Mit Røde Kors 01 2018

MIT RØDE KORS

BUKETTEN 5

Emma hyldet i Skive

INTERNATIONALT FOKUS 16 Yemen er katastrofernes holdeplads

PORTRÆT 18

Jerry Ritz spreder stjernestøv i Røde Kors

NUMMER 1/2018

MØD MARINA STRAUSS

Hun kæmper med ensomhed

2

Ensomhed kan ramme os alle

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.)

Mathilde Risvig (red.)

Eskil Meinhardt Hansen Brian Pabst Helle Bjerre Østergaard (Design og layout)

Vi kender det. Følelsen af at være udenfor. Ikke at være med i et fællesskab, hvor vi føler os trygge. At mangle en fortrolig eller nogen at snakke med. For de fleste er det noget, vi oplever en gang imellem, og som vi hurtigt kommer over. Men for alt for mange er ensomhed en belastning, der går ud over livskvaliteten.

Forsidefoto: Helga Theilgaard Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 21. februar 2018.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Indlæg til bladet Mit Røde Kors Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer 18. juni 2018.

Deadline for indlæg er 23. april 2018. redaktionen@rodekors.dk

Vi skal i Røde Kors på banen og gribe de mennesker, der oplever tilbagevendende eller vedvarende ensomhed, og skabe fællesskaber, der giver lyst og mod til at komme videre.

Ensomhed er ekstremt tabubelagt. Det er paradoksalt, at noget så almindeligt er så svært at snakke om. At sige man er ensom er forbundet med skam. Det er farligt. Hvis ensomhed bider sig fast, har det konsekvenser for både krop og sjæl. Forhøjet blodtryk, stress, depression og tab af sociale kompetencer er nogle af de ubehageligheder, der kan følge med.

Røde Kors gør heldigvis meget på ensomhedsområdet, og det skal vi blive ved med! I 2017 var 7.650 frivillige engageret i ensomhedsrettede aktiviteter og satte positivt aftryk på knap 12.000 menneskers liv. Det er flot.

Vores besøgstjeneste har mere end 50 år på bagen og har stor betydning for ældre mennesker, der oplever, at venner er gået bort, og familien ikke har tid. Men vi ser også, at flere og nye grupper isoleres og har behov for at være en del af et fællesskab med andre. Derfor har vi igangsat nye aktiviteter, hvor vi hjælper på nye måder; besøgscaféer, pårørendestøtte og aktiviteten Værket, der henvender sig til ensomme mennesker midt i livet.

De humanitære udfordringer i Danmark er store. Som Røde Kors er vi forpligtet til at handle på de behov, vi ser. Vi skal tænke og handle på nye måder og ikke mindst åbne vores organisation, så mange flere vil engagere sig i kampen for fællesskaber.

I dette nummer af Mit Røde Kors kan du blive klogere på, hvordan ensomhed føles og noget af det, vi gør. Du vil måske bemærke, at bladet er skruet lidt anderledes sammen. Jeg håber, du kan lide den nye form.

Sven Bak-Jensen, præsident

3

Ny i bestyrelsen? Kom på kursus!

Vi tilbyder introkursus til dig, der er ny i bestyrelsen, kurser for nye kasserere samt kursus for nyvalgte formænd og næstformænd. Læs mere i kursuskataloget på mitrodekors.dk/kurser Se, hvordan du tilmelder dig på side 15.

6

4 Altid til stede Hvad sker der i Røde Kors i Danmark?

6 Tema Følelsen af ensomhed 14 Kursus Grethe er blevet en bedre leder 15 Verden i følge Anders Kvinder udsat for psykisk vold får nu mere støtte 16 Internationalt fokus Yemen er præget af borgerkrig, sult og kolera

18 ­ Portræt Jerry spreder stjernestøv i Hørsholm og omegn 20 Aktiviteter

4

FOTO: PRIVAT

ALTID TIL STEDE

Dennis fra Struer besøgte Liberia i skyggen af Ebola I Liberia kæmper Røde Kors-frivillige for at få befolkningen videre efter Ebola-epidemien. Dennis Snitgaard har besøgt landet.

En flok mænd sidder på pladsen i en lille landsby, og Dennis går over og giver hånd.

I samme øjeblik tænker han: ”Åh, nej. Smittefaren. Jeg må spritte min hånd.” Dennis synes ikke, han kan være det bekendt.

Og så – som det mest naturlige i verden – tager de selv små beholdere frem og desinficerer hænderne med sprit. Dennis

FÅ HELE HISTORIEN Dennis holder til i det midtjyske område foredrag om studierejsen til Liberia. Kontakt ham på snitgaard@hotmail.com

smiler. Og gør det samme.

Frygten for den dødelige sygdom Ebola er fortsat ekstremt nærværende hos befolkningen i det lille fattige vestafrikanske land Liberia med knap fire millioner indbyggere. ”Frygten lurer altid. Selv om FN’s sundhedsorganisation WHO erklærede landet fri for Ebola i 2016, så har sygdommen vendt op og ned på dagligdagen,” fortæller Dennis Snitgaard.

Han er formand for Røde Kors i Struer og var i november med 11 andre frivillige på en studierejse til vores venskabsprojekt i den nordlige del af Liberia.

Her arbejder lokale frivillige med at skabe en fremtid for lokalsamfundet efter Ebola-epidemien: Sundhed, håndtering af katastrofer, støtte til personer og familier

berørt af Ebola, vandpumper og sanitet samt nye muligheder for at skaffe sig en levevej.

Begravelsesritualerne er ændret ”Det er en imponerende indsats, som bliver udført. For eksempel er der etableret et system, så der altid er to-tre personer, der ved, hvordan de livsvigtige vandpumper fungerer. Det er lykkes at ændre begravelsesritualerne, så de er værdige – men uden kropskontakt af hensyn til smittefare. Og der er psykosocial støtte til personer, der har oplevet familiemedlemmer blive ramt af Ebola,” forklarer Dennis.

Mens de fleste humanitære organisationer forlod Liberia, da Ebola-epidemien rasede, blev Røde Kors i landet. Det har givet respekt i befolkningen, fortæller Dennis.

5

Emma fra Skive ville aflevere et sofabord Emma hyldet med buketten af 45 frivillige.

Da Emma Nielsen for mange år siden skulle af med et sofabord, valgte hun at gå til Røde Kors-butikken i Skive. Hun vidste, at Røde Kors ville tage vare på bordet, og at pengene fra salget gik til et godt formål. Og pludselig var hun frivillig i møbelgenbrugsbutikken.

I december blev hendes indsats gennem mange år markeret på et butiksmøde. Til stor overraskelse for Emma, da der midt under mødet for de 45 frivillige kom et ekstra punkt på dagsordenen: Overrækkelsen af buketten.

Butiksleder Jørgen Noer talte varmt om en ildsjæl. Og alle butikkens frivillige hyldede hende med klapsalver.

For Emma er det vigtigt, at møbelgenbrugsbutikken fremstår moderne og indbydende, så man knap ænser, at det er genbrugsmøbler, der sælges.

Hun fremhæver altid, at ”det ikke er

hendes fortjeneste, men at det er det gode samarbejde, der giver den fine butik.”

Hun er også den, der kaster et skarpt blik på de nye varer, hvad enten det er møbler, malerier eller nips. Og, at der straks indrettes et hjørne, så de tager sig allerbedst ud.

Emma er en uvurderlig støtte for butikslederen og drivkraften i butiksudvalget, hvor der er en munter og arbejdsom stemning, som smitter af på arbejdsklimaet i butikken.

BROBY Ny strategi for Genbrug En af de butikker, der prøver salg på nettet, er Broby på Fyn. At prøve nye tiltag er en central del af den nye strategi for Genbrug.

Læs om strategien samt hvornår, der sker hvad: mitrodekors.dk/nyheder/vi-har-faaeten-ny-strategi-genbrug

HERLEV Flot hæder til aktivitetsleder Aktivitetsleder for familienetværket i vores afdeling i Herlev, Rasmus Klinge, fik årets Hanna-pris 2017 på Huset Zornigs Børneårsmøde. Prisen tildeles en person, der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte mennesker.

Kender du og så en, der ligesom Emm a fortjener en buket? Inds til dit forslag på mitrødekors.d k

SÆBY Nørklere på kongelig opgave Nørklerne Mona og Martha fra vores afdeling i Sæby var på en særlig kongelig opgave i oktober 2017. På kun 24 timer hæklede de den fem meter lange snor med røde kors på hvid baggrund, der blev brugt, da H.K.H. Kronprins Frederik indviede vores Frivillighus.

SORØ Kurve og hjerterum til udsatte I alt 93 pakker med julemad og julegodter blev uddelt fra vores afdeling i Sorø. Og det er rekord, siger formand Hans Lambæk Nielsen. Sammenlagt fik knap 11.000 udsatte familier i hele landet en julekurv fra en af vores afdelinger.

6

TEMA Ensomhed er livsfarligt. Det er farligere end både rygning og mang­ lende motion. Det er også invaliderende for sjælen. Alligevel oplever flere og flere mennesker ensomhed i dag. Fællesskab er kuren, og fællesskaber - det har vi. Mød Marina, der bruger Røde Kors som sin vej ud af ensomheden.

Marina er på vej u

7

ud af ensomheden Hun er 35 år og bor sammen med sin kæreste og datter, og hun går på arbejde med sine kolleger hver dag. Alligevel er der noget – eller nærmere nogen – der mangler i Marina Strauss’ liv. Nu har hun taget sagen i egen hånd.

– AF ESKIL MEINHARDT HANSEN. FOTO HELGA THEILGAARD –

8

Det er særligt om aftenen, den kommer frem. Når Marina Strauss efter en lang dag på arbejdet kommer hjem, og de huslige gøremål er klaret. Så rammer tanken hende:

”Nu kunne jeg have siddet sammen med en veninde.”

Men Marina har ingen veninder, hun kan ringe til, og der er ingen, der ringer til hende. I stedet bruger hun tid på sine hobbyer. Hun syer tøj til sig selv, og så forsker hun i sin slægtshistorie. Ud fra hendes håndskrevne noter vokser der et stamtræ, som går helt tilbage til den tidlige middelalder.

Når hun sidder med sine sysler, fordyber hun sig og føler ikke et savn.

Men på arbejdet, når hun ser de andre have noget sammen, og når hun er alene hjemme, mens hendes kæreste er på natarbejde, og datteren er gået ind på sit værelse, kan Marina mærke det. At hun savner nogle venner.

Marina brugte mange år på at nå til den konklusion, så hun kunne gøre noget

“Jeg var nok ikke så udadvendt som barn. Jeg havde mine egne ting i hovedet, og jeg syntes ikke, jeg passede ind.”

Hun ved godt, det kan lyde paradoksalt, når en 35-årig, der har et godt forhold til sin kæreste, har en teenagedatter og går på arbejde med sine kolleger hver dag, siger, at hun er ensom. ”Det er bare ikke nok for mig. Jeg vil gerne ud og lave tant og fjas med nogle piger.”

Godt 100.000 danskere i alderen 3060 år kæmper med alvorlig ensomhed, og de har til en vis grad har været overset. Både indenfor forskningen og i de initiativer, der retter sig mod ensomme.

Marinas verden ramler

ved det. Og det gør hun i dag, hvor hun er med i en gruppe for ensomme voksne, som vi skal besøge senere.

Marina har en fast rute på seks kilometer, som hun går sammen med sin hund, den røde cockerspaniel Big Mac. Det var Marina, der ønskede at få en hund, men det er kæresten, som har fået lov til at opkalde den efter racerkøreren Jan Magnussen.

”Det er ensformigt at gå derhjemme og passe hus og være konen. Det er en rolle, som bare kører automatisk derudaf,” siger Marina.

Ruten går over markerne og gennem skovene udenfor Næstved, hvor Marina og kæresten bor. ”Det er en god ting at gå, og så får

9

TEMA ENSOMHED

man virkelig tænkt nogle tanker,” siger hun. ”Jeg var nok ikke så udadvendt som barn. Jeg havde mine egne ting i hovedet, og jeg syntes ikke, jeg passede ind.”

Marina gik både til ridning og svømning, og i løbet af teenageårene fik hun venner og en omgangskreds. Hun mødte sin nuværende kæreste på en bytur, da hun var 19 år, og livet tegnede godt.

Men pludselig ramlede hendes verden. ”Så stod jeg der med mig selv” Hendes mor døde af kræft i februar 2006 efter få måneders sygdom. Det slog Marina ud af kurs.

”Hos hende lå en stor del af min personlighed, og jeg mistede al min glæde.

Det var hårdere, end jeg havde troet, det ville være,” fortæller Marina, som i dag gætter på, at hun har haft en depression i tiden efter sin mors død.

På det tidspunkt arbejdede Marina i hjemmeplejen. Men problemerne voksede og fulgte med hende på arbejde.

Efter en episode på arbejdspladsen, hvor Marina ragede uklar med ledelsen, blev hun fyret. ”Uegnet opførsel” mindes Marina, der stod på hendes fyreseddel. Marina var arbejdsløs og ked af det. ”Jeg blev inaktiv og ligeglad, og så fraskar jeg ubevidst mit sociale netværk.

Nogle mente, jeg blev sær, andre holdt sig væk. De kom ikke længere til sidst, og så stod jeg der med mig selv.”

tænkte meget over, hvad skal jeg skulle sige og hvor meget. Så blev jeg usikker, og så måtte jeg hellere tie stille,” siger Marina.

I flere år gik Marina og var ulykkelig over tilværelsen og savnede nogle mennesker i sit liv ud over sin nærmeste familie. Når hun kigger tilbage i dag, så er det tydeligt for hende, at hun var ensom.

Vendepunktet kom i 2016. En dag faldt hun over et opslag på Facebook, der handlede om Værket – en aktivitet skabt af Røde Kors og Mary Fonden, der henvender sig til voksne, der føler sig ensomme.

Marina måtte samle alt sit mod for at bryde med ensomheden.

”Nu gør vi det!” tænkte hun. ”Jeg vil ikke sidde derhjemme og ikke have nogen.”

Vendepunktet Det blev en ond cirkel af depressive tanker og ensomhed, som flød sammen og gjorde tilværelsen trist. For Marina og for hendes kæreste og datter.

Hun stoppede med at dyrke motion og tog på. Hun blev træt og irritabel, og hun mistede hele sin omgangskreds. Selvom Marina kun gik arbejdsløs i seks måneder, så var hendes liv forandret. ”Jeg glemte, hvordan det var at være social. Når jeg var i sociale sammenhænge, var jeg ikke den, der snakkede. Jeg

Spark i røven Marina har inviteret os med til en aften i Værket i Næstved. Der er otte deltagere, som mødes hver torsdag sammen med to frivillige. Marina er den, som har været med i længst tid i den nuværende gruppe.

Deltagerne hilser på hinanden med knus, og hvert møde begynder med, at alle fortæller om, hvordan de har haft det siden sidste uge.

Der er både mænd og kvinder i Værket, og alle har sin egen historie om,

hvorfor og hvordan de føler sig ensomme.

Marina fortæller de andre, at hun har det godt, at hun er glad for at komme i Værket, men at hun nogen gange skal ”sparke sig selv i røven” for at komme af sted.

Værket er bygget op om, at der både skal være aktiviteter, hvor deltagerne kan hygge sig sammen, og øvelser, hvor de øver sig på at være mere sociale i deres hverdag udenfor Værket. I aften er der én øvelse på programmet: ”Hvad er det gode netværk?” spørger den frivillige mødeleder.

Ham der vinker til bilerne Der bliver helt stille nu. Ingen vil svare.

”… mit netværk er her… Ellers har jeg kun løse bekendtskaber,” siger en mandlig deltager efter lidt tid.

Den frivillige spørger ind til, hvordan han kunne forestille sig at udvide det?

Det er svært at svare på. ”Jeg frygter at ende som ham, der går på gaden og vinker til alle bilerne,” siger han. Marina byder ind. ”Mit netværk er ikke stort. Jeg har jer, min familie og så kolleger på arbejdet.

Mit netværk er lille, men kompakt. Det er, hvad jeg har brug for nu, og det er det, jeg kan overskue,” siger hun.

10

Marinas input bløder op, og efterhånden byder alle ind til snakken om, hvorfor det er svært at opbygge et netværk, når man starter fra nul.

”Da jeg var yngre, var det ikke noget problem at møde folk og falde i snak, de steder man kom. Men i vores alder har folk brug for at passe deres eget, og man kan ikke se, hvem der er tilgængelige,” siger en anden deltager.

Sammen finder de ud af, at der burde opfindes et ’Venne-Tinder’. Dating-appen burde laves sådan, at man kan finde folk, som bare har brug for andre at snakke med. De griner. ”Måske er det nemmere bare at sætte et klistermærke i panden, så folk kan se, man er ensom,” siger en for sjov.

For Marina har tiden i Værket gjort en kæmpe forskel. Hun glæder sig til at komme hver torsdag, uanset om de skal være kreative og lave lysestager i beton, eller om de skal lave sociale øvelser sammen.

En løsning i tasken Marina har opbygget ny selvtillid på baggrund af de sociale redskaber, hun har lært i Værket. Hun har dem med sig rundt i en lille taske. Hun har genlært at være social.

”I dag havde jeg en episode i Netto, hvor en mand ved en fejl skulle til at betale for mine varer. Vi jokede med, hvem der skulle have varerne med hjem, og vi havde en kort dialog. Det ville jeg ikke have gjort før. Det kan jeg leve højt på en hel eftermiddag nu.”

Det sker også, at Marina mødes med nogle af de andre fra Værket i weekenden. De går på café eller laver mad. ”Jeg føler mig ikke ensom længere, men hvis jeg stoppede i Værket, så ville jeg hurtigt falde tilbage. Det er vigtigt at have noget at se frem til.”

Når Marina sidder alene hjemme om aftenen, så hjælper det at tænke på, at der ikke er længe til, hun skal mødes med de andre fra Værket igen.

FAKTA Knap 100.000 danskere mellem 30-60 år oplever ensomhed i en grad, så deres helbred tager alvorlig skade. Mary Fonden og Røde Kors startede derfor i 2015 en aktivitet for ensomme midt i livet. Den hedder ’Værket – netværk for voksne’.

I dag findes Værket i over 20 Røde Kors-afdelinger fordelt over det meste af landet.

VELUX FONDEN er en del af projektet som samarbejds- og finansiel partner.

Kilde: Røde Kors og Sundhedsstyrelsen, Den nationale Sundhedsprofil 2013.

11

TEMA ENSOMHED

Psykolog:

Mennesker har brug for relationer Morten Hedelund er psykolog, og han ved, hvad ensomhed er for en størrelse, hvorfor det er tabu, og hvad der skal til for at bekæmpe den.

Morten Hedelund sammenligner mennesket med en plante: Ligesom planter har brug for jord, vand og næring for at være i live, så har mennesket brug for at være forbundet med andre mennesker.

”Helt grundlæggende er vi sociale væsner, og står vi udenfor, så sygner vi hen. Det kan true vores overlevelse,” siger psykologen.

Morten Hedelund har selv arbejdet med ensomme og forsket i ensomhed. ”Det er et menneskeligt vilkår, at vi kan opleve ensomhed i større eller mindre grad. For mange kan den vare i kort tid. Så er det ligesom sult, der minder os om, at ’nu er der noget, du har brug for’. Det er et behov, der skal stilles. Det er svært, hvis ikke vi kan det,” siger Morten Hedelund.

Ensomhed midt i livet slår hårdt Han har interviewet en række ensomme danskere i alderen 30-50 i forbindelse med sin forskning. Det er et forholdsvist nyt område indenfor forskningen, der mest har beskæftiget sig med ensomhed hos unge og ældre.

”De voksne midt i livet har en forventning om, at det er nu, at livet skal være mest fyldestgørende. Når det ikke er det, slår det hårdt,” siger Morten Hedelund.

har værdier omkring det sociale. Men det er ikke godt, når nogen oplever ikke at kunne leve op til det.”

Vi skal række ud over familien

Socialt rustne mennesker Ensomhed hænger ifølge psykologen ofte sammen med manglen på sociale færdigheder. Hvis man er vokset op i et stille hjem, eller hvis man som barn blev holdt uden for og måske mobbet, så kan man mangle disse færdigheder.

Ensomhed kan også ramme senere i livet, når der sker et brud i tilværelsen.

Det kan være en skilsmisse, en fyring eller et dødsfald i familien. Flere af de ensomme, som Morten Hedelund har interviewet, beskriver det som om, at de er blevet socialt rustne. ”Det er at være kommet i tvivl om, hvordan man præsenter sig selv, hvordan man smalltalker, om timing i forhold til en joke. Det er færdigheder, der skal vedligeholdes. Har man stået udenfor, skal det tilegnes igen,” siger psykologen.

Hvorfor er ensomhed tabubelagt, når så mange danskere oplever det? ”Det er fordi, det er blevet en social norm, at vi skal være nogle sociale, aktive væsner med en stor omgangskreds og nære venskaber. Det er jo godt, at vi

Flere af dem, som psykologen har interviewet, har haft et arbejde eller boet sammen med en partner. Men selvom familie kan lindre ensomheden, så er det ikke altid nok til at nedbryde den.

”Det handler om, at vi som mennesker har brug for bredde i vores relationer, som ikke bare er familie. Det er særligt svært for de ensomme, der har en partner at erkende, at de også har brug for noget andet.

Morten Hedelunds forskning viser, at der er to ting, der skal til for at bryde ensomheden. ”Den ene ting er, at man skal være sammen med nogen om noget, man synes er interessant. Og så skal der være et element af social færdighedstræning, hvor man har fokus på, hvad der skal til for at skabe nære relationer.”

Morten Hedelund har været med til at evaluere Røde Kors’ aktivitet, Værket, der henvender sig til ensomme mellem 30 og 60 år.

12

TEMA ENSOMHED

“Vores fornemste opgave er faktisk at gøre os selv overflødige.”

Vi vil nå flere ensomme Vores aktivitet Værket henvender sig til ensomme midt i livet og handler om at styrke selvværd og sociale kompetencer. Vi har planer om at udvide metoden bag til andre af vores sociale aktiviteter. Metoden virker nemlig.

”Røde Kors rykker på ensomhedsområdet.”

Sådan siger en stolt leder for Fællesskabssektionen i Røde Kors, Christina Drescher Rasmussen. Udtrykket er møntet på vores arbejde med ensomhed, som efterhånden har 50 år på bagen, men det er især aktuelt nu, hvor aktiviteten Værket for alvor har fået luft under vingerne. ”Det særlige ved Værket er, at det er et tilbud til ensomme midt i livet – altså målrettet en bestemt aldersgruppe. Samtidig er Værket bygget op med konkrete øvelser som en del af tilbuddet. Det er anderledes

100.000

danskere i alderen 30-60 år føler sig alvorligt ensomme. Det svarer til indbyggertallet i Aalborg.

end flere af vores andre sociale aktiviteter, hvor det sociale fællesskab er omdrejningspunktet,” fortæller Christina Drescher Rasmussen.

Hun beskriver Værket som et trinbræt, hvor deltagerne via øvelser i et trygt fællesskab kan blive klædt på til at springe videre ud i andre relationer og netværk. ”Vores fornemste opgave er faktisk at gøre os selv overflødige,” siger Christina Drescher Rasmussen.

Fællesskab og sociale kompetencer Værket bygger på nyeste forskning om ensomhed, der viser, at der skal flere elementer i spil for at bringe folk ud af ensomheden. Der skal både fællesskab og sociale kompetencer til. Derfor arbejder

Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og bor alene, føler sig oftere ensomme end andre.

de frivillige i Værket både med aktiviteter, hvor deltagerne hygger sig sammen og med øvelser, som styrker dem i at skabe relationer.

Den metode vil Christina Drescher Rasmussen gerne udbrede til andre aktiviteter. ”Vi skal se, hvordan vi kan få de her øvelser ind i flere af vores aktiviteter, så det bliver et supplement til det, vi allerede har.

Metoden appellerer til nogle andre mennesker, som enten ikke vil have en besøgsven eller kan se sig selv i de andre tilbud, vi har,” siger hun.

På den måde vil Christina Drescher Rasmussen gerne ramme en endnu større målgruppe, så flere får gavn af Røde Kors’ arbejde. ”Vi ved, der er et behov derude, for det

11.870

mennesker har sidste år deltaget i vores aktiviteter for og med ensomme.

13

fortæller både frivillige og deltagere,” siger hun.

Alle mennesker kan opleve en krise Hvor der tidligere mest har været fokus på ældre og unge, så er en aktivitet som Værket med til at favne mennesker midt i livet, der oplever ensomhed.

Det er en vigtig pointe for Christina Drescher Rasmussen, at Røde Kors sætter ind på mange fronter og med mange forskelligartede aktiviteter for at forebygge og afhjælpe ensomhed. ”Det er erkendelsen af, at alle mennesker kan komme igennem en krise, hvor man føler sig ensom i kortere eller længere tid.

Vi har de sidste fem år oplevet en stigning på 76% i antal mennesker, der indgår i vores aktiviteter for ensomme.

Med 206 lokalafdelinger er vi til stede i hele landet, og vores frivillige kender de mennesker, der er i risiko for at blive ensomme. De ved, hvornår en er blevet enke, en er blevet arbejdsløs, eller hvornår en er blevet dement, og vi skal række ud.”

Selv om metoden bag Værket er ny, så bygger den på det samme grundprincip som alle andre af vores sociale aktiviteter. ”Medmenneskelighed er drivkraften.

Det er ønsket om at være der for et andet menneske. Vi ønsker at se bort fra forskellen mellem frivillige og deltagere og finde fælles glæde i et fællesskab,” lyder det fra Christina Drescher Rasmussen.

Vores besøgstjeneste er vor ældste aktivitet for ensomme. De første besøgsvenner var patientstøtter og de startede deres virke i 1965.

KARINA FÅR VÆRKET TIL AT FUNGERE Karina Petersen er aktivitetsleder i Værket i Næstved. Her kommer der hver torsdag otte deltagere i alderen fra 30-60 år, der føler sig ensomme. ”Deltagerne tager forskelligt i mod det. For nogle kan ensomhed være svært at snakke om, og for andre er det ikke så tungt. Men vi tror på, at jo mere vi taler sammen, jo bedre bliver det.

Det kan være godt være udfordrende at være frivillig i Værket, men det er altid hyggeligt at være sammen med deltagerne, og det giver en glæde, for jeg kan godt lide at gøre en forskel og få ting til at fungere.”

14

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Kursus gav Grethe indsigt På kurset ’Medmenneskelighed i praksis’ fik butiksleder Grethe Bjerg redskaber til at varetage ansvaret som leder for 45 frivillige og praktikanter.

Som leder af Røde Kors-butikken i Næstved møder Grethe hver dag masser af kunder. Hun har ansvaret for butikkens drift. Og skal sørge for, at butikken hele tiden er med på de seneste trends. Hun er også chef for 45 frivillige, personer i jobtilbud og praktikanter.

Det kan være lidt af en opgave at sætte de hold, der fungerer bedst.

På kurset ’Medmenneskelighed i praksis’ fik Grethe redskaber, der hjælper med bedre at forstå og sætte sig ind i andre menneskers situation. ”Mine kolleger i butikken kommer med

vidt forskellige baggrunde. At forstå og håndtere hver enkelt ud fra individuelle forudsætninger; og få dem til at fungere i team, det synes jeg, kurset har gjort mig bedre til,” fortæller Grethe (64 år), der blev butiksleder for et år siden.

Det kursus Grethe deltog på var egentlig målrettet frivillige i Vågetjenesten, men som forsøg fyldte man op med frivillige fra andre aktiviteter.

Det var formand for Næstved afdeling, Michael Petersen, der tog initiativ til at invitere andre frivillige med.

Har du og eller andre frivillige i din aktivitet også lyst til at deltage i kurset ’Medmenneskelighed i praksis’, så tilmeld dig på: mitrodekors.dk/kurser

SE ALLE KURSER OG TILMELD DIG PÅ MITRØDEKORS.DK

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åben din browser. Gå til mitrødekors.dk og log ind med din e-mail og adgangs­ kode.

Gå til mitrødekors.dk/kurser og tryk med musen på det kursus, du ønsker at deltage i. Du kan trykke på landsdel, hvor du bor for at se kurser tættest på dig.

Du kan også sortere kurserne alfabetisk eller efter dato.

Når du har valgt et kursus, kan du læse info om kurset, tidspunkt og sted. Tryk med musen på 'Tilmeld', hvis du ønsker at deltage. Du får efterfølgende en bekræftelse på e-mail. Ønsker du at afmelde igen, trykker du på 'Afmeld kursus'.

God fornøjelse! Har du problemer med at logge ind, skriv til frivillighotline@rodekors.dk

15

SMID TØJET Anders: Vi har forbedret forholdene for ofre for psykisk vold

Igen i år giver vi danskerne mulighed for at donere brugt tøj, så vi kan støtte sårbare i hele verden.

Det sker efter påske, hvor mange rydder op i gemmerne. I stedet for at smide tøjet ud, opfordrer vi til, at tøjet afleveres til Røde Kors.

Der vil snart blive udsendt materiale om Smid Tøjet.

Med info om lokal synlighed, involvering af partnere og events.

Spørgsmål?

Kontakt Genbrugsteamet på smidtojet@rodekors.dk

Jeg ved, at 99 % af de kvinder der opholder sig på et krisecenter, hvor Røde Kors er, har været udsat for psykisk vold. Det er et horribelt højt tal. Men indtil nu er ingen blevet dømt for den psykiske vold. Det fik Røde Kors – sammen med andre organisationer – til at lægge pres på justitsministeren og Folketinget for en lovændring.

Det hjalp.

I december kaldte justitsminister Søren Pape mig til møde om problemet og mulige løsninger. Da ministeren havde grublet over sagen en måneds tid, blev jeg kaldt til endnu et møde i januar, hvor stort set alle vores ønsker blev imødekommet.

Det betyder, at loven vil blive ændret, så også de, der udøver psykisk vold vil blive straffet, og der vil komme mere hjælp til ofrene.

Det er fortaleraktivitet, der gør en forskel. Ikke bare lovmæssigt, men endnu vigtigere for de kvinder, der bliver udsat for psykisk vold.

Disse kvinder vil i fremtiden kunne politianmelde psykisk vold, få mere støtte og på den måde måske komme nemmere videre, fordi de overgreb, de har været udsat for, bliver anerkendt.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors

16

FOTO: MARIA KORKUNC

INTERNATIONALT FOKUS

Vi gør, hvad vi kan i Yemen Det virker som om, Yemen er på vej ud over afgrunden. Landets borgere gennemlever verdens værste humanitære katastrofe. Ud over krig er befolkningen ramt af sult og en koleraepidemi, som er helt ude af kontrol.

Mohammed Jaufar, koordinator for Røde Kors i Danmarks operation i Yemen.

”Der er ingen fred – her er kaos. Det er en mareridtssituation. Det er gået fra ondt til værre.”

Sådan forsøger Mohammed Jaufar fra Røde Kors at beskrive situationen. Men han har svært ved at blive mere konkret. Hvor starter man, når man skal beskrive det, som ifølge FN er verdens værste humanitære katastrofe? Og det i et land, der engang var

kendt som ’det lykkelige Arabien’ og var et af verdens rigeste?

Mohammed Jaufar kunne fortælle om spædbørn, der mister livet til sult og kolera.

Om mennesker, som bliver dræbt i daglige luftangreb. Eller om teenagedrenge, som har meldt sig til væbnede grupper og render rundt med våben, som er alt for store til dem.

17

”Her er ingen vandforsyning, ingen elektricitet og ingen fødevarer. Desuden er sundhedssystemet kollapset fuldstændigt,” forklarer Mohammed Jaufar.

Så meget frygt Når han går gennem gaderne, ser han kun bombede bygninger og ødelagte mennesker. ”Der er så meget frygt,” siger han.

For at forstå Mohammed Jaufars arbejde som landekoordinator i Yemen er det nødvendigt at fortælle lidt om landet.

Mohammed Jaufar har boet i Yemen siden 2011. Det er Mellemøstens fattigste land, og det har været nødvendigt at importere op mod 80 % af landets fødevarer fra nabolandene. Der har længe været uroligheder i Yemen mellem forskellige klaner og religiøse grupper. Al-Qaeda har en plads i den østlige del af landet, hvor regeringen ikke rigtig har nogen indflydelse.

Den nuværende krig brød ud i 2015, og samme år blev Mohammed Jaufar ansat i Røde Kors i Danmark. Krigen gør, at det er begrænset, hvad der kan komme ind i landet. Kun meget få fly kan lande i lufthavnen, og flere havne er bombet i stykker og er underlagt stærk kontrol af væbnede grupper.

Det betyder, at den mad, som før kom ind i landet, nu mangler. Det betyder også, at Mohammed Jaufar ikke kan få al den nødhjælp, medicin og personale ind i landet, som han skal bruge.

Værst var det i efteråret 2017, da der blev lukket fuldstændig ned for forsyninger af både nødhjælp og mad i tre uger. ”Vi forsøger at handle ud fra befolkningens mangler, men det er hårdt for os at prioritere, hvilken hjælp vi skal give. Vi har fokus på at give folk adgang til rent vand, sanitet og på at forbedre hygiejne og sundhed,” siger Mohammed Jaufar.

Astronomiske koleratal Hygiejne er særlig vigtig, fordi en voldsom koleraepidemi også hærger landet. En million mennesker var formodentlig smittet med kolera ved udgangen af 2017. ”For-

modentlig”, fordi det er ikke muligt med sikkerhed at bekræfte tallene, da der er meget få fungerende laboratorier. ”Det her koleraudbrud er det værste nogensinde. Historisk set har vi aldrig haft sådanne tal før. Det er astronomiske tal,” siger Anders Skjelmose, som er Røde Kors’ programkoordinator for Mellemøsten og Nordafrika. ”Sultkatastrofen og koleraepidemien er menneskeskabte. Skal man koge det ned, kan man sige, at det der sker nu, er nogens skyld. Det sker fordi, der bliver ført krig,” siger Anders Skjelmose.

Nødhjælp til kronisk syge Røde Kors i Danmark er én af de vigtigste humanitære aktører i landet. Vi arbejder sammen med Internationalt Røde Kors og det lokale Yemen Røde Halvmåne. Ét af de nyeste projekter, som Jaufar arbejder med, er at give behandling til mennesker, der lider af kroniske sygdomme i Yemen. Eksempelvis diabetikere, som ikke kan få medicin på grund af krigen.

Men insulin skal være på køl under hele transporten, så det har konsekvenser, når den type nødhjælp bliver forsinket ved forskellige militære checkpoints.

Røde Kors har været med til at få 150.000 ampuller med insulin ind i landet.

LÆS MARIAS DAGBOG FRA YEMEN ”Det første jeg ser, da vi lander, er synet af fly- og helikoptervrag langs landingsbanen.”

Maria Korkunc er kommunikationsdelegat i Norsk Røde Kors. www.rodekors.dk/maria

Det er ifølge Anders Skjelmose langtfra nok til at dække behovet. ”Økonomien er brudt sammen, og en million offentligt ansatte har ikke fået løn i mere end et år. De og deres familier har ikke råd til medicin, hvis de også skal have mad. Vi kan ikke nå ud til alle, for vi ved reelt ikke, hvor stort problemet er – men det er mange mennesker,” siger han.

Vand i lastbiler Røde Kors i Danmark har været i Yemen i 14 år. Anders Skjelmose fortæller, hvordan fokus er skiftet fra udviklingsarbejde til nødhjælp. En af de vigtigste opgaver er at køre rundt med drikkevand i store lastbiler til midlertidige bosættelser, hvor folk kan få fyldt deres plasticdunke op.

KRIGEN I YEMEN Tidligere var Yemen delt i to stater, som blev samlet til en stat i 1990.

Landet blev styret med hård hånd, indtil det arabiske forår tvang præsident Saleh til at overgive magten til sin vicepræsident Hadi i 2011.

Men både Salah, Al-Qaeda og andre grupper spøgte i kulissen og gjorde landet ustabilt. I 2015 gjorde de såkaldte Houthier oprør og afsatte den siddende regering. En international koalition ledet af Saudi Arabien har siden med våbenmagt forsøgt at genindsætte den tidligere præsident. Det er den krig, som stadig raser.

Både nabolande og andre internationale aktører blander sig i krigen på forskellige sider og er med til at gøre krigen mere kompleks.

y laver i inteLĂŚs hvad Jerr mitrodekors. gration: http:// et-goer-migdk/nyheder/d pe-andre el ja glad-h

Jerry betaler tilbage med stjernedrys

19

PORTRÆT JERRY RITZ

Han er på fornavn med de fleste danske kulturpersonligheder. Det var da også et stort velgørenhedsshow for Røde Kors, der fik Jerry Ritz engageret som frivillig.

– Af Brian Pabst. Foto Thomas Evaldsen –

De var her i et stort opbud; kendte og elskede danske skuespillere og musikere. Det var i 2004 og på scenen stod de linet op for den gode sag: Velgørenhed for Røde Kors.

Billy Cross, Tom McEwan, Susanne Elmark, Søren Launbjerg, Etta Cameron og mange flere. Og i spidsen for det hele: Ghita Nørby.

Alt sammen under overskriften ”Celebrating Beatles”, da det netop var det år for 40 år siden – i 1964 – at Liverpooldrengene gav deres eneste koncert i Danmark.

Kunstnerne fortolkede hver især en Beatles-melodi.

Undtagen Ghita Nørby. Hun gav en oplæsning af Johannes Møllehaves prolog 'Nød'. ”Jeg var af Røde Kors i Hørsholm blevet spurgt, om jeg ville stå for et velgørenhedsarrangement. Det ville jeg gerne, og jeg fik en lang liste af kulturpersonligheder til at stille op. De optrådte gratis. Der var totalt udsolgt. Hele overskuddet gik til humanitært arbejde. Det var en fantastisk aften,” husker Jerry Ritz.

Kort tid efter blev han spurgt, om han ikke havde lyst til også at være frivillig i Røde Kors. Og sagde: ”Ja, tak.” ”Det er min måde at give tilbage på. Især integrationsarbejdet optager mig. Og så bruger jeg mine evner til at få solgt den gode historie om Røde Kors til medier og andre, der vil lytte,” fortæller Jerry.

Jerry har handelstalent og stædighed At netop Jerry Ritz blev spurgt, om han kunne tromme kunstnere sammen til velgørenhed, var ikke tilfældigt.

Siden han som 16-årig i 1964 forgæves mødte op til netop den omtalte koncert med Beatles, har han været aktiv i den danske musik- og teaterbranche. Dengang lovede han sig selv, at han aldrig ville opleve ikke at kunne komme ind til en musikbegivenhed.

Han blev manager, koncertarrangør, marketingschef

og producent og har gennem årene arbejdet med nogle af landets og verdens største navne som blandt andet The Who, Pink Floyd, Queen og Abba. Og herhjemmefra: Linie 3, Eddie Skoller, Tommy Kenter, Anne Marie Helger, Michala Petri, Inga Nielsen og Sebastian. ”Jeg er utrolig taknemmelig for at have haft en karriere, hvor jeg nu i over 50 år har beskæftiget mig med det, jeg synes er sjovt og spændende,” fortæller Jerry.

Han har ingen forudsætninger for at arbejde med det, der blev hans karriere i underholdningsbranchen. Kun et handelstalent fra sin far, der handlede med æg. ”Og så min mors stædighed. Hun sagde altid: Man kan, hvad man vil. Så når der kommer modgang, får jeg altid ekstra kræfter i stedet for at bøje af,” fortæller Jerry.

Løber sig fra diabetes For 11 år siden fik Jerry Ritz konstateret diabetes 2. Det kom som et chok, men det slog ham ikke ud. Han greb udfordringen og tog sygdommen på sig som en opgave. ”Jeg kom med i et forsøg på Rigshospitalet, hvor jeg sammen med andre skulle motionere med intervalgang.

Blodsukkeret faldt og min kondition blev bedre. Siden er jeg fortsat og er også begyndt at løbe, og det har betydet, at mit medicinforbrug ikke er øget. Det er det samme, som da jeg fik sygdommen,” fortæller Jerry.

Han startede en afdeling af Diabetesforeningen op, og i dag er han fortsat formand ved siden af sine frivillige aktiviteter i Røde Kors.

I april fylder han 70 år. Men der vil fortsat være fart på, lover Jerry. ”Som frivillig er der altid noget at tage sig til. Og hvem ved: Måske jeg endelig skulle få taget mig sammen til at skrive bogen om alle oplevelserne i showbiz. Der er jo en vrimmel af stjernehistorier,” griner Jerry.

JERRY RITZ • Født 1948 • Gift med Annie siden 1972 • Sammen har de sønnen Oliver på 34 år • Frivillig i Røde Kors siden 2004 • Bestyrelsesmedlem • Ansvarlig for presse og kommunikation

20

AKTIVITETER Mette Lindberg er en af modellerne i årets STIL-kampagne.

GENBRUG Ny strategi for genbrug Hovedbestyrelsen har nu vedtaget vores nye strategi for genbrug. Den hedder ”Kunden i centrum” og er resultatet af en masse input fra eksterne eksperter, medarbejdere og ikke mindst en hel masse frivillige fra både butikker og bestyrelser. Nærmere bestemt har over 500 af jer diskuteret og kommet med idéer til, hvor vi skal hen med genbrug i Røde Kors. Debatten og interessen har været helt enestående!

En temagruppe med præsident Sven Bak-Jensen har stået i spidsen for arbejdet med strategien. Strategien er blevet kort og præcis og slår fast, at formålet med genbrug er at tjene penge, så vi kan hjælpe dem, der har brug for Røde Kors. Samtidig skal det naturligvis være sjovt at være en del af genbrug og Røde Kors-fællesskabet.

Strategien er bygget op om fire indsats-

områder. Dem kan du læse mere om her: mitrodekors.dk/nyheder/vi-har-faaet-enny-strategi-genbrug

Regionale møder Nu skal vi have strategien ud at leve i vores butikker, på landskontoret og på centrene.

I første omgang inviteres alle butiksledere samt en repræsentant fra hver afdelings bestyrelse til regionale strategiseminarer, hvor strategien vil blive præsenteret i dybden, og en række forskellige materialer og værktøjer vil blive uddelt og diskuteret.

Derefter skal diskussioner i gang i de enkelte afdelinger og butikker. Det er nemlig her, vi skal finde ud af, hvor vi hver især kan udvikle os.

Læs mere om møderne og tilmelding her: mitrodekors.dk/nyheder/moeder-omden-nye-genbrugsstrategi

Inspiration fra Gilleleje I butikken i Gilleleje er de allerede godt i gang med mange af de initiativer, den nye strategi lægger op til. Afdelingen havde tidligere en lille butik i Græsted, som de lukkede. Halvanden måned senere slog de dørene op til en ny butik midt i Gillelejes centrum. Det er nu et år siden, og butikken har rivende succes. Professionalisme, oplevelser og kundeservice er butikkens tre kerneværdier. Og det kan man mærke, lige så snart man træder ind i butikken.

Tag med til Gilleleje, og hør formand og butiksleder Vivi Kjær fortælle om, hvad de gør i Gilleleje: mitrodekors.dk/det-kosterat-tjene

STIL rammer de unge Årets STIL-kampagne er netop afsluttet.

Formålet med kampagnen er at få flere unge kunder ned i vores butikker. Vi ved nemlig, at det er dem, der køber allermest genbrug.

21

AKTIVITETER

Med STIL viser vi de unge, at der er noget at komme efter hos Røde Kors. Det gør vi ved at vise genbrugstøj til de unge på modeller, som appellerer særligt til de unge.

I år var det skuespiller Claes Bang, sangerinde Mette Lindberg og skuespillerinde Sarah-Sofie Boussnina. Billederne blev bragt i Eurowoman, som når ud til 140.000 læsere. Og noget tyder på, at det virker.

Læs mere om de unges syn på vores butikker her: mitrodekors.dk/nyheder/ungegenbrugskunder-foretraekker-roede-kors

Nørklerier i Fjends I den lille by Fjends i Midtjylland mødes nørklerne og strikker på livet løs. Det er et socialt højdepunkt for mange af byens damer, og så gør det bestemt ikke noget, at der bliver strikket til nogen, der har brug for det.

Kom med til strikkecafé i Fjends her: mitrodekors.dk/nyheder/naar-vi-saagerne-vil-strikke-kan-vi-lige-saa-godtlave-noget-fornuftigt

INDSAMLING Pantflasker bliver til hjælpekroner Som et led i vores samarbejde med COOP har vi de sidste tre år haft en donationsknap på pantautomaterne, så COOPs kunder kan donere panten fra deres flasker og dåser til vores hjælpearbejde. Og det bliver til rigtig mange hjælpekroner – årsopgørelsen viser, at vi fik godt 4,1 millioner kroner ind fra COOPs pantautomater i 2017.

På flere af årets musikfestivaler samlede vi også pant ind sammen med Ungdommens Røde Kors, og det blev i 2017 til næsten 250.000 kroner til hjælpearbejdet.

Indsamling til Syrien og nærområderne Krigen i Syrien er i gang på 7. år, og der er desværre stadig stort behov for hjælp – både i Syrien og i nærområderne. Sundhedssystemet er meget belastet, hvilket betyder, at syge børn og familier ikke kan få den lægehjælp, de har brug for. Derfor

fortsætter vi indsamlingen til disse områder, og i de kommende måneder vil fokus være på arbejdet med mobile lægeklinikker i området. Klinikkerne er livsvigtige for de mange syriske flygtninge, der ellers ikke ville få medicin eller vaccinationer.

Læs mere om indsamlingen på mitrodekors.dk/syrien

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE ”Modig” er undervisnings-kodeord Mod kan have mange ansigter – fra delegaten i brændpunktet til eleven, der støtter en udsat kammerat. Det nye undervisningsmateriale i Act-serien er i pipelinen og har netop titlen ”modig”. Læs mere her: mitrodekors.dk/nyheder/flot-stoette-tilnyt-undervisningsmateriale-om-de-modige

Sikrer mad til Togos fattigste Gennem støtte til Venskabsprogrammet er afdelingerne med til at styrke fødevaresikkerheden for beboere i Togos fattigste Savanne-region, som kæmper med klimaproblemer og underernæring. Se, hvordan vi hjælper: mitrodekors.dk/nyheder/ sten-er-med-til-sikre-livsgrundlaget

Stigende internationalt engagement I 2017 støttede flere Røde Kors-afdelinger venskabsprojekterne. 11 flere end i 2016.

De 100 afdelinger gav også flere penge til venskabsprojekterne end året før. Læs hvor meget her: mitrodekors.dk/nyheder/ stigende-internationalt-engagement-iroede-kors-afdelingerne

INTEGRATION Flere frivillige venner til flygtninge I uge 2 og 3 var der kampagne for at skaffe flere frivillige venner til flygtninge.

Røde Kors har projektet Venner Viser Vej sammen med Dansk Flygtningehjælp, og som noget nyt gik vi sammen med dem om at skaffe flere frivillige. Vi fortalte historier på Facebook og i lokale, regionale og nationale medier. Og det virkede. På de to uger fik vi 145 tilmeldinger over hele landet. Du kan læse mere om kampagnen på mitrodekors.dk/nyheder/vi-vil-skaffeflere-frivillige-venner-til-flygtninge

Barselscafé for flygtninge i Struer Flere og flere afdelinger får integrationsaktiviteter. 104 afdelinger var i gang ved udgangen af 2017. Blandt andet har Struer

Kunderne hos Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen har doneret flittigt via pantknappen i 2017

22

AKTIVITETER

Besøgstjenesten er vores mest udbredte aktivitet

Roushan Milli er flygtning og vil gerne have en frivillig ven gennem Røde Kors.

Foto: Mathilde Bech

174. Så mange lokale Røde Kors-afdelinger har en besøgstjeneste. Det gør besøgstjenesten til den mest udbredte sociale aktivitet blandt lokalafdelingerne i Røde Kors. Den aktivitet, der har haft den største stigning i antallet af deltagere i procent, er vores vågetjeneste. Her vågede vi ved 38 procent flere døende i 2017 end året før.

FAMILIENETVÆRK Fire frivilligpriser til ildsjæl i Køge

Røde Kors startet en ugentlig barselscafé for flygtningekvinder i samarbejde med Struer Kommune. Det er Struer afdelingens første integrationsaktivitet.

JULEHJÆLP Flere fik Julehjælp 197 lokale afdelinger var klar med julehjælp i 2017, og det betød, at knap 11.000 familier over hele landet fik julehjælp fra Røde Kors. Her i blandt 20.000 børn. Det højeste antal nogensinde. Og hjælpen gør en stor forskel over hele landet. Inga fra Furesø, som modtog julehjælp og har en datter på seks år, fortalte: “Jeg er rigtig glad for Røde Kors og alle de frivillige, der har hjulpet så meget. Det er et stort arbejde, de gør. Både min datter og jeg glæder os meget til juleaften.

Min datter spørger hver dag, hvor mange dage, der nu er til juleaften, så vi skal nok få en god aften”. Læs mere her: mitrodekors.dk/nyheder/knap-11000-familier-har-faaet-julehjaelp

Mere end 800 fik en juleven 886 mennesker over hele Danmark delte deres juleaften 2017 med en juleven, som enten gæst eller vært. 234 var gæster

og af dem var 48 asylansøgere. Der var blandt andet en familie i Skive, som inviterede fem enlige asylansøgere indenfor.

Alle, der henvendte sig, fik mulighed for at holde jul med andre, men der sidder stadig mange alene juleaften, så behovet er stort. Læs mere her: mitrodekors.dk/ nyheder/knap-11000-familier-har-faaetjulehjaelpVÆRKET

ENSOMHED Velux Fonden støtter Værket Den positive evaluering af Værkets arbejde med voksne, som oplever ensomhed, har betydet, at Velux Fonden har forlænget deres støtte af aktiviteten. Røde Kors og Mary Fonden har modtaget en bevilling på knap 500.000 kroner til blandt andet at sætte fokus på kurser for frivillige i Værket.

Det betyder, at der i 2018 bliver udviklet et særligt MIP (kurset Medmenneskelighed i Praksis) til Værkets frivillige. Kurset får fokus på de behov og udfordringer (for eksempel træning i sociale kompetencer), som er særlige for Værket.

Helle Røtting, der er aktivitetsleder for julehjælpen, familienetværket og indsamlingen i Køge, modtog hele fire priser, da GF Forsikring uddelte en pris til frivillige i Østsjælland. Hun fik 5.000 kroner til familienetværket, 2.000 kroner til julehjælp, 1.000 kroner til sig selv og en fjerde pris, fordi hun også er aktiv i den lokale svømmeklub. ”Jeg synes, det er vildt og ekstremt rørende. Jeg har ikke ord for det. Det, der betød mest for mig, var faktisk, at familie­ netværket fik nogle penge. Og så synes jeg, det er fantastisk, at GF Forsikring laver sådan en pris,” sagde en rørt Helle Røtting.

Læs statusrapport fra 2017 om familienetværket: mitrodekors.dk/nyheder/ familienetvaerkets-statusrapport-2017

Flere går fra deltager til frivillig Der er flere og flere af deltagerne i vores aktiviteter, som ender med at blive frivillige i Røde Kors. Enten i den aktivitet, hvor de har deltaget eller i en helt anden aktivitet. Årets status viser, at 350 deltagere er blevet frivillige.

En af dem, der har taget rejsen fra deltager til frivillig, er Tina fra familienetværket i Nørre Snede. Hun var en meget aktiv deltager i familienetværket. Og i dag er hun blevet aktivitetsleder. Læs hele historien om Tina på mitrodekors.dk/nyheder/jegkan-give-et-haab-til-andre-som-kaempermed-livet

23

HJÆLP TIL HJEMLØSE

SAMARITTER

ASYL

Hjemløse skal ikke udskrives til gaden

Høje forventninger til sommersæson

Asylansøgere og flygtninge dyrker køkkenhave på Bornholm

Omsorgscenter Thorsgade, hvor hjemløse kan bo i nogen tid, efter de er blevet udskrevet fra hospitalet, stod til at lukke ved nytår. Men i sidste øjeblik fik Røde Kors Hovedstaden lavet en aftale med Region Hovedstaden, så centret kører videre. På Omsorgscenter Thorsgade kan op til otte hjemløse få pleje og omsorg i op til 14 dage, så de undgår at blive udskrevet direkte til gaden. Et tilsvarende initiativ – Pitstop - er ved at blive etableret i Århus Røde Kors i samarbejde med Århus kommune.

De store landsdækkende arrangementer er nu ved at tikke ind via landskontoret. Vi kan mærke en stigende efterspørgsel blandt de store idrætsorganisationer, eventbureauer og koncertarrangører, som gerne vil have Røde Kors som den foretrukne samarbejdspartner. Det, oveni vores eksisterende kundeportefølje, gør, at vi nok skal få endnu en spændende sommersæson med fuld fart på.

I halvandet år har asylansøgere og flygtninge på Bornholm kunnet dyrke deres egen store køkkenhave. Det har betydet lys, luft og en meningsfuld hverdag for rigtig mange beboere på Røde Kors´ asylcentre på Bornholm, og den 7. december blev projektet fejret med en bog af forfatteren Signe Wenneberg.

Bogen hedder 'Asyl i Danmark – om at dyrke haver i Danmark', og håbet er, at den kan inspirere til lignende projekter flere steder i landet. Det bornholmske haveprojekt har indtil videre ingen udløbsdato.

FØRSTEHJÆLP

Til kamp mod skorpefnat i Næstved

Vær med til at hylde årets førstehjælper Frivillighuset i København er igen rammen om ”Årets Førstehjælper 2018”, når vi den 22. marts, traditionen tro, hylder både en privatperson og en virksomhed, der har gjort en ekstraordinær indsats indenfor førstehjælp.

Priserne bliver uddelt kl. 14.00, men kom gerne i god tid. Alle er velkomne. Vi vil efter eventen invitere alle instruktørerne til et møde. Det starter kl. ca. 15.30 og slutter kl. ca. 18.30.

BEREDSKAB I Næstved var der inden jul udbrud af den smitsomme skorpefnat på en skole i Næstved, og her var Røde Kors også til stede. Fnat behandles med en dyr creme, og derfor valgte Røde Kors i Næstved også med bidrag fra den lokale Rotary klub at betale for cremen til de familier, som ikke havde råd selv. I alt fik 30 familier hjælp, og fnatudbruddet blev standset.

STATUS PÅ SOCIALE AKTIVITETER Vi hjælper flere I 2017 nåede vi knap 31.000 mennesker gennem vores sociale aktiviteter. Det er en stigning på ca. 20 procent sammenlignet med 2016. Hertil kommer, at vores patientstøtter brugte 60.000 timer på at hjælpe patienter på landets hospitaler, og at knap 11.000 familier fik julehjælp.

Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

300 kr. Varme tæpper til seks børn 800 kr. Varmt undertøj til otte syriske børn 1.000 kr. Vinterpakker til to familier Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 02-18 – PNS 485-28823

.

.

Øre

,

Sådan kan du støtte: brug girokortet, gå ind på rødekors.dk, eller sms NØD til 1290, og støt med 100 kroner (+ sms-takst)

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152