VEJEN UD by Røde Kors

MAGASINET R Ă&#x2DC; D E KO R S N R . 2 / 2 0 1 5

VEJEN UD 1 ud af 3 falder tilbage i kriminalitet efter et fĂŚngselsophold. Nye mentorer skal bryde statistikken.

EXPERIENCE DELIVERED For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only. Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely. Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

INDHOLD 4 TEMA: Ud af kriminalitet.

Altid til stede: Sådan bygger du et hus i Nepal.

Portræt: Peter Mygind skiftede identitet og døde.

Ud og hjem: Sygeplejerske Charlotte behandlede flygtninge i Libyen.

Fotoserie: Langt oppe i Nepals bjerge bor 13-årige Ranjita.

Dagbog: Sådan er hverdagen, når man er flygtet uden sine forældre.

Støt os ved at købe vores varer.

Et øjeblik: Ferie er luksus for 11-årige Tobias.

Kort nyt

VI HJÆLPER DEM, INGEN ANDRE VIL HJÆLPE Røde Kors er verdens mest tilstedeværende hjælpeorganisation. Vi er altid til stede. Det er både en kendsgerning og et løfte. Og det er et løfte, vi tager meget alvorligt. Vores frivillige og ansatte sætter fortsat livet på spil for at hjælpe mennesker i Yemen, Sydsudan og Syrien, til trods for at nødhjælpsarbejder nummer 53 blev dræbt i Syrien i maj. Vi er til stede de mest ufremkommelige steder i Nepal og hjælper langt oppe i bjergene. Ikke fordi det er nemt, men fordi andre må give op.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www. rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Thomas Evaldsen. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. juni 2015. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Derfor har vi oprettet to sundhedsklinikker for de udokumenterede migranter, som ingen ellers vil hjælpe. Og derfor har vi nu valgt at lave en mentorordning for løsladte indsatte i Danmark. Vi hjælper, hvor ingen andre gør det. Men vi kan kun gøre det med jeres hjælp. Dagligt bidrager I økonomisk til nødhjælpen. Og jeg er stolt over, at frivillige herhjemme hjælper de mennesker der er overset eller uønskede. I gør det muligt at være til stede. Tak.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

TEMA: VEJEN UD AF KRIMINALITET

Kampen ud af kriminaliteten Da Malik Mathiassen blev løsladt for tre år siden, begyndte den hårde kamp for at lægge kriminaliteten bag sig. For selvom han har motivationen, er det ikke nemt at gå fra indsat til løsladt. AF DITTE NØRGAARD GOOR. FOTO: THOMAS EVALDSEN

TEMA 1 ud af 3 begår ny kriminalitet, efter de er kommet ud af fængslet, og kriminalitet koster hvert år samfundet op mod 10 mia. kroner. I Røde Kors starter vi nu en ny mentorordning for løsladte, der skal hjælpe dem til et nyt liv uden kriminalitet.

TEMA: VEJEN UD AF KRIMINALITET

”Hvor er jeg på vej hen?” Ordene hænger i luften, og musikken strømmer ud af højtalerne, der fylder det meste af spisebordet. 27-årige Malik Mathiassen tænder en cigaret, og mens den danser til rytmen i venstre hånd, skøjter kuglepennen henover papiret ført af den højre. Spørgsmålet stammer fra hans egen raptekst. Og det er et spørgsmål, han ofte stiller sig selv. Efter han blev løsladt i 2012, har hver dag handlet om at holde fokus. Forfulgt af fortiden og fristelser Den 17. september 2009 hentede to betjente Malik. Anholdelsen resulterede i en dom på fire år og seks måneder. Malik blev beskikket en advokat, og mens han sad inde, tænkte han meget på den gæld, sagsomkostningerne havde skabt. ”Jeg prøvede at glemme det og skubbe det væk. Men det betød jo bare, at det var et pro-

blem, da jeg kom ud,” fortæller den 27-årige. De økonomiske problemer fulgte Malik ud i virkeligheden, og inden længe fandt rudekuverterne ham. Han havde ikke noget arbejde, da han blev løsladt, og det var svært at få et. Han kunne derfor ikke betale af på sin gæld. ”Bunken voksede bare. Mange af brevene smed jeg ud helt uden at have åbnet. Det var alt for overvældende at skulle forholde sig til,” fortæller Malik. I fængslet var Malik holdt op med at drikke og ryge hash. Men det resulterede i en ny dårlig vane. Han begyndte at spille. Mens gælden voksede, mærkede Malik fristelsen til at begå nu kriminalitet komme snigende. ”Det har været medvirkende til at skubbe mig ud i de tanker om, at jeg lige kan lave et eller andet kriminelt. I et splitsekund kan det virke som en nem løsning. Men der er så mange mennesker, der vil mig det bedste. Og jeg vil også mig selv det bedste,” fortæller Malik.

Ingen let løsladelse Det var ikke kun økonomien, der var et stort problem for Malik, da han blev løsladt. Efter at have siddet i syv forskellige fængsler, kom han på udslusningspensionen Engelsborg i Lyngby. Og efter nogle måneder på pensionen kunne han komme på prøveløsladelse, og han var allerede blevet optaget på en ny uddannelse. Men det, som bekymrede Malik allermest ved løsladelsen, var boligen. ”Jeg kunne ikke flytte tilbage til mit barndomshjem. Det miljø var grunden til, at jeg kom ud på et skråplan. Jeg kunne ikke vende tilbage. Men det var så svært at finde en bolig. Det brugte jeg meget tid på at bekymre mig om,” fortæller Malik. Paradokset var, at Malik ikke kunne blive løsladt uden et sted at bo. Samtidig var det næsten umuligt at søge bolig fra indersiden af et lukket fængsel. ”Der er mange regler i forhold til telefonop-

“Jeg kunne ikke bare ringe til en masse steder og blive skrevet op til en bolig. Det er sådan nogle småting, der bare bliver kæmpe stressfaktorer.”

kald i et lukket fængsel. Jeg kunne ikke bare ringe til en masse steder og blive skrevet op til en bolig. Det er sådan nogle småting, der bare bliver kæmpe stressfaktorer.” Malik endte med fem ekstra måneder på pensionen, fordi han ikke kunne prøveløslades uden bolig, og uvisheden om fremtiden sled på selvtilliden. Men den 1. februar 2013 fik han endelig den lejlighed på Amager, hvor han også bor nu. ”Det var første gang siden september 2009, at jeg sådan rigtig sov. På sofaen i min nye lejlighed. Man sover ikke ordentligt i fængslet. Man ligger bare og kigger på væggene og tænker, om der nogensinde kommer til at ske noget godt igen,” husker Malik. Det bliver ved med at være svært Efter løsladelsen gennemførte Malik en voksen HG på Niels Brock og ventede på drømmeelevpladsen som eventkoordinator. Men den kom aldrig. Og i dag står Malik igen

uden noget at tage sig til. Selvom han gerne vil i gang. ”Mit største ønske er, at jeg finder den elevplads. For jeg vil gerne være med til at give andre mennesker den glæde ved musikken, som jeg selv har. Musikken har virkelig været min oase,” siger Malik og påpeger, at jobsøgningen generelt kan være svær. ”Nogle spørger mig, hvorfor jeg ikke bare får et job i 7-Eleven eller Fakta. Det må da være nemt. Men jeg har en fortid, der gør, at jeg ikke må stå i en kasse og være ansvarlig for penge. Og nogle af de her steder, har jeg jo faktisk også lavet ballade i sin tid,” fortæller Malik. Hold ud I dag får Malik uddannelsesstøtte. Han sidder ved sofabordet og skriver tekster. På hans kasket står der to simple ord. Hold ud. ”Folk siger det hele tiden til hinanden i fængslet,” forklarer Malik om kasketten, han

selv har designet. ”Jeg siger det tit til mig selv. Alt skal nok gå, hvis bare jeg holder ud,” fortæller han og peger på den indrammede tegning på væggen, hvor ordene står igen. Tegningen er lavet af kæresten Ronja. Den indeholder alt, hvad der er en del af Malik. Fra mikrofonen til fodboldklubben Fremad Amager. Og fængselstremmerne. ”I takt med at jeg forhåbentligt får mere at lave, som ikke har noget med min fortid at gøre, så falder min fortid lidt i baggrunden. Det bliver til en del af mit livs-CV. Men jeg håber på, at det bliver bedre. Det føler jeg allerede, at det er nu. Alt uden for fængslet er bedre,” siger Malik og smiler forsigtigt.

TEMA: VEJEN UD AF KRIMINALITET

Løsladte mangler hjælp Der er for lidt hjælp at hente for løsladte, siger eksperter. Mange føler sig som kastebolde i systemet og ender med at stå alene med arbejdsløshed, gæld og manglende bolig. AF JULIE LORENZEN

Løsladte som Malik Mathiassen får ikke den hjælp, de har behov for af samfundet. Det mener psykolog Anja Leavens, der har arbejdet i Kriminalforsorgen i 15 år. ”Det er for vanskeligt for tidligere afsonere at få relevant hjælp. Alle er enige om, det ikke er godt nok. Og man har kontinuerligt fokus på, hvordan man kan gøre det bedre, men det er ikke nogen nem øvelse,” siger hun. Blandt andet er handleplanerne for udslusningen af løsladte ofte mangelfulde og rodede. Det konkluderer en ny rapport fra Kriminalforsorgen, som er ansvarlig for at udarbejde planerne. Det betyder, at vigtig information om den dømte kan gå tabt. Og mange løsladte føler sig alene og som en kastebold i systemet, når de kommer ud af fængslet. Det oplever adjunkt i retssociologi

10 mia. Så mange kroner koster kriminalitet årligt samfundet. Kilde: Rambøll

ved Syddansk Universitet, Annette Olesen, som i sin ph.d. har forsket i løsladtes situation. Ofte er der nemlig et hul mellem, at Kriminalforsorgen slipper dem, og kommunerne tager over. Det betyder, der kan gå noget tid, inden den løsladte kan få sociale ydelser, hjælp til bolig eller fortsætte nogle af de behandlingstilbud, de har haft i fængslerne. ”Der er nogle ret fine initiativer i fængslet, men det er ærgerligt, vi som samfund glemmer de her mennesker, når de kommer ud igen. Det går ud over dem, der gerne vil leve kriminalitetsfrit. Det er dem, vi slår oven i hovedet, hvis vi ikke hjælper,” siger hun og peger især på tiden lige efter løsladelsen som højrisikofyldt i forhold til at begå ny kriminalitet. ”Du er allermest sårbar, lige når du kommer ud. Du havde håbet, systemet ville tage hånd om dig, men det viser sig, der ikke er så meget hjælp til at starte med. Du har ikke ret mange penge på lommen. Og så står Brian, du har kendt i mange år, og tilbyder dig en klump hash på klods, du kan sælge. Så er det nemt at falde i.” Ud over at mange løsladte har begrænsede

økonomiske midler, viser Annette Olesens forskning også, at de typisk forlader fængslet med en stor gæld – for eksempel fra sagsomkostninger, erstatningskrav, børnepenge og lån til L’Easy og andre kreditorer, der er løbet renter på. Dertil kommer, at det for mange er svært at finde et arbejde, fordi de har en plettet straffeattest samt et hullet CV. Kæmpe pres fra kreditorer Flere af de tidligere indsatte, Annette Olesen interviewede i forbindelse med sin ph.d., fortalte, at de følte det som et kæmpe pres at komme ud af fængslet på grund af kreditorerne. ”De føler, de får særpost, når de kommer ud, fordi der kommer så mange rudekuverter på én gang. De ser helt rødt og kan slet ikke

38 %

Af de fængselsdømte begår ny kriminalitet inden for to år. Kilde: Kriminalforsorgen

5 afgørende faktorer Disse 5 faktorer er afgørende, hvis du som løsladt skal undgå at falde tilbage i kriminalitet.

FAST BOLIG

NYE FÆLLESSKABER

OVERSKUELIG ØKONOMI

ARBEJDE ELLER UDDANNELSE

SUNDHED

overskue det, fordi de ved, de ikke kan betale.” ”De kan ikke overskue en brøkdel af, hvad de troede, de kunne, eller hvad de kunne, før de røg ind. Når de kommer ud, bliver de bombarderet med indtryk og krav om, at de skal ordne bankting, finde job og bolig. Det er de slet ikke gearet til,” siger hun. Det kræver tilvænning Det skyldes blandt andet, at de indsatte i fængslet får en ’tillært hjælpeløshed’. De kan ikke foretage sig eller beslutte noget uden at spørge fængselsbetjentene om lov. De kan

f.eks. ikke bare selv ringe til kommunen, som de var vant til før afsoningen. Men når de bliver løsladt, er alt pludselig deres eget ansvar. Et andet problem er, at den løsladte ofte står uden et sted at bo. Og det kan skabe en ond spiral, fortæller Annette Olesen. For at jobcentret kan udbetale en social ydelse, skal den løsladte oprette en Nem-konto. Men banken kan ikke oprette sådan en konto, hvis den løsladte ikke har en folkeregisteradresse. Og uden en konto at overføre pengene til kan kommunen ikke udbetale den sociale ydelse. For mange er det ikke en mulighed at låne

af kommunen til indskuddet på en bolig, fordi de allerede har fået sådan et lån, som de ikke har afdraget. Og så kan man ikke få et nyt. ”Så står du uden bolig og indkomst, og hvad gør du så?" spørger Annette Olesen.

836 mio.

Så mange kroner koster værdien af tabt arbejdsindsats for indsatte på grund af kriminalitet. Kilde: Rockwoolfonden

TEMA: VEJEN UD AF KRIMINALITET

Frivillige mentorer kan mindske kriminalitet Røde Kors opretter nu en frivillig mentorordning for løsladte. Eksperterne mener, det kan forhindre tilbagefald til kriminalitet. AF JULIE LORENZEN

I august starter vi i Røde Kors en ny mentorordning, hvor frivillige skal hjælpe løsladte godt i gang med deres nye liv i frihed. Det er adjunkt i retssociologi Annette Olesen fra Syddansk Universitet rigtig godt tilfreds med. ”Jeg klappede i mine små hænder, da jeg hørte det, for jeg ved, der sidder så mange derude, som gerne vil ind i samfundet igen. Og som simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre for at komme det,” siger hun. ”Det er så væsentligt for de løsladte at have nogle at tale med om deres problemer. En mentor kan være en ventil, og en der kan hjælpe med at oversætte systemets sprog.

GODE RESULTATER MED MENTORER I NORGE Norsk Røde Kors har i 10 år haft en mentorordning for løsladte. Analysefirmaet Vista Analyse har lavet en beregning, der viser, at det norske samfund kan spare op mod 21 millioner norske kroner på 20 år for hver indsat, der ikke ryger tilbage i misbrug og kriminalitet. Og som får et arbejde. I en spørgeskemaundersøgelse fra 2014 blandt 230 tidligere indsatte svarer 84 procent, at tilbuddet har hjulpet dem til at holde sig fra kriminalitet. Og i en undersøgelse fra 2013 blandt 61 deltagere svarede 90 procent, at ordningen har øget deres livskvalitet.

Det kan være en jungle at komme igennem.” Derudover kan mentorerne hjælpe de løsladte med at holde sig inden for lovens rammer, mener forhenværende direktør for Kriminalforsorgen William Rentzmann. ”Det er en rigtig god ordning, som kan have en effekt i forhold til at hindre tilbagefald til kriminalitet. For man møder mennesker med andre holdninger til kriminalitet,” siger han. Kriminalforsorgen har i flere år brugt mentorer i forbindelse med exit-programmer for rockere og bandemedlemmer. Erfaringerne er gode, når det kommer til at forebygge, at de begår ny kriminalitet. ”Mentorordninger er vigtige, siger William Rentzmann. ”Vi ved fra samfundstjeneste, at det betyder rigtig meget at placere kriminelle ude blandt almindelige, kriminalitetsfrie mennesker. Noget af det allervigtigste for at forebygge ny kriminalitet er at skifte miljø og få nye sociale relationer.” Antropolog Henriette Nobili Christiansen fra Det Kriminalpræventive Råd har lavet en kortlægning af flere forskningsstudier af mentorindsatser. Hun konkluderer i rapporten ’Effekten af mentor- og fritidsindsatser for unge i risiko’, at en veltilrettelagt mentorindsats kan være med til at forebygge kriminalitet. Især mentorordninger med ugentlige møder og en kontinuerlig og fleksibel kontakt i mindst et år tyder på en god effekt. ”Det er alfa og omega for at skabe tillidsfulde relationer. Tillid og følelsesmæssig

støtte er afgørende for, om indsatsen kommer til at virke. Det kan være med til at mindske sandsynligheden for tilbagefald til kriminalitet. En mentor kan bl.a. hjælpe de løsladte med at få et mere positivt syn på sig selv, deres evner og muligheder,” siger Henriette Nobili Christiansen. Løsladte drømmer om liv uden kriminalitet I 2013 lavede Røde Kors en evaluering blandt indsatte, der har en besøgsven i fængslet. Her gav flere udtryk for, de var kede af, at kontakten skulle stoppe, når de blev løsladt. Og at de havde brug for støtte efter løsladelsen. ”Vi kunne se, der er et behov for også at gøre noget for de indsatte, når de kommer ud af fængslet. For det er en meget sårbar situation,” siger projektleder Line Lausted om baggrunden for at starte den nye mentorordning. Planen med mentorordningen er, at de frivillige kan være med til at støtte og hjælpe løsladte videre i deres nye liv, styrke deres livskvalitet og forhåbentlig være med til at forhindre, at de begår ny kriminalitet. Mette Ørting kender de indsattes behov for støtte efter løsladelsen. Hun har siden 2008 været besøgsven for fire indsatte. Hun oplever, de er meget bekymrede for deres løsladelse. Og gerne vil holde kontakten. ”De har et stort behov for at have en person, de kan vende tilbage til. En af dem spurgte, om han ikke godt måtte skrive til mig

og fortælle, hvordan det gik,” fortæller hun. ”De higer efter kontakt til en person, som lever et helt normalt liv med familie, hus og job. For det er et helt almindeligt liv uden kriminalitet, de drømmer om.” En stor fordel ved frivillige mentorer er netop, at de er almindelige mennesker, der kan tale i øjenhøjde til de løsladte, fortæller William Rentzmann fra Kriminalforsorgen. De kan give løsladte noget, de ofte har manglet. ”Mange af dem, der sidder i vores fængsler, har ikke haft en far til at tage sig af dem og vise dem, hvordan man gebærder sig i samfundet. De har aldrig haft en troværdig og stabil voksenkontakt. En, de kunne regne med. Det kan en mentor være,” siger han.

“Jeg klappede i mine små hænder, da jeg hørte det, for jeg ved, der sidder så mange derude, som gerne vil ind i samfundet igen.” ANNETTE OLESEN, ADJUNKT I RETSSOCIOLOGI, SYDDANSK UNIVERSITET.

ER DET DIG, VI MANGLER? Vores nye mentor-ordning for løsladte, ’Primus Motor,’ starter i august. Vi mangler lige nu 300 frivillige mentorer. Vi starter projektet op i Aarhus, men vil over de næste fire år starte fire andre netværk. Der bliver koblet to mentorer på hver løsladt, og de skal primært give gode råd om økonomi, bolig, job eller uddannelse, det sociale netværk og sundhed. Du skal være fyldt 25 år, være stabil og rummelig, og så skal du kunne sikkerhedsgodkendes, så du kan komme på besøg allerede i fængslet. I første omgang søger vi primært frivillige i Århus-området, men vi hører også gerne fra andre interesserede. Kunne du tænke dig at blive mentor? Så skriv en mail til mentor@ rodekors.dk og hør mere.

ALTID TIL STEDE

HUSLY

I Nepal er flere end 500.000 huse ødelagt i jordskælvet. Den kraftige monsunregn gør behovet for hjælp akut. Vi deler disse ting ud for at hjælpe.

SKOVL En skovl bruges til at grave huller og gøre jorden klar til de bærende sten eller bjælker, huset skal bygges op omkring. Skovlen kan også bruges til at grave små render til regnvand rundt om huset, så det ikke bliver oversvømmet.

SAV OG TANG REB OG STÅLWIRE Reb og stålwire bliver brugt til at forstærke dele af husets konstruktioner eller binde forskellige byggematerialer sammen. Det kan f.eks. være bambus, der skal bindes sammen for at bygge huset op. Reb og stålwire bruges også til at holde presenninger på plads.

Håndsaven kan familier bruge til at save bambus og træ i passende stykker, der kan bruges til byggematerialer. Tangen kan bruges til at klippe stålwire og andet metal.

HAKKE Hakken er god til at fjerne beplantning og rydde den plads, hvor man skal bygge et hus og et fundament op på ny. Hakken kan familierne også bruge på længere sigt – f.eks. kan de bruge hakken til at dyrke jorden, hvis de har en køkkenhave.

HAMMER OG SØM Hammer og søm bruges til at bygge eller reparere husets forskellige dele. En del af sømmene er særligt egnet til tagdele som f.eks. metal og blik. De har en lille plastik-ring under sømhovedet for at sikre, at der ikke løber vand ind i huset fra tagets sømhuller, når det regner.

BØLGEBLIK I Nepal uddeler vi bølgeblik som en mere langsigtet løsning til familier, der skal genopbygge deres hus og har brug for holdbare materialer, der kan modstå kraftigt vejr. Bølgeblik kan fungere som tag.

PRESENNINGER Presenninger er lavet af vævet plastik, der er slidstærkt og vandtæt. De kan bruges som overdække, når familier sover under åben himmel. De kan beklæde husets vægge for at skærme af for regn. Og de kan bruges som underlag, når jorden er kold og fugtig.

STØT For 430 kr. kan Røde Kors uddele et huslysæt med presenninger og værktøj til en katastroferamt familie. SMS NØD til 1999 og støt med 100 kr. + alm. SMS-takst eller brug girokortet bagerst.

PORTRÆT PETER MYGIND

MANDEN DER TOG EN BESLUTNING Han trøstede sig selv som barn og var typen, der ikke blandede sig i andres liv. Men en dag tog Peter Mygind en beslutning, der skulle ændre hans identitet. AF TROELS DONNERBORG. FOTO: CAMILLA STEPHAN

Det var en helt almindelig dag for ti år siden, han fik opkaldet. Hans 14-årige søn Julius var i den anden ende af røret, og Peter Mygind kunne med det samme høre, den var helt gal. ”Far, jeg er blevet fucking overfaldet,” lød det. Julius var taget med toget ind til København for at gå på computercafé. Klokken var fire om eftermiddagen. Det var myldretid, og det vrimlede med mennesker. Foran Netto var han blevet holdt op af fem 13-14-årige aggressive drenge. De havde presset ham op mod butikkens ruder for at frarøve ham hans ejendele. Og hans far kastede sig nu ind i bilen. ”Det første, jeg spurgte Julius om, var, hvad han selv havde gjort,” siger Peter Mygind. ”Han sagde: Jeg gjorde ikke en skid, far.” Men det var der heller ikke andre, der gjorde, og det er Peter Mygind stadig chokeret over. ”Der stod 20-25 voksne mennesker omkring og kiggede. Folk var oven i købet stoppet op for at iagttage, hvad der skete, men ingen greb ind." ”At man ikke ringer til politiet, forstår jeg

ikke,” siger han. På politistationen fik de at vide, at Julius havde været meget uheldig, og at man ifølge statistikken kun oplever den slags én gang i sit liv. Men tre uger senere kommer en skrigende og blodig Julius ind ad døren i hjemmet i Charlottenlund. En ny flok drenge er fulgt efter ham i toget på vej hjem fra skole. Han er blevet gennemsparket og røvet 50 meter fra huset. ”Jeg løb ud af døren på strømpesokker og ville have fat i de her drenge," siger Peter Mygind. En tilfældig reddede hans liv Siden den dag har Peter Mygind ikke bare arbejdet som skuespiller, men i stigende grad som foredragsholder og ambassadør for antimobning og social ansvarlighed. Han har været på 400 skoler for at tale om, hvordan vores handlinger påvirker andre. Han har skrevet bogen Myginds Mission, hvor han kommer med anbefalinger til, hvordan vi kan gribe ind i hinandens liv. Og faktisk er han kun i live i dag, fordi en forbipasserende cyklist greb ind

i hans eget liv. Cyklisten gav ham hjertemassage, da han fik en blodprop i lungerne og faldt død om uden for Gentofte Hospital i februar i år. Blodproppen var den tredje i rækken, og fik ham til at sige ja til at være ambassadør for Røde Kors’ førstehjælpskampagne Årets Førstehjælper. Men trods nærdødsoplevelsen er det alligevel overfaldet for ti år siden, der har ændret ham mest. ”Min søns overfald satte noget i gang. Det gik op for mig, at der er rigtigt mange, der ikke tør gribe ind i andres liv, og det har sat en ny rejse i gang inde i mig. Jeg besluttede mig for at ville blande mig mere,” siger han og er i dag overbevist om, at dine handlingsmønstre smitter. ”Det kan være hårdt at ændre mønstre, og det går langsomt. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis du selv ændrer adfærd, så ændrer andre langsomt med.” Råbte af sin søn At han selv påvirker andre på godt og ondt, blev Peter Mygind for alvor bevidst om efter overfaldet. I flere år havde Julius mistet lysten

“Det kan være hårdt at ændre mønstre, og det går langsomt. Men jeg er fuldstændig overbevist om, at hvis du selv ændrer adfærd, så ændrer andre langsomt med.”

til at gå i skole, og hele familien begyndte i terapi for at komme sig over den angst, der havde sat sig i dem alle. Julius’ lillebror Valdemar var ni år, og på et tidspunkt giver terapeuten Valdemar ordet med besked om, at han må sige præcis, hvad han vil. Det, der kommer ud af munden på ham, tager pippet fra Peter Mygind. ”Grunden til, jeg råber så højt en gang imellem, er, fordi min far gør det,” siger Valdemar. Peter Mygind vidste godt, han brugte sin stemme som våben, når han blev presset. Han var klar over, at han som skuespiller havde lært sig at råbe så højt, at folk ”tabte en løs fortand og hårene under armene,” som han siger. Men han havde aldrig tænkt over, hvor meget hans egne handlinger smittede af på hans børns opførsel. ”Jeg kan love dig for, at det ramte mig hårdt i maven. Jeg blev SÅ flov. Og lige der besluttede jeg mig bare for, at det var slut med at råbe. Jeg ville lære at sætte mig i respekt uden.” Fraværende forældre I Peter Myginds egen barndom var der ikke nogen forældre, der råbte ad ham. Tværtimod. Han husker dem som åbne, nysgerrige og favnende, men også ret fraværende. Hans far var direktør og hans mor teaterleder, så de var begge ude af døren klokken syv. Og i de første 13 år af hans liv var det derfor barnepigen Lis, der sørgede for ham og hans storebror Lars. ”Jeg er vokset op i et hjem, hvor jeg har været meget overladt til mig selv,” siger han. ”Men det har så også lært mig at tænke selvstændigt.” Peter Mygind forsøger hele tiden at balancere sin opvækst i den måde, han taler om den. Han har tilgivet sine forældre for deres fejl og beskæftiger sig mest med, hvad han har lært af det. ”Jeg har jo også set en mor og en far brænde for noget, og uanset om du brænder for at hjælpe mennesker eller for at sprede kærlighed, så er lidenskab en skøn ting. Jeg er eddermame vokset op med nogle forældre,

PORTRÆT PETER MYGIND

der har haft lidenskab for deres arbejde og deres liv. Det mod og den drivkraft, de havde, har jeg jo selv fået med, og den gør jeg i den grad brug af i dag.” Men det var aldrig til at vide, om der trådte ét eller 30 mennesker ind i huset, når hans mor kom hjem. Og både hans fars og mors næste fest var altid lige om hjørnet. Peter husker, hvordan han har danset rundt med Dirch Passer, Daimi og Jean Voigt. Hans kammerater syntes, det var som at være inviteret over til Pippi Langstrømpe, og hans mor kunne hive alle ud på rulleskøjter det ene øjeblik og ned i kælderen det næste for at lave dukketeater. Opvæksten har givet Peter Mygind en åbenhed over for andre mennesker og nye miljøer, siger han. Men det var ikke altid lige sjovt som barn, at fremmede mennesker ofte løb med forældrenes opmærksomhed foran snuden på ham. Fra sit lille værelse på førstesalen med Sweet-plakaten på væggen kunne Peter Mygind skue ud over travbanen. Her sad han ofte med sin båndoptager og indspillede nogle af de syrede historier, som kørte rundt i hans hjerne. Han skulle bare lukke øjnene, så kom de helt af sig selv. Nogle af dem handlede om hans forældre. Om at de i virkeligheden var robotter uden samme slags følelser som ham. På den måde kunne han bedre forklare, at de ikke var så gode til at tale med ham eller trøste. ”Jeg syntes nogle gange, de var tarvelige eller var der for lidt. Ved at sige, de var robotter og ikke havde samme følelser som mig, kunne jeg bedre acceptere, at de ikke reagerede, som jeg gerne ville have det. Det var en undskyldning for deres opførsel,” siger han. På kostskole i Schweiz Peter Mygind klarede sig gennemsnitligt i skolen og var populær, fordi han var sjov og god til fodbold. Men da han var omkring 13 år, begyndte han at eksperimentere med alkohol og hash og tunede knallerter. Det passede ikke hans far. Han sendte ham på kostskole. I Schweiz. ”Jeg græd i et halvt år. Jeg var så ulykkelig,” siger han.

Fra en afslappet, dansk halvfjerdser-folkeskole kom Peter Mygind ned til det, han selv karakteriserer som et stort lokum af et slot midt i alperne, der bedst kan sammenlignes med troldmandskolen Hogwarts i Harry Potter. Femmandsstuer med enkeltmandssenge. En lille reol og et skab til hver, hvor tøjet skulle ligge i stakke med militær præcision. Der var zimmerkontrolle hver uge, hvor man risikerede at få frataget sine lommepenge, og man stod ret bag sin stol i klasseværelset klokken syv om morgenen. Mygind kunne ikke sproget, og det første halve år lå han og hulkede på sin seng i skjul. Ligesom de fleste af de andre. Blandt andet fordi det kun var tilladt at ringe hjem gennem en telefondame hver anden uge. ”Det var et kulturchok af rang,” siger han. ”Det var survival of the fittest, og jeg oplevede virkelig mobning af værste karakter. Jeg havde venner, der forsøgte at begå selvmord, fordi de blev mobbet og ikke kunne komme hjem. Du risikerede jo, at de, der mobbede dig, boede på dit værelse.” I første omgang skulle han være der et halvt år. Det endte med, han blev i fem. Han var kun hjemme cirka hver fjerde måned, men Peter Mygind opdagede, at han havde fået en evne til at begå sig blandt forskellige mennesker med hjemmefra. Det og så en indædthed. ”Jeg tænkte: Nu skal jeg kraftedeme vise dem, at jeg ikke bare ringer hjem og siger, jeg har hjemve. At jeg ikke knækkede.” Peter Mygind steg i graderne. Han blev kaptajn på sin stue. Fik lov til at gå i seng, når han ville, og fik tildelt en lille trykkoger, hvor han kunne koge spaghetti. Og så tog han en af de mobbede under sine vinger på sin stue. Han endte med en tresproglig handelseksamen og den højeste udmærkelse – triple color – for at være bedste kammerat, bedste til sport og bedste elev. ”Jeg var virkelig lykkelig til sidst. Jeg var fand’me stolt,” siger han. Mine børn skal kunne ringe I dag er ringen sluttet. Peter Mygind udgiver

snart børnebogen ”Drengen, der ikke kunne grine,” som tager udgangspunkt i hans egne fantasier som barn, og sønnen Julius medvirker i et stykke, som Peter Mygind selv instruerer, der hedder ”Det gør kun ondt en gang.” Peter Mygind pointerer, at vi selv kan beslutte os for at blive et af de mennesker, der griber ind i vores børns eller vores medmenneskers liv. Hans liv er et eksempel på det, mener han. ”Jeg har lært at trøste mig selv, fra jeg var lille. Så jeg har måske haft en udfordring i forhold til at holde om nogen, når de viste svaghed. Den egenskab har jeg skullet kæmpe for at tilegne mig, og jeg har måttet finde ud af, hvilken far jeg gerne ville være,” siger han og fortsætter: ”Jeg har besluttet mig for, at jeg gerne vil være den, mine børn altid kan ringe til.”

PETER MYGIND • 51 år • Skuespiller og foredragsholder • Søn af direktør Søren Mygind og teaterdirektør Jytte Abildstrøm • Gift med Lise Mühlhausen og far til Julius og Valdemar • Havde i 1995 succes med figuren Score Kaj på tv • Har medvirket i et utal af spillefilm, teaterstykker og populære tv-serier som Riget, Taxa, Nikolaj og Julie, Rejseholdet, Anna Pihl, Borgen og Forbrydelsen. • Har lavet antimobnings-programmer på tv og skrevet bogen Myginds Mission. • Udgiver til efteråret sin første børnebog, der hedder ”Drengen, der ikke kunne grine”.

SYNLIG ANSVARLIGHED MED MÆRKBAR EFFEKT - BLIV RØDE KORS ERHVERVSPARTNER For 8 ud af 10 danskere gør det en forskel om en virksomhed samarbejder med en humanitær organisation. Og 6 ud af 10 virksomheder med et etableret samfundsengagement kan lettere få kvalificeret arbejdskraft. Kort sagt: At vise at du er til stede for andre og kæmper for en sag, skaber merværdi for din virksomhed - både på de indre og de ydre linjer. Som Røde Kors Erhvervspartner kan du synliggøre din virksomheds ansvarlighed overfor kunder, medarbejdere, leverandører og ejere samtidig med, at I gør en verden til forskel.

25.000 kr.

Familienetværk til 10 udsatte familier i Danmark eller traumehjælp til 93 børn, der har oplevet en katastrofe på tæt hold.

10.000 kr. Lektiehjælp til 50 børn i Danmark eller midlertidigt husly til 50 katastroferamte familier

6.600 kr.

Rent drikkevand til 48 familier eller del-tagelse på en Røde Kors ferielejr for 7 udsatte familier.

3.000 kr.

Mad til 7 børn i et år eller 4 besøgsvenner til ensomme mennesker i Danmark

Se hvordan jeres ansvarlighed kan skabe merværdi for din virksomhed på www.rødekors.dk erhvervspartner. Kontakt Røde Kors erhverv, hvis du vil vide mere på virksomheder@rodekors.dk eller tlf. 3525 9200

UD OG HJEM

CHARLOTTE HJALP SÅREDE I LIBANON

UDREJST Belgien Carsten Strandlod, rådgiver

Sygeplejersken Charlotte Ife skiftede hverdagen på Rigshospitalet ud med et halvt år på et traumecenter i Tripoli. Her behandlede hun sårede flygtninge. AF DITTE NØRGAARD GOOR

Aserbajdsjan Ida Andersen, mundhygiejnedelegat Nepal Jens Sørensen, logistiker Karsten Dahl, nødhjælper Jakob Bak Pedersen, nødhjælper Anne Kobæk, nødhjælper

HJEMVENDT Afghanistan Fuad Al-Sabri, landekoordinator

Irak Bassam Marshoud, psykosocial delegat

Jordan Tina Agerbak, organisationsudvikling

Kenya FOTO: PRIVAT

Jeanette Bækmark, landekoordinator

Liberia Julita Manyere, finansdelegat Alex Ssimbwa, psykosocial delegat

Én uge. Længere når Charlotte Ife ikke at være i Tripoli, før dørene bliver slået op til det traumecenter, hvor hun sammen med sine kolleger skal behandle, operere og hjælpe patienter, der var blevet skudt. "Det er altid svært at starte noget nyt op. Vi blev kastet ud i det, og vi manglede ressourcer i starten. Især personale. Men der var behov for, at vi kom i gang," fortæller Charlotte, der kom hjem i marts. Traumecentret består af to hospitaler. På det ene hospital er der oprettet en enhed med operationsstuer og sengeafsnit. På det andet, kun 150 meter væk, giver personalet videre behandling og genoptræning. Viden redder liv Mange af centrets patienter er flygtninge fra Syrien, der har modtaget behandling i Libanon. De har brug for yderligere hjælp, fordi de

har knogler, der ikke er vokset sammen, eller sår, der stadigvæk står åbne, fordi bakterier og infektioner forhindrer helingen. "I Libanon mangler mange af lægerne viden om krigskirurgi. Og der er meget få, men dygtige sygeplejersker. Lægerne skal sikre de gode operationer, men sygeplejerskerne er lige så vigtige, når det gælder genoptræning, pleje og efterbehandling," siger Charlotte Ife og fortsætter. "Så vi behandlede folk med nye skader, men også alle dem, som ikke havde haft held med deres første operation på et libanesisk hospital." Derfor bliver der ikke kun fokuseret på at behandle patienter, men også i at videreuddanne læger fra Mellemøsten i krigskirurgi, så patienterne kan få den bedste behandling. Det er tredje gang, Charlotte Ife er udsendt med Røde Kors.

Myanmar Mariana Liptuga, landekoordinator

Nepal Pie Meulenkamp, nødhjælper Poul Henning Nielsen, nødhjælper Jesper Bertelsen, nødhjælper Peter Uffe Hansen-Schwartz, logistiker Peter Ingemann Chortsen, logistiker

Panama Benjamin Steenberg Andersen, logistiker

Senegal Jimmi Lutete Larsen, katastrofeforebyggelse i Sahel

Sydsudan Susanne Norby Bojesen, børnesygeplejerske

Syrien Ea Akasha, psykosocial delegat

FOTOREPORTAGE

I den bjergrige Singati-region i Dolakha i Nepal er stort set samtlige huse kollapset efter det andet jordskælv. Her mødte vi mennesker i gang med at bygge husly, der kan modstå monsunen.

NY BEGYNDELSE Langt oppe i Nepals bjerge bygger befolkningen og Røde Kors nye midlertidige huse. Vores fotograf Mirva tog derop for at tage billeder. AF MIRVA HELENIUS, FINSK RØDE KORS

FOTOREPORTAGE

Vi mødte 13-årige Ranjita Khadkas. Hun fortalte os, at hun svømmede med sine søskende, da det andet jordskælv ramte. Da hun kom op, løb hun hjem og så, at hendes hus var kollapset. “Jeg ville ønske, vi havde penge nok, så vi kunne tage til Kathmandu eller et andet sted, der er så sikkert,” sagde hun. ”Jeg frygter hver dag, at der vil komme et nyt jordskælv. Så fortæl verden, at vi er her.”

Områderne nord for Singati er kun tilgængelige via luften, og hver dag flyver helikoptere ind med nødhjælp. Vi får at vide, at børnene i området er bange for helikopterne, fordi det minder dem om jordskælvet.

FLYGTNINGEBARNETS DAGBOG, 9. april 2015

GOOR FOTOS: DITTE NØRGAARD

AHMAD KHAROUB FORTÆLLER TIL DITTE NØRGAAR GOOR

FLYGTNING UDEN FORÆLDRE I 2014 flygtede 838 børn alene til Danmark uden deres forældre. Ahmad Housan Kharoub på 16 år er et af dem. Han bor i Ruds Vedby i Sorø Kommune. Ahmad flygtede alene fra Syrien til Tyrkiet og videre til Italien, inden han endte i Danmark. Her har han været siden september sidste år. De første seks måneder boede Ahmad på et asylcenter, men nu har han fået fem års opholdstilladelse og bor på en på institution. Hver dag lever Ahmad med bekymringen om, hvordan det skal gå hans familie, som stadig er i Syrien.

6.30

Jeg står tidligt op, fordi jeg skal i skole. Nogle gange vågner jeg om morgenen og har glemt, at jeg ligger alene i en seng i Danmark. Det kan godt være lidt forvirrende de første par sekunder. Efter et lynhurtigt bad laver jeg min morgenmad. Altid med en god kop te til. Nogle dage spiser jeg sammen med den 20-årige afghanske dreng, som jeg bor sammen med på institutionen. Andre dage spiser jeg bare min mad alene. Telefonen ligger på skrivebordet på mit værelse. Jeg ringer til min mor i Syrien hver morgen, inden jeg tager afsted i skole. Det er dejligt, at jeg kan ringe og sige: "Godmorgen", for det ville vi jo have sagt til hinanden, hvis vi var sammen.

7.02

Jeg hopper på bussen. Det er ærgerligt, at jeg skal tage den lange bustur helt alene. I Syrien gik jeg gennem byen sammen med alle mine venner, når jeg skulle i skole. Nu er turen i skole lidt kedelig. Bussen kører til Sorø St., hvor hele min klasse mødes. Vi er 25 i alt. Vi bliver hentet af lærerne på Sorø St., fordi vi kommer fra alle mulige forskellige steder i kommunen, og så kører vi i samlet flok til skolen.

8.30

I skolen får jeg lige nu undervisning i matematik og dansk. Dansk er et spændende sprog, men det er også svært. Men jeg kan godt sige nogle enkelte sætninger allerede. Jeg har aldrig madpakke med, for vi laver mad sammen.

“Jeg ringer til min mor i Syrien hver morgen, inden jeg tager afsted i skole. Det er dejligt, at jeg kan ringe og sige: "Godmorgen", for det ville vi jo have sagt til hinanden, hvis vi var sammen.”

Også lærerne. De børn, jeg går i skole med, kommer fra hele verden. Så nogle gange kan det være svært at forstå hinanden, fordi vi ikke taler det samme sprog alle sammen. Heldigvis er der to syriske piger i klassen, og vi har mange ting tilfælles og kan snakke med hinanden.

18.00

eller Ronaldo. Så jeg kan leve af at spille fodbold. Efter fodboldtræningen er jeg sulten, så jeg går i gang med aftensmaden. Jeg havde aldrig smagt lasagne, før jeg kom til Danmark. Nu er det min livret. Men nogle dage har jeg slet ikke lyst til at lave middag, og så synes jeg, at det er irriterende, at jeg skal. Jeg savner min mors syriske mad.

18.30

15.00

Jeg har fri fra skole, og jeg er udmattet. Så jeg smider mig på sengen og tager en eftermiddagslur. Hjemme i Syrien ville jeg have drukket te med mine venner udenfor. Jeg tænker på mine venner i Syrien. Jeg savner dem. Men min kontaktperson fra kommunen, Javad, kommer tit på besøg hjemme hos mig. Han hjælper mig med at handle ind, så jeg har mad til hele ugen. Vi går en lang tur, hænger ud sammen eller snakker. Vi har det godt sammen, og han er som en storebror. Jeg er tryg ved ham. To gange om ugen spiller jeg fodbold i Dianalund, og selv om de fleste af drengene er danske, og de er lidt ældre end mig, så er det fedt at være med på holdet. Den store, grønne fodboldbane er noget helt andet. Jeg plejer at spille gadefodbold i Damaskus. Jeg drømmer tit om at blive lige så god som Messi

Det er en god dag, hvis jeg skal i Ungdomsklubben. Jeg tager derhen et par gange om ugen, fordi min kontaktperson Javad arbejder i klubben. For noget tid siden tog han mig med derned for første gang. Det er stadigvæk nyt, og jeg kan godt være genert. Især de dage, hvor Javad ikke er der sammen med mig. For jeg kan snakke arabisk med Javad, når han er der, men alle andre dernede snakker dansk. Og jeg kan kun sige meget få ting på engelsk. Men selv om jeg ikke kan forstå, hvad de siger, så er alle sammen meget søde ved mig. Vi spiller billard, bordfodbold eller Fifa. Det er et af de steder, hvor jeg føler mig godt tilpas. De voksne, der arbejder nede i klubben, driller mig tit med, at de nærmest er nødt til at smide mig ud, når de lukker.

21.30

Jeg kan godt kede mig lidt og blive ensom, når det er aften. Så savner jeg mine venner og min familie. Der går ikke fem minutter, hvor jeg ikke tænker på min mor, min far og mine søskende. Det fylder rigtig meget i mit hoved hele dagen. Så jeg sidder mest bare oppe på mit værelse om aftenen, hvis jeg ikke skal i klubben. Måske spiller jeg lidt Fifa eller et andet spil på PlayStation. Min mor vil ikke sove, før vi har snakket sammen og sagt godnat. Så jeg ringer til hende og snakker i en hel time hver aften. Bagefter får jeg min far i røret.

23.30

Jeg ryger dagens sidste hjemmerullede cigaret. Jeg røg også i Syrien. Når jeg lægger mig i sengen, tænker jeg igen på min familie, og jeg bliver tit meget bekymret for, hvad der skal ske. Både med mig selv og med hele min familie i Syrien. De er det sidste, jeg tænker på, inden jeg lægger hovedet på puden og falder i søvn.

rødekors.dk/shop

SOMMERENS GAVER På rødekors.dk/shop finder du fine gaver til ham, hende eller børnene – og du støtter Røde Kors’ arbejde, hver gang du handler.

ALFREDO salatskål og bestik Perfekt til sommerens salater. Porcelænsskål og egetræsbestik fra Georg Jensen. Særpris 499,-

Øreringe fra Susanne Friis Bjørner Fine forgyldte øreringe med hvide topaser fra Susanne Friis Bjørner. 299,-

Den Store Nordiske Malebog Børn og andre barnlige sjæle kan tegne videre på bl.a. Olafur Eliasson, Jeppe Hein og Michael Kviums personlige bidrag til denne fine malebog. Særpris 99,-

Førstehjælpspillet Spil til de lange sommeraftener. Med Røde Kors’ førstehjælpsspil kan hele familien lære en masse om førstehjælp og samtidig ha’ det sjovt. Fra 12 år. 140,-

Sær-tilbud til alle Røde Kors medlemmer 27

Vandspareløsninger, der virker % SPAR 20 shop webs e r o v på ve.dk a s t . w ww

Nedsæt dit vand- og energiforbrug med 40-50% når du bader, vasker hænder m.v. På www.t-save.dk finder du enkle og effektive løsninger, der med det samme nedsætter dit forbrug - uden at du føler, det påvirker komforten. Brusere, brusesæt, luftblandere til vandhaner m.v. Indtast koden “Rødekors”, når du handler, så får du automatisk 20% rabat*.

Prøv f.eks. denne elegante bruser AiRex SlimLine EC 1F - med bløde, luftblandede stråler og kun 6 ltr. vand i minuttet. Normalpris: 325,- kr. Røde Kors pris: 260,- kr.

Dansk miljø-teknologi

www.t-save.dk

Tandrup Water Solutions A/S Gydevang 1 • 3450 Allerød • Tlf.: 48 14 20 20 • www.t-save.dk

*) Gælder i 2015

28 28

Et øjeblik Hver femte børnefamilie var ikke på sommerferie sidste år. 4 ud af ti af dem havde ikke råd. Det viser en ny Voxmeter-måling for Røde Kors. Vi vil i år sende 800 børn og forældre på ferielejr. Tobias Sønderskov Sørensen er en af dem, der deltog sidste år ved Silkeborgsøerne. Han og hans lillesøster har boet alene med deres mor, fra de var helt små. Da Tobias var otte år, boede familien syv måneder på krisecenter.

29 29

“Jeg blev glad, da min mor sagde, vi skulle på ferielejr.” TOBIAS SØNDERSKOV SØRENSEN FORTÆLLER TIL MATHILDE RISVIG. FOTO: MATHILDE BECH.

Jeg har holdt mig vågen hele aftenen, fordi vi skal på natløb. Jeg har ikke prøvet at være på natløb før. På den første post skal vi nævne fem danske øer. Jeg kender godt fem danske øer, men en af de andre forældre når at sige dem før mig. Hun fortæller, at hun også var med sidste år. På en anden post skal vi kaste en bold gennem nogle ringe, og på en tredje skal vi bukke os fremover og kaste en støvle baglæns mellem benene. Det allerbedste ved natløbet er at gå og kigge på skoven om natten og tale med min lillesøster Nana. Alting ser så anderledes ud. Det er uhyggeligt på en spændende måde. Jeg har helt ondt i fødderne bagefter. Min mor siger, at jeg kommer i seng ved et-tiden. Vi sover i en hytte med en køjeseng. Jeg sover øverst. Jeg står tidligt op, min søster sover længe. Jeg har det allerbedst, når jeg er sammen med min søster Nana og min mor.

Vi har også en tagterrasse, hvor man kan slappe af. Jeg kigger på fuglene, og jeg kigger på bygningerne. Jeg kan godt lide at gå i skole. Jeg kan lide at spille fodbold eller lege med Lego med mine venner. Det kommer lidt an på, hvem det er, jeg leger med. Og jeg kan lide at lege med Nana. Vi har det fint sammen. Men jeg kan bedst lide at være udenfor i en skov eller et sted, hvor man kan komme i vandet. De allerbedste ferier for mig er, hvis vi kan være lidt længere, end vi plejer, et sted, hvor jeg kan bade. Forleden var vi på tur med det kvindecenter, vi har boet på. Der fortalte en frivillig, der hedder Else, min mor, at vi kan komme på ferielejr med Røde Kors igen til sommer. Det fortalte min mor mig. Jeg tror ikke, jeg sagde så meget. Jeg blev glad. Der er vist ikke swimmingpool ligesom sidste år, men der hvor vi skal være, er tæt på en strand. Det er godt.

Da min mor sidste år fortalte mig, at vi skulle på ferielejr, blev jeg glad. Hun fortalte om hytterne, og at der var swimmingpool og skov. Især det med swimmingpoolen blev jeg glad for. Jeg elsker at svømme, dykke og springe fra vipper. Min far og min halv-storebror har engang fået mig til at springe fra tremeter vippen. Ellers springer jeg fra etmeter vippen. Jeg skal bare have hovedet under vand. Jeg kan bedst lide at bade steder, hvor der er vipper. Vores lejlighed er bare fin. Her er nogle mellemstore rum og en god udsigt. Jeg bor sammen med min mor og Nana. Min far ser jeg hver fjortende dag. Enten hos ham, eller han kommer her. Nana og jeg har vores cykler hos ham, så når vi er der, cykler vi i skoven.

11-årige Tobias og hans lillesø ster på 10 år ha bedst, når de r det allerer sammen.

KORT NYT

Tre danske sygeplejersker får største hæder

Radioudstyr har reddet liv Mobilnettet er det første, der forsvinder i en katastrofe. Derfor satte vi tre radioantenner op sidste år og uddelte 50 walkie-talkier til lokale frivillige. Alle nødhjælpsorganisationer benyttede sig af masterne under jordskælvet. Det var afgørende for, at hjælpen kom ud.

Flere end 1 million mennesker er på flugt i Den Centralafrikanske Republik, hvor kampe, hård regn og voldsomme storme vanskeliggør hjælpearbejdet. Kun 17 procent af Røde Kors’ appel om hjælp er dækket.

FOTO: KATHRINE GARBERS

Storm og hård regn – næsten ingen hjælp

I maj modtog tre af vores sygeplejersker den største hæder. Merete Rønnow, Rikke Gormsen og Kirsten Abdalla modtog alle Florence Nightingalemedaljen på det Dansk Sygeplejeråd karakteriserer det, som Oscaruddelingen for sygeplejersker. Internationalt Røde Kors uddeler hvert andet år medaljen til sygeplejersker, der har udvist exceptionelt mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder, eller sygeplejersker, der har udført pionerarbejde inden for offentlig sundhed. 38 danske sygeplejersker har modtaget medaljen de sidste 70 år.

100.000 flygtet fra Burundi Flere end 100.000 flygtede op til valget i Burundi til lejre i Rwanda og Congo. Vi er til stede og hjælper med rent vand, husly og anden nødhjælp.

Der er stor efterspørgsel på hjælp i vores to sundhedsklinikker for udokumenterede migranter. Vores 300 frivillige har behandlet 2.400 patienter og haft flere end 7.000 konsultationer, siden den første klinik åbnede i København for 3 ½ år siden. En af de store patientgrupper er gravide flygtninge, der ikke har andre steder at gå hen. Men sundhedsministeren afviser, at de skal have hjælp i det offentlige system. ”Rigtig meget er sket siden åbningen, men behovet for sundhedsklinikken er stadig stort, og intet tyder på, at de udokumenterede migranter i nærmeste fremtid vil få fuld adgang til det offentlige sundhedsvæsen. Derfor er vi også parat til at fortsætte indsatsen,” siger generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors OAK Foundation Danmark har støttet med betydelige beløb, så klinikkerne kan fortsætte.

“Ethvert menneske, der er flygtet fra konflikt og usikkerhed, skal have adgang til basale humanitære rettigheder.” FRANCESCO ROCCA, IFRC VICE-PRESIDENT

1421 tons tøj samlet ind

Medarbejdere sætter livet på spil Røde Kors-medarbejder nummer 53 døde i Syrien i maj, da han var i gang med at køre en såret på hospitalet, og i Yemen har tre nødhjælpere mistet livet i kampen for at få forsyninger frem og sårede til hospitalet.

Danskerne samlede 1421 tons tøj ind, da Røde Kors, COOP og TV 2 opfordrede til at smide tøjet for verdens udsatte i Danmarkshistoriens største tøjindsamling. 87 skoler og flere end 800 virksomheder deltog i kampagnen, og det indsamlede tøj fyldte flere end 740.000 bæreposer. Generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl var stolt. ”Det er første gang, at genbrug og humanitært arbejde er koblet sammen i en så stor skala. I sidste ende betyder det, at flere får fokus på genbrug, og at flere engagerer sig i arbejdet med at hjælpe verdens mest udsatte,” siger han

Har du 2-3 timer hver eller hver anden uge? Vil du være med til at skabe glæde for børn og forældre i sårbare familier? Vil du være med til at lave fællesspisninger og udflugter? Så søger vi lige nu frivillige til vores familienetværk. Skriv til os på familienetvaerk@rodekors.dk, hvis du vil høre mere.

FOTO: PRIVAT

Er du den, vi leder efter?

FOTO: JULIE LORENZEN

Stort behov for sundhedsklinikker

HJÆLP OS MED AT SPARE PORTO!

Gå ind på RødeKors.dk/arv og læs, hvordan du kan betænke Røde Kors i dit testamente. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

Må vi kontakte dig på e-mail? Det kan betyde betydelige besparelser på porto og tryk, hvis vi af og til kan bruge en e-mail i stedet for et brev. Og på den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte, der hvor behovet er størst. Send os en e-mail med navn og adresse (og dit Røde Kors-nummer, hvis du kender det) til kontakt@rodekors.dk. På forhånd tak for din hjælp til at få din støtte til at række så langt som muligt.

Arven efter dig er livsvigtig

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 06-15 – DS 485-28323

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 100 kr.* Netop nu har tusindvis af jordskælvsramte familier i Nepal brug for husly, så de kan klare sig igennem monsunregnen. Røde Kors uddeler telte, presenninger, bølgeblik og værktøj til familier, der har mistet deres hjem.

GIV HUSLY. BRUG GIRO KORTET I D AG.

* Det koster 100 kr. + alm. sms-takt. Beløbet trækkes over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.

Øre