MIT RØDE KORS
NUMMER 2/2020
Mette tog tjansen i suppekøkken TEMA: Frivillige handlede – også under corona
2
Røde Kors har en særlig rolle i krisetider
Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Lene Vendelbo Nikolaj Kristian Carlsen Rumfang/Britt Karlsen (layout) Helle Bjerre Østergaard (design) Forsidefoto: Michael Drost-Hansen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000
Den 11. marts blev det klart, at det danske samfund stod på kanten af en alvorlig krise. COVID-19 pandemien truede med at få sundhedsvæsenet til at bryde sammen med katastrofale konsekvenser til følge. Statsministeren lukkede samfundet. Hverdagen ændrede sig med ét fra tryghed og fremdrift til utryghed og økonomisk tilbagegang. Intet var, som det plejede. Heller ikke i Røde Kors. Vi lukkede butikker og aktiviteter med direkte personkontakt, men vi holdt den vigtige kontakt med hinanden over telefonen. I vedtægterne for Røde Kors-bevægelsen er vores ‘auxiliary role’ beskrevet. Det kan bedst oversættes til en hjælpende eller støttende rolle. I krisesituationer er Røde Kors en del af det danske beredskab. Vi hjælper myndighederne.
ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 11. juni 2020. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer september 2020.
Vores samaritter spiller en kæmpe rolle i beredskabet, men den aktuelle krise har også vist, at tusinder af mennesker står på spring for at hjælpe. Flere end 17.000 nye frivillige har meldt sig i Røde Kors’ tjeneste under COVID-19. Vores landsdækkende netværk og landskontor giver rygrad til at handle effektivt, når krisen rammer. Og som nationalt Røde Kors-selskab er vi forpligtet til at støtte og hjælpe myndighederne på det humanitære område. Vi har startet et frivilligt hjælpenetværk, vi har deltaget i driften af Rigspolitiets corona-hotline bemandet med 90 frivillige døgnet rundt, vores samaritter har været sundhedsfaglige bagvagter til myndighedernes corona-callcentre, vi har haft fokus på psykosocial støtte til bekymrede danskere, og vi har startet SnakSammen – en virtuel besøgstjeneste i samarbejde med Boblberg og TDC. Internationalt er vores delegater blevet på deres poster i meget krævende situationer for at hjælpe lokale Røde Kors-selskaber med deres COVID-19-operationer. Jeg vil gerne takke alle for at gribe udfordringen og agere under de forandringer, coronakrisen har medført. Og ikke mindst vil jeg rette en stor tak til de mange nye og gamle frivillige og medarbejdere, der har gjort en helt ekstraordinær indsats. Sammen har I vist, at Røde Kors vitterligt altid er til stede og klar til handling.
Sven Bak-Jensen, præsident
3
18
4 Altid til stede Rita har været med siden starten af Værket i 2015
16 Internationalt fokus Vi arbejder i 25 lande på at mindske spredning af corona
6 Tema Hjælp på nye måder, da corona aflyste hverdagen
18 Portræt David Birch er samarit, og han trives bedst i frontlinien
15 Annonce Rekordstor omsætning i Røde Kors-butikkerne i 2019
20 Aktiviteter
15 Verden i følge Anders Corona forandrer os og Røde Kors
Hvordan er du blevet berørt af corona? Giv din hånd og dine tanker: berørt.dk
4
FOTO: PRIVAT
ALTID TIL STEDE
Rita giver mennesker mod Rita Jeppesen har været med siden starten af Værket i 2015. Værket støtter mennesker midt i livet, der føler sig ensomme. – Af Nikolaj Kristian Carlsen –
“Det vigtigste er, at vi åbner dørene for dem, der har brug for hjælp og støtte, så de tør tage springet ud i livet,” siger Rita Jeppesen, som er aktivitetsleder for Værket i Slagelse. Hun blev opmærksom på Værket på frivilligjob.dk, og som tidligere HR-konsulent i det offentlige så hun mange lighedspunkter til det, hun skulle lave i Værket. Nu arrangerer hun netværksmøder for seks til otte mennesker, der føler sig ensomme. Hvert møde starter med en check-in runde, hvor de fortæller om, hvad der ligger dem på sinde.
Møderne består af fælles aktiviteter og øvelser. De fælles aktiviteter bestemmes af netværksgrupperne. Sammen med deltagerne vælger de frivillige de øvelser, der passer til dem. De laver mange forskellige ting, fx løber nogle en tur i skoven sammen.
Værket virker Rita Jeppesen fortæller, at en undersøgelse fra Mary Fonden viste, at der ikke rigtig var tilbud for gruppen mellem 30-60 år. Mary Fonden indgik et samarbejde med Røde Kors, og de fik stablet Værket på benene.
Og Værket virker, fortæller Rita. Der var fx en mor, der ikke turde gå ud. Efter at have været på Værket lykkedes det hende at gå ud at spise på restaurant med sine børn. De sad i den fjerneste ende af restauranten, og hun havde ryggen til restaurantens andre gæster. Rita Jeppesen modtog en sms fra et af børnene om deres tur på restaurant. Hun er også glad for at have været vidne til, at en af Værkets deltagere genoptog sin interesse for maleri, og senere tog springet og flyttede til Spanien for at finde nye motiver at male.
“Nøj, hvor er den flot. Åh, tak,” udbryder Bitten Friis Jensen, og der lyder latter fra de fremmødte, og lykønskningerne strømmer hende i møde.
Pligtopfyldende og loyal Bitten Friis Jensen er fuld af gå-påmod, og har kastet sig ud i opgaven med krum hals. Hun er også næsten blevet fast inventar på landskontoret med sine mange vagter. Hun er en åben og positiv person, som har den tålmodighed, der skal til for at tale med folk i telefonen om deres problemer, og om hvordan Røde Kors kan hjælpe dem.
Kender du og så en, der ligesom Bitten fortjener en buket? Inds til dit forslag på mitrødekors.d k
KØBENHAVN 8 råd til børnefamilier under corona Røde Kors har lavet en folder med gode råd til familier under corona. Det er fx godt at holde kroppen i gang og bruge sociale medier til at holde kontakt med familie og venner: mitrødekors.dk/nyheder/8-raad-til-boernefamilier-itiden-med-corona
FOTO: NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN
FOTO: NATIONALMUSEET
Bitten Friis Jensen er frivillig i hjælpenetværket, som matcher frivillige med mennesker, der har brug for hjælp. Bitten Friis Jensen sørger for at bringe hjælp til mennesker, der er isoleret af corona. Det får hun buketten for. I Røde Kors’ Frivillighus i København sidder Bitten Friis Jensen ved en computer med en mobiltelefon liggende på bordet. Det er 27. gang, hun er på vagt i Røde Kors’ hjælpenetværk. Generalsekretær Anders Ladekarl overrækker hende månedens buket. Overraskelsen tegner sig i hendes øjne. Det er som om, hun ikke rigtig tror sine egne ører og øjne. “Den er til dig, fordi du stiller op. Det er også en buket til alle dem, der giver en hånd med i hjælpenetværket, som du er en fornem repræsentant for,” siger Anders Ladekarl.
HELE LANDET Røde Kors stod for 15 folkemøder Røde Kors har i juni arrangeret 15 folkemøder over hele landet. De har handlet om, hvordan vi sammen øger hjælpen til de mange danskere, der har oplevet stigende ensomhed og mistrivsel under corona: mitrødekors.dk/nyheder/ roede-kors-vil-arrangere-15-folkemoeder
FOTO: RØDE KORS
Bitten fra København er tålmodig og positiv
FOTO: RØDE KORS
5
MØGELKÆR Finns far lavede mad til kz-fanger Da De Hvide Busser rullede ind i Danmark med med kz-fangerne i 1945, kunne passagerne kun tåle blødkogte æg og havregrød. Finn fortæller i denne artikel om sin far, der lavede mad til de løsladte: mitrødekors.dk/nyheder/finns-farlavede-mad-til-passagerne-i-de-hvide-busser
6
TEMA Corona tvang danskerne til at holde sig hjemme. Også Røde Kors’ frivillige. Men når en dør lukkes, åbnes mange nye. Røde Kors’ frivillige tog sagen i igen hånd, gik nye veje og fik sat gang i en masse fysiske og digitale fællesskaber.
Mette tog skeen i egen hånd og blev frivillig i coronasuppekøkken
7
TEMA CORONA
8
TEMA CORONA
Da corona lukkede varmestuer og herberger ned, var Røde Kors i Århus med til at starte et suppekøkken. En af de frivillige bag gryderne er Mette Dehn. Hun oplever et stort behov for et socialt mødested for de psykisk sårbare og hjemløse. – Af Lene Vendelbo. Foto: Michael Drost-Hansen –
Dørene til ungdomskirken i Århus bliver åbnet hver dag klokken 12, men i stedet for salmesang er det duften af varm gryderet, der fylder rummet. Coronakrisen har betydet, at kirken er blevet omdannet til suppekøkken. En af de tre, der øser mad op, er 34-årige Mette Dehn, der er frivillig: “Jeg havde jo tiden, så jeg kunne lige så godt give en hjælpende hånd.” Mette er normalt frivillig på Pitstop, et omsorgscenter for hjemløse og udsatte borgere i Århus. Hun har derfor et godt kendskab til de problemer, som mange af
de spisende i suppekøkkenet har. “Der er rigtig mange med psykiske udfordringer, og som selv fortæller, at de har det svært. En del af dem har et hjem, men er meget isoleret og kommer her for at få det sociale.” Mette tager sig god til at snakke med de spisende. På de travleste dage har der været 25. Erik er en af dem, der kommer tit, og som har gjort ekstra indtryk på hende: “Erik bliver meget angst. Første gang jeg så ham, havde han det virkelig skidt, men han havde alligevel fået taget bussen
Corona-suppekøkken Suppekøkkenet åbnede i marts, da corona betød nedlukning af varmestuer og herberger i dagtimerne. Røde Kors samarbejder med Blå Kors, Folkekirken og Kirkens Korshær om projektet.
herind, selv om han næsten ikke kunne være i sig selv. Her får han social kontakt og noget ordentligt mad. Det gør også noget godt for kroppen,” siger Mette, der er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Mere sikkert end Strøget Den store afstand mellem bordene kan ved første øjekast forekomme lidt klinisk, men når der først er mad på tallerknerne, så er stemningen god, og der snakkes på kryds og tværs. “Mange er faste gæster, og ligesom os andre, så har de også brug for social kontakt og komme af med frustrationer over uvisheden og utrygheden.” Mette har ikke selv været utryg over at være ude blandt så mange fremmede mennesker under en pandemi. “Jeg tænkte selvfølgelig over det, inden jeg meldte mig. Jeg har jo også forældre, der er oppe i alderen, men jeg vil nærmest sige, at det er mere sikkert at være her end på Strøget i Århus,” griner Mette og henviser til, at hun udover at holde afstand, bruger handsker, og at alt i kirken – også de spisendes hænder – bliver sprittet af. Suppekøkkenet holder åbent, indtil varmestuerne igen åbner op. Mette fortsætter som frivillig så længe, der er brug for det. “Det er givende at møde de her mennesker både i suppekøkkenet og i Pitstop. De er mennesker lige som du og jeg – med oplevelser, viden og en ordentlig portion humor, som de også har brug for at dele.”
9
“Der er rigtig mange med psykiske udfordringer, og som selv fortæller, at de har det svært. En del af dem har et hjem, men er meget isoleret og kommer her for at få det sociale.” – METTE DEHN –
Navn: Mette Alder: 34 år Aktivitet: Suppekøkken Frivilliganciennitet: 1 år Kendetegn: Træder til, hvor der er brug for hende
10
TEMA CORONA
Røde Kors’ hjælpenetværk Frivillige modtager telefonopkald fra borgere, der har udfordringer i hverdagens opgaver på grund af coronavirus. De frivillige formidler kontakt til frivillige hjælpere. Den konkrete udførsel af hjælpen aftales mellem den hjælpetrængende borger og hjælperen. Hjælperne skal være over 18 år og overholde afstandskrav på minimum to meter samt tage hygiejnemæssige forholdsregler.
11
Thomas har fået en grund til at tage bukser på Thomas Warberg er en af de mange frivillige, der har taget imod opkald i Røde Kors’ hjælpenetværk. Thomas meldte sig, fordi han ikke kunne holde tanken ud om at sløse coronatiden væk bukseløs foran en skærm. – Tekst og foto: Lene Vendelbo –
“Hvad nu hvis det her er min generations Anden Verdenskrig? Er jeg så ham, der sad i halvanden måned og så Netflix uden bukser på, eller gjorde jeg noget?” Ordene er Thomas Warbergs. Han valgte at tage bukserne på og meldte sig til at besvare opkald i Røde Kors’ hjælpenetværk. Her kunne folk ringe ind, hvis de enten havde brug for hjælp eller havde mulighed for at hjælpe. Thomas var med fra begyndelsen og husker, hvordan stemningen især i de første dage var meget særlig. “Det var lidt andægtigt. Vi hviskede alle sammen.” Da budskabet om netværkets eksistens blev udbredt, begyndte telefonerne at kime. Over 17.000 danskere meldte sig til at hjælpe, og over 1.700 efterspurgte hjælp. De har alle sammen fået hjælp. “På en af de første vagter talte jeg med en ung, enlig mor, som var blevet syg med hoste, og derfor ikke kunne gå ud. Men hun havde ikke mad i huset til sine børn. På fem minutter fandt vi en, der kunne hjælpe hende med indkøb. Det var sejt.”
Ud af egen boble “Man ved jo godt, at folk sidder i nogle andre situationer end en selv, men det med at forholde sig direkte til dem, tvinger en ud af sin egen boble. Det er noget, alle burde prøve.” Thomas fik også folk i røret, der gerne ville tilbyde hjælp. Han husker især en virksomhedsejer, som havde sendt sine 700
ansatte hjem. Han tilbød nu, at medarbejderne kunne hjælpe Røde Kors i stedet. “Det har overrasket mig, at der er så mange, der ville hjælpe, og det har imponeret mig, hvor meget, der kan lade sig gøre her i Røde Kors – at man finder ud af det. I min branche hører man altid om det, der ikke kan lade sig gøre.”
Stille komiker Når Thomas ikke er frivillig i hjælpenetværket, er han standupkomiker. Selv når han ikke er ‘på’, så har han let til en kæk bemærkning, men det er ikke den Thomas, som tager telefonen i hjælpenetværket. “For det meste er det bedst bare at være stille. Og lytte. Det er lidt en kunstform at hjælpe over telefonen.”
Det er i det hele taget vigtigt for Thomas ikke at være i fokus som person. “Jeg er her for at hjælpe. Jeg gør det ikke for at fortælle om, at jeg har hjulpet.” Derfor er der heller ikke ret mange af Thomas’ venner, der ved, at han nu for ottende gang har taget en vagt i hjælpenetværket. “Hver gang tænker jeg, at det nok er den sidste, men Røde Kors bliver ved med at ringe, og så længe, der er brug for min hjælp, så møder jeg op. Jeg har jo heller ikke andet at lave, og det her er en grund til at tage bukser på.”
Navn: Thomas Alder: 35 år Aktivitet: Hjælpenetværket Frivilliganciennitet: 2 måneder Kendetegn: Vil ikke spilde tiden
12 12
TEMA CORONA
Røde Kors-frivillige stod sammen over afstand Til alle i Røde Kors
ange Jeg vil gerne sige m nker TAK, fordi at I tæ hvor på os i en svær tid, børn vi er væk fra vore og kære.
stemDet er som om, at deling ningen på vores af nøk op og ud har fået et af :-) Så endnu en gang mange tak.
Ordene er fra en af de 4.400 indsatte i landets fængsler, som under corona ikke måtte få besøg. Røde Kors sendte derfor en pakke til hver enkelt med bl.a. søde sager og blade.
FOTO: PRIVAT
pakke, Da jeg hentede min glæde oplevede jeg smil og triste i de ellers til tider inde ansigter, man ser bag murene.
Alette spillede Bingo over Messenger Da familierne i familienetværket i Furesø ikke længere kunne mødes, pakkede aktivitetsleder Alette Hoffmann poser med hjemmebagte cookies, påskeæg og bingoplader til familierne. Hun kørte rundt og hængte poserne på familiernes døre, så alle regler kunne overholdes. Den efterfølgende søndag mødtes de alle på Messenger og spillede bingo. “Gensynsglæden var stor. Da alle de her ansigter kom op på skærmen, begyndte alle spontant at grine. Det var meget rørende. Det var så enkelt – og vi har allerede gentaget succesen. Måske vi kunne finde på at gøre det igen i sommerferien, hvor vi jo ikke ser hinanden i et par måneder. Måske vi vil udvide det med billedlotteri, så de helt små børn kan være med.”
13
Frivillige snakkede sammen med ensomme
Ingrid flyttede butikken ind på Facebook I dagene efter nedlukningen af Danmark væltede det ind med tøj og donationer i Røde Kors-butikken i Hirtshals. “Det var helt tosset, at vi fik så meget tøj, som vi ikke kunne komme af med,” fortæller Ingrid Hansen, der er frivillig i butikken og ansvarlig for butikkens Facebookprofil. Hun besluttede sammen med to andre at kaste sig over nethandel. “Vi tog billeder af tøjet, og lagde det på Facebook. I første omgang lagde vi bare billeder på, som vi plejede, men det duede jo ikke. Vi var nødt til også at skrive størrelser og priser på tøjet.” Der gik ikke mange timer, før de første tre ting var solgt. Kunderne betalte via MobilePay og hentede på et aftalt sted. “Vi blev måske ikke rige af det, men det var sjovt.”
FOTO: RK
Når man ikke længere kan kigge ind til naboen til en sludder, så kan det hurtigt blive ret ensomt. Derfor oprettede Røde Kors og Boblberg ‘SnakSammen’. Her kan man få en frivillig digital samtaleven, som man kan snakke med på video. Snakken kan være om alt fra dagligdagsting til dagens nyheder, man kan snakke med om.
Kronprinsen kom på digitalt besøg Røde Kors’ corona-beredskab fik Frivillighuset på Røde Kors’ landskontor til at summe de første uger i marts. Beredskabsindsatsen nåede også Kongehuset og Røde Kors’ protektor H.K.H. Kronprinsen. Han aflagde et digitalt besøg via en iPad. H.K.H. Kronprins Frederik var fuld af beundring for de ansattes og frivilliges indsats.
Dennis inviterede bestyrelsen på Skype-kaffe “Det ville være lidt fesent, hvis vi ikke magtede at holde et bestyrelsesmøde, bare fordi vi ikke kunne komme ud.” Ordene er Dennis Snitgaards, formand for Røde Kors Struer. Dennis fik bestyrelsen med på videomøde på Skype – i første omgang til et kaffemøde. “Det ville være lyv at sige, at det var helt problemfrit. Men samlet set, hyggede vi rigtig meget, og så gjorde det alle komfortable ved det næste møde, som var et rigtigt bestyrelsesmøde.” Dennis kan se mange fordele ved at mødes digitalt. “Det kræver meget mindre planlægning. Man skal hverken ud at køre ti kilometer eller skaffe et lokale, hvis man lige har brug for at vende en aktivitet i en halv times tid.”
14
KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG
Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange. Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig:
TRIN 1
TRIN 2
TRIN 3
Åbn internettet på din computer.
Klik på ‘Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.
Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker på ‘Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.
Åbn siden mitrødekors.dk Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.
Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet. Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region. Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ‘Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ‘Tilmeld’.
Herefter trykker du på ‘Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Ca. 14 dage før kursusstart, vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen. Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.
NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ‘Min side’ og derefter ‘Min kalender’ og kan her afmelde dig.
15
Anders: Corona forandrer Røde Kors
GENBRUG SATTE REKORD I 2019 – Genbrug omsatte for 218 mio. kroner sidste år. – Røde Kors-butikkerne omsatte for 194 mio. kroner, og centrene for 24 mio. kroner. – Omkostningerne var 145 mio. kroner. – Vi har skabt et rekordresultat på 73 mio. kroner i 2019, som vil blive brugt på vores hjælpearbejde. – Det er en stigning på 21 % på bundlinjen fra 2018 til 2019. Det er et helt fantastisk resultat!
Find mere om genbrug her: mitrødekors.dk/aktiviteter/genbrug
Corona-krisen har forandret Danmark. Er Røde Kors også forandret? Ja. Medmenneskelighed har fået en opblomstring, vi ikke har set i mange år. Vi har taget ansvar for hinanden. Samarbejdet på nye måder. Hjulpet på nye måder. Fundet lokale løsninger. Røde Kors er den organisation myndigheder og borgere henvender sig til, når de vil hjælpe eller har brug for hjælp. 17.000 nye ad hoc-frivillige, myndigheds-callcentre, koordination af civilsamfundsindsatser og meget andet. Det stiller nye krav til os. Vi skal tilpasse os, rumme nye typer af frivillige og være dem, der går i spidsen for samarbejder. Hele tiden for at kunne hjælpe flere sårbare og udsatte medborgere. Når dette blad udkommer, har vi afholdt en række folkemøder om corona. Jeg glæder mig til at have været rundt i landet for at drøfte, hvad coronakrisen har gjort ved de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe. Det er nu, vi skal leve op til vores løfte om altid at være tilstede – især for de mange, der kommer mere udsatte ud af krisen. Der er brug for den ekstra medmenneskelighed.
Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors
16
INTERNATIONALT FOKUS
Når corona udfordrer globalt, hjælper vi lokalt Røde Kors arbejder i 25 lande på at mindske spredningen af corona. – Af Lene Vendelbo –
ITALIEN
“I EUROPA ligner indsatserne på nogle må-
der dem i Danmark. Målet er, at kurven flader ud ligesom i Danmark. Vi støtter udsatte befolkningsgrupper, der ikke har noget socialt sikkerhedsnet. Desuden uddeler vi undervisningsmaterialer til børn i karantæne, vi har etableret corona-hotlines og der er fokus på mental sundhed blandt sårbare grupper.”
UKRAINE ARMENIEN HVIDERUSLAND GEORGIEN ITALIEN MALI
BURKINA FASO GUINEA
Bjarne Andreasen, regional chef, Røde Kors’ aktiviteter i Europa.
“I AFRIKA er vi vant til at fungere som
myndighedernes forlængede arm og kommunikere klart om sundhed og korrekt adfærd. Lige nu er det et kapløb med tiden. Hvis ikke vi får spredt myndighedernes anbefalinger til så mange som muligt i tide, kommer alt for mange mennesker til at betale en alt for høj pris.”
KENYA NIGER MALAWI GUINEA ETIOPIEN MALI ZIMBABWE SYDSUDAN
Nelima Lassen, regional chef, Røde Kors’ aktiviteter Afrika
SUDAN BURKINA FASO
NIGER
17
“I MELLEMØSTEN er målet at af få IRAK TYRKIET LIBANON SYRIEN YEMEN PALÆSTINA
folk til at følge basale retningslinjer for, hvordan man beskytter sig. Det handler også om at sikre adgang til vand, sæbe og sprit til flygtninge i fx Syrien, Libanon og Palæstina. I Mellemøsten er corona en ‘krise i krisen’ for en befolkning, som allerede står overfor enorme udfordringer økonomisk og sundhedsmæssigt.” Charlotte Kjørup, regional chef, Røde Kors’ aktiviteter i Mellemøsten
HVIDERUSLAND UKRAINE
GEORGIEN ARMENIEN
TYRKIET SYRIEN LIBANON PALÆSTINA
IRAK NEPAL KINA BANGLADESH
SUDAN
SYDSUDAN
MYANMAR
YEMEN
ETIOPIEN
KENYA
MALAWI
ZIMBABWE
NEPAL BANGLADESH MYANMAR KINA
“I ASIEN forsøger vi at forsinke og stoppe
smitten gennem god hygiejne og oplysning. Udfordringen er, at der mange steder er ekstremt svage sundhedssystemer. Samtidigt er der mangel på korrekt information. I verdens største flygtningelejr i Cox Bazar, Bangladesh, informerer vi om corona og uddeler vand, sæbe og sprit.” Bjarne Andreasen, regional chef, Røde Kors’ aktiviteter i Asien.
18
CORONA-HOTLINEN Røde Kors bidrog i samarbejde med myndighederne til bemanding og støtte på det sundhedsfaglige område på et centralt callcenter, som arbejdede fra Røde Kors’ landskontor. Her ringede borgere ind med generelle henvendelser, som frivillige besvarede under vejledning fra blandt andet samaritter og politi.
19
PORTRÆT DAVID BIRCH CHRISTENSEN
“Fedt at stå i frontlinjen” David Birch Christensen trives bedst, når det hele er lidt akut. Derfor var samaritten også en af de første til at melde sig til akutberedskabet i forbindelse med corona. – Af Lene Vendelbo. Foto: Michael Drost-Hansen –
Da statsministeren lukkede Danmark ned, kyssede David Birch Christensen sin kone og sine børn på et og fire år farvel. Han satte sig ind i den gamle ambulance, som han deler med de andre samaritter i Varde. Målet var København. Opgaven knap så klar, men det var noget med corona. “Jeg meldte mig, fordi man jo må hjælpe, hvor man kan. Min kone er vant til det. Røde Kors var en del af mit liv, inden vi mødte hinanden.” Men i de fire timer, hvor 31-årige David sad bag rattet, begyndte han alligevel at spekulerede over, hvad det egentlig var, han havde meldt sig til. “Det hele var jo lidt kaotisk, men jeg var ikke nervøs. Jeg har været samarit i 12 år, og så lærer man at tage tingene, som de kommer. Samtidig er alt så gennemarbejdet i Røde Kors, så hvis der ikke er en plan, ved man, at der kommer en plan.” Efter turbooplæring stod David næste eftermiddag som sundhedsfaglig superviser i det nyetablerede coronacallcenter på Røde Kors’ landskontor. Her sad omkring 15 frivillige og modtog opkald fra bekymrede borgere. Når spørgsmålene blev for sundhedsfagligt tekniske, tog de fat i David. “Det var en anderledes opgave. Nogle af spørgsmålene var virkelig komplekse, men først og fremmest var det bare megaspændende at være en del af beredskabsind-
satsen – at Røde Kors bliver spurgt om at bidrage viser, at vi kan noget særligt. Jeg synes, det er fedt at stå i frontlinjen.”
David trives med pres David trives godt med ikke at vide, hvad der sker det næste minut eller den næste time. Han har oplevet mange kritiske øjeblikke, som da han som nyuddannet teamleder stod med et hjertestop til et motocross-stævne. Med hjertemassage fik David og hans makker atter hjertet til at pumpe hos den 52-årige oldboyskører. Da ambulancen kom, var køreren så frisk, at han sad op. “Jeg kan godt lide det der med, at når folk er syge, at jeg kan gøre noget, der kan redde deres liv. Det må gerne være akut, så jeg bliver presset på tid og faglighed.” David kan også rigtig godt lide at bruge sit hoved. Derfor er han i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Han er halvvejs igennem studiet, og han kan tydeligt se, at hans mangeårige erfaring som samarit giver ham noget ekstra i bagagen. “Jeg har haft kontakt til rigtig mange mennesker i krise og været involveret i mange akutte situationer, og det giver mig en meget rolig tilgang til tingene.” Den ro vil han gerne tage med på drømmejobbet som narkosesygeplejerske. Men det betyder ikke et farvel til samaritterne. “At være samarit er en integreret del af mig.”
20
FOTO: SERGEI BOLTRUSHEVICH
AKTIVITETER
GENBRUG Det kører på mitrødekors.dk! Mitrødekors.dk er for alvor blevet stedet, hvor vi deler erfaringer med hinanden, og hvor det, man skal bruge til åbning, udvikling og drift af en butik, kan findes. Omkring 6.500 frivillige følger nu med derinde. Kig ind, og fortsæt endelig med at dele jeres historier: mitrødekors.dk/ aktiviteter/genbrug
Kom og køb Stort set alle Røde Kors-butikkerne er åbnet igen efter coronakrisen. Knap to måneder med lukkede butikker kan i den grad mærkes, og det er blevet endnu mere tydeligt, hvor vigtig en del af Røde Kors, butikkerne er. Heldigvis har vi oplevet kæmpe købelyst hos kunderne, efter vi er åbnet igen, og vi er på god kurs:
mitrødekors.dk/nyheder/stor-koebelysthos-kunderne
Vi når langt ud Vi når ud til rigtig mange kunder og potentielle kunder med vores digitale kommunikation. Over 30.000 følger os nu på vores genbrugs-facebookside, og over 17.000 følger os på Instagram. Samtidig ser vi også at, at flere og flere kommunikerer via lokale Facebook- og Instagram-sider. Det er rigtig godt, da det skaber synlighed og tiltrækker kunder. I kan få inspiration til opslag ved at følge Røde Kors Genbrug på Facebook og Instagram.
Service er god stil Kunderne vil have god service, og det får de heldigvis langt hen ad vejen i vores butikker. Men hvad er god service egentlig? Og hvordan arbejder I med service og gode kundeoplevelser i jeres butik? Det har
vi lavet nogle redskaber til. Præsentationen hedder ‘Service er god stil’ og kan findes her: mitrødekors.dk/aktiviteter/ genbrug/dokumenter under 'Butiksmaterialer'.
NØRKLERNE Nørkleaktiviteten under corona Selvom vores aktivitet lukkede, lukkede den ikke helt. Vi holdt godt nok op med at mødes fysisk, men hjemme i stuerne var der gang i symaskiner og strikketøj, som aldrig før. Der var også uddeling af garn og stof, hvor det kunne lade sig gøre – fx i poser, udendørs og med afstand. Andre steder kørte nørklelederen ud med materialer.
Flere donationer til nørklerne Da Danmark lukkede ned i marts, og
21
AKTIVITETER
befolkningen blev sendt hjem fra arbejde, blev der ryddet op i garn og stof i mange hjem. Vi har oplevet at få flere donationer, og det er jo positivt. Vi imødeser en større portion tøj end sædvanligt, som vi arbejder på at kunne sende ud, når grænserne igen er åbne.
Hold kontakten Tiden fremover er uforudsigelig. Vi ved ikke, hvad der sker, men uanset hvad har vi brug for at være i kontakt med hinanden i fællesskaberne. Under krisen var der heldigvis mange eksempler på nørklere, som ringede rundt og holdt kontakt til hinanden. Del gerne jeres gode historier og eksempler fra tiden under krisen på: mitrødekors.dk/aktiviteter/noerklere
Følg med påmitrødekors.dk Under corona var det vigtigt at kommunikere hurtigt, efterhånden som retningslinjerne ændrede sig. Ofte fra dag til dag. Derfor brugte vi flittigt mitrødekors.dk som er og bliver vores primære kanal til kommunikation. Vi anbefaler at komme på og følge med. Skriv til frivillighotline@ rodekors.dk, hvis du behøver hjælp.
INDSAMLING
Røde Kors-indsamlingen Søndag den 4. oktober afholder vi Røde Kors-indsamling for 30. gang, og forberedelserne er i fuld gang over hele landet. Temaet for årets indsamling er “Ingen skal stå alene”, og der vil være fokus på både det nationale arbejde med udsatte børnefamilier og den internationale hjælp til krigsramte børn samt udsatte i coronaramte områder. Læs mere om Røde Kors-indsamlingen på mitrødekors.dk under aktiviteten Indsamling.
AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Undervisningsmaterialer om krig og corona ‘I skole efter corona’, som Røde Kors' skoletjeneste producerede på rekordtid, da corona lukkede Danmark ned, er blevet et hit blandt landets skolelærere. Materialet giver eleverne mulighed for at sætte ord og billeder på den unormale situation, de har oplevet i karantænen. På den måde kan skoleklasserne komme godt i gang efter nedlukningen.
Coronaen og undervisningsmaterialet ændrede lanceringsplanen for skoletjenestens øvrige udgivelser. Der lå hele tre materialer om krig i pipelinen til landets skoler. Flagskibet ‘Krig & medmenneskelighed’ er et omfattende e-learningsmateriale om krig, krigens regler og Røde Kors' særlige rolle i væbnede konflikter. Som en del af Røde Kors' markering af 75-året for 'De Hvide Busser'-redningsaktionen i 1945 har Røde Kors desuden udgivet et undervisningsmateriale, der giver elever viden om den heltemodige redningsaktion, samt får eleverne til at reflektere over fællesskab, samfundssind og medmenneskelighed. Derudover har Røde Kors udgivet en lærervejledning til filmen 'Uden min far', der handler om teenageren Oliver. Hans far er udsendt som FN-soldat til Sydsudan. Vi følger Oliver, hans hverdag og hans bekymringer for faren. Undervisningsmaterialet gør det muligt at sætte emner som krig, afsavn og familieforhold på skoleskemaet. Læs mere om krigsmaterialerne: mitrødekors.dk/nyheder/tre-nyeundervisningsmaterialer-om-krig
Mors dag-kampagne
FOTO: ICRC
I ugen op til mors dag satte vi fokus på børnedødelighed og vores internationale sundhedsarbejde for udsatte mødre og deres børn. Vi bad danskerne om at give et bidrag til sikre fødsler, så vi kan redde flere småbørns liv i nogle af verdens fattigste lande. Vi samlede ca. en halv mio. kr. ind på mors dag-kampagnen. Kampagnen blev udfoldet på rødekors.dk, e-mails, sociale medier og ikke mindst via samarbejde med fire influencere, Lisbeth Østergaard, Christina Dueholm, Cana Buttenschøn og Christel Pixi, der oprettede deres egne indsamlinger og engagerede deres mange følgere.
22
AKTIVITETER
TILMELD DIG KURSER PÅ MITRØDEKORS.DK/KURSER DET ER NEMT, HURTIGT OG SIKKERT
INTEGRATION Hilsen fra fortiden Anita fik en speciel hilsen fra fortiden, da Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste kunne overrække hende en guldring og et ur. Tingene har tilhørt hendes stedfar, der blev taget til fange af nazisterne under Anden Verdenskrig og anbragt i koncentrationslejren Neuengamme. Nu har man åbnet nogle gamle arkiver, og her er altså dukket en række ejendele op, som Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste prøver at overlevere til fangernes pårørende. Læs hele den spændende historie: mitrødekors.dk/nyheder/en-hilsenfra-fortiden
ASYL Frivillige flytter med børnefamilier til Avnstrup Frivillige gør hver dag en kæmpe forskel for asylansøgere – det har de også gjort på Center Sjælsmark, hvor de frivilliges indsats har betydet rigtig meget for afviste børnefamilier. Siden myndighederne besluttede, at børnefamilierne skulle flytte til Center Avnstrup, har Røde Kors derfor haft stort fokus på, at så mange frivillige som muligt ville fortsætte deres aktiviteter i Center Avnstrup. I skrivende stund er pla-
nen, at den samlede udflytning skal være gennemført inden udgangen af juli 2020. Det bliver Røde Kors, der skal drive centret. Det nye Center Avnstrup bliver et sted, hvor der er ekstra fokus på børnene og familiens enhed. Der er grønne omgivelser og intet hegn. Familierne kan også selv lave mad. Røde Kors’ ambition er, at børnefamilierne får et ophold i trygge rammer og med meningsfulde tilbud, der kan styrke dem i forhold til deres fremtid. Derfor er det også utroligt positivt, at flere af de gode frivilligaktiviteter fortsætter på Center Avnstrup. Et godt eksempel på det er undervisning i billedkunst, kor og musikundervisning samt et kreativt værksted. Ungdommens Røde Kors fortsætter også med en række gode aktiviteter for børnene, og det gør Red Barnet Ungdom også. “De frivilliges indsats er helt afgørende for børnene og deres familier. De er med til at opretholde et aktivt liv i familiernes fritid. De er sammen om aktiviteter, der støtter, bakker dem op og giver dem en pause fra deres svære livssituation. Mange frivillige får længere transporttid, så det er flot, at så mange bakker op,” siger frivilligkoordinator Tanja Karsten. Hvis man gerne vil være frivillig i Avnstrup, kan man kontakte Berit Sommer: beso@redcross.dk
FAMILIEN I FOKUS Onlinekurser til frivillige familievenner I Røde Kors’ indsats for udsatte børnefamilier - Familien i Fokus – kan vi nu tilbyde frivillige familievenner onlinekurser via fjernundervisning. Nye familievenner bliver altid klædt på med et såkaldt ‘Før match kursus’, inden de skal ud og støtte en familie. Det kan vi nu også gøre digitalt på afstand. Fjernundervisningen er ikke alene et tiltag, der skal udfolde sig i en tid med corona. Det er et blivende supplement til vores traditionelle måde at afvikle kurser på, som skal sikre et større flow, en højere grad af fastholdelse samt en større fleksibilitet og bæredygtighed i aktiviteten.
VÅGETJENESTEN Vågetjenesten i Roskilde støtter pårørende i en svær tid Under nedlukningen af Danmark har vågetjenesten mærket, hvor svært det kan være at give nærhed på afstand. I Roskilde har vågerne oprettet en telefonisk aktivitet, hvor pårørende med en døende i hjemmet kan tale med en våger og på den måde mærke, at vedkommende ikke er alene om det, selvom vågerne ikke har
Ellen er frivillig på SnakSammen, Røde Kors’ nye aktivitet, hvor man kan få en samtale med en frivillig. I slutningen af maj var der afholdt flere end 1.600 samtaler i Snaksammen.
kunnet komme over dørtærsklen på vanlig vis. En våger fortæller, at hun havde en længere snak med en kvinde, hvis mor stod til at komme hjem fra sygehuset. De talte om, hvordan forløbet kan se ud, og hvad hun skulle tænke på at få snakket med sin mor om, billeder osv. Hun havde aldrig set en død før og var bange for, hvad der ventede. Den gode snak, de fik, er et eksempel på, hvordan vågerne kunne støtte, mens aktiviteten var lukket ned.
FØRSTEHJÆLP Turbulent tid for førstehjælpskurser 11. marts lukkede statsministeren landet ned på grund af corona, og det betød også, at Røde Kors’ førstehjælpskurser blev sat på pause med øjeblikkelig virkning. Og så blev der ellers travlt med at kontakte kursister om, at deres kursus var aflyst og med at tilbagebetale deres kursusgebyr. Kurserne var indstillet indtil 21. april. Her blev kurserne genoptaget i en ny coronatilpasset form. Max ni deltagere pr. kursus, og så skulle der være mindst to meters afstand mellem kursisterne, og minimum fire kvadratmeter gulvareal pr. deltager. Sådan fortsatte kurserne ind i juni, dog
med den lille lempelse, at afstandskravet blevet ændret til en meter, de samme som i samfundet generelt. Læs mere om afholdelsen af kurser under corona: mitrødekors.dk/aktiviteter/ foerstehjaelp/indlaeg-og-debat/faq-omafholdelse-af-foerstehjaelpskurser
SNAK SAMMEN Flere end 1.600 samtaler i SnakSammen Coronakrisen gav også anledning til at lancere Snaksammen landsdækkende. Snaksammen bruger teknologien fra Boblberg, men tilbyder desuden en videosamtale-platform. Projektet er udviklet med Boblberg og Røde Kors Midtfyn. Formålet var, at de mennesker, der følte sig særligt ensomme og var isoleret under corona, kunne få en samtale med en frivillig. I slutningen af maj var der gennemført flere end 1.600 samtaler. Der havde været over 400 forskellige brugere inde på platformen, og gruppen af frivillige var på flere end 60. Der arbejdes på at forankre SnakSammen i første omgang i tre afdelinger: Hovedstaden, Aarhus og Midtfyn, hvor der udpeges koordinatorer, der vil hjælpe med at rekruttere frivillige, on-boarde og have den daglige kontakt til de frivillige,
der sidder klar til en snak: mitrødekors.dk/ nyheder/hvorfor-flager-du
FÆNGSELSAKTIVITETER Påskepakker til indsatte Da Danmark var lukket ned, havde Røde Kors ikke mulighed for at besøge indsatte i landets fængsler. Fuldt forståeligt, men også meget trist. Derfor gjorde Røde Kors noget andet. Vi leverede påskepakker til samtlige af landets indsatte. I pakkerne var læsestof og lidt til den søde tand. Men vigtigst var en vedlagt hilsen, hvor Røde Kors gjorde opmærksom på, at vi tænkte på dem, og at vi stod klar til at genoptage vores arbejde for de indsatte på den anden side af corona. Der var en utrolig opbakning, hvor særligt positive tilkendegivelser fra ansatte i Kriminalforsorgen varmede. De svære vilkår for de indsatte påvirker selvsagt også personalet i fængslerne. At netop de ser en gevinst af vores indsats er helt fantastisk. Læs mere om påskepakkerne: mitrødekors.dk/nyheder/en-fantastisknyhed-i-en-svaer-tid
FOTO: PRIVAT
23
Overførsel fra kontonummer
8
7
Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.
GIRO INDBETALING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
250 kr. Beskyttelsesmasker til 41 personer 400 kr. Sterile handsker til 200 personer 1.530 kr. 25 L håndsprit, der kan beskytte børn og deres familier Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.
Indbetaler
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
REG: 4183 KONTO: 731 3233
REG: 4183 KONTO: 731 3233
RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200
RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Post Danmarks kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 06-20 – PNS 485-29064
.
.
Øre
,
Sådan kan du støtte på: Brug girokortet, betal til MobilePay nr. 59 20 10 eller send MRK til 1290 (250 kr.)
“Vores beredskab er aktiveret på højeste plan, så vi kan stoppe spredningen af corona og beskytte de mennesker, der er mest udsatte” – BJARKE SKAANNING, KATASTROFECHEF I RØDE KORS –
Hjælp
FOTO: ANADOLU AGENCY
os med at beskytte de mest sårbare i coronakrisen
MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152