frivillig_03_11

FRIVILLIG RØDE KORS Juni 2011

Nr.

03

+

Fortællingen om et historisk korps af frivillige EN AF DE STORE FORMÆND Få svaret på, hvad det er, Gerda Højgaard fra Herning er så dygtig til.

NYT KALDENAVN

Vi har fået en stærkere profil og et nyt navn. Hvad synes du om det?

TAL MED ÉN STEMME Få nyt visitkort, brevpapir og udstyr til dit foredrag.

2

+ d

Jeg håber, at endnu flere afdelinger vil få ' lyst til at oprette samaritergrupper.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 3525 9200 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Ulrik Norup Jørgensen (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Julie Lorenzen, Lone Roesgaard, Lotte Winther, Nina Due-Jensen Jesper Lee Mortensen (layout).

En del af fællesskabet I dette blad kan du læse om samaritternes historie og fællesskab.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

På linje med besøgsvennen og butiksmedarbejderen arbejder vi som samaritter for samme sag og efter de samme mål og principper som alle andre i det fælles Røde Kors.

Og som med alt andet frivilligt arbejde i Røde Kors bliver man bidt af det, så snart man melder sig.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

Oplag: 17.000 ISSN-nummer: 1904-2353

Jeg har været samarit siden 1967.

Både min kone og begge mine børn er samaritter, og vi har i mange år kørt af sted til bl.a. festivaler og sportsstævner. Vi har sammenlagt 134 års erfaring. Og min mor har taget kurser i førstehjælp, inden hun stoppede som frivillig som 92-årig.

Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Dansk Røde Kors.

Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning.

Men kun 45 af vores 250 Røde Kors-afdelinger har i dag en samaritergruppe. Og det er en skam.

For som samaritter bliver vi i stigende grad anerkendt som en væsentlig del af den akutte indsats, der foregår inden hospitalet, af de ambulancefolk og de alarmcentraler, vi arbejder sammen med. Og i kraft af at vi bærer uniformer, når vi er på job, er vi synlige og gode repræsentanter.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 10. juni 2011.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: kontakt@rodekors.dk Næste nummer af Frivillig kommer i slutningen af august.

Jeg håber, at endnu flere afdelinger vil få lyst til at oprette samaritergrupper. For jeg er sikker på, at endnu flere har lyst til at være med i det unikke fællesskab, alle frivillige i Røde Kors er en del af.

Indlæg til Frivilligbladet:

'

Troels Donnerborg

Redaktør Tlf.: 3525 9231 redaktionen@rodekors.dk FOTO: Tomas Bertelsen

Kim Torup, samarit og en af de fem landsinstruktører i Danmark, der rådgiver landskontoret i uddannelsen af samaritter.

3

Da vi dykkede ned i arkiverne fandt vi dette billede af en samarit fra 1914. Vores hushistoriker fortæller, at han er fra Odense. Han medbringer en økse, en feltflaske i filt, en lygte og en forbindstaske.

16

Indhold

FOTO: sofus comer

4 Landet rundt

12

6 Tema om samaritter gennem et århundrede

12 Værktøjskassen Tip til din fortælling om Røde Kors.

14 Ordet er frit Overvejer du en dankortterminal?

15 Debat

Er det godt at hedde Røde Kors?

16 Portrættet Hemmeligheden bag Højgaard.

18 Nyt fra foreningen 19 Nyt fra Landskontoret 20 Styrelsen Kerneaktiviteter vi satser på.

6

Illustration: LARS PETERSEN

Vær med til at forbedre bladet For løbende at forbedre bladet har vi brug for input fra flere frivillige. Vi har lavet et panel, som vi vil bruge til at komme med gode råd, input og forslag til indholdet i bladet. Efter hvert nummer af bladet vil vi sende en mail til panelet, hvor vi spørger til konkrete råd til og vurderinger af indholdet i Frivillig. Vil du være en del af panelet, så skriv til Ulrik Norup Jørgensen på uljor@rodekors.dk

22 Aktiviteter

22 Genbrug

25 Nørkler

26 Førstehjælp

28 Samaritter

29 Asyl

30 Social

32 Kommunikation 33 Kurser 36 Buketten Denne gang går buketten til Birthe Hjuler.

4 Landet rundt

dronninglund

Den røde løber blev rullet ud 26. marts holdt Dronninglund åbent hus i Røde Kors-butikken. Den var indrettet med stande om aktiviteterne, URK og generel info om medlemskab og det internationale arbejde. Der var også en storskærm med webbutikken. Der var godt salg i butikken og rift om den gratis kaffe og Røde Kors-kagerne. Flere meldte sig som besøgsven og nørkler, og der er grobund for nye kursister.

skive ulfborg holstebro

hadsten-hinnerup

assens

Donation på 550.000 Als

Sidst i maj overrakte en lille delegation 550.000 kroner til generalsekretær Anders Ladekarl. Pengene kom fra salget af Røde Kors plejehjemmet i Ulfborg, som blev overflødigt, da Ulfborg Kommune byggede nyt. Pengene går til venskabsprojekter i Laos, Cambodja og Myanmar. Anders Ladekarl takkede formand for det nedlagte plejehjem Børge Lund Jørgensen og kassereren Niels Andersen.

Børn hjælper børn

Ny aflastningstjeneste

Børnene i 3.a og 3.b på Vinderup skole i Holstebro blev enige om, at de ville hjælpe børn i Japan efter at have set de voldsomme skader efter jordskælvet og tsunamien i TV-avisen og hørt om det i skolen. De holdt et marked med deres brugte legetøj, som andre elever på skolen kunne købe. De tjente 5.000 kr., som de har givet til Røde Kors i Holstebro sammen med et brev til de japanske børn.

I Skive har Røde Kors, Ældresagen og Hospice holdt møde om behov for at udvide deres tjenester til ældre, ensomme og pårørende. I forlængelse af Skives besøgstjeneste tilbyder afdelingen nu også at assistere i hjem, hvor der er alvorlig, kronisk sygdom, eller hvor et familiemedlem ikke har langt igen. Aflastningstjenesten træder til i perioder á tre timer i dagtimerne.

5

?

Hvad sker der i din afdeling?

Har du en tekst til Landet Rundt, så skriv et par ord, og send et billede med til historien. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 3525 9365 lowin@rodekors.dk

Gåvenner fik check 9. maj fik de 15 "Gåvenner" fra Hadsten-Hinnerup en check på 20.000 kr. af Nordea i Hinnerup. Pengene skal bruges til en kørestol med elmotor til beboerne på plejecenteret Hinneruplund. Uanset hvilken vej Gåvennerne vælger, kan den ugentlige gåtur være fysisk krævende, da Hinneruplund ligger på en bakke. Elkørestolen er en stor hjælp, som pårørende og andre besøgende også kan bruge.

hillerød

251 stykker børnetøj på tre dage Hillerød afholdt den 8.-10. april symaraton sammen med "Klaverfabrikken" og frivilligcenteret. Ca. 60 valgte at give et par timer ved at sy tøj til sårbare i katastroferamte lande. Flaget fra Jutlandia hang på væggen og var med til at skabe den rette stemning. Igen i år meldte flere nye og yngre sig. For info kontakt nørkleleder Irene Hansen på irene.k.k@ hansen.mail.dk

Japansk tv på Nordals

Kulturcafé i Assens

Japansk tv fik hjælp af besøgsleder Thora Frehr fra Nordals til at finde en besøgsven og besøgsmodtager for at høre, hvordan ældre menneskers forhold er i Danmark. Besøgsmodtageren er 90 år og eneboer.

Et af spørgsmålene lød: ”Hvad er det værste, der kan ske for dig?”

Han svarede omgående: ”At der skal ske min besøgsven noget ondt.”

Tænk, hvad en besøgsven betyder!

Som en del af mangfoldighedsprojektet i Røde Kors åbnede Assens afdeling den 26. april en kulturcafé. Næsten 100 mødte op til en festlig dag akkompagneret af spillemænd. Formand Hanne Svenstrup havde lagt en bog frem, som potentielle frivillige kunne skrive sig op i, det gjorde 15, halvdelen nydanskere. Hanne vil nu "tage kontakt til disse mennesker for at motivere og påskønne".

6

TEMA

En kerne i Røde Kors. Et fast korps af frivillige har hjulpet til under verdenskrige, katastrofer, ulykker, festivaler og superligakampe. Vores samaritter er en del af vores fælles fundament og fremtid. Derfor foreslår styrelsen, at samaritterne fortsat skal være en fast kerne i Røde Kors i Danmark. Tag med på en tur gennem historien eller se styrelsens sider 20-21.

Historien om et livreddende fællesskab Fortællingen om de frivillige samaritter byder på genoplivninger af druknede og gasværkseksplosioner. Den indeholder sminke med grisetarme og Holger Nielsen-metoden og meget mere. Dyk med ned i arkiverne.

Af Julie Lorenzen/julor@rodekors.dk og Fie Lundsgaard Olsen

1883 For første gang begynder vi at afholde førstehjælpskurser i Danmark. Kurserne er gratis og henvendt til folk fra de nederste samfundslag – det er typisk arbejdere, som i det nye industrisamfunds rivende teknologiske udvikling på fabrikkerne kommer ud for ”pludseligt indtræffende Ulykkestilfælde”.

1901 En gruppe af vores kvindelige medlemmer har oprettet Dameafdelinger. De begynder nu at holde samariterkurser for arbejderkvinder over hele landet – kvinderne skal kunne førstehjælp både i hjemmene og på arbejde, så de kan hjælpe sig selv og andre. Overlæge Fr. Svendsen holder kurser i Odense med stor succes og udgiver den første originale, danske førstehjælpsbog ’Nødhjælp’. Den bliver brugt indtil 1951 og udkommer i 230.000 eksemplarer. Her kan man blandt andet læse, at ”enhver tilskadekommen eller syg skal hjælpes, saafremt det ikke er aldeles sikkert, at han er død.”

1906-07 Europa frygter en storkrig, og vi annoncerer efter mænd til ’sanitetskolonner’, der skal bistå hæren i tilfælde af krig. Fra 1909 skal de også hjælpe ved naturkatastrofer og epidemier. En del af mændene danner samariterforeninger sammen med Dameafdelingernes samaritter og holder selv øvelser.

7 Tema: samaritter

1910-11 247 mand møder til gratis samariterkurser i København og bliver uddannet til kolonnefolk på de militære eksercerpladser med udstyr fra Hærens Tøjhus. De øver ’samlet optræden’, så kolonnefolkene kan samarbejde med militæret på slagmarken. I 1911 opretter vi den første Krigssanitetskolonne i København. Derfor fejrer Hovedstadens Samaritter i år deres 100 års jubilæum. Uddannede samaritter fra Dameafdelingerne deltager også i de militære øvelser for at kunne betjene lazaretmateriel. Året efter danner man også en Fredssanitetskolonne, som kan sættes ind ved civile ulykker.

1914 Vi opretter sanitetskolonner i Odense, Viborg og Ålborg og efterhånden i de 13 byer, hvor DSB har ambulancetog.

Man øver sig især på at bære bårer ind og ud af togene, som der bliver brug for i 1917-18, hvor syge krigsfanger skal til og fra lazaretlejrene i Hald og Horserød. De samme øvelser foregår også på skibe i havnebyerne.

1920 Det moderne friluftsliv er fuldt af farer – samaritervagter bliver sat ind ved kælkebakker, og overalt ved badestederne opretter samaritterne strandvagter, hvor de redder og genopliver druknede. De næste årtier øver samaritterne genoplivning efter forskellige metoder, som også kan bruges ved f.eks. elulykker.

1922 De danske samaritter Johannes Petersen og Georg Christensen opfinder et verdensberømt sminkesystem til at sminke ’den tilskadekomne’, når samaritterne afholder øvelser. Samme år vinder de danske samaritter en stor, international sminkekonkurrence.

Med det nye sminkesystem begynder vi at bruge plastalen, salatolie og teintfarver til at lave falske sår.

Vi bruger desuden grisetarme og øjne fra slagteren for at få 'den tilskadekomne' til at se så ægte ud som muligt. Indtil da har 'den tilskadekomne' kun haft en håndskrevet seddel hæftet på sig med en diagnose.

8

1930 Vi øver os på flyulykker. En ny krig rykker nærmere, og vi øver med henblik på gaskrig og luftbombardementer mod civilbefolkningen. De fleste sanitetskolonner har skiftet navn til samariterkolonner og har civile formål, men bag det hele ligger stadig hjælp til militæret i krig.

1940 Ved Danmarks besættelse 9. april oplever vi en massiv tilstrømning til førstehjælpsundervisningen fra alle egne af landet. Der bliver foretaget øvelser i gasangreb i Ryvangen ved København, hvor mænd hives op af skyttegrave på bårer. I bladet ”Samariten”, juni 1940, står der: ”Den Situation, som præger Europa for Tiden, har naturligvis ogsaa præget danske Sind (…) Tilgangen til Samariterforeningerne har været saa stor, at der til Tider har været Fare for Rammernes Sprængning (…) Situationen skulde altsaa blive, som den er i Dag, for at det store Publikum kunne faa Øjnene op for Dansk Røde Kors’ samfundsmæssige Betydning.”

1945 Ved befrielsen 4.-5. maj bliver der brug for, at alle samaritter møder op på deres pladser, da der flere steder i landet er en del dræbte og sårede. 2. Verdenskrig giver ligesom 1. Verdenskrig samaritterne overalt nye erfaringer, og materiel og øvelser bliver tilpasset.

1950 Badning og svømning bliver en af de største friluftsaktiviteter, men alt for mange forulykker. Samaritterne øver genoplivning efter Holger Nielsenmetoden og giver regelmæssigt kurser ved strandene. Folk lærer også metoden på førstehjælpskurser, til den bliver afløst af mund-til-mund/næsemetoden i 1960’erne.

1964 I koldkrigs-årene er der ikke de store udsving i samaritterarbejdet, men beredskabet kommer alligevel på prøve. Ved gasværkseksplosionen i Valby i 1964 bliver 200 mennesker kvæstet, og samaritter må træde til med sårbehandling, psykisk førstehjælp, eftersøgning af tilskadekomne og rydning af murbrokker.

9

Tema: samaritter

1980 I mange år har samaritterdragten været en blå Kansas-dragt med Røde Kors-mærker. Men de er ikke helt synlige nok. Falck har indført orange farver for at blive set, og inspireret af det får vi i løbet af 1980’erne indført røde samaritteruniformer med tydelig afmærkning og teksten ”førstehjælp”.

1984/85 Et stort antal flygtninge kommer til Danmark fra især Iran, Sri Lanka og Libanon. Samaritter i København opretter et midlertidigt opholdssted på en skole og hjælper ved åbningen af de første asylcentre omkring København. Samaritterne i hele landet yder en stor indsats ved åbningen af nye asylcentre.

1992

2011 I dag har vi 47 lokalafdelinger, som tilsammen har omkring 650 samaritter. De tager ud til blandt andet koncerter og sportsstævner landet over og hjælper omkring 30.000 mennesker årligt med alt fra plaster på et sår til hjertestop. Vi regner med, at gennemsnitsalderen for en samarit er cirka 30 år, og der er en overvægt af yngre mænd. Samaritterne tager omkring 1.400 vagter på et år, hvilket svarer til 47.300 frivilligtimer.

Danmarks nye nationalstadion PARKEN bygges, og samaritertjenesten får en permanent opholdsplads. Vi samarbejder med blandt andet brandvæsenet om at uddanne samaritter til at kunne bruge en hjertestarter. I 10 ud af 11 tilfælde, hvor hjertestarteren siden har været i brug, er et menneskes liv blevet reddet.

Du kan møde en af vores frivillige samaritter, mens han behandler brandsår på sidelinjen i en kamp mellem AGF og Silkeborg, i videoen på www.rodekors.dk/samarit. Her kan du også se, hvordan du bliver aspirant, sminkør, teamleder, vagtleder, teamsamarit eller regionsinstruktør.

Kilder: Barbara Zalewski, ph.d. i Røde Kors’ historie, Frank Severin Hansen, Hovedstadens Røde Kors, Nødhjælp, Fr. Svendsen, Gyldendal 1909, Røde Kors i krig og fred, Rosting og Andersen, Landsforlaget 1942, 36te Aarsberetning 1911, Foreningen Det Røde Kors, København 1912, Samariten, 12. Aargang, juni 1940, nummer 6

FOTO: peter sørensen

Y

10

”Samaritervagterne samler vores familie” Samariterånden er blevet nedarvet igennem generationer. Og hos familien Nielsen i Tølløse er næste kuld af frivillige allerede klar. Sammenholdet i familien er kun blevet stærkere af arbejdet med åbne sår, psykisk førstehjælp og lårbensbrud.

Af Lone Roesgaard/loroe@rodekors.dk

Igennem et årti har familien Nielsen fra Tølløse brugt to uger af deres sommerferie som samaritter. En uge i Fårup Sommerland. Den anden uge på Roskilde Festival. Og da Hans og Lene Nielsen for et par år siden ikke kunne finde ud af, hvad de skulle bruge den tredje ferieuge på, valgte de at tage en tur til Bornholm – som samaritter. ”Mange har spurgt, om vi ikke selv

trænger til at holde ferie,” siger Lene Nielsen. ”Men det synes vi jo, at vi gør, når vi er ude som samaritter. Vi synes, det er afslappende.”

Det var Hans, der i første omgang kom på den ide, at familien skulle gå ind i samariterkorpset. Han havde været frivillig brandmand i ti år, og da han stoppede, følte han, der manglede noget

frivilligt arbejde i hans liv. Familien var ikke svær at overtale. For Lene har tit siddet med på sidelinjen, når Hans har været ude som brandmand ved store trafikulykker, og hun har kunnet se, at førstehjælp virkelig gør en forskel.

Så i 1999 tog Hans, Lene og den ældste datter Camilla samariteruddannelsen.

Lillesøster Christina fulgte trop, så snart hun var gammel nok. Og både Camilla

foto: jacob nielsen

11

Tema: samaritter

Styrken ligger i forståelsen Om kort tid pakker familien Nielsen atter samaritervognen og kører til Høve, hvor de vil bruge en weekend på at være samaritter ved det årlige Høve Idrætsstævne. De mener selv, at det er en stor styrke, at de som familie har en indforståethed, der gør, at de ikke behøver bruge så mange ord, når de er på vagt. ”Jeg ved, hvad min mor er god til, og hun ved, hvad jeg er god til. Og hvis der er noget, min mor er god til, får hun bare lov at køre det – det behøver vi ikke snakke om,” fortæller Christina.

Mange gange er et hurtigt nik med hovedet nok til, at alle ved, hvad der skal foregå. Det betyder, at der bliver mindre stress omkring den tilskadekomne, fortæller de. Og netop det, at der er ro i vagten, når familien Nielsen har tjansen, betyder, at de oplever, at mange gerne vil være på vagt med dem. Men det stærke familiebånd kan også nogle gange virke voldsomt på udenforstående, fortæller de. ”Men når man først er brudt gennem skallen, er vi jo søde nok,” siger Camilla.

Ud over Lene på 54 år, Hans på 52 år og Christina på 25 år består familien Nielsen af Camilla på 27 år og Christian på 22 år. Alle undtagen Christian er vilde med samariterlivet, og døtrene er foruden at være samaritter i dag også sygeplejersker.

Vi gør en forskel I dag har familien lige et par timer sammen, inden Hans og Lene skal videre til Slagelse, hvor de skal se lægehelikopteren og lave en aftale om, hvordan overleveringer af tilskadekomne skal foregå i fremtiden. Det er her i Røde Kors’ lokaler i Tølløse, familien hver anden mandag mødes med de øvrige samaritter i byen. Der bliver snakket om, hvordan vagterne er forløbet. Hvis man har gjort en forskel, haft et problem, eller bare har brug for at dele en oplevelse med andre, er der rum til det her. Og familien Nielsen har i årenes løb haft mange oplevelser, der har efterladt store indtryk. På Dyrehavsbakken havde en mand med sukkersyge ikke taget sin insulin. En dreng i Fårup Sommerland havde taget en tur på maven ned af vandrutsjebanen og fået et åbent sår over knæet. På Roskilde festivalen havde en ung pige spist svampe og fik hallucinationer. Pigen troede, hun havde biller i munden og var ved at flå sine mundvige i stykker, mens hun sparkede og skreg. Men en af de episoder, der står stærkest i erindringen, er, da en fireårig dreng i Fårup Sommerland havde fået åbent lårbensbrud og troede, han skulle dø. ”Det gjorde et meget stort indtryk på os som familie, for vi tænkte, at det lige så godt kunne være sket for et af vores børn,” fortæller Camilla. ”Men vi har været gode til at snakke om tingene,” supplerer Hans.

Og heldigvis kom både drengen med lårbensbruddet, den hallucinerende pige og mange af de andre mennesker, familien gennem tiden har hjulpet, til hægterne igen. ”Vi har haft nogle oplevelser, hvor vi også samtidig har kunnet mærke, at vi kunne gøre en forskel, og det har gjort os stærkere som familie,” siger Camilla.

Kærlighed til korpset

'

Lige meget om man er på vagt i Skive eller København, kender man altid nogen, og der er altid en samarit, der står klar med et sted at overnatte, hvis det er nødvendigt.

Tobias Webber, Skive

'

Vi har en fælles interesse for at hjælpe andre, og der er et helt specielt sammenhold. Der sker et eller andet, når vi har travlt, og det hele bare kører. Man bliver helt glad.

Frank Severin, København

'

Mange møder hinanden som samaritter, fordi ingen skal dulles op eller imponere hinanden. Man tager hinanden, som man er.

Helle og Mikael Kongevang, Fanø

Y

FOTO: privat

og Christinas børn står i dag klar til at indtage pladsen som den næste generation af samaritter. ”Ja, sådan går det jo nok også med hende her,” siger Christina om den seks måneder gamle baby, der sidder på hendes arm og pludrer.

Den eneste i familien, der aldrig er blevet samarit, er lillebror Christian.

Men alligevel følger han ofte med, når familien tager vagter på Bakken eller ved andre arrangementer, for som han siger: ”Samaritervagterne er det, der samler familien.”

Se den romantiske historie om, hvordan Helle og Mikael mødte hinanden i samariterkorpset i videoen på rødekors.dk/kærlighed

12

j

værktøjskassen

Sådan bliver vi stærkere sammen Vi har fået en ny grafisk identitet, der skal gøre vores profil skarpere. Her er redskaber til, hvordan vi hver især kan gøre vores til, at folk i endnu højere grad opfatter Røde Kors som en organisation, der gør en verden til forskel.

Visitkort

Visitkort

Brug vores nye brevpapir

Skriv eman ual

Det er blevet billigere at købe brevpapir. Og derfor kan det nu bedre betale sig at droppe Brugsens papir og i stedet gå ind og bestille vores nye brevpapir. Så er vi også sikre på, at farverne på papiret og logoet bliver præcis, som det skal være. Bestil brevpapir på www.frivillig.drk.dk.

Brug en skabelon, når du skriver et brev Vi har lavet skabeloner, der kan sikre, at vores breve eller invitationer ligner hinanden – hvad enten vi er frivillige i Roskilde, ansat på landskontoret eller udsendt som delegat i Kenya. Der er skabeloner til Word, PowerPoint og en e-mail-signatur, som vi kan bruge, når vi skal sende et brev, en pressemeddelelse eller en invitation. Find dem på www.frivillig.drk.dk.

Skriv eman ua

l

Visitkort

Powerpoint

Powerpoint

Skriv eman ua

l

Brug vores kernefortælling Hvad ville vi egentlig sige, hvis vi skulle beskrive Røde Kors med en sætning?

Det har vi forsøgt at give forskellige bud på ved at lave nogle kernefortællinger. Vi kan bruge dem, når vi fortæller om Røde Kors på skrift, til foredrag og familiefester. Du kan finde kernefortællingerne på www.frivillig.drk.dk.

Powerpoint

Illustration: LARS PETERSEN

13

Visitkort

Hvorfor skifter vi grafisk identitet?

' Visitkort

Skriv eman ua

l

Fortæl historien på den rigtige måde Når vi fortæller om Røde Kors, skal vi selvfølgelig huske at få fortalt om det store arbejde, vi gør. Men vi skal også huske at røre folk og vise, at vi kan dokumentere det, vi har gjort. En god huskeregel er, at der skal være noget, der appellerer til hjertet, hænderne og til hovedet, når vi skriver til andre. Vi har lavet en skrivemanual, der kan give dig inspiration. Se mere på www.frivilllig.drk.dk.

Skriv eman ual Visitkort

Powerpoint

Bestil nyt visitkort Visitkortet er et vigtigt redskab i dialogen med samarbejdspartnere som for eksempel kommuner eller andre humanitære organisationer. Visitkortene har fået nyt udseende, der adskiller dem fra andre organisationers visitkort. Se mere og bestil visitkortet på www.frivillig.drk.dk.

Når vi spørger befolkningen om Røde Kors, så kender de fleste os og ved, at vi hjælper. Men de er usikre på, hvad vi præcist står for, og hvad vi præcist laver. Vores profil i dag er ikke skarp nok. Vi skal have en tydelig identitet, som i ord og billeder fortæller, hvem vi er, og hvad vi står for. En identitet, som både rummer det nationale og den store internationale indsats.

Kun på den måde kan vi blive ved med at sikre hænder og penge til vores vigtige hjælpearbejde.

Skriv eman ua

l

Anders Ladekarl Powerpoint

Lav et godt foredrag

Powerpoint

FOTO: Tomas Bertelsen

Hvis vi skal holde et oplæg om Røde Kors, kan du bruge vores nye PowerPoint-præsentation, der i ord og billeder fortæller om Røde Kors' arbejde. Du kan slette det, der ikke er relevant for din præsentation og evt. indsætte noget om din afdelings arbejde. Find den på www.frivillig.drk.dk.

14 14

Ordet er frit ...

Få gode råd på nettet: Har du brug for et godt råd, eller har du lyst til at diskutere med

dine frivilligkolleger? Så er www.drknet.dk det helt rigtige sted. Her er et lille udpluk om fordelene ved en dankortterminal.

Er dankortterminal en god idé?

Jeg vil gerne høre fra nogen, der benytter dankort i butikkerne. I Glostrup er det meget svært at sælge noget om lørdagen, fordi kunderne ikke kan betale med dankort, og jeg syntes, det er ærgerlig, at kunderne går igen for at gå i banken og hæve.

De fleste kommer ikke tilbage igen. Er der nogen, der har erfaringer med dankort, hører jeg meget gerne fra jer.

Jette Matzen, Glostrup

Svar:

Ubetinget succes Vi har haft dankort i mindre end ét år. I indeværende måned står dankortet for cirka 30 % af omsætningen, og de årlige transaktioner på dankort vil være over 1.000 stk. Det er en ubetinget succes.

Jens Christensen, møbelbutikken i Ry

Svar:

Mersalget øges Svar:

Personalet siger, det er et gode Vi anskaffede dankortterminal i Karup primo marts i år. Det er for tidligt at udtale os om øget omsætning, men det er personalets opfattelse, at det er et gode. Prisen for terminalen udgør kr.

7.900. Det vil tage tid at få den indtjent, men det kommer nok.

Orla Christensen, Karup

Svar:

Det kan gøres meget billigt På Rømø har vi fået en aftale med vores lokale bank om at kunne købe en dankortterminal for 3.000 kr. Det er en tidligere bankdirektør, som i sin pensionistfritid renoverer brugte terminaler og sælger til foreninger – derfor prisen.

Hvis andre skulle være interesserede, så formidler jeg gerne kontakt – jeg finder, det er god "genbrugsånd"

I Viborg anskaffede vi i forbindelse med den nye butik i december 2010 en dankortterminal. Den er en hel klar forudsætning for at kunne drive en forretning i dag. Vi har et dagligt salg på over 4.000 kroner. En stor del af betalingerne sker via dankort.

Du vil også have den fordel, at når kunderne kan betale med dankort, øges mersalget. Vi har også salg af møbler, isenkram m.m. Og med det vareudbud vil det enkelte salg have en størrelse, som de fleste ikke går med i kontanter.

Skal kunderne først et andet sted hen og hæve penge, er der stor risiko for, at de ikke kommer tilbage. Så gå bare i gang.

Vi har fået mange nye medarbejdere, og de har hurtigt lært at bruge terminalen.

Poul Erik Tulstrup, Viborg

Tove Stjernholm, Rømø

Send dit debatindlæg, og vedhæft et billede til redaktionen@rodekors.dk. Længden må maks. være 180 ord.

15 DEBAT

?

Er det godt at hedde Røde Kors?

I forbindelse med at vi gør vores profil stærkere, har vi ændret vores kaldenavn fra Dansk Røde Kors til Røde Kors. Hvad synes du om det?

Martin Ehmsen, Ølgod Umiddelbart tænker jeg, det er helt fint. Vi er jo en international organisation, og et eller andet sted gør det os bare mere internationale, at vi nu hedder Røde Kors. Så det er fint med mig.

?

Bente Nielsen, Nakskov Vi siger det jo i forvejen. Når jeg tager telefonen i butikken, siger jeg Røde Kors møbelbutik – ikke Dansk Røde Kors. Det er en god ide at være lidt mere moderne.

Også mht. logoet – det er enkelt og iøjnefaldende. Når der sker noget nyt, skærper det folks opmærksomhed.

Lajla Hallundbæk, Odense

Mogens Hynemejer, Sønderborg

Inge Bidsted, Vordingborg

Jeg synes, det er fint, vi nu hedder Røde Kors. Det gør ingen forskel.

Det er mere mundret at sige Røde Kors i stedet for Dansk Røde Kors.

Nu begynder man som organisation at sige det, vi hele tiden har sagt i lokalafdelingerne.

Vi bør stadig hedde Dansk Røde Kors.

Navnet Røde Kors er en helhedsbetegnelse for en international organisation, og under den arbejder Dansk Røde Kors. Nu må vi kun bruge lokalnavnet, når det er absolut nødvendigt – det er det i 90% af tilfældene.

Min holdning er, at vi skal blive ved med at hedde Dansk Røde Kors. En mand spurgte mig, om Røde Kors ikke har andet at lave end at debattere navnet – der må da være vigtigere ting. Det er jeg enig med ham i.

Man kan jo heller ikke lade være med at tænke på, hvad det koster.

PORTRÆT

Gerda prikker sig frem til nye frivillige

Efter 30 år som formand for Røde Kors i Herning har 77-årige Gerda Højgaard udviklet en evne til at få øje på potentielle frivillige. De fleste finder hun via sit store netværk, men hun er ikke bleg for også at spørge fremmede.

Af Julie Lorenzen/ julor@rodekors.dk, foto: Sofus Comer

FAKTA

Det begyndte med et prik. Gerda Højgaard havde ikke selv tænkt over muligheden for at blive frivillig i Røde Kors. Men da den daværende formand prikkede hende på skulderen og spurgte, om hun ikke skulle være med i bestyrelsen, var der ikke megen betænkningstid. ”Jeg sagde ja med det samme, men jeg havde ikke selv meldt mig, hvis jeg ikke var blevet spurgt. Jeg tror, det er vigtigt, at folk får en opfordring – det betyder

meget at få en snak,” fortæller hun i en ivrig talestrøm.

På hendes sorte cardigan sidder den obligatoriske nål med det røde kors. For 35 år efter prikket er Gerda Højgaard stadig aktiv – og har netop fejret sit 30års jubilæum som formand for Herning Afdeling. De mange års erfaring har lært hende, hvor vigtigt det er at være opsøgende, når der mangler nye frivillige. Og hun er ikke bange for at bruge sit store netværk – med en fortid som skolein-

Gerdas råd: Find de rigtige frivillige • Kig rundt i din omgangskreds – f.eks. blandt arbejdskolleger • Find folk, der har lysten og evnerne • Fortæl folk, du møder, om afdelingen og dens aktiviteter • Hold personlige samtaler med kommende frivillige.

17

'

Det er vigtigt at bruge sit netværk. Der er altid en, der kan eller vil noget.

spektør, medlem af byrådet samt bestyrelsesmedlem i et hav af bestyrelser, er Gerda Højgaard et kendt ansigt i byen. ”Det er vigtigt at bruge sit netværk. Der er altid en, der kan eller vil noget,” siger hun og fortæller, at mange af hendes tidligere kolleger i dag også er frivillige i Røde Kors. Gerda Højgaard er nemlig ikke sen til at give dem et prik på skulderen, når pensionsalderen melder sig. ”Mange er gået ud af et arbejdsfællesskab og mangler nu et nyt fællesskab.

Det er tomt, når man holder op. Sådan havde jeg det selv, da jeg stoppede på skolen og tænkte, det måtte være det samme for andre.”

Hvem kan løfte opgaven?

Den erfaring brugte Gerda Højgaard, da hun ville starte en skoletjeneste op i Herning. ”Jeg kendte Erik, der var leder af Amtscentret for Undervisning, og vidste,

at han lige var gået af. Han sagde ”ja” med det samme, da jeg spurgte, om han var frisk.”

Med en baggrund i uddannelsessektoren var Erik et godt valg. Han havde kontakter til lærerne på kommunens skoler og vidste, hvem han skulle gå til for at præsentere idéen om Skoletjenesten. I dag er 14 skoler i Herning med i projektet.

Og det er ikke tilfældigt, hvem Gerda Højgaard vælger at spørge. Ud over lysten må de også gerne have en faglig viden om aktiviteterne. Så da den tidligere aktivitetsleder for sygehusbesøgstjenesten stoppede, tænkte hun meget over, hvem der nu kunne løfte opgaven. ”Jeg vidste, der boede en sygeplejerske over for min gamle skolekammerat, så jeg bankede på for at høre, om hun ville hjælpe med at finde en ny aktivitetsleder.

Jeg ville gerne, at den nye skulle være sygeplejerske ligesom den forrige – for jeg

havde set, hvor meget det betød, at hun kunne agere i sygehusverdenen.”

Sygeplejersken kendte en kollega, der gerne ville være med – og kollegaen kendte en, der også var frisk. Og så havde afdelingen pludselig to nye aktivitetsledere.

Frivillige i nettet Gerda Højgaard har altid øjnene med sig, når hun er ude – der kunne jo være en kommende frivillig, der endnu ikke er blevet spurgt. ”Når jeg kommer ind i en forsamling, scanner jeg altid lige for at se, om der er en, der kan bruges. Om jeg kan få en i nettet,” siger hun og klukker. ”Jeg kigger på folk for at finde ud af, hvad jeg tror, de er gode til, og hvad de har lyst til. Så siger jeg til dem: Jeg tror, du vil være god til det her, og fortæller, hvad jeg har i tankerne. Jeg roser meget, for folk vokser af at få ros.”

DEN BLÅ BOG Beskæftigelse: Pensioneret skoleinspektør Alder: 77 år Livretten er datterens hjemmelavede flæskesteg. Og så elsker Gerda othellokage.

På natbordet ligger bogen ’Enegænger’ om Prins Henrik.

Gerda har lært sig navnene på samtlige 170 frivillige i Herning Afdeling – for så føler de sig set og værdsat.

Hun er gift med Christian, har to voksne børn samt tre børnebørn i alderen 10-21 år.

Det er vigtigt for Gerda Højgaard at skabe et godt socialt fællesskab i afdelingen, fordi det er med til at fastholde de frivillige. Derfor arrangerer Herning Afdeling bl.a. temadage for de frivillige.

18

Nyt fra foreningen Nye afdelingsformænd Vi siger velkommen til en række nye afdelingsformænd: Allerød: Anne Pedersen (midlertidigt) Fjerritslev: Kirsten Ranum Halsnæs: Søren Blidsøe Hanstholm: Ulla Scharff Christensen Trundholm: Palle Gettermann

Ledelseskursus en succes Hvad er god ledelse, og hvornår kan ledelse være bedre? De to spørgsmål drøftede ca. 20 aktivitetsledere og bestyrelsesmedlemmer fra Aalborg afdeling. Den 11. maj var de samlet på Vejgaard Bibliotek for at drøfte ledelse i afdelingen. Aftenen blev indledt med en præsentation af ti forventninger til aktivitetsledere, herefter var der gruppearbejde om spørgsmålene. Det blev tydeligt, at der er stor vilje til samarbejde og støtte på tværs af afdelingens mange aktiviteter. Der kom så mange gode ideer og diskussioner ud af gruppearbejdet, at der vil blive afholdt endnu et lederkursus i september.

Frivillig fredag Fredag den 30. september bliver der for første gang afholdt national frivillighedsdag, kaldet ”Frivillig Fredag”. Dagen skal sætte fokus på frivilligt arbejde i Danmark og fejre alle, der gør en frivillig indsats. Se, hvordan I kan være med på www.frivilligfredag.dk.

Har du hørt noget nyt?

' Lotte Winther Konsulent Tlf.: 3525 9365 lowin@rodekors.dk

Ny frivillig Bettina Arnbak Jacobsen er ny aktivitetsleder for kvindenetværket i Næstved. Hun så en annonce i lokalavisen og tænkte, at det gav god mening at hjælpe med de styrker, hun har. Som tidligere supervisor i telemarketing for 50-60 medarbejdere er Bettina vant til at have overblikket, at kunne motivere og støtte – erfaringer, som kan overføres til frivillige. ”Tit er hjælp mere end penge – når man har ressourcerne, og man kan se, at man gør en forskel,” siger hun.

Navnenyt 4 x 25 års jubilæum Den 10. maj fejrede nørklegruppen i Midtdjurs 25-års jubilæum. I 1986 annoncerede Anna Marie Christensen efter interesserede strikkedamer, og der meldte sig en del flittige hænder. Damerne mødes den anden tirsdag i hver måned til strikning og kaffebord. Og det har man nu gjort i 25 år. I dag er der 12 damer og desuden 5-6 damer, som strikker privat. Jubilæet blev fejret med en udstilling af damernes strikvarer i Røde Kors-butikken i Ryomgård og en sammenkomst den 10. maj på Vikingegården i Kolind.

Tre af damerne har været med i alle 25 år: Anna Marie Christensen, Ellen Danielsen og Gerda Sørensen. Til lykke med det firdobbelte jubilæum.

19

Nyt fra Landskontoret Birgitte Breving Christoffersen er ansat i førstehjælpssektionen, hvor hun skal arbejde med førstehjælpsportalen.

Sidsel Schmith er ansat som projektmedarbejder på frivillighedsåret.

Har du spørgsmål til ...

Førstehjælp Jutta Helles juhel@rodekors.dk Tlf.: 3525 9378

Servicecenter og lager Anne Bärtschi anbar@rodekors.dk Tlf.: 3525 9241

Lotte Lavigne Elbirk vil frem til marts 2012 arbejde med mangfoldighed.

Genbrugsområdet Erik Hove erhov@rodekors.dk Tlf.: 3525 9375

Økonomi og regnskab Ulla Lund Nielsen ulnie@rodekors.dk Tlf.: 3525 9254

Sine Heiberg fortsætter frem til 31. december med at arbejde med frivillighedsåret.

Web og hjemmesider Peter Sands webmaster@rodekors.dk

Lya Moestrup

Skolearbejdet Line Rønnow liron@rodekors.dk Tlf.: 3525 9221

De regionale konsulenter

starter i Integrationsteamet den 16. juni.

Nordjylland Michael Jervild mijer@rodekors.dk Tlf.: 9751 1628

Pressearbejde Ulrik Norup Jørgensen uljor@rodekors.dk Tlf.: 3525 9224

Vibeke Lenskjold er pr. 1. maj ansat som projektleder på sundhedsklinikken.

Øst, Midt- og Vestjylland Astrid Kristensen askri@rodekors.dk Tlf.: 8694 7426

Indsamlinger Kenneth Øhrberg keohr@rodekors.dk Tlf.: 3525 9306

Faste kunder i net-butikken Røde Kors har nu gennem seks måneder solgt genbrug online på www.rodekors.dk/butik. Og udviklingen for markedet tegner godt.

Tøj og sko er i første kvartal af 2011 den varegruppe, der står for flest antal handler på internettet generelt.

Danskerne har taget e-handel til sig, og www.rodekors.dk/butik tilbyder fortsat et bredt og spændende sortiment for alle typer kunder på alle tider af døgnet.

Sønderjylland Jesper Bertelsen jeber@rodekors.dk Tlf.: 6614 6799

Det internationale arbejde Majbrit Sunesen masun@rodekors.dk Tlf.: 3525 9340

Fyn Hanne Andersson haand@rodekors.dk Tlf.: 6094 8890

Dansk Røde Kors’ logo Helle Bjerre Østergaard hebje@rodekors.dk Tlf.: 3525 9322

Bladet Frivillig Troels Donnerborg trdon@rodekors.dk Tlf.: 3525 9231 Venskabsprogrammerne Maria Gullestrup magul@rodekors.dk Tlf.: 3525 9374 De sociale aktiviteter Steffen Møller Fjordside stfjo@rodekors.dk Tlf.: 3525 9364

Hovedstadsområdet, Vestsjælland og Bornholm Henrik Guhle heguh@rodekors.dk Tlf.: 4824 4008 Syd- og Nordsjælland og Lolland-Falster Bo Hansen bohan@rodekors.dk Tlf.: 4848 1905

20

STYRELSEN

Forandring ’Røde Kors i forandring’ – med samaritter som en fortsat kerne

Dialog i foreningen ’Røde Kors i forandring’ baseres på et

forslag udarbejdet af en ad hoc-gruppe, som styrelsen nedsatte i september 2010. Ad hoc-gruppen har bestået af fire afdelingsformænd: Bent Kaufmann (Hillerød), Tom Christensen (Aalborg), Egon Schlosser (Midtfyn) og Claus Jon Jonsen (Hovedstaden). Derudover har Benny Schwartz fra styrelsen siddet med i gruppen, som Susanne Larsen har været formand for.

I den proces, hvor vi har udarbejdet forslaget, har ad hoc-gruppen og styrelsen været rundt i foreningen og drøftet de forskellige elementer, både på regionale møder og på formandskonferencen i april. Det har været en meget vigtig del af processen, der har været med til at forbedre det endelige forslag. Vi har haft mange rigtigt gode diskussioner, bl.a. om forslaget om at erstatte nationalt og internationalt udvalg med tidsbegrænsede arbejdsgrupper (i forslaget tidligere kaldt ad hoc-grupper). Vi har her snakket meget om, at det forslag simpelthen handler om at sikre, at vi hele tiden kan udvikle os løbende både på det nationale og det internationale område, og at vi har mulighed for at inddrage præcis de kompetencer, der er brug for i den konkrete udviklingsopgave.

En anden ting, vi har drøftet meget i foreningen, er, at vi nu siger, at der ’skal’ være en række kerneaktiviteter i Røde Kors. For kan man nu det – bruge ordet ’skal’ over for frivillige? Vi har på de regionale møder og formandskonferencen snakket os frem til, at vi godt kan sige ’skal’ – fordi vi vil være

en forening, der på landsplan tilbyder aktiviteter for sårbare.

Vi skal fortsætte dialogen i foreningen Styrelsen vedtog på baggrund af vores mange drøftelser det endelige forslag ’Røde Kors i forandring’ på sit møde d. 6. juni 2011. Forslaget bliver sammen med forslag til vedtægtsændringer sendt til repræsentantskabet i slutningen af juni måned for at sikre, at alle i foreningen har god tid til at drøfte forslaget og eventuelt komme med ændringsforslag op til repræsentantskabsmødet i november.

Hvis I har lyst til at drøfte forslaget i jeres afdeling med medlemmer fra styrelsen eller den ad hoc-gruppe, der har givet input til styrelsen, er I meget velkomne til at kontakte styrelsen. Vi vil meget gerne komme til møder hos jer for at drøfte forslaget med jer, så vi kan fortsætte den gode dialog i foreningen inden repræsentantskabsmødet.

FAKTA

Relevante frister: Ultimo juni: Udsendelse af materiale om ’Røde Kors i forandring’ til repræsentantskabet til høring i foreningen 5. september: Frist for repræsentantskabet for indgivelse af ændringsforslag 5. oktober: Fremsendelse af endeligt materiale til repræsentantskabet 5. og 6. november: Repræsentantskabsmøde

foto: peter sørensen

Samaritterne har i mere end 100 år været en kerne i arbejdet i Røde Kors.

De binder os til den verdensomspændende bevægelse, vi er en del af, fordi Røde Kors står for indsatsen i hele verden. Og samaritterne er en uomgængelig del af vores vision om at hjælpe de mest sårbare. Derfor skal samaritterne blive ved med at være et centralt element i arbejdet i Røde Kors, og derfor foreslår styrelsen i ’Røde Kors i forandring’, at samaritter fremover er en blandt flere kerneaktiviteter i Røde Kors.

De øvrige kerneaktiviteter i fremtidens Røde Kors er førstehjælp, Røde Kors-butikker og ikke mindst alle de sociale aktiviteter, der er rundt om i afdelingerne. Besøgsvenner, vågetjeneste, Q-net, patientstøtter, integrationsaktiviteter og meget andet. Styrelsen kommer også med forslag til, hvordan vi fremmer god ledelse på alle niveauer i vores forening, samt hvordan vi organiserer os i fremtiden, så vi fremmer deltagelse, inddragelse og engagement mest muligt. Det handler bl.a. om, at vi vil inddrage frivillige i styrelsens arbejde gennem tidsbegrænsede arbejdsgrupper og her bruge alle de mange kompetencer, Røde Kors-frivillige har.

Og det handler om at blive langt bedre til som frivillige at dele erfaringer og viden med hinanden – både om igangværende aktiviteter, og når der f.eks. skal startes en ny vågetjeneste.

21

22 Aktiviteter GENBRUG

Aktivitetsleder Aase Boe Nyman glæder sig til en frisk start med nye rutiner i forbindelse med flytning af Røde Kors-butikken i Balling. Her pakker Aase butikkens nye kasseapparat ud.

GENBRUG FOTO: Mette Bengaard

Nyheder og vigtige begivenheder

Livlig aktivitet i genbrug Der er livlig aktivitet i genbrug rundt om i landet. Mange nye butikker ser dagens lys, men også eksisterende butikker bliver fornyet – blandt andet ved at flytte til nye og bedre lokaler. I en tid med forandringer har mange frivillige allerede vist initiativ til at forbedre driften af deres Røde Kors Butik, og i den forbindelse taget både indretning, økonomi og beliggenhed op til overvejelse. Flere detailbutikker er bukket under for finanskrisen, og der er derfor mange ledige lejemål rundt om i byerne. Der kan ofte indgås gode aftaler med udlejer, som er interesseret i at få en stabil lejer ind. Det har flere afdelinger allerede har gjort, og mange steder kan det straks ses på overskuddet.

Balling I forbindelse med flytning af butikken i Balling, ser aktivitetsleder Aase Boe Nyman ikke bare frem til nye skønne

lokaler, men også nye gode vaner. ”Vi har fået nyt kasseapparat og nye farvemarkører til rotation, som vi har ændret på. Vi vil benytte den friske start til at indføre alle de gode vaner for driften, som vi kunne tænke os,” fortæller Aase og fortsætter: ”Vi har også fået god omtale forud for åbningen, og så har vi været heldige at få stor hjælp fra vores mænd med det hårde arbejde op til åbningen”.

Turde man flytte?

Brøndby Strand-området har et mindre center med 4 supermarkeder og diverse andre forretninger, hvor de fleste fra området handler. Her kunne man godt tænke sig at flytte til, men ville det gå?

Den normale omsætning i den tidligere butik var omkring 5.000 kr. om måneden. Og huslejen i en centerbutik er 15.000 kr. om måneden.

Springet blev taget, og det har ingen fortrudt Åbningen blev arrangeret til 30. april, hvor hele butikscentret traditionelt har længe åbent med fest og særlige tilbud.

Efter nogle meget travle dage kunne alle frivillige med stor spænding slå dørene til den nye Røde Kors Butik op og krydse fingre for, at man havde gjort det rigtige. Og det har ingen fortrudt.

Første dags omsætning oversteg 14.000 kr., og siden har omsætningen ligget på mellem 2.000 og 2.500 kr. om dagen.

Brøndby Strand Røde Kors-butikken i Brøndby Strand har i en årrække ligget nederst i et højhus i et boligkvarter og var i starten drevet i samarbejde med beboerforeningen. Da det stoppede, stod Røde Kors med ca. 50 m2 butik i et område, hvor kun de lokale beboere kunne finde på at handle. Der var så langt imellem kunderne, at der på en god dag måske kun havde været fire betalende kunder forbi.

FAKTA

Alle skal have Frivillig

Hovedstadens Røde Kors har for nyligt åbnet en lille trendy butik på Ndr. Frihavnsgade 8 vis a vis Trianglen og den travle butiksgade Østerbrogade. Butikken fører udvalgte varer til damer, unge og herrer og så det sjove nips, der gør det lidt anderledes og ’skævt’.

Er der kommet nye frivillige i butikken? Eller er der ændringer til tidligere indsendte oplysninger? Husk at sende rettelserne til landskontoret, så vi sikrer, at alle får bladet Frivillig.

Mailadressen er: kontakt@rodekors.dk – eller tlf. 3525 9200.

FOTO: Klaus Hansen

Mange nye butikker

23 Aktiviteter GENBRUG

Flere flytter Også Røde Kors-butikkerne i Vejle, Rødekro, Vamdrup og Hurup er for nyligt flyttet til nye og mere attraktive lokaler, og overalt opleves det som en god, frisk start. I Hovedstaden er Røde Kors-butikken på Falkoner Alle flyttet til Gammel Kongevej 135, og på Gammel Kongevej 82 er der åbnet endnu en butik med det ’skæve’, trendy tøj til unge. Under ledelse af samme unge team, som driver butikken på hjørnet af Elmegade og Nørrebrogade, der åbnede sidste efterår. Og i Nordre Frihavnsgade 8 har endnu en ny Røde Kors Butik i Hovedstadens Røde Kors set dagens lys.

Indretning af butikker Siden vores gode samarbejdspartner gennem en årrække, Hedegaard, gik bort sidste efterår, har der været gang i en proces med at finde en afløser.

Det er ikke nogen nem opgave, for Hedegaard gav os særligt gode vilkår og kendte Røde Kors-butikkerne ud og ind. Vi har forskellige samarbejdsrelationer, der indtil videre kan hjælpe os med opgaven, så står man og skal bygge om, flytte eller indrette ny butik, så kontakt en af butikskonsulenterne, Mette Bengaard eller Klaus Hansen, og lav en aftale.

Årsmødet for genbrug Årsmøderne for aktivitetsledelserne i Røde Kors-butikkerne bliver i år holdt

som ét samlet møde. Det sker søndag den 18. september i Brædstrup, der ligger lidt vest for Horsens. For deltagere fra butikker øst for Storebælt tilbydes, at man kan komme aftenen før og overnatte. Fra hver butik kan deltage to medlemmer af butikkens aktivitetsledelse. På møderne sætter vi fokus på aktuelle emner og gør status over aktiviteten i det forgangne år. Mere derom i invitationen, der udsendes til alle aktivitetsledere i juni måned.

Læserbrev fra Gerda Højgaard, formand for styregruppen for genbrug:

Valg til styregruppen Kære butiksfrivillige. Så nærmer tiden sig til, at vi igen skal mødes til årsmødet for genbrug, denne gang på Pejsegården i Brædstrup. Det er første gang, at vi alle mødes samme dag, – så det bliver rigtig dejligt at gense gamle venner og stifte nye bekendtskaber på kryds og tværs af landet.

I har sikkert hørt meget om ”Røde Kors i forandring”. Denne forandring kan også komme til at berøre os bl.a. på den måde, at vi endnu ikke ved, om ”Styregruppen for genbrug” bliver ved med at eksistere. Derfor har vi besluttet, at vi i år ikke vælger nye medlemmer til gruppen, da der i givet fald kun bliver tale om 1-2 møder, inden gruppen bliver nedlagt. Det håber vi selvfølgelig ikke sker, da vi er de butiksfrivilliges talerør over for styrelsen.

Den nuværende gruppe vil så fortsætte året ud, indtil forandringerne træder i kraft. Hvis gruppen får lov til at bestå, tager vi valgene på et senere tidspunkt.

Ligesom jer venter også vi spændte på den afgørelse, der bliver truffet på repræsentantskabsmødet i november. ”Open market” Det er altid spændende at se, hvilke nye ideer og frembringelser, I har produceret siden forrige årsmøde. Derfor vil vi – også i år – arrangere en udstilling af jeres produkter af alle forskellige slags. I Røde Kors går vi jo ind for mangfoldighed – også med hensyn til salgsartikler i vore butikker! Vil I godt medbringe opskrifter, så der er flere, der kan nyde godt af jeres kreativitet.

Vi indbyder også vore møbelbutikker til at udstille mindre artikler – gerne med prisfastsættelse, så andre kan se priskategorien og sammenligne med, hvad man selv tager for varen i egen butik. Vi kan alle lære af hinanden, og ved sådan en udstilling vil der være rig lejlighed til at diskutere både varer og pris. Alle, der gerne vil udstille, bedes møde i god tid, så vi kan få udstillingen arrangeret. Jeg håber, der bliver mange spændende og kreative ting at se.

Hermed de bedste hilsner til jer alle i Røde Kors-butikkerne – og på festligt gensyn på Pejsegården den 18. september.

Hilsen Gerda Højgaard

Et samlet årsmøde

I forbindelse med den nye grafiske identitet skal der udvikles nye butiksmaterialer, heriblandt facadeudsmykning til butikkerne. I overgangsperioden har Vejle fundet en kreativ, billig løsning på et facadeskilt. Det blev trykt på et midlertidigt banner, som er spændt op på facaden.

I år afholdes et samlet årsmøde for alle landets Røde Kors-butikker. Det bliver søndag den 18. september på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Sæt X i kalenderen!

FOTO: METTE BENGAARD

Nye facadeskilte

24 Aktiviteter GENBRUG

Ny grafisk identitet – også i genbrug I genbrug har vi mange materialer med Røde Kors-logo på. Vi er synlige i gadebilledet med en stor butikskæde med vinduer og facader, vi annoncerer og udstiller, vi har indsamlingscontainere, og vi pynter op i butikkerne. Alt sammen med det røde kors. I forbindelse med vores nye grafiske identitet vil vi naturligvis også ændre på udseendet af butiksmaterialerne, så de får det nye, enkle look, der skal være med til at sikre genkendelighed og styrke udtrykket over for befolkningen. Vi gør det, efterhånden som det gamle materiale skal genoptrykkes, og derfor vil det ske lidt hen ad vejen – også af hensyn til økonomien.

Tid til at friske containerne op Når det er lunt og fint i vejret, anbefales det at tage et kig på afdelingens indsamlingscontainere. Er de velholdte at se på, eller trænger de til at blive frisket op? Er der plakater eller graffiti, eller er der kommet rust eller ridser i lakken? Er farven falmet på det røde kors? Containerne står i det offentlige rum og repræsenterer foreningen. En slidt og misligholdt container giver et dårligt indtryk af hele Røde Kors. Derfor bør det have høj prioritet at få dem kigget efter og shinet op, og det påhviler den afdeling, der tømmer containeren. I manualens

Nye holdere til flag

afsnit 1.3 (indsamling og vareforsyning) er der gode råd og vejledning til renovering samt henvisning til indkøb af lim- og graffitifjerner.

Flere afdelinger har haft problemer med, at plastikholderne til facadeflagene knækker. De er ikke kraftige nok til at modstå vindstød, hvis de hænger lidt udsat. Derfor genbestiller vi ikke flere i plast men anbefaler i stedet, at man indkøber og anvender holdere i metal. Holderne forhandles af firmaet Brøndsholm, tlf. 7020 3635. (Brøndsholms varenummer: SD 000297-1).

Holderne er vist og omtalt i manualens afsnit 1.2 side 7. Vi har indkøbt et lille parti, så de kan også fås i ekspeditionen, tlf. 3525 9200. Prisen er 33,25 kr. pr. stk. inkl. moms.

Nye streamers til containerne I forbindelse med genoptryk af streamers til containerne er udseendet ændret, men varenummeret er stadig det samme. Pga. almindelige prisstigninger på folie er der lidt ændringer i forhold til den pris, der er trykt i manualen. Se afsnit 1.2 side 10-11. Alle streamers kan bestilles i ekspeditionen på landskontoret, tlf.

3525 9200 eller i netbutikken på Frivilligportalen.

35 002 – streamer med logo Tidligere 60 x 60 cm – er nu ændret til 50 x 60 cm. Der bruges 2 stk. til siderne af containerne. Ny pris: 34 kr. pr. stk.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk

35 021 – streamer med tekst og logo 50 x 70 cm. Der bruges 1 stk. til forsiden af containerne. Ny pris: 42 kr. pr. stk.

Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 2260 0201 meben@rodekors.dk

35 033 – streamer med tekst og logo (cover all) 63 x 72 cm, kan dække over 35 021, som kan være lidt svær at få af. Den har et større areal og er lavet i en tykkere folie. Ny pris: 75 kr. pr. stk. Alle priser er inkl. moms.

Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 2089 4369 klhan@rodekors.dk

FAKTA

Ekstra omsætning

Annelis og Jane var klar til at modtage kunderne ved det årlige aftensalg i maj. En begivenhed, der forberedes omhyggeligt af alle frivillige, der laves opslag og annoncer, og hele kollektionen i butikken skiftes ved lejligheden fra vinter – til sommertøj.

Når Røde Kors-butikken i Regstrup holder aftenåbent, får priserne en tand op, for det handler ifølge Annelis ”jo om at skaffe endnu flere penge til hjælpearbejdet”. I år var omsætningen denne aften 7.620 kr., det svarer til en halv måneds salg i den lille butik.

FOTO: Connie Fricke Jensen

Aftenåbent i Regstrup v. Holbæk

25 Aktiviteter NØRKLER

NØRKLER

Det var en overrasket Kaj Wolff, der på Dronningens fødselsdag 16. april modtog Hendes Majestæt Dronningens Emblem for sin prisværdige indsats som leder af pakkecentralen i mere end 20 år.

FOTO: Erik Hove

Nyheder og vigtige begivenheder

Dronningens Emblem til Kaj 16. april – på dronningens fødselsdag – satte sektionschef Erik Hove kursen mod den lille by Kliplev i Sønderjylland.

Kaj fra Pakkecentralen skulle nemlig have overrakt Hendes Majestæt Dronningens Emblem for sin helt særlige indsats i Røde Kors. I mere end 20 år har Kaj ledet pakkecentralen, som danner ramme om 15 frivilliges virke med at sortere, pakke og sende nørkletøjet ud i verden. Det bliver til rigtig meget tøj – ca. 35 ton hvert år.

Det begyndte i Frøslev-lejren Da nørkleprogrammet startede i 1983, blev tøjet sendt til landskontoret, men der blev snart brug for mere hjælp til pakningen. Dengang havde Røde Kors katastrofelager i Frøslev-lejren, og frivillige fra Lundtoft afdeling ville gerne hjælpe herfra. Her i blandt Conny, der har været med fra 1986. Hun fortæller:

til de nuværende, gode lokaler i Kliplev.

Ud over sortering og pakning her tager Kaj også imod nørklegrupper på tur til en kop kaffe og information om Røde Kors og nørkleprogrammet. Og det er en øjenåbner for mange, når Kaj fremviser væggen med eksempler på det fineste tøj og væggen med det værste af slagsen.

Uha, hvis man skulle havne der!

”I starten var det kummerlige forhold uden lys, gulvbrædder eller toiletforhold. Pakkebordene var plader over et par bukke, og for at komme ind i rummet måtte vi kravle over alt tøjet, der lå i bunker udenfor. Kaffen havde vi med hjemmefra. Der var ikke noget program dengang, så vi skulle selv finde ud af, hvad der kom ind af tøj, og alt skulle tælles op. Men det var også sommer og hyggeligt at være sammen, og derfor kom vi jo igen.” I 1991 fik Conny lokket Helga til Frøslev, og hun tog sin mand Kaj med. Han var vist mest egnet til at være bossen og har været det lige siden.

Alle frivillige hædret

Kliplev Nørklegrupperne voksede, og der var hele tiden brug for større lokaler i Frøslev-lejren. Det var et temmeligt stort slid at få tøj og maskiner pakket ned og flyttet med hver gang. Derfor var der glæde i 1995, da det blev muligt at flytte

Pakkecentralen har i takt med tiden udviklet sig til et værdifuldt omdrejningspunkt for nørkleaktiviteten, og det var ikke blevet sådan uden alles hjælp.

Derfor blev alle frivillige inviteret en tur til København og hædret med årsnåle for den mangeårige indsats.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk

Tak til alle frivillige

Hver onsdag mellem kl. 18.30 og 19.30 er der telefontid i pakkecentralen. Her kan man ringe og få svar på spørgsmål om modeller, forsendelser, kvitteringer og andre ting vedr. programmet. Man kan også bestille orange etiketter eller pakkesedler.

Siden starten har ca. 15 frivillige stået bag nørkleprogrammets pakkecentral. Først i Frøslev-lejren og fra 1995 i Kliplev i Sønderjylland. I forbindelse med uddeling af Dronningens Emblem til Kaj Wolff blev alle frivillige inviteret en tur til København og hædret med årsnåle.

FOTO: Connie Fricke Jensen

Telefontid i pakkecentralen

26 Aktiviteter førstehjælp

Arne Bent Mortensen demonstrerer førstehjælp i SuperBrugsen

FØRSTEHJÆLP

Nyheder og vigtige begivenheder

Arne Bent Mortensen sætter på 36. år fokus på førstehjælpen Den velsmurte kursusafdeling i Dronninglund uddanner hvert år mange i førstehjælp. Det giver gode penge i afdelingskassen. Men for Arne går forening og forretning hånd i hånd, derfor bruger han tid som frivillig i børnehaver, hvor børn lærer om førstehjælp og får forbindinger på. Som bonus får børnene en bog om førstehjælp med hjem.

Heri står Arnes adresse, så forældre kan se, hvor de skal henvende sig, når de selv skal have et kursus.

Frivillige i butikken og i besøgstjenesten får også regelmæssige kurser i førstehjælp: Det er vigtigt, at vores lokale Røde Kors-folk kan førstehjælp.

Arne håber, at førstehjælpskurserne fremtidigt kan bruges som bindeled mellem afdelingens frivillige på tværs af aktiviteter.

Nyeste gren på førstehjælpsaktivi-

teten bliver at starte Sundhed i Gaden op i Værestedet i Brønderslev: På den måde vil vi nå de mest udsatte i vores samfund, udtaler Arne Mortensen.

Virksomhedsinstruktører Siden februar 2010 har landskontoret primært benyttet virksomhedsinstruktørerne på virksomhedskurser. Via drk-net var det muligt for alle instruktører at blive virksomhedskursusinstruktør. 40 instruktører søgte, 18 var til samtale, og 14 indgik en aftale med landskontoret. Kvalifikationer, erfaring og rådighed var sammen med geografiske hensyn udslagsgivende for udvælgelsen, som betyder, at vi i dag har en geografisk dækning, der svarer til efterspørgslen på virksomhedskurser.

Mere end et år med denne ordning lader os konkludere, at vi når vores mål om at møde markedets krav til effektivitet, fleksibilitet og reaktionstid

på bestilling af kurser. Administrationen er professionaliseret, og kundernes evaluering af kurserne er i top.

Brugen af virksomhedsinstruktører indebærer ikke, at Røde Kors’ andre instruktører ikke kan undervise på virksomhedskurser – se retningslinjerne her: • En instruktør har taget eller fået kontakt til en virksomhed, som ønsker et Røde Kors-kursus.

Instruktøren kontakter eller henviser til landskontoret, som går videre med opgaven. Instruktøren tilbydes selv at undervise på kurset.

• En virksomhed kontakter landskontoret om et førstehjælpskursus. Virksomheden vil gerne have en bestemt instruktør. Er instruktøren, tilbydes han/hun kurset.

• Skal der afholdes et virksomhedskursus i et område uden virksom-

FAKTA

Tilgængelige førstehjælpskurser

Førstehjælp på fodboldbanen

I perioden 1. januar 2011 til udgangen af april var der 9504 besøgende på Røde Kors’ hjemmeside, som ville læse om førstehjælpskurser til private.

Røde Kors og DBU har indgået aftale om førstehjælpskurser til fodbolddommere. De syvtimers førstehjælpskurser vil ikke indgå som et obligatorisk led i dommeruddannelsen, men er et tilbud til alle fodbolddommere. DBU opfordrer alle dommere til at benytte sig af tilbuddet.

Hedeslag og solstik – husk solhat og vandflaske Solen er fantastisk, men også farlig. Husk at drikke vand. Vandet i din krop er med til at regulere din kropstemperatur, og hvis du ikke får nok vand i varmen, kan det i værste fald være livstruende. Vær specielt opmærksom på, om ældre og børn får nok væske.

27 Aktiviteter førstehjælp

hedsinstruktør, kontakter landskontoret nærmeste instruktør og tilbyder ham/hende kurset.

• Ved specialkurser kontakter vi altid en instruktør, som kan undervise inden for det specifikke speciale.

Den procentvise fordeling af kurser mellem virksomhedsinstruktører og øvrige Røde Kors-instruktører er 80/20. Se i øvrigt indlæg om samme emne i Frivillig, marts 2010 og på drk-net.

Kommunikationsplan I samarbejde med kommunikationsafdelingen har førstehjælp udarbejdet en kommunikationsplan, som i 2011 vil have fokus på: • udvikling af den grafiske identitet for førstehjælp og samaritter ud fra Røde Kors' nye identitet • opdatering af fakta om førstehjælp • markedsføringsmateriale til afdelingernes kursusaktivitet • googleoptimering • markedsføringstiltag på virksomhedskursusområdet og af Røde Kors’ Psykolognetværk Vi glæder os specielt til at samarbejde med afdelingerne om markedsføring af førstehjælpskurser.

analyse af det økonomiske potentiale og det organisatoriske udbytte ved at drive en fælles førstehjælpsportal med e-handelssystem. Overordnet er målet at styrke førstehjælpsvirksomheden til at: • sikre landsdækkende tilgængelighed af førstehjælpskurser • opnå bedre styring af økonomien • forenkle administrative arbejdsgange mellem landskontor og afdelinger En væsentlig forudsætning for projektets bæredygtighed er, at vi kan sælge flere kurser, og at alle afdelinger og kommunekredse anvender portalen.

Til og med oktober 2011 analyseres lokale behov hos aktivitetsledere og instruktører. Et repræsentativt udsnit af afdelingerne involveres i dette arbejde.

forbipasserende kvinder førstehjælp ved at skabe sikkerhed, vurdere situationen og nødflytte den tilskadekomne.

Tre andre tilløbne påbegynder sufficient HLR og alarmerer 112, imens en sjette borger snarrådigt henter en AED/hjertestarter.

Desværre overlever den tilskadekomne ikke. Ikke desto mindre udtaler Wasim om sin oplevelse, at den var opmuntrende: ”I hovedinstruktørgruppen bruger vi på vedligeholdelseskurserne for førstehjælpsinstruktører TV2’s udsendelse STRAX, som handler om, at danskerne ikke yder førstehjælp, når de møder en fremmed på gaden.

Statistikken bekræfter det desværre med al tydelighed! Min oplevelse den eftermiddag var den stik modsatte”.

Danskere yder førstehjælp til fremmede

Vi har pr. 1. maj 2011 iværksat en

Da instruktør hos Røde Kors Wasim Zafar en sen eftermiddag er på vej hjem, fornemmer han noget meget forkert i øjenkrogen – noget, han kender fra sine førstehjælpskurser: Tre civile borgere er i fuld gang med at yde HLR! En ældre mandlig borger, som kører alene i en lille, tungtlastet bil har tilsyneladende fået hjertestop, og bilen er kørt direkte ud på marken, hvor den kører et træ ned og standser.

Inden for splitsekunder initierer to

Stigning i kursussalg på DoCAS

Førstehjælp til mor

Førstehjælp til indvandrere

Antallet af førstehjælpskursister, som tilmeldte sig et førstehjælpskursus via DoCAS, steg i perioden 1. januar 2011 til 30. april 2011 med 22,9 % sammenlignet med samme periode sidste år.

På RødeKors.dk kan du styrke en af verdens mødre igennem et kursus i livsvigtig førstehjælp. Når du har købt et kursus, sender Røde Kors dig et bevis, som du kan beholde selv eller give videre som gave. Kurset er fradragsberettiget.

Børn af mødre født i udlandet kommer sjældnere på skadestuen end børn af danskfødte mødre. Kommer de til skade, skyldes det ofte skoldninger eller forbrændinger. Skadernes grad er ofte kraftig, hvilket kunne vidne om, at forældre til denne gruppe børn ikke er bekendt med førstehjælp.

Førstehjælpsportal og e-handelssystem

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 3525 9378 juhel@rodekors.dk

Konsulent Line Lausted Tlf.: 3525 9381 lilau@rodekors.dk

28 Aktiviteter samaritter

Sommersæsonen er i gang og på de store vagter, som her Roskilde i 2010, er samaritterne travlt optaget af at behandle de tilskadekomne.

SAMARITTER FOTO: Peter Sørensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Til lykke med jubilæet For præcis 100 år siden blev en sanitetskolonne stiftet i Hovedstaden, svarende til den nuværende samaritergruppe i afdelingen. Dette fejres på behørig vis af Hovedstadens SamariterKorps. Stort til lykke fra landskontoret.

Nyt logo Landskontoret har til opgave at lave en implementeringsplan på samariterområdet med hensyn til den nye grafiske identitet. Dertil er det nødvendigt med en oversigt over, hvor stort omfanget bliver – i første omgang hvor mange biler, trailere og telte der er tale om, som skal have nyt logo. Samtidig har vi til formålet også brug for at vide, om der foreligger (mangeårige) sponsoraftaler, som betyder, at firmalogoer pryder biler/trailere/telte. Til formålet er et excel-ark lagt på DRK-net AL-siden, som aktivitetslederne bedes udfylde

– senest den 1. juli – og sende til Mette på meska@rodekors.dk.

Rekruttering og nye skabeloner I forbindelse med den nye grafiske identitet er der på Frivilligportalens forside en boks, der hedder 'Rekruttering – sådan bliver vi flere frivillige'.

Prøv at klikke på den og se, hvilke muligheder, der åbner sig på den næste side. I trykmaskinen er der blandt andet nye skabeloner med de nye logoer.

Voldtægtspakken Det er i landsinstruktørgruppen og landskontoret besluttet at optimere samarbejdet med politiet i forbindelse med voldtægter/voldtægtsforsøg, specielt på store vagter. Der er derfor udarbejdet nogle instruktioner for, hvordan samaritterne skal håndtere voldtægt/voldtægtsforsøg, så det stemmer overens med, hvad politiet har

brug for. Instruktionerne er sendt ud til aktivitetsledere og vagtkoordinatorer.

Foreløbig vil dette blive afprøvet til Skive, Roskilde og Jelling festival samt Aalborg karneval. Tanken er at indsamle information fra erfaringerne til efteråret, og bl.a. på baggrund af disse tilbagemeldinger, kan en evt. beslutning træffes om hvorvidt instruktionerne skal være gældende og indskrevet i relevante fagplaner/håndbøger.

Det er det lokale politi, som afgør, om de ønsker at samarbejde og gerne vil have, at I følger instruktionerne på arrangementet.

Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen meska@rodekors.dk

FAKTA

Figuranter er vigtige!

Hvert år behandles mere end 25.000 tilskadekomne på Røde Kors-samaritternes vagter rundt i landet. Øvelse og uddannelse er nøgleordet, og dette forudsætter, at nogen 'vil lege med' som patienter. Vil du være figurant og have en sjov oplevelse, så kontakt konsulenten.

'

Det er sjovt og ligesom et særligt rollespil at lege patient. Samtidig får man et indblik i, hvor meget samaritterne træner, og hvor dygtige de er til en hel masse førstehjælp.

Mette Jakobsen, tidligere samarit.

29 Aktiviteter asyl

Nye midlertidige forældremyndighedsindehavere vil fremover indgå i netværksgrupper med andre frivillige.

FOTO: Niels Svankjær Christiansen

ASYL

Nyheder og vigtige begivenheder

Midlertidige forældremyndighedsindehavere for unge flygtninge I takt med stigningen i antallet af uledsagede børn, der kommer til Danmark, er der gennem seneste år også givet mange opholdstilladelser af udlændingemyndighederne. Når det sker, overgår barnet fra børnecentret til en opholdskommune, og der opstår nye behov, der knytter sig til livet som ung flygtning i en dansk kommune. Barnet har nu krav på en midlertidig forældremyndighedsindehaver til at hjælpe med at varetage sine interesser.

Røde Kors har i løbet af det seneste år indstillet omkring 50 personer til hvervet som midlertidig forældremyndighedsindehaver for en uledsaget flygtning med opholdstilladelse. Mange af dem har allerede støttet barnet i asylfasen som repræsentant og har sammen med barnet siden valgt at

Hvad foregår der på dit lokale asylcenter?

I alle asylcentre har en medarbejder rollen som frivilligkoordinator. Er du interesseret, kan du altid lægge vejen forbi centeret og spørge efter frivilligkoordinatoren, eller kontakte Kasper Koch på kpk@redcross.dk og få kontaktoplysningerne på den lokale frivilligkoordinator.

påtage sig forældremyndigheden. De midlertidige forældremyndighedsindehavere har vidt forskellige baggrunde, men fælles for dem er, at de ved at være frivillige i Røde Kors har valgt at støtte en enkelt ung i en svær periode og sørge for, at den unges interesser høres og tages i betragtning.

Mindre netværksgrupper for frivillige I maj måned blev der afholdt et træf på landskontoret for gruppen af midlertidige forældremyndighedsindehavere.

Baggrunden var, at flere frivillige udtrykte behov for at møde andre frivillige i samme funktion og erfaringsudveksle med dem. Træffet resulterede i, at der med god hjælp fra en frivillig supervisor indtil videre kunne etableres fire frivilliggrupper, som nu på egen hånd kan drage fordel af hinandens viden og erfaringer. Grupperne

aftaler selv deres møder indbyrdes, og erfaringen har allerede været, at man ud over at trække på andres erfaringer, også får mulighed for at give en masse igen til de andre i gruppen. Det vil i sidste ende komme de unge flygtninge til gode, som har støtte fra en midlertidig forældremyndighedsindehaver.

Indtil videre er det dog kun sådan, at man får tilbuddet om at være med i en netværksgruppe fra start, hvis man påtager sig midlertidig forældremyndighed gennem Røde Kors. Vi leder derfor efter flere frivillige, der har erfaringer med supervision af grupper og vil hjælpe os, så vi kan udvide tilbuddet til gavn for alle frivillige i asylarbejdet.

Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.: 3527 9702 kit@redcross.dk

Tips til nye frivillige: • Forbered dig på at kommunikere på engelsk, dansk og med div. fagter – det er altid muligt at gøre sig forståelig.

• Medbring alle dine gode idéer, men start gerne i en etableret aktivitet – asylansøgere er måske skeptiske til at starte med, og det er godt at blive introduceret via ’kendte’ frivillige’.

30 Aktiviteter SOCIALT

I Røde Kors i Danmark kan vi et eller andet med frivilligt arbejde for de mest sårbare i vores lokalområder. Fremover vil det blive endnu tydeligere.

Sammen gør vi en verden til forskel.

SOCIALT FOTO: Peter Sørensen

Nyheder og vigtige begivenheder

Røde Kors i forandring Når vi taler om et Røde Kors i forandring, er det bl.a. for at gøre det tydeligt, at lige så vigtigt det er for Røde Kors at være til stede ude i verden, er det, at vi er til stede i Danmark. 20.000 frivillige yder hver dag året rundt en solid indsats for sårbare mennesker i lokalområderne. Vi ser hele tiden, at der er behov for en frivillig, social indsats, og vi bliver hele tiden udfordret på, hvor grænserne for vores arbejde skal gå.

Det er spændende, og det åbner for en livlig debat. Vi hører rigtig gerne fra dig, der sidder med en oplevelse, du gerne vil dele med dine med-frivillige her i bladet. Eller måske er der et dilemma, der trænger sig på? Skriv til ulhan@ rodekors.dk, når du har noget på hjerte!

Sundhedsklinik for udokumenterede migranter Røde Kors er gået sammen med Dansk

Flygtningehjælp og Lægeforeningen om at etablere en sundhedsklinik for udokumenterede migranter for at opfylde den humanitære forpligtelse, at alle mennesker kan få et gratis tilbud om sundhedshjælp. Røde Kors har til opgave at være ansvarlig for drift og administration af klinikken. Lokaliteten for klinikken er ikke fundet endnu. Det skal helst være et centralt sted i København – og let at finde for mennesker, som ikke taler dansk. Klinikken skal betjenes af frivillige behandlere som f.eks. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer. Der skal også være adgang til tolkebistand. Vi håber at kunne åbne klinikken den 1. august.

Venskabsfamilier i Røde Kors I integrationsarbejdet er en af de aktiviteter, som har stor udbredelse og succes, matchet mellem en eller flere danske frivillige (f.eks. en familie) med

en ny-ankommen familie eller enkeltperson. Kært barn har mange navne, og aktiviteten kaldes f.eks. besøgsvenner, kontaktfamilier, kontaktpersoner, netværksfamilier, venskabsfamilier, bisidder eller slet og ret integrationsaktiviteter. I nogle afdelinger har man længe brugt ordet venskabsfamilier, og det bruger vi nu som en samlet betegnelse på landskontoret. Et par test tyder på, at det lyder mest tiltalende, og både nye frivillige og flygtninge får lyst til at være en del af en venskabsfamilie!

Dobbelt så mange flygtninge får ophold i DK Antallet af flygtninge, der får ophold i Danmark, er steget markant de senere år: I 2009 fik ca. 1.300 ophold, i 2010 var tallet ca. 2.200 – og prognosen for 2011 siger 2.850. Tallene omfatter både kvoteflygtninge, mindreårige,

FAKTA

Skabelon til samarbejdsaftale med kommunerne Landskontoret har udarbejdet en skabelon til samarbejdsaftale med kommunerne. Find den i værktøjskassen på Frivilligportalen – RødeKors.dk/frivillig.

303

døende havde i 2010 en Røde Korsfrivillig hos sig i de sidste timer.

Status over vågetjenesten i 2010 303 døende havde i 2010 en Røde Kors-frivillig hos sig i de sidste timer, ved vi indtil videre.

32 af 45 adspurgte afdelinger med vågetjeneste har indtil videre svaret på statusopgørelsen for 2010. Vi glæder os til at høre fra resten af jer, så vi kan vise et helt præcist tal.

31 Aktiviteter SOCIALT

familier m.fl. Hvert år laver integrationsministeriet en fordelingsaftale.

Hvis I ikke allerede kender til antallet af flygtninge, der kommer til jeres kommune i 2011, kan I se fordelingen på www.nyidanmark.dk.

Hvis du vil høre mere om, hvor flygtningene kommer hen, eller hvis din afdeling kunne tænke sig at starte f.eks. venskabsfamilier op, så kontakt integrationsteamet: Line Thaudahl Jakobson (litha@rodekors.dk) eller Anne Sofie Pedersen (anped@rodekors.dk).

Røde Kors’ mangfoldige besøgstjeneste I Røde Kors vil vi gerne nå ud til alle de mennesker, der føler sig ensomme.

Vi ved, at der kan være utallige årsager til, at mennesker føler sig uden for fællesskabet – og at det bl.a. kan have store konsekvenser for helbredet.

Besøgstjenesten i Rødovre er del af et mangfoldighedsprojekt i Røde Kors.

Her er f.eks. Nadeem Shahid, 40 år, og Esra Karakaya på 18 år besøgsvenner.

Nadeem er oprindeligt fra Pakistan.

Han startede som besøgsven i 2009 og er i gang med sit andet besøgsforhold.

Da hans første besøgsven døde, var det hårdt for Nadeem, men nu har han fået en ny besøgsven på et plejehjem, og det går rigtigt godt. Esra Karakaya er studerende. Hun er startet som besøgsven i år og besøger en ældre dame, og begge er glade for besøgsforholdet.

Samarbejdet med det offentlige Inden for de sociale aktiviteter oplever I som frivillige ofte, at det er nødvendigt at afstemme forventningerne med kommunerne om, hvor grænserne for vores arbejde går. Der er simpelthen opgaver, som ikke skal løftes af frivillig arbejdskraft. Derfor indgår vores afdelinger og kommunekredse stadig flere samarbejdsaftaler med vores offentlige partnere. Det er vigtigt at give hinanden håndslag på karakteren af samarbejdet – og at vi i Røde Kors markerer, at vi ikke går på kompromis med vores vision og principper.

Landskontoret har netop justeret notatet om samarbejdet med det offentlige.

Hent notatet i værktøjskassen på Frivilligportalen – RødeKors.dk/frivillig.

Nye Qnet og nye idéer Stadig flere Røde Kors-afdelinger starter Qnet – kvindenetværk til støtte for voldsramte kvinder. I Ringsted, Ringkøbing og Randers er der lige etableret nye Qnet i samarbejde med krisecentrene i området. Og de frivillige viser stor initiativrigdom. Ringkøbings Qnet har f.eks. taget initiativ til, at kvinderne sammen kan komme til at male og på den måde udtrykke sig om deres situation. I Randers vil de frivillige i tæt samarbejde med krisecenteret drive en café for nuværende og tidligere beboere på krisecenteret og ad den vej bygge bro fra krisecenteret til Qnet.

PersonaleNyt Vibeke Lenskjold er pr. 1. maj ansat som projektleder på sundhedsklinikken.

Hun kommer fra en stilling som leder af Reden International, hvor hun bl.a. ledede en sundhedsklinik for udenlandske kvinder i prostitution. I Røde Kors skal hun som projektleder koordinere opgaverne og samarbejdet med partnerne, hverve frivillige og dokumentere arbejdet. Vi glæder os til at samarbejde med Vibeke og drage nytte af hendes store viden.

Lya Moestrup starter i Integrationsteamet den 16. juni, hvor hun skal være barselsvikar for Anne Sofie Pedersen. Hun skal være ansvarlig for indsatsen for unge uledsagede flygtninge og desuden arbejde med venskabsfamilier. Lya har de seneste år været faglig leder af Rabarberlandet på indre Nørrebro, hvor hun har stået bag pigeklubber, lektiecaféer, familierådgivning, en kvindecafé og meget mere. Vi glæder os til at lære af Lyas erfaringer i Røde Kors’ integrationsarbejde.

Konsulent Ulla Sthen Hansen ulhan@rodekors.dk

Sektionschef Steffen Møller Fjordside Stfjo@rodekors.dk

Så fik Næstved endelig sin aftale om vågetjeneste i hus!

Afregning af transport i forbindelse med kurser

Den 3. maj underskrev Næstved og Suså afdelinger en samarbejdsaftale om vågetjeneste med Distrikt Nord Ældreområdet i Næstved Kommune. Fra venstre ses Susås formand, Else Marie Tramm, distriktschef Sonja Müller og Næstveds formand, Hanne Røge.

Når du som aktivitetsleder deltager på aktivitetslederkursus, får du refunderet dine transportudgifter. Du skal dog være opmærksom på, at der er særlige regler ved kørsel i bil.

Læs mere under kurser – praktiske oplysninger på Frivilligportalen.

32 Aktiviteter KOMMUNIKATION

Vores nye grafiske identitet blev for første gang præsenteret på formandskonferencen 2. april.

KOMMUNIKATION

Nyheder og vigtige begivenheder

Ny grafisk identitet

Røde Kors Indsamling

Telefonkampagne

Røde Kors er i forandring. Vi vil understrege, at vi er andet og mere end en international katastrofeorganisation. Vi vil sætte fokus på vores nationale arbejde og vores sociale profil, så vi kan hjælpe endnu flere i Danmark. Derfor har vi lavet et nyt grafisk udtryk, som både sætter vores nationale og internationale arbejde i centrum.

Men hvad betyder det for dig? Du får nye redskaber til at fortælle om Røde Kors og det arbejde, vi laver. Og der er brug for din hjælp til at sørge for, at de Røde Kors-historier, vi fortæller lokalt, bakker op om den fælles forandring, vi er i gang med i Danmark. I værktøjskassen på side 12 kan du læse meget mere om, hvordan du kommer i gang med at bruge den nye grafiske identitet. Næste skridt er at finde ud af, hvordan den grafiske identitet skal bruges på samariter-, genbrugs-og førstehjælpsområdet.

Røde Kors-indsamlingen i år ligger søndag d. 2. oktober. Vi er allerede nu i fuld gang med at udvikle årets kampagne, så det kan blive en sjov og indbringende dag. Den 14. maj holdt vi det første stormøde for indsamlingen, hvor 60 indsamlingsledere deltog. Det var en rigtig god dag med spændende oplæg og god debat, der satte fokus på vigtigheden af at starte i god tid med planlægningen og ikke mindst at samarbejde og hjælpe hinanden – både internt i bestyrelserne og på tværs af afdelingerne.

I disse dage sendes skemaer ud til bestilling af materialer. Vi vil gerne have dem tilbage 1. august, sammen med indberetning af mødesteder.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til Ingrid og Tine på indsamler@rodekors. dk.

Sidste år støttede et stort antal danskere os med støtte-sms’er under de store katastrofer i Haiti og Pakistan. Hen over sommeren ringer vi til denne gruppe for at sige tak og spørge, om der er interesse for at støtte mere fast med Betalingsservice. Vi har gode erfaringer med telefonkampagnerne, hvor vi kan få en god snak om hjælpearbejdet. Samtidig giver kampagnerne store indtægter, så vi kan hjælpe endnu flere i nød. Hvis man ikke ønsker at blive kontaktet over telefonen, respekterer vi det gerne, men skal jo som udgangspunkt være sikre på, at alle er blevet spurgt.

Kommunikationschef Tina Donnerborg tidon@rodekors.dk

FAKTA

Ny hjemmeside giver nye frivillige

Læs lokale Røde Kors-presseklip

Røde Kors har fået en ny og forbedret hjemmeside, og på den første måned meldte 218 nye frivillige sig på rødekors.dk. Det er mere end en fordobling i forhold til tidligere.

På rødekors.dk kan du læse lokale nyheder fra aviser over hele landet. Der er dagligt artikler om frivillige og lokale Røde Kors-aktiviteter.

33 Aktiviteter KURSER

KURSER

Kursusoversigten 2011 – er tilgængelig online på Frivilligportalen (www.drk.dk/frivillig).

Du kan downloade den nyest opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papir-udgave hos Marianne Nyland på kursus@rodekors.dk

FOTO: Johanne Brix Jensen

Helle Buchvaldt (tv), Kolding, siger om Formandskurset: ”Jeg kommer hjem med oplevelsen af, at jeg ikke er alene. Der er andre frivillige og landskontor m.m., som kan hjælpe, når jeg er i tvivl. Det giver tryghed og mod.” Henriette L. Pedersen, Nysted, står ved siden af.

Alle frivillige: Introduktion til Røde Kors ”Introduktion til Røde Kors” varer 2-3 timer og er relevant for nye frivillige såvel som for frivillige, der har været i Røde Kors i længere tid. Kurset giver en introduktion til Røde Kors’ historie, opbygning, aktiviteter mv. Kurserne afholdes af frivillige undervisere, der står klar til at komme ud til afdelinger og kommunekredse. For afdelingerne/ kommunekredsene er der ikke forbundet andre udgifter end til at dække kaffe samt evt. lokaleleje og transportgodtgørelse.

Kontakt din regionskonsulent, hvis du er interesseret i at arrangere et kursus for lokalafdelingen/kommunekredsen.

Der er ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen. Her kan du også tilmelde dig online.

Skriv til bladet Har du en god historie fra en temaaften/kursus/foredrag, modtager vi gerne indlæg. Og har du ideer eller ønsker til kurser, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra dig.

Del 1 Tid: 5.-10. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 7. juli Del 2 Tid: 19.-23. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. august

Bestyrelsesmedlemmer:

Del 1 Tid: 7.-12. november Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 8. september

På kurset får du en grundig introduktion til Røde Kors, både om hele bevægelsen og om, hvordan foreningen og landskontoret arbejder.

Del 2 Tid: 21.-25. november Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 22. september

Tid: 3. september, 10-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 7. juli

Integration:

Kurser i september

Brug Frivilligportalen!

tilknyttet. Vi lægger vægt på, at underviserne afholder kurser med en høj pædagogisk og faglig standard, som lever op til den bedste viden på førstehjælpsområdet, og som er i tråd med de internationale bestemmelser.

Uddannelsen varer 2 uger og består af del 1 og del 2.

Kursus for nye

Førstehjælp:

Bliv førstehjælpsinstruktør Røde Kors har i dag 900 instruktører

Regional temaaften Aftenen sætter fokus på et aktuelt emne, som har med det frivillige flygtninge- og integrationsarbejde at gøre. Der bliver god tid til at snakke med andre frivillige og udveksle

34 Aktiviteter KURSER

erfaringer. Arrangementet henvender sig særligt til frivillige, der arbejder inden for feltet, men alle er velkomne.

Tid: 8. september, 16-21 Sted: Odense Congress Center Tilmeldingsfrist: 11. juli Sociale aktiviteter:

Aktivitetslederkursus (Venteliste) For nye ledere i besøgstjenesterne, vågetjenesten, kvindenetværket, offerrådgivningen eller i integrationsaktiviteter.

til at gennemføre HLR/AEDkurser, som er de standardiserede kurser, som Europæiske Råd for Genoplivning (ERC) har udviklet.

Målgruppen for dette kursus er førstehjælpsinstruktører, der gerne vil opnå ERC’s godkendelse. For dem, der tidligere har gennemført kurset, vil der være mulighed for at deltage som kandidat 1 eller 2.

Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Førstehjælp:

Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Genbrug:

Kursus for aktivitetsledelsen af tøjbutikker Få indsigt i personaleledelse, butikskoncept, butiksindretning og administration, tøjindsamling, reklame og PR. Tid: 9.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli Samaritter:

Kursus for aktivitetsledelsen Kurset henvender sig til alle aktivitetsledere for samaritter.

Formålet med kurset er at tilbyde aktivitetslederne mulighed for vidensdeling og sparring samt undervisning i nye tiltag i forhold til administration og udvikling af samariteraktiviteten.

Tid: 9.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli

Møde for aktivitetsledere Mødet henvender sig til alle Hdl aktivitetsledere for førstehjælp.

Formålet med mødet er at tilbyde aktivitetslederne mulighed for vidensdeling og sparring samt undervisning i nye tiltag ift. administration og udvikling af førstehjælpsaktiviteten.

Tid: 17.-18. september Sted: Vejle Tilmeldingsfrist: 5. august Samaritter:

Tid: 10.-11. september Sted: Severin, Fredericia Tilmeldingsfrist: 11. juli

Vagtlederuddannelse 2 Anden del af vagtlederuddannelsen for de, der deltog på første weekend i marts.

Genbrug:

Årsmøde Bemærk: I år holdes et samlet møde for deltagere fra hele landet.

For medlemmer af aktivitetsledelsen i Røde Kors-butikker. Der kan tilmeldes 2 deltagere fra hver butik. På møderne gør vi status over aktiviteten i det forgangne år og sætter fokus på aktuelle emner inden for genbrug.

Tid: 18. september Sted: Hotel Pejsegården, Brædstrup Tilmeldingsfrist: 19. august Det internationale arbejde:

Førstehjælp:

Årsmøde for frivillige i venskabsprogrammet

Røde Kors har fået godkendelse

Formålet med mødet er at give aktivitetsledere og repræsentanter

HLR/AED-kursus

for afdelingerne et indblik i Røde Kors’ internationale arbejde generelt samt det forgangne år, og give gode ideer til, hvordan I kan arbejde med det internationale arbejde i jeres lokalafdeling.

På mødet vil I høre om: • Introduktion til det internationale arbejde • Året der gik; Røde Kors’ arbejde i verden i 2010-2011 • Nye venskabsprojekter og projekter, der udfases • Røde Kors’ arbejde med sundhed i Sydsudan • Røde Kors’ arbejde med frivillige i Georgien • Mellemøsten, hvad gør Røde Kors • Inspiration til formidlingsarbejdet i lokalafdelingerne

Tid: 17.-18. september Sted: Byggecentrum Tilmeldingsfrist: 11. juli Julehjælp:

Temadag

Sidste jul oplevede mange Røde Kors-afdelinger, at der var en uventet stor søgning på julehjælpen. Derfor afholdes nu for første gang temadag om julehjælpen, hvor vi vil drøfte erfaringer og etiske spørgsmål forbundet med julehjælpen. Derudover diskuterer vi samarbejdet med kommunen og andre organisationer, ansøgningsprocedure, julehjælpens indhold, samt hvordan den uddeles.

Endelig vil vi drøfte, hvordan Røde Kors kan hjælpe sårbare familier – også

35 Aktiviteter KURSER

i årets resterende 364 dage. Deltagere er ansvarlige for julehjælpsuddelingen eller bestyrelsesrepræsentanter.

Tid: 24. september, 10-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 18. august

Dialog og konflikthåndtering Få styrket dine evner til at sikre god dialog. For aktivitetsledere/ledelser samt bestyrelsesmedlemmer.

Tid: 24. september, 10-16 Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 22. august

Kurser i oktober Førstehjælp:

Vedligeholdelse for instruktører Målgruppen er instruktører, der er uddannet eller har deltaget i et opfølgningskursus for 5 år siden.

Kurset skal gennemføres hvert 5. år (obligatorisk). Instruktøren har selv ansvar for, at instruktørbeviset er gyldigt. Der gives ikke dispensation.

Tid: 7. oktober, 9-17 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. august Tid: 8. oktober, 9-17 Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 11. august Integration:

Temadag om ferielejre Dagen sætter fokus på de ferie-/ familielejre, som er afholdt i 2011. Meld dig til, hvis du har været frivillig på en lejr – gerne sammen med resten af frivilliggruppen. På dagen vil der være fælles oplæg og debat, og der bliver tid til at mødes i de respektive lejr-grupper.

Tid: 8. oktober, 9-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. august

Integration:

Temadag

Dagen sætter fokus på et aktuelt emne, som har med det frivillige flygtningeog integrationsarbejde at gøre. Der bliver god tid til at snakke med andre frivillige og udveksle erfaringer.

Arrangementet henvender sig særligt til frivillige, der arbejder inden for feltet, men alle er velkomne!

Tid: 9. oktober, 9-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. august

Kommunikationskurset Læs mere på Frivilligportalen efter sommer – og sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Tid: 29. oktober, 9-16 Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 15. september

Temadag for sygehusbesøgstjenesten – regional Læs mere på Frivilligportalen efter sommer – og sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Integration:

Temadag – modtagelse af uledsagede unge flygtninge Temadagen er en unik chance for at møde frivillig-kolleger fra Flygtningehjælpen, Ungdommens Røde Kors og Flygtningehjælpens Ungenetværk, der alle arbejder med at modtage flygtninge i alderen 15-25 år. Både aktivitetsledere og frivillige er velkomne. Temadagen er også en god anledning til at introducere nye frivillige venskabsfamilier og kontaktpersoner til arbejdet med de unge flygtninge.

Tid: 30. oktober, 9-16 Sted: Kolding Tilmeldingsfrist: 1. oktober

Tilmelding til kurser På Frivilligportalen www.drk.dk/frivillig, se under ”Kurser” E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383

Tid: 29. oktober, 10-17 Sted: Brogården, Middelfart Tilmeldingsfrist: 29. september Skoletjenesten:

Årsmøde

Årsmødet er en enestående mulighed for at møde dine skolefrivilligkollegaer, få inspiration til dine skoleaktiviteter og være med til at præge retningen for skoletjenestens udvikling. Du vil også blive introduceret til det nyeste undervisningsmateriale og tiltag på skoleområdet.

Tid: 29. oktober, 9-16 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 22. september

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 3525 9339 jojen@rodekors.dk

Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

' FOTO:Tomas Bertelsen

Jeg synes da også, vi gør en stor forskel, så jeg kan kun være glad.

Birthe hygger om både patienter og frivillige Patienterne på Køge Sygehus har det godt, fordi patientstøtterne har det godt. Ikke mindst takket være den 67-årige leder af ordningen i Køge, Birthe Hjuler, der på fire år er lykkedes med at udvide antallet af patientstøtter fra 10 til 22.

I december sørger hun for, at der er harmonikamusik og julesang på gangene.

Og i hverdagene forkæler hun patientstøtterne ved at bage kager til møderne, sende små mails og endda ved at skrive fødselsdagskort til alle. ”Det er da en stor ting at få fødselsdagskort nu om

stunder,” siger Birte Frandsen, der har indstillet Birthe Hjuler til Buketten.

Men også evnen til at hente inspiration imponerer. Birthe Hjuler har taget initiativ til et samarbejde med patientstøtterne i Rønne, hvor afdelingerne besøger hinanden. ”Det har vi fået meget ud af både fagligt og socialt. I Rønne starter de alle deres møder med en sang. Det har vi overtaget. Og de har mulighed for at tilkalde frivillige, når en patient for eksempel skal køres til røntgen. Så de lærer noget nyt af os, og vi lærer noget af dem.”

Hvem skal have den næste buket? ”Det kommer da helt bag på mig,” sagde Birthe Hjuler, da hun modtog månedens buket. ”Men jeg synes da også, vi gør en stor forskel, så jeg kan kun være glad.” Kender du en, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats?

Send dit forslag til buketten@drk.dk