magasinet_02_11

RøDE KORS mAGASiNET april 2011

Nr

02

en SÆrlIG laP PaPIr et stykke papir i barndommen hjalp lisbeth væk fra fattigdom. Hør hvordan i portræt af formanden for Børnerådet.

nY SunDHeDSKlInIK Skal røde Kors hjælpe mennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark?

nÅr Mor DøR

+

i lem r du å r. d me re få . pr. m e r So L e d 0k 8 r 1 fo il pt GF l jæ oh t au

GF for Ledere ønsker vores gode bilister tillykke med den lave bilpræmie Hovedstads-området

Byområder, provinsen

Øvrige Danmark

Præmie:

5.445,-

Præmie:

5.128,-

Præmie:

Tilbagebetaling 12,2%:

- 464,-

Tilbagebetaling 12,2%:

- 626,-

Tilbagebetaling 12,2%:

Reel betalt præmie i 2010: 4.781,-

Reel betalt præmie i 2010: 4.502,-

4.433,- 541,-

Reel betalt præmie i 2010: 3.892,-

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os eller tjek billigere-bilforsikring.dk, og se hvordan.

Eksemplerne gælder ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister og helkunder i ovenstående områder. Prisen varierer efter antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. De viste eksempler er baseret på 2010-præmier og gælder kun for biler fra 1.000-1.399 kg. For 2010 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

GF for Ledere ⋅ Mariagervej 70 ⋅ 8920 Randers N V ⋅ Tlf. 86 43 57 05 ⋅ w w w.gfforledere.dk k131_201_03_11_215x240_tillykke.indd 1

14-02-2011 14:03:13

3

indhold

4

16

4 22

Tema: Mor dør – fødsler dræber

13

Nyt fra felten

14

Se hvordan din hjælp gør en forskel

16

Portræt: Formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig andersen. om berøringsangsten over for de fattige familier, som hun engang var en del af

20

Debat: Skal vi hjælpe mennesker, der opholder sig ulovligt i danmark?

22

Foto: Frivillige gør forskellen – et smugkig i røde Kors’ motorrum

26

Køb varer i shoppen

28

Et øjeblik: En cykeltur fra tyranni til et bedre liv

30

Kort nyt

FøDSEL UDen BeKYMrinG Fødslen er en af de begivenheder, hvor forskellen mellem ilande og ulande bliver tydeligst.

Jeg var på rejse i Uganda, da jeg blev far til Otto for tre år siden. Min kone Alice fødte for tidligt hjemme i Danmark. Jeg var ærgerlig over ikke at være med. Men jeg var ikke bekymret. Den samme tryghed er der langtfra for kvinder, der føder i Sierra Leone, Afghanistan eller Mozambique.

+

udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København ø, tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. redaktion: hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik norup Jørgensen (red.) Rumfang.dk (layout). Forsidefoto: Anna Kåri. Tryk: K. Larsen & søn, oplag: 70.000, ISSn: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. redaktionen for dette nummer er afsluttet den 10. marts 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. redaktionen@drk.dk

I Røde Kors oplever vi, at de fleste kvinder må klare fødsler selv eller med hjælp fra en nabo. Er der komplikationer, må kvinder fragtes til hospitaler langvejs fra i kanoer eller trillebører. Helt simple komplikationer fører til dødsfald eller invaliditet.

FN har med 2015-målene sat sig for at nedbringe mødredødeligheden.

Det går desværre ikke særligt godt. Det vil Røde Kors gerne bidrage til at lave om på. Derfor søsætter vi i år kampagnen ”Mor til mor,” hvor vi lader mødre i Danmark hjælpe mødre i verden.

Vi tror på, at vi ved en fælles indsats kan gøre en fødsel til en lykkelig begivenhed, uanset hvor i verden, man føder.

aNdErS LadEKarL, GENEraLSEKrETær

4 Tema: Når mor dør

Fatimas kamp I Sierra Leone er det farligste tidspunkt i en kvindes liv, når hun skal føde sit barn. Den danske fotograf, Anna Kåri, tog til hovedstaden Freetown. Her mødte hun Fatima Conteh, der var i gang med at føde det barn, der endte med at blive opkaldt efter sin mor.

Foto: Anna Kåri

1 1.

Klokken er halv ti om morgenen på Princes Christian Maternity Hospital i Sierra Leones hovedstad, Freetown. 26-årige Fatima Conteh har netop født en lille pige. Men noget er galt. Fatima bløder. En syge­ plejerske hægter en blodpose på et rustent stativ og sætter en nål i hendes arm. En anden placerer en iltmaske om ansigtet.

2

5

FAKTA

vi er langt fra målet FN’s samlede stater lovede hinanden, at antallet af kvinder, der døde i forbindelse med fødslen ville blive reduceret med 3/4 fra 1990 til 2015. Vi er endnu ikke halvvejs. Ud af otte udviklingsmål for 2015 er det netop det mål, verden er allerlængst fra at nå.

Læs mere om, hvorfor mødre dør på www.drk.dk/mødredødelighed

2.

I det ene hjørne ligger Fatimas tre timer gamle baby svøbt i klæde og klynker. ”Lyt til din baby, der græder – er du ikke glad for, at du har fået et sundt barn,” siger sygeplejerske Maria Jean Koroma og presser det sidste blod ud af den anden blodpose.

3.

Klokken er 11, da lægen syer Fatima. Hun gisper og beder om vand. Fatima får et tæppe over sig, men nægter at ligge stille og bliver holdt af jordemoder Hawa Fofanah, så hun ikke hiver dropsene ud af sig selv.

3

6 Tema: Når mor dør

4

5

6

!

350.000

Flere end kvinder dør hvert år i forbindelse med fødsler.

Det er mere end 40 i timen.

99 procent af dødsfaldene sker i udviklingslandene.

(Kilde: UNFPA)

hyppigste årsager

De til, at mødre dør under barsel er simple blødninger, betændelse, blodforgiftning, for højt blodtryk og komplikationer i forbindelse med usikre aborter. De fleste dødsfald sker under eller lige efter fødslen.

(Kilde: Womendeliver)

Lange afstande til klinikker og sygehuse, fattigdom, lav prioritering af kvinders rettigheder, konflikter og nedslidte sundhedsfaciliteter er blandt årsagerne til den høje

dødelighed.

(Kilde: Danida)

7

7

8

4.

Fatima Conteh bløder fra livmoderhalsen. Blodet kommer på sengetøjet og danner en pøl på gulvet nedenunder sengen. Familiemedlemmer henter morgenens tredje halve liter blod.

5.

Fatima får det værre, og det vil ikke stoppe med at bløde. ”Jesus, kom blod i denne kvinde. Tak herre,” beder tre medlemmer af den lokale kirke. Men i takt med at deres bønner bliver højere, forlader sygeplejerskerne sengen en efter en: Fatima Conteh er død.

9

6.

Blødningerne var for kraftige til, at Fatima kunne overleve dem. Og døden er ikke noget særsyn her. På Princes Christian Maternity Hospital dør ni procent af alle fødende mødre. Enten fordi de kommer for sent, eller fordi personalet ikke er i stand til at håndtere komplikationerne. I hele Sierra Leone er der 64 anerkendte læger.

Fire er gynækologer.

7.

Fatimas kæreste Usman og hendes søn Rahim må nu klare sig selv. Ingen har endnu fortalt Rahim, hvad der er sket med hans mor. Han bliver ved med at sige, at mor kommer om lidt.

8.

Klokken 13 dagen efter samles familien for at begrave Fatima.

Bedemanden i moskeen, Kalil, binder liget ind, inden de afsluttende bønner bliver bedt og liget bliver brændt.

9.

Fatimas kæreste Usman er nu alene med to børn. Og både begravelsen og fødslen koster penge. Selv om det er meningen, at det skal være gratis at komme på hospitalet i nødsituationer, skal man betale for hvert klæde og gazebind, der bliver brugt.

10.

Der står et billede i Fatimas forældres soveværelse. Hun var deres eneste datter. Fatimas familie beslutter at opkalde den lille nyfødte pige efter sin mor.

10 I Danmark dør en ud af 10.900 kvinder i forbindelse med fødsel. I Sierra Leone dør

en ud af 21.

(UNFPA)

Langt de fleste fødsler i den rige del af verden bliver håndteret af uddannet personale. Mindre end halvdelen af alle kvinder i udviklingsverden har adgang til den slags behandling. Syd for Sahara fødes 70 procent

uden kvalificeret

assistance fra f.eks en læge eller en jordemoder.

(UNFPA)

8 Tema: Når mor dør

83 mia. kr.

vil produktiviteten i verden kunne forøges med om året, hvis ikke mødre og nyfødte døde.

43%

faldt underernæringen med fra 19701995. Man mener, at kvinders uddannelse og dermed bedre landbrug er årsagen.

90%

af indtægterne reinvesterer mor i familien og samfundet - mændene reinvesterer mellem 30-40 procent

1990-2005

I denne periode har staterne i Indien med flest kvinder i arbejdsstyrken oplevet den største økonomiske vækst – og set det største fald i fattigdommen.

13,4 mio. børn i Sydasien ville slippe for at være underernærede, hvis kvinderne bestemte lige så meget som mændene.

1/5

vil udbyttet af landbruget i Burkina Faso kunne øges med, hvis kvinder havde adgang til gødning og andre landbrugsredskaber.

20%

stiger et barns overlevelseschancer med i Brasilien, hvis indkomsten er i morens hænder i stedet for farens.

2 timer og 25 minutter

Så meget arbejder kvinderne i Benin mere end mændene – om dagen.

17%

mere vokser børnene, når mor styrer økonomien i stedet for far.

9

FAKTA

24%

højere vil udbyttet af kenyanske afgrøder være, hvis kvinder havde den samme uddannelse og indflydelse som mænd.

Fatima Conteh er død. Og det samme er tusindvis af andre kvinder, siden FN lovede at nedbringe mødredødeligheden med 3/4. Noget er gået galt for verdens ledere.

Mødrene er blevet overset Af Troels Donnerborg, trd@drk.dk. Foto Anna Kåri

Fatima Conteh fra Sierra Leone vidste det sikkert ikke, da hun udåndede på briksen på hospitalet i Freetown. Men hun var udvalgt af verdens ledere. I år 2000 mødtes 189 regeringschefer i FN og skrev under på et stykke papir, der fastslog, at hun og andre fattige gravide mødre var lige så vigtige at prioritere i kampen mod fattigdom som f.eks uddannelse og hiv/aids-bekæmpelse.

Det endelige dokument med i alt otte mål er siden blevet kaldt det vigtigste skridt på vejen mod en mere ligeværdig verden. Og organisationer er gået så vidt som at kalde nedbringelsen af mødres dødsfald for det vigtigste. Ikke bare fordi fødslen er den begivenhed i livet, hvor forskellen på rig og fattig i verden er allermest tydelig. Også fordi overlevende mødre er afgørende for næste generation.

Men Fatima er død.

Og fire år inden 2015, er vi ikke engang noget halvvejs i forhold til målsætningen.

Vi har nedbragt antallet af dødsfald med cirka en tredjedel. Men flere end 350.000 kvinder dør hvert år stadig af blødninger, betændelse og andre elementære komplika-

tioner, som ville være lette at undgå på en dansk fødegang. Det svarer til 40 kvinder i timen. Og løftet til kvinderne er således der, hvor vi halter allermest bagefter af alle otte mål. Hver eneste mistede mor betyder sorg for familien. Men dødsfaldene kan også

Den afddøde Fatima Contehs bedstemor mindes sit barnebarn. 40 kvinder dør i timen i forbindelse med en fødsel.

10 Tema: Når mor dør

Omkring fire millioner børn om året dør sammen med moderen, inden de er født.

De regnes ikke med i statistikkerne for mødredødelighed. Fatima Contehs datter Fatima overlevede fødslen og sluttede sig til den million børn, der mister deres mor hvert år. Et barn, der mister sin mor inden for de første seks uger af sit liv, er i stor risiko for at miste livet, inden det bliver to år. Pigebørn bliver ofte trukket ud af skolen, og man forventer de fleste steder, at piger udfylder moderens rolle.

omsættes til kroner og øre. De koster alene i tabt produktivitet 83 milliarder kroner om året. Derfor er det en dårlig forretning, at vi undlader at bruge de cirka 65 milliarder kroner om året, det ifølge FN koster at nedbringe dødeligheden med 3/4.

'

Det er tydeligt, at prioriteringen ikke svarer til antallet af dødsfald Stine Lund, læge og ph.d-studerende i mødresundhed

Verden fejler ”Vi må konstatere, at verdenssamfundet ikke har prioriteret mødrene højt nok. Investeringer i sundhed er en forudsætning for, at mødre kan føde uden at måtte risikere deres liv,” siger programchef i Røde Kors, Dorte Busch.

Birte Holm Sørensen er medforfatter til rapport fra 2010, der gennemgår Danidas indsats inden for det, der kaldes reproduktiv sundhed og blandt andet handler om fødsler. Det er ikke muligt for hende at sige præcist, hvor mange penge Danmark poster i sundheden til mødre og børn.

Men på verdensplan er der tale om en tendens. ”På det globale niveau har der været et mismatch mellem alvoren af mødredødelighed og opmærksomhed på problemet.

Meget er gået til at lave hiv/aids-programmer for,” siger hun og understreger, at der på verdensplan er blevet færre penge til at sikre, at mødrene selv kan bestemme, om

de vil have børn eller ej. Bevillingerne til reproduktiv sundhed er status quo.

Stine Lund fra Københavns Universitet er enig i, at området er underprioriteret globalt set. Hun er ph.d.-studerende i mødresundhed og tidligere ansat for Danida på Zanzibar. Hun påpeger, at man sjældent tager højde for det enorme antal børn, der dør, når mødrene omkommer i barselssengen.

Døde børn glemmes ”Der er omkring fire millioner børn, der dør, inden de er født. Og tre millioner dør inden for den første leveuge. De regnes sjældent med i statistikkerne, men hvis man gør det, er der flere dødsfald på det her område, end når vi regner tuberkulose og aids sammen. Det er tydeligt, at prioriteringen ikke svarer til antallet af dødsfald.”

Hun understreger, at man ved, hvad der virker i felten. Det er væsentligt at have adgang til prævention, et uddannet jordemoderkorps og et sundhedssystem, der både giver adgang til almindelige sundhedsydelser og muligheden for at komme på hospitalet for at føde i nødsituationer. ”Men sundhedssystemer koster penge, og pengene kommer kun, hvis man dokumenterer, hvor store problemerne er. De steder,

11

'

Det har ikke været højt på Udenrigsministeriets prioriteringsliste

hvor Danida har haft stor succes, har lokal dokumentation været afgørende for, at den lokale regering fik fokus og strategi på området.”

Dansk ekspertviden for lav Birte Holm Sørensen hæfter sig ved, at Danida det sidste år har inkluderet fokus på reproduktiv sundhed i to sundhedsprogrammer. Og hun mener, at det nu bliver taget mere seriøst i Danida. Men den rapport, hun har været med til at lave, foreslår, at Danida burde have mere specialiseret personale, der kan stille kritiske spørgsmål i de lande, man samarbejder med. Man burde være mere opmærksom på, når et samarbejdsland har problemer med at sikre adgang til prævention. For en tredjedel af alle dødsfald i graviditet eller fødsel kan undgås med adgang til prævention. Og så mener forfatterne af rapporten ikke, at Danida måler tilstrækkeligt på, om indsatsen nytter. ”Det har ikke været højt på Udenrigs-

Danmark kritiseres for ikke at have interesseret sig nok for om indsatsen mod den høje mødredødelighed virker. En mors død sænker familiens indkomst og produktivitet og påvirker hele samfundet. Her er det områdets mænd, der beder den sidste bøn på den ene side af moskéen, efter at Fatima Conteh er blevet bisat.

Birte Hom Sørensen, forfatter til gennemgang af Danidas indsats

ministeriets prioriteringsliste. Emnet har været prioriteret i ord, men ikke i handling.

Man kunne jo godt ønske sig, at ambassa­ derne regelmæssigt skulle rapportere tilbage på nogle mål som for eksempel prævention. Hvad der bliver målt bliver gjort,” siger hun.

Esben Sønderstrup i Danida er opmærksom på kritikken. ”Vi tager selvfølgelig kritikken til os.

Udfordringen er, at det er umuligt at have en ekspert ansat for hvert område på ambassaderne. Men vi vil nu iværksætte kurser, så vores medarbejdere bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål. Og når vi nu i Danmark har en særskilt strategi på det her område, skal vi måske også blive bedre til at rapportere på det,” siger han, men understreger, at det ikke kun kræver bedre sundhed, hvis man skal nedsætte mødre­dødeligheden. Også bedre veje, bedre telefonforbindelser, bedre transport, lovgivning om fri abort og seksual-undervsining i skoler er nødvendige tiltag.

Middel men ikke et mål Dorte Busch fra Røde Kors ved, at Danida tager området alvorligt. Netop derfor er hun betænkelig ved den nyeste udviklingsstrategi. I oplægget til 2011 er sundhed nemlig ikke blandt de fem store prioriteter, men blot underlagt prioriteten ”ligestilling”. Det kan få stor betydning. ”Der er altid et hierarki i en strategi. Og vi er selvfølgelig bange for, at sundheden bliver glemt, hvis den bare bliver betragtet som et middel til at få mere ligestilling.

Derfor har vi også skrevet til ministeriet, at vi håber på, at sundheden får mere plads i den endelige plan for 2011,” siger hun. ”Danmark har erfaring med at opbygge sundhedssystemer i udviklingslandene. Og Røde Kors har lokal sundhedsfremme for mødre som kerneområde. De kompetencer skal sættes i spil.”

Ministeriets endelige handlingsplan for 2011 var stadig på vej ved redaktionens deadline.

Jubilæumsfest med fantastisk gode tilbud stil i dag!

Vildt billigt – be

817,4 DAGE

pr. person i dobbeltværelse

SPAR 234,-*

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • Hotel nær centrum • Historisk flot by Altstadt. Foto: FVV S.-H. e.V. Fot.:Sperber

ers lejlighed

Pris for 4 person

2.585,8 DAGE fra

pr. lejlighed til 4 personer

SPAR OP TIL 954,-*

• 7 overnatninger • 1 gratis klubkort** • Daglig underholdning – især for børn • Swimmingpool • Inkl. el, vand og varme

llet

på hote Indendørs pool

1.914,6 DAGE

pr. person i dobbeltværelse

SPAR 1.521,-*

• 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/ buffeter • Indendørs swimmingpool

4 dage på hotel i historisk flotte Lübeck med morgenbuffet ★★★ Best Western Hotel Aquamarin Lübeck er der kun 2,5 km til Lübecks flotte centrum, der har mere end 900 fredede bygninger at vise frem. Oplev bl.a. byens vartegn Holstentor fra det 15. årh., Skt. Marienkirche og Kulturforum Burgkloster – og læg vejen forbi Marcipansalonen.

Ankomst: Valgfri frem til 28.05., 01.06. - 18.11.2011 & 01.01. - 28.05.2012.

Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-

1 barn op til 6 år gratis i forældres seng. 1 barn op til 15 år fra DKK 399,- i forældres værelse.

Gælder ved 2 fuldt betalende voksne eller ved 1 fuldt betalende voksen, der også betaler enkeltværelsestillæg (bestilles på tlf. 70 23 14 10).

8 sommerdage på flot ressort på Abruzzokysten i Italien Abruzzokysten i Italien byder på et azurblåt Adriaterhav, gyldne sandstrande, flotte nationalparker og Gran Sasso-bjergene. I bor på det flotte feriecenter ★★★ Tortorella Inn Resort i byen Tortoreto Alto med restauranter og små specialbutikker. Hotellets skønne og store poolområde indbyder til sjov og afslapning for hele familien. Vil I en tur på stranden, så har hotellet privat strand.

Ankomst: Lørdage i perioderne 30.04. - 30.07. & 20.08. - 10.09.2011.

Pristillæg fra 500,- pr. lejlighed – ring og hør nærmere!

Du kan også bestille lejlighed til 6 personer mod tillæg fra kr. 500,-.

Slutrengøring er inkl. i prisen. Ved check-in betales et depositum på 100 €. ** Klubkortet dækker bus til og fra privat strand samt leje af 1 parasol og 2 solsenge på stranden pr. lejlighed. Klubkortet har en værdi af € 10,- pr. person pr. uge.

6 familiedage på 4-stjernet hotel i nordjysk naturperle Direkte ved Rold Skov og Rebild Bakker, et af Danmarks flotteste naturområder, ligger ★★★★ Comwell Rebild Bakker – et flot og familievenligt hotel med mange aktiviteter. Begiv jer ud i Troldeskoven, gå ture ved skovsøen Store Økssø og ferskvandssøen Madum Sø og besøg Thingbæk Kalkminer med smalle minegange, flagermus og grotter, der er en oplevelse for både store og små. Eller vælg en tur til Aalborg med gode shoppingmuligheder og Aalborg Zoo. Ankomst: Mandage i perioden 20.06. - 08.08.2011.

1 barn t.o.m. 2 år gratis i forældres seng. 1 barn t.o.m. 12 år kr. 999,- i forældres værelse.

Gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse.

TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. * i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Opholdet kan bestilles t.o.m. 24.06.2011. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

Bestil nu eller se flere jubilæumstilbud på

KUN HOS DTF travel!

Fortrydelsesforsikring Ring og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før.

Fra 69,- pr. person

www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK

13

NYT FRA FELTEN

Udrejst

Vivi Heelsberg, Gaza

Hviderusland Carsten Mahnfeldt, programchef

Sygeplejerske Vivi Heelsberg er vendt hjem fra Gaza, hvor hun har været udsendt i et år. På et hospital har hun arbejdet med at implementere en model, der sikrer, at patienter med akut behandlingsbehov kommer til først. ”Jeg har uddannet en sygeplejerske til at inddele patienterne i grupper alt efter, hvor behandlingskrævende de er.” ”Man dør jo ikke af at bløde lidt, og de, der bare bløder, må altså vente”.

Nu sorteres patienterne i tre grupper. De akutte, der skal have behandling straks. De, der skal behandles snarest muligt. Og de, der kan vente.

Haiti Poul Volmer Svane, leder af teltlejr Henrik Ortved, logistiker Thomas Thorhauge, sundhedsmedarbejder Karsten Dahl, genopbygning Karen Margrethe Nikolajsen, kok i teltlejr Lars Møller, bilateral program, genopbygning Per Pettersson, tekniker i teltlejr Yulia Firmansjah, administrationsmedarbejder Mike Øllgaard Wienberg Christensen, kok i teltlejr Pakistan Jens Poul Madsen, genopbygning efter oversvømmelserne

Jens Poul Madsen, Pakistan Jens Poul Madsen kom i december hjem efter fire måneder i det sydlige Pakistan. Han er netop rejst af sted igen til det oversvømmelsesramte land, hvor han skal arbejde de næste tre måneder. Jens Poul Madsen skal blandt andet være med til at starte et projekt op for 10.000 familier i Dadu-distriktet – projektet skal hjælpe indbyggerne med at sætte gang i økonomien i nogle af de landsbyer, der blev ramt af oversvømmelserne, f.eks. ved at hjælpe folk med at finde arbejde. ”Den største udfordring er at få hjulpet folk i gang med hverdagen igen,” siger Jens Poul Madsen.

Lars Møller, Haiti Lars Møller er taget til Haiti, hvor han skal hjælpe værtsfamilier, der tager sig af andre familier, der er flyttet fra hovedstaden efter det voldsomme jordskælv for et år siden. De fleste familier havde børn med og ingen penge. ”Projektet går ud på at betale skolepenge for børnene, der ellers ikke ville kunne gå i skole. Vi sørger også for, at værtsfamilierne, der huser børnene og deres forældre, får en økonomisk kompensation for at brødføde alle de ekstra munde. Målet er at sende ca. 14.000 børn i skole og give økonomisk hjælp til ca. 6.000 familier,” fortæller Lars Møller.

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

Hjemvendt

Cambodja Annika Hoydahl, katastrofeforebygggelse Irak Merete Rønnow Poulsen, sygeplejerske Pakistan Thor Thorbro, sikkerhedsmedarbejder Indonesien Simon Mortensen, mekaniker Thailand Lasse Nørgaard, informationsmedarbejder Gaza Vivi Heelsberg, sygeplejerske

Næsten 200 i felten Ved udgangen af 2010 havde vi 191 danske medarbejdere udsendt i hele verden. De har arbejdet i 40 forskellige lande – som f.eks Haiti, Sri Lanka, Cambodja, Zimbabwe og Irak. Er du interesseret i at blive sendt ud?

Send en mail til Randi Bjerre og hør om dine muligheder, rab@drk.dk.

14

DIN HJÆLP NYTTER

Foto: toMAs BeRteLsen

Køkkenhave: 220 kr.

Godt en milliard mennesker vurderes i dag at være ramt af kronisk sult. Mangel på mad, eller mangel på den rigtige mad, fører til underernæring og fejlernæring, som igen fører til alvorlige sygdomme og desværre alt for ofte til død. Men med en simpel køkkenhave kan kvinder i den tredje verden forsørge deres børn, se dem udvikle sig og få en sundere barndom. Køkkenhaven koster 220 kroner.

egen forretning: 275 kr.

Millioner af mennesker lever i dyb fattigdom verden over uden råd til helt basale ting som mad, tøj og medicin. Mødre oplever hver dag deres sultne og syge børn kæmpe sig igennem en barsk hverdag, fordi familien skal leve for nogle få kroner om

TAK

dit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.

Se og køb alle vores Gaver til mor på www.drk.dk/ shop

ReD CRoss

a har fået høns rai fra Sri Lank illa Ponnuthu Pr n sælge på i hu th n pa ka na Ka gger, ene som de læ gg æ . rs . rn Ko bø af røde føde sine fem hun kan brød markedet, så

CAn Foto: AMeRI

Mødregruppe: 360 kr.

Flere end 8,8 millioner børn dør hvert år af helt almindelige sygdomme, som kan undgås med bedre hygiejne og rigtig ernæring. For 360 kroner kan Røde Kors give fem fattige kvinder en plads i en mødregruppe.

Her får de livsvigtig information om hygiejne, graviditet, familieplanlægning, amning, barnets udvikling og ernæring.

Med en plads i en mødregruppe kan kvinderne lære at drage den bedste omsorg for deres børn og se dem vokse op og få en fremtid!

dagen. Men for bare 275 kroner kan Røde Kors give en kvinde en startpakke, så hun kan starte sin egen forretning og skabe en indtægt og dermed en vej ud af fattigdommen.

Foto: PAtRICK FULLeR/IFRC

Foto: toMAs BeRteLsen

Gaver til mor

Når en mor har 100 kr., investerer hun 90 kr. i familien. Far bruger kun 40 ud af 100 kr. på familien.

Hvad er det: Et hold høns Hvad bruges de til: Hønsene og æggene sælges og skaber en indtægt for en kvinde og hendes familie.

Hvor bruges den: de gives f.eks. som en del af en startpakke til en kvinde, så hun kan starte sin egen forretning og på den måde få en vej ud af fattigdommen.

Pris for hele startpakken: 275 kr.

vidste du, at ... vi for 330 kr. kan give to mødre et helt års skolegang?

15

at have fulgt Røde Kors' ' Efter katastrofeindsatser, tog vi

kontakt til Dansk Røde Kors med henblik på at designe en række smykker, der kunne skaffe penge til hjælpearbejdet. Vi ved, at pengene bliver brugt de rigtige steder.

Mødre er kernen i Røde Kors’ arbejde blandt fattige i hele verden. Både når katastrofer rammer, og når vi arbejder med langsigtet udvikling. Vi ved, at det i verdens fattigste lande ofte er mødre, der sørger for mad på bordet, henter vand – og arbejder hårdt for at tjene penge til at sende børnene i skole.

Smykkedesigner Susanne Friis Bjørner Køb de smukke smykker på www.drk.dk/shop

Sådan fordeler vi din hjælp:

Førstehjælp 4% Administration 9%

Information 3% Udviklingsbistand 45%

Hjælpearbejde i Danmark 10% Katastrofe og nødhjælp 29%

STØT

Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på www.drk.dk.

Foto: John Haskew/IFRC

En stærk mor giver sit overskud videre til næste generation.

Derfor skal vi styrke verdens mødre, så de kan give deres børn mad, pleje og uddannelse og en tryg og sund opvækst.

16

PORTRÆT

” Du har brug for en udstrakt hånd” Hendes barndom var tynget af fattigdom, druk og vold, men i dag er Lisbeth Zornig Andersen en succesrig erhvervskvinde og formand for Børnerådet. Kun gennem hjælp fra voksne udefra kom hun videre. Nu kæmper hun selv de udsattes sag.

Af Hakon Mosbech. Foto: Tomas Bertelsen

En lap papir ændrer alt. Det er frikvarter, og 12-årige Lisbeth står på gangen uden for klasselokalet, da hun ser Holst stille sig foran hende. Den bebrillede, fløjsklædte mand med det uregerlige hår er både hendes geografilærer og nabo, og nu trækker han hende væk fra de andre børn, hen til vinduet.

Han rækker hende et stykke papir, på papiret står et telefonnummer. ”Hvis du en dag har det rigtig skidt,” hvisker han, ”så kan du ringe til dette nummer.

De ved, hvem du er.”

Fra det øjeblik er Lisbeth ikke i tvivl. I hænderne holder hun en adgangsbillet til friheden, en mulighed for at slippe væk fra alkoholmisbruget derhjemme, væk fra fattigdommen og isolationen, væk fra moren.

Så snart hun har fri, vil hun ringe.

Dømt til at mislykkes I dag, 31 år senere, åbner Lisbeth Zornig Andersen døren til Børnerådets kontorer med et indtagende smil. Hun viser ind på et kontor, mens hun på samme tid taler i mobiltelefon med den ene hånd og balancerer en vandkande og to glas med den anden. Hun har netop haft besøg af DR, der har interviewet hende. 43-årige Lisbeth Zornig Andersen ligner det, hun er: En

ombejlet erhvervsleder, foredragsholder og Børnerådsformand, badet i overskud og opmærksomhed.

Sådan har det ikke altid været.

Lisbeth Zornig Andersens helt tidlige barndom udspiller sig i Vanløse og Sydhavnen ved København. Forældrene har mødt hinanden i det hårde værtshusmiljø, hvor de også bruger deres fritid. Moren får sit første barn, da hun er 18, og da Lisbeth kommer til verden, har hun tre ældre brødre, og moren er fyldt 23. ”Mine forældre sloges og drak og var alt for unge. Det var dømt til at mislykkes,” siger hun.

Kvalmende lugt af sprit Da Lisbeth er tre, bliver forældrene skilt, og søskendeflokken flytter med moren og hendes nye mand til Vestlolland.

Familien flytter ind i et faldefærdigt, koldt og fugtigt hus med lokumsspand i gården og rotter på loftet. Det vrimler med hunde og katte, og huset lugter af olie, snavs, cigaretter og alkohol. Moren får invalidepension, og stedfaren er arbejdsløs. ”Da jeg var 3-5 år, snakkede jeg om bistandshjælp og enkeltydelse og deportation.

Det var de ord, jeg lærte.”

Begge de voksne i huset bliver hurtigt del af

et lokalt alkoholikermiljø. De drikker alene og med andre, og de drikker meget. ”Der hang en sød, kvalmende, sprittet lugt i huset. Den dag i dag kan jeg næsten altid lugte en alkoholiker.”

I hjemmet går næsten alle pengene til sprut og cigaretter, og børnene er altid ekstremt tynde og ofte syge. Lisbeth går i sine brødres snavsede, aflagte tøj og har kronisk øjenbetændelse. Ingen gider lege med de beskidte københavnerunger, og kun sjældent får de lov at komme på besøg hos klassekammeraterne. ”Det var så tydeligt, at de andre forældre var lidt nervøse for, om vi kunne finde på at stjæle noget. Om vi ligesom smittede. Mine brødre blev ret hurtigt ligeglade. For hvorfor skal man lade være med at stjæle, hvis man alligevel bliver mistænkt for det? Så de stjal og smadrede ting. De blev det, man gik og frygtede, de var.”

Hjemmet er også præget af omfattende vold, især fra stedfaren, som opstiller et væld af sindrige regler, der skal overholdes.

Ellers får man bank. Som da en af brødrene spørger, efter sengetid, om han må få et glas vand. Så bliver alle børnene stillet på række i køkkenet, og broren bliver tvunget til at drikke af et litermål, indtil han kaster op.

17 PortrĂŚt

lisbeth zornig andersen

18

Billederne er fra Lisbeth Zornig Andersens konfirmation, som børnehjemmet arrangerede. Her sidder hun med sin far og mor.

Brødrene bliver efterhånden mere og mere voldelige og ustyrlige i skolen, og snart bliver alle tre tvangsfjernet. Lisbeth derimod formår at navigere i stedfarens regeltyranni, og hun er dygtig i skolen. En skolepsykolog fortæller hende omkring 2. klasse, at hun er velbegavet, og det bliver et anker, en slags identitet, midt i kaos.

Til gengæld forsvinder både brødrene og stedfaren efterhånden hjemmefra, og som 10-årig er hun alene derhjemme med sin fraværende, alkoholiserede mor. Den isolation fortsætter i to år.

En ny verden Imidlertid har Holst, Lisbeths geografilærer og nabo, lagt mærke til, at hun tit er alene, også om natten. Så han og konen begynder at invitere hende på kakao og brieost om eftermiddagen. Det er en helt ny verden, der åbner sig; roser i den velordnede have, bøger og hygge, en duft af pibe og intellektuel ånd. ”De havde et spisebord, hvilket også var ukendt for mig. Og man måtte frit tage for sig ved bordet. Jeg spiste alt. Jeg tror, jeg havde en kronisk sult, som stadig sidder i mig og mine brødre i dag. De kan stadig spise, til de brækker sig og så bede om at få resten med hjem.”

Eftermiddagene fortsætter, indtil den dag, Holst beslutter at skride ind og give hende sedlen i skolen. Så snart hun har fri, cykler

Kvinden tættest på kameraet er hendes mor, og den store mand med briller lige bagved er geografilæreren Holst, som var hendes nabo og som hjalp hende videre.

Lisbeth hjem og ringer. Det er kommunen, og de vil tage hende på børnehjem. ”Min mor var meget vred. Hun skældte mig ud over, at jeg ville forlade hende. Jeg var også frygtelig ulykkelig. Stod bare ved vinduet og ventede på minibussen fra børnehjemmet.” ”De behandlede mig ligeværdigt” Børnehjemmet i Nakskov er ingen succes.

Efter to år alene kan hun ikke indordne sig.

Den 12-årige pige kaster stole efter pædagogerne og flygter flere gange med toget fra Lolland til København, hvor hun kan være væk i 14 dage, inden politiet henter hende.

'

Danmark lider af to alvorlige livsstilssygdomme. Det er ikke fedme og stress, men social blindhed og berøringsangst.

Først da hun bliver overflyttet til et pigehjem i Faxe Ladeplads, begynder det at vende. Igen på grund af hjælp udefra.

De voksne fatter hurtigt, at Lisbeth er godt begavet, og de opmuntrer hende til at gå

i gymnasiet. De fritager hende for nogle pligter, så der er bedre tid til lektielæsning, men giver hende også af og til ansvar for nogle af de andre piger. ”De behandlede mig ekstremt ligeværdigt og med en tillid, man ikke havde lyst til at svigte. De forventede, at selvfølgelig skulle jeg studere. Diskussionen var ikke, om jeg skulle på universitetet bagefter, men hvad jeg skulle læse.”

Herefter går det stærkt. Hun bliver som den første på pigehjemmet student, læser derefter økonomi i København – og arbejder sig hurtigt opad i det private erhvervsliv, særligt inden for it. En række chefstillinger senere er hun i dag selvstændig konsulent og formand for Børnerådet. ”Den hjælp, jeg fik fra Holst og andre har været helt afgørende for, hvor jeg er i dag. Jeg har overhovedet ingen tro på, at jeg kunne have brudt det mønster selv.

Uanset hvor begavet eller stærk du er, kan du bogstavelig talt ikke hive dig selv op ved hårrødderne. Du har brug for en udstrakt hånd.”

Hun er overbevist om, at det endda kunne være gået helt galt uden hjælp. Af hendes tre brødre har en begået selvmord, og en anden er stofmisbruger, nu med aids i udbrud. ”Han har levet det meste af sit liv i fængslet for vold, røveri og salg af stoffer.

Langtidsvirkningen af deres opvækst er et

19 Portræt

lisbeth zornig andersen

'

Den hjælp, jeg fik fra Holst og andre har været helt afgørende for, hvor jeg er i dag.

Jeg har overhovedet ingen tro på, at jeg kunne have brudt det mønster selv.

fuldstændig ødelagt liv. Hvis jeg heller ikke havde fået hjælp, havde jeg garanteret bare brugt min begavelse på at snyde og bedrage, på at være øverst i taberhierarkiet. Jeg har ingen illusion om, at jeg kunne have klaret det på egen hånd.”

Derfor er hun også bekymret over en truende udvikling i Danmark. ”Danmark lider af to alvorlige livsstilssygdomme. Det er ikke fedme og stress, men social blindhed og berøringsangst.

Vi er lullet ind i en systembedøvelse, hvor omsorgen og handlekraften er outsourcet til kommunen eller staten. Vi kan ikke undvære systemet, men det er naboerne, lærerne og pædagogerne, der er ude hos børnene og kan række en hånd ud. ” Desværre er folk ofte for uvidende eller nervøse til at vælge at skride ind, mener hun. Måske fordi vi allerede fra børnehaven har lært at overlade problemerne til systemet: ”Hvis et barn falder i søen, har vi lært, vi skal hente en voksen, i stedet for at hive barnet op.”

Til gengæld har hun erfaret, at når man først hjælper andre, giver det meget igen. ”Hvis man tør åbne op og gribe ud, så venter der en gave i en anden ende. Vi er flokmennesker, og vi har brug for hinanden. Det ligger i vores DNA. Vi er bare lidt bedøvede lige nu.”

Trods sin personlige succes bærer Lis-

beth Zornig Andersen stadig fortiden med sig. Hun bor med sine fire hjemmeboende børn – hun har fem – i en treværelses, almennyttig lejlighed i Rødovre, hvor hun sover på sofaen i stuen. Og hun fik hjertebanken, da hun forrige år for første gang skulle låne penge til at købe en bil. ”Den del af min opvækst sidder simpelthen i min krop. Tænk, hvis jeg bliver arbejdsløs og ikke kan forsørge mig selv og børnene. Det ligger så dybt i mig, at jeg ikke skal bruge mere, end jeg har.”

Måske derfor er hun også kendt for en jernhård arbejdsdisciplin – ved siden af sit almindelige arbejde bruger hun reelt en fuldtidsstilling på arbejdet i Børnerådet.

Men fortiden sidder også på kroppen. Bag den nydelige højhalsede sweater og de moderigtige jeans gemmer hun en tatovering.

Hendes ene bror lavede den som fødselsdagsgave, da han var tatovør på Istedgade.

Den forestiller ikke noget, men for Lisbeth Zornig Andersen er den et symbol. ”For mig var det en enorm kærlighedserklæring, at jeg lagde krop til at dokumentere, at jeg tilhørte det miljø og ikke skammer mig over det. For ham var det en anerkendelse af det, han er og kan give mig. Den er et symbol på både smerte og kærlighed, bogstavelig talt.”

Hun holder en kort pause og tilføjer så, med endnu et smil: ”Og så synes mine børn, jeg er cool”.

DEN BLÅ BOG

Lisbeth Zornig Andersen • 1968: Født i Vanløse • 1971: Flytter til Lolland med morens nye mand • 1975: To af brødrene bliver tvangsfjernet • 1980: Ringer selv til kommunen • 1981: Flyttes til Hylleholt Husgernings skole, Faxe Ladeplads, et pigehjem • 1986: Student fra Haslev Gymnasium • 1986-1994: Studerer cand.polit. på Københavns Universitet, færdig som 25-årig • 1994: Danske Bank som systemudvikler • 2000: Ansat i KMD • 2006: Adm. direktør hos Specialisterne • 2009: Optaget i Blå Bog og strategisk rådgiver for Zangenberg & Company • 2009: Selvstændig rådgiver • 2010: Formand for Børnerådet Har i dag fem børn mellem 9 og 22. Bor med de fire i en treværelseslejlighed i Rødovre. Den ældste søn går på Hærens Officersskole på Frederiksberg og vil gerne til Afghanistan.

20

SKAL røDe KorS ÅBne en SUnDHeD DER OPHOLD NEJ

Karsten lauritzen, integrationsordfører i Venstre

Jeg forstår godt, at Røde Kors synes, at alle skal kunne få hjælp. Men man har allerede en akutordning i Danmark, der betyder, at alle uanset juridisk status kan få lægebehandling, hvis man er akut syg. Så jeg synes, det er en dårlig idé at oprette en ekstra sundhedsklinik. En af mulighederne for at finde ud af, om folk opholder sig ulovligt i landet er, at lægerne indberetter, når folk melder sig for at få hjælp. Hvis man kan gå på en privat klinik, hvor ingen indberetter det, er man med til at understøtte muligheden for at opholde sig illegalt i Danmark. Det finder jeg problematisk.

Og jeg tror ikke, at det er det, Røde Kors ønsker at gøre.

Jeg synes, vi skylder os selv at se det hele i et større billede. For hvis vi vælger at behandle en mand med sukkersyge, skal vi jo hjælpe alle med sukkersyge. Og hvis vi vælger det i den situation, er jeg overbevist om, at vi risikerer at blive en naturlig magnet for mennesker i lande med dårligere sundhedssystemer end vores. Der kan godt være noget om svangerskab, som er fornuftigt nok at lade indgå i et akut beredskab. Det vil jeg gerne indgå i en dialog med Røde Kors og andre om. Og jeg vil godt være med til at se på, om det akutte beredskab er godt nok. Men princippet er, at der bør være grænser for, hvor meget sundhed, man kan få, før man bliver sendt ud af landet. Jeg synes, det vil være bedre, hvis vi hjalp mere i hjemlandene og for eksempel gav noget mere i ulandsbistand.

21

DSKLiniK For MenneSKer, DER SiG ULOvLiGT i LANDET Susanne larsen, præsident i røde Kors

?

JA

Jeg tror, at langt de fleste danskere vil være enige i, at det er uacceptabelt at diskriminere mellem menneskers adgang til noget så basalt som lægehjælp på baggrund af en juridisk status. I Røde Kors hjælper vi alle, der har behov for det. Vi ved, at de 1.000-5.000 mennesker, der opholder sig illegalt i landet risikerer at blive alvorligt syge, fordi de ikke får deres kroniske lidelser diagnosticeret i tide, eller fordi de ikke kan få hjælp, hvis de f.eks er gravide eller skal føde. Det tilbud om akut behandling, som du taler om, rummer ikke de muligheder, der er behov for. Kvinder kan ikke f.eks ikke få svangerundersøgelser på det akutte tilbud. Røde Kors' mandat er at udvise medmenneskelighed for alle uanset status. Og når ikke staten vil, gør vi det.

Der er intet belæg for at mere lægehjælp skulle få flere til at rejse hertil. Og det ærgrer mig, at du vil bruge det argument. Men jeg er glad for, at du vil indgå i en dialog med os om akutordningen, og jeg noterer mig, at du gerne vil give mere i ulandsbistand. Vi er bare nødt til at gøre noget her og nu. Etisk og humanitært har vi et ansvar i Danmark for at yde lægehjælp til dem, der har behov for det. Og vi har et princip om, at vi som Røde Kors reagerer på menneskelig nød, der hvor vi ser den. Også selv om det er mennesker, som du kalder lovbrydere. Det vil betyde meget, at det akutte tilbud bliver udvidet. Men så længe Lægeforeningen oplever frustrationer over, at der ikke er mulighed for at yde tilstrækkelig lægehjælp i det danske sundhedsvæsen, vil vi forsøge at hjælpe på anden måde.

Foto: Jens AstRUP

22 FoTorEPorTaGE

FriviLLiGe Gør FORSKELLEN

2011 kommer til at stå i frivillighedens navn, når hele Europa fejrer Frivillighedsåret.

I Dansk Røde Kors har vi 20.000 frivillige, der hver dag året rundt gør en verden til forskel for udsatte mennesker herhjemme – men hvem er de frivillige egentligt? Fotograf Helga C. Theilgaard har undersøgt det frivillige motorrum med et polaroidkamera.

23

Jette Gravesen er 71 år og pensioneret korrespondent. Hun har været frivillig i Dansk røde Kors i 18 år – siden 1995 som leder af en genbrugsbutik på Frederiksberg.

'

Vi hygger os og knytter venskaber. Da min mand for nogle år siden blev alvorligt syg, brugte jeg damerne i butikken, og de hjalp mig meget.

24 FoTorEPorTaGE

Martin Bramming er 45 år og arkitekt. Han har været frivillig de seneste fire år, dels som besøgsven for en indsat og dels som lektiehjælper.

'

Jeg ville gerne give noget til mennesker, der har det svært.

Jeg læste nogle bøger om, hvor meget det betyder for indsatte at få besøg.

Og så ringede jeg til Røde Kors.

Diana Hende er 58 år og førtidspensioneret snedker. Siden 2003 har hun været nørkler.

'

Jeg kan lide at strikke, og jeg er god til det, for jeg har altid været kreativ. Det er rart at vide, at det jeg laver, gavner børn rundt om i verden.

25

Vibeke Bache er 37 år og arbejder som stewardesse i SaS. De seneste fire år har hun været frivillig i Skoletjenesten, der underviser folkeskoleelever om krigens regler.

'

At være frivillig er den bedste hobby, jeg nogensinde har haft.

Jeg er med til at give viden videre til den næste generation og inspirere dem.

Farid Faizi er 41 år og arbejder som social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Han har været frivillig i syv år og er i dag aktivitetsleder i en lektiecafe.

'

Jeg kom fra Afghanistan i 2001 og fik selv hjælp af Røde Kors, så jeg ville gerne give noget tilbage. Det sociale samvær betyder meget for mig.

26

SHOPPEN

Find din gave på www.drk.dk/shop

Påskeæg med Røde Kors' historie Sv. Michelsen har i år fremstillet et helt unikt påskeæg sammen med Dansk Røde Kors. Ægget er en smukt dekoreret metalkopi af de berømte Fabergé-æg, som den russiske Tsar familie gav hinanden i gave. I ægget ligger tre håndlavede chokoladeæg.

Påskeægget er dekoreret med Røde Kors' symboler, fordi ægget var en gave fra Tsar Nicholas d. II til hans hustru Tsarina Alexandra Feodorovna. Under 1. Verdenskrig var Tsarinaen og hendes døtre meget aktive som Røde Kors-sygeplejersker, og Tsarinaen var i en årrække præsident for Russisk Røde Kors.

Pris: 120 kr.

Pris økologisk : 130 kr.

ug Genbr t te t e n å p

Gør et forårskup i vores genbrugsbutik på nettet Gå ind på www.rodekors.dk/butik og se det store udvalg.

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop Tilbud på Trip Trap i marts og april hos Odense Røde Kors.

Bl.a. denne Dania bagerulle.

Pris 149 kr.

Normalpris 250 kr.

Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop

27

Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark

Vælg mellem Vælg mellem Vælg mellem 6 naturskønne Vælg mellem 6 naturskønne 6 golfbaner 6 naturskønne naturskønne golfbaner golfbaner golfbaner

Bestil online på Bestil online på Bestil online Bestil online på på www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk

Golfoplevelser i det fri Golfoplevelser i det fri

Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark samarbejder samarbejder med med nogle nogle af af Danmarks Danmarks bedste bedste og og mest mest naturskønne naturskønne golfbaner. golfbaner.

Hotel Maribo Søpark samarbejder med nogle af Danmarks bedste og mest naturskønne golfbaner.

Vores beliggenhed, på Lolland, gør os til detmed naturlige valg, når skal booke Deres næste golfoplevelse. et Golfophold på Hotel Maribo Hotel Maribocentralt Søpark samarbejder nogle afDeDanmarks bedste og mest Med naturskønne golfbaner.

Vores beliggenhed, centralt på Lolland, gør os til det naturlige valg, når De skal booke Deres næste golfoplevelse. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse.

Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse.

Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

Søpark følger 3der en green-fee med, som De frit kanpr. bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker retters middag og stor morgenbuffet overnatning.

Søpark følger der en green-fee med, som De frit kan bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

Med Med et et Golfophold Golfophold på på Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark får får De De pr. pr. døgn: døgn: Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr.

Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. døgn: døgn:

Golfophold Golfophold Golfophold Golfophold

∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet ∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn 2 døgn pr. person i dobbeltværelse kr.

1.875,3 døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 2.675,døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr.

2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr.

2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat

Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk

28

ET ØJEBLIK Cykeltræning giver job For mange danskere er det en selvfølge, men i mange andre kulturer er cyklen – og det at cykle – slet ikke et almindeligt fænomen. derfor har bl.a. den lokale røde Kors-afdeling i rødovre startet et cykelhold for flygtninge og indvandrere, der aldrig har lært at cykle.

Læs mere om cykeltræningen i røde Kors her: www.drk.dk/cykeltraening

29 29

'

Jeg cykler en lysere fremtid i møde

Af: irene Silva Carvalho

For omkring fire år siden, da jeg lige var kommet til Danmark, cyklede jeg tre kilometer på en børnecykel – fra mit hjem på Frederiksberg til et træningscenter. Jeg slingrede temmelig meget, for jeg havde aldrig lært at cykle rigtigt i min barndom i Brasilien. Det har sikkert set komisk ud.

Min kæreste, der gik ved siden af, skraldgrinede hele vejen.

I dag er min cykel blevet symbolet på et bedre liv.

Jeg voksede op i Brasilien som det ottende barn i en stor søskendeflok. Da jeg var tre år gammel, tog min far mine søskende og jeg væk fra min mor. Vi kom til at bo hos min far og stedmor. Det vil sige, meget af tiden boede jeg hos en ældre søster, for min stedmor kunne ikke lide os børn. Så vi flyttede frem og tilbage alt efter hendes luner. Familien havde ingen penge, og min far skulle passe to jobs, så jeg så ikke ret meget til ham. Som 11-årig blev jeg taget ud af skolen for at passe to yngre søskende. Jeg var bitter og misundelig på mine veninder, der gik i skole. Min stedmor var alkoholiker og bankede mig. Jeg fandt mig i hendes tyranni, til jeg var 16 år, hvor jeg endelig sagde fra. Det var som at bo i helvede, og jeg ville væk.

Godt 10 år senere, mødte jeg den kærlighed, der skulle bringe mig til Danmark og ind i mit ægteskab – og moderskab. Jeg vil give min søn en bedre opvækst her i landet, end jeg selv havde. Jeg vil give ham et trygt fundament, og derfor vil jeg have en uddannelse. Mit valg faldt på socialog sundhedshjælper-uddannelsen, og det er her, min cykel kommer ind i billedet. Som hjælper skal man kunne cykle rundt til de ældre, og det måtte jeg kunne gøre bedre end

mit første forsøg på børnecyklen på vej til træningscentret.

Derfor meldte jeg mig på et cykelhold for flygtninge og indvandrere hos Røde Kors.

Egentlig syntes jeg, det var lidt pinligt, at jeg skulle lære at cykle. Men når jeg kiggede mig omkring på cykelholdet, kunne jeg se, at de andre var lige så dårlige, som jeg.

Jeg kunne hverken bremse, holde balancen eller finde ud af at række hånden op, når jeg skulle standse. De første gange cyklede vi indenfor i en hal, og da jeg endelig kom udenfor med cyklen, startede jeg med at køre tværs over en rundkørsel.

Nu har jeg fået cykelbevis, og jeg har været i praktik som social- og sundhedshjælper på et plejehjem. En dag på plejehjemmet var der en ældre kvinde, der ikke kunne trække vejret. Hun var helt blå i hovedet. Jeg holdt hendes hoved i mine hænder og snakkede med hende, til ambulancen kom. De gamle har brug for hjælp, og det er vigtigt for mig at kunne hjælpe. Når jeg selv bliver gammel, vil jeg også gerne have hjælp.

I dag er min søn tre år. Når han bliver ældre, vil han forstå, at jeg uddanner mig og har et arbejde, og det vil være det normale for ham. Selvom jeg har haft megen modgang, har jeg altid båret noget positivt med mig i hjertet. I Brasilien var der ikke så meget glæde i mit liv, men nu sørger jeg for min egen lykke. Min uddannelse giver mig tryghed, og min søn giver mig glæde. F.eks. når han siger: ”Mor, jeg elsker dig”.

30

KORT NYT

Pakistans børn sulter

Foto: REUTERS/Akhtar Soom

Et halvt år efter, oversvømmelserne ramte Pakistan og ødelagde årets høst samt forurenede drikkevandet, lider op mod 70.000 børn af undernæring og sygdom.

Asylansøgere slipper for Grækenland Op mod 400 asylansøgere undgår at blive sendt tilbage til Grækenland. De får nu deres sag behandlet i Danmark. Integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V), har hidtil ment, at de skulle sendes tilbage til Grækenland og et asylsystem, der reelt er brudt sammen.

Men nu har ministeren ændret mening. Baggrunden er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i januar fastslog, at en afghansk asylansøger skal have sin sag behandlet i Belgien og ikke i Grækenland. Det sker, selv om det normalt er det første EU-land, som en asylansøger kommer til, der skal behandle sagen.

2011 er ­frivillig-år

Sri Lanka: En mio. ramt af oversvømmelser Voldsom regn har skabt voldsomme oversvømmelser i Sri Lanka. Indtil videre er 11 døde og 1.2 mio. mennesker er påvirket.

25.000 er på flugt.

i år er europæisk frivilligår, og derfor sætter vi rigtig meget fokus på det frivillige arbejde i 2011. Som verdens største frivillige organisation deltager Røde Kors også i Frivillighedsåret 2011. Vi vil bruge året til at udbrede kendskabet til vores frivillige arbejde samt hverve endnu flere nye, fordi behovet for vores hjælp vokser.

Hvis du har spørgsmål, forslag eller kommentarer til Frivillighedsåret 2011 i Røde Kors, er du meget velkommen til at sende en mail på f­ rivillig2011@drk.dk.

Nordafrika: Hjælp under ­urolighederne

Foto: REUTERS/ALERTNET.ORG

Røde Kors har sendt læger, sygeplejersker og hjælpearbejdere til Nordafrika. 12.000-14.000 mennesker flygter dagligt fra Libyen til Tune­ sien. Hurtig hjælp i nærområdet er central.

En opgørelse viser, at Røde Kors’ frivillige på verdensplan udfører frivilligt arbejde hver dag, der i alt har en værdi af mere end 30 milliarder kr. pr. år. Det viser ny rapport fra Internationalt Røde Kors.

Foto: Peter Sørensen

Frivillig indsats for milliarder

Julekalender gav 436.000 kr.

Hvad vil du modtage fra os?

Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@drk.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

Stor vilje til at støtte Afrikas fremtid Danmarks 12 største organisationer gik i januar sammen med DR om at indsamle penge til Afrikas unge. Og da tv-showet sluttede lørdag aften d. 29. januar, havde danskerne givet mere en 87 millioner kroner til Afrikas unge. De indsamlede penge går til 12 konkrete projekter i Afrika. I Røde Kors bruger vi pengene på at sikre unges vilkår i Guinea Conakry med fokus på sundhed.

"Røde Kors-projektet vil sørge for, at unge kvinder får bedre og mere sikre og hygiejniske forhold under deres fødsel,” forklarer Elise Bjerkheim, der arbejder for Røde Kors i Guinea.

FOTO: PER FOLKVER, DANMARKS INDSAMLING

Downtown.dk gav i december Københavnerne mulighed at købe julegaver med rabat og samtidig støtte verdens udsatte. Det gav 436.000 kr. til Røde Kors.

31

Vi indberetter dit bidrag til SKAT I januar måned indberetter vi bidrag givet i 2010, men kun hvis vi har dit CPR-nr. Har du endnu ikke oplyst dit CPR-nr., kan du nå det endnu på www.drk.dk/cpr. Når SKAT har modtaget indberetningen, sørger de for, at det fremgår af din personlige skattemappe. Bemærk, at bidrag givet via SMS eller telefon ikke bliver indberettet. Oplever du, at indberettede beløb ikke stemmer overens med de bidrag, du har givet, kan du ringe til os. Har du andre spørgsmål til indberetningen, er du velkommen til at ringe til os på 35 25 92 00.

Hjælp Libyen Dansk Røde Kors Røde Kors forbereder sig på en humanitær katastrofe ved Libyens grænser og arbejder inde i landet.

De mange tusinder på flugt har brug for mad, vand, telte og lægehjælp.

Ring 90 56 56 56 og støt med 150 kr. eller giv et bidrag på giro 6 20 20 20.

Overførsel fra kontonummer

8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser

GIRO INDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-04 DB 485-27251

.

.

Øre

,

GIV DIT BID VÆR MED TRAG OG STYRKE VER IL AT DENS MØDRE .

BRUG GIROKORTET !

Køb smykkerne og f.eks. en Smykker fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen

øreringe Pris: 299 kr.

Halskæde Pris: 399 kr.

mødregruppe eller en køkkenhave på www.drk.dk/shop

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-04 DB 485-27251

.

.

Øre

,

+7313233<

GIV DIT BID VÆR MED TRAG OG STYRKE VER IL AT DENS MØDRE .

BRUG GIROKORTET !

Køb smykkerne og f.eks. en Smykker fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen

øreringe Pris: 299 kr.

Halskæde Pris: 399 kr.

mødregruppe eller en køkkenhave på www.drk.dk/shop