magasinet_06_11 by Røde Kors

magasinet R ø d e Kor s N R . 0 6/2 01 1

FORÆLDRELØS I DANMARK Siden 2007 er 1.579 børn flygtet alene til Danmark. De har alle brug for en voksen. Men 54 har ikke nogen.

Nature Editions

MusiCure med naturen i fokus Stress af med naturens lyde og Niels Ejes beroligende musik

Dobbelt -CD album med natur-musik fra MusiCure CD 1 Forest – stemninger med fuglesang fra nordiske og tropiske skove CD 2 Water – lyden af bølger fra havet, fjorden og stille bugter MusiCure musikkens virkning er blevet dokumenteret gennem kontrollerede kliniske studier i Norden og USA, og en lang række artikler af uafhængige forskere findes i dag publiceret i internationale medicinske fagtidsskrifter.

NYHED

Fås kun på apoteket, samt online på www.MusiCure.com

INDHOLD 4

TEMA: Unge flygtninge uden forældre

Internet i katastrofeområder gør en verden til forskel

Portræt: Sygeplejerske for Røde Kors i Nazityskland

Ud og hjem: Vivi hævede overlevelseschancerne i Gaza

Foto: De stærkeste billeder fra årets katastrofer

26 Støt os ved at købe vores varer 28

Et øjeblik: Anni fra herberget vendte sit liv

30 Kort nyt

Vi har alle et ansvar Hvert år flygter børn og unge til Danmark. Mange kommer alene uden deres forældre. I Røde Kors møder vi disse børn og unge allerede i asylsystemet. Vi ved, at de ofte bærer rundt på voldsomme oplevelser – fra hjemlandet eller fra flugten. På tærsklen til en ny tilværelse i Danmark mangler de omsorgspersoner, netværk og ikke mindst voksne, der vil tale deres sag.

+ Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Troels Donnerborg (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Tomas Bertelsen. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 86.500, ISSN: 1904-2981. Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 9. december 2011. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning.

Det er et kommunalt ansvar at finde egnede og uafhængige forældremyndighedsindehavere. Men selvom mange kommuner gør en stor indsats, lykkes det ikke at finde nogen til alle. Lige nu må 54 børn og unge klare sig uden. I Røde Kors hjælper vi bl.a. med at finde frivillige til at løfte opgaven - nu også gennem et samarbejde med Kommunernes Landsforening. Men vi appellerer også direkte til dig som læser – har du lyst til at gøre en forskel? Vi har brug for dig.

redaktionen@rodekors.dk ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

Flygtet men

TEMA Stadig flere børn flygter til Danmark uden deres mor eller far. Men når de forlader asylcentrene, er der stor forskel på, hvad der sker med dem. Frivillige i Røde Kors får forældremyndigheden over de fleste af dem. Men flere steder ender børnene i ensomhed og helt uden nogen, der taler deres sag.

n ikke alene Da Safi var 13 år, flygtede han til Danmark uden sin mor og far. Benedicte har i dag forældremyndigheden over ham. Men 54 jævnaldrende mangler lige nu en voksen, der kan hjælpe dem. – Af Emil Rottbøll. Foto tomas bertelsen –

TEMA: Unge uledsagede flygtninge

Safi har fire billeder på væggen på sit værelse. På det ene står Safi sammen med Benedicte Bodilsen, på et andet står han sammen med Benedictes datter. Benedicte er frivillig i Røde Kors og har fået forældremyndigheden over 15-årige Safi. Nu fungerer hun som Safis danske reserveforælder. Safis egne forældre og familie har han ikke nogen billeder af. De bor stadig i Afghanistan, tror han nok. For han har ikke talt med dem, siden han flygtede alene til Danmark for snart to år siden. Safi var 13 år, da han flygtede fra Kunarprovinsen i Afghanistan. Taleban kom og bankede på hjemme hos hans familie, de ville hverve Safi. Safis far sendte ham alene mod Europa. Efter ni måneder ankom han til Danmark. Han var bange og vidste ikke, hvem han kunne stole på. ”Du kender ikke nogen. Du kender ikke reglerne. Du er bare alene,” siger Safi. Safi mødte Benedicte efter kort tid på asylcentret. Hun havde meldt sig frivilligt til at være hans repræsentant under asylsagen, og hjalp ham med at forstå reglerne og besvare

alle de spørgsmål, der gjorde ham utryg. Da Safi fik opholdstilladelse for to år og flyttede ud af asylcentret, valgte Benedicte og Safi, at hun skulle påtage sig forældremyndigheden over ham. Hun hjælper Safi med at finde ud af, hvor han skal bo, hvad han kan gå til i sin fritid, og hvor han skal gå i skole. Men det vigtigste er den kontakt, de har i hverdagen, siger både Safi og Benedicte. ”Hvis jeg får nogen problemer, så hjælper hun mig. Så ringer jeg til Benedicte,” siger Safi, og Benedicte følger op: ”Jeg er Safis ventil, når det hele bryder lidt sammen. Når der er sproglige misforståelser eller regler, som virker uretfærdige,” siger hun. Fik aldrig sagt farvel Safi har svært ved at sove nogle gange. Han tænker meget på sin familie og krigen i Afghanistan. Når han hører sange fra sin hjemstavn på YouTube, dukker der altid krigsvideoer op fra Kunar-provinsen. Han ved godt, at han ikke skal klikke på dem, men han kan ikke lade være.

Han fik aldrig sagt farvel til sin mor og sine søskende. Hans far tog ham først med til en større by, inden han fortalte Safi, at han skulle flygte langt væk. Da Safi kom til Grækenland, ringede menneskesmugleren hjem til familien og fortalte, at Safi var kommet til Europa. Det var sidste gang, han havde kontakt med dem. Nu virker nummeret ikke længere. ”Min familie ved nok ikke, jeg er i Danmark. Røde Kors har ikke kunnet finde dem i Afghanistan. Men måske finder de mig en dag,” siger Safi. Safi fortæller Benedicte om sine tanker, når de går tur om søen. De sms’er og ringer ofte sammen. Andre gange laver de mad sammen i institutionen, hvor Safi bor, eller tager til taekwondo og arrangementer i skolen. ”Når jeg er sammen med Benedicte, så kan de andre se, at jeg har en, der passer på mig her i Danmark. Nogle gange føler jeg mig alene, men så tænker jeg på, at jeg har Benedicte. Så er jeg ikke alene mere,” siger Safi. Flere billeder – skan koden med din telefon. Se mere om Safi og Benedictes hverdag på www.rodekors.dk/Safi

”Nogle gange føler jeg mig alene, men så tænker jeg på, at jeg har Benedicte.”

Mustafa savner en at dele sine tanker med Under flugten fra Afghanistan blev 15-årige Mustafa Kuben væk fra sin familie. Nu sidder han alene i Danmark. Af Julie Lorenzen. foto tomas bertelsen

Han står helt alene på Københavns Hovedbanegård. 13 år gammel og uden en krone på lommen. Omgivet af mennesker, der taler et mærkeligt sprog, han ikke forstår. Klokken er seks en lørdag morgen i 2010, og Mustafa Kuben er netop ankommet til Danmark. Menneskesmugleren efterlod ham her efter en lang flugt fra Afghanistan med besked om, at moderen og de to yngre søstre vil møde ham et par timer senere. Det gør de aldrig. Mustafa venter flere dage, inden en mand hjælper ham med at komme til Center Sandholm, hvor han søger asyl. I dag er Mustafa 15 år og bor på et opholdssted i Holbæk for børn, der er flygtet alene. Han ved ikke, hvad der skete med moderen og søstrene, for i Tyrkiet kom de med hver sin båd, og siden har han ikke talt med dem. Han ved ikke, hvor de er, eller om de har det godt. ”Jeg savner dem meget og tænker tit på dem og på, hvordan jeg finder dem. Jeg savner at spise aftensmad med min familie, at snakke med dem og lave sjov – vi lavede meget sjov sammen,” husker Mustafa. Da faderen døde af et hjertestop for tre år siden, blev livet for svært i Afghanistan. Onklen råbte konstant og tævede Mustafa og hans mor, fordi moderen ikke ville gifte sig igen. Til sidst blev det for meget, og under et slagsmål sårede Mustafa onklen med et segl. Af frygt for et hævntogt måtte den lille familie flygte for at redde livet. Savner en at tale med Selvom Mustafa er glad for at bo i Danmark, hvor han føler sig tryg, spøger fortiden. Han vågner nogle gange badet i sved efter et mareridt. Så er det svært at falde i søvn igen.

”Når jeg spiller fodbold eller går i skole, kommer tankerne ikke, men det gør de, når jeg er alene.” ”Jeg vil gerne glemme de forfærdelige oplevelser i Afghanistan. Når jeg spiller fodbold eller går i skole, kommer tankerne ikke, men det gør de, når jeg er alene. Så vil jeg helst høre musik på mit værelse eller gå en tur på stranden,” siger han. ”Jeg er hele tiden alene, for jeg er havnet i en situation, hvor jeg ikke har nogen familie.” Derfor ønsker Mustafa sig en voksen, han kan være sammen med. Det har kammeraten Hamid. Mustafa har set, hvordan de hygger sig sammen, og hvordan Hamid får hjælp til praktiske ting som at få et sygesikringskort eller nyt pas. Mustafa har kun pædagogerne på opholdsstedet, og de har ofte travlt med andre ting. Han ved ikke, hvornår ønsket om en reservemor eller far går i opfyldelse – han har ventet, siden opholdstilladelsen gik igennem for ti måneder siden. ”Jeg har ikke en voksen, jeg føler mig tryg ved og kan tale med om alle de tanker, jeg har. Jeg vil gerne have en familie, jeg kan knytte mig til – som jeg kan gå ture med, hygge mig med og som kan lære mig dansk. Det savner jeg. Jeg ville være meget glad for at få en værge.”

TEMA: Unge uledsagede flygtninge

Forældreløse flygtningebørn mangler hjælp Landets kommuner har svært ved at hjælpe det stigende antal børn og unge, som flygter til Danmark uden deres forældre. Nogle flygtningebørn har ventet op imod et år på at få den forældremyndighedsindehaver, som loven kræver, de skal have. Af Emil Rottbøll

Antallet af uledsagede flygtningebørn, der får ophold i Danmark, er steget dramatisk de seneste år. I 2007 var der blot 25 uledsagede mindreårige, der fik opholdstilladelse i Danmark. Men siden da er især afghanske flygtningebørn strømmet alene til Danmark, og i år har 152 uledsagede fået ophold alene frem til november. Men indsatsen for at hjælpe de uledsagede til rette i samfundet er ikke fulgt med. Lige nu er 54 børn og unge reelt overladt til at tale

HVAD SIGER LOVEN ? Forældreansvarsloven kræver, at alle mindreårige har en forældremyndighedsindehaver. Det er kommunernes ansvar at finde en midlertidig forældremyndighedsindehaver for de uledsagede flygtningebørn, der får ophold i kommunen. Som udgangspunkt spørger man, om flygtningebarnets frivillige Røde Kors-repræsentant fra asylcentret ønsker at fortsætte og få forældremyndigheden. Men i praksis kan det dog ikke lade sig gøre i alle sager, da de uledsagede flygtningebørn i dag får ophold over hele landet, og den geografiske afstand derfor bliver for stor.

deres egen sag, da kommunerne endnu ikke har kunnet finde forældremyndighedsindehavere til dem. ”Vi kan se, at nogle af de unge, vi overleve-

“Vi kan se, at nogle af de unge, vi overleverer fra asylcentret til kommunerne, har dårlige forudsætninger for at klare sig.” Niels Svankjær Christiansen, projektleder i Røde Kors.

rer fra asylcentret til kommunerne, har dårlige forudsætninger for at klare sig,” siger Niels Svankjær Christiansen, der er projektleder for indsatsen i Røde Kors. En frivillig forældremyndighedsindehaver er en voksen, de uledsagede børn og unge får til-

delt, når de får opholdstilladelse og flytter ud af asylcentrene. Den frivillige træder i forældrenes sted og hjælper helt konkret med at tale den unges sag i forhold til for eksempel kommune og skole. Men den frivillige er også en voksen støtte, som den unge kan ringe til med store og små problemer. Kommunernes ansvar Det er kommunernes ansvar at finde en forældremyndighedsindehaver til flygtningebørnene, men i snart et år har også Røde Kors arbejdet målrettet på at finde frivillige, der vil tage opgaven på sig. Røde Kors har nemlig ansvaret for de uledsagede, mens de er indkvarteret på Røde Kors’ asylcentre, og her kan man se, hvor vigtigt det er, at der skabes en god overgang til livet i kommunerne, siger Niels Svankjær Christiansen. ”Derfor vil vi gerne gribe tidligere ind og hjælpe de unge til at komme godt i gang med livet i Danmark,” siger han. Desuden kræver forældreansvarsloven, at de uledsagede flygtningebørn får en forældremyndighedsindehaver. Det siger jurist Henrik Simonsen fra Statsforvaltningen Syddanmark, der godkender de frivillige, inden de får forældremyndigheden.

Antal uledsagede mindreårige asylansøgere

Sverige NORGE

2500

DANMARK

2000

1500

1000

500

0 2007

2008

2009

2010

2011 (nov.)

Antallet af mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, er steget siden 2007. Samtidig er antallet af børn, der får opholdstilladelse steget fra 25 i 2007 til 157 i 2010. Men vores nabolande modtager langt flere uledsagede. Kilde: Integrationsministerierne.

”Det er et meget stort problem for den unge, hvis man ikke hurtigt finder en forældremyndighedsindehaver. Hele lovens filosofi er jo, at man ikke kan overskue, hvad der er bedst for en selv, før man fylder 18 år. Særligt i de her sager, hvor de unge kommer fra et andet land og ikke kender det danske system, er det ekstra vigtigt, at de har en, der kan hjælpe dem,” siger Henrik Simonsen. Præget af tilfældighed På grund af udviklingen er langt flere kommuner blevet involveret i at modtage uledsagede flygtningebørn. Før var det 10-12 kommuner på skift, der tog imod. Nu er det omkring 60 kommuner, og ikke alle har samme ekspertise, siger Niels Svankjær Christiansen. ”Det er i nogen grad præget af tilfældighed, om de unge kommer ud i en kommune, som prioriterer området højt. Andre steder virker det, som om at det har været en stor udfordring for kommunerne, at de skulle modtage dem og derefter meget hurtigt sætte massivt ind med støtte,” siger han. Det voksende antal har en del af skylden for, at 55 flygtningebørn har ventet op til et år på at få en forældremyndighedsindehaver. Det gør

det ikke mindre vigtigt at skabe en god overgang for de mindreårige, der får ophold, siger Jane Findahl (SF), der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg. ”Da der kun var få uledsagede, var behovet ikke så stort for, at alle kommuner vidste noget om det. Nu er situationen en anden, og så må vi gøre noget ved det,” siger hun.

“Det er et rigtigt svært arbejde, og derfor er det oplagt, at vi gør det sammen” Jane Findahl (SF), Formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kultur-udvalg.

Kommunerne er allerede begyndt at skabe deres eget faglige netværk, hvor de kan udveksle erfaringer. Samtidig har Social- og Integrationsministeriet netop udgivet vejledningen om ’Den gode modtagelse af uledsagede flygtningebørn i kommunerne’. Men det løser ikke problemet for de flygtninge-

børn, der lige nu mangler en forældremyndighedsindehaver, siger Niels Svankjær Christiansen. For det kræver, at man har en masse frivillige, der kan påtage sig opgaven. ”Det her kan ikke løses på sagsbehandlerens bord. Det kan ikke løses med en lovændring. Der skal handles, og der kommer vi på banen,” siger han. Røde Kors har hidtil fået støtte fra Social- og Integrationsministeriet i jagten på at finde frivillige nok, der kunne tænke sig at være forældremyndighedsindehavere, men går nu også sammen med Kommunernes Landsforening i et udbygget og mere struktureret samarbejde. For det skal koordineres bedre, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan man værger frivillige, siger Jane Findahl. ”Det er et rigtigt svært arbejde, og derfor er det oplagt, at vi gør det sammen,” siger hun og nævner som eksempel, at den enkelte kommune kan gå sammen med den lokale Røde Kors-afdeling og lave lokale informationsmøder. ”Kommunernes Landsforening bakker op om indsatsen. Men det er vigtigt, at den foregår på lokalt plan. Det er dér, de frivillige skal findes, og det er dér, flygtningebørnene har brug for dem,” siger Jane Findahl.

TEMA: Unge uledsagede flygtninge

Vi kan undgå, at børnene bliver ensomme Børn, der flygter alene til Danmark, har ofte voldsomme oplevelser med i bagagen. De har brug for en tæt kontakt til en voksen, de kan åbne sig over for – ellers risikerer børnene at blive ensomme, mistroiske og svære at integrere, siger eksperter. Af Julie Lorenzen

Flygtningebørn, der kommer alene til Danmark uden deres forældre, rejser ofte med en tung bagage – for mange har oplevet krig, set forældre blive dræbt eller blevet tvunget til at arbejde som børnesoldater. Efter en ofte traumatiserende rejse ankommer de helt alene til et fremmed land uden at kunne sproget og uden kendskab til den danske kultur. Det gør de uledsagede flygtningebørn til en særlig sårbar gruppe, fortæller psykolog i Røde Kors Marianne From Jakobsen, der har stået for en screening af flygtningebørnenes psykologiske tilstand. Derfor har de brug for at få en forældremyndighedsindehaver, der kan varetage deres behov, så snart, de har fået opholdstilladelse og forlader asylcentrene. ”En tæt kontakt, hvor børnene har mulighed for at dele tanker og følelser med en voksen, er helt central. Det skaber tryghed og tillid til andre mennesker samt sikrer en positiv udvikling hen mod voksenlivet. Og det forebygger, at de bliver socialt isolerede,” siger hun. Ventetid skader trivslen Når flygtningebørnene kommer til landet, bor de på et asylcenter med pædagoger, psykologer og andet personale, der tager sig af dem. Får et barn opholdstilladelse, flytter det ud i en kommune – enten i egen lejlighed eller til bosteder sammen med andre. Selvom der også her er personale til at hjælpe børnene, står de mere på egne ben. Og ofte venter børnene i månedsvis – nogle helt op til et år – på

74 %

har været vidne til livstruende vold i samfundet *

at få en forældremyndighedsindehaver. Det kan gå ud over trivslen, fortæller professor i børnepsykologi Mariane Hedegaard. ”Det er vigtigt, at børnene straks får kontakt med en fast voksen, som vil bruge tid sammen med dem og give dem nye sociale kontakter. Ellers er der stor risiko for, at de bliver ensomme, fordi de ikke har noget netværk,” siger hun og fortsætter: ”En manglende voksen kan i værste fald føre til, at børnene senere hen får depressioner og bliver mistroiske over for andre.” Frivillige hjælper med god start Det er ikke ligegyldigt, hvilken form for voksenkontakt flygtningebørnene får, mener Marianne From Jakobsen fra Røde Kors, der advarer mod at gøre relationerne meget formelle. ”Hvis den voksne selv er engageret og har en tilknytning til barnet, bliver det lettere at se barnets behov og hjælpe,” siger hun. Derfor mener Røde Kors, at det i mange tilfælde kan være en god ide, hvis det netop er en frivillig, der bliver forældremyndighedsindehaver. Kontakten til barnet bliver på den

måde noget, den voksne selv har valgt, frem for en lønnet opgave. Og de frivillige er gode til at introducere flygtningebørnene til det danske samfund og give dem en god start på deres nye liv. Det oplever socialrådgiver Bente Pedersen, der arbejder på døgninstitutionen Birkebo og ofte har flygtningebørn boende. ”Frivillige laver ting sammen med børnene, som familier gør. For eksempel tager de til fodboldkampe, går på cafe eller tilbringer søndagen hjemme hos den frivilliges familie, hvor der også er danske børn. Børnene bliver en del af den frivilliges liv, og det giver en naturlig integration,” siger hun. Flygtningebørns rettigheder truet Kommunernes Landsforening er enig med Røde Kors i, at det ofte er en god løsning for flygtningebørnene at få en frivillig forældremyndighedsindehaver. Men da det har været svært at skaffe frivillige, anvender nogle kommuner som en nødløsning egne medarbejdere som forældremyndighedsindehavere – ifølge Røde Kors er det tilfældet i mindst 10 kommuner.

68 % har søvnproblemer*

54 flygtningebørn har akut brug for Hjælp

40 % har koncentrationsproblemer*

Det kan skabe et retssikkerhedsmæssigt problem, for det kan være svært at tale barnets sag over for de myndigheder, man selv er ansat af. Det mener juraprofessor fra Københavns Universitet Eva Smith. ”Hvis man skal varetage barnets tarv på en ordentlig måde, så bør det være en frivillig. Man kan frygte, at det er sværere for en kommunal ansat at kæmpe barnets sag, og det kan stille barnet dårligere. Det kan for eksempel være, hvis kommunen har placeret barnet på et uegnet bosted, og man som forældremyndighedsindehaver skal påpege det,” siger hun. * Kilde: I oktober 2010 til maj 2011 lavede Røde Kors psykologscreeninger af 212 uledsagede flygtningebørn.

Hassan, 17 år, Afghanistan • Arsif, 17 år, Afghanistan • Hatef, 17 år, Afghanistan • Asif, 16 år, Afghanistan • Samir, 16 år • Afghanistan • Hujat, 16 år, Afghanistan • Jawed, 17 år, Afghanistan • Ahmad, 16 år, Afghanistan • Hamed, 15 år, Afghanistan • Amir, 16 år, Afghanistan • Mustafa, 16 år, Afghanistan • Nasim, 16 år, Afghanistan • Ali, 16 år, Afghanistan • Aref, 17 år, Afghanistan • Kareem, 16 år, Afghanistan • Danesh, 16 år, • Afghanistan • Leaghat, 16 år, Afghanistan • Naseem, 15 år, Afghanistan • Najib, 17 år, Afghanistan • Hassan, 17 år, Somalia • Rawand, 17 år, Iran • Jawi, 16 år, Afghanistan • Ayze, 16 år, Syrien • Suleyman, 15 år, Syrien • Roya, 16 år, Iran • Noman, 17 år, Afghanistan • Fatma, 16 år, Afghanistan • Sarvan, 17 år, Afghanistan • Jahangir, 16 år, Afghanistan • Akbar, 16 år, Afghanistan • Said, 17 år, Afghanistan • Mahdi, 17 år, Algeriet • Mohammed, 15 år, Afghanistan • Zana, 17 år, Syrien • Khalil, 17 år, Afghanistan • Mohsen, 16 år, Iran • Qandil, 17 år, Iran • Rabeh, 17 år, Iran • Thierno, 16 år, Vestafrika • Ali, 17 år, Irak • Jamshaid, 16 år, Afghanistan • Haris, 17 år, Afghanistan • Mustafa, 17 år, Afghanistan • Ehsanullah, 17 år, Afghanistan • Nadiya, 17 år, Afghanistan • Hossein, 16 år, Afghanistan Ahmad, 17 år, Afghanistan • Anmaar, 17 år, Irak • Johangir, 14 år, Afghanistan • Nazirollah, 16 år, Afghanistan • Rohullah, 17 år, Afghanistan • Josef, 17 år, Afghanistan • Mujibul, 17 år, Afghanistan • Mustafa, 15 år, Afghanistan

meld dig som frivillig Skriv til Niels Svankjær Christiansen, hvis du vil være forældremyndighedsindehaver for et af de enlige flygtningebørn på nch@redcross.dk

FOTO: tomas bertelsen

Du og din familie kan gøre meget for de enlige flygtningebørn og -unge. Blandt andet kan I melde jer til ordningen Let’s Network!’, der tilbyder unge flygtninge under 25 år et netværk med familier, enkeltpersoner og unge. Se, hvad du ellers kan gøre på www.rodekors.dk/flygtningebørn Se kort over, hvor børnene befinder sig, og hvor du kan hjælpe på www.rodekors.dk/flygtningebørn

DIN HJÆLP GØR EN VERDEN TIL FORSKEL

Internetforbindelse i katastrofer Internettet sikrer nødvendig information Medarbejderne og frivillige i de forskellige nødhjælps-enheder i Røde Kors kommunikerer primært via e-mails. I e-mailene sender de vigtig information om, hvor mange mennesker der har behov for hjælp, hvad de har brug for, og hvornår hjælpen kommer. Internetforbindelsen gør det også muligt for Røde Kors at fortælle offentligheden herhjemme om katastrofeindsatsen. Vi kan bringe billeder til tv og fortælle, hvordan indsatsen skrider frem.

BGAN – en lille box der redder liv Når vores it-eksperter ankommer til katastrofeområdet, kan de inden for 10 minutter skaffe internet-, fax- og telefonforbindelse via en såkaldt BGAN (Broadband Global Area Network). Boksen måler blot 30 x 40 cm og kommunikerer via en satellit, der gør det muligt for nødhjælpsarbejderen at forbinde til internettet og sende e-mails. Forbindelsen kan fordeles via et wireless access point eller over lange afstande via særlige paraboler. En BGAN giver typisk internetadgang til 5-10 personer og koster 25.000 kr.

Et kapløb med tiden Koordination er nøgleordet, når Røde Kors rykker ud til en katastrofe. Den rigtige nødhjælp og den nødvendige mængde skal frem til de tusindvis af ofre. Og det skal gå hurtigt! I dette kapløb med tiden spiller it-udstyr en særlig vigtig rolle. Derfor sender vi it-eksperter ud til katastrofeområdet. De medbringer bl.a. den lille boks kaldet en BGAN.

FOTO: jakob dall

“Forbindelsen gjorde det muligt for os at få nødhjælpen hurtigt frem.” Birgitte Ebbesen er katastrofechef i Røde Kors i Danmark. Hun husker tilbage på dengang i begyndelsen af halvfemserne, hvor koordineringen af en katastrofeindsats foregik via telex, telefax og satellittelefoner så store som mikroovne. Og hvor man måtte køre rundt for at finde et sted, hvor telefonforbindelsen var intakt. Hun understreger, at internettet betyder, at Røde Kors kan operere langt mere effektivt under en katastrofe. Hjælpen kommer frem til de nødstedte hurtigere end tidligere – i sidste ende redder det liv. Birgitte Ebbesen fortæller, at under jordskælvet i Haiti i 2010 var der flere end 400 Røde Kors-nødhjælpsarbejdere fra hele verden til stede. Nødhjælpsarbejdere og frivillige, der skulle sætte Røde Kors’ indsats i gang. Logistikere, der skulle sørge for, at nødhjælpen blev sendt fra Røde Kors-lagre rundt om

i verden ud til de nødstedte. Det hele blev koordineret bl.a. via e-mails. "De mange haitianere, der havde mistet familiemedlemmer, huse og afgrøder, var helt afhængige af at få hjælp meget hurtigt. Det var et kæmpe logistikarbejde, der skulle gå op i en højere enhed. Og tiden var konstant imod os. Internetforbindelsen gjorde det muligt for os at få nødhjælpen hurtigt frem til de mange ofre."

Du kan støtte • Giv dit bidrag på girokortet bagpå. • Eller send RK100 til 1231 og støt med 100 kr. Det koster 100 kr. + alm. smstakst. Tjenesten udbydes af Røde Kors, Blegdamsvej 29, 2100. Beløbet betales over telefonregningen.

Portræt: Ebba Mørkeberg

Sygeplejerske i det tredje rige Under Anden Verdenskrig gjorde Ebba Mørkeberg tjeneste for Tysk Røde Kors, der var underlagt Waffen-SS. Hun lappede sårede soldater sammen. Men samtidig var hun sygeplejerske i en krigsmaskine. Erkendelsen kom først til hende sent. — Af Lone roesgaard. Foto Helga Theilgaard —

Den 87-årige Ebba Mørkeberg sidder i sin stue – en lille spinkel dame i en stor lænestol. Det grå hår er samlet løst i nakken, og brillerne gledet ned på næsen. Gennem det store vinduesparti bag hende kan man betragte haven. Fuglekvidderen derudefra er gennemtrængende – nærmest som et modstykke til de mørke skyer, der langsomt samler sig på himlen og lukker sig om haven. Ebba kigger op over brilleglasset. ”Jeg er meget rørt over, at Røde Kors vil tale med mig,” siger hun. ”Her sidder man levende, mens seks millioner mennesker døde under pinsler. Det synes jeg, gør ondt at tænke på.”

nem, så han overtalte både Ebba, hendes mor og ældste bror til at melde sig ind i Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti – DNSAP. I postkassen modtog familien bladet Fædrelandet, hvor Ebba kunne danne sig sit første indtryk af jøderne. I bladet havde de havde røde, krumme næser, så rigtig ubehagelige ud og var i det hele taget nogen, man skulle tage sig i agt for, ligesom man skulle værne sig mod bolsjevismen – for ve den dag kommunismen fik overtaget. I det hele taget hang nazismen i tapetet i Storegade 30, hvor Ebba boede med sine forældre og tre yngre brødre. Den var en usynlig del af inventaret og noget man ikke stillede spørgsmålstegn ved.

Nazismen i baglandet Ebba Mørkeberg voksede op i den lille vestjyske provinsby Tarm som datter af malermester Svend Mikkelsen, der også var kendt som byens nazist. Ebba var stærkt påvirket af sin fars politiske holdning. Han var godt skåret for tungebåndet og god til at få sin vilje igen-

Medmenneskelighed i blodet Kunderne forsvandt fra malerbutikken, da Danmark blev besat, og en aften, hvor Ebbas mor var gået ud for at låse forretningen af, blev der kastet en brosten ind gennem ruden. Den unge Ebba konkluderede, at al hendes fars snak om kommunisterne måtte være sand – for se bare, hvad de havde gjort. Derudover gjorde Ebba sig ikke mange tanker om sit politiske tilhørsforhold. ”Det var mere en stemning, jeg havde fået ind ad øret fra min far,” forklarer hun i dag. Og da krigen rasede på andet år, fulgte hun sin fars opfordring om at melde sig til tjeneste i Tysk Røde Kors. Men når Ebba husker tilbage hang hendes beslutningen primært sammen med, at hun havde et ønske om at hjælpe. Som tidligere spejder var hun opdraget til at hjælpe.

Ebba Mørkeberg: • Er født i den lille vestjyske provinsby, Tarm, i 1924. • Rejser som 16-årig til Tyskland for at arbejde som ung pige i huset • Melder sig til tjeneste i Tysk Røde Kors i 1943 – 18 år gammel • Har tre døtre, Katja, Pia og Louise.

”Jeg tænkte, at som gammel spejderpige kunne jeg måske gøre noget godt, og derfor meldte jeg mig altså,” fastslår Ebba. En stædig sygeplejerske Sammen med 15-20 andre unge piger kom hun på et kort kursus i grundlæggende sygepleje. Herfra blev hun sendt til sit første tjenestested i Breslau i Slesvig. Hun var på et lazaret, hvor hun skulle pleje sårede soldater, der havde fået skudt ansigtet helt eller delvist i stykker og hjalp blandt andet til ved en operation, hvor en soldat skulle have lavet en ny næse. Ebba oplevede, at hun gjorde en forskel. ”Jeg tænker det som meget positivt, at der var nogen, der havde brug for mig,” siger Ebba. ”De var jo så taknemmelige og glade, så det er virkelig en tid, jeg husker.” Senere kom hun til Berlin for at gøre tjeneste på et SS-lazaret – kendt som Hitlerkasernen – i den sydlige del af byen. Da de russiske tropper mod slutningen af krigen rykkede nærmere, skulle lazarettet evakueres. Men Ebba blev stædig. Hun var opsat på at fortsætte hjælpearbejdet, og mens de øvrige sygehjælpere blev sendt ud af byen, gik Ebba og en enkelt anden den modsatte vej – ind mod centrum – for at finde et sted, hvor de kunne gøre gavn. ”Vi syntes, der var brug for os, og så kunne det jo ikke nytte, vi stak af. Selvom det øvrige lazaret blev evakueret, ville vi ikke finde os i det,” siger Ebba.

Portræt: Ebba Mørkeberg

Ebba fandt sit sidste tjenestested for Røde Kors i Speerbunkeren – en underjordisk bunker nær Pariser Platz og kun et par hun-

Tysk Røde Kors var underlagt nazismen

FOTO: Venligst udlånt af Gyldendal

Alle Røde Kors-selskaber er statsanerkendte, og derfor kom Tysk Røde Kors i 1933 til at fungere som organisation under det nazistiske styre. Styret tillod udelukkende, at Røde Kors-selskabet kunne hjælpe landets militær, hvilket hverken var i modstrid mod de daværende eller nuværende principper for Røde Kors. Den Internationale Røde Kors Komité i Genève har fra 1864 ydet neutral hjælp til militær i krig efter reglerne i Genève-konventionerne. Men i Tyskland fik komitéen ikke lov at besøge sårede soldater og fanger fra Østfronten. Og Genèvekonventionen fra dengang indeholdt ikke nogen beskyttelse af civile, som den gør i vore dage. I dag hjælper Internationalt Røde Kors på begge sider i langt de fleste internationale konflikter, og siden 1949 har Genèvekonventionen indeholdt en beskyttelse af civile. Kilde: Barbara Zalewski.

drede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. I bunkeren var der primitive forhold. Der var dunkelt, og i skæret fra en flagermuslampe var der ikke meget at stille op. Soldaterne kom direkte ind fra fronten med alvorlige læsioner – maveskud, åbne benbrud og det der var værre. ”Jeg har stået med en soldat, hvis hjerne var på vej ud,” fortæller Ebba. Sandheden om holocaust På lazaretterne blev der aldrig talt om, hvad soldaterne havde oplevet, og hvad de lavede. Og selvom Ebba var taget til Tyskland for at hjælpe dem, der havde brug for det, arbejdede hun samtidig for et Røde Kors, der var stærkt politisk inficeret. Hagekorset var blevet en del af Røde Kors-emblemet, og inden man kunne få lov at gøre tjeneste, måtte man skrive under på, at man var af ren arisk afstamning. Ebba arbejdede indirekte under en nazistisk diktator, der begik krigsforbrydelser. Det var hun bare ikke i stand til at se. En dag hen mod krigens slutning havde Ebba vovet sig ud fra lazarettet og var taget ind til Berlins centrum for at se lidt af byen. Her mødte hun en soldat og genkendte

ham som en af sine tidligere patienter. Ebba syntes, han så rigtig skidt ud og spurgte ham, hvad der var galt. ”Det skal jeg sige dig, jeg har været med til at skyde jøder,” svarede han. Ebba blev forfærdet, men kunne alligevel ikke rigtig tro, hvad han sagde. ”Det gik desværre ikke op for mig dengang, hvad det var, der skete,” siger hun. Først efter krigens slutning, da ’de røde soldater’ bortførte hende til Rusland, blev det umuligt for hende at ignorere bagsiden af sit hjælpearbejde. Her i russisk fangenskab blev hun – ikke bare i ord, men også i billeder – konfronteret med nogle af de ordrer, hendes patienter på lazaretterne i Tyskland havde udført som soldater i Hitlers tjeneste. Det var her, hun for første gang så en film fra Auschwitz. Jødiske lig, der blev skovlet sammen i bunker. ”Jeg havde det rigtigt dårligt med at se den,” siger Ebba om filmen, der naglede sig fast i hendes hukommelse som en evig dårlig samvittighed og et plagsomt minde om, hvad hun havde været en del af. ”Tænk, at man har været i et land, hvor sådan noget er sket,” siger hun.

Umuligt at undslippe 66 år efter sidder hun i lænestolen i sin stue i Kregme nær Frederiksværk og tænker tilbage. I dag mener hun, at nazismen, hun også selv var infiltreret i, var umulig at slippe ud af, når man først var en del af den. Og derfor er hun også sikker på, at hvis den unge soldat, hun mødte i Berlin hen mod krigens slutning, ikke havde adlydt ordre og skudt jøder, var han blevet klynget op til offentlig skue, sammen med de andre, der forsøgte at undslippe. I Berlin så Ebba flere unge mænd, der livløse hang og dinglede fra lygtepælene med et skilt om halsen, hvor der stod, ”jeg var fej”, eller ”jeg var desertør”. ”Hvis man havde trukket sig, havde man også meget nemt mistet hovedet. Man havde bare at gå ind for sagen,” siger Ebba og synker lidt ned i lænestolen. ”Nu er jeg træt.” Mindet om Røde Kors under krigen og holocaust tærer på den ældre dames kræfter og griber fra tid til anden forstyrrende ind i hendes nattesøvn. Hun sidder tavst i stolen og ser frem for sig. De rynkede hænder hviler på armlænet. Der er stille i stuen. ”Da jeg kom tilbage til Danmark, blev jeg

anklaget for landsforræderi,” siger hun så og tilføjer i næste åndedrag, at tiltalen blev frafaldet. ”Det var en stor lettelse, for så var det lige som om, der var gjort rent bord,” siger Ebba. Hun sidder tavs et øjeblik, inden hun tilføjer: ”Men det var der jo alligevel ikke.”

“Man skal hjælpe der, hvor der er behov for det. ” Levede med tavsheden Ebba måtte længe efter krigen holde mund om sin fortid. Og selvom hun i årenes løb har nævnt over for nære venner og familie, at hun arbejdede for Tysk Røde Kors under krigen, sparede hun dem for detaljerne om den politiske side af sagen, for som hun siger:

”Man skulle jo ikke skilte med sin landsforræderiske virksomhed.” Det var først, da hun mødte den danske Kierkegaard-filosof Peter Tudvad i Berlin i 2007, at Ebba – bearbejdet af årenes gang – var parat til at fortælle hele sin historie. Mødet viste sig at blive starten på en bog om Ebbas virke i Tysk Røde Kors, og endelig fik hun mulighed for at fortælle åbent om sit liv under krigen og dele de tanker, hun efterfølgende har gjort sig. ”Jeg var utrolig glad for at være i Røde Kors. Jeg var glad for, at der var brug for mig. Men samtidig har jeg det dårligt med, at jeg har været i et land, hvor sådan noget foregik,” siger Ebba, der i dag er ked af, at hun dengang ikke var mere bevidst om den politiske side af sagen. ”Man kan jo godt fortryde det bagefter,” siger hun. Hvad kunne du have gjort anderledes? ”Jeg kunne have ladet være med at melde mig.” Hun tænker sig om en stund. Så vågner sygeplejersken igen i hende. ”Man skal hjælpe der, hvor der er behov for det.”

FOTO: tomas bertelsen

Penge som nødhjælp Under efterårets sultkatastrofe i Somalia fik mange mennesker penge i hånden i stedet for ris eller bønner. Kontant nødhjælp er et koncept, der vinder stadig større indpas i katastrofesituationer.

En konto hos en lokal hawala – en pengeagent. Det er, hvad mange Somaliere fik som nødhjælp i forbindelse med tørkekatastrofen på Afrikas Horn. Ikke ris eller bønner. Ris og bønner kunne de nemlig finde på lokale markeder. Problemet for mange sultende somaliere var, at de ikke havde særlig mange penge. De var vant til at leve af deres eget kvæg og små landbrug. Men da tørken ramte Afrikas Horn, døde meget kvæg, og jorden tørrede ind og blev ufrugtbar. Priserne på mad steg på de lokale markeder. Og dem, der før havde lidt, havde nu endnu mindre. Men der fandtes stadig markeder i nogle af de større somali-

ske byer. De, der havde mistet deres husdyr og deres afgrøder, fik udbetalt penge som nødhjælp, så de kunne købe mad på de lokale markeder selv. Penge er mere fleksible end mad Sarah Bailey forsker i nødhjælp hos Overseas Development Institute i England og er en af forfatterne til en bog, der handler om, hvordan det bedst kan lade sig gøre i praksis at give kontant nødhjælp. Hun mener, at der er mange fordele ved at give penge frem for mad eller telte. ”Den største fordel ved at benytte kontanter som nødhjælp er, at penge giver folk lov til

“Mange undersøgelser har vist, at folk, der modtager kontant nødhjælp, bruger de penge, de får, fornuftigt.” Sarah Bailey, Overseas Development Institute.

at træffe deres egne valg i forhold til at købe det, de har mest brug for. Når folk får penge, kan de købe mad og toiletsager, betale for deres børns skolegang og andre ting, der er meget vigtige for netop dem. Traditionel nødhjælp i form af mad er meget mindre fleksibelt,” siger hun. Folk ved selv, hvad de mangler Nogen vil måske være bekymret for, om nogle modtagere bruger pengene på alkohol og tobak i stedet for mad til børnene. Men den frygt er ubegrundet, mener Sarah Bailey. “Kontant nødhjælp udfordrer den ofte uudtalte idé om, at nødhjælpsorganisationer

er dem, der er bedst til at beslutte, hvad folk har brug for, og ikke folk selv. Men mange undersøgelser har vist, at folk, der modtager kontant nødhjælp, bruger de penge, de får, fornuftigt. Der er heller ikke noget, der tyder på, at kontanter skulle udgøre en større risiko for korruption end for eksempel maduddeling,” siger hun. Susanne Thorsbøll, der er international programkoordinator hos Røde Kors, er enig. ”Man skal tænke på, at pengene bliver givet i nødsituationer til almindelige mennesker, der har mistet deres levebrød. Der er lavet evalueringer, der viser, at langt størstedelen af pengene bliver brugt til mad,” siger hun.

Konference •R øde Kors i Danmark har givet penge som nødhjælp i Haiti efter jordskælvet i januar 2010 og efter jordskælvet i Indonesien i oktober 2010. • I december mødtes 140 nødhjælpseksperter, -arbejdere, -forskere og -ordførere til konferencen ’Cash and Risk in Humanitarian Operations’ i København. •K onferencen blev arrangeret af Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp med hjælp fra en lang række udviklingsorganisationer. Blandt deltagerne var Danmarks nye udviklingsminiser Christian Friirs Bach (R).

www.wellvita.dk

Få en bedre søvn

Godnat og sov godt Slip af med dine søvnproblemer Ligger du som mange danskere nat efter nat og har svært ved at sove? Vågner du flere gange i løbet af natten, eller sover du bare dårligt, er der nu hjælp at hente med det nye 100% plantebaserede produkt med navnet Sedaforte.

Få din nattesøvn Sedaforte består af en række gammelkendte planter, som

nu er sammensat i en helt ny kombination, der giver en unik virkning. Sedaforte er ganske enkelt en tablet, hvor vi har samlet al positiv viden om planter til at fremme søvnen i én tablet, således at du sikres den bedste effekt. Hver tablet indeholder hele 3 planter med fuld effekt. Det betyder, at Sedaforte både virker afslappende, så du lettere kan

…Fjerner trætheden …Sov rigtig godt

falde i søvn, og når du sover sørger produktet for, at du får en god og afslappende søvn, så du ikke vågner flere gange i løbet af natten.

Sov godt og bliv frisk En ting er at kunne falde til ro og kunne sove, og her er Sedaforte en god hjælp. Men det er også vigtigt, at man sover godt og får en hel nats søvn, så man kan vågne frisk og udhvilet næste morgen.

Køb Sedaforte - 60 dage for kun kr. 85,Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Køb Sedaforte - 60 dage til halv pris kun kr. 85,-* Herefter sørger vores automatiske leveringsservice for, at du hver anden måned får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte, som dækker det daglige behov i 2 måneder, til en pris af kun kr. 169,-*. Du kan holde pause eller stoppe leveringsservicen, præcis når du ønsker det.

Sedaforte kan bestilles på telefon 82 30 30 40 (hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00) eller på www.wellvita.dk. Varen sendes sammen med et girokort, så du først betaler, når du har modtaget varen. Produktet sendes som maxibrev og bliver derfor leveret direkte til din postkasse/brevsprække.

*Der tillægges kr. 39,00 i porto pr. forsendelse.

Sedaforte er et 100% plantebaseret produkt, hvor virkningen er helt unik, fordi hver tablet indeholder hele 3 aktive planter. Planten Kamille gør, at du bedre kan slappe af, før du falder i søvn. Planten Melissa giver en god og stabil nattesøvn, og kombineret med Humle sørger de for, at du kan vågne frisk og udhvilet.

Bedste effekt Sedaforte har i flere studier dokumenteret sin gode effekt på søvnproblemer. Den stærke kombination af planter har ingen sløvende virkning, og derfor er Sedaforte det helt rigtige valg, hvis du gerne vil gøre noget ved søvnproblemer.

Giver en rolig nattesøvn Virker afslappende Sløver ikke Vågn frisk og udhvilet

Halv pris

60 dages fo

85,-

rbrug

Ud OG HJEM

Vivi forbedrer hospitalerne i Gaza

UDREJST Palæstina

Nelima Lassen – udviklingsarbejder

Vivi har afskaffet våbnene på det største hospital i Gaza By. Nu overlever flere patienter, og lægerne har arbejdsro. — Af Camilla bruun simonsen —

HJEMVENDT Afganistan Claus Gjørret – logistiker Haiti Poul Volmer Svane – lejrleder Indien Om Prakesh Maurau – økonomiansvarlig Indonesien Hans-Jakob Hausmann – udviklingsarbejder Israel Christian Robdrup Johansen – junior nødhjælpsarbejder Malta Annette Louise Tvede – flykoordinator

FOTO: PRIVAT

Pakistan Rene Juanga Jinon – programkoordinator Ea Suzanne Akasha – psykosocialarbejder Inaki Sainz de Rozas Pertejo – nødhjælpskoordinator

Da Vivi Heelsberg kom til Shifa Hospital som udsendt sygeplejerske for Røde Kors første gang i januar 2010, var der ikke nogen fast rutine til at afgøre hvilke patienter, der skulle have behandling først, og stemningen var kaotisk. De patienter, der ankom til hospitalet, var ledsaget af op til 20 – ofte bevæbnede – pårørende, der skulle sikre, at netop deres patient fik førsteprioritet. ”En af lægerne har fortalt mig, at han tidligere havde det, som om han stod midt på en markedsplads, når han var på arbejde. Nu er der tryghed,” fortæller Vivi Heelsberg. I dag har Vivi Heelsberg givet 20 sygeplejersker på hospitalet i Gaza en uddannelse i at prioritere, hvilke patienter der har mest brug for hjælp. I samarbejde med en tysk læge har hun stået for både teoretisk undervisning og praktik-forløb. Sygeplejerskerne lader kun hver patient få én pårørende med ind på hospitalet. Våben er

ikke tilladt. Og Vivi Heelsberg har sørget for, at der er lavet aftaler med hospitalspolitiet og hospitalsvagter ved indgangene, så reglerne bliver overholdt. Det redder både liv og giver bedre arbejdsforhold for lægerne omkring hospitalets 650 sengepladser, fortæller Vivi Heelsberg. ”Jeg er forundret over, at vi har kunnet ændre så meget på et år. Sygeplejerskerne har haft så lav status hernede før, og nu har de en ledende rolle,” siger hun. I oktober tog Vivi Heelsberg til Gaza for anden gang, hvor hun skal give erfaringerne fra Shifa Hospital videre til lokale læger, sygeplejersker og folk fra sundhedsmyndighederne, så de kan indføre samme system på fire eller fem andre hospitaler på Gazastriben. Derudover hjælper hun med at indføre et effektivt kommunikationssystem for ambulancer i området.

Uganda Hendrikus de Haan - vandingeniør

HER ARBEJDER VI Se, hvilken type hjælpearbejde Røde Kors i Danmark laver ude i verden på verdenskortet på vores hjemmeside. www.rodekors.dk/ det+gør+vi.

FOTO: Olav Saltbones

Fotoreportage

Når støvet har År 2011 blev et skæbneår for mange millioner mennesker i verden. Jorden slog sprækker. Huse blev oversvømmet, og tørke drev familier på flugt. Røde Kors er der længe efter, støvet har lagt sig.

har lagt sig

JAPAN. En tsunami skyllede ind over Japans kyst den 11. marts og dræbte over 13.000 mennesker. Ud over uddeling af nødhjælp stod sygeplejersker fra Røde Kors for at undervise forældre og lærere i, hvordan de skal tale med børnene om katastrofen og de tomme stole i klasselokalerne.

Fotoreportage

THAILAND. 800 mennesker mistede livet , og flere end 15 millioner mennesker blev ramt af oversvømmelser i oktober i Sydøstasien. Røde Kors sørgede for, at ris og vand nåede frem til de hårdest ramte mennesker.

FOTO: Alertnet FOTO: Alertnet

PAKISTAN Pakistan blev ramt af de værste oversvømmelser i landets historie i 2010, og i september 2011 blev Sindh-provinsen oversvømmet igen. Røde Kors sørgede for rent vand og mad til de nødlidende. 1,2 millioner huse stod under vand, og 230 døde.

ØSTAFRIKA Den værste tørke i 60 år ramte Afrikas Horn i begyndelsen af året. Regnen kom først i november. Syge, sultne og dehydrerede ankom titusindvis af somaliere til flygtningelejren Dadaab i Kenya.

Se video

FOTO: Jakob Dall

Se årets katastrofer på video på www.rodekors.dk/katastrofer2011

RødeKors.dk/shop Køkkenhave til Mor Giv en fattig mor sin egen køkkenhave 220,-

ALFREDO salatsæt fra Georg Jensen Særpris hos Røde Kors 499,-

Den Store Nordiske Malebog Farvelæg kunstværker af Michael Kvium, Olafur Eliasson m.fl. 199,-

Skolegang til Mor Giv en fattig mor et års skolegang 330,-

Lækkert tørklæde fra Black Lily

Kähler armbånd

Særpris hos Røde Kors 299,-

Særpris hos Røde Kors 149,-

Tilbud fra lokal Røde Kors webshop

Genbrug på nettet

Køb Rosendahls bambus serie hos RødeKorsShoppen.dk f.eks. en Grand Cru Serveringsbakke i bambus til 379 kr. Gå ind på www.roedekorsshoppen.dk

Besøg RodeKors.dk/butik og køb Ibis, Lulus og Lærkes lækre modefund.

-gør hverdagen lettere...

Praktiske ting til seniorer

Dame- og herresko til følsomme fødder

SeniorStolen.dk fås fra kr. 3.299,og med el-styring fra kr. 5.999,-

SeniorBandagisten.dk leverer skinner og bandager

Rollatorer og stokke

Stort udvalg af indlæg til følsomme fødder

Du finder over 1.000 forskellige hjælpemidler hos SeniorShop.dk

Køb eller leje af kørestole

Ældrevenlige mobiltelefoner

Kom nemt omkring på en El-scooter

Plejeseng med løft til arbejdshøjde og elevationsbund

BESØG OS I BUTIKKEN ELLER PÅ SENIORSHOP.DK

SØBORG HOvEDGaDE 44 · 2860 SØBORG TELEfON 39 43 05 50

n is ka rat .dk g g p alo des rsho s t Ka loa nio de n wn .se se ,do ww r til r. 25 o w lle k rt på e for po +

28 28

Et øjeblik 55-årige Anni Bjørnskov Jensen har arbejdet 30 år som sygehjælper, men bliver sygemeldt på grund af langvarige depressioner samt psykiske mén efter et overfald. Hun flytter på Røde Kors’ kvindeherberg i Hvidovre, da hun bliver sat ud af sit rækkehus. I dag er Anni Bjørnskov tilbage på herberget, dog i en helt anden rolle. Hun er i arbejdsprøvning tre dage om ugen og hjælper med at købe ind, lave mad samt hygge om brugerne.

29 29

ET ØJEBLIK

“Jeg tror aldrig, jeg flytter herfra” — Anni Bjørnskov fortæller til Julie Lorenzen. Foto tomas bertelsen —

Det er en solvarm onsdag formiddag midt i juli sidste år. Det er syv måneder siden, fogeden og politiet smed mig ud af mit rækkehus, fordi jeg drak huslejen op – og jeg endte på et kvindeherberg efter at have tilbragt adskillige nætter på en bænk. Nu har kommunen givet mig en toværelses lejlighed i Herlev – 60 m2 helt for mig selv med eget bad og toilet. Jeg er helt vildt glad. Klokken er 11, og jeg er netop ankommet til mit nye hjem sammen med tre flyttemænd. De er i gang med at bære mine 52 flyttekasser op på 1. sal. Jeg græd af glæde, da jeg for et par timer siden hentede kasserne. Mine ejendele har stået opmagasineret siden den decemberdag, hvor jeg fik tyve minutter til at pakke to poser tøj og lidt hygiejneartikler – resten blev beslaglagt af fogeden. Der er mange ting, jeg helt havde glemt, jeg havde – for eksempel sofaen. Nu kommer kasserne en efter en ind i stuen. Først nu tør jeg tro på, at lejligheden virkelig er min – det har været så uvirkeligt, siden jeg fik brevet fra kommunen. Og siden jeg på herberget talte dagene til flytningen ved hver dag at klippe et stykke af et målebånd. Jeg er så glad for at have fået mit eget efter syv måneder og seks dage på herberget– for selv at kunne bestemme, hvad jeg vil spise og hvornår – også natmad. For ikke at skulle ligge i min seng kl. 23, men komme og gå, som det passer mig. Og for at have sted, hvor jeg kan lukke døren og ikke dele værelse med andre.

Da flyttemændene går et par timer senere, er jeg alene tilbage og glæder mig til at pakke ud. Kasserne står stablet

Pludselig kan jeg ikke overskue at lave koteletterne, for hvor er køkkentingene? Det bliver til en burger hos pizzeriaet i stedet. Og derefter en tur til købmanden, hvor jeg køber en liter papvin, som jeg bæller derhjemme. Jeg har ellers været ædru siden første dag på herberget. Min første nat i lejligheden husker jeg ikke, for jeg drikker mig i søvn. Først da forstanderen fra herberget kommer uanmeldt forbi et par dage senere, stopper drukturen. Hun hjælper mig med at tage på psykiatrisk skadestue, blive afruset og komme på antabus. Da jeg er hjemme igen et par dage senere, begynder jeg så småt at pakke ud – lige så stille og roligt. Det tager et halvt år, før den sidste kasse er tom. Og et år før billederne kommer op at hænge. Det er en kæmpe lettelse. Den eneste flyttekasse, jeg har tilbage, er den med julepynt, som jeg netop har taget frem. Nu er her så hyggeligt, og jeg tror aldrig, jeg flytter herfra.

FOTO: Helga Theilgaard

Det skal fejres. Så inden flytningen har jeg handlet ind til en festmiddag, og koteletterne ligger nu klar i køleskabet. Første måltid mad i min nye lejlighed skal være koteletter i fad, min livret

oven på hinanden op ad væggen. Jeg åbner en af dem. Alt er pakket ned hulter til bulter. Og alt er skilt ad. Jeg kan ikke finde noget som helst. ”Det magter jeg simpelthen ikke.” Tanken flyver igennem mit hoved, for det er fuldstændig uoverskueligt.

Røde Kors Mag asinet mødte Anni Bjørnsko gang i 2010, hv v Jensen førs or hun boede te på Røde Kors Hvidovre sam ’ herberg i men med syv andre kvinder.

Psykologhjælp til voldsramte kvinder Der er godt nyt til de 2000 voldsramte kvinder, der hvert år havner på et krisecenter. Et flertal i folketinget blev i november måned enige om at afsætte 16 millioner kroner til et toårigt forsøg med psykologsamtaler.

FOTO: georg jensen

Fratagelse af lommepenge granskes Regeringen har nedsat et udvalg, der skal se på effekten af de såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger, der er sat i verden for at få afviste asylansøgere til at rejse hjem. Røde Kors anbefaler, at de bliver afskaffet, da erfaringen er, at de ikke virker.

Kendisser pakkede julegaver ind Peter Frödin, Jarl Friis-Mikkelsen og andre kendte pakkede julegaver ind hos Georg Jensen den 3. og 4. december til fordel for julekampagnen ”Joy of Giving.” Alt overskuddet fra salg af et særligt Røde Kors-Georg Jensen-armbånd går ubeskåret til Røde Kors.

HVAD VIL DU MODTAGE FRA OS? Vi sender løbende magasiner, breve og elektroniske nyhedsbreve med information om vores arbejde. Ønsker du at til- eller fravælge noget af informationen, kontakt os på 35 25 92 00 eller skriv til kontakt@rodekors.dk. Oplys meget gerne dit Røde Kors-nummer, som du finder sammen med adressen på bladet.

Forbuddet mod klyngevåben bliver ikke udvandet. Det blev slået fast, da Danmark og 49 andre lande i FN stod fast på, at den konvention, der forbyder våbnene stadig skal gælde. Røde Kors har over for den danske regering dokumenteret, at klyngebomberne rammer tilfældigt og efterlader eksplosive småbomber, der lang tid efter krigens ophør lemlæster og dræber civile. ”Det er afskyelige våben, og de humanitære hensyn må og skal være det afgørende,” sagde udenrigsminister Villy Søvndal efter FN-konferencen i november måned.

Regnen er kommet i Østafrika Det regner i Østafrika. Men selv om tørkeofrene nu endelig får vand til deres kvæg og deres marker, giver den voldsomme regn også problemer. I den store flygtningelejr i det østlige Kenya, Dadaab, har vandmasserne skabt oversvømmelser og skyllet 5.000 flygtninges hjem væk. Der er stigende forekomst af diarré og kolera, og sundhedstilstanden forringes. I Etiopien har vandmasserne tvunget 130.000 somaliske flygtninge i flygtningelejren Dollo Aldo væk. Og i det sydlige Somalia hindres hjælpen til de sultende af oversvømmede veje.

FOTO: jakob dall

Vågetjeneste vokser Stadig flere har lyst til at hjælpe døende godt af sted på den sidste rejse. I 2010 havde Røde Kors 323 frivillige vågekoner. Men antallet er vokset til 540 i 2011. Tjenesten har eksisteret siden 2005 og er den hurtigst voksende aktivitet i Røde Kors.

Vigtig markering mod klyngevåben

Røde Kors bag nyt frivillig-center Med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål opfører Røde Kors en bygning, der skal danne rammen om udvikling af nye løsninger for den frivillige sociale indsats i Danmark. Huset bliver et ressourcecenter og et projektværksted, hvor frivillige og brugere i fællesskab udvikler nye aktiviteter i tæt samspil med den offentlige sektor og forskningscentre. ”Vi har allerede betydelig erfaring på det sociale område. Derfor er det naturligt, at vi stiller os i spidsen for udviklingen af den sociale frivillighed,” siger Susanne Larsen, der er præsident for Røde Kors.

FOTO: tomas bertelsen

Asylansøgere kommer ud af centrene Regeringen vil tilbyde alle asylansøgere – også de afviste – bedre mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene efter seks måneder. Det er en tanke, som Røde Kors støtter og længe har talt for.

FOTO: Jawad metin

KORT NYT

Når Røde Kors ringer til dig …

Telefonen er en god måde at være i kontakt med medlemmer og bidragydere. I den personlige samtale kan vi både få sagt ordentlig tak for den støtte, du giver, og fortælle mere om hjælpearbejdet lige nu. Og du har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med kommentarer til os. Det er også relevant at tale om Betalingsservice. Du kan slippe for gebyrer i bank og på

posthuset, og vi kan opnå et større overblik over bidragene. Og naturligvis tager vi os af alt det praktiske ved at oprette aftalen. Derfor beder vi om dit kontonummer og cpr-nummer, så vi kan oprette aftalen for dig. Cpr-nummeret bruger vi sidenhen til at sikre, at du får skattefradrag for årets bidrag. Du kan altid meddele os, hvis du ikke ønsker at blive kontaktet telefonisk, på tlf. 3525 9200.

Få en pause fra din shopping og nyd AquaFeet’s fiske-spa lounge

Imens du slapper af, gør Garra Rufa Fisk forsigtigt dine fødder silkeglatte og bløde. Efterfølgende smøres fødderne med lækker fodcreme. Kaffe, te/chai og vand er inklusiv i alle behandlinger.

Book tid online www.aquafeet.dk

Nikolaj Plads 32 1067 København K 70 23 90 10

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag. 250 kr. Mad, vand og tæpper til 2 personer i en måned 440 kr. Livreddende førstehjælp til 4 personer 1.000 kr. Babypleje-sæt til katastroferamt mor Dette er eksempler på, hvor langt dit bidrag kan række.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-12 DB 485-27468

Øre

Tak for dine bidrag i 2011. De har gjort en en verden til forskel.

Brug rtet o k o r i g s til året sidste gave

Overførsel fra kontonummer

Indbetaler

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

+ Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

KVITTERING

REG: 9541 KONTO: 731 3233

Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 2011-12 DB 485-27468

Øre

+7313233<

Tak for dine bidrag i 2011. De har gjort en en verden til forskel.

Brug rtet o k o r i g s til året sidste gave