magasinet_04_10

RØDE KORS MAGASINET oktober 2010

Nr

04

+

INGEN SKAL DØ

ALENEl

Portræt af Poul Krebs

Han har lavet støttesange i 27 år. Mød sangeren, som vil gøre en forskel.

Øjenvidner i Pakistan

Billedserie fra oversvømmelserne.

Katastrofen er ikke ovre.

Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark

Vælg mellem Vælg mellem Vælg mellem 6 naturskønne Vælg mellem 6 naturskønne 6 naturskønne golfbaner 6 naturskønne golfbaner golfbaner golfbaner

Bestil online på Bestil online på Bestil online på Bestil online på www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk

Golfoplevelser i det fri Golfoplevelser i det fri

Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark samarbejder samarbejder med med nogle nogle af af Danmarks Danmarks bedste bedste og og mest mest naturskønne naturskønne golfbaner. golfbaner.

Hotel Maribo Søpark samarbejder med nogle af Danmarks bedste og mest naturskønne golfbaner.

Vores beliggenhed, på Lolland, gør os til detmed naturlige valg, når skal booke Deres næste golfoplevelse. et Golfophold på Hotel Maribo Hotel Maribocentralt Søpark samarbejder nogle afDeDanmarks bedste og mest Med naturskønne golfbaner.

Vores beliggenhed, centralt på Lolland, gør os til det naturlige valg, når De skal booke Deres næste golfoplevelse. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse.

Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse.

Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

Søpark følger 3der en green-fee med, som De frit kanpr. bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker retters middag og stor morgenbuffet overnatning.

Søpark følger der en green-fee med, som De frit kan bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

Med Med et et Golfophold Golfophold på på Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark får får De De pr. pr. døgn: døgn: Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr.

Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. døgn: døgn:

Golfophold Golfophold Golfophold Golfophold

∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet ∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr.

2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr.

2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat

Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk

3

Indhold

4

22

12

4

Tema: Ingen skal dø alene.

Om at være ensom i døden.

12

Se hvor meget en indsamler hjælper.

14

Portræt: Musiker Poul Krebs.

Om at række ud efter verden.

18

21

Debat: Nytter udviklingsbistanden?

22

Foto: Oversvømmelserne i Pakistan.

26

Køb varer i shoppen.

28

Et øjeblik: Jeg har aldrig set min datter grine så meget.

30

Kort nyt.

Nyt fra felten.

Vi har alle et ansvar Hvert år dør omkring 5.000 danskere helt alene. Nogle få, fordi de selv ønsker det.

Langt flere, fordi de ingen har, der kan være hos dem de sidste timer.

Ingen skal dø alene – medmindre de selv har valgt det. Vi har alle et ansvar for at være opmærksomme på vores medborgere. Mange tror, at det kun er psykisk syge og narkomaner, der dør alene. Men faktisk er mange ensomme ganske almindelige mennesker, som blot er skubbet ud af kurs af ærgerlige omstændigheder.

+

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.) Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Kåre Viemose. Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: 75.000, ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 9. september 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. redaktionen@drk.dk

Men også myndighederne har et ansvar. Vi mener, at en kommunal politik kan være et godt redskab til at sikre, at fællesskabet tager hånd om problemet, når alt andet svigter. I dag er der kun fem kommuner, der har en politik for, hvilke instrumenter de vil bringe i spil, når medarbejdere møder ensomme dødende mennesker. Det er alt for få. De ældre siger jo sjældent noget selv.

Ensomhed i døden er vel noget af det værste, vi kan byde et medmenneske. Det har vi en pligt til at gøre noget ved. Røde Kors vedkender sig den pligt, hvad vores mange nye vågetjenester bevidner.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4 Tema: Ingen skal dø alene Billedtekst

Stilheden

FAKTA

Ensomhed i døden Hver tiende dansker er alene, når det sidste åndedrag tages. Kun fem kommuner herhjemme har en politik for, hvordan de skal tage sig af døende. Det er for få, mener Dansk Røde Kors.

Læs mere på www.drk.dk/ensomdød

5

i Rødekro Manden gennem 67 år er død, og næsten hele familien bor i USA. 91-årige Ketty Henningen er ikke bange for at dø – men hun er bange for at dø alene. Uden at have en at holde i hånden.

Af Ditte Hedegaard Foto: Kåre Viemose

6 Tema: Ingen skal dø alene

Da Kettys mand døde i 2004, blev der stille. Nu sidder hun alene tilbage i boligen på plejehjemmet i Rise ved Rødekro, hvor stuens vægge er fyldt med billeder fra et langt liv med familien, der bl.a. tæller mere end 20 oldebørn. Men familien er stiftet i USA og er derfor – med undtagelse af en enkelt datter – flere tusinde kilometer væk.

Væk er også synet, hørelsen er svigtende, og benene er lænket til kørestolen. ”Man sidder og tænker for meget,” siger Ketty.

Det er især tankerne om at blive én af de ca. 5.000 danskere, der hvert år dør alene, som skræmmer den 91-årige kvinde. Kettys mor var én i statistikken – noget der stadig den dag i dag giver hende store samvittighedskvaler. ”Det har jeg stadig svært ved at komme mig over,” siger Ketty.

I 1947 flyttede Ketty sammen med sin mand til USA, hvor de stiftede familie. Kettys mor blev i Danmark. Senere kom moderen på plejehjem og blev syg – og hun havde ingen familie omkring sig. En dag, da Ketty var i Danmark og besøge sin mor, sagde hun til sygeplejersken, at hun skulle ringe, hvis moderens tilstand blev værre, for så ville hun straks komme.

Men da sygeplejersken ringede, var det for sent.

Det er min straf ”En dag ringede telefonen med beskeden om, at min mor var død. Jeg fik at vide af sygeplejersken, at natlægen bare havde kørt hende ud på wc’et, hvor hun døde. Til den dag i dag kan jeg ikke forstå det. Jeg tror, det er min straf, at jeg sidder her i dag. Jeg vil ikke ende lige som hende,” siger Ketty.

'

Når tiden kommer, vil jeg gerne have en af mine døtre til at være her. Hvis ikke det er muligt, vil jeg bare gerne have én at holde i hånden.”.

7

Men ikke desto mindre er det Ketty, der i dag sidder alene uden familie. Bortset fra Kettys yngste datter, som kommer forbi en gang om ugen, bor hele hendes familie i USA. Kettys ældste datter kommer til Danmark på besøg én gang om året. Det var manden, der for lidt over 10 år siden, overtalte Ketty til at tage tilbage til Danmark Efter at have boet mere end et halvt århundrede i USA, blev han pludselig syg og ville tilbage til hjemlandet, hvor han skulle opereres, men hvor han også ville begraves. ”Hvis du holder af mig, så tager du med mig tilbage til Danmark,” sagde han til Ketty.

Dermed efterlod hun størstedelen af sin familie på den anden side af Atlanten. En beslutning, der i dag er svær at håndtere. ”Jeg har fortrudt, at jeg tog tilbage til Danmark. Meget. For det første kan jeg ikke

sproget her i Sønderjylland. Og så har jeg næsten hele familien i Amerika.”

Men selvom Ketty fortryder, så er det løfte, hun gav sin mand før hans død, stærkere end savnet af familien. Hun vil dø i Danmark. Desuden holder helbredet ikke længere til den lange rejse, og Ketty er fast besluttet på at blive begravet ved siden af sin mand. ”Jeg vil gerne derover, men jeg kan ikke over for min mand. Nu har jeg fået ham i jorden her – og han venter på mig. Så kan jeg ikke gå og lave om på det hele.”

Alene tilbage Ud over besøgsvennen Åse, der fast er kommet gennem fire år, er der langt mellem telefonopkaldene og besøgene. ”Jeg synes ikke, der er noget at leve for mere. Jeg sidder alligevel her alene og glor.

Måske er det noget pjat at sige det sådan, men jeg håber på, at jeg kommer til at møde min mand igen.”

Ketty har allerede bestilt gravplads ved siden af sin mand på Vestre Kirkegaard og har også fortalt besøgsvennen Åse, hvad hun vil have på, når hun skal begraves, og hvordan det skal være, når hun engang skal herfra. ”Når tiden kommer, vil jeg gerne have en af mine døtre til at være her. Hvis ikke det er muligt, vil jeg bare gerne have én at holde i hånden. Det vil betyde meget for mig.”

Hør interview med Ketty k På www.drk.dk/ensomdød kan du se flere billeder og høre mere fra interviewet med Ketty Henningen.

8 Tema: Ingen skal dø alene

FAKTA

Hver tiende af os

dør alene

Hvert år dør omkring 55.000 danskere. Hver tiende dør uden at være omgivet af familie eller venner. Det er især samfundets svageste, der ingen har ved sin side, når tiden er kommet.

Af Ditte Hedegaard

FAKTA

5.000 dør alene Hvert år bliver ca. 5.000 mennesker fundet døde – dvs. at de var alene, da de døde. Blandt de 5.000 er både mennesker, der falder om under en løbetur ved sommerhuset – og mennesker der dør i ensomhed derhjemme og først bliver fundet uger senere.

De seneste syv år har tallet ligget på omkring 5.000 mennesker. En sammenligning mellem den tidligere Københavns Kommune og det tidligere Storstrøms Amt viser også, at flere dør alene i byen.

De fleste af os kender avisernes historier, om et ensomt menneske, der bliver fundet død i sin lejlighed, når naboen undrer sig over lugten, eller når regningerne ikke bliver betalt.

Og det er ikke usandsynligt, at det kommer til at ske for én, der bor tæt på os. Omkring hver tiende af de ca 55.000 danskere, der dør hvert år, dør alene. ”Mange af dem, der dør alene, gør det ikke af egen fri vilje. Men fordi de ikke har nogen pårørende, eller fordi deres netværk fungerer dårligt,” siger sociolog Michael Hviid fra Aalborg Universitet, der har forsket i vores forhold til døden.

Han forklarer, at behovet for et fællesskab og mennesker omkring os i dagligdagen ikke er blevet mindre, selvom vi i stigende grad presses til at stræbe efter vores egen lykke og realisere os selv. Derfor mener han, at der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan man lever, og hvordan man dør.

”Lever man alene, vokser risikoen for, at man dør alene,” siger Michael Hviid.

Det er især ældre, der har overlevet familie og venner, og socialt udstødte, der risikerer at ende deres dage alene. ”Hvis man er fysisk eller psykisk svækket eller har en dårlig økonomi, så er det mindre sandsynligt, at man har et socialt aktivt liv og et godt netværk. Det øger i sidste ende risikoen for, at man kommer til at dø ensom og alene,” forklarer Michael Hviid.

Et stort problem uden én løsning Etisk Råd mener, at det manglende nærvær, når dødsangsten melder sig, er et problem – også selvom man er vant til et liv alene. ”Døden er en svær stund, hvor mange spørgsmål kan melde sig. Hvor der er ting, man har brug for at snakke om eller en tid, hvor man bare har brug for én at holde i hånden,” siger Peder Agger, der er formand for Etisk Råd.

Han mener ikke, det er muligt at undgå,

9

'

Et problem vi ikke må ignorere Vågetjenesten er den hastigst voksende aktivitet nogensinde i Røde Kors. Men der er stadig et kæmpe behov for støtte.

Af Ditte Hedegaard

at nogen dør alene. Men vi skal tage diskussionen op og gøre brug af de muligheder, der allerede findes, som eksempelvis besøgsvenner og vågetjenester; og derigennem mindske antallet der dør alene.

Ansvaret for at sikre flere en bedre død kan ikke læsses af et enkelt sted – det er både et samfundsmæssigt og et moralsk anliggende, mener både Peder Agger og Michael Hviid. ”Vi skal have et samfund, hvor vi beskæftiger os med hinanden og tager os af de mennesker, der er ekstra udsatte,” siger formanden for Etisk Råd.

Samme holdning deler Michael Hviid: ”Vi skal selvfølgelig acceptere, at nogle vil dø alene, men der skal være mekanismer, f.eks. hjemmeplejeordninger, der griber dem uden netværk. Men det er også vigtigt med en stor frivillig sektor, og at hver enkelt borger føler et ansvar,” siger Michael Hviid.”

”Der var en dame, hvor man kunne se, at hun lå og kæmpede og kæmpede. Så sagde jeg: ’Du må godt give slip nu. Du har gjort det, du skulle.’ Og så kunne jeg se, at det hele det…” 65-årige Oda Hansen laver en bevægelse og falder slapt sammen i stolen for at vise, hvordan det foregik.

Oda Hansen har været frivillig i vågetjenesten, siden den startede i Rødekro for fire år siden, og er dermed én af de 400 frivillige i Danmark, der sidder ved en døendes side, når vedkommende ånder ud for sidste gang.

Hver person er forskellig, siger Oda. Det er deres død også. Nogle er rolige. Andre kæmper til det sidste. ”Hvis de er urolige, holder jeg dem altid i hånden. Aer dem lidt, så de kan mærke, jeg er der. De ved, hvornår man er der, selvom de ikke er ved bevidsthed. Jeg tror godt, de kan høre os, selvom de er ’væk’,” siger Oda, der indtil videre har været ude og våge ved en døende syv-otte gange.

Når de frivillige vågekoner bliver kaldt ud til en døende har vedkommende få timer tilbage, og vedkommende er typisk allerede for svag til at snakke. De frivillige er der udelukkende til at give tryghed og nærvær.

Alle skal tage ansvar Antallet af frivillige i vågetjenesten stiger konstant, og de udfylder et helt centralt behov. Det mener Christina Rasmussen, der er udviklingskonsulent i Røde Kors og arbejder med vågetjenesten. ”Tænk engang, hvor rædselsfuldt det må være ikke at have en at holde i hånden i sit mest skrøbelige øjeblik. Vi skal alle tage et ansvar for, at ingen mennesker er efterladt til at dø alene – kommuner, pårørende og frivillige organisationer,” siger Christina

Rasmussen.

Det er især sårbare og samfundets svageste, som ingen har ved deres side, når tiden er kommet. Mennesker, der har været udenfor arbejdsmarkedet og de sociale fællesskaber i nærmiljøet – og som måske ikke har pårørende. ”Ingen mennesker skal dø alene, medmindre de selv ønsker det. Selvom døden som tabu er ved at blive nedbrudt, så er der stadig et stort behov for en indsats på det her område. Det er et problem, vi ikke må ignorere,” siger hun.

Røde Kors’ frivillige landet over åbner hele tiden nye vågetjenester – de føler et behov for at gøre noget. ”Vi oplever især en overrepræsentation af kvinder, der tidligere har arbejdet i plejeeller sundhedssektoren. De føler ikke, at de havde tid i deres arbejdsliv til at give døende, den omsorg, de behøvede. Nu hvor de er gået på pension har de tiden til at give den nærhed og omsorg, som de ikke kunne tidligere,” siger Christina Rasmussen.

FAKTA

Hvad er vågetjenesten?

Vågetjenesten sender frivillige ud til en døendes sidste døgn. Typisk er der lavet en aftale med et plejehjem om, at en frivillig skal tilkaldes, hvis en beboer er ved at dø. Frivillige i vågetjenesten skal enten have en professionel eller personlig erfaring med døende. I dag har Dansk Røde Kors 43 vågetjenester i hele landet, og flere kommer til i år. Den første begyndte i 2005.

10 Tema: Ingen skal dø alene

Røde Kors:

Behov for mere fokus Fem ud af landets 98 kommuner har en nedskrevet politik for døende. Det viser, at der er for lidt fokus på området, mener Røde Kors. En politik er ikke løsningen, siger kommunerne.

Af Ditte Hedegaard Foto: Peter Sørensen

En rundringning til landets kommuner viser, at kun fem kommuner har en nedskrevet politik i forhold til døende. Og det er alt for få, mener Dansk Røde Kors.

"Mange kommuner gør det rigtig godt på

området lige nu, men en nedskrevet politik i hver enkelt kommune kan skabe klarere rammer for, hvad kommunerne har af redskaber og tilbud til at håndtere ensommes død,” siger generalsekretær i Dansk Røde

Kors Anders Ladekarl og tilføjer: ”En politik i samtlige af landets kommuner kan ikke løse alle problemer, men det vil sikre, at der er opmærksomhed på, hvad der skal gøres for, at ensomme ikke dør ufrivilligt alene. Det mener vi er nødvendigt,” siger Anders Ladekarl.

Samtidig kan en politik hjælpe med at sikre en sammenhængende indsats på området, hvor alle de relevante personer, myndigheder og frivillige organisationer er tænkt ind. ”Det er ikke udelukkende kommunernes ansvar at løse denne opgave. Røde Kors’ frivillige har også en rolle at spille, og det samme har ikke mindst de pårørende. Og netop derfor skal en overordnet politik i kommunerne være med til at definere, hvordan opgaven skal løses. Vores vurdering er, at denne klarhed er nødvendig, så vi sammen kan mindske antallet af mennesker, der dør ufrivilligt alene.”

Det giver tryghed En af de kommuner, der har meget fokus på indsatsen for døende, er Morsø Kommune.

FAKTA

Andetsteds: 4%

Danmark er et dårligt land at dø i En ny omfattende rapport fra det britiske analyseinstitut the Economist Intelligence Unit viser, at Danmark er langt bagud, når det kommer til indsatsen for syge, der er døende. Både Polen og Ukraine får bedre karakterer end Danmark, der ligger på en 22. plads blandt de 40 sammenlignede lande.

Hvert år dør ca. 55.000 mennesker i Danmark.

Her dør de:

Antal mennesker der dør alene Eget hjem: 22%

Plejehjem/beskyttet bolig: 25% Kilde: Landsforeningen Liv&Død

Hospital 49%

2009: 4.869 2008: 4.848 2007: 4.989 2006: 4.970 2005: 5.191 Kilde: Rigspolitiet

11

4.869

Så mange mennesker døde alene i 2009. Kilde: Rigspolitiet:

Her har man siden 1998 haft et samarbejde med sygehus Thy-Mors, hvor der er tilknyttet et fast team, der består af en psykoterapeut, en læge, en præst, en fysioterapeut og en sygeplejerske – som er klar til at rykke ud, når og hvis der er behov for det. Derudover har kommunen et fast samarbejde med vågetjenesten, der i gennemsnit rykker ud til døende 20 gange i kvartalet.

"Det er et område, vi virkelig prioriterer, og et område, vi får meget ros for. Det giver tryghed og faglighed, at vores borgere op­ lever, at der er specialister indenfor rækkevidde, og at der er mulighed for at få hjælp hele tiden," siger Ann Lisbeth Martinussen, der er Afdelings- og sygeplejefaglig leder i Morsø Kommune.

Hun mener, at prioriteringen har en klar effekt på borgerne i kommunen og hen­viser til en opgørelse, der viser, at 50 procent har valgt at dø i eget hjem i Morsø Kommune.

På landsplan er tallet 33 procent. ”For os er det vigtigt, at afslutningen på livet foregår på de bedst mulige vilkår. Man skal beslutte sig for i kommunerne, hvad det er for nogle områder, man vil sætte ekstra ind i forhold til. Vores borgere skal have den samme ydelse, om de bor i nord eller syd. Det har været afgørende for os, hvilke områder, vi mener, er vigtige. Og det her er et af de områder," siger hun.

Aalborg Kommune er en af de 90 kom-

muner, som ingen konkret politik har på området. Her mener man ikke, at en nedskreven politik er ensbetydende med, at der bliver mere fokus på området, men det er handlingen bag, der er afgørende.

"Vi har så mange nedskrevne politikker i forvejen, så ved at implementere endnu flere, ser vi en risiko for, at vi fratager ansvaret for at tænke selv og selv gå ind og vurdere, hvad der er bedst for den enkelte borger," siger Kristian Cronwald, der er ældrechef i Aalborg kommune.

I stedet går kommunen efter at definere overordnede retningslinjer, som alle plejehjem i kommunen skal arbejde efter.

Samme holdning har flere andre af landets kommuner, der ifølge undersøgelsen ikke mener, at en politik er vejen frem.

Det kan blive en sovepude Helle Timm er centerchef for Palliativt Videncenter. Centret beskæftiger sig bl.a. med at sikre udviklingen af behandlingen af døende med livstruende sygdomme (palliation), som udgør en del af de 5.000 personer, der hvert år dør alene. Når kun fem ud af 98 kommuner har en nedskrevet politik på området, er det et udtryk for, at behandling af døende er et forholdsvist nyt fokusområde i kommunerne.

"Hvordan man vil sikre bedst mulig behandling er op til kommunerne selv. En nedskrevet politik kan være en god løsning for mange kommuner, men det kan også blive en sovepude, hvor der står noget på et stykke papir, som ikke bliver ført ud i praksis," siger Helle Timm, der ser en mulighed i, at frivillige i eksempelvis vågetjenesten bliver en del af de palliative teams.

Derudover mener hun også, at man ved at

implementere den palliative del i sundhedsaftalerne på tværs af kommunerne og regionerne, får et større og mere holdbart fokus på området. Samme holdning deler Kommunernes Landsforening.

"Kommunerne yder allerede i dag en stor indsats. En politik er ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at indsatsen bliver bedre. Der ligger i forvejen en række instrukser og værktøjer. som kommunerne kan bruge," siger Kari Vieth, der er seniorkonsulent i Kommunernes Landsforening.

!

Det mener Røde Kors: Alle mennesker har et ansvar Alle mennesker har en nabo, bekendt eller en pårørende. Vi har alle et medmenneskeligt ansvar for, at ingen lever – eller dør – alene.

Indsatsen skal være sammenhængende For at give den bedste pleje og omsorg skal indsatsen omkring den døende være sammenhængende og koordineres imellem alle interesseknter: Den døende selv, de pårørende, alle relevante faggrupper og frivilligorganisationer.

Kommunerne bør overveje en politik Alle kommuner bør overveje en nedskrevet politik i forhold til døende. Det sikrer nødvendigt fokus på døende og politisk opbakning til indsatsen. Politikken skal naturligvis følges til dørs af konkrete strategier og handlinger.

Flere dør alene i byerne En undersøgelse bragt i Ugeskrift for Læger i 2001 viser, at omkring 14% af alle dødsfald i Københavns Kommune og ca. 7 % i det tidligere Storstrøms Amt sker under omstændigheder, hvor den afdøde bliver fundet død i sit hjem. Undersøgelsen viste også, at de afdøde i Københavns Kommune har været døde i længere tid, før de bliver fundet, end det var tilfældet i Storstrøms Amt. Hver syvende af alle de mennesker, der dør i København, dør alene og bliver fundet døde.

Hvordan har vi lavet undersøgelsen?

Vi har ringet til alle landets kommuner og spurgt dem, om de har en nedskrevet politik for døende/palliation. Resultatet er, at fem har en nedskrevet politik, imens 90 ikke har. Tre har vi ikke fået svar fra. Se mere på www.drk.dk/ensomdød

12

DIN HJÆLP NYTTER

Gør som Birtha!

Meld dig som indsamler den 3. oktober. Når du samler ind i 3 timer, får du ca. 1.000 kr. i din indsamlingsbøsse. Penge, som vi kan give videre som livsvigtig hjælp til udsatte herhjemme og ude i verden.

For 1.000 kr. kan vi uddele 6 husly-sæt til mennesker, der pga. oversvømmelser eller jordskælv har mistet deres hjem.

For 1.000 kr. kan vi give 10 udsatte børn i Danmark en glad dag med Røde Kors-frivillige, der sørger for at børnene får et afbræk fra en svær hverdag.

For 1.000 kr. kan vi uddele 5 baby-sæt til katastroferamte mødre, så de kan sørge for den basale omsorg og pleje for deres børn.

For 1.000 kr. kan vi give 5 forældreløse børn mad og andre fornødenheder i en hel måned.

De får bl.a. helt basale ting som mel, sukker, bønner og sæbe.

Meld dig som indsamler den 3. oktober på www.indsamler.dk eller på tlf.: 70 100 000

13

Jo flere vi er, jo flere kan vi hjælpe Kender du andre, der også vil samle ind den 3. oktober? På www.indsamler.dk kan du få gode idéer til, hvordan du kan hjælpe os med at skaffe flere indsamlere. Vi har brug for indsamlere over hele landet.

FOTO: Alertnet.org

samlede ind ' Jeg for første gang

sidste år. Jeg blev hurtigt færdig med min rute, men så gik jeg bare én rute til”

Det går pengene til Sidste år samlede vi mere end 15 millioner kr. ind. Penge som gør det muligt for os at være blandt de første, der rykker ud, når en katastrofe rammer ude i verden. Senest i Haiti og nu i Pakistan. Og penge som gør os i stand til at gøre en enorm forskel for de mange ensomme og socialt udsatte i Danmark.

Birtha Stark Mortensen, 52 år.

er ikke meget, ' Der der er bedre for den

menneskelige psyke end at få motion til en indsamling, fordi du samtidig er en del af noget, der er større end dig selv”

FOTO: tomas bertelsen

Sundheds- og idrætsekspert Chris MacDonald

1.819.070

husstande fik besøg af en Røde Kors-indsamler sidste år.

14

PORTRÆT

15 Portræt

poul krebs

Verden set fra

Pouls hule

Poul Krebs synes, at verden af og til rummer så chokerende historier, at man er nødt til at slukke for den. Samtidig er han dybt engageret i at gøre den samme verden til et bedre sted. Magasinet har mødt den danske sangskriver, som nok har skrevet flest støttesange, men som ikke kunne tænke sig at se nøden med egne øjne.

Lene Vendelbo. Foto Helga C Theilgaard

Poul Krebs putter sine to yngste børn, August på seks og Ida på otte, og går ned ad trappen i huset i villaen i Risskov og tager fjernbetjeningen. Fjernsynet blænder op for Horisont på DR1, der viser en dokumentar om børnehekse i Nigeria. Lige da Poul Krebs tænder, ser han en dreng, hvis far har hældt syre ud over sønnens ansigt. De mener, at drengen er heks. Poul Krebs slukker med det samme og går ud og kaster op. ”Det var simpelthen så voldsomt at se. Jeg giver helt fortabt, når jeg ser så voldsomme billeder,” fortæller Poul Krebs en uge senere.

Han sidder i havestuen på musikrefugiet Dansebjerg. Et hvidt hus på toppen af en bakke på Samsø, hvor der på en god dag er udsigt til Storebæltsbroen. Man kan høre på vinden, at efteråret er på vej, men selvom ruderne er sat i huset, før termo blev opfundet, så er der stadig lunt indenfor i det, som Poul Krebs kalder hulen. ”Det er vigtigt for mig, at jeg i lange perioder kan gemme mig væk og arbejde på nye ting,” fortæller Krebs, der er i de seneste 20 år har haft Samsø som det primære sted, som han søger hen til for at finde den nødvendige ro.

Men den samme mand rummer også en rastløshed og er en af de danske musikere, der har taget allermest del i at hjælpe den

del af verden, hvor jordskælv og hungersnød er hverdagskost. Poul Krebs har skrevet støttesange i 27 år – og kandiderer til titlen som danmarksmester i støttesang, hvis noget sådan fandtes. Men det er ikke en DM-titel, som manden med den hæse stemme jagter. Det handler om noget langt mere almenmenneskeligt. ”Jeg får det dårligt, når jeg ser ting, som vi rent faktisk godt kan være med til at ændre på – og det at gøre noget gør det da lidt lettere at se mig selv i spejlet om morgenen.”

Men det handler også om en taknemmelighedsgæld fra 1983 og et opgør med en barndom i 60’erne, hvor man helst skulle holde sig til de realistiske drømme. Mere om det om lidt.

En ildsjæl satte ham i gang Først spoler vi tiden tilbage til 1983. Poul Krebs har været i gang som musiker i næsten 10 år og er efterhånden 27 år, men er ikke rigtigt brudt igennem med sin musik.

Han skriver sangen ’Sirius – troen og håbet’ og sender den til Greenpeace, hvor det viser sig, at man netop er i gang med at sammensætte en støtteplade. ”Det var en rigtig ildsjæl, der stod bag pladen. Han VILLE have vores sang med og var ligeglad med, at vi ikke var et stort navn.”

Det betød et kæmpe skub fremad for Poul

Krebs og hans band. ”Måske har det gjort, at jeg altid har haft et blødt punkt for den slags. Det var ikke kun en støtteplade for Greenpeace. Det var også en støtteplade for os, mig og min karriere.”

Og siden Greenpeace-støttesangen er Poul Krebs velgørenheds-cv bare blevet længere. En af de sange, som mange den dag i dag stadig kan nynne med på, blev til her på Dansebjerg. I 1999 bad DR’s P3 Poul Krebs sammen med Stig Kreutzfeldt om at skrive en sang til fordel for ofrene for krigen på Balkan. Det blev til ”Selv en dråbe”. ”Sangen skulle skrives på 24 timer. Og man er helt oppe at køre. Det var simpelthen så hektisk og proppet med god energi.

Det var en kæmpe oplevelse, og den spillede jo også masser af penge ind. Det var fantastisk!”

Vi må række ud Det åbenlyse engagement i verden gør, at Poul Krebs ofte er blevet spurgt, om han vil rejse til udviklingslande, så han kan se fattigdommen med egne øjne og blive ambassadør for forskellige projekter, men han siger altid nej – og det vil ikke ændre sig. ”Jeg er for blød til at magte det. Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det er, men

16

17 Portræt

poul krebs

duer ikke, at vi lukker os inde i os selv og sætter spørgsmålstegn ved, ' Det om det overhovedet nytter noget, og om pengene når frem. Hvis man hele tiden bygger den skepsis op, så kommer man jo ingen vegne.”

har det svært med det fattigste og usleste.”

Han rejser ellers så meget, som han kan, og på hylderne i stuen står rejsebøger til byer som Rom, London og Florida, og der tager Poul Krebs gerne hen. Han har endda også været i Mexico et par gange, men brød sig faktisk ikke rigtig om det. ”Det er svært at rejse i fattige lande, hvor folk stormer en i møde, fordi man ligner en rig turist. Det kan gøre det svært at møde mennesker.”

Poul Krebs mener på den anden side, at den største gave, man kan give sig selv, er at åbne op for omverdenen – at lade sig inspirere af andre kulturers musik, mad, bøger, sport og opfindelser.

Han har derfor været med til at starte det århusianske velgørenhedsprojekt

DEN BLÅ BOG Poul Krebs • Er født i 1956 • Bor i Århus • Er gift med Ulla og har tre børn på 6, 8 og 18 år • Var en talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens førstehold.

Musikalsk gennembrud: Sangen Sirius - troen og håbet til støttealbum for Greenpeace i 1983 Folkeligt gennembrud: Albummet ”Små sensationer” i 1995 blandt andet med sangen ”Sådan nogen som os” Har bl.a. stået bag/deltaget i: ”Selv en dråbe” – støttesang til ofrene for Balkan, støttesangen ”Aldrig sig aldrig” sammen med Nina Forsberg til fordel for Plan, sangen ”Ildsjæl” for Dansk Flygtningehjælp.

Globetown op, som støtter musik, sport og erhverv i Afrika. Poul Krebs står i spidsen for at støtte talentfulde musikere i den kenyanske slumby Kibera uden for Nairobi. ”De afrikanske musikere har allerede været heroppe, og en af dem er faktisk i København lige nu, hvor han får hjælp til at producere en plade. Det er enormt inspirerende at møde dem og høre, hvordan de spiller.”

Poul Krebs håber, at være med til at danne en platform for samarbejder fremover, som begge parter kan få noget ud af. ”Det duer ikke, at vi lukker os inde i os selv og sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter noget, og om pengene når frem. Hvis man hele tiden bygger den skepsis op, så kommer man jo ingen vegne.”

Vigtigere ting end karrieren Det lå nu ikke i kortene, at drengen Poul Krebs, der i 60’erne voksede op i Århus med en far, der arbejdede som maskinarbejder på Centralværkstedet, hvor man lavede DSB-tog, og en mor, der var sygeplejerske, skulle ende med at forholde Danmarks befolkning til krig og fattigdom på den anden side af kloden.

Men så kom der en guitar ind i billedet.

Det var storesøsteren, der forærede teenageren Poul hans første LP og hans første guitar. Inspirationen til at spille rock kom om aftenen i Vejlby-Risskov Hallen.

Her spillede Poul Krebs håndbold, og når der skulle være koncert om aftenen, hjalp han med at stille stole op mod, at han måtte blive til aftenens koncert.

Poul Krebs kunne lide musikken, men drømte ikke om at blive musiker dengang. ”Jeg er vokset op i en familie præget af realistiske drømme, der kan gå i opfyldelse.

Jeg synes aldrig, at jeg har besluttet mig for

Poul og den nye Afrika-sang. Sammen med 25 andre synger Poul Krebs med på den nye Afrika-sang, som er vedlagt bladet.

at blive musiker. Jeg spillede bare musik, inden jeg gjorde mig nogle tanker om, hvad jeg kunne tænke mig at arbejde med som voksen.”

Og det huede bestemt ikke Poul Krebs’ mor. ”Min mor havde en meget skarp distance til mit valg af karriere. Hun syntes, at hun skulle være den, der holdt mine fødder forankret i den jyske muld,” fortæller Poul Krebs med en høj latter. ”Hvis jeg tog en taxa hen for at besøge hende, så var hendes yndlingsreplik at give mig en busplan, når jeg skulle hjem.”

Han kommer med flere eksempler på morens jordbundenhed – bl.a., at da hun var ved at dø, og Poul spurgte hende, om der var noget, som hun gerne ville have, at han skulle spille til hendes begravelse, så bad hun, om han ikke kunne spille den med Kim Larsen.

Smilet over morens bestræbelser til det sidste sidder stadig i mundvigen, da Poul Krebs siger: ”Men en gang imellem kan vi jo godt bruge, at vi kan strække armene lidt længere op og sigte efter et større mål med at være her og være en del af det store cirkus - der er jo ting, der er vigtigere end min karriere.”

18

Nytter udviklingsbistanden NEJ

Søren Mørch, forfatter og lektor i historie ved Syddansk Universitet

Antallet af ekstremt fattige er fordoblet i Afrika syd for Sahara siden 1980’erne.

Middellevetiden er stagneret eller faldet. Antallet af analfabeter er steget, og det samme er uligheden. Jeg mener, at en af årsagerne til den manglende udvikling i Afrika kan være den velmente udviklingsbistand.

Hvis der kom nogle rige mennesker til Danmark og fortalte os, hvordan vi skulle leve, ville vi da heller ikke bare ændre os. Nogle organisationer påstår, at det løser sig, hvis man giver penge til de fattige. Men hvis ikke afrikanerne har lyst til at lave en revolution af samfundet, så kan det ikke fungere.

Jeg synes, at organisationer ofte tager æren for noget, der kan være sket af mange andre årsager end netop bistand. Det samfund, der har gennemført den kraftigste udvikling er Kina, og det har været uden bistand. Men tag nu Grønland. Det er vores uland, og i den bedste mening har vi hjulpet dem med penge siden 1960’erne. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Grønland var blevet et mønstersamfund. Men pengene har fremkaldt en klientgørelse, og det grønlandske folk har udviklet en offermentalitet, der slider på værdighed og respekt. Faren ved udviklingsbistand er, at man får folk til at hænge ved landbrug eller jagt og på den måde fastholder landet i en struktur, der er nyttesløs og udsigtsløs. Der er aldrig nogen, der har udviklet sig gennem subsistenslandbrug.

19

istanden

?

Hvert år bruger Danmark og andre lande milliarder af kroner på udviklingsbistand i Afrika. Men nytter hjælpen?

Anders Ladekarl, generalsekretær Dansk Røde Kors

JA

Det er rigtigt, at udviklingen går langsommere syd for Sahara end i resten af verden. Men ti afrikanske lande har allerede nået målet om at halvere fattigdommen – bl.a. de ellers tætbefolkede lande Etiopien og Egypten og det krigshærgede Angola. På bare 10 år er antallet af børn i Afrika, som dør af mæslinger, faldet med over 90 procent. I Tanzania går dobbelt så mange børn i skole som i 1999. Udviklingsbistanden er afgørende for, at det er lykkedes for afrikanerne at opnå de resultater. Jeg har svært ved at forstå argumentet om, at udviklingsbistanden ikke nytter.

Danske bønder i 1800-tallet er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at udvikle sig ud af subsistenslandbrug. Andelsbevægelsen skabte mirakler for danske bønder. Det kan også ske i Afrika. Du har ret i, at donorafhængighed har skabt problemer nogle steder, men der er masser af midler til at undgå det. Vi kan give lån i stedet for gaver. Vi kan forædle kornsorter og give inspiration til nye dyrkningsmetoder. Og vi kan lempe handelshindringer, så bønder i ulandene kan komme af med deres produkter. Bistanden har medvirket til, at mange afrikanske lande i dag har langt højere levestandarder end for blot 10 år siden – bl.a. ved at nedkæmpe malaria i nogle områder og sikre en hjælp til aids-syge, der sætter folk i stand til at bidrage til udviklingen.

FOTO: jacob nielsen

20

..endnu en dag i hr. Nielsens liv

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

21

NYT FRA FELTEN

Udrejst Cambodja

FOTO: JAKOB DALL

Jens Poul Madsen, Pakistan

Jerome Casals

Han er lige vendt hjem fra Haiti – og er nu sendt til Pakistan, hvor Jens Poul Madsen skal arbejde med logistikken bag uddelingen af nødhjælp i katastrofeområdet.

Et arbejde foregår i tæt kontakt med Pakistans Røde Halvmåne.

"Den store styrke ved Røde Kors' arbejde er absolut de mange frivillige og det store netværk. Og der er faktisk mange frivillige, der har overskuddet til at hjælpe andre," siger han fra Pakistan.

"Når det handler om nødsituationer, så er det nu og her. Og kollegerne er alle sammen nogen, der har erfaring fra andre katastrofer. Det giver mig et professionelt kick at være med til at genoprette orden i kaos, så det er muligt at genopbygge landet."

Irak Merete Rønnow Poulsen, sygeplejerske Haiti Thomas Andersen, kok Kim Ulvskov Jørgensen, tekniker Niels Dinitzen, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Jerome Grimaud, psykosocialarbejder Lisbet Maegaard Elvekjær, genopbygning af levebrød Pakistan Annette Louise Tvede, logistiker Carsten Lyhne, logistiker Susanne Klitgaard, logistiker Jens Poul Madsen, logistiker Søren Gang, logistiker

Merete Rønnow Poulsen, Irak

Helge Fasting, Haiti FOTO: troels donnerborg

Til daglig er 64-årige Helge Fasting overlæge og kirurg på Viborg Sygehus, men i to måneder har han opereret brækkede ben og foretaget hudtransplantationer som en del af Røde Kors’ indsats i Haiti. Og især børnene gjorde indtryk. ”Det er altid en stor glæde at hjælpe børn, der er kommet til skade, og dem havde vi mange af. Jeg var der heldigvis så længe, at jeg også fik lov at udskrive nogen. Det var en dejlig følelse.”

Helge Fasting behandlede også mange almindelige skader som skoldninger fra madlavning. Men alligevel er det specielt at vende tilbage efter en katastrofe, som han selv betegner som bibelsk. ”Det er da en omvæltning at vende tilbage til åreforkalkning og åreknuder,” smiler han.

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

Hjemvendt Haiti PRIVATFOTO

Merete Rønnow Poulsen er netop rejst til Irak. De næste seks måneder skal hun give gode råd på et hospital i Sully i den kurdiske del af landet samt undervise operationssygeplejersker fra hele Irak. Merete Rønnow Poulsen har før været udsendt til krigshærgede lande og er en erfaren sygeplejerske. Men det til trods er det en udfordring at undervise operationssygeplejerskerne. ”De har mange teoretiske forudsætninger. De lærer udenad, men kan ikke kombinere det med den praktiske hverdag. De har svært ved at tilrettelægge, og ledelse er de ikke vant til. Men det er blot med til at gøre arbejdet udfordrende, og heldigvis er alle meget opsatte på at lære noget nyt.”

Helge Fasting, kirurg Per Vinther Castello, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Winnie D. Jørgensen, sygeplejerske Jens Poul Madsen, nødhjælpsarbejder Derek W.B. Pells, køkkenansvarlig Ragulan Nadarasa, køkkenansvarlig Søren Tvingsholm, tekniker Martin Osbæck Schønemann, tekniker Pakistan Carin Corfitz Nielsen, sundhedsarbejder Afghanistan Jan Isager Troelsen, logistiker Britta Olsen, børnelæge Etiopien John Kalhøj, logistiker

Vi du sendes ud?

Vi er altid på udkig efter nye hjælpearbejdere, som vi kan sende ud.

Vil du vide mere om dine muligheder, så kontakt Randi Bjerre på rab@drk.dk

22 fotoREPORTAGE

På flugt Op mod 20 millioner mennesker er berørt af oversvømmelserne i Pakistan. To millioner har mistet hus og hjem og tusindvis er flygtet fra vandmasserne. Røde Kors forsøger at komme ud med hjælpen i katastrofeområdet.

Foto: Kåre Viemose

23

24 fotoREPORTAGE

'

Jeg så en 73-årig mand, der havde slået et telt op på nogle murbrokker.

Der lå en død ko ved siden af. Trøstesløsheden greb mig. Han var så langt i sit liv, at han ikke ville kunne bygge noget nyt op.”

Mikkel Nedergaard, hjælpearbejder, Røde Kors.

25

Flere steder har vandet smadret veje og broer.

Det gør hjælpearbejdet svært. De største skader ser vi dog først, når vandet er helt væk.

Internationalt Røde Kors har indtil videre delt hjælp ud til 640.000 mennesker i katastrofeområdet. Men lige nu er der brug for langt flere penge.

Målet er at hjælpe en million overlevende.

Hjælp pakistan Den årlige Røde Kors-indsamling er søndag d. 3. oktober kl. 11.00-14.00. Pengene fra indsamlingen vil bl.a. gå hjælpearbejdet i Pakistan. Meld dig som indsamler på www.indsamler.dk

300 mio.

kr. mangler Røde Kors for at kunne nå ud med hjælp til de ca. en million mennesker, der er målet.

26

SHOPPEN

GAVER DER GLÆDER FLERE Køb alle varerne på www.drk.dk/webshop Tørklæde Designer-tørklæde med mening fra Designers Remix Collection.

Pris: 300 kr.

Dukken Liv Køb en unik Dukke Liv, som er strikket af én af vores Røde Korsnørklere. Pris: 100 kr.

Net Miljøvenlige indkøbsnet i stof skabt af en række kendte danske designere. Pris: 50 kr.

Håndflettet taske Unik taske flettet af Røde Kors-brochurer og -magasiner. Pris: 342 kr.

En katastrofepakke Med din gave kan du sørge for, at der er hurtig og livsvigtig hjælp at få, når katastrofen rammer et sted i verden.

Pris: 250 kr.

Startsæt til bønder Med et startsæt kan hjemvendte flygtninge i Uganda igen begynde opdyrkningen af jorden. Sættet indeholder bl.a. såsæd, hakker og skovle.

Pris: 175 kr.

En glad dag for to udsatte børn Din gave giver to udsatte børn i Danmark en glad dag med Røde Kors-frivillige, der sørger for, at børnene får et afbræk fra en svær dagligdag.

Pris: 200 kr.

27

Miniferier til en rigtig go’ pris!

Vælg mellem 4 dage i Harzen eller 3 dage i Ribe til superpris Den gamle bydel i Ribe

el, vand, Lejlighed inkl. trengøring varme og slu

e

ers middag Inkl. 3 to-rett

4 dage KUN

3 dage fra

1.249,-

499,-

SPAR 205,-

SPAR op til 446,-

pr. person i dobbeltvær.

pr. person i lejlighed

Ribe Byferie © Poul Anker Nielsen

4 dage på 4-stjernet hotel i flotte Harzen

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/buffet • Værelse med balkon • Indendørs swimmingpool • Kurafdeling • Hotel tæt ved Bocksberg

Midt i Harzens bjerglandskab ligger ★★★★ Best Western Residenz Hotel Harzhöhe. Begiv jer ud i Harzen prægtige natur med bjerge, skove og søer, tag svævebanen Bocksberg Seilbahn til toppen af bjerget og besøg den flotte middelalderby Goslar.

Valgfri ankomst frem til 18.12. 2010 & 01.01. - 28.05. 2011.

Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 399,-

3 dage i 4-stjernet ferielejlighed i Ribe ★★★★ Ribe Byferies flotte lejligheder ligger i gåafstand til de hyggelige gamle gader og den smukke domkirke. Der er aktivitetstilbud til store og små, og med RibePas får I 20 % rabat på byens attraktioner og fri adgang til svømmehal.

Valgfri ankomst frem til 17.12. 2010.

Ankomst frem til 28.10. 2010 – tillæg kr. 100,- pr. person.

Ekstra døgn exkl. pension fra kr. 225,-

1 barn op til 6 år i forældres seng kr. 25,- pr. døgn inkl. børnemenu.

1 barn op til 14 år kr. 675,- i forældres værelse.

• 2 overnatninger • Fri entré til Ribe Svømmebad • RibePas - 20% rabat på byens attraktioner • El, vand, varme, miljøtillæg og slutrengøring • Trådløst internet • Aflåst P-plads

2 børn op til 8 år gratis i forældres seng.

Børn fra 9 år betaler voksenopredningspris (fra kr. 249,-. Max. 5 opredninger.)

Fly + Hotel Costa del sol 5 dage inkl. morgenmad Barcelona 4 dage inkl. morgenmad Rom 4 dage inkl. morgenmad

2.999,- pr. person i dobbeltvær. fra 2.799,- pr. person i dobbeltvær. fra 2.699,- pr. person i dobbeltvær. fra

Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse. Besparelsen er i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Inkl. slutrengøring.

Opholdene kan bestilles t.o.m 09.12.2010. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Ekskl. turistafgift. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

KUN HOS DTF travel! Fortrydelsesforsikring RING og afbestil uden grund indtil kl. 12 dagen før ankomst. Kun 69,- pr. pers.

Få en stor velkomstpakke!

Værdi over 1.500,Bliv PLUSmedlem af Vi elsker ferie på www.vielskerferie.dk

BESTIL NU – mens der er plads!

www.dtf-travel.dk • 70 23 14 10 Oplys annoncekode: Røde Kors DK

28 28

ET ØJEBLIK

I 2010 arrangerede Dansk Røde Kors 11 familielejre for godt 700 fattige danskere med såvel indvandrerbaggrund som etnisk dansk baggrund. Efterspørgslen er stor for at komme med, så i 2011 forventes tallet at stige til 13-14 lejre.

29 29

'

Jeg har aldrig set min datter grine så meget Af Signe Håkansson. Foto: Nils Lund Pedersen

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til ferielejren i Lohals på Langeland. Vi har ikke råd til selv at tage på weekendophold, eller ferier for den sags skyld, så da jeg blev tilbudt at tage af sted sammen med mine børn Alma på to år og Karlo på otte måneder på en Røde Kors-familielejr, sagde jeg ja og begyndte at glæde mig rigtigt meget. En hel weekend, hvor jeg ikke skulle tænke på madlavning eller vasketøj og for en tid kunne glemme alt det, der gjorde mig ked af det. At jeg ikke kan få et job som arkæolog. At jeg efter to barsler er endt på kontanthjælp. Og at vi er blevet smidt ud af den tjenestebolig, som fulgte med min kærestes lærerjob, men som han mistede, efter han havde været sygemeldt i lang tid med stress.

Om aftenen var der festmiddag. Vi spiste kylling og ris. Som danskere er vi jo vant til, at der er madro. Men her var der meget larm, børn, der råbte og løb rundt. Det var vildt forskel på, hvordan man gjorde, men jeg tænkte også, at der jo ikke var noget, der var mere rigtigt end andet.

Senere kom en spansk kvinde og spillede guitar. Min datter Alma kunne slet ikke sidde stille og sprang ud og dansede med et af de andre børn. Jeg har aldrig set min datter grine så meget. Alle vi andre sad i en rundkreds omkring. Lidt efter blev der spillet op til folkedans – nogle af kosovoalbanerne havde taget musik med, og de dansede kædedans, senere var der også mavedans. Det var rigtigt hyggeligt, og alle lænede sig tilbage og slappede af.

Nu skulle jeg slappe af.

Men det syn, der mødte mig, var ikke ligefrem afslapning.

Jeg mødte et sandt kaos af mennesker og kulturer. Det var nærmest som en tyrkisk basar. Jeg endte med at sove i køjeseng på et værelse med en burmesisk kvinde, der ikke kunne tale dansk, og som lugtede helt anderledes end mig. Jeg var nervøs for, at hendes dreng enten larmede, så mine ikke kunne sove, eller at min søn Karlo ville vågne og græde, så de andre ikke kunne sove. Men det gik, og jeg sad om natten i sengen og tænkte på, at man måske kunne lære noget af de åbenlyse kulturforskelle.

Og forskellene fortsatte med at være tydelige og tankevækkende. Jeg sad f.eks. med mine cornflakes til morgenmad, mens kvinderne fra Burma spiste ris og majs. Og det var langt fra alle, der havde lyst til at gå ved stranden lige udenfor, men jeg fik en flok danske kvinder og en iransk mor med tvillinger med. Jeg faldt i snak med hende, og hun viste sig at bo i Svendborg ligesom mig. Hun var meget ensom – kendte ikke rigtig nogen. Det kunne jeg godt sætte mig ind.

Jeg har selv kun boet i Svendborg i to år, og har heller ikke rigtigt noget netværk.

Efter jeg er kommet hjem, er jeg begyndt at mødes med den iranske kvinde i en international mødregruppe. Jeg synes, det er vigtigt at møde folk fra andre steder. Det sætter ens eget liv i perspektiv at opleve den livsglæde, som folk, der er flygtet over lig med et barn på ryggen, stadig kan have. Jeg håber på at blive inviteret på familielejr igen.

Jeg synes, det er vigtigt at lære mine børn om, at selvom folk måske ikke ligner os og ikke kan tale dansk, så skal man stadig være åben.

'

Men det syn, der mødte mig, var ikke ligefrem afslapning.Jeg mødte et sandt kaos af mennesker og kulturer.”

30

KORT NYT

Orkaner truer Haiti

100.000 på flugt i Somalia

Sms’er redder liv i Haiti Røde Kors i Haiti sender Sms’er til de nødstedte med simple råd til overlevelse i katastrofeområdet. Haitianerne få bl.a. råd om at bruge presenninger som værn mod både regn og sol.

FOTO: jakob dall

Kampene i Somalias hovedstad Mogadishu har siden 2007 sendt 100.000 på flugt. Alene i juli i år er 4.000 mennesker flygtet fra hovedstaden til Røde Kors' nødhjælpslejre.

Haiti er langsomt ved at blive genopbygget efter jordskælvet i januar. Men nu sætter orkansæsonen, der varer fra september til slutningen af november, genopbygningen på standby. De tusindvis af telte, som haitianerne bor i, vil nemlig næppe kunne holde til det voldsomme uvejr. Derfor er Røde Kors nu i gang med at bygge midlertidige boliger og sikre rent vand og sanitet i hele landet. ”Den egentlige genopbygning kan først for alvor begynde i december i og med at kræfterne nu bliver brugt på at forberede sig på orkansæsonen,” siger vores internationale chef Jesper G. Jensen.

Ny kampagne mod fattigdom Indsatsen over for verdens fattige og nødlidende virker. Det er budskabet i den nye kampagne mod fattigdom, Røde Kors har sat i gang sammen med FN og en række andre udviklingsorganisationer.

Novo Nordisk hjælper Pakistan Novo Nordisk har doneret en halv million kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Pakistan.

Donationen til ofrene for oversvømmelserne kom dagen efter, indsamlingen startede.

Gymnasieelever gi’r en hånd Kampagnen ”Go Collect”, hvor gymnasieelever kan tilmelde sig landsindsamlingen, er netop startet. Det gymnasium, der stiller med flest indsamlere, vinder en koncert med bandet Kashmir.

Flere end 23.000 mennesker er tvunget fra deres hjem på grund af voldsomme oversvømmelser på grænsen af Kina og Nordkorea, hvor Internationalt Røde Kors yder nødhjælp til de værst ramte familier.

Bog støtter Røde Kors I år er det 100 år siden, at Røde Kors’ grundlægger Henry Dunant døde. Lis Garde har skrevet bogen 'Tutti Fratelli' om hans liv.

For hver solgt bog går 50 kr. til Røde Kors' hjælpearbejde. www.drk.dk/webshop.

De store vandmasser i Pakistan er, især i den sydlige del af landet, langsomt ved at trække sig tilbage. Men det betyder langt fra, at katastrofen efter den omfattende oversvømmelse nu er ovre. ”De store skader ser vi først, når vandet er helt væk. Det, man skal til at bygge op igen, er især infrastrukturen og mulighederne for, at de lokale igen kan få stabile indtægtskilder fra landbruget. Det vil tage mange måneder," siger leder af distributionsenheden i Pakistan, Jens Poul Madsen. Den største udfordring i landet er stadig at få rent vand, mad og lægebehandling.

Lyt til Afrika-sangen Sammen med dette nummer modtager du et eksemplar af Afrika-sangen, som Nanna Lüders og 26 danske kunstnere har genindspillet for at støtte Røde Kors-indsamlingen den 3. oktober. Sangen blev indspillet første gang for 25 år siden, og alle musikere er gået gratis i studiet for at give en hånd til Afrika og andre steder i verden, der har brug for akut nødhjælp som rent vand, lægehjælp, hospitaler og telte.

Lyt til sangen, lad dig inspirere og gør som musikerne - giv en hånd ved at melde dig som indsamler på www.indsamler.dk.

Følg os på Facebook:

www.facebook.dk/roedekors

FOTO: kåre viemose

Store oversvømmelser i Nordkorea

Vandet er på retur i Pakistan

31

Fordi gen­ opbygning tager tid ...

Dansk Røde Kors Vær med, når vi giver en hjælpende hånd til mennesker, der har mistet alt.

Støt os fast med Betalingsservice på www.drk.dk/pbs

Overførsel fra kontonummer

8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-08 DB 485-27075

.

.

Hjælp os som indsamler eller giv dit bidrag på giro­kortet, TAK!

Meld dig på tlf.

70 100 000

Giv en hånd ...

Dansk Røde Kors Meld dig som indsamler søndag den 3. oktober fra kl. 11-14 på 70 100 000 eller på indsamler.dk

Øre

,

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-08 DB 485-27075

.

.

Øre

,

+7313233<

Hjælp os som indsamler eller giv dit bidrag på giro­kortet, TAK!

Meld dig på tlf.

70 100 000

Giv en hånd ...

Dansk Røde Kors Meld dig som indsamler søndag den 3. oktober fra kl. 11-14 på 70 100 000 eller på indsamler.dk