MIT RØDE KORS
PORTRÆT 12
Akasa hjælper børn på flugt
KORS OG GODT 14
Hæng ud med Niels, når vi bygger Frivillighus
TO TIMER MED 16
Ruth, der altid støtter vores Røde Kors-indsamling
05/2014
Bornholms borgmester
“Frivillige giver asylansøgerne noget helt særligt”
2
Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø, Tlf.: 35 25 92 00, info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Simon Rune Knudsen Mie Holm Christensen Lene Vendelbo Troels Donnerborg Lotte Winther Lisa Bruun Hebbelstrup Ib Lundby Alexandra Dessoy Helle Bjerre Østergaard (layout) Forsidefoto: Marie Louise Munkegaard Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 23.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer 4 gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 8. december 2014. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk
“Vi stiller op, når det gælder” Lige nu hjælper mange danskere vores mange nye asylansøgere. Her er historien om, hvorfor Andreas blev frivillig i Røde Kors. Andreas er opvokset i Jylland og var flyttet til København for at studere. Han skulle ud og lære København at kende. En aften, han cyklede hjem til Nørrebro, spærrede en gruppe unge mænd vejen for ham – og gik uden videre i gang med at slå på ham. Han blev ret medtaget. De unge mænd havde såkaldt anden etnisk baggrund. Andreas var derefter nervøs, når han gik på Nørrebro. Han begyndte at tilskrive andre med anden etnisk baggrund samme tilbøjeligheder, som de få personer, der havde overfaldet ham. Lige før han tog beslutningen om at flytte, ombestemte han sig og blev frivillig på Asylcenter Kongelunden. Han ville forhindre sig selv i at sidde fast i en generalisering. Vi har alle vores personlige grunde til at være frivillige, og de er næppe så dramatiske som Andreas'. Men for hver frivillig er der en historie om et menneske, der stiller op for et andet menneske. I dette blad er vi taget til Bornholm for at fortælle, hvordan frivillige på Bornholm har engageret sig i deres nye medbeboere på byens nyåbnede asylcenter. Og Andreas – ja, han bor stadig på Nørrebro!
Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til kontakt@rodekors.dk Indlæg til bladet Mit Røde Kors Næste ordinære nummer af Mit Røde Kors udkommer ultimo februar 2015. Deadline for indlæg er 1. januar 2015 til redaktionen@ rodekors.dk
Hanna Line Jakobsen, præsident
3
INDHOLD
6
4
Landet rundt vad er der sket siden sidst? H
6 Tema Over hele landet giver frivillige vores mange nye asylansøgere en hjælpende hånd. Vi har besøgt Bornholm 12 Portræt Akasa hjælper børn på flugt på grænsen mellem Sydsudan og Uganda 14 Kors og godt Næste år holder vi humanitære folkemøder 16 To timer med Ruth, der hvert år tænder lys, når vi har Røde Korsindsamling
12 16
18 Aktiviteter 18 Genbrug 18 Nørkler 19 Førstehjælp 19 Samaritter 20 Socialt 20 Indsamling 21 Internationalt 21 Asyl 22 Kurser 24 Buketten Jenny takker af som vågekone
4
LANDET RUNDT
Kreativ kulturnat Billund/Vorbasse deltog med stort engagement i oktobers kulturnat. De havde en fin udstilling om afdelingens aktiviteter samt en quiz, som ca. 150 deltog i. Præmien var en flot efterårsdekoration og et års medlemskab af Røde Kors. Der var godt gang i salgsboden med genbrugsvarer og hjemmelavede søde sager. Aftenen var en stor succes i forhold til at skabe øget synlighed.
BILLUND FREDERICIA RIBE
ODENSE
Udgift vendt til indtægt I Ribe bruger butikkens møbelafdeling en kassebil til transport af møbler. Det kan være en dyr nødvendighed, men udgifterne bliver reduceret kraftigt ved salg af annoncer på bilens sider. Ti lokale virksomheder annoncerer med glæde og indbringer årligt 13.000 kr. Formand Bent Illum er begejstret over samarbejdet med erhvervslivet, der giver Røde Kors synlighed og opbakning.
Usædvanligt jubilæum
Samarbejde fordobler omsætning
Røde Kors har mange trofaste frivillige, men at kunne holde 70 års jubilæum som aktiv Røde Kors’er er usædvanligt. Margit Rossing begyndte i URK og blev siden involveret i et væld af aktiviteter i Røde Kors. Ved receptionen overrakte Anders Ladekarl Røde Kors’ hæderstegn til Margit, som tildeles for en særlig betydningsfuld og langvarig indsats.
Butikken på Fjordgade har fået nyt liv og en fordoblet omsætning. Det skyldes det nye samarbejdsprojekt, "The Thrift Shop" med Ungdommens Røde Kors. Én lørdag om måneden er det nu unge, der står bag kassen. De unge hjælper løbende med at fremhæve moderigtige varer og lave sjove arrangementer. Til Halloween blev der holdt et event med tøj og sminkning.
5
Har du en historie til Landet Rundt, så læg den på Landet Rundt på mitrødekors.dk
Dronningens emblem
KØBENHAVN RØDOVRE
Kender du en frivillig, som fortjener Hendes Majestæt Dronningens emblem? 1. marts er ansøgningsfristen, hvis bestyrelsen vil indstille en frivillig. Emblemet tildeles frivillige, der har udført langvarigt og betydningsfuldt arbejde inden for Røde Kors' afdelinger. Hent ansøgningsskema, og læs mere på mitrodekors.dk/ frivillig/emblemer-og-aarsnaale
SLAGELSE
Til audiens hos Prinsgemalen I anledning af Hanna Line Jakobsens valg til præsident for Røde Kors i Danmark har hun og Anders Ladekarl været i audiens hos Hans Kongelige Højhed Prins Henrik på Amalienborg. Prinsgemalen er Røde Kors’ protektor og lykønskede Hanna Line og Røde Kors med valget. Han sagde, at han glæder sig over, at det går godt for Røde Kors, og at han altid er til rådighed.
Scan en pude
Landsindsamling på glat is
"Skrot og Skævt" i Slagelse imponerer ved at brodere QR-koder på sofapuder. Puderne er mere end flot pynt, de er også en form for reklame. Ved at scanne QR-koden med sin mobiltelefon kommer man nemlig direkte ind på butikkens Facebook side. Her kan man se flere af deres kreative påfund. Kontakt Bodil Jensen på tlf. 5192 0212 for mere info.
I anledning af landsindsamlingen rystede tre frivillige indsamlingsbøsserne under en hjemmekamp med ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls. De omkring 1.000 tilskuere var så gavmilde, at alle indsamlingsbøsser blev helt fyldt. Indsamlerne oplevede rigtig god stemning og nød at være på stadion. Ishockeyklubben donerede desuden 30 fribilletter til indsamlere i lokalområdet.
6
TEMA ASYL
I august fik Bornholm et asylcenter. Vi har været en tur i Rønne for at få en snak med nogle af de mange frivillige, der laver aktiviteter for asylansøgerne. Tekst: Simon Rune Knudsen. Foto: Marie Louise Munkegaard
GYMNASIEELEVER GYMNASTIK
LAVER
MONA UDDELER TØJ
TEMA Vi har i år modtaget et rekordhøjt antal asylansøgere. Dem har frivillige over hele landet budt velkommen. Også i Rønne på Bornholm.
7
ELLEN STRIKKER
VELKOMMEN TIL VORES BY
LARS R CYKLE
LAS SE S PI BOL LLER D
8
TEMA ASYL
Danmarks dejligste ferieø tager en pause fra solen en tæt mandag i november. Ikke, at det er noget problem for det tidlige bornholmerfly, der skærer sig igennem tæppet af gråsorte skyer. Fotograf Marie Louise Munkegaard og jeg prajer en taxa fra lufthavnen til Zahrtmannsvej i Rønne, hvor Slottet ligger. En majestætisk bygning, der siden august har fungeret som hjem for 250 asylansøgere. Vi skal mødes med Winnie Grosbøll, borgmester i Bornholms Regionskommune, for at snakke om åbningen af asylcenteret. Winnie kommer spankulerende hen over parkeringspladsen i højhælede sko. Hun bliver fotograferet, imens vi går rundt om Slottet og snakker om, hvordan lokalbefolkningen har taget imod asylansøgerne. ”Der var noget bekymring, da vi begyndte at snakke om centeret. For der er jo tale om mennesker, der har været udsat for lidt af hvert, og som kommer fra meget anderledes kulturer end os bornholmere,” smiler den 38-årige borgmester: ”Men det er jo gået over forventning. Vi har haft nogle små problemer, og det er
Mona uddeler tøj på asylcentret i Rønne.
kun naturligt med så mange nye beboere. De lokale har bare været så gode til at tage imod. Det er dejligt med hjælpen fra de frivillige, for de kan give asylansøgerne noget andet, end vi kan som kommune.”
Hjertet bestemmer over hjernen Vi forlader det klamme efterårsvejr og går ind på Slottet, hvor beboerne er i gang
“Det er en sjov og anderledes tjans, hvor man virkelig kommer i kontakt med nogle mennesker, man ikke normalt kommer i kontakt med.”
med mandagsrengøringen. Mange af dem hilser høfligt og sender skiftevis store smil og nedslåede blikke. Mens nogle fejer og tørrer af efter weekendens aktiviteter, suser andre ind og ud af administrationen, hvor der er kontortid. Herinde sidder Stephan Jensen, der er centerleder, sammen med Peter Otto Arent, der er ansat til at hjælpe beboerne med småproblemer. De byder borgmesteren, Marie Louise, og jeg på kaffe. ”Jeg manglede kun et halvt år af lærerstudiet, men da jeg blev tilbudt dette job, kunne jeg ikke lade være. Det er den slags job, hvor hjertet er vigtigere end hjernen. Så længe hjertet altså ikke gror op i hjernen,“ siger Peter.
9
Mona styrer tøjet Winnie Grosbøll takker for kaffen og siger farvel. Hun skal ud og passe kommunen. Ude på gangen foran kontoret begynder en strøm af beboere at bevæge sig mod enden af bygningen. Der er nemlig åbent for centerets tøjuddeling. Her står seks frivillige damer for at sælge det tøj, som Slottet modtager. En af dem er 67-årige aktivitetsleder Mona Bagge, der står midt i det tøj- og menneskefyldte rum og lægger tøj sammen. ”Det er en sjov og anderledes tjans, hvor man virkelig kommer i kontakt med nogle mennesker, man ikke normalt kommer i kontakt med,” siger hun. Mænd, kvinder og børn står side om side og forsøger at finde tøj, der falder i deres
smag. Det er ikke kun af praktiske årsager, at man kommer i butikken. Selvom man er asylansøger, kan man jo godt se smart ud. Især når nu et sejt stykke tøj kun koster et par kroner.
”Den passer til et barn på omkring 3 år. Desværre tager det lang tid at strikke flere sæt, når man er alene”, siger Ellen, der arbejder på at få nogle flere af plejehjemsbeboerne med på strikkeriet.
Ellen har strikket siden Anden Verdenskrig
Fodbold giver energi
Marie Louise og jeg forlader Slottet. Vi vil ud i Rønne og møde nogle flere af de frivillige, der er med til at gøre en forskel for asylcentrets beboere. Første stop på vejen er Ellen Johansen, der bor på plejehjemmet Snorrebakken i udkanten af byen. Hun er 90 år og strikker sokker, vanter og huer til centerets børn. ”Jeg gik bare i gang, da jeg hørte, at kommunen fik denne idé om at fylde Slottet med asylansøgere,“ siger Ellen Johansen, der altid har ment, at man bør hjælpe dem, der har det sværere end en selv. ”Det sidder meget dybt i mig at hjælpe andre. Helt tilbage fra Anden Verdenskrig, hvor Rønne og Nexø blev bombet, og rigtig mange i lokalsamfundet havde brug for hjælp,” siger Ellen, mens hun strikker på en mørkeblå vante.
Et par kilometer derfra ved Knudsker Idrætsforening, finder vi Lasse Holmgaard, der er tidligere Superligaspiller og nu træner flere børnehold fra asylcentret. Lasse kommer direkte fra fodboldtræning i Nexø og har træningstøj på. Han har en fodbold med ud på den våde grønsvær, hvor vi lusker lidt omkring, mens Marie Louise fotograferer. ”Det er virkelig en fed oplevelse at træne disse børn. Selvom der er en masse udfordringer, og størstedelen af dem ikke kan engelsk, er det den vildeste oplevelse, når man ser, hvor glade de er for at spille fodbold.” Træningen sker som en del af et samarbejde mellem Røde Kors og Arena Spartacus – et fodboldinitiativ, der giver udsatte børn og unge mulighed for at spille fodbold. ”Det handler om at give børnene en chance for at spille, for det kan være godt
Ellen forsøger at stable en strikkeklub på benene på plejehjemmet.
10
TEMA ASYL
Bliv frivillig på et asylcenter. Se mere på mitrodekors.dk/aktiviteter/asyl
“Hvis man virkelig vil hjælpe de her børn, kan man ikke tænke i timer, men bare være der, når der er brug for det.” Lasse træner asylbørn fire gange om ugen.
på rigtig mange måder. For eksempel fortæller skolelærerne, at børnene har en rigtig god energi, når de kommer tilbage fra bold,” siger Lasse, der træner børn fra asylcenteret fire gange om ugen. Og selvom det er betalt arbejde, kommer der en masse frivillige timer oveni. ”Det er ikke et arbejde, man kan gøre op i kroner og øre. Hvis man virkelig vil hjælpe disse børn, kan man ikke tænke i timer, men bare være der, når der er brug for det.”
Bosnierne hjælper også Vi forlader fodboldbanerne ved Knudskerhallen. Vi går gennem Rønnes gader og møder flere af asylcenterets beboere på vejen. Undervejs besøger vi lokalformanden for SIND Bornholm, Lars Christensen, der planlægger at skaffe en masse cykler, så han kan invitere asylansøgerne på cykeltur rundt på øen. Og de unge vil også gøre noget for Slottets nye beboere. På Bornholm Gymnasium møder vi Kevin Persson, Admira Kokanovic og Adis Mesanovic, der alle går i 3.g. De har oprettet deres helt egen aktivitet under
Lars vil ud at cykle med asylansøgerne.
Røde Kors Bornholm. ”Både Adis’ og mine forældre flygtede fra Bosnien til Bornholm i halvfemserne, og de har fortalt om den gode velkomst, de fik. Derfor tænkte vi, at vi måtte give noget tilbage,“ siger Admira. Bornholm Gymnasium har to gymnastiksale, som gruppen har fået lov til at låne. De tre unge mennesker viser salen frem, der indeholder alt fra trampoliner og madrasser til hockeymål og basket-net. ”Vi planlægger at lave forskellige ting med asylansøgerne. For eksempel kan Admira stå for at arrangere et fodboldarrangement, mens en anden kan arrangere et kreativt værksted, hvor man kan male,” siger Kevin Persson, der er aktivitetsleder. Klokken bliver 15, og størstedelen af gymnasiet får fri på samme tid. Vi slukker lyset i gymnastiksalen og bevæger os endnu en gang ud i Rønnes gader, nærmest båret af strømmen af unge, frihedssultne elever. Marie Louise bliver hentet af sin far, som bor på Bornholm. Jeg selv vender snuden mod lufthavnen.
11
ANTAL PERSONER, DER HAR SØGT OM ASYL I DANMARK 2009-2014
15000 12000
Kilde: Asyl og Udlændingestyrelsen pr. 31.10.2014.
AFDELINGERNES ASYLARBEJDE
9000 6000 3000
2009
2010
RØDE KORS’ ASYLCENTRE
2011
2012
2013
2014
BORNHOLM RØNNE TRUSTRUP GRENÅ HELSINGØR
EBELTOFT
GRÆSTED SAMSØ
GIVE JELLING
BIRKERØD
JÆGERSPRIS
DRAGØR
ROSKILDE DIANALUND
HVALSØ
RINGSTED SIGERSLEV
Nye asylcentre i 2014
39 afdelinger er stillet op med akut hjælp til nyankommne asylansøgere. Fire afdelinger har engageret sig som repræsentanter for mindreårige uledsagede børn på centrene. 66 afdelinger laver integrationsarbejde for flygtninge, der har fået ophold og bor i kommunerne. Mange frivillige er også værger for mindreårige børn, der har fået ophold og bor i en kommune. Flere asylaktiviteter i landet På mitrodekors.dk/aktiviteter/bestyrelser/ kan du eksempelvis læse om nørklelederen i Århus, der nørklede med de kvindelige asylansøgere på Ajstrup Camping, og Brande afdeling, der samlede hudplejeprodukter og neglelak sammen til asylansøgerne.
Eksisterende asylcentre Kilde: Administrative asylcenterenheder pr. 30.11.2014.
Tre gymnasieelever vil spille bold og male med asylansøgerne.
r er asylMød Hanna, de r på Slottet: ansøger og bo k/nyheder/ mitrodekors.d ne-tilen-kaffemaski forskel
12
PORTRÆT AKASA ADIGES
“Jeg føler mig stolt, når jeg kan se, at min hjælp er noget værd” 25-årige Akasa Adiges arbejder 12 timer om dagen i en flygtningelejr på grænsen til Sydsudan. Han har ansvaret for de børn, der har mistet deres forældre. – Af Troels Donnerborg. Foto Poul Madsen –
Akasa Adiges er 1,70 høj og gør normalt ikke noget stort væsen ud af sig selv, men fylder alligevel mere end de fleste. Han er 25 år gammel og har været frivillig i Uganda Røde Kors i 12 af dem. Udenlandske medier som The Guardian bruger ham som guide, når de skal lave historier fra området om de mange tusinde, der i øjeblikket flygter fra Sydsudan. Og det er helt forståeligt. For Akasa Adiges er en mand, der gør en forskel uden at få andet end benzinpenge og mad for det. Han har fået et særligt ansvar for alle de flygtede børn uden forældre, der kommer til området, og han arbejder i øjeblikket fra syv morgen til syv aften hver dag – ofte uden at spise – for at hjælpe de 80.000 mennesker, der er flygtet til hans landsdel Adjumani, siden krigen brød ud i Sydsudan for et år siden. Området er på størrelse med Fyn og skal huse mere end fire gange så mange flygtninge, som er kommet til Danmark i år. Til at hjælpe dem er 69 Røde Kors-frivillige. ”Jeg mistede min far som meget ung, og min mor sagde til mig, at jeg skulle gå ud og hjælpe folk,” siger han og indrømmer lidt forlegen, at hun sikkert er stolt af ham i dag. Han bor i en af tre små lerhytter, som han selv har bygget og nu deler med sine to brødre, fire søstre og mor. Han taler ni sprog flydende, og har i dag har som altid iført sig sin Røde Kors-vest for at drage ind til ankomstlejren, hvor der hver uge kommer flere busser med nye flygtninge. ”Jeg tror, min evne til at tale med folk må være kommet fra skolen,” siger han. ”Jeg begyndte jo med det her allerede som 13-årig, så jeg har lært meget om mennesker.”
Han spørger sig for efter de flygtninge, der har hans særlige bevågenhed: de forældreløse børn. Han lægger armen omkring en 13-årig fyr, der hedder Mayen. Hører om, hvordan han har det, og hvad han kan gøre for at hjælpe ham. Den 13-årige er en af de mindst 14.000 børn, der har mistet kontakten til deres forældre under flugten. Mayen har set sine forældre blive hakket ihjel og er flygtet helt alene. Han har ikke hørt fra sin 17-årige bror. ”Når du ikke ved, hvor din familie er, risikerer du at blive traumatiseret for evigt,“ siger Akasa. ”Så når vi bringer nogle sammen igen, klapper folk og råber og græder, og det gør jo også mig glad. Jeg føler mig så stolt, når jeg kan se, at min hjælp er noget værd.” Akasa tager Mayen med til Røde Kors-teltet og får ham til at fortælle hele historien, så han kan få den skrevet ned. Han tager et billede af Mayen og opretter en sag i systemet, så det kan lade sig gøre at finde broderen gennem Røde Kors’ eftersøgningstjeneste. Udover det sikrer Akasa sig, at Mayen får talt om sine oplevelser, nok at spise, og at han kan komme til at spille fodbold igen, som han gjorde.
Hvem er dit dr ømmeportræt? Kom med dit forslag: mitrodekors.dk /aktiviteter/ formidling/ne tvaerk/ frivillig-redak tionsgruppe
13
AKASA ADIGES • 25 år gammel. • Været frivillig i 12 år. • Kan tale ni sprog. • Forsørger sin familie for benzinpenge og de penge, han får til at købe frokost for.
14
KORS OG GODT
NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN
PORTRÆT 12
llig Stella er frivi
i Malawi
VALG 14 PRÆSIDENT idater
RS MIT RØDE KO
Mød de to kand
16 TIMER MED
TO ine Nicklas og Nad skursus på førstehjælp
04/2014
på Bliv frivillig
s familie-camp
i “Her låner v r e ld en sku til udsatte familier”
Ny hovedbestyrelse Hanna Line Jakobsen er den 25. oktober valgt som ny præsident for Røde Kors i Danmark. Her er en – næsten – samlet hovedbestyrelse. Mød de enkelte medlemmer på mitrødekors.dk i hovedbestyrelsens gruppe. Følg gruppen for at få nyheder fra hovedbestyrelsens arbejde.
Vi afholder humanitære folkemøder
MIT RØDE KORS søger flere frivillige Har du lyst til at være en del af bladet Mit Røde Kors’ redaktion? Så er det nu, du skal komme ud af busken, for vi har brug for din hjælp. Vi vil gerne invitere dig til at sætte dit fingeraftryk på, hvilke historier vi skriver hvordan. Har du lyst, og har du interesse for kommunikation, så skriv et indlæg i redaktionens netværk på mitrødekors.dk
Røde Kors skal være vært for humanitære folkemøder næste år. Det vedtog landsmødet den 25. oktober efter forslag stillet af hovedbestyrelsen. Røde Kors ønsker tydeligt at reagere på, at verden i øjeblikket er vidne til en global flygtningekatastrofe, hvor mere end 50 millioner mennesker er på flugt. Bag hver flugt gemmer der sig en menneskelig tragedie og en udfordring til verden om at hjælpe. Vi oplever mange gode kræfter, der velvilligt tager imod flygtningene, men vi oplever også en berettiget angst for, om verden kan magte så mange flygtninge. I Røde Kors mener vi, at der findes løsninger, og at vi kan hjælpe bedre og flere. Derfor vil vi invitere til humanitære folkemøder i begyndelsen af 2015, hvor målet er at få en bred dialog, der skal give inspiration til nye løsninger og anbefalinger til, hvordan vi håndterer den globale flygtningekrise – i nærområderne, i EU og i Danmark. Mere info følger på mitrødekors.dk
15
Hvad er det mest overraskende ved at være frivillig i Røde Kors?
er Niels bliv res o v f a en del omg in ll ti s hegnsud Vi vil illighuset. kring Friv ig med e have d også gern lling: egnsudsti i vores h k ors.d / mitrødek 3 node/418
”Jeg skal lytte, lytte og lytte. Det er noget, en gammel mand skal øve sig på. I mit tidligere lederjob kunne jeg sige: “Nu har vi diskuteret nok. Det bliver, som den gamle siger! Hvis jeg gør det nu, går folk bare hjem.” Niels Kristensen, formand for Skive Afdeling.
5.823
DET SKER PÅ MIT RØDE KORS
småskader behandlede vores samaritter på sommerens Roskilde Festival.
Kom på mitrødekors.dk Vores digitale platform er i luften. Har du ikke modtaget login, oplever du problemer eller har spørgsmål, kontakt vores hotline på frivillighotline@rodekors.dk eller ring 3525 9263 mellem kl. 9 og 14.
Indsatte bygger vikingeskib Hanne Marie Myrhøj tager tit i fængsel. Hun er fængselsbesøgsven i Anstalten ved Herstedvester, hvor en håndfuld indsatte, der også er vikingeentusiaster, har besluttet sig for at genskabe Ladby-høvdingens krigsskib. Projektet får nu ekstern rådgivning fra vikingeskibsmuseet i Ladby. Kom med Hanne Marie Myrhøj i fængsel: mitrodekors.dk/nyheder/krigsskib-genskabes-i-anstalten-ved-herstedvester
16
“Jeg tænder altid stearinlys på særlige dage” Af Lene Vendelbo. Foto Thomas Evaldsen
Hos 83-årige Ruth Bach hører den første søndag i oktober til blandt de særlige dage. Mens hun venter på indsamleren fra Røde Kors, tænder hun et stearinlys. Ruth Bach tænder det hvide stearinlys. Der er egentlig ikke brug for mere lys. Selv om det er oktober, strømmer sollyset ind fra ovenlysvinduet i rækkehuset i Farum.
”Jeg tænder altid stearinlys på særlige dage,” lyder det fra Ruth Bach. I dag vil en indsamler fra Røde Kors banke på døren. Ruth Bach har noteret datoen, når hun har siddet foran fjernsynet og strikket sine populære uldsokker til de to døtre og tre børnebørn. Ved siden af tv-stolen og strikketøjet lig-
ger 100 kr. parat. ”Røde Kors kommer altid. Og jeg er altid hjemme. Jeg venter jo på dem.”
Tanker ved tavlen Hjemmet bærer præg af kærligheden til døtre og børnebørn. Deres liv er dokumenteret med billeder fra barselsgang til
17
TO TIMER MED RUTH BACH
“Røde Kors kommer altid. Og jeg er altid hjemme. Jeg venter jo på dem.” babybad og hyggelæsning, hvor mormor hjælper med at ’Finde Holger’. Billederne hænger tæt på en opslagstavle, der måler omkring halvanden gange en meter. Tavlen har dog for længst givet op, og billederne sidder nu i kanten og insisterer på at indtage stadig mere af det skrivebord, hvor Ruth Bach sidder, når der sker noget vigtigt enten i døtrenes eller børnebørnenes liv. ”Så tænder jeg et stearinlys, kigger på billederne og tænker på dem.”
Victor banker på Ruth Bach synes, hun har det bedre end de fleste – også selv om hendes ryg er begyndt at falde sammen, og hun derfor har svært ved at male flere oliemalerier til hjemmets vægge. ”Selv om jeg er folkepensionist, så kan jeg jo godt undvære lidt.” Det banker på døren. Ruth Bach slipper strikketøjet, tager de 100 kr. og går ud i entreen. ”Hej Ruth!” Det er naboens søn – niårige Victor Rasouli, der samler ind sammen med sin mor. ”Skal du med hele vejen rundt?” vil Ruth Bach vide. Det er Victor ikke helt sikker på, at han skal. Hans mor ler. Tilbage i stuen smiler Ruth Bach: ”Victor er så sød.”
20.000 mennesker samlede ind til Røde Kors den 5. oktober. 20 millioner var resultatet, da indsamlingsbøsserne var optalt.
Se billederne fra indsamlingen: mitrod ekors.dk/ nyheder/masse r-af-finebilleder-fra-roe de-korsindsamlingen2014
18
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
Fotograf: Mai Skou Wihlborg
GENBRUG
Præsident Hanna Line Jakobsen klippede snoren til den nye storbutik i Egå, Århus.
Ny spændende butik i Egå ved Århus Røde Kors åbnede et nyt kapitel med åbningen af den nye storbutik i Egå ved Århus lørdag den 15. november. I samarbejde med virksomheden Ambiente, som laver professionel indretning af butikker, har butikken fået design, inventar og belysning efter alle kunstens regler. Formålet er at skabe en ramme, som sælger varerne bedst muligt, og ideen bag butikkens indretning er ”genbrug af genbrug”. Det betyder, at alle materialer er genbrug fra tidligere projekter, og Ambiente har doneret både materialer og arbejdskraft og skabt den nye butik i samarbejde med frivillige i butikken. Rum giver oplevelser Gennem hele butikken er der indrettet rum til oplevelser fra ’afdeling’ til ’afdeling’. Der er arbejdet med salgsfremmende løsninger, som er egnet til alle typer af varer, der skal præsenteres. Materialerne er rå, moderne og økonomisk tilgængelige – og kan let kopieres til andre Røde Kors-butikker, der kunne være interesseret i ny indretning. Vandrør, papballer, paller og OSB-plader, alt sammen piftet op med brug af farver, spejle og andre effekter. Der er også lagt særlig vægt på belysning med f.eks. 130 LED-spots, der får de malede væge og den rustikke indretning og ikke mindst varerne til at lyse op og blive fremhævet.
Flot omsætning fra dag 1 På åbningsdagen var der smil, beundring og positive kommentarer fra kunderne over den indbydende indretning, overskueligheden og de lækre indtryk overalt i butikken. På bare to timer blev der omsat for 27.000 kr. På afdelingens facebook-side: Røde Kors Egå og på Mit Røde Kors er der flere billeder fra butikken, ligesom de frivillige gerne tager imod besøg fra andre afdelinger, der har lyst til inspiration til en ny, spændende butik.
Netværk og temadage Sæsonen for netværksmøder og temadage er sat ind. 2014 går på hæld, og forberedelserne til 2015 og de kommende aktiviteter kribler i butiksfolk landet over. Grupper fra 30 til 160 frivillige mødes over hele landet til temadage om butiksdrift, frivillighed og genbrug. Netværk Nord, Netværk Midtvest, Netværk 7Øst, Netværk Fyn og Netværk Vestsjælland har holdt nogle af de større arrangementer, som efteråret igennem har givet frivillige mulighed for at mødes til inspiration, information og indsigt. Emner på temadagene Emnerne på temadagene vidner i høj grad om, at der er stor lyst rundt omkring til at udvikle butikkerne. Noget, som har haft frivilliges særlige interesse, er salg og service, øget egenindsamling, indretning, inventar og lyssætning i butikken. Men også næste års store kampagner følges med interesse, og opbakningen til de fælles initiativer er stor. Deltag gerne i netværk Nogle netværk har mange år på bagen, mens andre er startet i år, hvor samarbejde og udbytte stadig er i gang med at tage form. Udbyttet ved at deltage i netværk og møde op til temadagene er – udover konkret information om kom-
mende aktiviteter i foreningen – også en god mulighed for at møde kolleger og udveksle erfaringer, komme hjem med gode tips og ideer samt få fornyet inspiration. Er jeres butik stadig ikke en del af et lokalt netværk, er det en rigtig god ide, hvis I taler sammen i butikken om mulighederne for at deltage i et sådant – både med bestyrelsen og med genbrugskonsulenterne. Med deltagelse på forskellige relevante Røde Kors-kurser, årsmødet for genbrug, regionale og lokale temadage, samt besøg på genbrugscenteret i Horsens har op imod 2000 frivillige fra Røde Kors-butikkerne deltaget i fælles aktiviteter omkring genbrug i 2014. Dette vel at mærke ud over det store arbejde, der lægges hjemme i egen Røde Kors-butik. Dette vidner alt sammen om højt aktivitetsniveau og virkelyst blandt frivillige i genbrug.
Børnetøj til nødhjælp Rigtig mange butikker er flinke til at sortere nødhjælpstøj til børn fra og sætte særlige grønne mærkater på, før det returneres til genbrugscenteret. Desværre er der mange gange for mange fejl ved tøjet, som gør det ubrugeligt. Det kan f.eks. være, at tøjet er i for ringe kvalitet eller itu og beskidt. Det kan også være, at der er blandet voksentøj med i sækkene. Og desværre skriver mange afdelinger ikke afsender på, så centeret har mulighed for at følge op og hjælpe med sorteringen. Er der den mindste tvivl om krav og kriterier til sortering af børnetøj til nødhjælp, så kontakt Charlotte Grand på centeret i Horsens, tlf. 3525 9371 eller mobil 2265 0820.
Besøg mitrødekors.dk, og se de nyeste historier og opdateringer fra genbrug
19
NØRKLER Besøg hinanden
Gode ideer Annegrete fortsætter: ”Jeg deltog i et af Røde Kors-butikkens personalemøder og viste eksempler fra nørkleprogrammet
Besøg mitrodekors.dk/ aktiviteter/noerklere og se nyt om nørkleprogrammet Foto: Annegrete Biller
Efter temadagene, hvor vi bl.a. talte om samarbejde med andre aktiviteter, sendte nørkleleder Annegrete Biller fra Hvorslev afdeling nogle gode ideer. Annegrete skriver: ”Vi har et rigtig godt samarbejde med andre aktiviteter i afdelingen. Det er dejligt, og det gør det sjovere at være frivillig. Her er nogle ideer, jeg har haft succes med, siden jeg begyndte som nørkleleder sidste år. Formålet har været at styrke samarbejdet, være synlige og vise flaget samt at skaffe flere nye frivillige.”
Aase (tv) er nørkler og får her en snak med Lisbeth i Røde Kors-butikken i Ulstrup
samt ’nørklerier’ og fortalte om aktiviteten. Mange frivillige i andre aktiviteter ved ikke så meget om nørklearbejdet – og omvendt. Sidenhen meldte en del frivillige fra butikken sig som nørklere, og det har lettet meget arbejde og gavnet forståelsen mellem de to aktiviteter.
Vi har også arrangeret, at nørklerne besøgte Røde Kors-butikken en lørdag eftermiddag uden for åbningstid. Der blev serveret kaffe og kage, og så var der mulighed for at handle, snakke og høre butikslederen fortælle om butikken. Det blev så stor en succes, at vi gentager den her i december. En anden idé er at lave en bod i samarbejde med Røde Kors-butikken, besøgstjenesten, vågetjenesten og førstehjælp, f.eks. ved sommerfester, markeder, lagersalg eller lign. Og tag info-ark med hver gang, så alle kan læse om det gode arbejde.”
FØRSTEHJÆLP OG SAMARITTER Nyt kompetenceniveau hos samaritterne
Venner passer på venner Midt i november lancerede Røde Kors Førstehjælp en kampagne målrettet til elever på ungdomsuddannelserne med titlen ”Venner passer på venner – også når de er stive”. Kampagnen er lavet i samarbejde med Martin Høgsted og Magnus Millang, kendt fra komediesuccessen «Danish Dynamite»
Se videoerne, og læs mere om kampagnen på rødekors.dk/ venner
på TV2 Zulu. Den har til formål at minde unge om, at de skal passe på hinanden i nattelivet. Kampagnen er udarbejdet med støtte fra Bryggeriforeningen, der gennem kampagner og initiativer arbejder aktivt og målrettet for en fornuftig alkoholkultur i ungdomsmiljøer.
Foto: Medic kursus
Samariteraktiviteten er ved at gøre klar til at kunne honorere de større kunders ønsker og behov. I forbindelse med den nye strategi undersøgte et eksternt konsulentfirma kundernes ønsker og behov. Hos flere af de større kunder var der et klart ønske om, at der var en øget kompetence hos samaritterne. Samaritterne arbejder under korpslægens delegation, og når der skal uddelegeres yderligere kompetencer, skal det ske på en forsvarlig måde. Derfor er samaritterne nu på de to første Medic-kurser, hvor deltagerne får tildelt yderligere kompetencer. De er alle frivillige med en sundhedsfaglig baggrund og skal nu være med til at afdække, om det er de rigtige kompetencer, de har fået ud-
delegeret, og vi skal se, hvor stort behov der er for dette kompetenceniveau – og om det i sidste ende dækker kundernes ønsker og behov.
En ud af rigtig mange praktiske øvelser på Medic-kurset
20
NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER
SOCIALT Flygtningebørn søger frivillige værger Flere børn flygter alene og søger asyl i Danmark. I øjeblikket ankommer hver uge mellem 25 og 40 børn. De flygter fra krig uden forældre til at passe på dem. Børn alene på flugt er en særligt sårbar gruppe, der har brug for støtte. ”Sideløbende med de traumer, børnene har, er længslen efter familien en kæmpe belastning. Der er brug for robuste frivillige, som har lyst til at hjælpe børnene,” siger Niels Svankjær Christiansen, projektleder i Røde Kors. Røde Kors hjælper med at finde frivillige værger til uledsagede flygtningebørn. En ordning, der er vigtig for børnenes helbred og udvikling.
Mød også Nawros på mitrodekors.dk/nyheder/ nawroz-er-ikke-laengere-alene
Flere børn søger værger
Azat Ullah får støtte af sin værge Ole Boisen. Foto: Marie Louise Munkegaard
En at ringe til, når livet er svært Den frivillige bor ikke sammen med barnet, men træder i forældrenes sted i forhold til at drage omsorg for barnet og besøge barnet på et bosted. Den frivillige er også en støtte, som den unge kan ringe til, når minderne gør ondt, og livet er svært.
Mange Røde Kors-afdelinger har etableret ordninger med frivillige værger, men der er brug for flere. I de kommende måneder vil flere afdelinger blive spurgt om hjælp til at finde frivillige til denne særlige rolle. ”Kommunerne efterspørger hjælp fra flere og flere Røde Kors-afdelinger til at finde frivillige værger,” siger Niels Svankjær Christiansen. Vil du vide mere? Skriv til integration@ rodekors.dk
INDSAMLING Røde Kors-lotteriet Røde Kors-lotteriet 2014–15 er nu på gaden. Skrabelodderne koster 25 kr. pr. lod og sælges frem til 1. maj 2015. Salget af lodderne sker enten gennem de afdelinger, der har lyst til at sælge lodder, eller ved hjælp af skoleklasser, spejdergrupper eller sportsforeninger, som modtager en provision for deres hjælp. Overskuddet går selvfølgelig til Røde Kors’ hjælpearbejde. Har I lyst til at være med til at sælge lodder, så kontakt Tine Brendstrup på tibre@rodekors.dk eller 3525 9302.
medlemmer, er der faktisk mange penge at spare, hvis vi kan kontakte dem per email i stedet for brev. Så sparer vi portoen, og vi ved, at flere betaler deres kontingent, og flere betaler til tiden, når de får deres opkrævning via e-mail. Det betyder samtidig flere penge i kassen i jeres lokalafdeling, da 66 % af kontingentet går direkte til afdelingerne. Derfor sætter vi nu fokus på, hvor vigtigt det er, at vi får indhentet e-mailadresser på vores medlemmer. Det betyder, at I gerne må huske på at få e-mailadresser på nye medlemmer. Nuværende medlemmer
kan til enhver tid skrive en e-mail til kontakt@rodekors.dk med navn og adresse, og så opdaterer vi vores system med de rigtige informationer. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kontingentopkrævningen, så kontakt Kirsten Poulsen på kipou@rodekors.dk eller 3525 9305.
Hjælp os med at spare portoen! Vi prøver altid at minimere vores udgifter til administration, så flest mulige penge kan gå direkte til hjælpearbejdet. Når vi skal opkræve kontingent blandt vores
Læs mere om Røde Korslotteriet og indhentning af e-mailadresser på mitrødekors.dk
Hovedpræmien i Røde Kors-lotteriet er en safariferie til Kenya.
21
INTERNATIONALT Færre bliver ofre for naturkatastrofer Antallet af ofre for naturkatastrofer har ikke været lavere i 10 år. Det siger Røde Kors’ World Disaster Report. Større fokus på modstandskraft er hemmeligheden bag. Mens antallet af store krigskatastrofer er historisk højt, og klimaet udfordrer stadig flere mennesker på jorden, har antallet af naturkatastrofer og ofrene for dem ikke været lavere i over 10 år. Naturkatastroferne påvirkede kun cirka 96 millioner mennesker sidste år, og det er det laveste antal ofre siden 1997 ifølge Røde Kors’ årlige World Disaster Report, der bygger på tal fra den internationale katastrofedatabase af Centre for Research on the Epidemiology of Disasters (CRED).
Find mere info på mitrodekors.dk/aktiviteter/afdelingernes-internationale-arbejde
Til stede, før katastrofen rammer
Antal mennesker, der er berørt af naturkatastrofer. Kilde: World Disaster Report.
Røde Kors mener, at hovedårsagen er de kræfter, der er blevet brugt af frivillige og ansatte på at øge modstandskraften i de samfund, man ved, vil blive ramt af tørke, oversvømmelser, vulkanudbrud, storme og andre naturkatastrofer.
Røde Kors’ strategi har de senere år været at være til stede, inden katastrofen rammer, da man ved, at opførelsen af diger, sikring af rent drikkevand og advarsels systemer redder liv og levebrød. ”Det er helt afgørende for os, at vi er til stede, inden katastrofen rammer, så vi kan hjælpe med at skabe den nødvendige modstandskraft,” siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
ASYL for at asylansøgerne kan få varmen, og børnene noget at lege med.
På Helsingør Asylcenter står frivillige klar til at sortere det tøj, der bliver doneret.
Tøj til asylansøgerne Danskerne har i stor stil fyldt bilen med sækkevis af brugt tøj og legetøj, inden turen er gået til den lokale Røde Kors-butik eller det nærmeste asylcenter. Rigtigt mange har valgt at rydde op i kældre, loftrum og på de lokale skoler, for at sørge
tage imod tøjet, når de lokale borgere lægger vejen forbi med bagagerummet fuld af brugt tøj.
Bjerge af bamser De store bjerge af tøj, bamser, legetøj og cykler har vakt glæde og gjort indtryk. Især legetøj er blevet mødt med jubel blandt børnene. Og selvom asylansøgerne får udleveret en tøjstartpakke, når de kommer til Danmark, så er det skønt at have noget at supplere med. Nye asyl-outlets på vej? Flere steder i landet har frivillige i samarbejde med asylansøgerne og personalet på centret startet asyl-outlets, hvor tøj og legetøj bliver sorteret til asylansøgerne på centrene. I Helsingør sidder der ligefrem en lille gruppe af asylansøgere klar til at
Find tips og tricks til at hjælpe asylansøgerne på mitrodekors.dk/aktiviteter/asyl
22
APRIL, MAJ, JUNI
KURSER TILMELDING
E-mail: kursus@rodekors.dk Telefon: 3525 9383
KURSUSOVERSIGTEN 2015 er tilgængelig online på mitrødekors.dk. Du kan downloade den nyeste opdaterede oversigt under ”Kurser” eller bestille en papirudgave hos Marianne Nyland på kursus@rodekors.dk
BESTYRELSER Intro til bestyrelsesmedlemmer Som nyt bestyrelsesmedlem får du en grundig intro til Røde Kors. Du introduceres til hele bevægelsen og til, hvordan foreningen/landskontoret arbejder. Der vil blive lagt vægt på bestyrelsens rolle og din rolle i bestyrelsen og være rig mulighed for at udveksle erfaringer. Som nyt bestyrelsesmedlem har du sikkert en del spørgsmål, som du her kan få svar på. Tid: 11. april Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 6. marts
Frivilligkonsulent Rasmus Egeskjold Tlf.: 3169 6178 raege@rodekors.dk Kursuskoordinator Marianne Nyland Kristensen Tlf.: 3525 9383 manyl@rodekors.dk
Tid: 25. april Sted: Aab Konference, Aalborg Tilmeldingsfrist: 8. april Tid: 30. maj Sted: Landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 30. april
Kursus for nye formænd Kurset omhandler formandens rolle, opgaver og ansvar i Røde Kors. Derudover vil du høre om organisationens vision og ledelse. Du vil få mulighed for at drøfte opgaver og problemstillinger, du står med i din dagligdag som formand, og du vil få rig lejlighed til at knytte kontakter og danne netværk med andre formænd. På kurset besøger vi også Sandholmlejren og Røde Kors Sundhedsklinik for udokumenterede migranter. Kurset starter fredag den 8. maj med frokost på landskontoret. Målgruppen er nye formænd. Tid: 8. maj kl. 12.00 – 10. maj kl. 16.00 Sted: landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 8. april
Dialog og konflikthåndtering Bliv klogere på konflikters væsen og på konstruktiv håndtering af dem. Vi ser på eksempler fra hverdagens frivillige arbejde og bliver klogere på konflikters dynamik og konstruktive poten-
23
KURSER
tiale. Du vil opdage det, du allerede kan! Og du vil få indsigt i naturlige konfliktreaktioner og blive inspireret til nye måder at møde konflikter på. Tid: 25. april Sted: Røde Kors, Slagelse Tilmeldingsfrist: 23. marts Tid: 26. april Sted: Røde Kors-Huset, Kolding Tilmeldingsfrist: 23. marts
Tænd for KONTAKT Kurset bliver en præsentation og en fælles gennemgang af KONTAKT med mulighed for selv at prøve programmet. På kurset vil vi præsentere: - KONTAKT – hvad kan det, og hvad kan det ikke - De nye funktioner og muligheder. Kursister har scoret kurset generelt til 4,6 ud af 5 som højeste score. Kom og lær, hvordan I kommer i gang med at bruge KONTAKT i afdelingen! Målgruppen er formænd, kasserere, superbrugere og aktivitetsledere. Tid: 18. maj Sted: Røde Kors Tørring/Uldum Tilmeldingsfrist: 18. april Tid: 8. juni Sted: Frivilligcenter, Hillerød Tilmeldingsfrist: 8. maj Tid: 11. juni Sted: Røde Kors-Huset, Vordingborg Tilmeldingsfrist: 11. maj
Introduktionskursus for nye kasserere Formålet med kurset er at indføre kassereren i de opgaver, der ligger i at være økonomiansvarlig for en afdeling i Røde Kors-regi. Kurset præsenterer de grundlæggende ting, som en kasserer i Røde Kors bør vide med udgangspunkt i foreningens vedtægter, økonomivejledning og de redskaber, der er til rådighed, når
man er kasserer i Røde Kors.
SOCIALE AKTIVITETER
Tid: 8. april kl. 17.00 – 20.00 Sted: landskontoret, København Tilmeldingsfrist: 6. marts
Kursus for nye aktivitetsledere i de sociale aktiviteter
Tid: 15. april kl. 17.00 – 20.00 Sted: Røde Kors-Butikken, Fredericia Tilmeldingsfrist: 8. maj Tid: 22. april kl. 17.00 – 20.00 Sted: Røde Kors-Butikken, Aalborg Tilmeldingsfrist: 23. marts
INTEGRATION Temadag om kontaktpersoner Er du frivillig kontaktperson eller venskabsfamilie? Synes du, at mødet med andre kulturer er spændende – og måske nogle gange udfordrende? Oplever du indimellem situationer, som du ikke helt ved, hvordan du skal håndtere? Og vil du gerne dele dine oplevelser med andre frivillige? Så kom til temadag, hvor vi sætter fokus på det at være kontaktperson. Tid: 9. maj Sted: Scandic, Ringsted Tilmeldingsfrist: 30. marts
GENBRUG Butikslederkursus På kurset præsenteres Røde Kors’ genbrugsvirksomhed. Kurset omfatter det daglige arbejde i en Røde Kors-butik og er for butikkens ledelse. Der tilstræbes bred repræsentation fra store og små butikker. Pladserne forbeholdes aktivitetsledere, der ikke før har deltaget. Tid: 10. – 12. april Sted: Vejle Center Hotel Tilmeldingsfrist: 13. februar
Kurset er en introduktion til Røde Kors’ ledelsesværdier samt de emner og udfordringer, du vil møde som leder. Du vil få redskaber med dig hjem om bl.a. hvervning og kommunikation, og du får mulighed for at danne netværk på tværs af de sociale aktiviteter, ligesom du får tid til at fordybe dig i spørgsmål om netop din aktivitet. Tid: 30. – 31. maj Sted: Trinity Tilmeldingsfrist: 1. april
RØDE KORS, BLEGDAMSVEJ 27, 2100 KØBENHAVN Ø
Magasinpost UMM ID-nr.:46152
Jenny takker af
FOTO: PRIVAT
En af hovedkræfterne bag Røde Kors vågetjeneste takker af efter ti aktive år som vågekone og aktivitetsleder. Den store sal på Bornholms Hospital var en dag i oktober udlånt til Jenny Riis Madsens afskedsreception. Salen var fyldt op af bornholmske vågekoner, Røde Kors’ samarbejdspartnere, venner og sågar den lokale tv-station. For Jenny er ikke hvem som helst. Jenny er iværksætter, inspirator og ildsjæl af en sjælden karakter. For 10 år siden fik Jenny ideen til en vågetjeneste. Hun kontaktede Røde Kors, og i 2005 blev vågetjenesten etableret som social aktivitet. Jenny har været med til at sikre, at Røde Kors i dag giver menneskeligt nærvær, tryghed og omsorg til døende i den allersidste tid. Jenny modtog buketten som anerkendelse
for hendes store arbejde. Hun takkede beskedent. Og hun tilføjede, at hun ikke kunne have gjort det alene. Netop fællesskabsfølelsen omkring vågetjenesten er noget, Jenny som aktivitetsleder har vægtet højt, så de bornholmske vågekoner alle føler, at de er sammen om at sætte Bornholm på Danmarkskortet.
Kender du en , der ligesom Jenny fortjene r et skulderklap eller en va rm tanke for sin indsats? In dstil dit forslag på mitrød ekors.dk