Jul hele året by Røde Kors

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 4 / 2 0 1 6

JUL HELE ÅRET For Henrietta blev julehjælpen starten på at gå til dans. For mange socialt udsatte familier er julehjælpen første skridt til at blive en del af Røde Kors-fællesskabet resten af året.

SAMMEN KAN VI GIVE BØRNENE EN GOD JUL Coop samler ind til Røde Kors’ julehjælp. Find støttekuponerne ved kassen i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og LokalBrugsen.

GIV EN GOD JUL TIL UDSATTE FAMILIER I DANMARK.

Modelfoto.

100,-

50,SE KONKURRENCE

Kupon 2016 H125mm x B80mm .indd 1

SE KONKURRENCE

Kupon 2016 H125mm x B80mm .indd 2 19/09/2016 13.39

SE KONKURRENCE

19/09/2016 13.39

Modelfoto.

Husk at du året rundt kan støtte Røde Kors’ hjælpearbejde med et tryk på velgørenhedsknappen, når du afleverer din flaskepant i Coops butikker.

16 28

INDHOLD 4 TEMA: Julehjælp skaber nye fællesskaber 12

Altid til stede: Tæpper varmer i Syrien

Portræt: Alberte Winding har altid følt sig anderledes

Ud og hjem: Thomas under viste, mens bomberne sprang

Fotoserie: Her sover syriske flygtningebørn

Dagbog: Christian er læge på nødhjælpsskib i Middelhavet

Støt os ved at købe vores varer

Et øjeblik: Calle holdt døende mand i hånden

Kort nyt

LUK OS IND! Røde Kors skal som udgangspunkt have uhindret adgang til at hjælpe de syge og sårede. Det er et af budskaberne i Geneve-konventionerne – også kaldet krigens regler. Men er det virkeligheden? Nej, desværre ikke altid. Vi oplever, at det i stigende grad er blevet vanskeligere at få adgang til at hjælpe civile i krigsområder. Blandt andet fordi angrebene på hjælpearbejdere er steget markant. Alene i 2015 var der 148 større angreb mod kun fem i 2000. Og i Syrien har 62 af vores kolleger mistet livet siden 2011. Det gør det svært at komme frem med nødhjælp. Helt slemt står det til i den østlige del af Aleppo, hvor omkring 300.000 civile er helt afskåret fra hjælp.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Julie Lorenzen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Henrik Kastenskov. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. november 2016.

Vi skal forhandle med mange forskellige, stridende parter om adgang, og uddelingen af nødhjælp kan først ske, når alle har accepteret vores tilstedeværelse. Det er ekstremt kompliceret. Men trods vanskeligheder giver vi ikke op, og det lykkes faktisk at komme frem flere og flere steder. Fordi vi insisterer. Men de stridende parter skal konstant sikre os den nødvendige adgang, så vi kan komme ud med nødhjælp til de civile.

Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

TEMA Sidste år uddelte vi julehjælp til 7.300 familier. Men julehjælpen er meget mere end en julekurv en enkelt aften. Ofte er det svært at komme i kontakt med de socialt udsatte familier, fordi de er isolerede. Her er julehjælpen en god indgang til at invitere familierne med ind i de fællesskaber, Røde Kors tilbyder resten af året som familienetværk, ferielejre og støtte til børnenes fritidsaktiviteter.

TEMA: JUL HELE ÅRET

“Henrietta er vildt

glad for at komme på danseskolen” – AF STINE OKSBJERG. FOTO: HENRIK KASTENSKOV –

En julekurv blev starten på, at 4-årige Henrietta begyndte at gå til dans og andre aktiviteter i Røde Kors med sin mor Elin. Vi har spurgt dem, hvilken forskel det har gjort. Hvad betyder dansen for Henrietta? Elin: At hun kommer ud og får rørt sig sammen med andre børn. De leger sammen, og hun lærer også noget med motorik og rytme. Hun var med mig til linedance, da hun var helt lille, og der var hun meget rytmisk og glad for at danse. Derfor tænkte jeg, at det kunne være sjovt for hende at gå til dans sammen med andre børn. Og hun kan rigtig godt lide det. Hvordan kan du se det? Elin: Når Henrietta kommer hen på danseskolen, er hun helt vildt glad. Hendes arme ryger op over hovedet i glæde. Og når jeg henter hende i børnehave og siger, at vi skal til dans, så glæder hun sig bare helt vildt, smiler og siger “Juhuu”. Henrietta: Jeg elsker at gå til dans. Vi danser helt vildt. Og jeg har mange kjoler. I dag ville jeg gerne have den røde på. Jeg vil danse, til jeg bliver stor. Hvad betyder det at få økonomisk støtte til kontingentet til danseskolen? Elin: Hvis ikke jeg fik den håndsrækning, var der ikke noget, der hed fritidsaktivitet. Så var der ikke råd til dans. Så jeg er meget taknemmelig for, at det lykkedes at få støtte. Hvordan blev I en del af familienetværket? Elin: Da vi hentede julehjælpen, spurgte en fra Røde Kors, om jeg havde lyst til at være med i familienetværket. Hun fortalte, at det var et sted, hvor man kan skabe et godt netværk og være sammen med andre familier i samme situation. Og at børnene ville få nogle nye venner, de kunne lege med og komme ud og være med til forskellige

aktiviteter. Og så tænkte jeg, ja, hvorfor ikke. Når man er enlig og går for sig selv, er det meget rart at komme ud blandt andre, der har en forståelse for, hvorfor nogle ting kan være svære og komplicerede. Så kan man snakke om, hvordan man har det med de andre. Hvad laver I sammen med familienetværket? Elin: Mange forskellige ting. Vi laver perler, maler, samler kastanjer til kastanjedyr, og nogen gange har vi haft bagedag, hvor vi har bagt pølsehorn eller kanelsnegle. Vi har også spilledage med petanque og kongespil. Det er meget forskelligt fra gang til gang, hvad der sker. Det giver socialt samvær og nye, gode venner. Børnene kommer godt ud af det med hinanden og leger sammen. Både mig og Henrietta har fået nogle gode bekendtskaber, når vi er der. Og vi får mange oplevelser sammen. Henrietta: Jeg kan godt lide at male på sten, og jeg har også lavet en perlekæde. I har også været på ferielejr, hvordan var det? Elin: Ja, Henrietta og jeg var afsted første gang i sommer, og det var rigtig godt for hende. Hun hyggede sig og deltog i det hele. Det var helt fantastisk. Børnene og de frivillige lavede figurer, legede med LEGO, var ude at gå, var på legepladsen og så tegnefilm. Hun hyggede sig meget. Vi har ikke selv råd til at tage på ferie, så jeg er meget glad for, at Henrietta kan komme med på ferielejr.

FRA JULEHJÆLP TIL DANS Henrietta Rønstef på fire år bor sammen med sin mor Elin og sin 15-årige bror Jannick i en lejlighed i Lunderskov. Familien har fået julehjælp to gange fra Røde Kors og fik derigennem kontakt til familienetværket for socialt udsatte familier, som de har deltaget i siden 2014. Derudover har Henrietta i halvandet år gået til dans med økonomisk støtte fra Røde Kors og Egmont Fonden.

TEMA: JUL HELE ÅRET

“Jeg ville føle mig udenfor, hvis jeg ikke gik til fodbold” – AF STINE OKSBJERG. FOTO: POUL MADSEN –

Abdullas familie kom i kontakt med Røde Kors gennem julehjælpen. Nu får han støtte til at gå til fodbold, som fylder alt i hans liv. Her fortæller han hvorfor. Hvad synes du om at gå til fodbold? Det er rigtig sjovt at spille og drible med bolden. Og så er det også fedt, at man skal bruge sin fysik. Jeg spillede nogen gange i Aserbajdsjan, men det blev meget mere, da jeg blev meldt til træning her i Danmark. Her går jeg til fodbold to eller tre gange om ugen. Jeg glæder mig hver gang og tænker aldrig, at jeg ikke gider. Når jeg ikke er til træning eller kamp, så ser jeg fodbold i fjernsynet og nogen gange på stadion. Det er bare fodbold hele tiden. Mit yndlingshold er Real Madrid, og min yndlingsspiller er Cristiano Ronaldo, men jeg vil ikke være fuldstændig som ham. Jeg vil gerne være god på min helt egen måde. Hvad er det bedste ved at gå til fodbold? Det er at have det sjovt, og det har jeg altid, når jeg er til fodbold. Fordi jeg elsker det, og fordi jeg er sammen med mine holdkammerater. Og så kan jeg lide at træne, for hvis jeg ikke træner, kan jeg ikke blive bedre til at spille kamp. Jeg kan godt lide at løbetræne, så jeg kan blive hurtigere. Jeg er angriber, og der er det godt at være hurtig. Hvad har været dine største oplevelser med fodbold? Det er ret fedt at vinde medaljer og pokaler sammen med holdet til turneringer. Jeg bliver rigtig glad, når vi vinder. Det bedste var nok, da vi vandt Ikast Cup i sommer. Der fik vi en stor pokal. Og da sidste sæson sluttede, fik jeg en pokal som årets udviklingsspiller. Først troede jeg ikke på det, da træneren sagde mit navn. Jeg troede, det var løgn. Men så blev jeg mega glad, da jeg fandt ud af, at det var rigtigt, og hele holdet klappede.

Har du fået nye venner til fodbold? Ja, jeg er gode venner med mine holdkammerater. Nogen af dem er også fra min skole, så der ses vi også. Jeg havde været i Danmark i et år, inden jeg begyndte til fodboldtræning, fordi jeg tænkte, at jeg lige skulle føle mig hjemme, inden jeg startede. De andre var søde og tog godt imod mig, og vi blev hurtigt venner og gode holdkammerater. Jeg spiller sammen med nogen, der hedder Mikkel, Magnus, Simon, Noah, Charlie, Jeppe, Emil og en masse andre. Jeg har mange venner på holdet, og der er altid nogen at lege med, så det er sjovt. Jeg ville nok føle mig ret meget uden for, hvis jeg ikke kunne gå til fodbold, fordi så mange af de andre spiller. Så det er godt, at jeg kan få lov til at gå til fodboldtræning. Hvad synes du om at have en dansk netværksfamilie? De er rigtig søde. Jeg leger sammen med børnene. Christian er ti år, og Rita er syv år. Christian spiller ikke fodbold, men han spiller trommer, så han har prøvet at lære os lidt. Vi leger også med pistoler, der skyder med skumgummi. Og nogle gange er vi udenfor og leger fangelejr eller jorden er giftig. Det er meget sjovt.

FRA JULEHJÆLP TIL FODBOLD 11-årige Abdulla Shafagatov bor med sine forældre og to yngre brødre Ali og Emil i en lejlighed i Ikast. Familien kom til Danmark fra Aserbajdsjan for tre år siden og har fået julehjælp to gange. Abdullas forældre blev efter julehjælpen opmærksomme på muligheden for at få en dansk netværksfamilie, der kunne være med til at give familien et netværk i Danmark. Familien har også fået økonomisk hjælp til kontingent til fodboldtræning til Abdulla og Ali.

TEMA: JUL HELE ÅRET

“Det bedste er at lege med de andre børn” – AF STINE OKSBJERG. FOTO: HENRIK KASTENSKOV –

Tvillingerne Thomas og Ivik glæder sig altid til, de skal til svømning og på ferielejr – aktiviteter, der startede med, at deres mor fik en julekurv fra Røde Kors. Læs her, hvad det betyder for dem. Hvorfor kan I godt lide at gå til svømning? Thomas: Det er sjovt, fordi der er så mange andre børn. Vi kender ret mange til svømning. Nogen gange er der også en fra vores klasse, der hedder Kasper. Vi glæder os rigtig meget dagen før, og dagen efter glæder vi os allerede til næste gang. Ivik: Og der er mange familier med, så forældrene er der også. Det er hyggeligt. Hvad laver I til svømning? Ivik: Vi i laver nogle gange konkurrencer om, hvem der kan dykke længst eller konkurrerer på vipperne om, hvem der kan lave den bedste salto eller hoppe længst. Thomas er hurtigere end mig, jeg kan næsten kun finde ud af at dykke. Thomas: På et tidspunkt dykkede jeg så dybt, at min trommehinde sprang. Ivik: Jeg har også prøvet at lave en halv skrue på tremetervippen. Men engang landede jeg på maven, så jeg fik næseblod og blev helt rød. Hvad er det bedste ved at gå til svømning? Ivik: Det er femmetervippen, fordi det er helt vildt sjovt at hoppe ud og lave tricks. Thomas hoppede fra den for første gang i år. Thomas: Ja, jeg gjorde det først, da jeg var ti år. Ivik havde allerede gjort det i noget tid. Men han plejede at gå ud til kanten og så hoppe. Men første gang så løb jeg bare ud til kanten og hoppede. Ivik: Ja, nu løber jeg også bare hen til kanten og hopper.

I har også lavet andre ting med Røde Kors? Thomas: Ja, vi har også været med på biografture sammen med nogle af de andre familier fra svømning, det elsker vi. Vi har været inde at se Minions, det er den eneste, jeg lige kan huske. Den var god. Ivik: Vi har også været på ferielejr flere gange. Der kommer vi forskellige steder hen. Thomas: Ja, vi har været på skattejagt. Det var ret sjovt. Hvad er det bedste ved at være på ferielejr? Ivik: Det er at lege med de andre børn. Vi plejer tit at lege fangeleg eller gemmeleg. Thomas: Der er også nogen fra andre lande. Og nogle gange er der nogen, vi kender og har mødt før, men det er lidt forskelligt. Ivik: Og vi må gerne have familien med, så vi er sammen. Thomas: Det er rart at lave noget anderledes med familien. Hvis vi ikke var med på ferielejr, ville vi bare sidde og kede os. Vi ville sove og spille lidt computer. Ivik: Ja, der ville ikke ske lige så meget. Det er dejligt at være afsted på ferielejr, så sker der lidt mere.

FRA JULEHJÆLP TIL SVØMNING Tvillingerne Thomas og Ivik Holm Rosing på 11 år bor i en lejlighed i Esbjerg med deres mor og to ældre søskende. Familien har fået julehjælp tre gange. Kontakten til Røde Kors fortsatte efter julehjælpen, og drengene er nu med til en månedlig svømmedag i den lokale svømmehal, hvor de får indgangen betalt af Røde Kors. De er også med til biografture og ferielejre sammen med andre familier og frivillige.

TEMA: JUL HELE ÅRET

“Jeg har oplevet, at børn fortæller historier om fiktive julegaver for at være med. De beskytter sig selv mod at være uden for fællesskabet.” – LOLA JENSEN, FAMILIEVEJLEDER –

Afsavn kan skade børns trivsel Familievejleder Lola Jensen oplever, at flere og flere børn fra socialt udsatte familier bliver isolerede og ikke har samme muligheder som andre børn. Det kan have store konsekvenser. Røde Kors bruger julehjælp som første skridt til at hjælpe familierne. – AF RIE DUUN –

Børn fra socialt udsatte familier er i dag mere udstødte og sårbare end tidligere. Det mener familievejleder Lola Jensen, der har arbejdet med at rådgive familier i mere end 30 år. Hun oplever større og større afstand mellem de velstillede familier og de familier, som har svært ved at give deres børn en opvækst uden afsavn og med samme muligheder, som andre børn har. “Da jeg begyndte mit arbejde som vejleder, talte vi om et A-hold og et B-hold blandt familierne, men alle på B-holdet var egentlig ret ligestillede. I dag har vi at gøre med både

7.300

Børn voksede i 2015 op i økonomisk fattige familier. Kilde: Økonomi og indenrigsministeriet, 2015

et C-hold og et D-hold, og det er ikke rart at være barn i de familier,” siger hun. Lola Jensen peger på, at manglende ressourcer som for eksempel dårlig økonomi isolerer og ekskluderer børn fra de fællesskaber med andre børn, som er helt nødvendige for deres udvikling. Et helt konkret eksempel kan være den første dag i skolen efter juleferien, hvor de udsatte børn er nødt til at opdigte gaver for at kunne være med i snakken med klassekammeraterne. “Jeg har oplevet, at børn fortæller historier om fiktive julegaver for at være med. Jeg vil ikke sige, at de lyver – de beskytter sig selv mod at være uden for fællesskabet,” siger hun. “For de udsatte familier er det ikke et spørgsmål om at have lidt eller næsten ingenting til for eksempel julegaver. Det handler om at have ingenting overhovedet. Familiernes muligheder for at give deres børn

Lokale Røde Kors afdelinger startede i 2015 nye sociale aktiviteter for udsatte familier på baggrund af julehjælpen.

samme vilkår som klassekammeraterne er blevet mere forskellige, og vi ser, at børnene bliver skubbet ud af fællesskabet. Tit er der ingen steder, hvor de kan vende sig hen mod mere ressourcestærke voksne, der vil og kan hjælpe,” siger hun om situationen for børn fra de udsatte familier, hun møder i sit arbejde. Børn med afsavn trives dårligere Det kan have store konsekvenser for børn, hvis de oplever afsavn som eksempelvis ikke at have mulighed for at kunne gå til fritidsaktiviteter, komme på ferie eller holde fødsels-

dag for klassen. Det viser en undersøgelse, Børnerådet foretog i efteråret blandt 1.616 børn i 4. klasse og 1.390 unge i 9. klasse. Ifølge undersøgelsen føler børn, der oplever afsavn, sig oftere upopulære eller uden for fællesskabet, end andre børn gør. Undersøgelsen viser blandt andet, at hver fjerde elev i 9. klasse, som oplever to eller flere afsavn, føler sig upopulære. Det oplever kun to procent af de børn, der ikke oplever afsavn. Børnerådets undersøgelse viser desuden, at unge i 9. klasse, der oplever afsavn, generelt trives dårligere end børn uden afsavn. De har hyppigere en oplevelse af at være nedtrykte, nervøse, har ondt i maven og føler lavere selvværd. Julehjælpen er en døråbner Julehjælpen kan være et første skridt til at hjælpe de udsatte børn ind i fællesskabet med andre børn, mener Lola Jensen. Den handler nemlig ikke kun om en god julefest, men også om at hjælpe familierne på længere sigt: “Jeg ser julehjælpen som en slags udvidet nabohjælp. Den er vigtig som en døråbner for familierne og en invitation til at komme ud af isolationen,” siger hun. Ziga Friberg er projektleder i Røde Kors og arbejder med at hjælpe socialt udsatte familier. Hun forklarer, hvordan julehjælpen kan være med til at bryde isolationen. Julehjælp er ofte er den første kontakt til familierne, som ellers er svære at nå, fordi de er isolerede. Når først kontakten er skabt, giver det mulighed for at fortælle familierne om de sociale aktiviteter, Røde Kors har resten af året. “Så kan vi tilbyde børnefamilierne en mere kontinuerlig og længerevarende støtte. Mange familier har et meget lille eller slet intet socialt netværk. Her kan vores frivillige spille en vigtig rolle ved at invitere familierne ind i de fællesskaber, vi har.” “Den støtte er med til at styrke familierne til at få bedre fodfæste i hverdagen,” siger hun.

20 %

af børn med etnisk minoritetsbaggrund går ikke til fritidsaktiviteter. Kilde: Børnerådet

Sådan hjælper julekurven resten af året Julehjælp er en anledning til at tilbyde socialt udsatte familier anden hjælp. Det sker blandt andet gennem følgende sociale aktiviteter:

Familienetværk

Ferielejre

Et socialt netværk hvor børnefamilier og frivillige mødes og laver sociale aktiviteter sammen som fællespisning, samtaler, lege og udflugter.

Et pusterum fra hverdagen over 3-5 dage, hvor familier og frivillige kan hygge sig sammen med afslapning, udflugter og forskellige aktiviteter.

Familiecamps

Q-net

Et seks dages familiehøjskoleophold med fokus på at få nye værktøjer til at styrke familielivet inden for kommunikation og konfliktløsning.

Netværk for voldsramte kvinder og deres børn, der er kommet ud i egen bolig fra krisecenter.

En håndsrækning Et samarbejde med Egmont Fonden, der uddeler støtte til fritidsaktiviteter, ferielejr og julehjælp til børn og unge, hvor familierne har behov for en økonomisk håndsrækning.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE For 800 kr. kan vi give julehjælp til en socialt udsat familie i Danmark. Giv dit bidrag på rødekors.dk/ julehjælp eller send en SMS med teksten JULEMAD til 1240 og giv 100 kr. til vores julehjælp.

ALTID TIL STEDE

TÆPPER DER VA Tæppet måler 1,5 x 2 meter og er lavet af tæt vævet fleece i 100 procent polyester og er særligt udviklet til at kunne holde på varmen i et koldt klima.

Tæppet er lavet i et brandsikkert materiale, så det kan modstå flammer og cigaretgløder.

Et tæppe kan gøre en vigtig forskel for de familier, der sover i forladte bygninger eller telte, hvor kulden trænger ind.

Sidste år uddelte vi 192.550 tæpper i Syrien med penge fra Danmark.

ARMER

Familier på flugt i Syrien og nærområderne kæmper lige nu for at klare sig igennem vinterens kulde. Derfor uddeler vi tæpper, så børn og voksne bedre kan holde varmen.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE Vi uddeler lige nu tusindvis af tæpper, underlag, presenninger og madrasser som en del af vores vinterhjælp til familier på flugt i Syrien og nærområderne. Denne vinter håber vi på at uddele 250.000 tæpper i Syrien alene. For 100 kr. kan du give varme tæpper til to børn. Giv dit bidrag på rødekors.dk/vinterhjælp eller send en SMS med teksten TÆPPER til 1240. Så støtter du med 100 kr. + alm. SMS-takst.

PORTRÆT ALBERTE WINDING

OUTSIDEREN Under opvæksten på Ærø følte hun sig anderledes – hippiebarnet fra København uden en mor. I dag bruger sanger og forfatter Alberte Winding den følelse i sin kunst til at være noget for børn, der har det svært. – AF JULIE LORENZEN. FOTO: CAMILLA STEPHAN –

Det er starten af 70’erne. Der er fest i Skovby på Ærø, og de andre piger er klædt ud i hvide kjoler, knæstrømper og har guldsandaler på fødderne. To piger skiller sig ud fra flokken. Alberte og hendes søster, som står i hver deres velour-spencer kjoler i orange og lilla. Deres fineste tøj. Alberte Winding er otte år og netop flyttet til Ærø fra København. Hendes mor er død, og Alberte skal nu bo med sin far og hans nye familie i det lille øsamfund i Lillebælt. Kunstnerfamilien bor i en landsby på en gård med marker bag og en landevej på den anden side. Huset skifter farve et par gange fra sort til lyserød og ligner aldrig de andre huse i landsbyen. Stevie Wonder, jazzmusik og brasilianske toner brager ud af højttalerne og blander sig med en duft af hjemmebagt brød. Der er masser af kærlighed, men ikke mange penge. Nogle vintre er der ikke råd til olie til fyret. Så bliver der fyret op i kakkelovnen i køkkenet, men det er stadig hundekoldt. Huset er et poetisk rod. Faderen maler kæmpe malerier midt i stuen, og stedmoderen syr hatte, så det flyder med blomstret stof.

Oprydning er ikke det, der bliver brugt mest tid på. For Alberte er det lidt af et skift fra moderens lejlighed i København, hvor alt var rent. Hendes mor havde i den grad gået op i, at der skulle se godt ud. Nu er det hele vendt på hovedet. Hun har ikke vildt lyst til at have nogen med hjem, for hendes hjem er ikke som de andre børns. I stedet begynder hun selv at rydde op. Ofte går Alberte over til naboen. Her får hun kaffe, ostemadder og lytter til Dansktoppen, og hun elsker det. For det føles almindeligt. Forsvandt ind i en drømmeverden “Vi var en ret flippet familie, og jeg kom i indisk skjorte, jakke med fryns og svaj i bukserne, som var det sejeste i København på det tidspunkt,” husker Alberte Winding i dag om barndommen på Ærø. Hun er i mellemtiden blevet 53 år og har for længst skiftet ø-samfundet ud og er tilbage i København. Her bor hun i en herskabslejlighed ved Nørreport Station med kæresten Andreas og hans lille søn Tristan og lever af at skrive sange og bøger.

“Vi måtte egentlig gerne være anderledes, og blev aldrig drillet med at vi skilte os ud, men vi kæmpede alligevel for at passe ind,” fortæller hun. “Børn vil bare gerne have, at deres familie er som andre familier, og det var min familie ikke.” Også på et andet punkt følte Alberte Winding sig anderledes. Og alene. Nemlig i forhold til den altomfavnende sorg hun følte efter moderens død. Hun var farvet af det konstante savn, ingen talte om. Allermindst hende selv af angst for, at andre ikke ville kunne rumme det. “Jeg beskyttede andre mod den sorg, for jeg kunne se på dem, det var for svært at forstå, og hvad skulle de sige? Jeg kunne lige så godt have sagt: Jeg er fra Mars,” fortæller hun. De ellers smilende øjne bliver fugtige og røde for en stund, mens hun fortæller. For at beskytte sig selv forsvandt Alberte ind i en form for drømmeverden, hvor alt var godt. Og i litteraturen, hvor hun kunne lade sig opsluge for en stund. Allerhelst af Mumitroldenes melankolske univers. Hun skrev sine egne sørgmodige sange, som hun sang for sig selv, mens hun red rundt på sin gråskimlede hest Biesa.

PORTRÆT ALBERTE WINDING

“Jeg er meget opmærksom på, om jeg passer ind. Jeg har stadig en erkendelse af, at det gør jeg overhovedet ikke – det er aldrig rigtig lykkedes mig.”

Selvom Alberte var anderledes, blev hun alligevel accepteret. Og opvæksten på Ærø bød også på et stærkt børnefællesskab, hvor der blev leget spark til dåsen foran købmanden, fanget salamandere og haletudser i det nærmeste vandløb og røget tørret græs i et udhulet æble i hemmelighed på høloftet. Og på lange rideture over stubbemarkerne med bedsteveninden Lis. Der var masser af frihed til at lege i de flippede 70’ere, hjemme på gården lå stakke med bøger om børnepsykologi, som de voksne pløjede igennem. Faderen lærte hende, at børn skal tages alvorligt, at de har rettigheder og behov. “Jeg blev jo opdraget som en slags børnenes advokat og lærte, at børn var særligt kloge og fine mennesker. Vi blev ekstremt kritiske over for vores forældre og stillede mange spørgsmål. Og det var jo en fin gave, de gav os med,” fortæller Alberte og tilføjer: “Men mine forældre erkendte senere, at vi hellere ville have haft trygge rammer, og at de ikke havde behøvet at opfinde den dybe tallerken hele tiden. De havde et opgør med tidens borgerlighed. Vi har haft et opgør med deres mangel på samme.” Kunst kan være et spejl for andre Følelsen af at være anderledes sidder fortsat i Alberte Winding i dag. “Jeg er meget opmærksom på, om jeg pas-

ser ind. Jeg har stadig en erkendelse af, at det gør jeg overhovedet ikke – det er aldrig rigtig lykkedes mig. Men det er godt, når man optræder, for gennem mine særheder beskriver jeg en verden, I godt kender.” Kunsten har været en nødvendig ventil for hende i forhold til at kunne rumme og bearbejde tabet af moderen. “Sorgen har også nogle funktioner, som er positive. Jeg er ikke kun blevet sanger og forfatter, fordi jeg er født i det miljø, men fordi jeg virkelig har haft brug for at give mine følelser et udtryk. Hele tiden.” Sorgen er en fast del af den mentale bagage, Alberte Winding bærer med sig. “Jeg har et eller andet slags granatchok i mig stadigvæk. Jeg ved ikke, om det nogensinde forsvinder, det tror jeg egentlig ikke. At miste en forælder er en begravelse, der varer hele livet.” “Jeg har bare totalt hul til tårerne, de pibler ud”, siger hun og stryger sig atter under øjnene. På nogle måder er Alberte Winding stadig den 8-årige pige, hun var, da moderen døde. Hun har nem adgang til barnligheden i sig selv, og husker tydeligt hvordan det var at være barn og føle sig anderledes end de andre. Erfaringerne bruger hun i dag til at lave musik og bøger for børn, der har det svært. Hun har været frivillig i sorggrupper for børn,

der har mistet en forælder. Og hun har netop udgivet børnebogen ’Betty får en julegave,’ der handler om en fattig pige, som ikke har råd til at holde jul. Lige som hun selv gennem flere år har samlet ind via Røde Kors til julehjælp for udsatte familier. For Alberte handler det om at fjerne stigmatiseringen og give børnene en følelse af sammenhold. “De skal kunne slappe af og føle sig rummet – det er det, jeg vil med det.

ALBERTE WINDING • Født 23. august 1963 • Har børnene Josefine på 29 år og William på 24 år med sin eksmand Jan Rørdam • Er i dag gift med guitaristen Andreas Fuglebæk • Har udgivet et hav af plader for børn og voksne blandt andet albummene ’Lyse Nætter’ og ’Tju Bang Chokolademand’ • Har desuden skrevet børnebogserierne om ’Betty’ og ’Barbara Tristan Møller’ og netop udgivet ungdomsromanen ’Når jeg savner min far’ • For hvert solgt eksemplar af den nyeste bog om Betty, går 10 kroner til Røde Kors

Vidste du, at et Røde Kors Erhvervsstøttemedlem kan sikre rent vand til 187 børn i et helt år?

989 BØRN DØR HVER DAG AF URENT V AND. VIL DU OGS Å ÆNDRE DE N STATISTIK?

Har du selv en virksomhed, eller kender du en virksomhedsejer? Så kan du gøre en kæmpe forskel! Som Erhvervsstøttemedlem donerer I et årligt bidrag til Røde Kors. I får mulighed for at engagere jeres medarbejdere og kunder i forskellige events og kampagner året igennem – præcis som det passer jer bedst. Det giver jer simple redskaber til at vise andre, at jeres virksomhed giver en hånd med i humanitært arbejde – og redder liv. Det koster 5.000 kr. årligt, men giv gerne mere. Når din virksomhed støtter med 5.000 kroner, kan I sørge for 71.425 liter rent vand og dermed sikre rent vand til 187 mennesker i et helt år. Donationer op til 15.200 kroner pr. år er fuldt fradragsberettigede.

Blev erhvervsstøttemedlem i dag: rødekors.dk/virksomhed

UD OG HJEM

THOMAS UNDERVISTE, MENS BOMBERNE SPRANG Bandagist Thomas Borregaard lærte afghanere at fremstille proteser til polioramte og krigsofre. – AF STINE OKSBJERG –

UDREJST Afghanistan Rajanish Raj Ojha – programmedarbejder

Etiopien Louise Steen Kryger – psykosocial delegat

Grækenland Bjarne Stæhr – psykosocial delegat Birthe Solevad – psykosocial delegat

Haiti Nobert Payne – IT delegat Jens Sørensen – logistiker Karl Vinther – basecampleder Mark Münkel – tekniker Simon Frederiksen – tekniker

Libanon Ilaria Ravai – koordinator for regionale donationer

Malawi Maja Tønning – distribution af kontanter og mad FOTO: STINE OKSBJERG

Myanmar Merete Rønnow Poulsen – sygeplejerske

Sydsudan Lindy Lillelund – sygeplejerske Therese Gudmann Hvid – laborant

200 meter. Så tæt var 40-årige Thomas Borregaard på en bombe, der sprang i nærheden af hans hjem i Kabul i Afghanistan. Sikkerhedssituationen i landet er dårlig, og der var jævnligt angreb i hovedstaden, fortæller han. Han kunne ofte høre høje brag i byen fra bilbomber eller selvmordsbombere. Thomas Borregaard er uddannet bandagist og fremstiller proteser og støtteskinner til folk, der har mistet dele af kroppen eller har brug for ekstra støtte. Røde Kors har syv bandagerier i Afghanistan og et enkelt uddannelsessted i Kabul, hvor Thomas Borregaard i 14 måneder var med til at undervise 18 lokale afghanere fra hele landet. Sygdommen polio, der forårsager lammelser, er stadig aktiv i Afghanistan, ligesom mange års krig har ført til mange mistede lemmer. Behovet for bandagister er derfor stort i hele landet. “Et sted mellem en halv og en hel million

mennesker i Afghanistan har behov for en eller anden form for hjælp. Du ser mange, der har fået amputeret dele af deres ben eller arme, når du kører igennem Kabul og andre byer,” fortæller Thomas Borregaard. Langt de fleste ansatte på landets bandagerier har selv et fysisk handikap. Det samme var gældende for de 18 elever. Enten manglede de en legemsdel eller havde haft polio. Thomas Borregaard forklarer, at der ikke er særlig mange muligheder for at få en uddannelse eller et arbejde, hvis man har et handikap i Afghanistan. Og det kræver mange penge, som de færreste har. Så uddannelsen til bandagist var vigtig for eleverne, og de gjorde sig umage. “De var gode elever, og det var virkelig en fornøjelse at undervise dem. De ved selv, hvor vigtigt det er, at tingene passer og fungerer. Og hvor stor en betydning, det har at få den rette protese,” siger han.

HJEMVENDT Afghanistan Jonas S. Christensen – programmedarbejder Despina Costandinides – psykosocial delegat

Guinea Cecilie Ørsnes – projektmedarbejder

Italien Christian Jensen – sundhedsdelegat

Mali Klaas Overlade – udviklingsdelegat

Myanmar Mari Paajanen – udviklingsdelegat

Nepal John Kalhøj – program- og logistikdelegat

Somalia Britta Louise Olsen – børnelæge

FOTOREPORTAGE

Sov godt

Flere end to millioner syriske børn er flygtet ud af Syrien og har ikke længere en tryg seng at sove i. Den prisvindende svenske fotograf Magnus Wennman har fotograferet nogle af de sovende børn under flugten. FOTO: MAGNUS WENNMAN/IBL/POLFOTO

Ahmad flygtede med sin familie fra Idlib, da en bombe ramte deres hus. Nu sover han pĂĽ gaden i Ungarn. I drĂ¸mme vender oplevelserne tilbage.

FOTOREPORTAGE Ralia og Rahaf har sovet på gaden i Beirut i et år. De flygtede fra Damaskus, da en granat dræbte deres mor og bror.

Ahmed sover i græsset under flugten på vej gennem Ungarn. Hans far blev dræbt i hjembyen Deir ez-Zor.

Shehd elsker at tegne, men siden flugten fra Syrien har hun slet ikke tegnet. Eller leget.

Tamam grĂŚder hver nat, fordi hun bliver bange for sin pude. Angrebene pĂĽ hendes hjemby Homs skete om natten, og hun forbinder puden med fare.

LÆGENS DAGBOG Fra nødhjælpsskibet ’The Responder’ i Middelhavet den 2. oktober 2016

LÆGE PÅ NØDHJÆLPSSKIBET 53-årige Christian Jensen har til dagligt egen praksis i Præstø. Men fra den 21. september og en måned frem var han ombord som læge på nødhjælpsskibet ’The Responder’, som Røde Kors er med til at drive. Skibets opgave er at redde mennesker på flugt fra at drukne, når de tager den farefulde rejse over Middelhavet fra Nordafrika til Italien i overfyldte både. Christian stod for at sundhedsscreene og behandle alle, der blev reddet op af havet. ’The Responder’ har opereret siden august 2016.

04.45

Jeg bliver vækket af min walkie-talkie. To både er observeret på radaren. Jeg er oppe og klar i løbet af to minutter. Det er buldermørkt, men skibets projektør har fanget en mindre træbåd med 25 mennesker ombord. En af skibets redningsbåde sejler hen til træbåden. Alle får redningsveste på, og vi instruerer dem i, hvordan de skal forholde sig, så båden ikke kæntrer, når evakueringen begynder. De er i en rimelig fysisk forfatning, men er kolde og angste. Da de kommer ombord, kigger jeg hurtigt på dem for at danne mig et overblik af deres tilstand.

05.45

Da alle er kommet ombord, bliver de tjekket for helbredsproblemer. Der er hverken tid til eller mulighed for behandling og diagnostik på et niveau, som vi kender det i Danmark. Skibet

er snarere en slags ambulance til søs end et hospitalsskib, så vi stabiliserer deres helbredssituation og holder dem varme og tørre, indtil de kommer i havn i Italien. Heldigvis er de fleste raske, selvom de har været undervejs i flere måneder. Mange har skrevet deres navn og kontaktoplysninger bagpå redningsvesten, så pårørende kan underrettes, hvis de drukner og deres lig findes.

“Arbejdsvilkårene er ikke glamourøse, men at hjælpe mennesker, som ikke har mere at miste og være med til at give dem deres værdighed tilbage, er en kæmpe tilfredsstillelse.”

07.10

Næste båd spottet. Igen er det en træbåd med omkring 25 personer. Denne gruppe virker mere medtaget og traumatiseret af rejsen. Da båden kommer op på siden af ’The Responder’, bryder flere af dem ud i gråd. En 28-årig mand er blevet separeret fra sin hustru under tumulten ved afrejsen på stranden i Libyen. Han kender ikke hendes skæbne, og han er naturligvis helt ulykkelig.

11.10

En kvinde har trådt på noget skarpt i gummibåden og pådraget sig et dybt sår under foden, så hun må sys. Jeg har nål og tråd, men ikke de instrumenter vi vanligvis benytter herhjemme, så det må klares med de behandskede hænder i søgang.

15.30

Det britiske krigsskib HMS Enterprise har samlet 49 mennesker op, som de beder os tage med til Sicilien. Krigsskibet indgår i bevogtningen af EU’s ydre grænse og fungerer som opsamlingssted, hvis de ser personer i havsnød. En efter en hiver vi dem over på ’The Responder’. Det viser sig, at hustruen til den mand, vi tog ombord tidligere på dagen, er iblandt, og ægteparret bliver genforenet mod helt usandsynlige odds.

10.05

En 14 meter lang gummibåd er spottet. Den er fyldt til bristepunktet med 170 personer – heraf tre gravide. Dækket bliver langsomt fyldt op med en forkommen skare af mennesker, hvis seneste måneder har været et helvede. Både mænd og kvinder fortæller om de slavelignende forhold, de har levet under i Libyen, og mange fremviser sår og mærker efter slag. Én fortæller mig, at han manglede halvdelen af de 1000 euro til billetten. Han blev derfor anbragt i et hus i tre måneder og tvunget til at udføre huslige pligter. Han blev jævnligt tævet med træstave. Kvinderne vil helst ikke uddybe, hvad de har været udsat for, men det kræver ikke den store fantasi at forestille sig. Da alle er blevet undersøgt, falder de hurtigt i søvn på dækket. En tryg søvn uden risiko for overgreb – måske for første gang i flere måneder.

Mange har drukket havvand, fordi de libyske menneskehandlere kun har udstyret dem med en halv liter vand hver. Alle ombord har nu fået drikkevand, kiks og et termotæppe. De kommende timer bruger jeg på at gennemgå de sygdomstilfælde, som helbredsscreeningen har fundet. Flere lider af luftvejsinfektioner eller åndedrætsbesvær efter inhalation af benzindampe på de gamle både. Det er også tilfælde af malaria, inficerede sår eller skader efter slag og andre overgreb. Jeg behandler, så godt, jeg kan med den begrænsende mængde medicin, jeg har om bord. Og så yder vi psykisk førstehjælp til de, som er klar til at fortælle om deres pinsler og strabadser.

03.30

21.40

De italienske myndigheder har bedt os tage en gruppe med, som befinder sig på en slæbebåd. I mørke skal de to skibe på hver 50 meter ligge side om side. En ikke ufarlig manøvre, men kaptajnen klarer det med en præcision, som var det en månelanding. Nu er dækket fyldt med mennesker. Den netop opsamlede gruppe fortæller, at de har været på havet i mere end to døgn. De er stærkt prægede af at have været til søs under elendige forhold.

Det er midt om natten, før jeg kan finde køjen, og jeg falder straks i søvn. Jeg er på tilkald døgnet rundt, så jeg sover med en walkie-talkie ved siden af hovedpuden. Min næste vagt starter klokken 08.00. Som sundhedsdelegat hos Røde Kors indgår jeg i en pulje af læger og sygeplejersker, som med ganske kort varsel kan udsendes til katastrofer. Arbejdsvilkårene er ikke glamourøse, men at hjælpe mennesker, som ikke har mere at miste og være med til at give dem deres værdighed tilbage, er en kæmpe tilfredsstillelse. Det er selve DNA-et i medmenneskelighed og sætter mit daglige arbejde hjemme i Præstø i perspektiv.

rødekors.dk/shop

Køb dine julegaver her og giv en god jul. Til alle. Alle gaver sælges til fordel for Røde Kors

SE FLERE JULEGAVER OG JULEKO RT PÅ RØDEKORS .DK/ SHOP

Betty får en julegave – skrevet af Alberte Winding “Betty får en julegave” er den niende bog i Alberte Windings serie for de mindste om pigen Betty – en serie af fine billedbøger, som viser Albertes helt specielle evne til at fange og beskrive, hvor fantastisk verden kan opleves, når man er fire år gammel. Kr. 100,-

Stelton nøglering Få styr på dine nøgler med denne unikke Røde Kors-nøglering fra Stelton. Nøglerin gen kommer i fin æske. Kr. 149,-

“Forever” øreringe fra Pandora Runde ørestikkere fra PANDORA fremstillet i Sterling sølv med kubisk zirkoniasten. Kr. 399,-

Luck Allways Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Sam søe har sammen med smykkefirmaet Jewelry by AD designet dette smukke armbånd i 24 kt. forgyldt messing til fordel for Røde Kors.

H2O X Mark Kenly Domino Tan Klub 10-ambassadør Alexa Bruun Rasmussen fik ideen til dette samarbejde mellem Mark Tan og H2O, og det blev til denne eksklusive nyfor tolkning af den klassiske sportsstrømpe.

Armbåndet kan købes på Jewelry by ADs hjem meside www.jewelrybyad.com Kr. 499,-

Særpris for Røde Kors Low cut kr. 99,High cut kr. 149,Strømpen findes i farverne “Off White” og “Grey”.

Bamsen Teddy fra Menu Denne søde bamse fra Menu er håndlavet i 100 % uld og kan både bruges som bamse og som dekora tion. Teddy leveres i mørkeblå uld. Kr. 399,95,-

Velgørenheds kryds og bolle Kryds og bolle fra Kastrup Design skabt som et stykke kunst på væggen, der indbyder til leg og samtale. Fås i flere varianter. Kr. 798,-

“Han dør stille og udramatisk” – CALLE JØRGENSEN FORTÆLLER TIL STINE OKSBJERG. FOTO: CAMILLA STEPHAN –

Det er lidt i midnat, da jeg bliver lukket ind af én af de søde nattevagter på plejecenteret. Jeg skal ind og våge hos en døende mand. Jeg tænker på, hvem jeg skal ind og sidde hos i nat. Hvilket menneske møder mig dér i sengen, og vil han dø på min vagt? Jeg går ind på den døendes stue og siger hej til min medvåger, som har siddet der siden kl. 20. Jeg præsenterer mig for beboeren. Det er en 71-årig mand – K – der ligger i sengen. Jeg ved ikke, om han registrerer noget, men jeg fortæller ham, at jeg vil være hos ham de næste fire timer. K er stærkt dement og tydeligvis i terminalfasen. Personalet har givet ham smertebehandling og medicin mod vejrtrækningsbesvær. Jeg sætter mig hos K og tager hans hånd. Han er lidt urolig med stødende vejrtrækning, åben mund og stirrende øjne, men han reagerer på min berøring. Når jeg aer ham på kinden og lægger min hånd på hans pande eller bryst, falder han til ro. Åndedrættet bliver roligere, og hovedet falder længere ned i puden. Tiden går. Jeg drikker af min medbragte kaffe og spiser lidt slik, som K´s datter har sat frem. Datteren kunne ikke være her i nat, men en folde-ud-seng og en taske vidner om, at hun ofte er her. Hun har skrevet et sødt kort til os og forsynet os med guf og drikkevarer. Jeg tænker på, det er flot, hun finder overskud til at tænke på os. K har rejst meget, og jeg kan se utallige fotoalbums i hans reol. Tekster på ryggen af disse albums vidner om mange rejser i Europa. Jeg sætter mig ved sengen og fortæller K om nogle af de spændende rejser, jeg har foretaget. Jeg bemærker, at min stemme virker til at berolige K. At sidde hos et døende medmenneske sætter uvægerligt tanker i gang om både livet og døden – hvad venter os efter døden, om noget overhovedet? Det er tanker, jeg ofte har gjort mig, men denne situation bringer dem tættere på.

Disse tanker deler jeg med K. Måske har han tænkt noget lignende? Jeg reflekterer også over, hvorfor jeg har valgt at blive frivillig våger. En af årsagerne er, at jeg gennem mange års arbejde i psykiatrien har mødt et utal af mennesker, der var alene – både i livet og i døden. Jeg vil gerne bidrage til, at mennesker ikke skal være alene, når de skal dø. Klokken har passeret 02 denne fredag nat, og K´s tilstand ændrer sig. Jeg fortæller ham, at jeg kan se, han er på vej, og at det er i orden at give slip. At jeg vil være ved hans side. K slapper mere af i kroppen og sukker dybt et par gange. Han dør stille og udramatisk, mens jeg aer ham på kinden, ønsker ham god rejse og siger farvel. Jeg tilkalder personalet, som konstaterer, at K er død. Jeg beder sygeplejersken fortælle K`s datter, hvor fredfyldt hendes far døde. Jeg er eftertænksom og føler mig samtidigt lidt glad. Vores motto blandt vågerne er: Ingen skal dø alene. Og K døde ikke alene. Døden er på sin egen måde livsbekræftende. Intet gør vel livet så nærværende som dets modpol døden. Jeg kan godt lide tanken om, at livet og døden komplimenterer hinanden.

En våger hold er døende i hå nden, hvis de For ingen skal ikke har andre. dø alene.

Et øjeblik Dette er historien om det øjeblik, hvor 61-årige Calle Jørgensen holder en døende, ældre mand i hånden i de sidste timer. Han er frivillig våger i Røde Kors’ vågetjeneste i Ballerup/Herlev.

KORT NYT

Kender du en, der har reddet liv?

Trods regn og rusk gik danskerne på gaden og samlede 19,4 millioner kroner ind 2. oktober. Penge fra årets indsamling skal blandt andet styrke indsatsen i Syrien og Irak. En del af indsamlingen bliver desuden brugt på sultkatastrofen i det sydlige Afrika og til at hjælpe voldsramte kvinder herhjemme.

Lægehjælp til 70.000 i Sydsudan

FOTO: SUSANNE DYRHAUGE ALT FOR DAMERNE

En blodig borgerkrig har ødelagt sundhedsvæsenet i Sydsudan. En af de største udfordringer er, at der er langt til den nærmeste sundhedsklinik. Røde Kors hjælper op mod 70.000 mennesker med lægehjælp

FOTO: PETER SØRENSEN

Tusinde tak for hjælpen!

Vi leder lige nu efter danskere, der har reddet et andet menneskes liv, fordi de kunne førstehjælp. Vi er nemlig i gang med at finde nominerede til prisen ’Årets Førstehjælper 2017.’ Det er en pris på 10.000 kroner, som går til en dansker, der har ydet en særlig førstehjælpsindsats, der har reddet livet for en anden. Det er muligt at indstille kandidater frem til 5. december. Vi uddeler desuden ’Førstehjælpsprisen’ til en arbejdsplads, der har gjort noget særligt for at uddanne medarbejderne i førstehjælp. Er det din eller en du kenders arbejdsplads, så indstil dem til prisen. Du kan læse mere på rødekors.dk/førstehjælp

I sidste måned blev Haiti ramt af den voldsomme kategori 4 orkan Matthew, der hærgede store dele af øen og skabte massive oversvømmelser flere steder. Mere end 20 procent af landet er berørt. Matthew var den voldsomste orkan, der har ramt Haiti i 50 år, og den huserede især i den sydvestlige del af landet, hvor omkring en million mennesker bor. Flere end 350.000 mennesker har akut brug for nødhjælp. Og kolera er lige nu en stor bekymring, da flere end 3.400 mennesker er blevet smittet. 3.000 Røde Kors-frivillige knokler med at få hjælpen frem til de berørte. De har blandt andet uddelt nødhjælp som vandrensningstabletter, myggenet, huslysæt, hygiejnesæt, presenninger, køkkensæt og plastikdunke.

Kvindepris til sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Katja Stage har netop modtaget ’ALT for damernes Kvindepris’. Hun er en af de første voksne, som uledsagede børn og unge på flugt taler med, når de når frem til Røde Kors’ Center Gribskov.

Millioner har brug for hjælp i Lake Chad En langvarig konflikt har medført, at op mod ni millioner mennesker lige nu har akut brug for hjælp i Lake Chad regionen. Mange – især børnene – dør af underernæring, mæslinger og kolera. Røde Kors driver 16 ernæringscentre og uddeler rent vand.

Vi har fået ny hovedbestyrelse

Roskilde Festival hjælper Syrien Vi har i denne måned modtaget en donation på en halv million kroner fra Foreningen Roskilde Festival til vores arbejde i Syrien. Med pengene kan vi blandt andet styrke vores mobile sundhedsklinikker, give psykisk førstehjælp og støtte uddeling af nødhjælp.

FOTO: HENRIK KASTENSKOV

Vi mangler mentorer til løsladte Kunne du tænke dig at hjælpe en løsladt godt i gang med livet efter fængslet? Så skulle du overveje at melde dig som frivillig mentor. Vi søger mentorer i Vejle, Odense, Esbjerg, Aalborg, Århus og København. Skriv på mentor@rodekors.dk for mere info.

FOTO: JETHRO J. SÉRÉMÉ AMERICAN RED CROSS

Hjælp til 350.000 haitianere efter orkan

I weekenden 5.-6. november blev en ny hovedbestyrelse valgt på Røde Korslandsmødet. 17 kandidater var opstillet til de seks ledige pladser. Hovedbestyrelse er sammensat af frivillige og er det øverste organ i Røde Kors Danmark, der udstikker retningen for, hvordan organisationen skal udvikle sig. Den nye hovedbestyrelse består nu af: Præsident Hanna Line Jakobsen, vicepræsident Sven Bak-Jensen, formand for økonomi- og revisionsudvalget Benny Schwartz samt følgende medlemmer: Lillian E. Christensen, Anne Lerche Nordlund, Gerda Pinstrup, Kristian Vejle, Rushy Rashid, Tyge Trier, Peter Theilmann, Thomas Bøllingtoft Knudsen, Lene Thorborg, Jens Elsig, Javad Jabbari, Anne-Kristine Moody Jakobsen.

HJÆLP OS MED AT SPARE PORTO!

Red Cross Teddy_AD_DK_2_high res.pdf

CMY

Må vi kontakte dig på e-mail? Det kan betyde besparelser på porto og tryk, hvis vi af og til kan bruge en e-mail i stedet for et brev. Og på den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte, der hvor behovet er størst. Send os en e-mail med navn og adresse (og dit Røde Kors-nummer, hvis du kender det) til kontaktmail@rodekors.dk. På forhånd tak for din hjælp til at få dine bidrag til at række så langt som muligt.

19/10/16

4:44 pm

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 10-16 – PNS 485-28539

Øre

+7313233<

Sådan kan du støtte: brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1999, og støt med 100 kroner (+ sms-takst) Lige nu har tusindvis af børn i Syrien og nærområderne brug for hjælp til klare sig igennem vinterens kulde. Vi uddeler bl.a. tæpper, presenninger, underlag og madrasser, så familier på flugt kan holde varmen.

HJÆLP EI FLYGTNING EN. D VINTERKUL RAG PÅ GIV DIT BID ET. GIRO-KORT