magasinet_05_10 by Røde Kors

RØDE KORS MAGASINET december 2010

05 Portræt af asylchefen

Læs portræt af Jørgen Chemnitz – Røde Kors’ asylchef gennem 26 år

Julen nærmer sig

Køb dine julegaver hos Røde Kors. Se mulighederne inde i bladet.

UDENFOR fattigdom i danmark

Hotel Maribo Søpark Hotel Maribo Søpark

Vælg mellem Vælg mellem Vælg mellem 6 naturskønne Vælg mellem 6 naturskønne 6 naturskønne golfbaner 6 naturskønne golfbaner golfbaner golfbaner

Bestil online på Bestil online på Bestil online på Bestil online på www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk www.maribo-soepark.dk

Golfoplevelser i det fri Golfoplevelser i det fri

Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark samarbejder samarbejder med med nogle nogle af af Danmarks Danmarks bedste bedste og og mest mest naturskønne naturskønne golfbaner. golfbaner. Hotel Maribo Søpark samarbejder med nogle af Danmarks bedste og mest naturskønne golfbaner. Vores beliggenhed, på Lolland, gør os til detmed naturlige valg, når skal booke Deres næste golfoplevelse. et Golfophold på Hotel Maribo Hotel Maribocentralt Søpark samarbejder nogle afDeDanmarks bedste og mest Med naturskønne golfbaner.

Vores beliggenhed, centralt på Lolland, gør os til det naturlige valg, når De skal booke Deres næste golfoplevelse. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse. Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo Søpark følger der encentralt green-fee med, som kannaturlige bruge påvalg, en afnår deDe 6 naturskønne golfbaner på Lolland, og Møn. får Vores beliggenhed, på Lolland, gørDe osfrit til det skal booke Deres næste fordelt golfoplevelse. Med Falster et Golfophold påDerudover Hotel Maribo De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning. Søpark følger 3der en green-fee med, som De frit kanpr. bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker retters middag og stor morgenbuffet overnatning. Søpark følger der en green-fee med, som De frit kan bruge på en af de 6 naturskønne golfbaner fordelt på Lolland, Falster og Møn. Derudover får De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning. De en lækker 3 retters middag og stor morgenbuffet pr. overnatning.

Med Med et et Golfophold Golfophold på på Hotel Hotel Maribo Maribo Søpark Søpark får får De De pr. pr. døgn: døgn: Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. Med et Golfophold på Hotel Maribo Søpark får De pr. døgn: døgn:

Golfophold Golfophold Golfophold Golfophold

∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet ∙ En lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet lækker 2 retters middag ∙ 1 green-fee 1∙ En døgn pr. person i dobbeltværelse kr. 975,-til valgfri bane (vælg mellem 6 baner) ∙ Overnatning i dobbeltværelse ∙ Stor morgenbuffet døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 1.875,975,21 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgn pr. pr. person person ii dobbeltværelse dobbeltværelse kr. kr. 2.675,1.875,32 døgn døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr. 2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat døgnlørdag pr. person i dobbeltværelse kr. kr. 2.675,∙3Tillæg og søndag pr. person pr. døgn 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat ∙ Tillæg lørdag og søndag pr. person pr. døgn kr. 100,- ∙ Tillæg for enkeltværelse kr. 200,- pr. nat

Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk Vestergade 29 ∙ DK-4930 Maribo ∙ Tlf. 54 78 10 11 ∙ Fax 54 78 05 22 ∙ info@maribo-soepark.dk ∙ www.maribo-soepark.dk

Indhold

4 14

Tema: Udenfor – fattigdommen isolerer.

Se, hvordan din hjælp gør en forskel.

Portræt: Jørgen Chemnitz. Om sine 26 år med asylarbejdet.

18 21

Debat: Skal de sendes hjem?

22 26

Foto: En ny begyndelse i Kenya

Et øjeblik: En tidligere kz-fange fortæller.

Kort nyt.

Nyt fra felten.

Køb julegaver i shoppen.

Vi mærker stigende fattigdom Langt flere fattige danskere spørger os om hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Det viser en ny undersøgelse lavet blandt vores 250 Røde Kors-afdelinger i Danmark. Lige nu står vi overfor at uddele julehjælp til 1.500 familier. Det er rekordmange. Men det er ikke kun til jul, at folk har brug for hjælp – og en julepakke bringer nok glæde i en kold tid, men det løser jo ikke modtagernes grundlæggende fattigdomsproblem. Der skal meget mere til.

Udgiver: Dansk Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, www.drk.dk. Redaktion: Hans Beck Gregersen (ansv.), Ulrik Norup Jørgensen (red.) Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Helga C. Theilgaard. Tryk: K. Larsen & Søn, Oplag: 70.000, ISSN: 1904-2981, Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 12. november 2010. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Dansk Røde Kors’ holdning. redaktionen@drk.dk

Et af problemerne med fattigdommen er, at den isolerer. Fattige har ikke råd til at invitere venner med hjem, holde børnefødselsdage eller gå til fritidsaktiviteter. Det betyder, at de bliver isoleret. Sat udenfor. Og vi ved, at det at være udenfor er lige så skadeligt som at være ryger eller alkoholiker. I de kommende år vil vi gøre en ekstra indsats for sårbare familier, fordi vi kan se, at derjkk er et behov for at hjælpe dem, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Så vores hjælp stopper ikke, når julepakkerne er uddelt om nogle uger.

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4 Tema: fattigdom i danmark

FAKTA

Flere spørger efter hjælp Flere beder Røde Kors om hjælp, fordi de ikke kan få hverdagen i Danmark til at hænge sammen. Det viser ny undersøgelse. 60 pct. af Røde Kors' lokalafdelinger oplever en stigende fattigdom i deres kommune. Følg vores tema om fattigdom på www.drk.dk og Facebook.

Må jeg gå til dans mor?

Fireårige Amy vil gerne gå til dans og have venner med hjem. Men hendes mor lader som ingenting, hver gang de går forbi danseskolen – og vennerne fra børnehaven har endnu ikke været på besøg.

Af Julie Lorenzen. Foto: Helga C. Theilgaard

6 Tema: fattigdom i danmark

Fireårige Amy leger i haven ved kolonihavehuset, imens moderen Christina rydder op. Et af Christinas største ønsker er at give børnene en fødselsdag med familien og store gaver, men det er svært, når pengene og de sociale kontakter er få.

Når Christina Christensen skal i Netto for at købe ind, får hun ofte en klump i halsen. På vejen skal hun forbi en rød murstensbygning, hvor hendes 4-årige datter Amy altid stopper op. I bygningens kælderrum ligger en danseskole, og billederne af de dansende piger i fine kjoler, der hænger i glasmontren udenfor, tryllebinder altid datteren. ”Mor, der skal jeg gå til dans,” siger hun. Men det skal Amy ikke. For Christina er fattig, og der er ikke råd til, at hendes fire børn kan gå til fritidsaktiviteter. ”Jeg prøver at gå forbi og lade som ingenting for at undgå, jeg skal blive ked af det. Men det virker ikke, for hun stopper hver gang. Der kan godt komme nogle tårer, når vi står der.” Flest slagsmål i weekenden Christina Christensen er 32 år og uddannet sosu-hjælper, men blev sygemeldt i 2005 pga. en vanskelig graviditet. Siden har hun været på kontanthjælp – hun vil gerne tilbage på arbejdsmarkedet, men det er svært, når man er alene med fire børn i alderen 1-15 år og ikke har nogen, der kan hjælpe med at passe i tilfælde af nattevagter eller sygdom. Christinas få veninder bor langt væk – familien ser hun sjældent, og børnenes fædre har hun kun sporadisk kontakt med. I en typisk måned har Christina 6.000 kr. tilbage, når de faste udgifter er betalt. De skal dække tøj, mad, tandlægeregninger og lignende. Hun er konstant bekymret for, at børnene

bliver ensomme – ud over fritidsaktiviteter er der heller ikke råd og overskud til, at de kan have venner med hjem eller bare komme en tur i svømmehallen med andre børn. Det er over et år siden, at familien sidst var i svømmebassinet. Derfor sidder Christina og børnene for det meste alene hjemme og ser fjernsyn. Weekenderne er de værste, for der går børnene ikke i børnehave. Og de keder sig. Familien har ingen penge til at gå ud, de får sjældent besøg, og pladsen er trang i det lille kolonihavehus, Christina midlertidigt har lånt af ekskæresten. Det er svært for børnene at boltre sig i haven, hvor halvdelen af den lille græsplæne er fyldt med skrammel – terrassen er tætpakket med alle Christinas ejendele, der står stablet op under en blå presenning. Og det er ikke bedre indenfor, hvor det smalle køkken-alrum flyder med tøj, legetøj, tomme flyttekasser og ekskærestens møbler. Derfor er altid flest slagsmål og tårer i weekenden. Alene året rundt ”Jeg har enormt dårlig samvittighed over for mine børn og føler mig som en falliterklæring som mor. Det er godt for dem at komme ud til aktiviteter, hvor de kan finde venner, ellers bliver de isolerede.” ”Der er flere fra børnehaven, Amy gerne vil have med hjem – så siger jeg, at det må vi snakke om på et tidspunkt og skyder det ud i fremtiden. Jeg tror, hun bliver ked af det, men hun siger ikke noget.” Amy fortæller senere, at hun rigtig godt

kunne tænke sig at få Ragna med hjem, men det er endnu ikke sket, for hendes mor kan ikke overskue at have et ekstra barn på besøg. ”Jeg har gode veninder i mig selv,” siger Amy og kigger ned i den slidte voksdug på spisebordet. Christina ser sjældent andre end børnene – hun har tre gode veninder, men de bor alle sammen en lang togtur væk. Og togbilletten er en udgift, Christina højst har råd til en gang om måneden. ”Jeg føler mig ensom og savner dem meget. De er de voksenrelationer, jeg har i mit liv. De gør mig glad og giver overskud. Det betyder meget med et par timers pause, hvor jeg ikke står med det hele selv, for ellers er jeg alene med børnene 24 timer i døgnet, 365 dage om året.”

Læs mere om Christina og børnenes liv på www.drk.dk.

! Hvad kan du gøre? Hvert år hjælper vi udsatte børn og familier i Danmark. I de kommende år vil vi have fokus på sårbare familier. Du kan hjælpe os ved at bruge girokortet bag på bladet eller ved at donere på www.drk.dk

Jeg har enormt dårlig samvittighed over for mine børn og føler mig som en falliterklæring som mor.

8 Tema: fattigdom i danmark

Fattige falder ud af fællesskabet Usund kost. Gammelt tøj. Ingen ferie. Afsavnene er mange for de fattigste familier. Men det værste er skammen over at være fattig – den øger risikoen for at blive socialt isoleret. Af Julie Lorenzen

Hvis pengene ikke rækker til at få gæster, deltage i fritidsaktiviteter eller invitere til fødselsdag, er der risiko for, at venskaber og kontakten med andre smuldrer. ”Det er især fattige børn, som fravælger at være sammen med andre børn, fordi de skammer sig over deres situation. De er flove over at invitere kammeraterne hjem, hvor møblerne er nedslidte, og de måske ikke

! Det betyder fattigdom: Når du er fattig, vælger du ting fra – og bliver isoleret fra omverdenen. Et forskningsprojekt har spurgt danskere på de laveste sociale ydelser om, hvad de har undværet pga. dårlig økonomi

har deres eget værelse,” siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening. ”Det giver prestige i børnegruppen at have den nye iPhone eller de smarteste støvler, og det ved børn. De fattige børn opgiver instinktivt at være med. De mærker især den manglende interesse for dem, fordi de ikke har noget at byde ind med. De er totalt uinteressante, og der er aldrig nogen,

56 %

af børnefamilier på nedsat kontant hjælp har måttet opgive at dyrke fritidsinteresser.

Kilde: Konsekvenser af de laveste sociale ydelser, CASA

der spørger dem om noget. Det er meget skamfuldt.” En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at hvert syvende barn i 4. klasse bliver holdt udenfor, fordi de ikke har de rigtige mærkevarer, og børnene oplever penge og forbrug som afgørende i forhold til at være en del af klassens fællesskab. De sociale aktiviteter med kammeraterne foregår efter skole, men

66 %

af etniske danskere på nedsat kontanthjælp har valgt ferie uden for hjemmet fra – for flygtninge/indvandrere er tallet 81 pct.

børn, der er økonomisk dårligere stillet, siger, at det kan være svært at være med, fordi de ikke har råd. Og det er en ond cirkel at være udenfor – for børnene lærer ikke, hvordan de skal begå sig socialt, mener børnepsykolog John Halse. ”De får svært ved at være sammen med andre, fordi de ikke ved, hvornår de skal snakke, og hvornår de skal holde mund. Og så er man ikke attraktiv at være sammen med,” siger han. Helbredet halter Også for voksne gør fattigdommen det svært at holde fast i kontakten til andre. Med få penge skal der prioriteres benhårdt. Ofte bruges de fleste penge på børnene og husleje. Det betyder, at der ikke er råd til, at far eller mor kan gå ud med vennerne. ”En enlig mor har ofte ikke råd til en barnepige, så hvordan skal hun kunne komme ud? Forældrene risikerer at blive socialt isolerede. Samtidig er de ofte på overførselsindkomster uden tilknytning til arbejdsmarkedet – og dermed allerede sat udenfor,” siger Steffen Møller Fjordside, chef for Røde Kors’ sociale aktiviteter i Danmark. Og fattigdommen gør det svært at komme i arbejde igen. Undersøgelser viser, at når økonomien er dårlig gennem mere end tre år, bliver udgifter til tandlæge og dyr medicin ofte valgt fra. Det går ud over det indtryk, man giver andre, mener Bettina Post. ”Man skranter, og tænderne bliver grimme. En potentiel arbejdsgiver spotter med det samme, at den her ansøger ikke er rask, at håret ikke er blevet klippet længe, og at tøjet er slidt ned ud over det normale. Det trækker alt sammen ned i forhold til arbejdsgiverens lyst til at skrive under på en ansættelseskontrakt.”

40 %

af etniske danskere på nedsat kontanthjælp har opgivet at invitere gæster med hjem.

Flere fattige i Danmark Og dermed vokser risikoen for, at flere danskere ikke har råd til at være en del af fællesskabet. Af: Ditte Hedegaard

Antallet af fattige danskere stiger, og derfor er der stor risiko for, at der også er kommet flere socialt ekskluderede. Det mener professor på Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen, der bl.a. står bag et stort forskningsprojekt om emnet. ”Størstedelen af dem, der lever på de laveste ydelser, lever i fattigdom, og de oplever på rigtig mange måder afsavn. Man kan se på deres måde at leve på, at de er ekskluderet fra fællesskabet,” siger han. Sammenhængen mellem graden af fattigdom og manglende netværk beskrives bl.a. i rapporten ’Levekår og Coping’ fra Københavns Universitet, der er en del af forskningsprojektet fra Københavns Universitet, som Jørgen Elm Larsen arbejder på.

Forskningen viser bl.a., at jo lavere indkomst – des dårligere netværk. F.eks. svarer halvdelen af modtagerne af starthjælp, at de har et dårligt netværk. Hos kontanthjælpsmodtagere er det 34 pct. Helt anderledes ser det ud for de personer, der har et arbejde. Her svarer kun 10 pct., at de har et dårligt netværk. Når økonomien er dårlig, er det svært at opbygge et solidt netværk. ”Man går ikke i byen og inviterer ikke gæster med hjem, så den sociale kontakt bliver reduceret, og det kan have ret voldsomme konsekvenser, hvis det forbliver vedvarende. Det påvirker helbredet og ultimativt risikoen for en stigende dødelighed,” siger Jørgen Elm Larsen.

1000 personer

350 300 250

Fattige

200 Fattige ekskl. studerende

150 100

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

Fattigdom i Danmark: OECD har fastsat en fattigdomsgrænse for relativ fattigdom. Man bliver betragtet som fattig, hvis man tjener mindre end halvt så meget som den midterste indkomst i landet. I Danmarks tilfælde vil grænsen være på 8.429,75 kr. om måneden. Læs mere på www.drk.dk/fattigdom Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

39 %

af børnefamilier på kontanthjælp har måttet lade være med at købe fødselsdagsgaver.

54 %

af børnefamilier på starthjælp/introduktionsydelse har måttet opgive at besøge familie eller venner pga. økonomi.

Tema: fattigdom i danmark

Eksklusion

dræber

At være udenfor er lige så skadeligt for helbredet som at være ryger eller alkoholiker. Det viser en ny undersøgelse. Vi bør som samfund tage det mere alvorligt, mener flere eksperter. Af Troels Donnerborg

Hvis du føler dig isoleret fra dine omgivelser, svarer det til at ryge 15 cigaretter om dagen. Det viser en undersøgelse fra i år, der får eksperter til at omtale social eksklusion som et undervurderet problem for samfundet. Rapporten undersøger dødeligheden blandt ekskluderede i USA og Europa og sidestiller ensomheden med effekterne af alkoholisme, rygning og et liv uden motion. Og som om det ikke var nok, konkluderer den, at isolation er dobbelt så skadende for helbredet som fedme. ”Vi mennesker tager sociale relationer for givet,” siger psykolog Julianne Holt-Lunstad fra Brigham Young University i Utah, der er en af forfatterne til undersøgelsen, inden hun fastslår: ”Fællesskaber bidrager ikke kun til det psykiske helbred, men også direkte til det fysiske.” Studiet har fulgt flere end 300.000 mennesker i syv et halvt år og indikerer, at der er 50 pct. større sandsynlighed for at leve

! Konsekvenser af eksklusion

længe, hvis man gode sociale relationer, end hvis ikke man har. Hvad der præcis er årsagen, er ikke klarlagt, men Julianne Holt-Lunstad har en mulig forklaring. ”Når man er forbundet til en gruppe og føler sig ansvarlig over for andre, tilfører det ens liv en mening, som gør, at man passer bedre på sig selv. Man tager simpelthen færre risici,” siger hun og mener derfor, at vi som samfund skal tage truslen fra den sociale eksklusion meget mere alvorligt.

bidrager ' Fællesskaber kun til det ikke psykiske helbred, men også direkte til det fysiske.

Rygeloven som inspiration ”Vi laver f.eks. love imod at ryge i offentlige bygninger, og måske kunne vi også finde på enkle måder at tackle den her sundhedstrussel på. Man kan f.eks. kigge på byplanlægningen. Vi ved bl.a., at man ikke går så meget ud de steder, hvor der er meget trafik eller andre risici, men at parker og offentlige pladser får folk til at mødes. Så måske skal vi lave flere offentlige steder, hvor folk kan mødes.”

Jørgen Elm Larsen er professor på Københavns Universitet og i gang med at skrive en artikel til en ny grundbog om social udsathed og helbred. På baggrund af eksisterende viden undersøger han sammenhængen mellem dødelighed og social eksklusion i Danmark, fordi vi bør tage det alvorligt. ”I forhold til problemstillingens konsekvenser er der alt for lidt fokus på den. I social- og sundhedssystemet har vi en tendens til at overse de her mennesker, fordi de i kraft af deres sociale isolation ofte er tavse og uden stærke organisationer i ryggen,”

Du får svært ved at udvikle humor

Du bliver dårligere til at lære

”Du må føle dig som en del af et socialt fællesskab for at udvikle humor. Og vi ved fra store undersøgelser, at humor beskytter mod sygdom og død.” Sven Svebak, professor i neurovidenskab, Trondheim Universitet.

Et studie fra Georgia og San Diego State University har målt på studerende, mens de løste matematikopgaver. Der var nedsat aktivitet i hjernen, hos de som på forhånd havde fået at vide, at de ville blive alene senere i livet.

Vi skal nå endnu bredere ud! Af: Ditte Hedegaard

siger han og fortsætter: ”De frivillige organisationer, der har besøgstjenester, kunne have større fokus på det. Men det er også oplagt, at de praktiserende læger kunne have et blik for de sociale sider af patienters liv.”

Røde Kors’ frivillige i hele landet mærker en øget fattigdom og social eksklusion. Næsten 60 pct. af lokalafdelingerne svarer i en ny undersøgelse lavet af Rambøll, at de inden for det seneste år har oplevet en stigning i antallet af personer, der har brug for hjælp til at klare hverdagen. Men der er stadig en stor gruppe, som ingen hjælp opsøger eller modtager. I rapporten “Livet på de laveste sociale ydelser” fremgår det, at mange familier, især etniske minoriteter, ikke er i kontakt med hjælpeorganisationer. Ofte ved de ikke, hvilke muligheder der findes. ”Rapporten er et udtryk for, at vi ikke når nok, som det er nu. Vi skal have en stærkere lokal tilstedeværelse, og vi kan blive bedre til, at lave frivillige aktiviteter, som henvender sig til mennesker, der er i risiko for at blive socialt ekskluderet,” siger Hanna Line Jakobsen, der er formand for styrelsens arbejdsgruppe. Hun nævner Røde Kors’ familielejre og ferielejre som vellykkede aktiviteter, der ville kunne nå ud til flere udsatte grupper, hvis de blev udvidet.

Mentalt fokus fra Sundhedsstyrelsen Projektleder i Center for Forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen, Anna Paldam Folker, kender godt til den amerikanske undersøgelse. Hun er enig i, at den mentale sundhed bør være en stor del af den indsats, der skal gøre den generelle sundhed bedre. ”Man går sommetider meget snævert efter det fysiske, men måske skulle man gå meget mere målrettet efter det mentale.

Vores holdning er, at man helst ikke skal vente, men forsøge at forebygge. Man skal gerne have tankerne ind på arbejdspladser, skoler og i familier.” Hun påpeger, at der først de senere år er begyndt at komme tilstrækkelig dokumentation af, at isolation kan påvirke det fysiske helbred. I Sundhedsstyrelsen har der været fokus på området siden 2007. Det har allerede resulteret i undersøgelser af danskerne, og der er flere på vej. ”Jeg tror, at der kommer mere fokus på emnet. Vi ved, at socialt isolerede klarer sig dårligere i et sygdomsforløb end andre, så vi skal til at se nærmere på, hvordan man kan forbedre den mentale sundhed hos kronisk syge,” siger Anna Paldam Folker.

Du har øget risiko for fedme

Du er oftere indlagt

Du går oftere til lægen

”Isolation og ensomhed øger risikoen for, at man trøster sig med mad og dermed bliver overvægtig. At spise kan lægge låg på nogle af de følelser, man ikke kan håndtere.” Rachel Santini, direktør for Kildehøj Privathospital.

En socialt udsat har 4,1 gange flere indlæggelser end gennemsnitsdanskeren. Den samlede udgift for en udsat er 16.100 kr. pr. år i indlæggelser. For gennemsnitsdanskeren 3.970 kr. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte.

16 pct. flere af mændene blandt de socialt udsatte og 19 pct. flere af kvinderne har været i kontakt med alment praktiserende læge sammenlignet med den generelle befolkning. Kilde: Rådet for Socialt Udsatte.

? Hvordan skal vi hjælpe? Deltag i debatten om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe familier. www.drk.dk

DIN HJÆLP NYTTER

Pakistan

Haiti

Indonesien

Foto: Jakob Dall

til hjælpearbejdet sikrer, at vi kan ' Bidrag rykke ud få timer, efter at katastrofen rammer. Det betyder forskellen mellem liv og død for katastrofeofrene.

Anders Ladekarl, generalsekretær Dansk Røde Kors

Hvad er det: Næsesprøjte Hvad bruges den til: Til at rengøre en nyfødt babys luftveje. Hvornår bruges den: Når en frivillig Røde Kors-fødselshjælper har hjulpet en baby til verden. Hvor bruges den: I f.eks. Liberia, hvor kvinder ofte føder langt fra hospitaler og derfor får hjælp af Røde Kors til en sikker fødsel. Pris: 15 øre.

Følg med i Røde Kors’ hjælpearbejde på www.drk.dk

TAK

Dit bidrag gør en verden til forskel for udsatte over hele verden.

Bertelsen

Indonesien: Vulkanudbrud Vulkaner, en tsunami, tyfoner og orkaner. I løbet af oktober måned blev fem lande i Sydøstasien ramt af naturkatastrofer. Millioner af indbyggere er berørte. I Indonesien har et voldsomt vulkanudbrud dræbt adskillige og gjort tusindvis hjemløse. Og faren er endnu ikke drevet over for de 40.000 indbyggere, som bor lige ved vulkanen. Røde Kors-frivillige hjælper med at evakuere folk og sørger for lægehjælp og midlertidige køkkener til de mange hjemløse.

ldreløs. er 8 år og foræ a Zimbabwe Røde Kors af lp Marvelous fr hjæ r få og sin bedstemor lysere Hun bor hos s kan nu gå en ng. Marvelou ga ole sk og til mad e. fremtid i mød

Foto: Tomas

Pakistan: Vinteren truer Vandstanden er normaliseret i dele af Pakistan. Mange er begyndt at vende tilbage til det, der engang var deres hjem.

Foto: REUTERS/Beawiharta

Haiti: Koleraepidemi I Haiti kæmper den hårdt prøvede befolkning i øjeblikket mod et koleraudbrud, der allerede har kostet 500 menneskeliv. 7.000 er ramt af den dødelige sygdom, og flere forventes at blive smittet i kølvandet af orkanen Tomas. Orkanen forårsagede store oversvømmelser og dermed øget risiko for smittefare. Røde Kors er massivt til stede med både nødhjælp og lægehjælp.

Men vinteren truer, og den kan kræve nye ofre. De mange børn og voksne har ikke et hjem, der kan beskytte dem mod kulden. Vi har allerede givet husly til mere end en halv million. 1,4 mio. har fået mad, og 2,1 mio. har fået rent vand – men endnu flere har behov.

Vidste du, at ... vi for 400 kr. kan rense op til 112.000 liter vand, så katastrofeofre kan få rent drikkevand?

har samlet ind til Dansk Røde ' Jeg Kors i fem år, det ville jeg rigtig

gerne igen i dag, så jeg tænkte; hvis nu vi switcher det sammen kunne det blive rigtig fedt!”.

Mads er trofast Røde Kors-indsamler, og da indsamlingen i år faldt på hans 12-års fødselsdag, fik han denne idé. Så alle gæsterne var ude og samle ind. Hele 7.014,25 kr. blev det til.

Rent vand redder liv Se Basiima Onesmas’ rørende fortælling om hans families daglige kamp for at få vand. Se videoen på www.drk.dk

Fødevareuddeling i det nordlige Pakistan: En ung pakistansk mand henter fødevarer til sin familie. Forsyningerne rækker til én måned for syv personer og består af olie, ris, linser, sukker, te og mel.

Sådan fordeler vi din hjælp:

Førstehjælp 4% Administration 9%

Information 3% Udviklingsbistand 45%

Hjælpearbejde i Danmark 10% Katastrofe og nødhjælp 29%

STØT

Giv dit bidrag på girokortet bag på bladet eller på www.drk.dk.

PORTRÆT

Til kaffe hos elektrikeren Han har ledet Røde Kors’ asylarbejde i 26 år. Nu er han gået på pension. Dette er historien om Jørgen Chemnitz, der har inviteret selv de største kritikere på en kop kaffe. For asylansøgernes skyld. Af Troels Donnerborg. Foto Camilla Stephan

Der er efterklang i ordene, og det runger i kontoret på Center Sandholm. Rammerne er pillet ned af væggene, og det er den nye chef for asylafdelingen, der har lavet kaffe. Men det ændrer ikke på noget: Kopperne på bordet har stadig en funktion. Det samme har slikskålen, småkagerne, mælken: Det er praktisk med smørelse, når man skal tale sammen længe. ”Vil du have te eller kaffe?,” spørger Jørgen Chemnitz. ”Kaffe, tak.” Den netop afgåede chef for asylafdelingen har inviteret til koppeklirrende dialog, siden hans hvide skæg var mørkt. Ikke fordi han er en koffeinhungrende mand, men fordi det er det, der har virket i hans

15 Portræt

konstante forsøg på at nuancere opfattelsen af asylarbejdet. Nu har han trukket sig tilbage. Efter 26 år. Bare sådan lige. ”Du finder aldrig et rigtigt tidspunkt at stoppe,” siger han, inden vi går udenfor. ”Men jeg vil gerne genopdage familie og venner nu.” Vi passerer en mand i dynejakke, der hilser og knytter sin hånd over hjertet. ”Hej Ali,” siger Jørgen. En boldspillende dreng vinker med armene. ”Hej, hej.” Bolden triller imod os. ”Jeg får nok svært ved helt at holde mig væk …,” siger han. ”… men jeg synes heller ikke, det gamle gespenst skal rende rundt her som et spøgelse.” Vi står stille midt i det, der er blevet en del af ham. Den gamle kasernes gule bygninger. De hujende knægte og basketboldens dunken. Forbipasserende beboeres diskret søgende øjne og stilfærdige hilsner. Men også politiets fængsel ved siden af Røde Kors’ børnehave. Asylarbejdet foregår tæt op ad Politiet og Udlændingeservice. Sådan er vilkårene. I hvert fald, hvis man vil gøre samarbejdet smidigt og danne bro mellem myndighederne og beboerne. Og det er måske netop

det, der har været meningen med de mange kopper kaffe: De har skabt broen. ”Jeg mener faktisk, at den tætte dialog har betydet meget: Vi har kunnet sige til politiet, hvilke beboere der ikke havde det så godt, og hvem de skulle behandle lempeligt. Nogle har ment, at Røde Kors har været på gale veje. Men sandheden er jo, at der er en historie bag alt,” siger han. En jordnær praktiker Der, hvor hans egen historie begynder, sidder han på gulvet i stuen og hører sin mor tale om det, der aldrig må ske igen. Bombningerne, forfølgelsen af jøderne. Det er efterkrigstid, men selvom han får historierne om både De Hvide Busser og Jutlandia, kommer han aldrig til at opfatte sig selv som én, der skal redde verden. Han uddanner sig som elektriker i Rungsted, og hans speciale er at bevare overblikket og konstruere den helt rigtige tekniske løsning. Derfor var han også i tvivl, da han fik sit første job som chef for Røde Kors’ sociale

Jørgen Chemnitz

aktiviteter, samaritterne og Ungdommens Røde Kors. ”Jeg tænkte: Magter jeg det? Jeg var elektriker og ikke en mand med en baggrund, som ville gøre det naturligt, at jeg blev chef. Men min opvækst havde været præget af, at man skulle yde den smule, man kunne. Og det har jo også langt hen ad vejen været jordnært arbejde, jeg har lavet.” Måske er det netop pga. hans baggrund, han ikke har interesseret sig for at råbe højt i medierne og aldrig har kunnet se fidusen i at sætte mulige bedringer af asylansøgeres forhold på spil for princippers skyld. Han kan ikke se, det nytter. Han er praktiker – ikke politiker. Bider sig i tungen Selvom indvandringen til Danmark har været et sprængfarligt politisk emne i tre årtier, har han blandet sig så lidt som muligt. Han har opholdt sig midt på den politiske slagmark, men gjort, hvad han kunne for at undgå at blive væltet ned i en skyttegrav.

Foto: Lars Nybøll/POLFOTO

Hvis jeg havde kæftet op hele tiden, havde jeg jo ikke fået ændret en tøddel. Jørgen Chemnitz har aldrig haft det godt bag et skrivebord, men kører i stedet til lufthavnen, når et uledsaget flygtningebarn skal afhøres af myndighederne. Her taler han med TV 2 i Københavns Lufthavn i juli 2007.

Han husker stadig tydeligt, hvordan han engang på tv kritiserede en muddermark af en teltlejr, som han blev præsenteret for af Direktoratet for udlændinge. Blot for efterfølgende at finde ud af, at hans reaktion blev brugt i et politisk spil om at få strammet udlændingeloven. Så siden har han forsøgt med kritiske høringssvar og en invitation, når “Bedsteforældre for Asyl” og “Luk Lejren”, Pia Kjærsgaard og andre politikere har haft skarpe meninger. Han har frabedt sig at få offentlig ros fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der dog ikke kunne holde sig i skindet til hans afskedsreception. I en personlig tale sagde hun, at han havde gjort det nemmere at være minister med henvisning til de få offentlige sager. En overdrivelse, mener han selv. Men han indrømmer gerne, at rygmarvsreaktionen er

FAKTA

Røde Kors’ asylarbejde: Fakta om Røde Kors’ asylarbejde: Siden 1984 er ca. 150.000 asylansøgere gået gennem Røde Kors’ asylcentre. I august 2010 var der 3.233 beboere indkvarteret i Røde Kors centre, som der siden 1984 har været omkring 325 af. I dag driver Røde Kors 18 centre, herunder seks centre for uledsagede børn og unge.

en kop kaffe. ”Jeg er et meget kontrolleret menneske udadtil. De, der kender mig godt, ved, at når jeg bliver meget fattet, så er det fordi, der er fare på færde. Og når indignationen virkelig har været stor, har jeg måttet bide mig i tungen. Men jeg mener, at man kommer langt med dialog,” siger han, og forklarer med et let sarkastisk smil, at han interesserer sig mere for asylansøgerne end medierne. ”Vi har da sagt fra, men hvis jeg havde kæftet op hele tiden, havde jeg jo ikke fået ændret en tøddel. Derfor har jeg altid startet dialogen over en kop kaffe.” 48 iranere til aftensmad Røde Kors’ asylarbejde begyndte lørdag den 4. august 1984. Telefonen vækkede Jørgen Chemnitz klokken 20.03. På sofaen var han slumret hen til TV-avisen, men stemmen i røret fik den daværende socialchef i Røde Kors til at komme til sig selv. Spørgsmålet var, om han kunne hjælpe? ”Vi har 48 iranere her, og vi ved vi ikke, hvad vi skal gøre ved dem.” Op gennem 1980’erne var de første flygtninge begyndt at komme til Danmark af egen drift. Røde Kors havde kritiseret, den måde, politiet indkvarterede på. Og nu skulle det bevises, at Røde Kors kunne gøre det bedre. Frivillige støvede et plejehjem af. Jørgen og konen Jonna tømte en døgnbutik for brød, ost, te, og marmelade. To timer

efter rullede en politibus ind foran plejehjemmet, og bag duggede ruder sad kvinder og børn. ”Vi forsøgte at give dem tryghed. Og jeg tror bare, at jeg havde fokus på at få det til praktisk at fungere,” siger Jørgen Chemnitz, og påpeger selv en af konsekvenserne. ”Jonna havde forstuvet sit ben på vejen derud, og det har da uden tvivl gjort ondt. Jeg var nok ikke i stand til at yde så meget omsorg, som jeg nok havde skyldt hende …” Er I blevet skilt, far? Chemnitz købte aftensmaden til beboerne, og stod for at vaske sengetøjet på et vaskeri i Holte til stor fortrydelse for kvarterets kvinder, der var bange for at vaske deres linned i samme maskiner som flygtninge. ”Vi malede og samlede senge. De fleste af beboerne værdsatte det, vi havde gjort, og det arbejde, vi lagde i det. Det er vel egentlig også det, der har gjort, at jeg er blevet ved.” Men den personlige involvering har også haft sin skyggeside. Venner er faldet fra. Og i børnehaven kom reaktionen fra datteren Mette. En af de andre børns forældre var blevet skilt, og pædagogerne havde fortalt, hvad det betød: At begge forældre ikke ville være hjemme længere. Så Mette havde spurgt, om det også var det, hendes forældre var blevet: Skilt. ”Det rystede mig faktisk,” siger han. I en lang periode derefter insisterede

17 Portræt

Jørgen Chemnitz

Foto: Claus Bonnerup/POLFOTO

Foto: Martin Lehmann/POLFOTO

Mennesker på tålt ophold er udvist, fordi de har begået noget ulovligt, men kan ikke sendes hjem, fordi det er for farligt. Jørgen Chemnitz har talt for en bedre løsning. Her er han med Fouad Al-Souki.

asylchefen på at hente eller bringe sin datter. Og han begyndte at tage både konen Jonna og Mette med ud på centrene, når han skulle være der længere tid. Han havde forlangt meget af dem. Men der havde også været store oplevelser, som da de fejrede Mettes fireårs fødselsdag på et asylcenter, og 48 iranere sang ”Happy Birthday to you”. Så han fik aldrig lavet noget klart skel mellem arbejde og fritid. Hans liv blev i stedet kombinationen. Tager kritik personligt Måske er det derfor, medarbejderne kan berette om mobiltelefoner, der er blevet tyret gennem kontorerne, og en asylchef, der er gået hjem i vrede over artikler, der kritiserede medarbejdere eller dele af asylarbejdet. Han har opfattet det som en hån af egen indsats. ”Al den kritik, der har været rejst gennem årene, har jeg taget meget personligt. Måske, fordi vi har den historie, vi har, og jeg er den, jeg er,” siger han. ”Når nogen har antydet, at jeg har solgt min sjæl til regeringen, og at jeg var med til, lave skumle ting bag nedrullede gardiner, har det gjort ondt. Det har også indimellem gjort mig rasende.” ”Nogen vil måske sige, at det er lidt uprofessionelt at være så meget på og tage tingene så meget ind, som jeg har gjort. Men sådan er jeg.”

Jørgen Chemnitz har haft for vane at invitere politikerne til kaffe, så de ved selvsyn kunne se, hvordan Røde Kors arbejder, og hvilke udfordringer, der er. Her er det daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen på besøg på Randers Kaserne.

Vil ikke lade sig presse Ofte har kritikken handlet om, at Røde Kors legitimerede den siddende regerings politik ved at stå for driften af asylcentrene. Men Jørgen Chemnitz har aldrig kunnet få øje på, hvem det skulle gavne at trække sig fra arbejdet. ”Jeg har følt mig magtesløs over for, at myndighederne ikke stillede passende ressourcer til rådighed. Der har de indimellem været lidt fodslæbende, grænsende til det arrogante. Men jeg har aldrig været i tvivl om, at vi skulle være her.” ”Det nemmeste havde været at trække os. Men de mennesker, vi hjælper, har jo behov for, at vi er der. Og jeg synes ikke, vi skal lade os presse ud af holdninger, som vi slet ikke er enige i.” Og pga. sin vedholdenhed og sit engagement blev Jørgen Chemnitz tildelt Røde Kors’ øverste udmærkelse, Hæderstegnet, til sin afskedsreception. Han blev rost personligt af både generalsekretæren, ministeren, chefen for Udlændingeservice og sine ansatte. Men han savnede én ting, siger han med et listigt smil. Noget, der både virker som start og slutning. ”Jeg var glad for det hele. Men et kaffebord med en masse lagkager havde nok været mere mig.”

DEN BLÅ BOG

Jørgen Chemnitz • Er 65 år. • Er gift med Jonna. Sammen har de datteren Mette. • Har en svaghed for elektroniske apparater og holder meget af at optage film. • Er ivrig campist og kan efter sigende lokkes til bordet af især sildemadder og lagkage. • Har været ansat i Røde Kors i 33 år, hvor han bl.a. har ledet det sociale arbejde, ungdomsarbejdet og førstehjælpen. • Har været frivillig i Røde Kors fra 1967 til 1977. Var en af de første instruktører i hjertemassage og med i opstarten af nørklearbejdet. • Er ved sin afgang blevet tildelt Røde Kors’ højeste udmærkelse, Hæderstegnet, med dronningens bifaldelse. Det er aldrig tidligere sket for en medarbejder.

Skal de sendes tilbage JA

Karsten Lauritzen (V), integrations- og udviklingsordfører

Jeg tror, at mange kommer hertil pga. mulighederne i Danmark, og ikke fordi de er forfulgte. I dag kan man rejse hertil som 17-årig, selvom man ikke er forfulgt, og sige ”Jeg har ikke nogen familie i mit hjemland,” selvom de måske reelt har det. Og vi ved, at 7 ud af 10 af de mindreårige asylansøgere, der søger om ophold i Danmark, er væsentligt over 18 år. Det sender et signal til mig som lovgiver om, at der er nogen, der udnytter loven, som ikke er berettiget til at få en opholdstilladelse. I dansk lov er der en særlig beskyttelse af unge asylansøgere under 18 år, så de har lettere ved at få ophold – det skal de fortsat have, men kun til de fylder 18 år. Så er man ikke længere mindreårig og skal bedømmes som voksen.

De, der reelt er uledsagede mindreårige, skal stadig have hjælp. Der er en undtagelsesparagraf i lovforslaget, så de mindreårige, der er kommet hertil i en tidlig alder f.eks. som 12-13 årige, og som er blevet godt integrerede i Danmark, kan få lov til at blive. Det handler ikke om, at vi vil have færre til at søge om opholdstilladelse, men at vi vil have, at de, der søger, rent faktisk er berettiget til det. Jeg vil hellere have, at vi hjælper de unge i deres nabolande, så vi undgår, at menneskesmuglere tjener styrtende med penge på at tranportere dem til lande som Danmark. Jeg er alvorligt bange for, at lovgivningen i dag understøtter et system, der fremmer menneskesmugling.

Mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark uden forældre, kan i dag få lov at blive, hvis Udlændingeservice vurderer, at de ikke har netværk i hjemlandet. Regeringen vil ændre dette, så opholdstilladelsen automatisk forsvinder, når de fylder 18 år.

Carsten Isaksen, konstitueret asylchef, Dansk Røde Kors

NEJ

Fokus bør holdes på dem, som reelt er mindreårige. Vi frygter, at det nye lovforslag stiller de unge væsentligt dårligere end i dag. Hvis man kommer til Danmark som 16 eller 17-årig og ved, at opholdstilladelsen ryger, når man bliver 18 år, mister man motivationen til at deltage i undervisning og tilegne sig nye kompetencer. Det betyder så igen, at de unge bliver dårligere rustet til fremtiden. Når det er sagt, skal de korrekte oplysninger naturligvis være grundlaget, som en asylsag vurderes på, også når det gælder alder. Men når Karsten Lauritzen henviser til, at 7 ud af 10 lyver om deres alder, gælder det kun den gruppe, der alderstestes. Der er også en gruppe, der IKKE bliver testet, fordi man ikke er i tvivl om, at de er mindreårige.

Menneskesmugling er en risiko, men vi frygter, at forslaget kan give bagslag. Vi risikerer, at de flygter videre til et tredje land og lever som illegale migranter – det øger risikoen for, at de udnyttes på det illegale arbejdsmarked og af kriminelle. Regeringens nye forslag rammer en i forvejen sårbar gruppe, der ikke har det fornødne netværk til at klare sig. Bare fordi den unge bliver et år ældre, ændrer situationen i hjemlandet sig ikke. Uden netværk er det ligegyldigt, om man er 17 eller 18 år. Størstedelen er fra Afghanistan, hvor der er krig. Ofte har de haft voldsomme og traumatiske oplevelser i hjemlandet og under flugten til Danmark. Det kan betyde, at de ikke er rustede til at opbygge en ny fremtid i deres hjemland. Så det er helt basalt de unges tarv, der er på spil.

FOTO: tomas bertelsen

..endnu en dag i hr. Nielsens liv

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk

NYT FRA FELTEN

Susanne Klitgaard, pakistan Susanne Klitgaard tog i august måned til Pakistan for at arbejde som logistiker efter oversvømmelserne i landet. Det meste af tiden var hun leder af et lille team af logistik-eksperter, der arbejdede med at håndtere nødhjælpen, der blev sendt til landet. ”Vi kom hurtigt i gang, da Røde Halvmåne i Pakistan allerede havde lagre med nødhjælp, som var klar til at blive delt ud,” siger Susanne Klitgaard Hendes opgave var at sørge for, at den rigtige hjælp blev sendt de rigtige steder hen. Hun er netop rejst til Pakistan igen for at deltage i hjælpearbejdet.

Udrejst

Pakistan Karen Hvid, sygeplejerske, Gitte Ann Mortensen, logistiker, Ea Suzanne Akasha, psykosocialarbejder Annette Louise Tvede, ansvarlig for flytransport Haiti Peter Schleicher, genopbygning Poul Henning Nielsen, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Thomas Toftdahl, køkkenmedarbejder Martin Berman, køkkenmedarbejder John Kalhøj, logistiker Jordan Leslie Otto Grebst, organisationsudvikler

Leslie Otto Grebst, jordan Leslie er vendt tilbage til Jordan, hvor han skal støtte Jordansk Røde Halvmåne i arbejdet med at styrke det frivillige arbejde – specielt med fokus på involvering af unge. ”Jeg skal mobilisere unge jordanske frivillige i seks lokale afdelinger til at lave aktiviteter for sårbare unge og børn i lokalsamfundene,” siger Leslie Otto Grebst. De unge frivillige skal bl.a. trænes i at lave sportsaktiviteter i områder med udsatte unge og børn. Det er godt at være tilbage, og det er dejligt at se, at rigtig mange af de unge står klar til at smøje ærmerne op og deltage i den næste fase,” siger han.

Poul Henning Nielsen, Haiti Poul er efter en kort pause i Danmark vendt tilbage til Haiti, hvor han er leder af Røde Kors’ teltlejr for hjælpearbejdere. ”At være tilbage i lejren er ligesom at komme hjem til venner og gode arbejdskollegaer. Der er et specielt sammenhold i lejren. Ønsket om at ville hjælpe andre, er grunden til, at vi alle er hernede,” siger Poul Henning Nielsen. ”Jeg er kun blevet mødt at imødekommende og positive mennesker, efter jeg er kommet tilbage, og mere kan man ikke ønske sig. Jeg føler mig på mange måder privilegeret, at jeg får lov til at lave det arbejde, som jeg brænder for.

Ved at blive fan af Røde Kors på Facebook kan du løbende modtage beretninger fra felten. Find os på www.facebook.com/roedekors

Yemen Cherise Chadwick, organisationsudvikler

Hjemvendt

Afghanistan Thomas Thorhauge, sygeplejerske, Lindy Lillelund, sundhedsarbejder Haiti Thierno Alex Diallo, logistiker Tina Agerbak, nødhjælpsarbejder, Karen Margrethe Nikolajsen, køkkenmedarbejder Thomas andersen, køkkenmedarbejder Michael Dupont, køkkenmedarbejder Kim Ulvskov Jørgensen, tekniker i teltlejr for hjælpearbejdere Niels Dinitzen, leder af teltlejr for hjælpearbejdere Jerome Grimaud, psykosocialarbejder Lisbet Maegaard Elvekjær, nødhjælpsarbejder Johnny Nødskou Andersen, tekniker i teltlejr for hjælpearbejdere Simon Sheard, køkkenmedarbejder Pakistan Susanne Klitgaard, logistiker Jens Poul Madsen, nødhjælpsuddeler Søren Vasegaard Gang, logistiker Vibeke Thamdrup, psykosocialarbejder Sune Bülow, it- og telekommunikationsarbejder Palle Horn, nødhjælpsarbejder, Israel/Palæstina Jerome Grimaud, programmedarbejder Zimbabwe Peter Schleicher, udviklingsarbejdere Charles Godfrey Byamugisha, udviklingsarbejdere

22 fotoREPORTAGE

en NY begyndelse

I slutningen af oktober blev et nyt vandsystem indviet i landsbyen Kambi ya Juu i Kenya. Ved hjælp af moderne teknologi har landsbyens 3.500 indbyggere nu adgang til rent vand – for første gang i mange år. Foto: Jakob Dall

24 fotoREPORTAGE

Det er en rigtig stor ting, at vi nu har fået så let adgang til at få rent drikkevand. Nu har vi haft pumpen i over en måned, og børnene har ikke været plaget af nogen sygdomme endnu Ann Akopi

Øverste billede til venstre: Indbyggerne betaler selv for vandet over deres mobiltelefon. 20 liter vand koster tre schilling (20 danske øre). Pengene går bl.a. til vedligeholdelse af vandanlægget. Ved at betale over mobiltelefonen undgås også korruption, hvilket er et stort problem i Afrika. Midterste billede til venstre: Ann henter dagligt vand fra vandsystemet. Hvert hjem har en nøgle, som fungerer som en chip. Ved at sætte nøglen til vandanlægget, kommer der rent vand. Hver liter bliver derefter trukket fra beboernes vandkonto.

Billede ovenfor: Før plejede Ann at gå til et nærliggende vandhul for at gå efter vand. Men vandet var ikke rent, og især hendes fire børn blev ofte syge af at drikke det. Ann har ikke noget imod, at hun skal betale for vandet: ”Det er en rigtig stor ting, at vi nu har fået så let adgang til at få rent drikkevand. Nu har vi haft pumpen i over en måned, og børnene har ikke været plaget af nogen sygdomme endnu.”

FAKTA

Røde Kors og Grundfos har indgået et partnerskab om at etablere 10 vandprojekter i Kenya. Målet er at skaffe rent vand til 16.000 mennesker med Grundfos’ såkaldte LIFELINK-vandsystemer – Røde Kors står for uddannelse og involvering af lokalbefolkningen.

SHOPPEN

Glædelig jul og godt nytår Køb dine julegaver hos Røde Kors. Gå ind på www.drk.dk/jul, og bestil allerede i dag!

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010

29/06/10

Cyan= Smoth cut

10:22

Side 1

52,5 mm

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010 Cyan= Smoth cut

29/06/10

10:22

Side 1

52,5 mm

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010

10:22

Side 1

52,5 mm

74,25 mm

Cyan= Smoth cut

29/06/10

Årets julekort Årets motiv er designet af Michela Compagnoni. 6 dobbeltkort med kuverter. Pris: 54 kr. Fås også som julemærker og til/fra kort.

Årets mandelgave

Giv en elefant Sparebøsse fra Georg Jensen i særlig Røde Kors-udgave. Pris: 649 kr.

Chokolade fra Sv. Michelsen Lækker håndlavet kvalitetschokolade. Pris: 80 kr. Køb 3 æsker og få rabat.

Magisk malebog for børn og kunstglade voksne Spændende og inspirerende kunst-malebog i høj kvalitet med tegninger af 66 danske kunstnere. Pris: 199 kr. Håndflettet taske Unik taske flettet af Røde Kors-brochurer og -magasiner. Pris: 342 kr.

Gaver der glæder flere Giv en særlig gave til mennesker i nød ude i verden: Ét års skolegang, Rent vand hele livet, Et startsæt til bønder eller En glad dag for to udsatte børn i Danmark. Pris: fra 175

Dukken Liv Køb dukken Liv, og bidrag til Røde Kors’ hjælpearbejde med 100 kr. Pris: 100 kr.

FASHION SHOW

KOM OG TJEK VORES HOTTE SUPERMODELLER MED 7 ÅRS GARANTI RT N Y SM A PV M Y T SP OR E F A F L ER VINDER ER IS R P N DESIG

NYHED! KIA Venga fra kr. 189.999*

KIA cee’d SW fra kr. 194.999*

www.kiamotors.dk

* Bilerne kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 14,7 - 23,2 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 -162 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt. Der tages forbehold for trykfejl.

KIA Picanto fra kr. 94.999*

28 28

ET ØJEBLIK 92-årige Jørgen Barfod var modstandsmand under krigen og endte i koncentrationslejr. Han blev reddet af De Hvide busser, som blev sendt til Tyskland af Svensk Røde Kors. Jørgen Barfod har bl.a. skrevet bogen ’Helvede har mange navne’, hvori han skildrer forholdene for danske fanger i koncentrationslejrene.

29 29

Der var helt stille i bussen. Vi sad alle sammen og græd.

Foto: Helga C. Theilgaard

Den 5. december 1944 bankede det på døren. Det var Gestapo. En fra gruppen havde stukket os. Der tænkte jeg, “nu er det sket.“ Dette år holdt jeg jul på 4. etage i Vestre Fængsel. En eller anden operasanger sang i skakten juleaften. Det var meget rørende. Mens jeg sad derinde, forhørte de mig et par gange, og da de ikke mente, de kunne få mere ud af mig, blev jeg sendt med kreaturvogn til koncentrationslejren Neuengamme. Da vi ankom, skulle vi afluses. Vi skulle af med alt vores tøj og i bad. Derefter blev vi lagt op på et bord, og alt hår blev barberet af os. Det var ydmygende. De var løbet tør for det almindelige fangetøj, så i stedet vi fik aflagt tøj fra tidligere fanger, der var døde. Jeg fik nogle bukser, en trøje og en jakke – ikke andet. Det var en hård vinter det år, så det var ikke sjovt. Vi lignede alle Storm P-figurer. Det grinede vi lidt af. Så godt vi nu kunne. Efter få dage blev jeg sendt videre til underlejren Dessauer Ufer. Jeg var optimist, for jeg var en ung mand i min bedste alder. Jeg tænkte, at jeg nok skulle klare det, selvom det ville blive hårdt. En af de første dage var der en ældre hollænder, der ikke var kommet ud af sengen. Ved optællingen stemte tallet ikke, og nogle af vagterne blev sendt op for at finde ham. Da han kom ned, selvfølgelig fuldstændig forslået, begyndte denne her lille chef at slå løs på manden, mens vi alle så på det. Han overlevede ikke. ”Bewegung, immer in Bewegung”, sådan lød det altid. Hele tiden blev vi sendt ud til forskelligt arbejde, og det var hårdt, for vi fik ikke meget at spise. Mad fik vi først om aftenen, hvor vi fik suppe uden kød eller noget som helst. Vi fik også lidt tørkost en gang imellem, men det var ikke meget, vi fik ud af det ernæringsmæssigt, så jeg nåede hurtigt ned på det halve af min normale vægt. Jeg har ikke set godt ud. Tyskerne råbte uafbrudt om dagen. Der var til gengæld stille om natten. Vi vidste ikke, hvor langt krigen var. Der kom

rygter hele tiden, og det hjalp selvfølgelig på humøret. Men vi tog en dag ad gangen; det var vi nødt til for at overleve. Efter 100 dage kom De Hvide Busser og hentede os. På det tidspunkt var jeg i en anden lejr. Den svenske greve Folke Bernadotte havde arrangeret at hente skandinaviske fanger i tyske koncentrationslejre. Det var pragtfuldt. Det øjeblik, vi blev sendt tilbage med De Hvide Busser, troede jeg på det. At nu var det hele snart ovre. Jeg kom med den sidste bus til Danmark, og da vi næste dag kørte over grænsen, var der ikke et øje tørt. Der var helt stille i bussen. Vi sad alle sammen og græd. Vi havde et kort stop i et par dage i Frøslevlejren. Den første dag gik jeg hen til et sted, hvor de stod og smed maden ud. Jeg var lige ved at tage en gammel gulerod, da der blev meddelt, at vi skulle spise. Så kom vi hen og sidde ved et bord med kartofler og sovs og det hele. Det var helt eventyrligt at sidde ved et rigtigt bord med stole. Det havde vi ikke prøvet i flere måneder. Jeg havde tidligere været soldat og blev indkaldt igen efter krigen. Her fik jeg konstateret tuberkulose og blev indlagt på et tuberkulose-hospital i Lyngby. Der mødte jeg min nuværende kone, som var sygeplejerske. Der har åbenbart været en mening med det hele.

De Hvide Buss er reddede ca . 15.000 men i løbet af mar nesker ud af ts og april mån kz-lejre ed 1945. Buss Røde Kors. Ef erne kom fra ter den tyske Svensk ka pitulation ble personer redd v yderligere ca. et. 10.000

KORT NYT

Vandet trækker siger tilbage, og trods omfattende skader kommer nødhjælpen frem. ”Infrastruktur og bygninger er helt væk. Det ser voldsomt ud,” fortæller Carsten Lyhne fra Dansk Røde Kors.

Fantastisk indsamling Ved den årlige Røde Kors-indsamling gik det over al forventning. 18,5 mio. kr. samlede tusindvis af frivillige ind til Røde Kors’ arbejde. Læs mere på www.drk.dk

Quiz-vinder skal på drømmerejse til Afrika Hele sommeren har vi sat fokus på vand og Afrika. Aktiviteterne har været mange – events i Røde Kors-butikkerne, en “vandkaravane“ rundt om i landet og quizzen “Jagten på Afrikas Kilde“, som både har kørt online, på skrabelod og på sms. Vinderen af quizzen er nu fundet. Bjørg Christenen fra København blev den heldige vinder af en tre uger lang drømmerejse for to personer, sponsoreret af Profil Rejser, til Sydafrika, Zimbabwe og Zambia. Det var en overrasket og glad vinder, der i oktober fik overrakt gavekortet på vores landskontor.

FOTO: dansk Røde kors

Nødhjælpen når frem i Pakistan

Udbrud af kolera i Haiti

Nemmere at blive frivillig Du kan nu gå på opdagelse i Røde Kors’ landsdækkende jobbørs for frivillige. Her kan du finde muligheder for at blive frivillig i dit lokalområde. Se meget mere på www.drk.dk/frivilligjobs

De første tilfælde af kolera i Haitis hovedstad Port-au-Prince blev konstateret i slutningen af oktober. Derfor gik Røde Kors øjeblikkeligt i gang med to ting: Forberedelse og forebyggelse. “Vi kan håndtere nogle få tilfælde af kolera, men hvis en epidemi rammer Port-au-Prince, står vi hurtigt med en krise – der er dårlige sanitære forhold i byen og hundredtusinder lever i teltlejre,” siger Pentti Haatanen fra Finsk Røde Kors.

Katastrofer hærger Indonsien I slutningen af oktober ramte en mindre tsunami øen Sumatra i Indonesien – og stort set samtidig gik vulkanen Merapi i udbrud. Frivillige fra Indonesisk Røde Kors var hurtigt ude med hjælp. FOTO: jakob dall

Oversvømmelser i Sydsudan Flere end 50.000 mennesker er ramt af oversvømmelser i Sudan. Der er behov for rent drikkevand og midlertidigt husly. 2.400 frivvilige fra Sudans Røde Halvmåne hjælper.

Somalia: Civile søger i sikkerhed Kamphandlinger har de seneste måneder såret hundredvis af civile – og endnu flere er sendt på flugt til overfyldte flygtningelejre. Somalia er så hærget af borgerkrig, at landet reelt er i opløsning.

Følg os på Facebook: www.facebook.dk/roedekors

Behov for klare regler Dansk Røde Kors opfordrer forsvarsministeren og forsvarsforligets parter til straks at få lavet et sæt klare regler for danske soldaters opførsel i krig i form af den militærmanual, som vi gennem flere år har efterlyst. Baggrunden er nye oplysninger om mulige overtrædelser af krigens regler i Irak. ”Vi har oplevet signaler om god vilje. Også fra forsvaret. Men når en tidligere forsvarschef i medierne beklager, at han intet husker i forhold til centrale hændelser i Irak – og når både danske soldater og den danske offentlighed fortsat har en klar, dansk militærmanual til gode, så er vi nødt til at bede om handling og åbenhed,” siger Anders Ladekarl.

Overførsel fra kontonummer

8 7 Dette girokort kan ikke benyttes til meddelelser Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-11 DB 485-27151

e til Giv din julegeavverden. udsatte i hel

Brug girokortet!

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010

29/06/10

Cyan= Smoth cut

Side 1

29/06/10

10:22

Side 1

52,5 mm

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010 74,25 mm

Cyan= Smoth cut

74,25 mm

Køb dine julegaver hos Dansk Røde Kors. Se side 26 eller på www.drk.dk/jul

10:22

52,5 mm

18861 DRK Gavemærker.qxd:2010 Cyan= Smoth cut

29/06/10

10:22

Side 1

52,5 mm

Øre

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

731 3233

Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf. 35 25 92 00

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

+7313233<

KVITTERING

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2010-11 DB 485-27151

Øre