magasinet_05_11 by Røde Kors

magasinet R Ă¸ d e Kor s N R . 0 5/2 01 1

Fanget i midlertidighed BĂ¸rnefamilier bliver sat ud af deres hjem og kan ikke finde et fast sted at bo.

INDHOLD

4 TEMA: Alle familier skal have en fast bolig 14 Din julehjælp gør en forskel

Portræt: Ny udviklingsminister i arbejdstøjet

Ud og hjem: Palle Horn står bag 7.000 nye huse

Foto: X Factor i asylcentret: Til øve-aften med et sangkor i Sandholm

26 Støt os ved at købe vores varer 27

Et øjeblik: Jørgen Venø stod ved operationsbordet, mens Libyen ændrede sig

30 Kort nyt

Alle børnefamilier skal have et hjem I Røde Kors møder vi børnefamilier, der ikke har noget fast sted at bo. Vi hører om børn, der må skifte skolen, institutionen og børneværelset ud, fordi deres forældre ikke kan betale huslejen, der hvor de bor. Resultatet er rodløshed og yderligere fattigdom.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, Tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.) Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 98.000, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 11. november 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Familierne henvender sig i stigende grad til Røde Kors for at få hjælp til at klare hverdagen og højtider som julen. Frivillige står klar med omsorg og praktisk hjælp med lyttende ører og varme hjerter. Men der er mange problemer som Røde Kors ikke kan løse. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved rodløsheden og den stigende fattigdom, har vi behov for hjælp ikke bare fra frivillige i Røde Kors, men også fra vores politikere. Der er behov for varige løsninger på boligproblemerne og en større indsats mod fattigdom.

redaktionen@rodekors.dk ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

Børnefamilie på

TEMA Flere og flere børnefamilier bliver sat ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen. Ofte må børnene skifte skole og mister deres venner. Røde Kors anbefaler, at kommunerne støtter familierne bedre, inden de bliver sat ud, eller hjælper dem med at finde en varig bolig, de har råd til.

TEMA: børnefamilier uden fast bolig

motorvejshotel Flere hundrede børnefamilier ender hvert år i en midlertidig bolig, fordi forældrene ikke kan betale huslejen. I januar efterlod Charlotte Nielsen sine møbler på en græsplæne og flyttede på hotel med tre børn og de ting, de kunne slæbe. – Af Emil Rottbøll Foto tomas bertelsen –

De havde deres mad i et køleskab med hængelås på. Det var her på et motorvejshotel, 15 km uden for Slagelse, at 44-årige Charlotte Nielsen og hendes tre børn på 9, 14 og 15 år begyndte tilværelsen som midlertidigt boligløse. Det var dyrt, men de skulle kun bo der i nogle dage, troede de. De lejede værelse 1.1 og 1.4 til sig selv og deres kat med to senge, et bord, et skab og udsigt til den larmende motorvej. I fælleskøkkenet sad de lokale beboere og drak, så Charlotte ikke kunne lave mad til sine børn uden at få kælne kommentarer med på vejen. De skyndte sig at lave det, de kunne, og tog maden med op på værelset, fortæller Charlotte. Andre gange spiste de ude, eller de ventede med at snige sig ned i køkkenet til klokken ni, hvor drukgildet var gået omkuld. Det var tungt at få børnene i skole i Slagelse, hvor de kom fra, og det trak i langdrag med at finde et sted at bo. Nogle dage kom de ikke af sted. Charlottes kræfter var ved at slippe op. ”Jeg prøvede at bakke op om det. De var selvfølgelig kede af det, for de havde jo deres venner og skole i Slagelse. Det er også deres liv, der er blevet revet op,” siger Charlotte Nielsen. Efter en måned på hotel gik Charlotte ned

med et mavesår. Hun kunne ikke længere holde ud at bo på så lidt plads, og familien flyttede videre til den næste midlertidige adresse. Slugte en håndfuld piller Det hele begyndte forrige sommer. Charlotte havde været på kontanthjælp i nogle år, mens hun hjalp sin nu voksne datter, der har ADHD og psykiske problemer, og mens hun selv ventede på at få afklaret, om hun skulle i skåne- eller fleksjob. Charlotte har dårlige knæ og ryg og har i perioder måttet gå med krykker. Men for at holde sig i gang aftalte hun med sin gamle arbejdsgiver, at hun kunne komme tilbage og gøre rent i 10-15 timer om ugen. Økonomisk gav det ikke den store fordel, for det meste af hendes indtægt blev trukket fra i den supplerende kontanthjælp. Det gav hende mest en følelse af at være i gang igen, og det hjalp på hendes helbred. Men de første to måneder gik den supplerende kontanthjælp for sent ind på kontoen, fordi kommunen mente, de ikke havde modtaget hendes lønseddel, fortæller Charlotte. Hun kunne ikke betale sin husleje. Første gang fik hun en rykker, anden gang fik hun et brev om at møde op i fogedretten. ”Jeg knækkede fuldstændigt. Jeg kunne sim-

Charlotte Nielsen og hendes børn får hjælp hver onsdag af Birgit Winther, der er Røde Kors-frivillig. Sidste år stod to andre familier i familiegruppen i Slagelse i situationer, der lignede Charlottes.

“Børnene var selvfølgelig kede af det, for de havde jo deres venner og skole i Slagelse. Det er også deres liv, der er blevet revet op.” pelthen ikke tage mere,” fortæller Charlotte. Nu tog afmagten over. Også for hendes 15-årige søn. Han kunne ikke forstå, hvorfor hun ikke bare søgte førtidspension, så familien kunne få ro på økonomien. Midt i et skænderi pakkede han sin taske og tog af sted for at bo hos sin far. Charlotte slugte en håndfuld smertestillende piller og endte på sygehuset. Sagen rullede Gælden voksede med ekspresfart. Selv om huslejen blev betalt med lidt forsinkelse, var der nu røget strafgebyrer og advokatsalærer oveni. Pludselig forlangte boligselskabet over 20.000 kroner af Charlotte, og det kunne hun ikke klare alene. Kommunen tilbød at betale noget af regningen, hvis bare Charlotte ville skrive under på, at det var hende, der skyldte de penge. Men hun følte ikke, at det var hendes skyld, at det var kommet så vidt. Det var kun sket, fordi hun havde taget jobbet, og hvis bare hun var blevet på almindelig kontanthjælp, var den nok kommet til tiden, som den plejede, tænkte hun. Det samme fortalte hun sin sagsbehandler i telefonen. Men ifølge Charlotte sagde sagsbehandleren til gengæld, at hun skulle tage sig sammen, og at det var hendes eget ansvar

TEMA: børnefamilier uden fast bolig

Da Charlotte Nielsen blev sat ud af sin bolig, flyttede hun ind i dette værelse med sin søn. I værelset nedenunder boede hendes to døtre lige ved siden af fælleskøkkenet, hvor de havde deres mad. De troede de skulle bo her få dage, men endte med at være her en måned. Hotellet har siden fået ny ejer.

ikke at blive sat på gaden med sine børn. Charlotte følte sig trampet på. Hun gik psykisk ned igen og magtede rent fysisk ikke at gå op på kommunen og skrive under på de papirer. Kommunen betalte aldrig gælden, og derfra rullede sagen i fogedretten. De var væk, før fogeden kom Den 26. januar i år forsøgte Charlotte og hendes børn så forgæves at slæbe deres sofa ud af lejligheden. De var væk, før fogeden kom, men måtte lade sofa og de tunge møbler stå på græsplænen i boligforeningen. ”Gudskelov fik vi dem udenfor. Ellers skulle jeg også have betalt for, at nogen kom og tømte lejligheden,” siger Charlotte. Kommunen tilbød en treværelses lejlighed på 1. sal, men Charlotte takkede nej. Hun kunne ikke være der med tre børn, syntes hun, og på grund af sine dårlige knæ kunne hun ikke komme op ad trapperne med indkøbsposer.

Derefter hørte de ikke fra kommunen igen, og i stedet blev det til en måned på motorvejshotel, nogle måneder i et rækkehus, der viste sig at have skimmelsvamp, og resten af tiden i en kolonihave og hos venner og familie. Lige nu har de adresse på et hotel i Slagelse. ”Ja, det er lidt af et puslespil,” svarer Charlotte på spørgsmålet om, hvordan hun og børnene får aftalt dagens forløb. ”Heldigvis har vi dem her,” siger hun og tager sin mobil op af lommen for at tjekke, om den yngste nu er kommet på den rigtige bus hjem fra skole. ”Vi sms’er meget sammen for at få det hele til at passe. Det er lidt noget rod, men det er nødvendigt. Det har jo ramt hele familien.” Først nu, efter 11 måneder med midlertidige adresser, har Charlotte og hendes børn fundet en stuelejlighed i Slagelse, hvor de snart kan pakke deres kasser ud og blive boende. Se flere billeder fra Charlotte Nielsens historie på: www.rodekors.dk/rodløs

Røde Kors HJÆLPER Charlotte Charlotte Nielsen og hendes børn er kommet i Røde Kors’ familiegruppe i Slagelse de sidste to år. Her har den frivillige leder Birgit Winther hjulpet Charlotte som bisidder til møder i kommunen og i fogedretten og med lyttende ører i hverdagen. Det har hjulpet at snakke med nogle af de andre familier i samme situation, siger Charlotte. ”Du buser jo ikke ud med det til hvem som helst.” Røde Kors har 86 lignende grupper i landet for familier, enlige kvinder, unge mødre og indvandrere. Du kan selv engagere dig i en familiegruppe her: www.rodekors.dk/blivfrivillig

Hver dag bliver fem børnefamilier sat ud af deres hjem Trods flere års fokus på problemet stiger antallet af børnefamilier, der ikke kan betale deres husleje. Mange flytter rundt fra sted til sted, mens børnene må skifte skole og mister deres venner. – Af Emil Rottbøll –

14 %

af familierne har oplevet, at børnene må stoppe med at dyrke deres fritidsinteresser.

25 %

28 %

af familierne har oplevet, at børnene mister venner som følge af udsættelsen.

23 mio.

kr. har udsættelser kostet kommunerne i administration i 2010.

af familierne har oplevet, at børnene må skifte skole efter udsættelsen. Et stigende antal børn oplever at blive smidt ud af deres hjem, når forældrene ikke kan betale huslejen. I 2002 var der 1.823 udsættelser. I 2010 var der 4.382. Og ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for velfærd SFI er der tale om en børnefamilie i 43 pct. af tilfældene. Det svarer til fem familier om dagen, året rundt. Boligadministrationen KAB har indtil august i år sat 69 børnefamilier ud af deres lejlighed. Det er to en halv gang så mange som på samme tidspunkt i 2008, og det er stærkt bekymrende, mener Jesper Nygård, direktør i KAB. ”Hver gang vi sætter en familie ud, ender det jo i en form for tragedie,” siger han. ”Før var det mest misbrugere, der blev sat på gaden, fordi de ikke betalte deres husleje. Men nu er det også børnefamilier med meget lav indkomst, hvor forældrene er i arbejde eller på offentlig forsørgelse,” siger Jesper Nygård. Nogle kommuner svigter Der har været politisk fokus på problemet i flere år. Men selv om kommunerne har en særlig forpligtelse over for at hjælpe børnefamilier, er der stor forskel på, hvad de gør, siger sociolog Gunvor Christensen fra SFI, der er i gang med at

23 %

mister samkvemmet med børnene efter udsættelsen.

186 mio.

kr. har udsættelser kostet de almene og de private udlejere i 2010. Det tab betaler de øvrige lejere for over deres husleje.

12 %

oplever, at deres familie går i opløsning på grund af udsættelsen.

Kilder: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, 2008 og skøn fra socialministeriet

TEMA: børnefamilier uden fast bolig

“Vi kan ikke dokumentere det endnu, men jeg har en teori om, at det er langt dyrere for en kommune at sætte mennesker ud af deres bolig, end at hjælpe dem med at betale huslejerestancerne.” Sociolog Gunvor Christensen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

undersøge området for By- og Boligministeriet. ”Nogle boligorganisationer gør et stort arbejde for at finde frem til de mennesker og forebygge, at de bliver sat ud. Men fra kommunernes side kunne man godt gøre en større indsats,” siger Gunvor Christensen, der også står bag den første SFI-rapport om udsættelser. I rapporten fortæller kun 12 pct. af de udsatte lejere, at kommunen rettede henvendelse til dem inden udsættelsen. Men hele 30 pct. af de adspurgte i interviewundersøgelsen er børnefamilier. Så noget tyder altså på, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse. I KAB har man det samme billede af en svingende indsats fra kommune til kommune. ”Vi oplever, at nogle kommuner har gjort, hvad de kunne, og andre kommuner har gjort mindst muligt, nemlig at sende et brev. For en familie, hvor fogeden er på vej, bliver det bare endnu en rudekuvert på gulvet. De åbner den ikke,” siger Jesper Nygård. I Kommunernes Landsforening (KL) erkender man, at der er forskel på, hvor aktive kommunerne er til at forebygge problemet. ”Jeg håber, at det vil ændre sig. De enkelte kommunale medarbejdere skal være opmærk-

somme på den gruppe med børn og tage mere håndholdt fast end bare at sætte folk på gaden,” siger Anny Winther (V), formand for KL’s socialog sundhedsudvalg. Utrygge børn En udsættelse fører ofte til, at folk må flytte rundt mellem midlertidige boliger, indtil de finder noget mere stabilt. Og det får især alvorlige konsekvenser, når der er børn involveret, viser SFI-rapporten. Ofte må børnene skifte skole og holde op med at dyrke deres fritidsinteresse, og i 28 pct. af de udsatte børnefamilier har børnene mistet venner efter udsættelsen. Det værste for børnene er utrygheden, fortæller Birgit Winther, der er frivillig leder af Røde Kors’ familiegruppe i Slagelse. Det sidste år har hun støttet tre forskellige børnefamilier, der er endt på gaden: ”På et tidspunkt bad en af mødrene mig om at snakke med sine børn. Hun kunne se på dem, at de havde det dårligt, men de ville ikke fortælle hende det, for ikke at gøre hende mere ked af det. Jeg skulle ikke mere end at prikke til dem, så gik der hul. Det var utrygheden over ikke at have et sted at bo.”

Røde Kors hjælper familier uden fast bolig Over hele landet har frivillige i Røde Kors kontakt til børnefamilier, der bliver sat ud af deres hjem. Brande ”Kommunen flyttede en enlig nydansk mor med tre børn til en anden lejlighed i den modsatte ende af byen. Men det gav så store transportproblemer til specialbørnehave, så hun blev flyttet til samme byområde som før. Det er store veksler at trække på en i forvejen svag, enlig, nydansk mor.” Inge Kristensen, aktivitetsleder i Røde Kors, Brande

Hvidovre ”En kvinde i vores netværksgruppe var i risiko for at blive sat ud. Vi ordnede det sådan, at de faste udgifter bliver betalt automatisk, så jeg og hendes sagsbehandler ved, at lejlighed, vand, el og varme bliver betalt. Det er en rigtig god ide for hende.” Mariane Jørgensen, aktivitetsleder i Røde Kors, Hvidovre

Rødovre ”Vi har haft klagesager fra boligforeninger, som vi har mæglet i. Sager, hvor vi har hjulpet med forståelsen af breve, og skrevet breve på vegne af indvandrerfamilier.” Bent Pettersson, formand for Røde Kors, Rødovre

Storkøbenhavn ”En far har skrevet til os for at få hjælp. Han har kone og seks børn, og de er tæt på at blive sat på ud af deres bolig, da de er kommet bagud med huslejen. Han har fast arbejde, men hans kone mistede sit job i 2010 på grund af en psykisk lidelse. Nu er hendes sygedagpengeperiode løbet ud." Ziga Friberg, konsulent for Røde Kors’ familienetværk i Storkøbenhavn

TEMA: børnefamilier uden fast bolig

Røde Kors:

Kommuner bør sikre børnefamilier en varig bolig Kommunerne skal forebygge udsættelser og finde nye varige boliger til børnefamilierne. Det mener Røde Kors og ekspert hos SFI. Men kommunerne er pressede økonomisk. – Af Emil Rottbøll –

Det voksende antal børnefamilier, der bliver sat ud af deres boliger, får nu Røde Kors til at slå alarm. Familierne får ikke hjælp nok, og derfor er der brug for nye politiske tiltag, siger Steffen Møller Fjordside, der er chef for de sociale aktiviteter i Røde Kors. ”Det er børnene, der bliver tabere i det her. Vi synes, det er urimeligt, at de børn ikke skal have en bedre chance på lige vilkår med andre børn,” siger Steffen Møller Fjordside. De lokale Røde Kors-afdelinger oplever selv problemet på nærmeste hold, når familierne

i de sociale tilbud pludselig står midt i en udsættelsessag. De frivillige i afdelingerne hjælper familierne med personlig støtte eller med at gå til møder i kommunen som bisidder. Men Røde Kors kan ikke løse problemerne alene, siger Steffen Møller Fjordside. ”Vi hjælper med at løse den enkelte sag, men når vi hører om det, så er familien allerede kommet i alvorlige problemer. Der hvor man for alvor kan gøre en forskel, er gennem forebyggelse, og her er der behov for hjælp fra politisk hold,” siger han.

Konkret foreslår Røde Kors, at der stilles større krav til kommunerne om at forebygge en udsættelse, når der er børn involveret. Men hvis økonomisk rådgivning og boligstøtte ikke er nok, skal kommunen hjælpe familien med at flytte til en ny varig bolig, hvor de har råd til at blive boende. Som reglerne er i dag, har kommunen nemlig kun pligt til at anvise børnefamilier midlertidigt husly. Derfor risikerer de at flytte fra sted til sted i en periode, og det er kun med til at forværre familiernes situation.

Antallet af udsættelser stiger trods socialministres løfter 2007: Socialminister Karen Jespersen (V): ”Det er simpelthen uacceptabelt i et moderne samfund, og det skal ikke forekomme. Det skal være en målsætning, vi forpligter os på.”

5000

4000

3000

2006: Socialminister Eva Kjer Hansen (V): ”Jeg vil undersøge, hvordan man dels kan forebygge udsættelserne, dels kan hjælpe dem, der bliver sat ud.”

2009: Socialminister Karen Ellemann (V): ”Jeg følger udviklingen tæt, men kommunerne har lige fået nye redskaber, som jeg synes bør virke.”

2000

1000

2006

2007

2008

2009

2010: Socialminister Benedikte Kiær (K), ”Jeg vil sætte mig ned med Boligselskabernes Landsorganisation og Kommunernes Landsforening for at vende årsagerne til det her. Det skal ske i en vis fart. .

2010

Kilde: SFI og Domstolsstyrelsen. Kilde: ministerudtalelser i Jyllands-Posten 10. april 2006, Ritzau 28. oktober 2007, Berlingske Tidende 3. november 2009. Politiken 21. august 2010.

“Vi oplever, at der er meget stor forskel på indsatsen fra kommune til kommune. Hvis ikke kommunerne kan løse problemet alene, er der måske behov for, at regeringen hjælper til.” Steffen Møller Fjordside, chef for sociale aktiviteter i Røde Kors

”Vi oplever, at der er meget stor forskel på indsatsen fra kommune til kommune. Det er kommunernes ansvar. Men hvis ikke kommunerne kan løse problemet alene, er der måske behov for, at regeringen også hjælper til,” siger Steffen Møller Fjordside. Mere præcise krav Skiftende socialministre har flere gange indskærpet over for kommunerne, at de har en særlig forpligtelse til at hjælpe børnefamilier. Siden 2009 har boligorganisationerne også haft pligt til at give kommunerne tidligere besked, så snart en lejer er i fare for at blive sat på gaden. Men mange kommuner har ikke ændret praksis, siger Palle Adamsen, der er formand for de almene boligers brancheorganisation BL, der organiserer mere end 550.000 almene boliger. ”Det er fornuftigt at stille mere præcise krav til kommunerne. Vi løfter den del af ansvaret, som er vores, men i nogle kommuner er der reelt ikke sket noget siden 2009, selv om der er kommet en tættere orientering,” siger han. ”Typisk ser vi først kommunen, når fogeden står i døren, og så ruller tragedien allerede,” siger Palle Adamsen. Forslagene fra Røde Kors er et skridt i den rigtige retning, mener sociolog Gunvor Christensen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der er i gang med at undersøge indsatsen over for udsættelser for By- og Boligministeriet. ”Det er gode ideer, som lægger op til en mere vidtgående hjælp, end mange kommuner yder i dag. De har potentialet til at

hjælpe en familie med at undgå en udsættelse,” siger hun. Kommunernes Landsforening (KL) bebrejder den økonomiske krise, der har gjort det sværere for mange at få privatøkonomien til at løbe rundt. Men det kan ikke forklare, hvorfor antallet af udsættelser er steget konstant de sidste ti år, medgiver Anny Winther (V), der er formand for KL’s socialog sundhedsudvalg. ”Vi er hele tiden i færd med at udvikle nye tiltag, og det her har været taget op flere gange. Men vi må sige, at det er et af de områder, vi har brug for at få sat på dagsordnen igen,” siger Anny Winther. Der har været fokus på det her problem i flere år. Hvorfor er der ikke sket noget? ”Jeg tror, der er sket noget. De nye regler, der er kommet i 2009, er udmærkede, men det har ikke givet folk flere penge mellem hænderne. Det har heller ikke gjort det nemmere for folk, der har rod i deres privatøkonomi,” siger Anny Winther. Gunvor Christensen fra SFI påpeger derudover, at især storbykommunerne vil få svært ved at sikre børnefamilier en ny varig bolig, da der ikke er nok billige boliger. Og da kommunerne er økonomisk trængte de næste år, tvivler hun derfor på, om det i praksis vil hjælpe at stramme kravene til kommunerne, uden at de får flere penge. ”Kommunerne har begrænsede midler til at yde støtte. Så hvis den her gruppe skal prioriteres i højere grad end nu, skal kommunen finde pengene på andre områder, og det er en svær udfordring,” siger Gunvor Christensen.

Boligministeren vil øge indsatsen ”Min ambition er at sætte en prop i det hul,” siger den nye by- og boligminister Carsten Hansen (S), der har overtaget ansvaret for udsættelser fra Socialministeriet. Han vil kigge på, hvordan man kan hjælpe folk til at blive i deres bolig, som Røde Kors foreslår. Men han vil ikke love, at der altid kan findes en ny varig bolig til familierne. ”Det er vigtigt, at vi sammen med kommunerne får strikket en tidlig indsats sammen med rådgivning og vejledning til familierne. Og hvis nogle kommuner ikke ændrer praksis, så må vi jo overbevise dem om, at de skal gøre det.” Han kan dog endnu ikke sige, hvad der konkret skal ske, og hvornår det skal ske. ”Jeg brænder for at komme i gang. Noget af det første, vi gør, er at få lavet en samlet strategi for boligområdet.” Nu har fire ministre før dig lovet at gøre noget ved problemet. Hvorfor tror du, at du kan løse det? ”Jeg kan ikke tage ansvar for de tidligere ministre. Men i den nye regering vil vi mere social retfærdighed.”

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

JULEHJÆLP Behovet er stort Danmark er det land med den største stigning i antallet af fattige sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Antallet er steget med over 50 pct. fra 2001-2009. I alt er 330.000 fattige her i landet. 65.000 børn lever i sådan en familie. Det er ofte enlige forsørgere på overførselsindkomst, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Kilde: AE-rådet

Stadig flere får hjælp Uddeling af julehjælp er den hurtigst voksende af Røde Kors’ sociale aktiviteter her i landet. I 2009 gav vi julehjælp til 1.114 familier. I 2010 var tallet steget til 1866 familier. Og i 2011 regner vi med at give julehjælp til minimum 2.000 familier. Kilde: Røde Kors’ sociale barometer 2011

Det giver Røde Kors Mange familier har søgt om økonomisk hjælp hos Røde Kors, fordi de uden den hjælp ikke har råd til at holde jul. Hjælpen består enten af et gavekort til et supermarked eller en julekurv til en værdi af 700 kroner. I kurven ligger der typisk flæskesteg, juleand, rødkål og marcipan og meget mere.

Frivillige deler julehjælpen ud Hvert år bruger godt 200 Røde Kors-frivillige en stor del af deres tid op til jul på at uddele julehjælp til familier i Danmark. Familierne bor over hele landet, og derfor er rigtig mange af vores lokalafdelinger i sving.

“Jeg er på kontanthjælp og i gang med at søge om fleksjob. At vi ikke har nogen kontakt til noget af familien gør, at vi er nødsaget til at holde jul helt alene. Jeg vil gerne kunne give min søn en rigtig jul, så han også har noget at fortælle sine kammerater om, når han kommer tilbage fra juleferie.” Uddrag fra ansøgning fra enlig 37-årig mor til søn på 11.

Sådan kan du give julehjælp til en fattig familie i Danmark Gå ind på RødeKors.dk/julehjælp og giv et bidrag. Send Julegave til 1414 og giv for 100 kr. julehjælp + alm. sms-takst. (Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 Kbh. Ø.)

Køb varen julehjælp til 225 kr. på RødeKors.dk/shop. Vi sender et gavebevis, som du kan give videre.

Portræt: CHRISTIAN FRIIS BACH

Bonderøven Han er ud af en gårdejerslægt og har engang udruget 75 guldfasaner. Nu bliver kedeldragten og træskoene skiftet ud med lædersko og mørkt jakkesæt, for Christian Friis Bach (R) har netop sat sig i chefstolen som Danmarks nye udviklingsminister. — Af julie lorenzen. Foto Tomas Bertelsen —

”Far, der har været en mand med de her.” Christian Friis Bach er lige steget ud af den grå ministerbil, da hans ældste datter Anna kommer gående hen over gårdspladsen. Hun peger på tre paller, der er blevet efterladt foran staldbygningen på den hvidkalkede, trelængede gård i Veksø. Pallerne er fyldte med sammenklappede trillebøre indpakket i plastik. Dem har Christian Friis Bach været med til at designe til fattige bønder i Afrika. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dem, det er et sindssygt projekt,” siger han grinende og kigger lidt rådvild på de mange V-formede trillebøre med punkterfrie dæk. Landbruget har fyldt meget i Christian Friis Bachs 45-årige liv – både i forbindelse med udviklingsprojekter ude i verden og hjemme på fritidslandbruget Vejgaard, hvor han bor med sin familie. Allerede som barn anskaf-

Christian Friis Bach • Er født 29. april 1966 • Gift med Karin, som han har børnene Anna på 19 år, Sofie på 18 år og Asker på 12 år med. • Var formand for Mellemfolkeligt Samvirke fra 1997-2001 og derefter international chef for Folkekirkens Nødhjælp frem til 2010. • Adjungeret professor ved Københavns Universitet.

fede han sig en rugemaskine og udrugede 75 guldfasaner hjemme på forældrenes gård. ”De endte med at blive sluppet løs af en nabo. Så hvis der render en bestand af guldfasaner rundt et sted på Vestsjælland, er jeg ansvarlig for dem,” siger han med et skævt smil. Armene er solidt placeret på det mahognifarvede spisebord, mens han taler. Der er ikke de store armbevægelser. Tonelejet er blødt og afdæmpet, til tider monotont. Han har uddannet sig til agronom som sin far og skulle som landbrugselev malke 90 malkekøer fra kl. 04.00. Nu er Christian Friis Bach chef for den danske udviklingspolitik og har parkeret landbruget i fritiden – men selvom han til daglig har den store verden som arbejdsplads, fornægter landmanden i ham sig ikke. ”Jeg er en bonderøv og ikke specielt kultiveret. Hvis du spørger mig om hvilken som helst kulturel begivenhed i dette land, vil jeg sandsynligvis sige pas. Men jeg elsker at lave landbrugsprojekter.” Og når han går rundt på sine 60 tønder land hjemme på Vejgaard, kan han stadig dyrke glæden ved at stikke fødderne i et par træsko. ”Da jeg mødte min kone for 25 år siden, gik jeg i joggingtøj og træsko – det fik hun langsomt pillet ud af mig. Jeg er holdt op med at gå i træsko ude i byen, for det må jeg ikke, men jeg gør det stadigvæk herhjemme,” siger han. Joggingsættet er dog for længst skiftet ud med en mørk habit.

Midt i det hektiske liv med at hjælpe verdens fattigste og rejse kloden rundt kan bonderøven Christian Friis Bach nogle gange drømme om et mere stille liv hjemme på gården. Et liv, hvor han kunne nøjes med at gå rundt på Vejgaard og bare være landmand. Men så dukker moderens ord fra barndommen op. ”Hvis du har evnen, har du også pligten. Så må du tage dig sammen og levere noget til fællesskabet, sagde hun. Derfor føler jeg en vis pligt, men også glæde ved at engagere mig i verdens problemer.” Retfærdighedssans gav rockertæsk Christian Friis Bachs voksede op som det midterste barn ud af tre på et fritidslandbrug i den ti huse store landsby Brokøb mellem Jyderup og Mørkøv. Faderen underviste på Landbohøjskolen. Moderen passede gården. Christian Friis Bach blev mødt af en af duft af frisklavet kakao og hjemmebagt kage, når han kom hjem fra skole om eftermiddagen – bagefter var det tid til at slumre en halv times tid foran den varme brændeovn. Men der var også altid noget, der skulle ordnes. Han skulle hjælpe til på gården sammen med sine søstre. Og evnen til at tage fat kom ikke fra fremmede – mormoderens værste mareridt var at vågne op en dag og ikke have noget at give sig til. ”Vi var altid sammen på gården og kom meget sjældent på ferie,” husker han. Det var ikke kun derhjemme, forældrene tog fat. De var medlemmer af partiet Venstre

og aktive i vælgerforeningen. Det var en borgerpligt at være politisk aktiv. Også for den unge Christian, der var medlem af Venstres Ungdom og formand for Liberale Gymnasiaster. ”Min far var en ægte samfundsborger, der engagerede sig i alt fra menighedsrådet til vandværket. Han var Brokøbs svar på Nelson Mandela og prøvede at bidrage til, at samfundet omkring ham blev et godt og fornuftigt sted at være. Min mor var engageret i skolekommissionen.”

ministeren vil: • Sætte fokus på kvinders rettigheder til for eksempel at eje jord og tage lån i banken. • Gøre mere brug af budgetstøtte i stedet for støtte til bestemte konkrete projekter. • Bekæmpe sult og styrke fattige landmænd i blandt andet Afrika ved hjælp af en ny rettighedsbaseret udviklingsstrategi.

Pligten til ansvarlighed og til at tage stilling blev især formet af moderens livssyn. Hun var en rigtig vendelbo med stærke principper om at opføre sig ordentligt og retfærdigt. En aftale var en aftale og et håndtryk et håndtryk. Sønnen lærte, at skjorten skulle ned i bukserne, og at det var vigtigt at sige sin mening. Sammen med det politiske engagement voksede en stærk retfærdighedssans frem. Det skulle komme til at koste ham i gymnasiet. En aften sad han i toget sammen med sin gode ven Mugge. De var på vej hjem fra en koncert, humøret var højt, og de to kammerater sad og sang, da en håndfuld rockere dukkede op. Helt umotiveret begyndte de at slå løs på Mugge. Uden at tænke over det fløj Christian Friis Bach på en af rockerne og efterlod ham med en blodtud. Som tak fik han selv en omgang bank. ”Jeg skulle nok have løbet den anden vej.” ”Men jeg fik en indædt trang til at hjælpe min kammerat, som var kommet godt i klemme.” I barndomshjemmet gik diskussionerne rundt om middagsbordet ikke på verdens

problemer og internationale forhold, men på hvad der skete i lokalsamfundet. En bog kan ændre alt Da Christian Friis Bach begyndte i gymnasiet, fik han øjnene op for, at der også var en verden uden for Brokøb. Og tilknytningen til Venstre forsvandt, da han i 2.g læste debatbogen Oprør fra Midten. Her læste han om, hvordan stærke samfund båret af sammenhold og stor lighed i fællesskab kunne være med til at løse verdens problemer. Bogen blev skelsættende for hans videre arbejde og vejen mod ministerposten. ”Mit politiske ståsted og måde at tænke på blev forandret af at læse den bog. Og jeg skiftede til at være radikal. Jeg tror, det var der, kimen til mit internationale engagement blev lagt.” Interessen for det internationale voksede støt efter gymnasiet. Christian Friis Bach blev frivillig i forskellige humanitære organisationer og lavede alt fra støttekoncerter til underskriftsindsamlinger. Han skrev hovedopgave på universitetet om bæredygtig kaffe og var med til at starte U-landsimporten

Portræt: CHRISTIAN FRIIS BACH

“Hvis du har evnen, har du også pligten. Så må du tage dig sammen og levere noget til fællesskabet.”

– som senere blev til Max Havelaar-mærket. Det førte til konflikt med moderen. ”Jeg forsøgte at overbevise min mor om, at hun skulle købe den dyre ulands-kaffe. Men selv om hun har en stærk retfærdighedssans, så er hun også en rigtig høker, der køber den billigste kaffe. Jeg tog virkelig nogle opgør med mine forældre, for det kunne i den grad gå mig på.” Senere fik Christian Friis Bach omvendt sin mor – sådan da. ”Når jeg ikke er der, så køber hun nok stadig den billigste kaffe,” siger han og griner. Flere rettigheder til de fattige Retfærdighedssansen fra barndommen har Christian Friis Bach taget med sig. Den kommer blandt andet til udtryk, når nogen springer over i køen. Eller når han bliver konfronteret med fattigdom på sine utallige rejser til ulandene. Det første får ham til at brokke sig. Det sidste gør ham trist og giver lyst til at forandre verden – noget, han har forsøgt siden 1997 som chef for flere forskellige nødhjælpsorganisationer. Nu sidder han på pengeposen som udviklingsminister – fra chefstolen på 6.

sal i Udenrigsministeriet skal han fastlægge kursen for Danmarks udviklingsbistand. Han kalder sig selv for ’rettighedsministeren’. ”Det er helt afgørende at styrke fattige mennesker i at kæmpe for deres rettigheder. Det gælder alt fra retten til mad, retten til at ytre sig, retten til basale sundhedsydelser og retten til et liv i værdighed. Jeg ser rettigheder som et samlet hele, der skal hænge sammen,” siger han. ”Det hjælper ikke at have ytringsfrihed, hvis man ikke kan læse og skrive. Og det lærer man aldrig, hvis man ikke får mad.” Christian Friis Bach vil give ulandenes regeringer mere ansvar og kræve større gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Og han vil arbejde på at give fattige mulighed for at lave ballade og råbe op – blandt andet ved at styrke mulighederne for en fri presse, for at demonstrere, for at få en ombudsmand, for et ordentligt retssystem og for at få et aktivt civilsamfund. Han vil ikke bare give almisser. ”Lidt populistisk sagt er det bedre at dele rettigheder ud end mad, for så skaber vi aktive medborgere, der selv tager initiativ. Selvfølgelig skal vi sørge for mad og vand,

når krisen rammer som på Afrikas Horn. Men vi skal også have øje for, om vi kan styrke folk i selv at gøre noget og komme ud af afhængigheden.” Christian Friis Bach vil fokusere på at forbedre kvinders rettigheder – for kvinderne er nøglen til udvikling i ulandene. Det er dem, der sørger for at give børnene mad, sende dem i skole og dermed sikre den fremtidige generation en god start på livet. Det kan dog synes lidt paradoksalt, at han har vundet sin egen kone i et væddemål på kollegiet som ung, for hvordan hænger det sammen med, at han vil give kvinder rettigheder? ”Det hænger overhovedet ikke sammen,” griner han. ”Men der flyttede den her meget smukke kvinde ind på kollegiegangen. Jeg vandt vist også en øl. Det var et godt væddemål, vi har nu været sammen i 25 år.” Følg med i hvad udviklingsministeren lader udviklingsbistanden gå til på www.um.dk/danida

Debatten

Skal Røde Kors være i dialog med somaliske krigsherrer

Christian Balslev-Olesen, forhenværende chef for Unicef i Libyen

Når man bringer nødhjælp ind i et kaotisk område, hvor det er klaner og militser, der har kontrollen, så skal man være klar over, at man også er med til at finansiere de lovløse krigsøkonomier, der er skyld i hungersnøden. På den måde er nødhjælp en del af problemet. Når lastbilerne med nødhjælp kommer forbi et checkpoint, så vil de vognmænd være tvunget til at betale sig igennem. Når skibene i havnen skal losses, er man tvunget til at antage bestemte medarbejdere, som meget vel kan være del af den lokale milits. Jeg mener ikke, at vi nødhjælpsorganisationer skal holde os væk, for vi er først og fremmest bundet og drevet af humanitære principper. Men vi må åbent og ærligt erkende, at nødhjælp ikke er løsningen. Løsningen er at fjerne militser som al-Shabaab fra magten.

Det ville være befriende, hvis vi i de humanitære organisationer mere direkte fortalte om den risiko, vi tager, når vi er i Somalia. Her er vi med til at bringe penge ind i området og dermed også penge til nogle, som bestemt ikke skal have dem. Men vi pakker det ind i vores rapporter, som om vi i modsætning til alle andre kan holde os fri af de lokale militser. Det kan vi ikke. Vi bruger jo de havne og de veje, som militserne kontrollerer. Hvis vi ikke er mere ærlige om det, så får vi et troværdighedsproblem. Når journalisterne kommer tæt på, kan de jo godt se, at det er vilkårene. Alternativet er, at vi holder os væk. Det er der også nogle organisationer, der gør i Somalia. Og det er et tilbageskridt for hele det humanitære princip om at hjælpe dem i nød.

Gennem dialog med oprørsmilitsen al-Shabaab i Somalia, sikrer Internationalt Røde Kors, at der kan leveres nødhjælp i en række områder, som ellers er lukket land for hjælpeorganisationer. Men spørgsmålet er, om det holder liv i konflikten.

Birgitte Ebbesen, katastrofechef i Røde Kors

De får ikke nogen penge. Det er meget vigtigt at slå fast, at Røde Kors aldrig betaler penge, når vi for eksempel skal passere et checkpoint, for så har vi ikke humanitær adgang. Men lige så snart vi ansætter mennesker og bringer ressourcer til et meget ressourcefattigt område, så vil det selvfølgelig påvirke den lokale økonomi. For Røde Kors er det vigtigt, at de civile ofre får den mad, vand og nødhjælp, som de har brug for – det er det, vi er sat i verden for. I konfliktområder forsøger Røde Kors med alle midler at skabe adgang til civilbefolkningen. Så når man i en avisoverskrift kan læse, at Røde Kors har lavet en aftale med al-Shabaab, glemmer man at nævne, at vi konstant er i dialog med alle parter i konflikten, så vi får skabt en korridor for hjælpen.

Jeg synes, vi i Røde Kors er meget ærlige om, at vi er i dialog og taler med alle parter i konflikten. Samtidig har vi nogle meget stærke kontrolsystemer, hvor man tager stikprøvekontroller og involverer blandt andet de lokale myndigheder i at identificere, hvem hjælpen skal gå til. Vi har også flere parter med til at pege på, hvem i de enkelte lokalsamfund der har behov for mad, vand eller anden nødhjælp. Jeg mener, vi er verdensmestre i at være neutrale og uafhængige. Der findes ikke nogen organisation, som er så vedvarende til stede som Røde Kors, og det er på den baggrund, at vi får adgang til ofrene i de her meget svære situationer. Det er netop, fordi vi ikke bliver set som politisk aktør i de her konflikter.

FOTO: Tomas bertelsen

Ud OG HJEM

Palle byggede huse til 40.000 mennesker Palle Horn har bygget 7.000 træhuse i Haiti. Nu skal han af sted igen for at overlevere projektet til haitianerne. — Af Camilla bruun simonsen —

UDREJST Etiopien John Skyum Kalhøj – logistiker Anders Steen Nielsen – økonomiansvarlig Israel Carole Daudelin – Program Manager Delegate – programleder Vivi Heelsberg Pedersen – sygeplejerske Christian Robdrup Johansen – junior nødhjælpsarbejder Kenya Benjamin Steenberg Andersen – lejrleder Jacob Dybdal Schou – it-ekspert Johnny Nødskou Andersen – lejrtekniker Uganda Dennis Kjeldsen – landekoordinator Jørgen Hansen – økonomiansvarlig Senegal Souleye Ndao – økonomiansvarlig

FOTO: PRIVAT

HJEMVENDT

Se video med Palle Horn på www.rodekors.dk/delegaterne

Da Palle Horn første gang var i Haiti, kom han forbi en fattig bydel i Port–au–Prince. Her var mange tusinde huse på de stejle bjergskråninger styrtet sammen under jordskælvet. ”Husene er primært bygget af cementblokke. Beton-tagene var faldet ned over folk inde i husene. Der stak arme og ben ud af nogle af ruinerne,” fortæller Palle Horn. ”Når man ser det, så er man glad for, at man kan hjælpe. Men samtidig er det overvældende at prøve at forstå omfanget af en så massiv opgave”. Da Palle Horn var af sted for anden gang, var opgaven at opføre en fabrik, der producerer materialer til at bygge små træhuse til de mange mennesker uden hjem. Han bestilte træ og byggematerialer og stod for at ansætte lokale folk. Han ledte og planlagde arbejdet på fabrikken. Og hans kolleger trænede ca. 50 hold af hver fem lokale tømrere,

der tog ud og satte husene op. I alt har fabrikken foreløbigt produceret materialer til ca. 7.000 små familiehuse på knap fire gange fem meter. De huser omkring 40.000 mennesker i og omkring Port–au– Prince. Og hver uge skærer fabrikken ca. 25.000 stykker tømmer op i de rette længder – nok til 200 huse. De lokale har nu taget opgaven til sig. De fortsætter produktionen. Og mere og mere bliver overdraget til haitiansk Røde Kors. Palle Horn skal derfor blot tilbage og overlevere opgaven og træne lokale i at drive den ’base camp’, som nødhjælpsarbejderne bor og arbejder i. ”Man kan sige, at jeg skal ned og gøre mig selv overflødig,” siger han. ”Det er en god fornemmelse at have været med til at bygge noget op, der nu arbejdes videre på.”

Kenya Benjamin Steenberg Andersen – lejrleder Jacob Dybdal Schou – it-ekspert Johnny Nødskou Andersen – lejrtekniker Pakistan Karen Hvid – felt-repræsentant Uganda Anders Steen Nielsen – økonomiansvarlig Haiti Peter Schleicher – programleder Jerome Grimaud – psykosocialarbejder Poul Volmer Svane – lejrleder Thomas Thorhauge – sygeplejerske Yulia Firmansjah – økonomiansvarlig Stig Allan Schmidt – bygningskonstruktør Eigil Lønbæk Rasmussen – nødhjælpsarbejder Pakistan Inaki Sainz de Rozas Pertejo – nødhjælpskoordinator Danilo Atienza – projektleder Senegal Souleye Ndao – økonomiansvarlig

Fotoreportage

Koret fra

Sandholm — Af Camilla stephan —

Et lille kor af asylansøgere øver sig hver anden mandag i asylcenter Sandholms gamle fægtesal. Den 8. december skal de give koncert i Brorsonkirken på Nørrebro i København.

Fotoreportage

Det er tredje år i træk, asylansøgere fra hele verden danner et kor. I år leder dirigent Sofie Hermin koret. Man behøver ikke synge godt for at være med. Der er kun en regel: Man skal synge højt.

Bagayim har været i Sandholm i 20 dage. Mohammed fra Somalia har været her i 2 år. Der er altid plads til lidt sjov mellem numrene. Sidste gang endte det hele i syrisk kædedans.

Koret synger sange fra hjemlandene, men tager også livtag med Gnags’ gamle sang om Danmark og brækker tungen i gebrokne danske gloser: ”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er …”.

RødeKors.dk/shop Julehjælp Giv en fattig familie en glad juleaften 225,-

Forretning til Mor

ALFREDO salatsæt fra Georg Jensen Særpris hos Røde Kors 499,-

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl. 199,-

Hjælp en fattig mor i gang 275,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop Sæt med lille BIRD og stor BIRD i røget egetræ af Kristian Vedel. Normalpris for begge figurer: 618 kr. Særligt juletilbud: 518,Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

Årets julekort 6 kort med kuverter 54,-

Kähler MANO kop Særpris hos Røde Kors 125,-

Genbrug på nettet

Køb de kendtes kluns Find årets nytårskjole på rodekors.dk/butik

28 28

Et øjeblik Livet kan forandre sig på et øjeblik, og Røde Kors er indimellem en del af begivenheden. Jørgen Venø ankom til Libyens hovedstad, den dag Muammar Gaddafi kørte ud, og så, hvordan hovedstaden forandrede sig fra et tomt og bombet sted til et mylder af mennesker.

29 29

ET ØJEBLIK

“Tripoli er begyndt at stabilisere sig” — Jørgen Venø fortæller til Emil Rottbøll. foto Nils Lund —

Vi kører ind i Tripoli ved firetiden fredag den 26. august, samme dag som Muammar Gaddafi og hans familie kører ud. Oprørerne har næsten indtaget hele byen. Gaderne er tomme for mennesker, men der er checkpoints overalt. Det er umuligt at vurdere, hvem der er hvem. Der er ingen uniformer, men våben alle vegne. Nogle checkpoints er meget organiserede med kæmpestore betonstjerner. Andre steder har de slæbt køleskabe og møbler ud som afspærringer. Chaufføren peger på et bygningskompleks med store mure omkring, som NATO har bombet. Uden for murene kan du ikke se, at der er bombet. Det, der ligger inden for murene, er helt fladt. Der er ikke noget strøm, vand, eller gas. Mad kniber det også med, for alle butikker er lukkede. I vores nødrationer er der flaskevand, TUC-kiks og sandkager. Det er vores aftensmad. Og vores morgenmad dagen efter. Og frokost. Og aftensmad igen. Søndag er jeg sgu træt af sandkage. Vi hører uafladeligt skyderier rundt omkring og fly, der kommer ind over hver eneste nat. En dag er jeg i gang med at lappe et ben sammen på Ali Omar Hospital. Både lårben og skinneben er skudt i stykker. Jeg og en Røde Kors-kirurg hjælpes ad med at holde benet. Ved siden af står en libysk sygeplejerske og følger med for at lære, hvordan vi gør. Pludselig afbryder den ledende sygeplejerske. Der er et trafikuheld på vej ind. En far, en mor og en pige på to år er blevet pløjet ned af en bil, mens de kom gående i vejkanten. Moren er slået ihjel. Faren er svært tilskadekommen. Pigen har en stor blødning i hjernen, og der er ikke nogen til at tage sig af det. Jeg har tre minutter til at guide den libyske sygeplejerske i, hvad han skal gøre ved skudsårene. Så kan jeg tage mig af pigen. Jeg trækker huden til side, mens en libysk neurokirurg skærer en mariekiks-stor åbning i hendes kranium, så vi kan rense blødningen op. Jeg tæller alle de servietter og instrumenter, vi putter ind, så de også kommer ud igen. Efter to timer er vi færdige. Det ser fornuftigt ud. Hvordan det bliver på

længere sigt, kan vi ikke vide. På vej hjem i bilen snakker vi om trafikuheldet, og hvem der gjorde det. Den lokale chauffør siger, at der nok ikke sker mere i sagen. Jeg er forundret. Men der er jo ikke noget politi. De er væk. Det samme er størsteparten af det libyske personale på sygehuset, fordi det er for usikkert at køre, og fordi de mangler benzin. Men langsomt og dag for dag forandrer byen sig omkring os. Våben og checkpoints forsvinder. Skraldevognene samler affald igen. Skodderne bliver trukket op, og i supermarkedet kan vi købe sodavand, mælk og ost. På gaden, hvor vi bor, er der stor festivitas med musik og ballade i skønhedssalonen. Det er en brud, der skal gøres i stand og sendes af sted. Livet går videre. Det er fascinerende pludselig at være et sted, hvor der bliver skrevet historie. Samtidig med at du rent professionelt får gjort noget gavn. Personalet på hospitalet begynder også at vende tilbage, og efter tre uger er det tid at tage hjem. Da vi kører ud af byen igen, kan vi næsten ikke komme frem for trafikkaos. Tripoli er begyndt at stabilisere sig.

Jørgen Venøs kirurghold arbe jder her på Al spital, et stor i Omar Hot neurokirurg isk center uden tekniske nive for Tripoli. De au er højt. Jørg t en Venø arbe Svendborg Sy jder til daglig gehus. Det er på 14. gang, han er afsted.

KORT NYT

Hver af de 220 lokalafdelinger i Røde Kors bør have en genbrugsbutik. Det besluttede de delegerede på årets repræsentantskabsmøde den 5.6. november. Afdelingerne skal bruge butikkerne til at tjene penge til det lokale sociale arbejde.

Røde Kors-medarbejder død i Sudan På vegne af Røde Kors udtrykker vi vores største medfølelse med tabet af hjælpearbejder Behzad Khatai. Han døde af kræft den 18. oktober i Kampala, 52 år gammel. Behzad Khatai var udsendt til Sudan for Røde Kors i Danmark.

Langvarigt behov for hjælp til oversvømmede Flere end 15 millioner mennesker er ramt af massive oversvømmelser i Thailand, Cambodja, Myanmar, Filippinerne og Vietnam. Knap 800 har mistet livet. Røde Kors har uddelt hundredvis af tons ris, tusindvis af myggenet, millioner af vandflasker og tusindvis af tæpper og liggeunderlag. Men også når vandet trækker sig tilbage, vil der være behov for hjælp, siger katastrofechef Birgitte Ebbesen og fortæller, at der nu er startet en indsamling. ”Når vandet er væk, vil der ligge et mudderlag, som skal fjernes. Og mange brønde skal genopbygges, så folk kan få rent vand.”

FOTO: Alertnet

Antallet af butikker stiger

SuperBest hjælper i julen

Ny undersøgelse om voldsramte kvinder Kvinder fra etniske minoriteter bliver ofte hos deres voldelige mand på grund af loyalitet over for familien, og de mangler ofte nogen at henvende sig til uden for familien. Det viser en ny undersøgelse af 42 voldsramte kvinder, som Trygfonden og Danner har fået foretaget. Undersøgelsen efterlyser et bedre efterværn og et bedre samarbejde mellem psykologer, sagsbehandlere, krisecentre og organisationer.

Codan-medarbejdere maler Hjemløsehuset I oktober malede 40 frivillige medarbejdere fra Codan Forsikring lokalerne i Røde Kors' Hjemløsehus i København. Samtidig donerer forsikringsselskabet nye redskaber til stedets sygeplejeteam. Codan Forsikring tilbyder alle sine medarbejdere at arbejde frivilligt i arbejdstiden to dage om året.

Stort flertal for forandring Repræsentantskabet har netop vedtaget 'Røde Kors i forandring', der blandt andet skal styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem Røde Kors’ 220 afdelinger. Med vedtagelsen er kursen sat mod en styrket national indsats og et solidt grundlag for at tiltrække flere frivillige. ”Det er en fokusering på, at Røde Kors står på to lige lange ben – det nationale sociale arbejde, og det internationale katastrofe- og udviklingsarbejde,” siger Præsident Susanne Larsen. 'Røde Kors i forandring' lægger vægt på, at Røde Kors’ arbejde både i Malawi og Måløv skal være synligt, så det står helt klart, at Røde Kors altid er til stede, hvis man har behov for hjælp.

FOTO: Johnny Wichmann

Fra midten af november vil SuperBest-kunder møde Røde Kors-budskaber i deres lokale butik og i tilbudsaviser. Ved kassen kan du let og hurtigt donere penge til julehjælp. SuperBest hjælper også ved at give rabat på samtlige gavekort til SuperBest, som Røde Kors giver i julehjælp.

HVAD VIL DU MODTAGE FRA OS? Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@rodekors.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

Godt 250.000 mennesker har mistet deres hjem som følge af det jordskælv, der ramte den østlige del af Tyrkiet i slutningen af oktober. Mange er nu tvunget til at sove udenfor i regn og sne. ”Det er meget kritisk med jordskælv på denne tid af året, fordi det er så koldt. Folk risikerer at få lungebetændelse og andre sygdomme,” siger Røde Kors’ katastrofechef Birgitte Ebbesen. Lige nu falder temperaturen, og der er akut brug for telte, tæpper, soveposer og varmeapparater. Derfor har Røde Kors startet en indsamling på hjemmesiden www.rodekors.dk. Der er indtil videre uddelt flere end 28.000 telte, knap 40.000 tæpper og godt 5.000 soveposer.

FOTO: Alertnet

Vinteren truer jordskælvsofre

Når Røde Kors ringer til dig …

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os. Det er også relevant at tale om Betalingsservice. Du kan slippe for gebyrer i bank og på

posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig. Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk, på tlf. 3525 9200.

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 250 kr. Mad, vand og tæpper til 2 personer i en måned 440 kr. Livreddende førstehjælp til 4 personer 1.000 kr. Babypleje-sæt til katastroferamt mor Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-11 DB- 48527427

Giv en god jul til alle. Brug girokortet

Køb dine julegaver på RødeKors.dk

Øre

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-11 DB- 48527427

+7313233<

Giv en god jul til alle. Brug girokortet

Køb dine julegaver på RødeKors.dk

Øre