Mor overlevede

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 1 / 2 0 1 4

MOR OVERLEVEDE Hvert andet minut dør en kvinde, fordi hun skal føde.

Med simple midler kan vi hjælpe hende.

+

Røde Kors’ ri sommerlotte t a s ti ra – det er g g n a komme i g e med at sælg

SÆLG OG STØT! Mangler din lokale Røde Kors-afdeling midler, eller kender du en skoleklasse eller idrætsforening, som skal samle ind?

Ved at sælge lodder til Røde Kors’ sommerlotteri kan du både støtte Røde Kors og tjene penge til foreningen eller en klassetur.

Gå ind på rødekors.dk/sommerlotteri og bestil dine lodder.

Det er gratis at komme i gang med at sælge.

3

INDHOLD

4 TEMA: Skab en sikker fødsel

4

22

14

12

En verden til forskel: Det har vi gjort i Filippinerne

14

Portræt: Krigsfotograf og familiefar Jan Grarup

19

Ud og hjem: Anne Kobæk fra Sydsudan

20

Foto: Kamma holdt Grethe i hånden, da hun døde

24

Dagbog: Vores kok i Filippinerne fortæller om hverdagen

26

Støt os ved at købe vores varer

28

Et øjeblik: Sara hørte skuddene, da et barn blev dræbt

30

Kort nyt

EN GOD FØDSEL? Min kone Alice fødte for tidligt, og jeg var bortrejst i Uganda, da vi fik vores søn Otto.

Selvfølgelig var jeg bekymret og ærgerlig over ikke at være til stede, men ikke bange for, at noget skulle gå galt. Sådan er det desværre ikke alle steder i verden. Her kan en fødsel være livstruende for både moren og barnet.

Hvis du er mor, kan du sikkert forestille dig, hvordan din egen fødsel ville have været, hvis ikke du havde haft en jordemoder, og du ikke havde fået nogen hjælp. Både du og dit barn ville være i stor fare for at dø.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www. rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Heidi Maxmilling. Tryk: K. Larsen & Søn.

Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. februar 2013.

Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

En kvinde dør hvert andet minut i forbindelse med fødslen. Antallet af børn, der dør med dem er svimlende. Men jeg har på mine rejser set, hvordan vi med helt simple midler kan hjælpe fødende kvinder i katastrofer, krige og i isolerede dele af verden.

Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at prikke alle de mødre, du kender, på skulderen og bede dem hjælpe os med at skabe sikre fødsler for andre. Det må ikke koste liv at give liv.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

DEN PERFEKTE FØDSEL I Danmark overlever langt de fleste kvinder fødslen.

Vi tog med for at se hvorfor, da Karina Andersen skulle føde sit første barn.

AF JULIE LORENZEN. FOTO: HEIDI MAXMILLING

TEMA Hvert andet minut dør en kvinde i forbindelse med en fødsel. Men med helt simple midler kan vi redde dem og de spædbørn, som dør sammen med dem.

Du kan hjælpe os med at hjælpe gravide kvinder og deres børn i katastrofer, krige og isolerede egne af verdens fattigste lande.

5

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

6

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

”Åhhhhhhh,” lyder det smertefuldt fra fødestue 8 på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

34-årige Karina Andersen ligger på alle fire i sengen med en pude under den store, runde mave. Hendes mand Peter aer hende kærligt over lænden for at lindre smerterne fra veerne.

Deres endnu ufødte søn Birk har lagt sig med hovedet nedad i bækkenet, som han skal. Men han ligger ikke helt rigtigt, ansigtet vender den forkerte vej. Og det kan gøre det svært for Karina at føde ham. Derfor ligger hun nu på alle fire for at få Birk til at rotere.

Hvis det ikke sker, kan det i værste fald ende med et akut kejsersnit, fordi Birk ikke kan komme ud, forklarer jordemoder Rikke Strangholt. ”Skal vi mærke på dig?” spørger Rikke og fører et par fingre op i Karinas underliv. ”Slap rigtig godt af. Jeg mærker lige, hvordan hans hoved står,” siger hun.

Birk har endnu ikke lagt sig rigtigt. Men hvis han skal ud med akut kejsersnit, er Karina i gode hænder. I Danmark er der altid en ledig operationsstue, hvor et kejsersnit kan blive udført omgående. Og fødselslægerne kan komme med få minutters varsel. Er kejsersnit ikke nødvendigt, ved lægen, hvordan man i stedet kan bruge en sugekop til at få barnet ud.

I verdens fattigste lande er langvarige fødsler, hvor barnet ikke kan komme ud, en af de hyppigste årsager til, at fødende kvinder dør.

Hvis hovedet ligger skævt, eller der kommer en arm i vejen, kan fødslen trække ud i flere dage. For ofte har personalet ikke træning i at lægge en sugekop eller mulighed for at lave kejsersnit, fordi kvinden ofte føder hjemme.

I værste fald sprænger kvindens livmoder.

Og hun dør af forblødninger i bughulen. Det forklarer læge Bjarke Lund Sørensen, der har forsket i mødredødelighed i Afrika.

Ingen beskidte fingre på fødestuen Efter yderligere to timer er Karina klar til at presse Birk ud. Han har nu lagt sig rigtigt. ”Det er så godt gået, Karina, du er en af de sejeste, jeg har haft fingrene i,” siger Rikke og gør sig klar til at tage imod Birk. Ved hendes side står et metalbord med sterile fødeinstrumenter. De er dampede ved 122 grader.

Hun har afsprittet hænderne, taget rene gummihandsker på og lagt et sterilt underlag under Karina. Det mindsker risikoen for infektioner.

På en dansk fødestue er udstyret sterilt og hænderne afsprittet. Uden risikerer den fødende få alvorlige infektioner. Det dør mange mødre af i verdens fattigste lande.

Karina Andersens ufødte barn Birk har ikke lagt sig rigtigt. I verdens fattigste lande dør mange kvinder under langvarige fødsler, hvor barnet ikke kan komme ud.

7

I verdens fattigste lande er brug af handsker langt fra en selvfølge. Og fødselspersonalet deler ofte håndsæbe og tørrer hænder i det samme beskidte håndklæde. Det betyder, at infektioner i forbindelse med fødslen er blandt de fire hyppigste årsager til, at mødre dør. Efter fødslen er livmoderen nemlig et stort, åbent sår med nem adgang for bakterier.

En rask kvinde kan bløde ihjel på to timer Rikke har på forhånd forberedt en sprøjte med stoffet syntocinon – det får alle fødende på Nordsjællands Hospital tilbudt lige efter fødslen, fordi det forebygger blødninger. ”Lige om lidt ligger han på din mave,” siger Rikke opmuntrende mellem presseveerne. ”Det har du sagt længe,” brøler Karina blodrød i ansigtet af at presse.

Birks lille blå-lilla hoved kigger ud, og kl.

14.58 er han født.

En lille sø af blod fosser ud af Karina. Det er helt afgørende, at hun nu føder moderkagen, ellers kan livmoderen ikke trække sig sammen.

Og så kan der opstår alvorlige blødninger. En åben livmoder kan bløde kraftigt, og det kan tage livet af en rask kvinde i løbet af to timer.

Ifølge WHO er blødninger skyld i om-

VEJEN TIL HOSPITALET Det tog kun ti minutter for Karina at komme frem til hospitalet med en taxi. I verdens fattigste lande er lange afstande og dårlig infrastruktur en væsentlig årsag til, at fødende ikke når frem til hospitalet. Nogle steder bliver kvinder ligefrem transporteret til hospitalet i kanoer eller trillebører.

kring en tredjedel af dødsfaldene blandt de fødende i verdens fattigste lande. Det skyldes blandt andet, at fødselshjælperne ikke ved, hvordan de skal klemme sammen om livmoderen med en knyttet næve for at stoppe blødningerne. Men også at der langtfra altid er den rette medicin til rådighed, som den sprøjte, Karina netop har fået for at forebygge blødninger.

Fem minutter senere ligger den to-hænderstore, blodige moderkage i Rikkes hænder. ”Blødningen er stille og rolig,” konstaterer Rikke og mærker indvendigt på Karina.

Livmoderen har trukket sig fint sammen.

Karina har fået et par indvendige rifter, som skal sys for at undgå yderligere blødning.

Det kan bløde en del, hvis kvinden sprækker.

Men kun én dansk kvinde er død af blødninger de seneste ti år, fortæller fødselslæge Birgit Bødker, der forsker i mødredødelighed i Skandinavien. For ud over at have de rette greb og medicin til rådighed, er lægerne i Danmark altid klar til at operere og give blodtransfusion, hvis et stykke af moderkagen, størknede blodklumper eller andet væv sidder tilbage i livmoderen og forårsager blødninger.

Allerede klar til at føde igen Jordemoder Rikke Strangholt smiler tilfreds.

Det har været en perfekt og fuldstændig ukompliceret fødsel. Karina har da også følt sig helt tryg undervejs. ”Personalet var bare så kompetente. Det her team har virkelig fungeret godt,” siger den nybagte mor. Hendes mand Peter nikker samtykkende. ”Tusinde tak for hjælpen. I er fantastiske.

Vi ses om 2,5 år, når vi skal have vores næste barn,” siger Karina, inden Rikke og resten af fødselsteamet forlader stue 8.

Det tog Karina 10 timer og 47 minutter at føde Birk. I samme tidsrum døde 354 fødende kvinder i andre dele af verden.

Det er helt afgørende, at Karina Andersens livmoder trækker sig sammen. Ellers kan hun få alvorlige blødninger. Blødninger er en af de hyppigste årsager til, at fødende dør.

8

12 KVINDER dør i Danmark for hver 100.000 fødende.

I verdens fattigste dør 240 ud af 100.000 fødende kvinder. (kilde: WHO og FN.)

50 PROCENT af alle gravide kvinder får ikke kvalificeret hjælp i forbindelse med deres graviditet (kilde: womendeliver.)

83 MIA. KR. vil produktiviteten i verden kunne forøges med om året, hvis ikke mødre og nyfødte døde (kilde: womendeliver.)

80 PROCENT af dødsfaldene blandt fødende og gravide i udviklingslandene skyldes blødninger, infektioner, for højt blodtryk og usikre aborter (kilde: WHO.)

10 GANGE forhøjes risikoen for, at et barn dør, hvis moderen er omkommet (kilde: FN.)

1 MIO. BØRN mister hvert år deres mor, fordi hun dør i forbindelse med graviditet eller fødsel (kilde: WHO.)

9

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

Sikre fødsler betyder færre døde børn Det kan lade sig gøre at redde millioner af børn i verdens fattigste lande, hvis vi sikrer deres mødre en sund graviditet og fødsel.

AF JACOB NYMANN JENSEN OG JULIE LORENZEN

Hvert år mister 287.000 kvinder i verdens fattigste lande livet i forbindelse med graviditet og fødsel. Men det er kun toppen af isbjerget, for komplikationerne rammer i høj grad også børnene.

Hvert år dør 2,6 millioner børn, inden de kommer til verden. Og tre millioner spædbørn dør i løbet af deres første levemåned, fordi moderen har problemer under graviditeten eller i forbindelse med fødslen. ”Man glemmer ofte børnene,” forklarer læge Stine Lund, der i mange år har forsket i mor/barn-sundhed i ulandene ved Københavns Universitet. ”De dør af de samme ting som moderen såsom infektioner, langvarige fødsler og svangerskabsforgiftning. Deres skæbner er helt forbundne,” siger hun.

Det har stor betydning for de efterladte børn, hvis fødslen tager livet af deres mor. ”Vi ved, at hvis en kvinde dør, har hendes overlevende børn en øget risiko for at dø, før de er fem år gamle,” siger Stine Lund.

For de nyfødte skyldes det især, at de ikke får ordentlig mad, når moderen ikke længere er der til at amme. Nogle gange giver familien komælk eller mælkeerstatning, som kan være blandet op med forurenet vand. Derved kan barnet få en dødelig diarré.

Men også ældre børn har en øget risiko for at dø eller blive syge, hvis deres mor dør. Hun er deres primære omsorgsperson og dermed den, der er bedst til at sørge for, at de får det rigtige at spise eller kommer til lægen, hvis de er syge.

Dødsfald kan forebygges Stine Lund påpeger, at det er nemt at ændre på, og at effekten af selv simple indsatser kan være enorm. ”Vi kan nedbringe dødeligheden blandt spædbørn og mødre med omkring tre fjerdedele. Det kan vi, hvis de gravide i verdens fattigste lande får adgang til regelmæssig svangeromsorg samt uddannet fødselspersonale, ” siger hun.

“Man glemmer ofte børnene.

De dør af de samme ting som moderen, for deres skæbner er helt forbundne.”

STINE LUND, LÆGE OG FORSKER I MOR-BARN-SUNDHED I ULANDENE.

JENESSA FØDTE EFTER TYFONEN

FOTO: JULIE LORENZEN

10 dage efter tyfonen ramte Filippinerne, fødte 27-årige Jenessa Regolacions sin datter Yhenna. Hospitalet var ude af stand til at håndtere komplicerede fødsler på det tidspunkt. I Røde Kors satte vi to felthospitaler op med udstyr i de værst ramte områder og sørgede for, at lokale læger, jordemødre og sygeplejersker kunne håndtere fødselskramper, blødninger og kejsersnit. Der blev udført 20 kejsersnit i løbet af de første to uger, og i mindst to af tilfældene var vores indsats livredende. 255 kvinder fødte på vores hospitaler i de første fem uger. Alle overlevede.

10

TEMA: GIV EN GOD FØDSEL

Mobiltelefoner redder flere liv I Røde Kors hjælper vi i dag med udstyr og uddannelse i krige, katastrofer og isolerede egne af verden. Nu går vi også ind i et nyt samarbejde om nye måder at hjælpe på.

AF JAKOB NYMANN JENSEN OG TROELS DONNERBORG

”De her teknologier er noget, der opstår i erkendelse af, at vi er nødt til at tænke ud af boksen for at gøre en forskel,” siger Anne Marie Frøkjær Barrie fra Maternity Worldwide og fortsætter: ”Jeg kan ikke sige, hvor mange kvinder, vi kan redde. Men vi ved præcis, hvilke ting, der skal til for, at vi stopper med at miste mødre og spædbørn. Og de ting kan de her systemer.”

I Røde Kors gør vi nu en ekstra indsats for at komme de fødende kvinder i de mest udsatte egne af verden til undsætning. Vi er blandt andet gået ind i et nyt samarbejde med organisationen Maternity Worldwide og Københavns Universitet om at udbrede et sms-system og en ny app, der skal huske kvinderne på at komme til klinikken, når de skal føde, og lære fødselshjælperne at redde dem.

Antallet af mobiltelefoner i ulandene er eksploderet og vokser med over 50 procent om året i Afrika. Så netop mobiltelefonen kan vise sig at være en afgørende livline til kvinderne.

Flere får hjælp Erfaringerne fra et forskningsprojekt på Zanzibar, som Københavns Universitet har lavet, viser, at langt flere kvinder får hjælp af en uddannet jordemoder i forbindelse med fødslen, hvis de undervejs i graviditeten har fået sms’er om faresignaler, og hvornår det er på tide at opsøge læge.

60 procent af kvinderne, der deltog i projektet, fødte med en uddannet jordemoder mod kun 47 procent i en kontrolgruppe. Derfor bliver tjenesten nu udrullet på hele Zanzi-

bar i år, og derfor er Maternity Worldwide og Røde Kors i gang med at teste systemerne i Etiopien og Kenya. ”Langt flere kvinder overlever, når de får en sms,” siger sundhedsrådgiver i Røde Kors, Jytte Roswall. ”Vi ved, det er afgørende for kvindernes overlevelse, at de føder med en uddannet jordemoder og at de får en stivkrampevaccination, hvis de skal føde under uhygiejniske forhold, så de undgår at få blodforgiftning.

Sms-tjenesten sikrer, at det sker.”

Men sms-tjenesten er ikke det eneste værktøj i støbeskeen. Københavns Universitet og Maternity Worldwide lige nu ved at teste en ny app til smartphones. Den kan sikre, at selv dårligt uddannet sundhedspersonale vil være i stand til at hjælpe. I app'en kan personalet for eksempel se instruktionsvideoer af, hvilke håndgreb, de skal benytte for at undgå, at en kvinde forbløder eller et spædbarn omkommer. Endda på deres eget sprog. Røde

ASIR FØDTE UDEN HJÆLP I BJERGENE

FOTO: ANE WIBROE SONNE

Langt oppe i bjergene fødte 17-årige Asir sin førstefødte, en lille datter, ved sædefødsel uden nogen former for hjælp, da regntiden gjorde det umuligt for hende at blive transporteret til hospitalet. 50-75 procent føder uden lægehjælp her. Landsbyen har nu fået tilknyttet en frivillig fødselshjælper fra Røde Kors. Vi uddanner fødselshjælpere, der tilser de gravide, og vi giver dem udstyr. Vi sikrer transporten til nærmeste hospital, når en fødsel kræver det. Fødselshjælpere har bistået ved 70 fødsler og sørget for, at syv kvinder med livstruende komplikationer er blevet overført til et hospital.

11

FOTO: MATERNITY WORLDWIDE

Kors har allerede søgt fonde til at få app’en udbredt på lokalsprog i flere af de lande, vi arbejder i. ”Mange steder er det en stor forhindring, at undervisningssproget er engelsk, så det er en stor fordel, at sproget kan målrettes,” siger Anne Marie Frøkjær Barrie.

Brugen af smartphones er i lande som Etiopien allerede en etableret del af landets sundhedsstrategi, fordi det er en billig måde at komme i kontakt med yderområder på.

Forskel på liv og død Jytte Roswall fra Røde Kors håber på, at ansøgningerne til de store fonde går igennem.

Men uanset hvad, ser hun store muligheder i samarbejdet med Maternity Worldwide og Københavns Universitet. ”Deres arbejde er af faglig meget høj kvalitet, så vi tror virkelig på, at den her teknik kan gøre en forskel på liv og død i de yderområder, hvor alle endnu ikke er blevet uddannet grundigt.”

Udover det nye samarbejde om nye måder at hjælpe på, sørger vi i Røde Kors for uddannelse til fødselshjælpere, medicinsk udstyr til klinikker og transport til sikre fødesteder i i både krige og under katastrofer. Hjælp til fødende og spædbørn er en del vores sundhedsprogrammer i hele verden.

GIV EN FØDSEL Du kan skabe en sikker fødsel for en mor i et af de lande, vi arbejder i. Noget af det, fødselshjælperne mangler mest, er udstyr.

For 150 kroner kan vi fylde en kasse med vat, gaze, pipetter, sæbe, desinfektionsmiddel, masker, plastikhandsker, underlag og forklæder.

Støt på rødekors.dk/fødsel eller ved at sende ordet FØDSEL til 1231 og støtte med 50 kr.

SUAD FØDTE SOM FLYGTNING

FOTO: ANNE SKOVGAARD

42-årige Suad Auud fra Yarmouk i Damaskus fødte trillinger et år efter, hun var flygtet fra Syrien til Libanon. Hun har infektion i sit sår efter et kejsersnit og må fortynde trillingernes mælkeerstatning, så den rækker.

Hjælpearbejdere i Røde Kors sørger for, at Suad kan få økonomisk og psykosocial hjælp. Vi støtter hospitalsudgifter forbundet med fødsler og dækker medicin til 4000 mennesker her. Vi støtter et sundhedsprojekt på fem hospitaler, og Røde Kors. Flere hundrede fødende flygtninge har fået hjælp i forbindelse med fødslen, og risikoen for komplikationer er blevet mindre.

12

HJÆLPEN KOMMER FR Tak til alle jer, der har støttet katastrofeindsatsen i Filippinerne, efter tyfonen Haiyan ramte landet i november. Jeres støtte har gjort det muligt for Røde Kors at hjælpe mere end én million mennesker. Se her, hvad vi har uddelt fra vores nødhjælpslagre.

KONTANTER

VI HAR UDDELT KONTANTER TIL 29.617 FAMILIER, SÅ DE SELV KAN KØBE DET, DE HAR ALLERMEST BRUG FOR.

PRESSENINGER

VI HAR UDDELT 74.475 PRESENNINGER, SÅ DE MANGE HJEMLØSE KAN FÅ MIDLERTIDIGT TAG OVER HOVEDET.

MYGGENET

VI HAR UDDELT 32.563 MYGGENET, DER BESKYTTER MOD DEN DRÆBENDE MALARIAMYG.

HYGIEJNESÆT

VI HAR UDDELT 47.263 HYGIEJNESÆT MED SÆBE, HÅNDKLÆDER, TANDPASTA OG TOILETPAPIR.

MÅLTIDER

VI HAR UDDELT 58.646 VARME MÅLTIDER TIL BØRN OG VOKSNE.

KØKKENSÆT

VI HAR UDDELT 2.553 KØKKENSÆT MED GRYDER OG PANDER, SÅ FAMILIERNE KAN LAVE MAD.

REM TIL FILIPPINERNE

MADRASSER VI HAR UDDELT 50.946 MADRASSER, SOM HJEMLØSE BØRN OG VOKSNE KAN SOVE PÅ.

TÆPPER

VI HAR UDDELT 50.799 TÆPPER, DER SIKRER, AT FOLK KAN HOLDE VARMEN.

VÆRKTØJ

VI HAR UDDELT 15.859 REDSKABER TIL AT REPARERE FAMILIENS ØDELAGTE HUS ELLER TIL AT BYGGE ET MIDLERTIDIGT HUSLY.

NØDHJÆLPSPAKKER VI HAR UDDELT 212.160 NØDHJÆLPSPAKKER, DER HAR SIKRET MAD TIL MERE END 1 MIO. MENNESKER.

RENT VAND VI HAR UDDELT 4.000.000 LITER RENT DRIKKEVAND.

HJÆLP OS MED ALTID AT VÆRE TIL STEDE Brug girokortet eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst.

VANDDUNKE

VI HAR UDDELT 59.176 VANDDUNKE TIL AT OPBEVARE DET RENE DRIKKEVAND

Udover de ting du ser på billedet har vi også hjulpet med lægehjælp og psykosocial støtte. Hjælpearbejdet i Filippinerne er stadig i fuld gang.

FOTO: SCANPIX DENMARK/ TED ALJIBE

13

14

15

PORTRÆT JAN GRARUP

KRIGSFOTOGRAFEN Mindst 100 dage om året befinder fotograf Jan Grarup sig i verdens værste naturkatastrofer og krige. De andre godt 200 er han far til fire.

AF LENE VENDELBO. FOTO: CAMILLA SCHIØLER

Dørklokken ringer inde i det, der virker som en forladt lejlighed. Der er stille. Længe. Men så pludselig pusler det alligevel. En søvndrukken mand i cowboybukser og bar overkrop lukker op. Han undskylder. ”Jeg har ikke sovet i nat.”

Krigsfotograf Jan Grarup har været i en anden tidszone. Mens resten af Østerbro har ladet op til en ny grå vintertirsdag, har Jan Grarup siddet og overført tunge billedfiler til en amerikansk kunde. Arbejdet er langsommeligt. Og at ventetiden har været lang, vidner askebægrene i lejligheden om. ”Når jeg arbejder på et projekt, så ryger jeg løs. Jeg ryger virkelig meget,” bekræfter Jan Grarup, mens han åbner døren til den franske altan i sit køkken i lejligheden på fjerde sal. ”Altså jeg ryger jo ikke i lejligheden, når børnene er her, men når de ikke er her, så …”

Jan Grarup smiler. Alle børnene kommer i eftermiddag. Viola på to år og de tre store teenagere. For i morgen skal far af sted. Først til Sydsudan, hvor en konflikt har sendt 500.000 på flugt, og så til Den Centralafrikanske Republik, hvor man frygter, at et folkemord skal udspille sig. Jan Grarup har været begge steder før. I sine 26 år som krigsfotograf har han faktisk været over det meste af verden. Flere gange. Og som 45-årig tænker han tilbage på det liv, som han tog

hul på som 19-årig, da han pludselig befandt sig i en kugleregn i Belfast og opdagede, at når kuglerne fløj, så blev han stående, mens andre søgte ly. ”Den reaktion er ikke normal. Og den var uventet. Jeg var hverken fandenivoldsk eller modig som dreng.”

Jan Grarup tænder endnu en rød Kings og byder på kaffe med økologisk letmælk.

Den bliver serveret i stuen, hvor billedet fra Violas to-års-fødselsdag hænger ved siden af fotografiet af en dødssyg afrikansk mor, som ligger i sit eget tis og afføring, mens hendes lille barn forsøger at suge mad til sig fra morens bryst.

Mistet stor kærlighed I den anden ende er sofaen, hvor et af teenagebørnene har efterladt en dyne og en pude, sidst han var her. Her står også det røde legekomfur, som Viola leger med, når hun er hos far. Det bliver kun et par dage om ugen. ”Jeg har mistet stor kærlighed i mit liv,” erkender Jan Grarup.

For selv om han har skåret ned på sine rejser til katastrofer og krige, har han alligevel over 100 rejsedage om året. ”Jeg lever jo et vanvittigt egoistisk liv. Og gennem nøgterne, firkantede danske briller, så er det jo ikke det værd,” siger han i et forsøg på

at forklare det forliste. ”Men hvis jeg ser ud over det og kigger på, hvad jeg tror på, så er det det hele værd. Mange af mine billeder er jo med til at dokumentere historien og vil leve længe efter min død.”

Far tager ikke på arbejde For at understrege sin pointe tager Jan Grarup et sort-hvidt billede frem af en lille pige fra Rwanda. Billedet er fra 1993, hvor han var i Rwanda for at dokumentere det folkedrab, som hele verden var opmærksom på, men ingen gjorde noget ved. På 100 dage blev omkring 800.000 mennesker dræbt. Det svarer til, at der hvert eneste minut blev slået fem mennesker ihjel – mange af dem blev hugget ned med macheter. Jan Grarup rejste med oprørshæren og dokumenterede krigens modbydeligheder. Pigen på billedet var den eneste overlevende efter et angreb i en kirke, hvor alle i hendes familie blev slået ihjel. Hun har selv en dyb flænge i baghovedet efter et hug med en machete. ”Rwanda er det værste, jeg nogensinde har oplevet. Bestialiteten var frygtelig. Alle blev hugget ned. Kvinder. Børn.”

Jan Grarup holder en kort pause og fortsætter: ”Der er ingen, der er gearet til at se så mange døde børn, som jeg har set. Omvendt

16

PORTRÆT JAN GRARUP

“Der er ingen, der er gearet til at se så mange døde børn, som jeg har set.

Omvendt har jeg evnerne til at vise verden, hvad der foregår.” har jeg evnerne til at vise verden, hvad der foregår. At fotografere er ikke bare et job for mig. Det er en pligt. Det er mit liv. ” Men et liv med så meget død, kræver sin plads i sjælen. Og særligt oplevelserne fra Rwanda smerter stadig. Men først et par mellemstationer.

Brækker hånden i arrigskab Vi skriver 2004. Jan Grarup er i midten af trediverne. Han har fået tre børn. Han har gjort op med sig selv, at han både kan være far og krigsfotograf. Det handler om at adskille tingene fra hinanden, fortæller han sig selv; vide, hvem af børnene, der ikke kan fordrage leverpostej, og så ellers knipse videre ude i verden, selv om den næste kugle kan have hans navn på sig. Det fungerer.

Lige indtil det ikke gør.

Det frie fald væk fra selvkontrol og aftalerne med sig selv begynder, da Jan Grarup står i udvælgelsen af billederne til sin fotobog Shadowland, der er en samling af hans bedste billeder. De utallige skæbner, han har dokumenteret i 17 år, ligger trykt på fotopapir og minder ham om alt det onde, han har set i sit liv. Jan Grarup bliver kørt væk fra tragedierne i en ambulance. Han har fået et sammenbrud.

Det tager tre måneder, før han atter så småt er på vej tilbage. Han har fået diagnosen posttraumatisk stresssyndrom – en psykisk lidelse fremprovokeret af igen at se de voldsomme oplevelser. Han får medicin og genoptager arbejdet, men i 2008 blusser sygdommen op igen. Her bliver Jan Grarup i 2008 så arrig over at have glemt sin dankortkode, at han banker sin hånd hårdt ned i disken i en butik. Han brækker håndrodsknoglen.

Hånden heler, men de triste skæbner sætter stadig flere kradsemærker i hans sjæl. Ud over mistet kærlighed og psykisk sygdom har han også været i gennem et misbrug af alko-

hol og lejlighedsvist taget coke for at klare de mest ekstreme krigssituationer. Alt sammen advarselslamper, der ville få de fleste til at stoppe op. Sadle om. Men ikke Jan Grarup. ”Vi kan ikke være pisseligeglade, når tusinder af uskyldige bliver slået ihjel som i Sydsudan.”

Mens Jan Grarups tanker allerede dvæler ved de historier, han skal til Sydsudan for at fotografere, og vigtigheden af, at de bliver fortalt, ved han omvendt også, at han har brug for selv at blive reddet. ”Mine børn er min redningsplanke. Når jeg kommer hjem fra en rejse, så fylder de og deres behov alt – som, at Viola vil have stillet prinsesseteltet op i stuen. Nu! De hiver mig tilbage til min hverdag herhjemme med deres kompromisløse krav om nærvær. Og jeg elsker det … Man kan gøre sig en masse forestillinger om, hvordan det er at have børn.

Men når man så får dem, så oplever man en betingelsesløs kærlighed.”

Han peger på, at det har givet en indsigt og en følelsesmæssig forståelse, der ikke var der før. ”At være far gør mig til en langt bedre fotograf,” siger han.

Tilbage til Rwanda I dag fortæller Jan Grarups fotos derfor historier med flere mennesker og store følelser end tidligere. Han føler en trang til at følge sit fodspor tilbage i tiden til de historier, som han ikke har fortalt færdig. Efter Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik – og et pitstop med leverpostejsmadder og prinsessetelte – tager han tilbage til Rwanda. I år er det 20 år efter folkemordet.

Jan Grarup har stillet sig den konkrete opgave at finde pigen med machetesåret i hovedet. Der er ikke meget at gå efter. Et fornavn og en lokalitet uden for hovedstaden Kigali.

Han vil sætte annoncer i aviserne og forsøge at finde hende med hjælp fra organisationer. ”Efter jeg selv har fået børn, har jeg fortrudt, at jeg ikke fulgte pigen og fortalte den store historie om folkemordet gennem hendes historie. Realistisk set, så finder vi hende nok ikke, men alligevel er jeg nødt til at forsøge …”

Jan Grarup holder en pause. Tænker: ”… Også for min egen skyld. Jeg frygter faktisk lidt mødet med fortiden. Men det er noget, jeg er nødt til at gøre. Det er min pligt.”

Inden da banker hverdagen på igen. Viola og de tre teenagesøskende kommer i eftermiddag.

To dage efter dette interview blev Jan Grarup indlagt på Rigshospitalet med en formodet blodprop. Hans rejse blev udsat nogle uger.

Men da det viste sig blot at være en virus, tog han alligevel afsted på sin rejse.

JAN GRARUP • Far til fire børn på 2 år, 13 år, 15 år og 17 år.

• Bor på Østerbro i København.

• Uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalist- og Mediehøjskole i 1991.

• Har dækket konflikter og katastrofer i bl.a. Darfur, Rwanda og Haiti.

• Har vundet mange priser for sit arbejde blandt andet vundet otte World Press Photo.

• Udstiller sammen med Røde Kors sine bedste krigsbilleder på en stor særudstilling i anledningen af vores 150 års jubilæum. Udstillingen kan se i Sønderborg, på Roskilde Festival og i Tøjhusmuseet i København.

Læs mere på rødekors.dk/150aar

17

18

Søstrene Grene samarbejder med Røde Kors Køb en vand og støt Røde Kors med 1 kr.

4

Iskold kildevand

88 + pant

Røde KoRs Vand For hver flaske solgt doneres 1 kr til Røde Kors. Røde Kors hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet, religion eller holdninger. Projektet er et samarbejde mellem Røde Kors og Søstrene Grene. Prisen er ekskl. pant på 1,50 kr.

Følg med i søstrenes inspirerende univers:

www.sostrenegrene.com - Facebook - Instagram

19

UD OG HJEM

ANNE FIK HJÆLPEN TIL AT VIRKE I SYDSUDAN AF JAKOB NYMANN JENSEN

UDREJST Jordan Randi Jensen – sundhedsarbejder

HJEMVENDT Afghanistan Palle Crone Christiansen – psykosocialt arbejde Georgien Caroline Lærke Volther – rapporteringsdelegat Israel AT/OT Nelima Lassen – organisationsudvikling Jordan Kristian Holm – trainee FOTO: PRIVAT FOTO

Libanon Ea Suzanne Akasha – psykosocialt arbejde Mali Jimmi Lutete Larsen – trainee

”Det er et meget krævende land at være i, men samtidig også så enormt givende, fordi der er et kæmpe behov for hjælp”.

Sådan siger Anne Kobæk om sit fire år lange ophold i Sydsudan, der før 2011 bare hed Sudan. Hun kom til landet i 2009, og hendes arbejde har blandt andet bestået i at opbygge organisationen omkring de sydsudanske Røde Kors-frivillige samt forebygge diarre og andre sygdomme.

Anne Kobæk kom hjem cirka et halvt år, før de nuværende kampe brød ud, og mærkede ikke til spændingerne. Men hun mener, det var naturligt, at konflikterne kom. ”Vi mærkede ikke urolighederne, da jeg var dernede, men vi har hele tiden vidst, at de ville komme på et tidspunkt. Da euforien over at være blevet et selvstændigt land havde lagt sig, begyndte de mange problemer i landet at gå op for folk. Der er stor arbejdsløshed. Især blandt unge, og der er store problemer med korruption. Så det har bare været et spørgsmål om tid, før konflikterne brød ud,” fortæller Anne Kobæk.

Selvom Sydsudan er et hårdt land at leve i, så er det først og fremmest mødet med mange fantastiske mennesker, Anne Kobæk tager med sig derfra. Og ikke mindst de frivillige i Sydsudans Røde Kors.

Positive frivillige ”Rigtig mange af de frivillige er folk, der enten selv har været børnesoldater eller på anden måde været berørt af krigen. Men på trods af de barske oplevelser, er de forblevet positive og vil virkelig gerne gøre en forskel for deres land. Det er fantastisk at møde og arbejde med sådan nogle mennesker,” siger Anne Kobæk.

Også fagligt har det været et udfordrende ophold. ”Sydsudansk Røde Kors er jo et helt nyt selskab uden procedurer for, hvordan man gør tingene, så det har både været spændende og til tider frustrerende at arbejde med,” siger Anne Kobæk.

Det næste halve år skal Anne Kobæk arbejde på Røde Kors’ landskontor i København.

Pakistan Stefan Thorsell – trainee Filippinerne John Kalhøj – logistik Peter Møllebjerg Andersen – base camp manager Mike Wienberg – base camp køkkenchef Mark Münkel – base camp tekniker Anders Risager – base camp tekniker Simon Frederiksen – base camp tekniker Per Brunse – base camp tekniker Henrik Ortved – logistik Eyd Talst – logistik Jesper Bjørnbæk Nielsen Jacob Dybdal Schou – it og telecom Claus Olsen – it og telecom Henrik Østergaard – it og telecom Jesper Ranch Nielsen – teamleder Lisbet Elvekjær – nødhjælpsuddeler Line Thaudahl Jakobsen – nødhjælpsuddeler Somalia Lindy Lillelund – helbredsdelegat Uganda Stefan Islandi – regionsansvarlig

24

KOKKENS DAGBOG Filippinerne den 17. januar 2014

“Vi skal være skarpe på tiden, for vi må ikke spilde nødhjælps­ arbejdernes tid.”

05:15

Da jeg er på vej til toilettet, står mine to lokale ansatte Lina og Silvia, og kalder på mig. De kan ikke tænde lyset i køkkenet. Jeg har skrevet en huske-seddel. De følger sedlen rigtig godt, og forstår rækkefølgen. Den er vigtig for, at de kan nå det hele. Man sætter kaffe over, og mens den løber igennem, finder man marmelade, honning, brød osv. frem. De skal nok få styr på det. Base Campen, hvor jeg og alle nødhjælpsarbejderne bor, er helt fyldt op. Her bor for tiden 70 mennesker fra hele verden.

Morgenmaden skal stå klar præcis klokken 6.30, for vi må ikke spilde nødhjælpsarbejdernes tid. De skal ud i felten.

07:45

Lina er klar med forslag til, hvad der skal købes ind på markedet, og hvad vi har brug for til dagens

produktion. Hun får mere og mere overblik, og tager opgaven på sig. Vi laver hendes indkøbsseddel, og så tager hun og vores chauffør Rouel af sted til markedet, hvor de skal købe kød, fisk og grøntsager. Jeg er i køkkenet med Jonathan og Melissa. Jonathan er god til at smage mad til, og han er også god til at tilberede den. Han er en ung mand

25

KIRSTEN SKOVSBY

med to mindre børn, ingen længere uddannelse. En lille familie, som ikke har mange midler at gøre med.

Jeg har sat mig for, at Jonathan skal lære at lave en god gærdej, så han kan være vores brødbager. Han er godt på vej til at få fornemmelsen af konsistens og betydningen af at ælte en dej. De første gange, når jeg sagde, at han skulle ælte dejen et kvarter, så han mistroisk på mig. Men erfaringen har vist ham, at det er godt. Derudover skal han være med til at tilberede frokosten, og så være overgangs-person til aftenholdet, hvor han hjælper dem i gang, inden han tager hjem.

13:30

Da aftenholdet møder ind, aftaler jeg med dem, hvad der skal serveres til aftensmad, og hvordan de skal tilberede det. Jeg har fået mulighed for at køre en lille tur i området, da chaufføren Rouel ikke har andre opgaver den eftermiddag. Jeg stoler på mine piger, og forlader køkkenet et par timer.

Vi kører langs kysten, og Rouel viser mig mange af de ramte steder. Han fortæller, at vandet har stået tre-fire meter op nogle steder. Det har været helt ufattelige kræfter, der har hærget. Store skibe er skyllet op på land. Et af skibene står, som om det har kastet anker i et køkken. Andre steder er døre og vinduer blæst ud af husene. Alle blade og mindre grene på træerne er blevet revet af i blæsten, så der stort set kun er stammen tilbage. De er begyndt at skyde igen, men de ser noget amputerede ud.

Jeg spørger Rouel, hvordan han oplevede

boens eller vejene, har gjort, at der er blevet taget fat om oprydningen i et tempo, så det kan ses.

17:30

tyfonen. Rouel og hans familie bor mellem Palo og Tacloban og ikke ud til kysten, men dog tæt nok på til, at der stod vand til midt på livet af dem i deres hus. Han havde sendt sine børn ind til svigermoren, som bor inde i Tacloban. Mens tyfonen rasede, var han og hans kone i deres hus. Huset mistede taget, og deres ting blev ødelagt af vandet, men de overlevede uden store skrammer. Han fortalte, at da det var værst, kunne de allerhøjest se en meter frem, alt var hvidt af vanddamp.

Hans største bekymring var hans børn. Men de overlevede, heldigvis.

Det er en utrolig stærk oplevelse at se de mange ødelæggelser og at høre Rouels beretning. Når det er sagt, så er der ryddet utroligt meget op på de måneder, der er gået siden tyfonen. Der bliver arbejdet på højtryk for at få reetableret infrastrukturen og igen få et fungerende samfund.

I Røde Kors er vi begyndt at give løn til folk for at rydde op. Det synes jeg, er en rigtig god måde at få folk engageret i det helt uoverskuelige arbejde, der står foran dem.

Folk skal jo leve, så betaling for at rydde op, uanset om det var på deres egen grund, na-

Da vi kommer tilbage til lejren, er der varsel om et lille blæsevejr. Vi afventer nærmere besked, læser en gang mere på vores beredskabsplaner. Næsten inden vi er færdige med at læse denne gang, får vi meddelelse om, at det ikke vil ramme os. Her vil det bare regne. Det er ligesom ikke uvant.

21:43

Nu er det begyndt at regne.

Det regner og regner og regner. Det er som en god sommerregn i Danmark. Min paraply og mine medbragte gummistøvler får deres debut. Af sted til toilettet og tandbørstning i gummistøvler og med paraply – det er et ømt syn.

KOK I RØDE KORS Kirsten Skovsby er udsendt til Tacloban i Filippinerne i to måneder. Hun er ansat som køkkenchef og har ansvaret for Base Campens køkken. Hun er uddannet økonoma og arbejder som centerleder for et kommunalt madtilbud i Nordsjælland. Hun har før været udsendt til Haiti for Røde Kors.

Base Campens skal sørge for, vores udsendte nødhjælpsarbejdere er velfungerende og kan udføre deres arbejde bedst muligt. De har et sted at sove og spise, og de har også et sted, hvor de kan koble af. Base Campen huser p.t. 70 nødhjælpsarbejdere.

26

rødekors.dk/shop

Smuk halskæde fra OLE LYNGGAARD COPENHAGEN Hjerte i sølv med en eksklusiv rød snor med endestykker i sølv, designet af Ole Lynggaard. Hele beløbet går til Røde Kors.

1.250,-

NYHED !

Søren Lynggaard, ad. dir., OLE LYNGGAARD COPENHAGEN, er Røde Kors Klub 10-ambassadør og smykket er i handlen som en del af hans Røde Kors-engagement.

Unik kaffevarmer Røde Korsnørklerne har strikket unikke kaffevarmere til stempelkander.

Kaffevarmeren leveres smukt indpakket i cellofan med et lille kort.

100,-

Lækre iPhone 4 covers fra Friis og Co. Fås også til iPad. 99,-

Giv fem mødre en plads i en mødregruppe 360,-

Giv en fattig mor hendes egen køkkenhave 220,-

Giv en mor hendes egen forretning 275,-

27

+ arv Læs mere om på te n og testame /arv rødekors.dk

ARVEN EFTER DIG ER LIVSVIGTIG Når livet starter. Når bølgen rammer. Når sulten gnaver. Når feberen raser.

Når mennesker bliver krænket. Når livet gør ondt. Røde Kors er der altid.

Når du giver Røde Kors en gave i dit testamente, skaber du en fremtid for mennesker i nød – både i verdens brændpunkter og i Danmark.

Hvis du en dag får lyst til at betænke Røde Kors i dit testamente, vil vi være meget taknemmelige. Alle gaver gør gavn. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

28 28

Et øjeblik 13-årige Sara flygtede for to år siden med sin familie til Libanon fra Syrien på grund af borgerkrigen. Hun bor i en lille by i det sydlige Libanon med sin far, mor og lillebror på otte år. Sara deltager i nogle af de aktiviteter, Røde Kors har for syriske flygtningebørn – i sommer var hun med på en uges sommerlejr sammen med 49 andre børn i alderen 7-13 år. Sara ønsker ikke at oplyse sit efternavn af sikkerhedsmæssige årsager.

29 29

“Vi måtte væk, for der var skyderier hver nat.”

SARA FORTÆLLER TIL JULIE LORENZEN. FOTO: JULIE LORENZEN

Jeg husker tilbage på tiden, lige inden vi måtte flygte fra Syrien til Libanon på grund af krigen.

På grund af krigen havde min far måttet lukke sin butik, hvor han plejede at købe og sælge tøj. Og min mor havde været så bange for, at min bror skulle blive rekrutteret til at deltage i demonstrationer, at hun ikke havde villet lade ham forlade lejligheden.

Derfor var min far rejst til Libanon for at forsøge at finde et arbejde. Han havde taget min bror med. Og min mor og jeg var alene tilbage i Syrien. Vi var netop kommet tilbage til vores lejlighed på 3. sal, efter at vi var flygtet over til mine bedsteforældre. Vi var kun hos mine bedsteforældre en nat, for naboerne kom op at toppes. Og et barn blev dræbt. Jeg hørte skuddene, men jeg så ikke det døde barn. Min mor ville ikke lade mig. Da vi kom tilbage til vores lejlighed, så jeg blod i gaden.

Jeg var bange Hver nat var der skyderier, og vi kunne ikke komme ud af lejligheden. Min mor begyndte at låse døren. Vi plejede ellers altid at sove med døren åben, men nu lukkede min mor vinduer og døre, fordi vi var bange.

Her kan man lave en masse ting som at tegne og lege. Og i morgen skal vi i zoologisk have. I Syrien havde jeg mange venner. Jeg savner dem alle sammen, især mine veninder Fatma og Mariam. Fatma er min bedste veninde, og vi legede ofte sammen – Fatma er rigtig god til at lege og sjippe. Jeg savner at tale og være sammen med hende. Det er to år siden, jeg sidst har talt med hende – jeg ved ikke, hvor hun er, og jeg kan ikke ringe til hende, for jeg har ikke hendes nummer.

Jeg tænker nogle gange tilbage på, hvordan min mor var så bange for, at min bror skulle dø, at hun forbød ham at gå ud med sine venner. Det er mit værste minde fra krigen. Når min mor er bange, er jeg også bange.

Jeg er så ked af, hvad der sker i Syrien. Jeg kunne forestille mig det her ske alle andre steder end Syrien. Folk dør her hver eneste dag. Mange sjæle er væk.

Jeg ønsker, at alt bliver godt i Syrien, så jeg kan komme tilbage. Det tror jeg, jeg gør. Så vil jeg afslutte min uddannelse, og om fem år går jeg på universitetet i Tyskland eller Rusland og læser til arkitekt eller læge.

Vi var nødt til at komme væk og tog hen til noget familie. Her boede vi en uge, inden vi kunne flygte videre til Libanon.

Det er godt at bo i Libanon, for her er sikkert, og der er mange steder, jeg kan gå hen. Og jeg er sammen med mine forældre. Det gør mig glad at høre mine far fortælle historier – han fortæller mange historier om sin barndom.

Jeg har ikke mange venner her, så derfor kommer jeg på Røde Kors’ ferielejr for at være sammen med andre børn.

Sara og de an dre syriske fly gtningebørn på sommerlejr sk Røde Kors’ river breve til deres forældre skal lave næst om, hvad de e dag. De skal blandt andet i zoologisk ha ve.

30

KORT NYT

Stor opbakning til Danmarks Indsamling

Vi gør mere for udsatte danske familier Antallet af Røde Kors’ familienetværk for udsatte familier vokser hastigt. Fra 2012 til 2013 er antallet af netværk vokset med 82 procent fra 17 til 31. Antallet af frivillige er steget fra 121 til 230. Og vi når nu ud til 1100 mennesker mod kun 529 i 2012.

Vi uddelte julehjælp til flere familier end nogensinde i 2013. Flere end 4.600 udsatte familier kunne holde en god jul takket være støtte fra rigtig mange danskere og med støtte fra bl.a. REMA 1000, McDonald’s, Velux Fonden, Egmont Fonden og Social-, børne-, og Integrationsministeriet.

FOTO: DANMARKSINDSAMLINGEN

Flere end 4.600 udsatte familier fik julehjælp

87.414.404 kroner. Sådan lød det flotte slutresultatet, da Danmarks Indsamling 2014 kulminerede i et stort indsamlingsshow i DR1 fredag den 1. februar.

Det indsamlede beløb går til at hjælpe mødre og små børn i 12 forskellige lande.

Blandt andet i Laos, hvor vi i Røde Kors vil forebygge mødres død og sikre bedre sundhed for kvinder og børn i 25 fjerntliggende lokalsamfund. Projektet vil blandt andet bidrage til, at flere kvinder føder med støtte fra kvalificeret personale, flere gravide deltager i fødselsforberedelser, og flere kvinder vejledes i at amme deres børn korrekt. Vi forventer, at projektet over tre år vil bidrage til forbedret sundhed for godt 8.500 mennesker.

Danida hjælper Sydsudan

Flere frivillige til fængselsbesøg I 2013 besøgte vores 160 besøgsvenner i fængslerne 159 indsatte. Til sammenligning var antallet af besøgte indsatte 127 i 2012. Vi efterlyser flere frivillige i Randers og Silkeborg, Horsens, Nørre Snede, Nordjylland.

Antallet af vågere er vokset igen Antallet af frivillige i vågetjenesten er vokset fra 597 til 798 på et år. Det betyder, at vi sidste år kunne våge over 978 døende, mens vi året forinden kun vågede over 806 mennesker i den sidste tid. I alt har 75 Røde Kors afdelinger en vågetjeneste.

Sultende og syge reddet i Syrien Den seneste måned er det lykkedes vore førstehjælpere i Syrisk Arabisk Røde Halvmåne at redde over 1000 syge, sårede og sultende mennesker ud af det indespærrede område Yarmouk i Damaskus og af den gamle bydel i Homs.

De mennesker, det er lykkedes at flygte fra Yarmouk, fortæller om, at deres tilbageblevne familiemedlemmer lever af hundemad og græs opløst i vand.

Så selv om det er lykkedes os at redde mennesker ud af området, presser vi stadig på for at komme ind og hjælpe med mad og vand.

Mærsk donerer rekordstort beløb til tyfonramte filippinere

Hjalp efter stormen Bodil

FOTO: IFRC

I samarbejde med Lions Club, Spejderne og Ældre Sagen håndterede vi 50 henvendelser om hjælp i Frederikssund, efter stormen Bodil, havde ramt området. Det handlede om at yde juridisk og forsikringsmæssig hjælp, men også om at skaffe varm mad og kaffe.

Medarbejdere i A.P. Møller – Mærsk står bag initiativet til den største enkeltdonation, vi nogensinde har modtaget. Hele 4.157.760 er gået til det tyfonramte Filippinerne, hvor Mærsk selv har omkring 9.000 ansatte. ”Når vi får så mange penge, gør det os i stand til både at hjælpe akut med mad, vand og midlertidigt logi, men også mere langsigtede formål, som materialer til at genopbygge huse,” siger vores generalsekretær Anders Ladekarl.

Medarbejderne har selv kunnet følge med i, hvem der donerede, og de har også haft mulighed for at skrive en lille medfølgende besked, som alle kunne se internt i firmaet.

FOTO: SARC

Vi har fået to millioner kroner af Danida til at hjælpe de mange nødlidende i borgerkrigen i Sydsudan. Vi bruger dem blandt andet på presenninger, myggenet, førstehjælpsudstyr og ligposer.

31

TAK FOR DIN HJÆLP

Du er med til at gøre en kæmpe forskel hver eneste dag. Det er takket være din og andres støtte, at vi kan hjælpe mennesker i nød - både herhjemme og i verdens brændpunkter.

LÆR FØRSTEHJÆLP!

SOM R KORS-M ØDE ED FÅR DU LEM 10 % RA NU BAT

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2014-02 DB 485-27971

.

.

Øre

,

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr.*

RED LIV - BRUG TET GIROKOR

Suad Auud er flygtet fra krigen i Syrien og fødte sine trillinger i Libanon. Hun får nu hjælp gennem Røde Kors’ sundhedsprojekt, så hun bedre kan tage sig af sine tre nyfødte børn.

Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor nøden er størst.

Katastrofer, krige og fattigdom koster hver dag alt for mange liv. Fødende kvinder forbløder eller får livsfarlige infektioner, fordi de ikke får helt basal hjælp i verdens brændpunkter.