1 minute read

Nørklerne i Sønderborg forvandlede Tour de France-stof til smarte net

Christian X's Bro i Sønderborg blev under Tour de France sidste år klædt i gult stof frem til cyklisternes tredje cykeletape, hvor byen var målby. Da cykelløbet var overstået, fik byens nørklere halvdelen af de mange meter gult stof, som de syede om til flotte gule net. Nettene blev solgt til 35 kr. stykket og var meget populære.

De heldige, der nåede at købe en mulepose, kan på stoffet se brugsspor fra tiden på broen i form af små aftryk og mærker. Ingen af dem er derfor helt magen til hinanden.

På det røde bånd i toppen af poserne er der trykt teksten “Syet af genbrugsstof fra Tour de France Sønderborg 2022”, og på den måde kommer det store cykelløb til at skabe varige gule kendetegn i bybilledet.

This article is from: