Mitroedekors 04 2017

Page 1

MIT RØDE KORS

NUMMER 4/2017

Vi er Røde Kors


2

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rodekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Mathilde Risvig (red.) Ib Lundby Janus Rashid Flachs Madsen Brian Pabst Miriam Meister Helle Bjerre Østergaard (layout) Forsidefoto: Johnny Wichmann Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

“Vi har en god basis for at løse vor tids sociale udfordringer” Noget af det jeg sætter pris på ved Røde Kors, er, at vi ikke er ens, men netop kommer forskellige steder fra, drives af og vil vidt forskellige ting. Det er en god basis for at løse nutiden sociale udfordringer. Næsten 5.000 af vores frivillige har gennemført en stor frivilligundersøgelse. Svarene giver viden om det at være frivillig i Røde Kors anno 2017. Hvad der er vores motivation, erfaringer og forventninger.

Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammen­faldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer er afsluttet 5. december 2017. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til frivillighotline@rodekors.dk Indlæg til bladet Mit Røde Kors Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer primo 2018. Deadline for indlæg er 10. januar 2018. redaktionen@rodekors.dk

Vi er selvfølgelig og heldigvis en blandet skare, hvilket vi zoomer nærmere ind på i dette blads tema, der tegner et billede af vores forskellige typer af frivillige. Gå på opdagelse i temaet og se, hvem du minder mest om. Mon ikke de fleste af os kan genkende os selv? Jeg har på min rejse i Røde Kors mødt utroligt mange forskellige typer mennesker. Og jeg har i øvrigt også haft forskellige roller, først som formand i Hørsholm og nu som præsident for Røde Kors i Danmark. Så lad os åbne vores gode fællesskab op for endnu flere. Jeg er sikker på, at den viden I har givet os ved at svare på frivilligundersøgelsen vil hjælpe os på vej. Tak for det.


3

6

INDHOLD 4

Landet rundt vad er der sket siden sidst? H

6 Tema Vi har undersøgt os selv. Vi er helt særlige og helt almindelige

9%

20%

32% 18%

12 Portræt Præsident Sven Bak-Jensen er fan af det nære 14 To timer med Turpal, der er flygtning og et af Danmarks største brydertalenter

21 %

16 Kors og godt Stil op til hovedbestyrelsen

12

18 Aktiviteter 18 Genbrug 19 Nørklere 19 ­­ Førstehjælp og samaritter 20 Socialt 20 Indsamling 21 Internationalt 21 Asyl 22 Kurser 24 Buketten Går til Birgit, der oplærer patientstøtter på stribe

16


4

LANDET RUNDT

DRONNINGLUND/ HJALLERUP

NIBE Dronninglund/Hjallerup på udflugt Frivillige i Røde Kors arbejder gratis – og dog. Mange afdelinger takker for hjælpen ved at invitere de frivillige på udflugt en gang om året, og således også hos Dronninglund/Hjallerup. I år gik turen til herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland og naboen “Det Grønne Museum“ (jagt/skov/landbrug/mad) – en stor oplevelse! Turen fortsatte til en velfungerende butik i Arden.

SKJERN

EGTVED

BRAMMING/ TJÆREBORG Støttekoncert i Nibe Kirke Søndag den 1. oktober gik Nibe Kammerkor og Landsby Gospel traditionen tro sammen om at afholde en koncert til fordel for Røde Kors’ landsindsamling. Koncerten var gratis, men der var opstillet indsamlingsbøsser, hvori man kunne lægge en donation til støtte for Røde Kors’ arbejde. Det blev en aftenkoncert med glad og dejlig musik.

32 år som samarit i Skjern

Flittige nørklere i Bramming/Tjæreborg

Jørgen Pedersen havde den 26. august sin sidste vagt som samarit i Røde Kors – efter 32 år. Det var ved Skjern Håndbolds kamp mod Paris Saint-Germain. I pausen fik Jørgen overrakt en buket af Margit Hansen, formand for Røde Kors Skjern. I 1985 begyndte Jørgen opbygningen af samaritter-tjenesten og blev selv aktivitetsleder. Selvom Jørgen trapper ned, er han fortsat aktiv i Røde Kors.

Flittige nørklere har nu strikket 2.000 små huer til Røde Kors siden sidste jul; halvdelen er strikket af samme person i Tjæreborg. Røde Kors får 2 kroner for hver hue. Sidste år samlede vi 100.000 kr. ind på landsplan og regner med samme resultat i år, fortæller aktivitetsleder Tove Hansen. Normalt lægger nørklerne selv garn til, men butikken Fru Hyacinth i Bramming har også været sponsor.


5

Har du en historie til Landet Rundt, så læg den på Landet Rundt på mitrødekors.dk

90-års fejring i Lyngby-Taarbæk

LYNGBY-TAARBÆK

Der er kommet flere aktiviteter til, siden Røde Kors i Lyngby-Taarbæk startede i 1927 som Lyngby Samaritterforening. Jubilæet blev den 23. september fejret med en event på Lyngby Torv. Der blev fortalt om det nationale og internationale arbejde, og vi havde lånt Røde Kors-ambulancen med skudhuller. Der var nødhjælpskiks og balloner til børnene og besøg af Bakkens Pjerrot.

HOVEDSTADEN

PRÆSTØ Offerrådgivningens 20-års jubilæum I september fejrede vi i Frivillighuset, at Offerrådgivningen, som er en del af Røde Kors i Hovedstaden, fyldte 20 år. Der var besøg af Søren Pape, Rigspolitiet, Beredskabet og de mange frivillige. Ved alvorlige ulykker, selvmord, trafikuheld, psykisk eller fysik vold etc. kan ofrene, pårørende og vidner få hjælp hos Offerrådgivningen. I 2016 var de frivillige i dialog med brugere over 1.100 gange.

Til glæde for børn i nød i Egtved

Superindsamler i Præstø

Den 3. september kunne Carl Erik Olsen fejre sin 90-års dag. Han havde frabedt sig gaver, men opfordrede gæsterne til i stedet at give et beløb til børn i nød. “Det blev til et flot og anseeligt beløb, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Nu har jeg givet pengene til Røde Kors i Egtved, og de bliver overført til projekt Barnelandet i Malawi,“ lyder det fra en glad fødselar.

Gennem 10 år har Jørgen Hein hvert år samlet 5–6.000 kroner. ind for Røde Kors – i år blev det 6.304,50 kroner. samt et beløb fra MobilePay. Hein kan lide at samle ind for Røde Kors, der sætter mennesker i nød i centrum. Folk kender til indsamlingen fra aviser og tv, og han kender de fleste på ruten. Alle giver, når han banker på. Har de ikke kontanter, lægger han ud og får betaling senere!


6

En helt almindelig og helt særlig afdeling – Af Janus Rashid Flachs Madsen. Foto: Johnny Anton Wichmann –

I Haarby på Fyn ligger der en Røde Kors-afdeling. Den er helt almindelig, men den er alligevel helt sin egen. For sådan er det med alle vores 208 afdelinger. På papiret ligner de måske hinanden, men i virkeligheden er de hver især noget unikt med helt særlige kendetegn. Sådan er det også med alle vores frivillige. Vi har noget, som binder os sammen, noget som kendetegner os som gruppe, selv om vi er en mangfoldighed af 33.000 forskellige mennesker. Der er nogle kendetegn, som passer på langt de fleste af os. Vi er derfor taget til Fyn for at sætte ansigt på fem forskellige frivilligtyper, der er et af resultaterne af frivilligundersøgelsen. Tag med og mød Gerda Banke, Tove Andersen, Steen E. Nielsen, Søren Thomsen og Trine Brüsh. Fem helt almindelige og helt særlige frivillige.

OM UNDERSØGELSEN

TEMA Vi består groft sagt af fem forskellige typer frivillige. Det er selvfølgelig en generalisering, men det er også et af resultaterne af vores frivilligundersøgelse. Vi er taget på besøg i en Røde Kors-afdeling for at se, hvordan typerne passer. Mød dem på de næste par sider. Måske møder du også dig selv?

Frivillighedsundersøgelsen er gennemført i perioden 14. september til 1. oktober 2017, hvor mere end 22.000 fik tilsendt et link til et spørgeskema. Cirka 1.100 fik et telefonopkald. Resultaterne af undersøgelsen bygger på svar fra 4.765 frivillige, der enten har svaret via det udsendte link eller er blevet interviewet over telefonen. Undersøgelsen indeholder meget mere end fem frivilligtyper. Følg med på mitrødekors.dk, når vi dykker ned i nogle af de andre resultater.


7

TEMA VI ER RØDE KORS

TYPE

STEEN ER NÆSTFORMAND OG AKTIVITETSLEDER FOR AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE

21 %

DEN HANDLEKRAFTIGE Om denne type kan det siges, at de ofte har en lederrolle, at de ofte er medlemmer af Røde Kors, og at de er stærke fortalere for Røde Kors. De er meget erfarne (10 år i gennemsnit). Det er den gruppe, der bruger flest timer i Røde Kors (gennemsnitlig 33 timer om måneden). Desuden er de involveret i mange forskellige aktiviteter. Den beskrivelse passer næsten perfekt på 74-årige Steen E. Nielsen fra Haarby. Han kom med i Røde Kors i Haarby i midten af halvfemserne, hvor han blev headhuntet til at være formand efter en periode i lokalpolitik. ”Jeg brænder for at gøre en forskel, og da jeg har rejst meget, er det det internationale, som optager mig. I dag er jeg blevet rigtig glad for de mere praktiske opgaver, for jeg føler, at jeg har siddet mere end nok til møder,” siger Steen. Han er i dag næstformand, aktivitetsleder for Afdelingernes Internationale Arbejde, og – som han selv kalder det – pedel. Han sørger for den daglige drift af Røde Kors’ lokaler i Haarby. Han også aktiv i genbrugsbutikken. Timetallet løber op i, hvad han selv kalder en halvtidsstilling. Steen er ligesom 95 procent af de øvrige frivillige, der passer til den handlekraftige type, medlem af Røde Kors. ”Jeg mener, at når man arbejder for Røde Kors, så repræsenterer man Røde Kors, og det gør man med større overbevisning, når man er medlem. Medlemskabet betyder også, at man sætter sig lidt mere ind i, hvad det er for en organisation, man er en del af,” mener Steen. 21 procent af alle Røde Kors’ frivillige er, ligesom Steen, den handlekraftige type.

“Når man arbejder for Røde Kors, så repræsenterer man Røde Kors, og det gør man med større overbevisning, når man er medlem.”


8

TEMA VI ER RØDE KORS

TOVE ER BESØGSVEN OG FRIVILLIG I AFDELINGENS RØDE KORS-BUTIK

“Det har i allerhøjeste grad noget med det sociale at gøre, men det er da også rart, at vi får nogle penge ind til dem, der trænger.” TYPE

OMSORGSGIVEREN

32 %

De fleste af de frivillige af denne type er aktive i vores Røde Kors-butikker, i vores aktiviteter for ensomme eller i integration. Det handler først og fremmest om omsorg. 77-årige Tove Andersen er både besøgsven og frivillig i butikken i Haarby. Frivillige, der ligner Tove, vil gerne gøre noget for den enkelte. Til gengæld har Tove mere erfaring end de fleste. Denne type frivillige har i gennemsnit fire års erfaring som frivillig. Tove har været besøgsven i 25 år, og så har hun også lige 13 års erfaring fra butikken oveni. ”At jeg er med i Røde Kors har i allerhøjeste grad noget med det sociale at gøre, men det er da også rart, at vi får nogle penge ind til dem, der trænger,” sige Tove. Tove går en gang om ugen til butikken, hvor hun er et par timer eller tre. Derefter besøger hun sin ven – en dame på 99 – og så bliver der snakket og drukket kaffe – i hvert fald et par timer. Tove begyndte som frivillig i Røde Kors, fordi hun havde tid til overs, og fordi hun ville gøre en forskel. Toves engagement i Røde Kors startede med, at hun fik det anbefalet af sin søster. Og for Tove er det stadig eventyrligt at være besøgsven. 1/3 del af alle frivillige i Røde Kors er som Tove optaget af omsorg for andre mennesker.


9

TYPE

FÆLLESSKABEREN 25 års-nålen har hun haft længe. Gerda Banke er 74 år, og har mere end 30 års erfaring som frivillig. I dag er hun frivillig i butikken i Haarby, men rollen som butiksleder har hun givet fra sig. Gerda passer til den type, hvor de fleste er kvinder på 75 år eller derover. De har mere end 10 års erfaring som frivillige. Flertallet er enten nørklere eller frivillige i en genbrugsbutik. Det med at være frivillig sammen med andre spiller en stor rolle for dem. ”Da jeg var leder, var det ikke altid helt let at styre de 30 damer, der var i butikken, men vi havde et godt sammenhold, og vi havde det også sjovt sammen. I dag har jeg givet noget af ansvaret fra mig, men jeg glæder mig stadig, når jeg skal ned i butikken og sortere tøj,” siger Gerda. Hun blev engageret i Røde Kors, da den daværende formand spurgte, om hun havde lyst. Hun var hjemmegående, og selvom hun havde tre børn, var der tid tilovers. ”Det er vigtigt for mig, at vi hjælper både ude og hjemme. Der er rigtig mange, der har brug for hjælp i vores lokalområde, og når man selv har børn, kan det gøre helt ondt at se på de trængte familier.” 20 procent af vores frivillige i Røde Kors er ligesom Gerda optaget af det frivillige fællesskab.

“Jeg har givet noget af ansvaret fra mig, men jeg glæder mig stadig, når jeg skal ned i butikken og sortere tøj.”

GERDA ER FRIVILLIG I AFDELINGENS RØDE KORS-BUTIK

20 %


10

TRINE ER AKTIVITETSLEDER I VÆRKET

TYPE

IDEALISTEN Trine Brüsh er aktivitetsleder i Værket – vores netværk for ensomme voksne midt i livet. Hun er lige blevet 50 år. Hun tilhører en idealistisk typre, hvor langt de fleste er mellem 31 og 64 år gamle. De frivillige her er i høj grad drevet af en sag, og mange er begyndt som frivillige som reaktion på en uretfærdighed. For to år siden ringede Trine til formanden Anni Brejnholt i Haarby, fordi hun ligesom mange andre var vidne til de store flygtningestrømme og fik følelsen af, at hun burde gøre noget. ”Jeg oplevede, at der var behov for ekstra engagement i vores lokalsamfund. Samtidig var børnene derhjemme blevet så store, at jeg ikke havde aktiviteter i forbindelse med dem, så der var tid og rum til at gøre noget for andre,” siger Trine. Som mange andre idealistiske frivillige har Trine en lang videre­ gående uddannelse. Hun har læst statskundskab og arbejder i dag som HR-konsulent i Assens Kommune. Det vigtigste for Trine er at gøre en forskel. Men hun sætter også stor på pris på det lokale fællesskab. ”Det driver mig at gøre en forskel, og jeg sætter stor pris på de mange forskellige aktiviteter i Røde Kors. Samarbejdet på tværs imellem aktiviteterne er meget givende,” siger Trine. 18 procent af alle Røde Kors-frivillige deler samme idealistiske udgangspunkt som Trine.

18 %

“Jeg oplevede, at der var behov for ekstra engagement i vores lokalsamfund.”


11

TEMA VI ER RØDE KORS

“Den personlige udvikling er i den grad en driver for mig. Og som besøgsven får jeg en viden om, hvordan lokalsamfundet fungerede tidligere.”

SØREN ER BESØGSVEN

TYPE

DEN MÅLRETTEDE Søren Thomsen er 21 år og ansat ved forsvaret. Og så er han besøgsven for en mand på 88. Søren passer med sin unge alder perfekt til en målrettet frivillig-type, hvor 97 procent er under 30 år. ”Jeg har aldrig rigtig brudt mig om fodbold eller håndbold, som de fleste ellers spiller her i Haarby, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne lave noget, som gjorde noget godt for andre,” fortæller Søren, der blev besøgsven efter at have set en annonce på Facebook. Frivillige som Søren er ofte drevet af personlig udvikling og muligheden for et bedre CV, og det passer også her. ”Den personlige udvikling er i den grad en driver for mig. Som besøgsven får jeg en stor viden om, hvordan lokalsamfundet fungerede tidligere, og det er noget, jeg kan bruge i mit politiske arbejde,” siger Søren, der stillede op til kommunalvalget for Konservative i Assens Kommune. Selv om mange af de frivillige af denne type også er optaget af at gøre en forskel, så fylder det også meget, at de har sjovt, mens de udfører deres opgaver for Røde Kors. ”Jeg gør det i høj grad, fordi det er sjovt. Det er blevet hårdere med årene, fordi ham jeg besøger er blevet syg, men det er stadig nogle timer, jeg glæder mig til,” siger Søren. Ni procent af alle Røde Kors-frivillige er ligesom Søren unge og målrettede. De er den gruppe, der bruger kortest tid på deres engagement i Røde Kors. 11 timer om måneden i snit.

9%


SVEN BAK-JENSEN • Født i 1947 • Formand for Røde Kors Hørsholm 2011-2014 • Medlem af Hovedbestyrelsen 2013 • Vicepræsident 2014, præsident fra august 2017 • Har to sønner, en datter samt otte børnebørn

oven: Mød Sven i sk heder/ ny k/ s.d or ek mitrød sid ae ent-slapvideo-vores-pr lde-traeerae -f per-af-med i-skoven


13

PORTRÆT SVEN BAK-JENSEN

Sven er fan af det nære Han elsker at tage gammelt tøj på, fælde et træ eller køre en tur med børnebørnene i traktor ved sommerhuset i Henne. Røde Kors’ præsident Sven Bak-Jensen er stor fan af det nære. – Af Brian Pabst. Foto: Poul Madsen –

Det er, når Sven Bak-Jensen står i gummistøvler i sit allerældste tøj midt blandt træerne i sin lille skov nær sommerhuset i Henne, at præsidenten for Røde Kors er allermest i sit es. For så skal der fældes et træ, kløves noget brænde eller ryddes et krat. Hvis der ikke lige skal høstes honning fra bistadet, eller børnebørnene plager for en tur i traileren efter traktoren. Eller når naboen kommer forbi for en snak. Sven er stor fan af det nære. Både hjemme i Hørsholm, i sommerhuset, og når det gælder Røde Kors. ”Jeg holder meget af Jylland og de historier, min hustru Hanne fortæller fra sin opvækst i en lille by, hvor alle kendte alle og respekterede hinanden, selv om de var forskellige. De meget stærke personlige relationer og det afslappede. Det er noget, jeg værdsætter, og som passer mig rigtig godt,” fortæller Sven. Selv er han opvokset i Klampenborg nord for København, gik på Skovshoved Skole og er student fra Ordrup Gymnasium. Da han var 11 år, blev han sendt et år til Amerika, ”fordi mine forældre syntes, jeg skulle lære engelsk”. Faren havde sit eget managementfirma, og det var også den karriere, der siden blev Svens. Uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus, som blev valgt, ”fordi byen måtte være så dødssyg, at jeg ikke kunne undgå at få min eksamen”, forklarer Sven. ”Men det er jo en fantastisk by, hvor jeg brugte en stor del af tiden på at spille klaver og revy. Det, jeg har lært om ledelse, lærte jeg mere i revyselskabet og ikke så meget på studierne,” fortæller Sven, der i Aarhus mødte Hanne, der læste til tandlæge.

Respekt for hinanden Sven er lige fyldt 70 år, men er klar til at åbne et nyt kapitel i sit

liv som præsident for Danmarks største nødhjælpsorganisation. Efter en lang professionel karriere som ledelseskonsulent med eget firma nyder Sven nu ”at skulle lave frivilligt arbejde med det, han er allerbedst til – nemlig at lede.” ”I mit professionelle liv er jeg jo stort set altid kun kommet ind i opgaver, hvor der var problemer, der skulle løses. Det har lært mig, at du altid skal finde nogen, der tror på en løsning. Det er sjældent, at der ikke er noget godt, som man kan bruge som udgangspunkt,” siger Sven, der igen og igen lægger vægt på vigtigheden af nærhed og menneskelige relationer. ”Jeg genkender det jo i det frivillige arbejde. Den nærhed vi føler med hinanden. Når vi nu er over 33.000 frivillige, kan vi jo ikke alle sammen være perlevenner, men vi er hver især nødvendige, vi respekterer hinanden og kan alle sammen være en del af Røde Kors,” slutter Sven.


14

Turpal kæmper for de rød-hvide farver Han har vundet masser af mesterskaber og titler. Turpal er 16 år, bryder og flygtning fra Tjetjenien. – Af Brian Pabst Foto: Poul Madsen –

Mit mål er at vinde guld ved de Olympiske Lege i 2024. For Danmark. Turpal Bisultanov smiler. Den 16-årige knægt fra Herning er et af Danmarks største talenter indenfor brydning og har allerede vist, at der er muskler bag ambitionen om at komme helt til tops. 120 medaljer og 30 pokaler er det blevet til, siden han i 2010 blev tændt på brydning. Og danmarksmesterskaber i

ungdomsrækkerne er kæmpet hjem som perler på en snor hvert år siden 2013. Oveni kommer flotte placeringer ved nordiske mesterskaber, EM og ved VM. ”Jeg vil gerne være professionel bryder. Men først skal jeg have gjort min skole færdig,” lyder det fra Turpal, der går i 9. klasse på talentlinjen på Sønderagerskolen i Herning. Efter sommerferien vil Turpal i gymnasiet. Han sender varme tanker til Merete Ger-

ner. Hun er som en bedstemor for Turpal og familien, der i 2007 kom til Danmark som politiske flygtninge fra den russiske provins Tjetjenien. Røde Kors havde netop i samarbejde med Herning Kommune etableret et tilbud til flygtningefamilier om at få tilknyttet en kontaktperson, der kunne hjælpe med at sætte dem ind i dansk kultur og hjælpe med det praktiske. Det blev Merete.


15

TO TIMER MED TURPAL BISULTANOV

“Jeg vil gerne være professionel bryder. Men først skal jeg have gjort min skole færdig.” Bedstemor gav en håndsrækning Det var også Merete, der sørgede for, at Turpal kom ind i Herning Brydeklub. Det skete med midler fra projekt ”En håndsrækning,” der er et partnerskab mellem Røde Kors og Egmont Fonden. Familien var på såkaldt starthjælp, og der var ikke penge til kontingent, bryderdragt, sko og det udstyr, der skal til, når man som 8-årig går i gang med at bryde. Storebror Rajbek på 22 år er også blandt landets bedste brydere og var med ved OL i Rio i 2016 som sparringspartner for sølvvinderen Mark O. Madsen. Nu har lillebror Rasambek også taget bryderdragten på. Begge har fået støtte gennem ”En Håndsrækning”. ”Merete har hjulpet os, så jeg og mine brødre i dag kan dyrke en sport, vi går utrolig meget op i. Det har været en fantastisk hjælp,” lyder det fra Turpal.

FAKTA ”En Håndsrækning” yder støtte til netværksskabende aktiviteter i Røde Kors. Mere information – skriv e-mail til enhaandsraekning@rodekors.dk

17,5 mio. kroner har Egmont Fonden afsat til ”En Håndsrækning” i Røde Kors i perioden 2017-2021

: mitroMød Merete på der/ dekors.dk/nyhe kningae sr nd meretes-haa arksnm da il-t ub gav-sk ter en al -t store-bryder


16

KORS OG GODT

NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN

Vil du være med til at bestemme, hvor Røde Kors i Danmark skal hen? Eller vil du være med til at bestemme, hvem der skal bestemme? Ved landsmødet den 3. og 4. november 2018 er følgende poster på valg: • Præsidentposten • Vicepræsidentposten • 4 medlemmer af hovedbestyrelsen • 2 medlemmer af valgforberedelsesudvalget Bliv klogere på mitrødekors.dk/frivillig/valgforberedelse Meld dig som kandidat samme sted inden den 2. april 2018. Valgforberedelsesudvalget opfordrer alle interesserede til at stille op. Kontakt formand for valgforberedelsesudvalget, Tom Christensen for mere information. Mail: tc@eklconsult.dk Mobil: 4055 9447

Fremtidens Røde Kors Det har været et travlt år i Røde Kors, men også et virkelig positivt år, hvor 33.000 Røde Kors-frivillige har leveret en helt ekstraordinær indsats. Vi oplever stor udvikling og vækst i vores sociale aktiviteter og har igen i år været engageret i store humanitære indsatser rundt omkring i verden. Samtidig står vi i dag over for store forandringer, og udviklingen sker lynende hurtigt og er utrolig kompleks. Vi ser en række samfundstendenser, der påvirker vores indsats, og som vil få endnu større betydning fremover: klimaforandringer, stigende ulighed og fattigdom, migration og flygtningestrømme. I Danmark oplever stadig flere mennesker at blive fanget i sårbare situationer relateret til fattigdom, ensomhed, alderdom, psykisk og fysisk sygdom. Vi oplever stigende sociale behov og stigende forventninger til, hvad vi skal kunne som humanitær organisation. Hovedbestyrelsen har derfor besluttet, at der er brug for at formulere en overordnet strategisk retning, der sikrer, at Røde Kors i Danmark er klædt på til at imødekomme de stigende behov, og som sikrer, at vi som organisation også udvikler os i takt med omverdenen. Det vil vi gerne drøfte på landsmødet i efteråret 2018, og vi kommer derfor i løbet af foråret 2018 rundt i foreningen og får jeres input hertil.


17

Kværndrups sp ændende side på facebo ok.com/ Rodekorsbutik ikvaerndrup

Røde Kors-butikken i Kværndrup bruger Facebook til at skabe opmærksomhed, når der er nye spændende varer på hylderne. Vil jeres butik og afdeling øge den digitale kommunikation, kan I få hjælp, stille spørgsmål og udveksle erfaringer i netværket mitrødekors.dk/digitalkommunikation

122

Det sker på Mitrødekors.dk

Røde Kors-butikker har en hjertestarter. Det er halvdelen af alle butikker.

Da det pludselig sneede til jul I 1991 kom Fatima til Danmark som ganske lille efter at være flygtet fra Irak. Gennem Røde Kors fik hun sine bonus-bedsteforældre, der dengang fortalte hende om dansk jul. Hun har holdt jul med dem gennem hele sin opvækst. Læs Fatimas historie på mitrødekors.dk/nyheder/ fatima-fejrer-jul-paa-sin-egen-maade

Skriv for mitrødekors.dk Mitrødekors.dk søger digitale skribenter, der har lyst til at skrive historier om for eksempel den aktivitet, I er en del af eller om jeres afdeling. Send mail til redaktør Mathilde Risvig på maris@rodekors.dk. Læs mere på mitrødekors.dk/nyheder/ vil-du-skrive-mitroedekorsdk


18

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

GENBRUG FOTO: CONNIE FRICKE JENSEN

Nye frivillige

Årsmødet for genbrug i Vingsted bød på god snak og workshops bl.a. om ledelse.

Ledelsesudfordringer på programmet På årsmødet for genbrug 3. september var 250 ledere fra Røde Kors-butikkerne samlet. Dagens program satte overordnet fokus på ledelse, og formiddagen bød på en times gruppearbejde om aktuelle ledelsesudfordringer, som de fleste kunne genkende. Fire små film lagde op til intens refleksion ved bordene, hvor der blev udvekslet erfaringer og idéer i højt tempo og godt humør. De fire temaer, der blev præsenteret, var udfordringer, som mange kender til, og som ikke lige løses i et snuptag. Gruppearbejdet havde til hensigt at give mod på at arbejde videre med problemstillingerne hjemme i butikken og skabe grobund for videre erfaringsudveksling – også efter mødet.

En anden udbredt problemstilling er behovet for tiltrækning af nye frivillige, hvor yngre oftest står højt på ønskelisten. Her gav deltagerne hinanden inspiration til, hvordan man får fat i de unge ved at bruge de sociale medier og lægge vægt på at give de unge ansvar og spændende opgaver, som de kan skrive på deres CV. Der blev også fokuseret på de muligheder, unge frivillige kan give butikken. Man kan lade unge passe butikken på ydervagter, der ellers kan være svære at besætte, fx holde åbent til kl. 18 eller på weekenddage.

Donationer Den tredje udfordring var sikring af donationer. Det er et område, som i stigende grad bliver vedkommende for alle butikkerne i takt med øget konkurrence. Her var grupperne enige om, at det er vigtigt, at vi alle har fokus på opsætning af rigeligt med containere for at imødekomme donorerne. Modtagelsen af donationer er også afgørende: Der skal siges klart og tydelig tak for alt; så kan man altid sortere bagefter, og der skal sættes gode priser. Så får donorerne lyst til fortsat at støtte os.

God service Forandring Den første udfordring omhandlede forandring – illustreret ved en fiktiv flytning, – og hvordan man får butikkens frivillige motiveret til at være med. Her reflekterede deltagerne bl.a. over, at det var afgørende at tænke involvering, medansvar og massevis af information ind i processen. Der var også gode råd om, at butikslederen skal gå forrest i forandringen, tage hånd om modstand og måske også være klar til at sige farvel til nogle frivillige.

Dagens sidste udfordring handlede om god service. Et forhold, som har stor betydning for kunderne og dermed for butikkernes vækst og udvikling. Her tilkendegav deltagerne, at service konstant skal have lederens fokus, og at det er en god idé konkret at formulere den service, man vil give i butikken. Butikkens personalemøder blev også nævnt som oplagte steder, hvor man sætter fokus på at sikre en god kundeoplevelse. Slutteligt foreslog flere, at man går i dialog med kunderne om deres forventninger for bedre at kunne imødekomme dem.

Forhåbentlig har de mange frugtbare drøftelser givet inspiration til det videre arbejde med disse vigtige ledelsesudfordringer. De mange input vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af den nye strategi for genbrug.

Bred politisk aftale skal styrke det frivillige arbejde i Danmark Flere politiske partier har indgået en aftale om at lempe reglerne for frivilligt arbejde. Med den nye aftale bliver det muligt for dagpengemodtagere at udføre frivilligt arbejde i frivillige organisationer i op til 10 timer om ugen, mens efterlønsmodtagere må arbejde frivilligt i op til 15 timer ugentligt. For modtagere af såkaldt fleksydelse vil der ikke være nogen tidsbegrænsning. I dag ligger det tilladte timetal på fire timer ugentligt for alle tre grupper. ”De mange frivillige er med til at sikre sammenhængskraften i vores samfund, og derfor er det afgørende, at reglerne understøtter lysten til at bidrage,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet. Regeringen vil fremsætte et lovforslag med henblik på, at de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2018. De nye regler evalueres efter to år. Se mere på fx www.vifo.dk under nyheder, eller søg på ”nye regler for frivilligt arbejde”.

Butiksmaterialer Der findes mange bannere og plakater fra tidligere kampagner, og flere ønsker fortsat bruge dem. På www.mitrødekors.dk under genbrug/dokumenter/butiksmaterialer findes nu: ”butiksmaterialer oversigt” og ”årshjul”, som giver forslag til brug af forskellige materialer til markedsføring.

Der er opdaterede varemærke – og prislister på mitrødekors.dk


19

NØRKLERE Nussemus til børn på flugt

Flere huer til innocent = flere penge til Røde Kors Indsatsen i år slog alle rekorder. Og lidt til. 116.916 strikkede huer til innocents kampagne i år er mere end en fordobling af

På mitrødekors.dk kan du læse mere om Nussemus, huer til Innocent og se nyheder.

FOTO: CONNIE FRICKE JENSEN

I september fik Røde Kors en helt særlig donation på 900 skønne strikkede Nussemus. Musene kom til modtagecenter Sandholm i Nordsjælland, som for mange asylansøgere og deres børn er første mødested med Danmark. Musene er blevet til i et landsdækkende samarbejde mellem strikke­designer Annette Danielsen, firmaet Filcolana, 41 garnbutikker og en masse strikkeglade borgere og nørklere i Røde Kors. Musene gives som gave til børn, som kommer til centeret og spreder glæde i en svær tid.

Kors og nørklerne. Kampagnens tema var ensomhed, og det er der blevet sat endnu mere fokus på. Tak for hver en hue.

En skøn flok strikkede mus indtog asylcenter Sandholm til glæde for mange børn.

sidste års antal. Innocent takker mange gange for huerne, og Røde Kors får en donation på 2 kroner pr. hue til hjælpearbejdet plus bonus for stort engagement. Huerne blev sat på smoothieflasker og solgt i udvalgte butikker i ugerne 42 og 43, og det gav foruden penge også en masse omtale af Røde

Nørkletøj varmer i Hviderusland I september sendte vi to containere afsted til vores mangeårige modtager, Hviderusland. I Brest modtog de 8,9 ton nørkletøj og 1,2 ton genbrugstøj, og i Vitebsk modtog de 8,9 ton nørkletøj og 1,5 ton genbrugstøj. Tøjet vil helt sikkert lune i den kolde hviderussiske vinter. I 2017 har vi sendt 31,4 ton nørkletøj og 16 ton genbrugstøj.

FØRSTEHJÆLP OG SAMARITTER Fra flygtning til førstehjælpsinstruktør En af de nyuddannede instruktører er Hirsham. Han kom til Danmark som flygtning fra Irak, og for få år siden var han selv asylansøger. Nu arbejder han til dagligt på vores asylcenter i Rønne på Bornholm. Han arbejder med at få alle til at trives på asylcenteret i Rønne, og nu kan han også undervise i førstehjælp. Det er vigtigt på et asylcenter, hvor alle skal kunne føle sig sikre og trygge. Det nye hold af førstehjælpsinstruktører

Tilmeld dig et kursus i førstehjælp på mitrødekors.dk

bliver også en del af Røde Kors’ lokalafdeling, der hvor de bor.

FOTO: SUSANNE BERENDT.

Førstehjælp på arabisk og farsi Der er nu for første gang i Røde Kors uddannet et helt hold tosprogede førstehjælpsinstruktører. Det betyder, at en del af de tosprogede medarbejdere på vores asylcentre, nu kan undervise beboerne i førstehjælp. På både dansk, arabisk og farsi. ”I Røde Kors arbejder vi for, at alle skal kunne yde førstehjælp. Vi har et ønske om, at mennesker skal kunne træde til og hjælpe, hvis et medmenneske rammes af en alvorlig ulykke eller sygdom. Det gælder også for asylansøgere, for uanset om man får asyl eller ej, så vil et førstehjælpskursus hjælpe til at passe bedre på sig selv og andre. Derved skabes der også større sikkerhed og tryghed på asylcentrene,” fortæller udviklingskonsulent i Røde Kors, Inge Skaarup Andersen.

Stort tillykke til Hisham og alle vores nye, tosprogede førstehjælpsinstruktører.


20

NYHEDER OG VIGTIGE BEGIVENHEDER

SOCIALT Mentorprojekt for tidligere indsatte har fået god start

FOTO: PETER SØRENSEN

Primus Motor – vores mentorprojekt for tidligere indsatte - har nu været i gang i 1½ år. Og tilbuddet om at få to frivillige mentorer tilknyttet, når man bliver lukket ud af fængslet, findes nu i Danmarks seks største byer; København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Vejle. 100 frivillige er tilknyttet projektet, der blevet sat 46 mentorforløb i gang, og af dem kører 32 stadig. Det har taget tid at løbe igang. Stor tak til de frivillige, der påtager sig en stor og til tider svær opgave. Røde Kors vil gerne støtte flere løsladte. Derfor arbejder vi systematisk på at udvikle samarbejdet med Kriminalforsorgen, og så uddanner vi endnu et hold mentorer i marts 2018. Der evalueres løbende på projektet,

Læs om Primus Motor på mitrødekors.dk/aktiviteter/ faengselsbesogstjenesten

De frivillige mentorer er med til at give tidligere indsatte nye netværk.

og det ser foreløbigt godt ud. De frivillige mentorer er en vigtig støtte i overgangen fra frivillig til fængsel. Særligt i tiden lige op til og lige efter løsladelsen. Mentorerne støtter gennem socialt samvær, er med ved samtaler hos kommunen og introducerer de løsladte for nye netværk og fritidsaktiviteter. Langt fra det kriminelle miljø.

I Odense har en mentor og en løsladt netop været tilmeldt en halvmaraton. Og selv om de måtte udgå efter 12,5 kilometer, var det en god måde at være sammen på. ”Jeg tænkte, at vi skulle lave noget aktivt sammen. Det styrker den relation, vi har, fordi det er noget andet end at drikke kaffe, og vi har aftalt, at vi skal løbe igen og gennemføre,” siger Mette, der har været mentor i Primus Motor siden juli i år.

INDSAMLING Tak for opbakningen i løbet af året 2017 har været et år med mange katastrofer – bl.a. orkaner i Caribien, sult og kolera i Yemen, oversvømmelse i Grønland, flygtningestrømme i Myanmar og Bangladesh samt krigen i Syrien. Der er behov for Røde Kors mange steder i verden, og jeres opbakning til indsamlingerne samt jeres store indsats med julehjælpen og Røde Kors-indsamlingen herhjemme betyder rigtig meget. Mange tak for det!

Julekampagnen, hvor vi samler ind til at give udsatte børn og deres familier en god jul, er nu ved at være overstået. Den afløses i de kommende måneder af en indsamling til vinterhjælp til børn på flugt i Syrien og nærområderne. Vinterhjælpen

Røde Kors-lotteriet Salget af årets Røde Kors-lotteri er i fuld sving – måske sælger I selv lodder, eller måske har I mødt skoleklasser eller sportsklubber, der hjælper os med at sælge lodder mod provision? Formanden i afdelingen vil få besked, hvis der er skoler eller klubber, der sælger lodder i jeres område, men I kan også selv sælge lodder og tjene penge til jeres lokale aktiviteter. Skrabelodderne sælges for 25 kroner. pr styk i

Læs mere om indsamlingen til vinterhjælp på mitrødekors.dk/vinterhjaelp

perioden 1. november 2017 til 1. maj 2018. På mitrødekors.dk kan I se lodderne og læse mere om lotteriet. I kan også høre mere om mulighederne for at være med til at sælge lodder ved at kontakte Tine Brendstrup på tibre@rodekors.dk eller 3525 9302.

FOTO: IBRAHIM MALLA/IFRC

Indsamling til vinterhjælp

består bl.a. af varmt undertøj til børnene og tæpper til familierne.

Hvert år hjælper Røde Kors familier på flugt med at klare sig igennem en kold vinter.


21

INTERNATIONALT Book et foredrag

Du kan finde og booke en foredragsholder på rødekors.dk/foredragsholder kan du sende en mail til aia@rodekors.dk. Landskontoret afholder hvert år forskellige formidlingskurser og temadage, der kan give viden og inspiration til foredrag, der kan engagere endnu flere.

FOTO: PRIVAT

Røde Kors’ korps af foredragsholdere er klar med en bred vifte af spændende oplæg om Røde Kors’ arbejde – fra Afrika til Assens. Der er oplæg om krig, flygtninge, frivilligt arbejde, udviklingsarbejde, katastrofer og meget mere. Du og din bestyrelse kan fx booke en foredragsholder til jeres næste generalforsamling, et spændende arrangement i afdelingen eller en helt tredje aktivitet i lokalområdet. Foredragsholderne er frivillige, nuværende og tidligere delegater og ansatte. Hvert år afholder landskontoret to studierejser til lande, hvor der er venskabsprojekter. Deltagerne fra studieturene har friske førstehåndsindtryk, og vil gerne videreformidle deres oplevelser. I 2016 gik turene til Nepal og Madagaskar. I 2017 var det

Georgien og Liberia. Hvis din Røde Kors-afdeling støtter et af Røde Kors’ venskabsprojekter, kan det være en rigtig god idé at få en foredragsholder ud til jeres generalforsamling. Støtter din afdeling ikke et projekt, er det en god idé at begynde at planlægge det nu. Har du selv stor viden om Røde Kors’ arbejde, og har du en formidler i maven,

ASYL

Hisham Zaki er en af de første tosprogede undervisere på Røde Kors´ asylcentre.

Førstehjælp giver mening og tryghed At lære at yde førstehjælp giver rigtig god mening, også for beboere på asylcentre. Et nyt projekt betyder, at otte erfarne tosprogede medarbejdere fra Røde Kors´ asylcentre nu er uddannede førstehjælps-

instruktører. Dermed kan beboerne blive undervist i førstehjælp både på dansk, farsi og arabisk. I to intensive uger blev de otte centermedarbejdere undervist af to af de mest garvede førstehjælpskonsulenter i Røde Kors, Steffen Christensen og Ann Maltesen, og eleverne var både glade og stolte, da de modtog deres eksamensbeviser og nu kan kalde sig førstehjælpsinstruktører. En af de nye instruktører, Hisham Zaki, var selv asylansøger for ganske få år siden: ”Det var et fantastisk godt kursus, og jeg glæder mig til at undervise andre i førstehjælp. Det betyder rigtig meget for éns tryghed og selvværd, at man ved, at man er i stand til at hjælpe, hvis andre får brug for hjælp,” fortæller Hisham Zaki, der til daglig arbejder som pædagogmedhjælper

på Røde Kors' asylcenter i Rønne. Førstehjælp på arabisk, farsi og dansk I løbet af november og december vil Hisham og de syv andre nyuddannede instruktører gennemføre nogle praktiske testforløb, hvorefter de bliver klar til at gennemføre de første målrettede førstehjælpskurser for beboere på Røde Kors' asylcentre i januar 2018. Kurserne følges op af en førstehjælpshåndbog og en app, der også er oversat til arabisk og farsi.

Følg med hos Asyl på: mitrødekors.dk/aktiviteter/asyl/seneste-nyt


22

UDVALGTE KURSER I FORÅRET 2018

KURSER TILMELDING mitrødekors.dk/kurser kursus@rodekors.dk

Læs mere om kurserne og se flere datoer i kursuskataloget på mitrødekors.dk/ frivillig/kursuskatalog

Kursuskoordinator Bettina Bröking Tlf.: 3529 9624

Kursuskoordinator Susanne Nielsen Tlf.: 3529 9631

BESTYRELSER

GENBRUG

Dialog & konflikthåndtering

Butikslederkursus, tøj og møbler

Nye aktiviteter, nye måder, nye frivillige – der er liv og kraft i Røde Kors – men også indimellem meningsforskelle og konflikter. Dette kursus stiller skarpt på konflikters dynamik og på praktiske redskaber til dialog. Vi bruger eksempler til at blive klogere på konflikters væsen og undersøger konflikters konstruktive potentiale. Konflikthåndteringsteori er simpel – det svære er praksis, og derfor vil vi bl.a. træne situationer fra hverdagen. Du vil opdage det, du allerede kan, og du vil blive inspireret til nye måder at møde konflikter på – både i det frivillige arbejde og i dit øvrige liv. Tid: 27. januar Sted: Landskontoret, København Ø Tilmeldingsfrist: 27. december

TRIN 1 Med afsæt i Røde Kors’ strategi for genbrug, præsenteres centrale begreber og metoder for genbrugsvirksomheden. Undervisningen omfatter butikskoncept, indretning og drift, afdelingens opbygning og ledelse – alt sammen relateret til det daglige arbejde i en Røde Kors-butik. Kurset giver afsæt for udviklingen af den enkelte Røde Kors-butik. Der veksles mellem oplæg, øvelser og erfaringsudveksling. Målgruppen er Røde Kors-butikkens aktivitetsledelse. Der tilstræbes en bred repræsentation fra store og små butikker i hele landet. Pladserne forbeholdes aktivitetsledere, der ikke før har deltaget. Tid: 21. - 23. marts Sted: Vejle Center Hotel, Vejle Tilmeldingsfrist: 21. februar


23

KURSER

SOCIALE AKTIVITETER Flygtninges vej til beskæftigelse Har du brug for viden om love og regler på beskæftigelsesområdet, og vil du vide, hvor du som frivillig kan gøre en forskel for flygtninge på vej mod job? Temadagen indeholder viden om beskæftigelsesrettede aktiviteter, hjælp og støtte i dagligdagen og det gode samarbejde med kommuner og jobcentre. Tid: 24. februar Sted: Scandic Regina Herning Tilmeldingsfrist: 24. januar

Primus Motor introduktionskursus Kurset er for nye mentorer i Primus Motor. Du vil blive sat ind i Røde Kors’ rammer for frivillige i Primus Motor og få et lille indblik i Kriminalforsorgens og kommunernes koordinerende arbejde omkring løsladelser. Du vil få gode råd til rollen som mentor og arbejdet med målgruppen. Endelig får du mulighed for at lære nogle de andre mentorer i din gruppe at kende. Kurset er obligatorisk for nye mentorer. Tid: 10. - 11. marts Sted: Hotel Opus, Horsens Tilmeldingsfrist: 10. februar

Introduktion til fængselsbesøgstjenesten Kurset er for nye frivillige i fængselsbesøgstjenesten. På kurset bliver du introduceret til Røde Kors og fængselsbesøgstjenesten – historie, rammer og regler. Vi kommer ind på betydningen af besøgene for de indsatte, og vi drøfter nogle af de dilemmaer, man som frivillig kan opleve. Et panel af aktive besøgsvenner deler erfaringer, og en medarbejder fra Kriminalforsorgen fortæller om organiseringen af Kriminalforsorgen og hverdagen i et fængsel. Enkelte oplæg vil foregå i fællesskab med nye frivillige fra mentorordningen Primus Motor.

Tid: 10. marts Sted: Hotel Opus, Horsens Tilmeldingsfrist: 8. februar

Tid: 10. marts Sted: Landskontoret København Ø Tilmeldingsfrist: 10. februar

FØRSTEHJÆLP

Bestil jeres helt eget kursus i Medmenneskelighed i praksis

Nyuddannelse for førstehjælps­ instruktører Vi har i dag tilknyttet ca. 1.000 instruktører, der underviser både på fag- og erhvervsskoler og i vores egne afdelinger rundt i landet. Vi lægger vægt på, at underviserne afholder kurser med en høj pædagogisk og faglig standard, som altid lever op til den nyeste viden på førstehjælpsområdet i tråd med de internationale bestemmelser. Uddannelsen er et internatkursus, der strækker sig over to ugekurser. Tilmelding efter aftale med sundhedsfaglig konsulent Ann Hjort Maltesen, tlf. 3115 7425 eller mail: anhio@rodekors.dk Tid: 8. - 12. januar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 8. december Tid: 22. - 26. januar Sted: Severin, Middelfart Tilmeldingsfrist: 22. december

AFDELINGERNES INTERNATIONALE ARBEJDE Temadag om IHL-formidling Kurset vil introducere deltagerne til den humanitære folkeret, menneskerettigheder, krigens regler – og ikke mindst Røde Kors’ særlige mandat i denne sammenhæng. Formålet er, at deltagerne efterfølgende vil være i stand til selv at formidle om folkeretten, krigens regler og Røde Kors’ særlige mandat i krig til forskellige målgrupper.

Året rundt udbyder vi efter lokalt behov kurser i Medmenneskelighed i praksis (MIP). Undervisningen varetages af uddannede frivilligundervisere. Der udbydes MIP i følgende aktiviteter: Vågetjenesten, Besøgstjenesten, Fængselsbesøgstjenesten, Patientstøtterne, Familierettede aktiviteter, Q-net/Q-café, Integration og Asyl. Hvis du i din aktivitet eller afdeling har behov for et kursus i MIP, kan du kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på raege@ rodekors.dk eller tlf. 3169 6178.

Mød op til introduktionskursus til Røde Kors-kurser i hele landet ”Introduktion til Røde Kors” afholdes løbende forskellige steder i landet og varer to-tre timer. Kurset er relevant for alle frivillige og giver en introduktion til Røde Kors’ historie, organisation, principper, aktiviteter mv. Kurset er gratis, og du tilmelder dig på mitrødekors.dk. Du kan se alle kurserne i Jylland og på Fyn/Sjælland på mitrødekors. dk under ”kurser” – ”kursustilmelding” og ”IRK”- Intro til Røde Kors. For spørgsmål kontakt konsulent Rasmus Egeskjold på raege@rodekors.dk eller tlf. 3169 6178.


RØDE KORS, BLEGDAMSVEJ 27, 2100 KØBENHAVN Ø

Magasinpost UMM ID-nr.:46152

Birgit oplærer føl på stribe

FOTO: PRIVAT

For mennesker, der er endt på en akutmodtagelse, efter deres liv har taget en uventet drejning, er Røde Kors' patientstøtter en uvurderlig hjælp. Birgit Juhl Andersen er en af drivkræfterne bag Herlev Hospitals nye patientstøtteordning, der blev søsat i oktober 2017. Da 16 nye føl skulle læres op som frivillige, satte Birgit en hel måned af i sin kalender for at hellige sig opgaven med at dele af sine erfaringer fra Gentofte Hospital, hvor hun har været fast frivillig, siden hun blev pensioneret i 2016. "Vi er de pårørende, som ikke kunne være med på hospitalet," forklarer Birgit. Udover at være et lyttende øre i en svær situation yder støtterne ofte også praktisk hjælp ved fx at ryste en pude, spørge efter et par Pano-

diler eller finde en løsning på, hvem der skal få luftet hunden derhjemme – alt sammen i forståelse med fagpersonalet og med respekt for faggrænserne. "Der findes ingen manual til rollen, så jeg hjælper de nye frivillige til at finde deres egen måde at gøre tingene på," fortæller Birgit.

Kender du en , der ligesom Birgit fortjene r et skulderkla p for sin indsats? Indstil dit forslag på mitrødekors.d k


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.