1 minute read

KOMMERSNART

Anders: Når der er mere end varme hveder på spil

Som neutral afstår jeg fra at ytre mig om Store Bededag. Men alt imens debatten om helligdagen, som blev indført af biskoppen i Roskilde i 1686, har raset, har vi passeret en anden mærkedag, som jeg i hvert fald godt kan undvære.

Ny sprogtrænings-app

I forbindelse med de mange nyankomne flygtninge i foråret 2022 har vi udviklet en app til at lære de allerførste ord på dansk.

Med appen Speakit bliver det muligt som nyankommen flygtning at lære de første danske ord ved at scanne det rum, man befinder sig i. Det er også muligt at få en virtuel rundtur på fx biblioteket, i en børnehave og på Borgerservice.

Appen er gratis og kan hentes af alle.

Læs mere om Speakit og vores andre sprogtilbud på sprogunivers.dk

24. februar var det årsdagen for den voldsomme eskalering af konflikten i Ukraine – en konflikt som hver dag koster civile liv og enorme afsavn og lidelser. Jeg besøgte Mykolayiv tæt på fronten i januar og mødte nogle af de mennesker, som vi hjælper for penge danskerne har givet os.

Det var midt i den ukrainske vinter, så højest på dagsordenen stod hjælp til at holde varmen og komme igennem de mange måneder med hårde frostgrader. Hvis det fryser 20 grader, er det svært at være internt fordrevet eller bo i huse uden tage og vinduer.

Jeg mødte for eksempel Ludmilla, som vi har hjulpet med spånplader og presenninger, så hun kan blive i sit hus, selv om det er delvist ødelagt af et krydsermissil.

Vi kan se en ende på vinteren – men ikke på konflikten eller de civile lidelser.

Jeg håber, at vi kan slippe for at markere 24. februar i 2024. Men det ukrainske folk får brug for vores hjælp flere år frem i tiden, uanset hvornår konflikten stopper. Der er langt mere end varme hveder på spil.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors.

This article is from: