røDe kors maGasineT februar 2011
Nr
01
+
lÅST dØR Reddede CHaRlOTTeS lIV
Charlotte undgik døden. Seks af hendes kolleger gjorde ikke.
HVad HaR VI NÅeT?
Året 2010 i Røde kors. Vi gør status efter et hektisk år.
kaTasTroFen Vi har oVerset
Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark
Vælg mellem Vælg mellem Vælg mellem 6 naturskønne Vælg mellem 6 naturskønne 6 naturskønne golfbaner 6 naturskønne golfbaner golfbaner golfbaner
Bestil online på Bestil online på Bestil online på Bestil online på www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk
Golfoplevelser i det fri Golfoplevelser i det fri
Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark samarbejder samarbejder med med nogle nogle af af Danmarks Danmarks bedste bedste og og mest mest naturskønne naturskønne golfbaner. golfbaner. Hotel Maribo Søpark samarbejder med nogle af Danmarks bedste og mest naturskønne golfbaner. Vores beliggenhed, på Lolland, gør os til detmed naturlige valg, når skal booke Deres næste golfoplevelse. et Golfophold på Hotel Maribo Hotel Maribocentralt Søpark samarbejder nogle afDeDanmarks bedste og mest Med naturskønne golfbaner.
Vores beliggenhed, centralt på Lolland, gør os til det naturlige valg, når De skal booke Deres næste golfoplevelse. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse. Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse. Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning. Søpark følger 3der en green-fee med, som De frit kanpr. bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker retters middag og stor morgenbuffet overnatning. Søpark følger der en green-fee med, som De frit kan bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning. De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.
Med Med et et Golfophold Golfophold på på Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark får får De De pr. pr. døgn: døgn: Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. døgn: døgn:
Golfophold Golfophold Golfophold Golfophold
∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet ∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr. 2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr. 2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat
Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk
3
Indhold
28
4 20
4
Tema: Urbanisering - fremtidens katastrofe
15
Året der gik – se hvor langt vi nåede
19
Nyt fra vores folk i felten
20
Foto: Integration med basketball på Bornholm
24
Se hvordan din hjælp nytter
28
Et øjeblik: Charlotte reddede livet i Tjetjenien
30
Kort nyt
Vi har ikke handlet hurtigt nok …
+
Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Rumfang (layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: 7XX.000, ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. januar 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. redaktionen@drk.dk
Verdens store byer har vokseværk. Udviklingen er massiv og har taget fart de seneste år, og vi har været for sene til at reagere på udviklingen. For første gang nogensinde bor der flere mennesker i byerne end på landet, og i dag lever flere end en milliard mennesker i slumbyer – ofte under ekstremt dårlige hygiejniske forhold. Og endnu flere er på vej mod byerne. I mange år har vi i Røde Kors fokuseret vores arbejde i landområderne, fordi fattige på landet i mange år har haft størst behov for hjælp. Men det ser anderledes ud i dag. Verdens byer vokser med millioner af mennesker hvert år – og fremtidens store udfordringer i forhold til sundhed og katastrofer er i byerne. Vi har allerede nu aktiviteter i verdens storbyer, men der skal meget mere til. Vi har netop lavet en ny strategi for vores internationale arbejde, og den sætter bl.a. fokus på udfordringerne med den stigende urbanisering, og som du kan læse om i dette blad, så er der masser af tage fat på.
ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR
4 TEMA: URBANISERING
FAKTA
en sundhedstrussel, vi har overset Antallet af mennesker i byerne i den fattigste del af verden fordobles i de kommende år – og det skaber netop nu store sundhedsproblemer i byerne. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at de voksende byer i verden er en af det 2100 århundredes største katastrofer. Bl.a. fordi vi - og andre – ikke har handlet i tide. Læs mere om problemetikken her i bladet og på www.drk.dk/urbanisering
5
Her er fremtidens katastrofe Storbyerne i udviklingslande er ofte landbefolkningens bedste chance for at slippe ud af fattigdom. Men ofte ender lykkeridderne i slumkvarterer. Tag med til Mathare i Nairobi, og få en forklaring på, hvorfor afføringen flyver hen over tagene. Af Troels Donnerborg, trd@drk.dk, Foto: Tomas Bertelsen
6 TEMA: URBANISERING
Små prikker i horisonten bliver til menneskelige skikkelser, træder ud af morgendisen og forvandler toppen af bakken til en folkevandring. En kæde af biler og lastvogne snor sig op ad skråningerne ind mod Kenyas hovestad Nairobi i en prustende os af udstødning. Klokken er lidt i syv mandag morgen. Folk er på vej til byen for at finde arbejde eller måske et helt nyt liv. Mange fordi de ikke kan få livet som landmand uden for byen til at hænge sammen, og byen er bedste chance for at undslippe fattigdommen. Nairobi er en af de hurtigst voksende storbyer i Afrika. De næste 15 år vil befolkningen stige med 70 procent. Men byen huser allerede mellem tre og fem millioner mennesker og er planlagt til at omfatte højst 300.000. Mænd med orange hjelme knokler med at få den nye sekssporede motorvej færdig. Og lige bag det hele, i dalen på den anden side af bakken, ligger Mathare. Et slumkvarter af bølgeblik, der breder sig ud over et område, der aldrig har været beregnet til beboelse.
Blot et ud af mange i Nairobi. Og et ud af utallige i verdens storbyer. Det er et af de billigste steder at bo i Nairobi, så tilflytterne fra landet begynder ofte deres nye liv her. Brugte batterier og ekskrementer Fluerne står omkring bakketoppen, der er beklædt med skrald og menneskelig afføring, og det første der slår igennem er den sødlige lugt. Om aftenen eller morgenen besørger de fleste fra Mathare her eller nede ved floden. For der er kun to toiletbygninger til 16.000 mennesker. En ung fyr med velplejet skæg og laset tøj trasker rundt med sin sæk mellem brugte batterier, papemballage og ekskrementer for at finde plastic. Han har samlet en halv sæk og vil snart tage ind til byen for at få penge for det. Ingen har et fast job i Mathare. Om dagen går de fleste dog de fem-ti kilometer ind til byen for at få et daglejerjob. lungebetændelse dræber Mathare er en labyrint af smalle gyder og åbne kloaker, der er fyldt med skrald. Her
u se film om, hvordan Røde Kors-frivillige i et andet slumkvarter i Nairobi er lykkedes med at børn og unge til at samle skrald og køre det på lossepladsen. www.drk.dk/urbanisering
dufter af nykogt mad. Røgen fra trækulsbål svider i øjnene. Og fra videobiografen skratter det ud af vinduerne med biljagter. Selv om bydelen er illegal, er her både skole, babysitter og en sundhedsklinik. Tal fra sundhedsklinikken viser, at 33 børn under fem i området blev diagnosticeret med diarré i november måned. 70 har haft
7
8 TEMA: URBANISERING
indbyggertallet i nairobi
malaria. 20 har haft involdsorm. 16 har haft hudsygdomme og 10 har haft øjeninfektioner. Sygdomme spreder sig. Lungebetændelse, diarre og mæslinger er blandt de store dræbere af børn.
Mio. indbyggere
8 6 4 2 0
2005 2010
2025
nairobi vokser. Antallet af indbyggere i Nairobi vil næsten blive fordoblet i de kommende 15 år, og byen er en af de hurtigst voksende i verden. Kilde: UNHABITATION.ORG
Brande hærger Der bliver handlet med alt fra tomater til stampet trækul til tjenesteydelser som det at få lagt strøm i huset. Den vigtigste forretningsgade er halvanden meter bred, og den åbne rendesten i midten betyder, at man må gå gåsegang eller springe fra side til side på toppede sten, når der kommer modgående trafik. Kantede bliktage stikker ud og truer
med at skære hovedbunden. Illegale elledninger hænger som guirlander gennem gaderne og er ikke blot kilde til brande, men også 240 volts stød, hvis du ikke passer på. Og nede i kanalen ligger en af de vandledninger, der ligesom elektriciteten er tappet fra statens ledninger. Kvinder passerer med vand på hovedet, en dreng brækker sig og en pige leger med et stykke flamingo. Flyvende toiletter ”Hold venligst toilettet rent,” står der på et skilt. ”Smid ikke skrald her,” siger et andet. Men især flodbrinken er tapetseret med emballager af enhver art. Der er afføring op
9
og ned af båsene i toiletbygningerne. Og på de rustfarvede tage ligger de plasticposer, der er den direkte årsag til, at ingen i et slumkvarter i Nairobi nogensinde kunne finde på at opsamle regnvand fra taget. Hvis man ikke har penge til at gå på toilettet er det kutyme at investere i en plasticpose, ordne, hvad man skal inde i sit hus for derefter at kaste posen med indhold så langt væk som muligt. Poserne på kaldes flyvende toiletter. Men hvorfor rydder ingen op? Og hvorfor tyer man til så kortsigtede løsninger som bare at kaste sin afføring over på naboens tag. En forklaring er måske, at Mathare består af individuelle lykkeriddere
fra landet, der kun håber at få et fast job og slippe ud af slumkvarteret igen. De fleste har modsat lokalsamfundene på landet ikke noget tilfælles med andre end de nærmeste naboer eller nogen særlig ansvarsfølelse for kollektivet her. Det mener i hvert fald den lille gruppe af Røde Kors-frivillige, der netop forsøger at skabe et sammenhold. Ved at oprette en brandkomitté, er det lykkedes at mindske konsekvenserne af de brande, der hele tiden opstår i slumkvartereret. Og ansvarsfølelsen er første skridt på vejen mod også at få ryddet op.
u
se video om plasticsamleren. manden, der sælger vand og de forskellige andre måder at klare sig på i Mathare på www.drk.dk/urbanisering
10 TEMA: URBANISERING Grace Adhiambos forsørger to børn. 12-årige Tony Otieno og 3-årige Shane Anyango, der netop har været meget syg.
børn er påvirket ' Mine af at bo her. Alene
lugten får dem sommetider til at kaste op.
Når det er regntid, har vi kloakvand i huset Grace Adhiambo har boet i slummen hele sit liv og kunne ikke drømme om at flytte væk fra byen. Den er hendes håb om et bedre liv. af troels donnerborg
”Når kloakvandet først er kommet ind, kan vi kun vente på, at regnen stopper.” Grace Adhiambo sidder på den eneste seng i blikskuret og holder hånden cirka 10 centimeter over det stampede jordgulv. ”Så står vandet så højt.” Den 36-årige mor til to bor lige ud til den flod, der løber igennem i slummen. I regntiden kan kloakkerne ikke klare presset, floden stiger, og spildevand strømmer ud i gaderne. Og ind i hendes hus. ”Mine børn er påvirket af at bo her. Alene lugten får dem sommetider til at kaste op,” siger hun. Men den søde duft af menneskelig afføring er ikke det værste. ”Det er svært at holde børnene inde i huset, og når de leger udenfor i regntiden,
leger de i kloakken. Børnene har været syge mange gange med diarré. I sidste måned var den lille syg med malaria.” kommer aldrig ud Når Grace selv er syg, overlader hun det til Gud og sine gode naboer, som hun siger. Men når børnene har det dårligt, tager hun dem med på sundhedsklinikken. Normalt har Grace ikke råd til medicin - og hvis det ender i en hospitalsregning kan det blive en bombe under den slunkne husholdningskasse. ”Tidligere på året frygtede jeg, at mit barn ville dø. Behandlingen kostede 1.500 schillings, men heldigvis kunne jeg låne af naboerne. Jeg har betalt nogle af pengene tilbage. Men nogle af dem siger, at jeg ikke behøver betale tilbage.”
Hun arbejder som vaskekone og 1.500 schillings svarer ca. til en månedsløn – hvis hun arbejder alle ugens syv dage. ”Jeg ønsker jo ikke at bo i slummen, men jeg har ikke penge til at bo andre steder i byen,” siger hun. Hun kan ikke forestille sig at flytte fra storbyen. ”Her er bedre sundhedstilbud, og jeg ville ikke kunne få et job på landet,” siger hun Byen kan give hendes børn en fremtid. De går i skole. ”Jeg selv har ikke noget håb for fremtiden og noget håb om at komme herfra. Men jeg beder for, at mine børn får en uddannelse og et godt job, og at de en dag vil kunne flytte fra Mathare.”
11
Den største trussel mod sundheden Flere end en milliard mennesker lever i slumbyer under ekstremt dårlige hygiejniske forhold – og flere og flere flytter til byerne. Det voksende antal mennesker i byerne er den største sundhedstrussel i det 21. århundrede. af Julie lorenzen
Antallet af mennesker, der bor i byen, vokser støt. Men levevilkårene i verdens voksende storbyer er ofte så dårlige, at folk bliver syge. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kalder urbaniseringen for
en af de største sundhedstrusler i det 21. århundrede. ”Folk bor ekstremt tæt, og der er ikke er nok rent vand og sundhedstilbud. Infektioner spredes meget lettere i storbyerne, og jo
tættere folk bor, jo mere alvorlige bliver de,” siger professor på Center for Global Sundhed på Syddansk Universitet, Morten Sodemann. En dreng i slummen i Nairobi har fire gange så stor risiko for at dø før sin femårs fødselsdag sammenlignet med en klassekammerat, der bor uden for slummen. Det er f.eks. sygdomme som diare, mæslinger og kolera, der trives i storbyslummen. Men også livsstilsygdomme som diabetes, kræft og forhøjet blodtryk er blevet et stigende problem. Det skyldes bl.a., at mange rører sig for lidt, fordi de ikke længere har fysisk arbejde som på landet, samt at de spiser dårligere mad. Og de nye sygdomme er et stort problem i ulandene. ”Der er ikke erfaring med dem, og sundhedsvæsenet er i forvejen belastet,” siger Morten Sodemann.
Flest Bor i Byerne For første gang nogensinde bor der fl ere mennesker i byerne end på landet. Mellem 1995 og 2005 voksede antallet af mennesker i byerne i udviklingslandene i gennemsnit med 165.000 mennesker om dagen. Mia. indbyggere
Indbyggere i verden
Bybefolkning
Landbefolkning
10 8 6 4 2 0
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
2020
2030
2040
Den usunde by • Næsten halvdelen af verdens problemer med underernæring skyldes leveforholdene I slummen. • Sygdommen hiv er 1,7 gange hyppigere i byerne end på landet • Næsten halvdelen af bybefolkningen i Afrika, Asien og Latinamerika har en eller fl ere sygdomme, som skyldes dårlig vand og sanitet Kilder: World Disaster Report 2010, UNAIDS, Københavns Universitet, WHO
2050
12 TEMA: URBANISERING
FOTO: QAMRUZZAMAN/XINHUA PReSS/CORBIS
FOTO:SeRGIO DORANTeS/CORBIS
1
3
FOTO: PeTeR GINTeR/SCIeNCe FACTION/CORBIS
2
1 jakarta, indonesien Indbyggertallet i Jakarta er vokset fra 1,2 mio. i 1060 til ca. 10 mio. i dag.
2 manila, Filippinerne Den tættest beboede by i verden. Her bor 43.079 mennesker per kvadratkilomter.
3 Dhaka, bangladesh En af de byer i asien, der vokser hurtigst. Det anslås, at der bor ca. 13. mio. mennesker i byen.
Vi har ikke handlet hurtigt nok I årtier har humanitære organisationer som Røde Kors primært arbejdet på landet i verdens fattigste lande. Men byerne er vokset, og der har været alt, alt for lidt fokus på de enorme problemer i byerne, mener flere eksperter. af Julie lorenzen og ditte hedegaard
! hvorfor flytter folk til byerne? Først og fremmest for at fi nde arbejde, få sig en uddannelse og skabe sig et nyt liv. Derudover er klimaforandringer, konfl ikter og menneskehandel også en del af grunden til, at mange ender i byen. Kilde: Professor ved Aalborg Universitet, Johannes Dragsbæk
Dansk Røde Kors har på verdensplan 39 udviklingsprogrammer inden for sundhed og katastrofeforebyggelse. Kun tre foregår i storbyerne - resten er på landet. ”Vi har vidst, at urbaniseringen ville komme, men vi har ikke handlet hurtigt nok på udfordringen. Vores fokus har traditionelt været på landet, fordi det er her, de mest sårbare har boet,” siger Jesper Gerner Jensen, der er international chef i Dansk Røde Kors. ”Tidligere var der færre mennesker i byerne, og vi har haft en opfattelse af, at de kunne klare sig selv. Det har de også kunnet, men fordi flere og flere flytter til byerne, er der blevet mindre arbejde og
mere slum, og det har vi været sene til at opdage,” siger han. Burde have råbt op Internationalt Røde Kors har netop udgivet en rapport, som handler om det stigende antal mennesker i byerne. Hovedforfatteren bag rapporten er forskeren David Satterthwaite fra International Institute for Environment and Development (IIED), og han mener, at problemerne i verdens byer skyldes, at regeringerne ikke har evnet at tilpasse sig udviklingen. ”Men det skyldes også manglende støtte fra de humanitære organisationer. De fleste organisationer har utilstrækkelige eller slet
13
'
De fleste organisationer har utilstrækkelige eller slet ingen strategi for, hvordan de skal arbejde i byerne david satterthwaite, international institute for environment and development (iied)
ingen strategi for, hvordan de skal arbejde i byerne – og de har længe været tilbageholdende med at støtte udviklingen i byerne i tilstrækkelig skala,” siger han. Ifølge Bodil Folke, lektor i internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet, har man ellers siden 1960’erne været klar over den stigende bevægelse fra land til by. ”En stor del af dem, der lever på landet flytter ind til byerne, og det har man fokuseret for lidt på. Selvom organisationer som Røde Kors har lavet udmærkede ting på landet, synes jeg, det er en svaghed, at der ikke har været et mere helhedsorienteret syn,” siger hun og tilføjer, at de humanitære organisationer bør udvikle flere strategier for arbejdet i byerne. ”Der er behov for at forebygge katastrofer og oplysning om f.eks. drikkevand, toiletforhold, skrald og kloakker,” siger hun. Sovet i timen Morten Sodemann er professor i Global Sundhed på Syddansk Universitet, og han skyder især skylden på WHO og de lokale regeringer. ”De har sovet i timen, for den stigende urbanisering har været forudset i over tyve år, men kommer først på dagsordenen nu,” siger han og påpeger, at undersøgelser viser, at kun to procent af forskningen i infektionssygdomme handler om urbaniseringens påvirkning på infektioner og epidemier. Også de humanitære organisationer kunne have handlet hurtigere. ”Organisationerne kan klandre sig selv for, at de ikke i tide fik gjort opmærksom på urbaniseringen. De burde have råbt op, inden det blev en katastrofe, som er næsten uløselig. Slumbyerne har fået lov til at vokse så uhæmmet hurtigt, at ingen nu kan overskue situationen.”
Sundhed i byerne skal give vækst Fremover vil Dansk Røde Kors i højere grad kigge mod byerne. For her ligger fremtidens udfordringer – og det samme gør mulighederne for udvikling.
af: ditte hedegaard
Vi står over for en udfordring, som ikke må ignoreres. ”Vi ændrer fokus i forbindelse med nye internationale strategi. I kommende år har vi også øjnene rettet mod de hastigt voksende storbyer,” fortæller Jesper Gerner Jensen, der er international chef i Dansk Røde Kors. Et helt konkret eksempel på et projekt, der er målrettet slumområder, er det såkaldte ’One Stop Shop’. Et One Stop Shop er en toiletfacilitet, hvor slummens beboere kan få sig et bad og gå på toilettet, og hvor der samtidig er adgang til rent drikkevand. Og netop fokus på sundhed, er én af Røde Kors’ kernekompetencer. ”Noget af det vi laver på landet nu, vil vi udvide til byerne i de kommende år. Vi skal rådgive beboerne om sundhed og give dem adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold. Derudover vil vi i byerne fokusere på information og oplysning om sund livsstil. For den rådgivning er ikke til stede mange steder i byerne i dag,” siger han.. Vejen til vækst En del af sundhedsrådgivningen vil være om de livsstilssygdomme, der er ved at overhale de traditionelle infektionssygdomme, som hiv/aids, malaria og kolera. Jesper Gerner Jensen regner med, at hvis alt går efter planen, vil vi om fem år se programmer i tre-fire storbyer i Østafrika. ”Udgangspunktet for, at fattigdommen falder, er at skabe vækst. For at skabe vækst i byerne skal der være
Internationalt Røde Kors har netop udgivet en rapport om de humanitære udfordringer ved de voksende byer. I rapporten er kapitler om bl.a. sundhed, katastrofer, klimaforandringer i de voksende byer. Læs mere på www.drk.dk/urbanisering eller bestil rapporten (pdf) ved at sende en mail til redaktionen@ drk.dk
en stabil arbejdsstyrke. Hvis man er syg, og skal på toilettet flere gange om dagen, kan man ganske enkelt ikke arbejde. Derfor skal beboerne have adgang til bl.a. vaccinationer, rent vand og adgang til rene toiletter Vi kan ikke hjælpe med arbejdspladser, infrastruktur eller at folk får en uddannelse, men vi kan hjælpe med, at fundamentet til vækst er på plads,” siger Jesper Gerner og fortsætter: ”Det er i byerne, at væksten sker. Sundhed er et så vigtigt element for, at et uland kan udvikle sig, så vi netop ikke ser, at folk dør af sygdomme som 40-årige, men at de kan forblive arbejdsdygtige.” Det første One Stop Shop ventes at blive opført i enten Kenya eller Uganda allerede i løbet af næste år.
14
Hos os rækker pengene længere Billige hotelferier i hele Europa til uhørt lave priser Inkl. 1 to-retters middag
SE HVAD DU FÅR:
Annoncepris
575,pr. person i dobbeltvær.
Spar 224,-* Inkl. 3 to-retters middage
• 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 forfriskning og chokolade ved ankomst • 1 to-retters middag/buffet • Tæt på havn og strand • Centralt beliggende ved gågade
SE HVAD DU FÅR:
Annoncepris
1.418,-
• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/buffet • Hotel direkte ved den historiske markedsplads
3 dage i hyggelige Assens på Fyn med morgenmad og 1 middag ★★★ Marcussens Hotel er et hyggeligt hotel centralt i Assens, tæt på gågade, strand og havn. Assens er en charmerende by med historie tilbage til 1100-tallet, og sporene fra fortiden ses stadig i byens brostensbelagte gader og i de gamle bindingsværkshuse. Ankomst: Søndag - onsdag frem til 22.06. & 28.08. - 14.12.2011.
Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-
1 barn t.o.m. 5 år gratis i forældres seng – dog skal der betales kr 50,- for aftensmad. Afregnes på hotellet. 2 børn op til 11 år kr. 249,- pr. barn i forældres værelse.
4 dage i den nordtyske hansestad Wismar med halvpension ★★★★ Steigenberger Hotel Stadt Hamburg ligger i flotte Wismar, hansestaden med en af Europas mest velbevarede bykerner. Det er en seværdighed i sig selv bare at slentre rundt i de brostensbelagte gader og kigge på de gamle historiske bygninger. Valgfri ankomst frem til 28.05.2011.
Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 429,-
pr. person i dobbeltvær.
Hansehafen © GNTB / Wismar, Tourismus Zentrale
Spar 271,-*
Inkl. 7 tre-retters middage
1 barn til og med 6 år gratis i forældres seng. 1 barn til og med 14 år 699,- i forældres værelse.
SE HVAD DU FÅR:
Annoncepris
2.655,-
• 7 overnatninger • 7 morgenbuffeter • 7 tre-retters middage • Aircondition på værelset • Gratis adgang til udendørs swimmingpool
8 skønne dage i flotte Toscana med morgenmad og middage ★★★★ Hotel Imperial Garden ligger i en af Italiens mest populære kurbyer, Montecatini Terme, i hjertet af Toscana. Hotellet er et af Montecatini Terme bedste og ligger kun få skridt fra byens mest kendte kurbad, ligesom I ikke bor mange meter fra byens shoppinggader og cafeer. Valgfri ankomst 30.05. - 25.06. & 13.08. - 21.10.2011. Ankomst sommer 2011: Juli: 2. 9. 16. 23. 30. • Aug.: 6.
pr. person i dobbeltvær.
Spar 560,-*
* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m 27.04.2011. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.
GRATIS MED ALLE BESTILLINGER 2 flasker vin + 1 refleksvest eller Rejseguf hos Fleggaard
BESTIL NU – mens der er plads!
1 barn t.o.m. 7 år gratis i forældres seng. 2 børn t.o.m. 12 å kr. 1.399,- pr. barn i egen seng. Max. 2 børn pr. værelse.
KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RING og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Fra 69,- pr. person
www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK
15
Dansk Røde Kors
2010 2010 har været et travlt år for Røde Kors. Som ny i organisationen har det været spændende at få lov til at være med – men også hårdt. Hårdt, da jordskælvet ramte Haiti den 12. januar, og jeg ved selvsyn i Haiti så, hvor voldsom og vanvittig en naturkatastrofe kan være. Spændende, da jeg fulgte hjælpearbejdet i Pakistan under oversvømmelserne og så, hvordan Røde Kors er i stand til effektivt at få hjælp frem som nogle af de første. Hjælpearbejdet i katastrofeområder bliver ofte udført af lokale frivillige – med stærk opbakning af frivillige fra Danmark, som under katastrofer knokler for at skaffe de nødvendige penge til hjælpearbejdet. I 2010 har Røde Kors i højere grad hævet stemmen. Vi har fortalt gribende historier om udvisning af mennesker til kummerlige
forhold i Grækenland – og vi har fulgt op med henvendelser til politikerne. Vi har sat fokus på fattige, og hvordan fattigdom fører til eksklusion - og over hele landet har vores frivillige sat nye aktiviteter for fattige, sårbare og ensomme i værk. Og sammen med Lægeforeningen har vi taget initiativ til et sundhedscenter for mennesker, der ikke har adgang til det offentlige sundhedssystem.
Alle disse ting har kun været mulige på grund af den opbakning og støtte, vi har oplevet fra store dele af befolkningen – og ikke mindst fra vores 120.000 faste støtter og læsere af dette blad. På de næste sider kan du se nogle af resultaterne af din hjælp i tørre tal. Tak for din hjælp i løbet af 2010 – vi håber, at du også vil følge vores arbejde i det nye år.
Susanne Larsen, præsident
16
3,74
mio. sms beskeder sendt med inf om beskyttelse mod kolera i Ha
130 frivil 6.000 skoleelever satte Afrika 678 millioner liter vand i årsmød på dagsordenen og opdagede, har vi delt ud i Haiti. sociale a at nogle børn går seks kilometer hver dag efter vand.
2/3
af de lokale Røde Korsafdelinger har drøftet den stigende fattigdom i bestyrelsen.
500.000 kr. har Dukke Liv indtjent ved salg. Pengene går til DRK’s hjælpearbejde.
6.700
børn i Haiti har fået betalt deres skolegang i Haiti
4.000 frivillige på årets Nibe Festival blev af festivallen direkte opfordret til at samle ind for DRK
200.000 kr.
Det har vi
i omsætning på de første otte måneder for butik nr. 200 – møbelbutikken i Sydthy.
33,000 frivillige har modtaget undervisning i basal sundhed og førstehjælp
36
195,160 familier har modtaget mad i de første måneder efter katastrofen i Haiti. skibscontainere hver dag. 2 Eller 25 ton. Så meget tøj håndterer genbrugscentrene i Horsens og Køge om dagen.
ton børnetøj til nødhjælp producerede nørklerne
1.004 har startet deres egen online indsamling
1/3 af alle penge Røde Kors
590 frivillige deltog i Netværk Nords arrangementer i 2010
samler ind sker via nettet
100
367. Så mange
Røde Kors til Haiti. G en lokal r
år. Så gammel Syd. Som i øvrigt
17
nformationer aiti
72 patientstøtter var samlet til den årlige temadag i Region Syd.
llige deltog det for de aktiviteter
1,8
245,000 mennesker i Pakistan har
modtaget fødevarehjælp efter oversvømmelserne
45 ansøgninger om penge til nye projekter har vores internationale afdeling afleveret hos eksterne fonde og finansieringskilder
millioner mennesker har indtil videre fået hjælp efter oversvømmelserne i Pakistan
2.000
30.000 kr. samlede Røde Korsklasserne i Herning ind til de overlevende efter jordskælvet i Haiti
19.000 fantastiske indsamlere gik på gaden og samlede 18.6 mio. kr. ind til os
pakker med julEhjælp blev delt ud 216,900
5.800 frivillige
nået i år …
passer hver uge på skift de 206 Røde Kors-butikker landet over
patienter har fået hjælp på klinikker og hospitaler efter jordskælvet i Haiti.
2 vandsystemer om ugen har vi været med til at bygge i gennemsnit de seneste fem år. 15.000 kr. var første dags salg i Viborg Afdelings nye ”Røde Kors Butikscenter”.
NR 1! 60
Dansk Røde Kors er den første humanitære organisation i Danmark, der har åbnet webbutik med salg af genbrugstøj
.252 kr. e penge samlede
s i Haderslev ind Godt hjulpet af reklamemand.
88 indsatte i danske fængsler fik besøg af en fængselsbesøgsven hver 14. dag
pct. af vores lokale afdelinger i Danmark oplever en stigende fattigdom i deres kommune.
er den ældste besøgsmodtager i Region gt har haft den samme besøgsven i 25 år.
18
01
03
06
04
07
02 05
2010 i billeder 01 Tusind tak for en flot indsamling! 19.000 indsamlere trodsede vind og vejr og samlede ind til Røde Kors. Indsamlingsresultatet blev 18.6 mio. kr. - 3 mio. mere end indsamlingen året før!
02 Rent vand i Kenya Et nyt vandsystem blev indviet i den lille landsby Kambi Ya Juu i Kenya, hvor der bor 3.500 mennesker. Vandsystemet er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og Grundfos. Indbyggerne betaler selv for vandet over deres mobiltelefon.
03 Vi mærker fattigdommen Landet over mærkede vores lokale frivillige en stigende fattigdom. Og handlede på det. Halvdelen af vores 250 lokale afdelinger har startet nye sociale aktiviteter op inden for de seneste fem år. Det er f.eks. uddeling af julehjælp og sociale cafeer.
04 Haiti i ruiner Et gigantisk jordskælv ramte Haiti og lagde hovedstaden Port-au-Prince i ruiner. Vi rykkede ud med hurtig nødhjælp og vil fortsætte arbejdet i de kommende år.
05 Ingen skal dø alene Hvert år dør ca. 5.000 mennesker i ensomhed herhjemme. Vores vågetjeneste, hvor frivillige
Sådan bruger vi pengene! Din støtte bliver til hjælp i Danmark og i andre lande. Størstedelen bliver brugt i udlandet, men vi bruger også penge i Danmark til f.eks. at hjælpe fattige familier. For at sikre, at vi bruger pengene ordentligt, bruger vi 9 kr. ud af 100 kr. til administration.
sidder de sidste timer ved døende, er vokset endnu mere i 2010. Aktiviteten er en af de hurtigst voksende i vores historie.
06 Stop udsendelser til Grækenland! Tæsk af politiet, grove forhør, kummerlige fængselsforhold og voldtægt. Forholdene for asylansøgere i Grækenland er så ringe, at vi i 2010 valgte at tale for et stop for at sende mennesker tilbage til det sydeuropæiske land.
07 Pakistan under vand Voldsomme oversvømmelser ramte Pakistan, og på et tidspunkt var en tredjedel af landet under vand. Millioner var berørt – og det blev betegnet som en af de største katastrofer i nyere tid.
Førstehjælp 4% Administration 9%
Information 3% Udviklingsbistand 45%
Hjælpearbejde i Danmark 10% Katastrofe og nødhjælp 29%
19
NYT FRA FELTEN
Udrejst
Steen Frederiksen, Pakistan. Det næste år – og højst sandsynligt længere – skal Steen Frederiksen arbejde med sikkerheden for Røde Kors’ medarbejdere i Pakistan. Det sker bl.a. ved at briefe alle nyankomne medarbejdere, overvåge sikkerhedssituationen i landet og sikre, at Røde Kors’ medarbejdere i felten er sikre. ”Det er min anden gang i Pakistan, så jeg kender til forholdene i forvejen. Det er første gang, jeg beskæftiger mig direkte med sikkerhedsarbejdet i Røde Kors-regi. Jeg forventer en spændende tid i Pakistan med mangeartede opgaver indenfor sikkerhedsarbejdet.
Pakistan Steen Ulrik Frederiksen, sikkerhedsmedarbejder Cambodja Annika Hoydahl, katastrofeforebygger Haiti Palle Horn, nødhjælpsarbejder Nepal Anders Skjelmose, landekoordinator
Hjemvendt Haiti Henrik Ortved, logistiker Lars Henrik Nielsen, logistiker Johnny Nødskou Andersen, tekniker Thomas Toftdahl, køkkenmedarbejder
Sune Bulow, Pakistan Blev sendt til Pakistan for at hjælpe med at organisere uddelingen af nødhjælp i Sindh-provinsen i det sydlige Pakistan. Hans opgave var bl.a. at træne de frivillige, der stod for uddelingen af mad og anden nødhjælp i katastrofeområdet efter de gigantiske oversvømmelser. ”Katastrofens omfang og varighed var det, der gjorde mest indtryk på mig. Jeg har aldrig oplevet en katastrofe, der har ramt så mange mennesker på så stort et område,” siger Sune Bülow. Sune har tidligere været udsendt bl.a. til Haiti, Indonesien og Niger.
Indonesien Danilo Atienza, katatrofeforebygger Nepal Sanjukta Sahany, katastrofeforebygger Pakistan Thor Thorbro, sikkerhedsmedarbejder Carsten Lyhne, logistiker Sune Bülow, it-medarbejder Gitte Ann Mortensen, logistiker Susanne Klitgaard, logistiker Steen Frederiksen, sikkerhedsmedarbejder Jens Poulsen Madsen, nødhjælpsarbejder Sudan Tsehaie Ghebresus Asfeha, sundhedsmedarbejder
Tsehaie Ghebresus, Sudan Tsehaie Ghebresus fra Eritrea er netop vendt hjem efter at have arbejdet fire år i Wau i det sydlige Sudan for Dansk Røde Kors. ”Jeg har arbejdet med sundhed på et stort program, hvor vi blandt andet har bygget sundhedsklinikker, latriner, lavet brøndboringer samt trænet lokale frivillige og sundhedspersonale,” fortæller han. Det sydlige Sudan var igennem en 22 år blodig borgerkrig, der sluttede i 2005, og behovet for genopbygning har efterfølgende været enormt. Tsehaie Ghebresus skal nu tilbage til sit hjemland Eritrea.
Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors
Yemen Håkan Josefsson, sundhedsmedarbejder
Næsten 200 i felten Ved udgangen af 2010 havde vi 191 danske medarbejdere udsendt i hele verden. De har arbejdet i 40 forskellige – som f.eks. Haiti, Sri Lanka, Cambodja, Zimbabwe og Irak. Er du interesseret i at blive sendt ud? Send en mail til Randi Bjerre og hør om dine muligheder, rab@drk.dk
20 fotoREPORTAGE
Sammenspil Fodbold. Volleyball. Basketball. Hver onsdag mødes frivillige fra Ungdommens Røde Kors på Bornholm for at spille bold sammen med flygtninge fra Nepal og Myanmar. Boldspillet er en god måde at mødes på tværs af sprog og kultur, for her kan alle være med. Foto: Camilla Stephan
21
22 fotoREPORTAGE
'
Nogle af de unge flygtninge skal sidde i en bus i en time, men de kommer troligt hver onsdag, også i dårligt vejr. Det er meget overvældende. Torkil Christiansen, frivillig
23
'
Det er rigtig sjovt at være med og det er dejligt at få nogle nye danske kammerater. Jeg er kommet her i to år, jeg gør alt for at komme her hver eneste onsdag, for jeg kan slet ikke undvære det. Awe Maung Kyse Khai på 17 år kommer fra Myanmar.
24
DIN HJÆLP NYTTER
Danmark Pakistan congo
Følg med i røde kors’ hjælpearbejde på www.drk.dk
FOTO: JAKOB DALL
Dit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.
TeLSeN
TAK
Danmark: alene som ung flygtning Hvert år flygter unge mennesker fra deres hjemland til Danmark. Nogle af dem kommer hertil helt uden familie. De har fået opholdstilladelse, men bliver ofte ensomme og isolerede og savner kontakt til danskere. Dansk Røde Kors tilbyder derfor unge flygtninge under 25 år et netværk med helt almindelige danskere via projektet Let’s Network – og vi mangler frivillige.
af sin st fået besøg år har Ketty fa e og en al er igennem fire tty Ke e. Røde Kors, Ås fra n en ensom ve l i gs ke rs sø fo be til øg en verden es s b se Å ør derfor g hverdag.
BeR FOTO: TOMAS
congo: Tusindvis af frivillige i kampen mod polio I Congo er mindst 170 mennesker døde af polio. De fleste af dem var under 30 år. I samar-
FOTO: ReUTeRS/BeAWIHARTA
Pakistan: såsæd giver mad og håb Lige nu kæmper store dele af den pakistanske befolkning dagligt for at få mad. Deres afgrøder blev skyllet væk af de altødelæggende vandmasser og har efterladt dem uden mulighed for at kunne brødføde sig selv. Pakistansk Røde Halvmåne er i fuld gang med at uddele såsæd til de allermest sårbare familier, som snart vil kunne høste de første afgrøder. Indtil da fortsætter Røde Halvmåne med at uddele fødevarepakker.
bejde med andre organisationer har Røde Kors indledt en storstilet vaccinations kampagne, der i alt skal nå 3,6 millioner congolesere. Flere end 2.000 Røde Kors-frivillige i Congo har taget del i kampagnen mod den dødelige og smitsomme sygdom.
så frøene og spændt vente på den ' Vimad,vil der kommer ud af dem. Men frøene vil ikke kun give os mad, men også håb om at vores fremtid bliver bedre
Begum Khatoon, om den såsæd hun har fået af Pakistansk Røde Halvmåne
Hvad er det: Pose med livreddende salt- og sukkerblanding Hvad bruges den til: Til at behandle personer ramt af akut dehydrering Hvordan bruges det: Pulveret blandes op med vand og drikkes Hvor bruges den: I f.eks. Haiti hvor ofrene for koleraepidemien lider af livstruende diarre og derfor er voldsomt dehydrerede. Blandingen kan redde deres liv. Pris: 90 øre
Vidste du, at ... vi for 500 kr. kan give fl ere end 30 pakker protein-mix til underernærede børn?
25
valgte at starte min egen ' Jeg indsamling til Pakistan fordi, når en
u
naturkatastrofe af så stort et omfang rammer, så er der ikke tid til at vente på handling fra andre.
Rushy Rashid Højbjerg – Journalist, forfatter og foredragsholder
Hjælp til klima-ofre Energiselskabet Modstrøm har taget initiativ til et enestående klimasamarbejde med Dansk Røde Kors. Halvdelen af kundernes abonnement donerer Modstrøm til Røde Kors’ arbejde for udsatte mennesker i Nepal. Arbejdet mindsker risikoen for oversvømmelser og jorderosion samt forebygger sygdomme. Læs mere om ”forskEL” på www.modstroem.dk
Videoklip Se video med 17-årige Ebrahim, som flygtede alene til Danmark fra Afghanistan.
Katastrofeberedskab i Fillippinerne Jo bedre forberedt vi er på katastrofer, jo flere liv bliver reddet. I Fillippinerne har Røde Kors f.eks. uddannet frivillige redningshold, som kan rykke ud få timer efter en oversvømmelse.
Sådan fordeler vi din hjælp:
Førstehjælp 4% Administration 9%
Information 3% Udviklingsbistand 45%
Hjælpearbejde i Danmark 10% Katastrofe og nødhjælp 29%
STØT
Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på www.drk.dk.
26
SHOPPEN
Find din gave på www.drk.dk Gaver der glæder flere Giv en særlig gave til mennesker i nød ude i verden: Et års skolegang, Et startsæt til bønder, Rent vand hele livet eller En glad dag for to udsatte børn i Danmark. Pris fra 175 kr.
magisk malebog for børn og kunstglade voksne Spændende og inspirerende kunst-malebog i høj kvalitet med tegninger af 66 danske kunstnere. Pris: 199 kr.
chokolade fra sv. michelsen Lækker håndlavet kvalitetschokolade. Pris: 80 kr. Køb 3 æsker og få rabat.
Gør et fund i vores nye genbrugsbutik på nettet.
Duck and duckling af hans bølling. Normalpris for begge fi gurer 950 kr. særligt tilbud hos odense røde kors i februar 750 kr.
Gå ind på www.rodekors.dk/butik
Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk
Genbrug på nettet
Tilbud fra lokal røde kors webshop
27
FASHION SHOW
KOM OG TJEK VORES HOTTE SUPERMODELLER MED 7 ÅRS GARANTI RT N Y SM A PV M Y T SP OR E F A F L ER VINDER ER IS R P N DESIG
NYHED! KIA Venga fra kr. 189.999*
KIA cee’d SW fra kr. 194.999*
*
www.kiamotors.dk
* Bilerne kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 14,7 - 23,2 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 -162 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt. Der tages forbehold for trykfejl.
KIA Picanto fra kr. 94.999*
28 28
'
Jeg var sekunder fra at dø
Jeg vågnede klokken tre om natten ved, at jeg hørte min norske kollega Gunhild skrige nedenunder. Jeg kunne tydeligt høre, at det var alvor. Der var nogle dumpe lyde, og kort tid efter løb nogle op af trappen. De begyndte at banke på min dør. Den var låst. Det var en aggressiv banken, så jeg tror, de har brugt enden af geværet i håb om, at jeg ville låse døren op. Hvor længe de bankede ved jeg ikke - sekunder varer i evigheder i sådan en situation. Pludselig blev der stille, og jeg sad på min seng og tænkte: ’Hvad gør jeg nu?’ Jeg besluttede mig for at gå ud og se, hvad der var sket. Da jeg åbnede min dør, lå der en masse tomme patronhylstre ude på gangen, og der lugtede kraftigt af krudtslam. Jeg gik ind til Hans, som var ingeniør fra Holland, og som havde værelse ved siden af mig. Han lå under dynen i sin seng, og var blevet skudt. Der var store mørkerøde plamager på dynen. Han så utrolig fredfyldt ud, så jeg tror ikke, han havde nået at opdage, at de kom ind, før det var for sent. Derefter løb jeg ind til Nancy, som havde værelse skråt over for mig. Hun lå ved siden af sin seng. De havde skudt hende på nært hold, så hun var røget ud af sengen. Der kom stadig blod ud af hovedet. Efter det syn tænkte jeg, at nu skulle jeg ikke undersøge mere.
blevet dræbt, og så står man og tænker på, hvilken skjorte man skal have med hjem. En psykolog vil måske sige, at det er hjernens måde at overleve på. Det hele var meget uvirkeligt. Vi vidste, at seks af vores kollegaer var døde og én var såret. Dagene efter var vi alle meget chokerede, og vi græd og støttede hinanden. Jeg var i en form for ekstase, fordi jeg lige havde reddet livet, men samtidig var jeg dybt ulykkelig over mine kollegaer, som lå i et lighus. Jeg tænkte, at det ikke kan være rigtigt, at man tager ud for at hjælpe i en god sags tjeneste, og så ender bliver man med at blive skudt, og ikke komme hjem i live. Det er et held, at jeg overlevede. Det kunne ligeså godt være at jeg var blevet dræbt den nat. Jeg blev pludselig bevidst om, at jeg var så få sekunder fra at dø. At den tanke så forsvinder lidt med tiden er noget andet, men lige efter sådan en oplevelse tænker man på, hvor skrøbeligt livet egentlig er.
FOTO: NILS LUND PeDeRSeN
HIeRRY GASSM
Få dage efter a ngrebet blev d er ved Interna hovedkvarter i tionalt Røde K Geneve hold ors’ t en stor mind dræbte hjælpe eceremoni fo arbejdere. To r de seks af de dræbte k kom fra henho om fra Norge ldsvis Holland, , og resten Spanien, New Zealand og C anada.
FOTO: ICRC/T
Vi fik en times tid til at pakke en kuffert, før vi skulle evakueres, og jeg kan huske, at jeg var helt forvirret, og tænkte på hvad jeg skulle have med hjem, og hvad jeg skulle lade blive. Og det er jo petitesser, man lige pludselig går op i forhold til, at man lige har reddet livet. Ens kolleger er lige
ANN
Jeg løb tilbage på mit værelse, lukkede døren og kaldte gennem min radio på min kollega Heidi. Jeg råbte: ’De er døde alle sammen, Heidi, kom og hjælp mig.’ Hun svarede, at hun var i færd med at finde ud af, hvad der var sket, og bare det, at hun svarede mig, vidnede om, at hun var uskadt. Og at hjælpen var på vej.
29 29
ET ØJEBLIK Charlotte Dong McIntyre var udsendt som sygeplejerske i det krigsramte Tjetjenien i 1996, da ukendte gerningsmænd brød ind til en gruppe sovende hjælpearbejdere og dræbte seks. Episoden betegnes som en af de værste i Røde Kors’ historie – og vi har siden ændret en del på vores sikkerhedsprocedurer. Charlotte har siden episoden været udsendt for Røde Kors i bl.a. Kenya og Eritrea.
30
KORT NYT
De sidste par år er antallet af hiv-smittede stagneret syd for Sahara. Det viser nye tal fra WHO. Flere end 33 millioner mennesker lever i dag med sygdommen.
Vores 250 lokale afdelinger kunne melde om rigtig mange henvendelser fra fattige familier op til jul. Familier og andre, der ikke havde penge nok til at holde en ordentlig jul. I alt delte vi julehjælp ud til ca. 1.500 familier. Ærø var én af de afdelinger, der juleaften åbner dørene for alle, der havde lyst at deltage. ”Den aften, hvor det er absolut mest trist at være ensom, er juleaften”, siger besøgsleder Marietta Larsen, som stod for arrangementet. Overalt i landet mærker Røde Kors’ frivillige et stigende antal mennesker, der spørger om hjælp.
Ny asylchef er fundet Den nye asylschef i Dansk Røde Kors hedder Anne la Cour Vågen og kommer fra en stilling som chef på asylområdet i Dansk Flygtningehjælp. Anne la Cour Vågen afløser Jørgen Chemnitz.
FOTO: dansk Røde kors
Jul for fattige og ensomme
Hiv-tal stagneret
En million kr. til koleraofre i Haiti Koleraepidemien i Haiti er nu så alvorlig, at vi netop har sendt en million kroner til forebyggelse af sygdommen. Folk ved nemlig ikke nok om, hvordan de skal beskytte sig. Ifølge eksperter har epidemien endnu ikke toppet, og flere haitianere vil derfor blive ramt af sygdommen. Situationen er nu så alvorlig, at vi netop har sendt en million kroner af sted til Haiti. ”Der er et kæmpe behov i Haiti for at gøre noget ved koleraepidemien. Forebyggelse er helt centralt, hvis man vil undgå, at flere bliver syge,” fortæller vores katastrofechef Birgitte Bishoff Ebbesen.
Irak: Civile lider stadig Situationen for civile i Irak er ikke blevet bedre i løbet af det seneste år. Det er de civile, der bliver hårdest ramt af kamphandlingerne. Hundredvis af civile dør hver måned pga. kampene.
FOTO: jakob dall
Afghanistan: Massivt behov for hjælp I løbet af 2010 har Røde Kors og Røde Halvmåne hjulpet 140.000 mennesker i Afghanistan med nødhjælp. Fortsatte kamphandlinger gør hjælpearbejdet svært.
Tid til fornyelse af kontingentet
Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@drk.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.
FOTO: dansk Røde kors
Hvad vil du modtage fra os?
Tak til alle vores medlemmer og erhvervspartnere, som hvert år støtter vores arbejde. Jeres trofaste opbakning giver os et solidt økonomisk fundament til at hjælpe der, hvor nøden er allerstørst. Det kan være katastrofehjælp, bæredygtig udvikling – eller hjælp til ensomme herhjemme. I alle tilfælde er hjælpen livsnødvendig for dem, der modtager den. Vi håber, I også i år vil støtte vores vigtige arbejde, når vi inden for kort tid sender kontingentfornyelser ud.
31
Vi indberetter dit bidrag til SKAT I januar måned indberetter vi bidrag givet i 2010, men kun hvis vi har dit cpr-nr. Har du endnu ikke oplyst dit cpr.nr., kan du nå det endnu på www.drk.dk/cpr. Når SKAT har modtaget indberetningen, sørger de for, at det fremgår af din personlige skattemappe. Bemærk at bidrag givet via SMS eller telefon ikke bliver indberettet. Oplever du at indberettede beløb ikke stemmer overens med de bidrag, du har givet, kan du ringe til os. Har du andre spørgsmål til indberetningen, er du velkommen til at ringe til os på 35 25 92 00.
Kneehab®
Kneehab® programmer
A
A
D
D B
C
De fleste knæproblemer opstår ved slid eller skader. Statistikken siger, at 8 ud af 10 personer over 50 år har slidgigt i mere eller mindre udtalt grad, og hvert år kommer mange til skade i forbindelse med arbejde eller sport. Ny behandling med Kneehab®, et apparat til elektrisk stimulering af lårmusklerne, kan nedsætte smerter i slidte knæ samt øge bevægelighed og styrke, så du måske undgår eller udsætter en knæoperation.
Med KNEEHAB opnår du følgende fordele + Udsætter knæoperation eller får dig
Program 1 A+B+D/C C
Program 2 1. sekvens: A / B + C 2. sekvens: A / D
BEHANDLING HJEMME HOS DIG SELV MED KNEEHAB®
Hjælp ved knæproblemer
B
Højre ben: Kneehab®stimulation
Venstre ben: Almindelig muskelstimulation
hurtigt på benene efter knæoperation + Kneehab® virker effektivt og behageligt + Let at betjene – også derhjemme + Anbefales af læger + Dokumenteret effekt ved mange knæproblemer: før og efter knæoperation, ved slidgigt og leddegigt, ved sportsskader, ved neurologiske tilstande samt efter slagtilfælde
Læs mere om KNEEHAB® på www.sportspharma.dk
Niels Bohrs Vej 7 / 7100 Vejle / T. 7584 0533 / F. 7572 2053 / www.sportspharma.dk / sp@sportspharma.dk
15382 Mediegruppen
Effektiv behandling ved knæproblemer
Flersidig teknologi stimulerer naturlig genopbygning af lårmuskulatur.
Overførsel fra kontonummer
8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser
GIRO INDBETALING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
731 3233
Indbetaler
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
731 3233
Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 2010-12 DB 485-27183
.
.
Øre
,
IL GIV DIT BIDRAGVERTDEN. UDSATTE I HELE
BRUG GIROKORTET!