MIT RØDE KORS
KASPER VÅGER I 4 ÅR
NUMMER 4/2020
De giver omsorg til døende
MOGENS, VÅGER I 3 ÅR
ANNE-VIBEKE VÅGER I 4 ÅR
JORGE, VÅGER I 7 ÅR.
TINA, VÅGER I 3 ÅR
2
Vi viser medmenneskelighed ved livets afslutning
Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Anne Skovgaard Brian Pabst Anne Faigh Rydell Julie Elver Ib Lundby Helle Bjerre Østergaard (Design og layout)
For nogle år siden bad en god ven mig, om jeg ville hjælpe med hans begravelse. Han var terminalt syg og ønskede at blive begravet fra en kirke. Han havde kun kort tid tilbage. Jeg besøgte ham mange gange på hospicet, hvor vi talte om begravelsen, men også om fælles oplevelser og ting om ham selv. Hans familie var glad for hjælpen i den meget svære tid. Selv stod jeg bagefter med følelsen af varme og taknemmelighed over en stor menneskelig nærhed. Jeg så døden i et nyt lys.
Forsidefoto: Peter Sørensen Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 1. december 2020. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk
Intet menneske er mere sårbart end den døende i sine sidste timer. Derfor er Vågetjenesten en vigtig aktivitet i Røde Kors, og vågerne gør en beundringsværdig indsats. Ingen skal dø alene, siger vi, og vågerne står klar til med kort varsel at sætte sig ved en døende, holde hånd, fugte læber, tale sammen eller bare være til stede. I dette nummer af Mit Røde Kors kan du møde nogle af dem. Deres beretninger fortæller om nærvær og varme. De viser, at nærværet med en døende, som mange nok vil opfatte som en meget svær situation, også har et varmt menneskeligt og medmenneskeligt perspektiv. I Røde Kors hjælper vi de mest sårbare: Hjemløse, udsatte børn og børnefamilier, ensomme, flygtninge og mange andre. Vi kan gøre en medmenneskelig indsats, hvor der er mest brug for den. Samtidig har vi også udfordringen med at komme tæt på mennesker, der er meget forskellige fra os selv og stærkt påvirket af deres ulykkelige situation. Her kan vi heldigvis trække på hjælp i form af den træning, rådgivning og erfaringsudveksling, vi har gennem vores Røde Kors fællesskab. For vi skal være der for de allermest sårbare. Selv om vi lever i et velfærdssamfund, og myndigheder og institutioner kan tage sig af os, når vi har brug for det, er der mange situationer, hvor den bedste hjælp består af menneskeligt nærvær. Det gælder ikke mindst, når et menneske befinder sig i overgangen mellem liv og død. Tak til alle jer, der giver døden et menneskeligt ansigt. Jeg tror og håber, at I oplever en følelse af varme og glæde over at kunne være til hjælp for andre, men også over at blive lukket indenfor i et medmenneskes sidste stunder.
Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer primo 2021.
Sven Bak-Jensen, præsident
3
TEMA
8
Der er 1.570 vågere i Røde Kors. De vågede tilsammen ved over 1.838 døende i 2019. Det svarer til 21.215 vågetimer. Vores frivillige vågere er til stede i livets sidste timer. Mød seks af dem i dette tema. De ser døden meget forskelligt. Af Anne Skovgaard. Foto Peter Sørensen
4 Landsmøde 2020 Digitalt træf for formænd, kuk-ure, headsets og handlekraft
15 Verden i følge Anders Corona isolerer mennesker – vi bringer dem sammen igen
6 Tema Vågerne: Med ydmyghed og respekt til sidste sekund
16 Internationalt fokus Nødhjælp til tiden efter eksplosionen i Beirut
14 Snapshot: Upcycling Få fem genbrugstips fra designer Soeren Le Schmidt
18 Portræt Mor er minister Rasmus Prehns største forbillede 20 Aktiviteter
Kender du en, der mangler et sted og nogen at holde jul med? Fortæl dem om Julevenner! Du kan melde dig som gæst eller vært på: julevenner.dk
4
PARAT TIL AT HANDLE
Røde Kors holdt landsmøde i skyen Det var på alle måder et usædvanligt landsmøde 2020, der på grund af corona blev holdt digitalt med over 150 deltagere på skærmen hjemmefra. Af Brian Pabst. Foto Nikolaj Kristian Carlsen
Parat til at handle Landsmødet vedtog resolutionen ”Parat til at handle”, der handler om, hvordan vi opbygger vores parathed til at handle på akutte behov. Læs mere: mitrødekors.dk/nyheder/landsmoede-vedtager-resolution-saadaner-vi-parat-til-handle
Kuk-kuk. Kuk-kuk. Switch. Det var lyden af et kukke-ur, der sluttede et noget anderledes landsmøde af. En af deltagerne havde glemt at slukke for computeren, og hjemmets ur var det sidste, der lød, inden teknikerne trak stikket. Og landsmødet var forbi. Røde Kors' landsmøde 2020 går over i historien. På grund af corona-epidemien blev det besluttet at aflyse mødet, som var planlagt
på Hotel Nyborg Strand. I stedet blev landsmødet med over 150 deltagere holdt digitalt på videoplatformen Teams over to formiddage i weekenden 7. – 8. november.
Transmitteret live fra Frivillighuset Landsmødet blev afviklet fra Frivillighuset på Blegdamsvej i København, hvor mødets dirigent styrede slagets gang. Det hele blev transmitteret live via fire kameraer til landsmødets øvrige deltagere,
5
LANDSMØDE 2020
Ungdom tættere på Ungdommens Røde Kors knyttes nu tættere til Røde Kors og får plads i Hovedbestyrelsen. Læs mere: mitrødekors.dk/nyheder/ungdommenkommer-taettere-paa-roede-kors
der fulgte med hjemme på deres computerskærme, mobil eller tablets. Fra talerstolen i Frivillighuset aflagde præsident Sven Bak-Jensen beretning, der var oplæg til debat om resolution og fremlæggelse af regnskab og mere ifølge dagsordenen. Deltagerne kunne se og høre det hele på skærmen, bede om ordet eller afgive stemme. “Det er som et landsmøde skal være. Jeg er der bare ikke fysisk – men i skyen,” som en af deltagerne udtrykte det.
Små kiks løst undervejs Teknik kan kikse, og derfor var landsmødet i år forberedt ekstra grundigt. Alle deltagere var i forvejen vejledt grundigt om, hvordan videoplatformen Teams fungerede, om deres computere passede til systemet, og hvordan de skulle logge på, bede om ordet og så videre.
Bortset fra enkelte deltagere, der havde problemer med lyd eller billede, når de kom med indlæg, så fungerede teknikken. Og de små kiks blev løst undervejs.
Savnede fællesskabet “Det har været usædvanligt – men også fantastisk – at opleve og gennemføre et landsmøde på en digital platform. Afdelingerne har grebet udfordringen positivt og en stor indsats fra teknikere og andre medarbejdere på landskontoret gjorde det muligt,” sagde præsident Sven Bak-Jensen efter landsmødet. Han savnede dog en væsentlig ting: Samværet, snakken og det fysiske fællesskab. Det kommer forhåbentligt tilbage næste gang, der bliver holdt landsmøde. Efter planen skal det holdes fysisk den 5.-6. november 2022 på Hotel Nyborg Strand.
De blev valgt Landsmødet valgte blandt andet fem nye medlemmer til Hovedbestyrelsen. Læs mere: mitrødekors.dk/nyheder/ opdateret-de-blev-valgt-til-roedekors-hovedbestyrelse
Henning Poulsen, Silkeborg Spændende at være med til et digitalt landsmøde. Oplæggene gik fint igennem, og debatten var levende, selv om det var på en skærm. Men jeg håber da, at næste landsmøde finder sted fysisk.
Anja Tórbjørnsdóttir, Give Det var en god løsning at holde landsmødet digitalt. Men jeg havde tekniske problemer, så jeg måtte købe en ny iPad. Lørdag deltog jeg på min mobil, og det var svært at se PowerPointene. Det var en lidt flad fornemmelse ikke at mærke snakken og være del af fællesskabet.
Gudrun Andreasen, Horsens Nord Digititale møder kan være med til at styrke demokratiet. Desværre kom jeg for sent i tanke om det, ellers ville jeg havde inviteret bestyrelsen med. Ulempen ved det digitale er, at det sociale samvær og fællesskabet med Røde Kors’ere fra hele landet går fløjten.
6
TEMA INGEN SKAL DØ ALENE
“Nogle gange er det så intenst, at jeg må holde vejret” Kaspers valg om at blive våger har forundret venner og slægtninge. For ham føles det vildt at være vidne til, at et menneskes liv er ved at slutte.
Når Kaspers Vöge Jensens kæreste eller nogle af vennerne for eksempel har planlagt en sen slappe-af aften og nat med Netflix, kan Kasper lige så vel være på vej til en vågning. Han er 30 år og våger i gennemsnit en til to gange om måneden. “Jeg synes, det er lidt vildt at tænke på, at man kan være den sidste, der siger farvel til et andet menneske. Der er meget tillid i det, for man er så tæt på. Jeg har et par gange oplevet et kraftigt øjeblik, hvor jeg bare holdt vejret og tænkte: Hvad sker der nu? Det skal ikke misforstås, men det har næsten været filmisk,” siger Kasper, der har studeret filmvidenskab. Han var tidligere frivillig i en anden social aktivitet for unge udsatte, men det blev, som han beskriver det, for administrativt. “Jeg vil gerne være så tæt som muligt på dem, jeg skal hjælpe. Og da jeg hørte om Vågetjenesten, blev jeg draget af det, for tættere på kommer man næppe. Jeg våger mest KASPER VÖGE JENSEN, 30 ÅR, TEKNISK ASSISTENT. om natten og tager ofte en VÅGER I 4 ÅR. iskaffe og en sudoko med. Mange vagter forløber stille, mange sover, og jeg kan glide over i en næsten meditativ tilstand, hvor jeg lidt mister tidsfornemmelsen.” Han startede med at våge, da han var 26 år. Det var et valg, som gav nogle forundrede øjenbryn i omgangskredsen. “Både mine bedsteforældre og flere venner spurgte en del, sådan i stil med, ’vil det sige, at du sidder ved døde mennesker?’ I dag har de vænnet sig til, at jeg tager af-
sted. Og der er fuld støtte fra min kæreste.” Trods mange stille vagter har der også været mere voldsomme oplevelser, hvor for eksempel kræftsyge har haft store smerter. “Der kan man ikke gøre andet end tilkalde personalet. Jeg oplever, de gør alt, hvad de kan. Der har været situationer, som har rørt mine følelser meget, men det er ikke noget, der har afholdt mig fra at fortsætte.” Når en vagt slutter, sætter den sig ofte som en fysisk træthed hos Kasper: “Ofte skal de fire timer lige bundfælle sig. Så efter en vagt planlægger jeg at kunne hvile grundigt og tage en god, langsom kop kaffe.”
Vejrtrækningen kan blive uregelmæssig med lange pauser for til sidst at stoppe, når folk dør. Herefter kan der komme et enkelt suk Kilde: Kræftens Bekæmpelse
7
“Jeg kastede mig hovedkulds ud i vågeriet” Hendes mands dødsfald lå i baghovedet, da Anne-Vibeke uden nærmere betænkningstid cyklede ud til sin første vågning.
Da Anne-Vibeke Mogensens mand døde for 12 år siden, sad hun ved hans side på hospitalet sammen med sin datter og andre nære familiemedlemmer. “Han døde alt for tidligt som 65-årig. Det var hårdt. Men han døde ikke alene. Og det betød meget for mig, at vi var flere til at støtte og trøste hinanden.” Oplevelsen spillede ind, da en nær veninde puffede til hende i forbindelse med, at der manglede vågere i København. Her var Anne-Vibeke flyttet tilbage til, efter at have boet og arbejdet i Århus i mange år som teaterskuespiller. “Jeg havde besluttet, at jeg gerne ville lave noget frivilligt arbejde, og sad en dag i en samtale med aktivitetslederen for Vågetjenesten. Undervejs blev hun lidt fraværende, fordi der kom et opkald om en våge-vagt på et plejehjem. Vi snakkede lidt videre frem og tilbage om, hvad det indebar, og så sagde jeg – jeg hopper på cyklen og kører derud. Jeg kastede mig bare ud i det.” Med sit våger ID-kort, vejledningen omkring tavshedspligt og øvrige regler i baghovedet, mødte Anne-Vibeke få øjeblikke
Høre- og følesansen er de sidste, der forsvinder, når vi dør Kilde: Kræftens Bekæmpelse
senere ind hos en ældre dame. Det ligger fire år tilbage. “Jeg husker, at jeg sad og nynnede for hende. Man ved, høresansen er den sidste sans, der forsvinder, så det føltes rigtigt at gøre det. Og det ligger mig ikke fjernt som skuespiller. Jeg havde også en god snak med de pårørende, som gerne ville vide mere om Vågetjenesten. Der var jeg jo helt ajour.” Anne-Vibeke følte sig nærmest opløftet, da hun forlod vagten fire timer senere: “Jeg havde en klar fornemmelse af at have gjort noget godt og været med til at støtte de pårørende. Jeg følte naturligvis ikke det samme, som da jeg sad ved min mand, men jeg var sikker på, at jeg gerne ville fortsætte som våger.” I gennemsnit tager Anne-Vibeke to-tre vagter på en måned: “Meget ofte er jeg ude til mennesker, der ikke er kontaktbare. Så sidder jeg og syn-
ger lidt forskelligt og følger med i, hvordan de har det. Nogle får meget tørre læber. Vi må ikke give noget at drikke, men jeg kan hjælpe med at give læbepomade på eller en vatpind vædet med vand. Jeg oplever ofte, at det betyder meget for personalet, at jeg sidder der. De siger, det er meget betryggende.”
ANNE-VIBEKE MOGENSEN, TEATERSKUESPILLER. 67 ÅR. VÅGER I 4 ÅR
8
TEMA INGEN SKAL DØ ALENE
“Døden har været min følgesvend, siden jeg mistede min søster” Annie har altid haft et naturligt forhold til døden. Den er i centrum, ikke kun når hun våger, men ofte også, når hun skriver.
På sin første vågevagt var Annie Dunch iklædt en rød uldvest med en iøjnefaldende stor krave. Den døende kvinde var ved bevidsthed, og da Annie står ved sengen for at sige “godaften, jeg kommer fra Røde Kors”, rækker den ældre kvinde armen op, hiver fat i den røde krave og trækker Annie ned mod sig og siger: “Sikke en flot rød vest, du har på!” “Jeg blev da noget overrasket. Tænk at få et kompliment fra en døende på sin første vågevagt. Der var god kontakt med det samme.” At livet og døden er tæt forbundne har været et vilkår gennem Annies 73-årige liv. Hun mistede sin enæggede tvillingesøster, da hun var 11 måneder gammel, og det satte sit præg på barndommen: “Jeg tog på ugentlige besøg på kirkegården med min mor, og talte til min søsters gravsten. Jeg elskede duften af buksbom, og det gør jeg faktisk stadig.” Igennem et travlt voksenliv som blandt andet ANNIE DUNCH, designer, har døden og PENSIONIST, 73 ÅR. VÅGER I efterlivet fået mere og HALVANDET ÅR. mere plads hos Annie. I en periode var hun patientstøtte, og det sidste halvandet år har hun været våger hos Røde Kors Hovedstaden. Parallelt har hun studeret blandt andet nærdødsoplevelser og skrevet flere bøger, blandt andet en samtalebog med mennesker, der lever med uhelbredelige sygdomme. “I en årrække boede jeg på Bornholm og for 14 år siden så jeg et program om Våge-
Nogle siger noget, lige inden de dør, selvom de i lang tid har sovet Kilde: Kræftens Bekæmpelse
tjenesten derovre. Der var bare noget, der klikkede, og jeg vidste med det samme, at jeg ville være våger, når jeg gik på pension. Det virkede som en helt rigtig måde at være til gavn på.” Annie lægger vægt på, at hun ikke kun er en støtte for de døende: “Jeg er det i lige så høj grad for de pårørende, og jeg opleves af mange som en god lytter. Og min erfaring er, at mange gerne vil fortælle,” siger Annie og mindes en oplevelse med et voksent barnebarn: “Det var en kvinde som sørgede over, ikke at kunne kende sin døende bedstemor. Hun ville gerne fortælle om, hvordan bedstemoren havde været engang. Det var både intenst og rørende.” Der er jævnligt folk, der spørger Annie, om det er hårdt at våge, men sådan har hun det ikke: “Faktisk gør det mig glad, for jeg føler tydeligt, at jeg er til gavn. Nogle gange opstår der nærmest en kærlig kontakt som nu med kvinden, der tog fat i min krave.”
9
“Jeg ønsker at være præsentabel, når jeg møder den døende” Jorge har med fra sin mexicanske baggrund, at døden er en vigtig afslutning. Ritualer kan hjælpe til, at man kan møde den med åbne øjne og respekt.
Det sidste, Jorge Zavala Pickett gør, før han møder ind på en vågevagt, er at tage et bad. “Jeg gør det, uanset om jeg kommer fra mit smede-arbejde eller har fri og måske har badet en halv dag forinden. Der er ikke noget mystisk over det, men det handler om, at jeg vil fremstå så præsentabel som mulig. Det synes jeg, er det rigtige både overfor den døende og de pårørende,” siger Jorge, som har været våger i syv år. Han er også eller har været frivillig i en række andre indsatser, blandt andet som Natteravn og med at hjælpe udsatte børn. Men at være våger er noget andet: “Det er ikke resultatorienteret og skal ikke skabe en ændring i samfundet. Det er skrællet af til, at man er til stede i et andet menneskes sidste timer, og det er jeg ikke bange for. Måske fordi jeg har prøvet at miste flere venner tidligt i mit liv i Mexico. Her har vi en mere åben tilgang til at mindes de døde og fejre det man har haft sammen, blandt andet på De Dødes Dag.” Jorge har oplevet, at man i Danmark ofte ikke ønsker at dvæle for meget ved døden og tale om dem, der er døde: “Danmark er jo et meget trygt samfund for de fleste – men måske netop derfor bliver døden ofte et tabu og nærmest et bi-produkt. For når der kommer noget, som man ikke kender og som hverken en læge, advokat eller myndighed kan klare, så bliver mange utrygge.” Når Jorge våger, primært om natten, er det uden bøger, blade eller anden adspredelse. “Der er ofte mere ro om natten på et
hospital eller plejehjem, og den ro går jeg ind i. Jeg fokuserer på at være til stede og sidder og holder øje med den døende. De sover ofte. Jeg tænker ikke på noget særligt og heller ikke på, hvor hurtigt tiden går. Det er på samme tid ofte både roligt og intenst.” Udover at bade iklæder Jorge sig altid højhalsede og langærmede trøjer til en
vagt. Tøjet dækker over tatoveringer på blandt andet halsen og armene. “Alle mine smede-kollegaer har også tatoveringer – det er en del af os og mig. Men jeg kunne forestille mig, at synet af dem kunne skabe en distance for nogle, for eksempel pårørende, og det ønsker jeg ikke. Tatoveringerne skal ikke spærre for min indsats og andres fokus skal ikke være på mig.”
Døende sover mere og mere, og bevidstheden og sanserne kan være svækkede Kilde: Kræftens Bekæmpelse
JORGE ZAVALA PICKETT, SMED 46 ÅR, VÅGER I 7 ÅR.
10
TEMA INGEN SKAL DØ ALENE
“Jeg fortæller, at de vil blive mødt med lys og kærlighed” Tina har ro i sjælen omkring døden. Når hun oplever døendes angst, prøver hun at indgyde ro som våger.
TINA NØRRESKOV, 67 ÅR, PENSIONIST, VÅGER I 3 ÅR.
Tina Nørreskov har en håndfuld gange oplevet, at døden indtraf, mens hun havde en vågevagt. Og hver gang har måden, og ordene hun brugte til at sige farvel til den døende på, været de samme: “Når jeg har vidst, at det var op over, har jeg bedt Fadervor og sagt, at vedkommende vil blive mødt med lys og kærlighed. Det er ikke, fordi jeg vil lægge min tro over på vedkommende, men jeg føler, at det er de rigtige ord i situationen, medmindre jeg ved, at vedkommende har en anden trosretning. Det er det, jeg selv er afklaret med og tror på.” Tina er pensioneret sygeplejerske og har mest arbejdet i psykiatrien og hjemmesygeplejen. Men helt tilbage fra hendes tidlige sygeplejegerning i 1980-erne, har døden interesseret hende: “Der var ikke døgnpleje dengang, og mange familier tog sig af døende familiemedlemmer derhjemme. Der kom jeg tæt på nogle familier og oplevede, at det var fascinerende og interessant at få lov til at være vidne til døden. Det har nok medvirket til, at jeg ikke er bange for den,” fortæller Tina og mindes en oplevelse: “Det var en døende kvinde, som lå derhjemme og var meget bange for at dø. Hun blev ved med at pege over i et hjørne og spørge, hvem der stod der. Der var jo ikke nogen, men min intuition fik mig til at sige, at det måske var hendes skytsengel. Det beroligede hende,” siger Tina. Når hun våger, har tager hun dette fokus med – at hun er der for at skabe mest mulig ro og tryghed.
Nogle kalder f.eks. på deres mor eller far, når de er ved at dø, selvom forældrene for længst er døde Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Og det først og fremmest som medmenneske, og ikke som pensioneret sygeplejerske: “I starten kunne det godt være lidt svært at skille min sygepleje-faglighed fra opgaven som våger. Jeg sidder jo og kan følge med i, hvilken medicin der gives og så videre. Jeg har nogle gange haft lidt svært ved at holde mund, måske især overfor yngre kolleger. Men jeg tror, jeg er blevet bedre til at skille tingene ad. I dag tænker jeg mere over, om det er relevant og hjælpsomt, hvis jeg nævner min baggrund, og om det kan bidrage positivt til situationen.”
11
“Vi er to levende, der har en samtale” Mogens har et usentimentalt forhold til døden. Han møder ind med interesse og nysgerrighed over for den, han skal våge ved.
“Når jeg kommer på en vågevagt, vil jeg meget gerne snakke, altså hvis den jeg våger ved har lyst og kræfter til det. Jeg havde en gang en virkelig spændende og lang snak med en maskinmester, som havde sejlet på de syv have. Vi snakkede uafbrudt i en time om hans tidligere liv, han var helt til stede, og så faldt han pludselig i søvn. Det var bare elementært spændende at høre ham fortælle.” Mogens Ostermanns stemme er fuld af glød, når han beskriver mødet med et af de mennesker, han har våget ved. Den 74-årige pensionist forholder sig bevidst så usentimentalt som muligt, når han møder ind på en vagt på Rigshospitalet eller et plejehjem: “Man kan vel sige, at jeg lægger følelserne udenfor, og tager interessen og empatien med indenfor. For mig er det vigtigt at skelne, at de mere dybe følelser og sorgen er forbeholdt de pårørende. Man ved jo aldrig, hvad der venter, og nogle af de døende er naturligvis ikke i stand til at snakke eller ønsker det. Så sætter jeg mig i stedet lidt på afstand, og læser måske lidt.
Den døende kan tale om tidligere oplevelser, mens nutiden opleves uklar. Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Men hvis de vil, er jeg parat.” Når Mogens våger på et plejehjem, kan for eksempel private billeder på væggene eller lignende være en indgang til at spørge lidt mere personligt ind. “Det gør personalet jo også, både på plejehjemmene og hospitalsafdelingerne. Min erfaring er i al fald, at langt de fleste yder en virkelig god indsats. Men de er jo ofte også enormt presset på tid. Derfor håber jeg, jeg kan være med til at berige situationen lidt med en interesseret snak, og hvis der kan komme et smil eller en latter med undervejs, så er det endnu bedre.” Mogens våger kun om natten og møder derfor sjældent de pårørende. Men når det er sket, har der været gange, hvor det har gjort indtryk: “Jeg var på en vagt, hvor en kvinde sov i rummet hos sin døende mand. Hun var meget opmærksom, kærlig og vågede selv. Den kærlighed gjorde indtryk, for den var rørende. Kvinden fortalte efterfølgende hvor betydningsfuldt og støttende det havde været, at jeg også havde været der. Det er vigtigt for mig.”
MOGENS OSTERMANN, 74 ÅR, PENSIONIST. VÅGER I 3 ÅR.
12
TEMA XXXXXX
xxxxxxxx – xxxxxxxx–
xxxxxxxx
13
TEMA INGEN SKAL DØ ALENE
Vi skal ikke kontrollere døden Hospicepræst Charlotte Clante taler med patienterne og deres pårørende om at slippe forsøget på at kontrollere døden. Af Anne Skovgaard. Foto Peter Sørensen
“Jeg har flere gange været ude for, at pårørende eller syge selv har sagt nej til tilbuddet om en samtale, for ”i vores familie plejer vi ikke at bruge en præst.” Senere har de så ombestemt sig, fordi behovet for en eksistentiel samtale har presset sig på.” Ordene kommer fra Charlotte Clante, præst på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Når hun færdes på de lyse gange på hospicet, er det i hverdagstøj, og man skal kigge langt efter en bibel under armen: “Det er vigtigt, at jeg først og fremmest kommer som medmenneske. Mange, som er indlagt her, er ikke troende, men oplever en meget stor sorg over at skulle dø. Andre søger tilbage til en tro, de måske har haft. Fælles er ofte behovet for at tale om blandt andet angst, skyld og andre eksistentielle emner.”
Den ukontrollerbare død Et andet fællestræk i samtalerne er den ofte svære proces det kan være at erkende, at døden ikke lader sig kontrollere eller overvinde: “Nogle kan ganske enkelt hverken forstå eller acceptere, at de selv, eller et familiemedlem, der for eksempel har levet sundt hele livet, er ved at dø af kræft. Der kan også være uløste konflikter, hvor de forsøger at undgå at tale om ’elefanten i rummet’. Der er en intens bekæmpelse af døden, også efter, at den er indtruffet,”
siger Charlotte Clante. Hun peger på, at man i dødsannoncer jævnligt ser formuleringen: ”xx tabte kampen til kræften.” Det er en metafor, hun ikke bryder sig ikke om: “Den er med til at fastholde, at det man stræber efter, er at få styr på døden. Mit udgangspunkt er et andet: At vi måske bedre kan leve helt og fuldt indtil døden, hvis vi tør erkende, at vi ikke er almægtige og altid kan have kontrol over alt.”
Rødvinen og havet Charlotte Clante understreger, at der selvsagt ikke er to familier, eller sygdomsforløb, der er ens. For et gammelt og sygt menneske vil døden ikke nødvendigvis opleves som en fjende og modsat, hvis sygdommen for eksempel rammer en yngre forælder: “Der kan det hele føles meget meningsløst og ubærligt at forholde sig til. Det kan jeg fuldt ud forstå. Men måske kan man bedre se døden i øjnene, hvis man støtter op om de muligheder og ønsker, som lige den person har for livet: Er det en tur til havet? Er der en særlig lækker ret eller rødvin, vedkommende savner? Man kan på den måde fokusere på det hele menneske, som stadig er der.” Charlotte Clante omsætter den vision i praksis på hospicet, når der er mulighed for det: “Jeg har for eksempel hjulpet en kvinde med at lægge neglelak, og en anden med
at glatte håret. Det kunne de ikke selv, men det betød meget for dem at være pæne. Den livskraft ville jeg rigtig gerne støtte op om.” For mange trækker en højtid som julen minder, savn og måden, man sagde farvel til en afdød slægtning på, frem hos mange mennesker, siger Charlotte Clante: “Nogle søger til kirken i juledagene af tradition, andre også, fordi de har brug for at stoppe op og give plads til eftertanke. Så kirken bliver et vigtigt helle og for mig at se også et sted, der kan minde os om, at vi ikke kan kontrollere alt.”
Ingen skal dø alene Vi forsøger at få vågetjenester på finansloven. Vi arbejder for, at vågetjenester bliver et landsdækkende tilbud. Ud af Røde Kors’ 203 afdelinger har 83 i øjeblikket en vågetjeneste. Vi arbejder for, at flere af vores lokalafdelinger starter vågetjenester. Fra næste år bliver Vågetjenesten også et af de Venskabsprojekter, man som lokal Røde Kors-afdeling kan støtte økonomisk. Pengene vil blandt andet gå til kurser og træning af vågerne. Og være med til at sikre, at vi bedre kan rekruttere frivillige og lave samarbejdsaftaler med for eksempel endnu flere plejehjem og hospitaler.
14
SNAPSHOT: UPCYCLING
GIV TØJ NYT LIV Røde Kors har i samarbejde med designeren Soeren Le Schmidt lavet bogen ’Genbrugsmode’. Få fem gode råd til, hvordan man bruger genbrugstøj på nye måder.
Fem råd om upcycling fra Soeren Le Schmidt
Lange kjoler = meget stof Der er ofte meget stof at hente i de lange kjoler, så klip den af til en kort kjole og brug resten til en krave, en kappe, nye ærmer eller noget helt fjerde.
Red tøjet med strygemærker, perler og knapper Lad dig ikke begrænse af et lille hul eller en manglende knap. Sæt et strygemærke på, placer perler eller knapper, sy en ekstra lomme henover, broder rundtom.
Brug herreskjorter Brug herreskjorter til at sy løse kraver. De kan bruges som separate styling-elementer til forskellige looks fra trøjer til kjoler, eller syet fast på en anden skjorte eller på en jakke, frakke, T-shirt, trøje eller kjole.
Tjek tøjet igennem Når du tjekker tøjet, så kig rundt i halskraven og i kanten af ærmets manchet. Kig også foret igennem. Tit kan foret være sprukket eller blevet mørt og derfor gået i stykker.
Ærmer kan bruges andre steder Behøver du at kassere ærmerne på en blazer, når du laver den om til en vest, eller giver den andre ærmer? Måske kan de aflagte ærmer bruges til noget andet? Brug din fantasi.
15
Anders: Krig eller corona: Røde Kors er altid til stede Julen er en tid, hvor vi gerne vil være
Lene har taget 49 nattevagter i træk! Tillykke til Lene, vinder af årets Fantastiske Frivillige-pris. Lene er frivillig nattevagt på Vejle Krisecenter, hvor hun dag og nat er til stede for voldsramte kvinder og børn – blandt andet hele 49 nætter i træk under forårets corona-nedlukning. Læs mere om Lene, finalisterne og alle de andre fantastiske frivillige her: fantastiskefrivillige.dk
sammen med vores nærmeste. Det ønske spænder corona ben for i år. Corona udfordrer vores menneskelige sammenhængskraft. Vi lever i en tilstand af social isolation. Vi har to indsatser, julehjælp og julevenner, som derfor i år er extra vigtige. Krig eller corona; Røde Kors altid til stede for de allermest udsatte. Julehjælp er en økonomisk håndsrækning til børne familier, så julen får mulighed for at leve op til vores fælles fortælling om en rigtig jul. Julevenner er en indsats, hvor man kan invitere en (afsprittet) fremmed ind i sit hjem. Et menneske, der ellers ville sidde alene juleaften. Da forårets corona-nedlukning lukkede for vores frivilliges adgang til fængslerne, sendte vi pakker til de indsatte. Og fik en fantastisk reaktion. De mærkede, vi var der. Vi uddeler i år over 2.500 julekalendere til udsatte medborgere. Så de kan mærke, vi er der. For mig handler vores jule-indsatser også om, at man ikke behøver rejse ud i verden for at redde mennesker. Man kan bare åbne døren for et andet menneske. Eller sende en kalender. Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors
16
INTERNATIONALT FOKUS
I BEIRUT SPILLER VI MED NØDHJÆLPSMUSKLERNE Libanon er et mellemøstligt land med frodige bjerge, rig kultur og metropolen Beirut i midten. Men Libanon er også landet, hvor halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. En ud af fire indbyggere er flygtninge fra det krigshærgede Syrien. Det er et land i dyb politisk krise, hvor økonomien er slået itu. Med corona-pandemien har endnu flere mistet deres jobs og deres levebrød. Den 4. august i år ramte en voldsom eksplosion Beiruts havnefront og ødelagde familier, hjem, butikker og infrastruktur på et splitsekund. Flere hundredvis mennesker mistede livet og over 6.000 blev såret i det, der kaldes en af de værste katastrofer i nyere tid. Af Anne Faigh Rydell. Foto Lebanese Red Cross
17
Sådan arbejdede Røde Kors før katastrofen:
Vi har i mange år drevet ambulancekørsel og blodbanker sammen med Libanesisk Røde Kors.
Vi hjælper et antal af flygtninge fra Syrien med mental og psykosocial støtte.
Vi har udviklet undervisningsog legematerialer om corona til børn i slumområder og i flygtningelejrene.
Sådan arbejdede Røde Kors under katastrofen:
Vi indsatte 75 nye ambulancer til at tage sig af de døde og sårede, og oprettede fem nye, mobile sundhedsklinikker og blodbanker.
Vi gav fysisk og psykisk førstehjælp, bl.a. via en telefonisk hotline, til alle dem, der havde akut brug for støtte.
Da havnefronten eksploderede, var alt kaos. Vi fandt midlertidige hjem til de over 300.000 hjemløse familier.
Vi uddelte mad, vand, tandbørster, madrasser, masker, handsker og anden nødhjælp til ramte familier i byen.
Det gør Røde Kors efter katastrofen:
$ Vi fortsætter med at uddele værnemidler og fortælle om, hvordan man beskytter sig mod corona-virusset.
Vi uddeler penge og værdikuponer, så mennesker kan få hjælp til at genopbygge deres liv i en krisetid.
Vi gør klar til at uddele ekstra nødhjælp som varme tæpper og brændstof, når vinteren og minusgrader rammer Beirut
18
PORTRÆT RASMUS PREHN
“Min mor har altid været et forbillede” Rasmus Prehn er opflasket med hverdagssolidaritet og empati. I dag er han minister, og hans mor er frivillig i Røde Kors-butikken i Ølby. – Af Julie Elver. Foto Marie Hald –
I Ølbys genbrugsbutik arbejder en kvinde, der har en vis andel i, at Rasmus Prehn ved folketingsvalget i 2019 blev udpeget som netop udviklingsminister. Kollegerne i Ølby kender hende som Birte. Selv kalder han hende som regel bare mor. Efter en kort rundvisning sætter de to sig til rette blandt butikkens mange kuriositeter i en storblomstret sofa for at fortælle om den solidaritet, der er gået i arv fra mor til søn. “Vi har altid diskuteret politik hjemme hos os. Men det var nok mest din far og dig, der gjorde det,” begynder Birte og kigger på sin søn. “Jeg var nok mere husmoren, der gik og hyggede,” fortsætter hun beskedent. Rasmus ser det på en anden måde. For ham var hun hende, der var retningsgivende i forhold til, hvordan man opfører sig som menneske. “Når jeg som barn kom hjem og fortalte om en uretfærdig oplevelse, satte min mor tingene i perspektiv. Hun fik mig til at se sagen fra begge sider og indgød mig til gå foran for at se, om jeg kunne ændre på det, der var unfair. At man er nødt til at løfte i flok og ikke bare gå ud fra, at andre ordner tingene. På den måde har hun altid været et forbillede for mig,” siger han, mens Birte samler tråden op. “Jeg har altid sagt, at man skal opføre sig overfor andre, som man ønsker, de skal opføre sig overfor en. Og du har altid tænkt mere på andre end dig selv.” Hun trækker et eksempel frem for at understrege pointen. “Du havde en klassekammerat, der havde fået briller og bøjle, og som blev moppet. Men der tog du dig af hende. Hendes forældre sagde efterfølgende til mig, at de havde været så glade for alt det, du havde gjort. Det kan man da kun blive stolt over. Men sådan har du altid været. Betænksom, sød og omsorgsfuld.”
Rasmus griner en smule forlegen ved al den moderlige ros. “Ja, ja, det er jo min søn, vi taler om her,” erkender Birte med et smil.
Verden ved middagsbordet Barndomshjemmet i Høje Taastrup var præget af tryghed, husker Rasmus. Men det var også et sted, hvor man talte om verdens tilstand. Apartheid i Sydafrika, hungersnøden i Etiopien og krigen i El Salvador var nogle af de internationale begivenheder, der ofte blev samtaleemnet ved middagsbordet. Når han som knægt spillede fodbold efter aftensmaden, blev han altid kaldt ind 19.30, hvor TV-Aktuelt på Danmarks Radio løb over skærmen. “Vi talte meget om, hvordan tingene hang sammen, hvorfor der var krig forskellige steder i verden, og hvorfor nogle sultede, når vi herhjemme selv havde et relativt trygt samfund. At man havde pligten til at gå forrest på både det store og lille plan, hvis man havde evnerne,” siger han. Særligt på det lille plan excellerede hans mor,” mener han. “Hun var typen, der altid hjalp, når det var brug for det. Hvad enten det var at samle ind, rydde op eller organisere og planlægge. I vores familie var det naturligt at være en del af noget større. Men det er jo ikke sådan, at vi var ekstremt frelste eller ekstraordinære. Vi var en helt almindelig familie, hvor det var et grundvilkår, at man gjorde noget, hvis man kunne,” siger han. Birte nikker. Stolt af sin søn og den forskel, han i hendes øjne altid har forsøgt at bidrage med. “Min livsfilosofi har altid været, at man ikke skal brokke sig, men handle. Så på et eller andet plan har jeg måske alligevel påvirket ham lidt.” (Red: Denne artikel er skrevet mens Rasmus Prehn var udviklingsminister. I dag er han minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.)
19
20
AKTIVITETER
FOTO: MALAWI RED CROSS/FELIX WASHON
Røde Kors-afdelingerne kan igen år støtte venskabsprojekterne. Venskabsprojekterne gælder alt fra psykosociale aktiviteter i Mellemøsten til mor-barn sundhed i Asien samt vand og sanitet i Malawi.
NØRKLERNE Stop for strik til hjemløse Vi har fyldt lagrene godt med varmt strik til hjemløse og har mere end rigeligt til vinteren. Derfor stopper vi indtil videre med at modtage nørkletøj til hjemløse. Det tøj, der allerede er lavet, kan sendes til Kliplev. Lav stadig gerne selv aftaler med lokale herberger o.lign., og afsæt tøjet den vej, hvis det er muligt.
Nørkletøj til Hviderusland Vi har sendt en stor portion nørkletøj til Hviderusland, som efterspørger tøjet i denne kolde og svære tid. Røde Kors i landet sørger for uddeling og melder altid tilbage med rapporter. Der er sendt 10,3 ton til Gomel og 10,6 ton til Vitebsk med ankomst slut november. Læs rapporterne på mitrødekors.dk under dokumenter/materialer.
Følg med på Mit Røde Kors Vi har brug for at kommunikere hurtigt af og til. Vi sender mails/breve til aktivitetsledere, når det er nødvendigt, men vores primære kommunikation til alle foregår på mitrødekors.dk. Her kommer nyheder, donationer, nye opskrifter og en masse andet aktuelt. Skriv til frivillighotline@rodekors. dk, hvis du ikke kan komme på.
2020 går på hæld Vi har nørklet på afstand – sammen og hver for sig. I har klaret det så flot rundt omkring med begrænsninger, håndsprit og en masse opfindsomhed i forhold til at holde kontakten, som er det vigtigste og mest betydningsfulde for mange. Vi håber, alle er kommet godt gennem 2020 og ønsker en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
GENBRUG Året der gik – verdens bedste frivillige Mens 2019 var et forrygende rekordår i Røde Kors Genbrug, har 2020 mildest talt været turbulent! Corona har fyldt rigtig meget – både i forhold til nedlukning og i forhold til at åbne op igen og drive butikkerne i en coronatid. Fantastisk gåpåmod og tilpasningsevne hos jer frivillige! Læs mere om året, der gik: mitrødekors.dk/ nyheder/aaret-der-gik
Miljøvenlige poser Røde Kors bruger nu poser, som er fremstillet i certificeret bioplastmateriale. Poserne ligner almindelige plastposer, men kan komposteres og blive til muld. Muleposer fremstillet af genbrugsmaterialer er også et godt miljøvenligt tilbud til kun-
21
AKTIVITETER
derne. Mange butikker samarbejder med nørklerne, som producerer muleposerne, der kan sælges i butikkerne: mitrødekors. dk/nyheder/nye-groenne-baereposer-tilroede-kors-butikkerne
Hjælp til rekruttering i Materialebanken Vi har fået Materialebanken, som erstatter den ’Trykmaskinen’. I Materialebanken kan man bl.a. finde skabeloner til foldere, plakater og annoncer i Røde Kors’ design. Det hele er klar til brug, og I kan selv rette teksterne til i forhold til jeres butik. Find den her: mitrødekors.dk/materialebanken
Gavekort på tværs Vores kunder har længe efterspurgt gavekort, der kan bruges på tværs af butikkerne. Og det giver vi dem nu. I første omgang tester vi med storbutikkerne, og hvis alt går vel, kan alle vores 240 butikker komme med i ordningen i det nye år. Læs mere her: mitrødekors.dk/nyheder/ gavekort-paa-tvaers
Røde Kors Outlet Danskerne elsker at købe og donere tøj til genbrug! Men ikke alt tøj har så høj kvalitet, at det kan sælges i vores butikker. Hidtil har vores center solgt 2.sorteringskvaliteten til tekstilopkøbere i udlandet. Men vi vil nu teste salg af 2.sorteringskvaliteten herhjemme ved at lave en outlet-butik i Aarhus. Det kan skåne miljøet for transportbelastningen og skabe flere penge til hjælpearbejdet: mitrødekors.dk/nyheder/ roede-kors-tester-outlet-koncept-i-aarhus
INDSAMLING 13,5 millioner tak Røde Kors-indsamlingen måtte i år gennemføres med både ekstra afstand og håndsprit. Det var en stor opgave i en anderledes tid, men vi blev rigtig godt modtaget ude ved dørene, og vi er stolte og glade for det flotte resultat på 13,5 mil-
lioner kr. til vores hjælpearbejde. Stor tak til alle involverede.
Julehjælp i Coop Traditionen tro bliver der igen i år samlet ind til Røde Kors' julehjælp i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Indsamlingen består af de kendte julekuponer ved kasserne, hvor kunderne kan støtte med 50 eller 100 kr. Som noget nyt er det også muligt at støtte vores julehjælp via Coops online-kanaler. Det nye tiltag gør forhåbentligt, at vi kan hjælpe endnu flere børnefamilier til en GOD JUL.
Røde Kors-lotteriet Vi afholder igen i år lotteri i samarbejde med Støt Foreningen og deres netværk af skoleklasser og idrætsforeninger, der – ligesom vi – kan sælge lodder mod provision. For hvert solgt lod kan man indtjene op til 14 kr. til afdeling eller aktivitet. Overskuddet fra salget går til Røde Kors’ arbejde. Lodderne må sælges fra den 21. oktober 2020 til den 21. april 2021. Du kan læse mere om lotteriet og bestille lodder på rodekors.dk/lotteri
KOMMUNIKATION Venskabsprojekterne har brug for jeres hjælp Gennem venskabsprojekterne kan jeres afdeling vælge, hvilke Røde Kors-projekter, I gerne vil støtte med overskuddet fra jeres afdelings arbejde. I år har vi internationale venskabsprojekter i Kenya, Malawi, Etiopien, Rwanda, Zimbabwe, Palæstina, Libanon, Hviderusland, Ukraine, Myanmar og Pakistan. I år er der også tre nationale: Vågetjenesten, fængselsområdet og Sundhedsklinikken. I støtter projekterne på siden ’Venskabsprojekter’ i Frivilligs hoppen på: mitrødekors.dk/frivilligshop/ venskabsprojekter
Når børn sørger Hver dag mister 16 børn i Danmark sin mor eller far. Undersøgelser viser samtidigt, at der er en stigende tabuisering af død og sorg, fordi vi ved for lidt om behandlingen af sorg. Den udfordring tager Røde Kors’ Skoletjeneste op med undervisningsmaterialet til den danske dokumentarfilm ’Bag skyerne’, der følger seks børn gennem deres bearbejdning af sorg over at have mistet. Filmen har premiere på DR i februar 2021.
22
AKTIVITETER
kræver hverken teknisk snilde eller store IT-kundskaber, og derfor er det et samtaleværktøj for ALLE, der har behov for lidt social kontakt i dagligdagen. Man kan blive en del af SnakSammen ved at besøge hjemmesiden: snaksammen.dk
Idris er uddannet skrædder fra Syrien og hjælper med at sy mundbind i Præstø.
PATIENTSTØTTER
FOTO: RØDE KORS
Patientstøtter er tryghedspersoner for indlagte mennesker med demens
JULEVENNER
SNAKSAMMEN
Igen i år matcher vi julevenner
Fuld fart på SnakSammen
Vi ved, at der over hele landet bliver aflyst større fælles julearrangementer, men der findes andre alternativer – også i Røde Kors, hvor vi har aktiviteten Julevenner. I Julevenner inviterer mennesker med husrum og hjerterum gæster til jul, der mangler et fællesskab og samvær i deres hverdag. Mangler nogen i dit netværk følelsen af at være en del af et fællesskab, eller har du plads til en ekstra gæst ved dit julebord? Så er Julevenner måske noget for dem. I Julevenner kan man selv bestemme, om man selv vil finde en at holde jul med, eller om man vil lade Røde Kors stå for at bringe gæster og værter sammen. Ønsker man, at Røde Kors skal hjælpe med at finde en juleven, skal man tilmelde sig senest d. 22. december. Tilmelding til Julevenner forgår på www.julevenner.dk Sidste år var der over 1.300 danskere, der holdt jul sammen gennem Julevenner, og vi er glade for, at vi igen i år kan være med til at sprede glæde og sikre en god juleaften for en stor gruppe mennesker.
Cirka 350.000 danskere føler sig ensomme. Det er alt for mange, og med et corona-ramt 2020, hvor socialt samvær har været stærkt begrænset, er behovet for samtale og menneskelig kontakt særligt stort. Vi har derfor etableret online-samtaleværktøjet SnakSammen. I SnakSammen sidder frivillige klar til en virtuel samtale med mennesker, der mangler socialt samvær. Samtalerne foregår virtuelt via et videolink for at sikre et større nærvær, end en telefonsamtale kan give samt fornemmelsen af menneskelig kontakt. Den seneste tid har vi fået stablet et stærkt frivillignetværk på benene, der nu sidder klar bag skærmene til at lytte og tale med mennesker, der føler et behov for mere socialt indhold i deres tilværelse. Corona er forhåbentlig inden alt for længe fortid og blot en grim plet i historiebøgerne, men SnakSammen er kommet for at blive, og vi håber, at I i lokalafdelingerne vil være med til at sprede budskabet om SnakSammen, så vi kan få en masse brugere ind på platformen og blive en del af fællesskabet i 2021. SnakSammen er landsdækkende og
Mange sygehuse er stigende opmærksomme på ældre indlagte mennesker med demens. Dette støttes i høj grad op af Nationalt Videnscenter for Demens, der nu har uddannet en gruppe fagfolk på sygehusene til at klæde frivillige på til at agere tryghedspersoner for de indlagte ældre. Flere af vores afdelinger, der i forvejen har patientstøtter på sygehusene, bliver derfor nu klædt ekstra på til at håndtere denne målgruppe. Det gælder bl.a. for Esbjerg, Viborg, Glostrup og Aarhus, som lige nu er ved at starte en helt ny patientstøttegruppe op, der skal agere tryghedspersoner for de ældre på to ældreafsnit på AUH. Der er stor interesse for den nye aktivitet, der tiltrækker mange frivillige med bl.a. sundhedsfaglig baggrund. Aktiviteten forventes at starte op for alvor i december – hvis corona-pandemien tillader det.
INTEGRATION Mundbindsværksted hitter i Præstø Aktivitetslederen for integration i Præstø havde længe ærgret sig over, at corona lagde alle gruppens aktiviteter ned, og gjorde det svært at holde den gode kontakt til flygtninge og frivillige. Derfor fik hun en idé – et arrangement, hvor folk kunne sy deres egne (godkendte) mundbind. Både flygtninge og familier fra afdelingens familieaktiviteter blev inviteret, men det kom som en overraskelse, hvem der dukkede op. Det var nemlig primært
23
NYT ONLINE KURSUS TIL NYE FRIVILLIGE! Det hedder ’Intro til Røde Kors’ og findes her: mitrødekors.dk/onlinekurser
mænd fra flygtningefamilier – og nogle af dem havde aldrig brugt en symaskine før. Arrangementet blev dog en stor succes. Mændene havde slet ikke tid til formiddagskaffe, så opslugte var de af håndarbejdet. Og så var det også en stor hjælp, at en af de fremmødte er uddannet skrædder fra Syrien. Han har allerede lovet at hjælpe ved kommende arrangementer, så flere i Præstø kan få glæde af mundbindsværkstedet. Læs mere her: mitrødekors.dk/nyheder/ mundbindsvaerksted-hitter-i-praestoe
ASYL Center Sandholms frivillige holdersystuen i gang Det var ikke spor nemt for Center Sandholms frivillige at skulle holde sig væk fra centeret, da corona-restriktionerne trådte i kraft. For at mindske risikoen for smitte på Røde Kors' asylcentre blev de frivilliges aktiviteter sat i bero fra marts til juli. Og blandt andre for Anne Nissen, Susan Ekstrøm og Irene Svenningsen var det svært at skulle holde sig væk fra systuen så længe. - Vi er vant til at komme her hver onsdag, hvor systuen har åbent kl. 10-12 og 13-15. Vi ved, at beboerne har brug for at få tilpasset tøj, og det føltes bare helt
forkert ikke at komme, fortæller Irene Svenningsen. Vi har det også rigtig rart med hinanden i gruppen, fortæller hun. En anden væsentlig aktivitet er salget af genbrugstøj fra centerets genbrugsbutik. Den var også lukket ned i perioden. Men nu holder både systue og genbrugsbutik åbent igen en dag om ugen lige som mange af de øvrige aktiviteter, der drives af frivillige, for eksempel det meget besøgte cykelværksted. – Det var rigtig rart at komme i gang igen. Og vi følger jo hele tiden med i de nye instruktioner, fortæller de tre frivillige. Siden billedet blev taget, er der blevet indført mundbind eller vesir for både frivillige og beboere, når de er i systuen og i butikken. Det gælder i øvrigt også den populære sprogcafé og info-café. Der er også grænser for, hvor mange beboere, der må opholde sig indenfor ad gangen. Alle asylansøgere bliver grundigt instrueret og er rigtig gode til at holde afstand og til at bruge håndsprit. I alt 84 frivillige yder jævnligt en kæmpe indsats for beboerne på Center Sandholm. Læs mere om Sandholm og corona: mitrødekors.dk/nyheder/center-sandholms-covid-19-beredskab
FØRSTEHJÆLP Førstehjælpskurser fortsætter på trods af corona Med udgangen af oktober er der solgt kurser for lige godt 8 mio. kr., hvilket kun er 2 % under niveauet fra sidste år. Afdelingerne har arrangeret og afholdt førstehjælpskurser for 14.482 personer, og det er blot 800 kursister færre end samme periode i 2019. Set i lyset af, at vi med udgangen af april måned manglede 40 % af omsætningen i forhold til året før, er det et meget tilfredsstillende resultat. “Der er ikke mange, der aflyser, og det virker som om, at kursisterne føler sig sikre,” fortæller aktivitetsleder for førstehjælp, Erik Brofelde fra Skanderborg. Ifølge Erik forløber kurserne stort set som inden corona med nogle små forskelle for at reducere risikoen for smitte. “Vi har selvfølgelig masser af sprit og handsker, og så afholder vi kurserne i lokaler, hvor der er minimum fire kvadratmeter pr. person. Desuden samler jeg de fysiske øvelser i blokke, så man ikke skal have mundbind af og på hele tiden,” siger Erik. Og så er han glad for, at flere kursister har rost coronatiltagene i evalueringerne.
Overførsel fra kontonummer
8
7
Hver en krone tæller. Tusind tak!
GIRO INDBETALING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
250 kr. Fem uldne tæpper mod kulden 500 kr. En måneds mad til ti flygtninge 1.290 kr. Vintertelte til 3 familier Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.
Indbetaler
Kroner
Øre
.
.
,
Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
REG: 4183 KONTO: 731 3233
REG: 4183 KONTO: 731 3233
RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200
RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200
Underskrift ved overførsel fra egen konto
PostNords kvittering
Betalingsdato
Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner
Dag
Måned
eller
År
Betales nu
Sæt X 4030S 08-20 – PNS 485-29075
.
.
Øre
,
Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.
Moria-lejren på Lesbos er brændt ned til grunden. Tusinder har intet værn mod vinterkulden. Red liv denne jul med dit bidrag!
SÅDAN KAN DU HJÆLPE I DAG: Brug girokortet
Betal på MobilePay nr. 592010
Eller sms MRK til 1290 (150 kr.)
MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152
KHALED ABDULLAH/REUTERS/RITZAU SCANPIX
AKUT
