32
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
... hver tirsdag Christian Sinding er en af omkring 400 frivillige, der hver dag hjælper børn over hele Danmark med lektierne. Christian synes, det er sjovt. Samtidig er han tilfreds med sig selv, når han cykler hjem efter lektiecaféen. Blå bog Navn: Christian Sinding Alder: 26 år Job: Arbejder som økonom Fritid: Lektiehjælper, spiller fodbold og løber Ser: Inglorious Bastards Læser: ”Under en strålende sol” af Khaled Hosseini Lytter til: Empire of the sun, Kashmir, Michael Jackson Bedste ven: Min søster (som i øvrigt også arbejder i lektiecaféen) Bedste øjeblik: Da Danmark vandt EM i 92, Mastodon på Roskilde i 2005, eller måske da jeg blev gift. Fremtid: Den er lys!
BLÅ BOG
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
Christian sammen med Hassan, der får hjælp til lektierne.
33
Foto: Tomas Bertelsen
34
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
1. ”Det er sjovt at hjælpe” ”Kom her, hjælp mig!” lyder det gennem det lille lokale på Nørrebro i København. Der er lektiecafé, og omkring 20 børn sidder og sveder over engelsk udtale, regnestykker og bogstaver. De får hjælp til lektierne af fire unge frivillige, og en af dem er Christian. Han har i et halvt år brugt halvanden time hver tirsdag på at hjælpe børnene med at få brøker og bogstaver til at gå op.
”Først og fremmest er det sjovt. Og så er det dejligt at se, når børnene har forstået noget, man har forklaret,” fortæller Christian, der er 26 år.
2. Hassan får hjælp til matematik – og en kop kaffe En af dem, som Christian hjælper i dag, er 12-årige Hassan Zaher, der går i 6. Klasse. Han er kommet i lektiecaféen de sidste to år. ”Når jeg kommer her, får jeg lavet alle lektierne. De bliver også lavet bedre end derhjemme,” fortæller Hassan, der bedst kan lide matematik, men som også er ret god til hjemkundskab. ”Når jeg bliver voksen, vil jeg være skibsingeniør, businessman eller brandmand,” fortæller Hassan, som både er glad for lektiehjælperne i caféen og for kaffen.
I baggrunden bliver der grinet. Nogle af de helt små fra 0. klasse er oppe at toppes om nogle farveblyanter. Og tre store piger fra 9. og 10. klasse snakker i en sofakrog om, at de dagen efter får at vide, om de kan komme i gymnasiet.
Der er mange, der hjælper Ungdommens Røde Kors driver omkring 40 lektiecaféer i Danmark. Omkring 400 frivillige unge hjælper med lektierne i caféerne. De er typisk mellem 18 og 40 år gamle. I alt er omkring 3000 frivillige engageret i Ungdommens Røde Kors i Danmark. I Dansk Røde Kors bruger omkring 20.000 frivillige noget af deres fritid på at hjælpe andre, der har brug for det.
3. ”Det er lidt helligt” Christian besluttede sig for at være frivillig, fordi han havde lidt ekstra tid. Men også fordi, han var nysgerrig efter at se, hvordan hverdagen er for de børn, som vokser op i den del af Danmark, der tit fortælles negative historier om i tv og i aviser. ”Der er nogle af mine venner, som synes, at det er lidt helligt at arbejde frivilligt,” smiler Christian og tilføjer: ”Men ok, det er jo meget rart at få pudset glorien.”
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
Christians venner synes, det er lidt helligt at være frivillig. Christian kan godt lide at gøre noget for andre.
35
Foto: Tomas Bertelsen
36
JEG GØR NOGET FOR ANDRE Foto: Tomas Bertelsen
Chengetai Chaonwa danser og rapper som frivillig i Zimbabwe Røde Kors Chengetai Chaonwa er 18 år og frivillig i Zimbabwe Røde Kors. Sammen med ni andre frivillige hjælper hun tre gange om ugen andre unge i et af Røde Kors’ ungdomscentre.
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
37
Foto: Tomas Bertelsen
Høj musik og 10 dansende og fjollede unge = en helt almindelig dag i et af Zimbabwe Røde Kors’ ungdomscentre.
Ungdomscentre i Zimbabwe
Foto: Tomas Bertelsen
De frivillige underviser og vejleder andre unge i nogle af de problemer, de har i hverdagen. Gennem rollespil viser de, hvad de unge skal gøre, hvis de bliver misbrugt eller slået af voksne. De laver også mindre alvorlige ting med de unge. De dyrker grøntsager i en køkkenhave ved siden af centret. De spiller fodbold og volley. Laver mad og spiser sammen. Og så ser de musikvideoer på centrets tv, mens de danser.
Røde Kors driver ni ungdomscentre og ti lidt mindre steder – youth corners – i Zimbabwe. På hvert center er der to frivillige, der har ansvaret for stedet og for aktiviteterne. Derudover er der mellem fem og 20 frivillige, der hjælper til. De frivillige er mellem 18 og 30 år.
Se de unge på centret danse til kæmpehittet i Zimbabwe, sommeren 2009, The Jobho dance på: www.drk.dk/skole/afrika
Chengetai har lavet en rap om hiv og aids, som hun bruger til at skabe opmærksomhed om sygdommen. Se hende rappe på: www.drk.dk/skole/afrika
38
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
Afrika-helt: Saml flasker, og giv overskuddet til Røde Kors, som sender pengene til Afrika. Lav en kagebod på skolen, og send pengene til Afrika. Lav genbrugsmodeshow, sælg tøjet, og send pengene til Afrika.
Super-helt:
Er du en helt?
Multitask, og gør flere helte-ting på én gang.
En helt er en, der har gjort noget fantastisk for et eller flere mennesker. Du kan også blive en helt. Det koster dig typisk ikke andet end lidt sved på panden. Det er fedt at være en helt. Du bliver glad. Og du bliver populær. Hos vennerne, derhjemme, i nabolaget eller ude i verden. Prøv det selv!
Lokal-helt: Følg en gammel dame over vejen. Køb en liter mælk for hr. Hansen, som er dårligt gående og bor på 5. sal. Tjek folk for hjelm, lys og reflekser. Saml hundelorte op på din vej.
Hjemme/familie-helt: Puds vinduerne. Tøm opvaskemaskinen. Ryd op på søsters værelse. Vask fars bil.
X-factor-helt: Lav en koncert på gågaden, og tjen penge til nogen, der har mere brug for dem end dig. Lav din egen sang om Afrika, og om hvor vigtigt det er, at vi hjælper. Kom med i MGP eller X-factor, og sørg for at få den sunget.
JEG GØR NOGET FOR ANDRE
Hjælp en kammerat med lektierne. Hjælp en fra klassen, som bliver mobbet af de andre, fordi hun er tyk.
13-årige Jonathan Furbo har startet sin egen hjælpeorganisation ”Børns Hjælp”, som skal inspirere danske børn til at hjælpe andre børn i verden. Da Jonathan var syv år gammel, læste han i avisen om børn i verden, der ikke har det godt. Han spurgte sin far om, hvordan han kunne hjælpe. Sådan startede ”Børns Hjælp”. Jonathans første projekt var at sælge ting, som vennerne og han havde produceret på skolens værksted. Siden har Jonathan fået mange flere gode idéer. Hvorfor skal vi hjælpe? ”Vi er heldige. Mange børn i Danmark er glade og har mange ting. Mange børn i udlandet har det skidt. De får ikke nok mad. Det synes jeg er forfærdeligt. Derfor skal man hjælpe.” Kan vi ikke være ligeglade – vi bor jo i Danmark?
Robin hoodhelt: Tag fra de voksne, og giv til børnene i Afrika.
Foto: Privat
Venne-helt:
”Der er slet ikke noget irriterende ved at hjælpe”
39
”Hvis alle støtter sammen og ikke bare tænker på sig selv, så tror jeg, at det bliver en fantastisk verden.” Hvad er det bedste/sjoveste ved at hjælpe? ”Man får en rigtig dejlig følelse. Det har været sjovt at finde på alle tingene.”
Illustration: Tintank
Hvad er det værste ved at hjælpe? ”Der er slet ikke noget irriterende ved at hjælpe.” Hvad synes andre om, at du hjælper? ”Mine venner synes, det er en god idé. Mine forældre er også rigtigt
Blå bog:
BLÅ BOG
Navn: Jonathan J.K. Furbo Alder: 13 år Livret: Pasta med kødsovs Yndlingsfag: Matematik Hadefag: Sløjd Lytter til: Green Day Ser: Alice in Wonderland Læser: Harry Potter Bedste øjeblik: Mine forældres bryllup. Det var en fantastisk fest. Fremtid: Læge. Fordi jeg gerne vil hjælpe folk. stolte. Alle bakker op. Folk, som jeg møder, synes også, at det er rigtigt sejt.” Bliver du ved med at hjælpe i fremtiden? ”Helt stensikkert. Jeg bliver nok ved gennem Børns Hjælp.” Synes du selv, du er lidt af en helt?
”Jeg er overhovedet ik en helt. De børn, der bor i Afrika og alligevel klarer sig godt, de er nogle helte.” Læs mere om Jonathans hjælpeorganisation på: www.boernshjaelp.dk
actAFRIKA er taget til Zimbabwe. Et af Afrikas 53 lande. Her besøger vi børn, der selv skaber en bedre fremtid. actAFRIKA sætter fokus på, hvad børn i Zimbabwe gør for at få et godt liv, og på hvad du kan gøre hjemme i Danmark. Vidste du at … • Afrika er verdens næststørste verdensdel? Den største er Asien. • Nollywood i Nigeria spytter flere film ud om året end Hollywood? Kun Bollywood i Indien laver flere film. • Når der bliver spillet VM i fodbold i sommeren 2010, så er det første gang nogensinde, at et afrikansk land er vært?
Vidste du at … • Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation? • Du kan møde Røde Kors i alle lande i Afrika? • Røde Kors hjælper forældreløse børn i Zimbabwe, så de kan klare sig selv?
2015-målene - Det er NU det rykker er Afrika ultne un s ikke k domme og syg gode å s g børn, o r lle. Der e krig. ier at fortæ du histor f dem kan a A Nogle i actAFRIK læse
189 lande er blevet enige om, at det er NU, vi skal gøre noget, så alle i verden får et bedre liv. Derfor har de lavet 2015-målene, hvor der blandt andet står, at alle skal have rent drikkevand, flere skal i skole og sygdomme som hiv/aids skal bekæmpes. Det er første gang nogensinde, at SÅ mange lande har lavet SÅ præcise mål for at få en bedre verden. Læs mere på: www.u-web.dk
”De børn, der bor i Afrika og alligevel klarer sig godt, de er nogle helte.” Jonathan Furbo, 13 år, har lavet sin egen hjælpeorganisation ”Børns Hjælp”.