Boblberg får mennesker til at mødes

Page 1

MIT RØDE KORS

NUMMER 2/2019

Boblberg får mennesker til at mødes


2

Når bobler mødes

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Miriam Meister Stella Sofie Schuldt-Larsen Anne Skovgaard Eskil Meinhardt Hansen Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Michael Drost-Hansen

“Den korteste vej mellem to mennesker er et smil,” har Victor Borge sagt. Det vil jeg ikke udfordre, men vi har også fundet en direkte digital forbindelse mellem mennesker: Boblerne på Boblberg. I dette nummer af Mit Røde Kors kan du læse meget mere om den magi, der kan komme ud af at oprette en bobl. De mange tusinde bobler på Boblberg.dk repræsenterer hver især et menneske, der gerne vil lave noget med nogle andre. Det er renset for reklamer, datingtilbud og andet støj, så man trygt kan begive sig ud i det digitale univers. Når to bobler med fælles interesse får øje på hinanden og tager kontakt, har vi en såkaldt win-win situation, der ofte er starten på et nyt fællesskab. Enklere og mere direkte kan det ikke blive.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 12. juni 2019. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer september 2019.

Der er mange gevinster for Røde Kors ved at samarbejde med Boblberg: Først og fremmest efterlever vi vores manifest ’Altid til stede’ ved at indgå partnerskab med en platform, hvor mennesker møder hinanden i fællesskaber. Det er et skridt i retning af at blive den bevægelse, der gør medmenneskelighed til en folkesag, som vi satte os for på efterårets landsmøde. På længere sigt vil samarbejdet med Boblberg give os mere viden om lokale behov - måske endda behov, som vi ikke har set som vil gøre os bedre i stand til at handle og starte gode aktiviteter op. Nu og her kan vi bruge Boblberg til at invitere flere ind i vores Røde Korsfællesskaber, som artiklen med Gerda fra Odense i temaet er et glimrende eksempel på. Vi lever desværre i en virkelighed, hvor alt for mange mennesker i alle samfundslag og aldersgrupper slås med ensomhed, og hvor behovet for meningsfulde fællesskaber er kæmpestort. Her har vi i Røde Kors en vigtig rolle. Lad os sammen med Boblberg få alle med i et fællesskab. Så kommer der helt sikkert også flere smil på banen. Sven Bak-Jensen, præsident


3

6

4 Altid til stede Arthur Pratt fra Sierra Leona trodsede ebola for at lave film

16 Internationalt fokus Vi hjælper kvinder i Afrika og Asien til sikre fødsler

6 Tema Boblberg åbner døre mellem mennesker

18 ­ Portræt Tre frivillige fra Malawi har på hver deres måde reddet liv

14 Annonce Søg, og du skal finde

20 Aktiviteter

15 Verden i følge Anders Vi vil forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark

Årets Røde Kors-indsamling 2019 går til mennesker uden et hjem. Dem samler vi ind til den 6. oktober. Vi håber, at du vil være med!


4

ALTID TIL STEDE

Arthur Pratt fra Sierra Leone satte livet på spil for Afrika Da ebolaepidemien hærgede Sierra Leone i 2014 og 2015, besluttede instruktør Arthur Pratt, der bor i hovedstaden Free­ town at optage befolkningen og nødhjælpsarbejdernes indsats for at håndtere epidemien. Det er der kommet en film ud af, ’Survivors’, der blev vist ved dette års CPH:DOX i Røde Kors’ Frivillighus.

undgå smitte, eller hvis en person i deres familie er syg. Ifølge Arthur Pratt var et af de store problemer i Sierra Leone, at folk ikke forstod, at ebola ikke var en dødsdom. Virussen er let at slå ihjel ved brug af klorin eller vand og sæbe. De frivillige var derfor med til at afmystificere sygdommen og give håb til lokalbefolkningen.

Frivillige med megafoner

Bange for at blive smittet

Efter visning af filmen var der paneldebat. Her fortalte Arthur Pratt om det arbejde, Røde Kors-frivillige udførte under epidemien. I filmen ses nogle af Røde Kors’ frivillige gå rundt i gaderne med en megafon og fortælle folk, hvad de skal gøre for at

Spøger man Arthur Pratt, om han selv var bange for at blive smittet, svarer han uden tøven ja. Filmfolkene tog deres forholdsregler og fik læger og sygeplejersker, som arbejdede på et såkaldt ’treament center’, til at bruge et GoPro-kamera, så de kunne

få optagelser fra den røde zone, hvor de ebolaramte var indlagt. Selvom filmfolkene kun måtte opholde sig i den grønne zone, hvor der ikke var nogen patienter, var det ikke ufarligt. Men det var vigtigt for Arthur Pratt at fortælle historien om ebola i Sierra Leone fra et sierraleonsk perspektiv: “Det er vores historie, og det er vigtigt, at Sierra Leone og Afrika tager ejerskab over historien og selv fortæller den,” siger han.

LÆS MERE OM FILMEN PÅ WWW.SURVIVORSFILM.COM


5

Jette fra Ringsted holder integriteten højt Efter Jette Christensen sagde farvel til arbejdsmarkedet i 2011, gik jagten ind på et frivilligjob, hvor hun kunne gøre en forskel. Med et veludviklet omsorgsgen fra tiden som børnesygeplejerske og ledererfaring fra rollen som afdelingssygeplejerske, faldt valget på at starte Ringsteds Q-net. Som aktivitetsleder har hun siden da været med til at gøre en forskel for områdets sårbare kvinder og deres børn. Gruppen på to ledere og syv frivillige holder café hver 14. dag, arrangerer jævnligt workshops og udflugter og agerer bisiddere ved møder f.eks. på Jobcentret. “Vi kan i langt de fleste situationer se, at vi gør en forskel i kvindernes og børnenes liv,” forklarer Jette. Hun understreger vigtigheden af

at finde en balance mellem at give de deltagende kvinder og børn nogle gode oplevelser og samtidig sikre, at de frivillige ikke løber tør for energi for at undgå, at planlagte aktiviteter ikke gennemføres: “Det er vigtigt, at vi ikke lover mere, end vi kan holde, for vores kvinder har oplevet svigt på svigt på svigt.” Frivillig Hanne Windemuller siger, at det særlig er Jettes omsorg for børnene og hendes store integritet i omgangen med Q-net brugerne, som gør hende fortjent til buketten. “Hun brænder for sagen, og så er hun en rigtig god leder, som med godt humør forstår at fordele opgaverne i Kender du og så en, der teamet.”

ligesom Jette fortjener en buket? Indstil dit forslag på mitrødekors.d k

HELE LANDET Familieaktiviteter på TV2 Aktiviteterne blev flot præsenteret, da Go’Morgen Danmark lavede indslag om frivillige, familier og børn fra vores familieaktiviteter. Mød Merete, der er reservebedste for Turpal og hans søskende: mitrødekors.dk/nyheder/defleste-familier-fortjener-en-merete

HELE LANDET March mod ensomhed Patrick har selv været ensom engang. I dag har han – ligesom Røde Kors - en vision om, at ingen skal være ensomme i Danmark. Derfor gik han i foråret tværs over landet for at sætte fokus på problemet. Anders Ladekarl slog følge med Patrick på noget af turen: mitrødekors.dk/ nyheder/maend-med-en-faelles-mission

HELE LANDET Dronningens emblem uddelt På Dronningens fødselsdag 16. april modtog 16 frivillige Hendes Majestæt Dronningens emblem. Det er rekord. Deres afdeling indstillede dem, fordi de har ydet en helt ekstraordinær betydningsfuld og langvarig indsats i Røde Kors: mitrødekors.dk/nyheder/tillykke-til-dronningen-og-vores-fantastiske-frivillige


6

Ida og Elsebeth


7

TEMA BOBLBERG

lader hinanden op

TEMA På Boblberg er der plads til alle. Vi er gået sammen med Boblberg, fordi vi tror, vi sammen kan få endnu flere i fællesskaber. Boblberg er en digital platform, der åbner døre mellem mennesker og omsætter digitale møder til fysiske fælles­ skaber. Mød nogle af de mennesker, der møder andre på Boblberg.


8

TEMA BOBLBERG

Ida og Elsebeth fik fællesskab gennem Boblberg. Fællesskabet løfter dem fra depression og ensomhed til energi og overskud. – Af Anne Skovgaard. Foto: Michael Drost-Hansen –

Efter bare få minutters samvær henover kaffekopperne hos Ida Mølgaard og hendes gæst Elsebeth Thygesen, kan man godt tvivle på, om de kun har kendt hinanden i få måneder. Snakken går ualmindelig frit, og når den ene starter en sætning, bliver den ofte sluttet af den anden. Men der lyttes også opmærksomt. Balancen ser ud til at passe dem begge fint. Det ene øjeblik handler

det om et hospitalsbesøg, det næste om kvaliteten af de indkøbte muffins. “Ja, det er virkelig, som om vi har kendt hinanden meget længe. Men det er jo startet for nylig via Boblberg,” siger de nærmest i kor.

For mange timer alene i sofaen Den efterfølgende, næsten synkrone latter bølger rundt i Idas udestue i den vestjyske

by Bramming og står i kontrast til deres livsfortællinger, som har en række lighedspunkter: tilbagevendende depressioner, indlæggelser, skilsmisser og en vennekreds, der skrumpede ind. For 59-årige Idas vedkommende handler det om en førtidspension efter et arbejdsliv som diakon, der efterfølgende blev til tusindvis af dage tilbragt alene i den cognacfarvede sofa med strikketøjet. Her har den hvide firbenede uldtot Loui de senere år været den en vigtig social kontakt: “Jeg har søde børn og børnebørn, nu en kæreste og god kontakt til mine forældre, men de har også deres eget liv. Jeg har kolossalt længe savnet noget venskabeligt samvær,” fortæller hun. Citatet kunne også være Elsebeths. Lange, skiftende vagter som respiratorhjælper udløser tilsvarende flere sammenhængende fridage. Her har ensomheden ulmet længe: “Det er trist og kedeligt at lave mad, når ingen kommer og smager på det. Jeg sidder jo oftest alene, og jo mere man gør det, jo sværere bliver det at ændre på det. Så kommer de psykisk sorte dage til at fylde meget,” siger Elsebeth, som er 57 år.

Fra tv-indslag til bobler Tilfældet ville, at de begge så et tv-indslag i februar med tre kvinder, der havde fundet hinanden og fået et venskab via Boblberg. “Det tændte et håb om, at jeg måske også kunne finde ligesindede på den måde,” husker Ida. Indslaget vakte samme reaktion hos Elsebeth, og begge kvinder var derefter ikke sene til hver især at oprette en bobl på deres computere, hvor de søgte venner til snak, kreativt samvær og udflugter. En række mennesker, primært kvinder,


9

reagerede på boblerne, og gennem nogle ugers skriverier på kryds og tværs fik de spurgt nærmere ind til hinandens ønsker. I dag er de fire kvinder, som mødes til det, der nu i et par måneder er blevet faste torsdags-træf hos Ida: Kl. 13.30 har hun kaffen klar. Og så bliver der ellers snakket og strikket, så længe de enkelte har tid og lyst den dag. De to andre medlemmer af gruppen, som Ida og Elsebeth fortæller om i dag, er henholdsvis i arbejde og på barsel.

Man kan være den, man er Kvinderne har alle i en eller anden grad, hvad Elsebeth beskriver som en ’sart psyke’: “Vi fandt hurtigt ud af, at vi bakser, eller har kæmpet med nogle af de samme ting. For mig betyder det, at jeg føler mig meget tryg i gruppen, og jeg tør åbne mig… … ja, gruppen er et sted, hvor vi lader op mentalt,” fortsætter Ida sætningen … … og bliver set og hørt, og bare kan være dem vi er. Jeg føler virkelig, jeg har fået et tilhørsforhold, og det er en stor gave,” slutter Elsebeth med eftertryk den kollektive ord-guirlande. Begge understreger, at det ikke kun er tunge emner, der fylder samværet. Der er også plads til udforskning af strikkeopskrifter, glæde over nye børnebørn og snak om, hvorvidt man skal udvide og veksle nogle af kaffe-møderne med udflugter, for eksempel til Tulipan-festen i Ribe.

Cupcake-kulturen dominerer Både Ida og Elsebeth har tidligere prøvet at fylde deres sociale behov gennem blandt andet singleklubber og forskelligt kreativt foreningsliv, men det var ikke nogen succes: “Jeg synes, meget i samfundet og for-

eningslivet i dag drejer sig om at vise, hvad man kan, mere end hvem man er. Så skal man være god til det ene, så det andet, at løbe maraton eller bage cupcakes. Det kan gøre mig meget usikker på, om jeg er god nok. På Boblberg derimod, er der alle typer mennesker med alle typer ønsker og behov, og der har vi med egne ord kunnet fortælle, hvad vi gerne ville,” siger Elsebeth og suppleres af Ida: “Når man ikke har en synlig lidelse, men samtidig er ensom, kan det være rigtig svært at forklare for andre og for andre at forstå, hvorfor det er en udfordring at få sociale kontakter og fællesskaber op at stå,” siger Ida og funderer: “Vi er tilsyneladende ikke de eneste, der har det sådan, for der er godt nok mange bobler, hvor folk først og fremmest og helt basalt søger nogen at snakke og være sammen med.”

Før og efter Boblberg I dag vil de slet ikke undvære torsdagstræffene: “For mig er der helt sikkert et før-ogefter Boblberg. Jeg kan da stadig have sorte dage, men jeg har fået, og får, rigtig meget energi af vores sammenkomster. Jeg er begyndt at kigge meget mere udad end indad og se muligheder,” siger Ida. For nylig koblede hun således sin kæreste sammen med en enlig, ensom mand fra lokalområdet, som via hendes bobl søgte kontakter til spil og lignende samvær: “Nu har de startet en SMS-kontakt og skal finde ud af, om de vil ses,” siger hun. Hende energimønster har, hvilket hendes familie har bemærket, også ændret sig positivt: “Det næste bliver vel, at jeg overrasker mig selv og tager ud og cykler en tur,“ griner hun.


10

TEMA BOBLBERG

“På Boblberg har jeg lov til at spørge – men folk har også lov til at sige nej” En tidligere hjemløs mand i Odense søgte venner på Boblberg. Lokalformand Gerda Madsen tilbød ham noget andet. – Af Anne Skovgaard. Foto: Michael Drost-Hansen –

Den 6. april var Gerda Madsen inde på Boblberg via sin nyoprettede private profil og ’snuse lidt rundt i Odense og omegn’, som hun siger: “Blandt andet via vores regionskonsu-

lent var jeg blevet nysgerrig på, hvem der lægger bobler op og om hvad. Jeg synes, det lød spændende. Og så fik jeg øje på den her bobl, hvor en 61-årig tidligere hjemløs mand søgte venner … ”

Gerda kunne ikke sådan lige tilbyde de efterspurgte venner. Men der var noget ved opslaget, som gjorde, at hun ikke kunne slippe det: “Jeg tænkte, det er modigt, at han sådan


11

åbent lægger frem, at han har været hjemløs, at han nu har en lejlighed og mere styr på sit liv, men at han mangler venner og netværk. Det sagde mig, at her var et menneske med ressourcer. Så hvorfor skulle han ikke blive frivillig?” Som tænkt, så handlet. Samme dag, Gerda så opslaget, skrev hun tilbage og foreslog manden at blive frivillig i Odenseafdelingen.

For nervøs til en kop kaffe Allerede fire dage efter den 10. april mødtes de ansigt til ansigt. Gerda havde en idé om, at manden kunne virke som en slags pedel og chauffør i afdelingens nye tøjsortering. “Han havde aldrig haft noget med Røde Kors at gøre før, og da jeg tilbød ham kaffe eller te, sagde han ’nej tak’. Han sagde, han ikke kunne holde på en kop, fordi han var så nervøs. Men han faldt ret hurtigt i snak med nogle af damerne og hjalp lidt med at sortere nogle smykker,” husker Gerda. Hun har tænkt lidt over, om det var for overvældende for manden sådan at blive indrulleret på baggrund af et digitalt opslag og en bobl: “Jeg kunne måske godt have spurgt lidt mere ind til, hvad han var interesseret i. Men jeg synes jo, jeg havde noget at tilbyde ham, og det ligger i min natur at række ud. Det er nok godt for nogle og kan måske skræmme andre væk, for det kan også virke påtrængende eller gesjæftigt. Men i forhold

til Boblberg tænker jeg, at man skal have lov til at spørge – og så har folk på samme måde helt lov til at sige nej.” Den 61-årige mand er efter flere besøg i tøjsorteringen nu ved at komme godt ind i frivillig-opgaven. Og ifølge Gerda er han nu også godt med ved kaffedrikningen og den sociale snak. “Om han ender med at få venner i Røde Kors, ved jeg jo ikke. Men der er i al fald grobund for, at han kan få et netværk,” siger hun.

Havde næppe fået kontakt uden Boblberg Odense-afdelingen driver blandt andet flere caféer, Værket samt Besøgstjeneste – alt sammen aktiviteter, som måske umiddelbart ville være et bedre match med det, manden efterspurgte via sin bobl. Men sådan så Gerda det ikke: “Det er rigtigt vigtige indsatser, og man ved jo ikke, om man tager fejl. Men jeg fornemmede, at han havde tid og overskud til at gøre en praktisk indsats også. Det er også min erfaring, at mænd ofte blomstrer op, hvis de får en helt konkret opgave,” siger Gerda. Hun tilføjer, at hun næppe havde fået kontakt med manden, havde det ikke været for Boblberg. “Det er jo ganske enkelt et sted, hvor man kan få øje på hinanden, og det synes jeg, er fint.” Gerda har siden sit udspil først i april været inde på Boblberg nogle få gange, men hun har ikke rakt ud til flere bobler.

Det hænger til dels sammen med, at Odense-afdelingen har sat en proces i gang med mere overordnet at drøfte, om og hvordan man skal bruge Boblberg: “Så jeg klapper lige hesten. Men med min begrænsede erfaring mener jeg, at man skal være bevidst om, at det forpligter, når man svarer på en bobl. Mange der har oprettet en bobl er sårbare i en eller anden grad. Man skal være parat til at følge op, når man indleder en kontakt,” siger Gerda og tilføjer: “Hvis jeg går via Boblberg igen, vil jeg måske være lidt ekstra åben og opmærksom på, hvad det er for mennesker, jeg møder der, og hvad deres ønsker er. Udvikler det sig til et fysisk møde, vil jeg have meget fokus på, at vedkommende skal føle sig tryg og godt tilpas. Det tænkte jeg også på denne gang - at vi skulle tage rigtig godt imod ham. Indtil videre ser det jo ud til at have båret frugt for begge parter.”

Brug for en hjælpende hånd til Boblberg? Vi har lavet en guide til platformen: • Hvordan virker platformen? • Hvem bruger platformen mest? Og hvor gamle er de? • Hvad kan du gøre for at få flere med i fællesskaber via Boblberg? • Få tips og tricks til at få mest ud af Boblberg. • Og info om hvordan Boblberg passer på dine personlige data. Download dig egen guide til Boblberg på mitrødekors.dk/boblberg


12

TEMA BOBLBERG

Boblberg tilbyder Frederiksbergs borgere bedre livskvalitet

På Frederiksberg rækker flere ud efter Boblberg, end kommunen havde forventet. – Af Anne Skovgaard –

“Jeg havde da en reel bekymring om, hvorvidt Boblberg var eller primært ville udvikle sig til et dating-site. Men jeg må sige, at den bekymring var helt ubegrundet. Faktisk er jeg blevet positivt overrasket over, hvor mange forskellige typer borgere, heraf mange mentalt sårbare, der benytter sig af platformen.” Sådan siger Addie Just Frederiksen, leder af forebyggelsesområdet i Frederiksberg Sundhedscenter, i et kig tilbage på de godt to år, Frederiksberg kommune har samarbejdet med Boblberg.

6.000 er på Boblberg i Frederiksberg Kommune


13

7 %

af alle borgere over 14 år i kommunen er på Boblberg

Fra unge mødre til blinde løbere Frederiksberg hoppede på Boblberg 1. marts 2017, og platformen har, ifølge Addie Just Frederiksen, vist sig at være brugbar og interessant for mange borgere. Hun fortæller, at de mange bobler spænder fra for eksempel unge mødre, der vil dele glæden ved at få et barn, til folk, der efterlyser en madklub, over en blind borger, der søger en løbemakker samt borgere, der har haft en depression og nu søger et netværk. “Det favner virkelig bredt. Jeg havde faktisk ikke troet, at Boblberg kunne fange den sidste gruppe, altså mennesker med en depression eller anden livskrise. For det kræver et vist overskud at formulere, hvad man har brug for og lægge det op. Men det er sket mange gange, og det, at en gruppe sårbare bruger Boblberg, er måske også med til at afmystificere portalen og inspirere andre til at gøre det samme,” siger Addie Just Frederiksen. Borgerne bestemmer på Boblberg Hun synes, det er ret imponerende, at 81 procent af dem, der har lagt en bobl op i kommunen, har fået svar. Og hun ser en stor styrke i, at borgerne selv definerer, hvad de har brug for: “På Boblberg er det deres egen personlige agenda, der styrer, og ikke kommunens. Hvis vi som kommune havde været driver omkring boblerne, havde vi måske

sat nogle begrænsninger. Men her er det medlemmerne selv, der definerer og skaber fællesskaberne, og det ser jeg stor værdi i. Det, der driver mennesker til forandring i deres liv, er som oftest deres egen motivation,” siger Addie Just Frederiksen. Et startpunkt for fællesskaber Hun mener, Boblberg er et godt, konkret værktøj til at fremme forandringsprocesser hos mennesker. Med de mange typer brugere af Boblberg kunne man måske øjne en risiko for, at platformen overtager opgaver, som kommunen ellers skulle stå for. Men det er noget helt andet, der ifølge lederen af forebyggelsesområdet, er på spil på Boblberg: “Boblberg har for eksempel været startpunktet for fællesskaber omkring mad, motion og litteratur. De ting er ikke en kommunal opgave, men helt bestemt noget, der kan højne den enkeltes livskvalitet. Det gavner jo alle parter, og så er det i tråd med kommunens tanker om mental sundhed, der bygger på at gøre noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre.” Hun fortæller, at de ansatte i Frederiksberg Sundhedscenter bruger Boblberg aktivt i mødet med borgerne: “Medarbejderne er generelt rigtig gode til at have platformen i baghovedet, når de møder borgere, som kunne have glæde af den,” siger Addie Just Frederiksen.

46,5 % af medlemmerne i Frederiksberg har være aktive den sidste måned

81,2 % har fået svar på deres bobl i Frederiksberg Kommune

Kommunerne og Boblberg • Der er p.t. 30 kommuner på Boblberg. Flere kommer til løbende. Det betyder, at 65 Røde Kors-afdelinger bor i kommuner med fuld adgang til Boblberg. • En gennemsnitskommune betaler 200 kr. pr. dag for at borgerne har fuld adgang til Boblberg • I prisen indgår en vifte af support, materialer, infomøder, nyhedsbreve, pressehjælp mm. • Hvis en kommune ikke er på Boblberg, er funktionaliteten på portalen begrænset for borgerne i kommunen. Borgerne inden for kommunegrænsen kan ikke skrive til hinanden på Boblberg. De kan udelukkende skrive til borgere fra andre kommuner på platformen.


14

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange. Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig kurser via mitrødekors.dk:

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åbn en internet-browser på din computer.

Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.

Åbn siden mitrødekors.dk

Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.

Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.

Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region. Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.

Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen. Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.

NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ’Min side’ og derefter ’Min kalender’ og kan her afmelde dig.


15

SØG OG DU SKAL FINDE

Anders: Vores politik er at forbedre forholdene for de mest udsatte Fredag den 5. april udgav vi en rapport

Søgemaskinen på mitrødekors.dk har fået strammet skruerne Du kan nu søge på tværs af dokumenter, indlæg, nyheder og sider

om trivslen hos børnene på Udrejsecenter Sjælsmark. Sjælsmark er et center drevet af Kriminalforsorgen, hvor man som asylansøger kommer hen, når man får afslag på sin asylansøgning. Røde Kors har ansvaret for sundhedsydelser, aktivering og børnetilbud på centret. En del af vores sundhedsydelser har med børnenes psykiske tilstand at gøre, og børnenes tilstand er blevet værre. Antallet af indberetninger er eksploderet. Vi har undersøgt forholdene nærmere og har udgivet en rapport om den mistrivsel, vi ser. Dels for at dokumentere problemernes omfang, dels for at gøre opmærksom på mulige løsninger. Det har fået nogle til at beskylde Røde Kors for at være parti-politisk. Vi vil gerne være politiske, men aldrig partipolitiske. Vi er politiske, når den bedste hjælp, vi kan give de svageste, er en ændret politisk lovgivning. Det gælder børnene på Sjælsmark. Og det samme gør sig også gældende, når vi eksempelvis beder politikerne om at lovgive om psykisk vold. For at forbedre forholdene for dem, vi hjælper. Med politiske løsninger.

Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors


16

FOTO: IFRC

Vi nedbryder barrierer og hjælper børn til verden Gravide og særligt unge kvinder er ekstra sårbare, når de er gravide. Det vil vi ændre. – Af Anne Skovgaard –

Det burde være helt ligetil: kvinder har den samme ret til sundhedshjælp som mænd. Men i en række lande og samfund er det ikke virkeligheden, fortæller programrådgiver for køn og ligestilling i Røde Kors, Kristin Skov-Spilling: “Der er forskellige barrierer som kommer til udtryk i forhold til forskellige landes tra-

ditioner, køns-struktur og socioøkonomiske forhold. I nogle lande kan en kvinde kun opsøge sundhedsfaglig hjælp, hvis hendes mand har givet tilladelse. Andre steder prioriteres mænd og deres sundhed generelt højere, så de har førsteprioritet til mad og medicin. Kvindernes udsatte position forstærkes i forbindelse med graviditet og

fødsel, hvor de har ekstra behov for hjælp,” siger Kristin Skov-Spilling. I landområder i en række lande i Afrika og Asien er kvinder særligt udsatte. Her er antallet af sundhedsfaglige og klinikker typisk lavt, og det samme gælder det generelle uddannelses- og vidensniveau: “Det kan medføre, at kvinderne hverken


17

INTERNATIONALT FOKUS

har viden om deres rettigheder eller ressourcer til at ændre situationen,” fortæller hun.

Mænd i mødregrupper Derfor har vi kønsperspektivet med som en vigtig brik i vores indsatser indenfor reproduktiv sundhed. “Sammen med vores lokale samarbejdspartnere tilstræber vi at undersøge de lokale kønsrollemønstre og magtstrukturer, og inddrager både mænd og kvinder i dialog og løsninger. For eksempel prøver vi at mobilisere både mandlige og kvindelige frivillige, da kvinder ofte kan bringe sundhedsmæssig viden videre til medsøstre på en måde, som mænd måske ikke kan,” forklarer Kristin Skov-Spilling. I Myanmar arbejder vi blandt andet på, at 20 procent af deltagerne i mødregrupper er mænd, da de ofte er med til at beslutte forhold omkring hjælp i forbindelse med kvindernes graviditet og fødsel. I Zimbabwe er HIV/AIDS, udbredt partnervold mod kvinder og en teenagegraviditets-rate på 22 procent nogle af udfordringerne. Her oplyser vi elever, studerende og lærere af begge køn på forskellige uddannelsesinstitutioner omkring rettigheder og ansvar. “Det er en vigtig indsats, fordi der stadig er mange kvinder og børn, der skades eller dør unødigt i forbindelse med graviditet og fødsel. Med en række greb kan vi samlet langt komme langt med at skabe bedre levevilkår og rettigheder for kvinderne,” slutter Kristin Skov-Spilling.

REPRODUKTIV SUNDHED Reproduktiv sundhed handler om sundhed i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel. Vi har projekter med reproduktiv sundhed i Guinea, Myanmar og Zimbabwe.

Madame Diouldé skaber sikre fødsler i Guinea – Af Anne Skovgaard. Foto: Mamadou Sannoussy Bah –

”Barnet overlevede, men moderen døde.” Det er virkeligheden for mange kvinder i det vestafrikanske land Guinea. Med en mødre-dødelighed på 550 dødsfald ud af 100.000 fødsler er Guinea globalt en sort plet, når det gælder kvinders chancer for en tryg graviditet og fødsel. Med kvinder som den 47-årige frivillige Bah Mariama Diouldé er oddsene for en sikker fødsel blevet bedre. Hun er førstehjælpsuddannet, har fortsat sin bedstemors frivillige arbejde som traditionel fødselshjælper, og så hjalp hun for nylig ved en kritisk graviditet i sit lokalområde: ”Kvindens mand ringede om aftenen og fortalte, at hans kone var i gang med at føde, men at der var problemer. Jeg skyndte mig til familien og fandt kvinden liggende på jorden. Hun var bange for, at hun ikke ville overleve, og bad mig om hjælp. Jeg kunne straks se, at barnets ene fod var på vej ud,” fortæller Bah Mariama Diouldé. Hun fik tilkaldt en uddannet fødselshjælper, som forestod fødslen i kvindens hjem, og senere blev mor og barn indlagt til observation på det lokale sundhedscenter, som Røde Kors i Danmark støtter. Guinea har meget at kæmpe med: få læger og fødesteder, et skrøbeligt sundhedsvæsen og en udbredt tradition for at føde hjemme.

Det betyder, at de gravide kvinder er afhængige af hjælp fra kvinder som Bah Mariama Diouldé, hvis de skal føde trygt. Vi har de sidste fire år i teori og praksis trænet 92 frivillige i at genkende de vigtigste faresignaler under graviditet og fødsel og opfordret de gravide til at følge undersøgelser og føde på lokale sundhedscentre. Det har båret frugt i de seks landområder, indsatsen dækker: Blandt de gravide kvinder fødte 22 procent således på et sundhedscenter i 2015. I 2018 var tallet 45 procent. Dertil kommer, at markant flere gravide nu kommer på kontrolbesøg under graviditeten. De 92 frivillige er udvalgt af lokalsamfundene og fungerer som bindeled mellem de lokale ledere, familier og sundhedsmyndighederne. Bah Mariama Diouldé fortsætter gerne sin indsats: ”Jeg håber, at mit lokalsamfund og min familie bliver ved med at støtte mig. De synes, at det er et nobelt og vigtigt humanitært arbejde.”


18

PORTRÆT MOSES ASANI, PAUL W. PHIRI OG CHIMWEMWE DIBWA

Tre frivillige redder liv i Malawi Tre frivillige fra Malawi brugte en lineal, en fløjte og en båd til at redde naboer og venner, da Malawi blev ramt af oversvømmelser i marts. – Tekst og foto: Eskil Meinhardt Hansen –

Regnen har silet ned i tre dage. Vandpytterne mellem huse og hytter vokser. Den store Shire-flod er fyldt til bristepunktet. Der er alt for meget vand på de mange majsmarker. Selv i disse dage trodser Chimwemwe Dibwa uvejret. Hun går morgen og aften cirka 100 meter fra sit hus og ned til floden for at måle vandstanden. Chimwemwe på 44 år er Røde Kors-frivillig i Malawi. Den rolige kvinde har en særlig opgave i sit lokalsamfund Jana i Chikwawa District: To gange dagligt rapporterer hun sine målinger ind til et nationalt center, der holder øje med risikoen for dødbringende og ødelæggende oversvømmelser, der med jævne mellemrum rammer det østafrikanske land. ”Vi bruger en kæmpe lineal, der står i vandet. Den har farvekoder – grøn, gul og rød, som vi kan måle ud fra,” fortæller Chimwemwe. Hun bor med sin familie i et solidt hus. Sidste gang Shire-floden gik over sine bredder i 2015, stod huset imod. Værre gik det for naboer og venner, der boede i dårligere huse eller hytter lavet af træ, ler og græs. Deres hjem blev skyllet væk. Markerne blev ødelagt, og mange mistede livet. Chimwemwes målinger viser, at noget ubehageligt er på vej. Men det ved hun ikke selv endnu, for hendes målinger er et lille tandhjul i et kæmpe maskineri, der er sat i gang siden oversvømmelserne i 2015. Flere steder i landet måler frivillige fra Røde Kors vandstanden i Shire-floden. Samtidig holder professionelle øje med vejret via satellitter. Når de kombinerer det med data fra tidligere oversvømmelser, er det muligt at forudse, når katastrofen truer. Det gør den nu.

Advarer med fløjter og trommer Moses Asani er frivillig i Malawi Røde Kors’ katastrofeberedskab i Mangochi District. Moses’ telefon ringer denne nat. Han får at vide, at nu skal der handles. Han sender to andre frivillige ud i regnen bevæbnet med fløjter og spande, som de trommer på. Det betyder: ”Se at komme væk i en fart, og søg mod de sikre steder i højlandet.” Men der er flere, der har svært ved at forlade deres hus, ting og husdyr. Måske bliver oversvømmelserne ikke så slemme, tænker de. De er fattige, og det vil slå dem voldsomt tilbage at skulle begynde helt forfra. Høsten står for døren.

“Se at komme væk i en fart, og søg mod de sikre steder i højlandet.”

Folk hænger i træerne

Paul W. Phiri er også blevet vækket. Han er en lavstammet, smilende mand på 57 år og har været frivillig i Malawi Røde Kors i knap halvdelen af sit liv. Han er Disaster Focal Point i Chikwawa. Denne nat sejler han rundt i en lille båd i mørket for at redde så mange mennesker som muligt. Regnen pisker ned, og myggene stikker, men folk hænger i træerne og råber på hjælp, så Paul fortsætter redningsarbejdet hele natten. ”Hele landsbyer var under vand,” fortæller Paul. ”Chikwawa er normalt et katastrofeområde, men denne oversvømmelse… Jeg siger dig, det var værre end nogensinde før.” De efterfølgende dage er de Røde Kors-frivillige med til at dele nødhjælp ud i Chikwawa og Mangochi. De finder efterhånden ud af, at flere mennesker er nået i sikkerhed, end tilfældet var i 2015. Malawi Røde Kors’ katastrofeberedskab har virket. Chimwemwe, Moses og Paul har reddet mange menneskeliv.


19

Moses Asani på 48 år, er frivillig for Malawi Røde Kors’ Early Warning Team i Mangochi. Han blev frivillig tilbage i 2011 og har modtaget træning for at kunne agere i katastrofer.

“xxxxxx.”

Chimwemwe Dibwa er 44 år og har været frivillig i Malawi Røde Kors i to år. Hun bor i Chikwawa, der ofte oplever oversvømmelser. Derfor måler hun hver dag vandstanden i Shire-floden tæt ved sit hus for at kunne advare folk i tide, hvis den går over sine bredder.

Paul W. Phiri er 57 år og har været frivillig i Malawi Røde Kors i 26 år. Som Disaster Focal Point var han med til at redde mennesker, da flere distrikter i Malawi blev oversvømmet i marts i år. De efterfølgende dage var han med til at dele nødhjælp ud med biler og både til de ramte lokalområder.


20

FOTO: TINE KIM VESTERBØG

AKTIVITETER

Glade frivillige til Butikslederens dag på Østsjælland

GENBRUG Nyt tiltag skaber nye netværk I maj deltog cirka 300 frivillige fra hele landet i ni nye regionale butiksmøder kaldet Butiksledernes Dag og Storbutikkernes Ledernetværk. Med det nye tiltag har vi lagt information, inspiration og netværk ud til butiksledelserne lokalt. Ønsket er at sikre lettere tilgang til ny viden og undervisning i dialog mellem butikkerne og landskontoret. Der har været rigtig god stemning og spændende diskussioner til alle forårets møder. Som et tilbud er alle de fremmødte butikker blevet sat sammen i mindre lokale netværk med nye venskabsbutikker. Mange har allerede lavet aftaler om de første besøg hos hinanden for sammen at udvikle og inspirere hinanden. Mens der til forårets møder var fokus på forretningsledelse, kommer efterårets

møder til at handle om frivillig ledelse. Læs mere, og se materialerne på mitrødekors.dk under Genbrug og Butikslederens Dag.

Viden på tværs

at de unge kan finde mange unikke ting til deres studiebolig - endda til en fin pris. Læs mere om kampagnen, og find materialer på mitrødekors.dk

Brug af salgsdata var også på programmet til forårets netværksmøder. Langt de fleste butikker med Flexpos har haft en dialog med deres butikskonsulent om tilretning af varekategorier, så vi kan sammenligne data på tværs. Efter sommer regner vi med at sende de første rapporter ud, hvor man kan studere tal fra andre butikker og blive inspireret af hinanden: mitrødekors.dk/ nyheder/faelles-varekategorier

Hvad vil de unge have?

Studiestart

NØRKLERNE

Mange unge elsker at kombinere deres indretning med genbrugsfund! Derfor kører alle Røde Kors-butikker med møbler og/eller boligtilbehør. Studiestartkampagne igen i år i slutningen af juli. Her sættes fokus på,

Det spørger vi ofte os selv om, da vi ved, at de unge, er nogen af dem, der køber allermest genbrug. Frida på 14 år har givet os nogle gode råd. Blandt andet skal vi være lidt mere modige og hænge det spraglede og lidt mærkelige tøj frem i butikken – det lokker de unge til. Læs mere: mitrødekors. dk/nyheder/hvad-vil-de-unge-have

Mit Røde Kors Vores elektroniske “blad” hedder også Mit Røde Kors og er stedet, hvor vi formidler mere og mere. Bladet, du sidder med, har


21

AKTIVITETER

været længe undervejs – men på mitrødekors.dk kan vi kommunikere hurtigt fra dag til dag og vise billeder og videoer. Vi skriver for eksempelom opskrifter, donationer af garn, inspiration fra afdelinger, tøjudsendelse mm.

Kom på – vær med Det kræver kun en mailadresse at komme på mitrødekors.dk. Er du ikke på endnu, kan du skrive til frivillighotline@rodekors. dk og bede om et brugernavn og password. De kan også hjælpe dig med at komme på. Herefter har du adgang til en verden af inspiration, opskrifter, nyheder – også fra andre aktiviteter i Røde Kors. Så kom på og vær med!

Lokale temadage I år holder vi lokale temadage for nørkleledere rundt om i landet i stedet for årsmøde. Der afholdes fem møder i alt - i Hjallerup, Viborg, Middelfart, Sorø og Gentofte. Alle møder er i september, og vi håber på talstærkt fremmøde. Invitationer sendes direkte til nørkleledere, og her vil også være information om deltagerantal og tilmelding.

Tøj til Hviderusland Årets første forsendelse gik til vores store aftager, Hviderusland. 18,6 ton nørkletøj og seks ton genbrug blev leveret. Hviderusland har været aftager i mange år, og de er glade for det dejlige tøj, der luner i det kolde land. Sidste år sagde de stort TAK med en rapport, som kan downloades på mitrødekors.dk under nørkleaktiviteten.

INDSAMLING Club Matas giver 475.000 kr. til Qnet Tak til de 13.481 Club Matas-medlemmer, som i anledning af Mors Dag gav deres point til Qnet, som erRøde Kors’ arbejde for voldsudsatte kvinder. Det blev til hele 475.000 tusinde kr. til vores arbejde Udover støtte til kvindenetværkene får

kvinderne i Qnet også et gavekort til lidt selvforkælelse i Matas.

Samarbejde med TV 2 om ’Alle vores børn’ Røde Kors og TV 2 er gået sammen om at hjælpe Danmarks børn. Samarbejdet hedder 'Alle vores børn' og skal skabe kendskab til Røde Kors’ familiearbejde, engagere flere danskere i indsatser målrettet børnefamilier i sårbare situationer samt skaffe midler til familieaktiviteter og Røde Kors’ julehjælp. Lige efter påske havde Go’ morgen Danmark tv-indslag hver dag i en uge, hvor der var fokus på frivillige. Til august kommer der en række indslag om Røde Kors’ hjælpearbejde, når børnefamilier har brug for hjælp til fritidsaktiviteter, skolestart og fødselsdage. Og til december bliver tv-skærmene fyldt med julehjerter og Røde Kors’ julehjælp. Læs mere om samarbejdet med TV 2 på mitrødekors.dk/sammenmedtv2

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Har din afdeling fået en på opleveren? Nu er udvidelsen af Røde Kors Oplevelsen åbnet med hele 200 kvadratmeter med oplevelser, som inddrager de besøgende med fornemmelser, stemninger og sansninger af Røde Kors’ ofte ubehagelige virkelighed og dilemmafyldte arbejde. Udstillingen giver den besøgende mulighed for på egen krop at opleve, hvad vi arbejder med i Danmark og i verden. Man kan for eksempel komme en tur med ud til en maduddeling i Sydsudan, på besøg hos en indsat i et fængsel i Danmark og selv prøve at vurdere, hvilke regler, der egentlig gælder for krig. Besøg skal bookes på rødekors.dk/ oplevelsen

Book et foredrag om venskabsprojektet i Malawi I starten af maj måned var 11 frivillige på studierejse til Malawi for at se venskabsprojektet i landet. Gruppen besøgte distrikterne Chikwawa


22

AKTIVITETER

meleg. Projektets aktiviteter har fokus på at skabe nærvær og kontakt mellem børn og forældre. Formålet er at støtte og styrke familiens enhed. Familie-idrætten fortsætter nu i Center Avnstrup i børnehaven og i klubben. Det er idrætskonsulent Maise Johansen, der står for forløbene sammen med centrenes pædagoger og lærere, så aktiviteten på sigt kan blive fast forankret på begge centre. Projektet er finansieret af Sportgoodfonden, Husmans Fond og Obel Fonden.

Foto: Olivia Loenne Poulsen

En far og hans søn nyder et tæt øjeblik til ’Familieidræt for flygtningefamilier’. Et pilotprojekt på Center Sjælsmark.

INTEGRATION Genforenet efter seks år og Mwanza, hvor de blandt andet fik mulighed for at se Røde Kors’ arbejde for at sikre rent drikkevand og bedre sanitet i en række landsbyer. Nu har jeres afdeling mulighed for at booke en af de frivillige fra turen til at komme og fortælle om arbejdet i Malawi til et arrangement, en generalforsamling, et bestyrelsesmøde eller andet. Find en oplægsholder her: rødekors.dk/ foredragsholder

FAMILIEN I FOKUS Kampagne med TV 2 gav øget interesse for at blive frivillig i familiearbejdet I april kørte Røde Kors sammen med TV 2 kampagnen Alle vores børn. Gennem en uge var der dagligt et indslag i Go’ Morgen Danmark med gæster fra vores familiearbejde. Og der var artikler på TV 2s hjemmeside. Kampagnens mål var - udover synlighed - at få flere til at melde sig som frivillige til vores familiearbejde. Det samlede resultat blev, at knap 700 mennesker har udtrykt interesse for at blive frivillige. Enten ved at sende en sms, ved at tilmelde sig via en facebookannonce eller ved at melde sig via hjemme-

siden. Nu er vi i gang med at kontakte alle interesserede og hjælpe dem videre ud i afdelinger, hvor de kan blive frivillige. Læs mere om kampagnen her mitrødekors.dk/sammenmedtv2 Læs artikel som Simon på 15 år, som har været del af vores familienetværk her livsstil.tv2.dk/2019-04-10-familielejr-gjorde-forskellen-for-15-aarig-nu-tager-jeghaand-om-de-nye

ASYL Familieidræt for flygtningefamilier på Udrejsecenter Sjælsmark Hver tirsdag fra september til januar har gymnastiksalen i udrejsecenter Sjælsmark genlydt af høje grin, råb og hvin. Her deltog nogle af børnefamilierne nemlig i pilotprojektet ’Familieidræt for flygtningefamilier. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Omkring 55 børn og deres forældre har fået nogle ugentlige timer med nærvær, bevægelse, leg og musik. Mødre og fædre har trukket rundt med deres børn på tæpper, børn har hoppet op på ryggen af deres forældre, eller de har leget gem-

Med hjælp fra Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste blev Shewit og Hadish genforenet efter seks års adskillelse. Parret flygtede sammen fra militæret i Eritrea og undervejs blev Hadish kidnappet, mens Shewit flygtede alene til Danmark. Den internationale Røde Kors Komité blev involveret i sagen, og Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste i Danmark blev bedt om hjælp. Gennem Eftersøgningstjenestens dialog med de danske myndigheder blev det muligt for Hadish at komme sikkert til Danmark. I mere end 150 år har Røde Kors Eftersøgningstjeneste hjulpet familiemedlemmer over hele verden med at genskabe kontakten, når de er blevet adskilt af krige og katastrofer. Se en rørende video fra genforeningen i Københavns lufthavn og læs hele historien her: mitrødekors.dk/nyheder/shewit-gensaa-sin-mand-efter-seks-aars-adskillelse

PRIMUS MOTOR Styrket samarbejde omkring indsatte og løsladte Frivillige i fængselsbesøgstjenesten har for alvor fået øjnene op for Primus Motor – mentorordning for løsladte. Fængselsbesøgslederne er nu med til at henvise deltagere til Primus Motor og sikre, at ansatte i


23

TILMELD DIG KURSER PÅ MITRØDEKORS.DK/KURSER DET ER NEMT, HURTIGT OG SIKKERT

fængsler og arrester kender til tilbuddet om mentorstøtte. Desuden inviteres frivillige fra Primus Motor med til sociale arrangementer i fængsler og arrester, hvor indsatte og ansatte får mulighed for at stille uddybende spørgsmål til den støtte, man kan få igennem Primus Motor, når man løslades.

FØRSTEHJÆLP Mere end 100.000 har fået kendskab til førstehjælp Røde Kors har i dag stort set et landsdækkende tilbud af førstehjælpskurser i Danmark, og der er kun få områder og afdelinger, der endnu ikke udbyder kurser via Røde Kors´ hjemmeside. Mere end 51.000 danskere fik i 2018 et certificeret førstehjælpsbevis gennem Røde Kors. Regner vi dertil undervisning, som ikke er bevisgivende, f.eks. førstehjælpsundervisning af skoleelever, har over 100.000 mennesker i Danmark fået kendskab til førstehjælp gennem Røde Kors. Det landsdækkende udbud af kurser er især blevet muligt via et bredt samarbejde mellem afdelingerne i netværk. Der er aktivitetsledere i 88 afdelinger, hvoraf 73 er ’unikke’ aktivitetsledere, der dækker flere afdelinger. Der arbejdes solidt med at udbyde kurser i hele landet, men der er også et stigende behov for hjælp til kur-

susadministration i afdelingerne, da det er BEREDSKAB ressourcekrævende at håndtere de mange kursister årligt. En del af krisebredskab i Sri Lanka I alt er der i Røde Kors tilknyttet 286 inI forbindelse med bombeangrebene på struktører i Røde Kors-afdelingerne og 606 kirker og turisthoteller i Sri Lanka blev instruktører tilknyttet fag- og erhvervsskoler. Røde Kors indkaldt til den Internationale Operative Stab under Udenrigsministeriet for at bidrage til støtte til ramte og berørte SAMARITTER danskere i landet. Røde Kors er en del af det danske kriseberedskab i sådanne situaNye hjul under Røde Kors’ tioner, og vores indsats aktiveres gennem samaritter samarbejdsaftalen med UdenrigsministeriKundernes stigende krav til samaritternes ets Borgerservice. mobilitet i svært fremkommeligt terræn Røde Kors’ kriseekspert indgik på har ført til investeringen i en ATV. En ATV Udenrigsministeriets udrykkerhold for at er en All Terrain Vehicle – en slags robust varetage psykosociale støtteopgaver til tre- eller firehjulet motorcykel. I weekenden danske statsborgere og sikre forbindelse til den 29. og 30. marts, afholdt samaritterRøde Kors-bevægelsens aktører i. Undernes Medical Team det første ATV-kursus vejs i forløbet blev det løbende drøftet med på Gardehusarkaserne i Slagelse, hvor 12 Udenrigsministeriets borgerservice, om der superbrugere blev klædt godt på til at var behov for, at Røde Kors hjalp til med at tage ud og undervise andre samaritter, modtage berørte danskere ved hjemkomst i når de booker ATV’en første gang. ATV’en Kastrup lufthavn. kommer første gang i brug på årets store Aktivitetslederne for Røde Kors’ beredfestivaler og motionsløb, hvor den skal skab lokalt blev derfor varslet en mulig transportere akuthold og udstyr rundt mel- indsats. Dog var antallet af konkret ramte lem publikum på pladserne, hvor almindedanskere og den direkte hjælp, de fik i Sri lige biler ikke har mulighed for at komme Lanka af sådan et omfang, at udenrigshurtigt frem. ministeriet vurderede, at en indsats ikke var nødvendig denne gang. Til gengæld henvises alle berørte til Offerrådgivningen og specifikt til Offerrådgivningen i Røde Kors Hovedstaden.


Overførsel fra kontonummer

8

7

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

250 kr. kan sikre mad til en hel familie i en måned 450 kr. kan sikre mad til 9 børn i en måned 1000 kr. kan sikre 398 akut underernæret børn ét nærende måltid mad Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 05-19 – PNS 285-28983

.

.

Øre

,

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, betal til MobilePay nr. 59 20 10, eller sms MRK til 1290 (250 kr.) Støt fast: www.rødekors.dk/fadder

Hjælp

børn som Kondwani! Foto: IRCS / Safin Ahmed

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.