Frivillighed

MIT RØDE KORS

NUMMER 2/2017

FRIVILLIGHUSET 12 Velkommen indenfor

PORTRÆT 14

Karen siger aldrig nej

TO TIMER MED 16

Hussein vil lære dansk

“Jeg op­ levede et fællesskab, der kunne rumme alle – også mig.”

2

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.)

Signe Reeholm (red.)

Stine Oksbjerg Eskil Meinhardt Hansen Ib Lundby Jerry Ritz Niels Kristensen Miriam Meister Helle Bjerre Østergaard (layout) Forsidefoto: Johnny Wichmann Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 27.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde.

Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning.

Redaktionen for dette nummer er afsluttet 22. maj 2017.

Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Indlæg til bladet Mit Røde Kors Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer ultimo august 2017.

Deadline for indlæg er 21. juli 2017. redaktionen@rodekors.dk

Frivillighed er ligeværdighed Da de pårørende til ofrene for massakren på Utøya i Norge for seks år siden skulle besøge øen, var de i selskab med frivillige fra Norsk Røde Kors. De frivillige fra Norsk Røde Kors tog med, fordi de ville yde en medmenneskelig indsats. De pårørende følte sig mødt som ligeværdige af de frivillige. De var ikke myndigheder, de fik ikke løn, og de var overhovedet ikke på arbejde.

Jeg håber aldrig, vi som frivillige kommer til at stille den slags støtte til rådighed her i landet. At de norske frivillige tog med de pårørende, har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Og når bølgerne går højt, i forhold til om det er ansatte eller frivillige, som skal stille hjælp til rådighed, så viser eksemplet fra Utøya mig værdien af vores medmenneskelighed.

Professionel og faglig hjælp er nødvendig og fungerer inden for nogle givne rammer. Det skal der ikke rykkes ved. Som frivillige stiller vi os til rådighed, fordi vi vælger at være noget for hinanden. Nogen gange indenfor nogle meget tydelige rammer og nogen gange uden. Vores udgangspunkt er, at vi vil hinanden, og det sætter os fri i et ligeværdigt forhold.

Det er den værdi, vi bidrager med i samfundet.

Hanna Line Jakobsen, præsident

3

INDHOLD 4

Landet rundt vad er der sket siden sidst?

H

6 Tema

Frivillighed er ligeværdighed 12 Frivillighuset Velkommen indenfor 14 Portræt Karen er født med ikke at være bange

16 To timer med Hussein der vil lære dansk trods en usikker fremtid

6 12

18 Aktiviteter 18 Genbrug 19 Nørklere

19 ­­ Førstehjælp og samaritter

20 Socialt 20 Indsamling 21 Internationalt 21 Asyl

22 Kurser 24 Buketten

Et halvt liv som samarit

4

LANDET RUNDT

HIRTSHALS

Hirtshals smider tøjet

SKIVE

Vores afdeling i Hirtshals fandt på en smart måde at smide tøjet og reklamere samtidig. Her løste de et helt lavpraktisk problem.

Når man som opvarming til Smid Tøjet i den gode sags tjeneste selvfølgelig smed tøjet, måtte man jo finde på noget andet.

Løsningen ses på billedet. Og så var det i øvrigt dejligt, at foråret endelig kom, så det ikke blev for koldt for de bare ben.

TØRRING

ESBJERG ODENSE

Praktikanter i Skive I Skive har vi haft praktikanter fra Praktikcenter Skive i vores møbel-genbrugsbutik. Laila og Robert arbejdede hos os i fire uger, hvor de fik frie hænder til at ændre udstillinger og lave nye opstillinger af møbler og alle de andre ting, vi sælger i vores butik. Praktikopholdet var til stor inspiration for begge parter, og vi håber, at det ikke er sidste gang, vi har haft praktikanter.

Pris for god idé i Esbjerg

Støttekoncert i Tørring

Patientstøtterne i Esbjerg vandt Region Syddanmarks pris for Den Gode Idé for indsatsen med at strikke varme, skridsikre sokker til patienter med dårligt blodomløb på Sydvestjysk Sygehus.

Ella Hedegaard Andersen: “Fantastisk, at et par sokker kan gøre så meget. Patienterne er glade for dem, men vi havde ikke forventet, at det førte til sådan en pris.”

Vores afdeling i Tørring Uldum har i de sidste par år deltaget i det lokale Projekt Trivsel, der har gjort det lettere at få fælles initiativer op at stå. Seneste eksempel på det gode samarbejde er en støttekoncert med Sigurd Barrett. Lokale arrangører stod for koncerten, der var gratis for familier med dårlig økonomi. Overskuddet går til børne- og familiearbejde i området.

5

Har du en historie til Landet Rundt, så læg den på Landet Rundt på mitrødekors.dk

Ny Røde Kors-butik i Gilleleje

GILLELEJE

KØBENHAVN

STUBBEKØBING

I april åbnede vi i Græsted-Gilleleje en ny butik. Mange besøgte butikken, der bød på bobler og kransekage samt et flot genbrugs-sortiment. Med beliggenhed midt i Gillelejes kulturhavn forventes en god fremtid. “Interessen i byen har været stor, mens vi har indrettet butikken”, beretter formand Vivi Kjær, der klippede snoren sammen med borgmester Kim Valentin.

Vestjysk besøg i Frivillighuset I april tog bestyrelsen fra Ulfborg-Vemb til København for at opleve Frivillighuset. “Det var helt utroligt at se oplevelsesrummet. 3D-brillerne var især en stor oplevelse. Jeg følte, at jeg fik rigtig øjenkontakt med en dreng i filmen, som kiggede mig lige ind i øjnene,” siger Ulfborg-Vembs formand, Kirsten Thingstrup, og opfordrer alle andre til at tage samme tur.

Pop up-butik i Odense

Fællesspisning i Stubbekøbing

I lånte tomme lokaler i en af Odenses gågader åbnede vi sammen med Ungdommens Røde Kors en pop up-butik i forbindelse med Smid Tøjet. Vores lokale butik leverede tøj og møbler, og de unge stod for indretning og drift. Vi afholdte en konkurrence blandt dem, der donerede brugt tøj til butikken, hvor vinderen hver dag var den, der kilovis donerede mest tøj.

Vi har for andet år i træk holdt fællesmiddag med Ældre Sagen i Stubbekøbing i anledning af Danmark Spiser Sammen. I år underholdt amatørscenen Mælkebøtten og orkestret De Farende Svende. “Det var en succes, vi gentager næste år,” fortæller Karen Fiehn. Mens musikken spillede, var der fællesmiddag, og bagefter var der igen musik og underholdning.

6

TEMA Frivillighed er hjertet i vores arbejde. I Danmark er vi 33.000 frivillige fordelt over hele landet.

Vi undersøger den vÌrdi, som det frivillige engagement har for deltagere og frivillige. Og vi undersøger den vÌrdi, som frivillighed potentielt kan bidrage med til vores samfund.

7

TEMA FRIVILLIGHED ER LIGEVÆRDIGHED

“Vi fik at vide, at de tog fri en hel uge for at være der for vores skyld. Det gjorde indtryk.”

Frivillige ændrede Patricks liv Patrick Nielsen var flere gange på ferielejr med Ungdommens Røde Kors, da han var teenager. Her mødte han engagerede frivillige, som ændrede hans syn på livet.

– Af Eskil Meinhardt Hansen. Foto: Johnny Wichmann –

22-årige Patrick Nielsen har et stort, rødt kors tatoveret på skulderen. Korset bliver holdt oppe af to børnehænder, som igen holdes oppe af to voksenhænder. Tatoveringen minder ham om, hvordan frivillige hænder fra Ungdommens Røde Kors greb ham i de svære teenageår og gav ham nye perspektiver på livet.

Patrick er vokset op i Odense hos sin mor, der er bogholder, og sin stedfar, der er på førtidspension. Der var ikke mange penge at rutte med i hjemmet. Patrick havde flere diagnoser, som krævede stor opmærksomhed både hjemme og i skolen.

“Det handlede om mig” Derfor var det et tiltrængt pusterum, når Patrick om sommeren var på ferielejr arrangeret af frivillige i Ungdommens Røde Kors.

“De var der bare og var hele tiden glade.

På ferielejren handlede det om mig, og jeg blev set som et barn, der bare skulle have det sjovt, og ikke som et udsat barn,”

husker Patrick.

Patrick var engang på børnelejr med Ungdommens Røde Kors, da han var syv år.

Senere var han tre gange på ungdomslejr i Sverige, da han var 14, 15 og 16 år.

Han kan stadig huske, da han steg ud af bussen, og en af de frivillige stod klar for at tage i mod ham med en highfive og viste ham vej ned til teltet.

“Lige pludselig var der en, der så og lyttede til én,” siger Patrick.

“De var der for vores skyld” Det gjorde stort indtryk på Patrick, når de frivillige pjattede med ham, tog ham med på kanotur og puttede ham om aftenen.

“Jeg kan særligt huske en af de frivillige, som bare var mega sej. For mig var han bare definitionen af mand, når han stod i bar overkrop, mens vi byggede en tømmerflåde,” siger Patrick.

“Vi fik at vide, at de tog fri en hel uge for at være der for vores skyld. Det gjorde indtryk.”

“Jeg fik hjælp til selvhjælp” I dag er Patrick selv frivillig i Ungdommens Røde Kors, hvor han laver forskellige tiltag for udsatte børn. Han har lavet alt lige fra at stable et aktivitetshus på benene til at uddele julehjælp og lave kampagner.

Til sommer er han for fjerde år i træk frivillig på en af Ungdommens Røde Kors’ ferielejre. Patrick vil gerne give dét videre til børnene, som han selv fik fra de frivillige, han mødte, da han var på ferielejr.

“Jeg blev ikke hjulpet, men jeg fik hjælp til selvhjælp. Jeg så en anden måde at gøre tingene på, og jeg så andre muligheder for, hvordan man kan bruge sit liv,” fortæller Patrick.

“Jeg oplevede et fællesskab, der kunne rumme alle forskelligheder. Også mig.”

Det er det fællesskab, der også ses i Patricks tatovering, hvor det store, røde kors holdes oppe af flere hænder, der løfter i flok.

8

TEMA FRIVILLIGHED ER LIGEVÆRDIGHED

Ligeværdighed flytter noget folk i mellem Allan Bentzen er næstformand i vores afdeling i Middelfart og bruger store dele af sin pensionisttilværelse på frivilligt arbejde. Lysten finder han i fællesskabet og en tro på, at det skaber et bedre liv for både ham og dem, han hjælper.

– Af Eskil Meinhardt Hansen. Foto: Johnny Wichmann –

“Man melder sig ikke som frivillig – det er noget, man langsomt fanges ind af.”

Sådan siger 69-årige Allan Bentzen om sin vej ind i det frivillige arbejde. Og Allan er for alvor blevet fanget ind, siden han blev pensioneret.

Allan er næstformand i vores afdeling i Middelfart, men det er ikke det eneste sted, der er brug for ham.

Han sidder også i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp i Middelfart, er næstformand i byens frivilligcenter, og så er han med i en stor del af koordineringen af arbejdet med flygtninge i hele Middelfart Kommune. Både mellem de frivillige orga-

nisationer og det offentlige.

“Det er lysten, der driver det. Jeg får utrolig stor glæde ud af at møde folk og være sammen med folk på den her måde, og jeg kan se, at det øvrige sociale liv med familie og venner ikke tager skade,” siger Allan.

Fællesskabet med andre mennesker Det er særligt arbejdet med nytilkomne danskere, der for alvor engagerer Allan.

Han besøger af og til Sprogcentret i Middelfart bare for at sludre med de mange kursister, der er ved at lære dansk.

Han finder lysten til sit frivillige engagement i fællesskabet med de andre frivil-

lige, men i lige så høj grad i samværet med de mange flygtninge, han hjælper med at finde vej ind i det danske samfund. Han har fået mange venner blandt flygtningene, som han også ses med privat.

“Det betyder meget for flygtninge, at der bliver hilst på dem, og at de er en del af fællesskabet. Det kan være enormt ensomt at være flygtning uden familie og venner i en ukendt kontekst,” siger Allan.

Den gensidige respekt I sit arbejdsliv var Allan leder på en institution for borgere med psykiske lidelser, og her oplevede han, at det er den gensidige respekt og anderkendelse af hinanden, der for alvor flytter noget folk i mellem. Det ligeværdige møde betyder også meget i det frivillige arbejde med flygtninge, siger Allan.

“Det er helt vildt dejligt, når det lykkes for folk – vi deler glæden, når de for eksempel finder et arbejde.”

Han oplever også store sorger i mødet med flygtninge. Allan nævner som eksempel flygtninge, der har mistet kontakt til familiemedlemmer, og flygtninge, der slet og ret døjer med at få økonomien til at hænge sammen.

Allan holder alligevel fast i, at frivillighed i sidste ende er med til at skabe et bedre liv for dem, der modtager hjælp, og for dem, der selv er frivillige.

9

TEMA XXXXX

Læs om værd ien af forskellige form er for frivillighed på mitrødekors.d k

10

Frivillighed skaber social innovation Frivillighed bidrager med nye løsninger på samfundets problemer, men kan ikke stå alene. Derfor skal der i fremtiden være et større spillerum for organisationer i rummet mellem den frivillige sektor, den offentlige sektor og det private marked, mener Uffe Elbæk fra Alternativet.

– Af Eskil Meinhardt Hansen –

“Det danske samfund ville falde fra hinanden, hvis ikke det var for den frivillige sektor. Der kommer noget samfundskraft og noget udviklingskraft herfra, som man ikke ser andre steder.”

Sådan lyder det fra Uffe Elbæk. Stort set alt, hvad Alternativets politiske leder har været involveret i, har krævet enormt mange frivillige hænder at stable på benene. Det gælder både Frontløberne i begyndelsen af 80’erne, Kaospilotuddannelsen i 1991, World Outgames, hvor han var direktør i 00’erne, og senest, da han i 2013 dannede partiet Alternativet.

42 %

af danskerne er engageret i frivilligt arbejde.

Kilde: Den frivillige sociale indsats, frivilligrapport 2014.

“Alle de virksomheder og institutioner er startet, fordi nogle mennesker følte, at det var vigtigt. Men vi havde ingen penge og ingen organisation – udelukkende frivillige.

Efterfølgende har vi så fået økonomi og ansættelser.”

Hvordan får samfundet det bedste ud af frivilligt arbejde?

“I Alternativet har vi den analyse, at hverken den frivillige sektor, den offentlige sektor eller markedet hver for sig kan løse de udfordringer, vi står overfor nu. Om det handler om klima eller flygtninge. I fremtiden bliver der nødt til at være et meget tættere samarbejde mellem det private, det offentlige og civilsamfundet. Vi skal udvikle hybridløsninger, hvor man får det bedste fra alle dele.

Jeg kan også se, at nogle af NGO’erne ville passe ind i den tankegang. På den ene side skal de agere super professionelt og være en forlængelse af det offentlige.

På den anden side skal de selv ud og generere deres økonomi, hvilket betyder, at man inde i hjertet af NGO’erne skal tænke økonomi og marked. Hvis der var en juridisk formel og nogle kriterier for det, vi i Alternativet kalder den fjerde sektor, så

Danskerne bruger en million timer om dagen på frivilligt arbejde. Kilde: Den frivillige sociale indsats, frivilligrapport 2014.

ville der være flere NGO’er, der så sig selv som en del af den.”

Hvad er det unikke, som frivillighed kan bidrage med?

“Det er social innovation, som ikke ville have fundet sted, hvis ikke det var født ud af en frivillighedstanke. Frontløberne var aldrig dannet indefra af Aarhus Kommune, og Kaospiloterne ville aldrig være opstået, hvis man tænkte kommercielt. Kigger man tilbage i historien, havde vi aldrig set højskole- eller andelsbevægelsen uden den her tankegang.

Det unikke ved frivillighed er også forudsætningen for det. Her skal Røde Kors som frivillig organisation huske at sætte ord på den alternative valuta, som I “lønner” jeres frivillige med: at man bliver frivillig i et socialt fællesskab, at man bliver dygtig til nogle ting og får indsigt i nogle områder, man ellers ikke ville have fået indsigt i – der åbner sig nogle døre. Og så selvfølgelig sige, at det er jer, der holder de bedste fester.”

50 % af de ikke-frivillige vil gerne være frivillige, hvis de bliver spurgt. Kilde: Den frivillige sociale indsats, frivilligrapport 2012.

11

TEMA FRIVILLIGHED ER LIGEVÆRDIGHED

De frivillige skal have flødeskummet

Det frivillige engagement skal komme fra borgere, der selv oplever en mangel i samfundet, som de gerne vil gøre noget ved, siger Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

– Af Eskil Meinhardt Hansen –

“Frivillighed skal komme nedefra. Det skal ske på eget initiativ, når man som borger går ind og løfter en opgave, hvor man kan se, at der mangler noget i samfundet.

Jeg kan lide, når der er nogen, der siger: ’Her er der nogle ensomme, der har brug for et besøg’, og så gør noget ved det. Det

75 %

er frivillige for at hjælpe andre.

Kilde: Den frivillige sociale indsats, frivilligrapport 2014.

gælder også, når det er en organisation som Røde Kors, der siger det. Så længe det kommer fra frivillige selv, der vil gøre en forskel.”

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt. Hun er uddannet social- og sundhedsassistent, har arbejdet som hjemmehjælper og er i dag formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Folketinget. Det er hovedsageligt indenfor disse områder, Liselott Blixt har erfaring med frivillighed.

Hvilken rolle skal frivillighed spille i samfundet?

“I bund og grund er frivillighed vigtigt i vores samfund, som det ser ud. Det kan løfte samfundet og løfte de svageste, vi har. Det betyder meget at kunne hjælpe og støtte hinanden. Men de frivillige, der for eksempel kommer på plejehjemmet, de skal have flødeskummet – de opgaver, de selv gerne vil påtage sig.

Man skal ikke forvente, at de frivillige er der. Hvis de ikke er der, skal man ikke kunne mærke det. Når man er frivillig, skal man ikke sættes til noget, men netop gøre det frivilligt.”

Frivilligt arbejde giver dig en fem år yngre krop end ikke-frivillige.

Kilde: Ghent University study, 2017.

Hvilken værdi har det frivillige engagement i relation til det offentlige?

“Frivillige løfter vores velfærd. Én ting er at have et velfærdssystem, men der vil altid være nogen, som falder udenfor. Her kan frivillighed løfte nogle af de samfundsmæssige opgaver – samfundsopgaver, som burde være taget af det offentlige.

Frivillige skal selvfølgelig ikke gå ind og tage arbejde fra nogen. Men det ville kræve, at man skulle registrere hver eneste ensom for eksempel. Vi ved jo, at der ikke er ressourcer nok, og derfor har frivillighed en stor værdi både samfundsmæssigt og for den enkelte.”

Hvordan sikrer vi, at vi udnytter det fulde potentiale af frivillighed?

“Man kan styrke og hjælpe folk i gang med de idéer, der er. Nogle skal jo gribe de idéer. Det kan man gøre på frivilligcentre, der parrer forskellige grupper, så man sætter folk, der gerne vil være frivillige sammen med organisationer, der mangler frivillige. Jeg oplever, at mange gerne vil være frivillige, men de ved ikke, hvor de skal gå hen, og de tør ikke binde sig op på bestemte ugedage og tidsperioder.”

1/4 mia. kroner er værdien af jeres frivillige arbejde i vores butikker og sociale aktiviteter.

Kilde: Estimeret 2016-tal, udregnet af Deloitte.

12

FRIVILLIGHUSET

Frivillighuset er vores hus. Også dit.

Her mødes vi med hinanden og med samarbejdspartnere og udvikler vores frivillige arbejde i Danmark og ude i verden. I huset kan du opleve vores arbejde tæt på med virtual reality briller, få en kop kaffe og deltage i forskellige arrangementer.

Du booker huset ved at ringe til os på 3525 9200 eller sende en mail til frivillighuset@rodekors.dk.

Annemarie er frivilligvært og byder alle gæster velkommen.

VELKOMMEN TIL

FRIVILLIGHUSET

Frivillige i Ungdommens Røde Kors træner redskaber, der skal ruste børn og unge til at træffe sunde valg i livet.

13

Galten afdeling på besøg i Røde Kors oplevelsen, hvor alle kan opleve vores arbejde ved hjælp af blandt andet virtual reality briller.

Læs mere om besøg i å frivillighuset p k .d rs mitrødeko

Frivillighuset er fyldt med hæklede og strikkede pudebetræk i alverdens farver og mønstre.

Det er nørklere rundt om i landet, der har været flittige med pind og nål. Stor tak for alle de smukke og meget forskellige pudebetræk.

Frivillige fra Primus Motor, vores mentorprojekt for løsladte, holder møde.

Frivillighuset er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal

Læs mere om Karens på frivillige virke k s.d or ek ød mitr

KAREN NYMAND NIELSEN • Født i 1937 i Sønderborg • Er gift og har to børn og to børnebørn • ­ Har netop modtaget Dronningens Emblem for mere end 50 års frivilligt arbejde for Røde Kors • Har uddannet over 10.000 i førstehjælp • Er stadig frivillig hos nørklerne i Aabenraa • Elsker at rejse

15

PORTRÆT KAREN NYMAND NIELSEN

“Sådan er jeg født” 2. verdenskrig har sat sit præg på Karen Nymand Nielsens liv. Hun har altid haft lyst til at hjælpe andre, og så er hun født med ikke at være bange for noget.

– Af Stine Oksbjerg. Foto: Poul Madsen. –

Som lille pige gav Karen somme tider sit tøj og ekstra sko til andre børn i skolen, fordi hun kunne se, de havde brug for det. Da hun kom hjem fra skole og fortalte det til sin mor, fik hun ros.

“Der findes to slags mennesker i denne verden. De, der hjælper, og de, der skal hjælpes. Og du er den, der vil hjælpe.” Sådan sagde Karens mor, da Karen var blot seks år gammel. Og moren havde ret. Karen ville hjælpe.

Karen er født i 1937, og selvom hun ikke var ret gammel under 2. verdenskrig, har krigen på mange måder været en del af hendes liv som hjælper.

Altid klar på spring Karen tog altid med sin far, når han leverede mad til en flygtningelejr for tyskere, der flygtede fra russerne efter krigen. Og hun samlede gamle lagner, som hun vaskede, rev i strimler og rullede som forbindinger til brug i lejren.

“Jeg tror, jeg er født sådan. Vi er fem søskende, og jeg var altid den, der var fremme i skoene og ville være med. Jeg sad altid klar på spring på stolekanten,” fortæller Karen.

Også i sit voksne liv har Karen haft lyst til at gøre noget for andre. Her har 2. verdenskrig også haft indflydelse, og hun fremhæver sit arbejde med tidligere danske fanger fra Frøstruplejren – en tysk interneringslejr, hvor flere tusinde danskere sad som det tyske sikkerhedspolitis fanger – som noget af det vigtigste, hun har lavet.

“De tidligere fanger havde brug for en at tale med om deres oplevelser fra lejren, og så valgte de mig. Jeg siger aldrig nej, altid ja.”

Ikke bange for at dø Udover en utrættelig lyst til at hjælpe, er Karen født med ikke at være bange, siger hun. Hun husker tydeligt de mange gange, hun og familien måtte opholde sig i et beskyttelsesrum om natten, fordi tyske bombefly fløj hen over Sønderjylland.

Karen var aldrig bange, når det skete. Tværtimod syntes hun,

det var sjovt, fordi hun fik lov til at være oppe om natten og kunne lege med de andre børn.

Og sådan er det med Karen. Hun har hverken været bange for krig eller for at springe i faldskærm. Hun var heller ikke bange for at dø, da hun i år fik konstateret kræft i tyktarmen, som det lykkedes lægerne at fjerne. “Tingene sker, som de sker,” siger hun.

“Jeg vil ikke gå og bekymre mig. Det besluttede jeg mig for, da jeg var lille.”

16

“Hvem vil ikke gerne være god i skolen” Hussein er flygtet fra Irak og bor nu med sin familie på Bornholm. Det sidste halve år har han gået i dansk skole og gjort sig umage for at lære dansk, selvom fremtiden er usikker.

– Af Stine Oksbjerg. Foto: Martin Thaulow –

Tre dage om ugen går 16-årige Hussein gennem Rønne med sin skoletaske på ryggen for at lære matematik og dansk på Østre Skole. I modsætning til de andre elever på skolen bor Hussein ikke i et hus eller en lejlighed sammen med sin familie.

Han bor med sin mor, far og lillebror på Asylcenter Bornholm. Her har de boet i halvandet år og venter lige nu på at få

deres asylsag behandlet hos Flygtningenævnet.

Ventetiden er hård. Hussein ved ikke, om han og familien får lov til at blive i Danmark, eller hvornår de får besked. Selvom det er svært ikke at vide, hvad fremtiden bringer, går Hussein alligevel i skole hver dag og bliver bedre og bedre til at tale dansk.

Tidligere gik han hver dag i en modtageklasse på Hasle Skole med andre asylbørn, indtil en af lærerne sagde, at han skulle undervises sammen med de danske 9. klasses elever på Østre Skole tre dage om ugen, fordi han var blevet så god til dansk.

“Jeg synes, det var en god idé, for så kan jeg blive endnu bedre til dansk, og jeg har fået gode venner. De tog godt imod mig

17

TO TIMER MED HUSSEIN

“De tog godt imod mig og ville gerne vide en masse om, hvor jeg kommer fra.” og ville gerne vide en masse om, hvor jeg kommer fra,” fortæller Hussein.

Usikker fremtid Hussein er ikke officielt meldt ind på Østre Skole, og han kan derfor ikke være med i de officielle tests og eksamener. Han har dog alligevel haft en matematikprøve, hvor han fik et 10-tal. Matematik er Husseins yndlingsfag, så han havde egentlig håbet på et 12-tal.

“Hvem vil ikke gerne være god i skolen,” siger han.

Husseins klassekammerater på Østre Skole skal snart op til afgangseksamen, og han skal derfor være fast i asylklassen igen.

“Det er jeg lidt ked af. Jeg kommer til at savne Østre Skole,” forklarer han.

Efter sommerferien kan Hussein måske fortsætte i 10. klasse, men det kommer an på, hvordan det går med familiens asylsag.

Lige nu er det det, der fylder mest i hans tanker.

FAKTA Husseins far var kemiprofessor på universitetet i Baghdad, men blev truet på livet af IS, der gik målrettet efter højtuddannede videnskabsmænd.

Familien blev også truet, og derfor så de sig nødsaget til at flygte fra Irak.

869

børn bor i øjeblikket på vores opholdscentre og modtagecentre i Danmark.

Læs mere om Hussein og hans familie på mitrødekors.dk

18

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

FOTO: EMIL MONTY FREDDIE

GENBRUG

Røde Kors-butikken i Ishøj lagde lokaler til optagelser til studiestartskampagnen.

Ny genbrugsstrategi på vej Arbejdet med en ny strategi for genbrug er i fuld gang. En temagruppe står i spidsen, og fem sparringsgrupper skal give input inden for en række definerede indsatsområder. Der har været holdt seks regionale møder, hvor alle butiksfrivillige og formænd var inviteret.

Der var overvældende interesse for møderne, og omkring 220 har deltaget og bidraget med gode idéer til strategien.

Stemningen har været rigtig god, og der var et stort engagement og en vilje på møderne til at diskutere, hvordan fremtidens genbrug ser ud i Røde Kors.

Genbrug var også temaet på formandskonferencen i april, hvor 160 repræsentanter fra 109 afdelinger diskuterede, hvordan bestyrelserne støtter en positiv udvikling af den lokale Røde Kors Butik. Formændene fik vist en lille tegnefilm med tre konkrete ledelsesudfordringer, som en bestyrelse kan komme ud for med genbrug.

De skulle diskutere udfordringerne og give deres bedste råd til den fiktive bestyrelse.

•U dfordring 1: Hvad man gør, hvis man pludselig får mulighed for at åbne en storbutik og skal slå til i en fart? Der var overvejende enighed om at slå til og udnytte muligheden.

•U dfordring 2: Hvad man gør, hvis man har en leder, som er utrolig vellidt i butikken, men ikke har de rette kompetencer til at lede en større butik? Her mente

størstedelen, at bestyrelsen skulle finde en ny leder, men lade den tidligere leder være en del af et ledelsesteam.

•U dfordring 3: Hvad gør man for at få flere unge til at blive frivillige i butikkerne? Her var der stemning for, at vi skal blive bedre til at favne de unge frivillige på andre måder end i faste vagtplaner.

Den 3. september har vi årsmøde, hvor strategien for genbrug også er på programmet. Husk at melde jer til senest den 5. august 2017.

Møbelkampagne før studiestart Når unge mennesker starter på nyt studie efter sommerferien, vil rigtig mange besøge en af vores butikker for at finde møbler, nips og køkkenting til deres nye studiebolig. Mange unge ved dog ikke, at flere Røde Kors-butikker sælger disse varer. Derfor slår vi et slag for møbler og nips i en studiestartskampagne i ugerne 34 og 35.

Butiksmaterialer Vi er ved at producere butiksmaterialer, fx bannere og A-buk-plakater med billeder, der henvender sig til unge. Derudover forbereder vi forskellige beretninger om møblernes historie, som bliver indtalt af kendte personligheder. Historierne afspilles sammen med billederne, når de postes på Facebook. Alle butikker vil få mulighed for at poste disse billeder, som bliver lagt på mitrødekors.dk. Og forhåbentlig falder billederne i god smag hos de unge, så de deler vores opslag – og derefter går ned i den lokale Røde Kors-butik og køber det, de mangler. Materialet til møbelbutikkerne indeholder som altid en drejebog samt gode idéer til dem, som vil lave en sjov event i forbindelse med kampagnen.

Smid Tøjet 2017 Hele Danmark var med til at smide tøjet til fordel for vores arbejde i Danmark og

ude i verden. Det var overvældende med alle de aktiviteter og events, som løb af stablen i vores afdelinger og butikker landet over. Der blev dekoreret vinduer, tømt containere og sorteret på livet løs. Erfaringen viser, at der bliver solgt masser af tøj i ugerne efter tøjindsamlingen. De tre nye programmer på TV 2 og indslagene i Go´morgen og Go´aften havde masser af tv-seere. Det betyder forhåbentlig flere frivillige og kunder i vores butikker.

Kampagnen giver opmærksomhed og penge Smid Tøjet Danmark er med til at skabe opmærksomhed om vores butikker og vores hjælpearbejde. Indtægterne fra tøjindsamlingen gør, at vi kan hjælpe flere både i Danmark og ude i verden. Vinderen af dysten om at designe den flotteste kreation af genbrugstøj blev frisør Dennis Knudsen. Han valgte, at præmien på 250.000 kroner skulle gå til at bygge skoler i Nepal. Præmien er doneret af Bestseller.

Regnskabet 2016 Omsætningen i Røde Kors-butikkerne slog igen alle rekorder med en samlet omsætning på 188 mio. kroner. Vi har nu 42 butikker, der omsætter for mere end 1 mio. kroner årligt. Seks af dem sælger kun tøj, mens resten har både tøj, møbler og nips.

Den gennemsnitlige omsætning per butik er steget med 12 % eller 80.000 kroner fra 2015, men der er selvfølgelig store udsving. En stor del af væksten i butikkernes resultater skyldes de mange flytninger til større og bedre lokaler.

Følg med og få sidste nyt om genbrug på mitrødekors.dk

19

NØRKLERE Lokale temadage

Find nørklehåndbogen elektronisk med alle opskrifter på mitrødekors.dk

FOTO: CONNIE FRICKE JENSEN

Det er en god idé at holde lokale temadage, og det har rigtig mange afdelinger gjort i dette forår. På en temadag inviteres typisk 4-6 naboafdelinger fx fra kl. 13-16.

På møderne bliver der sunget og snakket, udstillet fine nørklerier samt udvekslet tips og erfaringer. Konsulenten kommer gerne og holder foredrag om aktiviteten på en temadag. Find et forsamlingshus, en sognegård eller lignende, bestil gerne kaffe og kage – og invitér dine nærmeste afdelinger til en hyggelig eftermiddag sammen med andre nørklere. Det er også en god idé at invitere andre frivillige med, hvis det har interesse, f.eks. besøgsvenner eller frivillige fra genbrug. Der har været mange møder foråret igennem, og alene i Arden, Kibæk og Hinnerup mødtes op

Masser af hygge, snak og gensidig inspiration, da nørklerne mødtes i Kibæk.

mod 400 nørklere til inspiration på en hyggelig eftermiddag. Kontakt Connie Fricke Jensen på 3120 9917 eller på mail cfric@ rodekors.dk og aftal nærmere.

Huer til Innocent

frem til og med august – og send dem til Kliplev. Vi er rigtig godt med, ved midtvejstællingen først i maj var der 68.000 huer. Flot! Vi kan sagtens bruge mange flere, for hver hue giver to kroner til vores hjælpearbejde. Tak for hver og en.

Årsmøde Igen i år samles de sociale aktiviteter til årsmøde i Horsens. Nørklerne er naturligvis inviteret, og der sendes information ud senere på året. Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 18. november 2017.

Strik gerne flere huer til smoothieflasker

FØRSTEHJÆLP OG SAMARITTER Lær førstehjælp og red liv

Kursus til alle frivillige i Vejle I Vejle tilbyder vi tre timers introduktionskursus i førstehjælp til alle frivillige. De lærer hjerte-lungeredning og at bruge en

hjertestarter.

Instruktøren stiller op til både store og små hold, og ud over undervisningen i førstehjælp sørger de for sodavand, sandwich og hygge. På den måde har næsten alle frivillige i Vejle fået viden om førstehjælp.

om livreddende førstehjælp. Mindst 5.000 mennesker skulle yde korrekt hjertemassage i ét minut på en dukke. Rekorden blev slået, da 5.707 danskere var forbi en af de 11 stande for at give hjertemassage til en livredderdukke.

Verdensrekordforsøg i førstehjælp Den 22. maj var mange af vores førstehjælpsinstruktører i 11 stande i forskellige byer over hele landet med til at give en introduktion i hjerte-lungeredning til alle de mennesker, der deltog i et rekordforsøg

Tilmeld dig et kursus i førstehjælp på mitrødekors.dk

FOTO: SUSANNE BERENDT.

I Røde Kors vil vi være til stede, hvor der er brug for hjælp, og derfor er ambitionen, at vi alle kan førstehjælp. En hurtig førstehjælpsindsats kan være med til at redde liv, reducere en ulykkes omfang og mindske traumer.

Du kan tilmelde dig førstehjælpskurser over hele landet. Vores førstehjælpsinstruktører yder en stor indsats for at give os alle et tilbud om at lære førstehjælp.

Nogle af kurserne er endda gratis for dig som frivillig, selv om der kan være mindre udgifter til materialer.

Vi skal alle kunne førstehjælp, så vi kan redde liv.

20

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

SOCIALT Vi sætter familien i fokus

Læs mere om vores familiearbejde på mitrodekors. dk/aktiviteter/familienetvaerk

FOTO:

Vi vil med projektet “Familien i fokus” styrke socialt udsatte familiers trivsel i Danmark. Målet er fra 2018-2021 at nå mere end 4000 forældre og børn.

“Familien i fokus” bygger videre på det vigtige arbejde, vi allerede gør for børnefamilier i en udsat position. Det nye projekt tilføjer et særligt fokus på de enkelte familiers udfordringer.

Med “Familien i fokus” hjælper vi udsatte familier – hele vejen rundt.

20 nye familienetværk Som en del af projektet tilbydes 500 familier en frivillig netværksperson, som kan støtte den enkelte familie i hverdagen i hjemmet. Det kan være støtte til at få børnene til fodbold, finde vej på forældreintra eller i samarbejdet med institutioner og myndigheder.

250 familier skal derudover tilbydes en frivillig erhvervs- eller uddannelsesmentor, som skal støtte forældrene i vores familie­ netværk med at komme tættere på et job eller en uddannelse. Og så starter vi 20 nye familienetværk og udbygger dermed de 55, som vi har bygget op gennem de

seneste fem år.

Med “Familien i fokus” kan vi hjælpe endnu flere familier med endnu mere.

Projektet løber over fem år og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 24 millioner kroner.

Udsatte børnefamilier har ofte få sociale relationer, børnene går sjældent til fritidsaktiviteter, forældrene har ofte en dårlig økonomi, løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet samt en fysisk eller psykisk sygdom. Det kan gøre det svært at få hverdagen til at hænge sammen, og derfor har familierne brug for støtte.

INDSAMLING BørnefestiBal

børn og forældre til at bygge deres bedste sommerferieminder af LEGO klodser. Og vi talte med dem om, hvad en god ferie er, og hvorfor det er vigtigt at komme væk fra hverdagen.

Derudover opfordrede vi alle festiBalgæsterne til at bygge røde kors af LEGO klodser, som skal pynte ved årets fejrelejre.

I år afholder vi i alt 15 ferielejre i hele landet, hvor familier fra vores familienetværk får mulighed for at få en ferieoplevelse og et afbræk fra hverdagen sammen.

Læs mere om vores indsamlingsaktiviteter på mitrødekors.dk/arv

Du kan opleve stemningen og se, hvordan det gik på BørnefestiBal på mitrødekors. dk/børnefestibal

FOTO: KASPER NYBO J

I begyndelsen af juni skaffede vi midler til vores ferielejre i samarbejde med LEGO Koncernen og BørnefestiBal, som er koncerter for børn og deres familier.

Humøret var højt, da familierne lagde vejen forbi de tre BørnefestiBaller i Aarhus, København og Odense den 3., 4. og 5. juni. Alle tre festiBaller bød på musik, leg og sjov for børn op til 12 år og deres familier.

Vi havde sikret et begrænset antal billetter til nogle af familierne fra vores familienetværk, som deltog i festiBallerne i de tre byer.

Vi var til stede sammen med LEGO Koncernens medarbejdere, som arbejdede frivilligt på alle tre events. I vores fælles Røde Kors- og LEGO-telt inviterede vi

Vi indsamlede midler til vores ferielejre sammen med BørnefestiBal og LEGO Koncernen.

21

INTERNATIONALT Ny online-foredragsholderliste

Find listen med foredrags­ holdere på rødekors.dk/ foredragsholder

Bliv foredragsholder FOTO: PRIVAT

Det lille Twin Otter fly lander på jorden uden for en landsby i Sudan. Der sidder mere end 40 syge og sårede på den tørre jord. Her venter de på at få afgjort deres skæbne. Der er nemlig kun 19 pladser om bord på flyet, og kun de, som har størst behov, kommer med. Resten må blive tilbage. Og det er vores delegat Lindy Lillelund, der skal tage beslutningen.

“Det er mentalt krævende at afgøre folks skæbne på den måde,” fortæller Lindy Lillelund, der er uddannet sygeplejerske og har været udsendt med Røde Kors hele otte gange.

“Men selvom det er hårdt, så er det alligevel det hele værd.”

Lindy Lillelund er en af de mange fantastiske foredragsholdere, der kan bookes til

Lindy Lillelund på et lille hospital i Sydsudan

at holde foredrag.

Vi oplever hele tiden stigende efterspørgsel på foredragsholdere fra Røde Kors. Det er både vores egne afdelinger, andre foreninger, skoler og virksomheder, der booker foredrag.

Du kan booke et gratis foredrag på rødekors.dk/foredragsholder

Har du noget, du gerne vil holde foredrag om? Har du nogle kompetencer, erfaringer eller oplevelser i dit virke som Røde Korsfrivillig, delegat eller lignende, som du gerne vil dele med andre interesserede?

Så skriv til aia@rodekors.dk.

Som foredragsholder vil du også blive tilbudt forskellige kurser i blandt andet formidling.

Dit foredrag kan handle om alt lige fra integrationsarbejde i Danmark til udviklingsarbejde i Togo eller Krigens Regler.

ASYL

Frivillige og beboere på Kongelunden til afskedsfest

Farvel og på gensyn Beboere, ansatte og frivillige på omsorgscentret Kongelunden fik en kedelig besked, da Udlændingestyrelsen meldte centret til lukning på grund af skimmelsvamp. Centret er rykket til Thyregod, men inden var det tid til en afskedsfest.

Café Kongelunden, som hver søndag i ti år har lavet mad sammen med beboerne, gik i køkkenet, og allerede tidlig søndag morgen kom der gang i gryderne.

Kongelundens Kid Care samlede centrets mindste børn til leg på legepladsen, mens børnenes mødre sørgede for, at de frivillige kunne holde varmen med varm myntete. Ungdommens Røde Kors’ børnegruppe leger med børnene, mens Red Barnets Ungdom var gået på jagt efter hoppeborgen.

Pludseligt svinger centerbusserne ind, og de unge myldrer ud. De har været på en hurtigt organiseret sommerhustur med frivillige fra caféen og biblioteket. Nu står den på fodbold, da beboerne har udfordret frivillige og ansatte til et endeligt opgør på fodboldbanen.

Særligt frivilligmiljø I solskinnet over Kongelunden er dagen ved at udvikle sig til en særudstilling af frivilligmiljøet i Kongelunden med frivilligaktiviteter for alle beboergrupper. Og nu starter festen med mad, musik og kædedans.

Flere frivillige ville hjælpe med at skabe kontinuitet i indsatsen fra Kongelunden til Thyregod. Og andre har luftet idéen om at lave en sommerfest i Thyregod. Det var ikke en afskedsfest; det var på gensyn.

Se flere billeder på mitrodekors.dk/nyheder/ farvel-og-paa-gensyn

22

UDVALGTE KURSER I SOMMEREN 2017

KURSER TILMELDING

mitrødekors.dk/kurser

G KATALO

KURSUS

2017

k rødekors.d

Læs mere om kurserne og se flere datoer i kursuskataloget på mitrødekors.dk/frivillig/ kursuskatalog

Kursuskoordinator Bettina Bröking Tlf.: 3529 9624

Kursuskoordinator Susanne Nielsen Tlf.: 3529 9631

GENBRUG

FØRSTEHJÆLP

Butikslederkursus, tøj og møbler TRIN 1

Vedligehold for førstehjælps­ instruktører

På kurset præsenteres vores samlede genbrugsvirksomhed. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, ledelse og markedsføring – alt sammen emner med relation til det daglige arbejde i en Røde Kors-butik. Kurset giver afsæt for udviklingen af den enkelte butik.

Der veksles mellem oplæg fra erfarne undervisere, øvelser og erfaringsudveksling.

Målgruppen er aktivitetsledere i vores butikker. Der tilstræbes en bred repræsentation fra store og små butikker i hele landet. Pladserne forbeholdes aktivitetsledere, der ikke før har deltaget.

Hver 5. år skal du ifølge aftale med Dansk Førstehjælps Råd have opdateret din instruktøruddannelse.

Kurset varer en dag.

Tid: 3.-5. oktober Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 3. september

Pris for EUD-undervisere og andre skoler er 1.200 kr.

Tid: 9. september Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 9. august

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE & SKOLETJENESTEN Sådan arbejder Røde Kors i verden Temadagen er for alle, der interesserer sig for vores internationale arbejde. Relevante fagfolk fra landskontoret fortæller

23

KURSER

om, hvordan vores internationale strategi bliver til konkrete udviklingsprojekter for verdens fattigste.

Tid: 17. september Sted: Frivillighuset, København Ø Tilmeldingsfrist: 17. august

SOCIALE AKTIVITETER Kursus for nye aktivitetsledere Kurset er for alle nye ledere i vores sociale aktiviteter. På kurset er der flere emner på programmet: rekruttering, ledelse af frivillige, konkrete værktøjer og Røde Kors’ organisering. Der er også afsat tid til, at du kan fordybe dig i din egen aktivitet og danne netværk på tværs.

Tid: 7.-8. oktober Sted: Trinity, Fredericia Tilmeldingsfrist: 24. august

Lovgivning på flygtninge- og integrationsområdet Er du frivillig i integrationsaktiviteterne, så har du sandsynligvis oplevet, at du har manglet information om den lovgivning, som flygtninge i Danmark er omfattet af. Hvis du gerne vil blive klogere på de rettigheder og pligter, som flygtninge i Danmark har, så kom til denne temadag.

Du vil få kendskab til nogle af de regler, der er på området, og som det kan være en fordel at kende til. For frivillige i integrationsaktiviteterne.

Tid: 9. september Sted: Scandic Hotel, Ringsted Tilmeldingsfrist: 1. august

Forældremyndighedsindehavere for børn og unge, der er flygtet alene til Danmark Er du frivillig forældremyndighedsindehaver for et barn eller en ung, der er flygtet alene til Danmark? Vil du gerne have mere viden om din særlige rolle som forældremyndighedsindehaver? Fx i forhold til

samarbejdet med kommunen, relationen til den unge eller familien i hjemlandet. Så kom til temadag for frivillige forældremyndighedsindehavere og mød andre frivillige som dig selv.

Tid: 23. september Sted: Hotel Opus, Horsens Tilmeldingsfrist: 21. august

Pårørendeaflastning Kom med til en inspirationsdag for alle frivillige på ensomhedsområdet. Temadagen henvender sig til dig, der er aktiv i Vågetjenesten, Besøgstjenesten samt Patientstøtter.

Tid: 7. september Sted: First Hotel Grand, Odense Tilmeldingsfrist: 30. juni

ÅRSMØDER Årsmødet for genbrug Invitationer sendes ud inden sommerferien.

Tid: 2.-3. september Sted: Vingsted Hotel & Konferencecenter, Bredsten

Årsmøde for de sociale aktiviteter, nørklerne, førstehjælp, samaritter samt AIA/Skoletjenesten Årsmødet ligger den 18. november 2017.

Invitationer sendes ud primo september.

Bemærk, at nogle aktiviteter også holder temadag dagen efter.

Tid: 18. november Sted: Hotel Opus, Horsens

Bestil jeres helt eget kursus i Medmenneskelighed i praksis Året rundt udbyder vi efter lokalt behov kurser i Medmenneskelighed i praksis (MIP). Undervisningen varetages af uddannede frivilligundervisere. Der udbydes MIP i følgende aktiviteter: Vågetjenesten, Besøgstjenesten, Fængselsbesøgstjenesten,

Patientstøtterne, Familierettede aktiviteter, Q-net/Q-café, Integration og Asyl.

Hvis du i din aktivitet eller afdeling har behov for et kursus i MIP, skal du blot kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på raege@rodekors.dk eller på tlf. 3169 6178.

Mød op til Introduktionskursus til Røde Kors-kurser i hele landet “Introduktion til Røde Kors” afholdes løbende forskellige steder i landet og varer 2-3 timer. Kurset er relevant for alle frivillige og giver en introduktion til Røde Kors’ historie, organisation, principper, aktiviteter mv. Kurset er gratis, og du tilmelder dig på mitrødekors.dk. Du kan se alle kurserne i Jylland og på Fyn/Sjælland på mitrødekors. dk under “kurser” – “kursustilmelding” og “IRK”- Intro til Røde Kors.

For spørgsmål kontakt konsulent Rasmus Egeskjold på raege@rodekors.dk eller på tlf. 3169 6178.

RØDE KORS, BLEGDAMSVEJ 27, 2100 KØBENHAVN Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

Et halvt liv som samarit

FOTO: PRIVAT

Inger Bjørk fra Tune har indtil videre viet mere end halvdelen af sit liv til Røde Kors’ samariteraktivitet – en indsats, hun til sin store glæde har fået månedens buket for.

Af sine 36 år som samarit har Inger de seneste 12 år været koordinator for kursusfællesskabet, der årligt afvikler mindst ni samariterkurser med cirka 100 deltagere på hvert.

Hendes opgaver er bl.a. at booke undervisere, skaffe materialer og tage imod tilmeldinger og betaling. “Så det bliver til mange breve frem og tilbage,” griner Inger. “Jeg tør jeg ikke regne på, hvor mange timer det bliver til hvert år.”

Hun er fuld af taknemmelighed for sin tid i Røde Kors, hvor hun både har mødt sin mand og knyttet stærke venskaber. Inger planlæg-

ger da heller ikke at lade sig pensionere fra rollen foreløbig: “Det er med til at holde min hjerne i gang. Og jeg har jo været samarit mit halve liv, så det ville være temmelig tomt, hvis jeg stoppede.”

Kender du en , der ligesom Inger fortjene r et skulderkla p for sin indsats?

Indstil dit forslag på mitrødekors.d k