frivillig_01_12

Gør ideerne til virkelighed Sådan får du indflydelse.

frivillig

Skal vi uddanne os mere?

Lever vi op til vores ansvar?

Opslagstavlen Poesi, sparetips og mærkedage.

Samarbejde med andre organisationer

RØDE KORS 01/2012

“Det handler jo om at hjælpe på den bedste måde.”

2

“Det giver sig selv, at vi kan løfte mere, jo flere vi er.”

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Julie Lorenzen, Heidi Pedersen, Camilla Bruun Simonsen, Lotte Winther, Helle Bjerre Østergaard (layout).

Forsidefoto: Sofus Comer

Det giver sig selv, at vi kan løfte mere, jo flere vi er. Jeg mener, at vi i Røde Kors skal være åbne og samarbejde ikke kun på tværs af afdelinger, men også med andre organisationer, når det giver mening. Det er også en del af frivillig-hjælper-frivillig. Vi er gode til noget, mens andre organisationer er gode til noget andet – så lad os dog samarbejde om det, frem for at falde over hinanden i ønsket om alle at lave de samme aktiviteter.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 17.000 ISSN-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors.

Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde.

I bladet kan du læse et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi kan samarbejde med andre organisationer.

Røde Kors i Hadsund samarbejder med Støtteforeningen Broen om at give udsatte børn en aktiv fritid. For hvorfor skal Røde Kors bruge ressourcer på at etablere den aktivitet, når en anden forening allerede er i fuld gang? Så er det bedre, at vi bruger vores kræfter på det, vi er rigtigt gode til.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 16. februar 2012.

Meddelelser vedrørende adresse­ændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

Frivillig-hjælper-frivillig er et af hovedbudskaberne i “Røde Kors i forandring“. Og et af vores andre hovedbudskaber er, at vi skal genopfinde solidariteten og fællesskabet. Vi skal huske at være medborgere og ikke kunder i butikken Danmark A/S. Det handler blandt andet om at give rum til os frivillige, så vi kan være med til at skabe et godt samfund.

Indlæg til Frivilligbladet: skriv til redaktionen@rodekors.dk Deadline til Frivillig nr. 02 er 22. marts 2012

På repræsentantskabsmødet i november 2011 vedtog Røde Kors den største forandring i nyere tid. Det er jeg utroligt glad for. Vi har åbnet os op, sat fokus på involvering og sagt, at vores grundprincip i arbejdet er frivillig-hjælper-frivillig.

Præsident Susanne Larsen

3

INDHOLD

6

4 Landet rundt

Hvad er der sket siden sidst?

6 Tema: om samarbejde med andre organisationer 12 Værktøjskassen Se, hvordan dine ideer bliver til virkelighed 14 Ordet er frit

15

“Synes I andre, at vi behøver mere uddannelse?”

12

Butiksugen er på vej Hvert år fejrer bruger vi en uge på at fejre Henri Dunants fødselsdag i genbrugsbutikker landet over. I år kommer ugen til at handle om Røde Kors’ indsats i forbindelse med sultkatastrofen i Østafrika. Fødselsdagen bliver fejret i uge 19.

15 Debat Er vi rustet til fremtidens udfordringer?

16 Portrættet: Rico gør brug af sin reklameerfaring

18 Opslagstavlen 20 Kort nyt Gå på opdagelse i nyt fra den frivillige verden 21 Aktiviteter

21 Styrelsen

22 Genbrug

24 Nørkler

26 Førstehjælp

28 Samaritter

29 Kommunikation

30 Social

32 Asyl

33 Kurser 36 Buketten

Frivillig guider dig til, hvilke døre, du skal gå ind ad, hvis du vil have mere indflydelse i Røde Kors.

4

Landet rundt

aalborg

1+1=3 Ungdommens Røde Kors (URK) og Aalborg afdeling har i længere tid samarbejdet, bl.a. ved at en repræsentant fra URK har deltaget i afdelingens bestyrelsesmøder, de har brugt afdelingens infobutik til møder og været med i nogle aktiviteter. Nu er samarbejdet udvidet og formaliseret f.eks. med fælles aktiviteter for at skabe en synergieffekt (1 + 1 = 3) til gavn for de svageste brugere i Aalborg.

Aarhus

Grindsted

Midtfyn

Butik for indsatte I november åbnede Grindsted i samarbejde med Kriminalforsorgen en genbrugsbutik i statsfængslet i Sdr. Omme. Afdelingen leverer tøj til butikken, der drives af og for indsatte. De har også stået for indretning, prismærkning m.v. Butikken giver de indsatte mulighed for at købe tøj og sko, så deres ophold bliver bedre. Overskuddet går ubeskåret til sociale aktiviteter i fængslet.

Gråsten

Røde Kors som samarbejdspartner

Årets sidste butiksåbning

Susanne Larsen holdt den 25. januar oplæg på Lederforum i Viby J om Røde Kors’ rolle, når vi indgår som samarbejdspartner med virksomheder om Corporate Social Responsibility (CSR) – virksomheders sociale ansvar. Både lokalt og nationalt kan virksomheder bidrage med ressourcer: kompetencer, tid, varer og penge. F.eks. kompetente frivillige til bestyrelsen eller forplejning ved RKI.

1. december åbnede Gråsten butik nr. 217 i Røde Kors. Butikken har fået en rigtig flot start med gode varer og en prissætning, der første dag indbragte 12.000 kr. Formand Thomas Brink Thomasen er ”stolt over den store indsats fra de frivillige” og glæder sig til de mange muligheder, der er for at samarbejde med de omkringliggende Røde Kors-butikker.

5

Hvad sker der i din afdeling?

Har du en historie til landet rundt, så send et par ord og et billede til Lotte Winther, mail: lowin@rodekors.dk senest den 22. marts.

Billeder vedhæftes separat som billedfil.

24.000 kr. til nyt radioudstyr Hillerød

Hillerød samaritergruppe har fået 24.000 kr. af Nordea-fonden til nyt radioudstyr. Aktivitetsleder Mette Eigaard fik overrakt pengene af viceområdedirektør Pia Rasmussen ved samaritervagten på Hillerød Kræmmermarked. Samaritterne fik lejlighed til at vise det nye radioudstyr og takke for bidraget. Nordea-fonden var glad for at kunne støtte den frivillige og livsvigtige indsats.

Gundsø Faxe

Et juleeventyr Fritidsklubben Poplen i Jyllinge fremstillede op til jul smykker og brugsting, som de solgte i Jyllinge Centeret til fordel for Røde Kors. Der blev også samlet ind i raslebøsser i de tre dage, salget varede. I alt fik Gundsø afdeling 13.207,50 kr. Formand Gunnar Birck-Hansen siger tusind tak til lederne og børnene fra Poplen og alle, der støttede ved at købe og lægge penge i bøsserne.

Det bliver i familien

Årets første generalforsamling

Midtfyn gør generalforsamlingen til en fest. Michael Dalskov har haft 30 års jubilæum, og det skal fejres. Han har været samarit i alle årene og bestyrelsesmedlem i 17 år. Michael er søn af Inge og Jørgen Dalskov, og de har i 2012 været frivillige i imponerende 50 og 54 år bl.a. i bestyrelsen, samaritter og genbrug. Her er en familie, som giver en stor del af hverdagen til Røde Kors.

Faxe afdeling holdt allerede generalforsamling den 17. januar, så de kunne nå at tage en flot afsked med formanden gennem 16 år Gertrud Tramm, førend hun flyttede til Australien. Gertrud takkede for den fantastiske indsats, som alle aktivitetsgruppers omkring 100 frivillige har ydet, og glædede sig over, at Karen Spring sagde ja til at overtage formandsposten.

6

TEMA | SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER

To står stærkere end én Hadsund har indgået et samarbejde med en anden forening.

Det nye samspil med Støtteforeningen Broen betyder, at udsatte børn kan komme i gang med en fritidsaktivitet.

— Af Heidi Pedersen. Foto: Sofus Comer —

Der er alt for mange børn i Hadsund Kommune, der ikke har de muligheder og den omsorg, som børn skal have.

Derfor besluttede formanden for Røde Kors i Hadsund, Vibeke Samuelsen, at kontakte Støtteforeningen Broen, som hjælper udsatte børn til en aktiv fritid.

Sammen med Broen ville hun gerne forbedre vilkårene for de børn, som har en mor eller far, der ikke magter at udfylde forældrerollen. ”Jeg havde hørt så meget positivt om Broen, og jeg vidste, at de i forvejen gjorde et stort stykke arbejde for udsatte børn. Derfor var det oplagt at finde ud af, om vi kunne samarbejde i stedet for selv at starte noget helt nyt op fra bunden,” siger hun.

Mange af børnene, som Broen støtter, lever under vanskelige omstændigheder

med forældre, der har et alkohol- eller stofmisbrug eller måske ikke har tiden eller overskuddet til at tage sig ordentligt af deres barn. Broen har til formål at støtte familierne med kontingent, udstyr og transport til og fra sport eller andre fritidsaktiviteter. Det kan hjælpe børnene og de unge væk fra deres problemer og få dem til at føle sig som andre i samme alder, der har en aktiv fritid. ”Når vi hjælper dem med en ny ketsjer eller kan køre dem til svømning, får de en glæde og en mulighed for at deltage på lige vilkår som alle andre børn,” siger Marianne Ladefoged, der er formand for Broen.

Leverandør af livskvalitet Henvendelsen fra Røde Kors blev modtaget med åbne arme. For selvom forenin-

7

“Når vi hjælper dem med en ny ketsjer eller kan køre dem til svømning, får de en glæde og en mulighed for at deltage på lige vilkår som alle andre børn.”

– Marianne Ladefoged, formand for Broen –

gen allerede er kendt i lokalområdet, var der ingen tvivl om, at et samarbejde kunne styrke foreningens indsats. ”Vi er jo en lille forening, så derfor kunne det være fantastisk at få hjælp fra så stor en organisation, dels for at nå længere ud, og dels for at øge kendskabet til os. Røde Kors har desuden et stort netværk af frivillige, som kunne være behjælpelige i vores arbejde med børnene, så det ville være dumt at sige nej”, siger Marianne Ladefoged.

Samarbejdet er stadig i opstartsfasen, men fordi Broen er en lille lokal forening indebærer det, at Røde Kors bidrager økonomisk til Broens arbejde. For pengene bliver der købt sportsudstyr eller -tøj, som kan give børnene mulighed for gå til en fritidsaktivitet og dermed komme væk fra kedsomhed eller kriminalitet.

TEMA Ved at løfte i flok kan vi udrette mere. Udover samarbejdet afdelingerne imellem, kan det også give gode resultater og større viden at samarbejde med andre organisationer. Men hvordan kommer vi i gang? Og hvilke former for samarbejde findes allerede. Læs med her og få inspiration.

8

TEMA | SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER

“Der opstår en form for synergieffekt, når vi dedikerer os sammen. I bund og grund handler det jo om at hjælpe børnene på den bedste måde.”

– Vibeke Samuelsen, Formand for Røde Kors i Hadsund –

Planen er, at de frivillige skal hjælpe med transport frem og tilbage til børnenes sportsaktiviteter, hvis forældrene ikke har tid, og Røde Kors har planer om at etablere ”efter skole-aktiviteter”, hvor børnene fra Broen bl.a. kan dyrke sport og lave lektier.

En synergieffekt Vibeke Samuelsen og Marianne Ladefoged opfordrer andre lokalafdelinger til at samarbejde med andre organisationer.

Det er bedre at hjælpe hinanden end at konkurrere, når nu det alligevel er de samme mennesker, man skal hjælpe, lyder det samstemmende fra de to ildsjæle. ”Der opstår en form for synergieffekt, når vi dedikerer os sammen. I bund og grund handler det jo om at hjælpe børnene på den bedste måde,” siger Vibeke Samuelsen.

Hendes råd til andre, som tænker på at starte et samarbejde med en forening, er, at man undersøger sit lokalområde for andre organisationer, som udfører den samme type arbejde, og dernæst mødes for at høre, hvad der er af muligheder.

Både hun og Marianne er glade for, at de med det nyetablerede samarbejde får forstærket den frivillige indsats for de mest udsatte børn i Hadsund Kommune.

9

Nibe tog på festival Røde Kors’ afdeling i Nibe har indgået et samarbejde med Nibe Festival, som indbringer flere tusind støttekroner.

Pengene har afdelingen bl.a. fået, fordi festivalen har reklameret for Røde Kors på deres Facebook-side.

Fremover vil det desuden være muligt at støtte Røde Kors, når folk køber billet til festivalen. Festivalen får omvendt sit image, når de bruger Røde Kors’ logo centrale steder på festivalpladsen og på billetterne.

Samarbejde gav demente en cafe – Af Julie Lorenzen –

For fem år siden inviterede Ældresagen formand Birthe Aunfelt fra Munkebo Afdeling til et møde om at starte en demenscafe op sammen. ”Jeg syntes, det var en glimrende ide.

Og jeg var ikke i tvivl om, at vi skulle være med,” siger Birthe Aunfelt. Det var Dansk Handicapforbund heller ikke.

Så i dag driver de tre organisationer demenscafeen sammen – hver anden torsdag hygger fire-fem frivillige sig med de demente i byens sundhedscenter.

Frivillige er fælles om alt lige fra indkøb af kage til at finde foredrags-

holdere til arrangementerne. To gange om året mødes de og lægger en plan for det næste halve år og aftaler, hvem der gør hvad. Og ellers mødes de efter behov. ”Røde Kors kunne ikke have startet cafeen alene, for vi havde ikke nok frivillige,” siger Birthe Aunfelt og tilføjer, at hun ikke mærker meget til, at de frivillige kommer fra forskellige organisationer. ”Vi tænker ikke over, hvor vi kommer fra – vi er bare 8-10 personer, som godt kan lide at mødes.”

Skive styrker besøgstjenesten med Ældresagen I Skive har besøgstjenesten delt besøgene hos de ældre med Ældresagens besøgsvenner. To gange om året mødes alle frivillige for at koordinere, så arbejdet fordeles bedst muligt.

Møderne er en god anledning til at få ny viden om, hvad de frivillige oplever ude hos de ældre. ”På et af møderne fik vi for eksempel at vide af Ældresagen, hvor stort behovet for besøgsvenner egentlig er – og at der er brug for flere frivillige.

Det var vi ikke klar over,” fortæller formand Niels K. Kristensen.

10

TEMA | SAMARBEJDE MED ANDRE ORGANISATIONER

Kolding sender sårbare børn i boldklub I Kolding har Røde Kors indgået et treårigt samarbejde med Kolding Boldklub. Boldklubben stiller fripladser til rådighed for børn i sårbare familier, så de kan komme i gang med en fritidsaktivitet, og frivillige fra Røde Kors hjælper børnene med transport til og fra aktiviteten. ”Med det nye samarbejde kan vi fastholde de sårbare familier, som ikke kan betale for deres børns fritidsaktivitet, siger regional udviklingskonsulent Jesper Bertelsen.

Hovedstaden giver tøj til Red Barnet

Brugt børnetøj er ikke altid det nemmeste at sælge i butikkerne – det har Hovedstadens Røde Kors erfaret. Derfor har frivillige et par gange i løbet af 2011 kørt ud med tøjet til Red Barnets genbrugsbutik. ”Vi stod med en masse super lækkert børnetøj, som vi ikke kunne sælge. Det var bedre at give det til Red Barnet end at smide det ud,” siger Pernille Scheel fra Hovedstadens Røde Kors.

Næstved og Frelsens Hær hjælper kriseramte kvinder – Af Julie Lorenzen –

Da Næstved Afdeling for to år siden besluttede at lave et netværk for kriseramte kvinder, kontaktede de Frelsens Hærs kvindekrisecenter for at starte et samarbejde.

I dag kontakter krisecentret aktivitetsleder Betinna Arnbak Jacobsen, når en kvinde skal flytte ud og overgå til kvindenetværket – for det er vigtigt, at kvinderne og de frivillige passer sammen. ”Jeg mødes med den daglige leder og taler om, hvordan vi kan matche folk. Hun giver mig en masse information om den kriseramte kvinde, og jeg kan altid ringe, hvis jeg er i tvivl om

noget,” siger Betinna Arnbak Jacobsen ”Samarbejdet betyder rigtig meget for mig, for som leder har jeg ikke nogen sparringspartner. Det er rart at vide, at jeg har en i ryggen med stor, faglig viden.”

Hos Frelsens Hær er man også glade for samarbejdet, fortæller daglig leder Solveig Arnbrister. ”De frivillige er virkelig en aflastning for os og vores samvittighed. Når kvinderne først er flyttet fra krisecentret, er det begrænset, hvad vi kan gøre.

Der kan de frivillige hjælpe kvinderne i deres nye hverdag.”

11

Samarbejde med andre hjælper de sårbare En mere effektiv indsats over for de mest sårbare kan blive resultatet, når frivillige organisationer samarbejder. Det mener professor i sociologi Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet.

– Af Julie Lorenzen –

“Rigtig mange afdelinger åbner sig i øjeblikket op over for andre organisationer.

Det er dejligt at se, for input udefra kan gøre vores indsats endnu bedre.

Og det er det vigtigste.”

Hvorfor skal vi samarbejde med andre?

Organisationerne skal arbejde sammen, fordi det gør den frivillige indsats endnu mere effektiv. Jo mere de frivillige organisationer koordinerer indsatsen, jo bedre og mere helstøbt bliver den – for man har forskellige kompetencer og forskellige indgangsvinkler til at hjælpe. Organisationerne kan bruge hinandens viden på f.eks. det organisatoriske område.

Hvad sker der, hvis ikke vi samarbejder?

Organisationerne risikerer at komme i en konkurrencesituation. Frivillige organisationer har jo ikke ubegrænsede midler. Det er f.eks. spild af ressourcer at lave to væresteder for hjemløse i stedet for at lave ét fælles, hvor man samler kompetencer og ressourcer.

Hvordan gavner samarbejde de sårbare?

Jo mere mangfoldige de frivillige er, jo bedre er det for de sårbare grupper. Det er vigtigt at få fat på forskellige typer af frivillige, for de sårbare er jo også meget forskellige. Jo mere forskellige de frivillige er, jo bedre repræsenteret føler de sårbare sig. Måske er der en, som ligner dem selv.

— Anders Ladekarl, Generalsekretær i Røde Kors —

3 gode råd til at starte et samarbejde 1): Kontakt frivilligcentret i jeres område, hvis der er et. Hør, hvilke kontakter de har til andre organisationer, eller undersøg selv, hvem der laver det samme som jer og har de samme målsætninger.

2): Sæt jer sammen med de relevante organisationer og lav en konkret strategi og handleplan for, hvad for en aktivitet I vil sætte i gang. Det er vigtigt, at I formulerer, hvordan I vil og kan arbejde sammen. I skal afklare, hvor mange frivillige og hvor mange penge I kan afsætte.

3): Kontakt kommunen og fortæl dem, hvorfor I vil lave den aktivitet, I forestiller jer at lave, og hvordan aktiviteten kan understøtte den kommunale indsats.

Uden kommunen kommer I ikke langt, og de har en masse hjælp at give som f.eks. udlån af lokaler.

Kilde: Professor Thomas P. Boje

12

VÆRKTØJSKASSEN

Generalforsamlingen Mød op på generalforsamlingen og mød bestyrelsen, eller stil selv op til valg. Der er generalforsamling et r tidspunkt i februar elle ang adg marts. Du har til generalforsamlingen som medlem, eller hvis du har skrevet under på en frivilligaftale.

Meld dig til flere aktiviteter.

Du kan sagtens være aktiv i flere aktiviteter på én gang.

Som besøgsven har du måske lyst til også at være aktiv i butikken. Tal med din aktivitetsleder om mulighederne.

Aktivitetsudvalg

13

Medlemsskab Kurser Meld dig ind i Røde Kors. Tidligere blev man først valgbar og fik stemmeret efter tre måneders medlemskab, men med vedtægtsændringerne fra repræsentantskabsmødet kan du stemme og stille op til valg på generalforsamlingen, så snart du er meldt ind.

Del dine gode ideer med andre i din afdeling, og tilbyd samtidig at tage et ansvar.

Du kan invitere frivillige foredragsholdere.

Og hvorfor ikke holde en fest, hvor du kan lære afdelingen og de andre medlemmer at kende? Tal med din bestyrelse om mulighederne.

Tag på et af Røde Kors’ mang e kurser.

Der er kurser for nye i bestyrelsen , nye frivillige, for but iksledere, førstehjælp sinstruktører , aktivitetsled ere og meget an det. Tal med din bes tyrelse om, hvad der er muligt for dig.

Fester og foredrag

Sådan gør du dine ideer til virkelighed Er dit hoved ved at boble over af ideer til, hvad Røde Kors skal gøre eller kunne i fremtiden? Vi giver dig her de fem bedste døre at gå ind ad, hvis du vil have indflydelse i dit område.

– Illustrator: Lars Pedersen –

14

Ordet er frit

Omkostninger til Frivillig I blad nummer 4 er der et meget gribende digt af en Stine på bare 15 år. Jeg er – kald det bare forarget over – at der bliver brugt så mange penge på bladet. De kunne gøre meget godt for eksempel i Afrika. For det første bliver der brugt dyrt papir, og for det andet koster 17.000 styk x 5 gange årlig rigtig mange penge. Det kunne være interessant at høre, hvor meget det bliver til på årsbasis. Gør opmærksom på, at bladet er på Røde Kors’ hjemmeside, og giv medlemmerne mulighed for at melde bladet fra, for dem der ønsker det. Lad os få en debat om, hvad medlemmerne mener.

Med venlig hilsen Inger Maria Weyergang Svar: Kære Inger Maria Det er et relevant spørgsmål, du stiller, og en god debat at tage. Det er selvfølgelig altid muligt at melde bladet fra, men da kun hver fjerde læser vil være interesseret i at få bladet elektronisk, producerer vi bladet som en tryksag. Det koster cirka 675.000 kroner om året at trykke og distribuere Frivillig.

Men det er vores mål, at bladet gennem videndeling mellem frivillige kan inspirere til mere og bedre frivilligt arbejde, og at de penge, vi bruger på den måde, kommer de mest udsatte til gavn. Vi ved, at 90,2 procent af læserne får brugbar viden af at læse bladet, og at 78,5 procent ligefrem bliver motiveret i deres frivillige arbejde. Men ikke nok med det, så ved vi også, at 80,2 procent får lyst til at fortælle andre om Røde Kors ved at læse bladet. Det kan man ikke sætte kroner og ører på. Jeg opfatter frivillige som kernen i Røde Kors og som de allerbedste ambassadører. Så alt i alt tror jeg ikke, vi kan lave en bedre investering end at bruge penge på et blad til frivillige. Det er ubetaleligt.

temaer som: “frivillige”, “at beholde folk længere på arbejdsmarkedet”, “vigtigheden af motion, kost, socialt samvær”.

Alt sammen for at kunne få det bedste ud af den 3. alder. Jeg syntes naturligvis selv, at det var virkelig spændende at få lov at ytre sig i denne forsamling. Jeg mødte andre frivillige, f.eks. nogle fra Seniorer uden Grænser og ÆldreForum. Et af spørgsmålene var, hvordan man får flere til at blive frivillige. Jeg mener, at det er et spørgsmål om at sige som vores nørkleleder Jytte Brix siger: Man skal behandle sine frivillige godt. Det rygtes, og så kommer der flere til". Jeg synes, det er en god tanke at være aktiv i en stor, respekteret organisation med et smukt idegrundlag. Det giver mening. Jeg tror på, at det hjælper, at vi sender håb til folk i nød. Samtidig er det skønt at få ideer, at være kreativ, at arbejde med noget meningsfuldt, at møde nye mennesker, at få nye venner. At være sammen i et meningsfuldt fællesskab. Røde Kors-folk er gode til at give anerkendelse. Jeg er begejstret for at være med.

Venlig hilsen Birgit Sæhl, Nibe.

Venlig hilsen Susanne Larsen, præsident.

DIALOG OG DISKUSSION

Videndeling om aktiv aldring Den 18. januar var jeg i Bellacentret og deltog i samtale med Mette Vibe Utzon. Anledningen var, at EU i år har et tema som hedder ”Aktiv aldring og solidaritet mellem generationer.”

Inden det startede, blev vi interviewet af udenlandske journalister. Hele dagen var der foredragsholdere om

gør vores arbejde bedre. Så giv din mening til kende og læg op til debat, hvis noget kan gøres bedre. Send dit læserbrev til redaktionen@drk.dk eller med almindelig post til landskontoret.

15

Debat

Jeg mener ikke, at man behøver have en faglig viden for at kunne arbejde som vågekone. Det er mere, hvordan man er som menneske, og om man er en person, der tør, kan og vil være til stede, når et andet menneske dør. Men det er klart, at vi altid kan blive bedre.

Ingen får lov til at blive offerrådgiver, før de har gennemgået et obligatorisk kursus i psykisk førstehjælp og krisepsykologi.

Det er helt nødvendigt, at vi får den viden, da det er de færreste mennesker, der kender til krisereaktioner.

Emmy Arnkvist, aktivitetsleder for Vågetjenesten i Århus.

Else Windfeld Bundesen, leder af offerrådgivningen i København.

“Synes I andre, at vi behøver mere uddannelse?”

Det ville være rart, hvis vi havde samme viden som psykologer og andre eksperter, men vi er alle ”almindelige mennesker”, som de indsatte kalder os. Det er vores vigtigste kvalitet! Der er ikke nødvendigvis behov for mere uddannelse, end vi får.

Uffe Andreassen, fængselsbesøgsleder i Øst- og Midtjylland

Vi skal ikke være uddannede psykologer, men vi kan godt blive bedre rustet. Derfor planlægger vi undervisning i hvordan vi skal arbejde med folk i krise. På den måde eliminerer vi eventuel tvivl om, hvorvidt vi nu har gjort vores arbejde godt nok. Både frivillige og kriseramte vil føle sig mere trygge.

Bettina Arnbak Jacobsen, Aktivitetsleder i Qnet i Næstved

Langt hen ad vejen handler det om at kunne vise medmenneskelighed. Man skal ikke have en konkret uddannelse eller baggrundsviden. Vi behøver ikke kende alle love og regler som en embedsmand, men blot have lysten til at engagere os i familierne.

Keld Guldmand, medlem af integrationsgruppen i Herning.

Bland dig i debatten på www.drknet.dk

16

Portræt | Rico Bjerre Soos

Rico skaffer pengene Rico Soos seksdoblede Røde Kors’ indsamling til julehjælp i Haderslev.

Mød en mand, der gerne bruger sine professionelle evner som frivillig.

— Camilla Bruun Simonsen. Foto: Kåre Hangaard —

Det er en indlysende god ide at bruge sine professionelle kompetencer i sit frivillige arbejde, mener Rico Bjerre Soos fra Haderslev. Tilbage i 2010 sad han og så Danmarks Indsamling i fjernsynet. Pengene fra indsamlingen gik blandt andet til ofrene for jordskælvet i Haiti, og Rico tænkte, at de 50 kroner, der blev lagt op til, at man støttede med på SMS, ikke rakte langt. Så med en karriere, der har kredset om salg, reklame og fundraising, tænkte han, at han måtte kunne gøre en større forskel. ”Jeg begyndte straks at lege med forskellige ideer og kreative tanker omkring, hvad jeg kunne gøre,” fortæller Rico med en entusiastisk og hurtig stemme.

Hele kommunen bakkede op Ricos tanker blev hurtigt til en auktion kaldet ”Haderslev for Haiti”, hvor firmaer kunne donere det, de lavede.

En tøjbutik kunne for eksempel donere et gavekort på 5.000 kroner, og et håndværkerfirma kunne donere 20 timers arbejde. Rico brugte i forbindelse med projektet, medierne aktivt. Han gav blandt andet interviews til JyskeVestkysten og TV2, og det kunne mærkes på den lokale opbakning. Han gav blandt andet interviews til JydskeVestkysten og TV2. ”Der kom et massivt medietryk. Pludselig blev det muligt at lave meget mere. Over 100 virksomheder meldte sig med donationer,” fortæller han.

Og netop det, at der var så stor opbakning i Haderslev,

var noget af det, der motiverede ham til at blive ved. Efterhånden støttede hele kommunen op om arrangementet, og der blev doneret alt fra plakater til badeværelser, en bryllupskage og en koncert. Det hele kom op at stå på blot 10 dage, hvor mellem 1500 og 2000 personer samt en masse frivillige bidrog til at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Haderslevs Hjertegave Resultatet fra auktionen blev mere, end Rico havde turdet håbe på: over en kvart million kroner til de jordskælvsramte i Haiti. Men Rico var ikke færdig med det frivillige arbejde.

I den almindelige juletravlhed senere i 2010 skulle han en dag hente pizza hos det lokale pizzeria, der ligger ved siden af en af Røde Kors’ genbrugsbutikker. Han gik ind for at sige god jul til de frivillige i butikken, der var i gang med at gøre klar til at dele julehjælp ud. ”Jeg smed, hvad jeg havde i hænderne for at hjælpe dem med at bære kasserne og høre lidt mere om julehjælpen. Og så blev jeg faktisk lidt sur over, at de ikke havde samlet mere ind end til 28 mennesker, for de kunne jo bare have ringet! Jeg sagde: ”Så må vi give den en over nakken næste år!” Det er typisk mig, og pizzaen blev selvfølgelig kold,” fortæller han.

Projektet blev til kampagnen Haderslevs Hjertegave.

Igen havde Rico en mulighed for at benytte sine professionelle færdigheder inden for fundraising og reklame. ”Jeg synes, det er smukt, at jeg kan bruge min profession i frivilligt arbejde – og samtidig er det en fantastisk mulighed for bureauet at kunne give noget tilbage med det, der jo er en naturlig del af vores hverdag,” siger Rico og fortsætter: ”At give en familie en håndsrækning, det er den rene glæde. Det, og så at opleve en hel bys opbakning, det er fantastisk.”

17

“Der kom et massivt medietryk. Pludselig blev det muligt at lave meget mere.”

Rico Soos Alder: 35 år Uddannelse: HA fra Aarhus Universitet Hvad er det bedste ved at bruge sin profession til frivilligt arbejde?

Det er smukt, at man kan bruge sin profession til at gøre en forskel. Det bedste ved indsamlingerne er resultatet. At give en familie en håndsrækning. Det er den rene glæde.

18

Har du noget, du vil have op på opslagstaVlen?

Har du en solstråleoplevelse, et godt tip eller noget, der vil kunne bringe smil på læben, så send det til opslagstavlen. Send din tekst til Lotte Winther på lowin@rodekors.dk eller et brev til Røde Kors, att. Lotte Winther, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.

OPSLAGSTAVLEn

læde

der g p spre

jæl

Juleh

g uddelt milier o fa 6 2 i g 2 børn glade o mange aver til 6 å g s le r ju e n d t a ive føler, m Man mø Vi har g vekort. virkelig a n g a t s m e n rB in ma d r, som 41 Supe sende s enneske e m tt e å veg m li r e m dtage jemmela taknem r. En mo gte to h ra fo s l b e d k e s rs n. En m . Han m gør en fo r hjælpe avekort fo g k t e ta t d ig te n me dejl for at he jul og et t julekort og et fin glædelig r e e e børn. k s s in is n n m ø de Jeg vil mig og . l ti te n lp e a, så B jæ j evej.” J jeres h lød: ”He k for al ov Land k ta s k d a in N s 6 på nytår. Tu a os alle ilsner fr h e g n . a M r glad an blive er det, m eling

d afd Hilsen estlollan ielsen, V Bente N

En I Rø

Efterlysning af strik keopskrift

Jeg så nogle søde babyfutter i Kliple v. Vi er flere, der sy og har spurgt Kai nes, de er rigtig sø fra Kliplev om strikk de, eopskrifter til dem, var selvkomponeret men han sagde, de .

Med venlig hilsen Nørkleleder i Dron ninglund, Birgit Je nsen Redaktionen har fun det opskriften, so m kommer fra He kan se den på frivil rning afdeling, du ligportalen under Aktiviteter, Nørkler frivillig.drk.dk/sw e, Opskrifter: http 49959.asp ://

SPARETIPS I Ringsted bruger vi el til opvarmning, ventilation, strygning og diverse lys m.m. Vi har elsparepærer, men trods det bruger vi for over 70.000 kroner om året på el. Der er en forbrugergruppe: www.elforbundet.dk, der forhandler prisen på el hvert kvartal. Sidste gang betød det, at medlemmerne fik 19 procent reduktion på kilowattprisen.

I Ringsted ville det betyde en reduktion af vore udgifter til el med ca. 13.500 kr. Hermed er dette tip til at spare på ellen givet videre.

Venlig hilsen Niels Juhl, Ringsted

de

lys

ide

Art ikle r

Ko er d e tr rs-bu tikk adi ble tio en ve "Blo t skift nelle v i Hjør et u r ind t 16 ues ing dm bel spo ed ysn styk L LED ts EDing rels en -lys e give lys til . bet på 49 v ind 6 w r os e yde ues n at r de er t en kro t i tim bespa æ e n der n, h e fo ndt v Gitt ," fo r hv eR er t ilket Og ose rtælle i der m e, r bu nda er t 3.0 tiks h æn 00 ledt l l. tim forv ys i er o e om m 3.0 nter e n å året, s kring 00 r k å l ig b r.

"He esp hun rt are hol il kom lse de m på som r cirka er, at L EDfire vor sige lys e g r Gi s oprin ange så l tte d e li æ Ros end ge lysk nge Ven ahl. ilde del r," bo Po s ten

Et særligt jubil

æum

Erik Rigvald fra Mi dtfyn afdeling kan i år fejre 55 års jubilæum. Erik er afdelingskasserer og har tidligere både væ ret formand, aktiv itetsleder for samaritterne, besty relsesmedlem i am tskredsen og medlem af hove dbestyrelsen (styre lsen). Han har fået tildelt Hend es Majestæt Dronnin gens Emblem i 1973 og Dansk Røde Kors’ Fortjensttegn i 1981. Tak for den store indsats.

Venlig hilsen Egon Schlosser, for mand

19

læum i b u j s år 2 x 25 ersø i Sønd og Erna edersen

Der var engang en bl hvilken blomst de omstersagkyndig, som skulle afgø re, r er allersmukke st.

Han rejste rundt i hele verden, m en alle sagde, at bestemt deres y lige ndlingsblomst er den smukkeste.

Vor blomstersagk ynd en tur for at ry ige blev helt tummelumsk. Han gi ste alle de tumm k elumske tanker på sig i sit hoved. plads Pludselig hørte ha n en fin lille pige stemme, som sang "Jeg plukker dig : Du er til mig I er så smukke hv er for sig Men sammen er I allersmukkest – siger jeg" Og det kan selv den sagkyndigste se sandheden og dommen i. vis-

P t Anette om beuar hold n ja ilæum s . b 18 ju rs em å Den 5 2 e nge mell en begg er er ma D . g rs Andreas o o K g de besø ner i Rø de af et læ g gles søgsven ft o a n h r e år fo der har g , n g a a d m i g t år o Erna. ar groe nette og ab, der h tak til A r et vensk to s n E mende. vedkom lig hilsen Med ven edersen Anette P ø Sønders

Det er på samme måde med Røde Kors alle smukke hver på sin måde, uans -frivillige. Vi er et hvilken blomst Ind imellem kan vi er. vi og endda skvalderkå så være tidsler, brændenælder, l! – selv disse pl ja, anter har deres blomster, der gø sm r buketten allers ukke mukkest.

Birgit Sohn Chris tensen, Røde Kors Nibe.

Anne og Er tte Ped na A erse ndre n asen

bilar u j e l k r eget rs nø er en m

25 å

inglund og a Dronn fr n e ed at sy s s asmu i 1987 m e d ar i e h rt Karen R n ta ns år. Hu rkler. Hu rkler i 25 ø n jet. t flittig nø tø re d væ lev me g har nu slev/Klip rø F strikke o l m ti o rt for s r selv kø ig aktiv, mange å r og stad å 5 noget 8 g g o a rid de det, li t d Karen e o g an ren. r: ”Jeg k tak til Ka hun sige En stor .” e v la da skal jeg lig hilsen Med ven leleder sen, nørk n e J it g Bir glund Dronnin

Karen Rasmusse n

20

frivillignyt

Frivillige har det bedre på jobbet Du har det bedre på din arbejdsplads, hvis du arbejder frivilligt i fritiden. Det viser et forsøg fra University of Konstanz i Tyskland. 105 personer, der alle havde arbejdet mindst 6,7 timer om ugen som frivillig i fritiden, svarede, at det havde en positiv sammenhæng med følelsen af velvære dagen efter.

43 %

af danskerne udfører frivilligt arbejde.

Søg penge til ensomme ældre Frivillige organisationer kan nu søge støtte til forebyggende og opsøgende indsatser over for ensomme ældre. Socialog integrationsministeriet har afsat en pulje på ca. 9 millioner kroner. Ansøgningsfrist er den 20. marts.

18 %

af danskerne er frivillige inden for social og sundhedsområdet.

Penge afsat til julehjælp De politiske partier bag satspuljen har afsat 6,5 mio. kr. i 2012 og 2013 til støtte til frivillige organisationer, der uddeler julehjælp til sårbare familier. Fire mio. kroner årligt skal gå til direkte julehjælp.

Da Jyllands-Posten og Trygfonden uddelte prisen ”Årets Helt” i slutningen af 2011, var Jonna Møllemand fra Røde Kors i Nørre Snede blandt de ti nominerede.

Jonna Møllemand har specialiseret sig i at søge fonde. Hun bruger pengene på at købe sportstøj til udsatte børn i området og betale deres kontingent i sportsklubberne. Derudover står hun for julehjælpen og har også været aktiv i integrationsaktiviteter. Men hun opfatter ikke sig selv som helt. ”Vi har en forpligtelse over for hinanden som mennesker, og den prøver jeg bare at leve op til,” siger hun.

I Frivillig nummer 5 fra 2010 fortalte Jonna om sit arbejde for udsatte børn.

Stort flertal for forandring “Røde Kors i forandring” blev vedtaget på repræsentantskabsmødet i begyndelsen af november. Dermed er kursen sat mod en styrket national indsats og et solidt grundlag for at tiltrække flere frivillige.

Debatten var livlig og synspunkterne trukket skarpt op. Men da forsamlingen nåede frem til afstemning, var der et markant flertal for forslaget. ”Fire sociale aktiviteter kan måske for nogle virke meget ambitiøst, men det er i høj grad et spørgsmål om, at nabo-afdelinger skal blive bedre til at samarbejde, sagde Bent Kauffmann fra Hillerød.

Nyt nationalt frivillig-center Med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål opfører Røde Kors en bygning, der skal danne rammen om udvikling af nye løsninger for den frivillige sociale indsats i Danmark.

Huset bliver et ressourcecenter og et projektværksted, hvor frivillige og brugere i fællesskab udvikler nye aktiviteter i tæt samspil med den offentlige sektor og forskningscentre. ”Vi har allerede betydelig erfaring på det sociale område. Derfor er det naturligt, at vi stiller os i spidsen for udviklingen af den sociale frivillighed,” siger Susanne Larsen, der er præsident for Røde Kors.

FOTO: JOHNNY WICHMANn

FOTO: TOMAS BERTELSEN

Flere vil hjælpe flygtningebørn I julen manglede 54 børn akut en voksen, der kunne have forældremyndigheden over dem i Danmark. Men siden Røde Kors efterlyste frivillige i sidste Magasin, har 182 danskere meldt sig til at hjælpe børnene i hverdagen og tale deres sag.

Røde Kors-frivillig nomineret til Årets Helt

21

OPSLAGSTAVLEN

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

Styrelsen Styrelsen i arbejdstøjet Styrelsen har i slutningen af januar været på seminar, hvor vi har drøftet, hvilke strategiske temaer vi vil arbejde med de næste to år. Det, vi bl.a. har valgt at sætte fokus på, er, hvordan vi bliver bedre til at arbejde sammen i foreningen eksempelvis ved at samarbejde om at udvikle aktiviteter og søge private fonde. Vi skal se på vores kommunikation i foreningen. Vi skal også se på, hvordan vi på det internationale plan arbejder med sundhed og sårbare. Og vi skal bl.a. også arbejde med vores indsats som fortalere.

Et samarbejdende Røde Kors

Styrelsen skal ikke arbejde alene. Og vi skal ikke kun arbejde på styrelsesmøder. Vi skal også arbejde tæt sammen med jer mellem styrelsesmøderne og udvikle Røde Kors i fællesskab. Det vil vi gøre på tre måder.

Vi nedsætter temagrupper ved en række af de strategiske temaer, vi skal arbejde med. Her skal I være med. Vi vil, hver gang vi nedsætter en temagruppe, spørge åbent ud i foreningen, hvem der har lyst til at være med. Det gør vi for at sikre, at alle jeres kompetencer kommer i spil. Vi vil bl.a. bruge DRK-net og frivilligportalen til at spørge jer, om I vil være med.

Vi skal samarbejde om årsmøderne.

Fra nu af vil et styrelsesmedlem deltage aktivt i planlægningen af og deltage på alle aktivitetsårsmøder. Det gør vi, fordi vi vil

sikre, at vi i styrelsen diskuterer de samme ting, som optager jer i jeres hverdag. Det betyder ikke, at årsmøderne skal handle om strategiske temaer, men vi vil gerne sikre, at vi tænker vores aktiviteter og vores strategier sammen.

Vi vil også være aktive i udviklingen af aktiviteter i afdelingerne. Vi har fordelt landet imellem os og vil deltage i møder med jer for at fremme samarbejde og starte nye aktiviteter. Det gør vi, fordi vores grundprincip er frivillig-hjælper-frivillig.

Formandskonferencen

Den 31. marts holder vi formandskonference. Temaet er implementeringen af “Røde

Formandskonferencen Husk formandskonferencen den 31. marts 2012 på Nyborg Strand.

Temaet er implementering af “Røde Kors i forandring”. Invitation udsendes i februar 2012.

Kors i forandring”. Hvordan vil styrelsen arbejde? Hvordan sikrer vi, at vi udvikler Røde Kors i fællesskab? Vi skal i workshopper snakke om den nye frivilligaftale, som I får til høring i foreningen inden konferencen. Vi skal også i workshopper bl.a. drøfte genbrug, frivillig-hjælper-frivillig og det lokale fortalerarbejde. Og vi skal udveksle erfaringer.

Præsident Susanne Larsen sular@rodekors.dk

“Vi tænker vores aktiviteter og strategier sammen.”

— Susanne Larsen, præsident —

22

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

genbrug En milepæl i Røde Kors i Hørsholm

Sven og Michael beretter: ”Det var en stor beslutning, bestyrelsen tog, da vi tilbage i efteråret 2011 vedtog at leje de 600 m2 tomme lokaler på Usserød Kongevej. Heldigvis fik vi med det samme stor opbakning fra frivillige i vores eksisterende tøjbutik og fra landskontoret. Det har været helt afgørende for at nå dertil, hvor vi er i dag.”

Hvad har været de største udfordringer for jer? ”For det første at få frivillige nok. I den tidligere tøjbutik var der 40 frivillige, som alle gjorde et stort stykke arbejde. Med den nye butik skulle vi mere end fordoble antallet af frivillige for at kunne klare alle opgaver.

Men det er gået over al forventning. I dag er vi over 100 frivillige, som kommer en eller flere gange om ugen. De har gjort et

FOTO: Connie Fricke Jensen

13. januar skrev Røde Kors i Hørsholm genbrugshistorie, da omsætningen i den kun 3 måneder gamle storbutik passerede 1 million kr. Det blev naturligvis fejret med et stort møde for alle frivillige i butikken, hvor programmet bød på fortællingen om Røde Kors og en middag. Men hvad er gået forud for dette fantastiske resultat? Det satte redaktionen sig for at finde ud af og tog til Hørsholm for at snakke med formand Sven Bak-Jensen og kasserer Michael Rolf Jacobsen.

Det glæder frivillige Hanne Sørensen og Yvonne Justesen, at kunderne har taget så godt imod den nye, store butik i Hørsholm. ”Der kommer mange kunder, og de bliver ofte længe og handler. Så vi har travlt, men vi hygger os og nyder de dejlige omgivelser”.

fantastisk flot arbejde i en periode, hvor alt er nyt og ”plejer” ikke findes mere.”

Organisering er vigtig En anden stor udfordring har været organiseringen af arbejdet. Med mange opgaver og mange frivillige følger kravet om at få det hele organiseret på en god måde. Vi har brugt meget tid på at finde en model, hvor alle kræfter bliver brugt bedst muligt.

Lige nu er vi opdelt i forskellige områder, som hver har en områdeleder: bøger, logistik, møbler og 3 tøjafdelinger. Tilsammen udgør de sammen med en koordinator og os to fra bestyrelsen, aktivitetsudvalget.

Vi mødes mindst en gang om måneden

FOTO: Mette Bengaard

Søndag d. 23. september 2012 afholdes årsmøde for aktivitetsledere i genbrug fra hele landet. Det sker på Vingstedcenteret ved Vejle. Reserver dagen nu, nærmere info følger.

og drøfter vigtige spørgsmål. Til daglig er det hvert områdes leder, der sørger for, at tingene kører, som de skal. De 3 områdeledere fra tøj er samtidig ansvarlige for, at kassen og gulvet er bemandet hver dag.

Det begynder at fungere godt. Og så er der de daglige hold, som består af 4-8 frivillige, som sørger for, at alle opgaver bliver varetaget. Hvert hold har en holdkaptajn, som kender kassen og andre vigtige områder, der skal varetages, for at butikken kører godt.”

Sommerfugle i maven ”En tredje stor udfordring fra starten var også tanken om op imod en million kroner i årlige udgifter, som vi i bestyrelsen havde

VIDSTE DU, AT ...?

Vi nu anbefaler at afholde sæsonskiftesalg to gange om året i stedet for udsalg. Fra den 1. marts kan du bestille annoncer og plakater i genbrugssektionen.

23

genbrug SOCIALT

sagt ja til ved at leje lokalerne. Kunne vi overhovedet få dem tjent ind? Til andre vil vi sige: Hvis man tænker sig om og bruger sin sunde fornuft, hvis man taler med sit bagland, og hvis man har diskuteret det med landskontoret og måske andre også, og alt peger i samme retning, så skal man beslutte sig og tage skridtet. Også selvom der er meget, som man ikke på forhånd kan få svar på. Vi fik gode råd og opbakning fra landskontoret i hele forløbet, og det har været en god støtte.”

Er der andre succesfaktorer? ”Beliggenheden og synligheden af vores forretning har hjulpet meget til at få kunderne ind i butikken. Vi ligger et sted med meget stor trafik, en masse p-pladser lige uden for døren og et indkøbscenter på den anden side af gaden. Og så har vi fra starten fået et godt samarbejde med vores lokale avis, der både før og efter åbningen har skrevet positive artikler om butikken. Det har betydet, at vi har fået mange donationer, også før vi åbnede. Og gør det stadig.”

Kunderne hygger sig i butikken ”Vores kunder er glade for de store lyse rum og det meget store udbud af varer.

Typisk bliver kunderne i butikken i lang tid.

Det er ikke usædvanligt, at den samme kunde handler flere gange ved kassen og lige skal tage en runde mere. Nogle kan være i butikken i flere timer. Der er altid travlt.”

Kom endelig forbi ”Vi vil gerne byde alle velkommen til at

komme forbi vores butik her i Hørsholm og få en snak om de erfaringer, som vi har gjort indtil nu. Vi ser med spænding frem til 2012 og kan allerede nu se, at vi kommer til at tjene mange penge til Røde Kors-arbejdet.” Butikken ligger på Usserød Kongevej 80 i Hørsholm. Kontakt Sven Bak-Jensen, tlf. 2029 2686 eller mail: sven@bak-jensen.dk

Det rykker i genbrug I november 2011 vedtog repræsentantskabet “Røde Kors i forandring”. I genbrug var der allerede sat gang i udviklingsaktiviteter fra årets start. Rigtig mange butikker har renoveret lokaler, er flyttet til større og bedre lokaler, og ikke mindre end 11 nye butikker blev åbnet i 2011. Det bragte os op på i alt 217 butikker.

Vi skal skaffe mere tøj – sammen Et sådant ryk giver udfordringer med at skaffe varer nok til butikkerne. Donationsmængden er stagnerende, og vi er mange organisationer, der arbejder med genbrug, så det giver kamp om varerne. Og danskerne har taget genbrug til sig i en sådan grad, at de selv handler og bytter i stor stil.

Vi får ikke færre donationer af den grund, men tøjet har været brugt en gang mere, når vi får det.

Tøm gerne egne containere Genbrugscentret udleverede næsten 500.000 stykker tøj, sko mm. sidste år.

Det er et pænt løft i forhold til tidligere og tæt på det, centret er i stand til at levere. Derfor skal vi arbejde på at få mere beklædning doneret – samlet set. På sigt

“Jeg synes simpelthen, at vi har fået den bedste butik. Glæder mig hver gang til at skulle herhen.”

— Vivi Sørensen, frivillig i Hørsholm —

kan og vil vi udvide centrets kapacitet, men det kræver investeringer. Her og nu er den bedste løsning, at flere butikker selv kan skaffe mere tøj f.eks. ved at tømme indsamlingscontainere i lokalområdet. Det kan enten være fra nye containere, som butikken finder plads til hos supermarkeder og lignende eller ved at overtage en container eller to, som centret tømmer nu. Det sidste giver centret mulighed for at få nye containere op i områder, hvor der ikke er frivillige til at udføre opgaven med tømning og sortering.

Først til mølle …

En stor fordel ved at tømme egne indsamlingscontainere er også, at man er den første til at udvælge tøjet.

Godt at fylde butikken med tøj Kniber det med at få leverancer fra centret i visse kategorier, så bed om uspecificeret tøj. Så vil centret sende fra kategorier, som der kan leveres fra, og der behøver ikke at være tomme bøjler i butikken.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 2260 0201 meben@rodekors.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 2089 4369 klhan@rodekors.dk

Frivilligbladet Kender du frivillig(e), der ikke får dette blad? Skriv navne og adresser til kontakt@rodekors.dk eller ring, så sender vi bladet fremover.

24

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

Nørkler Bamser til børn af indsatte

Ingen kællingeknuder For at se, at det hele gik rigtigt for sig og instruere de indsatte i at sætte kort og røde sløjfer om halsen på bamserne, kom nørkleleder Solveig Iversen på besøg fra Herning. ”Vi skal jo ikke have kællingeknuder på sløjferne,” sagde Solveig med sin smittende latter, mens hun fortalte fængslets ældste indsatte, Kristian på 72 år om, hvorfor vi støtter en sårbar gruppe børn.

Brian Lund Andreasen fra foreningen SAVN var også mødt op, for det var ham, der på vegne af børnene i første omgang skulle modtage bamserne. ’Farmand’ fødte ideen Ideen om bamser til børn er fostret ud fra Brian Lund Andreasens egen fortid som indsat, hvor han oplevede, at hans

FOTO: Connie Fricke Jensen

Årets bedste julehistorie Første december var en mørk og regnfuld dag, men det ødelagde ikke humøret, som var højt inden døre i Statsfængslet Midtjylland i Nørre Snede. Den dag skulle der nemlig komme en masse bamser fra Røde Kors, der skulle pakkes og sendes ud til børn af indsatte i alle landets fængsler og arrester. Som en hilsen og opmuntring til de besøgende børn, som gik en svær tid i møde, når de skulle undvære far eller mor i julen.

Solveig Iversen, nørkleleder i Herning, overrakte 1. december 2.400 ”bamser til børn af indsatte” til Brian Lund Andreasen fra SAVN. Bamserne skulle pakkes af indsatte i Statsfængslet i Nørre Snede, og begivenheden blev foreviget af TV Midt Vest.

søn savnede ham rigtig meget efter at have været på besøg. Derfor opfandt han ’farmand’, som var en T-shirt, han havde sovet i. Så kunne hans søn kramme den og tænke på ham, når savnet blev for stort. ’Farmand’ blev senere til strikkede bamser i et samarbejde med ’Flittige hænder’ i Nordjylland, men der var langtfra bamser nok til at dække den store efterspørgsel.

Så i 2010 spurgte SAVN, om Røde Kors kunne hjælpe med at strikke bamser, og mange nørklere sagde heldigvis ja. Vi har i forvejen et mangeårigt samarbejde med fængselsvæsenet om bl.a. besøgstjeneste, og derfor var det naturligt at udvide samarbejdet til også at støtte de indsat-

FOTO: Connie Fricke Jensen

Lille sting, stor effekt Enkelte af bamserne kan være lidt ’triste’ i udtrykket. Prøv at give dem et ekstra sting opad ved munden, så får bamserne et mere glad og muntert udtryk.

tes børn, som er en lidt overset, sårbar gruppe.

Bamse-regn Efter opskriften blev delt ud, er der kommet bamser i en lind strøm til Kliplev.

Søde, skønne, fyldige, farverige og helt igennem personlige bamser. Store og små, tykke og tynde. Der er ikke to, der er ens, og det er rigtig fint, at alle slags og farver af garn har kunnet bruges til dette formål.

Det tager lang tid at lave en bamse, især at gøre den personlig med øjne, fyld og måske tøj, sløjfer eller en lille kasket? Ved juletid var der lavet omkring 2.400 bamser, og der kommer stadig flere til.

DU AT VIDSTE DU, AT ...? ...?

Røde lige nu første har 214 butikkerRigmor i hele landet.

ViKarup, er repræsenEn afKors Danmarks nørklere, Krog fra netop teret bredt i at både og’pensionere’. på land og har tre typer 19 har besluttet ladebysig Rigmor på 87afårbutikker: har nørklet handler med27 møbler/nips, er tøjbutikker 29 handlerGodt med de seneste år og været166 ganske flittig vedog symaskinen. både tøj og møbler/nips. er flerehånd nye er Røde Kors-butikker 3.000 syede pigekjoler fraDer Rigmors sendt ud i verden.på Vi vej i bl.a.mange Gråsten, Lyngby og Ishøj. ønsker gode år fremover.

25

nørkler

Bamsehilsen som reklame Om halsen på hver bamse sidder et lille kort, hvor der på den ene side er en bamsehilsen fra Røde Kors’ nørklere og på den anden side en hilsen fra SAVN. Begge med henvisninger til vores hjemmesider, hvor der kan læses mere om de tilbud, vi tilbyder børn og pårørende til indsatte.

Derudover kom der materialer fra begge foreninger med ud til besøgsrummene i fængsler og arrester. Så ud over at glæde en masse børn op mod jul skulle bamserne være med til at gøre opmærksom på det store arbejde, der foregår i begge foreninger – hver dag, året rundt. Og faktisk kunne tidspunktet ikke passe meget bedre, da Røde Kors nu også tilbyder samtalegrupper til børn af indsatte som et forholdsvist nyt initiativ. I første omgang i København og Århus, men målet er at tilbyde aktiviteten i flere store byer.

Bamserne på tv At det var første december, begivenheden fandt sted, var ingen tilfældighed. TV Midt Vest ville gerne skyde julemåneden i gang med en rigtig god historie, så de sendte en journalist og et kamera til Nørre Snede.

Indslaget kan stadig ses på hjemmesiden på adressen: www.tvmidtvest.dk/nettv, tryk herefter på ”vælg dato” og vælg torsdag den 1. december. Her findes indslaget under overskriften: ”Hjemmestrikkede bamser i fængsel”.

Uden samarbejde – ingen bamser Hele projektet er blevet til i et fornemt samarbejde, hvor der både er tænkt på børnene men også på logistik og omkostninger. Frivillige nørklere har arbejdet flittigt året rundt med at lave de mange fine bamser. Frivillige i Kliplev indsamlede dem, og genbrugscenteret kørte dem til Nørre Snede, hvor de blev pakket af de indsatte.

Kortene blev trykt i Nyborg Statsfængsel, og landskontoret og SAVN stod for koordinering, pressearbejde m.m. Kriminalforsorgen stillede deres apparat til rådighed til pakning og donerede distributionen af bamserne ud til de ca. 75 arrester, fængsler og institutioner, der er i Danmark.

Den glade mor Kort efter jul modtog vi en mail fra en glad mor, der havde oplevet, at hendes to små piger havde fået en bamse, da de besøgte deres far i fængslet inden jul. ”Selvom pigerne ikke mangler så meget materielt,” skrev moderen, ”så var bamserne symbol på overskud og omtanke for andre mennesker og vakte meget stor glæde i familien.”

Hun takkede af med at ønske alle ”et rigtig godt nytår med tid og overskud til fortsat at glæde mennesker.”

Er projektet slut nu?

Ikke helt … Der kommer stadig bamser ind, og enkelte nørklere har spurgt, om de ikke må blive ved med at lave bamser – så ja, vi fortsætter lidt endnu, for dem som har lyst.

SAVN vil gerne modtage bamserne, og der kommer hele tiden nye børn til, så der er desværre stadig et behov.

Regionale møder i stedet for årsmøder Årsmøderne vil snart finde en ny form.

“Rigtig godt nytår med tid og overskud til fortsat at glæde mennesker” — Mor til 2 piger, der har fået bamser —

Tidligere har vi holdt et årsmøde vest og et øst for Storebælt – ca. hvert andet år. For nogle har det været en meget lang køretur og en lang dag, og flere har været forhindret i at deltage netop på grund af dette.

Vi tror, det er mere hensigtsmæssigt, at vi kommer ud lokalt og afholder møderne f.eks. i de enkelte regioner. Med lidt kortere møder og lidt kortere afstand til møderne håber vi på, at vi kan nå ud til flere nørklere med de glade budskaber. Der pusles med en plan, og den vil blive meddelt, når den har fundet sin rette form.

Udsendelse af tøj Årets første udsendelse fandt sted 18. januar, hvor 5,9 ton nørkletøj blev sendt til Hviderusland.

Læserbrev:

Vordingborg sælger dukker Fra Anne-Grete Nielsen, sekretær i Vordingborg har vi modtaget denne hilsen: I nørklegruppen i Vordingborg modtog man for et stykke tid siden en sæk fyldt med nøgne, snavsede og uredte dukker. Et par af nørklerne, Bente Gertsen og Helene Anthonsen har taget sig kærligt af dukkerne og forsynet hver enkelt med en ny fin garderobe. Nu er de et farverigt og festligt syn i Røde Kors-butikkerne, hvor de sælges for ca. 130 kr. pr. stk. afhængig af størrelse og stand.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk

Sokker i par Pakkecentralen anbefaler, at sokker hæftes parvis, så de ikke bliver ’enlige’. F.eks. med en sløjfe af tyndt sytråd eller garn.

26

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

førstehjælp Førstehjælp i nye rammer

Førstehjælpsteamets fokus og mål i 2012 På repræsentantskabsmødet blev ”Røde Kors i forandring” besluttet og skal nu føres ud i livet. Vores vigtigste fokus vil være at understøtte arbejdet med at gøre førstehjælp til en landsdækkende kerneaktivitet. Allerede nu er der godt gang i debatten hele landet rundt. Vi skal også sælge nogle flere kurser, både til private og til virksomhederne. Kåringen af Årets Førstehjælper bliver omdrejningspunkt for en kommunikationsindsats, som alle vil kunne bruge til at tiltrække flere kursister til førstehjælp. Til slut har teamet til opgave at udbyde og afsætte flere salgsvarer på førstehjælpsområdet. Sammen skal vi finde ud af, hvilke nye varer der skal

FOTO: Ann Hiort Maltesen

Førstehjælpssektionen har holdt flyttedag både organisatorisk og fysisk. Vi hedder nu førstehjælpsteamet og udgør sammen med genbrugsteamet en helt ny afdeling på landskontoret: afdelingen for kommercielle aktiviteter. Afdelingen ledes af Tina Donnerborg. Ved samme lejlighed har vi sagt farvel til samaritterne og ”Sundhed i gaden-projektet”, der nu hører til i afdelingen for national support. Afdelingen for kommercielle aktiviteter har til huse helt oppe under taget på Blegdamsvej, og alle er velkomne til at kigge forbi og se vores nye, flotte lokaler.

Der udveksles erfaringer og meninger, når instruktører mødes på vedligeholdelseskurserne. I efteråret 2012 vil der ud over den obligatoriske vedligeholdelse også blive afholdt en temadag, der vil ruste instruktører til at undervise endnu bedre.

tilbydes. Alt i alt bliver 2012 et spændende år, hvor samarbejde og professionalisme vil være kodeordene. Målene kan nås, hvis vi fortsætter det gode samarbejde, der allerede er i gang.

Stor ros til instruktører Vi har med den nye instruktørerklæring sat fokus på, at Røde Kors har en aktiv instruktørstab, der vil lave kurser for Røde Kors. I det forgangne år er ca. 100 instruktører stoppet i forbindelse med underskrivelsen af den nye erklæring. Det er der forskellige årsager til. Nogle har egen virksomhed, som udbyder førstehjælpskurser, nogle har valgt at undervise for

FOTO: Ann Hiort Maltesen

Der hentes erfaringer og inspiration, når instruktører deltager på vedligeholdelseskursus. Kurserne holdes årligt og skal gentages hvert 5. år af den enkelte instruktør.

andre organisationer, og andre har valgt at stoppe og gå på pension efter mange års virke som instruktør for Røde Kors. Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for jeres indsats. Vi får rigtig mange positive tilbagemeldinger fra de kursister, der har deltaget på Røde Kors-kurser, og Røde Kors vil gerne sælge kurser på den gode kvalitet, som vores instruktører leverer. Det er en stor ros, som I kan være stolte af.

Ny spændende temadag I efteråret 2012 vil vi ud over den obligatoriske vedligeholdelse også tilbyde jer en spændende temadag, som kan inspirere

VIDSTE DU, AT ...?

50.000 personer har været på kursus i 2011 og fået udstedt et førstehjælpsbevis fra Røde Kors. Godt 6.700 af kursisterne tilmeldte sig via DoCAS på Røde Kors’ hjemmeside.

27

førstehjælp

og ruste jer endnu bedre til at undervise på førstehjælpskurserne.

Og i samarbejde med jer vil vi i løbet af året planlægge, hvordan vi sammen kan øge aktiviteten på førstehjælpsområdet.

Landsdækkende førstehjælp På møder rundt om i landet mærker vi virkelig, hvor godt afdelingerne har taget imod “Røde Kors i forandring” som det nye strategiske fokus for Røde Kors. Mange afdelinger er rigtigt godt i gang med at etablere samarbejder og netværk for at sikre, at førstehjælp er en landsdækkende aktivitet. I denne sammenhæng betyder landsdækkende ikke, at alle afdelinger skal udbyde førstehjælp, men derimod at vi skal arbejde sammen, så vi sikrer, at der er førstehjælpskurser i hele landet. Og det giver rigtig god mening at samarbejde.

For det første vil man være flere afdelinger om at dække de faste omkostninger ved brug af for eksempel e-pay (det elektroniske betalingssystem). Endvidere vil flere kurser, som bliver annonceret på vores fælles Røde Kors-kursusside tiltrække flere kursister. Sidst men ikke mindst giver det en helt anden gejst at planlægge, reklamere og gennemføre kurserne i fællesskab med andre. Ønsker din afdeling råd og vejledning til at komme i gang med at samarbejde om førstehjælpen, er I altid velkomne til at kontakte Ann Hiort Maltesen (anhio@rodekors.dk) eller Inge Skaarup Andersen (inand@rodekors. dk). Der er udarbejdet en inspirationsfolder med forslag til, hvordan afdelinger kan samarbejde om førstehjælpen. Du finder inspirationsfolderen på drknet.dk

for aktivitetsledere og på frivillig.dk under førstehjælp.

Årets Førstehjælper 26. marts Hvert år reddes mange liv, fordi et familiemedlem, en ven eller en tilfældig forbipasserende kan træde til med livreddende førstehjælp i de afgørende sekunder efter en ulykke. Disse hverdagens helte, hylder Røde Kors traditionelt en gang om året med uddelingen af prisen Årets Førstehjælper, som går til en person, der har ydet hurtig og korrekt førstehjælp til et menneske i fare. Prisen som Årets Førstehjælper uddeles i år 26. marts, når et dommerpanel med generalsekretær Anders Ladekarl i spidsen overrækker diplom og en check på 10.000 kr. til modtageren.

Prisuddeling med fokus på budskabet Fokus på uddannelse i førstehjælp er måske vigtigere end selve prisuddelingen.

Røde Kors mener, at alle danskere bør kunne førstehjælp. Med prisuddelingen vil vi gerne signalere, at førstehjælp redder liv, at førstehjælp er noget, som vedkommer alle, og at Røde Kors gør en aktiv forskel i den forbindelse. I år bruger vi flere ressourcer på at fortælle om vores mange førstehjælpskurser og opfordrer flere danskere til at lære førstehjælp. Vi laver en koordineret markedsføringsindsats og håber, at I rundt om i afdelingerne vil være med.

Afdelingerne kan gøre en forskel Uddelingen af prisen som Årets Førstehjælper får sædvanligvis god pressedækning. Denne opmærksomhed vil landskon-

“Det er super sjovt at være på førstehjælpskursus – det troede jeg faktisk ikke, det var!”

— Kursist i Vordingborg Kommune —

toret benytte til at lave en salgskampagne til virksomheder. Men for også at ramme privatpersoner udvikler landskontoret en markedsføringspakke til afdelingerne, som kan bruges fleksibelt og kan tilpasses lokale forhold og behov. Markedsføringspakken vil blandt andet bestå af en folder, en annonce, en plakat samt et idekatalog og opbakning til lokal pressekontakt.

Markedsføringspakken er klar i starten af marts måned. Det er håbet, at mange afdelinger vil benytte materialerne og opmærksomheden omkring Årets Førstehjælper til at få endnu flere danskere på et førstehjælpskursus. Yderligere information om markedsføringspakken findes på drknet.dk Bestilling af markedsføringspakken kan ske hos koordinator Annette Christiansen på telefon 35 259 370 eller mail anchr@rodekors.dk inden 5. marts.

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 3525 9378 juhel@rodekors.dk Konsulent Line Lausted Tlf.: 3525 9381 lilau@rodekors.dk

Førstehælp på mælk Mejeriet Øllingegaard sætter en masse gode råd om førstehjælp fra Røde Kors på 1,8 mio. af deres mælkekartoner i 2012.

28

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

samaritter SAMARITTER UNIFORM

3-i-en jakke, med high visible yellow

Ny samariteruniform

SAMARITTER UNIFORM Rød twill buks

Den nye uniform er så småt ved at blive taget i brug rundt om i afdelingerne – og flere er på vej fra fabrikken, efterhånden som bestillingerne tikker ind. For at sikre et ensartet udtryk vil vi bede brugerne af den nye dragt om at tilstræbe, at man så vidt muligt benytter uniformselementer med det nye design sammen – og det gamle design sammen for at undgå et miks. Der udarbejdes i øjeblikket jakker, T-shirts og sweaters til aspiranter. Hold øje med DRKnet, hvor det meldes ud, når der kan bestilles.

TIMB

ER

TIMBER

TIMB

ER

TIMBER

Fotos og modeller I forbindelse med den nye uniform skal der laves en række lækre billeder af samaritter på vagt, til øvelser eller blot til mødeaftener med den nye identitet og uniform. Jeg modtager rigtig gerne billeder fra samariterfotografer, der i løbet af foråret skyder nogle gode billeder, hvor den nye identitet og frivilligheden er i centrum. Husk at vedlægge navn ved billederne, så vi kan skrive, hvem der er fotograf på billederne. Husk foto-tilladelse fra dem på billederne.

Ny identitet på vagtmateriale Som skrevet i seneste Frivillig er arbejdet med at opdatere håndbøger etc. til ny identitet påbegyndt. Næste store opgave bliver at vurdere behovet for vagtmateriale, såsom flag, bannere, klistermærker etc. AL-

RØDE KORS / DESIGNMANUAL / SAMARIT 6 RØDE KORS / DESIGNMANUAL / SAMARIT 8

gruppen kommer med et udkast til, hvilke elementer der er behov for til en vagt, hvorefter vi sikrer leverandører til disse ting. Mange af tingene er standard varer, som balloner og flag, men f.eks. magnetmærker og lign. bliver produceret særskilt.

Disse vil kunne købes via frivilligportalens shop, når de er produceret.

linger kan planlægge og bemande vagten, besvare rekvirenten og evt. sende vagten videre til andre afdelinger, som så kan byde ind på at besætte den. Til at få systemet til at fungere mere smidigt og ”intelligent”, er der behov for input fra aktivitetslederne rundt om i landet.

Årsmøde

Elias For at lette administrationen af indkomne vagter fra rekvirenter rundt om i landet, er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en fælles indgang for alle rekvirenter af samaritervagter. Systemet går under navnet Elias og vil sikre, at de enkelte afde-

Datoen for årsmødet bliver weekenden den 10.-11. november 2012.

Udviklingskonsulent Claus Boysen Tlf.: 3525 9382 clboy@rodekors.dk

VIDSTE DU, AT ...?

VIDSTE DU, AT ...?

Hvert år samles indberetninger fra landets samariterafdelinger.

Tallene for 2011 strømmer fortsat ind – men allerede nu ses en tendens. Vores samaritter bruger i snit 60 timer på frivilligt arbejde om året – det giver samlet set over 30.000 timers arbejde – og det er endda kun den tid, der bruges på vagter.

Vagttimerne alene giver Røde Kors-afdelingerne en indtægt på 1,2 mio. kroner om året (ved 40 kr./time) – det er ca. 2.400 kroner fra hver samarit. Denne indtægt, sammen med vagtoprettelserne, går til vedligeholdelse af uddannelser, udstyr og andre sociale aktiviteter i afdelingerne. Flot arbejde!

29

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

kommunikation Hele landet står sammen om hjælp til udsatte Røde Kors er dybt forankret i alle dele af landet, og det er tydeligt at mærke, at foreningen er levende engageret, og støtterne parat til at hjælpe, når der er behov for det. Vi så det blandt andet op til jul, hvor danskerne bidrog med 1,4 millioner kroner til afdelingernes julehjælp til familier, som ikke har råd til at holde jul.

FOTO: Tomas Bertelsen

Vi ringer til støtterne Vi oplever en enorm parathed til at hjælpe verdens fattigste, når vi ringer til vores støtter og dels takker dem for deres bidrag til Røde Kors, og dels tilbyder dem at betale deres bidrag via Betalingsservice.

Telefonkampagnerne kører over hele året, og landskontoret orienterer forud for hver kampagne på frivilligportalen. Hvis man lokalt oplever, at der er tvivl om, hvorvidt det nu også er Røde Kors, der har ringet og bedt om cpr-nummer og kontonummer over telefonen, er man velkommen til at kontakte Kirsten Poulsen på tlf. 3525 9305. I 2011 besluttede cirka 4.000 mennesker at oprette en Betalingsservice-aftale, fordi vi ringede dem op. Det betyder, at vi i de kommende år modtager omkring fem millioner kroner mere til hjælpearbejdet, end hvis vi ikke havde ringet op. Det fortæller os, at mange ønsker at støtte – hvis bare de bliver spurgt.

Lilli-Ann Heckscher og hendes tre børn fik en dejlig overraskelse, da de modtog julehjælp fra Røde Kors. Her ses hun med datteren Sarah.

Hjælp til lokal fundraising På frivilligportalen ligger oplysninger om aktuelle kampagner, og det er også her, at man finder råd og vejledning om lokal fundraising. I menuen ”Fundraising” på frivilligportalen ligger der blandt andet også en række dokumenter, der kan give inspiration til opstart af samarbejde med lokale virksomheder. Samarbejde med virksomheder kan skaffe flere ressourcer til aktiviteterne, så afdelingen kan hjælpe flere. Inspirations-dokumenterne er også sendt pr. e-mail eller brev til alle afdelingsformænd.

Der er et fantastisk engagement og utrolig mange aktiviteter i gang over hele

“Vi blev ovenud lykkelige.

Nu var der pludselig flæskesteg, ris a la mande og slik.”

— Lilli-Ann Heckschers familie modtog julehjælp fra Røde Kors —

landet, og både frivillige og bidragydere sikrer, at Røde Kors er til stede overalt, hvor der er behov for det. På landskontoret gør vi, hvad vi kan, for at understøtte dette engagement. Find inspiration, råd og vejledning på frivilligportalen. Eller ring til Tine Brendstrup på tlf. 3525 9302, hvis du har spørgsmål om lokal fundraising.

Projektleder Helle Bruun hebru@rodekors.dk

VIDSTE DU, AT ...?

På Frivilligportalen www.frivillig.drk.dk kan du læse om aktuelle kampagner og finde råd og vejledning om lokal fundraising. Find inspiration til indsamling blandt private, virksomheder og fonde.

30

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

SOCIALT Julehjælp til 2800 familier

Frivillig-til-frivillig i praksis En pilotprojektgruppe i Storkøbenhavn bestående af afdelingen i Lyngby-Taarbæk, Hvidovre og Glostrup har sammen lavet et grundigt forarbejde til at starte familienetværk op i deres afdelinger. Resultatet kan ses i et inspirationshæfte, som kan rekvireres hos: zifri@rodekors.dk.

Jakob Dahl Christiansen fra LyngbyTaarbæk afdeling fortæller, at de lige har afholdt et af de mest succesrige arrangementer i deres afdeling. Nemlig en julefest

FOTO: Tomas Bertelsen

Glæden var stor hos de 2800 familier, der fik mulighed for at fejre jul i 2011 takket være en fantastisk indsats fra frivillige i over 100 Røde Kors-afdelinger. Dermed blev 2011 rekordåret for julehjælp til udsatte familier.

Julekampagnen Jul til alle viste, at befolkningens vilje til at hjælpe er stor.

Samarbejdet med SuperBest blev en stor succes. Her fik kunderne i butikkerne mulighed for at give et direkte økonomisk bidrag. De indsamlede midler blev omsat til 1400 gavekort, som blev uddelt til familier over hele landet sammen med Røde Kors-afdelingernes egne midler og kontantbeløb fra Socialministeriet.

Familierne fik også en uventet gave: Indsatte i arresthusene i Nord- og Midtjylland donerede flettede julestjerner med et ønske om, at de skulle sprede juleglæde.

Mange Røde Kors- afdelinger brugte i år julehjælpen som en anledning til at komme i kontakt med familierne og fortælle om andre tilbud i Røde Kors efter jul. Primus motor, Jørgen Larsen ydede en fantastisk indsats. Her gør han julepakker klar.

for udsatte familier som døråbner til familienetværket. "Det lykkedes os at lave et succesrigt arrangement på kort tid, fordi der bl.a. var både sparring og inspiration at hente i gruppen. Det giver god mening i forhold til "Røde Kors i forandring", at vi har arbejdet på noget, som andre afdelinger kan få gavn af," fortæller Jakob.

I april 2012 vil gruppen være med til at holde to opstartsworkshopper for andre afdelinger i Storkøbenhavn.

Fint besøgsforhold i Esbjerg Gerda på 91 har været frivillig besøgsven i 21 år. I 20 år har hun også stået for tryghedsopkald til en gruppe ældre men-

Gerda og hendes besøgsven Rachel har stor glæde af hinandens selskab. Gerda er desuden selv frivillig og foretager tryghedsopkald til andre ældre. Det har hun gjort i 20 år.

nesker i Esbjerg. Hver morgen mellem kl.

8 og 8.30 ringer Gerda rundt for at høre, hvordan det går. Det er en stor tryghed for de ældre og deres familier, at de bliver ringet op dagligt.

Gerda er ikke længere besøgsven. Til gengæld har hun selv fået en, nemlig 40-årige universitetsstuderende Rachel Ngozi Mang fra Nigeria. Hun havde været frivillig for Røde Kors i sit hjemland og ville gerne fortsætte med at være frivillig.

Sammen med næstformanden for Røde Kors i Esbjerg, Ella Hedegaard Andersen, tog Rachel rundt for at høre om de forskellige aktiviteter og mødte undervejs Gerda.

VIDSTE DU, AT ...?

I løbet af februar og marts 2012 vil der være frivilligtræf i alle regioner. Her udveksler vi erfaringer om julehjælpen og om, hvordan Røde Kors kan støtte socialt udsatte børnefamilier også i hverdagene. Læs nærmere om, hvor og hvornår på frivilligportalen og DRKnet for julehjælp.

31

SOCIALT

De to syntes om hinanden fra start.

Gerda var først lidt nervøs og skeptisk over for, om de kunne forstå hinanden.

Men i dag har de to så megen glæde af hinanden, at Rachel også har været med til Gerdas fødselsdag, og hun kalder Gerda for både mor og bedstemor.

Qnet på pilgrimsvandring Qnet-lederne, Lissi og Jytte, fra Kalundborg inspirerede to kvinder fra Qnet til at tage med på pilgrimsvandring på Caminoen til Santiago De Compostella. Turen var planlagt til 120 km, hvoraf der skulle vandres 15 til 20 km dagligt.

Formålet var, at de skulle få succes med at gennemføre turen og få mere tro på sig selv. Højdepunkter oplevede kvinderne flere af. De blev velsignet i katedralen og besøgte Finnisterre, som også kaldes verdens ende. Derudover fik de beviset for at have gennemført mindst 100 km.

Begge kvinder klarede turen rigtigt godt. De var glade og tilfredse og besluttede, at de sammen vil gå hele ruten på de ca. 850 km til næste år.

Ildsjæl fik Nordeapris Otte års arbejde som frivillig i Rudersdal blev for nylig belønnet med et stort skulderklap til 66-årige Kim Hedemann fra Vedbæk.

Han blev nemlig udpeget som modtager af Nordeas Holte-pris 2011 og en check på 15.000 kroner.

"Det er meget rørende. Det betyder meget for mig, fordi jeg får et klap på skulderen for det arbejde, jeg har gjort," siger prismodtageren.

Arbejdet med besøgsvennerne er langt fra den eneste grund til, at Kim Hedemann blev udpeget som vinder af Nordeas Holte-pris. For han arbejder også som frivillig en stribe andre steder i Rudersdal. Kim har blandt andet været leder af besøgstjenesten i Lyngby, været med til at etablere en jobcafe for handicappede, han er medlem af det lokale beskæftigelsesråd, og så sidder han i bestyrelsen hos Frivilligcenter Rudersdal og foreningen SIND.

Sundhedsklinik er en stor succes Mennesker uden opholdstilladelse strømmer til sundhedsklinikken på Vesterbro i København. "Det er gået over al forventning", siger Vibeke Lenskjold, projektleder fra Røde Kors. "Vi har ramt et behov så stort. Og vi udvider hele tiden."

Klinikken er baseret på frivillig arbejdskraft. "Lige nu har vi læger, sygeplejersker, bioanalytikere og jordemødre. Og så har vi speciallæger, som vi kan henvise til, og som også arbejder frivilligt i egne private praksis. Patienterne er typisk mennesker uden opholdstilladelse, der ikke tør søge lægehjælp hos det offentlige af frygt for at blive sendt ud af landet, og som kun kan få akut behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Men det kan også være patienter, som søger familiesammenføring, og hvor familien har hele forsørgerforpligtelsen også med hensyn til at betale for lægehjælp, men hvor patienten ikke har sygesikringskort," fortæller Vibeke Lenskjold.

Personalenyt Hanne Andersson har fået nye opgaver

“Når vi efter et langt liv dør, er det desværre for mange mennesker ensomt, og de dør alene.”

— Jenny Riis Madsen, vågetjenesten på Bornholm —

i Røde Kors. Derfor vil Line Lausted fra 1. januar 2012 overtage opgaverne med fængselsbesøgstjenesten. Hanne har nydt sin tid med fængselsbesøgstjenesten og takker besøgsledere og besøgsvenner mange gange for det gode samarbejde.

Line glæder sig til de nye opgaver og samarbejdet. Line kommer fra Røde Kors' førstehjælpssektion, hvor hun har arbejdet med førstehjælp til udsatte mennesker.

Steffen Møller Fjordside har fratrådt sin stilling som sektionschef, og vi ansætter snarest en ny konsulent. Praktikant Marie Bredager Nielsen skal fra 1. februar fortsætte i HR og shared service og kompetence som studentermedhjælper. Vi takker for en flot indsats og et rigtig godt samarbejde.

Varmt velkommen til praktikanterne Loa Ryttergaard Winum på Let's Network! og Christina Lyk Mogensen på skoletjenesten.

Loa læser til daglig antropologi, og så er hun frivillig på asylcenter Kongelunden.

Christina studerer kommunikation på CBS.

Koordinator Malene Borberg Sarwar Tlf.: 3525 9387 mabor@rodekors.dk

Opstart af familienetværk?

Kontakt Jakob D. Christiansen: 2024 2539/jakob@dahl-christiansen.dk el. Ziga Friberg: 3115 2721/zifri@rodekors.dk

32

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

asyl Hvordan styrker vi det frivillige arbejde i asyl?

Hvert år fastlægges indsatsområder og mål for asylarbejdet. Et indsatsområde for 2012 på asylcentrene er ’Styrkelse af det frivillige arbejde’. Vi vil i det kommende år finde nye måder og områder, hvorpå vi helt konkret kan supplere asylarbejdet med inddragelse af frivillige, søge målrettet efter bestemte typer frivillige for derved at udvide beboernes aktivitetsmuligheder og sociale netværk i og uden for centrene. Det skal være enklere og tydeligere for den frivillige, hvad der skal til for at gøre en forskel i asylansøgernes hverdag.

Det frivillige arbejde i centrene fungerer bedst, når de frivillige og asylansøgerne kan danne positive og ligeværdige relationer i mødet med hinanden, for det er da, at forståelsen for asylansøgernes situation højnes, og der skabes et væsentligt bidrag til fortalerarbejdet. Udviklingen af området bygger på veletablerede organisatoriske strukturer understøttet af centrenes frivilligkoordinatorer. De frivillige på asylcentrene får tilbud om at deltage i lokale og landsdækkende træf og arrangementer og har adgang til førstehjælpskursus og supervision.

Hvad med samarbejdet med lokalafdelingerne og foreningslivet?

Der har altid været god tradition for

samarbejde med lokalafdelinger, lokale virksomheder og foreningslivet. Der er i disse år en tendens til, at de frivillige organiserer sig i mindre selvstyrede grupper i tilknytning til centrene, for på den måde at kunne styrke den frivillige rolle og indsats og få bedre adgang til ressourcer. Ungdommens Røde Kors har de sidste årtier været aktive i centrene, ligesom mulige samarbejdsrelationer til de lokalafdelinger, der ligger i geografisk nærhed af asylcentrene, fortsat dyrkes. Vores fælles fokus er fortsat på at sikre asylansøgerne en tryg, meningsfuld og værdig ventetid, mens der afventes afklaring på fremtiden.

Har du lyst til at være med til at styrke det

Alle frivilligkoordinatorerne i Asyl­ afdelingen samlet til erfaringsudveksling i asylcenter Avnstrup.

frivillige arbejde på asylcentrene, så kontakt Kjelfred Rasmussen, lkr@redcross.dk.

Projektchef Anne Sander Tlf.: 35 279 191 asa@redcross.dk

VIDSTE DU, AT ...? der er over 400 frivillige i korpset af repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere, der støtter uledsagede mindreårige unge under deres asylsag og efterfølgende hjælper de unge, som får ophold og skal etablere en ny tilværelse i Danmark.

33

Kurser | marts, april, maj og juni 2012

KURSER TILMELDING Frivilligportalen www.rodekors. dk/frivillig, se under ”Kurser” E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383

Kursusoversigten 2011/12 – er tilgængelig online på Frivilligportalen (www.rodekors.dk/frivillig). Du kan downloade den nyest opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papirudgave hos Marianne Nyland på kursus@ rodekors.dk. Kursusoversigten 2012 er klar på Frivilligportalen 1. november.

Brug Frivilligportalen!

Der er ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen. Her kan du også tilmelde dig online.

Skriv til bladet Har du en god historie fra en temaaften/ kursus/foredrag, modtager vi gerne indlæg. Og har du ideer eller ønsker til kurser, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra dig.

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 3525 9339 jojen@rodekors.dk Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk

På kurset d. 20.-22.1 blev et nyt hold undervisere undervist i materialet, de selv skal undervise i, ”Medmenneskelighed i praksis” (læs mere nedenfor). Med stort engagement lærer underviserne aktiverende og legende øvelser fra sig. Og giver hinanden og øvelsen feedback.

NYT! Medmenneskelighed i praksis – kursus for frivillige i familieaktiviteter I weekenden 20.-22. januar fødtes et korps frivillige undervisere, der nu er klar til at rykke ud over hele landet. De underviser i kurset ”Medmenneskelighed i praksis”, et tilbud til alle aktivitetsgrupper, som arbejder med socialt udsatte familier (integration, Qnet, familienetværk).

Kurset tager udgangspunkt i den enkelte aktivitetsgruppes arbejde med familier. Deltagerne får nyttig viden og gode redskaber: Hvordan yder vi psykosocial støtte til både forældre og børn? Kan vi justere vores arbejde, så det bliver endnu bedre? Hvordan passer vi som frivillige på os selv og hinanden?

Kurset arrangeres og holdes lokalt, og strækker sig over fire moduler, som hver varer en aften. Læs mere på frivilligportalen eller kontakt din konsulent, hvis du vil bestille et kursusforløb.

Introduktion til Røde Kors ”Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for nye frivillige

såvel som for frivillige, der har været i Røde Kors i længere tid. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, opbygning, aktiviteter mv. Kurserne afholdes af frivillige undervisere, der står klar til at komme ud til afdelinger og kommunekredse. For afdelingerne/kommunekredsene er der ikke forbundet andre udgifter end til at dække kaffe samt evt. lokaleleje og transportgodtgørelse.

Kontakt din regionskonsulent, hvis du er interesseret i at arrangere et kursus for lokalafdelingen/kommunekredsen.

Røde Kors’ foredragsholdere Få øget viden om Røde Kors’ internationale arbejde, og invitér en af vores 100 frivillige foredragsholdere ud og fortæl om katastrofen på Haiti, om hjælpearbejdet i Afghanistan eller sundhedsarbejdet i Afrika. Foredragsholderne kommer gratis ud og holder foredrag, de skal bare have transporten dækket. Bestil foredragsholderoversigten hos Maria Gullestrup på mail magul@rodekors.dk eller tlf. 35 25 93 74.

34

Kurser | januar, februar og marts 2012

Marts Integration:

Temaaften Aftenen er især for bestyrelser og frivillige, som vil starte eller udvikle en aktivitet for nyankomne flygtninge. Der bliver masser af muligheder for at høre om, hvordan man gør, især fra folk, der selv har prøvet det. Kom og bliv inspireret, og lær mere om, hvordan Røde Kors i det midt- og nordjyske gør en helt særlig forskel for nye medborgere!

Tid: 22. marts, 17-21 Sted: AAB Konference, Ålborg Tilmeldingsfrist: 8. marts Skoletjenesten:

Temakursus

Tag med på skoletjenestens temakursus om pige- og drengeliv og kønsroller i forskellige dele af verden, der er temaet i næste skoleårs undervisningsmateriale og emneuge. På kurset får du et indgående kendskab til Røde Kors' arbejde med at styrke pigers muligheder og vilkår og til kønsroller verden over. Du bliver rustet til at holde foredrag om emnet – herunder formidlingsteknikker og -redskaber, og endelig får du et indblik i skoletjenestens tilbud til folkeskolerne. Det er både et kursus for dig, der allerede er skolefrivillig, og for dig, der kunne tænke sig at holde foredrag på skoler om Røde Kors' arbejde i verden.

Tid: 24. marts, 10.30-16 Sted: Århus Afdeling, Skt. Johannes Allé 2, 8000 Århus C Tilmeldingsfrist: 12. marts Tid: 25. marts, 10.30-16 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 12. marts Aktivitetsledere/ledelser, bestyrelsesmedlemmer:

Dialog- og konflikthåndtering Få styrket dine evner til at sikre god

dialog. På kurset bliver der sat fokus på dig og dine områder at kommunikere og håndtere konflikter på. Det, du selv kan gøre i forhold til andre mennesker, så du kan være med til at håndtere konflikter på en god måde og selv føle dig sikker i en konfliktsituation.

Tid: 24. marts, 10-16.30 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 10. marts

Tid: 14.-15. april Sted: Comwell, Middelfart Tilmeldingsfrist: 1. marts Indsamlingsledere:

Årsmøde

Formålet med mødet er at give en orientering fra landskontoret om, hvad de indsamlede midler fra sidste års indsamling er gået til, inspiration og erfaringsudveksling mellem deltagerne, og nye input til at organisere og afvikle Røde Kors-indsamlingen.

Formandskonferencen Alle formænd inviteres til et dagsmøde, hvor implementeringen af “Røde Kors i forandring” skal drøftes. Du får lejlighed til at hilse på formænd fra hele landet, dele viden og erfaringer samt i workshopper være med til at drøfte bl.a. frivilligaftalen, udvikling af sociale aktiviteter og lokalt fortalerarbejde. Nærmere information følger i februar på DRKnets ”Bestyrelsesforum”.

Tid: 31. marts Sted: Hotel Nyborg Strand Tilmeldingsfrist: 9. marts

April Aktivitetsledere/ledelser, bestyrelsesmedlemmer:

Tid: 22. april, 10-16 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Tilmeldingsfrist: 19. marts Genbrug:

Butikslederkursus På kurset præsenteres Røde Kors’ samlede genbrugsvirksomhed. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, ledelse og markedsføring – alt sammen emner, med relation til det daglige arbejde i en Røde Kors Butik. Kurset giver afsæt for udviklingen af den enkelte Røde Kors Butik og forståelse for det samlede butikskoncept. Der veksles mellem oplæg fra erfarne undervisere, øvelser og erfaringsudveksling. Målgruppen er Røde Kors-butikkens aktivitetsledelse i tøjbutikker. Der tilstræbes en bred repræsentation fra store og små butikker i hele landet.

Leder i Røde Kors

Kurset er et tilbud til dig, der arbejder med ledelse af frivillige i Røde Kors. Måske er du nyt bestyrelsesmedlem, aktivitetsleder for en ny aktivitet, en rutineret leder, der har behov for nye inputs – kort sagt, kurset er for alle, der kunne tænke sig at blive klogere på ledelse af frivillige.

På kurset lægges vægt på, at du opnår en grundig viden om Røde Kors og om ledelse af frivillige. Underviserne bestræber sig på at veksle imellem oplæg og drøftelser. Der vil blive tid til at udveksle erfaringer og gode ideer med andre frivillige fra andre dele af landet. Der vil være oplæg fra andre frivillige og måske en Røde Kors-quiz!

Tid: 27.-29. april Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 16. marts

MAJ Kasserer:

Kursus i opgaven som kasserer og regnskabsprogrammet På introduktionskurset præsenterer vi kassererens arbejdsopgaver og de grundlæggende ting, en kasserer i Røde Kors bør vide. På regnskabsdelen introduceres Røde Kors' nye regnskabssystem Microsoft Dynamics AX via internetopkobling.

35

KURSER

Tid: 7. maj, 17-21 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 29. marts

udveksle erfaringer. Arrangementet henvender sig særligt til frivillige, der arbejder inden for feltet, men alle er velkomne.

Tid: 10. maj, 17-21 Sted: EUC Lillebælt, Fredericia Tilmeldingsfrist: 29. marts

Tid: 24. maj, 17-21 Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 12. april

Tid: 15. maj, 17-21 Sted: AOF Nord, Aalborg Tilmeldingsfrist: 29. marts

JUNI

Kursus for formænd og næstformænd

Bestyrelsesmedlemmer:

Er du ny formand eller næstformand? Er du helt ny i Røde Kors, eller har du nogle års erfaring fra andet hverv i foreningen?

Har du været formand i flere år, men har lyst til nye input? Så er dette kursus noget for dig! Du får viden om Røde Kors’ opbygning, Styrelsens organisering og arbejde, samt organisationens principper og værdier. Fokus vil også være på din rolle i afdelingsbestyrelsen, bl.a. dine opgaver og position, samt vigtigheden af at motivere og skabe gode relationer. På kurset vil du møde rigtig mange spændende mennesker, andre formænd, landskontorets ansatte og måske både præsident og generalsekretær.

Dagen før kurset, fredag den 27. maj, inviteres alle nye formænd og næstformænd til frokost på Landskontoret kl. 12.30, hvor du vil få lejlighed til at se huset og hilse på medarbejdere.

Som nyt bestyrelsesmedlem får du på denne dag en grundig introduktion til Røde Kors, både om hele bevægelsen og om, hvordan foreningen og landskontoret arbejder. Der vil blive lagt vægt på bestyrelsens rolle og din rolle i bestyrelsen. Der vil være rig mulighed for at møde ligesindede fra alle dele af landet – og at udveksle erfaringer.

Som nyt bestyrelsesmedlem har du sikkert en masse spørgsmål. Dem vil du få svar på denne dag.

Tid: 11./12.-13. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 31. marts.

Ved tilmelding angiv venligst, om du deltager fra fredag den 27. eller lørdag den 28. maj, og om du har brug for hotel i København.

Integration:

”Kom godt i gang”

Tid: 2. juni, 10-16 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 3. maj Sociale aktiviteter:

Kursus for nye aktivitetsledere Kurset er en introduktion for alle nye ledere i besøgstjenesterne, Qnet, vågetjenesten, familienetværk, unge mødre og integrationsaktiviteter. På kurset kommer vi omkring emner og udfordringer, som vil møde dig som leder: Hvad er min rolle som aktivitetsleder? Hvordan hverver vi nye frivillige? Hvem kan jeg spørge, når jeg bliver i tvivl? Hvilke opgaver skal vores frivillige varetage? Der er også afsat tid til, at du kan danne netværk på tværs og fordybe dig i spørgsmål om netop din aktivitet.

Temaaften

Aftenen sætter fokus på et emne, som er relevant for frivillige i Røde Kors' flygtninge- og integrationsarbejde. Der bliver god tid til at snakke med andre frivillige og

Tid: 9.-10. juni Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 3. maj

Internationale ambassadører:

Temaweekend

Temaweekend for Røde Kors’ frivillige internationale ambassadører. Temaet denne weekend bliver ”Jorden rundt med Røde Kors”.

Tid: 9.-10. juni Sted: Hornstrup Kursuscenter, Vejle Tilmeldingsfrist: 15. april

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

Håndværk i verdensklasse

FOTO: Gert Blume

Ole Nielsen er en meget omhyggelig person, der ikke efterlader noget til tilfældighederne. Det ser man tydeligt, når man træder ind i den nye genbrugsbutik i Lunderskov, hvor han har malet, opsat hylder og lamper samt bygget et nyt prøverum.

Arbejdet er så grundigt udført, at man nærmest må bruge en lup for at finde fejl i træværket. Sammen med en række andre arbejdsomme mænd har den tidligere snedker brugt det meste af november måned sidste år på at gøre butikken i pæn stand. Og nu nyder de frivillige, at de kan arbejde i flotte, nye omgivelser. ”Ole vil gerne gøre et godt stykke arbejde. Han siger aldrig nej, hvis man mangler en hjælpende hånd. Han står der bare, hvis man har brug for ham,” siger Inger Sandvej,

der har indstillet Ole til buketten.

Siden åbningen den 1. december sidste år har Ole lagt et nyt gulv og sat en automatisk portåbner op. Og det er ikke kun, fordi, hans kone Jette, der er formand i lokalafdelingen, siger han skal. Ole sliber, hamrer og borer, fordi han har evnerne og lysten til at udføre det gode håndværk – til stor glæde for butikkens kunder og frivillige.

BUKETTEN Kender du en, der ligesom Ole fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin indsats? Send dit forslag til buketten@rodekors.dk