magasinet_04_11 by Røde Kors

magasinet R ø d e Kor s N R . 0 4/2 01 1

KATASTROFER KAN FOREBYGGES Kom med kronprins Frederik på feltarbejde i Mozambique

Velkomsttilbud på SUNDHED – Danmarks største helsemagasin – nummer

de S b ej r k g a r a in m a n m r en i Sa d fo ed er m te k o ap

sundhed 5 – maj 2011

– nummer

6 – juni 2011 – nummer

de s b ej r k g a r a In m a n m r en I sa d fo ed er m te k o ap

sundhed

3 4

Vi vil gerne byde dig velkommen som abonnent på SUNDHED – det nye helsemagasin og giver dig derfor, sammen med dine tre første blade, en pakke Energi Komplet fra det danske firma Fitness Pharma. Pakken indeholDu betaler kun der 28 dagsdoser bestående af 1 multivitamin/mineral/ginseng tablet + 1 Q10 kapsel + 1 Omega-3-6-9 kapsel. +porto 29,00 kr.

129,-

de s b ej r k g a r a in m a n m r en i sa d fo ed er m te k o ap

sundhed

kostvalg din sundhstyrker ed

8 – september

2011

Sådan fin der du dit kondita l Mindfulne ss dæmper kroniske smerter

Til dig!: Fitness Pharma Energi Komplet.

Værdi:

Økologi sik rer ikke mod he allergi ldige

78,-

kartofler

mænd tro de er sun r, for fatt er Len e dere, han sso end de nerom op- og ned tur e: Restitution Hvil dig stæ: rkere pop skønhedsi ulære ndg He liko reb pter nr. 5 · maj

min SucceS Som et miS var brug redder liv

2011

Niko la

129738_M

agasinetSu

ndhed_051

1_omslag_

j kop pel

Værdi: undhed_0

For Fatt

611_omsla

er Sar ah

g_WEB.in

Fitness Pharma Energi Komplet – for fysisk og mentalt overskud.

val g:

Vind kryd et til H stog elsin t ki

18/04/11

drop det pe rfek og elsk d dIg selv te

99,agasinetS

om siNe maN ge

at tage me dicin

nr. 6 · juni 2011

129740_M

sådan får bælgfrugt du mere I dIn kost

hurtigere jeg VilogBliv sundere me Væ reninti d intervaltræ l g stede iBør nnuskaet l lære

OK.indd

08.59

Zob el Køl pin:

dd 3

129742_M

nr. 8 · septe mber 2011

agasinetS

undhed_0

811_omsla

stort tema om dIabetes:

30/05/11

12.29

næsten hver fjerde dansker er truets af type-2 dIabete

g_WEB.in

dd 3

19/08/11

10.06

Multivitamin/ mineral/ginseng + Q10 + Omega-3-6-9.

“SUNDHED – det nye helsemagasin er bladet, hvor du kan få seriøs, troværdig og målrettet information om almen sundhed og livsstil. Det er skrevet af journalister og lægelige fagfolk til dig i et letlæseligt og underholdende sprog med portrætter, reportager og oplysende nyheder. Bestil dit abonnement på kuponen herunder, på www.magasinet-sundhed.dk/velkomst eller telefon 70 25 45 40.”

Værdi 228,00 kr.

. R K 0 0 , 0 5 SPAR 1 SUNDHED – 3 blade

Energi Komplet, værdi

129,00 kr.

Tilbuddets værdi

228,00 kr.

DIN RABAT

150,00 kr.

Din velkomstpris KUN Porto tillægges 29,00 kr.

Jesper Bo Bendtsen Chefredaktør

99,00 kr.

78 kr.

SVARKORT Ja tak! Jeg vil gerne abonnere på SUNDHED – det nye helsemagasin. Jeg benytter mig af velkomsttilbudet og får mine tre første magasiner og en pakke Energi Komplet for kun 78,00 kr. (+porto 29,00 kr.) Herefter får jeg Sundhed i løbende abonnement leverte portofrit i postkassen hver måned. Prisen for de følgende 11 numre er 249,00 kr.

MALMÖ

HELSINGBORG

HALMSTAD

Alle kan deltager

København - Oslo. Start 18. januar – gå i mål 30. marts.

KUNGSBACKA

UDDEVALLA

Friskopturen er en skridtkonkurrence hvor alle kan deltage, både de som normalt ikke motionere og de der allerede gør det regelmæssigt. Alt fysisk aktivitet tæller med i vores skridtkonkurrence så du vælger selv, om du vil finde ekstra skridt i den dagligdag, svømme, cykle, spille golf osv.

Sådan fungerer dit abonnement: Som abonnent får du SUNDHED – det nye helsemagasin portofrit tilsendt på udgivelsesdagen. Dit abonnement er løbende og fortsætter, indtil det opsiges. Ønsker du at stoppe dit abonnement, skal din opsigelse være os i hænde senest den 20. i den måned, hvor du modtager sidste blad i en abonnementsperiode. Returnering af blade eller nægtet modtagelse af blade overfor posten betragtes ikke som opsigelse. Bemærk: Opsigelse af abonnement skal altid ske skriftligt via brev, fax eller via vores hjemmeside. Når du opsiger dit abonnement, bliver abonnementet opsagt efter den igangværende betalingsperiode.

LJUNGEBERG

OSLO

DET MENER TIDLIGERE DELTAGERE OM FRISKOPTUREN 15%

85%

BEDRE MOTIONSNIVEAU?

På spørgsmålet om deltagerne har forbedret sit motionsniveau svarede 85 % ”Ja”. 32%

Sundhed og teambuilding

Vores skridtkonkurrence har en række positive effekter - både fysisk og mentalt. Deltagerne konkurrerer mod hinanden på tværs af afdelinger, der sammenlignes skridt og konkurrencen bidrager positivt til trivslen på arbejdspladsen

68%

BEDRE ARBEJDSKLIMA?

På spørgsmålet om deltagerne oplevede at skridttællerkonkurrencen med- virkede til et bedre arbejdsklima svarede 68 % ”Ja”. 31%

69%

BEDRE FORM OG VELBEFINDENDE?

Sjov og inspirerende:

De gode vaner er heldigvis også vane dannende, men de kommer ikke i løbet af en enkelt dag. For at holde motivationen oppe skal det være sjovt at deltage. Du og dine kollegaer går i hold og I motiverer, opmuntrer og udfordrer hinanden. En inspirerende og nem måde at komme i form på.

KONKURRENCEPERIODE 18. JANUAR - 30. MARTS 2011

MOSS

Vi spurgte også om deltagerne oplevede at form og velbefindende blev bedre, 69 % svarede ”Ja”. 20%

80%

ER DU BLEVET MOTIVERET?

På spørgsmålet om skridtkonkurrencen har inspireret den til mere vedholdende motion svarede 80 % ”Ja”

TILMELD DIG DIREKTE PÅ: www.friskop.dk/nytaar2011 Senest den 14. januar 2011.

STORE KONGENSGADE 72 · 1264 KØBENHAVN K

inkl. skridttæller

Udgiveradresseret Magasinpost

Pr. deltager ekskl.moms.

Sundhed D E T N Y E H E L S E M AG A S I N

+ +Nu+skal22847 + + + skolebørn løbe påSjælland USF B 0893 gangene LEV SUNDERE MED INGEFÆR

Sådan træner du ZUMBA Al henvendelse: Magasinet Sundhed ApS · Store Kongensgade 72 · 1264 København K Telefon 70 27 11 55 · epost@magasinet-sundhed.dk

Kr. 290,-

KØBENHAVN

RØDE KORS 9 – 3blEK7829

Danmarks bedste skridttællerkonkurrence!

FRISKOP TUREN NYTÅR 2011

SUNDHED - NUMMER 1 - DECEMBER 2010

Navn ________________________________________________________________________ Adresse ________________________________________________________________________ Postnr. _______ By _____________________________________________________________ E-mail* ________________________________________________________________________ Tlf.: ________________________________________________________________________ *Din e-mailadresse benyttes udelukkende til at sende dig informationer om og tilbud fra SUNDHED – det nye helsemagasin.

Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

PATIENTER BLIVER ROLIGE MED MUSIK

LONE KÜHLMANN OM SKØNHED:

VI DRØMMER OM UDØDELIGHED NR. 1 · DECEMBER 2010

opskrifter på lækre nordiske retter!

INDHOLD

4 TEMA: Katastrofer kan forebygges 14 Din hjælp gør en verden til forskel

4 22

Portræt: Mød Bubber i asylcenter Sandholm

Ud og hjem: Signe hjemme igen fra Mali

Foto: Mød frivillige bag omstridt sundhedsklinik

26 Støt os ved at købe vores varer 28

Et øjeblik: Fik sms om terror på Utøya – var der ti minutter efter

30 Kort nyt

Du kan gøre en forskel for katastrofens ofre Jeg glemmer aldrig babyen Fathimas livløse brune øjne i et for stort hoved til en alt for lille krop. Hun lå med sin mor på et af de mange hospitaler i Dadaab – verdens største flygtningelejr. Fathima var udsultet og ville have været død, hvis ikke vi var nået frem. Heldigvis lykkedes det at hjælpe hende.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.) Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Jakob Dall. Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: 100.000, ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 9. september 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

I skal have tak for jeres bidrag til "Afrika Nu" og de andre indsamlinger til ofrene for sultkatastrofen på Afrikas Horn. Lastbilerne med nødhjælpen er kørt ud, og mad, rent vand og kosttilskud er ved at blive fordelt. Men krisen er ikke overstået endnu, og vi skal også tænke langsigtet. Langt ind i 2012 vil folk være sultne, og når regnen falder, skal vi også være der. Vi skal hjælpe med tørkeresistent såsæd og brønde, så katastrofen ikke gentager sig om to år. For vi kan – som dette nummer af Magasinet viser – faktisk forebygge og begrænse konsekvenserne af katastrofer, hvis vi reagerer, før de sker. Vi skal hjælpe både før, under og efter katastrofen. Derfor vil det betyde rigtig meget, hvis du vil gå en tur med raslebøssen søndag den 2. oktober.

redaktionen@rodekors.dk ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

Før katas

TEMA Den værste hungersnød i 20 år har ramt Østafrika, og vi kan ikke forhindre naturen i at rase. Men vi kan mindske konsekvenserne af katastroferne ved at sætte ind i tide. En forebyggende indsats kan spare menneskeliv og penge.

TEMA: KAtASTROFER KAN FOREBYGGES

strofen rammer Oversvømmelser, cykloner og tørke har i årevis hærget Mozambique. Kronprins Frederik tog med Røde Kors i marken for at se, hvordan vi forhindrer katastrofen i at ramme igen. – Af Troels Donnerborg, Foto Jakob Dall –

“ Der er en ligefrem og spontan måde, man bliver mødt på, selv om folk selvfølgelig også har travlt med deres gøremål.”

Klokken er 15: Kronprins Frederik lander i Mozambiques sydlige kystby Vilanculos. Den danske ambassadør og Røde Kors modtager ham i lufthavnen. Sammen kører de til Feiquete ti kilometer fra kysten, hvor frivillige modtager ham med sang og dans. Kronprinsen danser spontant med.

Klokken er 16.00. Hvert år regner det så meget i Feiqete, at brønde bliver oversvømmet. Og cirka hvert tredje år kommer en cyklon. Selv om vandet trækker sig tilbage, er de fleste brønde ubrugelige, fordi der trænger mudder ned i dem. Derfor hjælper Røde Kors med at bygge høje brønde af cement. Selv om vandet var lidt brunt, var det rent nok til, at kronprinsen turde tage en smagsprøve. Se kronprinsen smage vandet på www.rodekors.dk/kronprinsen

TEMA: KAtASTROFER KAN FOREBYGGES

RENT VAND Katastrofeværn: Mange steder i verden er det svært at finde rent vand, når katastrofen først har ramt. Derfor hjælper vi verdens udsatte områder med at sikre drikkevandsforsyningen. I Mozambique hjælper vi med at bygge brøndene højere, så de ikke bliver fyldt med mudder, når oversvømmelserne kommer. I Frankrig går Røde Kors' frivillige ud med drikkevand til ældre mennesker, så de ikke dehydrerer under hedebølger. Og I Indonesien sætter vi to forskellige haner på de fire meter høje vandtårne, vi bygger. Ved at have en hane i både 80 centimeter og 2,5 meters højde, kan man også komme til drikkevandet, når der er oversvømmelse.

“ Der er ingen tvivl om, at Røde Kors`arbejde gør en stor forskel i Afrika. Det er imponerende at møde de frivillige og se, hvordan kvinderne underviser, oplyser og hjælper i lokalsamfundene. ”

Klokken er 19.30. Kronprinsen reflekterer over dagens hændelser. Lokale kommer forbi og fortæller i lejrbålets skær om, hvordan de hver dag kæmper mod cykloner, oversvømmelser og tørke. Og hvad de gør for at undgå katastroferne. Kronprinsen føler sig meget velkommen og fortæller dem om en helt anden verden – om sine egne rejser med hundeslæde til Grønland.

VARSLING Katastrofeværn: Mange steder i verden kan tidlige advarsler betyde forskellen på liv og død. Derfor hjælper vi overalt i verdens udsatte områder med at skabe varslingssystemer. I Mozambique viser røde, gule og blå flag, hvornår der er seks, 24 eller 48 timer, til der kommer en cyklon eller en oversvømmelse. I Nepal hjælper vi med at banke pæle i floden, så landsbybeboere kan følge med i, hvornår gletsjerafsmeltningen får vandet til at stige. Og i Pakistan laver vi kort over, hvor risikoen for oversvømmelser er størst. Det betyder, at kornlagre kan placeres rigtigt, og alle ved, hvor de skal flygte hen, når oversvømmelsen kommer.

“ Det har gjort indtryk at se folks gåpåmod og vilje til, at tingene skal lykkes for dem. De arbejder hårdt.”

Klokken er 10.00: Juliettes mand søgte lykken i de sydafrikanske guldminer i 1996, og hun har været alene med sit barn siden. Hun er nu blevet leder af det hold af Røde Kors-frivillige, der får meldinger fra meteorologisk institut og advarer andre med fløjter og flag, når der er en cyklon eller en oversvømmelse på vej. Hun uddanner andre i husbygning. Taget skal blandt andet hælde 35-40 grader. Se mere på www.rødekors.dk/kronprinsen

TEMA: KAtASTROFER KAN FOREBYGGES

Klokken er 06.00. Kronprinsen er stået op med solen. Han er taget ud for at se, hvad familierne i landsbyerne i Pambarra gør for at dyrke jorden. Folk her lever i et land, hvor der skiftevis er tørke og oversvømmelse. Så hvis høsten ikke skal slå fejl, er de nødt til at dyrke de helt rigtige afgrøder. Andre steder er jorden så sandet, at den har svært ved at holde på vand og næring. Her har Røde Kors lært dem at gøde jorden med en blanding af tang og hønselort.

NYE AFGRØDER

Klokken 10.30. Kronprinsen er på vej hjem efter tre strabadserende dage, hvor han ikke har skånet sig selv. Han afslutter sit besøg ved at se folk sidde i kø for at blive vaccineret og undersøgt i Røde Kors’ lægeklinik i Pambarra. 1, og han gør status over sine oplevelser.

Katastrofeværn: Mange steder i verden kan en omlægning til nye typer afgrøder forhindre, at katastrofen koster menneskeliv. Derfor hjælper vi overalt i verdens udsatte områder. I Mozambique opfordrer vi for eksempel folk til at dyrke andre afgrøder end majs, og vi lærer folk at dyrke majs, der modner tidligere på sæsonen. Det betyder, at de kan høstes, inden den tunge regn starter. I Østtimor fik vi landmændene til at bytte en gammel kartoffeltype ud med to nye tørkeresistente typer, da en lang tørke ramte i 2005. Og i Sudan har vi opbygget et vandingssystem, der sætter landsbyen Hamisiet i stand til at dyrke frugt og grøntsager hele året rundt.

TEMA: KAtASTROFER KAN FOREBYGGES

TENDENS

Flere katastrofer færre døde

3500

5000

Antal Katastrofer 3000 4000 2500 3000

2000 1500

2000

Antal omkomne pr. katastrofe

1000

1000 500

1960'erne

1970'erne

1980'erne

1990'erne

2000'erne

Kilde: Den internationale katastrofedatabase EM-dat. For at en katastrofe bliver registreret i databasen, skal der enten være ti mennesker rapporteret omkommet, 100 mennesker være berørt, være undtagelsestilstand eller en appel om international assistance.

Antallet af registrerede naturkatastrofer i verden er steget fra 58 om året i 1960’erne til 449 i sidste årti. Og flere mennesker end nogensinde bliver påvirket af katastroferne ved for eksempel at miste deres bolig, få dræbt deres kvæg eller få oversvømmet deres marker. I 1960’erne berørte hver katastrofe i gennemsnit cirka 350.000 mennesker mod cirka 500.000 i 2000’erne. Hovedårsagen er en kombination af befolkningstilvækst og klimaændringer. Der bor i

dag langt flere mennesker i udsatte områder som floddeltaer og ørkenområder, hvor der ikke tidligere har boet mange mennesker, og hvor der dermed heller ikke tidligere har været registreret naturkatastrofer. I samme periode er antallet af dræbte mennesker faldet markant. I 1960’erne omkom i snit 3018 mennesker pr. katastrofe mod kun 187 mennesker pr. katastrofe i sidste årti. Og noget tyder derfor på, at verdenssamfundet er blevet bedre til at forberede menneskene

i de udsatte områder på, hvordan de skal reagere, og hvordan de skal redde livet, når katastrofen kommer. I hvert fald oplever Røde Kors overalt i verden, at det forebyggende arbejde virker livreddende. Tal fra Udenrigsministeriet viser, at udviklingslandene tegner sig for cirka 90 procent af det samlede antal naturkatastrofer. De økonomiske tab tredobledes fra 1960'erne til 1980'erne og steg med 40 procent mellem 1991 og 1992.

Midt i Sudans ørkensand har befolkningen lavet grønne plateauer. Kanaler sikrer, at vandet ikke bliver spildt, når regn fra bjergene får floden til at gå over sine bredder. Vandet bliver nu ledt ned over plateauerne og sikrer, at man kan dyrke sorghum og vandmeloner på hvert niveau.

Det betaler sig at dyrke vandmeloner i ørkenen Det koster millioner af kroner at reagere, når verdens naturkatastrofer bryder løs. Hvis vi formår at reagere, før katastrofen rammer, kan vi nøjes med at betale en syvendedel. – Af Troels Donnerborg, Foto: Knud Falk –

De grønne marker virker som et fatamorgana midt i alt det gule ørkensand. Men den er god nok: I det nordøstlige Sudan er det lykkedes lokalbefolkningen at dyrke den hirselignende plante sorghum ved at skubbe ørkensandet sammen i forskellige niveauer. Regnvand og flodvand fra bjergene ledes ned ad plateauerne, og oven i købet har de lokale fundet ud af, at betingelserne for at dyrke grøntsager og vandmeloner nu er fine. Men selv om det kan virke som en hån mod de hungersnødsramte nabolande, at sudaneserne nu mæsker sig i vandmeloner, gør de det af en grund. For med nye afgrøder undgår de ikke bare at ende i samme situation som befolkningerne på Afrikas Horn, der slås med flygtningestrømme, død og underernærede børn. De sparer også penge. Selv om der kun falder 58 millimeter regn om året i Sudans Red Sea State, viser en analyse fra Røde Kors nemlig, at en sult-katastrofe vil koste dem 61 gange så meget, som det gør at opdyrke den tørre jord. ”Lokalbefolkningen kan nu dyrke sorghum nok til at mætte deres familier, og de har fået

frugt og grønt nok til at de kan sælge det på markedet. Deres kvæg kan få vand, og antallet af diarétilfælde er mindsket,” siger Anne Mette Meyer, der er ekspert i katastrofeforebyggelse hos Røde Kors.

“ Vi kan se, at vi kan redde liv og spare penge ved at sætte ind i tide. ” ”Det er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at undgå, at en truende tørke udvikler sig til en katastrofe. Et eksempel på, at en tidlig indsats kan spare tusindvis af liv og millioner af kroner.” Den gode nyhed er, at tendensen hos nødhjælpsorganisationerne går i retning af at bygge diger, ændre afgrøderne, følge

høstudbytter og skabe lokale alarmsystemer. Og Anne Mette Meyer mener, at netop det har været med til at få antallet af tabte menneskeliv pr. katastrofe til at styrtdykke. I 1960’erne omkom 3018 mennesker i gennemsnit i hver katastrofe. Sidste årti døde kun 187 mennesker i gennemsnit pr. katastrofe. ”Det er også derfor, at vi bruger flere og flere penge på at forebygge katastrofernes effekter. Vi kan bare se, at vi kan redde liv og spare penge ved at sætte ind i tide,” siger Anne Mette Meyer. Der findes flere andre konkrete eksempler på, at en tidlig indsats har virket. Ikke alle steder lykkes det lige så godt som i Red Sea State i Sudan. Men tal fra verdensbanken viser, at man kan sige, at det generelt er syv gange så billigt at forebygge en katastrofe som at reagere på den. Og efter sultkatastrofen havde bidt sig fast i Niger i 2005, kostede det 80 dollars at redde et fejlernæret barns liv. Det kostede kun 1 dollar per dag at forebygge fejlernæring hos et barn inden katastrofen.

TEMA: KAtASTROFER KAN FOREBYGGES

I Østafrika er der prestige i at have kvæg, men der er behov for, at flere begynder at dyrke afgrøder, der er tørkeresistente. Det skal de lokale regeringer hjælpe dem med.

Den manglende regn er ikke skyld i tørken Der findes masser af viden om, hvordan man skal undgå, at katastrofer opstår. Alligevel oplever befolkningerne i Østafrika den værste hungersnød i 20 år. Spørgsmålet er hvorfor. Af Troels Donnerborg, Foto: Jakob Dall

Det har været det tørreste år siden 1951 og den største hungersnød i 20 år i Østafrika. Regntiden har svigtet to gange på 12 måneder, og havstrømmene La Niña og El Niño har fået skyld for meget. Vekselvirkninger mellem de to fænomener har fået havtemperaturen i det sydlige Stillehav til at skifte og regnen til

FOREBYGGELSE Røde Kors i Danmark forebygger i stigende grad katastroferne i verden frem for at bekæmpe dem. I 2000 brugte vi syv procent af vores internationale pengebeholdning på at hjælpe med diger, afgrøder, sikring af rent vand og varslingssystemer. Sidste år brugte vi 18 procent.

næsten at udeblive i Afrika. Men man kan ikke kun bebrejde vejrfænomenerne for sult-katastrofen, mener Anne Mette Meyer, der er Røde Kors’ ekspert i katastrofeforebyggelse. ”Katastrofen skyldes i langt højere grad noget, der kunne have været gjort noget ved,” siger hun. Det er Gorm Rye Olsen helt enig i. Han er professor i international politik på RUC og har haft Afrika som speciale siden 80’ernes sultkatastrofe. Han peger på, at politikerne i de ramte lande ikke i tilstrækkelig grad har brugt de systemer, der blandt andet kan forudsige høstudbyttet i Kenya. Skulle have reageret før ”Der findes varslingssystemer i dag, som sikrer, at vi flere år forinden ved, at tørken er på vej. Men de lokale politikere har ikke reageret på advarslerne ved at uddele såsæd og mad.

Så der er ingen tvivl om, at katastrofen, hvor tørken har fået lov at udvikle sig, dybest set er menneskeskabt.” Gorm Rye Olsen frygter, at vi står med samme type katastrofe igen om ti år, og han mener, at nødhjælpsorganisationerne har været for passive, når det kommer til at lægge et politisk pres. ”Røde Kors og andre skulle da have reageret noget før og lagt pres på regeringerne, inden befolkningerne begyndte at bevæge sig. Vi skal indgå i en langt hårdere dialog med de her lande,” siger han og pointerer, at der kun dukkede fire statsledere op, da Den Afrikanske Union for nylig mødtes for at drøfte katastrofen i Østafrika. ”Fattige mennesker, der bliver ramt af sult og tørke, betyder ikke noget i den indenrigspolitiske magtkamp i de her lande, da de bor langt ude på landet. De politiske ledere i

3 katastrofer, vi har forhindret MOZAMBIQUE I 2001 døde 800 i oversvømmelser i Mozambique. Men da landet igen blev ramt i 2007 og 2008, ramte var antallet af døde langt færre. 30 omkom i 2007, og blot seks i 2008. Vi sørgede blandt andet for, at lokalbefolkningerne selv var i stand til at se faresignalerne og advare hinanden i tide med fløjter og flag, der viste, hvornår der var 48 timer, 24 timer og seks timer, til oversvømmelsen kommer. Vi hjælper folk til at uddanne i hinanden i, hvordan man skal reagere i tilfælde af de forskellige advarsler.

BANGLADESH

Afrika er nødt til at tage det her lige så alvorligt, som vi gør.” Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, er ikke enig i, at Røde Kors har været for langsomme, men mener ligesom Gorm Rye Olsen, at ansvaret dybest set ligger hos landene selv. Forebyggelse på dagsordenen ”Vi har en pligt til at løbe regeringerne på dørene, når vi kan se, at det vil gå galt. Men det har vi nu også gjort denne gang. Vores lokale selskaber har forebyggelse som en fast del af dagsordenen, når de taler med de lokale regeringer, og allerede i januar sendte vi en million kroner af sted fra Danmark, fordi vi kunne se, at der var behov for at forebygge katastrofen ved at bore brønde dybere og opkøbe kvæg. Vi kunne ønske, at alle havde reageret samtidig. Men i sidste ende er det

landene selv, der skal tage affære.” Og landene i netop Østafrika står med et komplekst problem. Der er traditionelt set prestige i at have mange børn og meget kvæg, og det støt stigende antal nomader har svært ved at finde egnede områder at lade deres dyr græsse. Store konflikter i Somalia og et stigende antal mindre stridigheder i Kenya og Etiopien har begrænset de områder, de kan færdes på. Og det til trods har de færreste lyst til at finde alternativer, forklarer Anne Mette Meyer. ”De fleste bliver på landet og satser på kvæget, selv om det ikke kan betale sig. Og når det så bliver tørke, dør dyrene. Nogen er nødt til at tage til byen og finde andre indtægtsmuligheder. Og nogen er nødt til at begynde at dyrke nogle afgrøder, der er tørkeresistente. Men de skal have hjælp til det.”

I 1970 dræbte en cyklon cirka 500.000 mennesker i Bangladesh. Og den 15. november 2007 ramte en lignende cyklon den sydlige kyst. Men denne gang arbejdede 5000 Røde Kors-frivillige natten forinden på at alarmere de mennesker, der boede i netop det område, hvor cyklonen ville ramme hårdest. Mere end 3000 blev dræbt i hele landet. Men ingen mistede livet i Kuakata, hvor Røde Kors’ frivillige var.

VIETNAM Da tyfonen Damrey ramte landet i 2005, ødelagde den samtlige 96 huse i byen Hai Ly. Men ingen af de 350 beboere var hjemme. To år forinden havde vi nemlig i samarbejde med myndighederne bygget ny skole og nye huse på den anden side af digerne og flyttet indbyggerne. Nye latriner fik andelen af diarétilfælde i byen til at falde fra 50 procent til 10 procent, og vi trænede folk i førstehjælp.

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

DET RENe VAND Beskidt vand dræber Hvert 15. sekund dør et barn på grund af mangel på rent vand. Børnene dør af tørst, eller fordi de drikker beskidt vand og derfor bliver syge. Når jordskælv eller oversvømmelse rammer, bliver drikkevandet ofte forurenet. Mudder eller kloakvand flyder ud i drikkevandet og forvandler det til en dødelig cocktail. Mange dør af sygdomme som kolera og diaré ved at drikke vandet. Hver tredje afrikaner har ikke adgang til rent vand.

En brønd om ugen Hver uge indvier Røde Kors en ny brønd et sted i verden. En brønd gør en kæmpe forskel for en landsby. Indbyggerne bliver ikke så ofte syge, og kvinder og børn skal ikke gå flere timer hver dag for at hente vand. De kan i stedet bruge tiden på at arbejde og gå i skole. I løbet af de sidste fem år har Røde Kors været med til at hjælpe en million afrikanere til at få rent vand. For 1000 kr. kan vi give vand til 37 mennesker i et år.

Tabletter renser vandet Når katastrofen rammer, bruger Røde Kors vandrensningstabletter til at rense vandet. Tabletterne indeholder natrium dichloroisocyanurate. De puttes i det beskidte vand, og når de opløses, frigives der klor i vandet. Efter 30 minutter kan vandet drikkes. En tablet kan rense mellem 1-20 liter vand afhængig af tablettens koncentration af klor. For 100 kr. kan vi rense 7.150 liter vand med tabletter.

Bare en dråbe kloakvand kan forurene en hel brønd og forårsage koleraepidemi • Afrikanske kvinder går i gennem

FOTO: JAKOB DALL

Hjælp på vej til Rosalita Rosalita er 11 år og bor i den lille landsby Pambara 2 i Mozambique. Hver dag når hun skal have vand, går hun hen til et syv meter dybt hul og hejser vand op ved hjælp af en snor og en spand. Rundt om hullet ligger et gammelt bildæk, som fungerer som et nødtørftigt låg på brønden. Det er med livet som indsats, at Rosalita og hendes familie drikker vandet fra deres lille brønd. For vandet er beskidt. Hvert år rammes landsbyen af voldsomme regnskyl. Og cirka hvert tredje år rammes området af orkaner, der gør det endnu værre. Rosalita og hendes familie oplever oftere og oftere, at deres marker og landsbyer bliver oversvømmet. Når det regner så meget, kan det lille bildæk over brønden ikke holde vandet ude, og forurenet vand med mudder og afføring fra deres husdyr skylles ned i deres brønd. Det kan give alvorlige sygdomme at

drikke vandet. Rosalitas landsby får fremover hjælp af Røde Kors. Beboerne får penge, som de skal bruge til at forbedre livet i landsbyen. De kan bygge bedre brønde. Bygge lækonstruktioner, der kan stå imod orkaner. Plante flere typer af modstandsdygtige afgrøder. Eller anskaffe sig flere husdyr. Det hele med økonomisk støtte, teknisk hjælp og rådgivning fra Røde Kors.

GIV VAND Du kan hjælpe os med at give rent vand. Meld dig som indsamler den 2. oktober på www.indsamler.dk

msnit 6 km. hver dag for at hente vand • Rent vand og ordentlige toiletforhold kan halvere børnedødeligheden i Afrika

Portræt: Bubber

Alvorligt nysgerrig Den tidligere børnevært Bubber har besluttet at bruge al sin naivitet og nysgerrighed til at lukke alvorlige problemstillinger op. I tre dage var han derfor i praktik som Røde Korsmedarbejder i Danmarks største asylcenter, Sandholm. — Af TROELS DONNERBORG. Foto Tomas Bertelsen —

To små drenge er i gang med at omdanne deres cykler til knallerter, da et kamerahold krabber sig baglæns ned ad gaderne på Asylcenter Sandholm. Drengene anbringer rutineret et plastickrus i egerne og ræser videre uden at ænse, at tv-værten Bubber er på besøg for at lave fjernsyn om deres vilkår. De er for unge til at have hørt om hverken badekar eller BS. Og de er for gamle til at lade en god leg ødelægge af, at den skal foregå i Danmarks største asylcenter, der med tiden har udviklet sig til en lille landsby med børnehave, IT-café og motionsrum. Så Bubber smiler bare til dem. Hans karakteristiske 46-årige strithår er grånende, men han har stadig øje for børns påfund. ”Når man ikke har en knallert, må man jo bruge et plastickrus,” siger han. ”Det er vist universelt.” Han er på vej hen til den gule barak, hvor Røde Kors hvert år modtager 2500-3500 asylansøgere. Her hjælper ansatte med praktiske ting og udleverer nøgler, og da Bubber er i praktik som Røde Kors-medarbejder i forbindelse med optagelser til tv-programmet ”Danmark ifølge Bubber”, har han nu fået til opgave at svare på spørgsmål fra beboerne, når ”modtagelsen” åbner om fem minutter. Center Sandholm fungerer både som center for alle nytilkomne flygtninge, udrejsecenter for afviste asylansøgere og opholdssted for beboere på tålt ophold. Det betyder, at det nogle gange kan gå voldsomt for sig, og Bub-

ber fortæller, at han allerede har set en gryde ligge i græsset ved siden af et knust vindue. Godt nok er det staten, der har ansvaret for at behandle asylansøgernes sager, men da Røde Kors driver centret og sørger for, at asylansøgerne har det bedst muligt, skal Bubber som Røde Kors-medarbejder også kunne håndtere dem, der er frustrerede over deres sag. ”Jeg er her jo for at få stillet min nysgerrighed,” siger han. ”Der er flere familier her, der ikke ved, om de er købt eller solgt, og man kan jo godt forstå, at der kommer nogle reaktioner. Besøget her er en øjenåbner for mig. Jeg kan godt lide mennesker, og jeg bliver høj af at høre forskellige folk fortælle om den måde, de lever på.” Må ikke udfritte En kasketklædt mand har taget sin søn med i ”modtagelsen”, for at han kan oversætte. Bubber læner sig ivrigt frem. Sønnen kan lige nøjagtigt se henover trædisken, men fordi han går i skole hos Røde Kors, er det ham, der taler bedst dansk. Han fortæller, at hans far ikke som planlagt kan komme forbi og hente den seddel, der giver ret til at hente gratis tøj i Røde Kors’ butik. Bubber vender sig mod Røde Kors-medarbejderen Hanne. ”Det finder vi ud af,” siger hun. Drengens far siger noget. ”Han har set dig i fjernsynet,” siger drengen. De griner.

”Kan du huske, hvornår I forlod Serbien?” spørger Bubber. Drengen spørger sin far. Han kan ikke forklare det. ”Hvorfor kom I her?” Så afbryder afdelingslederen, Jannich Bisp, en to meter høj mand. ”Bubber,” siger han blidt. ”Ja.” ”Vi har en linje her om, at vi ikke bruger børnene som tolke.” ”Men ...” ”Vi er Røde Kors. Vi udfritter ikke nogen om deres historie. Det kan du gøre som privatperson. Men som Røde Kors-medarbejder lader vi folk komme selv, hvis de vil snakke.” ”Og det gjorde han jo sådan set ikke, ham her …,” siger Bubber og fortsætter sin tanke: ”Jeg kan godt se, at han kan føle, at han skal fortælle sin historie for at få sin tøjseddel.” ”Ja, lige præcis.” ”Jeg bliver bare så opslugt af historien.” ”Det gør vi alle sammen, og der er mange historier,” siger Jannich. ”Men beboerne skal vide, hvor de har os.” Hanne finder en blå seddel frem: ”Clothes shop.” Kameramanden slukker kameraet, og Bubber spørger videre. ”Sådan er han bare,” brummer tilrettelæggeren af programmet udenfor og skodder sin smøg. Udsugningen summer. Walkien skratter. Så går alarmen.

Den tiårige dreng fra Serbien og hans fars historie interesserer Bubber så meget, at han ikke kan stoppe med at spørge – selv efter at kameraerne er slukket.

En uge senere sidder Bubber i solen på en bænk foran filmselskabet. Han har haft tre dage i asylcentret, og han har taget en nattevagt med i købet. Han føler et ansvar for få det hele med. Føler et ansvar ”Når folk har noget at fortælle mig og åbner deres dør, så skylder jeg dem også at lytte efter. Jeg skulle da være en stor idiot og misforstå opgaven, hvis jeg bare sagde: Hvornår er der frokost?” Hans blik flakker. Hvad kigger du efter nu? ”Det var bare en cykel … jeg har aldrig set én med dobbelt stang foroven før,” undskylder han. Så vender han tilbage til sin pointe. ”Jeg kan da godt undre mig over, at folk ikke er mere nysgerrige. Hvis jeg ser én, der ligger på alle fire med røven i vejret foran et kloakdæksel, kunne jeg da ikke drømme om at gå forbi uden at spørge, hvad han ligger og er ved at fiske op derfra,” siger han. Og noget tyder på, at den hans utæmmede nysgerrighed lagrede sig i ham tidligt. Han var det første barn i familien, og både

forældre, bedsteforældre, onkler og tanter løftede ham op og sagde ”næ” og ”ih” og ”Schh, nu taler Bubber.” Hans porcelænshandlende far tog ham med rundt til byens restauranter, hvor han fik lov at opleve nye mennesker og miljøer. Og da virkeligheden på den gulmurede Tranegårdsskolen i Hellerup kun bestod af den kedsommelige sammensætning af linoleumsgulve, grønne tavler med kridt i renden, lugten af vådt overtøj og madpakker, forsømte han ikke en lejlighed til at lade sine tanker svæve ud af klasselokalets store vinduer. Det ene øjeblik var han kaptajn på en fragtbåd, hvor man så kokosnødder og ananas stikke op af lasten. I næste nu kunne han slå sig ned i Sydamerika og åbne et hotel, hvor han havde bådudlejning på stranden. Han kunne være på vej til en havn i Sydney eller forsvinde i en bølge ude midt på Atlanterhavet. ”Jeg kunne bare drifte, og det kan jeg stadigvæk,” siger han. Men nysgerrigheden var i barneårene også en særlig taktik, der skulle lede opmærksomheden væk fra, at han havde svært ved at følge med i skolen. Især når den stod på matematik, og lærer Hauge med det fremad-

redte hår kom ind ad døren iført sine flannelsbukser med kammen i baglommen. Havde det svært i skolen ”Jeg var ikke bare dårlig i skolen, men også umoden og ikke rigtigt motiveret. Matematik var det værste. De 45 minutter, som det varede, var lang tid, så der kunne man næsten ikke nå at blotte sig for alt det lort, man ikke kunne. Så jeg havde sådan en særlig strategi. Når vi skulle i gang, sagde jeg: Gud, har du fået ny taske? Hvad har du i tasken? For jo mere jeg spurgte, jo mindre kom vi ind på det faglige, som jeg var blank i,” siger han og luner sig ved, at han i dag får løn for at spørge. ”Der er rigtig mange områder, hvor jeg er blank. Så i stedet for at sidde i en situation, hvor jeg må sige, at jeg ikke kan svare, vil jeg hellere tage over og styre samtalen hen i en retning, hvor jeg kan være med. Og i mit job i dag er det jo netop et privilegium, at jeg ikke ved en skid,” smiler han. I Sandholm er Bubber rykket ud til alarmen. Men værelset er tomt. Og der er ikke blevet smidt flere gryder gennem nogen vinduer. Det var en af de falske alarmer, der også er en del af hverdagen. I stedet vender han tilbage

Portræt: Bubber

“Jeg er jo ikke mere naiv, end at der er to sider af en sag. Men uanset hvad, kan man ikke lade folk vente i uvished.”

Bubber mener, at folk burde være mere nysgerrige over for ting, de ikke forstår.

til ”modtagelsen,” hvor Muhammed på 20 år står klar med videokamera. Vil interviewe Bubber ”Jeg så plakaten om, at Bubber kom til Sandholm, og så sagde jeg bare: ”Yes.” Det er jo fantastisk, at han gider interessere sig for, hvem vi er. Og det kan være, at resten af Danmark også opdager det.” Han går til daglig i skole på Frederiksberg, og nu er det Bubbers tur til at blive interviewet. ”Hvordan kan alle i Danmark hjælpe personalet og alle beboere her?” spørger han. Bubber forsøger at sige noget om politikere, om demokrati og brug af sin stemmeseddel. Han klør sig i håret og siger, at det er et svært spørgsmål. ”Man kan jo begynde med at støtte Røde Kors,” siger han så, men i virkeligheden mener Bubber, der skal mere til. For noget af det, der har rystet ham under besøget er, at mange af beboerne er nødt til at vente i centret i flere år, fordi situationen i hjemlandet ikke tillader, at de kan sendes hjem. Rystet over uvisheden ”Jeg er jo ikke mere naiv, end at der er to

sider af en sag. Men uanset hvad kan man ikke lade folk vente i uvished på ubestemt tid. Der bliver vi nødt til at opføre os ordentligt. Selvfølgelig kan vi ikke sige, at vi åbner alle grænser og betaler det hele. Men man kan heller ikke sige, at folk ikke må arbejde, hvis det er det eneste, de er interesserede i. Det er jo at binde dem på hænder og fødder.” Bubber virker vred. ”I betragtning af at det er så få mennesker, asylpolitikken handler om, burde man jo hjælpe folk i stedet for at snakke så meget om dem. Og det er jo så også det, Røde Kors’ medarbejdere gør.” Bubber fortæller, at han, inden sit besøg, kun koblede Røde Kors og asylcentret med den store lukkede låge foran indgangen, som man altid ser i nyhedsindslag. Men at det syn nu er revideret. Især en genforening af en flygtningefamilie, der havde været skilt fra hinanden i to måneder, står klart for ham. Og nu er det blevet sent og tid til den bingoaften, som frivillige i Røde Kors har arrangeret. Der er barberskrabere og badetøfler og deodoranter i præmier. Udenfor står en hob af mennesker og venter på at komme ind til ugens højdepunkt. Festlokalet er pyntet op med

stuebirk i plastic, og der er sat Karen Wolf på bordene. Bubber sætter sig, taler videre med nogle af dem, han har mødt i løbet af dagen, spiller med. Og udenfor drøner to drenge stadig rundt på deres knallerter.

ER DU NYSGERRIG? Se tv-programmet om Bubbers oplevelser som Røde Kors-medarbejder på Asylcenter Sandholm den 30. oktober på TV2. Du kan selv besøge et asylcenter. Asylcentret i Gribskov holder åbent hus den 16. oktober. Meld dig som frivillig på et af landets asylcentre på www.rodekors.dk/frivillig/asyl

LØSE PROTESER OG MANGLENDE TÆNDER

hører fortiden til. Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi siden 1995 erfaring med implantatbehandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder. ”Implantatbehandlinger er en tillidssag, vi yder en garanteret tryg, personlig og sikker behandling.” Tandlæge Peter Gade

Faste tænder øget livskvalitet

Vores topmoderne klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest avancerede tandlægeudstyr der findes.

Gavekort På mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber.

Mødet finder sted: Tirsdag den 11.10. kl. 19.00 - 21.00 H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk

Tilmelding Ring 38 344222 mail@forumtand.dk

Ud OG HJEM

UDREJST CONGO, Democratic Rep. Ida Andersen, psykosocialt arbejde Haiti Kirsten Skovsby, kok Christian Tobias Schultz, køkkenmedarbejder Jens Skaarup, tekniker i teltlejr Stig Allan Schmidt, genopbygning Indien Caitlin Brady, programmedarbejder Kenya Andrew Oliver-Smith, vand og sanitet Libyen Jørgen Venø, operationssygeplejerske Senegal Troels Mikkelsen, programansvarlig for estafrika Mali Hector Palacios Pujolar, programmedarbejder

FOTO: PRIVAT

Malta Annette Louise Tvede, styring af lufttransport

Signe Styrkede sundheden i mali — Af Camilla bruun simonsen —

Når Signe Yde-Andersen vender hjem efter to år som projektleder i Mali, har 49 landsbyer fået rent drikkevand. Malis børnedødelighed er en af de højeste i verden, og rent drikkevand er en vigtig brik i arbejdet med at nedbringe den. Så derfor har Røde Kors repareret pumper og renoveret brønde. Og Signe Yde-Andersen glædede sig over at følge med i, hvordan brønde og pumper virkede i flere og flere byer. ”Det, der gjorde det største faglige indtryk på mig, var, at vi via fælles indsats mellem Røde Kors Mali og det danske Røde Kors var i stand til at hjælpe og rykke befolkningen i mange landsbyer, så de havde rent drikkevand og bedre hygiejne. Dermed styrkede vi sundheden,” fortæller hun. Selvom arbejdet primært bestod af at skaffe vand og reducere sygdomme hos nogle af de fattigste i verden, var opholdet for Signe Yde-Andersen dog ikke kun præget af nød og elendighed. ”Det var meget fascinerende at få adgang til en kultur og et folk, der er så anderledes end vores i Danmark. Specielt området omkring Djenne, der ligger mellem Niger og Banifloden er spændende og storslået,” fortæller hun. Nu er Signe Yde-Andersen hjemme i Danmark igen og fortsætter Røde Kors-arbejdet i København.

Pakistan Zara Sejberg, psykosocial støtte Inaki Sainz de Rozas Pertejo, genopbygning Danilo Atienza, katastrofeforebyggelse Syrien Ingrid Nyström, programmedarbejder Uganda Sara Viskum, landekoordinator

HJEMVENDT Afghanistan Anthony Reginald Morris, Underviser i IHL Belgien Pytrik Oosterhof, rådgiver i forhold til EU Georgia Mariana Liptuga, programmedarbejder Guinea-Conacry Else Trærup, programmedarbejder Haiti Henrik Ortved, logistik

Fotoreportage

Fra

menneske menneske til

I Røde Kors mener vi, at alle mennesker skal have lægehjælp, hvis de har behov for det. Hvis ikke du har nogen opholdstilladelse i Danmark, har du kun ret til at få akut behandling. Men sygdomme kan godt være alvorlige, selv om de endnu ikke er akutte. Derfor har flere end 350 mennesker meldt sig frivilligt helt uopfordret til at arbejde i vores nystartede sundhedsklinik. Se mere om sundhedsklinikken på www.rodekors.dk/sundhedsklinikken og mød nogle af dem, vi har ansat her. — Af LENE VENDELBO. Foto Helga THEILGAARD —

“Jeg er frivillig, fordi jeg har behov for at reagere - for at tage til genmæle. Jeg vil ikke være med til at lukke døren for mennesker i nød.”

Josephine Obel. Alder: 35. Profession: læge. Erfaring: har tidligere arbejdet i Gaza og Tanzania.

Fotoreportage

“ Som sygeplejerske og medmenneske føler jeg stærkt for at stille mine kompetencer til rådighed for udsatte grupper.”

“ De her mennesker er så nervøse, utrygge … faktisk angste. Det er en speciel oplevelse at møde dem, når man tænker på, at vi bor i et så velbjærget og velfodret land.”

Øverst: Gitte Wandschneider. Alder: 51. Profession: sygeplejerske. Erfaring: sygeplejerske gennem 23 år. 10 af dem som gadesygeplejerske på Nørrebro. Nederst: Mogens Elmer. Alder: 71. Profession: læge. Erfaring: praktiserende læge i 38 år.

“ Der er ingen, der går under jorden for sjov. De løber psykisk maraton hver dag.”

“ Jeg kan godt lide at bruge kroppen, når jeg skal hjælpe mennesker, der har det skidt. Mine følelser ligger i mine fingerspidser.”

Øverst: Rune Aabenhus. Alder: 36. Profession: læge. Erfaring: næsten afsluttet speciallægeuddannelse i almen medicin og praksiserfaring blandt indianere i Andesbjergene i Bolivia. Nederst Lone Christensen. Alder: 71. Profession: pensioneret sygeplejerske. Erfaring: arbejdet i bl.a. Saudi Arabien og på Grønland samt på asylcentre i Danmark.

RødeKors.dk/shop

Halskæde fra Susanne Friis Bjørner Copenhagen: Forgyldt med hvid topas. Findes også i sølv. Pris: 399 kr.

Giv en gave direkte til en mor ude i verden. Skolegang til Mor Pris: 330 kr.

Bodystocking fra Wheat Økotex bomuld. Findes op til str. 18 mdr. Pris: 99 kr.

T-shirt fra Wheat Økotex bomuld. Findes op til str. 12 år. Pris: 149 kr

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop Nordic skål fra Trip Trap. Pris: 349,95 kr. Nordic salatbestik fra Trip Trap. Pris: 249,95 kr. Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

Silketørklæde designet af Charlotte Sparre Str.: 35 x 165 cm Pris: 499 kr. Str.: 55 x 55 cm Pris: 249 kr.

Genbrug på nettet Køb de kendtes kluns. Besøg rodekors. dk/butik og gør et godt fund på nettet.

Giv dine kære noget godt – et dejligt hotelophold til en skøn pris Inkl. 1 to-retters middag

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

1.097,-

• 2 overnatninger • 2 morgenbuffeter • 1 to-retters middag/ buffet inkl. kaffe • Gratis trådløst internet • Fitness-rum og swimmingpool • Gratis parkering

pr. person i dobbeltvær.

Stade Fischmarkt

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

1.482,-

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/buffet • Cykeludlejning • Hotel ved marinaen • Biograf, bistro og bowlingcenter på hotellets område

pr. person i dobbeltvær.

SE HVAD DU FÅR:

Annoncepris

1.355,pr. person i dobbeltvær.

Spar op til 323,-*

• 3 overnatninger • 3 morgenbuffeter • 3 to-retters middage/buffet • Værelse med balkon • Bar • Indendørs swimmingpool • Kurafdeling • Hotel tæt ved Bocksberg

* i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud. Inkl. slutrengøring. Opholdene kan bestilles t.o.m 22.12.2011. Ekskl. miljøtillæg. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-. Miljømærkat påkrævet i Tyskland. Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.

GRATIS MED ALLE BESTILLINGER 2 flasker vin + 1 refleksvest hos Fleggaard

Ankomst: Torsdage & fredage frem til 27.04.2012. Valgfri ankomst i perioderne 13.10. - 21.10. & 15.12.2011 - 06.01.2012 & 29.03. - 07.04.2012.

4 dage med halvpension i den nordtyske hansestad Stade ★★★ Ramada Hotel Stade ligger i Stade, 70 km fra Hamborg. Hotellet ligger ved Elben og i gåafstand til centrum. Stade er en smuk hansestad med bindingsværkshuse og romantiske gader. Find tid til at gå på opdagelse i området omkring byen med flotte bygningsværker, historiske borge og slotte. Har I lyst til at være aktive, er naturen perfekt til vandre- og cykelture. Valgfri ankomst frem til 15.12.2011 & 01.01. - 20.12.2012. Ekstra døgn med morgenbuffet og middag kr. 459,-. 1 barn t.o.m. 6 år kr. 75,- i forældres seng inkl. børnemenu. 1 barn t.o.m. 14 år kr. 790,- i forældres værelse (i visse perioder på forespørgsel.) Gælder ved 2 betalende voksne eller ved 1 betalende voksen, der også betaler enkeltværelsestillæg (bestilles på tlf. 70 23 14 10).

Halvpension Inkl. 3 to-retters middage

★★★ Scandic Sønderborg ligger kun 3 km fra Sønderborg på Als, tæt på en skøn skov. Oplev de store epoker i Danmarks historie i det sønderjyske, bl.a. på Sønderborg Slot, ved Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke. Besøg Tønder (65 km), Danmarks ældste købstad og oplev Danfoss Universe (20 km), Danmarks lærerige oplevelsespark. Flensborg (30 km).

1 barn til og med 5 år kr. 99,- i forældres seng. 2 børn til og med 13 år kr. 99,- pr. barn i egen seng. Børnerabatter gælder ved to fuldt betalende voksne pr. værelse.

Spar op til 327,-* Inkl. 3 to-retters middage

3 dage i Sønderborg på Als – inkl. 1 middag

4 dage ved foden af Bocksberg i flotte Harzen – inkl. halvpension Midt i Harzens bjerglandskab ligger ★★★★ Best Western Residenz Hotel Harzhöhe. Hotellet ligger på et 640 meter højt plateau ved foden af Bocksberg, omgivet af skov. Bevæg jer ud i Harzen prægtige natur med bjerge, skove og søer. Tag svævebanen Bocksberg Seilbahn til toppen af bjerget, besøg den flotte kejserby Goslar og slut dagen af i hotellets indendørs pool. Valgfri ankomst frem til 28.10.2011. Ekstra døgn med morgenbuffet og middag fra kr. 459,-.

1 barn t.o.m. 6 år gratis i forældres seng. 1 barn t.o.m. 14 år fra kr. 649,- i forældres værelse. Gælder ved 2 betalende voksne eller ved 1 betalende voksen, der også betaler enkeltværelsestillæg (bestilles på tlf. 70 23 14 10).

Vær på den sikre side! Afbestil helt uden grund med DTF travels fortrydelsesforsikring. Bestil den sammen med ferien. Kun 69,- pr. voksen.

Kvalitetsferier til lavpris – Bestil nu, mens der er plads!

www.dtf-travel.dk eller 70 23 14 10 Indtast eller oplys annoncekode: Røde Kors DK

28 28

ET ØJEBLIK

“ Jeg er taknemmelig over, at jeg fik lov til at hjælpe.” — Af Kine Eilertsen. Foto ståle Wig —

Det er sidst på eftermiddagen fredag den 22. juli. Jeg sidder i bilen sammen med mine to drenge Odbjørn og Harald på otte og 11, da vi i radioen hører om terrorangrebet i Oslo. Drengene synes, det lyder så uhyggeligt, at de beder mig slukke. Da vi kommer hjem, hører vi om Utøya, og jeg får kort tid efter en sms fra Røde Kors om, at jeg skal gøre mig klar. Min mor kommer for at tage sig af drengene, og jeg tager af sted til Sundvollen Hotel, hvor der er etableret et krisecenter. Det tager mig ti minutter at køre derhen. Klokken er omkring otte, da jeg ankommer som en af de allerførste fra Røde Kors. Jeg har en selvlysende vest med et rødt kors på. Det er så småt ved at blive mørkt, og der er masser af blåt lys fra politiet. Bus efter bus ankommer med unge mennesker. De fleste i drivvådt tøj, nogle kun i undertøj, men med en dyne over sig og de fleste uden sko. En del har blod på sig fra deres sårede kammerater. Lettede udråb som ”Du er ikke død!” lyder gennem luften, når de unge får øje på deres venner. Jeg begynder at snakke med overlevende for at finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe. En del af dem har allerede deres forældre hos sig, men Kjetil på 16 år er alene. Hans

dien i en efter trage der Utøya. I tid un l efterrs ve Ko så i de ge Rø Norsk rka 300 frivilli ci p al hj isecenkr ed ån på som støtte Norge i juli m ud for Utøya og et jd lt. be ka ar lo gs søgnin de berørte tter støtten til teret. Nu fortsæ

forældre kan først være der om to timer. Jeg sætter mig ned sammen med ham. Kjetil synes, det er svært at fortælle om, hvad der er sket. I stedet begynder han at tegne, mens han fortæller. Det er meget stærkt at se tegningen tage form. Kjetil tegner pile for at illustrere, hvor han løb hen for at undgå de skud, som han tydeligt kunne høre. Jeg bliver siddende sammen med ham og lytter, indtil hans forældre kommer. De omfavner mig og takker mig. Jeg kan mærke, at det betyder helt utroligt meget for mig, at jeg har muligheden for at hjælpe de her mennesker. Efter at have sagt farvel til Kjetil fortsætter jeg med at trøste, støtte og lytte. Klokken er tre om natten, da antallet af døde bliver opjusteret fra 10 til 80, og der går et chok igennem de forsamlede. En mor kigger bedende på mig: ”Kan du give mig min datter tilbage?” Kvindens to døtre var begge på øen, men kun én er dukket op. Jeg kan ikke svare hende, men bliver hos hende. Hendes mand gik udenfor, da beskeden om de mange omkomne kom. Han kommer tilbage til sin kone, da han har fattet sig, og jeg rejser mig for at se, om der er andre, der har brug for min hjælp. Klokken 06.00 har jeg ikke mere omsorg at give. I stedet tager jeg ud med en eftersøgningsbåd – det har jeg prøvet flere gange før. Der er masser af både ude allerede – mange af dem fra Røde Kors. Selv om vi ikke har mødt hinanden før, så føles det alligevel, som om vi kender hinanden. Vores båd får en kyststrækning. På det tidspunkt er der stadig fem savnede. Vi fortsætter med at lede, men da jeg har været i gang i 36 timer, er jeg nødt til at få noget søvn. Da jeg vågner om søndagen og snakker med mine drenge, fortæller jeg, at det er en meget slem mand, der har gjort mange mennesker ondt. Mere behøver de ikke at vide. En måned efter Utøya kan jeg stadig få gåsehud over mine oplevelser, men det, der fylder mest, er taknemmelighed – taknemmelighed over, at jeg fik lov til at hjælpe.

29 29

Et øjeblik 34-årige Kine Eilertsen er frivillig i Norsk Røde Kors’ hjælpekorps, som minder om de danske samaritter. Hjælpekorpset rykker ud ved ulykker, hvor de stiller med uddannede frivillige, der med både, redningskøretøjer og snescootere støtter op om politiets arbejde. Kine Eilertsen hjalp de overlevende efter tragedien på Utøya.

KORT NYT

Nødhjælp i Tripoli

Storme og flodbølger har ramt Nordkorea. Internationalt Røde Kors har sendt mad, midlertidigt husly og rent vand ud til tusindvis af mennesker. Målet er at nå ud med hjælp til 30.000 mennesker.

Monsunen hærger igen Pakistan Sidste år var Pakistan ramt af meget voldsomme oversvømmelser. Og igen i år er monsun-regnen skyld i enorme mængder vand i landet. 750.000 mennesker i seks distrikter er berørt.

FOTO: J. Björgvinsson

Hjælp i Nordkorea

Kampene fortsatte i Libyen i august måned, og da kampene tog til i hovedstaden Tripoli, intensiverede Røde Kors sit arbejde i byen. "På et af hospitalerne, som vi besøgte i dag, var der kun én læge med 25 patienter – deriblandt alvorligt sårede. Vi sender hele kirurgiske team til hospitalerne nu," fortalte lederen af Røde Kors' arbejde George Comninos i august måned. "Det er svært at få et klart overblik over den humanitære situation i byen. Vi opfordrer konstant de stridende parter til at beskytte civile og lade medicinsk personale behandle sårede."

En fantastisk gestus Røde Kors-frivillige fik et chok, da de åbnede indholdet af en tøjcontainer. En anonym giver havde lagt en mio. kr. i kontanter. Pakket i små kuverter. "Til Røde Kors", stod der på kuverterne.

Stadig flere ferielejre

Ny digital raslebøsse Røde Kors Catchiiing! er den første digitale indsamlingsbøsse i Danmark, der giver alle med en smartphone mulighed for at samle penge. Hent den på Rødekors.dk/rødekors.dk/ catchiiing

Kendis-klub indsamler rekordbeløb

Røde Kors indgår ny aftale med Danida Røde Kors har netop indgået en ny humanitær partnerskabsaftale med Danida. Aftalen giver os mulighed for at arbejde mere langsigtet med projekter ude i verden.

FOTO: Tomas Bertelsen

Knap fem millioner kroner fik de kendte i Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100 indsamlet i 2010 – det er ny rekord. Pengene går til hjælpearbejdet herhjemme og ude i verden.

God motion for et godt formål

FOTO: tomas bertelsen

HVAD VIL DU MODTAGE FRA OS? Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@rodekors.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

Vi oplever flere og flere familier, der vil med på vores sommerlejre. Antallet af familielejre har været støt stigende fra fire familielejre i 2005 til 15 lejre i 2011. Billedet her er fra en familielejr i Korsør. "Vi oplever et større og større behov for at komme på ferielejr, fordi mange udsatte familier ikke selv har råd. Lejrene er med til at give familierne en dejlig oplevelse sammen. Og børnene har noget at fortælle, når de kommer i skole efter sommerferien,” siger generalsekretær Anders Ladekarl.

Vi har lavet et samarbejde med Arbejdspladsen motionerer – en landsdækkende kampagne, som handler om at samle så mange motionsminutter som muligt. Man skal forsøge at motionere mindst 30 minutter om dagen, og sammen med et hold kollegaer på 4-16 motionerer man sammen eller dyster indbyrdes. En indsamler for Røde Kors bruger i gennemsnit tre timer på at samle ind – og de timer kan nu tælles med i motionskampagnen. "At samle ind for Røde Kors giver god motion – og det hjælper nogle mennesker, som har brug for det. I bund og grund en rigtig god ide," siger Jakob Thøger Michelsen fra Arbejdspladsen motionerer.

Når Røde Kors ringer til dig…

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os. Det er også relevant at tale om Betalingsservice. Du kan slippe for gebyrer i bank og på

Fordi gen opbygning tager tid ... Dansk Røde Kors Vær med, når vi giver en hjælpende hånd til mennesker, der har mistet alt. Støt os fast med Betalingsservice på www.drk.dk/pbs

posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig. Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk på tlf. 35 25 92 00.

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 260 kr. Mad til underernæret barn i 50 dage. 450 kr. Livsvigtig vand til 18 mennesker 1.000 kr. Husly til 3 familier efter en katastrofe Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-08 DB 485-27363

Øre

Foto: Jakob Dall

Giv vand til 37 mennesker i et år

Bliv indsamler søndag den 2. oktober kl. 11-14 Det viste eksempel bygger på, at en indsamler i gennemsnit samler 1.000 kr. ind.

Gå ind på RødeKors.dk Ring på 7010 0000

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-08 DB 485-27363

Øre

+7313233<

Foto: Jakob Dall

Giv vand til 37 mennesker i et år

Bliv indsamler søndag den 2. oktober kl. 11-14 Det viste eksempel bygger på, at en indsamler i gennemsnit samler 1.000 kr. ind.

Gå ind på RødeKors.dk Ring på 7010 0000