frivillig_02_11 by Røde Kors

FRIVILLIG RØDE KORS Maj 2011

Nr.

Stinne står i et dilemma Kamp mod katastrofer

Alwi Taher er frivillig i Yemen – og underviser i at forebygge katastrofer.

Debat om Røde Kors

Hvordan ser fremtidens organisation ud?

Brug nettet

Se, hvad du kan bruge internettet til i din frivillige indsats.

+ d

'må skifte ble som besøgsven. Det afgøres Jeg er ikke så optaget af, om en frivillig

af en personlig grænse.

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@drk.dk www.drk.dk Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Julie Lorenzen, Troels Donnerborg, Lone Roesgaard, Lotte Winther, Jesper Lee Mortensen (layout).

Der er ingen naturlige grænser Jeg var for nylig i Vejen, hvor der blev åbnet en kombineret Røde Kors-butik, café og galleri i samarbejde mellem Socialpsykiatrisk Center Brørup, Vejen Kommune og Jobcenter Vejen. Et kerneeksempel på et rigtigt godt samarbejde mellem Røde Kors og en kommune.

Forsidefoto: Sofus Comer

Diskussionen om de muligheder og udfordringer, der er for frivillige i løsningen af velfærdsopgaver, er relevant og aktuel. For mig tager diskussionen udgangspunkt i, hvilke opgaver frivillige i Røde Kors gerne vil beskæftige sig med.

Tryk: K. Larsen & Søn

No. 001

Oplag: 15.000

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

ISSN-nummer: 1904-2353

Jeg er ikke så optaget af, om en frivillig må skifte ble som besøgsven. Det afgøres af en personlig grænse. Jeg er mere optaget af, hvad vi gerne vil beskæftige os med. Oplever vi nye behov i kommunerne? Kan vi træde ind og hjælpe med vores kompetencer?

Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde.

Jeg tror på, at vi gør en forskel for et helt lokalsamfund, når vi åbner en butik. At vi gør en kæmpe forskel for familier på ferielejre, og for patienter og pårørende som vågekoner og patientstøtter. Jeg tror også på, at vi med vores værdigrundlag er de rette til at drive en sundhedsklinik. For mig er testen derfor, om det giver en værdi, at det er os, der står i centrum af en aktivitet. Og at vi sikrer klare rammer.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 12. april 2011. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: kontakt@drk.dk Næste nummer af Frivillig kommer i slutningen af juni.

Vi skal til stadighed kunne følge med verden omkring os og være i forandring. Derfor kan vi ikke sætte skarpe grænser op for frivilligheden. Den er dynamisk – og flytter sig med de frivillige, der udgør Røde Kors.

Indlæg til Frivilligbladet:

Ulrik Norup Jørgensen Redaktør Tlf.: 35 25 92 34 redaktionen@drk.dk

Susanne Larsen Præsident

Indhold

FOTO: sofus comer

4 Landet rundt Hvad der sker i hele landet. 6 Tema om nye opgaver i kommunerne Læs om muligheder, udfordringer og dilemmaer.

12 Værktøjskassen Se, hvordan vi bruger nettet. 14 Debat fra formandskonferencen 16 Portrættet Alwi er frivillig i Syrien. 18 Nyt fra foreningen

12 Luk op for nye frivillige – Røde Kors’ rekrutteringskasse Alle afdelinger har i starten af april – via deres formand eller via deltagelse på formandskonferencen – modtaget en ”rekrutteringskasse”. Kassen med bl.a. plakater og foldere skal bruges til at finde nye frivillige i afdelingerne. Kassen er en del af årets frivilligkampagne, hvor vi sætter fokus på frivilliges indsats i hele landet. Læs meget mere på rødekors.dk/frivillig/rekruttering. Har du spørgsmål til indholdet – eller har I ikke modtaget en kasse i jeres afdeling – så send en mail til Sine Heiberg på shb@drk.dk.

FOTO: tomas bertelsen

Illustration: LARS PETERSEN

19 Nyt fra Landskontoret 20 Styrelsen Beretning fra formandskonferencen. 22 Aktiviteter 22 Genbrug 25 Nørkler 26 Førstehjælp 28 Samaritter 29 Asyl 30 Social 32 Kommunikation 33 Kurser 36 Buketten Denne gang går buketten til Elin Sørensen.

4 Landet rundt

Svenstrup Rebild

Send en familie på ferielejr For at sikre at flest mulige sårbare mennesker kommer på ferielejr, arrangeres i år en landsdækkende lejr på Feriecenter Svenstrupgård den første weekend i juli. Deltagelse er gratis! Da I kender de lokale behov bedst, vil vi gerne høre fra jer, hvis der er familier i jeres område, som har brug for et ferielejrtilbud. Kontakt Jakob & Annegrethe på: ssommerlejr@gmail.com

rønde vildbjerg

vejen Tingager

Frivilligmesse = netværk 19. marts deltog Rebild afdeling i en frivilligmesse med 28 stande. Ni frivillige fra nørklerne, besøgstjenesten, butikkerne og førstehjælp deltog. Aars-Aalestrup hjalp til med førstehjælpen, bl.a. en improviseret opvisning i brug af hjertestarter på scenen til stor begejstring for deltagerne. Messen gav gode kontakter og muligvis en aktivitetsleder til en ny vågetjeneste.

Netværk med gang i

Café Noget Særligt

12. februar mødtes imponerende 230 frivillige til en rigtig god og berigende temadag i afdelingsnetværket Midt-Vestjylland. På dagens program var bl.a. Anders Ladekarl, som spændende fortalte om: ”Kommer hjælpen frem?” og Niels Andersen fra Ringkøbing, som fortalte om sit besøg i Georgien. Der blev også plads til pausegymnastik inden Revl og Krat sørgede for en festlig afslutning.

4. marts åbnede Vejen afdeling i samarbejde med Socialpsykiatrisk Center i Brørup en kombineret café, glasbutik/-værksted og Røde Kors Butik i hver sin ende af et stort lokale. Samarbejdet skal give sindslidende højere livskvalitet og bringe dem ”tættere på en almindelig hverdag”, siger formand Regnar Busk. Se indslag fra TVSyd: http:// www.tvsyd.dk/artikel/85008:En-helt-saerlig-cafe

? Hvad sker der i din afdeling? Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Hæder til Røde Kors’er Henny Pedersen har fået Rønde og Omegn Sparekasses Initiativpris 2011 ”for den indsats hun gør for at ensomme og ældre i Rønde kan få en bedre tilværelse.” Henny har været leder af besøgstjenesten i tre år og har nu mere end 20 besøgsvenner. Hun har også oprettet en gå-med-tjeneste og er vågekone. Foruden æren, en flot keramikskål og blomster fik Henny også en check på 3.000 kr.

Lyngby-Taarbæk

slagelse

Førstehjælp for udsatte Lyngby-Taarbæk afdeling har holdt det første kursus i førstehjælp for udsatte under ”Sundhed i gaden”. Kurset varede to timer og var tilpasset deltagernes behov for at kunne gå til og fra undervejs. Målgruppen er en helt anden end normalt. Alle har barske historier, og førstehjælp er en del af deres dagligdag. 20 deltagere fik diplom og nøglering, som de var meget glade for.

Rift om vågetjeneste

30 nye frivillige på én dag

Blækket var dårligt nok tørt på samarbejdsaftalen mellem Midtfyn afdeling, kommunen og Tingager Ældrecenter om en vågetjeneste, før der var bud efter den første frivillige. Allerede to dage efter introduktionen blev tjenesten tilkaldt, og på Tingager var de meget glade for hjælpen: ”Det har været en god hjælp og aflastning, der har givet personalet ro til at passe deres andre opgaver.”

5. marts holdt Slagelse informationsmøde i møbelbutikken. Der var sendt pressemeddelelser til lokale aviser, der gav god foromtale, og inviteret via helsidesannoncer i to lokale ugeaviser sponsoreret af afdelingens bank og aviserne. 18 repræsentanter fra aktiviteterne tog imod en masse mennesker og fik 30 nye frivillige. Annonce og pressemeddelelse fås hos: h.sperling@stofanet.dk

FOTO: sofus comer

7 Tema: dilemma

Vores ansvar udvider sig. Vores velfærdssamfund

TEMA

ændrer sig, og der er ikke længere råd til det, der var engang. Vores opgave og mulighed er at træde til for at hjælpe, når vi kan se behovet. Men hvor meget ansvar skal vi tage? Og hvordan løser vi dilemmaerne, når vi står midt i dem? Læs, hvordan andre har gjort.

Hyggestunder er min opgave Allerhelst vil Stinne Pedersen hygge med Else Frost. Hun synes ikke, det er hendes opgave at følge hende til lægen. Men hvad skal hun gøre, når ingen andre kan? Af Lone Roesgaard/lor@drk.dk

For nyligt ringede telefonen hos den 66-årige besøgsven Stinne Pedersen fra Farsø. Det var hjemmeplejen. De ikke havde tid til at følge 87-årige Else Frost til lægen. Og da Stinne Pedersen besøger Else en gang om ugen, ville de høre, om hun kunne gøre det? Men det kunne hun ikke. For det første havde hun ikke tid. For det andet mente hun ikke, at det var hendes ansvar. Men alternativet var, at den gamle og let demente dame skulle have en vildt fremmed taxachauffør til at køre sig til lægen. Selvom hun sagde nej, følte hun, at hun for første gang i sine seks år som besøgsven stod i et svært dilemma. Lægebesøg gav samvittighedskvaler Stinne Pedersen er ikke bange for at gøre en ekstra indsats. Hun følger gerne Else til både frisør og tandlæge og triller ture med hende i kørestolen. De går i centeret, ser på tøj og hilser på gamle bekendte. Men lægebesøg er en anden sag. ”Jeg synes, det er lidt mere personligt at gå til lægen,” siger Stinne, der mener, at det job hører ind under

hjemmeplejen. De har også ansvaret for, at Else får sin medicin til daglig. Men tanken om, at Else skulle følges til lægen af en vildt fremmed gav samtidig Stinne samvittighedskvaler. For efter hun er kommet fast hos Else i flere år, kender hun hende så godt, at hun ved, det ville gøre hende utryg. ”Hun ville blive ked af det, og det gør jo mig ked af det,” fortæller Stinne. Jeg er den nærmeste Stinne omtaler Else som en veninde og kalder sig selv hendes nærmeste pårørende. Else har ingen familie i nærheden. Hendes mand er død, hun har mistet tre børn, og den eneste datter bor i USA. Og fordi hun mangler et godt netværk, er det ekstra svært at sige nej. ”Hvis jeg havde haft tid til at tage hende med til lægen den dag, havde jeg jo nok gjort det alligevel,” indrømmer hun. Og efterfølgende er det da også sket en enkelt gang, at hun har fulgt Else til lægen, fordi ingen andre kunne. ”Men jeg synes ærlig talt, det er for ringe, hvis det er kommet dertil, at vi

som samfund ikke kan give de allersvageste den hjælp, de har brug for,” siger Stinne. Hun bebrejder dog ikke hjemmeplejen noget. Som tidligere hjemmehjælper kan hun sagtens se sagen fra deres side også. ”Jeg ved, de kun spørger mig om hjælp, fordi de virkelig er pressede,” siger hun. Gennem årene har hun kunne se hvordan flere og flere opgaver er blevet skåret væk fra hjemmeplejen og lagt over i de frivilliges hænder. Da hun selv kørte rundt som hjemmehjælper i 1980’erne var der tid til både at sylte, bage og gå tur med de gamle. ”Men det var måske også lidt for meget af det gode dengang,” griner hun. Hun blev motiveret til at blive besøgsven fordi, hun kunne se, at der efterhånden manglede tid til den sociale omsorg, så da hun gik på efterløn for seks år siden, valgte hun at blive frivillig. Og det er her, Stinne Pedersen mener, hun kan gøre en forskel. ”Som frivillig skal jeg tage mig af hyggestunderne.”

Hvad vælger du at gøre? Hver dag står vi i dilemmaer om, hvilke opgaver vi skal løse. Test dig selv på nogle af disse dilemmaer, og se, hvad den frivillige valgte at gøre, nederst på siden.

Hjemmehjælperens vikar gjorde mig en dag opmærksom på, der ikke var blevet smurt mad til hende, jeg besøger. Nogle gange glemmer hjemmehjælperne at smøre frokost til hende. Skal jeg smøre mad til min besøgsmodtager?

Vi har haft et godt samarbejde med det offentlige. Men nu betaler kommunen ikke længere for, at børn og familier kommer på ferielejr. Skal vi betale i Røde Kors?

Det skråner op mod elevatoren. Skal jeg skubbe kørestole med tunge patienter? Jeg lider af knogleskørhed, og min læge har forbudt mig at køre med tunge patienter.

Illustration: LARS PETERSEN

Svar: 1

Svar: 3

Svar: 2 Katja Christiansen, Odense

Erik Hinrichsen, Møn

Marga Due-Hansen, patientstøtte, 75 år, Hillerød

Jeg blev helt dårligt over det og smurte nogle madder. Jeg har gjort det flere gange siden. Men hvad med de dage, jeg ikke er på besøg?

I det omfang der kan skaffes penge, betaler vi. Vi må arbejde med underskud, som forhåbentligt kan dækkes lidt ind med paragraf 18 midler.

Jeg kan ikke lide at antyde, at patienterne er for kraftige. Så jeg har gjort det. Jeg havde dårlig ryg bagefter. Nu har vi indført, at man kan tilkalde en servicemedarbejder.

Som patientstøtte kørte jeg med en ældre kvinde, der skulle tage afsked med sin afdøde mand. Manden lå fredfyldt med blomster og lys. Jeg kørte hende ind og hjalp hende på plads. Men jeg blev meget berørt. Vi har aftalt, at vi fremover kun skal køre til døren.

Katja Christiansen, Odense

Maria Frederikke Guldberg Andersen, Nørresundby.

Jeg er i tvivl, om jeg skal hente hendes medicin. Jeg ringer til apoteket, og det ender med, vi aftaler, de skal komme igen.

Hvis det var blevet nødvendigt, havde jeg tømt den. Men jeg synes ikke, det er mit ansvar.

Svar: 5

Svar: 6

Inge Boe Nielsen, patientstøtte, Hillerød

Svar: 4

Skal jeg med ind på stuen, når en patient skal tage afsked med sin afdøde mand?

5 4

På min første dag som besøgsven, skulle jeg gå med besøgsmodtageren på værtshus. Han har urinpose og kan ikke selv tømme den. Plejehjemspersonalet sagde, jeg skulle tømme hans urinpose, hvis den blev fyldt. Skal jeg tømme urinposen?

En dag ligger der en seddel fra apoteket i min besøgsmodtagers postkasse. De har forsøgt at aflevere medicin, men ingen var hjemme. Skal jeg hente medicinen på apoteket? Tema: dilemma

Vi får et større ansvar Vi afholder os som regel fra at overtage lønnet arbejde. Men flere offentlige tilbud lukker, fordi kommunerne skal spare. Og spørgsmålet er, om vi kan holde til bare at se på, når nogle af samfundets mest udsatte ikke længere får hjælp. Af Troels Donnerborg/trd@drk.dk

foto: Sofus Comer

Egon Pedersen kendte alt til nedskæringer, da telefonen ringede. Han havde siddet i byrådet i flere år og lagt stemme til det nødvendige. Men nu var han blevet formand for Røde Kors i Brørup. ”Tør I have noget med psykisk syge at gøre?” lød åbningsspørgsmålet. Hans tanker vandrede, mens mennesket i den anden ende talte. ”Har vi kompetencerne? Kan vi blive overfaldet? Er det overhovedet en opgave for frivillige?” Men han var ikke i tvivl. ”Kommunen stod klar til at lukke en mad- og hyggeklub for sindslidende, som havde kørt længe. Så vi valgte at gå aktivt ind i det og se, om vi kunne finde ud af at få det til at køre med frivillige.” Der er nu gået to år. Klubben kører stadig en gang om ugen, og nye samarbejder med kommunen er skitseret. For Egon ved, at Danmarkskortet ændrer sig: Om 20 år er antallet af ældre over 80 år fordoblet, mens mængden af mennesker på arbejdsmarkedet er skrumpet ind med 5 procent. Der bliver færre penge i samfundets fælleskasse, mens regningerne bliver flere. Og hvis ikke de mest udsatte skal ende med at betale, må vi som frivillige stå klar i kulissen. Spørgsmålet er bare, hvor stor vores rolle skal være. Og hvordan vi skal spille sammen med det offentlige, når vi vælger at træde ind på scenen.

Den næste generation af frivillige er ikke så bekymrede og venter blot på deres stikord. For Ungdommens Røde Kors vil gerne påtage sig langt større ansvar for det samfund, der bliver deres med tiden. De håber på at få flere henvendelser fra kommunen, forklarer formand Mads Espersen. ”Hvis vi skal blive ved med at sikre tilstrækkelige tilbud til samfundets svageste, betyder det, at flere opgaver skal løses af frivillige kræfter. Og i stedet for at kritisere det faktum, burde vi være stolte over, at der er tiltro til, at vi kan magte opgaven. Vi – de unge i Røde Kors – mener, at vi skal holde op med at frygte for, om de opgaver, vi løser,

er offentlige. I stedet skal vi fokusere på, hvordan vi sammen kan skabe et samfund, hvor vi tager os af de svageste,” siger han. Men formændene i de afdelinger, der allerede har accepteret en større rolle i samfundet, kan godt mærke, at det både kræver forberedelse og en vis grad af improvisation, når tæppet falder. For når vi påtager os ansvaret, bliver det også forventet, at vi ikke svigter, forklarer Egon Pedersen fra Brørup. Sygemeldinger koster ”Vi skal være vågne og tænke os godt om, før vi kaster os ud i noget. I forhold til vores klub er vores svage punkt, at

11 Tema: dilemma

vi kan blive ramt af sygemeldinger. Vi har måttet kapitulere med vores vagtplan, og vi har måttet aflyse hver tredje tirsdag i det kommende. Vi ved ikke, hvad det betyder for vores brugere. Men på den anden side havde der slet ikke været noget, hvis vi ikke var der.” Formand i Køge Hanne Kellberg oplever også samspillet som en linedans. ”Jeg har ondt ind i sjælen over de familier, det går ud over, når kommunen lukker noget. Men principielt er jeg meget imod, at vi går ind og lapper på offentlige tilbud,” siger hun og fortæller om den fritidsklub for fysisk og psykisk handicappede, som Køge Kommune lukkede for nylig. Ønsket var, at den skulle drives videre på frivillig basis, og at det skulle være et samarbejde mellem Institut for Diakoni og Sjælesorg, Røde Kors og kommunen. Men Hanne Kellberg mente, at der var risiko for, at Røde Kors overtog lønnet arbejde. Og tidsfristen for at søge midler var overskredet. ”Vi arbejder nu videre på en anden løsning, så tilbuddet måske kan få en anden udformning, der passer bedre til vores kompetencer og økonomi. For vi skal ikke ind at overtage lønnet arbejde.” Stjæler vi lønnede job? Den bekymring har formanden i Brande, Inge Kristensen, også haft. Ikast-Brande Kommune ønskede i september, at frivillige skulle overtage ”Den blå cafe”, hvor sindslidende kan komme om aftenen. Men efter debat i kommunekredsen sagde tre midtjyske afdelinger ”nej tak” til tilbuddet. ”Dybest set synes jeg ikke, vi skal overtage kommunens arbejde. Vi risikerer at komme til at sige god for nogle nedskæringer, og vi risikerer at tage et ansvar, vi ikke kan bære. Det er forfærdeligt for brugerne, hvis det lukker. Men vi kan jo med vores bedste vilje ikke frelse verden.” Inge Kristensen understreger, at

afdelingen ofte samarbejder med kommunen om opgaver, og at det sagtens kan lade sig gøre. Blandt andet har de i Brande oprettet en café for hjemmeboende demente og deres pårørende, hvor frivillige samarbejder med kommunens demens-konsulent. Det er vigtigt at komme rigtigt i gang og få aftaler, der bliver skrevet ned, mener Inge Kristensen. ”I forhold til ”Den blå café” var der tale om en direkte overtagelse af kommunens arbejde. Og vi følte ikke, at vi havde kompetencerne til at gøre det til en tryg oplevelse hverken for brugere eller frivillige. Tilbuddet til demente var et nyt tiltag, som vi selv kunne præge,” siger hun. Skriv aftalen ned Formændene i Brørup, Brande og Køge opfordrer til, at man får afklaret, hvad der er offentlige opgaver i kommunen, og at man inden et eventuelt samarbejde får udarbejdet en klar og nedskrevet samarbejdsaftale mellem Røde Kors og kommunen. Andre steder har der været klager fra fagforeninger over tilbud, der er blevet oprettet umiddelbart efter fyringer af personale. ”Det er væsentligt, at der er noget på skrift, så vi ikke får skudt i skoene, at vi medvirker til nedskæringer. For os i Brørup er det vigtigt, at vi kan dokumentere, at vi ikke agerer behandlere, men kun snakker med brugerne og laver mad med dem,” siger Egon Pedersen og fastslår: ”Vi undgår bedst den snigende opgaveforskydning ved at beskrive, hvad det er, vi laver.” Mads Espersen fra Ungdommens Røde Kors er enig, men lægger vægt på at fastholde fokus. ”Jeg synes ikke, at vi skal være bange for at gå et skridt længere, end vi allerede gør i dag, og påtage os flere opgaver, hvis det giver mening. Der er ingen tvivl om, at vi får et større ansvar.”

Før vi banker på døren I stigende grad samarbejder vi med kommunen om at løse opgaver. Men inden vi gør det, kan det være en god idé at overveje, hvad vi vil og kan hjælpe med.

Her er fem gode råd fra andre frivillige: 1) A fdæk behovet for hjælp. F.eks. i form af Røde Kors-vurderingen. 2) T ag kontakt til landskontoret. Her kan du få en skabelon for en samarbejdsaftale og afklaring af, hvilke opgaver, der er offentlige ifølge loven. 3) S æt et møde op med kommunen. Afklar hvilke opgaver, der er det offentliges, og hvilke i kan hjælpe med. Bestem hvem, der er kontaktpersoner hos begge parter. Lav plan for rammer, mødefrekvens og måling af værdien af samarbejdet. Få det hele skrevet ned. 4) S ørg for, at det bliver et samarbejde, hvor Røde Kors’ aktiviteter er tilbud og ikke ydelser, som det offentlige kan visitere til. Røde Kors’ arbejde er altid baseret på frivillighed. 5) T ilstræb, at der er frivillige nok til at udføre aktiviteterne. Men garanter det ikke. Af hensyn til de mennesker, som vi hjælper og vores samarbejdspartner skal vi løse opgaven – eller melde fra. Kilde: Røde Kors’ retningslinjer om samFAKTA arbejdet med det offentlige (udarbejdet af frivillige)

Fakta: • 2 3 pct. af afdelingerne har påtaget sig en social opgave, der tidligere var varetaget af kommunen inden for de seneste fem år. • T o ud af fem afdelinger har oplevet, at kommunen har henvendt sig med henblik på at hjælpe sårbare grupper. • M ere end hver femte afdeling mener, at Røde Kors bør påtage sig flere opgaver. (21,2 procent) (Kilde: Det sociale barometer, 2009)

værktøjskassen

Sådan bruger vi nettet! Der er mange måder at bruge internettet i det frivillige arbejde. Du kan finde nye frivillige, printe plakater eller debattere. Se andre frivilliges erfaringer her – eller læs mere på www.rødekors.dk/frivillig.

Gerda Pinstrup, Rebild – drk.net: Jeg er tilmeldt Bestyrelsesforum og butiksnetværket. Jeg bruger dem til at dele erfaringer og få inspiration. På butiksnetværket har vi bl.a. diskuteret, hvordan man får mest muligt for en pels. Man skal ikke være bange for at bruge netværket og stille spørgsmål – der er altid en, der svarer. www.drknet.dk

Leon Johannesen, Nyborg – Trykmaskinen:

FOTO: sofus comer

Vi har brugt Trykmaskinen til at lave annoncer til lokalavisen om, at vi mangler frivillige. Vi har også lavet annoncer i forbindelse med julehjælp for at fortælle, at folk kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp. Trykmaskinen har dog den begrænsning, at man ikke kan skrive så meget tekst. www.drk.dk/trykmaskinen

Erna Hvedemose, Åbyhøj – Frivilligportalen: Jeg har brugt frivilligportalen til at finde spændende kurser. Det var her, jeg fandt Røde Kors-højskolen, som jeg skal med på til sommer. Hvis der er et emne, jeg synes er spændende, går jeg ind og tjekker, om der er et kursus om det. www.drk.dk/frivillig

Bent Pettersson, Rødovre – Frivilligjobbørsen: Vi har haft tre annoncer på Frivilligjobbørsen for at finde nye frivillige. Vi har blandt andet fundet en ny leder til en af vores integrationsaktiviteter. Skriv en tydelig annonce, hvor det fremgår, hvad aktiviteten går ud på, hvornår og hvor den finder sted. www.drk.dk/frivilligjobs

Stine Mahler, Aalborg – Facebook: Vi har netop oprettet en gruppe på Facebook, hvor vi vil fortælle om vores integrationsaktivitet for uledsagede mindreårige og forhåbentligt finde nye frivillige. Det er gratis, og der er mange, som bruger Facebook. Vi vil starte med at invitere vores egne venner, og så vil de forhåbentligt invitere deres venner osv. www.facebook.dk

Hvor skal vi bevæge os hen Hvordan skal Røde Kors se ud i fremtiden? Diskussionerne er i fuld gang i foreningen – senest bl.a. på Formandskonferencen. En række frivillige giver her deres bud på tre centrale spørgsmål om Røde Kors-identiteten, fællesskabsfølelsen og samarbejdet på tværs af afdelinger og aktiviteter.

Hvad er de vigtigste aktiviteter i Røde Kors?

Andreas Gylling Æbelø, frivillig, København Jeg er særligt optaget af aktiviteter, der har med integration at gøre. Røde Kors har en forpligtelse til at række hånden frem mod nye i vores land. Egentlig er alle Røde Kors-aktiviteter potentielle integrationsaktiviteter. Hvis en iransk flygtning bliver frivillig i en genbrugsbutik, skaber vi jo integration.

Inger Prüsse, formand, Broager

Lene Thorborg, formand, Vejle

Børn, der har det svært, og enlige mødre er det vigtigste. Mange af de enlige mødre er ilde stedt i dag. Vi hjælper dem med julepakker hvert år, og vi sender flere børn på ferielejre med Ungdommens Røde Kors. Hver sommer tager vi også børn, der ellers ikke kommer på ferie, med til Sommerland Syd.

Butikken er jo grundlaget for, at vi kan lave de andre aktiviteter. Så ud fra et økonomisk perspektiv er butikken vigtigst. Men ellers er f.eks. vågetjenesten meget vigtig. Flere mennesker, end man tror, dør alene i vores velfærdssamfund. Og sygeplejerskerne har ikke kapacitet til at sidde hos dem.

Er kommunekredsen den rigtige måde at få afdelingerne til at samarbejde?

Kjeld Madsen, frivillig, Skjern

Tove Stjernholm, formand, Skærbæk

Mette Lykke Fjord, formand, Bramming

Det er, som man ser det. Røde Kors har sagt, vi skal oprette kommunekredse, men har ikke stillet krav. Det ville være nemmere, hvis Røde Kors stillede krav, så kommunekredsen havde nogle konkrete opgaver at løfte. Og så skulle de lokale afdelinger tage sig af andre opgaver.

Min holdning er, at vi på sigt skal være kommuneafdelinger, og derfor er det godt, vi arbejder sammen allerede nu. I kommunekredsen arbejder vi sammen om samaritter og førstehjælpstjeneste. Der hvor befolkningsgrundlaget er for småt, er man nødt til at samarbejde. Det er rigtig godt at have sparringspartnere at vende tingene med.

Det fungerer godt, at man ved, hvad der sker i de andre afdelinger. Hvis man f.eks. får en henvendelse, man ikke selv kan klare. En fra Esbjerg-afdelingen skulle bruge en kontaktperson til en kvinde, der skulle flytte fra et krisecenter i Esbjerg her til Bramming. Via mit lokale netværk fandt jeg en person.

Hvordan skal afdelingerne hjælpe hinanden?

Kristine Maria Mogensen, frivillig, København Det kunne være godt, hvis man kunne mikse forskellige services. Så en bruger et sted kan blive hjælper et andet sted. Jeg var besøgsven for en ældre herre, der var meget ensom. Han var til gengæld rigtig god til sprog, og han lærte mig tysk. Det ville jo være perfekt, hvis han kunne yde lektiehjælp. Selv sårbare mennesker har ressourcer.

Bent Kauffmann, formand, Hillerød

Jens Elsig, formand, Struer

Ideen kunne være, at afdelinger, der fungerer rimelig godt kan hjælpe afdelinger, der måske fungerer mindre godt, man kan yde noget nabohjælp, som man også ser det i andre situationer i samfundet. Selvom små afdelinger synes, de ikke kan magte en bestemt opgave, så tror jeg, de kan klare meget mere, hvis de får noget hjælp og nogle ideer.

Afdelingerne kan inspirere hinanden. Hvis f.eks. en afdeling har en aktivitet, man ikke har erfaring med i en anden afdeling. Da vi startede en genbrugsbutik i Struer for fem år siden, fik vi nogle fra genbrugsbutikken i Holstebro til at give de frivillige gode råd og vejledning om, hvordan man starter en butik.

PORTRÆT

Uddannelse skal hindre katastrofer

Da en oversvømmelse i det sydlige Yemen i 2008 sendte mange hundrede familier på flugt, havde Alwi Taher et brændende ønske om at hjælpe. I dag underviser han i forebyggelse af katastrofer i Yemens Røde Halvmåne.

Af Lone Roesgaard/lor@drk.dk, Foto: Tomas Bertelsen

Alwi Taher har været frivillig for Røde Halvmåne i Yemen det seneste år. Han er uddannet skolelærer og arbejder nu som underviser på lærerseminariet. Og netop undervisning er omdrejningspunktet i hans liv – både professionelt og i hans frivillige virke. Som frivillig underviser han i, hvordan man skal forebygge katastrofer. Vi har mødt ham til en snak om frivillighed. ”Jeg er frivillig, fordi jeg elsker mit land, og jeg elsker mit folk,” fastslår Alwi

prompte og slår imødekommende ud med armene. Han er en mand, der brænder for sin sag, og det kan høres, når han taler om arbejdet som frivillig. Hans entre i Yemens Røde Halvmåne skete dog ved lidt af en tilfældighed. Da en voldsom oversvømmelse i 2008 ramte Alwis hjemstavn Wadi Hadramout og sendte flere hundrede familier i Sydyemen på flugt, ledte Alwi efter et sted, hvor han kunne gøre gavn.

DEN BLÅ BOG Beskæftigelse: Skolelærer Alder: 43 år Antal år som frivillig: Et år Hvorfor Røde Halvmåne: ”Efter oversvømmelsen i 2008 havde folk behov for at lære, hvordan de skulle beskytte deres ejendom. Når jeg underviser i forebyggelse af katastrofer, kan jeg mærke, jeg gør en forskel.”

Jeg er frivillig, fordi jeg elsker mit land, og jeg elsker mit folk.

”Jeg kunne se, der var brug for hjælp, og jeg havde lyst til at hjælpe,” fortæller han. Alwi ville gerne have en konkret opgave at løse, og derfor sprang han til med det samme, da en ven fortalte ham, at Røde Halvmåne havde brug for en mand med hans kvalifikationer som underviser. Elever er vejen frem Kort tid efter befandt Alwi sig på et kursus i forebyggelse af katastrofer, og i dag underviser han andre frivillige i, hvordan de skal værne sig mod for eksempel jordskælv eller oversvømmelser. For det er ikke noget, regeringen i Yemen har klare retningslinjer for. ”Jeg kan mærke, at folk er meget ivrige efter at lære,” fortæller han. ”De er bange for, at der skal komme flere oversvømmelser, og de vil gerne lære at beskytte sig selv, deres familier og deres ejendom,” forklarer han. Tanken er, at de frivillige skal tage de-

res nye viden med ud i lokalsamfundene og give den videre her. Men netop denne del af arbejdet er en lidt træg affære. Selvom de frivillige er meget engagerede, kan det være vanskeligt for dem at finde det rette forum, hvor de kan dele deres viden. Alwi er dog ikke i tvivl om, hvad løsningen er. Han mener, det bedste sted at starte er på skolerne. ”Eleverne er unge og kan forstå, hvad vi siger,” forklarer han med et smil og fortsætter: ”Og så fortæller de det videre til deres familier derhjemme, som så igen kan fortælle det videre.” På den måde kan man sikre sig, at den vigtige viden spredes, mener Alwi. Og hans ideer er da også allerede blevet ført ud i praksis. Kræver gode overtalelsesevner To af Alwis frivillige – en lærer og en advokat – har været ude på et par skoler og fortælle om hjælpearbejde og forebyggelse af katastrofer.

”Men det er kun to skoler indtil videre, og det er for lidt,” fastslår Alwi. Han drømmer om, at Røde Halvmåne skal være synlig på endnu flere skoler i fremtiden. Men det kan være lidt af en akrobatikøvelse at skaffe adgang til skolerne. Røde Halvmåne må ikke forstyrre det daglige program, og så er det ikke alle skoleledere, der er lige imødekommende, når det handler om at invitere Røde Halvmåne inden for døren. ”Det kræver gode overtalelsesevner at få lov til at lave en workshop,” fortæller Alwi, der håber, de på længere sigt kan lave en aftale med undervisningsministeriet. Et øjeblik hviler han hagen i hænderne, og blikket bliver lidt fjernt. ”Det er et stort arbejde, vi har foran os og en kæmpe udfordring.”

FAKTA

Om Yemen I Yemen står man over for mange udfordringer: Fattigdom, mangel på vand, interne konflikter i det nordlige Yemen og naturkatastrofer i syd er blot nogle af dem. Røde Halvmåne i Yemen blev grundlagt i 1970. Der er 15 lokalafdelinger med 3.000 frivillige. Yemens Røde Halvmåne står for driften af mange af landets sundhedsklinikker. Desuden undervises i blandt andet førstehjælp på skoler og i lokalområder.

I februar var Alwi Taher i Danmark for at deltage i et seminar om krigens regler sammen med frivillige fra hele verden. Den nye viden om krigens regler vil han gerne give videre til Yemens soldater og skoleelever.

Nyt fra foreningen Nye afdelingsformænd Vi siger velkommen til en række nye afdelingsformænd: Allerød: Mogens Gøtze (konstitueret) Fåborg: Niels Sigh Galten: Sven Thorøe Gedved: Henrik Nielsen Halsnæs: Søren Bildsøe Holbæk: Kate Felby Horsens: Claus Elsborg Hørsholm: Sven Bak-Jensen Kjellerup: Jytte Jensen Langeskov: Kirsten Overvad Nakskov: Tage Jensen Nyborg: Peter Hyldebrandt Nysted: Henriette Lund Pedersen Otterup: Henning Sørensen Ringsted: Niels Juhl Samsø: Vera Tejblum Spøttrup: Anna Grethe Jensen Tornved-Bjergsted: Peter Skafte

Dronningens emblem 7 Røde Kors’ere har fået tildelt Hendes Majestæt Dronningens Emblem i år. Til lykke til jer alle! Hanna Holmgaard Kirsten B. Larsen Kaj Wolf Kjeld Jønsson Karin Thomsen Erling Busk Inge Christensen Har du hørt noget nyt?

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 35 25 93 65 lew@drk.dk

Ny frivillig Dorthe Pedersen er nu en af Røde Kors’ to frivillige coaches, som frivillige ledere i Røde Kors kan sparre med. Til daglig er Dorthe regnskabschef i et advokatfirma. Hun ser frem til at få brugt sine evner som coach endnu mere, end hun gør i dag. ”Jeg har et positivt livssyn og prøver derfor altid at finde det positive i de udfordringer, vi får.” Vil du tale med en coach, så kontakt konsulent Hanne Andersson på haa@drk.dk

Navnenyt 30-års jubilæum Den 8. marts var der generalforsamling i Herning, og ved den lejlighed kunne afdelingen fejre, at Gerda Højgaard havde 30-års jubilæum som formand.

75-års jubilæum i Brande Brande afdeling fejrede 75-års jubilæum i marts. Samme dag blev der holdt generalforsamling, og der var mødt 30-35 op for at fejre dagen. I dag har Brande otte aktiviteter, og den niende kommer til foråret, hvor afdelingen starter en vågetjeneste.

Nibe-nørklere fejrer femårs fødselsdag I januar var ca. 80 mødt op i Kino Nibe for at fejre nørklernes femårs fødselsdag. Jytte Brix havde sørget for en fest for ”hendes damer”. Biografens café var et festligt skue med tørresnore med forskelligt nørklertøj. Pressen var også med, og Jytte blev interviewet til Radio Nibenitten.

Etårs fødselsdag hos Skrot og Skævt tøj Skrot og Skævt tøj i Slagelse fejrer etårs fødselsdag – den første butik af sin slags i Røde Kors. Skrot og Skævt tøj består af en butik og et åbent værksted, hvor kunderne i åbningstiden kan følge med i, hvordan frivillige forvandler skrot til salgsvarer. ”Det er rigtig sjovt at fortælle, hvordan tingene bliver fremstillet”, fortæller frivillig Mette Mondrup.

Nyt fra Landskontoret Tak fra Kronprinsen! I januar måned sendte vi to Dukken Liv til Kronprinsesse Mary og Kronpris Frederik i forbindelse med tvillingefødslen. Dukkerne var strikket af Røde Kors' frivillige nørklere. ”Tak for den fine gave og venlige lykønskning,” skriver Kronprinsen i sit takkekort til os.

Har du spørgsmål til ...

Førstehjælp Jutta Helles juh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 78

Servicecenter og lager Anne Bärtschi anb@drk.dk Tlf.: 35 25 92 41

Genbrugsområdet Erik Hove erh@drk.dk Tlf.: 35 25 93 75

Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen afdregn@drk.dk Tlf.: 35 25 92 54 Web og hjemmesider Christian Heinz webmaster@drk.dk

Skolearbejdet Line Rønnow lroe@drk.dk Tlf.: 35 25 92 21

De regionale konsulenter Nordjylland Michael Jervild mij@drk.dk Tlf.: 97 51 16 28

Pressearbejde Hans Beck Gregersen hbg@drk.dk Tlf.: 35 25 92 24

Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen afk@drk.dk Tlf.: 86 94 74 26

Indsamlinger Kenneth Øhrberg ken@drk.dk Tlf.: 35 25 93 06

Børneattester – brug rekvisitionen fra 2010 Rigspolitiet vil kun behandle rekvisitioner om børneattester, der er udfyldt på skemaet fra 2010. Er du i tvivl, gå ind på frivilligportalen Værktøjskasse. Der er link til en skabelon, som kan skrives ud og udfyldes i hånden, og en skabelon, man kan skrive direkte i elektronisk. Har du spørgsmål, kontakt Anne Bärtschi på tlf. 35 25 92 41.

Sønderjylland Jesper Bertelsen jeb@drk.dk Tlf.: 66 14 67 99

Det internationale arbejde Majbrit Sunesen mbs@drk.dk Tlf.: 35 25 93 40

Fyn Hanne Andersson haa@drk.dk Tlf.: 60 94 88 90

Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hboe@drk.dk Tlf.: 35 25 93 22

”Børn gør en forskel” Igen i år kan landets folkeskolelærere melde deres klasser til emneugen ”Børn gør en forskel”. Emneugen finder sted i uge 38 og vil give klasserne mulighed for at arbejde med et Røde Kors-relateret tema gennem en hel uge. Røde Kors stiller undervisningsmaterialer, ugeplaner, aktivitetsforslag mm. til rådighed. Du kan læse mere på www. børngørenforskel.dk.

Bladet Frivillig Ulrik Norup Jørgensen unj@drk.dk Tlf.: 35 25 92 34 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup mag@drk.dk Tlf.: 35 25 93 74 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk Tlf.: 35 25 93 64

Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heg@drk.dk Tlf.: 48 24 40 08 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen boh@drk.dk Tlf.: 48 48 19 05

STYRELSEN

En formandskonference i forandring Røde Kors i forandring var til debat på årets formandskonference d. 2. april 2011, der satte deltagerrekord på en smuk solbeskinnet forårsdag i Nyborg præget af spændende og aktive debatter. Røde Kors i forandring er et oplæg til, hvordan vi i fællesskab sikrer landsdækkende sociale aktiviteter med afsæt i værdibaseret ledelse og en fleksibel organisering. Målet er at skabe en fælles organisation og en fælles landsdækkende Røde Kors-identitet. Det skal være tydeligt, at Røde Kors står på to lige vigtige ben: det nationale sociale arbejde og det internationale katastrofe- og udviklingsarbejde. I offentligheden er Røde Kors kendt for den internationale indsats, mens det nationale sociale arbejde, 20.000 frivillige hver dag udfører, lever et mere stille liv i forhold til offentligheden. Det skal der laves om på, så Røde Kors bliver kendt som én landsdækkende organisation med mange facetter.

Derfor koncentrerede vi os på formandskonferencen om, hvordan Røde Kors skal se ud i fremtiden. Hvilke aktiviteter skal vi sætte i centrum, hvordan skal vi samarbejde og hjælpe hinanden, så alle afdelinger bliver aktive og gør en forskel for sårbare i deres lokalområde? Hvordan får vi sat fokus på de nationale sociale aktiviteter, så både det nationale arbejde og den internationale indsats bliver lige anerkendte? Dagens debatter Dagens workshopper handlede om to temaer. Formiddagens drøftelser handlede om kerneaktiviteter, hvor vores forslag er, at alle afdelinger alene eller i samarbejde med naboafdelinger skal

udbyde en række kerneaktiviteter: førstehjælp og samaritter, Røde Kors-butik og som minimum 4 sociale aktiviteter. I drøftelserne blev det meget tydeligt, at der laves utroligt mange forskellige og vigtige sociale aktiviteter rundt om i landet. Forslaget går ud på at sikre, at der laves så mange sociale aktiviteter som muligt, så vi i Røde Kors kan leve op til visionen om at arbejde for de mest sårbare. Det er derfor en vigtig pointe fra konferencen, at det ikke er tallet 4, der er afgørende. Det centrale er at sikre et højt aktivitetsniveau i alle afdelinger, så det er klart for alle, at de mest sårbare alle steder i landet kan få hjælp hos Røde Kors. Det andet tema, der blev drøftet, var samarbejde og organisering. For det

første lægger forslaget op til, at nationalt og internationalt udvalg erstattes af ad hoc-grupper, der i en kortere periode skal arbejde med en afgrænset problemstilling. Ad hoc-grupperne skal bl.a. bestå af frivillige fra hele landet, og det skal være med til at sikre en mere dynamisk og fleksibel organisation, hvor så mange frivillige som muligt er engagerede i udviklingen af Røde Kors. Det forslag blev meget positivt modtaget. Vi drøftede også, hvordan vi samarbejder på tværs af afdelinger, og hvordan naboafdelinger kan hjælpe de afdelinger, der har et lavt aktivitetsniveau. Der var meget bred enighed om, at man gerne vil have et forpligtende samarbejde, og at et forpligtende sam-

arbejde også vil gøre det nemmere både at tilbyde og tage imod hjælp. Vidensdeling er også et vigtigt middel til at sikre nabosamarbejdet. En vej til en stærkere identitet er også, hvordan vi ser ud. Derfor præsenterede Anders Ladekarl som afslutning på dagen Røde Kors’ nye identitet. Alle deltagere fik en mappe hjem med eksempler på det nye brevpapir, nye visitkort mv. sammen med en hel ny hvervekasse. Den videre proces Forslaget til ’Røde Kors i forandring’ er lavet af en ad hoc-gruppe, der bl.a. består af en række afdelingsformænd. Vi arbejder nu videre på baggrund af de input og forslag, vi fik med hjem fra formandskonferencen. Ad hoc-gruppen

afleverer senere på foråret sit endelige forslag til styrelsen, der på et møde i juni skal træffe endelig beslutning om det forslag, de fremsender til repræsentantskabet i november. Forslaget sendes til repræsentantskabet i slutningen af juni, og der vil derfor være god tid til i fællesskab at drøfte forslaget i løbet af efteråret op til repræsentantskabsmødet.

FAKTA

De næste møder Styrelsen mødes igen d. 6. juni, og senere på året er der repræsentantskabsmøde d. 5. og 6. november.

22 Aktiviteter GENBRUG

Frivillige fra Røde Kors-butikken i Nordre Frihavnsgade 45 i København glæder sig over, at flere kunder bruger dankort. En tendens, som gerne skulle brede sig som ringe i vandet.

GENBRUG FOTO: Connie Fricke Jensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Dankort – fremtidens betalingsmiddel Der kommer mange meldinger fra Røde Kors-butikker rundt om i landet, som har fået en dankortterminal, og tendensen er klar: Omsætningen er øget, og flere og flere handler gennemføres nu med dankort. Dankortterminaler mindsker også kontantbeholdningen i kassen og øger dermed sikkerheden for frivillige, der ekspederer. Og så er der hensynet til kunderne. Hvem går rundt med store kontanter i pungen nu om dage? Og hvem har lyst at gå langt for at hæve penge, når man er på impulskøb i en genbrugsbutik? Her er et par udtalelser fra aktivitetsledere i Dronninglund og Skive:

Dankortterminaler – hvad har det betydet for os? ”Februar var den første hele måned,

hvor kunderne kunne betale med dankort her. I Dronninglund har det været brugt i 17 af åbningsdagene og lidt færre i vores anden butik i Hjallerup. Flere frivillige troede, at det var svært at bruge maskinen, men mange udbrød: ”Er det så nemt?”. Jeg har en lille god historie fra Dronninglund: En familie var på besøg i butikken og kiggede på en del varer, men med kun 30 kr. i kontanter kunne de kun købe én af de ting, de havde set på. Lige indtil den frivillige oplyste, at de også kunne betale med dankort. Så gik familien i gang, og det blev til et samlet køb på 500 kr.”

til de første indtastninger oplevede vi ingen betænkeligheder fra de frivilliges side, og vi havde faktisk ingen fejlindtastninger. Så jeg synes, vi kom smertefrit i gang, selv om vi alle er over 60 år. I dag betjenes terminalen, som om den har været her i 100 år. Ret hurtig voksede indbetalingerne med dankort fra ca. 1/3 af omsætningen det første år til i dag, hvor vi nærmer os halvdelen af omsætningen. Vi oplever tit, at kunden udtaler: ”Jamen så skal jeg lige have det med også,” når de opdager, at vi modtager dankort. Jørgen Noer, Skive

Arne B. Mortensen, Dronninglund

Hvad skal prisen være?

”Vi oplevede flere gange, at skulle kunderne først op i byen for at hæve penge, kom de ikke igen. Tilbage i 2007 blev vi derfor enige om at anskaffe en dankortterminal. Med lidt hjælp

Der er skrevet tykke bøger om prisfastsættelse. Alligevel er det dagligt en udfordring, ikke kun for Røde Korsbutikkerne, men for alle, der har noget at sælge i et frit marked. I Røde Korsbutikkerne sælger vi varer, der ikke

FAKTA

Alle skal have Frivillig

Tak til de mange afdelinger, som har støttet hjælpearbejdet ved at reklamere for webbutikken med det tilsendte reklamemateriale. Ekstra materiale kan bestilles hos Charlotte Grand: cvg@drk.dk. En guide til opsætning af mærker på vinduer og containere findes på drknet.dk.

Er der kommet nye frivillige i butikken? Eller er der ændringer til tidligere indsendte oplysninger? Husk at sende rettelserne til landskontoret, så vi sikrer, at alle får bladet Frivillig. Mailadressen er: kontakt@drk.dk – eller telefon 35 25 92 00.

FOTO: Mette Bengaard

Materiale om rodekors.dk/butik

23 Aktiviteter GENBRUG

er helt magen til det, vores kollegaer sælger. Så alle er uden facitliste til, hvad der er den rigtige pris. Heldigvis sælger vi mange varer, så vi kan eksperimentere lidt med prisfastsættelse ved at prøve med en lidt højere pris for særlige varer og se, om det betyder, at varerne bliver solgt eller ej. Og så kan vi i værste fald tage varen væk fra hylden efter nogen tid og give den en ny pris. Ny prisliste til manualen I februar kom nye rettelsesblade ud til manualen. Her er der nye prislister og forslag til en lidt anden tilgang til prisfastsættelse. Vi opfordrer butiksledelsen til at se materialet igennem og vurdere, om butikken har det korrekte prisniveau. Der er flere gode grunde: • Omkostningerne stiger ubønhørligt, og det skal kompenseres, hvis ikke overskuddet skal gå ned. Enten med salg af flere varer eller varer til en højere pris. • Råvarerne til nyt tøj stiger kraftigt lige nu. Prisstigninger på bomuld og uld vil give højere priser på nye varer, og vi bør følge med op. • Mange kunder til brugt tøj er ikke særlig prisfølsomme. Bliver de begejstret for et stykke tøj, så er 10 eller 20 kr. mere eller mindre ikke afgørende for handlen. • Røde Kors er markedsleder. Det betyder, at de andre butikker med brugt tøj kigger på os, når de pris-

noderne – f.eks. et par postkasserøde bukser. Mange synes, det er for meget at give f.eks. 1500 kr. for et par bukser fra et af modehusene, når man ved, at farven er helt ude året efter. Det er man nok mere tilbøjelig til, hvis det er en klassisk farve som sort, grå eller hvid. Så vil man hellere kigge efter bukserne i genbrug og se, om man kan få dem der for et par hundrede kroner.

fastsætter. På grund af Røde Kors’ position følger de os gerne.

Sæsonens mode Efter lang tids afmatning og finanskrise, som også har sat sig spor i tøjmoden med beige, grå og afdæmpede kulører, er der nu dømt optimisme og farver på tøjet. Klare farver som postkasserød, solgul, græsgrøn og havblå går igen i mange kollektioner. Både som mønster på tøjet eller som helfarvede skjorter, bukser og trøjer. Det bliver in med en stærk orange skjorte til et par gule bukser og derover en lilla trøje – bare for at nævne et eksempel. Og det er ikke i pastelfarveskalaen. Hold derfor godt øje i sorteringen, og fang alle de farverige tøjstykker, og få dem sat sammen i glade paletter.

Ændring af dato og sted for årsmøde I år vil vi prøve noget nyt. Vi skal mødes og inspireres på tværs af landet, derfor afholdes for første gang ét samlet årsmøde for alle Røde Korsbutikker. Årsmødet for genbrug bliver søndag den 18. september 2011 og kommer til at foregå nær Horsens, på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Det betyder, at den oprindelige dato, der tidligere på året er meldt ud for mødet i vest, ikke længere gælder. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 18. september – der udsendes sædvanlig invitation i juni måned.

Flere tendenser Hvidt i hvidt fra top til tå, habitjakker til et par stramme, højtaljede shorts, blondetøj til hele kroppen og blomstrede mønstre er også i høj kurs. Stofferne er stadig i god kvalitet uden alt for mange detaljer – meget af tøjet fra modehusene er nærmest minimalistisk enkelt.

Overnatning til deltagere øst for Storebælt På grund af beliggenheden kan det blive en udfordring for deltagere øst for Storebælt at nå frem til årsmødets start kl. 10.00. Derfor tilbydes de en overnatning på Pejsegården fra lørdag til søndag.

Genbrug og mode Selvom vi ikke kan præsentere fulde modekollektioner, så er det helt sikkert, at modebevidste gerne kigger i genbrug efter de helt specielle ting, der kan signalere, at de er med på

Et samlet årsmøde

Hvad skal vi nu gå i? Sådan spørger mange modeinteresserede sig selv, hver gang sæsonen skifter. Og kigger man i aviser, modeblade og magasiner har der foråret igennem været mange bud på den kommende sæsons mode. Særligt en ting er gået igen, og det er ordet: FARVER.

I år afholdes et samlet årsmøde for alle landets Røde Kors-butikker. Det bliver søndag den 18. september på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Sæt X i kalenderen!

FOTO: METTE BENGAARD

Farve på foråret

24 Aktiviteter GENBRUG

Har du emner til årsmødet? Styregruppen for genbrug og genbrugssektionen bestræber sig på at sammensætte et alsidigt og interessant program. Har du et emne, du synes vi skal tage op på mødet, er du velkommen til at kontakte Erik Hove, tlf. 35 25 93 75 eller erh@drk.dk.

Den nye Røde Kors butik i Viborg – en succes Sidste år i januar og februar omsatte Røde Kors-butikken i Viborg for hhv. 22.000 og 24.000 kr. Et fint resultat for den lille butik nede midt i byen. Der var god grund til at være tilfreds. Men formand Elin Sørensen havde også tanker på fremtiden, og da alle jo gjorde deres bedste, så var det svært at se, hvordan man f.eks. kunne øge omsætningen så væsentligt, at det kunne opveje momsen, som er på vej inden for en overskuelig årrække. Noget måtte ske Med A.P. Møllers ord om ”rettidig omhu” i baghovedet blev de første planer for en ny Røde Kors Butik derfor lagt. Den skulle være større. Der skulle flere varer ind. Der skulle også sælges møbler. Kunderne skulle have en oplevelse. Fra tanke til handling Som Elin Sørensen sagde i sin beretning til generalforsamlingen: ”Vi havde set, at butikker med møbler og nips var der, hvor pengene var.

et møde i Fredericia, hvor man skulle finde ud af, om der var tilslutning til at starte et netværk. Der var repræsentanter fra 7 butikker, 2 butikker havde meldt afbud. Jesper Bertelsen orienterede kort om frivilligåret, højskolen i august og visionen. Mette Bengaard fortalte om webbutikken, og Margit Rossing fortalte kort om arbejdet i styregruppen for genbrug. De fremmødte var glade for invitationen og vil gerne fortsætte med at mødes. Man aftalte at mødes 3 gange årligt og håber, at dagsordenen for de kommende møder har et indhold, der vil tiltrække flere butikker. Indkaldelse til møderne går på skift, og Hedensted indkalder til næste møde i uge 24.

Bestyrelsen besluttede i foråret 2010, efter at have besøgt flere Røde Korsmøbelbutikker, at vove springet og gik på jagt efter egnede lokaler. Valget faldt på en forretning med et stort salgsareal. Det er nødvendigt, for at møblerne kan præsentere sig på en god måde.” Oplevelsesbutik Den nye Røde Kors Butik ligger på Marsk Stigsvej lidt uden for byen og er på 1500 kvadratmeter. Det kostede mange overvejelser, hurtige beslutninger og arbejdstimer, før butikken kunne åbne med et helt nyt sortiment af møbler og nips, flere nye frivillige og en masse spændende tøj. ”En oplevelsesbutik,” som Elin Sørensen udtrykker det. ”Mange kunder kommer blot for at kigge, men de har næsten alle noget med herfra, når de går. Man kan se, de nyder at gå rundt mellem giner og møbeludstillinger.”

Margit Rossing, medlem af styregruppen for genbrug

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

Den nye omsætning Omsætningen i den nye butik har slået alle rekorder og forventninger. I januar og februar har Viborg omsat for hhv. 107.000 kr. og 111.000 kr., og der er glæde og virkelyst blandt de mange frivillige i den nye butik. Se evt. filmen fra åbningen på: www.tvmidtvest.dk/indhold/danmarks-stoerste-genbrugsbutik

Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 22 60 02 01 meb@drk.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 20 89 43 69 klh@drk.dk

Læserbrev

Trekantsnetværket 16 tøjbutikker var i februar inviteret til

FAKTA

Femdobbelt omsætning

Det overgår alle forventninger

Elin Sørensen – om den nye butik i Viborg FOTO: Poul Erik Tulstrup

Røde Kors-butikken i Viborg omsatte sidste år for 22.000 kr. i januar og 24.000 kr. i februar. Efter flytning til en stor, ny butik og ændring af sortimentet til bl.a. også at omfatte møbler og nips har den nye butik omsat for 107.000 kr. og 111.000 kr. i januar og februar i år.

25 Aktiviteter

NØRKLER

Børn i Congo behandles godt, men tøjet må holde længe. Disse børn med tøj i laser kan snart se frem til en sending med nyt nørkletøj fra Danmark.

NØRKLER FOTO: Maria Gullestrup

Nyheder og vigtige begivenheder

Tøj til Congo

Vi ønsker billeder

5 ton nørkletøj er lige nu ved at ankomme til Congo. I slutningen af marts blev tøjet sendt af sted, og turen gik fra havnen i Århus til Dar Es Salaam og derfra til Kisangani i Congo.

Vi er så heldige at have en delegat i Congo, som arbejder med udviklingsprojekter, og forhåbentlig får hun også mulighed for at være på pletten med et kamera, når tøjet skal uddeles. Det er et stort ønske fra mange nørklegrupper, og vi gør, hvad der er muligt for at opfylde det.

Tøjet blev præsenteret sidste sommer Congo er en særlig historie, for processen med at få nørkletøj dertil startede i sommer. Her tog venskabskonsulent Maria Gullestrup af sted for at indsamle informationer om Røde Kors’ venskabsprogram i landet. Som noget nyt tog hun en pose nørkletøj under armen, og modellerne blev vist frem for de lokale Røde Kors-repræsentanter. Begejstringen var stor, og det blev aftalt, at Congo skulle modtage tøj, så snart det var muligt.

Inspiration søges til salg i butikkerne Selvom sommeren er lige om hjørnet, er det en god ide at planlægge efterårets og vinterens salg af nørklevarer i Røde Kors-butikkerne og få modellerne lavet hen over sommeren. Flere nørklegrupper savner inspiration til, hvilke varer der er gode at sælge i Røde Kors-butikkerne. Det er meget individuelt og afhænger af den enkelte model, af den person, som laver den, og de materialer, man kan få fat i. Og

måske også hvor i landet, vi befinder os. Der er flere afdelinger, der allerede er godt i gang med salg af nørklevarer, det vidnede de flotte udstillinger på årsmøderne om. For at kunne inspirere så mange som muligt vil vi gerne høre fra alle de afdelinger, der sælger håndlavede ting. Kom gerne med forslag til modeller, inspirerende opskrifter, gode historier og priser på tingene. Send dine modelforslag mm. til: Connie Fricke Jensen, Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, så samler vi sammen til inspirationsmateriale til glæde for alle.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 35 25 93 85 cfj@drk.dk

Kontakt torsdagsgruppen

Elly Madsen, nørkleleder i Skjern afdeling, er nyt medlem af torsdagsgruppen. Sammen med Tove, Ruth, Lis og Solveig vil hun være klar ved telefonen torsdag eftermiddag mellem kl. 13 og 16 og kan svare på spørgsmål om opskrifterne i nørkleprogrammet.

Torsdagsvagten går på skift, kontakt derfor Landskontorets reception torsdage mellem kl. 13 og 16 på tlf. 35 25 92 00. Receptionen vil henvise til den, som har vagten den pågældende torsdag.

FOTO: Elly Madsen

Nyt medlem af torsdagsgruppen

26 Aktiviteter førstehjælp

Årets førstehjælper overrækkes diplom og en check på kr. 10.000 af generalsekretær Anders Ladekarl.

FØRSTEHJÆLP FOTO: Julie Lorenzen

Nyheder og vigtige begivenheder

Årets førstehjælper 2010 Onsdag den 30. marts kåredes årets førstehjælper 2010. Blandt de fire nominerede faldt valget på Ane Lene Frederiksen Mølbak. Igennem sit arbejde som dagplejer stod Ane Lene i efteråret 2010 med en livløs et-årig pige. Takket være Ane Lenes viden om førstehjælp og hendes hurtige reaktion, lykkedes det hende at genoplive pigen, som sandsynligvis havde både respirations- og hjertestop. Dette års kåring giver endnu mere anledning til at mene, at mennesker, som arbejder professionelt med børn skal være i stand til at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude. Årets førstehjælper kåres en gang om året. Vinderen modtager en check på kr. 10.000 ved begivenheden. Indstillinger til årets førstehjælper sker løbende via det indstillingsskema, som findes via et link på:

http://www.drk.dk roede+kors+i+ danmark/foerstehjaelp

Sundhed i gaden På temadagen gav socialsygeplejerske Nina Brünés med sine levende fortællinger et godt indblik i de sundhedsmæssige problemstillinger, mange stofbrugere plages af. Nina har erfaring fra gade og hospital og fungerer til daglig som bindeled mellem indlagte stofbrugere og sundhedspersonale. En instruktørs erfaringer Ingrid Simonsen, som er førstehjælpsinstruktør i Odense og aktiv med Sundhed i gaden, fortalte ligeledes om sine oplevelser med målgruppen. Indtil videre har hun afholdt tre Sundhed i gaden-kurser hos Kirkens Korshær i Odense, og flere er planlagt. Ingrid havde på forhånd en basisviden om stofbrugeres vilkår, men deci-

deret erfaring med målgruppen havde hun ikke. Med sin lyst til at hjælpe og sin basisviden om stofbrugere var Ingrid meget motiveret for at yde hjælp til selvhjælp blandt sårbare mennesker, som tydeligvis har behov for denne hjælp. Ingrid oplever, at kursisterne i Kirkens Korshær er meget modtagelige for viden, og hun glæder sig over det ligeværdige forhold, hun og kursisterne har opbygget. Den gensidige accept bidrager til et godt undervisningsmiljø, som gavner alle parter. Ingrids tip til afdelinger, som gerne vil give sig i kast med Sundhed i gaden, er bare at komme i gang: Nedbryd fordommene, og kom ud og yd hjælp, hvor behovet virkelig er, siger Ingrid.

Inspirationsdag i Nordjylland Lørdag den 5. marts inviterede aktivitetslederne fra Thisted, Farsø og Dronninglund alle førstehjælpsinstruktører

FAKTA

Sikker havn

Førstehjælp til børn

De danske lystbådehavne har modtaget et tilbud om at købe en samlet pakke bestående af hjertestarter, first aid kit og et kursus i livreddende førstehjælp. Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og Heart2Start.

Ifølge japanske undersøgelser er under halvdelen af de børn, som ville være hjulpet af livreddende førstehjælp, forsøgt genoplivet, inden de ankommer til hospitalerne.

Obligatorisk førstehjælp på pædagoguddannelserne Alle pædagogstuderende skal have to dage med førstehjælp i forbindelse med deres første praktik. Der er ikke krav til førstehjælpens indhold eller timeantal. Kravet om obligatorisk førstehjælp trådte i kraft 1. oktober 2010.

27 Aktiviteter førstehjælp

i region Nordjylland til inspirationsdag. Dagen bød på spændende oplæg om den regionale vagtcentral og den nye ambulancestruktur i regionen. Karsten Thurøe præsenterede erfaringer fra pilotprojektet for akuthjælpere i ThyMors, der var nyt fra AED-området fra firmaet Heart 2 start og nyt fra landskontoret. Der blev også tid til vidensdeling på tværs af afdelinger og debat om styrket samarbejde om førstehjælp i regionen. Blandt andet er der er nu oprettet en drknet.dk-gruppe for Nordjylland. Det var en rigtig god dag, og der er allerede tale om at gentage succesen næste år.

Røde Kors førstehjælpsportal og e-handelssystem På sit møde i januar 2011 godkendte Styrelsen, at landskontoret iværksætter en forundersøgelse og udarbejder detaljerede beregninger på, hvordan økonomien i udviklingen og driften af en førstehjælpsportal og et e-handelssystem vil hænge sammen. Med denne beslutning er Røde Kors i Danmark kommet et stort skridt hen imod opfyldelsen af ’Strategi for Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed 2010 – 2014’, hvis ene hovedmål er at: Røde Kors’ informationer om førstehjælp og førstehjælpskurser skal være samlet på et sted. Forundersøgelses- og analysefasen skal afdække markedspotentialet for

førstehjælpskurser for såvel private som virksomheder/institutioner. Derudover skal projektets konsekvenser for landskontorets og afdelingernes fremtidige arbejdsprocesser tydeliggøres. I løbet af april ansættes en projektleder til at understøtte forundersøgelsesog analysefasen. Projektlederen skal arbejde tæt sammen med en række ressourcepersoner på landskontoret og med afdelingernes aktivitetsledere for førstehjælp. Styrelsen vil på baggrund af resultaterne af forundersøgelsen og beregningerne af projektøkonomien tage endelig stilling til den tekniske udvikling af førstehjælpsportalen, e-handelssystemet og markedsføringen af Røde Kors’ nye profil på førstehjælpsmarkedet. Hele projektet forventes gennemført i 2012.

Gode fif til markedsføring Vi har spurgt en fundraiser på landskontoret, om hun kan give nogle gode bud på, hvordan man kan gøre lokal reklame for afdelingernes førstehjælpskurser. Ann-Christin Lystrup, som sidder i landskontorets kommunikationsafdeling og fundraiser hos private virksomheder kommer her med nogle gode bud på, hvordan Røde Kors-afdelinger får mere gang i salget af førstehjælpskurser. Brug lokale medier Ann-Christin foreslår, at man udsender

Aktivitetslederhåndbog

Flere midler

En aktivitetslederhåndbog for førstehjælp er snart på trapperne. Den vil indeholde alle anbefalinger og regler, som har relevans for Røde Kors’ førstehjælpsvirksomhed. Håndbogen vil ligge i elektronisk form i førstehjælpsgrupperne på drk-net, og revideres løbende.

Johannes Fogs Fond har støttet en ny satsning inden for den ikke-kommercielle førstehjælpsvirksomhed: med en donation på kr. 50.000 bidrager fonden til, at et førstehjælpsprojekt for sårbare kvinder med ikke-vestlig baggrund kan begynde sin udvikling i 2011.

en pressemeddelelse i de lokale aviser i forbindelse med kurser, som er afholdt på velkendte steder eller for en bemærkelsesværdig gruppe mennesker. Er der sket noget sjovt på et kursus, som er værd at skrive om? Eller har en gruppe mennesker, som er centrale i bybilledet, lært førstehjælp? Til historien knyttes måske et billede, fakta om førstehjælp og oplysninger om, hvor man kan henvende sig for at få et lignende kursus. Bliv synlige i foråret En anden mulighed er at udnytte forårets potentiale og komme ud til de mange torvedage, open by nightarrangementer og byfester. Servér en kop kaffe, fortæl om førstehjælp, og bliv synlige i bybilledet! Det er også tid for løb, som er samlingspunkt for mange mennesker. Tag kontakt til arrangørerne, og bed dem inkludere en folder om førstehjælp i de poser, som uddeles til løberne – eller bliv synlige via en stand.

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 35 25 93 78 juh@drk.dk

Konsulent Line Lausted Tlf.: 35 25 93 81 lin@drk.dk

Aktivitetslederkursus for førstehjælp Der er aktivitetslederkursus for alle aktivitetsledere for førstehjælp den 10. – 11. september 2011 på Severin i Middelfart. Har du gode idéer til emner på kurset, er de velkomne hos Inge Skaarup Andersen på isa@drk.dk

28 Aktiviteter samaritter

Sæsonen er i fuld gang. Samaritter over hele landet afholder vagter og forbereder sig til events som her ved Roskilde Festival.

SAMARITTER FOTO: Peter Sørensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Ny håndbog

Ny AL-gruppe

er blevet trykt og lagt på lager og kan bestilles som hidtil gennem ekspeditionen. Bemærk, at prisen er steget med 10 kr.

En revideret udgave af Håndbog for samaritter blev lagt på DRKnet samarit 2010 for nylig. Som I har kunnet læse, mangler en endelig korrektur samt et færdigt layout. Layoutet afhænger af den nye grafiske identitet for hele Røde Kors, som først lanceres april/ maj. Lars B. Andersen og flere samaritter vil inden længe gå i gang med arbejdet – Jette fra landskontoret er tovholder. Det forventes at en korrigeret og layoutet Håndbog ligger klar til september.

Som konsekvens af en proces siden årsmødet 2008 omkring etableringen af et netværk har en ”netværksgruppe for aktivitetsledere inden for samariteraktiviteten” set dagens lys. Retningslinjer for samarbejdet er skrevet ned og lagt på Samarit 2010. Tanken er at 1 aktivitetsleder fra hver region mødes og tager forskellige relevante emner op. To AL’ere er med fra øst – Jesper Søndergaard Sørensen (HSK) og Hanne Kraul (Køge). Fra vest findes deltagere på et regionsmøde den 10. april. Derudover er Inger Bjørk (kursuskoordinator) med til møderne.

FAQ og proceduren Med ny håndbog, fagplaner, behandlingsrapport osv. følger som regel mange spørgsmål af forskellig karakter – og kommentarer til rettelser etc. For at imødekomme disse og sikre en bedre vidensdeling blandt alle samaritter, vil relevante spørgsmål og svar blive lagt på DRKnet samarit 2010, under mappen, der hedder ’spørgsmål og svar’ i landsinstruktørmappen under ’Grupper’. Proceduren er fortsat, at I sender jeres spørgsmål på mail til Jette, som sørger for at indhente svar hos de relevante personer. Spørgsmål og svar vil så blive oploadet i nævnte mappe på samarit 2010.

Medicinseddel En medicinseddel er udarbejdet til brug i vagterne, når dette kræves. Den kan bestilles i blokke som gratisvare på netbutikken eller i ekspeditionen.

Behandlingsrapport – nu 40 kr. Den reviderede behandlingsrapport

Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen msj@drk.dk

FAKTA

FOTO: Peter Sørensen

29 Aktiviteter asyl

Et hyggeligt besøg er altid velkomment på asylcenteret

ASYL

Nyheder og vigtige begivenheder

Asylfrivillige – en uvurderlig gevinst I de senere år har der været en mærkbar vækst i antallet af asylansøgere, og Dansk Røde Kors har åbnet nye asylcentre i hele landet. De asylansøgere, som opholder sig i centrene, imens deres asylansøgning behandles af myndighederne, er en meget forskelligartet gruppe. De kulturelle og nationale baggrunde er helt forskellige, aldersgrupperne spænder fra spædbørn og til gamle, og i den samlede gruppe af asylansøgere findes en mængde forskelligartede ressourcer og behov. Visionen for Dansk Røde Kors’ arbejde på asylcentrene er, at hverdagen for den enkelte asylansøger skal være tryg, værdig og meningsfuld. Derfor tilbyder Dansk Røde Kors bl.a. undervisning, jobpraktikker og sundhedsydelser, men spørger man asylansøgerne, hvad en helt afgørende faktor

Hvad foregår der på dit lokale asylcenter? I alle asylcentre har en medarbejder rollen som frivilligkoordinator. Er du interesseret, kan du altid lægge vejen forbi centeret og spørge efter frivilligkoordinatoren, eller kontakte Kasper Koch på kpk@redcross.dk og få kontaktoplysningerne på den lokale frivilligkoordinator.

i en god ’asylhverdag’ er, er beskeden klar. Langt de fleste nævner nemlig muligheden for at møde danskere i øjenhøjde, lære dem at kende, tale sammen, danne venskaber og foretage sig noget i fællesskab. Derfor er det helt centralt at arbejde med frivillighed og aktiv inddragelse af civilsamfundet i asylcentrene.

Faste frivilligaktiviteter Pt. er næsten 700 registrerede frivillige aktive i asylcentrene på et utal af måder. De frivillige aktiviteter spænder fra repræsentantordningen for uledsagede mindreårige asylansøgere, over cykel-, sy- og kunstværksteder, og til store caféarrangementer i centrene. De fleste frivillige er tilknyttet en konkret og fast aktivitet og gør en kæmpe forskel ved at tilbyde en særlig mulighed/ aktivitet, som asylansøgerne ellers ikke ville have adgang til.

Frivillighed på ad hoc-basis En anden gruppe frivillige er tilknyttet på ad hoc-basis og udgør en vigtig ressource, når uventede muligheder opstår. Ofte er vi heldige at få tilbud om f.eks. gratis billetter til Tivoli, en fodboldkamp eller en cirkusforestilling, men har ikke de fornødne personaleressourcer til at køre. Her har et korps af ad hoc-frivillige, som kan indkaldes med kort frist, gjort, at der meget oftere kan takkes ja til sådanne tilbud. Der er fortsat behov for flere frivillige, og ud over muligheden for at ’give’ så viser erfaringerne med asylfrivillige, at man også ’får’ en masse igen.

Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.: 35 27 97 02 kit@redcross.dk

Tips til nye frivillige: • F orbered dig på at kommunikere på engelsk, dansk og med div. fagter – det er altid muligt at gøre sig forståelig. • M edbring alle dine gode idéer, men start gerne i en etableret aktivitet – asylansøgere er måske skeptiske til at starte med, og det er godt at blive introduceret via ’kendte’ frivillige’.

30 Aktiviteter SOCIALT

SOCIALT

"Jeg har ikke så mange venner, jeg har ikke familie, så jeg bliver nødt til at blive hjemme. Alle søndage er rigtig kedelige for mig, jeg har ikke noget at lave.” Som venskabsfamilie kan du og din familie være med til at bryde ensomheden og gøre søndagene lidt mere hyggelige for unge som Ahmed. FOTO: Jakob Dall

Nyheder og vigtige begivenheder

Kender du det med lange weekender? Ahmed på 17 år er kommet til Danmark uden sine forældre. Han ved ikke, hvor de er, og om de overhovedet er i live. Unge flygtninge, som kommer alene til Danmark, oplever stor ensomhed i deres nye tilværelse i Danmark. Let’s Network! som nu har kørt i et år, hjælper unge flygtninge med at få venskabsfamilier. Gennem den første tid har vi oplevet stor interesse fra både unge flygtninge og frivillige. For selvom Ahmed er omgivet af mennesker både i skolen, i fritiden og på sit bosted, føler han sig meget alene. Tomrummet opstår, når dagens undervisning i skolen er forbi, og vennerne taget hjem til sig selv. Mange frivillige ildsjæle har allerede rakt en hånd ud til en ensom ung flygtning. En af dem er Anne, som er kommet i kontakt med Mustafa på

16 år. For hende er det vigtigt at vise ham, at hun er der for ham: ”Jeg tror vi [venskabsfamilier red.] kan give de unge rigtig meget – hvis det er oprigtigt, at man har lyst til at være sammen med dem. Det er jo det med at have nogen i sit liv, som tænker på én.” Ikke alle 132 unge, som har henvendt sig, har fået en frivillig venskabsfamilie endnu. Derfor er der brug for dig og din støtte! Afdelingerne i Jelling/Vejle, Silkeborg, Vamdrup, Aalborg og mange flere har allerede oprettet aktiviteten. Skal din afdeling være den næste? Kontakt Anne Sofie Pedersen, letsnetwork@drk.dk, telefon: 3525 9219.

Fra fed ferie til sur hverdag Hvert år deltager flere end 1200 børn og unge på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre rundt omkring i Danmark. Det er søde børn, som af sociale eller

økonomiske årsager ellers ikke ville komme på ferie. Røde Kors-afdelinger over hele landet afsætter penge til at betale for opholdet. Der er masser af aktiviteter for de børn og unge, der deltager. Men nok så vigtigt er det, at der på ferielejren åbner sig nye venskaber og fællesskaber. Der opstår tillid i relationer mellem børn og frivillige. Der knyttes bånd. Når ferien er slut, venter mor og far ved bussen. De har ikke været på ferie, er ikke fyldt af gode oplevelser eller har fået telefonnumre til nye venner. Feriebørn og frivillige tager rørende afsked – og spredes for alle vinde. Ferien er slut, og hverdagen for de sårbare børn og deres familier er tilbage. En hverdag, som måske indebærer, at der ikke er penge nok til at leve et almindeligt, socialt liv. Eller som er tynget af afsavn, skamfuldhed og bekymringer for både forældrene og børnene.

FAKTA

Temadag om hvervning af nye typer frivillige FOTO: Esma Birdi foto

Den 8. maj afholdes temadag med Esma Birdi. Kom og få viden om, hvordan vi i Røde Kors kan rekruttere og fastholde nydanske frivillige og bruge deres kulturelle og sproglige kompetencer. For alle med interesse for rekruttering af nye typer frivillige. Tilmeld dig under kurser på frivillig.drk.dk

Vidste du, at … Undersøgelser viser, at halvdelen af børnefamilier på nedsat kontanthjælp har undladt at dyrke fritidsinteresser? Eller at 40 pct. af etniske danskere på nedsat kontanthjælp har fravalgt at invitere gæster med hjem?

31 Aktiviteter SOCIALT

Fra sur hverdag til fællesskab i Røde Kors Fraværet af fællesskab skal vi kæmpe imod i Røde Kors. Når du bliver lukket ind i et fællesskab samler du kræfter fra fællesskabet, til at få hverdagene til at fungere bedre. I flere år har flere Røde Kors-afdelinger åbnet fællesskabet for feriebørnene og deres forældre – efter ferien er slut. Familierne er f.eks. blevet indbudt til efterårstur eller har startet en familiegruppe, som spiser sammen med jævne mellemrum. Feriebørnene får genset hinanden, og forældrene kommer med i et fællesskab, hvor de også kan få støtte af både frivillige og andre forældre. Snak allerede nu sammen om, hvordan I kan følge op på feriebørnenes gode oplevelser og bringe glæde og støtte hos trængte familier i hverdagene.

Landsdækkende ferielejr – frivillig i et nyt koncept! For at imødekomme det store behov på familielejreområdet har landskontoret etableret en ny landsdækkende lejr i år. Vil du være med i det team, som skal stable den nye ferielejr for sårbare familier på benene til sommer? Send en mail til ssommerlejr@gmail.com. Skriv, hvorfor du gerne vil være en del af teamet, og hvad du har lyst til at bidrage med. Teamets opgave er at planlægge, gennemføre og evaluere den nye lejr. I maj måned afholdes en planlægningsdag for alle frivillige, hvor vi skal lære hinanden at kende, beslutte aktiviteter

Bliver det jul for sårbare familier i år? Flere og flere Røde Kors-afdelinger uddeler julehjælp, og sidste år oplevede vi en stor stigning i antallet af ansøgninger. Kom og del erfaringer om julehjælpen på temadag d. 24. september. Læs mere og tilmeld dig på frivilligportalen: frivillig.drk.dk under kurser.

og fordele ansvar og opgaver. Vi glæder os til at høre fra dig. Hilsen Jakob og Annegrethe, lejrledere.

Patientstøtterne kommer – rygtet løber stærkt Der kommer stadig flere patientstøtter til i vores sygehusbesøgstjeneste. Flere af sygehusene udvider ordningen til flere afdelinger. Senest er der i Esbjerg, Herning og Hillerød kommet nye afdelinger med i ordningen. Det er den positive omtale af patientstøtternes indsats, der smitter af, så flere afdelinger får lyst til at få patientstøtter. Personalet er alle steder meget glade for patientstøtterne. Den frygt, der måtte være for, at de frivillige tager arbejdet fra de professionelle, er gjort godt og grundigt til skamme – ikke mindst fordi man tidligt i opstartsfasen har inddraget personaleorganisationerne. Vores patientstøtter er nu til stede på 24 sygehuse med mere end 400 frivillige. På flere sygehuse er der konkrete overvejelser om at starte sygehusbesøgstjeneste i samarbejde med Røde Kors. Vi har måttet sige farvel til de røde skjorter på et enkelt sygehus, idet Korsør sygehus blev nedlagt, og patienterne overflyttet til Slagelse sygehus.

Hvem griber bolden og starter et netværk i besøgstjenesten? 40 frivillige fra de sjællandske besøgstjenester satte hinanden stævne på landskontoret en lørdag i marts.

Der var to formål med dagen: Besøgstjenestens engagerede frivillige skulle have mulighed for at udveksle erfaringer og ideer på tværs af afdelinger. Og så skulle vi fordybe os lidt i begrebet ensomhed – på en anderledes måde. Formiddagen gik med livlig debat og udveksling i grupper på tværs af afdelinger. Konsulent i besøgstjenesten Lisbeth Ott-Ebbesen og regional konsulent Bo Hansen opfordrede til at danne netværk og gav forskellige bud på, hvordan det kunne foregå. Snakken gik livligt, og behovet for et forum at udveksle erfaringer i blev nævnt mange gange. Spørgsmålet er derfor nu: Hvem griber bolden og giver den op til et eller flere netværk for de sjællandske besøgstjenester?

Konsulent Ulla Sthen Hansen ush@drk.dk

Sektionschef Steffen Møller Fjordside smf@drk.dk

Fra ensomhed til fællesskab På besøgstjenestens temadag i marts havde vi besøg af ”Lyd-Carlsen”, som spillede sin fantastiske lydmontage ”Fra ensomhed til fællesskab”. Ingen af os var vist i tvivl om, hvorfor vi arbejder med ensomhed, da vi havde hørt lydmontagen.

32 Aktiviteter KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATION

Sidste år valgte 19.000 fantastiske indsamlere at samle ind for os i oktober - og det gav et fornemt indsamlingsresultat på samlet 18,6 mio. kr. Det beløb vil vi forsøge at stikke i år.

FOTO: Jakob Dall

Nyheder og vigtige begivenheder

Røde Kors Indsamlingen Det er i år 20 år siden den første landsindsamling, og vores ambition er at lave den bedste indsamling nogensinde. Det kræver et tæt og godt samarbejde, og derfor inviteres indsamlingslederne til årsmøde. Lørdag den 14. maj fra 10-16 på Dalum Landbrugsskole, Odense. Vi glæder os til en inspirerende dag om udviklingen af Røde Kors-indsamlingen. Anders Ladekarl vil fortælle, hvad de indsamlede midler fra 2010, er gået til. Og så skal de første skitser udvikles, og der vil være rig mulighed for erfaringsudveksling på tværs. Du kan tilmelde dig årsmødet hos Majken på mrj@drk.dk. Sidste år lancerede vi Red-flere-liv. En stor succes. I år har du mulighed for at få dækket 50 indsamlingsruter via konceptet. Opsøg sportsklubber og opfordr dem til at søge om at få en gratis hjertestarter samt førstehjælpskursus

for 10 personer. Læs mere på drknet.dk, eller send en mail til rki@drk.dk.

Mor til Mor-kampagnen Nu ruller årets kampagne. Kampagnens hjemmeside er i luften fra den 26. april. Her kan du købe flotte smykker, tørklæder og børnetøj. Og så kan man støtte vores arbejde for udsatte mødre. Man kan vælge mellem en forretning til mor, en køkkenhave og en plads i en mødregruppe. Se mere på www.RødeKors.dk/ mor. På Mors dag giver vi danskerne mulighed for at sende et kort til en mor og samtidig støtte verdens mødre. De skal skrive en hilsen til mor på www.RødeKors.dk/mor, og så printer og sender vi kortet. Det koster 50 kr.

Når Røde Kors ringer op Vi er alle glade for det lille ord ”tak”. Og sådan er det også for vores mange

bidragydere. Vi skal sige tak, fordi vores arbejde er helt afhængigt af den økonomiske støtte fra bidragyderne. Lige nu kontakter vi nye bidragsydere for at sige tak, og tilbyder dem at støtte Røde Kors fast via PBS.

Flere nye virksomhedspartnere Vi har lavet samarbejdsaftaler med flere større virksomheder – f.eks. SATS, Semper Børnemad, Delacour Dania og DesignIT. Aftalerne giver værdifuld rådgivning og bistand, der kan styrke os. Mange virksomheder har valgt at støtte via www.egenindsamling.dk, ved at oprette indsamlinger til fordel for hjælpearbejdet i Japan i forbindelse med jordskælvet og Tsunanien i marts. Kommunikationschef Tina Donnerborg tid@drk.dk

FAKTA

Fly-lotteri I maj og juni vil gæster med Cimber Sterling blive tilbudt at købe skrabelodder om bord på flyet. Overskuddet går til Røde Kors.

Fundraising til afdelingens aktiviteter med julelotteri Du kan nu bestille lodder til Julelotteriet på julelotteri@drk.dk. Læs mere om lotteriet på frivilligportalen. Afvikling af lotterier kræver en polititilladelse, som landskontoret har søgt centralt for alle afdelinger.

33 Aktiviteter KURSER

KURSER

FOTO: Christina Rasmussen

Ane Petersen var med på det seneste kursus for butiksledere: ”Tak for et godt kursus. Jeg tog af sted uden alt for store forventninger, men kom hjem med meget større viden om DRK. Specielt centret i Horsens og "Det skæve tøj" vakte min store interesse …”

Kurser i april, maj, juni, august og september 2011

Kursusoversigt 2011 Vi har i år valgt at lave en oversigt over kurser i 2011 som en PDF, og den er tilgængelig på Frivilligportalen (www.drk.dk/frivillig). Du kan downloade den nyest opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papir-udgave hos Marianne Nyland på mnk@drk.dk.

Esma Birdi, der har arbejdet med kulturmødet i mange år. Få viden om, hvordan vi i Røde Kors kan rekruttere og fastholde nydanske frivillige og bruge deres kulturelle og sproglige kompetencer. For alle med interesse for rekruttering af nye typer frivillige. Tid: 8. maj, 9-16 Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 2. maj Indsamlingsledere:

Årsmøde For første gang inviteres indsamlingsledere til årsmøde. Vi skal blandt andet drøfte, hvilke aktiviteter og tiltag, der er i år, og der vil blive lejlighed til at høre, hvordan forskellige lokalafdelinger griber deres indsamlinger an. Vi gennemgår også, hvad de indsamlede midler gik til i 2010. For personer med ansvar for indsamlingen.

Brug Frivilligportalen! Der er ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen. Her kan du også tilmelde dig kurser.

Tid: 14. maj, 10-16 Sted: Dalum Landbrugsskole, Odense Tilmeldingsfrist: 5. maj Integration:

Temadag om hvervning af nye typer frivillige Med nye typer frivillige kan vi hjælpe nye grupper sårbare. Kom og hør

Regional temaaften om udlændingelovgivningen Kom og hør Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty, fortælle om udlændingelovgivningen i Danmark

og om konsekvenser af lovens seneste ændringer. For frivillige i integrationsarbejdet i Jylland, men alle er velkomne. Tid: 12. maj, 16-21 Sted: Scandic, Herning Tilmeldingsfrist: 5. maj Integration:

Kursus for venskabsfamilier Dagens program vil bl.a. byde på inspiration og gode råd til aktiviteter for venskabsfamilier. Derudover vil der blive rig mulighed for erfaringsudveksling og netværksdannelse. For aktivitetsledere og frivillige, som allerede er engageret som venskabsfamilier, eller som er interesserede i at komme i gang. Tid: 18. juni, 10-16 Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 18. maj

Kursus for nye bestyrelsesmedlemmer På kurset vil vi give en grundig introduktion til Røde Kors, både om hele bevægelsen og om, hvordan foreningen og landskontoret arbejder. Tid: 30. april 10-16 Sted: Landskontoret Tilmeldingsfrist: overskredet, men der er pladser

34 Aktiviteter KURSER

Tid: 14. maj Sted: Energi Nord, Aalborg Stadion, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. maj Tid: 3. september 10-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 7. juli

Introduktionskursus til kassererarbejdet og regnskabskursus for kasserere På introduktionskurset præsenteres kassererens arbejdsopgaver og de grundlæggende ting, en kasserer i Dansk Røde Kors bør vide. Der undervises i regnskabsføring, afstemning og afslutning samt opstilling af resultatopgørelse/årsregnskab. Endvidere informeres om kassererens rolle i bestyrelsen og bestyrelsesmedlemmers juridiske ansvar. På regnskabsdelen introduceres deltagerne til Dansk Røde Kors’ regnskabssystem Navision. For nye kasserere eller kasserere, som tidligere har benyttet andre økonomisystemer. For at deltage i undervisningen skal man have edbkendskab. NB! Vi har tidligere meddelt, at kurset blev afholdt i Røde Kors’ nye økonomisystem Microsoft Dynamics AX. Dette system er desværre ikke klar til brug for afdelingerne endnu, og derfor vil undervisning foregå i Navision. Hold 1 kl. 13-17/Hold 2 kl. 17-21 Det samme kursus gentages to gange på samme dag. Husk at angive holdnummer ved tilmelding. Vi forbeholder os retten til at lægge kurserne sammen, hvis der ikke er nok tilmeldte. Tid: 9. maj Sted: Energi Nord, Aalborg Stadion, Aalborg Tilmeldingsfrist: 2. maj Tid: 12. maj

Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 5. maj Tid: 17. maj Sted: EUC Fredericia Tilmeldingsfrist: 12. maj.

Kursus for nye formænd og næstformænd + Besøg på landskontoret På kurset får du viden om Røde Kors’ opbygning, Styrelsens organisering og arbejde, samt organisationens principper og værdier. Fokus vil også være på din rolle som formand i afdelingsbestyrelsen, bl.a. dine opgaver og position, samt vigtigheden af at motivere og skabe gode relationer. Dagen før kurset, fredag den 27. maj, inviteres alle nye formænd til frokost på Landskontoret, hvor du vil få lejlighed til at se huset og hilse på medarbejdere. Tid: 27./28.-29. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 2. maj Ved tilmelding angiv venligst, om du deltager fra fredag den 27. eller lørdag den 28. maj, og om du har brug for et hotelværelse. Vi har bestilt overnatning på DGI-byens hotel.

vågetjenesten, kvindenetværket, offerrådgivningen eller i integrationsaktiviteter. Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Genbrug:

Kursus for aktivitetsledelsen af tøjbutikker Få indsigt i personaleledelse, butikskoncept, butiksindretning og administration, tøjindsamling, reklame og PR. Tid: 9.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Samaritter:

Kursus for aktivitetsledelsen Mødet henvender sig til alle aktivitetsledere for samaritter. Målet med kurset er at tilbyde aktivitetslederne mulighed for vidensdeling og sparring samt undervisning i nye tiltag i forhold til administration og udvikling af samariteraktiviteten. Tid: 9.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli

Internationale ambassadører:

Årsmøde

Førstehjælp:

Kurset er forbeholdt de internationale ambassadører. Andre, der ønsker viden om det internationale arbejde, henvises til den internationale del af Røde Korshøjskolen.

HRL/AED kursus

Tid: 18.-19. juni Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 5. maj

KURSER I SEPTEMBER Sociale aktiviteter:

Aktivitetslederkursus For nye ledere i besøgstjenesterne,

Dansk Røde Kors har fået godkendelse til at gennemføre HLR/AED-kurser, som er de standardiserede kurser, som Europæiske Råd for Genoplivning har udviklet. Målgruppen er førstehjælpsinstruktører, der gerne vil opnå ERC’s godkendelse. For dem, der tidligere har gennemført kurset, vil der være mulighed for at deltage som kandidat 1 eller 2. Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli

35 Aktiviteter KURSER

Førstehjælp:

Dialog og konflikthåndtering

Møde for aktivitetsledere

Få styrket dine evner til at sikre god dialog. For aktivitetsledere/ledelser samt bestyrelsesmedlemmer.

Mødet henvender sig til alle Røde Kors’ aktivitetsledere for førstehjælp. Målet med kurset er at tilbyde aktivitetslederne mulighed for vidensdeling og sparring samt undervisning i nye tiltag ift. administration og udvikling af førstehjælpsaktiviteten. Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Genbrug:

Årsmøde Bemærk: I år holdes et samlet møde for deltagere fra hele landet. For medlemmer af aktivitetsledelsen i Røde Kors-butikker. Der kan tilmeldes 2 deltagere fra hver butik. På møderne gør vi status over aktiviteten i det forgangne år og sætter fokus på aktuelle emner inden for genbrug. Tid: 18. september Sted: Hotel Pejsegården, Brædstrup Tilmeldingsfrist: 19. august

Temadag om julehjælp Sidste jul oplevede mange Røde Kors afdelinger, at der var en uventet stor søgning på julehjælpen. Derfor afholdes nu for første gang temadag om julehjælpen, hvor vi vil drøfte erfaringer og etiske spørgsmål forbundet med julehjælpen. Vi kommer til at drøfte samarbejdet med kommunen og andre organisationer, ansøgningsprocedure, julehjælpens indhold, samt hvordan den uddeles. Endelig vil vi drøfte, hvordan Røde Kors kan hjælpe sårbare familier – også i årets resterende 364 dage. Deltagere er ansvarlige for julehjælpsuddelingen eller bestyrelsesrepræsentanter. Tid: 24. september, 10-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. juli

Tid: 24. september, 10-16 Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 22. august

Introduktion til Røde Kors ”Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for nye frivillige såvel som for frivillige, der har været i Røde Kors i længere tid. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, opbygning, aktiviteter mv. Kurserne afholdes af frivillige undervisere, der står klar til at komme ud til afdelinger og kommunekredse. For afdelingerne/ kommunekredsene er der ikke forbundet andre udgifter end til at dække kaffe samt evt. lokaleleje og transportgodtgørelse. Kontakt din regionskonsulent, hvis du er interesseret i at arrangere et kursus for lokalafdelingen/kommunekredsen.

Årsmøde for venskabsprogrammet og det int. arbejde Formålet med mødet/weekenden er at give jer et indblik i Røde Kors’ arbejde generelt, det år der gik, samt give jer gode ideer til, hvordan I kan arbejde med området i jeres lokalområde. På mødet vil I høre om, Introduktion til det internationale arbejde. Året der gik. Dansk Røde Kors’ arbejde i verden i 2010. Nye venskabsprojekter og projekter, der udfases. Røde Kors’ arbejde med sundhed i Sydsudan. Røde Kors’ arbejde med frivillige i Georgien, Mellemøsten, hvad gør Røde Kors, Inspiration til formidlingsarbejdet i lokalafdelingerne. Tid: 17.- 18. september Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 5. august

Røde Kors’ foredragsholdere Få øget viden om Røde Kors’ internationale arbejde, og invitér en af Dansk Røde Kors' 100 frivillige foredragsholdere ud og fortælle om katastrofen på Haiti, om hjælpearbejdet i Afghanistan eller sundhedsarbejdet i Afrika. Foredragsholderne kommer gratis ud og holder foredrag, de skal bare have transporten dækket. Bestil foredragsholderoversigten hos Maria Gullestrup mail mag@drk.dk eller tlf. 35 25 93 74. Til en temaaften den 24. marts for frivillige i integrationsaktiviteter kom Claus Juul (jurist) og Uzma Ahmed Andresen med hver deres vinkel på, hvordan nye regler for hhv. permanent ophold og familiesammenføring påvirker de mennesker, som vi arbejder med i det lokale integrationsarbejde. Vi gentager succesen i Herning den 12. maj.

Tilmelding til kurser På frivilligportalen: www.drk.dk/frivillig E-mail: kursus@drk.dk eller tlf. 35 25 93 83

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 35 25 93 39 jbj@drk.dk

Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 35 25 93 83 mnk@drk.dk

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

da bare helt var ' viDet naturligt, at kunne være FOTO:Troels Donnerborg

her.

Da butikken brændte, åbnede Wivi sit hjem Sidste sommer forsøgte tre mænd at sprænge en dankortautomat i luften. Men uheldigvis sad terminalen på genbrugsbutikken i Fakse Ladeplads, og det eneste, der ikke holdt, var butikken. Mange kilo genbrugs- og nørkletøj gik tabt i en brand, og nørklegruppen mistede deres mødested. Men så trådte Wivi Klar i karakter. Hun tilbød, at de 14 kvinder bare kunne være hos hende. ”Du er så god,” roser én af damerne, da blomsterbuketten bliver sneget inden for døren. Den 67-årige Wivi er helt stille.

”Det er lidt forvirrende,” siger hun, mens hun straks finder kaffekopperne og de hjemmehæklede mellemlægsservietter frem. Én af damerne lægger armen om hende. ”Det er ok at være lidt konfus.” ”Jamen, jeg er da helt overvældet.” Formand Gertrud Tramm forklarer, at Wivi i fire måneder har stillet sit hjem til rådighed og med perfektionistisk sans har fundet nyt garn hos bekendte. ”Det var da bare helt naturligt, at vi kunne være her,” siger Wivi.

Hvem skal have den næste buket? Wivi Klar har været aktivitetsleder i tre år og frivillig i Røde Kors siden år 2000. Hun var indstillet af Judith Petersen og resten af nørklegruppen i Fakse Ladeplads. Kender du en, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats? Send dit forslag til buketten@drk.dk