Dit brugte tøj er nødhjælp by Røde Kors

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 1 / 2 0 1 6

DIT BRUGTE TØJ ER NØDHJÆLP Sidste år indbragte salg af genbrugstøj os mere end 50 millioner kroner til hjælpe arbejdet herhjemme og ude i verden

EXPERIENCE DELIVERED For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only. Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely. Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

14 28

INDHOLD 4 TEMA: Genbrugstøj bliver til nødhjælp 2 Altid til stede: Fem år med krig i Syrien

Portræt: En tur til Istanbul ændrede alt for skuespiller Laura Christensen

Ud og hjem: Lindy styrede hospital i Afghanistan

Fotoserie: Lokale og flygtninge i Svendborg mødes over gåtur

Dagbog: Besher hjælper flygtninge på Hovedbanegården

Støt os ved at købe vores varer

Et øjeblik: Pawel ankom som en af de første til belejret, syrisk by

Kort nyt

DIT TØJ KAN HJÆLPE FLERE, END DU TROR Når du kigger på dit aflagte tøj, ser du måske bare et par slidte cowboybukser. Eller en kjole der ikke længere er moderne. Og som du måske overvejer at smide ud. Når vi ser på dit brugte tøj, ser vi en guldgrube, der kan være med til at gøre en stor forskel for udsatte mennesker ude i verden og herhjemme. Lige nu ser det ud til, at overskuddet fra salg af genbrugstøj sidste år bliver 56 millioner kroner. Vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på regnskabet.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Julie Lorenzen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Camilla Schiøler. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 7. marts 2016. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Det er blandt andet dine slidte cowboybukser eller umoderne kjole, der har været med til at hjælpe ofrene for jordskælvet i Nepal med nyt tag over hovedet, de ebola-ramte lande med at kunne behandle de mange syge og vores frivillige med at skaffe besøg til ensomme danskere. Vi håber, du vil være med, når vi med kampagnen ’Smid Tøjet Danmark’ opfordrer danskerne til at aflevere deres brugte tøj. Tak for din hjælp. Dit tøj betyder mere hjælp til mennesker i nød.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

TEMA: GENBRUG ER NØDHJÆLP

6 STYKKER Vi har været på jagt i vores genbrugs butikker og klædt Lotte Heise på i seks stykker tøj til en værdi af 240 kroner. For de penge kan vi hjælpe en syrisk familie med mad i en måned.

FOTOGRAF: CAMILLA SCHIØLER. STYLIST: NANNA GABRIELLA THOR-RASMUSSEN. FRISØR: TAGE FRANDSEN. MAKEUP: ANN BORGHELT

TØJ = 1

TEMA Sidste år indbragte salget af genbrugstøj i vores butikker mere end 50 millioner kroner. Det hjalp blandt andet mennesker i nød i Syrien, Nepal og herhjemme. Brugt tøj er mange penge værd. Derfor går vi endnu engang sammen med TV2 og Coop om at få hele Danmark til at smide tøjet og donere det til nødhjælp.

5 5

MAD TIL EN FAMILIE

En madration til en syrisk familie i en måned indeholder: ris, bulgur, sukker, the, tun, tomatpasta, olie, bønner, kikærter, salt, ghee og linser.

TEMA: GENBRUG ER NØDHJÆLP

Sådan bliver dit tøj til hjælp

8.000 Røde Kors-frivillige forvandlede sidste år 7.629 tons genbrugstøj til nødhjælp i Danmark og ude i verden.

AFLEVERING Du afleverer dit tøj i en af vores butikker eller containere. Her henter vores lastbiler tøjet og kører det til vores sorteringscentraler i Horsens og Køge.

SORTERING Vores frivillige og ansatte på centralerne sorterer tøjet og sender det videre til et af tre steder.

UDDELING AF TØJ

BUTIKKERNE

OPKØBERE

En lille del af tøjet går direkte til at hjælpe mennesker i Danmark og ude i verden, der mangler tøj – for eksempel flygtninge, hjemløse og udsatte familier.

Det bedste tøj fra sorteringen bliver sendt til de butikker, der mangler netop denne slags tøj. Det er i butikkerne, tøjet kan sælges til størst mulig fortjeneste, og derfor her den største indtjening er.

Det tøj, der ikke kan sælges i butikkerne, bliver solgt videre til internationale tøjopkøbere. Det ringeste af tøjet til fabrikker, hvor det bliver lavet om til fibre til madrasser og lignende. Resten bliver solgt videre på verdensmarkedet.

HJÆLP Salget af tøjet blev sidste år til mere end 50 millioner kroner til hjælpearbejdet i Danmark og ude i verden.

For de fem stykker genbrugstøj, Lotte Heise har på her til en værdi af 200 kroner, kan vi hjælpe to familier i nød med en hygiejnepakke.

Danskerne elsker genbrug 78 procent siger i ny undersøgelse, at de giver deres brugte tøj til genbrug. Og sidste år voksede Røde Kors’ bunke af indsamlet genbrugstøj med næsten 30 procent. – AF GUNHILD KORSGAARD OG JULIE LORENZEN –

Aldrig før har genbrug af tøj haft det bedre. Efter finanskrisen er flere og flere genbrugsbutikker skudt op, og danskerne er vilde med at købe og aflevere tøj til genbrug. Faktisk siger hele 78 procent, at de afleverer tøj til genbrug frem for at smide det ud eller give det til venner og familie. Det viser en ny undersøgelse, analyseinstituttet Voxmeter har udført for Røde Kors. Det svarer meget godt til den stærkt voksende bunke tøj, som afleveres til Røde Kors. Selv om der er kommet flere butikker og containere til at aflevere tøj i, er udviklingen alligevel imponerende.

“De seneste tre år er mængden af tøj afleveret til Røde Kors vokset med 10-15 procent om året. Sidste år, hvor der var Smid Tøjet-kampagne for første gang, fik mængden så lige et ekstra hak op af til næsten 30 procent,” fortæller centerchef Claus H. Nielsen, fra Røde Kors Genbrugscenter i Horsens. I 2015 afleverede danskerne 7.629 tons tøj i Røde Kors’ butikker og containere. Lotte Heise er vild med brugt tøj En af de danskere, der flere gange om året afleverer tøj til genbrug, er entertainer, forfatter og tidligere fotomodel Lotte Heise. Siden hendes børn var små, har hun afleveret familiens brugte ting til genbrug. “For mig er det helt naturligt. Det har jeg altid gjort, og det er også noget, mine børn har lært. Man kan gøre noget godt for andre i stedet for at smide tingene ud. Der bliver godt nok smidt meget ud,” siger Lotte Heise og tilføjer, at hun ofte også køber ting i genbrugsbutikker. “Min kæreste og jeg synes, det er hyggeligt at gå i genbrugsbutikker sammen. Jeg har lige købt en koralfarvet sweater og en sjov

kjole, som jeg er meget glad for. Og den anden dag fandt vi en Ralph Lauren skjorte.” Genbrug af tøj handler både om at gøre noget godt for andre og gøre noget godt for sig selv. Det fortæller Søren Askegaard, professor i forbrugeradfærd ved Syddansk Universitet. “Vi vil gerne hjælpe andre mennesker og gøre noget godt for miljøet på den ene side, og søger det unikke og økonomisk smarte på den anden. Det er nemmere at finde noget unikt tøj i genbrug end på stangen hos H&M,” forklarer Søren Askegaard. Fremtiden byder også på genbrug I fremtiden vil danskerne købe og forbruge mindre. Det mener direktør Kirsten Poulsen fra fremtidsbureauet Firstmove. “Folk vil overveje deres indkøb nøjere og generelt nøjes med meget mindre end nu, hvor der stadig bliver købt og smidt ud flere gange årligt”, siger Kirsten Poulsen. Et mindre forbrug vil selvfølgelig på et tidspunkt betyde færre tons tøj til genbrug – men det er langt ude i fremtiden, spår Kirsten Poulsen.

TEMA: GENBRUG ER NØDHJÆLP

Salg af tøj hjælper Annas børn I tre måneder var Anna og hendes to døtre fanget mellem bomber og skudsalver i Ukraine. Nu hjælper Røde Kors dem gennem et psykosocialt projekt, der blandt andet er støttet af genbrugssalg. – AF JOHN ENGEDAL NISSEN FOTO: POUL MADSEN –

10-årige Albina river en stor, hvid tot uld i små stykker, som hun ruller til små bolde med fingrene. Boldene presser hun igennem et lille hul på to sammensyede stykker stof i sandfarve, der har form som en krop med arme, ben og hoved. Uldstykkerne giver volumen til den lille stofkrop, der med tiden skal blive til en kvindelig dukkeengel. “Det er let,” mener Albina, selvom hun aldrig før har lavet en dukke. Det samme gælder hendes mor, 30-årige Anna Grushko, der sidder ved siden af og laver dukkens mandlige sidestykke. Indimellem hopper Albinas 3-årige lillesøster Snezhana op på Annas skød for lidt efter at gå over i hjørnet for at tegne. Her sidder hun på en alt for stor kontorstol, som hun muntert vipper fra side til side. Den lille familie deltager sammen med en håndfuld andre familier i et psykosocialt

projekt, Røde Kors driver i den ukrainske by Chernihiv to timers kørsel nordøst for hovedstaden Kiev. Her hjælper frivillige og psykologer nogle af de mange internt fordrevne for konflikten med at bearbejde de mange voldsomme oplevelser og mentale ar – blandt andet gennem leg og tegning for børnene, fælles udflugter og undervisning for de voksne om konflikthåndtering. Projektet er støttet med blandt andet penge fra salg af genbrugstøj i Danmark. Ligene lå rundt i gaderne De to nye engledukker skal beskytte deres hjem mod dæmoner, forklarer Albina. Hun har selv oplevet krigens dæmoner, inden det lykkedes familien at flygte fra byen Luhansk, som ligger midt i krigszonen i det østlige Ukraine. Her gemte de sig tre måneder i en kælder, mens bomber og kugler raserede udenfor. Hver dag hylede sirenerne for at advare om nye flyangreb. Og oftest på det tidspunkt, hvor Anna skulle hente Albina i skolen, så de måtte løbe tilbage for at nå i sikkerhed i kælderen. På gaderne lå der ofte lig fra folk, som ikke var nået i sikkerhed, husker Anna Grushko. Hendes blik fryser, da hun tænker på, hvad oplevelserne i Luhansk har gjort ved hendes

to små piger. Hendes læber begynder at dirre, og hele hendes ansigtsmimik skælver, mens tårer nu triller ud af øjnene. Hun presser to fingre fra ydersiden af øjnene og ind mod midten i et forsøg på at opsamle tårerne. “Pigerne skreg og græd i kælderen. Det var forfærdeligt,” fortæller Anna. Det lykkedes hende at flygte ud af byen med pigerne, da togene igen begyndte at køre. Kort efter blev stationen bombet. I Chernihiv bor familien nu på ét værelse i en bygning sammen med andre internt fordrevne familier. Men de er tvunget til at finde et nyt sted om tre uger, hvilket ikke er nemt, da økonomien er trængt. Desuden ønsker få at leje ud til internt fordrevne, da de er bange for, at de ikke kan betale huslejen. Svært at få krigen ud af hovedet Selvom familien i det mindste er sluppet langt væk fra krigszonen, har det været svært at få krigen ud af pigernes sind, forklarer Anna. Særligt lige da de flyttede til Chernihiv, hvor de næsten ikke kunne tænke på andet end krigen og ofte havde mareridt. Hvis der var fly i nærheden, blev de meget bange. Og det er ikke unormalt, forklarer Ludmila Goriacha, der leder Røde Kors' psykosociale aktiviteter i Chernihiv. Når børn som Albina og Snezhana begyn-

Anna er sammen med sine døtre tre-årige Snezhana og Albina på 10 år i gang med at lave engledukker på et af Røde Kors’ psykosociale projekter for internt fordrevne i Ukraine.

“Aktiviteterne hjælper dem til at komme videre og begynde et nyt liv, fordi de begynder at tænke på andre ting end krigen, og de får nye venner.” – LUDMILA GORIACHA –

der til aktiviteterne, er de ofte lukkede og traumatiseret af krigen. “Men efterhånden åbner de op og slapper af. Aktiviteterne hjælper dem til at komme videre og begynde et nyt liv, fordi de begynder at tænke på andre ting end krigen, og de får nye venner,” siger hun. Ligesom det har været tilfældet med de andre børn i lokalet, har aktiviteterne også hjulpet Albina og Snezhana. “Nu taler de ikke længere om krig og mareridt, men om de ting, de får lov til at lave her. Og samtidig kan de fortælle om noget andet end krig til deres nye venner her i byen,” siger Anna og forklarer, at de hver uge glæder sig til at høre, hvilken aktivitet Røde Kors planlægger for dem. Hun studerer børnepsykologi og håber en dag at kunne vende tilbage til Luhansk for at hjælpe andre børn, der ligesom hendes egne to døtre har brug for hjælp til at komme videre. “Fordi jeg selv studerer psykologi, kan jeg se, hvordan disse aktiviteter hjælper mine

piger med at løse de problemer, som oplevelserne i Luhansk gav dem,” siger hun. I mellemtiden har Albinas dukke fået hår på hovedet, men kjolen volder hende lidt besvær. “Den passer ikke så godt i størrelsen,” siger Albina, mens hun ihærdigt forsøger at stramme den tættere om livet på sin dukke med en snor. Senere vil hun give sin dukke flotte smykker og hvide vinger på.

FAKTA Konflikten i Ukraine begyndte i november 2013 i den østlige del af landet. Kampe mellem separatister og regeringsstyrker har fordrevet 1,4 millioner mennesker. Røde Kors støttede sidste år en række psykosociale projekter i Ukraine med 500.000 kroner fra katastrofefonden, der blandt andet finansieres fra salg af genbrugstøj i Danmark. Det svarer til salg af 12.500 stykker tøj.

TEMA: GENBRUG ER NØDHJÆLP

Her hjælper dit brugte tøj

DANMARK

En del af pengene fra salg af genbrug går til vores katastrofefond, så vi hurtigt kan rykke ud ved katastrofer. Andre til vores lokalafdelingers projekter ude i verden samt til det sociale arbejde herhjemme.

HVIDERUSLAND UKRAINE

GEORGIEN

Her kan du se, hvor disse penge var med til at gøre gavn i 2015.

GRÆKENLAND SYRIEN LIBANON ISRAEL AT/OT JORDAN

SUDAN

LIBERIA

TOGO

YEMEN

DEN CENTRAL AFRIKANSKE REPUBLIK

SOMALIA KENYA

MALAWI MADAGASKAR

LIBERIA Vi har blandt andet begravet inficerede lig, desinficeret huse og brønde, ligesom vi har informeret befolkningen om ebola, udleveret hygiejne redskaber og givet psykosocial støtte. På den måde har vi hjulpet 120.000 mennesker med at undgå at blive smittet af den dødelige virus. En del af projektet blev i 2015 finansieret med 1 million kroner fra katastrofefonden. Det svarer til fem og en halv lastbiler fyldt med genbrugstøj eller 25.000 stykker tøj solgt i vores genbrugsbutikker.

Danmark I Danmark støtter vi sårbare og udsatte mennesker gennem en række sociale aktiviteter rundt om i landet. Vi har blandt andet besøgstjeneste for ensomme, ferielejre for sårbare familier, netværk til voldsramte kvinder, vågetjeneste for døende og julehjælp til trængte. Overskud fra salg af genbrug bidrog sidste år med 8 millioner kroner* til det sociale arbejde herhjemme. Det svarer til godt 44 lastbiler fyldt med genbrugstøj eller 200.000 stykker tøj solgt i vores butikker. *Estimat for 2015. I 2014 brugte vi 7,3 millioner kroner fra genbrugssalg som bidrag til den sociale indsats i Danmark.

PAKISTAN

NEPAL

MYANMAR LAOS CAMBODIA

SÅDAN KAN DU VÆRE MED

NEPAL I Nepal har vi hjulpet 1.800 familier med husly efter jordskælvet. Flere end 3.500 har desuden fået psykosocial støtte. Vi har også hjulpet landsbyer med katastrofeforebyggelse, blandt andet ved at træne i første hjælp, forebygge jordskred samt reparere gangstier og vandforsyning. En del af projektet blev i 2015 finansieret med 1,3 millioner kroner fra katastrofefonden og lokalafdelingerne. Det svarer til godt syv lastbiler med genbrugstøj eller 32.500 stykker tøj solgt i vores genbrugsbutikker.

Smid tøjet og støt vores arbejde • I en Røde Kors butik eller i en af vores 1300 blå containere – find den nærmeste på www.smidtøjet.dk • I din nærmeste Coop-butik som samler tøj ind til Røde Kors fra mandag den 11. april til den 23. april. • På din arbejdsplads – saml ind med kollegerne. Tilmeld jer på www.smidtøjet.dk Ryd klædeskabet, giv dit brugte tøj videre og få alle, du kender, til at gøre det samme. Vi fejrer Danmarks sjoveste tøjindsamling med et stort tv-show i Glassalen i Tivoli den 23. april 2016.

TEMA: ALTID TIL STEDE

MED LIVET SOM INDSATS

FEM ÅRS KRIG I SYRIEN Siden krigen startede i Syrien i 2011, er halvdelen af landets befolkning drevet på flugt – heraf 6,6 millioner internt fordrevne. Hundredtusinder af familier er fanget i belejrede byer, mens 13 millioner mennesker har akut behov for hjælp – fem millioner af dem er børn. Hver dag kæmper frivillige fra Syrisk Røde Halvmåne for at nå frem med mad, vand, medicin og anden nødhjælp. Og for at hjælpe syge og sårede i de hårdest ramte konfliktområder. 53 frivillige har indtil nu mistet livet i forsøget på at hjælpe ofrene for krigen.

SÅDAN HJÆLPER VI Her kan du se eksempler på, hvordan vores frivillige hjælper i Syrien MAD

VAND

KØKKENSÆT

HYGIEJNEPAKKER

Efter fem års krig fortsætter vores 6.000 frivillige i Syrien hjælpearbejdet. Hver eneste måned når de frem med hjælp til 4,5 millioner mennesker. Og hver dag risikerer de livet for at hjælpe andre.

Støt vores hjælpearbejd

ved at sende en SMS med teksten NØD til 1999 eller ved at bruge gi rokortet bagerst.

UNDERLAG

PRESENNINGER

MADRASSER

TÆPPER

PSYKOSOCIALT ARBEJDE

LÆGEHJÆLP

PORTRÆT LAURA CHRISTENSEN

EN MOR Som skuespiller lærte Laura Christensen i en tidlig alder at være opmærksom på sig selv. Men da hun blev mor, ændrede noget sig i hende. Hvad det var, opdagede hun på en rejse til Syriens naboland sidste år. – AF TROELS DONNERBORG. FOTO: CAMILLA STEPHAN –

Laura Christensen kigger ud af ruden i bussen og undrer sig. Der sidder børn i siden af vejen. Nogle af dem i papkasser. Det er koldt, og det regner, men de har sommertøj på. Og bare fødder. “Er det normalt?” spørger hun. Hendes tyrkiske guide bliver perpleks. Undskylder, fordi han tror, hun væmmes ved det. “Nej nej,” siger hun så. “Ikke sådan. Jeg mener bare: Er det normalt, at der er så mange flygtninge?” Det er januar 2015. Det er før, flygtningestrømmen fra Syrien når de danske motorveje og medier. Før danske turister begynder at arbejde som frivillige på den græske ø Lesbos. Før politikerne begynder at stramme den danske flygtningepolitik. Der er kommet flere syriske flygtninge til Tyrkiet end noget andet land i verden. De er tydelige i gadebilledet i Istanbul, og det chokerer skuespilleren Laura Christensen, der er her for at optage en TV-serie. Hun har godt nok fulgt krigen i Syrien i fjernsynet. Og hørt sin far, der forsker i Mellemøsten, fortælle om, hvor trist det er, at området på den måde falder fra hinanden. Men hun havde ikke regnet med at se flygtningestrømmen så konkret og massivt i Tyrkiet. Og se de mange børn i nød. “Det er ikke for at lyde naiv,” siger hun i

dag, da hun sætter sig om ved spisebordet i sin lejlighed på Østerbro i København blot en halv kilometer fra sit barndomshjem. “Men måske var det lidt naivt. Jeg havde i hvert fald ikke regnet med, at det stod så slemt til.” Bulgur og lyserøde Converse-sko Hendes egen barndom kunne ikke have været længere væk fra de syriske flygtningebørns. Den tog udgangspunkt i et helt almindeligt kartoffelrækkehus på Østerbro i København. Hendes forældre havde godt nok lagt persiske tæpper på gulvene, sat krummelurede tegninger op på væggene og dækket bordet med blomstret, arabisk porcelæn. Omkring aftensmadstid kom dufte af safran, spidskommen og hvidløg snigende op ad trappen til hendes værelse på 2. salen, hvor hun som regel legede med barbie dukker og sin lille søster. For hendes forældre havde været på utallige rejser til Mellemøsten, før de fik hende, og Laura Christensen vidste på den måde godt, der var en verden uden for Østerbro. Hun vidste også godt, den kunne være skræmmende og utryg. For hendes far forsømte ikke en mulighed for at konstatere, at de var heldige at bo i Danmark. Men verden kom

aldrig trampende konfrontatorisk ind i hendes barndomshjem eller fik lov at fylde. Den blev stilfærdigt lukket ind stuen via TV-avisen i små doser. Og hvis man tog tæpperne af gulvene, tegningerne af væggene og porcelænet af bordene, var der tale om en almindelig, dansk kernefamilie, der tog i sommerhus og brugte tid sammen, når der var ferie. Så hendes barndom var primært lykkelige stunder med familien på stranden. En dagligdag på en folkeskole. Og forældre, der insisterede på, at komme hjem i ordentlig tid og opføre sig kærligt og pænt over for andre. Konfrontationerne stod hun selv for. Hun diskuterede, om bulgur kunne spises. Hun forlangte at få lyserøde Converse-sko. Hun stak sin mor fuck-fingeren, når hun ikke måtte gå til fest som de andre. Hun græd til Svanesøen allerede som treårig. Følelserne bar hun uden på. Så det var på en måde naturligt, at det var skuespillet, der fangede hende ind allerede i en alder af ni. “Det var total selvforglemmelse at spille skuespil,” siger hun i dag. “Jeg husker det som om, vi hele tiden skulle lege. Jeg kunne forsvinde fuldstændigt ind i det.” Laura Christensen fik en stor rolle i TVserien Riget og i spillefilmen “Min fynske

PORTRÆT LAURA CHRISTENSEN

barndom”, så skuespillet blev hurtigt en del af hendes identitet. Ligesom andre gik til håndbold og fodbold, blev det hendes hobby at være væk et par dage fra skolen for at optage scener. Som 12-årig medvirkede hun i TV-serien Taxa, der blev et kæmpe seer-hit, og med årene har livet som skuespiller sat hende i endnu stærkere kontakt med sine følelser. Men det har også betydet, at hun har dyrket sit ego, mener hun. “Vi skuespillere er sgu lidt egoistiske og nok også mere selvoptagede end andre mennesker. Ikke nødvendigvis på en dårlig måde.” “Men man er sit eget instrument, og derfor er man også nødt til at være meget opmærksom på sig selv,” siger hun. Det mest afgørende valg Alt det ændrede sig med et slag, da hun blev mor. Hun var 26 år, og det var planlagt. Men hun havde ikke forudset, hvordan hun ville ændre sig. “Det mest afgørende valg for mit liv har været at få Jakob,” indleder hun. Intet var længere det samme. Laura Christensen måtte sætte sig selv til side og sige nej til roller allerede, da hun blev gravid. Og hun måtte se til, mens hendes mand Thomas udlevede sin karriere, og hun selv var bundet af den nye identitet som mor. Hvad ændrede sig i dig? “Det prøver jeg stadig at finde ud af …” Hun holder interviewets længste pause. Kigger i retningen af den sorte Tripp Trapp stol med Starwars klistermærkerne for bordenden. Så siger hun: “Jeg tror ikke, jeg bare ubetinget synes, det har været nemt at blive mor. Man ved ikke, hvad det vil sige at få et barn … man er ikke længere sig selv. Men det er jo også fantastisk: At man opdager noget, der er vigtigere end en selv.” Har det haft en betydning for dit ego? “Ja det har det da. Det hele bliver ligesom centreret omkring det barn. Så det bliver det her med at få rollerne til at passe sammen: Hvem er jeg som menneske, når jeg også er mor? Jeg fik en anden rolle. Det gik op for

mig, hvilket ansvar jeg havde. For et lille liv. Den rolle, jeg spiller i det lille menneskes liv, og det ansvar jeg har, er vigtigere end mig selv.” Netop mor-rollen blev afgørende sidste år, da hun går rundt i Istanbul for første gang med sin fars og mors romantiske fortællinger om det smukke land i tankerne. For mens hun forsøger at spille skuespil under optagelserne, går det op for hende, at krigen i Syrien har ændret Istanbul fuldkommen. Overalt er der børn i nød, der har brug for hjælp. Og da hun i en pause ser en fem-seksårig pige bevæge sig ud på en tresporet motorvej for at nå over til nogle større børn på den anden side af vejen, bliver det for meget. Hun mister koncentrationen. “Hun var på min søns alder, så jeg så jo mit eget barn,” husker hun. “Jeg kunne ikke holde det ud. Da jeg så hende bevæge sig ud, tænkte jeg bare: Jeg tror lige, jeg skal med dig, for det der skal du ikke alene. Men da der så er gået to sekunder, kunne jeg se, at hun kunne selv. Det gjorde hun hver eneste dag. Hele tiden. Og det er jo i sig selv trist: At en pige på fem-seks år kan finde ud af at krydse en tresporet motorvej alene. At hendes mor og far ikke er der.” Får det dårligt Tilbage på hotelværelset i Istanbul får Laura Christensen det dårligt. Hun har arbejdet 11-12 timer ude i byen i løbet af dagen, men har ikke gjort noget for at hjælpe. Bare været der og spillet skuespil. Det skal være løgn, beslutter hun. Så da hun kommer tilbage til Danmark, sætter hun sig som det første og skriver en mail til Røde Kors. “Jeg skriver, da jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal henvende mig ...,” starter den. “Jeg har selvfølgelig doneret penge på jeres hjemmeside, men hvis jeg kunne hjælpe i kraft af, at jeg er skuespiller og nogle gange er i medierne, så vil jeg gerne det. Lad mig endelig vide, hvis der er noget som helst, jeg kan gøre og i så fald, hvordan jeg hjælper jer med at hjælpe de syriske flygtninge.”

Siden Laura Christensen skrev mailen, har hun lavet sin egen indsamling på Røde Kors’ hjemmeside. Hun har meldt sig som frivillig til at være ven for en flygtning. Hun deler fast indhold fra Røde Kors på sociale medier som Facebook og Instagram, og hun vil i det hele taget bare gerne bære budskaber om behovet for hjælp til syriske flygtninge ud i hele Danmark. “Jeg tror ikke, jeg er disponeret for at gøre noget særligt, og jeg er jo trods alt ikke taget til hverken Lesbos eller Syrien. Men jeg er sikker på, at de fleste mennesker ville have haft behovet for at gøre noget, hvis de havde set alle de små børn der rendte rundt på gaden på den måde,” siger hun. “Den mail handler bare om, at jeg ikke kan lade det passere. Jeg kan ikke se det uden at forsøge at stille mig til rådighed på en eller anden måde,” siger hun. Men bag hendes drivkraft, lurer frustrationen også. “Jeg kan jo ikke gøre så meget, som jeg gerne ville. Selv om jeg får lyst til at sige, at de her børn kan sove på mit værelse, kan jeg jo ikke gøre det. Men jeg skal gøre opmærksom på, hvad jeg har set, for rent menneskeligt er det så forfærdeligt. Jeg bliver nødt til at gøre NOGET. Det koster mig kun tiden.”

LAURA CHRISTENSEN • Er født i 1984 i København • Var barneskuespillerinde og debuterede som 9-årig i filmen ’Min fynske barndom’ og TV-serien ’Riget’. • Har medvirket i TV-serierne ’Taxa’, ’Strisser på Samsø’, ’Forbrydelsen’ og ’Sommer’. • Fik sin første hovedrolle i ’Tøsepiger’ fra 1996. • Er medstifter af teatergruppen ’N.i.p.s.’ (Nye impulser på scenen) med veninderne Neel Rønholdt og Julie Ølgaard. • Fik i 2010 sønnen Jakob Levin-Christensen med sin mand, skuespiller Thomas Levin.

“Jeg skal gøre opmærksom på, hvad jeg har set, for rent menneskeligt er det så forfærdeligt. Jeg bliver nødt til at gøre NOGET. Det koster mig kun tiden.”

AFLEVER DIT TØJ HOS RØDE KORS ÅRET RUNDT. OG I COOPS BUTIKKER 11.4. – 23.4.

Vær med, når hele Danmark smider tøjet til fordel for mennesker i nød.

smidtøjet.dk

UD OG HJEM

LINDY HOLDT AFGHANSK HOSPITAL KØRENDE I næsten fire måneder var sygeplejerske Lindy Lillelund med til at sikre, at afghanere i Kandahar-provinsen kunne få hjælp på hospitalet. AF STINE OKSBJERG

UDREJST Jordan Jacinta Hurst – landekoordinator

Mali Angelika Kessler – genopbygnings delegat

Malawi Kirstine Primdal Sutton – projektkoordinator

Nepal Thomas de Leon – logistiker Lucas Grandjean – programmedarbejder

Sydsudan Charlotte Ife – sygeplejerske

Ukraine Mads Østergaard – landekoordinator

Uganda Jesper Gerner Jensen – finansrådgiver

Østafrika Signe Yde-Andersen – regionschef

FOTO: PRIVAT

HJEMVENDT Belgien Carsten Strandlod – EU partnerskabsdelegat

Når et hospital skal gøre patienter raske, er der mange ting, som skal være på plads. Der skal være læger og sygeplejersker til at behandle og pleje patienterne, ligesom der skal være medicin og udstyr. Men der skal også være nogen, der kan stå for alt det administrative og klare de praktiske gøremål, så hospitalet fungerer. Den funktion havde sygeplejerske Lindy Lillelund, da han fra oktober til slutningen af januar i år havde sin daglige gang på Mirwais hospitalet i den afghanske Kandahar-provins som hospitalsadministrator. Her hjalp han den lokale hospitalsledelse med den daglige drift. Hjemme arbejder Lindy som anæstesisygeplejerske på Silkeborg Hospital. “Jeg skulle blandt andet hjælpe med at styre budgetterne og holde øje med, om der skulle bestilles mere medicin. Jeg var den, der skulle samle alle trådene og følge op på det løbende arbejde,” fortæller Lindy.

Ifølge Lindy Lillelund havde de ansatte på hospitalet brug for hjælp til mange ting. Helt lavpraktisk blev han og ledelsen på hospitalet enige om, at de skulle have styr på lageret, som var ret kaotisk. Her kunne Lindy hjælpe med at lave en lagerliste og få overblik over, hvilket udstyr hospitalet allerede havde eller manglede. Ud over at holde styr på den daglige drift kom Lindy Lillelunds baggrund som anæstesisygeplejerske også i spil. Han opdagede nemlig, at de lokale ansatte havde lidt problemer med at bedøve patienterne. “Jeg gjorde dem opmærksomme på, hvilke værdigrænser de skulle holde øje med. Og jeg forklarede, hvordan de skulle holde øje med patienterne og sikre, at blodtryk, puls og vejrtrækning var i orden,” husker han. Lindy Lillelund har tidligere været udsendt til Afghanistan, Somalia, Kenya og Sydsudan for Røde Kors.

Libanon Lise Lotte Winther Nielsen – narkoselæge

Malawi Christina Rasmussen – landekoordinator Lotta Paulson – programmedarbejder

Jordan Heidi Raakjær Jespersen – programmedarbejder

Sydsudan Annette Louise Tvede – flykoordinator

Sudan Bo Benemann Bischoff – sikkerhedsrådgiver Andreas Kiaby – programmedarbejder

Syrien Rajanish Raj Ojha – programmedarbejder

Yemen Hameed Ullah – programmedarbejder Pitambar Aryal – programmedarbejder

FOTOREPORTAGE

Et skridt

af gangen En solskinsrig februar eftermiddag mødte flere end 300 flygtninge og lokale fra Svendborg op for at gå en tur sammen og lære hinanden at kende. Det blev en dag med masser af grin, spørgsmål og hygge. – FOTO PETER SØRENSEN –

Det er anden gang, Røde Kors arrangerer en gåtur, hvor lokale og flygtninge går sammen for at lære hinanden at kende. Den første tur var i Rønne på Bornholm. Formålet er først og fremmest at byde flygtninge velkommen i deres nye by og introducere dem til deres medborgere.

FOTOREPORTAGE

xxxxx

Gåturene er en måde at engagere lokalsamfundet og skabe møder på tværs af kultur og forhåbentlig sikre god integration. Under turen bliver deltagerne delt ind i hold på fire, som går sammen. Hvert hold får udleveret et samtale-kit med spørgsmål, de kan stille hinanden i løbet af turen. Det er en god måde at ryste folk sammen på.

DEN FRIVILLIGES DAGBOG 11. januar 2016, Københavns Hovedbanegård

ET HVIL PÅ REJSEN 66-årige Besher Wattar er frivillig i Røde Kors' Tryghedszone på Københavns Hovedbanegård – et lokale, hvor flygtninge kan komme ind og få varmen og et hvil på rejsen, inden de rejser videre eller søger asyl i Danmark. Sammen med frivillige fra Røde Kors og andre frivilliggrupper hjælper Besher flygtninge, der ankommer til Danmark med tog. Han taler arabisk og agerer derfor ofte tolk. Siden 12. december har Røde Kors hjulpet flere end 1.700 flygtninge på Hovedbanegården med information, mad og tøj på kroppen.

15.45

Min vagt starter klokken 16.00, og jeg bruger lige 5-10 min inden på at gå en tur på Hovedbanegården for at se, om der er noget, jeg skal være opmærksom på. Jeg går rundt i min Røde Kors-vest og kigger efter nyankomne flygtninge, der mangler nogen at snakke med. Men der er ikke umiddelbart nogen, så jeg går videre over til Tryghedszonen.

16.40

En af de andre frivillige, Ramen, taler med en ung mand ved navn Riyad. Jeg taler arabisk, så Ramen beder mig om at oversætte samtalen med Riyad. Han er asylansøger i Sverige, men er ved en fejl endt i Danmark. Han kan ikke rejse tilbage til Sverige med det ID-kort, han har med. Riyad siger i desperation, at han ikke har andre dokumenter med. Jeg beder om at se hans ID – et svensk asylansøgerkort, hvor der står med fed skrift i bunden, at det ikke gælder som ID-legitimation. Vi forklarer ham, at han er nødt til at tage til den svenske ambassade og bede om et gyldigt ID. Det er hårdt at fortælle ham, at det er realiteten. Men jeg har oplevet det før, og det vigtigste er at berolige ham med, at han kan tage på ambassaden i morgen tidlig. Riyad kan

“Jeg tænker på, at hver historie har sin egen begyndelse og slutning. Deres historie slutter ikke i dag. Det er kun begyndelsen inden de næste usikre skridt.” hverken svensk eller engelsk, så jeg skriver et engelsk brev til ambassaden, hvor jeg forklarer, hvad han ønsker.

17.00

Ramen beder mig om at være tolk for en kvinde, som har brug for lægehjælp i Røde Kors’ sundhedsklinik for mennesker uden lovligt ophold. Jeg skriver Riyads brev færdigt og går hen til Ramen for at hjælpe den arabisktalende kvinde, men jeg får at vide, de allerede har fundet en anden tolk.

så jeg har tid til at kigge rundt og se, hvad de har tegnet. Det er rart at se, at de fleste tegninger udtrykke glæde og varme med sol, træer, vand, blå himmel, "mor", "far" og "mig". Der er kun et par tegninger, der ikke er så glade. En forestiller et helt sort menneske.

17.15

En velklædt, afghansk mand i 30'erne kommer ind og siger, at han ønsker at tage til Norge for at søge asyl. Men han har ingen ID-dokumentation. En frivillig forklarer, at han er nødt til at bede om ID fra den afghanske ambassade. Problemet er bare, at den ikke ligger i Danmark. Der er en ambassade i Oslo, som også dækker Danmark. En klassisk Catch-22. For at søge asyl i Norge, skal han have ID, som han kun kan få på den afghanske ambassade i Norge. Good luck, tænker jeg.

18.00

Vi har et "børnehjørne" med legetøj til børnene. Her er der også en væg, hvor mange børn har hængt deres tegninger op. Der er lidt stille lige nu,

18.45

Toget fra Hamborg ankommer om få minutter. Jeg går ned sammen med en af de andre frivillige, Malai for at tage imod flygtninge, der er med toget. Vi ser to unge, syriske mænd, som er i gang med en livlig snak med en DSB-medarbejder. Jeg spørger, om de taler arabisk, og jeg kan mærke, at de er glade for at kommunikere på et sprog, de behersker. Jeg takker damen fra DSB og spørger de unge mænd, hvad de ønsker. De vil gerne til Hamborg. Jeg forklarer, at de er havnet ved det forkerte tog og tilbyder dem noget at drikke og spise, men de takker nej. De vil gerne videre til Hamborg med det samme. En af de andre frivillige har skrevet alle detaljerne ned om togets afgang og ankomst, og jeg afleverer sedlen til de to mænd og ønsker dem god tur.

20.20

Riyad fra tidligere dukker op igen. Nu sammen med en taxachauffør. Chaufføren begynder at for-

klare, at Riyad gerne vil køres til Malmø, men hans dokumenter ikke er i orden. Chaufføren vil ikke risikere en bøde på 50.000 kroner. Vi er alle enige om, at det er en dårlig idé at forsøge at køre Riyad til Malmø. Han beder mig i stedet om hjælp til at købe cigaretter. Vi går i 7-Eleven, og han peger på den hvide pakke med Prince Light.

21.50

Min vagt slutter snart. Jeg siger farvel til dem, jeg har talt med i aften og ønsker dem held og lykke. Jeg bliver stoppet af sønnen af den dame, som havde brug for lægehjælp. Han vil vide, hvornår politiet kommer og henter dem, så de kan søge asyl. Familien er træt og vil gerne videre. Det eneste, jeg kan sige, er, at politiet kommer, før Zonen lukker om tre-fire timer. Jeg tænker på, at hver historie har sin egen begyndelse og slutning. Deres historie slutter ikke i dag. Det er kun begyndelsen inden de næste usikre skridt.

22.05

På vej til cyklen kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt at spørge frivilligkoordinatoren Lars, om der er noget, jeg skal gøre, før jeg tager hjem. Det er jeg ked af, jeg har glemt.

rødekors.dk/shop

Find forårets søde gaver på rødekors.dk/shop

Vase fra Holmegaard Den smukke hvide Cocoon-vase fra Holmegaard er lavet specielt til Røde Kors og har vores logo i bunden. Pris 240,-

Plant et håb for en fattig mor Køb en køkkenhave til to fattige mødre ude i verden. Vi sender dig et gavebevis. Pris 220,Se flere gaver til mor på rødekors.dk/shop

Send en forårshilsen Pakke med fem postkort og kuverter fra Malawi. Motiverne er de farvestrålende, traditionelle stykker stof, som kvinderne i landet bærer. Pris 40,-

5 km

LØBET Aarhus 16. april - København 17. april RØDEKORS.DK/SMIDTØJETLØBET

I samarbejde med

Et øjeblik Den syriske by Madaya har været belejret i mange måneder. Kommunikationsmedarbejder Pawel Krzysiek fra Internationalt Røde Kors var en af de første hjælpearbejdere, der 11. januar fik adgang til Madaya med en nødhjælpskonvoj – for første gang siden oktober. Her fortæller han om det øjeblik, hvor han mødte nogle af byens 40.000 sultende indbyggere.

“Hun spurgte, om jeg havde mad med” – PAWEL KRZYSIEK FORTÆLLER TIL LENE VENDELBO. FOTO: RAYDA ALMEHDI –

Allerede inden jeg kommer ind i den belejrede by Madaya, er det tydeligt, at byen er anderledes end andre byer i Syrien. Der er adskillige checkpoints på vejen ind, så de 50 kilometers køretur fra Damaskus tager ni timer. Det, der engang var en ferieby for velhavende syrere, bærer nu tydeligt præg af heftige kampe. Ved byporten ser jeg en masse mennesker. Nogle smiler og vinker. Andre er enten udtryksløse eller forundrede over at se nogle udefra for første gang i månedsvis. Vi standser, og jeg går hen imod den bygning, hvor vi skal mødes med de lokale myndigheder i byen. Vi skal aftale præcis, hvor og hvordan vi skal aflæsse nødhjælpen fra de 45 lastbiler, der venter uden for Madaya. En lille pige kommer imod mig og spørger med et stort smil. “Har I taget mad med?” Jeg kigger på hende. Hun står alene på trappen. Hun er omkring ti år. Håret er langt og sat op i en hestehale. Hun er tynd og med rander under de brune øjne. “Ja. Det har vi,” svarer jeg på arabisk. “Men hvor er det så?” vil hun vide. Jeg smiler. “Det kommer snart,” siger jeg. Jeg giver hende et kram, inden jeg går ned i kælderen, hvor mødet skal finde sted. Det var dejligt at møde hende og hendes smil. Jeg tænker, at hun har alt for lidt tøj på, for temperaturen er på vej under frysepunktet. Ingen jakke, men bare joggingbukser og en lyserød sweater.

har kun spist vand med krydderier den sidste uge. Har du mad med?” spørger de. Nogle græder. Andre er rasende over deres situation, men det varer kun kort. Det virker som om, at det de har brug for, er at sige tingene højt til nogen udefra. Jeg kan godt forstå dem. Forstå desperationen. Jeg er meget opmærksom på at tage deres historier med til omverdenen. I løbet af natten lytter jeg til mange historier, trøster og opmuntrer. Det er mennesker, som indtil for kort tid siden levede et liv som dig og mig. De havde jobs og et liv. Nu sulter de og kan ikke bare lave en video på deres iPhone og fortælle verden om deres problemer. Det er min opgave at give Madayas indbyggere en stemme. Da nat bliver til dag, sidder jeg igen i bilen på vej ud af Madaya. Jeg tænker på den lille pige med det dejlige smil. Mødet med menneskene i Madaya har været hjerteskærende. I de tre år, jeg har arbejdet i Syrien, er det, det værste, jeg har mødt. “Mon vi får lov til at komme igen?” Den tanke bliver ved med at snurre i mit hoved, for hvis vi ikke gør, er indbyggerne i Madaya ilde stedt, når nødhjælpen slipper op.

Da det hele er forhandlet på plads, begynder lastbilerne langsomt at køre ind i byen. Vi har alt fra ris, dåsefisk, bønner, mælkepulver, medicin til tæpper med. Vi står for aflæsningen, de lokale for uddelingen. Det begynder at regne, mens jeg går rundt i byen. Det er helt mørkt nu, for der er ingen elektricitet. Det eneste, der lyser op, er forlygterne på vores biler og olietønderne, hvor folk brænder affald for at holde varmen. Det skaber en mærkelig stemning. Jeg møder folk på gaderne. Mange har en usund ansigtsfarve. De er mørke omkring øjnene. “Vi

45 lastbiler fra Røde Kors fik i januar endelig den belejrede adgang til , syriske by M adaya.

KORT NYT

Danmark samlede ind mod fattigdom

Tre tons medicinsk udstyr til Yemen

FOTO: GERALD BIKOMBI

FOTO: RØDE KORS I DANMARK

Efter seks måneder uden adgang fik Internationalt Røde Kors i sidste måned endelig lov til at komme ind med tre tons medicinsk udstyr til indbyggerne i Taiz – byen er hårdt ramt af den væbnede konflikt i Yemen.

500.000 mennesker er på flugt i Den Central Afrikanske Republik To års væbnet konflikt har drevet flere end en halv million mennesker på flugt i Den Central Afrikanske Republik. Behovet for hjælp er enormt. Vi hjælper blandt andet med at skaffe husly til de mange fordrevne.

97.870.606 kroner. Så meget blev der samlet ind, da Danmarks Radio traditionen tro afholdt den årlige Danmarks Indsamling. Pengene fra indsamlingen skal gå til at bekæmpe den ekstreme fattigdom, som millioner af mennesker verden over lever under. Vi er én af de 12 organisationer, som får del i indsamlingen. Vi vil hjælpe 3.000 af de allerfattigste familier i Togo med blandt andet adgang til rent drikkevand, bedre ernæring til børnene, med at dyrke jorden samt med at undervise kvinderne i at læse og skrive, så de kan få et arbejde og brødføde familien. Siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 770 millioner kroner, der har hjulpet flere end syv millioner mennesker.

Løb fem kilometer og støt Røde Kors Nu har du mulighed for både at gøre en god gerning og få lidt motion. For første gang afholder vi nemlig ’Smid Tøjet Løbet’ i Århus og København – et løb på fem kilometer, hvor løberne opfordres til at tage alt deres gamle tøj uden på løbetøjet og smide det undervejs i de hertil opsatte Røde Kors-tøjbure. Det donerede tøj bliver efterfølgende solgt og overskuddet går til vores hjælpearbejde herhjemme og ude i verden. Du kan deltage i Smid Tøjet Løbet den 16. april i Århus og den 17. april i København. Læs, hvordan du tilmelder dig på rødekors.dk/smidtøjetløbet. Løbet arrangeres i samarbejde med Bevæg dig for Livet, LøbAarhus1900 og Frederiksberg Idrætsforening, og det koster 250 kroner at deltage, som går til hjælpearbejdet.

Flygtninge på det Kongelige Teater Balletdanserne på Det Kongelige Teater fik følgeskab af seks flygtninge, da de i sidste måned opførte danseforestillingen ’Uropa’. På scenen fortalte flygtningene gennem dansen om deres egen flugt.

Hjælp til 75.000 flygtninge fra Burundi Volden fortsætter i Burundi, og hundredtusinder flygter for at komme væk. 75.000 mennesker er flygtet til nabolandet Rwanda. Her hjælper vi dem blandt andet med førstehjælp, nødhjælp og psykosocial støtte.

Kronprinsesse Mary besøgte ensomme Der var fint besøg hos vores frivillige i Slagelse, da Kronprinsesse Mary lagde vejen forbi for at besøge vores netværk for ensomme voksne ’Værket’. Det har eksisteret siden 2015 og er et samarbejde mellem Mary Fonden og VELUX FONDEN. I det første halvår af 2016 opretter vi 10 nye netværk rundt om i landet.

FOTO: MALISA NAMIBIA RØDE KORS

FOTO: STEEN BROGAARD

Alvorlig tørke har ramt det sydlige Afrika Flere end 49 millioner mennesker i det sydlige Afrika er i risiko for at blive påvirket af tørke. Tørken i kombination med oversvømmelser har betydet, at høsten flere steder er slået fejl to gange. Det er især Malawi, Zimbabwe Namibia og Lesotho, der er hårdt ramt. Underernæring er allerede et stort problem flere steder. Vi vil i den kommende tid hjælpe med blandt andet mad, såsæd, landbrugsredskaber, sundhedsoplysning samt uddele pengebeløb, så de tørkeramte har mulighed for at købe det, de mangler mest.

HJÆLP OS MED AT SPARE PORTO!

Gå ind på RødeKors.dk/arv og læs, hvordan du kan betænke Røde Kors i dit testamente. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

Må vi kontakte dig på e-mail? Det kan betyde besparelser på porto og tryk, hvis vi af og til kan bruge en e-mail i stedet for et brev. Og på den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte, der hvor behovet er størst. Send os en e-mail med navn og adresse (og dit Røde Kors-nummer, hvis du kender det) til kontaktmail@rodekors.dk. På forhånd tak for din hjælp til at få dine bidrag til at række så langt som muligt.

Arven efter dig er livsvigtig

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

GIRO INDBETALING

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 02-16 – PNS 485-28459

Øre

+7313233<

Sådan kan du støtte: brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 100 kroner (+ sms-takst)

FAMILIER. I NØD. PÅ FLUGT.

Lige nu er der krig i flere end 30 lande. Millioner af flygtninge har brug for mad, tæpper, lægehjælp og medicin, hvis de skal overleve livet på flugt.