Act Klima

FLYGTEDE FRA VANDET:

12 -å rige M in troede, ha n sk ulle dr ukne s.4

KLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE

“Jeg skal redde na boens datter”

s.16

VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK?

s.10

A: DILEMM vil DU Hvad

redde?

s.19

INTERVIEW MED ET VILDT VEJRFÆNOM EN:

Fem hurtige til mon s.8 sunen

DE HEMMELIGE KLIMA-SYNDERE

s.2 8 PAS PÅ – SØEN FALDER NED

s.3 6

+ SÅDAN FÅR DU DØD-DÅRLIG MAVE + ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD + KISHORS DAGBOG

2

INDHOLD act_KLIMA

NÅR KATASTROFEN RAMMER [s.4]

4 8 10 12 14

Vandet ødelagde alt Fem hurtige til monsunen Drukner Danmark?

Maden er sandet til Sådan får du død-dårlig mave

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD [s.24]

26 28 30

Lukket og slukket 16 timer om dagen De hemmelige klima-syndere Det koger over det hele

MAN KAN GØRE EN MASSE [s.15]

VAND – VEN OG FJENDE [s.32]

16 19 20 22

34 36 38

Jeg skal redde naboens datter Hvad vil DU redde?

Kishors dagbog Klar til katastrofen

Fra byen til bjerget Pas på – søen falder ned Himalaya – Asiens vandtank

Vidste du, at Nepal ...

• ligger i Asien mast inde mellem de to kæmper Indien og Kina.

Act … KLIMA

Layout: DR Design

Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning.

Det er målrettet 5.-6. klasse.

Forsidefoto: Jakob Dall

Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen.

Tak til: Jørgen Kristensen, Ulla Dons, Knud Falk, Nepal Røde Kors og ICIMOD for idéudvikling, support og faglig sparring

Redaktionen er afsluttet april 2009

© Dansk Røde Kors april 2009 1. udgave, 1. oplag, oplag: 15.000 ISBN: 978-87-92283-10-8

Udgivet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida Redaktion: Sune Gylling Æbelø (ansv.), Ilse Lærke Kristensen, Andreas Marckmann Andreassen, Mette Stentoft Pædagogisk konsulent: Henrik Elling Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank

Tryk: Handy Print A/S

Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø Telefon: +45 35 25 92 00 skoletjenesten@drk.dk www.drk.dk/skole

• er helt fladt mod syd, men har nogle af verdens højeste bjerge mod nord. Blandt andet det højeste af dem alle, Mount Everest.

• har cirka 28.500.000 indbyggere og er tre gange så stort som Danmark.

• er Asiens fattigste land.

• har en dagtemperatur på cirka 30 grader om sommeren og 20 grader om vinteren.

[s.4]

”JEG SKAL REDDE NABOENS DATTER”

Kishor er kun 12 år, men har allerede oplevet flere oversvømmelser. Det er kun et spørgsmål om tid, før den næste kommer, og så er det Kishors opgave at redde naboens datter i sikkerhed.

foto: Jakob Dall

[s.16]

DET KOGER OVER DET HELE

I hovedstaden Kathmandu er der fuld knald på. Gudestatuer, templer, hellige køer, hellige aber, røgelse, mærkelig mad og vilde farver er over det hele. Samtidig er det Asiens fattigste hovedstad.

foto: Jakob Dall

Vejret er gået amok i Nepal. Regntiden er blevet voldsommere og mere uforudsigelig.

Min og hans mor måtte flygte ind i skoven, da oversvømmelsen tog deres hjem og deres husdyr. Med nød og næppe overlevede de selv.

[s.30]

PAS PÅ – SØEN FALDER NED

I Himalayabjergene i Nordnepal ligger en masse is og sne, som smelter på grund af klimaforandringerne.

Vandet danner nogle steder store søer, som er til fare for de mennesker, der bor i bjergene. Søerne kan nemlig falde ned i hovedet på dem og skylle hele byer væk.

[s.36]

foto: Jakob Dall

VANDET ØDELAGDE ALT

foto: Jakob Dall

INDHOLD act_KLIMA 3

foto: Jakob Dall

4

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

En kæmpe oversvømmelse vendte op og ned på livet for 12-årige Min Bahadur Bhul og hans mor.

Vandet smadrede deres hus og tvang dem på flugt ind i junglen. lokken er syv om morgenen, da Min Bahadur Bhul vågner ved, at hans mor rusker i ham.

”Min, vågn op! Floden stiger, og vandet er på vej ind i huset. Vi må flygte.”

Fortumlet og søvndrukken kigger Min sig omkring i den lille lerhytte. Da han ser, at gulvet allerede er dækket af vand, bliver han lysvågen og springer ud af sengen.

På bare tæer løber han over det våde gulv hen til døren og kigger ud. Der er vand overalt, og det stiger så hurtigt, at det allerede er for farligt for Min og hans mor at forsøge at komme væk fra huset.

Hvor skulle de også flygte hen? Det har regnet så voldsomt hele natten, at floden er gået over sine bredder og nu fosser igennem hele landsbyen. De mange lerhuse står som små øer midt i den rivende strøm.

Vandet steg og steg Uden for huset driver krukker, affald, baskende høns og andre ting og sager fra folks huse forbi i rasende fart. Få meter fra huset brøler køerne af skræk. Strømmen er så kraftig, at de næsten ikke kan stå fast. Vandet går nu Min til knæene, og selv om der ikke er særlig langt hen til dyrene, vil han blive revet med af strømmen, hvis han bevæger sig ud.

”Der var ikke noget, vi kunne gøre for at redde dem. Vi var bare nødt til at tænke på os selv,” fortæller Min.

5

6

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

undt om fra nabohusene kan de høre råb om hjælp, som blander sig med kvægets brølen og vandets brusen. Inde i huset sejler gryder, sivkurve og skamler rundt i det stigende vand, der for hvert minut bevæger sig længere op ad Mins krop.

Sammen forsøger Min og hans mor at samle nogle få af deres ting, som endnu ikke er ødelagt af vandet. Men inden længe når vandet Min til halsen, så de må opgive at redde mere og flygte op på husets tag for at redde deres eget liv. Det er kun en halv time siden, Min blev vækket af sin mor, men på den tid er byen blevet forvandlet til en stor mudret suppegryde.

Strømmen tog dyrene Imens Min og hans mor sidder gennemblødte på taget, kæmper dyrene for livet i det brune, brusende vand nedenfor, og Min kan se frygten i deres opspilede øjne. En af gederne driver så tæt forbi huset, at han kan få fat i den og redde den op på taget. Men den anden ged og alle køerne kan de ikke redde, og må bare se på, imens de brølende af rædsel bliver revet med af strømmen.

I dag er det tre måneder siden, at vandet kom. Min kan stadig se dyrenes bange øjne for sig, og om natten kan han høre dem brøle.

“Hvis bare jeg havde været stor og stærk, kunne jeg have reddet dem. Men jeg kunne ikke gøre noget,” siger han.

Var bange for at dø Først efter at have siddet tre timer på taget blev Min og hans mor reddet.

Nogle unge mænd kom svømmende og kastede et langt elkabel op til dem, som de greb fat i. Over en kilometer blev de trukket gennem den kraftige strøm, før de kunne komme op på land og i sikkerhed på skolen, som lå så højt, at vandet ikke var kommet derop.

“Det var først, da vi kom til skolen, at jeg troede på, vi havde reddet livet. Indtil da var jeg bange for, at det skulle gå os ligesom med dyrene,” fortæller Min.

Allerede dagen efter var vandet sunket så meget, at de kunne tage tilbage og se huset. ”Jeg græd, da vi kom derhen. Væggene var helt væk, og alle vores ting var enten væk eller ødelagt af vandet. Der var mudder over det hele,” siger han.

Bor i en græshytte Min og hans mor bor indtil videre i en græshytte, som de selv har bygget. De er flygtet ind i junglen sammen med omkring 350 andre familier, som også fik ødelagt deres huse. Heldigvis var der kun en enkelt, der druknede, men mange mistede alt, hvad de ejede.

Hverken Min eller hans mor tør flytte tilbage til byen, hvor de boede før, så indtil videre må de klare sig med græshytten. Sammen med de andre familier venter de på, at regeringen skal give dem et nyt sted at bo, for de må ikke blive boende i skoven.

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

foto: Jakob Dall

7

OVERSVØMMELSEN ÅD RISEN

I Nepal er der hvert år nogle måneders regntid, som kaldes monsunen. Det meste af årets regn kommer i de måneder.

foto: Jakob Dall

Da katastrofen ramte i år, var monsunen lige overstået, og i landsbyen var alle glade for, at de var sluppet for de oversvømmelser, der nogle gange kommer, når der løber for meget vand i floden. Risen stod klar til høst på markerne og manglede kun en lille smule vand mere for at være helt perfekt. Derfor blev alle glade, da det begyndte at regne lidt den 17. september om aftenen. Nu ville risen blive rigtig god. Men i løbet af natten blev regnen voldsommere, og om morgenen var der faldet så meget vand, at floden strømmede over sine MINS FAR ER DØD bredder, ind over rismarkerne, hvor risen blev ødelagt, og op i lands- For to år siden døde Mins far af en sy gdom. Min og hans byen, hvor beboerne vågnede til vand på gulvet. mor ved ikke, hvad han fejlede, for der var ingen læge i byen, de r kunne undersøge ha m eller hjælpe.

Efter hans død har Mins mor ikke råd til at gå derhjemme og passe huset. Hun m å arbejde for andre fo lk for at tjene peng e.

Enten i deres marke r eller i deres huse .

8

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

“

INTERVIE W:

NSUN EN FEM HURTIGE TIL MO »act KLIMA« har interviewet Monsunen bliver vådere og voldsommere. et vildt vejrfænomen, som klimaforandringerne gør endnu vildere.

Hvem er du egentlig?

Jeg er en særlig vind, der blæser mellem havet og landjorden. Jeg er især berømt for de kæmpe regnvejrsskyer, jeg fører med mig. Siger du monsun, siger folk MONSTER-REGNVEJR! På et par døgn kan jeg nemlig smide lige så meget regn, som Danmark får på et helt år. Og det skaber oversvømmelser, ødelæggelser og jordskred. Men jeg gør også stor gavn, for både planter, dyr og mennesker i mit »arbejdsområde« behøver mit vand for at overleve.

Hvorfor har du sådan et mærkeligt navn?

Hvor hænger du mest ud?

Jeg slår til ved kysterne tæt på Ækvator, især i Asien: Kina, Nepal, Indien, you name it. Her kan jeg nemlig få dejlig varm fugtig luft fra havet, som jeg blæser ind mod bjergene. Og oppe ved bjergtinderne er der isnende koldt. Så bliver dampen og fugten også kold. Og når damp og fugt bliver koldt, bliver den til: VAND. Vand, der øsregner ned i hovedet på folk.

Monsun betyder årstid på arabisk. Jeg slår nemlig kun til på en bestemt årstid: sommeren. Der er det varmest. Og så kan jeg lave vanddamp fra havet om til regn inde over land. En hel masse regn!

Kommer du nogensinde til Danmark?

Nej for dælen! Der er alt for koldt, så jeg kommer nok ikke forbi foreløbig. Men jeres regnvejr bliver mere monsun-agtigt i fremtiden. Klimaforandringerne sørger nemlig for, at I får voldsommere og voldsommere regn.

Men altså ikke noget nær, hvad jeg kan præstere.

Har klimaforandringerne nogen betydning for dig?

Jeps, det kan du tro. Når temperaturen på kloden stiger, bliver min luft varmere. Og varm luft kan indeholde mere vand. Og mere vand giver selvfølgelig mere regn ... og flere oversvømmelser og ødelæggelser. Jeg kommer heller ikke længere til aftalt tid, men noget før eller senere – og det driller bønderne, som vil så deres marker, så det passer med regntiden.

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

9

VERDENS VILDESTE VEJR ...

... bliver endnu vildere, når klimaet forandrer sig: KRAFTIG REGN: Regnvejret bliver kraftigere og kraftigere. Regnen kan få floder til at gå over deres bredder og lave oversvømmelser, der smadrer alt i nærheden: marker, veje og huse.

EKSTREM VARME OG TØRKE: Nogle steder er ved at drukne i vand. Andre steder har desperat brug for regn. For eksempel er Sydeuropa godt træt af vandmangel og hedebølger. Blandt andet kan det varme vejr tørre skovene ud og sætte fut i skovbrande.

STORME OG ORKANER: Når temperaturen i havene stiger, kan orkaner og storme vokse sig kæmpestore.

Den hårde blæst kan ødelægge en masse i sig selv. Og så laver den store bølger, der smadrer og oversvømmer kysterne.

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

teren bliver in v r, e g ti s e n e v a H vådere. r e v li b n re e m m o varmere, og s ere oversvømmelser.

Det betyder fl ringerne kan også Klimaforand Danmark. mærkes i

BRUNT VAND OG DØDE EDDERKOPPER

Vandet sprøjtede op i en stråle fra toilettet i 13-årige Idas kælder. Det blev ved og ved, og hele gulvet i kælderen endte med at være oversvømmet.

ll

"Det var ulækkert, for vandet stank af toilet. Det var brunt og beskidt, og der flød døde edderkopper og nullermænd rundt i det," siger Ida og rynker på

foto: Jakob Da

næsen.

“Jeg blev ked af det, fordi jeg vidste, at nogle af vores ting var gået i stykker. Min far gik derned med gummistøvler på for at redde noget, men det meste af det, han havde med op, var gået i stykker. Alt vores julepynt var ødelagt,” siger Ida. Kælderen blev oversvømmet flere gange i løbet af sommeren, hvor der faldt rigtig meget regn.

Kloakrørene er bygget, engang hvor der ikke skulle være plads til så meget vand i dem. Men der kommer mere og mere regn ad gangen i Danmark, og det er der ikke plads til i kloakken.

Da Idas familie bor i en dal, løber vandet ned til dem.

T VANDE

GIK HE

RTIL foto: Jakob Dall

10

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

11

HUSENE HAR FÅET STYLTER PÅ

Rømø er en af Danmarks fladeste øer, og her er de begyndt at bygge husene på høje pæle, så der ikke kommer vand ind på stuegulvet. Haven og terrassen har de smidt op på taget.

foto: Anders Knud sen,L

olland-Falsters Folke tiden

de

foto: Kuben Byg

Mange af Danmarks småøer er enormt flade. Derfor bliver de tit oversvømmede. Når klimaet bliver varmere, smelter isen i Grønland og ved polerne, og havet stiger. Samtidig kommer der vildere storme og kraftigere regn. På den måde bliver risikoen for oversvømmelser på de små øer endnu større.

LILLEØS BEBOERE BLEV REDDET FRA OVERSVØMMELSEN I HELIKOPTER

foto: Anders Knudsen,Lolland -Falsters

Folketid ende

HELE ØEN BLEV HENTET I HELIKOPTER En af Danmarks mindste øer hedder Lilleø.

Her bor kun 11 mennesker, og så vokser der en masse æbler. Den berømte kok Claus Meyer har nemlig en æbleplantage derude. Øen ligger helt nede ved havets overflade, og derfor er der bygget diger rundt om for at holde vandet væk. Men i 2006 var hele øen lige ved at forsvinde totalt. Under en vild storm sprang digerne, og næsten hele øen blev oversvømmet. I sidste øjeblik blev beboerne reddet af en politihelikopter.

12

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

I Jhaljhaliya får alle deres mad fra rismarkerne. Normalt står de grønne planter tæt op ad hinanden i lange rækker og stritter. Men efter oversvømmelsen ser det mærkeligt ud. Marken er blevet helt flad og dækket af et tykt lag sand.

Vandet har hvirvlet en masse jord, sand og sten op og taget det med.

Det har nu dækket rismarkerne helt til, og planterne ligger dybt under sandet. De fleste er ødelagt.

Folkene i Jhaljhaliya bliver ikke bare ramt af en oversvømmelse, men får en sultkatastrofe oveni! Sådan er det tit. Under oversvømmelse eller tørke dræber vejret både korn og kvæg. Og hvis der ikke kommer hjælp, tager det i sidste ende livet af menneskene.

foto: Jakob Dall

Hv e r d a g d ø r 2 men nesker a f 4 .0 0 0 eller d å rlig ernsu lt ru ndt om i v erdæri ng en .

Alle markerne i Jhaljhaliya er blevet kvalt under et tykt lag sand, som oversvømmelsen har slæbt med sig. Kun græs og ukrudt vokser her nu.

Kilde til tal: drk.dk

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

NØDHJÆLPSPAKKEN: -hvad er der i?

I Nepal deler Røde Kors nødhjælpspakker ud. Her kan du se, hvad der er i sådan en pakke.

Den vigtigs te mad i hele Asien er ris. Derfor er der altid ris i en nødhjælpspakke. Der er 410 gram ris per person til en dag. Tit er der også nudler i. foto: Jakob Dall

I Nepal spiser alle dhaal ved siden af maden. Dhaal er en suppe lavet af maste linser. I Nepal er der 60 gram linser per person til en dag, som familien kan lave til dhaal.

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

I Danmark er det et problem, at mange får for meget fedt.

I Nepal er det et problem, at mange får for lidt. Det kan man dø af. Derfor er der 25 gram olie per person til en dag. Det kan man for eksempel stege noget kød i, ligesom vi gør herhjemme.

Salt er også vigtigt for kroppen, blandt andet fordi det hjælper med at holde på den væske, vi drikker. Der er 7,5 gram salt per person til en dag i pakken.

Tøj og tæpper er vigtige ting, hvis man ikke skal fryse om natten. I Nepal får kvinderne også en sari: Det er en lang kjole, som de fleste kvinder går i til daglig.

Frivillige fra Nepal Røde Kors deler ris ud. Blandt andet til kvinderne, som er iført den traditionelle sari.

HVIS DET HASTER: Nogle gange er der ikke tid til at få rigtig mad frem, inden nogen dør af sult. Så derfor bruger Røde Kors proteinkiks. Hver kiks indeholder næring nok til, at man kan overleve ved kun at spise kiks, men kun i kort tid.

DIN KLASSE KAN BESTILLE PROTEINKIKS, HVIS I VIL SMAGE. Skriv til skoletjenesten@drk.dk

13

14

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

SÅDAN FÅR DU

DØDDÅRLIG MAVE Det kan godt lade sig gøre at skide sig selv ihjel. Hvis bare man har tilpas dårlig mave, løber kroppen til sidst tør for væske. Og uden væske kan kroppen ikke overleve.

Du kan hjælpe den død-dårlige mave på vej på flere måder:

1. Smag på vandet fra vandpytter og lignende.

3 ...og lad være med at vaske hænder, når du har været på tønden.

2. Placer lokummet i køkkenet (så du sikrer flest mulige bakterier i maden)...

4. Sørg for at opholde dig langt fra .

læger, medicin og rent vand, når du først begynder at få ondt i maven.

SEKS ØRE FOR EN LITER RENT VAND I Røde Kors’ nødhjælpspakker er der tabletter, som du kan rense drikkevandet med. Tabletten skal bare opløses i en liter vand, og så kan du drikke det uden at blive syg.

DET KOSTER KUN 6 ØRE AT RENSE EN LITER VAND! DIARRÉ DRÆBER Dårlig mave – diarré – er en af de største dræbere blandt små børn i fattige lande. Det er især beskidt vand, der gør både børn og voksne syge.

DIN KLASSE KAN BESTILLE VANDRENSNINGSTABLETTER, HVIS I VIL PRØVE .

Skriv til skoletjenesten@drk.dk

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

15

Nepal har nogle af verdens højeste bjerge. Men i syd er lande t fladt som en pandekage, og når det regner meget voldsomt, kan vand et ikke komme væk. Derfor har oversvømmelser altid været et prob lem her, og i landsbyerne har folk været vant til, at floden indimellem flød over.

Tidligere gik der mange år imellem oversvømmelserne. De var heller ikke så voldsomme. Men nu har klimaet ændret sig, og vandet komm er så tit – og på overraskende tidspunkter, at befolkningen ikke kan klare sig uden hjælp. Vandet ødelægger risen og dækker markerne med sand , som er skyllet med ned fra bjergene, så der ikke mere kan dyrkes noge t.

MASSE

foto: Jakob Dall

N MAN K AN GØ R E E

Røde Kors er en af de organisationer, der hjælper, når oversvømm elsen kommer.

foto: Jakob Dall

16

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

12-årige Kishor Kumar Chaudhary er sikker på, at der kommer en oversvømmelse igen. Det er bare et spørgsmål om hvornår. Og til den tid er det hans ansvar at redde naboens dat ter på fem år. Hun har nemlig ingen storebror selv.

17

”Jeg kan huske, at der var en lille oversvømmelse for fem år siden, men jeg har aldrig oplevet noget som den oversvømmelse, der var i år. Jeg troede, at hele min familie skulle drukne,” fortæller Kishor Kumar Chaudhary.

Han bor sammen med sin familie i landsbyen Bishanpur, som blev hårdt ramt af en oversvømmelse for tre måneder siden.

Heldigvis ligger familiens hus på en lille forhøjning, så vandet kunne ikke nå helt derop, men de fleste af naboerne måtte flygte fra deres hjem, indtil vandet havde trukket sig tilbage. Og da var mange af murene skyllet væk, fordi husene er bygget af strå, ler og kolort, så familierne skulle bygge murene op igen næsten fra bunden.

”Der skete ikke noget med vores hus, så jeg kunne løbe hen og hjælpe nogle af naboerne i stedet for,” fortæller Kishor.

Flere af landsbyens andre børn og unge hjalp også med at redde blinde og gamle, som ikke selv kunne flygte. Men fordi landsbyen ikke var forberedt på den store oversvømmelse, var det ikke blevet aftalt, hvem der skulle gøre hvad. Så mange ting og meget ris blev ikke reddet fra vandmasserne. Det har byens beboere lært af, så nu er der lagt en plan for, hvad de skal gøre, hvis der kommer en ny oversvømmelse. ”Jeg skal redde naboens datter,” fortæller Kishor stolt.

foto: Jakob Dall

Han har både en storebror og en storesøster, som kan hjælpe derhjemme. Men naboens datter Sumit har ingen større søskende, så der er mere brug for, at han hjælper hende.

Siden oversvømmelsen har Kishor lært førstehjælp, og hvordan man redder andre med redningsvest og reb. ”Det er jeg glad for. Så kan jeg bedre hjælpe, når der kommer oversvømmelse igen,” siger han.

18

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

BØFFELEN PÅ SKOLENS TAG

”Der boede 50-60 mennesker på skolen de første to dage,” fortæller skoleinspektøren, Ram Krishna Chaudhary. ”Men deres ting var her i flere uger, imens de byggede husene op igen, og der lå ris til tørre overalt på taget,” fortsætter han.

Der var også en bøffel, som var svømmet hen til skolen. Den fik de reddet op på taget sammen med risen.

VAN DET ER GUD ERN ES STR AF

”Det var let nok at få den derop, fordi vandet var så højt. Men da vandet var sunket, var den bange for at hoppe ned igen,”

y, er 65 år og Kishors beds tefar, Chulu Ram Chaudhar oplevet så han født her i Bishanpur. Aldrig i sit liv har år. i den som e voldsom en oversvømmels siden, har hel”Og min egen far, som er død for længe beds tefaren, siger nde,” ligne t noge om lt forta g ler aldri t. spille i med r som tror, at guderne har en finge

husker Ram Krishna Chaudhary. ”Vi prøvede at få den til at gå ned ad en rampe, vi havde lavet, men den ville hverken frem eller tilbage, fordi den kunne se, at der var mange meter ned,” fortæller han.

Til sidst måtte de give den bind for øjnene, så den ikke kunne se, hvor langt der var ned.

”Det her er så vold somt, at det kan intet menneske gøre. Guderne må have været vrede på os, og så har de øde lag t høsten som stra f. Heldig vis lod de os beholde livet,”

”Og så var det, som om den fuldstændig glemte, hvor den var, så den gik lige så pænt ned ad rampen, så ejeren kunne trække den med hjem igen,” griner skoleinspektøren.

Til hverdag leger eleverne på skolens tag, men under oversvømmelsen holdt de hjemløse familier – og en enkelt bøffel – til deroppe. foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

Kishor Kumar Chaudharys skole blev også oversvømmet. I stueetagen stod vandet næsten op til loftet, og en masse vigtige papirer på kontoret blev ødelagt.

Men skolen er den eneste bygning i byen med to etager, så derfor blev en masse familier reddet op på 1. sal, da vandet drev dem ud af deres huse.

siger han. familien Selv om det gik godt denne gang, og hele bo så tæt på at ved utryg eren tefad overlevede, er beds floden. skal jeg sove ”Faren lurer jo lige udenfor, så hvordan det er muligt at at rt, sikke ikke det er trygt? Næs te gang han. er frygt ene,” redde børn

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Hvad vil DU redde?

DILEMMA:

Du bor i landsbyen Gulariya i Nepal, og floden løber lynhurtigt over sine bredder. Vandet går dig allerede til knæene, de mindste børn græder, og alle løber rundt for at redde deres ting. Du står foran jeres hytte og kan ikke se dine forældre nogen steder.

Nu må DU vælge de TO vigtigste ting, som du vil redde, inden du skynder dig op på taget.

1 2 3 4 5

Der står en stor tønde ris inde i hytten. Risen skal kastes op på taget, hvis I skal have noget at spise, når vandet er væk.

Familiens to køer står bundet på den anden side af floden. De drukner, hvis du ikke binder rebet op. Men hvis du løsner dem, kan det også være, de svømmer væk, eller at nogen stjæler dem.

Der ligger en bunke papirer inde i hytten. Et af dem er skødet på jeres grund. Hvis det skyller væk, kan din familie ikke længere bevise, at det er jeres hytte og jeres marker.

Din skoletaske står i et hjørne. Hvis den skyller væk, mister du alle dine bøger, dit penalhus og din skoleuniform, og så kan du ikke gå i skole mere.

Landsbyens eneste dvd-afspiller står ovre ved naboen, som ikke er hjemme. Hvis du ikke løber over og henter den, bliver den ødelagt af vandet.

[Pssst … Du kan også skynde dig over og stjæle skødet på naboens hus. Han er nemlig ikke hjemme. Så ejer du hans hus og hans mark, når oversvømmelsen har trukket sig tilbage]

19

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

20

foto: Jakob Dall

KISHORS DAGBOG Kl.6.00

foto: Jakob Dall

12-årige Kishor står op og tager tøj på. Det er helt mørkt, og der er omkring 10 grader udenfor. Sammen med sin bedstefar trækker han familiens fem køer og en tyr ud af stalden og over på den anden side af vejen, hvor de skal stå og græsse hele dagen. De har også en lille gris og nogle høns, som løber frit omkring.

Kl.6.30

Det begynder at blive lyst, så man kan skelne folk fra hinanden. Kishor går hen til vandpumpen og vasker hænder og ansigt med sæbe og børster tænder. Inde i huset har bedstefaren tændt et bål. Imens Kishors mor og søstre laver morgenmad, sidder han og varmer hænderne over bålet sammen med sin bedstefar og spiser hjemmedyrkede mandler.

Kl.7.00 Nu er det blevet helt lyst, og foto: Jakob Dall

Kishor går op på byens torv for at lege med nogle af landsbyens børn, før han skal spise morgenmad.

Imens de leger, snakker de om en prøve, de skal tage senere på dagen henne i skolen. Alle skolebørn skal til prøve hvert år for at se, om de er blevet dygtige nok til at rykke op i næste klasse.

Kl.8.00

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

Kishor løber hjem og spiser morgenmad sammen med familien. To store portioner ris med spinat til. Bagefter sætter han sig ude på gårdspladsen og læser lektier.

Kl.9.00 Der er en god gåtur til skole, og

Kishor vil gerne lege med de andre børn i skolegården, før skolen starter, så han klæder om til skoleuniform og skynder sig af sted.

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

21

foto: Jakob Dall

Kl.10.00

Prøven starter kl. 10.00. Der går 58 børn i Kishors klasse, men der er alligevel fuldstændig stille under prøven. Hvis eleverne vil spørge om noget, skal de rejse sig op bag ved stolen og vente, til de bliver spurgt. Heldigvis er prøven ikke så svær, så allerede efter et par timer kan Kishor holde fri.

Kl.12.00

foto: Jakob Dall

Han følges med et par venner hjem fra skole. De snakker om, hvordan prøven var, og hvad de har svaret på de forskellige spørgsmål.

I Nepal er det almindeligt kun at spise to måltider om dagen, så Kishor spiser ikke frokost. I stedet går resten af eftermiddagen med at cykle rundt i landsbyen og lege med de andre børn.

Kl.18.00

Kl.21.00 Kishor vasker sig og børster tæn-

foto: Jakob Dall

Det er ved at blive mørkt, og Kishor mødes med familien og spiser aftensmad.

De får daalbath, som er en ret af ris og linsesuppe med kartofler og blomkål i karry til. Det er en ret, som de fleste i Nepal spiser hver eneste dag. Efter at have spist løber Kishor ud og leger et par timer mere i mørket.

foto: Jakob Dall

der og kravler i seng. Han skal tidligt op sammen med solen og hønsene kl. 6.00 i morgen tidlig.

22

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

BLIV KLAR TIL E – EN K V IKG U ID

Du behøver ikke blive taget med bukserne nede, når naturkatastrofen kommer.

I Nepal hjælper Røde Kors folk med at forberede sig på de oversvømmelser, som helt sikkert kommer på et eller andet tidspunkt.

PLANT BAMBUS MASSER AF BAMBUS!

Floden stiger mange meter under en oversvømmelse, og strømmen bliver meget stærkere, end den plejer. Vandet gnaver sig ind og ødelægger den jord, du skulle have dyrket ris, hvede og grøntsager på. Derfor skal du plante bambus i flodbredden. Bambus får stærke og sammenfiltrede rødder, som holder fast på jorden, så floden ikke så let kan æde din families marker.

foto: Jørgen Kristens en

foto: Jakob Dall

- SE HER, HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL KATASTROFEN.

KAST MED STEN

Jo højere fart, floden drøner af sted med, jo mere ødelægger den. Hvis du bygger en slags bremseklodser af sten, som går ud i floden, kan du tage farten lidt af vandet og forhindre, at floden æder den kostbare jord.

Du laver bure af ståltråd, som du fylder op med store sten, så det er kæmpe stenterninger. Dem lægger du i rækker ud i floden.

Det skal nok spænde ben for vandet.

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Det er vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre, når der kommer en oversvømmelse. På den måde kan de måske redde livet både for sig selv og deres familie.

Men i Nepal er der mange, der ikke kan læse og skrive. Der er også mange, som ikke har et tv. Du kan være med til at få fat i dem på en anden måde. Hop med i en af Røde Kors’ ungdomsgrupper, der laver gadeteater om oversvømmelserne. Stykket bliver opført på landsbyens torv, så alle kan se det. Og fordi det både er sjovt og alvorligt, bliver beboerne både underholdt og lærer, hvad de skal gøre, når vandet kommer.

RED DIN NABO

foto: Jakob Dall

DANS EN KATASTROFE

23

foto: Jørgen Kristens en

Under voldsomme oversvømmelser risikerer mange at drukne i den kraftige strøm. Især er det farligt for børn, gamle og handikappede, og det er langtfra alle, der kan svømme. Du kan være med til at redde dine naboer i landsbyen.

Men det kræver, at du lærer det først. I mange landsbyer i Nepal underviser Røde Kors i, hvordan du kan finde og redde folk under store oversvømmelser. Så er du klar til at være med på landsbyens redningshold.

foto: Jakob Dall

24

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD

Midt imellem lavlandet og de høje bjerge banker Nepals hjerte, hovedstaden Kathmandu. Ud over at være hovedstad er Kathmandu Nepals største by.

700.000 af landets 28,5 millioner indbyggere bor her. Derfor er det også den by med flest veje, mest forurening og det største strømforbrug.

Men selv om Kathmandu er Nepals største og vigtigste by, er den ikke specielt rig. Der er for eksempel ikke penge til, at alle kan få strøm døgnet rundt.

25

26

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

Hvad ville du synes om at sidde i mørke det meste af dagen? Eller at computer, tv og køleskab var slukket? Sådan er det for mange mennesker i Nepal. Der må de klare sig uden strøm op til 16 timer i døgnet.

I Nepal produceres det meste strøm på vandkraftværker i bjergene. Resten bliver købt i Indien. Men Nepal er et af verdens fattigste lande, så selv om der hele tiden bliver brug for mere strøm, har regeringen ikke råd til at købe mere. I hovedstaden, Kathmandu, er det derfor nødvendigt at slukke for elektriciteten op til 16 timer om dagen, så alle trods alt stadig kan få en smule strøm.

STRØM PÅ SKEMAET Men hvis man skal sidde og lave lektier, er det jo meget rart at vide, at lyset ikke pludselig går, så man sidder i buldermørke. Og hvis man skal bage, er det irriterende, hvis ovnen pludselig slukker. Derfor modtager alle et skema, hvor de kan se, hvornår der er tændt og slukket for strømmen i deres område.

INGEN KØLESKABE En nepaleser bruger meget mindre strøm end en dansker. For eksempel er der ikke mange i Nepal, der har et køleskab eller en fryser. Alligevel er der brug for meget mere strøm, end der bliver lavet. Nogle gange er der slukket over 100 timer om ugen, men det skifter fra dag til dag, hvornår de enkelte huse har strøm. El-systemet ville nemlig bryde sammen, hvis der for eksempel slet ikke blev brugt strøm hele natten, og alle i hele byen så pludselig tændte for lyset om morgenen.

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

27

R 16 TIME DER ER STR ØM I VAN DET

fyrer med I mange lande bliver strømmen lavet enten på kraftværker, der naturgas og olie kul, Men rker. raftvæ atomk på kul, olie og naturgas, eller rkerne raftvæ atomk hvis og e, ingern orandr forurener og forværrer klimaf skade og ud slippe g strålin giftig kan lige, ved ikke bliver holdt ordentligt natur og mennesker. nogle af de I Nepal laver de strøm på en mere miljøvenlig måde. De bruger nogle store floder, der løber ned ad bjergsiderne. Vandet løber igennem til at lave en, trømm vands i er der kraft, den vandkraftværker, som bruger fordi der ikke, n næste ner forure på strøm lave at elektricitet af. Den måde af. gas eller olie hverken skal brændes kul,

foto: Jakob Dall

langsomt Det er meget dyrt at bygge vandkraftværker. Derfor går det meget s så mange med at få bygget flere. Men det er meningen, at der skal bygge lande. andre til strøm sælge at de begyn kan Nepal nye vandkraftværker, at begynkan de at strøm, meget så laver Nepal før år, Det vil dog tage mange de at tjene penge på det.

28

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

De hemmelige

KLIMA-SYNDERE

CO2 er en af de store klimasyndere, fordi det er med til at opvarme jordkloden. CO2 bliver til, når du bruger strøm, varmt vand, kører i bil eller bare trækker vejret.

Fabrikker lukker også gigantiske mængder ud fra deres skorstene.

Verdens lande arbejder på at lukke mindre CO2 ud i atmosfæren. Du kan også selv gøre meget for at skrue ned for dit private CO2 -udslip.

BØFFEN

Hver gang en bøf lander på din tallerken, er der blevet udledt 9 kilo CO2. Oksekød forurener, fordi der skal rigtig meget energi til at fede oksen op, slagte den, hakke kødet, pakke det ind og sende det ud til køledisken. For eksempel spiser en ko langt over sin egen vægt i foder, og i stedet for al den ko-foder kunne der være dyrket korn eller ris til menneskeføde. kilde: www.politiken.dk

INTERNETTET

Hver gang du søger to gange på Google, bruger du lige så meget CO2 som på at koge en hel kedel vand.

Det mener forskere fra England, der har regnet ud, at én Google-søgning svarer til at udlede 7 gram CO2.

Fordi Google-søgninger skal gå stærkt, står der altid en masse ekstra computere klar til at bære presset, hvis mange mennesker søger på Google på samme tid. Det brænder masser af energi af. Google selv siger dog, at tallet er mindre. kilde: www.klimaupdate.dk

STANDBY-TYVENE

De fleste hemmelige klima-syndere gemmer sig hjemme hos dig. De snyder nemlig ved at lade dig tro, at de er slukket. Når du for eksempel trykker SLUK på fjernbetjeningen, så går tv’et ud, og en lille rød lampe lyser. Men det betyder, at fjernsynet er på standby. Og så bruger det stadig strøm. Det samme gælder computer, dvd-afspiller og radio, efter du har slukket dem. I alt løber standby-tyvene nogle gange med en tredjedel af al den strøm, der bliver brugt i hjemmet. Det er både dyrt og dårligt for miljøet. kilde: www.ingenioren.dk

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

D L I P 3X S M af

STRØ

1 2

SPAGHETTI-PUSTEREN

Hvis du er træt af at puste på din spaghetti, så har en japansk opfinder fået ideen til maskinen, der puster på din mad, inden du tager den i munden.

EL-KNIVEN

Efter en hel dag i skolen er det for hårdt selv at skære en skive brød. El-kniven virker som en lille motorsav og skærer brødet automatisk, når du lægger den på brødet. Stor succes, også i Danmark.

3

BATTERI-KVÆRN

Den larmer mere end en almindelig peberkværn, men til gengæld kværner den salt eller peber for dig. Du skal ikke længere vride fra side til side, men bare trykke på en knap, så kommer der fint salt eller peber ud.

TI LLYK KE!

Her er tre af de dummeste måder at bruge strøm på i verden

29

30

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

foto: Jakob Dall

Kathmandu er en vild by. Der er fuld knald på farver, lyde og lugte overalt. Biler, der dytter, munke, der messer, duften af krydderier, stanken af brændt menneskekød, frugter i de sygeste farver og folk med røde pletter i panden. Der er smukke gudestatuer med ti arme og forkrøblede tiggere med én arm. Der er topklamt og superfedt på en og samme tid.

HELLIGE MÆND GÅR MED SMINKE

foto: Jakob Dall

Når du går rundt i Kathmandu, kan du ikke undgå at få øje på de hellige mænd.

De er sminket i hele hovedet og har tøj på i de vildeste farver. Hvis du tager billeder af dem, skal de have penge for det, og ellers lever de af at sælge velsignelser til folk. Det vil sige, at du får en rød klat i panden, som skal beskytte dig resten af dagen.

foto: Jakob Dall

DU RØ R IKK E KØ ERN E!

Nepaleserne spiser ikke oksekød. For dem er koen et helligt dyr. Så i stedet for at stå inde i en stald går nogle af køerne frit rundt i gaderne. Hvis en ko er ved at krydse vejen, må trafikken bare holde tilbage, indtil den er væk.

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

31

ABERNE STJÆLER DIN MAD

foto: Jakob Dall

Aber er hellige dyr i Nepal. Derfor render der en masse af dem frit omkring i byen. De holder mest til ved templerne, for der bliver de fodret. Men selv om de får mad, er det en dårlig idé at vade rundt med lommerne fulde af mad, hvis du er i Kathmandu. Du risikerer, at aberne hugger det.

HAV EN GOD DAG

Når nepaleserne går rundt med en kulørt plet i panden, er det ikke, fordi de har fået udslæt. Pletten, som for det meste er rød, hedder en tica, og det er normalt, at faderen om morgenen sætter den i panden på sine børn som en velsignelse.

Ligesom vi herhjemme tit ønsker hinanden en god dag om morgenen, inden familien skilles.

foto: Jakob Dall

Nepalesisk beautyboks

foto: Jakob Dall

BRÆND MORFAR AF PÅ BÅLET

I Nepal bliver de døde ikke begravet, men brændt på bredden af en hellig flod, så snart de er døde. Liget bliver lagt på en stabel brænde, og den ældste søn tænder ild. Hvis der er mange ligbrændinger på samme tid, lugter der af brændt kød over et stort område. Når det hele er brændt, fejes asken ud i floden.

Der går tit fattige folk rundt og roder i det lave vand. De leder efter guldtænder fra de døde.

foto: Jakob Dall

32

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

– VEN OG FJENDE Ti af verdens 16 højeste bjerge ligger i Nepal. Deriblandt det højeste af dem alle – Mount Everest.

Bjergegnene er svære at bevæge sig i, og det er både dyrt og vanskeligt at bygge veje, så mange steder kan man kun komme til, hvis man går. Derfor skal alting bæres derop af mennesker eller muldyr.

Alligevel bor der mennesker langs floderne deroppe, og de fleste lever af at dyrke ris, hvede og grøntsager på små jordstykker.

Vandet i floderne er livsvigtigt for bjergbønderne – men det kan samtidig være deres værste fjende.

33

34

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

Sudesh Khadka, hans lillesøster Suruchi og deres far og mor flyttede fra Kathmandu til den lille bjerglandsby Jagat for to år siden, fordi faren fik job som forstander på en kostskole i byen.

Der er kæmpeforskel på livet i hovedstaden og livet her oppe i bjergene.

foto: Jakob Dall

”Især i ferierne er her ret kedeligt, fordi der ikke rigtigt er noget at lave,” fortæller Sudesh.

“Jeg vil gerne være læge. Derfor bruger jeg meget tid på mine lektie r, så jeg kan blive dygt ig.”

De steder i bjergene, hvor der kan køre biler, er vejene meget smalle, og der er tit dårligt udsyn i de skarpe sving. Derfor sker der af og til alvorlige ulykker. For nylig kørte en skolebus med 62 børn galt og faldt ned ad bjerget i en anden by. Sudesh og alle andre skoleelever i området fik fri i to dage, hvor man skulle sørge over de døde børn.

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

Sudesh er glad for, at han har mulighed for at gå i skole. Det er langt fra alle børn i Nepal, der kan få lov til det, fordi de skal hjælpe med at forsørge familien.

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

foto: Jakob Dall

Sudesh har mange pligter ud over sin skolegang. Han hjælper med at hente træ, vaske tøj, gøre rent, lave mad, hente vand, malke koen og arbejde i marken.

35

Ligesom nede i lavla ndet er floden her oppe i bje rgene vigtig i hverdagen. De t er ved floden, tøjet blive r vasket, børnene leger, og folk tager bad.

foto: Jakob Dall

Man kan kun komme til Jagat ved at gå.

Der er cirka en dags gåtur til den nærme ste vej, hvor der kan køre biler, og undervejs må man flere gange krydse floden via lange hængebroer mange meter over vandet.

Jagat ligger i 2000 meters højde. Længere oppe i bjergene er der sne og is hele året. Men der er også en stor sø af smeltevand, som hedder Tsho Rolpa. Sudesh har nogle gange været deroppe med et hold turister, som han har vist vej. Men det er en lang vandretur på flere dage.

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

Fordi der ikke går veje til Jagat, må alt, hvad der skal transporteres herop, bæres af folk eller af muldyr og æsler.

Masser af nepalesere lever af at bære varer fra sted til sted i bjergene.

36

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

PAS PÅ!

– SØEN FALDER NED

Toppen af Himalaya-bjergene er dækket af sne og is, som langsomt smelter og bliver til de floder, der løber ned ad bjergene. Når klimaet bliver varmere, smelter isen hurtigere.

Nogle steder danner smeltevandet store søer i stedet for at løbe ned. De søer er farlige, fordi materialet, der holder på vandet, er skrøbeligt og kan revne. Så styrter hele søen ned ad bjerget på én gang med en voldsom strøm. Floden vil stige enormt, og husene langs floden vil blive revet med af vandet.

Søen Tsho Rolpa er blevet til af smeltevand fra bjergtoppenes sne og is.

Pradeep K Mool, ICIMOD foto: Pradeep K Mool, ICIMOD

Der er cirka 20 farlige smeltevandssøer i Nepal.

SIRENEN ADVARER -MÅSKE

foto: Jakob Dall

I landsbyerne neden for søen er der lavet advarselssystemer, så folk kan nå at flygte, hvis søen styrter ned. Der sidder en måler ved søen, som sender signal ned til byerne, hvis der sker noget. Hver by har sin egen sirene, som begynder at hyle, og så ved alle, at de skal skynde sig væk i en fart.

Mange af sirenerne virker bare ikke mere. Enten er sirenerne blevet stjålet, eller også er de ikke blevet holdt ved lige, fordi det koster mange penge.

SØEN ER PUNKTERET

I 1999 var søen blevet så stor, at det var nødvendigt at gøre noget. Der blev boret et enormt hul ind til søen, så noget af vandet kunne blive lukket ud. Selv om det hjalp meget, er der stadig stor risiko for, at søen styrter ned. Enten hvis et stort stykke is brækker ned i søen, eller hvis der kommer et jordskælv.

Pradeep K Mool, ICIMOD foto: Pradeep K Mool, ICIMOD

Tsho Rolpa er en af de største og farligste smeltevandssøer i Nepal. Den er 3,5 km lang og 140 m dyb.

Hvis søen styrter ned, vil vandet strømme ned ad bjerget, og i hundredvis af mennesker vil være i livsfare.

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

CHAMELI TAMANG, 11 ÅR:

37

foto: Jakob Dall

”Vi bor helt nede ved floden, så under regntiden stiger vandet helt op til huset. For tre år siden kom det helt ind. Derfor tænker jeg meget på søen, når det regner, for jeg er bange for, at hele min familie skal blive skyllet væk, hvis den kommer.”

SUDESH KHADK A, 15 ÅR:

”Jeg har været på vandretur op til søen fire gange, og jeg har også set det hul, de har lavet, så vandet kan komme ud. I regntiden kommer der meget vand i søen, og så er jeg bange for, om den styrter ned. Jeg synes, regeringen skulle bygge en mur rundt om søen, så der ikke sker noget. De burde også reparere de advarselssystemer, der ikke virker. Det er jo farligt for folk, for de kan dø, hvis de ikke bliver advaret.”

PEMA TAMANG, 14 ÅR:

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

foto: Jakob Dall

”Vores landsby er for lille til at have et advarselssystem, men jeg tror, vi kan høre det fra nabobyen. Jeg ved bare ikke rigtig, om det virker.”

SURUCHI KHADK A, 11 ÅR:

”Jeg ved ikke, hvorfor vejret er blevet varmere, men det er det, og så smelter isen.

Derfor vokser søen hele tiden og bliver farligere.”

foto: Jakob Dall

SIDDHARTHA DHOJ KARKI, 15 ÅR:

”Min storebror har fortalt mig, at søen kan styrte ned.

Hvis den gør det, stiger vandet i floden måske 50 meter, og så bliver alle husene jo ødelagt.”

38

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

HIMALAYA =ASIENS VANDTANK

INDUS 180 millioner mennesker bor omkring Indus-floden.

Floden løber gennem Tibet, Kina, Indien og Pakistan.

Indus er livsvigtig for alle pakistanere. Derfor kalder Himalaya-bjergenes hvide de floden for deres livline. Det er nemlig vand fra tinder sørger for vand til Indus, der vander otte ud af ti pakistanske marker. hundred millioner mennesker i Asien. De kolde bjergtinder er nemlig iNd fyldt med gletsjere – med us is og sne. En del af isen afghanistan smelter og fylder syv af Asiens største floder med vand; til at drikke, fiske i og vande markerne. Men når kloden bliver varmere, smelter isen og sneen helt. s Gletsjerne forsvinder. Så du iN bliver floderne slunkne eller tørrer helt ud. Og så kommer mange mennesker og dyr til at mangle vand.

an t is

k a p

indi

t

n

en

GANGES 200 millioner mennesker bor omkring Ganges-floden.

Floden løber gennem Indien, Nepal og Bangladesh.

Der bor ”kun” 200 millioner omkring floden. Men en halv milliard mennesker vil mærke det, hvis Ganges svigter. Floden sørger nemlig for vand til en tredjedel af Indiens marker. Og rigtig mange mennesker lever af markernes afgrøder.

Kilde: WWF

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

SALWEEN 6 millioner mennesker bor omkring Salween-floden.

Floden løber gennem Kina, Tibet, Myanmar og Thailand.

Alle Salweens 6 millioner naboer har brug for floden. Den leverer nemlig både vand at drikke og fisk at spise.

HUANG HE 189 millioner mennesker bor omkring Huang Hefloden.

Floden løber gennem Kina.

Huang He bliver ofte kaldt den gule flod. Omkring 400 millioner kinesere ville have problemer med at få vand, hvis floden tørrede ud.

Huang

tibet

brahmaputra

s

al

w

n

nepa

l

bhutan

a

a tr

bangladesh

g

anm ar

s

kin mekon

Gange

u map brah

He

tze yang

ee

la

t e vi m na

YANGTZE 430 millioner mennesker bor omkring Yangtzefloden.

Floden løber gennem Kina.

Yangtze er Asiens længste flod, og størstedelen af vandet til Kinas mange rismarker kommer herfra. Og uden vand er der ingen ris. Floden bliver desuden brugt til at transportere mennesker, kul og varer fra Kinas kyst og langt ind i landet.

os

my BRAHMAPUTRA 400 millioner mennesker bor omkring Brahmaputra-floden.

Floden løber gennem Indien, Bangladesh og Tibet.

Hvis Brahmaputra tørrer ud, er inderne på den. Floden leverer nemlig næsten en tredjedel af alt det vand, Indien bruger. Men også Bangladesh har brug for Brahmaputra – både til at vande markerne, til drikkevand og til at sejle varer og mad fra sted til sted.

39

d

n ila

Tha

MEKONG 60 millioner mennesker bor omkring Mekong-floden.

Floden løber fra Tibet og Kina ned gennem Myanmar, Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam.

Cambodja bliver hårdest ramt, hvis Mekong-floden giver mindre vand i fremtiden. Landet er nemlig tørt og støvet, men om foråret er der masser af vand i Mekong. Og floden bliver brugt til at vande marker, til at fange fisk i – og til drikkevand.

Klimaet forandrer sig over hele jorden.

Det viser sig på forskellige måder i forskellige dele af verden. Et sted drukner isbjørnene, fordi havisen smelter. Et andet sted dør markerne, fordi det ikke regner. Et tredje sted er der oversvømmelser, fordi det regner for meget, og et fjerde sted er der voldsomme orkaner, som kan ødelægge hele byer.

Der er stor forskel på, hvordan og hvor hårdt klimaforandringerne rammer. I Nepal smelter den is og sne, der ligger på bjergtoppene, og alt smeltevandet ryger lige ned i hovedet på dem, der bor neden for bjergene. De er i forvejen meget fattige, så det gør livet endnu sværere for dem, at de nu skal slås med store oversvømmelser.

”act KLIMA” er rejst til Nepal for at se,

hvordan dagligdagen bliver påvirket af det forandrede klima.