På flugt - Syrien by Røde Kors

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 3 / 2 0 1 3

PÅ FLUGT 9-årige Maryam elskede at sjippe. Nu kan hun knap nok sove. Katastrofen i Syrien skader millioner af børn.

SLUK MERE END BARE DIN EGEN TØRST

Find mere på:

facebook.com/3literrentvand

SAMMEN MED

4 INDHOLD 4 TEMA: Syriske børn flygter fra krig

14 22

En verden til forskel: Tennisbolde hjælper flygtningebørn

Portræt: Maria Montell fortæller om mod og usikkerhed

Debat: Hvad er frivilliges rolle?

Ud og hjem: Jeanette hjælper i Kenya og Somalia

Foto: Udsatte børn holdt ferie på skoleskib

Støt os ved at købe vores varer

Et øjeblik: En fossil blæksprutte dræbte næsten Tull

Kort nyt

GIV BØRNENE BARNDOMMEN IGEN Fireårige Mouhammad er begyndt at tisse i sengen igen. Han taler næsten ikke mere. Den lille dreng er flygtet med sin familie fra krigens rædsler i Syrien. Hans øjne har set ting, intet barn burde se. Flere millioner syriske børn er på flugt fra den syriske borgerkrig – med blodige minder og en ødelagt barndom med i bagagen. Røde Kors hjælper flygtningebørn som Mouhammad. Vi hjælper med mad, husly og såkaldte psykosociale aktiviteter – frirum, hvor børn kan lege, tegne og tale med vores hjælpearbejdere om de voldsomme krigsoplevelser og dermed få dem lidt på afstand.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www. rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Julie Lorenzen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Marie Louise Munkegaard. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 13. september 2013. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Du kan også hjælpe. Når Røde Kors samler ind søndag den 6. oktober, går en del af de indsamlede midler til at hjælpe syriske flygtningebørn. Ved at gå tre timer med raslebøssen kan du hjælpe et barn på flugt med at få barndommen igen. Meld dig som indsamler på rødekors.dk/indsamler. Syriske børn og nødlidende i resten af verden har brug for din hjælp.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

VI GEMTE OS UNDER TÆPPET Maryam og Batul måtte flygte til Jordan med deres familie, da bomberne faldt. Høje lyde gør dem stadig nervøse. AF ANNE SKOVGAARD. FOTO: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

TEMA Flere millioner børn er flygtet på grund af borgerkrigen i Syrien. Det har store konsekvenser for mange af dem i form af angst, depression og manglende udvikling. Røde Kors hjælper børnene med at bearbejde flugten og de voldsomme krigsoplevelser gennem leg, tegning og samtaler.

TEMA: BØRN PÅ FLUGT 9-årige Maryam drømmer om at blive læge, så hun kan hjælpe sine landsmænd.

“Jeg ved godt, vi ikke kan rejse tilbage nu, men jeg drømmer om det. Jeg drømmer også om at blive læge engang. Hvis jeg var læge nu i Syrien, kunne jeg hjælpe dem, der kommer til skade.” – MARYAM, NI ÅR –

”Jeg hørte skyderier og en eksplosion tæt på vores hus. Jeg blev så bange, at jeg gemte mig under et sengetæppe med min søster. Vi begyndte at læse i Koranen og bad til Allah om, at det måtte stoppe. ” 9-årige Maryam fortæller stille om hændelsen for et år siden, da hun stadig boede med sin familie i et hus i den borgerkrigsramte syriske by Daraa. I dag lever hun som flygtning i Jordans hovedstad Amman med sine forældre og fire søskende i alderen 4-14 år. Hendes mor Hana husker, hvordan Maryam og hendes tiårige søster Batul flere gange gemte sig under tæppet, når bomberne truede i nærheden af huset: ”En gang kom jeg hjem, og de havde siddet der meget længe. De svedte voldsomt, rystede og var meget, meget bange.” I løbet af efteråret 2011 blev tilværelsen stadig mere usikker. Eksplosioner i nærheden af familiens hjem var blevet daglig kost, og en nabo dræbt. ”Der rullede ofte tanks i gaderne, og vi turde ikke længere lade børnene komme ud,”

fortæller Hana. I foråret 2012 var familien så bange, at Hana og hendes mand Ahmed besluttede, at han skulle flygte til Jordan for at prøve at finde et job og en bolig til familien der. Fire måneder senere lykkedes det også Hana, hendes børn og bedstemoderen at flygte. I trekvart år har familien boet i en trang, fireværelses lejlighed i Jordans hovedstad Amman, som de deler med bedstemoderen, moderens bror og hans familie. Hana tænker tilbage på livet, før krigen tvang familien på flugt. ”Vi havde det godt og trygt i vores hus. Vi havde en have med oliventæer, og børnene kunne løbe ud og lege. Min yngste dreng holdt af at lege med vores kat udenfor,” fortæller hun. Til fods i mørket Batul og hendes lillesøster Maryam husker tydeligt flugten ud af Syrien. Den sidste del lige inden grænsen foregik til fods. Omkring 200

mennesker blev samlet på en vej, efter mørket var faldet på. Ældre, mænd, kvinder og børn, blev ledt af sted af unavngivne mænd. Flygtningene fik ikke at vide, hvad retning de var på vej i, eller hvor længe de skulle gå. ”Vi fik at vide, vi skulle være helt stille, men ind imellem var der en baby, som græd. Så skældte de ældre hviskende ud. Jeg var så bange for, vi skulle blive afsløret,” fortæller 10-årige Batul. Lillesøster Maryam fortsætter: ”Det var meget svært at gå, for der var mange sten, og vejen gik op og ned - vi kunne ikke se noget. Jeg holdt mor i hånden hele tiden, for jeg var bange for at falde og blive væk fra hende. Vi havde ikke noget at spise og drikke. Mor sagde, vi bare måtte gå og gå. ” Maryam kigger ned i skødet, mens hun fortæller, og hendes stemme går fra lav til næsten uhørlig. Lillebror Mouhammad på fire år lytter med store øjne til søstrenes fortælling. Han tusser stille rundt, sætter sig på sofaens armlæn, mens han krammer en gråstribet, tilløben kattekilling igen og igen.

Maryams lillebror den 4-årige Mouhammad er begyndt at tisse i sengen igen. Han leger tit med en tilløben kat og tænker tilbage på den kat, familien måtte efterlade i Syrien.

Han mæler knapt et ord – efter flugten til Jordan taler Mouhammad langt mindre end normalt. Pupillerne i de mørkebrune øjne udvider sig, da moderen nævner hans navn: ”Jeg bar Mouhammad. Heldigvis var han stille. Han klamrede sig til mig. Jeg bad i mit stille sind til, at vi ville klare det og nå frem til min mand. ” Ved grænsen ventede Ahmed, som tydeligt husker gensynet sin familie: ”Jeg fik først øje på Batul, og så Mouhammad, der løb mig i møde. De så blege og bange ud, og vi krammede længe. Jeg er så taknemmelig for, de kom i sikkerhed.” Flugten har sat sine spor Krigsoplevelserne og ni måneder på flugt har påvirket børnene, især lille Mouhammad. ”Han var renlig, da vi boede i Daraa, men nu tisser han i bukserne. Han insisterer også på at ligge tæt op af mig, når vi skal sove. Det var han for længst vokset fra,” fortæller hans mor og tilføjer, at hendes andre børn også er

Maryam bor med sine tre søskende og mor og far i en fireværelses lejlighed i Jordan, som de deler med bedstemoderen og morbroderens familie.

mærkede af de voldsomme oplevelser: ”De bliver lettere nervøse – f.eks. når der ved bryllupper affyres skudsalver i luften, som traditionen byder. Jeg er sikker på, det er flugten og de ødelæggelser, de har oplevet, som har sat sig spor.” Også Maryam og hendes søster Batul har ændret sovevaner – madrasserne skal ligge tæt op af de ældre brødres, ellers kan de ikke sove. De savner dagligdagen i Daraa, før krigen brød ud: ”Det bedste var at lege med sjippetov med min kammerat Naram. Jeg savner hende – jeg ved ikke, om hun har det godt,” siger Maryam. Søstrenes højeste ønske er at komme hjem igen, men Batul ved, det har lange udsigter: ”Jeg ved godt, vi ikke kan rejse tilbage nu, men jeg drømmer om det. Jeg drømmer også om at blive læge en gang. Hvis jeg var læge nu i Syrien, kunne jeg hjælpe dem, der kommer til skade.”

ANNE BESØGTE DE FLYGTEDE FAMILIER Vores journalist Anne Skovgaard har opholdt sig tre måneder i Syriens nabolande. Her besøgte hun en række flygtede børnefamilier i Libanon og Jordan for at få netop deres historie fortalt til danskerne.

Udover søstrene Maryam og Batul mødte hun blandt andet 11-årige Mouhamad, der har svært ved at koncentrere sig og savner den røde cykel, han havde i Syrien. Du kan se videoen om Mouhamad her: www.rødekors.dk/Mouhamad

“Der skal i det hele taget ikke meget til for at bringe dem ud af balance, og de har brug for mere forudsigelighed end danske børn.” – MARIANNE FROM JAKOBSEN, KOORDINERENDE PSYKOLOG, RØDE KORS –

Syriske børn er i større chok De syriske børn er mere skræmte af krigen end børn fra andre konfliktområder. Til gengæld er de i stand til at lege og tegne. Det er afgørende for deres fremtid. AF TROELS DONNERBORG

”Børnene fra Syrien har en mere akut reaktion i forhold til børn fra mange andre krigsområder. De er ikke vokset op med krig, som de somaliske og afghanske børn er det, men føler sig flået ud af et liv og en hverdag, der minder rigtig meget om vores danske. De er rystede i deres grundvold.” Det mener Marianne From Jakobsen, der er koordinerende psykolog i Røde Kors’ børnesektion i Danmark og blandt andet udfører psykologiske screeninger af nyankomne flygtningebørn – heriblandt de syriske børn. I børnesektionen interesserer de sig især for de af børnenes dagligdags færdigheder, der er gået tabt i forbindelse med krigen og flugten. Mange har symptomer, der kan tyde på angst og depression, hvilket er en typisk reaktion hos traumatiserede flygtningebørn, De har for eksempel problemer med at sove om natten og er begyndt at tisse i sengen. En

2 mio.

mennesker er flygtet ud af Syrien – halvdelen er børn. KILDE: UNHCR, august 2013

4,2 mio.

mennesker er på flugt inden for Syriens grænser. KILDE: UN OCHA september 2013

del stopper midlertidigt med at udvikle sig og mister evnen til at lære sprog. Nogle trækker sig tilbage, klynker og isolerer sig, mens andre slet ikke kan styre deres følelser. Det betyder blandt andet, at de skiftevis kan blive aggressive og helt sløve og apatiske, eller miste evnen til at indgå i sociale fællesskaber. ”Der skal i det hele taget ikke meget til for at bringe dem ud af balance, og de har brug for mere forudsigelighed end danske børn. Det tager vi meget alvorligt,” siger Marianne From Jakobsen. Syriske børn heler gennem leg Til gengæld mener hun, syriske børn er nemmere at hjælpe end børn fra lande, der har haft krige i flere årtier. Hvor for eksempel somaliske og afghanske børn ofte har fattigere og mindre uddannede forældre, er de syriske børn ofte vokset op med ressourcestærke forældre.

”Deres forældre har en stor bevidsthed om børnenes tarv og kan give dem en relevant forklaring på, hvorfor de er flygtet og skal være i Danmark. Børnene har en masse ressourcer med sig i rygsækken og er mere psykisk og mentalt intakte til trods for deres umiddelbare chok,” siger hun. Det, der betyder allermest er, at de syriske børn ofte har evnen til at lege fra et liv og en hverdag, der ligner den danske rigtig meget, mener Marianne From Jakobsen – det har en positiv effekt for børnene at gennemspille krigsoplevelserne gennem leg og tegning. ”Den allerbedste medicin for et barn er at lege med andre, for det er den måde børn, heler på. Vi vil gerne have, at barnet får tillid til voksne igen. Og det at tegne, danse, synge og lege kan være med til at åbne barnet op. Hvis barnet ikke kan forklare det, kan det måske tegne det.”

5.000

syrere flygter i snit dagligt ud af Syrien. KILDE: UN OCHA september 2013

TEMA: BØRN PÅ FLUGT

FLYGTNINGEBØRNS TEGNINGER Vores journalist Anne Skovgaard har bragt en række børnetegninger med fra Jordan. De er tegnet af syriske flygtningebørn en måned efter deres flugt. Dette er tiårige Omars tegning. Han er flygtet med sine to ældre søstre. De bor i en lejlighed i Jordan. Faderen er blevet kidnappet.

Omar om tegningen: Jeg har tegnet to drenge, der er skudt og døde, og et skudt barn, der græder. Derudover har jeg tegnet en tank og Syriens militærfly. Jeg vil gerne fortælle om Syriens smerte. Jeg så gennem vinduet i Damaskus syriske børn blive skudt. Det er, som om jeg husker mere og mere af det.

Anne Skovgaard fik flere tegninger med hjem af de syriske flygtningebørn. Se dem her: rødekors.dk/ børnetegninger

Maryam og Batul kommer på Røde Kors’ center for at lave teater og tegne.

7-årige Yamen opfører et teaterstykke om krig – det er en vigtig del af helingen.

TEMA: BØRN PÅ FLUGT

“Vi dømmer dem ikke, hvis de f.eks. vil “lege krig”, da deres aggressioner ofte dækker over en oplevet smerte.” – RAZAN OBEID, LEDER AF PSYKOSOCIALT CENTER, RØDE KORS –

Det hjælper at lege krig Gennem skuespil og leg hjælper Røde Kors’ ansatte de flygtede børn med at bearbejde deres voldsomme oplevelser fra krigen. – AF ANNE SKOVGAARD –

Det er en god dag for Maryam, Batul og deres fireårige lillebror Mouhammad. Pigerne skal lave teater på Røde Kors’ psykosociale center i Jordan, og Mouhammad får lov at lege på legepladsen udenfor. I alt 11 børn i alderen 7-10 år deltager i dag på centret, hvor Røde Kors’ ansatte hjælper børn med at bearbejde de voldsomme krigsoplevelser. Men mens pigerne hvisker sig koncentreret frem til temaet for deres stykke, samler opmærksomheden sig om to drenge, der er allerede er i fuld gang med at opføre deres. ”Kom ud og læg dig ned, eller jeg skyder,” råber 7-årige Yamen knælende, mens han sigter på en anden dreng, som gemmer sig bag en høj mur af plasticklodser. Børnene har frie hænder til selv at opfinde og forberede skuespillet, og drengene angriber hinanden med plastikklodser, som undervejs vælter noget af den hjemmebyggede legetøjsmur. I den ene hånd har Yamen et primitivt gevær bygget af pink og babyblå klodser, og til slut i stykket falder drengen bag muren omkuld. Hans kropsstilling indikerer, han er død. ”Jeg føler mig glad her” Yamens viltre, sorte lokker dækker intense,

gråblå øjne, som i lighed med hans kropssprog hurtigt skifter udtryk. Det ene øjeblik afslappet. Det næste anspændt grænsende til det aggressive. For omkring et år siden flygtede han med sin familie fra Homs i den vestlige del af Syrien. Det er de voldsomme og blodige kampe i byen, han netop har opført i dramaet. ”Jeg føler mig glad, og jeg kan lide at lege her,” siger han, og krigsstykket bliver efterfølgende heller ikke problematiseret af personalet. Det er bevidst, siger Razan Obeid, som leder centret. ”De syriske børn skal føle sig 100 procent trygge her. De skal opleve, at alle følelser og lege er tilladte. Vi dømmer dem ikke, hvis de f.eks. vil ”lege krig”, da deres aggressioner ofte dækker over en oplevet smerte,” siger han og fortsætter: ”De første par gange er børnene enten indadvendte og stille eller aggressive og har svært ved at forholde sig positivt til de andre børn. Efter seks-syv gange ser vi ofte en positiv udvikling, hvor børnene begynder at smile og grine mere og knytte venskaber til de andre børn og de frivillige.” Omkring 60 familier får hjælp fra centret, mens hen mod 300 familier er på venteliste. Personalet tager notater på børnene efter

hver session for at følge deres udvikling. Røde Kors kan henvise til egentlig psykologhjælp uden for centret, hvis personalet skønner, at et barn har dybe problemer.

Tag med på centret og se, hvordan børnene leger i denne videoreportage fra vores besøg på www.rødekors.dk/psykosocialt

HER HJÆLPER VI Frivillige i Røde Kors hjælper børn og voksne med at komme sig over de psykologiske traumer som katastrofen i Syrien fører med sig. Der findes tre psykosociale centre i Amman i Jordan og tre centre i selve Damaskus. Derudover arbejder frivillige med psykosocial hjælp i Sour i det sydlige Libanon i Bekaadalen og længere nordpå, mens libanesisk Røde Kors hjælper via tre mobile klinikker.

TEMA: BØRN PÅ FLUGT

MUSIKINSTRUMENTER Musik er med til at skabe lidt glæde i en hverdag, der ofte er præget af frygt og bekymringer. Børnene får et instrument hver, og sammen synger de lokale sange. Det giver dem en følelse af at være fælles om noget, og musikken er med til at skabe nogle positive oplevelser i en svær tid.

SÆBE Sæben spiller en vigtig rolle i børnenes hverdag i de katastroferamte områder. Inden hver aktivitet bliver børnene bedt om at vaske deres hænder. Det lærer dem om god hygiejne, så de bedre kan undgå at blive syge. Men det er også med til at skabe nogle rutiner og genoprette en form for normalitet for børnene midt i en krisetid.

LEG FOR LIVET Leg er en vigtig del af Røde Kors’ psykosociale støtte til børn, der har oplevet krig og katastrofer. Ved hjælp af bolde og tegneredskaber hjælper vi børnene med at lege sig tilbage til livet.

TEGNEREDSKABER Når børn har været udsat for voldsomme oplevelser, kan de have svært ved at udtrykke deres følelser med ord. Med papir og farver kan de tegne det, de har været udsat for. Børnene bliver samtidig bedt om at tegne deres håb og ønsker for fremtiden. På den måde bliver det en positiv øvelse, hvor de får bearbejdet deres oplevelser og får lov at drømme igen.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE

TENNISBOLD En helt almindelig tennisbold kan have mange funktioner i det psykosociale arbejde. Den lille bold bruges til leg og spil, men er også god til afspændingsøvelser. Børnene kan f.eks. ligge på bolden eller rulle den hen over ryggen på hinanden. Afspænding kan være en god metode, når børnene er traumatiserede og skal lære at finde ro i kroppen.

Det psykosociale arbejde er en vigtig del af Røde Kors' katastrofehjælp. Røde Kors har blandt andet givet psykosocial støtte til børn og deres forældre ved: • Jordskælvet i Haiti i 2010. • Tsunamien i Sydøstasien i 2004. • Oversvømmelserne i Pakistan i 2010. Lige nu giver Røde Kors blandt andet psykosocial støtte til de berørte for krigen i Syrien.

BLIV INDSAMLER

BOLDE OG SPIL Sociale aktiviteter er en god måde til at skabe den første kontakt til børnene. I samspillet med andre lærer de nogle helt basale sociale færdigheder. Det er samtidig let at spotte, hvis nogen ikke tager del i legen og måske skal have særlig opmærksomhed. At se børnenes lege hjælper også deres forældre til at tro på livet igen.

Vi samler ind den 6. oktober. Du kan melde dig til på rødekors.dk/ indsamler. I gennemsnit plejer hver indsamler at samle 1000 kroner ind. For det beløb kan vi uddele en aktivitetspakke fuld af bolde, instrumenter, tegneredskaber og spil til fem børn i katastroferamte områder.

GIV ET BIDRAG

Du kan også støtte vores hjælpearbejde ved at give et bidrag via girokortet på bagsiden.

FOTO: TOMAS VILLUM JENSEN

PORTRÆT: MARIA MONTELL Maria Montell har været i Kenya og Sudan tre gange for Røde Kors og Kildevæld for med egne øjne at se, om hjælpen nytter. Hun er især fascineret af de frivilliges arbejde og de afrikanske kvinders viljestyrke og humor.

DEN MODIGE Maria Montell har lavet et hit, der har solgt 1,8 millioner plader og er i dag ambassadør for Røde Kors’ indsamling. Men inde bag succesen lurer en stor usikkerhed, der i dag bliver holdt i et jerngreb af naivitet og mod. AF TROELS DONNERBORG

Hendes far så urolig ud. Faktisk sad han dernede på anden række til musikskolens afslutningskoncert og lignede én, der slet ikke kunne holde ud at være til stede. 13-årige Maria vidste godt, at hendes tre år ældre storebror i en alder af 16 år spillede trommer så godt, at de store jazznavne ville lege med ham. Nu var det hende selv, der skulle synge, og prøverne hjemme i det åbne køkken var ikke gået for godt. Hendes far havde fortalt hende, at hun skulle have sin sang ”til at sidde i skabet”, hvis hun skulle optræde, og at hun skulle skifte akkord lidt hurtigere på orglet. Og måske var det bare ikke lige musikken, hun skulle satse på, sagde han. Hun kunne blive massør i stedet. Hun var jo så dygtig til at massere. Men nu stod hun altså oppe på scenen og svedte. Fast besluttet. ”Jeg har altid følt et pres,” siger hun i dag og banker hånden i bordet. ”Der har altid været den der lille usikkerhed i maven, der siger: Er det godt nok? Er jeg god nok? Og det har taget mange år, før jeg har kunnet sige, at jeg godt kan det her. Jeg har fundet ud af, at jeg må være modig, hvis der skal ske noget. Og mange gange har jeg

handlet i en naiv tro på, at jeg lander blødt.” Hun sidder på en hvidmalet træstol ved sit hvidmalede havebord og kigger ud over den grund i Nordsjælland, hun ejer med sin mand Tomas. Der er en græsplæne på størrelse med en mindre park med gynger i bunden og en lille bjælkehytte i toppen. Og i det hele taget er det svært ikke at se glad ud i disse omgivelser. Sådan er hun også blevet fremstillet masser af gange: som en positiv, lykkelig kvinde, der var ved at rende med det halve kongerige. Men ”jeg har sgu mere at byde på,” siger hun. Og derfor handler dette interview også mere om kampen for at blive den, hun gerne ville være, i stedet for bare at blive den, andre gerne ville gøre hende til. Om hvordan hendes identitet som menneske med et snuptag blev taget fra hende, da kronprinsen en dag kom forbi. Men også om, hvordan hun i det forhold lærte at stole på det, der rumsterede i maven. Morgenvækning af Ella Fitzgerald Maria Montell voksede op i Espergærde. Køkkenet var stort og åbent, og uanset hvor man gik hen i boligen, kunne man som barn – og

voksen – blive set og hørt af alle. Maria havde et orgel, og hendes storebror et trommesæt at spille på. Hendes far var fra Nørrebro, spillede klarinet og var ivrig jazzmusiker. Han havde selv drømt om at kunne leve af at spille og havde mødt Marias mor på en jazzklub, men da de fik Marias storebror, havde han fået sig et ”rigtigt” arbejde som typograf. Nu holdt han til gengæld en lille fest, når han skulle vække sine børn. Skruede helt op på stereoanlægget for Chick Corea, Count Basie, Ella Fitzgerald, Billie Holliday og Cornelius Vreeswijk. Derfor var det ikke så mærkeligt, at Maria allerede som otteårig begyndte at skrive sange og synge dem for dem, der gad lytte. Hendes mest trofaste publikum var undulaten Duller, der kun brokkede sig den ene gang, hun smurte den ind i levertran. Ellers sad den klar på gardinstangen i værelset og lyttede til den lille piges følelser, som hun indspillede på kassettebånd. Følte sig udenfor Og der var mange af dem, følelserne. For Maria Montell var ikke den pige, der passede

PORTRÆT: MARIA MONTELL

“Jeg vidste ikke, det kunne blive så fantastisk at være med. Den der følelse af, at vi kan bygge lidt flere brønde næste år, hvis vi samler lidt mere ind i år, er gået under huden på mig.”

mest naturligt ind i pigegruppen i skolen. Hun mødte op med frynser på tøjet, sjove rottehaler eller iført plateausko. Hun kunne hoppe op på bordet og synge en sang midt i klasselokalet eller sige ”nogle sandheder” til sine kammerater. Hun spekulerede ikke meget på, hvordan hun blev opfattet. Og det betød, at hun nogle gange ikke blev inviteret til de fester, de andre gik til. ”Det giver jo den der følelse af, at man sgu bare er lidt udenfor. Og jeg har det stadig sådan, at jeg kan have svært ved at begå mig i sådan en hardcore kvindegruppe. Jeg har det bedst med at have få rigtigt gode venner og veninder.” Specielt én pige kunne følge Maria Montell i drømmen om at blive sangerinde og sangskriver, og hun skulle blive Marias bedste veninde. Klassekammeraten Le tegnede, perlede og klistrede, mens Maria skrev sange på værelset. Gennem barndommen fortalte de to piger hinanden, hvor dygtig de syntes, den anden var. Og med Les opbakning i den mentale bagage lykkedes det Maria at få pladekontrakt i gymnasiet og oparbejde modet til at tage til Spanien i et halvt år for at blive natklubsangerinde. Da hun kom hjem, gik jazzen af ballonen. Poppen tog over. Og så var hun klar til at synge for andre end Le og Duller. Så mens Le blev grafisk designer, blev Marias sang ”Ugens Uundgåelige” på P3, og da året 1994 sluttede, var to af Marias sange nummer et og tre blandt årets mest spillede. ”Det var der, hvor min far sagde: Kender vi

mon nogen inde i radioen, siden de spiller den så meget derinde?” Vandt over min far Maria Montell slår en skoggerlatter op. Hendes far har været en hård, men også humoristisk modstand at have. Men da pladen ”Svært at være gudinde” fra 1996 kom til udlandet via hittet ”Imens hun bare sang” og blev oversat til kinesisk og dukkede op i alt fra Pepsi-reklamer til ringetoner i Hongkong og endte med at sælge 1,8 millioner eksemplarer på verdensplan, måtte selv han overgive sig. Der sniger sig en lille klump ind i hendes stemme. ”Det var jo først der, min far sagde: ”Det var fand’me godt gået.” … Det havde jeg aldrig troet, han skulle sige, og der føler jeg, at jeg vandt slaget over min far og mor. Jeg kæmpede for den lille, skrøbelige drøm, og selv om de satte spørgsmålstegn hele vejen igennem, så gjorde jeg det. Jeg troede på det, og jeg blev ved med at tro på det,” siger hun og fortsætter i små hakkende sætninger: ”Jeg har altid den der lille tvivl, om det er godt nok. Så når jeg får … nu er det lige før, jeg tuder … den der anerkendelse … så bliver man også helt … hold da op.” Hun tager en slurk vand og får stemmen til at glide igen. Siger, at hun er følsom og grådlabil, når det kommer til feedback. Også i anmeldelser af hendes musik, fordi kritik stadig rører ved følelsen af, at hun måske alligevel ikke er god nok.

”Det er utroligt selvcentreret, men jeg tager dårlige anmeldelser meget nært, og jeg har det, som om hele verden kigger på mig.” Identiteten forsvandt I slutningen af 1990’erne stod Maria Montell pludselig på tærsklen til en karriere i udlandet. På trods af sin fars modstand var hun respekteret og etableret som sangskriver. Men så slog kronprinsen benene væk under hende. Folk, hun mødte, begyndte at tale til hende på en anden måde. Og efter to år havde hun fået nok. Ikke af kronprinsen. Men af manglen på ægthed og frihed. Den identitet, hun havde kæmpet for, var væk. ”Lige meget hvad, så syntes folk, jeg var fed. Og jeg kom til at savne den der ægthed. Jeg blev i tvivl, om folk kunne lide mig, for den jeg var, eller bare fordi jeg var kronprinsens kæreste,” siger hun og fortsætter: ”Hvis jeg fik lyst til at trække mig tilbage, kunne jeg ikke gøre det. Jeg syntes, jeg var en lille sangfugl i et gyldent bur. Og det er for høje omkostninger for et menneske, hvis man ikke er født ind i det.” Afrika under huden Maria Montell fulgte sin mavefornemmelse. Tog chancen og sprang fra forholdet i ”en naiv forhåbning om at lande blødt” i den identitet, som sangskriver, hun havde søgt hele livet. Hun lærte, at beslutninger skal føles rigtige i maven, og da Kildevæld en dag ringede for at gøre hende til ambassadør

PORTRÆT: MARIA MONTELL

for Røde Kors og Kildevælds vandprojekter i Afrika, var fornemmelsen rigtig. ”Jeg tænkte med det samme, at jeg måtte være med. Vi har jo alle sammen siddet og set de der store indsamlingsshow og tænkt, hvad mon alle de penge går til. Og jeg må sige, at jeg blev vildt positivt overrasket. Hjælpen rykker virkelig noget.“ ”Røde Kors’ afrikanske frivillige er virkeligt inde i tingene, uddanner folk i at lave nyttehaver og lærer bønderne at så radisser, løg og kartofler. Der er lang vej, men det er så fascinerende at opleve, at alt handler om basal overlevelse.” Hun har nu været i Kenya og Uganda tre gange med Røde Kors og Kildevæld. ”Jeg vidste ikke, det kunne blive så fantastisk at være med, og jeg er overrasket over, hvor engageret, jeg er blevet. Den der følelse af, at vi kan bygge lidt flere brønde næste år,

hvis vi samler lidt mere ind i år, er gået under huden på mig.” Og også i Afrika er der 13-årige piger, der kæmper for det, de har i maven. Maria Montell mødte på sin sidste rejse en pige, der drømte om at gå i skole. Hun kunne ikke få lov til det af sin far, der hellere så, at hun hentede vand. Og det kunne især Maria Montell relatere til. For i Afrika kan skolegang være lige så stor en drøm, som det i Danmark kan være at blive sangerinde og sangskriver. Og hvad kan Maria og vi andre bruge det til? ”Vi kan blive mindet om, man ikke skal lade sig nøjes,” siger hun. ”Man skal kæmpe og gå det skridt ekstra. Være ambitiøs og få strikket sin egen løsning sammen. Det vigtigste er at have modet og viljen.”

MARIA MONTELL • 44 år • Gift med skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen. • Mor til Villum, Smilla og Lilly. • Slog igennem i 1994 med pladen ”Jeg er her for dig.” • Fik internationalt gennembrud i 1996 med nummeret ”Imens hun bare sang”, der blandt andet blev oversat til mandarin af den taiwanesiske superstjerne Coco Lee. • Har siden udgivet fem plader. • Ernærer sig i dag primært som sangskriver. • Kommer med et nyt soloudspil til januar og en jazz-plade med pianisten Thomas Clausen.

Maria Montell bor i et stort stråtækt hus i Nordsjælland med sin mand Tomas Villum Jensen og deres tre børn.

FOTO: HELGA THEILGAARD

DEBATTEN

HVILKEN ROLLE SKAL FRIVILLIGE SPILLE I FREMTIDENS SAMFUND?

Knap to millioner danskere er frivillige. Frivillighed og frivilligt, socialt arbejde er oppe i tiden. Regeringens nye frivillighedscharter indeholder skitserne til, hvordan de frivillige og det offentlige bedst kan arbejde sammen. Det skal ske ved ligevĂŚrdighed og tillid. Men hvordan skal frivillighed egentlig udmĂ¸nte sig i fremtidens samfund?

ANDERS LA COUR LEKTOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

De frivillige organisationer skal forholde sig knivskarpt til at disciplinere den frivillige indsats uden at give køb på deres uforudsigelighed, fleksibilitet og solidaritet. Det offentlige forventer, dels at de frivillige organisationer strukturerer og leverer velfærdsydelser på en pålidelig og gennemskuelig måde. Og dels at de frivillige organisationer hjælper med at finde innovative løsninger på gammelkendte sociale udfordringer.

SØREN PAPE POULSEN, BORGMESTER I VIBORG (K) OG KL’S REPRÆSENTANT I FRIVILLIGHEDSCHARTRET

Mangfoldighed er vigtigt i samspillet mellem frivillige og det offentlige. Vi skal betragte hinanden som ligeværdige parter. Frivillighed må ikke kommunaliseres, men skal udspringe af folks frie vilje og ægte engagement. Det er vigtigt at tage afsæt i de borgere, potentialer og ambitioner, man har lokalt. I kommunerne har vi mange gode erfaringer med at inddrage frivillige.

SUSANNE LARSEN, PRÆSIDENT, RØDE KORS

Som frivillig organisation udvider vi velfærden via nye fællesskaber. For eksempel for udsatte børnefamilier, som gennem vores aktiviteter oplever overskud, får relationer og kompetencer til at komme videre. Vi tager gerne ansvar og aktivt medborgerskab for at nå udsatte grupper, som ellers er svære at nå. Men formålet skal være, at vi i samspil med det offentlige udvikler nye løsninger – ikke samler op på uløste velfærdsopgaver.

Magasinet afprøver et nyt debatformat, hvor flere mennesker kommer til orde. Vi tager problemstillinger op, som ligger Røde Kors på sinde, uden at vi nødvendigvis har en løsning. Kan du lide det? Send redaktionen en mail på redaktionen@roedekors.dk, eller debatter videre med os på facebook.com/roedekors

Afrikansk ordsprog

”TID ER IKKE NOGET, DER GÅR. DET ER NOGET, DER KOMMER”

En safari sætter livet i perspektiv

Hvordan vil du bo?

Hvad med at slutte safarien på en fantastisk badestrand?

Tiden kommer helt af sig selv på en safari. For du er trådt ind i en ny virkelighed, som er uendelig gammel. Langt væk fra mobiler, fladskærme, butikker og andre distraktioner. Men meget tæt på den rene, uforfalskede og ægte naturoplevelse. Hvor livet og dyrelivet leves i sin mest intense form. Rovdyr på jagt. Byttedyr på vagt. Liv eller død. Hos Bravo Tours sætter vi oplevelserne i perspektiv…

Vi går aldrig på kompromis med rejsekvaliteten. Og slet ikke komforten på en safari. Netop en safari stiller store krav til den ønskede komfort – og her findes naturligvis forskellige standarder. Ofte er vores safarier kombineret af forskellige typer indkvartering – og den naturnære beliggenhed er altid det vigtigste valgkriterium for vores safarirejser.

Safari i Kenya og oplevelser i Dubai 10 dage fra kr.

Blixens Storvildtsafari, inkl. badeferie 15 dage fra kr.

I Rovdyrenes Paradis - 13 dage fra kr.

13.450 22.550 29.950

Ring 70 10 10 77 eller bestil på www.bravotours.dk

RødeKors_185x125_uge39.indd 1

26/08/13 09.53

Hurtig hjælp dobbelt hjælp

UD OG HJEM

JEANETTE SKAL HJÆLPE I KENYA OG SOMALIA — AF TROELS DONNERBORG —

UDREJST Afghanistan Johannes Hollensberg – bandagist Guinea-Conacry Gabriele Nestel – landekoordinator Kenya Jeanette Bækmark – landekoordinator Libanon Ea Suzanne Akasha – psykosocialt arbejde Malaysia Jonas Struer Vinther – IT-delegat Myanmar Louise Vinther-Larsen – psykosocialt arbejde Pakistan Stefan Thorsell – trainee

FOTO: TROELS DONNERBORG

Sydsudan Mette Steen Petersen – sundhedsdelegat Syrien Thomas Thorhauge – sundhedsdelegat Yemen Carole Daudelin – psykosocialt arbejde

50-årige Jeanette Bækmark rejste 31. juli til Kenyas hovedstad Nairobi som hjælpearbejder. Her skal hun de næste to år hjælpe lokale frivillige og Røde Kors-professionelle i både Kenya og Somalia med at bekæmpe brande, forebygge epidemier og oprette sundhedsklinikker. Jeanette Bækmark får ansvaret for at sikre, at de danske penge til arbejdet i Kenya og Somalia bliver brugt bedst muligt og kommer flest til gavn. I Somalia bliver opgaven at hjælpe de mange mennesker, der flygter fra væbnede kampe inde i landet. Jeanette Bækmark skal være med til at sikre, at sundhedsklinikker i og omkring hovedstaden Mogadishu bliver udstyret med medicin og hospitalspersonale. ”Det vigtigste for mig bliver at komme ind i Somalia og få startet et godt samarbejde, så vi kan hjælpe de mennesker, der har behov for det. Vi skal gøre sundheden bedre,” siger hun. I øjeblikket modtager det nordøstlige Kenya

mange flygtninge fra Somalia. Det betyder, at de lokale nomader i det område har svært ved at finde føde til deres kvæg. ”Der kommer et stort tryk, så livsgrundlaget forsvinder – dels på grund af tørke, og dels fordi der er for mange mennesker. Vi laver kunstvanding og underviser nomaderne i, hvordan de kan dyrke jorden i stedet,” fortæller Jeanette Bækmark. I Kenya fokuserer Røde Kors desuden på at imødekomme behovene hos de mest udsatte i byernes slumområder, fordi antallet af mennesker, der flytter til storbyen er eksploderet de senere år. Her bekæmper frivillige i Røde Kors de omsiggribende brande, der raserer hele kvarterer, fordi el-ledningerne er tvivlsomme, og slumboligerne ligger for tæt på hinanden. Men også etablering af rent vand og undervisning i hygiejne bliver blandt arbejdsopgaverne for Jeanette Bækmark. Hun tager sine to døtre, Mathilde og Josephine på 13 og 16 år med til Kenya.

HJEMVENDT Afghanistan Palle Crone Kristiansen – programkoordinator Haiti Anders Dalsgaard Nielsen – køkkenmedarbejder Israel AT/OT Carole Daudelin – programkoordinator Libanon Randi Jensen – sundhedsdelegat Libanon Anne Skovgaard – informationsmedarbejder

Sydsudan Anne Elisabeth Kobæk – landekoordinator

Sydsudan Charlotte Ife – afdelingssygeplejerske

FOTOREPORTAGE

FERIE I juli afholdt Røde Kors-frivillige for første gang en ferielejr til søs for 24 udsatte børn og unge. Fem dage var de om bord på skoleskibet Fulton for at få en god ferieoplevelse. FOTO: MARTIN PALDAN

xxxxxxxxxxxxxxxx

FOTOREPORTAGE

“Min mor var den første pige om bord på Fulton – hun sagde, jeg skulle glæde mig. I gamle dage var Fulton for børn med krudt i røven.” – DENNIS, 13 ÅR –

13-årige Freja (tv) og veninden Isabella på 12 år hygger sig på agterdækket. Isabella er en erfaren sejler, der i mange år har sejlet optimistjolle.

Røde Kors-frivillig Søren Fagerland viser 14-årige Niclas, hvordan man sætter køjer op. Hængekøjerne, hvor børnene sover, kaldes også ”bananskallerne”

”Jeg kan godt lide at sejle og at opleve så meget som muligt. Jeg vil gerne ud og se verden en dag,” fortæller 15-årige Lasse.

rødekors.dk/shop

Karl Oskar Olsen

Charlotte Eskildsen

Henrik Vibskov

Mads Nørgaard

DESIGNER-NET TIL ALLE Røde Kors ambassadør Uffe Buchard og hans makker Kim Grenaa har sammen med otte talentfulde og kendte designere skabt en serie shoppe-net, der på én gang skal sætte fokus på design, økologi og velgørenhed. Astrid Andersen

Asger Juel Larsen

De bliver produceret dels for at samle penge ind til Røde Kors’ hjælpearbejde, dels for at sætte fokus på grøn tankegang, økologi og overforbrug af plastikposer. Al overskuddet af salget går ubeskåret til Røde Kors. 100,-

Anne Sofie Madsen

Nikoline Liv Andersen

TILBUD FRA LOKAL RØDE KORS WEBSHOP

RødeKorsShoppen.dk har et stort udvalg af de flotte og dekorative fugle fra Kristian Vedel. Fra 259,Gå ind på rodekorsshoppen.dk

”Jeg er meget optaget af at gøre en forskel og finder det derfor helt naturligt, at Pointwork støtter Røde Kors.”

Peter Brinch Larsen SharePoint arkitekt og stifter af Pointwork

Løsninger Pointwork er et dansk IT-konsulenthus med erfaring og kompetence inden for SharePoint, skræddersyede .NET løsninger samt Cloud og generel IT-udvikling. Vi har en pragmatisk tilgang til IT, og som sparringspartner sikrer vi dig et effektivt udviklingsforløb på dine præmisser. Vi rådgiver, udvikler og implementerer med fokus på den fleksible løsning og tager ansvar for at det vi leverer, passer ind i en større sammenhæng. Læs mere på www.pointwork.com

Pointwork A/S Fruebjergvej 3 DK-2100 København Ø +45 70 20 44 58 info@pointwork.com www.pointwork.com

PW_redcrossANN220x137_0713.indd 1

30/07/13 13.30

Find den bedste pris på over 5 millioner produkter

www.start.dk Start.dk er Røde Kors Platinpartner

28 28

Et øjeblik Tull er oprindelig fra Bhutan, men måtte flygte til Nepal, fordi han var eftersøgt af oprørsstyrker. Da de også opsøgte ham i Nepal, var han tvunget til at flygte videre. Han har søgt om asyl i Danmark siden 2005, men hans sag er endnu ikke afsluttet. Han bor på et asylcenter og er medlem af en lokal amatørgeologisk forening. Læs mere om asylarbejdet i Røde Kors på rødekors.dk/asyl

29 29

ET ØJEBLIK

“En fossil blæksprutte tog næsten livet af mig” TULL FORTÆLLER TIL CHRISTINE BOLT EVERS. FOTO: MARIE LOUISE MUNKEGAARD

Jeg glemmer aldrig den dag i august forrige sommer. Det var en regnfuld dag. Klokken var et om eftermiddagen, og jeg var som så mange gange før ude at lede efter spændende sten. Jeg var nede ved stranden på Stevns og klatrede ud på en skrænt. Der var meget stejlt, og stenene var glatte. Jeg fandt en lille fordybning i skrænten, en slags grotte. Jeg kravlede ind for at se, om der var noget interessant. Og der så jeg en stor, fossil blæksprutte inde i stenen. Den var 475 millioner år gammel. Jeg blev så glad, da jeg så den. Jeg begyndte at hakke den ud med min hammer, men lige pludselig knagede det over mig, og en stor sten faldt ned foran mig. Pludselig var alt mørkt, og jeg kunne ikke komme ud. Jeg formåede at holde fast i det lille stykke af blækspruttens ene arm, jeg fik hakket fri. Men jeg tabte mine nøgler og min taske. Jeg blev så vred og sur på mig selv og på hele min situation. Hvad lavede jeg i den grotte? Hvorfor gjorde jeg noget, der var så farligt? Hvorfor var der ikke nogen, der lyttede til min asylsag?

Jeg har altid elsket sten og har samlet på dem, siden jeg var en lille dreng i Bhutan. Jeg var betaget af stenenes forskellige strukturer og farver og gemte altid de sten, jeg fandt. Desværre fik jeg ikke nogen med, dengang jeg flygtede. Jeg mistede alt. Også mine forældre. I dag er alle mine fund fra Danmark, udstillet på mit værelse i asylcentret. Jeg har samlet lige siden den første dag, jeg kom til landet. Jeg vil gerne give mit eksempel videre til andre asylansøgere og fortælle dem, det er sundt at have en interesse. Det kan få de dårlige tanker væk, som ellers jager en, mens man venter på at få afgjort sin asylsag. Min interesse for sten har givet mig et håb om fremtiden. Jeg er stolt af mig selv. Når jeg kigger på min store samling af sten, tænker jeg: ’Har jeg virkelig fundet dem?’ Jeg er den første asylansøger i Røde Kors’ historie, der samler sten, som kan bidrage til Danmarks naturhistorie. Blækspruttefossilet er min lykkesten. Den tog næsten livet af mig, men oplevelsen minder mig om, at livet er skrøbeligt og uforudsigeligt.

Jeg kunne lige akkurat få klemt min højre hånd ud igennem en sprække i klippen. Efter 45 minutter, hvor jeg gennem sprækken havde viftet med den plastikpose, jeg normalt putter mine stenfund i, opdagede en fisker mit nødtegn. Der måtte fire fiskere til at få mig ud derfra. Der skete ikke noget med mig, udover0 at en flig af knoglen i mit højre håndled brækkede. Jeg overlevede på grund af fiskeren, der fandt mig – den dag var han min gud. Jeg samler stadig sten farlige steder, men jeg tænker mig godt om inden. De ansatte på Røde Kors asylcentret siger altid, jeg skal passe på. Så forklarer jeg dem, jeg er en eventyrer, og at de skal ikke skal bekymre sig. Jeg har klatret i bjerge i Nepal i 4.000 meters højde.

Det fossil, der har størst bety dning for Tull spruttearm fu er en blækndet i en grot te på Stevns Kl millioner år ga int. Den er 47 mmel. 5

KORT NYT

Røde Kors er meget taknemmelig for at modtage donationer fra personer, der har betænkt Røde Kors i deres testamente. Det er afgørende for hjælpearbejdet herhjemme og ude i verden. Pengene rækker langt, for Røde Kors betaler ikke arveafgift. Læs mere på rødekors.dk/arv.

Tryg telemarketing Når Røde Kors’ samarbejdspartner TM Partner ringer til bidragydere, er det fra nummeret 3087 1971. Hvis du er blevet kontaktet via dette nummer, kan du være sikker på, det er en medarbejder, der ringer på vegne af Røde Kors. Har du spørgsmål, så kontakt Benjamin True Hansen på 3525 9200.

Kærlighed og Kildevæld i Uganda Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste danskere. Men for flere end 800 millioner mennesker er rent drikkevand en mangel og årsag til sygdomme og dødsfald. Derfor er Maria Montell ambassadør for Kildevælds ’3literrentvand’-kampagne, som i al sin enkelthed går ud på, at hver gang man køber en flaske Kildevæld, donerer man automatisk tre liter rent vand til Afrika. Røde Kors står for at anvende donationerne, og i år går alle midlerne til etablering af brønde i Karamoja-regionen i det nordøstlige Uganda. Maria Montell, Røde Kors og Kildevæld rejste i starten af juni til Karamoja for at besøge de områder og landsbyer, der får bygget brønde.

Danske sygeplejersker fik international hæder Hvert andet år uddeler Internationalt Røde Kors den ærefulde Florence Nightingalemedalje til sygeplejersker, som har udført et stykke arbejde ud over det sædvanlige. I år gik medaljen til de danske sygeplejersker Nete Wrona Olsen, Nina Brünés og Dorrit Verding.

Når Røde Kors-indsamlingen finder sted i starten af oktober, er der lidt ekstra på spil for de gymnasier, der har sagt ja til at hjælpe Røde Kors med at skaffe indsamlere – nemlig en koncert med det danske band Nephew. Der bliver trukket lod om en koncert på gymnasiet med det populære band blandt de gymnasier, der skaffer 100 indsamlere til Røde Kors-indsamlingen. ”Tre timer foran tv'et eller tre timer som indsamler? Alle kan hjælpe Røde Kors med at gøre en forskel. I Nephew stiller vi en koncert på højkant. Det er over ti år siden, vi sidst spillede på et gymnasium, så vi glæder os helt vildt!,” udtaler Nephew.

FOTO: RICKY JOHN MOLLOY

FOTO: PETER SØRENSEN

Nephew støtter Røde Kors indsamling

Tilmelding til konkurrencen kan ske på rødekors.dk/gymnasieindsamler Syriske flygtninge har hårdt brug for lægehjælp

Ny cykelsti til Center Sandholm En ny cykelsti blev i august indviet på Sandholmsgårdsvej ved Center Sandholm. Det har været et stort ønske fra både asylansøgere, ansatte på Center Sandholm og besøgende, da der tidligere har været ulykker og dødsfald på strækningen.

Hjælp på vej til katastrofeområder Røde Kors har i løbet af sommeren sendt 5,7 millioner kroner til en række katastrofeområder. Kraftig og vedvarende regn har skabt oversvømmelser flere steder i Sudan. Røde Kors støtter blandt andet 35.000 mennesker med husly og rent vand. I Mali er sikkerhedssituationen væsentligt forbedret efter væbnede sammenstød mellem oprørsgrupper og militæret. Røde Kors hjælper 1.000 familier med at flytte tilbage til de nordlige regioner, de var flygtet fra.

FOTO: TOMAS BERTELSEN

Udenrigsministeriet har givet Røde Kors 11,6 millioner kroner til at hjælpe palæstinensiske-syriske flygtninge i Libanon med lægehjælp. Pengene skal blandt andet gå til at styrke de lokale hospitaler og til at forhindre epidemier i flygtningelejrene.

FOTO: CLAUS JENSEN

Donationer i testamenter rækker langt

Husk dit

fradrag!

Fra i år får du fradrag for alle bidrag, du giver til Røde Kors. Det er Røde Kors, der indberetter dine bidrag til SKAT. Og derfor er det vigtigt, at vi kender dit cpr-nummer. Oplys dit cpr-nummer på www.rodekors.dk/cpr eller på telefon 3525 9200. Du får fradrag for alle bidrag op til 14.500 kr. Bundgrænsen på 500 kroner er fra i år faldet bort, så både små og store bidrag nu giver fradragsret. Brug girokortet, og udnyt dit fradrag. På forhånd tak for støtten til verdens mest udsatte mennesker!

Leverandør af Sygeplejeartikler til hele Danmark - både til den professionelle sundhedssektor og direkte til private. Besøg os på: www.mediqdanmark.dk

Committed to your care Mediq Danmark A/S • Kornmarksvej 15-19 • 2605 Brøndby

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2013-09 DB 485-27865

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, gå ind på rødekors.dk eller sms NØD til 1999 og støt med 150 kr.*

Bliv indsamler søndag den 6. oktober kl. 11-14. Gå ind på rødekors.dk eller ring 7010 0000.

Øre