frivillig_04_12 by Røde Kors

døden må ikke være tabu Kaj er vågekone i nordsjælland

FrIvIllIg

unge besøgsvenner Kan vi bruge dem til noget? Hvad bruger vi pengene på? Se oversigt inde i bladet

røde KorS 04/2012

team ringkøbing:

samarbejde giver en bedre indsamling

udgiver: røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk redaktion: Klaus nørskov (ansv.), Ulrik norup Jørgensen (red.), Julie lorenzen, Heidi Pedersen, Camilla Bruun Simonsen, lotte Winther, Helle Bjerre østergaard (layout). forsidefoto: Sofus Comer Layout: rumfang

“det giver et meget bedre resultat at være flere til at organisere indsamlingen.”

issn-nummer: 1904-2353 Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i røde Kors. artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med røde Kors’ holdning. redaktionen for dette nummer er afsluttet den 15. august 2012. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

indLÆg tiL friviLLigBLadet: skriv til redaktionen@rodekors.dk

Landet rundt Hvad er der sket siden sidst?

tema: røde Korsindsamlingen

værktøjskassen det bruger vi pengene på

14 Ordet er frit

"Du kan ændre billedet" er kampagnebudskabet for Røde Kors Indsamlingen den 7. oktober 2012. Med det vil vi sige, at hvert enkelt menneske kan gøre en forskel for de mennesker, der er ramt af katastrofen – både i verden og i Danmark.

tryk: KlS graﬁsk Hus a/S Oplag: 21.000

indHOLd

’Sammen gør vi en verden til forskel’ kunne så være sloganet for, hvordan vi når det bedste indsamlingsresultat. For når vi arbejder sammen i et team, kan vi meget mere, end hvis vi står alene. Der er mange gode eksempler i Røde Kors på, at vi er gode til at arbejde sammen i teams, også når vi skal samle ind. Det giver et meget bedre resultat at være flere til at organisere indsamlingen, frem for at én indsamlingsleder skal løse alle opgaver alene. Flere hænder kan jo supplere og støtte hinanden i den store opgave, det er at organisere en indsamling. Ringkøbing har ligefrem lavet et dreamteam med afsæt i, hvad de hver især er gode til. Det er et eksempel, det er godt at lære af, og som I kan læse om i bladet.

debat Kan vi bruge unge som besøgsvenner?

Portrættet: Kaj Sørensen

For at forbedre servicen har landskontoret oprettet en hotline, hvor frivillige kan ringe ind og få hjælp til de forskellige kommunikationsværktøjer.

Opslagstavlen

læs mere på rodekors.dk/ frivillig under "kommunikation".

HOtLine OM kOMMunikatiOn

20 kort nyt gå på opdagelse i nyt fra den frivillige verden aktiviteter 21 Styrelsen 22 genbrug 25 nørkler 26 Førstehjælp 28 Samaritter 29 Indsamling 30 Socialt 32 asyl 33 Kurser

36 Buketten

Vi ved, at antallet af indsamlere er afgørende for indsamlingsresultatet. Derfor er vores fælles indsats for at skaffe indsamlere så vigtig – ligesom ruterne og alt det andet skal være på plads. Jeg glæder mig til, at vi alle er med til at ændre billedet den 7. oktober – rigtig god indsamling.

Deadline til Frivillig nr. 05 er 24. september 2012 Hvordan bruger vi egentlig pengene? Få overblikket over indtægter og udgifter på side 12.

Landet rundt

SÆBY

Hvad sker der i din afdeling? Har du en historie til landet rundt, så send et par ord og et billede til Lotte Winther, mail: lowin@rodekors.dk senest den 1. oktober. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

SKIVE Hvorslev

Ny butik i Sæby

En glad dag på Bakken

8. juni åbnede Sæby ny butik på et af byens bedste strøg. Langt over 100 stod i kø, før snoren blev klippet over. Både butik og frivillige har fået megen ros. Butikken, fordi den er lys og overskuelig, frivillige, fordi de altid er venlige og hjælpsomme. ”Jeg kan kun være stolt af de mange timer og al den energi, alle har lagt i åbningen af butikken”, siger formand Inger Ejstrud.

Lyngby venskab

Med midler fra Røde Kors’ pulje ”En glad dag” kunne familienetværket i Lyngby-Taarbæk 17. juni invitere 15 sårbare familier på Bakken. 10 af familierne var visiteret af kommunen, og dagen bruges netop som døråbner til at få familierne med i familienetværkets løbende aktiviteter. Andre afdelinger kan kontakte Bakken og få samme program med velkomst af Pjerrot, turpas og restaurantbesøg.

Rødovre

HADERSLEV

Besøgsmodtagere bliver frivillige

Tønder

Skive mangler besøgsvenner, så der er brug for at tænke nyt. Besøgsleder Lilly Boel har fået den idé at se på de modtagere, der mangler en besøgsven, i håbet om at nogen af dem kan matches. Foreløbig er det lykkedes at sætte to af dem sammen. Det alternative match giver mulighed for, at nye frivillige kan løse andre opgaver, der også mangler hænder til.

Studiebesøg i Hviderusland Rødekro

I april besøgte 15 frivillige Hviderussisk Røde Kors for at udveksle erfaringer om organisering, rekruttering og motivation af frivillige. De har mange aktiviteter, nogle minder om vores; besøgstjeneste, aktiviteter for handicappede og forældreløse børn samt oplysningskampagner bl.a. om hiv/aids. Der er genbesøg i oktober med fokus på fundraising og PR, fx følges indsamlingen.

Kunst med vågekoner

Alder ingen hindring

Julen er lige om hjørnet

En festlig Mangfoldighedsfestival

I sommer har man kunnet se vågekonerne fra Hvorslev i udstillingen ’Sommerrejsen’ på Skovgaard Museet i Viborg. Kunster Marika Seidlers film ’Vaagekoner’ illustrerer den sorg, som kunstmaler P.C. Skovgaard følte ved tabet af sin hustru. Filmen viser vågekonerne nynne, gå tyste rundt med lys i hænderne og stille våge over deres kære. En utraditionel måde at gøre opmærksom på vågetjenesten.

I juni afholdt Tønder og Rødekro i fællesskab for 8. gang lejr for flygtningefamilier. Irene og Johannes Møller har været frivillige hver gang og bl.a. stået for at skaffe grøntsager og frugt til lejren. Selv om han i april fyldte 80, og de havde guldbryllup 14 dage før lejren, var de med igen. ”Vi er meget taknemmelige for deres indsats”, siger Lis Brydebøl, Tønder, og Kirsten Rasmussen, Rødekro.

Jo før planlægningen af julehjælpsuddeling kommer i gang jo bedre. Haderslev kommunekreds skød allerede i juni måned planlægningen af julehjælpsindsamling og -uddeling i gang ved et fælles møde med repræsentanter fra alle afdelinger. I august mødes man med kommunen for at sikre den rette udvælgelse af modtagere. Læs mere om julehjælp på frivilligportalen eller DRKnet for julehjælp.

16. juni afholdt Rødovre Integrationsråd Mangfoldighedsfestival på Rødovregård med repræsentanter fra alle kultur- og frivillige foreninger i kommunen. Røde Kors fyldte et helt lokale og gjorde aktiviteterne synlige for et stort publikum. Der blev vist førstehjælp, undervist i at strikke og hækle og solgt ting fra butikken, bl.a. de nye bæreposer, som nørklerne fremstiller.

teMa Søndag 7. oktober er det tid til årets Røde Kors-indsamling. For mange af de lokale indsamlingsledere er arbejdet med indsamlingen hård, da de ofte står alene med opgaven. Et godt indsamlingsteam er løsningen.

teamet driver værket Fire ringkøbingensere har fundet formlen på, hvordan de sikrer den gode Røde Korsindsamling. de har lavet et stærkt team, hvor de løfter i flok og gør det, som de hver især er gode til. — af Camilla Bruun Simonsen Foto: Sofus Comer —

Niels Andersen er hverver og koordinator. Leif Theilgaard er fejedreng. Per Elbæk er it-ekspert, og Bjørn Hubert har rigtig godt styr på landkort og sponsorer. Tilsammen udgør de fire teamet bag Røde Kors-indsamlingen i Ringkøbing. Efter næsten et års pause er de fire denne sommeraften samlet til årets første møde – den indledende plan-

lægning af Røde Kors-indsamlingen. De har indsamlingslister, computere, kort, overblik og nye idéer med. Niels Andersen er ordstyrer, men alle deltager aktivt i diskussionerne. Han er indsamlingslederen, og det er ham, der har fået de tre andre med i teamet. ”Hvis jeg skulle stå med det her alene, var jeg færdig i løbet af et år. fortsættes s. 8

fejedrengen Leif Theilgaard kom oprindeligt med i teamet, fordi Niels Andersen efterspurgte flere hænder til at løfte de forskellige opgaver. ”På et helt lavpraktisk niveau skulle jeg hjælpe med at organisere nogle regneark. Det var jeg lidt mere skrap til end Niels på det tidspunkt,” fortæller han og fortsætter: ”Men så syntes jeg, det var rigtig spændende at være en del af planlægningen. Derfor kom jeg med som en fast del af teamet.” I dag beskriver Leif Theilgaard sin rolle som lidt af det hele, – som en slags fejedreng. Samtidig er han med til at huske teamet på, det skal være hyggeligt at planlægge. Og at de samtidig skal huske formålet med det, de laver. ”Helt overordnet er jeg med, fordi jeg synes, det er et godt stykke arbejde, der skal gøres,” siger han.

it-nørden Per Elbæk holder styr på systemet i de forskellige lister over indsamlere og sponsorer, planlæggerne bruger op til indsamlingen. Han laver listerne i Excel, som han kender godt fra sit arbejde som offentlig kontoransat. ”Tidligere syntes jeg hurtigt, vi blev begravet i papirlister, der rodede til højre og venstre. Fordi jeg interesserer mig for it, begyndte jeg at få idéer til, hvordan vi kunne sætte de forskellige lister i system,” fortæller han. Per har desuden lavet et system, så han løbende kan registrere de indsamlede penge, efterhånden som de kommer ind på indsamlingsdagen. Han taster beløbene ind i et regneark med det samme, så han kan se, om de er foran eller bagud i forhold til sidste år.

ekspert i landkort og sponsorer Bjørn Hubert har beskæftiget sig med landkort igennem sit arbejde. Hans opgave er at fastlægge ruterne og tegne dem ind på en praktisk og overskuelig måde. Samtidig holder han styr på de sponsorer, som hjælper til ved indsamlingen. ”De kan ofte huske mig fra tidligere. Bager Hvidberg er fx fast donor af rundstykker til indsamlingsdagen. En måneds tid før indsamlingen går jeg rundt til sponsorer fra året før og spørger, om de vil være med igen. Det vil de næsten altid,” fortæller han. Sponsor-rollen deler Bjørn Hubert i år med Per Elbæk, der netop har lavet en aftale med en række virksomheder i området, der holder brunch-møder omkring virksomheders sociale ansvar. ”Vi glæder os til at komme ud og fortælle om Røde Kors-indsamlingen og Røde Kors’ arbejde på brunch-møderne for at prøve at skaffe flere sponsorer og bidrag,” fortæller Bjørn Hubert.

Hververen og koordinatoren Niels Andersen hverver alt og alle, han kommer i kontakt med. ”Det er jo noget, man i to-tre måneder konstant har i baghovedet. Når man møder nogen, man kender lidt, eller snakker med nogen på gaden, så siger man ’jamen du skal da være indsamler’,” fortæller han. Niels Andersen har et stort netværk på Ringkøbing Gymnasium, hvor han underviser, og det bruger han aktivt. ”Man skal kunne lide at tale med mange mennesker for at have min funktion. Jeg nyder hvervearbejdet, for jeg kan lide det. Jeg er måske også lidt fræk i forvejen,” siger han. De fire Ringkøbing-planlæggere har opdelt deres 120 ruter i otte distrikter med hver deres distriktsleder. Niels Andersens koordinator-rolle indebærer blandt andet at ringe rundt til distriktslederne og sørge for, at de begynder at hverve og ringe rundt i deres distrikter. Og så er det ham, der sørger for at arrangere møderne med indsamlingsteamet.

teMa | indsamling

TEMA | indsamling

... Fortsat fra side 6

Det er helt sikkert. Man skal sørme sørge for, der er andre end lederen, som står med planlægningen. Ellers bliver september en rædselsmåned. Jeg kender indsamlingsledere, som bare frygter den måned,” fortæller han. Fokuseret hygge Der er ikke mange svinkeærinder, mens de fire ringkøbingensere taler aftenens punkter igennem. Deres diskussion er fokuseret, og dagsordenen gennemgås nøje. Samtidig er der ikke tvivl om, at de hygger sig – for det sociale samvær en vigtig del af samarbejdet. ”Det er helt bevidst, vi dyrker et socialt element i arbejdet. Det er det, der kitter vores arbejde sammen. Når vi planlægger, mødes vi på skift her og hjemme hos hinanden, og så spiser vi aftensmad sammen. Hvis ikke hyggen havde været der, havde jeg simpelthen droppet indsamlingen,” fortæller Leif Theilgaard.

3 gode råd fra Ringkøbing til et godt planlægningsteam Vær sociale Spis aftensmad sammen og hyg jer. Det gør det sjovere at arbejde sammen.

Afstem forventninger Tal igennem, hvem der gør hvad. Det giver overblik og overskud.

Hold fast i idéerne Det kan tage tid at udføre de gode idéer. Men ofte er det det værd.

"Det er ikke stressende at lave Røde Korsindsamling nu. Det var det før. Det var faktisk næsten lidt forfærdeligt, da jeg startede. Det stresser, når man ikke har et system. Så vi satte os ned og sagde: "Her må gøres noget"," fortæller Lone Kristensen.

Samarbejde fjerner stress i Skanderborg Da Lone Kristensen begyndte som indsamlingsleder i Skanderborg, var det hårdt. Spørgsmålene om, hvordan det hele skulle arrangeres, pressede sig på og gik ud over nattesøvnen. I dag er det meget lettere. — Af Camilla Bruun Simonsen Foto: Sofus Comer —

Nattesøvnen var ikke altid god, da Lone Kristensen blev ansvarlig for at organisere Røde Kors-indsamlingen for første gang i 2006. Hun lå og spekulerede over alle de ting, der skulle gøres. Det slog hende, at det måtte kunne lade sig gøre at planlægge sig frem til et bedre system for samarbejde. Derfor satte hun sig ned sammen med bestyrelsesmedlem Inger Andersen og begyndte at skrive alle de faste punkter ved planlægningen af indsamlingen ned. Det hjalp. ”Det er ikke stressende at lave Røde Kors-indsamling nu. Det var det før. Det var faktisk næsten lidt forfærdeligt, da jeg startede. Det stresser, når man ikke har et system. Så vi satte os ned og sagde ’her må gøres noget’,” fortæller Lone Kristensen. I dag går indsamlingen meget lettere i Skanderborg. Meget af planlægningsarbejdet handler om at få et overblik og vide, hvad det næste skridt er. Og så handler det om at kommunikere og vide, hvad man hver især er god til.

Kors-indsamlingen går distriktslederne i gang med at finde hver deres indsamlere. Lone Kristensen sender dem en opdateret indsamlerliste fra året før, som de bruger i hvervningen. En del af den nye model er også, at Lone Kristensen og de andre i Skanderborg bruger computere mere end tidligere. Planlæggerne kommunikerer meget via mail, og de bruger computerprogrammet Excel til at opdatere de indsamlingslister og -oversigter, de bruger i forbindelse med indsamlingen.

Ansvaret er fordelt Ansvaret for at hverve indsamlere og fordele ruter deler Lone Kristensen i dag med 16 distriktsledere, der står for det praktiske i hver deres indsamlingsdistrikt med 7-10 ruter. Cirka en måned før Røde

– Lone Kristensen –

“Man skal tage det et skridt ad gangen og holde fast i de gode idéer.”

”Vi har flere i vores bestyrelse, der er meget gode til computere. Blandt andet fik vi lidt hjælp fra dem til opstart af en database over indsamlere, men nu klarer vi det meste selv. Det er et eksempel på, hvordan samarbejdet gør det lettere,” siger Lone Kristensen. Et skridt ad gangen De faste, nedskrevne retningslinjer i Skanderborg har taget tid at bygge op. Materiale, der er gennemtænkt og afprøvet, kan nemlig genbruges år efter år. I Skanderborg bliver kortene med ruter f.eks. genbrugt, når der ikke er ændringer. De er allerede trykt og lamineret fra året før. ”Vores tidligere næstformand og jeg har bevidst arbejdet os hen imod en fast model. Vi er blevet lidt bedre hvert år. Jeg synes, det går rigtig godt nu. Selvom jeg er sprællemanden, så er det os alle sammen tilsammen, der får gjort arbejdet og får det til at køre. Det er teamwork. Jo flere, vi er om at udføre arbejdet, jo lettere går det,” fortæller Lone Kristensen. ”Man skal tage det et skridt ad gangen og holde fast i de gode idéer. Så former der sig en model. Det er ikke så stort et kunststykke; man skal bare gøre det,” siger Lone Kristensen.

Foto: privat

TEMA | indsamling

Filmproducent Regner Grasten arbejder altid i teams, når han sætter en ny film i gang. På billedet står han med Lille Pers elefant fra Far til Fire-filmene – den er fra 1953 og bliver kaldt Bodil Kjær.

og blev en rigtig god film, fordi alle forstod det fælles mål,” siger han. Når han skal kommunikere med de andre på filmholdet, bruger Regner Grasten ofte e-mail – det er et godt medie til at kommunikere på, fordi man har tid til at tænke sig om. Og fordi man i korte sætninger bliver tvunget til at fortælle, hvad det er, man vil.

Kommunikationen er det allervigtigste Som filmproducent til flere end 30 film ved Regner Grasten, hvor vigtigt det er at samarbejde. Hvis en film skal blive en succes, er det altafgørende, at alle kender det fælles mål. — Af Julie Lorenzen Foto: Privat —

Regner Grastens seneste film, Hvidstengruppen, om den danske modstandsbevægelse, trak fulde huse i landets biografer. Bag succesen på det hvide lærred stod et hårdtarbejdende filmhold, som skulle arbejde sammen om alt fra kostumer til klipning, instruktion og scenografi. ”Steven Spielberg sagde engang, at som instruktør er teamwork 50 procent,” siger filmproducent Regner Grasten. Han er enig, for filmproduktion handler i den grad om at kunne samarbejde i teams, fortæller Regner Grasten.

”Vi er omkring 50 mennesker på en filmproduktion. Den er bygget op af mange forskellige teams, som vi er utroligt afhængige af. Hovedteamet består af mig, scenografen, instruktøren og fotografen.” Hav det fælles mål for øje Mere end 20 års filmproduktion har lært ham, hvordan man bedst får et filmhold til at fungere optimalt. Det er helt nødvendigt, at alle arbejder med det samme mål for øje og forstår, hvor filmen vil hen. ”Kommunikationen er det allervigtigste – alle teams skal kunne kommunikere

om det fælles mål. Det er altafgørende, at ingen er et sekund i tvivl om, hvad det er, vi vil. Hvidstengruppen løftede sig

FAKTA Om Regner Grasten Regner Grasten er født 1956 og står bag en lang række danske film. Mest kendt er nok ’Krummerne’, ’Hvidstengruppen’, Anja og Viktor-filmene, ’Det forsømte forår’ og ’Kun en pige’.

Man skal øve sig For overhovedet at kunne lave en film, skal der nogle penge i kassen. Derfor skal Regner Grasten og hans hold overbevise Det Danske Filminstitut om, at de skal støtte filmen. Det kræver mange timers forberedelse at sælge budskabet. ”Når vi skal ind til Filminstituttet, har vi tre kvarter til at fremlægge vores projekt. Det er et spørgsmål, om, vi får syv millioner eller nul kroner. Derfor øver vi os på forhånd i, hvordan vi kommunikerer til de folk, der skal høre på os. Når vores kommunikation udadtil er i orden, og vi har et godt projekt, så får vi støtte.” Regner Grasten sammenligner processen med at søge penge til en film med at samle ind. Hvad enten det drejer sig om at få folk til at smide mønter i bøssen eller melde sig som indsamlere, skal indsamlingsteamet være godt forberedt. ”Det vil ikke være en dum ide at øve sig på det, man gerne vil sige. Man skal ikke fumle med ordene, for man har kun få minutter. Man skal øve sig i at fortælle, at i denne indsamling er det vigtigt, hvad pengene bliver brugt til, og at det ikke er det hele, som går til administration.”

Har du tid? Hvis du ikke lige har mulighed for eller lyst til at blive en del af et indsamlingsteam, så er her nogle andre muligheder, som støtter op omkring vores indsamling.

Har du 1 min. Skriv om indsamlingen på Facebook

5 min. Tilmeld dig indsamlingen på RødeKors.dk

60 min. har du 60 min. eller længere tid, så kontakt den lokale indsamlingsleder og hør, hvad de kan bruge hjælp til.

15 min. Send en e-mail til dine venner, og giv dem en opfordring til at melde sig som indsamlere

30 min. Ring til os og få tilsendt nogle plakater, som du kan hænge op i supermarkedet eller sportsklubben (Tine Brendstrup tlf. 3525 9302).

Du kan tilmelde dig indsamlingen her Ring 7010 0000 eller gå ind på RødeKors.dk

Du kan finde indsamlingslederen i dit område på RødeKors.dk

vÆrktØJskassen

det bruger vi pengene på søndag den 7. oktober er det tid for årets Røde Korsindsamling. de indsamlede penge er en utrolig vigtig del af Røde Kors’ samlede økonomi. Her kan du se, hvordan de fordelte sig i 2011. – Illustrator: lars Pedersen –

UDGIFTER

Hvert år hjælper vi ved katastrofer overalt i verden. En tredjedel af vores vores budget gik i 2011 til nødhjælp som mad, medicin og tæpper. F.eks. mad til flere end 300.000 skolebørn, der var ramt af tørke i Kenya. Andre 31 % gik til udviklingsbistand. Det er for eksempel samarbejder med lokale i landsbyer i Afrika eller Asien om at bygge brønde og forbedre toiletforhold og dermed bekæmpelse af kolera og andre alvorlige sygdomme. Det er noget, der forbedrer liv i mange år frem. 9 % af vores penge gik i 2011 til hjælpearbejdet her i Danmark. F.eks. julehjælp og besøg hos ensomme.

662 MIO. KR.

INDTÆGTER

687 MIO. KR.

deBat INVITATION

Ja, vi kan godt bruge unge som besøgsvenner, og de kan ofte have endnu mere gåpåmod end de ældre. Der er dog forbehold, da jeg har oplevet, at de har svært ved at finde tiden til det, når det kommer til stykket. Måske skulle man tænke i andre baner og lave en gruppe af unge, som så skiftedes til at besøge den ensomme. På den måde kan vi også fastholde dem, der ikke har så meget tid. Aktivitetsleder Bente Frank – Horsens

Kan vi bruge unge som besøgsvenner?

Mødekalender Onsdag den 5. september Sønderjylland Niels Baarvig, tlf. 3110 3814

Torsdag den 20. september Sjælland Hotel Frederik d. 2. Idagårdsvej 3 4200 Slagelse

Jeg vil så absolut anbefale unge som besøgsvenner. Unge, der melder sig som frivillige, kan og vil virkelig gerne gøre en forskel! De har måske mistet deres bedsteforældre og savner kontakt og samvær med ældre mennesker. Besøget er derfor meget givende for begge parter. At de ikke kan binde sig for en længere periode er ikke et stort problem, også ældre besøgsvenner hopper fra nu og da.

Henrik Guhle, tlf. 2060 1255

Aktivitetsleder Knud Nicolai Møller – Sønderborg

Torsdag den 6. september Fyn Hanne Andersson, tlf. 6094 8890

Vær med til at udvikle frivilligheden De frivillige er nøglen til fortsat at udvikle Røde Kors. Som Danmarks største frivillige, sociale organisation er Røde Kors en vigtig aktør på det frivillige område. Vi samarbejder om aktiviteter, udveksler idéer, starter nye initiativer og danner netværk. Den udvikling vil vi styrke. Vi inviterer til møder rundt i landet med præsident Susanne Larsen, generalsekretær Anders Ladekarl og projektchef Janne Bech for at diskutere frivilligheden og vores rolle. Kom og drøft, hvordan vi udvikler frivilligheden og vores sociale aktiviteter, hør om Røde Kors-indsamlingen

7. oktober og kom med forslag til, hvordan vi gør Røde Kors' nye frivillighus til hele Danmarks frivillighus. Tilmelding til alle arrangementer skal ske til Stella Regina Hansen, srhan@ rodekors.dk Ved tilmelding skal du skrive navn og afdeling. Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du også meget gerne sende afbud til Stella. Tilmeldingsfrist er en uge før mødets afholdelse. For eventuelle spørgsmål kan du kontakte din regionale konsulent eller Trine Schaldemose på trsch@ rodekors.dk eller tlf. 3138 9043.

Onsdag den 26. september Nordjylland Medborgerhusets Foredragssal Rendsburggade 2 9000 Aalborg Michael Jervild, tlf. 2243 1257 Torsdag den 27. september Midtjylland Hotel Scandic Udgaardsvej 2 8600 Silkeborg Karin Daugaard Hansen, tlf. 2276 9151 Torsdag den 4. oktober Sjælland Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø. Henrik Guhle, tlf. 2060 1255

Vi har ingen unge besøgsvenner, da grænsen for at melde sig som frivillig er 18 år, og unge i den alder er ofte allerede flyttet herfra. Jeg synes, det kunne være spændende at sætte aldersgrænsen ned til 16 år. Vi har for eksempel en ældre blind dame, der gerne vil have lokalavisen læst højt. Det kunne en 16-årig sagtens gøre. Det absolut vigtigste ved at være besøgsven er kemien og ikke alderen. Aktivitetsleder Bodil Hillingsøe – Sydthy

Det er positivt, at unge vil yde et stykke frivilligt arbejde. Men jeg oplever også, at de ældre ofte ikke ønsker en ung besøgsven. Og at de unge ofte flytter for at studere. Hvad er jeres erfaringer? Aktivitetsleder Karin Persson Hillerød

POrtrÆt | kaJ sØrensen

”døden må ikke være et tabu” kaj sørensen er en af røde kors’ få mandlige vågekoner. Han tror, at flere mænd ville melde sig til tjenesten, hvis de vidste, at de kan gøre en forskel for folk, der ellers ville dø alene. — Heidi Pedersen Foto: Tomas Bertelsen —

En vågekone behøver ikke partout være en kvinde. Det kan lige så godt være en mand, selvom der kun findes et fåtal af dem. Som for eksempel Kaj Sørensen fra Helsinge i Nordsjælland, der har været vågekone i et års tid. Han så gerne, at flere mænd meldte sig for at hjælpe døende med at få en værdig død. ”Mænd kan jo gøre det lige så godt som kvinder, det handler bare om at have den rigtige indstilling og være i besiddelse af medmenneskelighed. Hvis mændene vidste, at de kunne gøre en forskel for dem, der er døende, så tror jeg, flere ville melde sig,” siger han. Sammen med sin kone Gudrun våger han på kommunens plejehjem og i private hjem, når plejepersonalet vurderer, at en person nærmer sig døden. En vagt varer fire timer og foregår typisk om natten, hvor bemandingen er lav. Kaj meldte sig som vågekone efter at have set en annonce i avisen. ”Vågetjenesten har et fantastisk slogan, som hedder: ”Alt for mange dør alene!” Sådan behøver det ikke være. Det virker, som om at systemet halvvejs har givet op på grund af besparelser, nedskæringer og stress og jag,” siger Kaj Sørensen, der derfor har meldt sig som frivillig. Døden – et tabu? Når Kaj våger, er det sjældent, at den døende er ved fuld bevidsthed. Men det betyder ikke, at vedkommende ikke registrerer, at han er i rummet. Tværtimod fornemmer han, at den døende falder til ro ved hans tilstedeværelse. ”Jeg kan mærke, at de slapper af, og de rækker ud efter min hånd. Det er på deres vilkår, så jeg holder den

altid, så de kan slippe min hånd. Hvis jeg efter et stykke tid selv trækker hånden til mig, så oplever jeg ofte, at de ”fisker” efter den igen. Mange af dem er jo bange for det uvisse. Og selvom de gerne vil dø, tør mange ikke give slip. Derfor siger jeg sommetider: ”Giv bare slip, jeg er her, bare lad ske.” Han har gjort sig mange tanker om døden. Bl.a. da han som blot tiårig mistede sin mor. Dengang vidste han ikke rigtig, hvad det var. Ingen snakkede om det, og selvom alle vidste, at Kajs mor var død, var det tabu at tale om det. ”Man lukkede bare øjnene for det. Dengang troede man, at man skånede børn ved ikke at tale om døden. Derfor gik jeg bare alene med det. Det gjorde, at jeg fik en interesse for, hvad der egentlig sker, når livet slutter. Jeg vil gerne være med til at aftabuisere døden.” Nærvær og ro Moderens dødsfald er ikke det eneste i Kajs familie. For 10 år siden døde svigerdatteren Maibritt på 32 år af brystkræft. Kaj er stadig berørt af tabet, men det har også været medvirkende til, at han er afklaret med døden. ”Jeg ved, at der er et liv efter døden. Der er noget, som er større end mig.” At Kaj er afklaret gør også, at han har nemt ved at skabe nærvær og ro, når han våger. Også i de mere muntre tilfælde. ”Jeg var ude ved en ældre dame, der gerne ville høre tyske schlager-hits. ”Kan du ikke skrue lidt op?” sagde hun. Og så hørte vi Hansi Hinterseer på fuld volumen.” De tilfælde, hvor der er pårørende til stede, oplever Kaj en overvældende taknemmelighed. ”Det giver en tryghed for dem, at vi er der. Jeg synes, det er sørgeligt, hvis de pårørende inderst inde tænker: ”Så dø dog, så vi kan få fred”. Det må være en kedelig afslutning. Og det tidspunkt kan man jo nemt nå, hvis man er kørt ud i tovene efter lang tids sygdom. I de tilfælde er det specielt godt at have vågetjenesten”.

“Hvis jeg efter et stykke tid selv trækker hånden til mig, så oplever jeg ofte, at de ”fisker” efter den igen. Og selvom de gerne vil dø, tør mange ikke give slip. derfor siger jeg sommetider: ”giv bare slip, jeg er her, bare lad ske”.” – Kaj Sørensen –

en hånd at holde i Vågetjenesten er den hurtigst voksende af Røde Kors’ aktiviteter. De frivillige er oftest kvinder i alderen 51-81 år, som har erfaring med døende mennesker fra deres tidligere arbejde som for eksempel sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Der findes 8-10 mænd i Røde Kors, som er vågekoner. Som vågekone deltager man ikke i fysisk pleje af den døende, men tilbyder udelukkende selskab og en hånd at holde i. Vågetjenesten har eksisteret siden 2005 med opstart på Bornholm. Kilde: Statusrapport fra Vågetjenesten 2011.

Har du nOget, du viL Have OP PÅ OPsLagstavLen? Har du en solstråleoplevelse, et godt tip eller noget, der vil kunne bringe smil på læben hos alle andre frivillige i Røde Kors, så send det til opslagstavlen. Send din tekst og et vedhæftet foto til Lotte Winther på lowin@rodekors.dk eller et brev til Røde Kors, att. Lotte Winther, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.

feJring af r e fire JuBiLÆ i nÆstved

en L v a t s g OPsLa aard g e l l a K Anne

istorie

sh En solskin

års jubilæum bilæum den ing fejrer 20 el d af e d ar ldt 20-års ju V ho r ha g in hos Varde arde afdel ed en buffet Røde Kors V m t re ke ar ersonale en blev m Butikkens p 23. juni. Dag gsbutikken. ru b en g ersoner. Det l p ti deltog 73 er Hotel, nabo d og t, re var invite med påhæng . ag d var en god j og at sortere tø artede med st g ru trævlet b v en le g b -salgbare Røde Kors nd. Det ikke la sk øde Kors R Ty . l ti ud sendte det n hos Gertr te va ri p i e hjemm ni 1992. Pga. ej den 18. ju op til tæpper ev nd La e tr flyttede man de på Ves vej, senere Butik starte el ss ro D an lejede m lev købt af 12-14, der b pladsmangel ej rv re m Tø l sidst ti til Ribevej, og 6. 18. april 200 en d afdelingen hilsen Med venlig ist kv Jan Lund

od, hvor kræmmerb en e ib N rs o plejer Røde K mangle. Vi val. Her har tænkes at e t Nibe Festi n n ar e unge. sn ku d e er n af d Nu er aldeltager ed mange iv m st fe så g m o r so rer, e. Tale vi sælger va vi er synlig de Kors. mmens Rø meget, men o d så g n e U en l tj ti ikke at medlemmer sikkert nye æves til Rekrutterer nder os forg ve en H å. p d Dorthe ænge tøj Kors. En gla ativ til at h e d st ø et R r p le ru g an vi ikke til Pand Vi står og m andrup. Vil Jeg ringer stativ hos P ger i Nibe. e in n n lå et å rr m fo e n et par illig. , at jeg ger hjælper friv kan lige tro ilje. Frivillig lv ve svarer. Jeg er tt par giner. Lu også låne et

Kirsten Gelu

ni en somholdt den 2. ju Besøgstjenesten søgsmodtagere søgsvenner, be merfest for be boller og var 55 til kaffe, og nørklere. Vi sang nogle t lokale, hvor vi lagkage i et leje akken gik bankospil, og sn sange, spillede jrede vi, at eftermiddag fe lystigt. Samme gsven i 30 år, har været besø Gerda Winkler ard i 15 år år, Anne Kallega Kirsten Gelu i 25 s i 10 år. og Linda Stenhu m får overrakt rda Winkler, so Billedet viser Ge Lohmann. søgsleder Rita en buket af be n Med venlig hilse n an hm Rita Lo

Birgit Sæh

STORT TAK til Rø de kors-butikken i Nykøbing Sj. hv købte et bælte og or jeg en bluse. Det var besøge den butik. en stor fornøjelse Tø at sentabelt, så man jet var hængt og lagt meget pr ævirkelig havde ly st til at gå rund kigge. t og Jeg fik fortalt da men, jeg er nørk ler i Roskilde, m har bare ikke alti en vi d så meget stof, så der er nok ti "stofnarkomaner". l 3 Vi (tak for det), men får meget fra butikken i Roskild e kan godt bruge m ken tilbød mig no ere. Damen i buti kget af det, de ha vde i Røde kors-h (et meget dejlig uset t hus), men hun skulle først hjem en nøgle. Vi afta efter lte at mødes lidt senere. Jeg kørt damen efter stof em fer. Det viste sig hun er teamlede ed butikken, og hend r af es mand står for nørklerne. Jeg drog af med 2 st bluser, kjoler, pose ore sække, så der er til bukser , rm sige endnu engang .m. Glad var jeg og vil derfor ge rne STORT TAK til Ny købing Sj. Venlig hilsen Bente Johnsen Roskilde Mail bente.johnse n@yahoo.dk

5års jubilæum Tak for et både seriøst og festligt månedsmøde den 30. maj. Det var en helt særlig dag, nemlig 5-års dagen for oprettelsen af patientstøtteordningen på Køge Sygehus. Det blev fejret med kaffe, frugt og kage, og deltagerne hyggede sig rigtig godt med hinanden. Patientstøttegruppen, som i dag består af 22 stabile frivillige, er alle meget engagerede og interesserede i det frivillige sociale arbejde. Vi deler gerne ud af vores oplevelser og erfaringer, og det giver et godt sammenhold i vores vigtige opgaver i patientstøttegruppen. Alle ser frem til mange nye aktiviteter i det kommende år. Aktivitetsleder Birthe Hjuler

M BiLÆu u J s r 35-Å ede vi g Har n i L Det fejr e r. å d i hele f m u a af kaffe jubilæ arden rvering r 35 års e a s h d n e n e m ge , rd

en da iA i butikk ftermid elingen n in om e ent hus ors-afd u b K q å e e på gade d n d e n ø d a R . maj m g gik u r gik m o 15 e ffee d n a e rn k r, d e e k ge pig derjys i vindu tirsdag n n r u ø e s ll l to e ti d r mo tort t op Der va og fik s levende i dække dagen. sig som havde v nnequin a e n d e m e m n r ll e o e s ti ft a dam r bl.a. de uds gter. Om ar andre lle 35 å ken i llige dra og et p Kors i a e e rn d t i butik e ø i forske R ig re i p æ d v ik e r g a m tig fin mer h g igen været e en rig utiksda bord, o nd har d b a v a re rm h o i v fo V ores en af ster. er. g blom bifald. V jælp, og og kund lomer o førsteh ip i d r t gæster tø k k e a d rr e re v e o instru s s gge tere e fik be ange in 20 år. D rigtig m d e m n afte dag og

frivillignyt

Styrelsen

Flere frivillige på plejehjem “De er meget modige, unge og entusiastiske, hvilket er imponerende. De betjener ambu lancerne, uddanner folk i førstehjælp og arbejder også på klinikker som sygeplejersker.”

Frivillige er efterhånden blevet en fast bestanddel af de danske plejehjem og bliver brugt langt mere systematisk end for blot få år siden. I Københavns Kommune har 31 af kommunes i alt 43 plejehjem tilknyttet frivillige, og målet er, at alle plejehjem skal have hjælp af en kreds inden 2015, skriver Kristeligt Dagblad. FOA er ikke begejstret for tendensen. De har set flere eksempler på, at man fyrer fastansatte for derefter at erstatte dem med frivillig arbejdskraft. Både Røde Kors og Ældre Sagen afviser, at frivillige overtager bestemte opgaver bestilt af kommunen.

– Arne Vågen, katastrofechef i Røde Kors, om de frivilliges arbejde i Syrien –

De færreste forbinder asylansøgere med frivilligt arbejde. Men et nyt projekt, VSIprojektet (Volunteering for Social Inclusion) introducerer indvandrere og flygtninge for frivilligtanken. For eksempel har nogle hjulpet til på Roskilde Festivalen, mens andre er blevet frivillige i en floorball-klub i Holbæk. Formålet med projektet er, at flygtningene får mulighed for at træde ud af rollen som asylansøgere. VSI-projektet er støttet af EU og er et samarbejdsprojekt med Britisk Røde Kors.

Nemmere end før

Cirkus-debut til flygtninge Den 27. juli fik 70 flygtninge fra blandt andet Afghanistan, Syrien og Eritrea en stor oplevelse, da de for første gang i deres liv kom i cirkus. Det var Røde Kors’ frivillige i Tønder Kommune, som stod bag invitationen. Cirkus Benneweis havde sat billetprisen ned, så det var muligt at invitere alle ind til forestillingen.

Vi er i gang i hele landet Hen over sommeren har mange Røde Korsfrivillige brugt tiden på ferielejre, og frem til den 7. oktober fylder Røde Kors Indsamlingen meget i alle afdelinger. Men i løbet af foråret er der også sat en masse nye aktiviteter i gang rundt om i landet. Der er etableret og taget initiativ til ikke mindre end 31 nye sociale aktiviteter. Af nye skud på stammen kan nævnes:

Asylansøgere springer ud som frivillige Rasmus Seebach på ferielejr Det er sjovt at være på ferielejr, men det blev endnu sjovere for børnene ved Halsted på Lolland, da de blev overrasket af sangstjernen Rasmus Seebach, som gav nogle af sine største hits. 1200 børn har deltaget i 18 Røde Korsferielejre i år.

OPSLAGSTAVLEN

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

"Vi bruger hovedsageligt Kontakt til at registrere medlemmer og frivillige i afdelingen. Landskontoret har indført ændringer, som har forbedret systemet på mange måder. Den største forbedring er afgjort den, at afdelingerne nu selv kan registrere nye medlemmer og frivillige. Layoutet er blevet pænere og mere overskueligt – det er blevet nemmere at finde de relevante knapper, man skal trykke på. Nyt er det også, at kassereren kan tjekke medlemmernes kontingentbetalinger og selv føre regnskabet i afdelingen. Man sparer en masse arbejde, og systemet er nemmere end før. Bent Pettersson, formand i Rødovre, om ændringerne i medlemssystemet Kontakt.

• 14 afdelinger har fulgt op på anbefalingen om at bruge julehjælpen som døråbner til en mere kontinuerlig familieindsats. • Start af familienetværk er også i fuld gang i Nakskov med planlægning af aktiviteter, samarbejdspartnere mv. Her har man også netop startet en vågetjeneste. • Nr. Djurs afdeling er også i fuld gang med at starte en ny vågetjeneste sammen med Glesborg Plejecenter. Som eksempel på et lidt anderledes initiativ kan Skive afdeling nævnes. De har taget initiativ til en utraditionel aktivitet specielt for mænd. 4-5 mandlige frivillige i møbelbutikken er blevet alene og har aldrig prøvet at lave mad selv. Afdelingens formand har lånt skolekøkkenet på sin gamle skole, og her underviser han sammen med en frivillig disse 4-5 ”køkkenhandicappede” i at lave de retter, konen lavede til dem. Hvis

det bliver en succes, vil afdelingen udbyde det som en regulær aktivitet. Og så kan vi virkelig tale om frivillighjælper-frivillig bl.a. i kommunekredsen i Mariager Fjord. Alle aktiviteter i kommunekredsen dækker hele kommunen. Det betyder, at Mariager afdeling driver vågetjeneste i hele kommunen. Hobro afdeling driver offerrådgivning og førstehjælp i hele kommunen. Og Hobro afdeling har opstillet container, som de tømmer og afleverer til butikken i Hadsund. Det viser netop, hvad vi kan, når vi løfter i flok – og vi ser det også mange andre steder end i Mariager Fjord. Det er skønt at se så megen aktivitet i foreningen. Styrelsen har, som vi tidligere

“Vi åbner hele tiden nye butikker. Bare i begyndelsen af juli har vi fået ansøgninger til tre nye butikker.” – Susanne Larsen, præsident –

har fortalt, opdelt landet mellem os, så vi alle har ansvar for et område og kan følge med i, hvad der sker, og ikke mindst kan give vores støtte der, hvor der er behov. Vores erfaringer siden nytår siger os, at der er drøn på nye aktiviteter, og at der alle steder er fokus på, hvordan vi kan arbejde sammen og hjælpe hinanden. Det er dejligt at se, at vi virkelig er Danmarks største frivillige sociale forening.

Præsident Susanne Larsen sular@rodekors.dk

VIDSTE DU, AT..? Ballerup afdeling har fuld gang i integrationsaktiviteterne med udflugter, arrangementer og sommerlejr for mere end 75 familier.

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

genBrug sOCiaLt

GENBrUG

• De ﬂ este ﬁ nder ideen god og vil gerne afholde sæsonskiftesalg igen til efteråret Anbefalinger til efteråret Vi anbefaler at bruge de indhøstede erfaringer ved efterårets sæsonskiftesalg. For at opnå et godt resultat er det særligt vigtigt, at der både annonceres i lokalavisen op til starten – og at der sættes plakater op på butiksruden og i butikken. Prøv også gerne at få en lille artikel i lokalavisen. Vi foreslår ugerne 35, 36 eller 37 (slut august – midt september) til efterårets sæsonskiftesalg.

Sæsonskiftesalg

Inge Svensson fra Ulstrup: ”Jeg kan fortælle, at kunderne var meget begejstrede for det. En af vores frivillige fortalte, at de solgte ret store mængder. Et par gange så meget, at kunderne fik sorte sække til at bære tøjet hjem i. Vi brugte de runde klæbemærker med 50 % rabat, men ikke dem med 75 %. Det syntes vi var lige rigeligt med rabat. Vi brugte også egne hjemmefabrikerede skilte. Salget lå på ca. 600 kr. pr. dag i gennemsnit i de 14 dage. Jeg tror da, at de frivillige også syntes, at det var hyggeligt”. Lenea Petersen fra Brøndby Strand: ”Vi har haft sæsonskiftesalg i butikken i Brøndby Strand Centret. Vi startede med at hænge plakater op i vinduet, som gjorde opmærksom på, hvornår det blev afholdt. Vores erfaring blev, at det vil vi nok ikke

Frivillige Lotte Reinbeck og Kirsten Levin fra Røde Kors-butikken på Østerbro deltog i forårets sæsonskiftesalg med Hovedstadens øvrige butikker. Overalt i landet blev der høstet forskellige erfaringer, som kan bruges til efterårets sæsonskiftesalg.

gøre igen, for det gav ikke mere omsætning. Til gengæld kom der dobbelt så meget godt tøj ud af butikken til halv pris. Og der kom ikke nye kunder til”. Sonja Hjort fra Rønne: ”Det er en super god ide, som vi hilser meget velkommen. Vi kom af med meget tøj, som vi ellers ville returnere til centeret, så det gav gode penge i vores butik. Vi annoncerede og brugte de plakater, som vi havde fået tilsendt fra landskontoret. Der var kun positive reaktioner fra mine frivillige damer. Jeg har ikke det præcise tal på ekstra indtjening, men mit skøn er, at vi solgte for 5.000 kroner ekstra. Vi afholdt

FOTO: CHARLOTTE VILSTRUP GRAND

1. juni startede Claus H. Nielsen som centerleder i Horsens og aﬂøser Jan Olesen, der går på efterløn. Claus glæder sig til at servicere butikkerne fra Danmarks ﬂotteste genbrugscenter.

sæsonskiftesalget over 3 dage og gav 50 % i rabat, og det gør vi igen til efteråret”. På baggrund af flere interviews efter forårets sæsonskiftesalg, kan vi sammenfatte erfaringerne som følger: • Langt hovedparten af butikkerne har givet 50 % rabat og vurderer, at det er tilstrækkeligt • De bedste resultater både i forhold til antal kunder og omsætning er opnået ved at annoncere i lokalavisen og bruge plakaterne fra landskontoret • Sæsonskiftesalget bør kun afholdes i en uge

Butiksmanualen, afsnit 1.2 (indkøb), side 8: Den røde fleecevest er udsolgt og udgår af sortimentet.

FOTOGRAF: CONNIE FRICKE JENSEN

I foråret 2012 blev de første mange sæsonskiftesalg afholdt i Røde Kors-butikkerne. Vi har efterfølgende talt med en række butikker, og der er opnået mange forskellige erfaringer rundt om i landet. En næsten enslydende melding er, at uanset størrelsen på salget i ugens løb, så har både kunderne og de frivillige haft en anderledes travl og spændende uge end normalt. Her følger tre aktivitetslederes bud på, hvordan det er gået med sæsonskiftesalget i deres Røde Kors Butik:

kendetegner Røde Kors, når det kommer til indsamling af midler til hjælpearbejdet. Butiks- og handelsmønstre ændres, og vi følger med. Også ude i sommerlandet.

Lukkeloven lukker … næsten. Fra den 1. oktober 2012 ophæves reglerne om lukketider helt. Eneste krav er, at butikker skal holde lukket på alle helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag 24. december. Derudover skal kasseapparatet lukkes klokken 15.00 nytårsaftensdag 31. december. Ellers bliver det nu tilladt at holde åbent i alle døgnets 24 timer, alle ugens dage, året rundt.

Røde Kors i ferielandet Når solen skinner, er der måske ikke så mange kunder i butikken, men hvor er de så? Ude i det danske ferieland! Det har de opdaget i Hirtshals afdeling, hvor de i år for første gang har åbnet en Røde Kors sæsonbutik i feriebyen Tversted. ”Vi har lejet os ind i et perfekt lokale i seks måneder, hvor vi holder åbnet syv dage om ugen”, fortæller Hartvig Weber-Hansen, der leder butikken sammen med sin hustru Hanne. ”Ud over tøj og duge, lagner og håndklæder som folk mangler i deres sommerhuse, så har vi nips og bøger, som vi sælger i stor stil til turisterne. De norske cykelturister mellem Hirtshals og Skagen, der mangler en kasket eller et par shorts, stopper alle forbi her hos os”, siger Hartvig, som er spændt på at få gjort omsætningen op, når sæsonen slutter. ”De lokale har taget godt imod os og glædes over den flotte butik i byen, og vi får hjælp til at dække de mange vagter fra kollegerne i Hirtshals”. Initiativet er et godt eksempel på den iderigdom, der

Nye muligheder og udfordringer Det giver både nye muligheder men også nye udfordringer for Røde Kors-butikkerne. Mulighederne er, at vi kan få ekstra omsætning i de samme lokaler med de samme omkostninger ved at holde længere åbent – på de rigtige tidspunkter. Det kan være forskelligt fra by til by og fra område til område. Der er god grund til at undersøge, hvordan de nærmeste forretninger har tænkt sig at udnytte de nye muligheder. Ud fra denne undersøgelse kan I eventuelt vedtage at forlænge Røde Kors-butikkens åbningstider i en forsøgsperiode på f.eks. 2-3 måneder. Herefter kan I drøfte, om det er den rigtige udvidelse, I har foretaget, eller der skal justeres på åbningstiderne. Udfordringen er at finde frivillige, som kan dække vagterne på de nye forlængede åbningstider.

mennesker, som stadig er på arbejdsmarkedet, eller studerende, som har mulighed for at give lidt af deres tid om aftenen eller i weekenden. Ved at søge målrettet efter denne type frivillige til at dække de udvidede, "skæve" åbningstider, vil I langt hen ad vejen kunne fylde hullerne i en ny vagtplan. Det bliver nyt for os alle sammen, men det er værd at prøve. Vi tror, at denne mulighed kan give os både ekstra omsætning og nye frivillige til butikkerne.

Bliv inspireret på regionale temadage Frivillige i Røde Kors-butikkerne danner i disse år flere og flere netværk rundt i landet på tværs af by- og kommunegrænser. Mange har fået mod på samarbejdet og ser klare fordele i erfaringsudveksling og inspiration fra frivillige i andre butikker. Styrelsen understøtter dette netværksarbejde, så i år vil vi afholde et antal regionale temadage for alle butiksfrivillige – med netop fokus på ideudveksling og gensidig inspiration. Møderne vil byde på både oplæg, øvelser og erfaringsudveksling mellem deltagerne, og der vil være ideudveksling og inspiration, som man kan tage med sig hjem og bruge i egen butik. Så glæd dig til gode genbrugssnakke og inspirerende samvær med frivillige fra andre Røde Kors-butikker. Invitationer til temadagene vil blive sendt til alle butikker. Datoer samt information kan også findes på frivilligportalen på www.rodekors.dk/frivillig. Kig under kurser og genbrug.

Fleksible frivillige En mulighed er at opfordre en ny slags frivillige til at blive en del af butikken. F.eks.

“Ja, vi tager imod dankort.” – lyder det fra flere og flere Røde Kors-butikker landet over

PRISMÆRKE I NYT DESIGN De små prismærker (manual afsnit 1.2, side 4) har fået nyt design. I den forbindelse bliver de nu trykt enkeltvis og leveres i kasser med små bundter i stedet for ruller, hvor man skal rive mærkaten af. Det er lettere og giver tilmed en besparelse.

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

”Ja, vi tager imod dankort” Sådan lyder det i rigtig mange Røde Kors-butikker, som med ekspresfart har taget dankortbetaling til sig. I maj 2011 var der 85 butikker, der tog imod dankort, men nu er der mere end 120 butikker, hvor kunderne kan betale med dankort. Og i analysen, som blev gennemført i foråret 2012, svarede 47 butikker, at de har planlagt at indføre dankortterminal i løbet af 2012. Herefter vil det være 3 ud af 4 Røde Kors-butikker, der yder kunderne den service.

Impulskøb øger omsætningen Der har været en vis tvivl blandt mange frivillige, om det nu kunne betale sig, og om det var til at lære at betjene sådan et apparat. ”Vores kunder er jo vant til at have kontanter med, for de ved jo, at vi ikke tager imod dankort”, lød det ofte. Virkeligheden er bare, at meget af det, vi sælger i butikkerne, er ikke planlagte køb men resultatet af en pludselig indskydelse, når kunden finder en herlig bluse, et par sjove sko eller en hat, de bare må eje. Så rækker den medbragte kontantsum ofte ikke, og mange springer i målet, når de skal ud af butikken igen for at hæve

Test gav gode erfaringer Det er systematisk testet i flere butikker, hvor der var uenighed blandt frivillige om, hvor mange der reelt kom tilbage med flere kontanter. Metoden var et simpelt regnskab, hvor der blev slået en streg på et stykke papir, hver gang en kunde sagde: ”Jeg kommer tilbage om lidt”, og en overstregning hvis det blev virkelighed. Det kom bag på flere, at butikkerne i rigtig mange tilfælde gik glip af et salg, og så blev beslutningen om at indføre dankortterminal hurtigt truffet. Og heldigvis er frygten for, at vores frivillige ikke kan lære ny teknologi også gjort grundig til skamme. Efter en god instruktion og lidt sidemandsoplæring så tryller stort set alle, uanset alder, med apparatet. Spring ud i det Med disse gode erfaringer og en viden om, at unge mennesker, som er blandt vores bedste kunder, sjældent har større kontantbeløb på sig, så lyder anbefalingen til dem, der fortsat tvivler: Spring ud i det! Kontakt butikskonsulenterne, Mette eller Klaus, og få hjælp til at få dankortbetaling op at køre i din butik.

Ny centerleder 1. juni startede Claus H. Nielsen som centerleder i Horsens. Claus er 42 år, har mange års erfaring som leder i fødevareindustrien og glæder sig til samarbejdet med Røde Kors-butikkerne rundt om i landet.

Gladsaxe Kirke har i mange år været mødested for nørklegruppen i Gladsaxe – og Tove Ottesen har stået i spidsen for gruppen, så længe nogen kan huske. ”Det har været en god tid, men nu vil jeg trække mig lidt tilbage og overlade roret til yngre kræfter. Ingen er uundværlig, så i al den tid, jeg har været nørkleleder, har jeg altid sørget for at have en, som kunne overtage, hvis uheldet var ude”. Det har det heldigvis ikke været, og det bliver da også et glidende generationsskifte, for Tove fortsætter heldigvis som nørkler. Birthe Nielsen ny nørkleleder At valget faldt på Birthe, var ikke helt tilfældigt. ”Birthe har været med i gruppen et par år, hun er meget dygtig til håndarbejde, og så har hun en baggrund med frivilligt arbejde fra en anden organisation. At hun tilmed er udadvendt og smilende, det gør jo kun tingene meget bedre”, fortæller Tove Ottesen. Torsdagsgruppen Der var en særlig udfordring, synes Tove, idet hun ud over at være leder af nørklegruppen også har været frivillig rådgiver i torsdagsgruppen, siden den startede. Hun spurgte Birthe, om hun også kunne tænke sig at overtage vagterne, og det sagde Birthe ”ja tak” til. Så når torsdagstelefonen starter op efter sommerpausen, vil Birthe fra tid til anden sidde vagt ved telefonen og rådgive om opskrifter, brug af materialer og meget mere. ”Jeg glæder mig meget til at tale med mine frivillige kollegaer rundt om i landet, og jeg vil gøre

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 2260 0201 meben@rodekors.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 2089 4369 klhan@rodekors.dk

BiLLeder fra tversted Se flere billeder fra Røde Korsbutikken i Tversted på www.facebook.com/roedekorsbutik

FOTOGRAF: PRIVAT FOTO

FOTOGRAF: HARTVIG WEBER-HANSEN

I sommerlandet kommer turisterne ofte i vores butikker for at supplere med noget, de lige står og mangler. Særligt bøger er i høj kurs – som her i Røde Kors-butikken i Tversted.

Det perfekte generationsskifte

Jan Olesen på efterløn Jan Olesen har valgt at gå på efterløn. Jan startede i Røde Kors i december 2003 og har været med til at bygge centeret i Horsens op fra bunden og gøre det til den strømlinede ”fabrik”, som det er i dag. Centeret, som også har en filial i Køge, har mange aktiviteter, bl.a. tømmes ca. 400 containere, der indsamles og sorteres tøj, der leveres og afhentes tøj til butikkerne, der pakkes og lagres nødhjælpstøj – og det sendes ud i verden. Og så huser centeret også Røde Kors’ webbutik, hvor der nu er frivillige tilknyttet til præsentation og fotografering af varerne. Vi takker Jan for mange års godt samarbejde og ønsker ham en god tilværelse som efterlønner.

NØrKlEr

Birthe Nielsen, ny nørkleleder i Gladsaxe, glæder sig over at have overtaget roret fra Tove Ottesen, der med rettidig omhu har sørget for at finde sin aﬂøser – både som leder for nørklegruppen og som frivillig rådgiver i torsdagsgruppen.

mit bedste for at yde en god rådgivning”, siger Birthe.

Svendborg i gamle dage Hvert år i august holdes ”Gl. Torvedag”, hvor hele Svendborg bymidte bliver omdannet til skueplads fra 1890 med udklædte mennesker, boder og underholdning. Frivillige Asta Fjord fortæller: ”I årets løb bliver alt, hvad der ligner ”gamle dage” lagt til side f.eks. lyseduge og tøj, der kan give en illusion om en svunden tid. Vi pynter vinduerne i Røde Kors-butikken i gammel stil og har en bod udenfor, hvor vi sælger de sjoveste ting. Astas personlige bidrag er forklæder, som hun syr af gamle, slidte

EN BID AF GAMLE DAGE Svendborg danner hver sommer ramme om ”Gl. Torvedag”. Røde Kors-butikken får en ekstra indtægt, bl.a. fordi Asta Fjord syr forklæder, som sælges på markedet.

hørlærredslagner og pudevår. ”Jeg laver omkring 50 hvert år, og de bliver solgt til priser på 50–100 kr.” Der er altid ekstra indtjening i de uger, hvor vi er nostalgiske, og alle synes det er sjovt”, slutter Asta Fjord.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk

nØrkLetØJ tiL tadsJikistan I midten af maj blev der sendt en container af sted med nørkleog genbrugstøj til Tadsjikistan. Helt nøjagtigt 790 baller med babytøj, pige- og drengetøj samt varmt tøj, i alt 8.080 kg nørkletøj og 207 baller med i alt 2.224 kg genbrugstøj. Der bliver glæde i det fattige land.

FOTOGRAF: CONNIE FRICKE JENSEN

Omsætningen stiger med dankort ”Det har god effekt på omsætningen”, lyder det enstemmigt fra de butikker, der har dankortterminal. Der har været op mod 20 % omsætningsfremgang i enkelte butikker, og så er både opstartsomkostningerne og de løbende driftsudgifter dækket fint ind.

kontanter i en nærliggende bank eller i en større forretning.

nØrkLer

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

fØrsteHJÆLP

FØrStEHJÆlP

andre, er vigtigt for mig. I Røde Kors går overskuddet fra førstehjælpskurserne til gode formål og ender ikke blot hos en aktionær. Det gør mig stolt,” slutter Ian.

Førstehjælp i OBS-udsendelserne

Flere uddannelsesforløb Der er yderligere to uddannelsesforløb i 2012: et i august og et i november.

Danmarks Radio henvendte sig i maj måned til Røde Kors og bad os producere nogle korte film om førstehjælp. Det var en fantastisk mulighed for Røde Kors for at formidle et par gode råd om førstehjælp og samtidig opfordre danskerne til at gennemføre et førstehjælpskursus.

Hvorfor blive førstehjælpsinstruktør? På forårets instruktøruddannelse er der uddannet 14 nye førstehjælpsinstruktører. Flertallet, helt nøjagtig 11, kommer fra en af landets fag- og erhvervsskoler, hvor de underviser på en erhvervsuddannelse. De resterende tre nyuddannede er knyttet til en Røde Kors-afdeling. Ian Holm i Næstved afdeling er en af dem.

FOTOGRAF: PRIVAT

Ian Holm vil gerne være med til at gøre en forskel for Røde Kors. Ian er nyuddannet førstehjælpsinstruktør og tilknyttet Næstved afdeling.

I august og et par måneder frem kan du i OBS-udsendelserne på DR1 få gode førstehjælpsråd, bl.a. ved en forstuvning som her. TV-spotsene er produceret af Røde Kors. Når kampagnen er slut, er der mulighed for at bruge spotsene i den lokale markedsføring.

Ian Holm vil gøre en forskel Ian havde allerede solide færdigheder i førstehjælp, inden han besluttede sig for at ansøge om at blive instruktør i Røde Kors. Ian er nemlig uddannet paramediciner, og han traf valget om at blive instruktør for netop at kunne dele ud af sine erfaringer fra jobbet som paramediciner. Ian fortæller: ”Det giver mig mulighed for at undervise i noget, jeg synes er spændende. Jeg kan skabe opmærksomhed omkring små ting, der skaber sikkerhed i hverdagen, og hjælpe til med, at flere tør hjælpe ved ulykker. På den måde er jeg med til at gøre en forskel”.

Forskellighed en fordel I Næstved afdeling er der fire førstehjælpsinstruktører, alle med forskellig baggrund, erfaringer og kompetencer. ”Vi har respekt for hinanden og det, vi kan hver især. Det giver et godt og spændende hold. Der er let adgang til vores materialer, vores fantomer er i orden, og vi har en god gejst omkring vores kursusaktivitet”, beretter Ian. Røde Kors – ingen tilfældighed At det lige blev Røde Kors, Ian valgte at undervise for, var ikke nogen tilfældighed. ”Det at være en del af en international organisation, hvis formål er at hjælpe

VIDSTE DU AT … Ca. 20.000 unge tager knallertkørekort, og ca. 60.000 tager kørekort til personbil hvert år.

FOTOGRAF: ISABEL LILIA MORALES BONDY

Tre film til rådighed Både manuskriptet og optagelserne til de små film er produceret internt i Røde Kors, og frivillige statister har velvilligt stillet op til optagelserne. I alt er der produceret tre film fra situationer i dagligdagen, hvor der er brug for førstehjælp. Filmene vil blive vist i DR’s OBS-udsendelser fra uge 32 og et par måneder frem. I denne periode vil de også ligge på hjemmesiden: www. rodekors.dk/førstehjælpsråd. Når kampagnen er slut, tilretter vi filmene, så de frit kan bruges af afdelingerne, f.eks. ved deltagelse på messer, i biografens lokale reklameblok eller lignende.

Mangler afdelingen en ny instruktør? Inden beslutning om at få uddannet en førstehjælpsinstruktør er der nogle overvejelser, der er værd at gøre i afdelingen: • Hvordan organiseres førstehjælpsaktiviteten i afdelingen? Hvem skal instruktøren sparre med om opgaverne? Kan der med fordel samarbejdes med andre afdelinger? • Hvordan skabes en klar og tydelig forventningsafstemning? Hvilke behov har afdelingen, og hvilke opgaver forventes instruktøren at varetage? • Hvordan fastholdes instruktørerne? Hvad motiverer instruktører til at fortsætte? Kan afdelingen tilbyde opfølgningssamtaler? Hvordan får instruktører feedback på opgaverne? Næste uddannelser Næste hold instruktører uddannes i november. Deadline for indstillinger er den 21. september. På www.rødekors.dk/ førstehjælp kan du læse mere om krav og muligheder. Du er velkommen til at kontakte sundhedsfaglig rådgiver Ann Hiort Maltesen tlf. 3525 9384, anhio@rodekors. dk for yderligere afklaring.

Temadage i førstehjælp Indimellem kan man som underviser opleve at ”brænde lidt ud”, fordi man mangler inspiration og trænger til at få ny energi ind i undervisningen. Hvis du er førstehjælpsinstruktør i Røde Kors, kan du på denne dag få ny og spændende inspiration til din undervisning. Der tages udgangspunkt i cooperative learning, som kan give dig nogle værktøjer til at gøre dine kursister aktive. Der vil også være et fagligt oplæg om alarmcentralen og om tilknytning af sundhedsfagligt personale. Datoer og tidspunkter Temadagene afholdes i København den 29. september, Fredericia den 13. september og Aalborg den 3. november. Alle dage kl. 10.00-16.00.

Årsmøde for førstehjælp Årsmøderne er med Røde Kors i forandring lagt ind under styrelsens ansvarsområde for at sikre en tæt kobling til de strategiske indsatser i Røde Kors og en bedre vidensdeling mellem styrelsen og frivillige. På årsmødet ser vi på året, der er gået, og på de opgaver og udfordringer, der ligger foran os i 2013. Det går rigtig godt Førstehjælpsaktiviteten er i rivende udvikling. Førstehjælpen er blevet en kerneaktivitet, som alle afdelinger skal forholde sig til, og ydermere en kommerciel aktivitet, der ved godt købmandskab tjener penge til afdelingernes sociale arbejde. I dag samarbejder en række afdelinger i netværk om aktiviteten, og flere steder har

“Vi har respekt for hinanden og det, vi hver især kan. det giver et spændende hold.” — Ian Holm, næstved afdeling —

det bidraget til en mere dynamisk og aktiv kursusvirksomhed. På årsmødet samles op på de gode erfaringer, vi har opnået i 2012, så vi fremadrettet kan målrette indsatsen om det, der virker bedst. Spændende indslag om Utøya Vi arbejder også på at få besøg af vores norske kollegaer, som vil fortælle om Norsk Røde Kors' indsats ved massakren på Utøya. Tid og sted for årsmødet Mødet, som er for alle aktivitetsledere for førstehjælp, afholdes den 10. november på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6 i Horsens. En række andre aktiviteter løber af stablen samtidig, så det skulle være muligt at arrangere samkørsel med andre frivillige fra afdelingen. Tilmeldingsfristen er 23. september på kursus@rodekors.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inge Skaarup Andersen, inand@rodekors. dk. Vi ser frem til en udbytterig dag.

Gavekort til førstehjælpskursus Vi udbyder igen gavekort til førstehjælpskurser, pt. til et syvtimers trafikrelateret kursus. Gavekortet kan købes via Røde Kors’ webshop eller via Gavekort.dk.

Teamleder Jutta Helles Tlf.: 3525 9378 juhel@rodekors.dk Kursuskoordinator annette villumsen Tlf.: 3525 9376 anvil@rodekors.dk

aktivitetsLederkursus afholdes 15.-16. september. Kontakt Inge S. Andersen, inand@rodekors.dk og hør, om der er ledige pladser.

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

SAMArIttEr

INDSAMlING Røde Kors samler ind til Vestafrika

r-siden saMaritte udgÅr MMer i dette nu

Røde Kors samler ind til familier ramt af sult og tørke i Vestafrika. Mere end 18 millioner mennesker er truet af fødevaremangel i Mali, Niger, Mauretanien, Burkina Faso, Chad og Senegal. Tørke og insektangreb har ødelagt høsten, og op mod en million børn lider af akut underernæring. Vi kan hjælpe de berørte familier med mad og medicin, så de kan klare sig indtil næste høst. I juli og august kørte vi tv-annoncer for kampagnen. TV2 Charlie har stillet gratis annonceplads til rådighed. Læs mere om situationen i Vestafrika, og følg kampagnen på rødekors.dk/sahel.

Røde Kors samler ind til familier ramt af sult og tørke i Vestafrika. Ti måneder gamle Salamou er akut underernæret. I marts døde hendes bror af sult.

Fokus på donationer via arv Hvert år modtager Røde Kors donationer fra personer, der som deres sidste vilje har ønsket, at Røde Kors skulle arve dem. Store som små donationer. Lige fra 500 kr. til mange millioner. Donationerne sikrer os, at vi også i fremtiden kan hjælpe mennesker i nød. Mange mennesker kender ikke til de muligheder, der findes, når man opretter et testamente. Og mange tror desuden, at det er både dyrt og besværligt. Derfor sætter vi fokus på arv og testamente i løbet af efteråret. I en ny folder, på vores hjemmeside og via informationsmøder håber vi på at kunne nå endnu flere mennesker med budskabet om, at man kan betænke

vidste du, at ...? Når du melder dig som indsamler til Røde Kors indsamlingen den 7. oktober, får du 50 % rabat på deltagelse i kampagnen "Arbejdspladsen motionerer" i uge 38-40. Læs mere på www.arbejdspladsenmotionerer.dk

Røde Kors i sit testamente. Find yderligere information på Frivilligportalen og på RødeKors.dk. Her kan du også rekvirere den nye folder om arv og testamente. Vil du vide mere om arv og testamente, kan du kontakte Mette Pind Jørum på 3525 9214.

Når Røde Kors ringer ... Vi ringer løbende til vores medlemmer og bidragydere. Formålet er at sikre endnu større økonomisk opbakning til Røde Kors' arbejde. Alene sidste år betød telefonkampagnerne mere end fem mio. kr. ekstra til hjælpearbejdet. Derfor er det en fast del af kontakten til bidragyderne. Vi samarbejder med et bureau, som har

specialiseret sig i at ringe for organisationer som Røde Kors. Vi klæder naturligvis de ansatte så grundigt som muligt på til opgaven. Hvis I bliver ringet op, så håber vi, at I tager godt imod personen, som arbejder med at skaffe flere midler til vores arbejde. Skulle I have spørgsmål eller kommentarer, kan I kontakte Kirsten Poulsen på 3525 9305.

Fundraisingchef Birgitte Marie Mabeck Tlf.: 3525 9307 bimab@rodekors.dk

“Jeg er kommet her i dag, fordi jeg har hørt, der er mad til børnene.” — Mariama bor i niger og er mødt op på en sundhedsklinik for underernærede børn. Hendes datter Salamou vejer kun tre kilo, men burde veje ti kilo i forhold til sin alder. —

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

sOCiaLt

SOCIAlt

Så kan Røde Kors tilbyde: • Et frivilligt job, hvor du bruger og udvikler din viden og kompetencer • Indblik i Røde Kors’ vidtfavnende sociale arbejde i Danmark • Netværks- og sparringsmulighed for underviserkorpset

Sommerlejre hjælper socialt udsatte børnefamilier Igen i år har knap 150 Røde Kors-frivillige skabt ferieoplevelser for udsatte familier: I alt 14 familielejre har allerede været afholdt, til stor glæde for 800-900 børn, unge og voksne. Den sidste lejr er endnu ikke slut, men når den er, har der været afholdt lejre så godt som over hele landet. Og lejrene gør en stor forskel, det mærker de frivillige, som er med, tydeligt: ”Jeg har ikke mødt én familie, som ikke gerne vil med på lejren igen. Og ser man på billeder fra lejren, er det glade børn og forældre, der får et afbræk i dagligdagen. Vi behøver ikke en stor undersøgelse for at konstatere effekten,” siger Karin Mørdrup, som er frivillig i Lyngby-Taarbæk afdelings Kvindenetværk. Ferien står ikke alene Det særlige ved Røde Kors' ferieaktiviteter er, at de ikke står alene: De indgår som en del af den frivillige indsats for og med udsatte familier, som en lang række Røde Kors-afdelinger har året rundt. Eksempelvis i Familienetværket, Integrationsarbejdet og Kvindenetværket. Har I lyst til at høre mere, og er I måske interesserede i at starte jeres egen lejr eller Familienetværk? Kontakt udviklingskonsulent Ziga Friberg for info om Familienetværk på telefon: 3115 2721 eller e-mail: zifri@

Mail til udviklingskonsulent Lisbeth OttEbbesen på: liott@rodekors.dk senest den 21. september 2012 om dine kompetencer og din motivation.

Indlæg

Hen over sommeren har 800-900 børn, unge og voksne rundt i landet fået et afbræk i dagligdagen på dette års Røde Kors sommer- og familielejre. Ca. 150 Røde Kors-frivillige har til stor glæde for alle gjort det muligt. Tusind tak!

rodekors.dk eller Line Thaudahl på telefon 5357 8552 eller e-mail: litha@rodekors.dk for info om familielejre.

Vil du være en del af Røde Kors’ nye frivillige underviserkorps? Er du voksenunderviser, lærer, psykolog, sygeplejerske eller socialrådgiver, og vil du gerne bruge dine kompetencer på frivilligt arbejde i Røde Kors? Så har vi muligheden for dig nu – nemlig som underviser i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte. Alle frivillige i vågetjenesten bliver tilbudt undervisning i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte; derfor søger vi et frivil-

Noget af det dejlige ved at være frivillig er netop, at man som frivillig ikke er tvunget af økonomiske eller andre forpligtende omstændigheder, men man gør det, alene fordi man har lyst.

ligt korps af undervisere fordelt over hele landet. Der er udviklet undervisermanualer og materialer, som du som underviser tager udgangspunkt i. Har du lyst og mulighed for at: • Undervise frivillige ca. 1-2 aftner om måneden • Deltage i træningsdage for undervisere d. 3. og 11. november, i København og Horsens • Deltage i opfølgningsseminarer for undervisere • Anvende bl.a. PowerPoint samt deltagerinvolverende øvelser i undervisningen

vidste du, at ...? Håndbogen til besøgstjenesten "omsorg med omtanke" er nu udkommet i en ny og forbedret udgave. Den er produceret som en håndbog til besøgsvenner, og vi kalder den nu for "en ven i livet". Bestil den på frivillig.drk.dk via netbutikken.

Kære Røde Kors Jeg har en kæmpe tak til Røde Kors hvor min gamle far gennem 3 år har haft de mest skønne folk som besøgsvenner. Min far døde i sidste måned, 2 dage før hans 91 års fødselsdag. Næsten totalt blind. Kunne lige skimte meget lidt. Hans liv som ellers havde været så fyldt med tv-sport og film og nyheder, var nu kun en talebåndsmaskine hvor han hørte bøger. Ellers sad han bare i sin sofa. Og dagene var lange – meget lange og meget ensomme. Jeg – hans datter bor i Brøndby, og det er noget af en rejse til Ålsgårde hvor han boede. Det tog mig 6 timer i transport, så det var ikke så tit jeg kunne besøge ham. Og på plejehjem i Brøndby ville han ikke. Han havde gennem 5 år haft besøg af en dame via ældresagen og det var guld værd – selvom han da ikke skulle have en besøgsven – hvorfor skulle han dog det? – Det var der jo ingen grund til. Men Agnes kom lige ind ad døren og var der hver uge i mange år. Hjalp hvor hun kunne – kørte til fodterapeut og hjalp med indkøb. Men

en dag blev Agnes selv syg og kunne ikke magte det så meget mere. Røde Kors kom på banen, og der kom de skønneste mennesker, Patricia og Torben – hver eneste søndag gennem 2 år. Helt fantastisk med positive fortællinger fra rejser og deres liv. De hyggede om min far og snakkede, og de fortalte ham at de følte han var en del af deres familie. Hold da op – tænk at der findes folk der hver eneste uge stiller sig til rådighed for andre mennesker. Det var guld værd. For et år siden flyttede Torben og Patricia fra Helsingør og de kontaktede Røde Kors for at der skulle komme en ny besøgsven. Det blev Lene – en kær kvinde som gerne købte kartofler, kogte og skrællede til min far – det var jo umuligt for ham. Eller syede elastikker i havehynderne – eller kontrollerede indkøb og priser – eller snakkede gamle dage og sjove oplevelser. Måske kørte de en lille tur i hendes bil, selvom det ikke var let at få ham derud i bilen. Jeg vil gerne takke Røde Kors for det kæmpe arbejde de gør for at få det til at fungere med besøgsvenner. Det er guld værd – det betyder så meget for folk der er ensomme, at vide der kommer et menneske en gang om ugen. Jeg er jer meget taknemmelige, og har været så glad for alle de besøg min far har fået. Det var så godt for mig at vide at når jeg ikke lige var i nærheden – selvom vi havde daglig telefonisk kontakt hver dag, så vidste jeg der var nogle kære folk som støttede op omkring ham. Tusind tak! Venlig hilsen, Marianne Holleufer, Brøndby

“sang og musik kan være med til at lindre en svær situation for en stund.” — Bente, patientstøtte på Bornholms Hospital —

Fakta om ensomhed i Danmark • Ensomhed blandt ældre er ofte forbundet med tab af ægtefælle • Fem procent af de 77-82-årige føler sig ofte ensomme, mens det gælder for fire procent af de 67-72-årige • 40.000 ældre over 65 år føler sig ensomme, mens 100.000 føler sig ensomme en gang imellem • Kvinder er generelt bedre til at fastholde sociale netværk end mænd Kilder: videncenter på Ældreområdet, ensomme gamles værn, Mary Fonden, Socialministeriet

Ny pulje "En glad dag" til socialt udsatte Mange gavmilde donorer gør det nu muligt, at Røde Kors-afdelinger kan tilbyde en glad dag for socialt udsatte børn, unge og forældre. Hent ansøgningsskema og puljebeskrivelse på frivillig.drk.dk under værktøjskassen, fundraising, og send det ind til landskontoret til Lya Moestrup på lymoe@ rodekors.dk og få hurtigt svar. Max. 10.000 kr. pr. bevilling Vi håber denne ny pulje vil give mange glade og tiltrængte oplevelser for vores udsatte deltagere.

Konsulent i sygehusbesøgstjenesten/koordinator for sociale aktiviteter Malene Borberg Sarwar Tlf.: 3525 9387 mabor@rodekors.dk

Vi hører gerne fra dig, hvis du har en historie, som du har lyst til at dele, så send materialet til mabor@rodekors.dk. Vi forbeholder os ret til at redigere og forkorte.

KURsER OktOBer, nOveMBer Og deCeMBer 2012

nyHeder Og vigtige BegivenHeder

KUrSEr

ASyl Sensational Asyl Bold … I de danske asylcentre tilbydes der mange gode aktiviteter i samarbejde med private organisationer, foreningslivet og frivillige. I år samarbejder vi bl.a. med Sensational Football, som står bag et projekt, der har til formål at skabe kvinde-fodboldhold på landets asylcentre og deltage i turneringer. Drivkraften bag fodboldturneringen Sensational Football, Majken Gilmartin, går sammen med Roskilde Festivalen og Hummel om et nyt projekt “Sensational Asyl Bold”, som laver fodbold træning med kvinderne på danske asylcentre. “Jeg har sammen med en masse andre skønne mennesker de sidste ni år lavet fodboldstævner for kvinder, der ikke har rørt ved en fodbold på den seriøse måde før. I år sætter vi fokus på temaet ’asyl’ og vil lave fodboldtræning med kvinderne på de danske asylcentre.”

Hvad er målet for projektet? Målet er at skabe de sejeste ’asylkvindefodboldhold’ på landets asylcentre og på Roskilde Festivalen. Vi har nu de sidste måneder trænet fodbold med kvinderne på tre asylcentre og fået en fornemmelse af asylcentrene, kvinderne, vilkårene og forholdene. Det har været en helt suveræn oplevelse og klart også overraskende, hvor mange skønne kvinder der findes rundt om på asylcentrene.”

tiLMeLding Frivilligportalen www.rodekors. dk/frivillig, se under ”Kurser” E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383

kursusOversigten 2012

Billede fra første træning i asylcenter Jelling. Maiken Gilmartin fra Sensational Football fortæller: ’Første træning i Jelling var en dag i fodboldens og musikkens tegn. Vi hyggede os med kvinderne, lavede en slagsang for deres hold og spiste lidt lækkert mad sammen. Skøn dag. Nu er holdet på 15 kvinder.’

Hvordan har det første møde været? “Det har været nogle forventningsfulde måneder, men hvor har vi haft nogle forrygende oplevelser! Ikke kun med fodbold. Vi har været i svømmehallen og spiller volley, vi har været på stadion og se pokalfinale, vi har set modeshow hos Hummel og spist middag sammen. Men vigtigst af alt – kvinderne forstår, hvad jeg snakker om, når jeg smider bolde på banen, de griber muligheden for at få nyt sammenhold, nye kompetencer og chancen for at komme i form.”

Kvinderne fra asylcenter Kongelunden, som er et af ﬂere fodboldhold for kvinder i Røde Kors asylcentre, træner seje driblinger, skyder på mål og deltager i turneringer sammen med Sensational Football.

Det næste år … Sensational Football fortæller til slut: "Vi håber, at vi det næste år kan skabe skønne fodboldhold. At vi fortsat kan opbygge kvindefodboldhold i landets asylcentre, og at kvinderne altid vil hoppe med ind på fodboldholdet lige meget hvor end de opholder sig i landet. Vi håber at fortælle, at dygtige kvindelige fodboldspillere gerne vil give deres kærlighed og erfaring med fodbold videre." Projektchef anne Sander Tlf.: 35 279 191 asa@redcross.dk

vidste du, at..? 20 nye frivillige involveres nu i eftersøgningstjenesten i Røde Kors. Amira Ajanovic fortæller, at der har været stor interesse om opgaven, og mange har meldt sig som frivillige. Iblandt de nye frivillige, har flere med erfaring og uddannelse i rådgivning og interviewteknik, – emner som også kommer til at indgå i introduktionsforløbet i dette efterår.

– er tilgængelig on-line på Frivilligportalen (www.rodekors.dk/frivillig). Du kan downloade den nyest-opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papirudgave hos Marianne Nyland på kursus@ rodekors.dk.

Brug friviLLigPOrtaLen Der er ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen. Her kan du også tilmelde dig online.

skriv tiL BLadet Har du en god historie fra en temaaften/ kursus/foredrag, modtager vi gerne indlæg. Og har du ideer eller ønsker til kurser, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra dig.

Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen tlf.: 3525 9339 jojen@rodekors.dk Kursuskoordinator Marianne nyland Kristensen tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk

Bliv frivillig underviser i vågetjenesten Alle frivillige i vågetjenesten skal tilbydes undervisning i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte – og derfor søger vi et frivilligt korps af undervisere fordelt over hele landet. Læs mere under ”Socialt” i bladet.

”Medmenneskelighed i praksis” – et kursus for frivillige i familie-rettede aktiviteter Arbejdet med socialt udsatte familier er både sjovt og givende, men kan også være udfordrende. Derfor er der udviklet et målrettet kursus til aktivitetsgrupper i integrationsarbejdet, Qnet og familienetværket. Kurset bliver afholdt lokalt af dygtige frivillige undervisere. Ønsker du et kursus tilrettelagt i din aktivitetsgruppe, kontakt: Integration: Line Thaudahl Jakobson: litha@rodekors.dk Qnet: Anne Karen Ursø: ankar@rodekors.dk Familienetværk: Christina Rasmussen: chras@rodekors.dk

og kan downloades på centrets hjemmeside www.frivillighed.dk. Her kan du også tilmelde dig kurserne. Der har været åbent for tilmeldinger siden 20. august kl. 10, så skynd dig – der er rift om pladserne. Ønsker du at modtage kataloget, så skriv til kursussekretær Mie Brink Hansen på mail: mbh@frivillighed.dk – husk at oplyse navn, adresse og organisation og antal eksemplarer, du ønsker at få tilsendt. OBS: Hvis du allerede har skrevet til Mie, behøver du ikke gøre det igen, da du automatisk får tilsendt det nye katalog. Førstehjælp

Vedligeholdelse Målgruppen er instruktører, der er uddannet eller har deltaget i et opfølgningskursus for 5 år siden. Kurset skal gennemføres hvert 5. år (obligatorisk). Instruktøren har selv ansvar for, at instruktørbeviset er gyldigt. Der gives ikke dispensation. Tid: 24. november Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 28. september

Temadag for instruktører Du vil herefter blive kontaktet af en underviser i dit område, så I kan aftale det konkrete undervisningsforløb. Kurset er gratis, bortset fra udgifter til underviserens kørselsrefusion samt forplejning til deltagerne.

Nyt katalog: Gratis kurser ved Center for frivilligt socialt arbejde Har du brug for inspiration i dit arbejde som frivillig, kan du komme på kursus gennem ”Center for frivilligt socialt arbejde”. Aktiviteterne er gratis for frivillige på det sociale eller sundhedsmæssige område. Man skal dog selv betale for transport til og fra kursusstedet. Det nye kursuskatalog er udkommet i august

Få ny og spændende inspiration til din førstehjælpsundervisning. Der tages udgangspunkt i ”cooperative learning”, som giver dig værktøjer til at gøre dine kursister aktive. Du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre instruktører. Der vil også være et fagligt oplæg om, hvordan alarmcentralen arbejder og guider ved alarmopkald. Tid: 3. november Sted: Nordjyske Arena, Aalborg Tilmeldingsfrist: 5. oktober

KURsER OktOBer, nOveMBer Og deCeMBer 2012

Årsmødet er aktivitetsledernes årlige samlingspunkt. På mødet diskuteres førstehjælpsaktivitetens udvikling, strategi og organisatoriske muligheder. Vi ser på året, der gik, året der kommer, samt de udfordringer, som aktivitetslederne oplever rundt omkring. Tid: 10. november Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 27. september Samaritter

Region Midtjylland Tid: 12. september Sted: Viborg Golf Hotel Tilmeldingsfrist: 31. august Region Syddanmark Tid: 29. september Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 3. september Region Sjælland Tid: 9. oktober Sted: Frederik d. 2., Slagelse Tilmeldingsfrist: 8. september

Årsmøde Årsmødet er aktivitetsledernes årlige samlingspunkt ud over de regionale møder. Det nøjagtige program følger senere. Fokus er skiftet fra ”Røde Kors i forandring” til ”Røde Kors i bevægelse”, samt de udfordringer, som aktivitetslederne oplever rundt omkring. Tid: 10. november Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 27. september Genbrug

Regionale temadage Som led i styrelsens udviklingsplan for genbrug i Røde Kors, afholdes regionale temadage i efteråret 2012. Læs mere under ”Genbrug” i dette nummer af Frivillig eller på Frivilligportalen, under Kurser/Genbrug.

Region Hovedstaden Tid: 11. oktober Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 11. september Integration

Temaaften Er du frivillig og arbejder med integration? Og vil du gerne vide mere om, hvilke regler, pligter og rettigheder, der gælder for vores nye medborgere – dem, du arbejder med i det daglige? Vi har inviteret en medarbejder fra Udlændingestyrelsen til at komme og give en introduktion til de mest relevante love på området. Det lyder måske tørt, men det er yderst relevant og efterspurgt viden, og du vil blive klædt på til bedre at kunne hjælpe de nyankomne i jeres kommune. Endelig vil der være god mad og tid til erfaringsudveksling.

Temadagen samler ledere regionalt til gensidig erfaringsudveksling, udstilling af nørkleprodukter samt information fra landskontoret om, hvad der er sket i nørkleprogrammet ”siden sidst”. I kan tilmelde jer to deltagere fra hver afdeling. Region Nordjylland Tid: 11. september Sted: Hjallerup Kulturhus Tilmeldingsfrist: 3. september

Tid: 27.-28. oktober Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 20. september

Årsmøde Få ny inspiration til dit frivillige arbejde og mød kollegaer fra sociale aktiviteter i hele landet. Årsmødet samler hvert år cirka 150 aktivitetsledere. Programmet indeholder fælles oplæg med debat, erfaringsudveksling og møder for de enkelte aktiviteter. I år er der et særligt aktuelt emne på mødet, nemlig et blik ind i, hvordan Røde Kors i Norge håndterede deres støtte i forbindelse med den tragiske hændelse på Utøya. I aktiviteterne vil vi se på, hvordan vi kan bidrage, hvis en lignende katastrofe skulle ske i Danmark.

Tid: 23. oktober Sted: Scandic, Århus Tilmeldingsfrist: 23. september Sociale aktiviteter

Kursus for nye aktivitetsledelser Kurset er en introduktion for nye ledelser i besøgstjenesten, Qnet, vågetjenesten, familienetværk, sygehusbesøgstjeneste og integrationsaktiviteter. På kurset kommer vi omkring opgaver og udfordringer, som du vil møde som leder: Hvad er min rolle som aktivitetsleder? Hvordan hver-

Årsmøder er aktivitetsledernes årlige samlingspunkt. Som noget nyt i år er styrelsen med til at planlægge og afholde årsmøderne, så der er direkte forbindelse mellem det, styrelsen har fokus på, og det, der tales om i aktiviteterne. (Billedet er fra et årsmøde i 2010).

Skoletjenesten

Årsmøde

Mødet er for dig, der er aktivitetsleder eller er med i en aktivitetsledelse for en social aktivitet.

Dagen er målrettet frivillige, der arbejder inden for skoleområdet. Kom og hør om årstemaet for 2013, få ny viden og inspiration og sparring fra de øvrige skolefrivillige.

Tid: 10. november Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 27. september

Qnet

Lokale webredaktører

Temadag for aktivitetsledere

Nørklere

Temadage for nørkleledere

ver vi nye frivillige? Hvem kan jeg spørge, når jeg bliver i tvivl? Hvilke opgaver skal vores frivillige varetage? Der er også afsat tid til, at du kan danne netværk på tværs og fordybe dig i spørgsmål om netop din aktivitet.

FOTOGRAF: TOMAS BERTELSEN

Årsmøde

kurser

Få ny viden og inspiration: Vi sætter fokus på et aktuelt emne, som har med vores arbejde med voldsudsatte kvinder at gøre. Der bliver afsat tid til også at udveksle erfaringer med andre aktivitetsledere. Tid: 11. november Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 27. september

Kursus i webkommunikation og Synkron Har du en lokal hjemmeside, der trænger til at blive opdateret? Eller går du med overvejelser om at lave en Facebook-side til din lokalafdeling? Så er dette kursus noget for dig. På kurset får du en introduktion til god webkommunikation og billedredigering, oplæring i programmet Synkron, som vi bruger til de lokale hjemmesider samt en introduktion til Facebook og hjælp til at oprette en side til din lokalafdeling. Der er tale om et værkstedskursus, hvor

du selv kommer til at arbejde med din lokalafdelings hjemmeside eller Facebookside. Tid: 11. november kl. 10-16 Sted: Scandic Bygholm, Horsens Tilmeldingsfrist: 27. september Bestyrelser og aktivitetsledere

Leder i Røde Kors

Kurset er et tilbud til dig, der arbejder med ledelse af frivillige i Røde Kors. Måske er du nyt bestyrelsesmedlem, aktivitetsleder for en ny aktivitet, en rutineret leder, der har behov for nye inputs – kort sagt, kurset er for alle, der kunne tænke sig at blive klogere på ledelse af frivillige i Røde Kors. Underviserne bestræber sig på at veksle imellem oplæg og drøftelser. Der vil blive tid til at udveksle erfaringer og gode ideer med andre frivillige fra andre dele af landet. Tid: 24.-25. november Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 19. oktober

Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

Ringer, når folk er syge

FOTO: Jacob Nielsen

Ingrid Hansen er den type leder, de fleste ville ønske, de havde. I ca. 10 år har hun været butiksleder for Røde Kors-butikken i Nyborg, hvor hun arbejder 40-50 timer om ugen. Hun handler ind, prismærker tøj, gør rent, pynter op, pudser vinduer og arrangerer julefrokoster. Hun er altid til rådighed, hvis de andre har brug for at få fat i hende. Men vigtigst af alt engagerer hun sig i de andre ansatte. ”Hvis nogen er syge, går hun selv hen og afløser og kontakter os for at høre, hvordan vi har det. Hun er interesseret i os alle sammen, og det betyder utroligt meget for os. Når man er syg og langt nede, hjælper det, at der er nogen, som tænker på en. Og det kan vi være helt sikre på, at Ingrid altid gør. Hun er kort sagt fantastisk,” siger Jonna Hansen, der har indstillet Ingrid til buketten.

Ingrid gik også forrest i arbejdet for at gøre den nye butik klar til åbningen 1. august. Op til åbningen gik seks hårde uger med malere og elektrikere. Her arbejdede hun næsten hver dag. Mandag til søndag – fra morgen til aften. Derfor syntes alle frivillige i butikken, at Ingrid fortjente en buket.

BUKETTEN Kender du en, der ligesom Ingrid fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin indsats? Send dit forslag til buketten@rodekors.dk