Magasinet_03_12 by Røde Kors

magasinet R ø de Ko r s NR. 3/2012

En at tale med Hver onsdag får Inge Broch-Nielsen besøg af Røde Kors. Men ikke alle er så heldige. Lige nu venter 726 ensomme på at få en besøgsven.

Herlige fridage på Fyn Gå på opdagelse på eventyrøen

HHH Marcussens Hotel i Assens • 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 forfriskning og chokolade ved ankomst • 1 to-retters middag/buffet dag 2

3 dage

657,pr. person i dobbeltvær.

Spar Op TIL 33%

Det 3-stjernede Marcussens Hotel er et hyggeligt hotel til en miniferie på Fyn. Hotellet ligger centralt i Assens, tæt på gågade, strand og havn. Assens er en charmerende by med historie tilbage til 1100-tallet, og sporene fra fortiden ses stadig i byens brostensbelagte gader og i de gamle bindingsværkshuse. Oplagte udflugtsmål: Egeskov Slot (50 km) og Odense (40 km) med H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby og Odense Zoo. Ankomst: Søndag - onsdag 01.05 .2012 - 29.12.2013 Tillæg i perioder. Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 299,-.

Skærgårdsferie

Sjov familieferie

Hotel nær LEGOLAND® Billund

Hyggelig svensk sommerby

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se betingelser på www.dtf-travel.dk

6 dage

2.295,-

6 dage

1.799,-

pr. person i dobbeltvær.

Spar Op TIL 601,-

Spar Op TIL 401,-

HHHH Hanöhus Hotell & Konferens i Sölvesborg

Søgården Brørup, 20 km fra Kolding • 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • 3 to-retters middage • 1 x bowling/golf • 30 min. i bil til LEGOLAND® Billund

• 5 overnatninger • 5 morgenbuffeter • Hotel ved vandet Se ankomster på vores hjemmeside Bestil færgebilletter hos DTF travel. F.eks. Scandlines Helsingør-Helsingborg t/r fra kr. 309,- pr. pers. v/2 pers. + bil

Ankomst: Valgfri frem til 12.12.2012. Ekstra døgn med morgenbuffet kr. 327,-.

Bestil på dtf-travel.dk Annoncekode: RødE KoRS dK Tlf: 70 23 14 10

“Ud over Lene kommer der ikke nogen.” INDHOLD 4

TEMA: Mange ensomme på venteliste

12 Din hjælp gør en verden til forskel 14

Portræt: Mød en af de mest erfarne hjælpearbejdere

Debatten. Hvordan skal vi hjælpe Grækenland

Ud og hjem

Foto-serie: Civile lider i Sydsudan

26 Shoppen. Køb og støt Røde Kors 28

Et øjeblik. Ferielejre for udsatte

børn

30 Kort nyt

Vi mangler 726 som Lene Inge Broch-Nielsen er 88 år gammel. Det meste af hendes familie bor i udlandet, så det er ikke så tit, hun får besøg. Derfor er dagene lidt lange på plejehjemmet. Men hver onsdag kommer Lene Willer på besøg. En kop kaffe, en snak og et kram – og straks er humøret højere hos begge. Men ikke alle er så heldige at få besøg. En ny undersøgelse viser, at vi lige nu har 726 mennesker stående på venteliste til at få en besøgsven. Mennesker, der har opsøgt Røde Kors, fordi de føler sig ensomme.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.), Helle Bjerre Østergaard. Layout: Rumfang. Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 80.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. maj 2012. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Derfor leder vi efter 726 mennesker, der har lyst til at blive frivillig besøgsven og gøre hverdagen lettere for et andet menneske. En undersøgelse viser, at et besøg hver 14. dag gør det lettere at holde kontakten med familie og venner – og flere steder har vi set eksempler på ensomme, der efter at have fået en besøgsven er gået betragteligt ned i medicindoser. Ensomhed er et samfundsproblem, som vi er nødt til at reagere på. I Røde Kors gør vi, hvad vi kan. Læs mere om det her i bladet – og måske har du lyst til at ændre tallet på ventelisten til 725.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

TEMA Vi har 726 ensomme på venteliste En ny undersøgelse viser, at vi lige nu har 726 mennesker stående på venteliste til at få en besøgsven. Mennesker, der har opsøgt Røde Kors for at få et ugentligt besøg af en frivillig. Arbejdet med ensomhed er et af de store indsatsområder i Røde Kors, fordi vi ved, at ensomhed ikke blot er en udfordring for den enkelte, men også et generelt problem for samfundet.

Den stille venten på onsdag – Af Julie Lorenzen. Foto: Tomas Bertelsen –

Det er et år siden, at 88-årige Inge Broch-Nielsen sidst så sin datter. Datteren og det meste af familien bor i udlandet, så der er langt mellem besøgene. Dagene på plejehjemmet går med at læse avis eller kigge ud af vinduet. Men hver onsdag kommer Lene.

TEMA: besøgsvenner

Bank, bank. Lene Willer slår knoen to gange i døren, inden hun åbner den. Det er onsdag eftermiddag på Plejecentret Skanselyet i Hillerød, og hun skal besøge 88-årige Inge Broch-Nielsen. ”Sikke flot, her er i dag,” udbryder Lene og kigger sig rundt i den lille, ryddelige lejlighed. ”Ja, jeg har ryddet op.” ”Du er så betænksom,” siger Lene, der dårligt er kommet inden for døren, før snakken er i gang. Sådan har det været hver onsdag, siden hun i oktober sidste år blev besøgsven for Inge. 88-årige Inge og 67-årige Lene har meget tilfælles. De har begge levet hele livet i Hillerød, begge arbejdet i Hillerød Kommune og sågar haft en fælles kollega, Thormann. Og så er der alle samtalerne om dengang, Inge var ung og om hendes mange rejser til

fjerne kontinenter. Der er ikke mange pauser i talestrømmen mellem de to, og deres hyppige grin overdøver næsten den spruttende elkoger, der varmer vand til teen. Men når Lene er gået, er her stille. Så lyder kun det cremefarvede bornholmerur, der tikker tiden væk med sit lange, monotone tik tak. Og radioen, der fra tid til anden fylder stuen med nyheder. Familien langt væk Ud over Lenes besøg er der langt mellem gæsterne. Barnebarnet Paul kommer et par gange om måneden og hjælper med praktiske ting – han er den eneste familie i Danmark. Ægtefællen Poul Christian døde i 1983, datteren Anne flyttede i en tidlig alder til udlandet, og det andet barnebarn Christian bor i England.

Inge så sidst sin datter for et år siden, hvor hun kom hjem for at hjælpe sin mor med at flytte på plejehjem. Men de taler dagligt i telefon. ”Vi ringer lige for at høre, om alt er ok. Det betyder alverden at høre hendes stemme – det er dejligt, hun ringer. Det ville da være yndigt, hvis hun var her altid, men jeg er vant til, hun er langt væk.” Inge ved ikke, hvornår de ses igen – måske til sommer. Efter tabet af ægtefællen Poul Christian rejste hun i mange år ud et par måneder årligt for at besøge datteren og børnebørnene, der boede rundt om i verden. Men det kan hun ikke længere. Siden Poul Christian døde, har hun levet alene i Danmark. ”Jeg tænker på ham hver dag. Han var en pragtfuld mand. Jeg tænker på, hvor godt vi

“Ud over Lene kommer der ikke nogen, jeg har jo ikke andre. Jeg ville savne hende, hvis hun ikke kom.”

“Rent menneskeligt betyder det meget, at der er en, som gider komme og tale med mig. Det er jeg taknemmelig for. Lene er blevet en del af mit liv. Jeg glæder mig simpelthen til at være sammen med hende.” Inge Broch-Nielsen.

havde det sammen.” Men Inge har for længst accepteret, at ægtefællen er væk. ”Jeg savner ham ikke, for han er her jo ikke – det har jeg affundet mig med,” siger hun bestemt. Et stille liv De andre beboere på plejehjemmet bruger Inge ikke meget tid på – de siger hende ikke rigtig noget, for de er ikke så raske. En gang mellem spiser hun med dem i f ællesrummet eller tager med naboen Ulla til et socialt arrangement. Men det meste af tiden sidder hun alene i sin lejlighed, læser avisen eller kigger ud af vinduet på forbipasserende. Det er et stille liv. Lenes besøg er derfor et kærkomment afbræk. ”Rent menneskeligt betyder det meget, at der er en, som gider komme og tale med mig. Det er jeg taknemmelig for. Lene er blevet en del af mit liv. Jeg glæder mig simpelthen til at være sammen med hende. Min familie er jo så langt væk,” siger Inge. ”Ud over Lene kommer der ikke nogen, jeg har jo ikke andre. Jeg ville savne hende, hvis hun ikke kom.” Inge slår dog samtidig fast, at

hun ikke føler sig ensom, selv om hun er alene – som enebarn er hun vant til sit eget selskab. Bange for at blive alene Lene lægger ofte sin hånd på Inges arm, når hun taler med hende. Og de mange grin når helt op i de blå øjne. Hun hygger sig. Ligesom Inge sætter hun stor pris på det ugentlige besøg. ”Inge giver mig samhørighed – vi udveksler synspunkter og oplevelser, som jeg synes, er givtige. Hun bidrager med nye ting til min tilværelse – f.eks. sine rejseoplevelser, og hvad hun gjorde som ung. Det er spændende,” siger Lene. Og så har besøgene på plejehjemmet givet hende et mere realistisk billede af alderdommen. Hun har ikke selv haft forældre på et plejehjem og kendte ikke noget til plejesektoren, før hun mødte Inge. ”Det har været en øjenåbner. Jeg har set, hvordan det er at blive gammel, alene og afhængig af andre mennesker. Jeg er bange for at blive alene – for ikke at have nogen omkring mig.”

Ca. 5.000 frivillige besøg om ugen Lene Willer er blot en af Røde Kors’ ca. 5.000 frivillige, der hver uge besøger en ensom i Danmark. Besøgsvenner hedder de. Læs mere på www.rodekors.dk/besøg

TEMA: besøgsvenner

vi mangler 726 besøgsvenner 175.000 danskere er ofte alene, selv om de ville ønske, de havde nogen at tale med. Et forskningsprojekt fra sidste år viser, at frivillige kan hjælpe dem ud af isolationen. – Af Troels Donnerborg –

Hvert 20. menneske, du møder, føler sig ofte ensom. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Men der er ikke besøgsvenner nok til at hjælpe dem videre. En ny opgørelse fra Røde Kors viser, at der lige nu er 726 mennesker – flest ældre – der føler sig alene og derfor står på venteliste hos Røde Kors til at få en besøgsven, der kan være sammen med dem en gang om ugen. Fagkonsulent i Røde Kors Lisbeth Ott-Ebbesen håber, at flere danskere vil melde sig. ”Et besøg gør en kæmpe forskel i et ensomt menneskes liv,” siger hun. ”Følelsen af et besøg kan vare i mange dage, og vi kan simpelthen se, at isolerede og indadvendte mennesker bliver mere udadvendte af besøgene. De får bedre kontakt til hjemmehjælperen og den familie, der ellers

Hvad er en besøgsven? En besøgsven er en person, der frivilligt besøger en ensom. Besøget – der finder sted hver eller hver anden uge – har til formål at være et lyspunkt i en ellers stille hverdag. Den typiske aktivitet er at snakke, gå ture eller drikke kaffe. Men det er helt op til den enkelte besøgsven og besøgsmodtager at beslutte, hvad de vil bruge tiden på. Læs mere på www.rodekors.dk

næsten var forsvundet, ganske enkelt fordi de bliver gladere og venligere.” Mennesker gror Besøgsforhold udvikler sig ofte til regulære venskaber, og Lisbeth Ott-Ebbesen mener, at båndene bliver så stærke, fordi frivillige kommer på besøg af ren lyst og interesse for besøgsmodtageren. ”Mennesker gror af at føle sig værdsat,” siger hun og nævner eksempler på ensomme, der bruger mindre medicin, fordi de psykisk har fået det bedre. Den positive effekt af et frivilligt besøg én time hver 14. dag er dokumenteret i forskningsprojektet ”At prikke med kærlighed” fra 2011, der er udgivet af videncentret Ensomme Gamles Værn. Rapporten viser, at de ældre

modtagere af besøg bliver bedre til at holde kontakten med familie og venner, og at de får lettere ved at modtage nogle af de tilbud, der retter sig mod dem. Isolation svarer til rygning Det kan omvendt have store konsekvenser at hænge fast i en isoleret tilværelse. Ensomhed kan føre til kronisk depression og på den måde også til selvmord, lyder det blandt andet fra Ensomme Gamles Værn. Men social isolation forringer også det fysiske helbred. Et stort amerikansk forskningsprojekt fra Brigham Young University konkluderede i 2010, at konsekvenserne af ensomhed er dobbelt så skadelige som fedme og svarer til effekterne af alkoholisme, rygning og et liv uden motion.

De ældste er oftest ensomme

7,3 %

5,4 %

4,5 %

5,2 %

4,6 %

9,7 %

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

≥75 år

Alder

Andel af befolkningen, der ofte er alene, selv om de har lyst til at være sammen med andre. Kilde: Sundhedsprofil 2010, Statens Institut for Folkesundhed

Her mangler besøgsvennerne Meld dig som besøgsven!

Region nordjylland

Vær med til at bryde ensomheden for mennesker, der er alene.

190

Region midtjylland

Få mere at vide på rodekors.dk/besøg

176

Region hovedstaden

195

Region Syddanmark

eller meld dig som frivillig hos Lisbeth Ott-Ebbesen på besoeg@rodekors.dk

105

Region Sjælland

Hvad kræver det? Hvad skal jeg lave? Du tager på besøg hjemme hos et andet menneske, du lytter og er interesseret, så kommer samtalen af sig selv. Du skal være stabil, da du bliver ugens højdepunkt for et andet menneske, og det vil ingen gå glip af.

Hvad får jeg ud af det? u får godt samvær og nærvær med et D andet menneske, som deler ud af sit livs historier.

Hvor lang tid skal jeg bruge? Et besøg varer ca. to timer hver uge.

TEMA: besøgsvenner

Vi skal nå nye grupper Mange ensomme er så isolerede fra oververdenen, at de lige nu ikke er i kontakt med organisationer som Røde Kors. Derfor er der brug for at gå nye veje, siger vicepræsident i Røde Kors Hanna Line Jakobsen. – Af Troels Donnerborg –

Hver uge ringer Røde Kors’ besøgsvenner på døren hos ca. 5.000 mennesker, der trænger til et besøg. Men kun hver femte dør bliver åbnet af en mand. Og kun to procent af indvandrere. Det harmonerer ikke med, at mænd er næsten lige så ensomme som kvinder, og at indvandrere føler sig mest alene af alle. Blandt andet derfor stiller psykolog og forsker i ensomhed Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet spørgsmålstegn ved, om en-til-en-besøgstjenester rammer alle ensomme i samfundet. ”Besøgstjenesterne er en succeshistorie. Men det er relevant at overveje, om de kan tilfredsstille alle ensomme. Besøgene rammer nogle sociale behov, men nogle mennesker har måske behov for noget helt andet. Og spørgsmålet er, om de tilbud eksisterer i tilstrækkelig grad,” siger han. Ensomme er derhjemme Han pointerer, at de mest ensomme ældre ofte er isolerede fra omverdenen og derfor er svære at nå med de eksisterende tilbud. ”Groft sagt kan man sige, at de mest ensomme ældre jo ikke ligefrem reagerer på et

100.000 Så mange fraværdsdage om året er relateret til sygdom som følge af svage sociale relationer.

opslag i beboerhuset, fordi de jo netop sidder derhjemme. Hvis vi vil have kontakt til dem, der ikke er vant til social kontakt, kræver det noget ekstra. Både af dem, der gerne vil gøre noget, og af de mest ensomme selv.” Hos Røde Kors er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvad der bør gøres for at hjælpe de mest sårbare i Danmark. Vicepræsident i Røde Kors og formand for

Mennesker er sociale, og vi har brug for at være i netværk med andre, hvor vi får en rolle og kan være aktive. Hanna Line Jakobsen, vicepræsident Røde Kors.

arbejdsgruppen Hanna Line Jakobsen er enig i, at der er behov for nye tiltag rettet mod ensomme. ”Vores besøgstjeneste gør en kæmpe forskel. Men vi ved også, at der er mennesker, der ikke bliver fanget ind af tilbuddet, selv om afdelingerne gør meget for at inddrage hjemmeplejen, når de kobler modtagere og besøgsvenner. Derfor er vores ambition i Røde Kors også at lave nye aktiviteter.”

Masser af nye idéer Hanna Line Jakobsen peger på, at der allerede foregår masser af aktiviteter i Røde Kors’ lokale afdelinger, der afhjælper ensomhed på nye, kreative måder. For de ældre bliver der tilbudt f.eks. siddedans på plejehjem, fælles ture ud i det blå, frokostklubber og kortspil. For de unge er det især klubaftener eller netværk med indbyggede bowlingture, der er på tapetet. Og så er der for både unge og ældre et stort fokus i lokalafdelingerne på at skabe nogle caféer, hvor man helt uforpligtende kan komme og være med. ”Det er den vej, vi gerne vil arbejde videre ad,” siger Hanna Line Jakobsen. ”Mennesker er sociale, og vi har brug for at være i netværk med andre, hvor vi får en rolle og kan være aktive. Vi indgår i sociale relationer, hvis vi er med til for eksempel at lave mad i en café. Jeg er sikker på, at vi har brug for at have en funktion – også selv om vi i en periode ikke har overskud.” ”Man styrker hinanden i et netværk: Deler viden, erfaringer og hjælper hinanden. Det kan også danne ramme for nye input fra andre – f.eks. råd om sundhedsfremme, kostvejledning eller at man inviterer en fra kommunens borgerservice til at fortælle om f.eks IT.” Indflydelse er afgørende En stor forskningsoversigt fra SFI Campbell fra 2007 tyder på, at det er den rigtige vej at gå. Den konkluderer, at gruppeaktiviteter betyder, at ældre får det bedre psykisk og

Arbejdet er i gang Røde Kors’ lokale afdelinger har flere andre typer besøgstjenester end den klassiske. Her er nogle af de bedste eksempler på, at gode netværk også kan forhindre ensomhed.

ODENSE: Cafétilbud giver venskaber

151

millioner kr. Så mange kroner koster svage relationer sundhedsvæsnet om året.

fysisk. Men det er afgørende, at de ældre har haft indflydelse på planlægningen og udviklingen af aktiviteterne. Det er netop den pointe, professor i geriatri ved Århus Universitet og overlæge ved Århus Universitets Hospital Else Marie Damsgaard gerne vil understrege. Hun har mere end 10 års erfaring på området og møder i sin hverdag hele tiden patienter, hvis største problem er manglende sociale relationer. ”Sygdomme forsvinder ofte som dug for solen, når man får en konkret opgave i tilværelsen. Derfor nytter det ikke noget at betragte mennesker med dårligt socialt netværk som nogen, der skal modtage en ydelse. De skal tværtimod have en opgave og hjælpe andre,” siger hun.

Har du en god idé? Har du et forslag til en ny a ktivitet, der kan afhjælpe ensomhed i Danmark, kan du skrive til Lisbeth Ott-Ebbesen på liott@rodekors.dk.

Manglende besøgsvenner fik Røde Kors i Odense og hjemmeplejen i Odense Kommune til at gå sammen om at danne et nyt cafétilbud i bydelen Bolbro. På den måde kunne færre frivillige nå flere. I juli sidste år åbnede den første café i Bolbro – og i dag er tre nye caféer kommet til. Frivillige fra Røde Kors sørger for, at de ældre føler sig godt tilpas ved for eksempel at sætte gang i snakken ved bordene, servere kaffe og måske synge en fællessang. ”Jeg er utrolig glad for, at vi i samarbejde med Røde Kors nu kan være med til at skabe relationer mellem de ældre, der tilbringer de fleste timer alene og stort set kun har kontakt med hjemmeplejen,” siger ældrerådmand i kommunen Jane Jegind (V).

KØBENHAVN: Bustur til seværdigheder Hovedstaden tilbyder i øjeblikket busture ud i det blå til 990 ældre mennesker. Røde Kors stiller chauffør og turleder til rådighed, og idéen er, at deltagerne på den måde kommer ud af deres hjem og får en oplevelse sammen med andre ældre mennesker. Turene går til forskellige seværdigheder, og der er mulighed for at tage med på ture fire gange i en tremåneders periode. ”De bliver hentet og bragt til deres hjem, de deltager i fællesarrangementer og møder andre mennesker,” fortæller Birgit Stenbæk, der er konsulent i Hovedstadens Røde Kors.

SILKEBORG: Klubaften for unge Unge med Aspergers syndrom, indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser kan have ekstra svært ved at etablere sociale netværk. Derfor åbner unge frivillige i Silkeborg dørene til en klubaften, hvor man kan mødes og se film, spille spil eller spise sammen. ”De unges netværk er meget sårbart. Især hvis de flytter i egen lejlighed, mister deres job eller går ud af skolen, kan de have svært ved at opretholde et socialt netværk, hvis ikke der er nogen til at hjælpe dem på vej,” siger Heidi Reippurt, der er aktivitetsleder i Silkeborg.

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

Myggenet redd liv Hvert minut dør et barn af malaria Hvert minut mister en fattig mor sit barn til feber og smerter. Hvert minut døgnet rundt. Det er et tal, der er svært at fatte. Særligt fordi sygdommen er både nem og billig at undgå. Men desværre lever mange fattige familier dagligt med truslen fra malaria, fordi de ikke har midlerne til at beskytte sig mod sygdommen.

Billigt og effektivt Myggenet er billige. Alligevel er der mange familier i fattige lande, der ikke har råd til selv at købe et net, som de kan beskytte sig med. Røde Kors kan for bare 50 kr. sørge for et myggenet til en familie. Nettet kan beskytte 2-3 personer mod malariamyggens stik.

Røde Kors-frivillige uddeler nettene Røde Kors har uddelt flere end 16,5 mio. myggenet siden 2002. Nettene uddeles af frivillige, som alene i 2011 sørgede for myggenet til flere end 8,1 mio. mennesker. De frivillige besøger familierne, hænger nettene op og fortæller familierne, hvordan de på andre måder kan undgå at få malaria.

Hvert minut dør et barn af malaria. Et myggenet koster kun 50 kr. Der sover typisk 2-3 person

FOTO: Benoit Mascha Carpentier/IFRC

dder Blessing har mistet sin søster – Mette Pind Jørum –

Myggenet redder liv Malariamyggen stikker om natten. Derfor er et myggenet over sengen den mest effektive måde at forebygge smitten på. Og hvert myggenet nytter. I de seneste ti år er antallet af malaria-dødsfald i Afrika faldet med en tredjedel. Bl.a. takket være myggenettene.

ner under et myggenet

Blessings mor, Sarah Zwedru er blot 18 år, men har allerede oplevet smerten ved at miste et barn. For et halvt år siden fødte hun to små piger – halvanden måned for tidligt. Sarah har malaria fem til seks gange om året, og sidste gang ramte sygdommen på det værst tænkelige tidspunkt, mens hun var gravid med tvillinger. Lægen forklarede, at den tidligere fødsel skyldtes, at Sarah havde malaria, mens hun var gravid. Det kostede Blessings søster livet. Efter kun tre dage døde den lille pige. I Liberia, hvor Sarah og Blessing bor, er malaria et stort problem. Men Sarahs familie har desværre ikke råd til selv at købe myggenet. Derfor har de indtil for nylig sovet helt ubeskyttede hver eneste nat. Røde Kors uddeler myggenet til de familier, der ikke selv har råd til at købe myggenet, og derfor fik Sarahs familie besøg af Røde Kors-frivillige. De gav dem myggenet og hjalp med at hænge dem korrekt op. De frivillige undervi-

ste også i andre måder, Sarahs familie kan beskytte sig på. For Sarah betyder myggenettet fra Røde Kors, at hun kan beskytte sin lille datter mod den dødelige sygdom. ”Jeg er så taknemmelig for, at jeg stadig har en af mine døtre. Derfor har jeg kaldt hende Blessing, for det betyder velsignelse. Og myggenettene er også en velsignelse!”

Du kan hjælpe mødre som Sarah • Giv dit bidrag til Røde Kors på girokortet bagpå. • Send HJÆLP til 1414 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100. Beløbet betales over telefonregningen.

Portræt: peder damm

PÅ KORSVEJEN MELLEM EVNE OG PLIGT Peder Damm rejser mellem brændpunkter over hele verden. Fra katastrofer til krigszoner – med speciale i at få hjælpen ud. Et talent, han føler, han ikke kan tillade sig at ignorere, men det har sin pris. — Af Jesper Gaarskjær Foto: Poul Madsen —

En rød Fiat 127 snor sig gennem det grønne landskab. Den er på vej mod Vukovar i det østlige Kroatien, det er høj sommer, 1992, og området på grænsen til Serbien er et af de mest urolige i den jugoslaviske borgerkrig. I den lille bil sidder Peder Damm klemt sammen på passagersædet og forsøger at danne sig et indtryk af, hvordan Røde Kors kan hjælpe. En opgave, der fik ham til at improvisere i Zagreb og leje Fiat’en og den russiske chauffør, en kolos af et menneske, der nærmest tog bilen på som en frakke. Et nødvendigt træk for at komme tæt på det område, flygtningene kommer fra, og for bedre at vurdere forholdene. Pludselig ser Peder et nedbrændt hus, hvis forkullede ruin står som et punktum i en ellers intakt gade. I en anden gade følger endnu en brandtomt – og herefter mange flere, efterhånden som de kører gennem byerne, og tanken slår ned i ham: Det er målrettede afbrændinger. Foretaget af mennesker, der for et år siden var naboer, venner, måske ægtefolk, og hvis børn legede sammen i årevis, men som nu er dødsfjender. Bare sådan. I sommerhus 20 år senere er det de afbrændte huse, som Peder, 53 år, beretter om, da han får spørgsmålet, om der er nogen billeder, der

har brændt sig mere fast end andre. Egentlig et overraskende svar, synes han, og den forundring forstår man, for gennem sine 22 år som udsendt hos Røde Kors har han oplevet flere grusomheder og mere død og brutalitet end de fleste. Alligevel er billedet, der træder frem, blottet for mennesker, lig og skarpladte våben rettet direkte mod Peder selv. Det var hadet, som lå bagved, der gjorde indtryk, og tanken om, hvor menneskene befandt sig: I en massegrav eller på flugt. ”Hvad er det, der kan få folk til at ændre sig så fundamentalt, at de pludselig mister besindelsen og gør den slags?” spørger han og kan stadig, efter 20 år, ikke finde et passende svar, men stille tilføje, at Røde Kors oprettede tre flygtningelejre i området. Vi møder Peder i hans hjem i Varde, et lille, skævt byhus, der forputter sig på en brostensgade med en grøn græsplet bagved. Men spørger man Peder, om han egentlig har et hjem, får man et hurtigt svar: ”Nej”. ”Det er nærmere mit sommerhus. Det er et sted, jeg kommer til, men aldrig regner med at blive ret længe,” forklarer han. En slags turist i eget hus. Jo, han luger ud i haven, og han træder hjemmevant op i træskoene for at tage en smøg i baggården, men ellers er stedet mere et kontor, når han er hjemme i nogle uger eller måneder og skriver rapporter.

Da vi møder ham, er der også kun få dage, til turen går til Syrien, men Peder har sagt ja til en pause i forberedelserne – for at fortælle om arbejdet som hjælpearbejder. En samtale, hvor han flere gange vender tilbage til sin første udsendelse: Sri Lanka, 1990. De spontane reaktioner To år før køreturen i den røde Fiat stod Peder således over for en ophidset kaptajn. Med en pistol for panden. Situationen var kulminationen på en række tilfældigheder, der begyndte med et opslag til et kursus for hjælpearbejdere. Han gjorde karriere inden for det danske forsvar og NATO, primært som logistiker og underviser i ledelse, men muligheden for at se mere af verden tiltalte ham. Kort efter kurset spurgte Røde Kors, om han ville af sted. Man manglede en logistiker, og Peders paramedicinske uddannelse kvalificerede ham kun yderligere. Med to dages varsel fik han orlov og fløj til Sri Lanka, hvor borgerkrigen mellem regeringen og De Tamilske Tigre efterlod tusindvis af tamiler i nød i den nordlige del af landet. Opgaven var at få 10.000 tons forsyninger op til tamilerne om måneden, bl.a. via konvojer på landjorden, og det var ved regeringsstyrkernes sidste checkpoint på en smal grusvej, at kaptajnen trak sin pistol. Peder var

Portræt: peder damm

“ Der er dem, som tager af sted én gang og siger: ’Aldrig mere.’ Og så er der dem, der finder ud af: ’Okay, det er det her, jeg er lavet til,’” forklarer Peder Damm, som selv hører til den sidste kategori.

nået frem med 20 lastbiler med nødhjælp, men fik nej til at køre videre og herefter pistolen for panden. Det fik Peder til at forklare, at han jo ikke kunne vende de 20 lastbiler mellem rismarkerne, og at kaptajnens folk derfor ikke kunne komme ud, når skyderierne begyndte. Et ræsonnement, der fik kaptajnen til at tænke sig om og åbne vejen. Alligevel tog det 28 timer at køre de 1.200 meter i ingenmandslandet mellem syd og nord. Lastbilerne kørte fast på skift, og et sted måtte man bygge en bro, og midt i det hele eksploderede en mine i rismarkerne og kvæstede tre civile, som havde sneget sig med i ly af konvojen. Den ene stod ikke til at redde. De to andre havde næsten mistet et ben hver. ”Benet skulle vi jo have fjernet, og det gjorde vi så, med det vi havde,” fortæller Peder. ”Og det var en schweizerkniv.” De to overlevede, men det var synet, da nødhjælpen endelig nåede frem, som fæstnede sig i Peder. Folk, der græd af lettelse,

folk, der jublede, folk, der brød ud i sang. En reaktion, hvis spontanitet kom bag på ham. ”Man ser jo resultaterne, af det, man gør, på en uhyggelig konkret måde. Og det er ikke, fordi jeg forventer taknemmelighed, men den er der alligevel – og så over noget så basalt. At få noget mad, noget at drikke. Der er også den taknemmelighed, der ligger i, at de ved, der er nogen, der prøver på at hjælpe dem. Det gør det hele værd,” forklarer Peder. Evne og pligt Efter et halvt år vendte Peder hjem til Danmark. Med hans egne ord som et forandret menneske, der havde fundet sin rette hylde. ”Jeg tænkte: ’Hvis det her er en førstegangsmission, hvad er en andengangsmission så?’ Så jeg skulle lige tænke mig om – om det var noget, jeg ville mere af. Og det var det i al sin underlighed. At tage ud og være med til at gøre noget for dem, som er afhængige af, at der kommer hjælp. Det er ikke altid en forskel, der handler om liv eller død, men gør,

at folk bliver løftet op fra nogle urimelige forhold til noget, der er bare noget tættere på anstændigt.” Med tiden har drivkraften dog slået rod i Peder på en anden, dybere måde end det at hjælpe. En af A.P. Møllers talemåder lød, at den, der har evnen, har pligten, og den filosofi kan Peder kende fra sig selv. Det hænger tæt sammen med hans opgaver, der har udviklet sig fra at være logistiker til landekoordinator og øverste ansvarlige på flere operationer, senest efter tsunamien i Indonesien og jordskælvet i Haiti. Fordi han åbenbart har evnerne til det, og han giver stemmen, der er en dyb, rolig røst, et tryk for at understrege pointerne. ”Det er nok det, jeg har målt alle mine udsendelser på: ’Gjorde det en forskel, at jeg var der?’ Og når jeg – med et sådan lidt oppustet ego – siger: ’Ja, det gjorde en forskel, fordi jeg kunne noget.’ Det gør, at jeg tager af sted igen og igen. Det vil være urimeligt ikke at tage af sted.”

Skal han sætte ord på sine styrker, er det bl.a. at bevare roen, at få tingene til at ske og tænke utraditionelt. For sådan er hans kompasnål indstillet: Hjælpen kan altid nå frem. Det gælder bare om at finde ud af hvordan. Peders ledetråd er dog, at han bliver spurgt, om han kan tage af sted. ”Når Røde Kors spørger, er det jo, fordi det ikke har været helt skævt de forrige gange. Det gør noget ved ens lyst til det, og det er jo nok meget menneskeligt, at man værdsætter at blive værdsat, for det man kan. Men det hænger også sammen med, at hvis folk mener: ’Den her gang skal vi have Peder af sted, for han kan noget, der er brug for.’ Jamen, så har de nok ret. Og så fanger bordet. Så kan jeg ikke sige nej.” At miste kærligheden At have fundet sit rette ståsted dér, på korsvejen mellem evner og pligtfølelse, er ikke uden skyggesider, og for Peder betød det, at han var bortrejst i lange perioder, mens hans søn og datter voksede op og lærte at gå i tilværelsen.

Indonesien, september 2009. ”To dage efter et jordskælv kom jeg igennem en lille landsby syd for byen Padang. Børnene på billedet var travlt optaget af leg samt at hjælpe deres forældre med at rydde op. De sov alle uden for deres huse, nogle var der ganske enkelt ikke, andre var for beskadiget, til at man turde sove i dem.”

På et andet plan har det kostet to ægteskaber. ”Begge mine eks-koner har sagt: ’Du er mere gift med Røde Kors, end du er med mig. For hvis du skal prioritere, har du altid valgt Røde Kors.’ Men her i anden omgang tænkte jeg bagefter, at jeg skulle være blevet hjemme i stedet for at tage af sted. Så jeg kan ikke klandre andre end mig selv.” Bruddet kom dog især bag på Peder, fordi det denne gang var en del af præmissen i forholdet, at han rejste meget. Eller sådan burde det i hvert fald være. ”Men jeg skulle have været meget bedre til at høre de ting, der lå mellem linjerne. Altså var det et helhjertet: ’Tag af sted’? Der hørte jeg nok det, jeg ville høre,” fortæller han. ”Så det med at finde sin rette hylde har nok også betydet, at den hylde er meget smal. Der er ikke plads til så mange andre på samme hylde.” Omvendt kan han heller ikke lade verden passe sig selv. Uanset hvor brutal den nogle gange tager sig ud. ”Hvad skal der til, for at man siger stop?

Haiti, 2010. ”Et børnehjem I Les Cayes syd for Port au Prince. I dette tilfælde var det hjem for piger, der var blevet forældreløse pga. jordskælvet. Pigen på billedet blev fundet efter ladt under en bro, hun skønnes at være 3 år. Hun ville bare op og overvandt (næsten) frygten for den høje hvide mand. ”

For nogle vil det være de to ægteskaber. For andre Sri Lanka. For andre igen Balkan, der var for rå og brutal. Det er forskellige ting, der får folk til at stoppe.” Og for Peder selv? Han ved det ikke.

peder damm • 53 år, har været gift to gange og har to voksne børn fra det første ægteskab. • Er oprindelig logistiker med en fortid i det danske forsvar. • Har de seneste 22 år været hjælpearbejder for Røde Kors. • Har været udsendt på omkring 20 operationer – bl.a. til Sri Lanka, Sierra Leone, Afghanistan, Balkan, Uganda, Irak, Indonesien og Haiti. • I april rejste han til Syrien

De sværeste øjeblikke er for Peder Damm, når han lander efter en naturkatastrofe, og der stadig er masser af døde i området. Eller når han bliver truet på livet, som de to gange, afghanere førte ham ud i en grøft med en AK-47 i ryggen. Men de overvældende oplevelser, når de nødstedte modtager hjælp, overvinder de svære stunder, som han gerne drøfter med kolleger.

Debatten

Hvordan skal vi hjælpe Grækenland med at håndtere flygtninge?

Morten Bødskov (S), justitsminister

Der er ingen tvivl om, at Grækenland skal støttes i at håndtere presset, og derfor har det danske EU-formandskab sat situationen højt på dagsordenen ved at få opbakning til en værktøjskasse, der skal sikre praktisk bistand og solidaritet mellem landene. Derudover har jeg netop været i Luxemburg, hvor vi fik gennemført en historisk handleplan med 90 punkter, der blandt andet skal styrke den ydre grænsekontrol og samarbejdet med flygtningenes hjemlande. Sidste år blev der registreret næsten 141.000 ulovlige forsøg på krydse grænsen forskellige steder i Europa. Hele forudsætningen for, at vi kan have et EU, hvor de indre grænser er væk, er, at vi har stærke ydre grænser. Og i øjeblikket er der huller i den græsk-tyrkiske grænse, så her må vi sætte ind.

Det er blevet klart, at medlemslandene ikke ønsker tvungen byrdefordeling, så den diskussion er slut. Jeg mener heller ikke, at en anden fordeling er en langtidsholdbar løsning for Grækenland. Den holdbare løsning og den realpolitiske virkelighed er at behandle sagerne der, hvor de er. I forhold til at lade EU overtage asylsagsbehandlingen helt, mener jeg ikke, at det er en bæredygtig løsning, når målet er at nå frem til en situation, hvor det græske system bliver levedygtigt fremadrettet. Til gengæld har vi i EU fået gennemført en værktøjskasse, hvor der bliver skabt et beredskab med eksperter fra andre lande, som man kan trække på. Desuden støtter EU allerede arbejdet med kapacitetsopbygning i Grækenland, og det skal fortsætte, til Grækenland kan klare sig uden.

Hvert år strømmer mennesker til Grækenlands grænser for at komme ind i Europa. Det har fået asylsystemet til at bryde sammen. Spørgsmålet er, hvordan vi hjælper bedst.

Anne La Cour, asylchef i Røde Kors

Jeg anerkender, at du forsøger at løse problemerne, men jeg synes, at du fokuserer for meget på at holde folk ude, uden at pege på løsninger for dem, der lige nu må bo på gaden eller i slumlejligheder med deres børn, fordi de ikke får behandlet deres asylsag. Det græske asylsystem registrerer cirka 20 mennesker om ugen, men i øjeblikket kommer der cirka 200 mennesker til landet om dagen. 38.000 mennesker venter lige nu på en endelig afgørelse af deres sag – og mange af dem er flygtninge. Vi har at gøre med en humanitær katastrofe, og det er derfor på tide, at EU-landene fordeler asylsagerne på en mere ansvarlig måde. Alternativt bør EU overveje helt at overtage asylsagsbehandlingen i Grækenland.

Ud fra et humanitært synspunkt, er det ikke tilstrækkeligt at sende eksperter af sted. Vi ser masser af mennesker – også børnefamilier – der overnatter på gaden og i slumlejligheder. De har ikke adgang til sundhedstilbud og må tigge for at overleve. Og så længe Grækenland ikke kan leve op til de forpligtelser, de har, mener jeg, at man bør gribe til mere drastiske tiltag for at sikre de mennesker, der venter på at få deres sag behandlet. Helt basalt står der i EU’s modtagedirektiv, at der skal sikres ordentlige boligforhold, sundhedstilbud og skoletilbud til børn. Det lever Grækenland ikke op til. Jeg vil opfordre det danske EU-formandskab til at sikre, at de grundlæggende elementer i modtagedirektivet bliver opfyldt i alle EU-lande, herunder Grækenland.

FOTO: jacob nielsen

YANTRA-SLIPPERS

Enkel at anvende! Kraftfuld massage! Stilfuldt design! 399,-

Mange af os plejer vores hår og yder omsorg for vores mave, men sjældent bekymrer vi os om vores fødder eller viser dem den opmærksomhed, de har brug for. De fleste mennesker har problemer med deres fødder, men gemmer dem hellere i skoene frem for at passe og pleje dem. Brug Yantra-Slipperen, som er udformet efter den velkendtezoneterapi i 10-30 minutter hver dag, for at stimulere de forskellige akupressurpunkter i fodsålen og øge dit velvære. Zoneterapi har været brugt i Kina i over 5000 år. Hele vejen langs undersiden af vores fødder og op til toppen af vores isse, findes nervezoner og reflekspunkter som repræsenterer alle vitale organer i vores krop. Disse kropszoner er også repræsenterede under fødderne. Når zonerne under foden stimuleres, er det med til at genoprette balancen i kroppen. Yantra-Slipperen er patenteret og alle zoneterapipunkter i slipperen er fjedrende/fleksibel, hvilket betyder, at slipperen er tilpasset allesåvel høj som lav svang, og din vægt har ingen betydning for effekten. Desuden er fjedringen tilpasset og presser mere eller mindre hårdt, afhængig af hvor på foden punktet sidder og hvor meget tryk der er behov for, for at give optimal effekt. Slipperen 41 punkter er knyttede til de forskellige vitale organer i kroppen. De røde punkter er magnetiske og giver ekstra effektiv- og øget stimuli.

Yantra-Slipperen fås i farverne hvid, sort lyseblå og lyserød.

FRAGTFRI LEVERING

WWW.STABILITY-DANMARK.DK I TLF. +45 31407110

BESTIL PÅ WWW.STABILITY-DANMARK.DK ELLER KØB YANTRA SLIPPEREN I DIN LOKALE HELSEKOSTFORRETNING

Ud OG HJEM

Ea fik børn til at lege i Pakistan — Af Camilla Bruun Simonsen og Troels Donnerborg —

UDREJST Mali Amadou Fadiga – læge

Haiti Anders Dalsgaard Nielsen – kok

Kenya Hanne Sørine Sørensen – informationsarbejder

Sydsudan Alice Nielsen – sygeplejerske

Hviderusland Mads Østergaard – juniordelegat

Cambodja Annika Beinta Hoydal – katastrofearbejder

Libanon Randi Jensen – sundhedsarbejder

Filippinerne Karsten Dahl – programkoordinator FOTO: Jakob Dall

Syrien Peder Skånstrøm Damm – katastrofearbejder

De fastboende familier i Swatdalen i Pakistan har set deres huse blive skyllet væk i voldsomme oversvømmelser i 2010 og 2011. Tre gange er de blevet fordrevet af regeringsstyrker under kampene mod Taleban. Og ikke nok med det. Mange er også blevet tvunget til at overvære både henrettelser og tortur. Også børnene. Det fortæller Ea Suzanne Akasha, der netop er vendt hjem i alt 14 måneders psykosocialt arbejde i Swatdalen og Sindhprovinsen i Pakistan. Hun har været af sted to gange og har især haft fokus på børnene. ”Taleban i Pakistan har for eksempel samlet alle fra den ældste til det yngste spædbarn sammen på byens torve, når nogen skulle henrettes,” siger hun og fortsætter: ”Det har stor betydning for et barns tillid til omverdenen at have så grimme oplevelser.” Netop derfor driver Røde Kors et skoleprogram for børn i 5. og 6. klasse på 14 skoler, hvor frivillige taler med børnene om deres

oplevelser og sørger for, at de kommer til at lege sammen igen. Det har hjulpet. ”Man kan virkelig se, at tilliden er kommet tilbage,” siger Ea Akasha. ”Børnene fortæller, at programmet giver dem glæden tilbage, og at de bedre kan koncentrere sig om skolen, og at de ikke længere tænker så meget på de voldsomme oplevelser.” Ea Suzanne Akasha har i alt stået for at undervise 30 frivillige i Swatdalen, så de nu er klar til at tage de samtaler og øvelser, det stadig er nødvendigt at lave med både børn og voksne. Både forældre og lærere har nu lært, hvordan de skal tale med børnene om de voldsomme oplevelser. I alt har 61.000 børn og voksne i Swatdalen fået hjælp. Programmet i Sindhprovinsen har hjulpet 63.000 mennesker – heraf er cirka 45.000 børn.

HJEMVENDT Tchad Dan Bøge Andersen – sygeplejerske

Haiti Christian Schultz – kok

Indien Caitlin Brady – udviklingsarbejder

Cambodja Zara Elaine Sejberg – psykosocialt arbejde

Etiopien John Kalhøj – logistiker

FOTO: polfoto

Fotoreportage

FOTO: POLFOTO

Kvast i kam

mpen om land I april måned optrappedes kampene mellem Sudan og Sydsudan. De to lande strides om jorden i grænseområdet mellem de to lande. Midt i det hele er de civile, der mangler mad, bliver såret og sendt på flugt. – Julien Behal/Polfoto –

FOTO: POLFOTO

Fotoreportage

“ Røde Kors hjælper de sårede og donerer medicin til hospitalerne i de områder, hvor der er kampe. Og vi uddeler førstehjælpskasser til de frivillige, så de kan hjælpe, der hvor de er.” Anne Kobæk, Udsendt for Røde Kors i Sydsudan.

FOTO: POLFOTO

En såret venter på behandling på en klinik i det nordøstlige Sydsudan. Lige nu har ca. en mio. mennesker desperat brug for hjælp.

Et underernæret barn får behandling. Ca. hvert tredje barn i Sydsudan er underernæret.

RødeKors.dk/shop

ALFREDO skål og salatbestik fra Georg Jensen Særpris hos Røde Kors 499,-

Kähler armbånd Særpris hos Røde Kors. 149,-

Halskæde fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen. Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv. 399,-

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl. 199,-

React Now T-shirt Kamilla Byriel fra Lollys Laundry og Røde Kors Klub 10 har designet T-shirts til fordel for Røde Kors. 299,- voksne 249,- børn

www.YouHeShe.com

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop Vi byder Pop, Ruth, Otto, Kay, Sunshine og Peter fra Kay Bojesen Kun 459,75 Gå ind på rodekorsshoppen.dk

Dukke Liv Strikket af frivillige Røde Kors-nørklere 100,-

Genbrug på nettet

Bliv sommerklar. Besøg RodeKors.dk/butik FOTO: sarah hogarth

Køb den hos

Folk der læser

avis

har mere at

tale om! Få din egen avis leveret hver morgen Verden har brug for flere mennesker, der læser avis. Ja, det er nok en udlægning, der bærer præg af, at vi sidder i et bladhus, men kan vi i det mindste ikke blive enige om, at folk, der læser avis har mere at tale om – og et lidt større perspektiv? Ring på 70 21 20 00 eller gå ind politiken.dk/abonnement

28 28

Et øjeblik 28-årige Claus Junge er frivillig i Ungdommens Røde Kors. Til sommer er det 14. gang, at Claus tager på ferielejr. Her giver han sammen med andre frivillige en flok udsatte børn et afbræk fra en ofte hård hverdag. Fælles for børnene er, at de ellers ikke ville komme på ferie. Ungdommens Røde Kors har arrangeret ferielejre siden 1964. I år deltager over 1200 børn og unge i de i alt 19 lejre, som er fordelt over hele landet. Se mere på urk.dk/ferielejr

29 29

ET ØJEBLIK

“Det er bare så fedt at give børnene en wauw-oplevelse.” – Claus Junge fortæller til Lene Vendelboe. Foto: Jacob Nielsen –

Mørket har sænket sig over den lune julinat. Jeg sidder i opholdsstuen og spiller guitar sammen med min gode ven Esben, der også er frivillig på ferielejren for udsatte børn. Klokken er omkring halv et om natten – et godt tidspunkt for idéer. ”Lad os bygge et sørøverskib! Det vil være vildt fedt for børnene at vågne op til i morgen,” siger jeg. Esben er med på idéen. Vi snakker det igennem og kommer frem til, at det sværeste bliver at sy sejlet. Jeg er den mindst fummelfingrede af os to, så det bliver mig, der sætter tråd i symaskinen og går i gang med at sy et sejl ud af det ublegede lagenlærred, vi heldigvis har liggende i vores aktivitetsrum.

ser skibet. Det er bare så fedt at give børnene en wauwoplevelse. Jeg ved jo, at de trænger rigtigt meget til en god ferie, og at de bare er vildt taknemmelige for de ting, vi laver. Næste morgen står vi op til sædvanlig tid. Det er ved syv-tiden. Solen skinner, og jeg går uden for sammen med Esben. Vi sætter os med en kop kaffe og ser de første børn indtage skibet. Det er nogle af lejrens mindste drenge – de er omkring syv år. Da de ser skibet, begynder de straks at lege på det. Og lige der ved man, at nattens anstrengelser har været det hele værd. En af drengene undrer sig over, at der lige pludselig er kommet et sørøverskib i løbet af natten:

Mens jeg sidder med det flere meter lange sejl, når jeg at tænke, at det er godt, at det ikke er en brudekjole, jeg sidder og syer, for helt fejlfrit bliver det ikke! Da vi har syet sejlet, sætter vi os på gulvet og syer røde og sorte lapper på, så sejlet ser sørøverslidt ud.

”Er det dig, der har lavet det?”

Klokken er knap to om natten, da vi tager sejlet under armen og pandelygterne på og går ud i mørket for at bygge skroget. Vi bruger rafter, som vi har lånt af nogle spejdere i nærheden. Rafterne bliver slæbt hen til den legeplads, der er mellem sovesalen og spisesalen. Vi vil nemlig gerne have, at børnene opdager skibet, straks de vågner.

”Det fik vi bare lyst til. Nu har I et sørøverskib,” siger jeg bare.

I lyset af vores pandelamper laver vi besnøring på besnøring og kan se skibet tage form. Det bliver tre meter i længden og rager et godt stykke op i siderne. Vi fastgør sejlet på den tre meter høje mast og for at gøre det til et ægte sørøverskib, finder Esben en gammel mannequindukke, som vi sætter på som galionsfigur. Klokken er omkring tre, da vi er færdige med at bygge skibet. Da jeg går i seng, er jeg ret træt, men jeg glæder mig allerede helt vildt til at se, hvordan børnene reagerer, når de

Jeg nikker og fortæller, at jeg har lavet det sammen med Esben. Drengen undrer sig over, hvorfor vi har lavet et sørøverskib midt om natten.

Drengen trækker lidt på skulderen og løber tilbage på skibet. Børn siger ikke tak. Det er heller ikke nødvendigt. Jeg kan se, at de leger på skibet resten af ugen. Der bliver fundet tørklæder frem, klapper til øjnene, og der udspiller sig vilde dramaer, hvor de kæmper med hjemmelavede skumsværd. Da ugen er gået, og jeg skal sige farvel til børnene, græder jeg lige så meget som dem. Sådan er det hvert år. Det er svært at sige farvel, både fordi jeg ved, at det betyder så meget for dem, at de har haft en god ferie, og fordi jeg kommer til at holde rigtig meget af børnene.

KORT NYT

Børn gør en forskel I september der Røde Kors-temauge på skoler landet over. Årets tema er pigeroller og drengeroller. Tilmeldingsfristen for temaugen er d. 1. juli. www.rodekors.dk/ børngørenforskel

Samarbejde med COWI Røde Kors og COWI har indgået et nyt partnerskab. Virksomheden hjælper med at udvikle og forbedre Røde Kors’ effektivitet og dermed mindske og målrette Røde Kors’ udgifter.

Forebyg katastrofer med din forsikring Jordskælv i Haiti og oversvømmelser i Pakistan. Naturkatastrofer rammer i stigende grad verdens fattigste lande blandt andet på grund af klimaforandringer. Men nu kan kunderne hos den skandinaviske forsikringsvirksomhed WaterCircles være med til at forebygge, at den næste katastrofe rammer så hårdt. Virksomheden har nemlig indgået et partnerskab med Røde Kors, hvor kunderne kan donere fire procent af deres årlige forsikringspræmie til arbejdet med at forebygge naturkatastrofer – uden at betale ekstra. Læs mere på www.watercircles.dk

115 mio. kr. til Røde Kors’ humanitære arbejde Udenrigsministeriet har i år indgået en rammeaftale om at støtte Røde Kors’ humanitære krisearbejde med 115 millioner kroner. Penge, der vil komme katastroferamte og sårbare i verden til gode.

Fejl i udsendelsen af Frivillig Der er sket en fejl i forbindelse med ud sendelsen af det seneste frivilligblad. Vi arbejder på at få fejlen udbedret. Vi beklager. Spørgsmål og kommentarer: uljor@rodekors.dk

Ulandsløbet Ulandsløbet er et årligt velgørenhedsevent, der støtter sundhedsfremmende indsatser i udviklingslande. I år har løbet indgået et samarbejde med Røde Kors, hvor overskuddet går til et vand- og sanitetsprojekt i Togo, Vestafrika. Ulandsløbet arrangeres af frivillige studerende fra Syddansk Universitet, som samarbejder med mange sponsorer. Deltagergebyret går ubeskåret til projektet i Togo. Løbet foregår ved Syddansk Universitet i Odense. Ruterne er på 5 og 10 km. I år er løbet lørdag 29. september. De første 100, der tilmelder sig, får gratis løbe T-shirt. Tilmeld dig på www.ulandsloebet.dk/

Asylansøgere i praktik Røde Kors leder efter praktikpladser til asylansøgere i danske virksomheder. Praktikopholdet er en god måde at give asylansøgerne nye kompetencer. Kontakt Birgitte Steno på bgs@redcross.dk

Røde Kors-medarbejder myrdet En britisk hjælpearbejder blev i begyndelsen af maj fundet død i Pakistan. Khalil Rasjed Dale arbejdede med sundhed for Internationalt Røde Kors i Pakistan. Han blev 5. januar bortført af bevæbnede mænd på vej hjem fra arbejde – og nu er hans lig blevet fundet. “Det er med stor beklagelse og dyb sorg, at vi må meddele, at vores kollega Khalil Rasjed Dale blev myrdet, og hans lig fundet i nærheden af Quetta. Vi meget påvirkede og oprørte over denne feje og afskyelige handling,” siger Yves Daccord, generaldirektør i Internationalt Røde Kors. Khalil Rasjed Dale har arbejdet for Røde Kors i mange år – bl.a. i Somalia, Afghanistan og Irak. Han havde arbejdet i Quetta/Baluchistan i næsten et år, da han blev bortført.

Når Røde Kors ringer til dig…

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os. Det er også relevant at tale om Betalings service. Du kan slippe for gebyrer i bank

og på posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig. Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk, på tlf. 3525 9200.

Hvert minut dør et barn af malaria

Giv myggenet og red liv. Sms STØT til 1414 og støt med 100 kr. + alm. trafik-takst. Eller gå ind på RødeKors.dk/myg Beløbet betales over telefonregningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø. 3525 9200.

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 250 kr. 5 myggenet der kan redde 12 liv 450 kr. Livsvigtig vand til 18 personer 660 kr. Livreddende førstehjælp til 6 mennesker Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Hver onsdag besøger Lene Willer 88-årige Inge Broch-Nielsen

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-04-DB 485-27562

Øre

Giv glæde

Hver uge besøger Røde Kors ca. 5.000 ensomme i Danmark.

Giv dit bidrag allerede nu! SMS – HJÆLP til 1414 og støt med 150 kr. + alm. sms-takst.* Scan koden og støt online. * Det koster 150 kr. + alm. sms-takst. Beløbet betales over telefon regningen. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100.

Din hjælp bringer glæde i en ensom hverdag. Giv dit bidrag på girokortet!

FOTO: Tomas Bertelsen

”Rent menneskeligt betyder det meget, at der er en, som gider komme og tale med mig. Det er jeg taknemmelig for. Lene er blevet en del af mit liv. Jeg glæder mig simpelthen til at være sammen med hende. Min familie er jo så langt væk,” siger Inge Broch-Nielsen.

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

REG: 9541 KONTO: 731 3233

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

+01<

Hver onsdag besøger Lene Willer 88-årige Inge Broch-Nielsen

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2012-04-DB 485-27562

Øre

+7313233<

Giv glæde

Hver uge besøger Røde Kors ca. 5.000 ensomme i Danmark.

Din hjælp bringer glæde i en ensom hverdag. Giv dit bidrag på girokortet!

FOTO: Tomas Bertelsen