Barnelandet - Pigegrupper giver selvtillid: “Vi vil tale i parlamentet!”

FADDER I RØDE KORS

2014

Pigegrupper giver selvtillid:

“Vi vil tale i parlamentet!” rødekors.dk/barnelandet

2 fadder i røde kors

PIGERNE PÅ FORSIDEN er Esther Karinde (tv) og Chiwemwo Mapsel, begge 17 år. De er begge demo­ kratisk valgte ledere i en af de Røde Kors-støttede pigegrupper, hvor de blandt andet øver sig i at tale engelsk. Grupperne, der er etableret i en lang række gymna­ sier, giver pigerne selvtillid og troen på, at de kan erobre verden.

Du kan læse mere om pigegrup­ perne på side 6.

“Vi er blevet så gode til engelsk, at vi tør tro på, at vi kan nå vores mål om job og uafhængighed.”

– Esther Karinde (tv) –

Fadder i Røde Kors Faddere i Røde Kors støtter børn i Malawi. Børnene er forældreløse eller meget sårbare. Hjælpen gives i form af støtte og vejledning fra Røde Kors-frivillige, som ofte er den primære voksenkontakt for de forældreløse.

Derudover bliver børnenes skolegang betalt. For de helt små børn er der Røde Kors-børnehaver. For de ­ældste er der mulighed for at lære et håndværk. Desuden støtter fadderne opførelsen af brønde og latriner, så de sanitære forhold på skolerne er forsvarlige.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 ­København Ø, tlf.: 35259200, www.barnelandet. dk. Redaktion: Ingrid Falkenham (ansv.), Lene Vendelbo (skribent og red.), Rumfang (layout).

Forsidefoto og alle andre foto (medmindre an­ det er angivet): Lene Vendelbo. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 2200. Artikler fra bladet kan frit gen­ gives dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nr. er afsluttet den 24. november 2014.

Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Støtten gives i to distrikter – Zomba og Karonga. Her sørger lokalansatte i Røde Kors Malawi for at udvælge de mest sårbare børn og fordele støtten. Røde Kors Danmark har en hjælpearbejder udsendt til Malawi til at koordinere projektet.

Fadderne i Barnelandet støtter sammen mange børn. Der er derfor ingen direkte kommunikation mellem den enkelte fadder og et barn. Det betyder, at vi kan holde udgifterne nede til blandt andet kommunikation.

Her i bladet møder du nogle af de børn, som du støtter. Men der er mange, mange flere, der får glæde af din støtte.

Hvis du har spørgsmål, send en mail til fadder@rodekors.dk

3 HJÆLPEARBEJDEREN FORTÆLLER FRA MALAWI

2014 “Jeg hørte et råb om en lampe” Når jeg møder de børn og unge, du støtter i Barnelandet, så fortæller hver og en, at deres mulighed for at gå i skole har givet dem en enestående chance, og at de vil bruge den godt. De ved, at alternativet er et liv med ganske få handlemuligheder. Den viden og uddannelse børn og unge får igennem Barne­ landet, vil de have med sig hele livet. Og de er ambitiøse unge mennesker. De drømmer om at blive sygeplejersker, lærere, journalister eller ingeniører. Drømmen driver dem af sted dag ud og dag ind på den ofte meget lange vej til skole og tilbage igen til de mange gøremål i hjemmet eller i marken.

Når mørket falder på omkring klokken 18 er dagen slut. Men ikke længere for de gymna­ sieelever, du støtter. Uanset hvor vi tidligere besøgte eller mødte eleverne i både nord og i syd, hørte vi et ønske om ’en lampe’. En lampe, så de kunne læse lektier om aftenen. Efter ønsket om lampen, blev det måske nævnt, at maden var knap i hjemmet, at skoene var gået i stykker, at skolevejen var lang. Men altid lampen først.

Det var som et råb fra hundredvis af unge, som vi ikke kunne sidde overhørig. Vi måtte spare andre steder i budgettet for at give gymnasie­ eleverne en solcellelampe. Lampen giver nu mulighed for at studere et par ekstra timer om aftenen.

“Lampen gør, at jeg kan nå at lave mine lektier.”

– Ethel Kena, 16 år –

Jeg hørte for nyligt en talemåde: ”Et mål, uden en plan, er bare en drøm”. Gymnasieeleverne gjorde os opmærksomme på, at de ikke bare drømte om at blive enten sygeplejersker eller lærere – nej, de havde allerede formuleret deres mål og en plan for at nå målet. Og første skridt i planen var at få en lampe, så de kunne bruge den nødvendige tid på lektierne, så de i sidste ende består deres studentereksamen.

Vejen er lang endnu for de unge mennesker – men lampen har gjort en stor forskel.

Tak for din støtte og god læselyst.

Christina Rasmussen, Røde Kors’ hjælpearbejder i Malawi.

“Det var som et råb fra hundredvis af unge, som vi ikke kunne sidde overhørig.”

– Christina Rasmussen –

4 ET ØJEBLIK MED ET BARN I BARNELANDET

Et øjeblik Som pige i Malawi er det altafgørende, at du får en uddannelse. Uden en uddannelse ender du på bunden af samfundet. Du vil blive gift og få børn, mens du stadig selv er et barn. Dette er historien om, da 14-årige Ethel Kena dumpede og samlede sig selv op igen.

1 BARN I GYMNASIET, 1 ÅR Skolegang Skoleuniform Sko Kladdehæfter, kuglepenne m.v.

Skoletaske Myggenet Hygiejnebind (piger) I alt

750 kr.

205 kr.

237 kr.

169 kr.

64 kr.

85 kr.

58 kr.

1568 kr.

5

“Jeg satsede alt!”

ETHEL KEnA FORTÆLLER TIL LEnE VEndELBO, FOTO: LEnE VEndELBO

det er en tirsdag i september for to år siden, og jeg er på vej ind på min skole for at se, om jeg har bestået min eksa­ men i grundskolen. Hvis jeg fuldfører, bliver jeg den første i min familie.

Jeg går alene ind på rektor namalanyas kontor for at se mine eksamensresultater. Mine øjne skal lige vænne sig til det sparsomme lys. Rektor har en stor planche hængende på væggen, hvor alle afgangseleverne står listet i alfabetisk rækkefølge. Jeg finder mit efternavn: Kena, Ethel: dumpet! dumpet? det kan ikke passe. Jeg føler, jeg bliver ramt af en dyb smerte. Min mor vil blive så skuffet. Og mon Røde Kors stadig vil støtte min skolegang? Spørgsmålene fylder mit hoved. Jeg tumler ud af kontoret og finder min veninde Annie. Hun er også dumpet. Vi snakker om, hvad vi skal gøre. Annies forældre har penge, så hun kan få hjælp på en privatskole. Vi har ingen penge.

Jeg bor alene med min mor. Min far er død for længe siden, og mine seks ældre søskende er flyttet hjemmefra. Jeg går alene hjem fra skolen den dag og tænker på min mor, der aldrig har gået i skole. Hun har så store forhåbninger til mig. Jeg passerer små boder, hvor unge kvinder sælger småting. Hvis jeg ikke kommer i gymnasiet, kunne jeg gøre som dem? Måske kunne jeg sælge mandazier (malawianske donuts red.), tænker jeg, men fortrænger med det samme den tanke. det vil være en farlig fremtid. For hvis jeg ikke kan tjene penge nok, er jeg nødt til at gifte mig. Ligesom min 22­årige storesøster, der har fire børn og sælger trækul inde på markedet i byen. det er både ulovligt og meget dårligt betalt. da jeg træder ind på gårdspladsen foran de to hytter, som min mor og jeg bor i, er jeg både ked af det, fordi min fremtid med ét er blevet så usikker, og fordi jeg ved, at jeg kommer til at skuffe hende. Min mor reagerer, præcis som jeg havde frygtet, og siger: ”Jeg er så skuffet over dig.

"Hvorfor har du ikke været flittig nok? du må tage skoleåret om!" Jeg tænker på, hvor meget tid jeg bruger hver dag på pligter og på, at jeg har leget for meget med mine venner i stedet for at læse lektier. det har bare været svært at lade være med at lege, og pludselig er klokken 18, og så er det mørkt og for sent.

Jeg er nedtrykt, da jeg begynder med at gå klassen om.

Kort inde i skoleåret kommer Chisomo fra Røde Kors forbi.

Jeg regner med, at jeg så får at vide, at jeg alligevel ikke vil få støtte fra Røde Kors til at fortsætte i gymnasiet. Men jeg får en chance til! Jeg bliver helt glad i hjertet. Jeg pukler hele det skoleår. da eksamenstiden nærmer sig, sælger jeg det eneste, jeg har af værdi: mine to høns. de cirka 50 kro­ ner, jeg tjener på hønsene, bruger jeg på mad, som jeg kan tilberede på skolen. Her bor jeg de sidste seks uger inden eksamen. På skolen er der nemlig lys, så jeg også kan læse om aftenen. Og jeg klarer den. nu går jeg i gymnasiet. Her taler vi kun engelsk i timerne, og nu kan jeg føre samtaler på engelsk med enhver. nu tør jeg tro på, at jeg kan blive sygeplejerske.

alle de børn, som fad derne i Barne landet støtter i gy nasiet h m­ ar fået en solc elle­ lampe h ver. så nu kan ethel Kena læ se lektiern e om aftenen .

6 iNTerVieW PiGeGrUPPer

farvel til stille piger – goddag til stærke kvinder Som fadder har du støttet oprettelsen af 23 pigegrupper. Her får pigerne selvtillid og slipper forsagtheden og den ofte resignerende accept af, at deres skæbne udelukkende er som kone og mor.

Hjælpearbejder Christina Rasmussen fortæller her om pigernes forvandling.

1. Hvorfor er pigegrupperne en god idé?

Christina rasmussen: ”pigerne står overfor

synlig forskel?

3. Gør et ugentlig møde en

mange udfordringer, som både handler

”Ja! det er fantastisk at se den forandring,

om at få den daglige mad og om ufrivilligt

pigegrupperne har haft på de før så stille

at blive kastet ud i graviditet og ægte-

piger, der knap turde sige deres navn højt.

skab. i pigegrupperne støtter og opmunt-

nu er alle ivrige for at komme til at tale i

rer de hinanden på ugentlige møder. når

offentlighed, og lærerne oplever, at

de har problemer, bliver de løst i fælles-

pigerne er meget mere aktive i timerne.

skab igennem fx rollespil. de kan også få

Jeg har set en forvandling fra stille piger

hjælp af deres supervisor (en kvindelig

til stærke unge kvinder – rustet med vi-

lærer på skolen). supervisoren underviser

den, mod, styrke og fællesskabsfølelse.”

også i emner som rettigheder, seksualundervisning, beskyttelse m.v.”

2. Hvad betyder pigegrupperne for deres skolegang?

Christina rasmussen: ”Formålet med pigegrupperne er ultimativt at styrke pigernes selvtillid, så de kan gennemføre gymnasiet. samtidig øver de sig på at tale engelsk. gymnasieundervisningen foregår nemlig på engelsk, som for

FOTO: Ann­CHRISTIn LYSTRUP

mange er en stor udfordring.”

eTHe L keN a (i m med idten i pige ) er o grupp så gla gs en: ”J d, når eg bli å samm jeg m ver enho æ rke ld. Je mege g er o r vores t bed gså b re til levet enge lsk.”

7 diN HJÆLP Gør eN VerdeN TiL forskeL i MaLaWi

KARONGA

DEt gÅR DInE PEngE tIL I 2014 har vi udvidet støtten til næsten dobbelt så mange børn i grundskolen.

Vi har blandt andet også bygget nye børnehaver og repareret og bygget nye skoletoiletter. Ligesom vi i år også har investeret i solcellelamper til alle gymnasieeleverne i de to distrikter i Zomba og Karonga, hvor vi arbejder.

162

2.152

solcellelamper betyder lektielæsning om aftenen

børn bestod grundskole­ eksamen (10 dumpede)

508

småbørn kommer i børnehave

444 4

drenge deltager i drenge­ grupper, hvor de lærer om moderne kønsroller

18

nye brønde på skoler og i børnehaver

1.148

nye børnehaver til i alt 400 børn

Børn i grundskole: år:

4.790 småbørnsmødre har lært om god ernæring – både i dyrkning af egne afgrøder og i tilberedning

196 400 508 2012 2013 2014

409 600 1148 2012 2013 2014

ZOMBA

børn har glæde af ordentlige skoletoiletter

630

Unge i gymnasiet: år:

10.000

børn under fem år får et månedligt tjek hos sundhedsplejerskerne på sundhedsklinikkerne

440

piger deltager i pigegrupper, hvor de sammen finder styrke til at træffe gode valg i livet

Vi arbejder i distrikterne Karonga og Zomba. 148 landsbyer i Malawi.

dU sTøTTer isÆr PiGer Piger i Malawi ses som en arbejdskraft. derfor ser man piger fra en ganske ung alder knokle hårdt på de små jordlodder, mens drengene i højere grad får lov til at fortsætte i gymnasiet. I Røde Kors priori­ terer vi i højere grad at støtte pigers sko­ legang ud fra devisen: ”Hvis du uddanner en pige, så uddanner du en hel landsby.”

Ringene i vandet bliver altså større, når en piger bliver bedre uddannet.

FOTO: Ann­CHRISTIn LYSTRUP

508

8 NYT PROJEKT RETTET MOD UNGE MÆND

Unge mænd skal lære at tage ansvar Når pigerne i Malawi ender som teenagemødre, så ligger en del af forklaringen i uoplyste og uansvarlige unge mænd. Nyt projekt skal lære de unge mænd i Barnelandet at tage ansvar for deres eget liv, så de sammen med de unge kvinder styrer uden om faldgruber som graviditeter og hiv.

I de sidste måneder har over 40 grupper med hver ti unge mænd mødtes en gang om ugen for at snakke om ansvar. Ansvar over for dem selv og for de kvinder, som mange af dem allerede nu har et seksuelt forhold til.

Projektet hedder ’unge mænd som lige­ værdige partnere’. Det er udsprunget i en erkendelse af, at Barnelandets særlige fokus på især at hjælpe pigerne er godt, men ikke nok. Drengene skal også med, så de bliver medspillere og ikke de modspillere, de i mange sammenhænge desværre er.

Kondom som tabu Elliot Nazonse fra Malawi Røde Kors fortæl­ ler, at han i projektet møder unge mænd, der ikke er i stand til at tage ansvar for deres egen fremtid og sundhed: ”Som ung mand er der masser af fald­ gruber – både alkohol og stoffer fylder meget.

Desuden har mange seksuelle forhold, uden at de ved, hvordan de skal beskytte sig.”

Projektet italesætter derfor tabuer som kondomer. ”I starten var der meget, som var svært for dem at tale om. Nu ser jeg imidlertid en spirende selvtillid i grupperne – unge mænd, der taler langt mere frit.”

Farvel til gamle venner En af deltagerne i projektet er 15-årige Francisco Ngwira, og han var på vej ud af en meget skidt vej, inden han blev kontaktet af en frivillig fra Røde Kors: ”Det har givet mig modet til at ændre mit liv. Jeg ser ikke længere mine gamle ven­ ner, som alle var begyndt at drikke. Det skal jeg slet ikke begynde med – det fører jo kun dårligt med sig.”

Francisco Ngwira har også fået en grund­ læggende viden om sundhed. ”Nu ved jeg, hvordan jeg undgår at få hiv.

Jeg kender også til det dårlige ved teenage­ graviditeter,” lyder det fra teenageren, som også peger på, at han har lært en del om ligestilling mellem piger og drenge.

Hos Elliot Nazonse og Røde Kors er det også ganske tydeligt, at de unge mænd flytter sig selv hurtigt, men at det stopper ikke der: ”De unge mænd har en tydelig positiv afsmitning på deres venner uden for projektet.”

444 unge mænd lærer om ligestilling.

9 NYT PROJEKT RETTET MOD UNGE MÆND

“Som ung mand er der masser af faldgruber – både alkohol og stoffer fylder meget. Desuden har mange seksuelle forhold, uden at de ved, hvordan de skal beskytte sig.”

– Elliot Nazonse, programkoordinator, Malawi Røde Kors –

s0m fadder i Barnelandet støtter du både piger og drenge.

Her er det 18-årige Thokozani Mwatokangaza, som går i gymnasiet og klarer sig rigtig godt. Hans mål er at få en uddannelse som lærer og blive en af de rollemodeller, som børn og unge i Malawi har så meget brug for både uddannelsesmæssigt og sundhedsmæssigt.

10 TÆT PÅ DE SMÅ BØRN

Leg og læring i ­børnehaverne 2600 små børn kommer hver dag i de Røde Kors-støttede børnehaver. Her har vi sørget for at give de frivillige et grundkursus i pædagogik, så de nu kan igangsætte lege, der stimulerer børnenes udvikling og gør dem mere skoleparate.

Det pædagogiske grundkursus er årsagen til, at børnene har det godt i børnehaverne i dag. ”Tidligere var det sjældent en rar oplevelse at besøge børnehaverne. Der var ingen struktur på børnehavens aktivi­ teter, og mange børn gik forvirrede rundt eller var kede af det. I dag ser jeg enten børnene optaget i kreative hjørner med legetøj eller de

frivillige bruge hjemmelavede undervisningsmaterialer,” siger Christina Rasmussen, Røde Kors, hjælpearbejder i Malawi. De frivillige orga­ niserer aktiviteterne og undervisningen godt. Samtidig har de også overblik og overskud til de børn, der har det svært. Det er ellers sin sag, da de ofte kun er omkring fire voksne til 100 børn!

11 TÆT PÅ DE SMÅ BØRN

de frivillige har også modtaget undervisning og inspiration til at lave legeredskaber til børnene. Gyngen er der kamp om.

r.

449 k r det koste ne en dan at ud gog’ i ’pæda wi Mala

Den frivillige: “Børnene er ­meget mere aktive nu” 34-årige Hardwork Chilimba er en af de 80 frivillige, der hver dag står for at organisere leg og læring i de Røde Kors-støttede børnehaver. Og nu har han fået et 14-dages pædagogisk grundkursus.

Hvad har du fået ud af det pædagogiske grundkursus?

"Før fandt vi bare på et eller andet at lave.

Nu planlægger vi hver dag allerede inden, børnene kommer. Vi ved altså, hvilke sang­ lege vi vil lave."

Kan I se en forskel på børnene?

"Børnene er meget mere aktive nu. De er også meget gladere. Og faktisk hører vi også fra børnenes familier, at de er glade for forandringen.

Hvorfor er du frivillig?

"Det er min pligt at hjælpe. Jeg håber bare, at børnene, når de vokser op, kan fortsætte med at dygtiggøre sig og være med til at udvikle vores land."

HARDWORK CHILIMBA er frivillig i en Røde Kors-støttet børnehave. Han er selv far til fire børn i alderen fem til 12 år.

12 KORT NYT

BARNELANDET RUNDT

1. FEJRING

HURRA! 95 procent i vores projektområde i Karonga har nu toiletter. Cirka halvdelen af børnene i Barnelandet bor i Karonga. Allerede nu kan vi se, at toiletterne og muligheden for at vaske hænder bagefter betyder et markant fald i diarré og den dødelige kolera. Målet er nået et år før tid, blandt andet fordi frivillige fra Røde Kors har været meget ihærdige og

gået fra hjem til hjem for at oplyse om projektet. Desuden har der været afholdt ”Ren Landsby-konkurrencer”, som har været motiverende i mange landsbyer. På billedet ses indbyggere fra landsbyen Chikunkhu (Zomba), som netop er blevet erklæret ”Ren Landsby” og i den forbindelse har vundet spande og redskaber til fælles brug.

13 KORT NYT

2. DE UNGE MØDRE

HUSKER DU CECILIA? I perioden 2010-2013 droppede 44.000 piger ud af grundskolen i Malawi, fordi de enten var blevet gift eller gravide. Langt de fleste kommer aldrig tilbage på skolebænken. I Barnelandet hjælper vi også unge mødre tilbage på skolebænken. En af dem er Cecilia Ngwira, som vi fortalte om i 2013. Dengang var hun lige begyndt i 2.g efter flere år ude af skolesystemet, fordi hun var blevet gravid som 16-årig. Status et år efter: Cecilia bestod 2.g med gode karakterer og er i fuld gang med 3.g. Hun bor på skolen, og sønnen bor hos hendes familie, som også får en lille støtte gennem Barnelandet, så de kan købe mad, tøj og sæbe m.v.

3. SOLCELLELAMPER

LYS I MØRKET Alle 508 gymnasieelever i Barnelandet har nu en solcellelampe, så de kan læse lektier om aftenen.

4. LOKALRADIO

“Jeg hører gode historier i min radio.”

Frances Charles, 9 år, bor hos sin bedstemor og kan bedst lide historier om, hvad der sker med de mennesker, der bor i nærheden af ham. ”De fortæller om, hvis der er en kvinde, der har brækket sit ben og sådan,” fortæller Frances, som på grund af din støtte kan gå i skole.

– The Nation–

5. AVISERNE SKRIVER

AFRIKA FOR BEGYNDERE ”Slowlife. Man får en varm modtagelse, hvor man end kommer i verdens ottende-fattigste nation, for i Malawi er turister stadig et særsyn. Landet har en overflod af uberørt natur, som sagtens kan måle sig med de mere kendte naboer, og det spås som det næste nye sted for eventyr-rejsende.”

Berlingske Tidende, 18. oktober 2014

“Røde Kors-projekt forandrer liv og lokalsamfund.”

The Nation (landsdækkede avis i Malawi) besøgte nogle af de børn, som du støtter i den nordlige del af Malawi. Herover et citat fra artiklen efter besøget. The Nation, 22. september 2014

6. MAD

FARVEL TIL 80'ERNE Alt for mange børn under fem år i Malawi lider af fejlernæring. Det er ikke udeluk­ kende fattigdom, der er årsag til problemet, men også mødrenes manglende viden om kogekunst.

"Vi har hele tiden dyrket forskellige grønt­ sager, men vi har simpelthen kogt dem alt for meget, så vitaminerne er gået tabt," fortæller Lone Makina fra kvindegruppen i landsbyen Kimu.

Hun er en af de 630 mødre, der er med i en af Røde Kors' morgrupper. Her lærer de om ernæring, får viden om en god og varieret kost – og selvfølgelig støtte til at dyrke de gode afgrøder.

14 NYT fra BørNeNe

Tak for sTøTTeN i 2014

kærlig Hilsen FadderbØrnene på grundskolen i mitole

11

15

14 12

20

9

2 5

19 18 8 6

7 4

17

15 NYT fra BørNeNe

du stØtter 44 bØrn på skolen i mitole

GrUNdsKoLeN varer otte år i Malawi og er gratis. Man skal dog selv sørge for skolematerialer og uniform. Hvis man ikke har uniform på, kan man risikere, at læreren sender en hjem.

10

1 Frances Charles, 9 år 2 Chisomo Phuliwa, 12 år 3 Ida Lifa, 12 år 4 Henderson Thembo, 9 år 5 Chikundu Chinkhungwa, 10 år 6 Luffina Moffat, 12 år 7 Brenda Matope, 11 år 8 Sadiki Akiasi, 12 år 9 Beatrice Keyti, 14 år 10 Madolitso Chares, 14 år 11 Lucy Mulenga, 14 år 12 Emily Khungulu, 13 år 13 Thokozani, 13 år 14 Bridget, 14 år 15 Fasiceni, 14 år 16 Fanny, 7 år 17 Jackson, 7 år 18 Rufina Moffat, 12 år 19 Esnart, 13 år 20 Anderson, 13 år

3 1

13

GrUNdskoLeN varer otte år i Malawi og er gratis. Man skal dog selv sørge for skolematerialer og uniform. Hvis man ikke kan har uniform på, kan man risi16 at læreren sender en hjem. kere,

1 BarN i GrUNdsKoLe, 1 År Skoleuniform Kladdehæfter, kuglepenne m.v.

Myggenet i alt

205 kr.

169 kr.

85 kr.

459 kr.

16 SPRED BUDSKABET

Karonga TANZANIA

ZAMBIA

MALAWI

Malawi er også ...

MOZAMBIQUE

Zomba

9 nationalparker med elefanter, giraffer og brøl

27 grader i februar måned

600 slags smukke cichlide-fisk i Malawisøen

Kilometervis af bountystrande ud til den 580 kilometer lange Malawisø

Afrikas varme hjerte – landets tilnavn, fordi folk er så søde 1.9 milliarder kr. i tobakspenge (høsten 2013) 3.8 millioner liter øl fra Carlsbergs bryggerier i landet

foto: shutterstock

6.318 kr. for København – Malawi t/r i vinterferien* a ­Ekstr n a k g ­bidra es på t t ­indsæ 4183 reg. onr. kont 5 455 600 8

Kontakt

PRIS OG PRAKTISK

Man kan enten melde sig som fadder på barnelandet.dk eller på telefon 3525 9200. Hvis du gerne vil have tilsendt information, kan du sende en mail til fadder@barnelandet.dk.

Som fadder i Røde Kors betaler man 130 kr. om måneden over PBS (dette kan forhøjes efter eget ønske) og man mod­ tager fire årlige nyhedsbreve om udviklingen samt en trykt årsfortælling i slutningen af året. Hvis Røde Kors har fadderens cpr-nr. indberetter vi til SKAT, da op til 15.000 kr. er fradragsberettiget (2015).

* Pris fundet start nov.