frivillig_05_11

Page 1

frivillig

Tema: Røde Kors opruster Vi udvider det sociale arbejde.

Benzinpenge? Hvem betaler, når du skal køre for at hjælpe?

Inspiration: Højskole gav luft til lattermusklerne.

RØDE KORS 05/2011

Heidi startede et værested

“Jeg føler mig høj, når jeg kommer hjem.”


2

“Ofte kan frivillige gøre noget, der er bedre, end det offentlige kan.”

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Ulrik Norup Jørgensen (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Emil Rottbøll, Julie Lorenzen, Lone Roesgaard, Lotte Winther, Helle Bjerre Østergaard (layout).

Jeg tror på, at det gør samfundet bedre, at vi er en del af et fællesskab og føler solidaritet over for hinanden. Ofte kan frivillige gøre noget, der er bedre, end det offentlige kan. Det er for eksempel svært at være besøgsven, hvis man skal have betaling for det. Og nogle sårbare grupper er bare nemmere at nå, hvis man ikke kommer som en offentlig myndighed, der er nødt til at skrive en journal og en indberetning.

Forsidefoto: Poul Madsen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 17.000 ISSN-nummer: 1904-2353

Men det kan være svært at komme i gang med nye sociale aktiviteter. Her skal vi blive meget bedre til at hjælpe hinanden – og til at være åbne over for nye frivillige, der kommer med en god idé. For inspiration kan jo komme mange steder fra. Man kan gå analytisk til værks og lave en undersøgelse af de lokale behov. Man kan kontakte kommunen og spørge, hvor de ser, skoen trykker. Man kan få idéer fra andre afdelinger. Eller idéerne kan komme udefra – som vi ser i dette blad med eksemplet fra Silkeborg.

Frivillig udkommer 5 gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gen­gives, dog med angivelse af kilde. Meninger fremsat i Frivillig er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 18. oktober 2011.

Hvordan vi kan blive bedre til at arbejde sammen, er et af temaerne på repræsentantskabsmødet den 5. og 6. november 2011. Her skal vi blandt andet stemme om styrelsens forslag til 'Røde Kors i forandring'. Og jeg glæder mig til, at vi her sammen lægger grundstenene til fremtidens Røde Kors, hvor vi skal stå på to stærke ben – det internationale nødhjælps- og udviklingsarbejde og det nationale sociale arbejde.

Meddelelser vedrørende adresse­ændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

Indlæg til Frivilligbladet: skriv til redaktionen@rodekors.dk Deadline til Frivillig nr. 01 er 22. januar 2012

Præsident Susanne Larsen


3

INDHOLD

6

4 Landet rundt Hvad er der sket siden sidst? 6 Tema: om nye sociale aktiviteter 12 Værktøjskassen Se, hvordan vi når at give julehjælp 14 Ordet er frit

16

Test din nabo Hvilken aktivitet i Røde Kors vil interessere din nabo, som endnu ikke er frivillig? Det kan I sammen finde ud af snart, for i løbet af vinteren går vi i luften med en test på vores hjemmeside. Testen vil foreslå relevante frivilligaktiviteter ud fra, hvad I ellers interesserer jer for. Hold øje med www.RødeKors.dk/ blivfrivillig.

12

15 Debat Skal vi betale benzinen? 16 Portrættet: Irene Jespersen hjælper indvandrerkvinder med at holde masken 18 Opslagstavlen 20 Kort nyt Gå på opdagelse i nyt fra den frivillige verden 21 Aktiviteter 21 Styrelsen 22 Genbrug 25 Nørkler 26 Førstehjælp 28 Samaritter 29 Kommunikation 30 Social 32 Asyl 33 Kurser Bagsiden Buketten

Årets første julekalender: Hvis vi skal nå at give julehjælp til de mest udsatte, skal vi i gang tidligt.


4

Landet rundt

aalborg Nibe Byrådsmedlem i praktik Byrådsmedlem Felix Henriksen (F) var i praktik i en Røde Kors’ butikker og børneklubber den 27. september. Idéen var, at han skulle få indsigt i det frivillige arbejde i praksis og opleve livsglæden hos de daglige brugere. Samtidig bidrog de frivillige med deres idéer til det frivillige arbejde i Aalborg Kommune og gav Felix Henriksen en indsigt i de frivilliges dagligdag.

viborg

hadsund

herning

kolding

Butik hjalp elever til et 12-tal En dag i maj besøgte tre piger fra 8. klasse Røde Kors–butikken i Nibe i forbindelse med et skoleprojekt om menneskehandel. Butiksleder Jonna Emilie Laursen fandt en gine til dem og tøj, der signalerede prostitution. Hun fandt materiale om det arbejde, Røde Kors gør for at modvirke menneskehandel. Pigerne henviste til Røde Kors i projektet og fik 12. Forældrene takkede, og der kom en historie i avisen.

Opbakning på Frivillighedens dag

Nye frivillige lærer os at kende

”Vi møder rigtig meget positiv opbakning for tiden,” lyder det fra formand i Herning Gerda Højgaard. I september var frivillige på plads på Herning Torv sammen med 34 andre frivillige organisationer, da Herning Kommune holdt Frivillighedens Dag. Afdelingen reklamerede for nørklerne og bisidder-tjenesten. Det lykkedes også at hverve indsamlere til Røde Kors-indsamlingen den 2. oktober.

Når man står hos sin besøgsven for første gang, er det rart at kunne svare på, hvad Røde Kors bygger på, og hvordan vi bruger vores penge. Derfor har kommunekredsen i Viborg bestemt sig for at holde kurser for alle nye frivillige og indsamlere. Afdelingerne i kredsen er overbeviste om, at det giver nye frivillige et tættere forhold til Røde Kors. Og så giver det Røde Kors bedre ambassadører.


5

Hvad sker der i din afdeling? Har du en historie til landet rundt, så send et par ord og et billede til Lotte Winther, mail: lowin@rodekors.dk senest den 22. januar. Billeder vedhæftes separat som billedfil.

Første butik åbner i Hadsund Omkring 50 mennesker fra fire afdelinger mødte op, da Hadsund åbnede sin første butik. Et særligt øjeblik, da det er afdelingens første aktivitet ud over landsindsamlingen. Butikken åbnede til ”Lång Avten”, som skulle være himmerlandsk for Open By Night. Nye frivillige blev instrueret i kasseapparat og dankortterminals funktioner, og formand Vibeke Samuelsen holdt tale. Og så var der tid til kagebord.

solrød-greve slagelse

Historisk hjælp til blinde 10 frivillige fra Røde Kors i Solrød-Greve tog opgaven som hjælpere, da Dansk Blindesamfund holdt 100-års fest i Greve Hallen for 220 deltagere. Røde Kors i Solrød-Greve blev valgt til opgaven, fordi afdelingen også hjalp til for 25 år siden. Denne gang blev planlægningen og det medmenneskelige job til som et tværgående samarbejde i afdelingen med folk fra samaritergruppen, bestyrelsen og genbrugsbutikken.

Mahamed fik 300 til at løbe for livet

Socialministeren rørt af unge mødres taler

24-årige dansk-somaliske Mahamed Yousuf fra Kolding fik på kort tid arrangeret et motionsløb til fordel for de hungersramte på Afrikas Horn. Cirka 300 mennesker brugte deres søndag på at løbe for Afrika sammen med Mahamed. Og det lykkedes at samle næsten 25.000 kroner ind. ”Jeg er vildt tilfreds,” sagde Mahamed efterfølgende. ”Det var dejligt at se så mange forskellige ansigter og farver, der støtter.”

Den nu tidligere socialminister Benedikte Kiær kneb en tåre, da hun var til 2-års fødselsdag hos aktivitetsgruppen for unge mødre i Slagelse. De unge mødre holdt taler for de frivillige, hvor de fortalte om, hvad deres engagement og hjælp betød for dem. ”De fortalte meget personlige ting, og vi sad alle med tårer i øjnene,” siger leder af aktiviteten Annie Toft.


6

TEMA Mange udsatte danskere får ikke den hjælp, de har brug for. Det vil Røde Kors rette op på med en målsætning om, at alle afdelinger får mindst fire sociale aktiviteter. Men hvordan finder vi dem, der har behov for hjælp i vores lokalområde? Og hvor finder vi de frivillige? Få inspiration her.


7

TEMA | FLERE SOCIALE AKTIVITETER

Lasse er en af de faste deltagere, når Vestergade­ banden mødes hver tors­ dag. Heidi har lavet pizza til i dag.

Hyggebanden i Vestergade Da Silkeborg Kommune skar ned på støtten til unge med særlige behov, skruede Røde Kors op for det frivillige arbejde. To unge studerende fik ideen til en klub, hvis eneste formål er hygge og social kontakt. De kalder sig Vestergadebanden. — Af Emil Rottbøll. Foto: Poul Madsen —

Rose knytter forsigtigt mikrofonen i hånden. På fjernsynet sætter Brødrene Olsen i gang med at synge ’Smuk som et stjerneskud’. ”I den varme nat/ fyldt med drømmen at/ lykken varer evigt.” Rose synger teksten på skærmen med svag stemme, næsten uhørligt. Bag fjernsynet står fotografen og knipser løs, og rundt omkring hende står de andre og kigger. Man kan godt mærke, at der er lidt pres på. Ovre fra bordet stemmer Kirsten pludselig i: ”Hun er bare min store kærlighed/ der bli’r større, der bli’r ved og ved.” Rose synger til nu og griner lettet. ”Skide godt,” råber en af de andre. Rose er 27 år og et af de faste medlemmer af Røde Kors-klubben ’Vestergadebanden’ i Silkeborg. Hun har indlæringsvanskeligheder og har det til fælles med de andre unge i Vestergadebanden, at de har boet på institutionen Bo/Skole/Job, der har rustet dem til at blive så selvhjulpne som muligt i hverdagen. For fem år siden blev hun færdiguddannet fra Bo/Skole/Job og flyttede ligesom de andre ind i sin egen lejlighed. Men hun har stadig brug for at mødes med de andre. Bare for at se nogen.

”Jeg har et socialt handicap,” fortæller Rose. ”Jeg tør ikke snakke med nogen, hvis ikke de spørger mig om noget først.” Fire dage om ugen arbejder hun som piccoline på et kontor. Hendes hovedopgaver er at lave morgenkaffe og dele post ud. Efter frokosttid har hun fri. ”Så der er en hel eftermiddag, hvor jeg bare går og duller derhjemme. Så skal der ske et eller andet,” siger hun. ’Vi er flødeskummet’ De seneste år har Silkeborg Kommune skåret ned på den støtte, de unge kan få derhjemme til at få deres hverdag til at fungere. Det hørte de to 27-årige psykologistuderende Heidi Reippurt og Rikke Heunicke tilfældigvis om fra regionalkonsulent Astrid Kristensen. Sammen fik de idéen til Vestergadebanden, der nu mødes hver torsdag. Vestergadebanden er den første sociale aktivitet, som Røde Kors i Silkeborg har for unge med problemer. Til at begynde med var Vestergadebanden ikke en del af afdelingen, men nu har formand Flemming Gehlert åbnet op for idéen og engagementet, der denne gang kom udefra. ”Det er de to unge piger, der har kørt

det. Men jeg har været der mange gange, og jeg har stor tiltro til det arbejde, de gør,” siger Flemming Gehlert. ”Det er gået op for mig, at de unge har nogle problemer, selv om man ikke lige kan se det. Jeg mener, Røde Kors i højere grad skal koncentrere sig om sociale problemer,” siger han. Mens Bo/Skole/Job helt konkret lærer de unge, hvordan man køber ind, laver mad og bor for sig selv, så handler Røde Kors-klubben alene om at hygge sig og skabe et socialt netværk. ”På en måde er det flødeskum på tilværelsen, men samtidig er det måske grundlaget for at få den til at hænge sammen,” siger Heidi. Bo/Skole/Job låner lokalerne ud til klubben og skaber kontakt til de unge. De frivillige finder Heidi og Rikke i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, der har god kontakt til de unge i byen, især på Silkeborg Gymnasium. Smittende glæde Bo/Skole/Job holder selv klub i de samme lokaler nogle af de andre aftner i ugen, men det gør en forskel, at det er frivillige unge, der står for det om torsdagen, mener Heidi. >>


8

Heidis råd: få frivillige med friske idéer • Gå målrettet efter studerende, der allerede beskæftiger sig med socialt arbejde. Det kunne være på seminariet, på sygeplejeskolen eller på socialrådgiveruddannelsen. • Lok med CV’et. Der er mange studerende, der gerne vil arbejde frivilligt, fordi de kan bruge det, når de søger job. • Hæng en plakat op med telefonnumre, som man kan rive af. Eller endnu bedre: Mød selv op, så de straks kan få svar på deres spørgsmål.

>>”Vi er her, fordi vi har lyst til det. Det tror jeg, giver en følelse af, at der er nogen, der vil én på en anden måde,” siger hun. De unge brugere har selv svært ved at forklare, hvad det er, der gør torsdag anderledes. ”Der er flest damer,” siger Alexander, 25, kækt og får hele bordet til at flække af grin. ”Nej, nej, det skal du ikke skrive,” siger han med et grin og vinker afværgende med hånden. ”Det er bare mere hyggeligt om torsdagen,” siger Stefan på 35 år. ”Det er også der, der kommer flest.” Latteren bølger konstant hen over bordet med pizzaer. Og nogle gange føles det, som om de ikke griner så meget af det, der bliver sagt, men mere bare af det at være sammen. ”Hver gang jeg kommer hjem herfra, så er jeg ’høj’ på en måde,” siger Heidi. ”Jeg har bare en god følelse. Ikke fordi jeg har gjort noget helt specielt, for det mener jeg egentlig ikke, jeg har. Jeg kan bare ikke lade være med at fortælle om alt det, der er sket, når jeg kommer hjem. Så kan der godt gå lidt tid, inden jeg falder i søvn.”

Rose kæmper forgæves om at vinde i ’Sing Stars’. ”Jeg har uheld både i kærlighed og spil,” siger hun.


9

TEMA | FLERE SOCIALE AKTIVITETER

“Sårbare i Danmark skal vide, at de kan søge mod Røde Kors-flaget for at få hjælp, ligesom folk gør i verdens brændpunkter.” Susanne Larsen, præsident for Røde Kors.

Nu styrker vi hjælpen til de udsatte danskere Nyt forslag lægger op til markant udvidelse af det frivillige sociale arbejde over hele Danmark. Samfundets svageste skal vide, at de kan få hjælp hos os i Røde Kors. ­­— Af Emil Rottbøll —

Røde Kors i Danmark er under forandring. På årets repræsentantskabsmøde 5.-6. november vil styrelsen fremlægge et forslag til en ny strategi for Røde Kors, der skal styrke det frivillige arbejde med de mest sårbare grupper herhjemme. Sårbare i Danmark skal vide, at de kan søge mod Røde Kors-flaget for at få hjælp, ligesom folk gør i verdens brændpunkter, siger Susanne Larsen, præsident for Røde Kors. ”Vi skal være kendt for, at vi også laver sociale aktiviteter i Danmark. Vi er meget kendt for vores katastrofearbejde og udviklingsarbejde i den tredje verden. Men vi er ikke særlig kendt for, at vi er Danmarks største frivillige organisation med 20.000 frivillige,” siger hun. Flere sårbare Helt konkret lægger det nye forslag op til, at alle afdelinger skal have mindst fire sociale aktiviteter. Næsten 60 pct. af Røde Kors-afdelingerne møder nemlig stigende fattigdom og flere danskere, der har brug for hjælp til at klare hverdagen.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af fattige danskere steget med 50 pct. siden 2001, så der nu er 333.000 fattige. De næste ti år vil behovet for frivillige blot stige, og derfor er det en helt nødvendig udvikling, som Røde Kors er i færd med, siger Knud Aarup, der er forfatter til bogen ’Frivillighedens Velfærdssamfund’ og socialdirektør i Randers Kommune. ”Røde Kors har taget handsken op og prøver at forny sig. Det kunne jeg godt tænke mig, at andre frivillige organisationer også gjorde,” siger Knud Aarup. Forslag til afstemning Forslaget om ’Røde Kors i forandring’ er til afstemning på dette års repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand 5.-6. november. Forslaget lægger op til en model, hvor vi kan forvente af hinanden, at alle afdelinger selv eller i samarbejde med naboafdelingen får: - Førstehjælp og samaritter - Røde Kors-butik

- Mindst fire sociale aktiviteter Derudover indeholder ’Røde Kors i forandring’ forslag til et nyt sæt fælles ledelsesværdier og en mere smidig struktur i organisationen.

social aktivitet En social aktivitet er en aktivitet, hvor vi gør noget for sårbare mennesker. Det kan være besøgstjeneste, vågetjeneste, sygehustjeneste, offerrådgivning, kvindenetværk, socialt arbejde for asylansøgere, integrationsprojekter, lektiecafé, værested eller støtte til udsatte børn til at få et fritidsliv. Det er meningen, at vi selv skal udvikle og sætte gang i de sociale aktiviteter med udgangspunkt i de behov, der er i vores lokalområde.


10

Sådan kommer jeres afdeling i gang Hvor får vi ideen til nye tiltag? Hvor finder vi de frivillige? Og hvordan finder vi dem, der har brug for hjælp? Fire afdelinger deler deres erfaringer.

Vorbasse: Inviter byen på gryderet Sammen med andre frivillige foreninger inviterede vi hele landsbyen på gryderet. Vi diskuterede, hvordan vi får ’Det gode liv i Vorbasse’. Der kom 125 mennesker. På den måde fandt vi ud af, at der er behov for en lektiecafé for byens unge og for noget samspisning for de ensomme ældre. Det arbejder vi så videre med nu. Vi har i den forbindelse søgt og fået 28.000 kr. af Socialministeriets pulje til ’Frivillighedsåret’. Jeremy Watts, formand for Røde Kors i Billund, tlf. 4035 4043.

Hillerød: Lav aktiviteter for børn Vi har oprettet en patientstøtteordning på børneafdelingen på Hillerød Hospital. De nye frivillige annoncerede vi efter i lokalaviserne. Normalt dukker der 10-12 stykker op, når vi holder informationsmøde, men nu kom der 46! Det tog røven på os. Så mange kunne børneafdelingen slet ikke håndtere. Nu har aktivitetslederen og børneafdelingen valgt de 15 bedste ud. De yngste er 21-22 år, og den ældste er 72 år. Bent Kauffmann, formand for Røde Kors i Hillerød, tlf. 4825 2511.

Køge: Mød unge frivillige, hvor de er Vi er i gang med at starte aktiviteten ”Fritidsvenner”, hvor vi følger udsatte børn i 8-12-års-alderen til noget i deres fritid. Vi samarbejder med Ungdommens Røde Kors og Køge Handelsgymnasium. Vi tager også fat i de store idrætsklubber, hvor mange i forvejen er frivillige. De unge er forsigtige med at binde sig til noget en gang om ugen. Derfor laver vi ikke længere forløb end tre måneder ad gangen. Claus Steen Petersen, bestyrelsesmedlem og aktivitetsleder i Røde Kors i Køge, tlf. 2940 4492.

Kolding: Brug engagerede lærere I samarbejde med Kolding Boldklub har vi givet ti udsatte børn i 4.-7.-klasse en friplads til klubbens værested. Kommunens socialrådgivere kunne ikke hjælpe med at finde børnene, fordi de havde travlt. Så kom jeg i tanke om en meget social lærer på den nærliggende skole. Han spurgte i 4.-klasserne. Nu har ti børn noget at lave efter skole. Birgit Sall, bestyrelsesmedlem i Røde Kors i Kolding, tlf. 2627 7573.


11

TEMA | FLERE SOCIALE AKTIVITETER

Samfundet har brug for frivillige Flere og flere danskere havner i ensomhed eller fattigdom. Hvis ikke frivillige vil være med til at løse problemet, risikerer vi social uro, mener forfatter til ny bog om velfærdssamfundet. ­­— Af Emil Rottbøll —

For andet år i træk melder mere end hver anden afdeling om stigende fattigdom og flere danskere, der har brug for hjælp til at klare hverdagen. Det viser tal fra vores Sociale Barometer, der udkom i oktober. Samtidig er kommunerne under hårdt økonomisk pres for at spare på det sociale arbejde. Det er en samfundsudfordring, som vi alle er nødt til at bidrage til gennem frivilligt arbejde, mener samfundsdebattør Knud Aarup, der er forfatter til ’Frivillighedens Velfærdssamfund’ og socialdirektør i Randers Kommune. ”I forvejen gør vi i kommunerne ikke vores arbejde godt nok i forhold til de mest udsatte. Hvis det fortsætter som i dag, vil det yderligere gå ud over samfundets dårligst stillede,” siger Knud Aarup. Hjælp til sårbare danskere står allerede højt på vores dagsorden i Røde Kors, og 81 pct. af afdelingerne har i løbet af det seneste år drøftet sociale problemer relateret til fattigdom. Men ikke alle er enige i, at Røde Kors skal tage det arbejde på sig. De er samfundets ansvar ”Samfundets svageste har vi samfundet

til at tage sig af,” mener Villy Olsen, der er formand for Røde Kors i Helsingør. ”Jo flere penge, vi bruger på socialt arbejde, jo mindre kan vi bruge på katastrofehjælp. Jeg mener ikke, at Røde Kors skal tage sig af banale sociale problemer herhjemme,” siger han. De sociale problemer bliver dog kun værre herfra, advarer Knud Aarup. Frem mod år 2020 går hver fjerde offentligt ansatte på pension, og kun få bliver erstattet. ”Vi har 10 år til at bevare det danske velfærdssamfund. Ellers vil fordelingen af goder blive så skæv, så der opstår risiko for social uro,” mener han. Frivillige kan noget særligt Vi må holde fast på, at de svageste er det offentliges ansvar, mener Preben Brandt, der er stifter af Projekt Udenfor og tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte. Men vi frivillige kan komme med noget ekstra, som vi er bedre til end de professionelle. ”Frivillige kan levere menneskelighed. Der bliver ikke stillet krav til dem om, at de skal levere resultater, og derfor kan

80.000 332.892

medarbejdere vil der mangle i den offentlige sektor om 10 år, når de store generationer går på pension.

Kilde: Frivillighedens Velfærdssamfund, Knud Aarup

fattige danskere var der i 2009. I 2001 var tallet 217.731.

Kilde: AE-rådet og finansministeriet.

de bedre koncentrere sig om at være en ven,” siger Preben Brandt. Det er netop dét, Røde Kors allerede gør, og som vi skal gøre mere af for fremtiden, siger præsident Susanne Larsen. ”Vi kan også nå nogle meget sårbare grupper, som kommunen aldrig ville nå, fordi de mennesker ikke vil ind i et offentligt system,” siger hun. Den nye sundhedsklinik for papirløse emigranter er blot det seneste eksempel. ”Men det kan også være den unge mor, som ikke vil gå på kommunen. For tænk nu, hvis de synes, at hun er en dårlig mor og tager hendes barn fra hende,” siger hun.

Røde Kors' sociale barometer Har jeres afdeling oplevet stigende fattigdom det seneste år?

2010

2011

Ja Nej

58 % 19 %

59 % 20 %

41,8 %

af afdelingerne er det seneste år blevet kontaktet af ensomme ældre, der bad om hjælp Kilde: Sociale barometer.


12

Julehjælpskalender: S 1. NOVEMBER Saml bestyrelsen i starten af november. Bestem jer for, hvor mange penge afdelingen vil bruge på julehjælp. Og lav en plan: Vil I købe købmandsvarer og gavekort i byens butikker? Eller vil I forsøge at få det lokale erhvervsliv til at sponsorere?

15. NOVEMBER Aftal møde med kommunens socialforvaltning i midten af november, men helst før. Bed kommunen udvælge de familier med størst behov. Og bed dem om at stå for at modtage ansøgningerne. Kontakt jeres regionale konsulent, hvis kommunen ikke vil samarbejde.

5. NOVEMBER

22.-23. december

Find ud af, hvor meget I har råd. En julekurv bør ikke koste under 700 kroner, mens et gavekort bør være på mindst 300 kroner. Undgå brugt tøj og legetøj.

Pak julekurvene, og skriv julekort. Hvis der er gaver til børn, skal I huske at skrive forældrene på som givere og ikke Røde Kors. Hos kommunen får I at vide, om familierne foretrækker selv at hente julehjælpen hos jer, eller om I skal bringe den ud til dem.


13

VÆRKTØJSKASSEN

Sådan når du det! 20. NOVEMBER

“Julehjælp kan være en kortvarig fornøjelse. Jeg vil gerne opfordre alle til at fortælle de sårbare familier, at vi hjælper hele året – og ikke 1. JANUAR kun til jul.” Inviter modtageren af julehjælp til et møde efter jul. Det kan være i januar eller februar. Her kan I fortælle dem om de andre aktiviteter, jeres afdeling har for sårbare.

ILLUSTRATION: Lars Petersen

Forklar på jeres hjemmeside, at man kan søge julehjælp hos kommunen, og husk at sætte en tidsfrist på, for eksempel den 1. december. Send en pressemeddelelse til de lokale medier og få skoler, kirker og organisationer med kontakt til sårbare til at annoncere.

Generalsekretær Anders Ladekarl.


14

Ordet er frit

Højskolestemninger Det var et helt nyt initiativ at afholde en Røde Kors-højskole med masser af kurser for frivillige. Og de to dage i Vingstedcentret ved Vejle i september fik masser af ros.

Wow, et sted Tak, fordi jeg kunne komme med på denne helt fantastiske weekend. Det må endelig gentages, så andre frivillige også kan få en sådan oplevelse. Gode Workshops, men ikke mindst har det været godt at tale med mange ’kollegaer’. Det har været utrolig inspirerende og så må vi jo ikke glemme ’Vingstedcentret’ – wow, for et sted.

Brug for lattermusklerne Tusind tak for et fantastisk højskoleophold. Det har været en stor oplevelse at møde så mange dygtige og engagerede mennesker. Vi fik fyldt meget i hovedet, men også brugt lattermusklerne. Et herligt, smukt sted at mødes.

Annie Bæhr, Hillerød

Humoristisk og lærerigt Alle blev godt rystet sammen i sangtimen med Anton Stormlund, og det var meget spændende, inspirerende og lærerigt at deltage i diverse workshops. Det var også en udsøgt fornøjelse at høre Niels Villemoes og Thyra Frank som begge, med stor humor, fik sagt nogle dybtgående sandheder om samfundets

Fællesskab og sammenhold Tusind tak for et helt fantastisk højskoleophold. Sikke en gave at få lov til at tilbringe en weekend sammen med så mange dejlige, engagerede og varmhjertede mennesker. Nina og Helle, Nyborg

Ruth Galsgaard, Anni Rasmussen og Inge Løvgret, Sorø

struktur og de menneskelige relationer i dagligdagen. Bent Pettersson, Rødovre

Inspiration og erfaringsudveksling Alle deltagere fra Herning afdelingen takker mange gange for nogle meget inspirerende dage på Røde Kors-højskolen. Vi har lyttet, suget til os og snakket med rigtig mange engagerede Røde Kors’ere. Vi har udvekslet erfaringer og vender nu hjem med inspiration til vort arbejde i afdelingen. En stor tak til Johanne og hendes medarbejdere for dette dejlige og givende engagement. En flot måde at fejre det europæiske frivillighedsår på. Lyst til fornyet aktivitet, så mange flere får mulighed for at være med i arbejdet. Gerda Højgaard, Herning


15

Debat

”Den generelle holdning hos os er, at man selv skal betale sine transportudgifter. Hvis nogen bliver opfordret af bestyrelsen til at tage på kursus, så betaler vi transporten. Men jeg synes, man altid skal huske på, at det er penge, som ellers kunne bruges på mere hjælpearbejde.”

”Argumentet her er generelt, at man må regne med, at det koster lidt at være frivillig. Besøgstjenesten får kørselsgodtgørelse her indtil nytår, hvorfra vi har afskaffet det, fordi reglerne skal være konsekvente. Før fik nogle godtgørelse, og andre gjorde ikke.

Sigfred Bjerrum, kasserer i Bramming

Stinne Pedersen, formand i Farsø

“Hvad mener I andre om betaling af transport til frivillige?” ”Her betaler man selv transport. Men da vågetjenesten blev oprettet for nylig, var vi enige om, at netop de får betalt transporten. De skal indimellem ud midt om natten, og så er det mest betryggende at vide, de får transporten betalt, så de fx kan tage en taxa i stedet for at gå.” Mogens Aaby, formand i Slagelse

”De frivillige er vores vigtigste aktiver, og her mener vi ikke, at man skal have udgifter ved at slide i det. Derfor betaler vi alle kørselsudgifter i forbindelse med frivilligt arbejde. Vi betaler også op til 2.000 kr. af selvrisikoen, hvis folk får skader på bilen, mens de arbejder frivilligt.” Carsten Kjær Olesen, leder af to genbrugsforretninger og bestyrelsesmedlem i Gedved

”Jeg har den holdning, at man ikke skal have sine egne penge med, når man laver frivilligt arbejde. Men hvis folk beder om selv at få lov at betale – og det gør de nogen gange – så er den ekstra donation selvfølgelig velkommen.” Claus Elsborg, formand i Horsens

Bland dig i debatten på www.drknet.dk


16

Portræt | IRENE JESPERSEN

Irene underviser i mønsterbrydning Irene samler trådene for indvandrerkvinder i Ishøj. De skal lære at bryde et mønster. — Af Lone Roesgaard. Foto: Tomas Bertelsen —

Der er koncentreret ro denne mandag formiddag. 10-12 kvinder sidder ved nogle borde og er i gang med strikkeog hæklearbejdet. I det ene hjørne ligger en bunke garnnøgler. Der er hængt kjoler på et stativ, og en gine bærer en hæklet vest. Her i Vejleåens Beboer- og Kulturhus i Ishøj holder projektet ’I tråd med verden’ til. Det er her, kvinder fra forskellige kulturer hver dag mødes for at sy, strikke eller hækle. 68-årige Irene Jespersen fra Greve er frivillig to gange om ugen. ”Husk nu at skifte til hvid tråd,” minder hun en af damerne om. Projektet startede i marts 2010 og er et samarbejde mellem Røde Kors, Københavns Erhvervsakademi og Dansk Mode & Tekstil. Etniske kvinder, som før gik hjemme, skal integreres socialt og økonomisk i samfundet. Og håbet er, at de kan komme til at tjene penge på deres hækle- og strikketøj. Irene har været med fra start. Det er hende, der samler trådene – ikke bare i overført betydning, men også konkret. Det første projekt, hun satte i gang, gik ud på, at kvinderne hver især skulle hækle en lille firkant til et kludetæppe. Til sidst satte Irene alle stumperne sammen, og resultatet hænger nu og pryder den ene væg. På tæppet står der ’I tråd med verden’. Hun følger ikke mønsteret Det var en annonce i den lokale avis, der blev årsagen til, at Irene meldte sig som frivillig. Hun syntes, det kunne være spændende at se, hvad man kunne i andre kulturer. ”Det har altid fascineret mig at se noget udefra,” fortæller Irene, der har lavet håndarbejde i mange år. ”Og jeg tænkte, at det, jeg kunne, skulle andre også have glæde af,” tilføjer hun.

Når kvinderne starter på ’I tråd med verden’, giver Irene dem små opgaver for at finde ud af, hvad de kan, og hvad de skal lære. Det kan være at hækle en taske til en mobiltelefon, lave julepynt eller noget andet, de kan bruge til noget. ”Faktisk er mange af damerne meget bedre til at hækle, end jeg er,” siger Irene og fortsætter: ”Men de skal lære at ændre et mønster, hvis de skal sælge deres produkter – og det er jo meningen med projektet.” Selv har Irene aldrig fulgt et fastlagt mønster. Hun har igennem livet taget de udfordringer, der bød sig, og kan i dag skrive både indkøber af kemikalier, barnevognssælger i Mothercare og syerske i Daells Varehus på CV’et. Idéerne står i kø Irenes opfindsomhed har altid banet vejen. For mange år siden fandt hun på at lave sin gamle konfirmationsfrakke om til en vinterjakke til datteren. Senere kom hun på, at hun kunne sy tøj til andre og tjene lidt penge på det. Og idéerne står stadig i kø. Irene tager den hæklede vest ned fra ginen. Den har kvinderne hver især hæklet otte centimeter strimmel til. ”Må jeg se, hvad I kan,” sagde Irene til damerne, da hun satte dem i gang. ”Det tog altså mere end en halv madpakke at lave den,” siger hun og holder vesten op for sig. Og selvom det nogle gange kan være et langt sejt træk, med mange optrævlinger undervejs, synes Irene, det er alt arbejdet værd, når kvinderne lykkes med et projekt. ”Deres selvtillid vokser, og det kan give dem bedre muligheder fremover,” siger Irene. Hun bliver savnet I beboerhuset i Ishøj har lydniveauet hævet sig i løbet af formiddagen. Nu er der ikke bare gang i strikketøjet, men også i snakketøjet. Der diskuteres tilbudsgarn fra Rema 1000. En kvinde er i tvivl om, om hun mon kan bruge det


17

billige strømpegarn til en bluse. ”Det kan du da sagtens,” siger Irene og forsikrer kvinden om, at den vil holde faconen pænt. Det er tydeligt at mærke, at kvinderne her sætter pris på Irenes engagement. ”Vi er glade for Irene,” siger Fatima fra Marokko, der er i gang med at strikke et par hjemmesko. ”Hvis hun en dag ikke kommer mere, vil vi savne hende.” Irene har da heller ingen planer om at stoppe som frivillig lige foreløbig. ”Jeg gør jo det her, fordi jeg synes, det er sjovt,” siger Irene.

irene jespersen: Beskæftigelse: pensionist Alder: 68 Antal år som frivillig: et år Det bedste ved at være frivillig: ”Man kan se, hvor glade de er, når de lykkes med et projekt. Deres selvtillid vokser, og det har jeg været med til at skubbe til. Det er en dejlig følelse at tage med hjem.”


18

OPSLAGSTAVLEn den 27. lder 90 fy e jl e V fra leklubortensen tiv i nørk k a t re Grethe M r væ st del af er. Hun e ret en fa æ v r a eget septemb h r og er en m jle i 25 å ke. Hun k æ r rr ben i Ve å n i en g. Hu e enesten om altin t e g ng, o ti n besøgstj e r ved et flott inde, de ltid meg a r e t stabil kv e gd mgås, o nem at o ker. hun strik , elhavn 11 r, Gamm e d le le ørk jstrup, n Frida Kle Vejle.

90 år

lleder ind fra Fribi Hej alle e nd se at de sø ret e Flere af jer har væ september, hvor hele landet fejred . 30 or mangvillig fredag den siger noget om, hv re at de s, ne sy g Je n. t kan væ frivillighede indst, hvor sjovt de uk. m ke ik Og . er vi le udpl foldige e. Så her er et lil jd be ar t ig ill iv fr lave Alt godt Troels Donnerborg ig Redaktør af Frivill

HØRSHOerLedMe: vores bogbutik og vores besøgsvehjnnemerla. nde.

s Vi præsent gt kager fra dere nner. Vi ba e vd ha n pe up gr besøgsve Integrations sig som nørklere og , som gerne e dt el m e ig ill iv Nye fr iraner til butikken og en er kk så som y st r pa et k fi par meldte sig og Et . en kk ti bu i ne ville nurse damer indsamlere.

SLAGEdeLSmEod: eller fra tøj-genbrugsbutikken medpræm-o-

n, og de Vi blande Skævt Tøj”-butikke og 0 ot kr ”S a fr er dell twalken. 600–80 ca på t te vi ti ak egen te for senterede deres nbrugsbutikker solg ge e tr s re vo t og , til hjælpearbejde mennesker så på er rk æ em ør vi m so er, . cirka 20.000 kron dobler beløbet op en ls re y st Be a. ik i Afr

85 år

Inger Thomsen fra Vejle fyldte 85 år tir sdag den 23. august. Inger Th omsen har arbejd et i Røde Kors-butikken i Ve jle i 18 år, samtidig ha r hun været med i nørkl egruppen i 10 år og fre ms tillet en masse flot bø rnetøj. Vi ønsker hje rtelig tillykke. Frida Klejstrup, nø rkleleder, Gammelh avn 11, Vejle.


19

OPSLAGSTAVLEN

Vi blev invite ret til Fiskeh ygge

Rotary i Rødekro inviterede os på fis kehygge ved Mjøls ville gerne give fol Fiskesø onsdag de k, der ikke har mu n 7. september. De lighed for så mang Og det varmer jo e oplevelser i hverd om hjertet, når no ag en, en god dag. gen tænker på os ner tog imod tilbud . 17 besøgsmodtag det og trodsede reg ere og besøgsvenn og blæst, men Ro at stille telt op, så tary-folkene havd man kunne sidde e sø rget for i læ og tørvejr og Nogle mænd prøv alligevel nyde natu ede lykken med fis ren ve d fis kesøen. kestangen, men de Rotary-mændene r var desværre ikk taget højde for, så e bid . Og det havde de kom med flotte tet. Det blev et læ ørreder, der blev gr kkert måltid, og ste ille t ud en for telmningen var høj. Æ Alle fik en anderle ldste deltager var des oplevelse, som en dame på 95 år. de vil tænke tilbag e på med stor glæ de. Venlig hilsen Kirsten Rasmussen Besøgsleder i Røde kro

Mjøls Fiskesø Art ikle r

Pr detessen i Su , da dæ k 5-å ndevvores kede rs f ed havbutik ød s ”I V d els este dag e r me st i n S o t t r . up tere ora fin

nge ss a des nt t d u e e r m o k e c at w D a n m a an sæt a rks per til 5 der ti lk. Mel ti l 10 lem 0k tilb l 5 kr. r. o eh vi g p kroner strø ør. Tø ses tø unc , jm jet get hko ed er n . Se but p a yva lsk lvf ik i ka er fyld ølgelig sket o ens rryf g t . Den m arv kob sto ede ed ge o klar ltblå læ velou nbrug re , og rs til a n t se estole ofaer o sma s g Jyd rt g idder d ske enb am Ves r er ugs tky tøj. sten ” fon

En lille hilsen Vi begyndte den 27. marts 1996 med Eva Christoffersen som nørkleleder. Eva gjorde et kæmpearbejde, men blev syg og døde sidste år. Vores leder nu hedder Ingrid Jensen. Vi mødes hver anden mandag i SID’s lokaler og er ca. 37 nørklere og 12 hjemmenørklere. Der bliver lavet utroligt mange ting, og vi drikker kaffe, synger fra Højskolesangbogen og læser højt fra forskellige bøger. Store Heddinge Nørkleklub.

Har du noget, du vil have op på opslagstaVlen?

Tæpper fra St Heddinge ore

Har du en solstråleoplevelse, et godt tip eller noget, der vil kunne bringe smil på læben, så send det til opslagstavlen. Send din tekst til Lotte Winther på lowin@rodekors.dk eller et brev til Røde Kors, att. Lotte Winther, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø.


20

frivilligt nyt

Danskerne vil være frivillige Flere end 1600 danskere er interesserede i at blive frivillige i Røde Kors og har udfyldt en formular på vores hjemmeside. De nysgerrige skal nu have hjælp til at finde den rette aktivitet. Interessen fordeler sig bredt, men er størst på børne-, integrationog ensomme-området. Mennesker i alle aldersgrupper har vist interesse.

18 %

Så mange af danskerne udfører frivilligt socialt arbejde. Kilde: Socialministeriets årsrapport 2010

Lyst til, at Røde Kors-højskolen gentages 32 aktiviteter var repræsenteret, da 302 frivillige var samlet i Vingstedcentret til den første Røde Kors-højskole i historien mellem den 26. og 28. august. Deltagerne valgte mellem 14 forskellige workshopper. Rekruttering, ledelse af frivillige, arbejdet med sårbare, Røde Kors-viden og frivillighed var på programmet. Niels Villemoes fra Århus Handelshøjskole og Thyra Frank fra plejehjemmet Lotte holdt humoristiske oplæg om samfundets struktur og de menneskelige relationer i hverdagen. De 86 afdelinger, der var repræsenteret, opfordrer til, at højskolen bliver gentaget, og vi arbejder nu på at finde pengene.

Den typiske frivillige går i kirke Hvis du er frivillig på det sociale område, er du typisk kvinde, midt i 50’erne, interesseret i politik og går i kirke mere end en gang om måneden. Du bor i provinsen, og der er flere frivillige i din familie. Kilde: SFI – Frivilligt Arbejde.

“ Halvdelen af de danskere, der i dag ikke arbejder frivilligt, vil gøre det, hvis de bliver opfordret til det.” Kilde: Undersøgelsen ”Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning”, 2006 (Thomas Boje m.fl.)

Kvinder er mest gavmilde Kvinder er ikke alene dem, der er flittigst til at samle ind. De er også flittigst til at spytte i indsamlingsbøssen. Sidste år var 70 pct. af Røde Kors-indsamlerne kvinder, og samlet set er der en tredjedel flere kvinder end mænd, der giver penge til internationalt hjælpearbejde. Kilde: SFI – Frivilligt Arbejde

For første gang nogensinde fejrede hele Danmark den na­ tionale frivillighedsdag fredag den 30. september. På trods af travlhed med Røde Korsindsamlingen deltog mange Røde Kors-afdelinger over hele landet med fantasifulde udstil­ linger og faglige indslag.

Indsamlere kan redde liv 20 idrætsforeninger og en skole får nu en hjertestarter og et førstehjælpskursus af Røde Kors. De stillede op med 50 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen og gjorde sig dermed fortjent til at få det livreddende udstyr sponsoreret af Q8 og AP Pension. Brændkjærskolen ved Kolding var det første sted, der fik hjertestarteren.


21

OPSLAGSTAVLEN styrelsen

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

Styrelsen Demokratiet i funktion Røde Kors fejrer demokratiet den 5.-6. november 2011, hvor vi holder repræsentantskabsmøde. I år er temaet for mødet velkendt – nemlig den diskussion om 'Røde Kors i forandring', vi har haft i foreningen gennem det sidste lille års tid. Vi skal på mødet stemme om styrelsens forslag, som har til hensigt at styrke vores aktiviteter, styrke vores fælles ledelsesværdier og skabe en ny og mere demokratisk og fleksibel organisering. Der har gennem det sidste år været et stort engagement i diskussionerne af forslaget. Det er et rigtigt godt afsæt for både debatten på repræsentantskabsmødet og det arbejde, vi skal i gang med, hvis 'Røde Kors i forandring' bliver vedtaget. En del af baggrunden for forslaget, er, at vi møder et øget behov for vores indsats. Det har vi også kunnet se i årets sociale barometerundersøgelse, hvor vi igen oplever en stigning i antallet af henvendelser. Det er derfor vigtigt, at vi på landsplan har et højt aktivitetsniveau og kan imødekomme de behov, vi oplever lokalt. Et højere aktivitetsniveau kan vi skabe ved at blive bedre til at lære af og hjælpe hinanden. Der er jo ingen grund til at opfinde en aktivitet, hvis naboafdelingen allerede har en velfungerende indsats på området. Vi skal øge vores samarbejde på

Den 5.-6. november 2011 holder vi repræsentantskabsmødet. Temaet er "Røde Kors i forandring".

tværs af afdelinger om lokalt relevante aktiviteter.

Røde Kors set i bakspejlet På repræsentantskabsmødet fremlægger styrelsen også sin beretning for, hvad der er sket i Røde Kors siden sidste repræsentantskabsmøde. Beretningen sætter i høj grad fokus på den strategiudvikling, der har været i Røde Kors i de senere år omkring bl.a. asyl, humanitær folkeret, fundraising, kommunikation, fortalerarbejde og internationalt arbejde. Det giver os en styrke, når vi skal løfte vores indsats. Beretningen fortæller også om 'Røde Kors i forandring' og de aktiviteter,

Du kan finde alt materialet til repræ­ sentantskabsmødet på frivilligportalen under repræsentant­ skabsmøde 2011.

vi gennemfører både nationalt og internationalt – ikke mindst de store katastrofer i Haiti, Pakistan og Østafrika. Repræsentantskabet er Røde Korsdemokratiet i funktion – og dermed en vigtig weekend for vores forening.

Præsident Susanne Larsen sular@rodekors.dk

VIDSTE DU AT ...? Repræsentantskabet er Røde Kors’ øverste myndighed. Det består af formænd fra alle afdelinger og mødes hvert andet år for at træffe beslutninger om alt fra vedtægter til visioner og fremtidige strategiske satsninger.


22

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

genbrug Årsmøde samler øst og vest

FOTO: Mette Bengaard

En sensommer søndag i september var aktivitetsledere fra Røde Kors-butikkerne til årsmøde. Traditionelt har der været afholdt årsmøder hhv. øst og vest for Storebælt, men for første gang var alle samlet til et fælles møde. Pejsegården i Brædstrup dannede ramme om en dag med aktivitet, erfaringsudveksling og mange emner på programmet.

Flere og større Røde Kors-butikker Under ledelse af Gerda Højgaard hørte deltagerne om resultaterne fra det forgangne år, hvor bl.a. Røde Kors-butikkernes antal er vokset til 214. Der er mange renoveringer af eksisterende butikker og flytninger til større og mere hensigtsmæssige lokaler, og det er også gået fint med indtjeningen. Særligt set i lyset af den generelle tilbagegang i detailhandelen og i særdeleshed i tøjbranchen.

Butikker skal være ambassader Også fremtiden var i fokus med præsident Susanne Larsens indlæg om ”Røde Kors i forandring”. Susanne pegede særligt på Røde Kors-butikkernes vigtige roller som ambassader – foreningens ansigt udadtil rundt i hele landet. Det er ambitionen fortsat at styrke og udvikle genbrugsområdet i Røde Kors – både som et vindue ud mod lokalsamfundet og som en vigtig indtægt til vores sociale aktiviteter i ind- og udland.

”Vi kommer længst, når vi samarbejder,” lød et af budskaberne på det nyligt afholdte årsmøde for genbrug. Mødet var en saltvandsindsprøjtning af inspiration, og for første gang var deltagere fra hele landet samlet på ét sted.

Farvel ego-fest Med et fremmøde på 250 deltagere fra 92 afdelinger var der et godt afsæt for sociolog Emilia van Hauens indlæg ’Farvel ego-fest og goddag til formål og fællesskaber’, der handlede om en ny tidsånd, vi er på vej ind i. Med spørgsmålet ’Hvad er mit livsformål?’ tog hun udgangspunkt i en fortælling om, hvordan vi bevæger os væk fra en tid med ’individet i centrum’ til mere fokus på fællesskab og (jordens) ressourcer og gav sit bud på, hvordan Røde Kors-butikkerne kan drage nytte af den nye tidsånd. Røde Kors genbrug rammer lige ind i tidens tendens, fordi vi jo netop er et stort fællesskab, der løfter

FOTO: Mette Bengaard

Emilia Van Hauen holdt et spændende foredrag på årsmø­ det om at gå fra en tid med ’individet i centrum’ til en tid, hvor mennesker sø­ ger ’fællesskab med formål’ – som i Røde Kors genbrug.

i flok og samarbejder om at genbruge og genanvende – med et formål. Samtidig er der mange muligheder for, at den enkelte kan udnytte sine kompetencer i samspil med andre. Man kan læse mere om Emilia Van Hauen på www.emiliavanhauen.dk og tage en lille ego-test.

Ærø øger salget med nye ideer I år havde en række frivillige indvilliget i at dele ud af deres gode erfaringer til forsamlingen. Claus Nielsen fra Ærø fortalte underholdende og inspirerende om de mange kreative salgsideer, der udspringer fra afdelingens to butikker i Ærøskøbing med hhv. tøj og møbler. På Ærø er der

VIDSTE DU AT ...? Røde Kors nu har en butik, der handler med møbler i Nordsjælland? Hørsholm afdeling slog 13. oktober dørene op til en ny og spændende, stor butik, der både har møbler, nips og tøj i sortimentet. Den velbeliggende butik, som er på 630 kvadratmeter, findes på adressen: Usserød Kongevej 80, Hørsholm.


23

genbrug

gået sport i at finde på gode ideer, som øger Røde Kors-butikkernes salg. Eksempler på dette er ubemandede bogbikse i øens havne, kludesalg til erhvervslivet, særlige begivenheder som tre dages bog- eller stolesalg og meget mere. Alt sammen bakket op af god markedsføring, omtale og bestyrelsens respekt for den enkelte frivillige.

Hvad er det værd? Frivillige fra møbelbutikker havde medbragt diverse effekter, der blev diskuteret og vurderet under indslaget ”Hvad er det værd?” med Peter Tholstrup fra auktionsfirmaet Bruun-Rasmussen. Frivillige fra tøjbutikkerne hørte på oplæg fra butikskonsulenterne Mette Bengaard og Klaus Hansen om sortiment og sæsonskiftesalg. I begge workshopper deltog aktivitetsledere fra en række butikker og kom med et bud på deres erfaring på områderne.

Hvad sælger? Birgit Wadt fra Vejle og Birgit Dam fra Jyderup delte ud af deres erfaringer med bevidst at bruge kasseapparatets kategorier til at styre udnyttelsen af salgsarealet i butikken. I deres butikker arbejdes der løbende på at forbedre salget ved nøje at følge, hvilke varer der kan tjenes penge på, og som dermed bør have mere plads i butikken. Sæsonskifte-salg Jonna Emilie Lauersen fra Nibe, Margit Rossing fra Fredericia og Lili Vilhelmsen fra Rødbyhavn fortalte om resultaterne fra deres forsøg med sæsonskiftesalget

det forgangne år. Fra alle tre butikker var der samstemmende enighed om gode oplevelser med travlhed i butikken, øget omsætning, oprydning og god energi blandt de frivillige.

Quiz Dagen sluttede festligt af med en quiz, som både indeholdt lette og svære spørgsmål om genbrugsdriften – og dertil et farvestrålende modeshow med fremvisning af tøj gennem fem årtier.

Er det ikke det samme som udsalg? Ved sæsonskifte-salget giver butikken tilbud på en række varer, som er udvalgt, klargjort og egnet til aktiviteten. Det er en fast tilbagevendende begivenhed, som samler butikkens frivillige om en planlagt og gennemtænkt aktivitet for mersalg. Ved de mere eller mindre tilfældige udsalg, som man kan fristes til at afholde, vil der ofte være et tilfældigt valg af varer, der udbydes til spotpriser, og dermed vænner man kunderne til et uacceptabelt lavt prisniveau.

Ny mulighed for sæsonskifte-salg På eftermiddagens workshop om tøj blev et helt nyt tema inden for genbrug præsenteret: sæsonskifte-salg. Det er tidligere anbefalet, at vi ikke holder udsalg i Røde Kors-butikkerne, og det fastholdes. Vi har ikke en dyrt indkøbt kollektion, der vil gå af mode næste år, som vi skal af med. Og samtidig har vi et ansvar over for vores donorer om at få flest muligt penge for varerne til det humanitære arbejde. Men nu introduceres muligheden for to gange årligt at holde sæsonskifte-salg, der vil understøtte den mest optimale indtjening på tøjet. Hvorfor sæsonskifte-salg? Først og fremmest for at skabe en aktivitet i butikken, der kan øge omsætningen. Men også fordi et sæsonskifte-salg, som er korrekt afviklet, vil være en begivenhed, der skaber positiv opmærksomhed omkring Røde Kors-butikken både før, under og efter salget. Endelig giver det også anledning til jævnlig opfriskning af butikken og optimering af butikkens inventar og indretning.

“Det var sjovt at have travlt – og med mange kunder. — Margit Rossing, Fredericia om sæsonskifte-salg —

Sæsonskifte-salg er allerede en succes Sæsonskifte-salget er afprøvet i fire Røde Kors-butikker i foråret 2011, og det gav både en stor stigning i antallet af nye kunder, og der blev solgt meget mere i forhold til en normal butiksuge. I alle butikkerne har de frivillige været meget glade for begivenheden. Det er et stort arbejde at afvikle, men sammenholdet i butikken er styrket ved den fælles indsats. Og ikke mindst tilfredsheden ved resultatet har glædet i butikkerne. 4 ting, I skal huske til et sæsonskifte-salg: • I god tid op til sæsonskiftet opbygger I et lager af tilbudstøj, som I vil sælge. Der skal være tøj nok, så butikken kan være godt fyldt, mens salget står på. • I skal annoncere i lokalavisen med tydeligt budskab om, at der skal skabes plads til de nye sæsonvarer. Annoncér to gange i perioden, først med 50 % og midtvejs med 75 % rabat. • F orud indsamler I også varer til at fylde den tomme butik op efter salget. Har

Råd til Dankort Vil I have gode råd til anskaffelse af dankortterminal og kasseapparat, så kontakt Mette Bengaard eller Klaus Hansen, som er klar til at hjælpe!


24

genbrug

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

butikken ikke meget lagerplads, kan I evt. opbevare tøjet et andet sted, indtil sæsonskifte-ugen er omme. • E fter sidste dag rengør I butikken og tilpasser inventaret til den nye sæsons varer. Derefter åbner I butikken på ny –fyldt med nye sæsonvarer, frisk og klar til de nysgerrige kunder.

tilgængeligt på DRK-net. Har I spørgsmål til sæsonskifte-salget, så kontakt Mette Bengaard eller Klaus Hansen.

Ny Lyngby-butik bliver genbrugs-laboratorium

Giver en frisk start Sæsonskifte-salget giver mulighed for at sælge varer, der ikke er blevet solgt til normal pris – til en fortsat god pris. Meget tøj, der ellers bliver sendt retur til centrene, kan på den måde bidrage til meromsætningen i de pågældende uger. Derudover er det en rigtig god anledning til at få rengjort og frisket butikken op.

5. november 2011 åbner Lyngby afdeling en Røde Kors Butik ud over det sædvanlige. Butikken bliver en demo-butik for udvikling af genbrugsområdet i hele Røde Kors. Butikken drives af frivillige fra Lyngby Røde Kors-afdeling men i tæt samarbejde med genbrugssektionen på Landskontoret. Formålet med butikken er at drive en god genbrugsbutik, hvor alle hidtil opnåede erfaringer fra vores butiksdrift anvendes. Men derudover skal butikken også være et sted, hvor vi kan afprøve en række nye initiativer til forbedring af genbrugsaktiviteten. Det kan være så forskellige ting som nye typer prismærker, nye udstillingselementer, nye kasseapparater, nye rotationssystemer, nye informationsmetoder osv. Med andre ord bliver demo-butikken et ’levende laboratorium’ for god butiksdrift i Røde Kors-regi. De indhentede erfaringer vil være til rådighed for alle landets Røde Kors-butikker og blive formidlet både ved fælles møder, som artikler i Frivillig, på DRK-net og i manualen – og selvfølgelig ved besøg af kolleger fra hele landet.

Vil du vide mere? En mere detaljeret vejledning om afvikling af sæsonskifte-salget blev udleveret på årsmøderne og vil blive fremsendt til de Røde Kors-butikker, som ikke var repræsenteret på mødet. Desuden er det

Åbningsdagen Når butikken åbner 5. november, klipper Lyngbys borgmester snoren kl. 11.00, og alle er inviteret. Butikken ligger på adressen Lyngby Hovedgade 46, 2800 Kgs. Lyngby.

Fire butikker fik fordoblet salget Sæsonskifte kræver god planlægning, lagerplads og lidt flere frivillige hænder til at varetage salg, oprydning og opfyldning m.m. Men det kan betale sig! I gennemsnit har de fire butikker i forsøget haft en salgsfremgang i sæsonskifteugen på 210 – 260 pct. sammenlignet med den tilsvarende uge året før. I ugen efter sæsonskifte-salget oplevede de fire butikker en fremgang i salget på 150 – 200 pct. sammenlignet med den tilsvarende uge året før.

FOTO: Klaus Hansen

5. november åbner en ny, spændende Røde Kors ”demo-butik” i Lyngby. Formålet er at gøre butiksdriften endnu bedre og opnå erfaringer, der kan komme alle Røde Kors-butikker til gode.

Spar to millioner på elregningen Hvis alle Røde Kors-butikker i hele landet udskifter butikkens nuværende spots til LED spot-pærer, så vil Røde Kors sammenlagt kunne spare knap to millioner kroner på udgifter til el. Om året! Det har firmaet Elspareservice ApS i Middelfart vurderet, og de har tilbudt Røde Kors at hjælpe med en individuel løsning og give tilbud på billigere belysning i hver enkelt butik. Firmaet kommer gerne rundt i landet og kan kontaktes på: Elspareservice ApS, Stengårdsvej 14, 5500 Middelfart. Kontaktpersonen Jette J. Jørgensen træffes på telefon 61 31 51 05 eller mail: jjj@ elspareservice.dk.

Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk Konsulent Mette Bengaard Tlf.: 2260 0201 meben@rodekors.dk Konsulent Klaus Hansen Tlf.: 2089 4369 klhan@rodekors.dk

VIDSTE DU AT ...? Røde Kors lige nu har 214 butikker i hele landet. Vi er repræsenteret bredt i både by og på land og har tre typer af butikker: 19 handler med møbler/nips, 166 er tøjbutikker og 29 handler med både tøj og møbler/nips. Der er flere nye Røde Kors-butikker på vej i bl.a. Gråsten, Lyngby og Ishøj.


25

nørkler

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

Nørkler Strik-designer åbner for godteposen

Farvevalget Bente indledte med at understrege, at vi jo er afhængige af de materialer, der bliver doneret, og vi derfor ikke altid kan bestemme selv. Men det er stadig vigtigt at planlægge sit håndarbejde og tænke over for eksempel farvevalg, når man sætter garnerne sammen. Til det formål findes en ”farvecirkel”, som man kan hente frit på nettet eller købe i en hobbyforretning. På cirklen er hele farveskalaen angivet, og de farver, som passer godt sammen, er de farver, der ligger præcis lige over for hinanden eller lige ved siden af hinanden. Et meget enkelt tip, som også gør det muligt at anvende en lille stump af en farve som pift til en mere ensartet flade. Strikke-teknikkerne Andre gode fif var valget af mønstre og strikke-teknikker. En lille kant, der er snoet,

FOTO: Connie Fricke Jensen

Både ører og strikkepinde var spidsede og klar, da strik-designer Bente Rønberg holdt sin kreative workshop ”Inspiration til dit håndarbejde” på højskolen. Bente er kendt for sin store viden om strik og håndarbejde og havde en masse godt i posen til deltagerne på højskolen. Det handlede ikke om avanceret strik for kunstnere og feinschmeckere men om mange små detaljer, som kan gøre tingene lidt mere spændende ved et par gode tips. Der blev lyttet, strikket og snakket da strikdesigner Bente Rønberg gav ”inspiration til dit håndarbejde” på Røde Kors-højskolen. Der var gode tips til farver, mønstre og valg af materialer, når man vil lave ting, der kan sælges i Røde Kors-butikkerne.

vævestrikning og flæsekanter kan pynte på en pigebluse, for ikke at tale om dekorationer med strikkede cirkler eller broderede franske knuder i en pangfarve. Både til at pifte de eksisterende modeller op men særligt til alle de spændende ting, der kan laves og sælges i Røde Kors-butikkerne. Nye opskrifter frit tilgængelige Bente Rønberg laver selv opskrifter, og hun havde til lejligheden udviklet en opskrift på en smart hue til unge og pulsvarmere. Normalt kan man ikke bruge en andens opskrift kommercielt, men Bente har givet tilladelse til, at vi må bruge dem i Røde Kors.

FOTO: Connie Fricke Jensen

I Nykøbing Sj. laves disse søde, strikkede skåle i alle farver. De kan anvendes til utallige formål: som urtepotteskjuler, til nødder, slik eller lign. En god ide er givet videre.

Indkøbsnet i stof Bente havde også fået udviklet et mønster på en meget smart og praktisk indkøbspose i stof, som vi har fået opskriften på. Den kan bruges til alle de mange, forskellige kvaliteter af stoffer, som vi får ind ved donationer. Opskrifterne er sendt til alle nørklegrupper og vil blive lagt på www.rødekors.dk/ frivillig under nørkleprogrammet. Brug det som inspiration til ting, der kan sælges i Røde Kors-butikkerne. Konsulent Connie Fricke Jensen Tlf.: 3525 9385 cfric@rodekors.dk

VIDSTE DU AT ...? vi hvert år sender 30-35 ton ’nørkletøj’ ud i verden? 13. september afgik der en skibscontainer med 6.720 kg nørkletøj og 6.897 kg genbrugstøj til Tadsjikistan. Turen gik fra Århus Havn til Riga og så videre med tog direkte til hovedstaden Dusjanbe, hvor den ankom midt i oktober.


26

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

førstehjælp Nye markedsføringsmaterialer

Fem overvejelser, når du vil lave lokal markedsføring: • H vem er din målgruppe, og hvad er deres interesse i førstehjælp?

FOTO: Olau Holtvind

Den nye grafiske identitet slår igennem på førstehjælpsområdet. Til det er der nu blevet udarbejdet nye markedsføringsmaterialer. I første omgang er fokus på det 7-timers færdselsrelaterede kursus. Materialet er målrettet tre forskellige målgrupper: kørekortselever, køreskoler og den almindelige borger. Som noget nyt markedsfører vi 7-timerskurset som et generelt førstehjælpskursus målrettet den almindelige borger. 7-timers kurset er det kursus, vi udbyder flest af, hvilket betyder, at kunderne lettest finder et kursus, der passer dem i forhold til geografi og dato inden for denne kursustype. Du finder alle de nye materialer på trykmaskinen under Førstehjælp. Du skal selv skrive kontaktinformationer ind og evt. næste kursusdage. På trykmaskinen finder du også skabeloner til annoncer til indrykning i lokale aviser. Vi har også fået ønske om mulighed for at bestille beachflag til udstillinger. Du kan nu bestille dette igennem Dennis Damgaard-Jensen på 7022 7023. Flagene måler tre meter og koster kr. 1.300 + moms inkl. en fod. Afdelingen afholder selv udgiften.

Bent Kaufmann præsenterer sin gruppes arbejde på aktivitetslederkurset, september 2011.

• Hvordan kommer du bedst i kontakt med dem, der hvor de færdes? • Hvordan kan du bruge dit netværk – kender du nogle, der kan hjælpe dig? • Virker din markedsføring? Spørg kursisterne, hvor de har hørt om kurset? • Kan du bruge den lokale presse til at fortælle, hvad I laver?

Ny hjemmeside skal trække flere til Røde Kors' hjemmeside har gennemgået en renovation, hvilket har afstedkommet lidt forvirring på førstehjælpsområdet. Alt i alt er vores kurser blevet mere tilgængelige, og siderne er blevet super flotte. Som

Igen i år har vi søgt Tips og Lotto-midler til førstehjælpsud­ styr – fantomer og hjertestartere. Vi forventer svar på ansøgningen marts/ april 2012. Yderligere informationer følger til den tid.

noget nyt måles brugernes bevægelser på vores sider, så vi kan se, hvad der virker, og hvad vi skal forbedre. Vi registrerer også, hvor brugerne kommer fra, så vi kan få en indikation af, hvor vi kan optimere en markedsføringsindsats. Der er også blevet lavet såkaldt søgemaskine-optimering, der skal sørge for, at vores kurser kommer længere op i resultatlisten, når man søger efter førstehjælpskurser på søgemaskinerne på nettet. I oktober måned laver vi en kampagne med små Google-reklamer for nogle af kurserne – forhåbentlig kan det mærkes på kursussalget. Endelig bliver der lavet en lille test af førstehjælpssiderne på Røde Kors' hjemmeside, som

VIDSTE DU AT ...? De nye centrale holdskabeloner for 2012-kurser er tilgængelige i DoCAS. Priserne er omkostningsreguleret og har fået en mindre stigning. Husk at benytte 2012-skabelonerne for kurser, der afholdes i 2012, så Røde Kors' priser er ens, og afdelingerne dermed ikke i konkurrence med hinanden.


27

førstehjælp

indebærer, at nogle af sidernes besøgende får vist siderne med et lidt anderledes udseende end det normale. Hensigten er at finde ud af, hvad der virker bedst i forhold til salg af førstehjælpskurser. Det bliver spændende at se, om dette store arbejde kan aflæses i salgsstatistikkerne.

og råd på banen. På drknet.dk finder du PowerPoint-præsentationer og en opsamling på det gode arbejde, der blevet lavet på de to dage. Landskontoret takker for en super dejlig weekend med masser af inspiration og energi til den kommende tids arbejde.

15 aktivitetsledere fik kursus i kurser

Psykologer diskuterede akut intervention

Middelfart lagde rammer til årets aktivitetslederkursus. 15 engagerede og motiverede aktivitetsledere deltog, og det blev et super godt kursus. Vi havde prioriteret tid til erfaringsudveksling inden for ledelse og markedsføring. Lørdagen gik således under temaet Ledelse af førstehjælpsaktiviteten. Her gik vi i dybden med, hvordan vi kan motivere instruktører til at tage større del i førstehjælpsaktiviteten, og hvordan vi bedst organiserer førstehjælpsaktiviteten. Gode råd, tips og trick blev diskuteret og videregivet aktivitetslederne imellem. Inden aftensmaden havde vi sammen med aktivitetsledere fra de sociale aktiviteter besøg af den nye pressechef Klaus Nørskov der talte om, hvordan vi synliggør det nationale arbejde. Overskriften var Sig hvad du vil sige, sig det og sig det igen. Søndagen stod i markedsføringens tegn; hvordan får vi flere kurser, og hvordan får vi flere kursister på kurserne, var centrale spørgsmål i denne forbindelse. Flere afdelinger har gode erfaringer med at samarbejde med naboafdelinger om udbuddet af kurser og oplever, at de på den måde bedre udnytter afdelingernes kapacitet og modsvarer den lokale efterspørgsel. Alt i alt var der rigtig mange gode ideer

Der er 200 autoriserede psykologer i Røde Kors' psykolognet. Heraf deltog 55 i det årlige temamøde i september. På mødet fik psykologerne en orientering om netværkets organisation og en status på netværkets nuværende samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne omfatter blandt andre forsikringsselskaber, kommuner og arbejdsmiljøorganisationer. Der var lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere de ydelser, som Røde Kors forventer, at psykologerne varetager. Dette års faglige tema var det akutte psykotraumatologiske arbejde, og fokus var på intervention og krisestyring. Psykolognetværkets ledende psykolog og en af netværkets psykologer stod for oplægget, som gav psykologerne en række vigtige redskaber til håndtering af akutte hændelser med flere involverede. Psykologerne udtrykte, at mødet havde givet dem en god indsigt i netværkets organisation og funktion samt et fagligt input, som er brugbart i deres virke for Røde Kors' Psykolognetværk.

Kan du hjælpe din naboafdeling? Glyngøre afdeling har ikke førstehjælp. Alligevel har de netop købt en hjertestarter. Den hænger uden for Røde Kors-butikken,

“Hvor er det fantastisk at opleve al den gode viden, der deles, når flere afdelinger mødes. — Inge Skaarup Andersen —

centralt i byen, og er tilgængelig for alle byens borgere 24 timer i døgnet. Ti frivillige i Glyngøre afdeling har fået tre timers frivillig undervisning i at bruge hjertestarteren af Olau Holtvind fra naboafdelingen. Undervisningen er et godt eksempel på de mange afdelingers samarbejder, som foregår på kryds og tværs. Samtidig er de frivillige timer til glæde for alle byens borgere, ligesom den synlige hjertestarter er god markedsføring for Røde Kors som førstehjælpsudbyder. Med det udbytte er de frivillige timer godt givet ud, siger Olau.

Årsmøde for førstehjælp Årsmøde for aktivitetsledere er 19. november 2011 i Middelfart. Her gør vi status på strategi for førstehjælpsvirksomheden 2010-2014, vi præsenteres for udviklingsprojektets foreløbige resultater og orienteres om Røde Kors i forandring og fremtidige årsmøder ved Styrelsen.

Sektionschef Jutta Helles Tlf.: 3525 9378 juhel@rodekors.dk Konsulent Line Lausted Tlf.: 3525 9381 lilau@rodekors.dk

Årets Førstehjælper Du kan indstille kandidater til Årets Førstehjælper 2011. Kender du en, der har ydet en særlig førstehjælpsindsats i 2011, kan du indstille på www.rodekors. dk/førstehjælp.


28

samaritter

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

samaritter Nu kan du tilmelde dig årsmødet Er du aktivitetsleder eller regionsinstruktør, og vil du gerne med til årsmødet d. 12.-13. november, så tilmeld dig allerede nu på kursus@rodekors.dk. Årsmødet vil blandt andet byde på information om beslutninger fra repræsentantskabsmødet, og forhåbentligt kan en ny arbejdsdragt også blive vist frem.

Landskontoret vil stadig gerne have indberetninger fra aktivitetsledere om antallet af biler, trailere og telte, som I har i afdelingerne, og et overslag på, hvad det vil koste af skifte logoet ud på dem. Det er vigtigt for at kunne planlægge udskiftningen og for processen med den nye grafiske identitet. Send en mail til Mette på meska@ rodekors.dk

Slut med at genprinte hele håndbogen Det er lykkedes med hjælp fra Århus' aktivitetsleder, Jakob, at få håndbogen sektionsinddelt. Det betyder, at når der rettes i siderne, vil det ikke gå ud over alle de efterfølgende sider men kun det ene kapitel, der er rettet i. Det vil derfor kun være nødvendigt at printe den enkelte side ud eller dette kapitel.

Håndbog skifter navn Aktivitetslederhåndbogen skifter navn til

FOTO: Peter Sørensen

Hvad gemmer du af biler og telte?

Samaritterne i Røde Kors er ikke kun gode til selve behandlingerne af diverse skader. De vurderer også, hvilken behandling der skal til for at yde den bedste førstehjælp. Her fra Roskilde i 2010.

Aktivitetshåndbog og er lagt på DRKnet samarit 2010 i det nye layout. Indholdsmæssigt er der ikke ændret det store, men inden 2012 vil nogle kapitler forventeligt blive revideret/omskrevet. Håndbogen er sektionsinddelt, så man kan printe enkelte sider eller enkelte kapitler ud, når noget ændres, og ikke hele bogen.

Samarit-materiale får nyt udseende Alt samaritermateriale fra fagplaner over håndbøger til beviser vil i en løbende proces blive layoutet efter den nye grafiske identitet. Regionsinstruktørfagplanen er i sit nye design lagt ud på DRKnet

På festival kan der være travlt i et samaritertelt. Nogle skal sidde ned, andre ligge og pludselig kan der komme et opkald over radioen, der kræver et mobilt team sendt ud i marken

samarit 2010, og flere andre dokumenter vil følge.

Tips og Lotto skal finansiere radioer På samariterområdet søger Røde Kors Tips og Lotto-penge til de radioer, der nu er i stald i Skjern og Greve, samt til hjertestartere og hjertestartertrænere. Så snart vi får besked i februar/marts 2012, hører I nærmere om eventuel videre proces. Udviklingskonsulent Mette Skaanning Jakobsen Tlf.: 3525 9379 meska@rodekors.dk

Det kan være risika­ belt at lege 'fingeren i flasken' . Det er i hvert fald godt at samaritterne kan træde til og hjælpe så fingeren bevares intakt


29

kommunikation

kommunikation Indsamlingen kan give mere end penge

Højskolen på landsdækkende tv

FOTO: Kenneth Øhrberg

Små 19.000 frivillige tog søndag den 2. oktober en indsamlingsbøsse i hånden og gik en tur for verdens fattige. Det gav et indsamlingsresultat på 17 millioner kroner til vores arbejde. Røde Kors indsamlingen er for mange af os en af årets højtider. Der er en fantastisk energi omkring indsamlingen, og det er dejligt at kunne byde velkommen til nye Røde Kors-frivillige, der på to til tre timer er med til at støtte op om det frivillige arbejde, som andre Røde Kors’ere yder året rundt. Lad os håbe, at nogle af de frivillige indsamlere får så meget smag for vores organisation, at de melder sig under fanerne til andre af vore aktiviteter.

Kasper var sammen med cirka 19.000 andre ude at samle ind den 2. oktober. Gå ind på http:// www.rodekors.dk/presse/nyheder/landsindsamling+resultat+2011, hvis du har lyst til at se alle billederne fra indsamlingen.

Vi havde fornøjelsen af, at DR og TV2 transmitterede direkte fra Røde Kors-højskolen i Vingsted ved Vejle under tv-showet Afrika Nu! Et par hundrede begejstrede Røde Korsfrivillige kunne dermed ses på landsdækkende tv. Vores andel af det store indsamlingsshow Afrika NU! blev på 19 millioner kroner. Ved hjælp af mange afdelingers indsats har vi i alt samlet 33 millioner kroner sammen til indsatsen i Østafrika.

350 frivillige, der har meldt sig til at være en del af vores nye initiativ sundhedsklinikken for udokumenterede emigranter. Mange af dem erhvervsaktive. Alligevel har de fundet plads i deres liv til at yde en frivillig indsats en aften eller to om ugen og bruge deres professionelle faglighed som frivillig. Læs mere om sundhedsklinikken på www. rodekors.dk/sundhedsklinik, hvor du også kan læse, hvordan man kan støtte klinikken økonomisk.

Nye frivillige via sundhedsklinikken

Jul til alle

I seneste udgave af Røde Kors Magasinet kunne du se billeder af fem af de flere end

For mange Røde Kors frivillige er det tydeligt, at fattigdommen i Danmark er stigende.

“Det var en hyggelig stund med min datter. Jeg lærte også, at man ikke skal dømme folk på udseende, eller hvor fint de bor. — Linda Bak frivillig indsamler til landsindsamlingen —

Derfor uddeler mange afdelinger julehjælp. Det er i år lykkedes os at etablere et samarbejde med supermarkedskæden SuperBest. Frem mod jul vil kunder i landets SuperBestbutikker kunne støtte uddeling af julehjælp ved direkte økonomisk bidrag i butikkerne. Vi håber også, at flere af landets SuperBestbutikker vil støtte op om lokale arrangementer og initiativer, der har til formål at give hjælp til fattige danske familier op mod jul.

Fundraisingchef Kenneth Øhrberg Tlf.: 3525 9306 keohr@rodekors.dk

VIDSTE DU AT ...? Røde Kors spillede en central rolle i arbejdet med at få TV-indsamlingen Afrika Nu! realiseret, Røde Kors’ andel er 19 mio. kroner af det samlede resultat.


30

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

SOCIALT Maja lærer sine besøgsvenner dansk Yu og Dong kommer fra Kina og har boet i Danmark i ca. 8 år. De og deres lille dreng på et år er blevet besøgsfamilie for Maja, der bor på plejehjem i Viborg. Det var på sprogcenteret i Viborg, at Dong hørte, at mange i Danmark er frivillige. Sådan opstod lysten til at blive besøgsven og på den måde at få mere at vide om Danmark og danskere. Hun synes, det danske samfund er bygget op på en spændende måde og vil gerne selv bidrage og hjælpe andre. Derfor kontaktede hun Røde Kors i Viborg. Familien blev matchet med Maja, og det første besøg viste, at det var et godt match. Maja er meget glad for at være sammen med familien, særligt fordi den lille dreng er med. De hører om Majas liv og erfaringer og lærer på den måde om den danske kultur. De lærer også dansk af Maja, da hun ikke taler engelsk. Yu og Dong venter endnu et barn, og Maja har sagt, at hun gerne vil være den første til at se den lille ny.

Hamza hjælper med lektierne Egentlig fik Hamza lyst til at blive besøgsven hos Røde Kors, fordi han kan lide at være sammen med ældre mennesker og gerne vil lære nogle danskere bedre at kende. ”Jeg er ny i Danmark og har ikke så

Hamza fra Tyrkiet er bestyrer i Fakta og frivillig i Røde Kors. Som lektiehjælper bruger han sine sprog- og kulturkompetencer til at gøre en forskel for andre nydanskere.

mange danske venner. Jeg vil gerne bruge min fridag på noget godt,” siger Hamza, der er frivillig i Hovedstadens Røde Kors. Han er 32 år og bestyrer en Fakta i København. Han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem et halvt år siden. I Fakta møder han mange ældre mennesker og taler med dem om deres børn og børnebørn. Men mens Hamza venter på at blive matchet med en besøgsmodtager, er han startet som frivillig lektiehjælper på en sprogskole. Her bruger han sine sproglige og kulturelle kompetencer. Han fortæller, at han er ligesom en levende ordbog. Han har selv været igennem et sprogskoleforløb og har en tyrkisk bag-

”Vi har åbnet en sundhedsklinik, fordi der er et behov for den slags nødhjælp i Danmark. Det er Røde Kors’ opgave at forhindre og afhjælpe menneskelig nød, lidelse og diskrimi­ nation.”

grund og kan derfor bedre forstå og hjælpe de nytilkomne. Samtidig fungerer han som rollemodel. På sprogskolen fortæller både elever og lærere, at det er rart at have Hamza som lektiehjælper, da han med sit sprog og kultur kan hjælpe på en anden måde end en etnisk dansker.

Sundhedsklinikken udvider I sidste nummer kunne vi fortælle, at Sundhedsklinikken slog dørene op mandag den 22. august. På åbningsdagen havde klinikken to patienter, på andendagen otte patienter, og herefter er der kommet mellem seks og otte patienter hver gang.

VIDSTE DU AT ...? Netværket for vågetjenester i Nordsjælland og Bornholm afholdt den 27. oktober deres andet møde. Der var et oplæg om et nordisk projekt om uddannelse af frivillige ledere, et oplæg om dokumentarfilmen, som TV2 er ved at optage, og et oplæg om visionerne for vågetjenesten.


31

SOCIALT

Patienterne kommer med alt fra faldskader, ondt i maven, graviditet, psoriasis til betændelse i tænderne. I september udvidede vi til fem jordemødre, og i oktober med et ekstra hold læger og sygeplejersker. Herefter har vi omkring 18 læger og 25 sygeplejersker. Der vil også blive tilknyttet fire psykologer til klinikken. Samtidig har vi 17 frivillige tolke, som kan bruges til telefontolkning. Vi er i gang med at rekruttere FOA-medlemmer til for eksempel at gå på apoteket, rydde op i depotet eller følge patienter til andre speciallæger.

I Skjern gør vi noget ved integrationen I Skjern afdeling har vi de sidste 10 år haft fokus på arbejdet med flygtninge og integration. En vigtig del af arbejdet er at give dem en varm velkomst og modet og selvtilliden til at deltage i lokalsamfundet. Desuden arbejder vi for at få dem, der har overskud, til at gå med i frivilliggruppen. En populær aktivitet er Røde Kors’ familieweekendlejre, der giver et socialt samvær af uvurderlig betydning. Derudover har der for eksempel været madkursus og uddelt årskort til besøg på museer. Vi har også arrangeret ture til zoologiske haver for flygtninge og deres danske kontaktfamilier. En anden gang gik turen til et energicenter, hvor deltagerne fik tips til, hvordan de kan spare på el, vand og varme, så de undgår dyre ekstraregninger. I Skjern har vi desuden en særlig indsats for uledsagede børn, der er flygtet hertil uden en voksen. Vi samarbejder med kommunen og har fået uddannelse i at

modtage uledsagede børn. Derudover samarbejder afdelingen hvert år med Dansk Flygtningehjælp og Luthersk Mission om et arrangement med socialt samvær og spisning for 300-350 deltagere. Svend Nissen Hansen, aktivitetsleder for flygtninge/integration i Skjern

Indlæg

delserne gået i gang. I Slagelse og Glostrup afdelinger er der flere års gode erfaringer. Vil du vide mere om, hvad aktiviteten går ud på, og hente inspiration og hjælp til hvordan man kommer i gang, så kontakt Røde Kors-afdelingerne med gode erfaringer – eller Christina Rasmussen, chras@ rode-kors.dk eller tlf. 5358 2173.

Ildsjæl bag spiseklub i Roskilde

Vågetjeneste holdt sommertræf

Birgit havde inviteret mig til mad i Spiseklubben i Roskilde afdeling. Jeg havde fået en adresse, men ikke et vejnummer, så jeg måtte stoppe en ældre mand, der var ude og gå en tur med hunden. Joh, han vidste skam godt, at Røde Kors havde en spiseklub i bebyggelsen og kunne supplere med, at dagens menu stod på laks. Sammen med andre frivillige arrangerer ildsjælen Birgit spiseklub to steder. Omkring 30 mennesker deltager hvert sted, og der bydes ikke alene på lækker og billig mad, men også hyggeligt samvær og en rar og imødekommende stemning. Et fast punkt er, at Birgit leverer et lille underholdende indslag, der ofte sætter gang i lystig snak ved bordene. Maden koster 40 kr., og et glas vin koster 10 kr. Det kommer der et godt lille overskud ud af, så 2-3 gange om året er maden gratis. Vil du høre mere om aktiviteten, så ring til Birgit på tlf. 4636 1004.

På Bornholm har vågetjenesten lige holdt sommerseminar. Det var som at komme to dage på højskole – en fantastisk blanding af socialt samvær, intens hygge og et fagligt fokus.

Lisbeth Ott-Ebbesen, udviklingskonsulent i Besøgstjenesten

Hjælp de unge mødre Støtte til socialt udsatte unge mødre breder sig i Røde Kors. I Vejle afdeling er de tæt på opstart, og i Skærbæk er forbere-

“De frivillige afspejler den brogede verden vi lever i - mangfoldig og fleksibel. — Lillian E. Christensen, aktivitetsleder i Sæby —

Personalenyt Ziga Friberg er startet som udviklingskonsulent i Røde Kors i august 2011. Hun har tidligere arbejdet inden for det boligsociale område. Hun glæder sig nu til at være med til at udvikle og understøtte aktiviteterne for socialt udsatte familier. Marie Bredager Nielsen er startet som praktikant på Let’s Network! fra september 2011 til februar 2012. Marie læser anvendt kulturanalyse på Københavns Universitet og er samtidig frivillig i mentorprojektet Connect i Ungdommens Røde Kors.

Koordinator Malene Borberg Sarwar Tlf.: 3525 9387 mabor@rodekors.dk Sektionschef Steffen Møller Fjordside Tlf.: 3525 9364 stfjo@rodekors.dk

skriv til bladet Vi hører gerne fra dig, hvis du har en historie, som du har lyst til at dele. Send materialet til mabor@ rodekors.dk. Vi forbeholder os ret til at redigere og forkorte.


32 32

32

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

asyl

asyl Hvem er asylansøger og hvem er frivillig? Ovenstående var et af de gennemgående temaer, der blev diskuteret ved årets landskonference for frivillige. 50 frivillige og en lille håndfuld frivilligkoordinatorer mødtes i weekenden den 24.-25. september på Hotel Svendborg, for på tværs af de danske asylcentre at dele erfaringer og ideer til forbedringer af det frivillige arbejde. Gode eksempler på, hvordan asylansøgere og frivillige arbejder side om side, blev drøftet mellem faglige oplæg, personlige beretninger, workshopper og cafémøder. F.eks. blev der talt om, hvordan asylansøgere deltager på lige fod med de øvrige frivillige, har ansvar for dele af koordineringen og planlægningen af aktiviteterne, informerer om forestående arrangementer og hjælper, nye frivillige til rette i aktiviteten. Der blev også talt om, hvorledes asylansøgerne medvirker i bro-byggende aktiviteter til det omgivende samfund, såsom at tage ud på folkeskoler og fortælle om livet som asylansøger eller deltage i den lokale sportsklub som hjælpetræner.

De frivillige har interkulturel kompetence! Om aftenen havde de frivillige sørget for forskellige former for underholdning, og der blev grinet og danset kædedans til ud på de sene timer. De frivillige fortalte, at

Frivillige fra landets asylcentre deltager i workshop med temaet Asylansøgere som frivillige.

både det sociale og det faglige udbytte var stort efter weekendens konference. Der blev identificeret barrierer og problemer, som blev italesat som udfordringer og omsat til konkrete bud på løsninger. Løsningsmuligheder, der skal arbejdes videre med ude på centrene i tæt dialog med centret, og som kan komme både asylansøgerne, de frivillige og asylcentrene til gavn både her og nu og på længere sigt. Der var enighed om, at styrken i det frivillige arbejde er den store mangfoldighed, som de frivillige tilsammen repræsenterer. De frivillige, der yder en uvurderlig indsats på landets asylcentre, er en meget blandet flok og tæller alt fra den unge studine fra

Abu fortalte sin beretning om flugt, tiden som asylansø­ ger, sit engagement som frivillig på centret og sin vej fra at få flygtningestatus til at blive dansk statsborger, på årets Landskonference.

universitetet, den unge bagerjomfru fra Auderød og den aldrende landmand fra Jelling. De frivillige møder og hjælper den enkelte asylansøger, der er midt i en svær fase af livet. Mødet mellem frivillig og asylansøger kalder på interkulturel kompetence, som de frivillige på de danske asylcentre mestrer.

Projektchef Karen-Inger Thorsen Tlf.: 3527 9702 kit@redcross.dk

VIDSTE DU AT ...? Over 80 frivillige i Røde Kors har påtaget sig midlertidig forældremyndighed for uledsagede flygtningebørn med opholdstilladelse i Danmark? De frivillige yder en stor støtte for børnene ved at hjælpe dem med at finde sig til rette i et nyt land og deltager bl.a. i møder med myndigheder sammen med børnene.


33 33

Kurser | januar, februar og marts 2012

KURSER

KURSER TILMELDING Frivilligportalen www.drk.dk/ frivillig, se under ”Kurser” E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383

– er tilgængelig online på Frivilligportalen (www.rodekors.dk/frivillig). Du kan downloade den nyestopdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papirudgave hos Marianne Nyland på kursus@ rodekors.dk.

Kursusoversigten 2012 er klar på Frivilligportalen 1. november.

Brug Frivilligportalen! Der er ikke plads til detaljerede beskrivelser i bladet, så læs mere på Frivilligportalen. Her kan du også tilmelde dig online.

Skriv til bladet Har du en god historie fra en temaaften/ kursus/foredrag, modtager vi gerne indlæg. Og har du ideer eller ønsker til kurser, der kan styrke jeres frivillige arbejde, hører vi også gerne fra dig. Udviklingskonsulent Johanne Brix Jensen Tlf.: 3525 9339 jojen@rodekors.dk Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk

FOTO: tomas bertelsen

Kursusoversigten 2011/12

På ægte højskolemanér deltog 300 frivillige i fællessang, erfaringsudveksling, temaundervisning og stormøder. Dage med plads til alle følelser, ikke mindst fællesskabsfølelsen og glæden ved at kunne dele og få ny energi og inspiration til Røde Kors-arbejdet.

Indlæg

En fantastisk Røde Kors-Højskole på Vingstedcentret Frivillighed og fællesskab – deling af erfaringer, ideer og viden – gamle og nye bekendtskaber – sange – og af og til en tåre i øjenkrogen … 26.-28. august i Frivillighedsåret 2011 deltog ca. 300 frivillige fra mange Røde Korsafdelinger i hele landet i den første Røde Kors-højskole. Fra Røde Kors Nibe deltog vi med fem bestyrelsesmedlemmer og en besøgsven, og vi er opfyldt af begejstring for de udbytterige workshopper, for de muntre og kloge foredrag og for paneldebatten med mange relevante spørgsmål fra salen. Og så den dejlige forplejning i gode rammer, ikke at forglemme. Anders Ladekarl, vores dygtige, energiske generalsekretær, kom på ”besøg” på storskærm fra Kenya. Efter middagen lørdag aften sang vi, ”The Nibe Red Cross-Sisters,” endnu en god RK-sang af Birgit Sæhl. Senere var hele frivillig-flokken på RK-højskolen med mobiltelefon, RK-flag og T-shirts på direkte tv med til at åbne tv-indsamlingen til ”Afrika NU”. Aftenen indbragte 110 mill.

kr., hvoraf 18 % går til Røde Kors’ hjælpearbejde på ”Afrikas Horn”, hvor der nu er erklæret hungersnød i flere distrikter. De røde bøsser på højskolen indeholdt godt 7700 kr. ved tømningen om søndagen. Susanne Larsen, vores præsident og også frivillig som sådan, åbnede og sluttede højskoledagene i sin anerkendende, varme, optimistiske stil. Som vi holder af, og ved at bruge den kan komme et stykke længere med. Et vældigt krævende planlægnings- og koordineringsarbejde har det været, og det blev heldigvis også påskønnet. Bravo til Johanne og alle de andre dygtige medarbejdere. Må denne succesfulde, første Røde Kors-højskole blive en tradition. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Toyota-fonden, fabrikant Mads Clausens Fond og Lemvigh-Müller Fonden har støttet den. Frivillighed bærer frugten i sig selv, siges der. Men vi nød nok alle den synliggørelse og den anerkendelse, som strømmede i de dage. En slags fond af energi til fortsat frivilligt arbejde. Inger Steen-Hansen, Røde Kors Nibeafdeling


34

Kurser | januar, februar og marts 2012

Annonce

Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 7. december

Er du voksenunderviser, lærer, psykolog eller socialrådgiver, og vil du gerne bruge dine kompetencer på frivilligt arbejde i Røde Kors? Så har vi muligheden for dig nu – nemlig som underviser i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte. Alle frivillige i de familierettede sociale aktiviteter vil fra årsskiftet få tilbudt undervisning i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte. Derfor søger vi nu et frivilligt korps af undervisere fordelt over hele landet. Der er udviklet undervisermanual og materialer, som du som underviser tager udgangspunkt i. Har du lyst og mulighed for at: • U ndervise frivillige ca. 1-2 aftener om måneden • Deltage i træningsweekend for undervisere d. 20.-22. januar 2012 (læs mere om weekenden på Frivilligportalen) • Deltage i opfølgningsseminarer for undervisere et par gange om året • Anvende bl.a. PowerPoint samt deltagerinvolverende øvelser i undervisningen

Genbrug:

Bliv frivillig underviser i psykisk førstehjælp og psykosocial støtte

Butikslederkursus På kurset præsenteres Røde Kors’ samlede genbrugsvirksomhed. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, ledelse og markedsføring – alt sammen emner, med relation til det daglige arbejde i en Røde Kors-Butik. Kurset giver afsæt for udviklingen af den enkelte Røde Kors-Butik og forståelse for det samlede butikskoncept. Der veksles mellem oplæg fra erfarne undervisere, øvelser og erfaringsudveksling. Målgruppen er Røde Kors-butikkens aktivitetsledelse i tøjbutikker. Der tilstræbes en bred repræsentation fra store og små butikker i hele landet. Tid: 31. januar-2. februar Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 15. december

FEBRUAR

JANUAR

Integration:

De uledsagede flygtninge er en sårbar gruppe, som vi laver en særlig indsats for i Let’s Network! Kom til Frivilligtræf og bliv inspireret, bliv klogere og del erfaringer med andre frivillige fra bl.a. Flygtningehjælpen, Ungdommens Røde Kors og Flygtningehjælpens Ungenetværk, der alle arbejder med at modtage flygtninge i alderen 15-25 år. Både aktivitetsledere og frivillige er velkomne. Tid: 4. februar 2012 Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 7. december

Formidlingskursus Læs mere på Frivilligportalen under ”Kurser”. Tid: 21.-22. januar

Tid: 27. februar-2. marts (del 2) Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 22. december

MARTS Aktivitetslederkursus Inspiration til nye ledere i besøgstjenesterne, vågetjenesten, Qnet, offerrådgivningen og i integrationsaktiviteter. Emnerne på kurset er rekruttering og motivation af frivillige, din rolle som aktivitetsleder samt de særlige samtaler, ledere kan have med frivillige. Derudover er der god tid til at gå i detaljer inden for de enkelte aktiviteter, så du får svar på konkrete spørgsmål. Endelig får du en bred viden om Røde Kors. Tid: 3.-4. marts Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 4. januar Venskabsprogrammet:

Samaritter:

Årsmøde

Den obligatoriske opfølgning for regionsinstruktører, der underviser samaritter. Tid: 4.-5. februar Sted: Byggecentrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 7. december

Formålet med mødet er at give aktivitetsledere og repræsentanter for afdelingerne et indblik i Røde Kors’ internationale arbejde generelt samt det forgangne år, og give gode idéer til det internationale arbejde i jeres afdeling.

Regionsinstruktør – opfølgning Foredragsholdere:

Røde Kors har i dag 900 instruktører tilknyttet. Vi lægger vægt på, at underviserne afholder kurser med en høj pædagogisk og faglig standard, som er i tråd med de internationale bestemmelser. Uddannelsen varer 2 uger og består af del 1 og del 2. Som instruktør for Røde Kors er du en del af vores instruktørstab og underviser i lokalområdet. Forudsætninger for at deltage kan du finde på www.rodekors.dk/detgørvi/førstehjælp/blivinstruktør Tid: 6.-11. februar (del 1) Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 7. december

Sociale aktiviteter:

Frivilligtræf for Let’s Network Så kan Røde Kors tilbyde: • E t frivilligt ulønnet job, hvor du bruger og udvikler din viden og kompetencer • Indblik i Røde Kors’ vidtfavnende sociale arbejde i Danmark • Netværksmulighed i underviserkorpset • Andre undervisningsmuligheder i Røde Kors-regi Mail til konsulent Christina Rasmussen på: chras@rodekors.dk senest 1. december 2011 om dine kompetencer og din motivation.

Førstehjælp:

Nyuddannelse af førstehjælpsin­ truktører del 1 og 2


35

KURSER

Tid: 3.-4. marts Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 18. januar Integration:

Temadag om ferielejre Temadagen er for alle frivillige, der er involveret i at arrangere en ferie-/familielejr i 2012. Programmet byder på både fælles oplæg og debat samt planlægning i de respektive lejr-grupper. Tid: 10. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. januar Integration:

Temadage for frivillige i integrationsarbejdet Få ny viden og inspiration – vi sætter fokus på et aktuelt emne, som har med det frivillige flygtninge- og integrationsarbejde at gøre. Der bliver god tid til at snakke med andre frivillige og udveksle erfaringer. Arrangementet henvender sig særligt til de frivillige, der arbejder inden for feltet, men alle er velkomne! Tid: 11. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 11. januar Tid: 22. marts Sted: Scandic Plaza, Århus Tilmeldingsfrist: 20. februar Samaritter:

Vagtlederuddannelse – weekend 1 Formålet er at kvalificere deltagerne til at fungere som vejledere/leder for aspiranter, teamsamaritter og teamledere på samaritervagter samt deltage som medundervisere på teamsamarit- og teamlederuddannelserne. Tid: 17.-18. marts Sted: Byggecentrum, Middelfart Tilmeldingsfrist: 18. januar Qnet og sociale aktiviteter:

Temadag

Få ny viden og inspiration fra oplægsholdere og andre deltagere på temadagen.

Dagens emne vil være kvinder, vold og menneskerettigheder. Deltagere: Alle frivillige i Qnet og andre interesserede (f.eks. frivillige i integrationsaktiviteter, familienetværk, unge mødre). Tid: 24. marts Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 25. januar

Aktivitetsledere/ledelser, bestyrelsesmedlemmer: Dialog- og konflikthåndtering Få styrket dine evner til at sikre god dialog. På kurset bliver der sat fokus på dig og dine måder at kommunikere og håndtere konflikter på. Det, du selv kan gøre i forhold til andre mennesker, så du kan være med til at håndtere konflikter på en god måde og selv føle sikkerhed i en konfliktsituation. Tid: 24. marts Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 10. marts


Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

”Det er fedt, at vi kan udvikle os sammen.”

FOTO: Morten Vistisen

Man behøver ikke være pensionist for at have overskud til at arbejde frivilligt. Det er 30-årige Jakob Himmelstrup et rigtigt godt eksempel på, fortæller Kristine Maria Mogensen, der har indstillet ham. ”Vi andre har 24 timer i døgnet. Jakob har 27. Han får det til at se så let ud. Og det er inspirerende at se, hvordan han kombinerer sit engagement med sine relationer til både venner og familie.” Jakob arbejder 42 timer om ugen som konsulent. Men hvert år finder han alligevel tid til at være projektleder på flere familielejre for ressourcesvage familier. Og han besøger på tiende år 97-årige Ejnar, der bor i Roskilde. ”Ejnar og jeg er efterhånden blevet afhængige af hinanden og vores snakke over

den obligatoriske øl. Det er blevet et pusterum for mig at være besøgsven,” forklarer Jakob, der også ser familielejrene som sit snit til at være sammen med familien og vennerne. ”Mor og moster laver maden. En af vennerne spiller guitar, mens en anden er god til at small-talke. Det er fedt, at vi kan være sammen om noget og udvikle os sammen.”

BUKETTEN Kender du en, der fortjener et skulderklap eller en varm tanke for sin frivillige indsats? Send dit forslag til buketten@rodekors.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.