Mit Røde Kors bladet 3 - December 2019 by Røde Kors

MIT RØDE KORS

NUMMER 4/2019

Psykolog Svend Brinkmann:

“Vi skal spørge os selv, hvad vi kan gøre for andre”

Medmenneskelighed uden grænser

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Anne Skovgaard Kasper Bøgsted Kristensen Brian Pabst Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout) Forsidefoto: Peter Sørensen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 27. november 2019. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer primo 2020.

En af mine bekendte væltede for et par år siden på sin cykel. Hun kunne ikke komme fri, og det viste sig senere, at benet var brækket. Lidt derfra gik et par forbi uden at reagere, skønt det var tydeligt, at hun ikke kunne komme op. “De troede nok, at jeg var fuld, fordi jeg lå der og rodede,” sagde hun senere til deres undskyldning. Lidt efter kom to ni-ti års drenge forbi. De blev bange, men den ene tog mod til sig, gik derhen og fik tilkaldt en ambulance. Denne historie handler om medmenneskelighed, om at være opmærksom på andres behov og have mod til at handle, når der er brug for det. Medmenneskelighed er det første af Røde Kors’ principper. Det er grundstenen for alt det, vi gør. Vi har forpligtet os til at hjælpe de mest sårbare og forebygge og lindre menneskelig lidelse overalt, hvor vi kan. Medmenneskelighed er ikke kun noget, vi taler om, men en pligt til at handle og hjælpe mennesker uden skelen til, hvem de er, og om vi personligt kan lide dem. Det lyder ligetil, men i den virkelige verden er der ofte barrierer mod medmenneskeligheden, som det kræver viljestyrke og mod at overvinde. I cykelhistorien manglede viljen hos dem, der gik forbi, men modet svigtede heldigvis ikke den lille dreng. Vi møder barrierer mange steder. Helt aktuelt, når vi ønsker børnefamilier ud af Sjælsmark, eller når vi gerne så, at danske fremmedkrigere og deres familier i Al Hol-lejren i Syrien får mulighed for at få deres fremtid afgjort i Danmark. Der er mange synsvinkler i debatten, men vores stemme er entydig humanitær baseret på vores principper og vores pligt til at handle. I Sjælsmark er det lykkedes. Hvad der sker med syrienkrigerne og deres familier er usikkert. Men selv i sager, hvor mennesker selvforskyldt eller på grund af deres ægtefællers eller forældres gerninger er havnet i en håbløs situation, er medmenneskelighed vores ledestjerne. Svigter viljen eller modet os, mister vi i sidste ende vores identitet og styrke. Og så vil jeg i øvrigt til evig tid bestride, at børn skal bøde for deres forældres valg.

Sven Bak-Jensen, præsident

4 Tema Medmenneskelighed skal rykke og nytte 12 Altid til stede En efterårsdag i november kom H.K.H. Kronprinsen på besøg 14 Annonce KONTAKT kommer i en ny udgave i 2020

16 Internationalt fokus Mental sundhed er lige så vigtigt som fysisk nødhjælp 18 Portræt Mød en side af Annette Heick, du måske ikke kender? 20 Aktiviteter

15 Verden i følge Anders Vi samarbejder med hele verden

5 SKRIDT

TIL MÅLRETTET REKRUTTERING

Lav din egen rekrutteringsplan på 20 minutter. Find flere værktøjer på: mitrødekors.dk/rekruttering

Røde Kors skal nytte og rykke Hvordan hænger hjerteløbere, klimakamp og mod sammen med at gøre medmenneskelighed til en folkesag? Det diskuterer psykolog Svend Brinkmann og generalsekretær Anders Ladekarl. – Af Anne Skovgaard. Foto: Peter Sørensen –

TEMA I Røde Kors vil vi gøre med menneskelighed til en folkesag. Men hvad er medmenneskelighed, og hvad kræver det? Det kræver mod til at handle og mod til at sætte sig ud over egne grænser.

TEMA MEDMENNESKELIGHED

Om Svend Brinkmann • Cand. psych, professor i psykologi på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet. • Forfatter til en række bøger, senest “Hvad er et menneske?” om de alment menneskelige dimensioner af vores liv. • Vært på DR P1-programmet: Brinkmanns briks. • Generelt fortaler for et mere refleksivt livssyn, hvor man forsøger at sætte tempoet ned.

TEMA MEDMENNESKELIGHED

Røde Kors arbejder for at hjælpe mennesker ind i fællesskaber. Samtidig føler hver femte sig udenfor. Hvordan kommer vi videre herfra? Anders: Det er ret alarmerende, da vi har en ambition om, at vores arbejde skal nytte og rykke. Derfor vil vi sætte en dagsorden: at den enkelte tager et aktivt valg om at handle og tage ansvar for andre end sig selv. Svend: Jeg tror, dagsordenen rammer nogle modsætninger i mange folks liv. Undersøgelser viser, at mange egentlig gerne vil engagere sig og gøre noget for andre. Samtidig føler mange mennesker sig pressede i det, sociologer kalder accelerationssamfundet: de føler, at de går op ad en rulletrappe, der kører ned, og bare for at holde status quo skal de bevæge

sig hele tiden. Hvis de skal lidt længere op på trappen, underforstået hjælpe andre, skal de løbe endnu hurtigere. Og det orker mange ikke. Så det er komplekst. Men jeg tror alligevel, mange gerne vil gøre noget meningsfuldt for andre, men at det ikke skal være besværligt eller opleves som et stort offer. Anders: Jeg synes, det er en supervigtig pointe – at det ikke bliver en pligt at være medmenneskelig – men noget man bare gør som en naturlig del af tilværelsen, og at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om at kunne lægge en masse timer. Svend: Det nære fokus er også vigtigt for mange, tror jeg – altså at man kan gavne lokalt. Jeg er for eksempel hjerteløber og får et ’bip’, når der er brug for, at jeg løber til en adresse, hvor der er en, der har brug for hjælp. Det er totalt græsrodsagtigt og

en fantastisk meningsfuld ordning, som kan redde liv.

Kræver det ikke mod at bevæge sig ud af sin komfortzone og hjælpe? Svend: Jo givetvis – og jeg synes i høj grad, der er behov for en diskussion om modets betydning i vores liv. Jeg anmelder bøger i Politiken, og der udgives i den her tid flere bøger som har fokus på ’håb’, hvilket også er fint. Men det indebærer en risiko for, at man lander på en lidt passiv tilgang til tilværelsen, hvorimod der i modet ligger et andet engagement og en aktiv dimension. Jeg hørte om en undersøgelse af norske sygeplejersker, som gjorde op med, at de altid skulle indgyde håb hos deres patienter – de ville hellere indgyde mod og i dette tilfælde snakke med terminalt syge om modet til at se en – uafvendelig – død i øjnene.

Anders: Mod er bestemt ikke det samme for os hver især, og vi vil gerne udfordre og motivere folk til at tænke over, hvad der skal til for at række ud til andre, der har behov for hjælp. Det er en debat, vi ikke kun ønsker skal være i Røde Kors, men mere bredt. Det vigtige er, at folk handler ud fra et medmenneskeligt udgangspunkt. Svend: Alene ved at fokusere på ’medmenneskelighed’ og ikke ’humanisme’ – som på mange måder er synonymer – synes jeg, I holder flere døre åbne for at få flere engageret. Humanisme er i en del menneskers opfattelse drejet i retning af at være det samme som en pladderhumanistisk vi-skal-redde-hele-verden’ -tankegang. Og eftersom det er umuligt at redde hele verden, bliver det umuligt at være humanist, og man bliver latterliggjort og kaldt naiv. Det er en absurd tolkning, men det er sådan, det er blevet for nogle.

Er det ikke mere med menneskeligt at tage sig af sin ensomme nabo end af klimaet? Anders: Sådan vil jeg ikke stille det op. Klimakampen er også medmenneskelig for mig, for den er jo en kamp for vores fælles overlevelse. Og det fællesskab man kan skabe eller blive en del af i en klimakamp, kan også være med til at give mennesker en identitet og måske også vise en vej ud af mulig isolation. Svend: Jeg tror, mange af de problemer vi står i, med blandt andet ensomhed på den ene side og klimaudfordringer på den anden, har bund i det samme skæve og ret udbredte tankesæt: at mange ser deres omverden og omgivelser som ressourcer, der er til for DERES skyld – som noget man kan udnytte, og som primært har en værdi i forhold, hvad JEG kan bruge dem til. Det, synes jeg, er en fattig tilgang til både mennesker og natur, og jeg mener, det kunne være godt med et bredere helhedsblik på, hvad der giver et godt menneskeliv og samfund.

Hvordan oplever I unges interesse for at handle? Svend: Hmmm. Når jeg kommer ud på gymnasier, er der faktisk mange, der spørger mig til råds om, hvad de skal engagere sig i. Det kan jeg jo ikke svare på, men det er da tankevækkende og positivt. Så, som jeg ser det, kører der flere strømninger – en, kan man sige, uegennyttig og så en mere narcissistisk i tråd med det, jeg sagde før. Generelt oplever jeg, at den unge generation ofte er mere åben og tolerant end befolkningen som sådan, spørgsmålet er, om det holder ved, når de unge bliver ældre … Anders: Jeg synes også, jeg har oplevet en strømning blandt unge, som ønsker at finde pejlemærker i deres liv, som ikke er politiske. Vi kan fx se et stort spontant engagement blandt andet i forbindelse med landsindsamlingen. Jeg ved ikke, om det er en samfundstendens, men det er i al fald opløftende. Svend: Jeres vision er jo noget med at se det almenmenneskelige i andre mennesker. Det er jeg selv ret optaget af. Jeg synes, jeg ser tendenser til, at det syn er truet, for eksempel gennem at flere og flere gør

krav på særrettigheder omkring fx køn eller identitet. At man fx ikke har ret til at udtale sig om en minoritet, hvis man ikke tilhører denne minoritet. Jeg anerkender bestemt, at folk kan føle sig marginaliseret, men jeg synes, det er en farlig udvikling, når nogle betragter almenmenneskelighed som undertrykkende, fordi der findes så mange versioner af det menneskelige, at man ikke længere kan tale generelt om det … Anders: Jeg tænker også, at hvis man insisterer på, at det unikke – enten som individ eller gruppe – skal være i centrum og være det vigtigste, kan det i sig selv puffe til, at man ekskluderer andre ... Svend: Ja, det synes jeg. Når jeg underviser i psykologi på 1. semester om, hvad psykologi er, siger jeg: “alle mennesker er som alle andre mennesker, som nogle andre mennesker og som ingen andre mennesker”. Underforstået – der er selvfølgelig noget unikt ved mig, og så er der noget fælles ved mig og andre mennesker. Lige nu synes jeg nok, der er en tendens til, at vi i samfundsdebatten henter vores argumenter ud fra forskellighed. Der, hvor jeg gerne vil hen, er, at vi henter flere argumenter fra det felt, hvor vi er som ALLE andre …

RØDE KORS MANIFEST

ALTID TIL STEDE Danmark og verden er i forandring, og alt for mange mennesker rammes af konflikter, naturkatastrofer, forfølgelse, ulighed og isolation. Vi vil arbejde for et samfund og en verden, hvor medmenneskelighed og fællesskaber binder os sammen. Røde Kors vil altid være til stede og handle på de humanitære behov, vi ser. Derfor vil vi være den bevægelse, der gør medmenneskelighed til en folkesag i Danmark.

TEMA MEDMENNESKELIGHED

“Når jeg står ved porten i Herstedvester, tænker jeg ikke på, at nu skal jeg ind til en dømt kriminel. Jeg føler mig ikke modig, jeg tænker på, jeg skal besøge et ekstremt ensomt menneske”

En kriminel er også et medmenneske Anne Merete er fængselsbesøgsven for hårde kriminelle. Hun ønsker at bringe lidt normalitet og medmenneskelighed ind bag murene. – Af Anne Skovgaard –

“Mine venner spørger mig af og til, om jeg ikke bliver deprimeret af besøgene i fængslet, og om jeg ikke er bange, når jeg sidder alene med den dømte. Begge dele må jeg sige blankt nej til. Faktisk er jeg ofte opløftet, når jeg går derfra, fordi vi har haft en rigtig god snak. Og jeg føler mig helt tryg og har aldrig følt mig truet.” 71-årige Anne Merete Tiedje har det med andre ord rigtig godt med de halvanden time, hun bruger hver 14. dag i Herstedvester Fængsel. Her er hun kommet gennem 10 år som frivillig besøgsven for tre forskellige mænd. P.t. besøger hun en grønlænder, som blandt andet er dømt for mord og har nogenlunde samme profil som de to foregående. Valget om at besøge netop denne gruppe er bevidst: “Jeg tænker, mange har haft en meget udsat baggrund og barndom og en

uønsket flytning til Danmark, som ofte har præget deres liv negativt. En del går til i alkohol, stoffer og ensomhed og begår handlinger, som forandrer alt på et splitsekund for dem selv og andre mennesker. De er dømt for forfærdelige ting og sidder tit på en tidsubestemt straf. Men de er jo stadig mennesker,” siger Anne Merete.

Et pust af normalitet Hun kan kigge tilbage på et langt liv som bibliotekar og et privatliv med en del udfordringer, som hun mener, har rustet hende til at møde mennesker, hvor de er: “Når jeg står ved porten i Herstedvester, tænker jeg ikke på, at nu skal jeg ind til en dømt kriminel. Jeg føler mig ikke modig, jeg tænker på, jeg skal besøge et ekstremt ensomt menneske, som har brug for at snakke og få et lille pust af normalitet og medmenneskelighed fra samfundet udenfor.”

Anne Merete fortæller, at samtalerne kommer vidt omkring – fra dagligdags ting som aftensmad til mere tunge emner som savn efter børn og familie og længsel efter det sted, den dømte kom fra: “Jeg har fået rigtig meget at vide om den grønlandske natur, jagt og samfundsforhold. Jeg får meget ud af besøgene, og selvom det måske kan lyde lidt paradoksalt, går jeg tit opløftet fra fængslet,” siger Anne Merete Tiedje. Et tankespring fører hende til en ret omtalt bog fra 2012, hvor tidligere chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen fortæller om sit arbejdsliv som drabsefterforsker: “Bogens titel er “Man jager et bæst, og finder et menneske.” Det er en sætning, som også er kernen for mig som besøgsven. At der altid er et menneske bag en handling, og at det også er mennesket, vi skal forholde os til.”

Det er medmenneskeligt at redde liv Martin reddede sin kæreste Camillas liv, da hun faldt om med hjertestop på en rulletrappe. Han handler, når han møder et medmenneske i nød. – Af Anne Skovgaard –

Der var dengang, hvor han hjalp en kvinde, der kørende i sin bil var faldet i søvn over rattet og kørte ind i et træ. Da hun var kommet ud af bilen, hjalp Martin hende op at sidde op ad et træ. Og der var episoden, hvor en beruset mand på scooter kørte galt og landede i en hæk. Martin blev ved manden, indtil ambulancen kom. Begge episoder skete omkring Næstved, hvor Martin Nordstjerne bor. “Vi har jævnligt fulderikker, der kører galt hernede, og jeg synes, det er vigtigt, vi tager os af hinanden,” siger 27-årige Martin. Han arbejder som fotograf og har tidligere taget et grundforløb som ambulanceredder og kan førstehjælp. “Uden at det skal lyde helligt, tror jeg, den viden, jeg har opsamlet automatisk, er kommet tilbage til mig alle tre gange. Jeg har fået den der oplevelse af, at ’det her kan jeg godt klare’, ikke mindst da jeg stod

alene med min kæreste, som pludseligt blev meget dårlig,” fortæller Martin.

var meget optaget af de fremskridt, som personalet sagde, Camilla gjorde,” fortæller Martin.

Vi reagerer forskelligt Han beskriver sig selv som rolig af natur og mener, det har spillet ind på hans reaktion: “Andre ville måske stivne eller løbe væk og kalde på hjælp. Jeg vidste nok efter 30 sekunder, at jeg selv måtte handle her og nu, indtil ambulancen nåede frem. Jeg ved ikke, om det er specielt modigt, men det var i al fald nødvendigt,” siger Martin. Kæresten Camilla blev lagt i kunstig koma i to døgn, men kom sig og er i dag fuldt rask pga. Martins indsats. Han var i foråret 2019 indstillet som Årets Førstehjælper for sin indsats. “Jeg fik ikke fik sovet meget, mens hun var indlagt, for jeg var bange for, at hun ikke kom til sig selv igen. Det var en meget tom fornemmelse, samtidig med at jeg

Fra mørkedag til mærkedag Martin mener selv, hans fokus på positive resultater har medvirket til, at han ikke har haft nogen mærkbare efterreaktioner efter Camillas kollaps på rulletrappen. Det var den 26. januar 2018. “Jeg er jo ikke verdensmester. Jeg synes bare, man skal handle, hvis der er nogen, der har brug for ens hjælp. Tage det skridt for skridt og håbe på, det går. Camilla og jeg er begge ret positive af natur, så vi har vendt dagen til noget positivt, fremfor at det blev en trist mærkedag. Så vi besluttede at blive gift på dagen – og den 26. januar 2020 har vi to års bryllupsdag,” smiler Martin.

“Andre ville måske stivne eller løbe væk og kalde på hjælp. Jeg vidste efter 30 sekunder, at jeg selv måtte handle her og nu, indtil ambulancen nåede frem. Jeg ved ikke, om det er specielt modigt, men det var i al fald nødvendigt”

TEMA MEDMENNESKELIGHED

Medmenneskelighed Vi har spurgt en række mennesker, hvornår de sidst har været medmenneskelige. – Af Anne Skovgaard og Kasper Bøgsted Kristensen –

“Jeg har hjulpet en kammerat, der har det meget svært med nogle problemer derhjemme. Man skal tale om tingene og få folk videre i livet.” Jacob Petersen, 20 år

“Der var en ældre mand, som måske var lidt senil. Han gik ud i trafikken, og jeg var urolig for ham. Jeg sørgede for, at bilerne stoppede, indtil jeg havde hjulpet ham over vejen.”

“I går stod en far med en barnevogn, hvor hans barn havde kastet op udover det hele, og der spurgte jeg, om han skulle have en hånd. Det er ikke noget, der redder verden, men det er bare sådan en lille ting, hvor jeg tænker, at jeg ville blive meget glad, hvis der var nogen, som gjorde det for mig.”

Piyanah, pensionist Anne, 36 år

“Jeg gav en 20-er til en, der sad og tiggede. Han havde skrevet på sit skilt, at pengene skulle gå til øl, og det synes jeg var befriende. Det fik mig til at grine.” Anne Jonassen, 64 år

“Jeg er studerende, så jeg sidder meget på biblioteket. Der var en ældre dame, som ledte efter en bog, og hun troede, jeg arbejdede der. Jeg kunne lige så godt lige hjælpe hende. Det var en lille ting for mig, men en stor ting for hende. Det blev hun virkelig taknemmelig for.” Michael Blichfeldt, 26 år

har mange ansigter “Hm, jeg har flere gange givet mønter, hvis jeg kommer forbi en hjemløs. Det falder mig naturligt at gøre.” Kristine Godthaab, 42 år

“Nogle drenge bandt en dreng til en bordplade på en legeplads. Jeg så det fra mit vindue. Så benede jeg ned, og fangede den ene af dem. Jeg fortalte ham, at jeg ikke ville gøre ham noget, men at han ikke måtte gøre sådan noget igen, for det var skidt for ham selv og drengen. De kom ikke igen.” Simon Simonsen, 63 år

“Jeg bruger meget tid i min kirke som frivillig, hvor det fylder meget. Jeg prøver på at være der for så mange mennesker. Jeg nyder at gå ture med de ældre i vores kirke, og jeg bruger også meget tid med de små børn i kirken, og jeg arbejder med teenagere.” Maria Mose, 19 år

ALTID TIL STEDE

H.K.H. Kronprinsen var på besøg i november En eftermiddag i november var Røde Kors’ protektor Kronprins Frederik på et to timers arbejdsbesøg hos Røde Kors. Han blev modtaget af præsident Sven Bak-Jensen og generalsekretær Anders Ladekarl, der gav ham et indblik i alt fra, hvad vores Røde Kors-butikker omsætter til, hvad vores delegater laver i verdens brændpunkter. – Foto: Jakob Dall –

Kronprinsen ankom med glimt i øjet, solide håndtryk og en Røde Kors-nål i reversen.

I Frivillighuset fik Kronprinsen et indblik i det utal af sociale aktiviteter, Røde Kors’ i alt 34.000 frivillige knokler med i Danmark. Han var især optaget af projektet ’Fra Bolig til Hjem’, hvor frivillige arkitekter hjælper voldsudsatte kvinder, der flytter fra krisecenter til eget hjem.

Kronprinsen besøgte også den digitale platform Boblberg, som Røde Kors samarbejder med. Boblberg er en digital opslagstavle, der omsætter digitale møder til fysiske. Ambitionen er er at få flere med i fællesskaber.

Det to timer lange besøg sluttede i kælderen under landskontoret. Der er en interaktiv udstilling, ’Oplevelsen’, der gennem forskellige oplevelseszoner giver den besøgende indblik i, hvordan det er at være barn i en udsat familie til, hvordan det er at være i fængsel.

KURSER/ÅRSMØDE/TEMADAG

Det er nemt at tilmelde sig kurser via mitrødekors.dk Du kan i ro og mag sidde og få et overblik over udbuddet af kurser, læse om indholdet og tilmelde dig. Det kræver blot, at du har et login til mitrødekors.dk. Hvis du ikke har et login, eller ikke kan huske det, du havde, kan du nemt få et nyt ved at skrive en mail til frivillighotline@rodekors.dk. De vil hurtigst muligt sende dig et nyt login, så du kan komme i gang. Vi har lavet en vejledning til, hvordan du tilmelder dig, som du kan se herunder, men du er også altid velkommen til at kontakte kursusafdelingen, som kan hjælpe dig igennem de første gange. Du kan ringe til kursuskoordinator Marianne van Hauen på 3525 9323 eller 2136 1968. Sådan tilmelder du dig kurser via mitrødekors.dk:

TRIN 1

TRIN 2

TRIN 3

Åbn en internet-browser på din computer.

Klik på ’Kurser’ på den lyserøde bjælke i toppen af billedet.

Åbn siden mitrødekors.dk

Nu kan du se en oversigt over alle de kurser, som Røde Kors udbyder. Du skifter side nederst på billedet.

Hvis du ønsker at tilmelde dig kurset, trykker du på ’Tilmeld’ og udfylder dine kontaktoplysninger.

Tryk på login og skriv din e-mail og din adgangskode.

Kurserne er listet op i datoorden, men du kan også sortere i dem ved at vælge type eller region. Hvis du vil vide mere om kurset, klikker du på ’Læs mere’. Hvis du gerne vil tilmelde dig, klikker du på ’Tilmeld’.

Herefter trykker du på ’Tilmeld kursus nu’. Du vil modtage en mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Ca. 14 dage før kursusstart vil du modtage en endelig bekræftelse med program mm. for dagen. Hvis kurset aflyses, vil du også modtage en mail ca. 14. dage før kursusstart.

NB! Hvis du senere ønsker at afmelde kurset, klikker du på ’Min side’ og derefter ’Min kalender’ og kan her afmelde dig.

Anders: Røde Kors mødes med hele verden Mens du læser disse linjer, sidder jeg

KONTAKT kommer i ny indpakning i 2020 Samme indhold. Bedre brugerflade. De første formænd har allerede snuset til det nye KONTAKT på Formandsfolkemødet i november 2019.

Hold øje med mitrødekors.dk

og Røde Kors til 10 dages konferencer i Geneve, Schweiz. Måske tænker du: Hvad vedkommer det mig som frivillig i Røde Kors? Mere end du aner! Hvert fjerde år mødes repræsentanter fra Røde Kors med repræsentanter fra verdens regeringer. Dette møde er enestående. Vi mødes for at lægge rammerne for Røde Kors’ arbejde de næste 10 år. Vi beslutter fx i disse dage, at vi globalt skal have mere fokus på mental sundhed. Også i Danmark. Vi mødes med alle de regeringer, der har underskrevet Geneve-konventionerne – 191 i alt. Dette samarbejde er lige præcis det, der adskiller os fra alle andre organisationer. Det er 33. gang vi mødes. Den første Genevekonvention er fra 1864. Samarbejdet betyder også, vi ikke er en NGO. I Danmark har regeringen et særligt Røde Kors-udvalg, der faciliterer samarbejdet med os. Så når du næste gang sætter den lille Røde Kors-pin på trøjen, trækker i samarituniformen eller åbner døren til Røde Korsbutikken, skal du vide, at du er en del af noget absolut unikt. Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors

NØDHJÆLP ER OGSÅ

MENTAL SUNDHED

SIKRE ADGANG TIL PSYKISK STØTTE Det betyder, at: vi vil skabe adgang til aktiviteter, der fokuserer på mental sundhed. Vi vil sætte tidligt ind med for at forhindre psykiske reaktioner udvikler sig til mere alvorlige psykiske sygdomme. Det er vigtigt, fordi: mange psykiske lidelser udvikles i en tidlig alder, og oplevelser af fx vold og overgreb er stærkt forbundet med blandt andet selvmordsadfærd. Derfor er fokus på hjælp til børn og unge særlig vigtigt.

FORØGE LOKALT FORANKREDE INDSATSER

UDDANNE FLERE TIL AT ARBEJDE MED MENTAL SUNDHED

Det betyder, at: vi vil arbejde samarbejde med mennesker, der allerede er en del af lokalsamfundene.

Det betyder, at: vi gennem uddannelse og supervision vil sikre, at dem, der arbejder med mental sundhed, har fælles viden om og forståelse for den hjælp, der skal til.

Det er vigtigt, fordi: de lokale ved mere om, hvad der er brug for i deres område. De kender den lokale kultur, hierarkier og udfordringer.

Det er vigtigt, fordi: der er en risiko for man kan komme til at skade mere end gavne. Fælles retningslinjer sikrer forståelse for, hvordan man nærmer sig mennesker, der har oplevet et traume.

INTERNATIONALT FOKUS

I krig og katastrofer mere end fordobles behovet for psykisk støtte, men kun 0,14 procent af støtten til humanitært arbejde går til dette. Det er lige så vigtigt at styrke menneskers psykiske ve og vel som at yde fysisk nødhjælp. Derfor vil Røde Kors og resten af verden gennem 6 punkter arbejde for, at støtten til mental sundhed øges markant. – Af Anne Skovgaard. Foto: Laura Salvinelli, IFRC –

TÆNKE MENTAL SUNDHED IND I AL NØDHJÆLP

ARBEJDE IMOD DISKRIMINATION OG STIGMATISERING

BESKYTTE NØDHJÆLPSARBEJDERE OG FRIVILLIGE

Det betyder, at: vi vil sikre, at alle får den støtte og hjælp, de har brug for. Det kræver en holistisk tilgang til psykisk støtte, og at mental sundhed tænkes ind i alle nødhjælpsindsatser.

Det betyder, at: vi vil sikre menneskers adgang til hjælp, samtidig med at vi sikrer deres sikkerhed, sundhed og værdighed.

Det betyder, at: vi vil sikre, at ansatte og frivillige er klædt på til at tackle belastende situationer, kan tage vare på sig selv og søge hjælp, når de har brug for det.

Det er vigtigt, fordi: menneskers reaktioner i krisesituationer er forskellige og den enkeltes behov for hjælp forskelligt – fra den mere basale til højt specialiserede.

Det er vigtigt, fordi: mange med behov for psykisk støtte oplever, at de bliver diskrimineret eller stigmatiseret. Det kan føre til, at de udstødes fra deres lokalsamfund og forhindres i at søge og få hjælp.

Det er vigtigt, fordi: de som arbejder i udsatte og krævende områder, ofte selv påvirkes. Fundamentet for, at de kan yde hjælp til andre, er, at de selv har det godt og er i psykisk balance.

Vi skal kunne se os selv i øjnene Annette Heick er ikke bange for at svinge pisken som debattør. – Af Brian Pabst. Foto Camilla Schiøler –

Telefonen ringede hos pressevagten hos Røde Kors. Det var Annette Heick. Hun havde netop set en pressemeddelelse om en rapport, der beskrev alarmerende forhold for asylbørnene på Sjælsmark, og ville høre mere. “Jeg var oprørt. De stakkels unger. Det kan vi bare ikke være bekendt,” husker Annette Heick om den dag i foråret, da rapporten om massiv mistrivsel hos børnene på udrejsecentret pludselig satte dagsordenen. Hun skriver på 11. år en ugentlig klumme om søndagen i B.T. Og hun for straks i blækhuset. “Jeg kan bare ikke have, at vi her i Danmark med vores I-landsproportionerede problemer ikke kan rumme disse børn. Kan vi leve med det? Kan vi se os selv i øjnene? Tjek lige rapporten. Det er ikke kønt!” skrev Annette Heick oprørt i klummen.

Heick var det den dag for snart ti år siden, hun fik en overraskende opringning fra en teaterdirektør. Hun var dengang mest kendt som sanger og TV-vært. Men Niels-Bo Valbro fra Det ny Teater ville have, hun skulle spille heksen Glinda; en af de to hovedroller i den spektakulære Broadway-musical “Wicked”. “Prøven gik ad helvede til. Men Niels-Bo Valbro var parat til at investere i mig. Jeg blev undervist i halvandet år. Jeg tænkte. “Det er den store chance. Hvis det går godt, så kan det ændre alt. Går det skidt, er jeg bare tilbage til start”. Det gik godt. Og det ændrede alt”, fortæller Annette Heick. Musicalen havde premiere i 2011, og Annette Heick tog anmelderne med storm. “Pludselig kunne jeg se, at jeg havde nogle valg. Jeg behøvede ikke at sige ja til alt, men kunne vælge. Det var en stor forandring for mig,” fortæller Annette Heick.

Vi skal tage os af de allersvageste 48-årige Annete Heick er ikke bleg for at svinge krabasken og blande sig i debatten. Hun mener grundlæggende, at vi skal blive bedre til at tage ansvar for hinanden. Og at dem, der har ressourcerne, griber ud efter dem, der måske ikke har de bedste vilkår og forudsætninger. “Der påhviler os den kæmpeopgave at tage sig af de allersvageste; især de børn og unge, der mangler opbakning hjemmefra. Vi skal være bedre til at tage hånd om dem og få dem afsted i den rigtige retning i livet,” siger hun.

Talent for musical Alle skal have en chance. Og det er, når andre ser talentet i dig, at du har chancen for at forandre dit liv. For Annette

Elsker stille timer Siden er det blevet til en stribe af hovedroller i en lang række musicals. I det nye år spiller Annette Heick den ene af de to hovedroller som Donna i ABBA-musicalen ’Mamma Mia’, der har premiere 22. januar i København. I efteråret skulle det have været en rolle i musicalen “Company”. Men teateret gik konkurs og premieren aflyst. “Pludselig fik jeg en masse fridage. Tid, som jeg ikke har haft de seneste fem år, hvor der har været vildt travlt. Jeg kunne køre min store søn i skole, øve klaver med den mindste eller gå en lang tur. Jeg elsker de stille timer med familien,” fortæller Annete Heick.

PORTRÆT ANNETTE HEICK

ANNETTE HEICK Født 12. november 1971 TV-vært, journalist og sanger Gift med kokken Jesper Volmer Sammen har de Eliot (15) og Storm (10) Med i Røde Kors klub 100

AKTIVITETER

FOTO: CONNIE FRICKE

Karin Rastrup fra hovedbestyrelsen deltog i flere af nørklernes årsmøder, der blev holdt over hele landet.

NØRKLERNE Årsmøder I september blev der afholdt fem regionale årsmøder med deltagelse af 160 nørkleledere fra hele landet. Der blev fx talt om salg af ’nørklerier’, nye opskrifter uden snore – og vist eksempler på de mange gode samarbejder i afdelingerne og hjælp til sårbare i Danmark, som nørklerne i høj grad har taget til sig. Se mere på mitrødekors.dk

mitrødekors.dk Kom med! Vores digitale fællesskab byder på det hele: nyheder, nyeste opskrifter, tips og gode ideer og historier fra andre afdelinger, nørklemappen, donationer af garn, billeder, blanketter og meget mere. Har du en mailadresse, kan du komme på. Skriv til frivillighotline@rodekors.dk og bliv hjulpet hele vejen ind på mitrødekors.dk

Kom ’på nettet’ … og her mener vi ikke internettet, men indkøbsnettet. Vi opfordrer til at lave ’BÆRE-dygtige’ indkøbsnet til Røde Korsbutikkerne af fx tøj, som vi ikke kan sælge på anden vis. Op mod 40 % af kunderne handler i genbrug pga. klimaet, og ved at sy – og sælge – indkøbsnet støtter vi både Røde Kors med penge og sparer klimaet for plastikposer.

Et godt år 2019 har været et fantastisk år i nørkleaktiviteten. Vi sender tøj ud i verden, nye aktiviteter til støtte for sårbare i Danmark ser dagens lys, samtidig med at fællesskaberne blomstrer og udvider sig som aldrig før. ’Nørklerier’ lavet af donationer giver også flere penge til hjælpearbejdet. Tak for flid og kreativitet og glædelig jul til alle.

GENBRUG Året der gik 2019 har været fyldt med nye tiltag, flytninger, åbninger af nye butikker, nye ledelsesnetværk, et mitrødekors.dk der tages mere og mere i brug og meget andet. 2019 blev også året, hvor klimaforandringer blev en stor del af danskernes bevidsthed, og køb og salg af genbrug er blevet naturligt for mange. Vi gør status på et travlt, men godt genbrugs-år her: mitrødekors.dk/nyheder/ aaret-der-gik

Vores første julekampagne er i fuld gang De sidste mange år har vi oplevet et fald i vores omsætning i december. Folk har ikke forbundet genbrug med jul. Men tiderne ændrer sig, og genbrug bliver mere og mere populært. I år har vi for første gang lavet en julekampagne, hvor vi opfordrer til

AKTIVITETER

at kigge ned i den lokale Røde Kors-butik, når man skal købe gaver: mitrødekors.dk/ nyheder/julekampagne-2019

Der er spændende tal på vej På et år har 55 flere butikker anskaffet sig et kasseapparat med systemet Flexpos. I alt er nu 135 butikker på systemet. Ved at vi benytter samme system og samme varekategorier, begynder vi nu at kunne se tal på tværs af butikkerne. Fx kan vi se, at gennemsnitsprisen for bøger er 14 kr., og at kunderne i gennemsnit køber for 82 kr. Tjek flere tal her: mitrødekors.dk/nyheder/ saa-er-der-tal

Få inspiration til sorteringen Henover året har vi lavet en række videoer, der kan hjælpe i sorteringen. Hvis du ikke har set dem endnu, så smut ind og gør det på mitrødekors.dk. Der er inspiration til alt fra sortering af overskudstøj og råd til, hvad man skal kigge efter, til hvordan man sætter den gode pris og får en effektiv arbejdsgang på lidt plads. Se mere under Dokumenter – Videoer.

Hvem er vores kunder? Vi har fået lavet en ny omfattende kundeundersøgelse, hvor vi får en masse viden om, hvem vores kunder er, og ikke mindst hvad de gerne vil have. Blandt de interessante læringer kan nævnes, at hele 79% af vores genbrugskunder også støtter Røde Kors økonomisk. Du kan få mere interessant viden her: mitrødekors.dk/nyheder/ hvem-er-vores-kunder

om julehjælpen ved at sælge julekuponer ved kassen i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Sidste år modtog 11.750 familier Røde Kors’ julehjælp, og i år har vi som mission at sprede glæde hos 12.000 børnefamilier rundt om i hele landet!

TV 2 bakker op Måske er du også stødt på vores indsamling til julehjælp på TV? Under overskriften ALLE VORES BØRN samler vi ind med TV 2. Vi har fra starten af december sammen sat fokus på Røde Kors’ julehjælp og de familier, der står i en økonomisk svær situation. TV 2 inviterer blandt andet Røde Kors-frivillige og børnefamilier ind i GO’ morgen- og GO’ aftenstudiet, og frem til jul vil der løbende være opfordringer til, at TV 2s seere bidrager til vores indsamling.

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Venskabsprojekterne har brug for jeres hjælp

jekterne kan jeres afdeling vælge, hvilke internationale projekter I gerne vil støtte med penge fra jeres afdeling. Vi har venskabsprojekter i Kenya, Malawi, Etiopien, Rwanda, Togo, Palæstina, Libanon, Hviderusland, Ukraine, Georgien/ Armenien, Myanmar og Pakistan. Skriv en mail til Afdelingernes Internationale Arbejde på aia@rodekors.dk, hvis I vil høre mere, eller I vil støtte et projekt. Find mere information om projekter på mitrødekors.dk/aktiviteter/afdelingernesinternationale-arbejde

Book et foredrag om Røde Kors’ internationale arbejde Nu er sæsonen for generalforsamlinger så småt ved at være over os. Hvis I mangler lidt ekstra indhold på jeres generalforsamling i afdelingen, kan I med fordel booke en af vores frivillige og gratis foredragsholdere, der kan fortælle om Røde Kors’ arbejde forskellige steder ude i verden. I laver en aftale med en foredragsholder gennem vores foredragsholderliste på www.rødekors.dk/foredragsholder

Kunne jeres afdeling tænke jer at støtte vores arbejde i Myanmar, Malawi eller Mellemøsten direkte? Gennem venskabspro-

Maibritt og 12-årige Kasper er en af de familier, der sidste år fik glæde af vores julehjælp.

INDSAMLING Julehjælp til 12.000 familier

FOTO: PETER SØRENSEN

Vi er lige nu i fuld gang med at indsamle penge til årets julehjælp til udsatte familier i Danmark. Frivillige i 193 afdelinger er involveret i julehjælpen og knokler lige nu for at nå ud til flest mulige familier i deres lokalområde. Og igen i år støtter Coop op

AKTIVITETER

arbejde/roede-kors-asyl/eksperter-ogviden-i-asyl

24-årige Elham fra Syrien og hendes datter har via E-læring fået indblik i, hvordan det er at bo i en dansk kommune

HJEMLØSE

FOTO: RØDE KORS ASYL

Vigtig opbakning til omsorgs centrene for syge hjemløse

INTEGRATION

ASYL

Integrationspris til Røde Kors Kalundborg

E-læring om familielivet i en kommune

Røde Kors Kalundborg har vundet kommunens Mangfoldighedspris. Prisen blev givet til Multikulturelt Netværk, som er et tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælp – sammen arbejder de frivillige for at sikre den bedst mulige integration af flygtninge i kommunen: mitrødekors.dk/ nyheder/roede-kors-i-kalundborg-vinderintegrationspris

Når den 24-årige syriske mor, Elham, og hendes datter på otte år flytter til Greve kommune, så har de på forhånd fået grundigt indblik i, hvad det vil sige at bo i en dansk kommune. Udover det sædvanlige undervisningsforløb inden flytningen, så har de haft glæde af et helt nyt e-læringsprogram kaldet ’Familielivet i en kommune’ om alt det, man som helt ny i Danmark har brug for at vide, så som NemID, sygesikring, skolesystem og så videre. Noget af det, som Elham især har sat pris på, er oplysningerne om, hvordan man opdrager børn i Danmark, og hvad hun for eksempel skal gøre, hvis hendes datter bliver syg. Med e-læringsprogrammet sker for midlingen med en fin kombination af overskuelige videoer, tegninger og speak, hvilket har været en kæmpe hjælp for Elham, der ikke har gået i skole som barn. Det nye e-læringsprogram udkommer på syv sprog og blev lanceret i november. Det er finansieret af midler fra Socialstyrelsen. Det kan findes her rødekors.dk/vores-

Frivillige venner og flygtninge talte på folkemøde Da Sorø kommune afholdt sit første folkemøde i august, var et par lokale frivillige og flygtninge fra Venner Viser Vej inviteret på scenen for at fortælle om deres venskab. Baggrunden for oplægget var Røde Kors Sorøs tætte samarbejde med kommunens jobcenter, som henviser flygtninge til Røde Kors, hvis de gerne vil have en frivillig ven: mitrødekors.dk/ nyheder/frivillige-venner-og-flygtningepaa-scenen-til-soroe-folkemoede

Region Hovedstaden har netop vedtaget at gøre deres bevilling til Røde Kors’ omsorgscenter i København permanent. Det er en kæmpe anerkendelse af det tilbud som Hovedstadens Røde Kors har bygget op over længere tid, og af det gode samarbejde vi har med regionen – og lige præcis det vi har drømt om ville ske: bæredygtig finansiering som kan give ro på de næste fire år. Samtidig har vi erfaret, at Region Syddanmark ligeledes har valgt i deres budget at prioritere samarbejdet med vores kommende omsorgscenter – som sandsynlig kommer til at ligge i Trekantområdet. Konkret afsætter de midler til ansættelse af en socialsygeplejerske i regionen under en overskrift om, at de vil hjælpe med at sikre Røde Kors’ omsorgscenter. Vigtigt med så konkret opbakning og investering i samarbejdet, og vigtigt signal til de kommuner vi taler med i forhold til etablering af selve centeret.

JULEVENNER Julevenner på Boblberg Julevenner er som noget helt nyt i år skabt i samarbejde mellem Røde Kors og Boblberg. Målet er at hjælpe mennesker, der ikke har nogen at holde jul med til en hyggelig jul hos fremmede, der åbner deres dør og inviterer ind til juleaften. I år tilmelder gæster og værter sig og finder selv hinanden på Boblbergs og Røde Kors’ julevenner side: rødekors.dk/ jul/julevenner

TILMELD DIG KURSER PÅ MITRØDEKORS.DK/KURSER DET ER NEMT, HURTIGT OG SIKKERT

FØRSTEHJÆLP Røde Kors med ved hjerte starterdag Onsdag den 16. oktober var det den internationale hjertestarterdag. I år deltog for første gang 11 Røde Kors-butikker fordelt over hele landet, og det blev et rigtigt flot samarbejde mellem førstehjælp og butikkerne. Det var en god dag, og mange var forbi for at blive introduceret til genoplivning via hjerte-lunge redning. Alle de medvirkede butikker havde annonceret eventet i lokalavisen, og den lokale førstehjælpsinstruktør demonstrerede, hvordan genoplivning med en hjertestarter foregår: mitrødekors.dk/aktiviteter/foerstehjaelp/ indlaeg-og-debat/stemninger-fra-hjertestarterdagen-d-16-oktober

BEREDSKAB Første kursus for frivillige beredskabsledere I weekenden den 20.- 22. september gennemførtes det første kursus for frivillige beredskabsledere i Røde Kors’ nationale beredskab. 15 frivillige deltog. 14 fra 12 forskellige afdelinger i hele landet og så vores kollega fra Røde Kors Færøerne. Med var også repræsentanter fra Midtog Vestsjællands Politi og Hovedstadens

Beredskab samt fra Region Sjælland. To frivillige med særlige kompetencer indenfor beredskab gennemførte dele af undervisningen. På kurset kom vi omkring Røde Kors’ rolle og opgaver i beredskabet i Danmark, omkring myndighedernes beredskab, omsorg for frivillige, der løser opgaver i hektiske og stressede situationer og ikke mindst omkring Røde Kors’ krisestyringsstruktur. Basalt set – hvem gør hvad, hvornår og hvordan, hvis der sker kriser og katastrofer i Danmark. mitrødekors.dk/aktiviteter/beredskab/ indlaeg-og-debat/vaersgo-15-sprit-nyeberedskabsledere-i-roede-kors

FÆNGSELSAKTIVITETER Forsikringsselskab finansierer nyt projekt for unge varetægtsfængslede Røde Kors og Lærerstandens Brandforsikring (LB) har indgået en partnerskabsaftale, som løber fra januar 2020 til december 2021. Med aftalen finansierer LB et udviklingsprojekt for unge varetægtsfængslede i Aarhus arrest og rekrutterer frivillige til projektet via LB’s platforme. Røde Kors vil med dette afsæt sikre, at unge i varetægt får adgang til frivillige, som følger dem hele vejen igennem fængselssystemet (som kan være forbundet

med mange overgange) og ud i friheden. De frivilliges rolle vil bestå i en kombination af rollerne i hhv. fængselsbesøgstjenesten og Primus Motor, og de vil have særlig opmærksomhed på at motivere og støtte de unge ift. uddannelse, som vi ved har stor betydning for ikke at begå ny kriminalitet. Partnerskabet offentliggøres i starten af det nye år og betyder, at vi ansætter endnu en konsulent på fængselsområdet pr. 1. januar 2020. mitrødekors.dk/nyheder/faengselsaktiviteterne-vokser

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tak for dit bidrag.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

250 kr. Besøg hos en ensom person hver uge i fire måneder 400 kr. Udflugtsdag for to udsatte børn 800 kr. En julekurv til en udsat familie Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 11-19 – PNS 485-29030

Øre

Sådan kan du støtte: Brug girokortet, betal til MobilePay nr. 59 20 10, eller sms MRK til 1290 (250 kr.)

FOTO: XXXXXXXXX

GOD JUL. TIL ALLE.

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152