Elevbog by Røde Kors

er s a r n e nĂĽr krig â&#x20AC;&#x201C; regler, dilemmaer og konsekvenser

d+ En dansk udgave af

Exploring Humanitarian Law

når

krigen raser – regler, dilemmaer og konsekvenser

DEN INTERNATIONALE RØDE KORS KOMITÉ OG EDUCATIONAL DEVELOPMENT CENTER I SAMARBEJDE MED DANSK RØDE KORS OG TORBEN BLANKHOLM.

Undervisningsmaterialet består af denne elevbog, en lærervejledning med dvd og websitet www.Dennis-RK.dk/krigenraser Materialet er velegnet til undervisning i 8.-10. klasse. Klassesæt kan lånes gennem Amtscentre for Undervisning eller rekvireres hos Dansk Røde Kors mod et ekspeditionsgebyr. ANSVARSHAVENDE REDAKTØRER:

Johanne Brix Jensen og Line Rønnow. REDAKTION: Torben Blankholm, Maria Louise Clausen,

Johanne Brix Jensen, Helge Kvam, Anne-Katrine Nørholm, Tina Juul Rasmussen, Line Rønnow. PÆDAGOGISKE KONSULENTER:

Torben Blankholm, Torben Ulrik Nissen. BEARBEJDNING AF ORIGINALE TEKSTER FRA ENGELSK TIL DANSK: Anne-Katrine Nørholm. GRAFIK: Helle Bjerre Østergaard. FORSIDEFOTOS FRA VENSTRE:

Polfoto, AP/Polfoto/Jim MacMillian, Internationalt Røde Kors/ICRC/Boris Heger. TRYK: Handy Print A/S. UDGIVET AF: Dansk Røde Kors med støtte fra

Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler, Danida og Knud Højgaards Fond. Tak til lærere og elever, der har deltaget i testperioden og bidraget til den danske udgave af materialet. Materialet er blevet testet i udvalgte 8. og 9. klasser på Bordings Friskole, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Lindevangskolen, Mørkhøj skole, Nivå Centralskole, Tjørnehøjskolen og Islev skole. Samt på Næstved gymnasium i 2.G. Tak for bidrag til undervisningsmaterialet til Roald Als, Carsten Jensen, China Keitetsi, Morten Sabroe og Torben Ulrik Nissen. Dansk Røde Kors Skoletjenesten Blegdamsvej 27 2100 København Ø tlf.: 35 25 92 00 fax.: 35 25 92 92 email: skoletjenesten@drk.dk website: www.Dennis-RK.dk 1. udgave, 2. oplag. December 2005. Oplag: 10.000 ISBN-nr.: 87-85026-75-1 Copyright ©: Dansk Røde Kors, København 2005. Kopiering af denne bog er tilladt efter aftale med Copy-Dan.

r e s a r n e g i r k r nå – regler, dilemmaer og konsekvenser

Dansk Røde Kors og Torben Blankholm

INDHOLD

Introduktion

Hvornår har der været fred i verden?

Forenede Nationers Pagt – lovtekst

[2] Regler for krig – grænser for grusomhed

[2A] Regler for krig

Regler i krig og fred

Den humanitære folkeret – regler for krig

Grundlæggende regler i den humanitære folkeret

Spørgsmål og svar om den humanitære folkeret

Historisk oversigt over nogle af de vigtigste konventioner om menneskerettigheder

Forenede Nationers Pagt – formål

Historisk oversigt over nogle af den humanitære folkerets vigtigste konventioner

[1] Øjenvidner – det begynder med mennesker Eftervirkningerne af et slag

[1A] Hvad er et øjenvidne?

Hvad kan et øjenvidne gøre?

Et øjenvidne står frem

Alene på bænken

Et skridt ad gangen

Vi gjorde en forskel

[1B] Humanitære handlinger

[2B] Regler for krig gennem tiden

Regler for krig – før i tiden

[2C] Krigens regler gælder også for Børnesoldater

Barnesoldaten China fortæller

Hvad siger loven om børnesoldater?

Hvor stort er problemet?

Lande med børnesoldater

Hvorfor bliver børn soldater?

Hvad så, når man ikke er børnesoldat længere?

Hvad kan man gøre for at forhindre, at børn bliver soldater?

[2D] Krigens regler gælder også for Landminer

Lande med miner

På arbejde med krigens skraldemænd

Fakta om miner

Eksempler på humanitære handlinger

Mary Wareham – et øjenvidne, der greb ind

Det var kun for sjov

Status på landminer: August 2004

Faneflugt – De arme riddere

Hvem gør hvad?

[ 4 ] INDHOLD

[3] Loven i spil – virker reglerne så?

[3A] Hvorfor bliver reglerne overtrådt?

Stemmer fra krig

[3B] Prøv lige at se det fra soldaternes synsvinkel

Hvad gør jeg nu?

Skulle jeg stoppe det?

Hvad nu, hvis hun taler sandt?

Skal jeg åbne ild mod byen?

Efterskrifter til to af dilemmaerne

[3C] Hvem har ansvaret?

87 88

[4] Straf og retfærdighed – hvad sker der, når krigen er slut? [4A] Hvad skal der ske, når loven bliver overtrådt?

104

[5] Krigens konsekvenser – det stopper ikke her

105

[5A] Krig ødelægger alt normalt liv

106

Krig og nødhjælp i Afghanistan

107

Kære far, jeg lever

108

Hvad gjorde Røde Kors i Afghanistan i 2003?

111

Fakta om Røde Kors

112

[5B] Hvordan beskytter man krigsfanger?

113

Krigsfanger fortæller

114

Fangebesøg

116

eller flere lande?

Skal man tilgive og glemme – eller søge retfærdighed og straffe?

Hvad siger den humanitære folkeret om beskyttelse af krigsfanger i krige mellem to

117

Hvad siger den humanitære folkeret om

Hvordan stiller man folk til ansvar?

beskyttelse af krigsfanger i interne væbnede

Nationale domstole

konflikter?

Internationale domstole

Sandheds og forsoningskommissioner

Krigsforbrydelser, forbrydelser mod menne-

118

Ordforklaring

skeheden og folkedrab 97

[4b] Udviklingen af internationale tribunaler

Nürnberg Tribunalet

Principper for Nürnberg Tribunalet

100

Stemmer fra Nürnberg

102

Voksende internationalt ansvar

INDHOLD

[5]

introduktion

â&#x20AC;&#x153;Der er altid et tidspunkt, hvor det moralske valg skal tages. Ofte er vi i stand til at foretage et andet valg, et valg for livet og for menneskeheden, pĂĽ grund af en historie, en bog eller et menneske.â&#x20AC;? Elie Wiesel, Courage to care

Krigens regler gælder også i borgerkrige, for eksempel den der fandt sted i Somalia i 90’erne. Somalia, 1998. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

et r æ v r e d r a h Hvornår

? n e d r e v fred i

Prøv at tænke tilbage. Giv dig god

civile anlæg; bygninger, havne,

der gælder i krige og konflikter. Der

tid. Kan du huske, om der har været

skibe, veje, biler, kirker, broer, statuer

er kommet mange nye til, både siden

fred i verden, mens du har levet? Det

bliver smadret. Livsvilkårene bliver

den første Genève-konvention blev

er ikke særlig sandsynligt. I de cirka

ændret totalt. Det, der måske før var

vedtaget i 1864 og siden de fire

3.400 års historie, som vi har opteg-

et behageligt liv med høj velfærd, bli-

Genève-konventioner fra 1949.

nelser om, har der kun været fred i

ver til et liv i frygt, hvor mangel på

sammenlagt 250 år. Det svarer til, at

selv de mest basale fornødenheder

Denne bog tager dig med på opdag-

der hvert århundrede kun er fred i syv

som mad og vand bliver hverdag for

else i den humanitære folkeret. Du

år.

de fleste. Efter 2. Verdenskrig blev

kommer til at beskæftige dig med

Siden 1945, hvor 2. Verdenskrig

mange lande enige om, at de ville

krigens regler, og du bliver sat i

sluttede, har der været mere end 400

gøre alt for at undgå, at der igen

nogle af de samme dilemmaer, sol-

væbnede konflikter og krige rundt

blev krig i verden. Derfor vedtog man

dater og civile står i, når krigen raser.

om i verden. Det betyder, at der i

i 1945 De Forenede Nationers Pagt.

Du får også et indblik i, hvad man

gennemsnit har været otte krige eller

(Læs mere side 9 og 45).

gør, når reglerne bliver overtrådt, og

Men allerede i 1863 blev den

det kæmpe arbejde, der venter, når

første sten lagt til de regler for krig,

en krig er slut, og gerningsmænd og

vi i dag kender som Genève-konven-

ofre skal forsones. Til sidst kan du

Hver eneste gang, der udbryder krig,

tionerne. Genève-konventionerne er

læse, hvad Røde Kors sammen med

sker der grusomme og nedværdig-

stadig grundlaget for det, der også

andre humanitære organisationer gør

ende ting. Soldater og civile bliver

kaldes for den humanitære folkeret.

for at bringe hjælp frem til folk i nød,

slået ihjel, og mange mennesker bli-

Folkeretten er en samlet betegnelse

og hvad Røde Kors gør for at beskytte

ver sårede. Både militære mål og

for alle de regler og konventioner,

og hjælpe krigsfanger overalt i verden.

interne konflikter (se ordforklaring side 118) hvert år.

INTRODUKTION

[7]

Børnenes skole blev sønderbombet under krigen. Jugoslavien, 1999. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/BORIS HEGER

Der er forskellige slags tekster i bogen:

Tekst

citater

og dine færdigheder i billedanalyse

Den almindelige tekst, som du selv

En række citater fra soldater, civile,

til at tømme illustrationerne for ind-

kan læse. Her kan du også læse

forfattere og specialister. De er med

hold og problemstillinger.

autentiske historier om soldater og

for at sætte den almindelige tekst i

civiles dagligliv under krige.

perspektiv og få dig til at undre dig

Ud over elevbogen, som du sidder

eller se tingene fra en anden vinkel.

med i hånden, er der også en dvd med nogle korte dokumentarfilm, en lærervejledning med opgave- og

faktabokse

illustrationer

aktivitetsforslag samt et website,

konventioner, traktater og protokoller

Der er også illustrationer i form af

www.Dennis-RK.dk/krigenraser

inden for den humanitære folkeret og

tegninger, fotografier, kort og grafer,

fra menneskerettighederne. Dem fin-

som indeholder mange vigtige oplys-

Hvis du har spørgsmål om den

der du i faktaboksene. De er tænkt

ninger. Her er det ikke nok at kunne

humanitære folkeret, som du ikke

som en slags opslagsværk for at

læse bogstaver og ord. Her drejer

kan finde svar på i materialet, kan du

give dig et indtryk af, hvad konven-

det sig om at bruge dine matemati-

sende en mail til Dansk Røde Kors’

tionerne m.v. indeholder.

ske færdigheder til at aflæse grafer

skoletjeneste: skoletjenesten@drk.dk

En del uddrag og sammendrag af

[ 8 ] INTRODUKTION

hvor du kan læse mere om emnet:

FN-flag. Høvelte kaserne. Danmark, 2002. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

De Forenede Nationers Pagt 1945 – lovtekst krig var slut, og mange lande var

OG MED DISSE FORMÅL FOR ØJE

enige om at arbejde sammen for at

■

Pagten blev vedtaget, da 2. Verdens-

de ved artikel 41 hjelmede forholds-

sammen i fred med hverandre

regler (fredelige sanktioner, red.) ville

som gode naboer,

være utilstrækkelige eller har vist sig

at forene vore kræfter til opret-

at være utilstrækkelige, kan det tage

holdelse af mellemfolkelig fred

sådanne skridt ved anvendelse af

og sikkerhed,

luft-, sø- eller landsstridskræfter,

at sikre, ved anerkendelse af

som måtte være nødvendige for at

vor levetid har bragt usigelige

grundsætninger og fastlæggelse

opretholde eller genoprette mellem-

lidelser over menneskeheden,

af fremgangsmåder, at væbnet

folkelig fred og sikkerhed. (...)

på ny at bekræfte troen på funda-

magt ikke vil blive anvendt und-

mentale menneskerettigheder, på

tagen i fælles interesse

VI, DE FORENEDE NATIONERS FOLK, ER BESLUTTEDE PÅ

■

at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i

■

og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers

ARTIKEL 51 Intet i nærværende pagt skal ind-

menneskets personlige værdighed

■

Skulle Sikkerhedsrådet skønne, at

at udvise fordragelighed og leve

undgå, at der igen blev krig i verden.

■

ARTIKEL 42

ARTIKEL 2 4. Alle medlemmer skal i deres mel-

lige rettigheder,

lemfolkelige forhold afholde sig fra

at skabe vilkår, hvorunder retfær-

trussel om magtanvendelse eller

dighed og respekt for de forplig-

brug af magt, det være sig mod

tigelser, der opstår ved traktater

nogen stats territoriale integritet

og andre kilder til mellemfolkelig

eller politiske uafhængighed. (...)

skrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb (...).

ret, kan opretholdes, ■

at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed.

INTRODUKTION

[9]

[1] øjenvidner – det begynder med mennesker

“Vores ligegyldighed over for ondskab gør os til deltagere i forbrydelsen.” Egil Aarvik, vinder af Nobels Fredspris 1986

Slaget ved Solferino. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

Portræt af Henry Dunant (1828-1910). FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ ICRC/FRÉDÉRIC BOISSONNAS

Eftervirkningerne af et slag Den 24. juni 1859 mødtes østrigske

“Nattens stilhed blev brudt af

nogen, som tog sig af dem. Han fik

og franske styrker i et slag ved den

stønnen og kvalte suk af smerte

samlet nogle af de lokale kvinder,

norditalienske by Solferino. Da de

og lidelse. Hjerteskærende stem-

inddelte dem i grupper og fik dem til

voldsomme kampe efter 16 timer var

mer råbte på hjælp.

at hente vand og mad. Han satte

forbi, lå mere end 36.000 mand døde

Da solen stod op, kunne jeg se,

dem til at vaske de sårede og utøjs-

eller sårede spredt omkring på jor-

at slagmarken var dækket af men-

befængte soldater, så deres sår

den. Soldaternes våben var blevet

neskekroppe og heste. De stak-

kunne blive behandlet. Han fik opret-

forbedret, så de var mere slagkrafti-

kels sårede soldater var ligblege

tet et primitivt felthospital i en kirke;

ge og dødbringende, men samarit-

af udmattelse. Nogle af dem som

han samlede linned, som kunne bru-

ternes muligheder for at behandle de

havde åbne sår med begyndende

ges til forbindinger, og købte mad og

sårede soldater var ikke blevet til-

tegn på infektioner, var ved at

medicin i nabobyerne. Han fik fat i

svarende bedre.

blive vanvittige af smerterne og

turister, en journalist, en greve og en

Aftenen efter slaget ankom en ung

tiggede om at få gjort en ende på

chokoladefabrikant, og der gik ikke

schweizer, Henry Dunant, til

det hele. Manglen på vand blev

lang tid, før de alle var i gang med at

Solferino. Han havde ikke noget med

mere og mere alvorlig. Brøndene

forbinde sår, hente vand og skrive

krigen mellem Østrig og Frankrig at

var ved at tørre ud, så de fleste

afskedsbreve til de døende soldaters

gøre. Hans forretninger gik dårligt,

soldater havde kun forurenet eller

familier. Midt i det hele gik det op for

og han ville låne penge af den fran-

ildelugtende brakvand at drikke.”

Dunant, at der ikke var nogen af

ske kejser, som han havde hørt skul-

hjælperne, der gik op i, om det var

le være i området. Men han kom

en ven eller en fjende, de behandle-

ikke til at møde kejseren. I stedet

Mens Dunant gik rundt imellem de

de. Alle hjalp alle, ‘tutti fratelli’, alle

blev han mødt af det rystende syn

mange sårede soldater, som kon-

var brødre nu.

på slagmarken. Her er noget af det,

stant råbte på hjælp og vand, gik det

han husker, fra den aften:

op for ham, at der faktisk ikke var

På et tidspunkt kom Dunant forbi en dødeligt såret 20-årig korporal.

[1] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 11 ]

SCHWEIZ

Han gav den unge korporal noget

Fakta om o Slaget ved Solferin

Solferino

ØSTRIG-UNGARN

vand. Den unge mand takkede Dunant, og med tårerne trillende ned

Solferino er en lille by i

af kinderne sagde han: “Vil De være

Norditalien. Selv om ind-

venlig at skrive til min far, så han

byggerne på den italien-

kan trøste min mor?” Dunant skrev til

ske halvø taler samme

hans forældre, og det var den eneste

sprog og har samme

besked, de fik om deres søns skæbne.

kulturelle baggrund,

Italien FRANKRIG Det Liguriske Hav

Adriaterhavet

havde de på det tidsSardinien

Henry Dunant fik aldrig kontakt med

punkt ikke været forenet

den franske kejser og fik dermed

som en nation. Fra

heller ikke den hjælp, han var kommet

Romerrigets fald til

efter. Til gengæld skrev han senere en

1860’erne bestod den

lille bog med titlen: Erindringer fra

italienske halvø af en

Solferino, Geneve 1862. Bogen

række fyrstedømmer,

beskriver det, han havde oplevet, og

som var domineret af

indeholder et simpelt forslag:

deres stærke naboer hovedsagelig Frankrig og Østrig. Selv om begge

Det Tyrrhenske Hav

nationer havde forsøgt at få kontrol over Norditalien, var de fleste ind“Ville det ikke være muligt i freds-

byggere i byerne og deres omegn hverken franskmænd eller østrigere.

tid at danne nogle frivillige hjælpe-

Den franske revolution (i 1789) og den periode, da Frankrig domi-

organisationer med det formål at

nerede Norditalien, havde udløst en modstandsbevægelse, som

kunne tage sig af sårede og tilska-

kæmpede for et samlet og frit Italien. Modstandsbevægelsen kulmine-

dekomne i forbindelse med krige

rede i et antal opstande i Norditalien i 1848. Alle opstandene blev

og konflikter?”

nedkæmpet, og østrigske tropper besatte en stor del af det nordlige og centrale Italien. Kun på Piedmont, det nuværende Sardinien, hvor

Bogen resulterede i dannelsen af

Kong Victor Emmanuel II regerede, bevarede indbyggerne en del af

Komiteen for lindring af sårede i

deres frihed.

forbindelse med krige, som senere udviklede sig til det, vi i dag kender

BEGIVENHEDER SOM LEDER FREM TIL HISTORIEN

som Den internationale Røde Kors

Sardinien og Frankrig dannede en militær alliance i 1850’erne. Deres

Komité. Det er også Henry Dunants

plan var at få Østrig til at erklære krig mod Sardinien, så Frankrig

tanker og visioner, som er grundlaget

kunne komme til assistance. Planen fungerede. Østrig erklærede krig

for de Røde Kors- og Røde

i 1859. I slaget ved Solferino mødte den østrigske hær under ledelse

Halvmåne-selskaber, som findes i

af Kejser Frans Joseph 1. de franske og sardiske styrker, som stod

stort set alle lande i verden i dag.

under Kejser Napoleons 3. kommando.

Det røde kors og den røde halvmåne

Den 24. juni 1859 tørnede de to hære sammen ved Solferino.

er to forskellige symboler for den

Omkring 300.000 sultne soldater, der alle var udmattede efter mange

samme organisation og skal respek-

dages hård march, kæmpede i og omkring byen. Det havde regnet

teres på samme måde. Det var

voldsomt, så slagmarken var hurtigt blevet omdannet til en frygtelig

Tyrkiet, der i 1876 ønskede at benyt-

mudderpøl af de mange kæmpendes fødder og hestenes hove.

te den røde halvmåne i stedet for det

Slaget endte med, at østrigerne foretog et desperat tilbagetog. Da de

røde kors, og i dag anvendes dette

nysgerrige næste morgen kom til for at se resultatet af blodbadet, var

symbol i alle muslimske lande.

jorden dækket med tusinder af døde og døende soldater.

Bearbejdet fra: Henry Dunant, A Memory of Solferino, International Committee of the Red Cross, Geneva, 1986.

[ 12 ] [1] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

Billede fra film om slaget ved Solferino. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

[1] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 13 ]

Berømte øjenvidner. Moder Teresa holder en baby uden arme på et børnehjem i Calcutta. Indien, 1978. FOTO:AP/POLFOTO/EDDIE ADAMS

[1A] Hvad er et

øjenvidne?

Beretningen om Henry Dunant er

betydning: Et øjenvidne er en per-

Øjenvidner kan have en vigtig indflyd-

beretningen om en mand, som ikke

son, som er til stede uden at være

else på udviklingen i et hændelses-

kunne holde ud at være øjenvidne til

involveret i en hændelse, hvor et andet

forløb og få andre tilstedeværende til

menneskers lidelser. Henry Dunant

menneskes værdighed eller liv er i fare.

at optræde enten med indføling eller

kunne ikke lade være med at gøre

Et øjenvidne kan beslutte sig for at

ligegyldighed.

noget. Han havde slet ikke noget

gribe ind – enten direkte eller indirekte:

Psykologisk forskning viser, at en enkelt persons afvigelse fra grup-

med konflikten at gøre, men valgte at gribe ind, selv om han var der af

Et øjenvidne er et almindeligt men-

pens normer og opførsel kan have

helt andre grunde. Han blev så gre-

neske, som bevidst overvejer, om

stor indflydelse på det, der foregår i

bet af hændelsen, at han skrev en

han eller hun skal gribe ind og der-

en gruppe eller en forsamling. I

bog og var på den måde med til at

med sætte sit liv eller velfærd på

nødstilfælde og krisesituationer kan

starte Røde Kors.

spil for at beskytte en person, som

et enkelt menneskes snarrådighed

han eller hun ellers ikke ville gøre

og handlinger få mange andre til at

noget for.

hjælpe eller selv gøre det samme.

I dette materiale bruger vi jævnligt ordet øjenvidne med en bestemt

[ 14 ] [1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

“Mangel på protest ka n bekræfte u ndertrykke rne i deres tilt ro til, at det, de gør, er d e t rigtige. Erwin Staub, ” The Roots of Evil: The Ps Geno

Dr. Martin Luther King Jr. viser sin Nobels fredspris medalje i Oslo. Norge, 1964. FOTO: AP/POLFOTO

cide, Cambridg ychological an d Cultural Origi e University Pr ns of ess, 1990

Hvad kan et øjenvidne gøre? Vi er alle øjenvidner til store og små

skal man reagere. Man er også nødt

begivenheder. De fleste mennesker

til at tage stilling til, om man vil gribe

er sammen med andre hver eneste

ind, hvis man for eksempel over-

dag og må jævnligt tage stilling til

værer, at nogle begynder at skæn-

det, der foregår omkring dem. Både i

des eller slås, eller hvis stemningen i

dagligdagsting i familien, skolen og i

en større gruppe pludselig ændrer

klubben samt i større begivenheder

sig, så gruppen bliver en pøbel, som

og i samfundslivet er det enkelte

øver hærværk eller slår uskyldige

menneske nødt til at tage stilling og

mennesker ned.

sige til og fra. Hvad vil jeg være med til, og hvad vil jeg ikke være med til? Forældre griber ind over for deres børn og sætter grænser for, hvad de

Vi er alle tilskuere og bliver først øjenvidner, når vi analyserer, hvad der foregår for øjnene af os og tager

Et skridt ad gangen er historien

personligt stilling.

må og ikke må. I skolen og klubben sætter fællesskabet og enkeltperso-

Her kan du læse fire beretninger om

om et polsk ægtepar, der vælger at

ner grænser for både den enkelte og

mennesker, der blev øjenvidner, og

gribe ind imod folkedrabet på jøder-

for fællesskabet. Større arrangemen-

som skulle tage stilling til, om de

ne i Polen under 2. Verdenskrig, men

ter og samfundslivet er reguleret af for

ville gribe ind:

alligevel kommer i tvivl, om de gør

eksempel love, bekendtgørelser, tilladelser og sikkerhedsvurderinger, men det fritager ikke den enkelte for selv at skulle tage stilling til det, der sker. Man skal tage stilling og sige fra, hvis der foregår noget, som ikke er i

det rigtige. Side 20.

Et øjenvidne står frem er beretnin-

Vi gjorde en forskel er den mest

gen om et øjenvidne til mordet på Chris Hani, en højt respekteret

aktuelle beretning. Den er fra Bosnien-

ANC-leder i Sydafrika. Side 16.

Hercegovina og handler om at tage

orden. Måske overværer man situa-

stilling på tværs af religiøse skel.

tioner, hvor forældre, skoler og klub-

Alene på bænken

ber ikke lever op til deres ansvar om

handler om et øjenvidne til

Side 22.

at skabe trygge rammer og give børn

en kaotisk situation i forbindelse

Til hver beretning hører et faktaafsnit

og unge gode muligheder for at

med ophævelsen af raceadskillelse i

og en beskrivelse af de begivenheder,

udvikle sig personligt og fagligt. Så

Arkansas i USA. Side 18.

der leder frem til hændelsen.

[1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 15 ]

vinde magten i landet. Det følgende afsnit er et uddrag af Nelson Mandelas selvbiografi. Han fortæller om begivenheden: ANC-tilhængere demonstrerer. Johannesburg, 1993. FOTO: REUTERS/POLFOTO

“Chris’ død var et alvorligt slag både for mig personligt og for bevægelsen. Han var en stor helt blandt de unge i Sydafrika – en mand, der talte deres sprog, og som de lyttede til. Hvis nogen kunne mobilisere den utæmmede ungdom bag et forhandlingsforlig, så var det Chris. Landet var sårbart. Mange var bange for, at Chris Hanis død ville starte en racekrig, hvor de unge gjorde deres helt til en martyr, som de var parate til at dø for. (...) Mordet var en sindssyg og desperat handling. Et forsøg på at afspore forhandlingsprocessen.” Allerede samme dag ringede en kvinde til politiet. Hun havde set nummerpladen på morderens bil. Tilfældigvis var kvinden hvid. Mandela blev samme aften bedt

Et øjenvidne

står frem

om at tale til den sydafrikanske befolkning i radioen – her gengivet fra hans selvbiografi: “Jeg sagde, at fredsprocessen og forhandlingerne ikke kunne stoppes. Og med al den autoritet, jeg kunne mønstre, sagde jeg:

I april 1993 var Sydafrikas opgør

Mandela en fredelig overgang fra

mod apartheid-styret ved at slutte

apartheid til demokrati.

og var ikke blevet nær så blodigt,

Men den 10. april blev Chris Hani

Jeg beder jer alle om at bevare roen og om at ære mindet om

som mange havde frygtet. Nelson

skudt på klods hold foran sit hjem i

Chris Hani ved at forblive discipli-

Mandela, formand for partiet

Johannesburg. Chris Hani var en højt

nerede fortalere for fred. Denne

African National Congress (ANC),

respekteret og afholdt leder i ANC.

aften rækker jeg fra mit dybeste

var blevet løsladt efter 27 års fæng-

Morderne indrømmede senere, at de

indre min hånd ud til hver eneste

sel og var hædret bredt i hele ver-

havde valgt Chris Hani som mål,

sydafrikaner: sorte og hvide. En

den for sin opbakning til opgøret.

fordi hans død sandsynligvis ville

hvid mand – opfyldt af fordømmel-

Sammen med Sydafrikas præsident

kaste Sydafrika ud i et nyt kaos og

se og had – kom til vores land og

F.W. de Klerk forhandlede Nelson

give højrefløjen mulighed for at gen-

begik en forbrydelse så grusom, at

[ 16 ] [1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

vores nation nu skælver på kata-

På grund af den hvide kvindes

Hanis mordere blev pågrebet.

strofens kant. En hvid kvinde (...)

handling nåede Chris Hanis mordere

sikrede med fare for sit liv, at vi ved,

ikke deres mål om at skabe kaos

hvem forbryderen er, og kan sikre,

og racekrig. Fredsprocessen og for-

Bearbejdet fra: Nelson Mandela, Long Walk to Freedom: The Autobiography of Nelson Mandela, Back Bay Books, Little, Brown and Company, Boston, 1994.

at retfærdigheden sker fyldest.”

handlingerne fortsatte, og Chris

ZIMBABWE MOZAMBIQUE

BOTSWANA

Pretoria

NAMIBIA

Fakta om sydafrika

SWAZILAND

Sydafrika

del af befolkningen i Sydafrika. I 1960 trådte den

LESOTHO

sydafrikanske regering ud af det britiske statssamfund Common Wealth og skærpede apartheid-politikken endnu mere. I 1970’erne og

Atlanterhavet Det Indiske Ocean

1980’erne mistede det sydafrikanske styre en stor del af den internationale støtte. Verden vendte sig imod apartheid og det sydafrikanske

Sydafrika ligger på den sydligste spids af det afrikanske kontinent og har cirka 43,5 millioner indbyggere.

styres brug af vold. I 1990 blev det klart for enhver, at apartheidpolitikken var dødsdømt. Betydningsfulde organisationer, der kæmpede imod apartheid, blev

Hollænderne oprettede i 1652 en koloni i

tilladt, og deres ledere blev løsladt fra fængsler-

Sydafrika. På det tidspunkt var landet beboet af

ne eller fik lov til at vende hjem fra deres eksil i

afrikanske stammer. I 1814 slog Storbritannien

udlandet. Den største del af apartheid-lovgiv-

hollænderne og fik dermed magten i landet. I

ningen blev ophævet. Regeringen og de vigtigste

slutningen af 1800-tallet havde englænderne

partier arbejdede sammen om at skabe en ny

også kontrollen i områderne nord og øst for de

forfatning og forhandlede en plan om flertalssty-

nuværende grænser.

re i landet. Forhandlingerne brød imidlertid sam-

I 1910 blev den sydafrikanske union dannet,

men i juni 1992, da ANC beskyldte regeringen

og Sydafrika blev medlem af det britiske stats-

for at være involveret i angreb på nogle af ANC’s

samfund, Common Wealth. Regeringen og øko-

tilhængere. Forhandlingerne blev genoptaget i

nomien var hovedsagelig til gavn for den hvide

marts 1993, efter regeringen anerkendte, at det

del af befolkningen. I perioder gennemførte rege-

var politiets ansvar at beskytte ANC’s medlem-

ringen nye love, som styrkede det hvide styre.

mer. Apartheid blev afskaffet, og de første frie

Mange af disse love blev vedtaget af National-

valg blev afholdt i 1994.

partiet, som styrede Sydafrika fra 1948 til 1994. Man kalder den form for racediskrimination for apartheid. Systemet opdelte befolkningen i for-

ing 1995

Befolkningsfordel

skellige racegrupper, som blev begrænset i, hvor

Farvede 11 %

de måtte bo, hvilke job de måtte få, hvilken uddannelse de fik adgang til, og hvor stor poli-

Hvide 13 %

tisk indflydelse de kunne få.

BEGIVENHEDER SOM LEDER FREM TIL HISTORIEN Den afrikanske nationalkongres (ANC) blev dan-

Sorte 76 %

net i 1912 for at opnå lighed for den ikke-hvide

[1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 17 ]

Raceadskillelse i USA. Tre elever på Clinton High School demonstrerer. Deres skole var den første statslige skole i Tennessee, som integrerede sorte og hvide amerikanere. USA, 1956. FOTO: AP/POLFOTO

Alene på bænken Indtil 1954 gjaldt en lov om adskillel-

lade de første ni sorte elever begyn-

Elizabeth en stor skare af vrede,

se af sorte og hvide i nogle delstater

de på skolen. Elizabeth Eckford var

hvide mennesker og i hundredvis af

i USA. Loven forbød sorte skoleelever

en af de ni.

bevæbnede soldater, som guver-

at gå i de samme skoler som hvide.

Af frygt for tumulter bad skolebe-

nøren havde sendt af sted for at for-

Og da USA’s højesteret erklærede

styrelsen i Little Rock forældrene til

hindre de ni nye elever i at komme

loven for ugyldig overalt i landet,

de ni sorte skoleelever om ikke at

ind på skolen. Elizabeth tænkte, at

besluttede guvernøren for delstaten

følge deres børn i skole. Man var

hun nok ville være i sikkerhed, hvis

Arkansas sig for at modsætte sig.

bange for, at tilstedeværelsen af de

hun gik bag soldaterne hen til sko-

“Blodet vil flyde i gaderne, hvis

afro-amerikanske voksne ville frem-

lens port. Men soldaterne tvang

negerbørn forsøger at komme i

provokere en voldelig reaktion. I

hende væk.

gymnasiet på Central High School,”

stedet blev det aftalt, at en advokat

sagde han.

skulle følge børnene på vej. Det havde Elizabeth imidlertid ikke hørt

ELIZABETH FORTÆLLER OM OPLEVELSEN:

Rock i Arkansas havde andre planer,

noget om, så hun gik hjemmefra

“Menneskeskaren begyndte at

og da skoleåret begyndte i somme-

alene.

følge efter mig og råbe skældsord.

Men skolebestyrelsen i byen Little

ren 1957 besluttede det race-hvide

Da hun stod af bussen ved

gymnasium Central High School at

Central High School, opdagede

[ 18 ] [1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

Pludselig begyndte mine ben at ryste, og jeg troede ikke, jeg ville

klare turen helt hen til skolen. Det er den længste tur, jeg nogensinde

m Faktailolelse I sk Racead ’erne 0 5 9 1 I USA

CANADA

har gået. Alligevel var jeg faktisk ikke rigtig bange. Jeg troede jo, at

USA

soldaterne ville beskytte mig. Da jeg kom hen til skolen, gik Little Rock

jeg igen hen til en af soldaterne. Men han så lige frem for sig og

Atlanterhavet

Stillehavet

ville ikke flytte sig, så jeg kunne

MEXICO

komme ind. Jeg anede slet ikke,

Den Mexicanske Golf

hvad jeg skulle gøre. Pludselig så jeg en anden soldat lukke nogle hvide gymnasieelever ind, men da

Arkansas er en delstat i det sydlige USA. Little Rock er statens

jeg prøvede at klemme mig forbi

hovedstad. I slutningen af 1950’erne bestod befolkningen af 77%

ham, løftede han sin bajonet.

hvide og 22% afro-amerikanere.

En eller anden i menneskemængden begyndte at råbe:

Før 1954 var de fleste skoler i de sydlige stater raceopdelte. De afro-

“Hæng hende. Hæng hende.”

amerikanske børn måtte ikke gå i de samme skoler som de hvide

Jeg prøvede at se rundt omkring

børn. Skolerne for de afro-amerikanske børn fik i de fleste tilfælde

mig og ledte efter et venligt

stillet færre ressourcer til rådighed. Bygningerne trængte for det

ansigt. På et tidspunkt fik jeg

meste til at blive repareret, og skolerne manglede de meste basale

øjenkontakt med en ældre hvid

ting. I 1954 besluttede den amerikanske højesteret, at raceop-

kvinde, men hun spyttede efter

delingen af skolerne var ulovlig. Retten bestemte, at skoler ‘kun for

mig. Jeg så ned ad gaden og fik

hvide’ skulle åbnes for afro-amerikanske elever i et passende tempo.

øje på en bænk ved busstoppestedet. Jeg løb ned til bænken og

BEGIVENHEDER SOM LEDER FREM TIL HISTORIEN

satte mig.”

For at imødekomme beslutningen fra Højesteret bekendtgjorde skoleforvaltningen i Little Rock, at ‘de hvide’ skoler i byen nu ville modtage

En del af den vrede menneskeskare

farvede elever. På den første skoledag i september 1957 havde ni

fulgte efter Elizabeth og råbte “Slæb

afro-amerikanske elever besluttet sig for at melde sig ind i Little Rock

hende over til træet” – som hentyd-

Central High School. På et møde dagen før havde skoleinspektøren

ning til, at de ville hænge hende.

orienteret forældrene om, at han ikke så sig i stand til at beskytte

Efter Elizabeth havde siddet på

forældrene, hvis de valgte at følge deres børn i skole. En stor menne-

bænken i noget, der føltes som evig-

skemængde havde forsamlet sig omkring skolen med en og samme

heder, masede en hvid kvinde ved

hensigt: De ville ikke have, at de ni børn skulle få lov til at komme ind

navn Grace Lorch sig gennem men-

på skolen. Arkansas’ guvernør sendte Nationalgarden til Little Rock

neskemængden og talte til Elizabeth.

med den begrundelse, at der var fare for uroligheder. Nationalgarden

Langsomt løftede Elizabeth sit blik,

er en bevæbnet, frivillig styrke, som i fredstid ledes af den lokale

så på den fremmede og rejste sig

guvernør, og i krigstid er under hærens kommando. I denne situation

op. Helt tæt ved sin side fulgte kvin-

forhindrede Nationalgarden i praksis de afro-amerikanske elever i at

den Elizabeth hen til busstoppeste-

komme i skole.

det. Elizabeth steg på bussen og undslap de vrede mennesker. Bearbejdet fra: Juan Williams, Eyes on the Prize: America’s Civil Rights Years 1954-1965, Penguin Books, New York, 1987.

[1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 19 ]

Den jødiske ghetto i Warszawa under 2. Verdenskrig. Polen, 1945. FOTO: POLFOTO

Et skridt en ad gang Da de tyske nazister besejrede Polen

par dage. Stefa og hendes mand

og tale ham til ro. Han sagde til

i 2. Verdenskrig, blev jøderne i landet

sagde ja og skabte et skjulested til

Jerezy: “Her er min pistol, hvis du

indskrevet til tvangsarbejde eller

Irena i deres etværelses lejlighed.

fortæller nogen om Stefa og Irena,

slået ihjel. Folk, som blev taget for at

Men ‘et par dage’ trak ud til en uge.

vil du ikke leve mere end fem

gemme jøder i Polen, blev straffet

En uge blev til en måned. Tiden gik.

minutter. Den første kugle vil blive

med døden. Nogle blev endda

Og efter et par måneder krævede

rettet mod dit hoved.” Jeg så

hængt offentligt på torve til skræk og

Jerezy, at Irena skulle finde et andet

aldrig min mand igen. Det blev

advarsel for andre, der måtte have

sted at skjule sig. Men Stefa var ikke

enden på mit ægteskab, men poli-

samme idé. Alligevel var der menne-

enig og insisterede på, at kvinden

tibetjenten Laminski blev ved med

sker, der valgte at være med til at

skulle blive i sit skjulested i deres

at hjælpe os.”

redde jøder. Stefa, en katolsk

hjem. Så i stedet blev det Jerezy, der

fabriksarbejder, gik langt for at hjæl-

forlod lejligheden. I vrede truede han

pe en fremmed.

med at fortælle nazisterne, at Stefa

VAR STEFA SELV KLAR OVER, HVOR FARLIGT DET VAR?

holdt Irena skjult.

“Selvfølgelig var jeg det. Alle

Det begyndte en dag i 1942, da Laminski, en polsk politibetjent, der

vidste, hvad der kunne ske med

selv var gået under jorden, bad

HVAD GJORDE STEFA SÅ?

folk, som skjulte jøder. Irena

Stefas mand Jerezy om hjælp til at

“Jeg ringede straks til Laminski,

sagde altid: “Jeg er en byrde for

skjule den jødiske kvinde Irena i et

som tog ud for at finde min mand

dig, jeg må hellere rejse.” Men jeg

[ 20 ] [1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

Fakta omenskrig Verd Det Polen og 2. svarede: “Du har været her indtil nu, og det er ikke gået galt for os,

Polen

så måske vil det alt sammen lykkes. Hvordan kan du så overgive

Warszawa

Baltiske Hav

SOVJETUNIONEN

TYSKLAND

dig?” Jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne lade hende gå.” I 1944 gjorde borgerne i Warszawa

TJEKKOSLOVAKIET

oprør mod nazisternes besættelse, men tabte. Som gengældelse begyndte nazisterne at tvangsforflyt-

Da 2. Verdenskrig begyndte, dækkede Polen et område på 375.000

te alle civile undtagen småbørns-

km2. Nazi-tyskland og Sovjetunionen gjorde begge krav på land-

mødrene. Forflyttelserne kunne hur-

områder i Polen, henholdsvis mod vest og mod øst.

tigt betyde døden for Irena, der ville blive genkendt som jøde på ingen tid

Før 2. Verdenskrig var der store mindretal af tyskere, russere og ukra-

til trods for, at hun skjulte sit ansigt

inere i den polske befolkning. Historisk set havde Polen taget vel

bag en bandage. Stefa vidste, at

imod de jøder, som var blevet forfulgt og fordrevet fra det meste af

dette kunne blive dødsensfarligt og

Europa. Her havde de fået lov til at udøve deres religion og bygge

tog en svær beslutning. Tårerne tril-

deres egne skoler, og de havde et særligt forhold til de polske magt-

ler ned ad hendes ansigt, mens hun

havere. Det er en af grundene til, at der fandtes et blomstrende jødisk

fortæller den sidste del af historien:

samfund i Polen på det tidspunkt. Da 2. Verdenskrig begyndte, levede der cirka 3,3 mio. jøder i Polen. Kun 90.000 af dem overlevede krigen. Den tyske invasion i Polen den 1. september 1939 markerede star-

“Da vi var på vej til at blive tvangs-

ten på 2. Verdenskrig. Mindre end tre uger senere invaderede

forflyttet, gav jeg Irena min baby i

Sovjetunionen også Polen. Den polske regering flygtede til London,

armene og sagde til hende: “Jeg

men størstedelen af den polske hær flygtede til andre lande i Europa

vil forsøge at blive sammen med

og fortsatte kampen herfra. Den polske modstandsbevægelse var

dig. Tag dig af ham, som var han

især aktiv i Warszawa. I juni 1941 invaderede Nazi-tyskland

dit eget barn, hvis jeg skulle blive

Sovjetunionen og de dele af Polen, som den sovjetiske hær havde

væk fra jer.” Da den tyske officer

indtaget. Ved slutningen af måneden var hele Polen på tyske hænder.

så Irena med barnet, beordrede han hende tilbage til lejligheden

BEGIVENHEDER SOM LEDER FREM TIL HISTORIEN

og i sikkerhed. På en eller anden

Nazisterne oprettede mange koncentrationslejre i Polen. De blev

måde fik jeg lov at gå med.”

brugt til at udrydde polske jøder og polakker, som modsatte sig den tyske besættelse. Men også jøder, der blev bragt dertil fra resten af

HVORDAN KUNNE STEFA LØBE DEN RISIKO AT MISTE SIT BARN?

Europa, blev henrettet. Jøderne i Warszawa blev først trængt sam-

“Jeg vidste, Irena ville tage sig

Den 1. august 1944 skiftede den polske modstandsbevægelse

men i et særligt område i byen, som fik tilnavnet ‘Ghettoen’. Derefter blev de efterhånden sendt til koncentrationslejrene.

godt af ham. Og hvem ved, hvad

taktik. Nu gik man i åben væbnet kamp mod nazisterne. To måneder

der kunne være sket mig. Jeg

senere, den 2. oktober, overgav lederen af modstandsbevægelsen sig

kunne også være blevet slået ihjel.”

til tyskerne, og nazisterne flyttede de fleste af Warszawas indbyggere

Bearbejdet fra: Nechama Tec, When Light Pierced the Darkness, Oxford University, New York, 1986.

til lejre i Tyskland eller tvang dem til at flytte til andre byer i Polen.

[1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 21 ]

Billede af muslimske fanger fra Omarska camp i det nordlige Bosnien-Hercegovina. Lejren blev styret af serbere. Bosnien-Hercegovina, 1992. FOTO: AP/POLFOTO

Vi gjorde en

forskel

BATKOVIC I BOSNIEN-HERCEGOVINA, DEN 24. JANUAR 1993

Efterhånden begyndte beretninger

hovedkvarter. Delegationen krævede,

om vold og dødsfald i fangelejren at

at de vagter, der havde banket fanger-

cirkulere. Frigivne fanger fortalte om,

ne, blev fjernet og erstattet med

Hele sidste sommer trillede busser

hvordan de var blevet banket med

andre.

og lastbiler tætpakket med muslimer

tykke træstykker, om hvordan mange

og kroatere ned ad den smalle

var blevet smittet med dysenteri,

egn. Vagterne havde selv familie-

grusvej forbi Ilija Gajics gartneri. Det

fordi de sanitære forhold i lejren var

medlemmer, der var blevet taget

var hæren som stod for transporter-

så ringe, og om hvordan besøgende

til fange – så de ville have hævn,”

ne. Soldaterne og deres officerer

blev fuppet til at tro, at der ikke var

siger Ilija Gajic. “Vi bad militærkom-

talte ikke med landsbyens beboere,

nogen børn under 18 eller ældre

mandoen om at sætte lokale folk

men byggede bare en fangelejr i

over 60 i lejren. Det blev for meget

ind som fangevogtere i stedet for.”

nogle lagerbygninger. Her blev musli-

for Ilija Gajic og nogle af de andre

“Militærkommandoen afviste

mer og kroatere stuvet sammen.

mænd i byen, som samlede sig i

først overhovedet at fortælle,

protest:

hvem der bestemte i lejren,”

Den 62-årige serber, Ilija Gajic, blev bekymret og kom til at tænke

“Vi ville gøre en god gerning. Vi

“Vagterne var ikke fra vores

husker Gajic. “Tonen i diskussionen var skarp.”

på hændelserne under 2. Verdens-

ønskede, at fangerne skulle have

krig. Han forestillede sig det værste

den samme behandling, som vi

og frygtede, at de grusomme ting

håbede, at den anden side gav de

til militærkommandørerne: “Vi

ville vende tilbage, og at Balkans

fanger, de havde taget fra vores

ønsker ikke et nyt Jasenovac,” og

historie ville gentage sig.

folk,” siger han.

henviste til den koncentrationslejr,

En af folkene i delegationen sagde

som kroatiske fascister byggede

“Koncentrationslejre har aldrig gjort noget godt for nogen,” siger

I begyndelsen af september 1992

under 2. Verdenskrig. I Jasenovac

Ilija Gajic.

var Ilija Gajic leder af en delegation,

blev serbere, jøder og sigøjnere

som tog til det nærmeste militære

dræbt i titusindtal.

[ 22 ] [1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

var der mere end 20 mennesker i

godt nok ikke løn, men i hvert fald

ville sige det samme,” siger Ilija

lejren, som var døde efter at være

bedre mad.”

Gajic. “Vi ville ikke have, at lands-

blevet gennembanket eller mishandlet,

byen skulle få skylden for, hvad

men at forholdene i lejren blev meget

tilfredse med fangevogterne.”Vi

der måtte ske i lejren. Vi prøvede

bedre efter landsbybeboernes ind-

synes ikke, det er nødvendigt at

at beskytte landsbyens rygte.”

blanding:

banke fangerne,” siger Dragolic.

“Ethvert anstændigt menneske

Fangerne er også blevet mere

“Vi taler med dem i stedet.” I dag

“Forholdene er stadig primitive,

Delegationen måtte tage hjem uden at få lovning på noget, men det viste

men flere hundrede fanger har nu

er der også et tv i hvert skur, og til

sig, at turen ikke havde været for-

fået lov at arbejde seks dage om

nytår gav fangevogterne brændevin

gæves. Efterhånden fik flere og flere

ugen i en nærliggende fabrik,” for-

til fangerne.

lokale folk job i fangelejren. Fangerne

tæller Dragolic, der er en af de nye

kunne fortælle, at frem til september

lokale fangevogtere i lejren. “De får

Bearbejdet fra: Roy Gutman, A Witness to Genocide, Macmillan, London, 1993.

KROATIEN

Fakta om ovina ceg Bosnien-Her

Batkovic

BosnienHercegovina

Bosnien-Hercegovina grænser op til Kroatien og Serbien og Montenegro. Landsbyen Batkovic ligger nordøst for Sarajevo. JUGOSLAVIEN

Ved folketællingen i 1991 var der 4,3 mio. ind-

Adriaterhavet

byggere i Bosnien-Hercegovina: 31 procent var serbere og medlemmer af den ortodokse serbiske kirke, 49 procent var muslimer. Den resterende del af befolkningen var hovedsagelig kroatiske katolikker.

BEGIVENHEDER SOM LEDER FREM TIL HISTORIEN

Bosnien og Hercegovina blev fra 1908 og

I foråret 1992 stemte den muslimske og kroati-

frem til slutningen af 1. Verdenskrig styret af Det

ske del af befolkningen i Bosnien-Hercegovina

Østrig-Ungarske Rige. Da 1. Verdenskrig slutte-

også for selvstændighed fra Jugoslavien. De

de, blev Det Østrig-Ungarske Rige splittet, og

bosniske serbere, som havde boykottet afstem-

Bosnien og Hercegovina blev lagt sammen til èn

ningen, dannede deres egen regering. Støttet af

provins. Efter 2. Verdenskrig blev Bosnien-

militære enheder fra Serbien kæmpede de

Hercegovina i 1945 en af republikkerne i

bosniske serbere mod de bosniske muslimer og

Jugoslavien. Den første leder af Jugoslavien var

kroater. Civilbefolkningen blev terroriseret,

Josip Broz Tito, der var leder af Partisanerne,

myrdet, fængslet i koncentrationslejre og med

den største væbnede modstandsbevægelse,

magt fordrevet fra deres områder efter en taktik,

som bekæmpede de tyske besættelsesstyrker i

som blev kaldt ‘etnisk udrensning’. Den komplice-

Jugoslavien under 2. Verdenskrig.

rede borgerkrig med tre parter varede indtil 1995,

Da Tito døde i 1980 voksede nationalismen

hvor Dayton-fredsaftalen fik kampene til at stoppe.

og spændingerne i landet. Det førte til, at Slovenien og Kroatien i 1991 erklærede deres selvstændighed fra Jugoslavien.

[1A] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 23 ]

Modstandsfolk. En gruppe unge mænd instrueres i brugen af håndvåben. Danmark under 2. Verdenskrig. FOTO: POLFOTO/ERIK PETERSEN

[1b] r e g in l d n a h e r æ it n a Hum Hvis du som øjenvidne vælger at

anklaget for at have hjulpet ‘fjenden’.

I det følgende kan du læse tre

gribe ind i en given situation, udfører

På den måde kan du komme til at

tekster med forskellige vinkler på

du det, vi i denne bog kalder en

stå i et dilemma, når du skal beslutte

humanitære handlinger:

humanitær eller menneskevenlig

dig for, om du vil gribe ind eller ej.

handling. Den er kendetegnet ved:

Hvis du ikke gør noget, kan menne-

■

at den værner om menneskers liv

sker komme til skade eller i værste

Eksempler på humanitære handlinger

og værdighed

fald blive slået ihjel. Hvis du vælger

er 11 korte citater, der beskriver

at den er rettet mod personer,

at gribe ind, vil du måske blive kriti-

humanitære handlinger udført af

som man normalt ikke ville gøre

seret af mennesker i dit sociale net-

mennesker, der har været berørt af

noget for

værk eller miste anseelse og respekt

eller involveret i en krig. Side 25.

at den med stor sandsynlighed

i din omgangskreds.

Det var kun for sjov er et uddrag

indebærer en personlig risiko eller mulighed for tab for den, som

Måske kender du det selv: Du over-

udfører den.

værer en begivenhed, du synes er for-

af Donald Woods roman BIKO.

kert og tænker: ‘Nej, det kan ikke

Uddraget beskriver en hvid kvindes

En humanitær handling bliver ofte

være rigtigt. Nogen må gøre noget!’

overvejelser, da det lykkes hende at

udført på trods af eller i modsætning

Men ingen griber ind, alle venter på ‘at

få lov til at besøge Steven Biko i et

til den almindelige holdning i en

nogen skal gøre noget’. Når der ende-

af de mange fængsler i Sydafrika,

gruppe, en menneskemængde eller

lig er en, som handler, kan du se, at

som han var indsat i. Side 26.

et samfund. Hvis du som øjenvidne

der er mange andre, der har tænkt det

griber ind i en tilspidset situation,

samme – de træder hjælpende til og

risikerer du måske senere at blive

afhjælper den tilspidsede situation.

Faneflugt – De arme riddere er uddrag af en avisartikel, hvor jour-

s Socialt pre

nalisten Morten Sabroe problematiserer danskernes holdning til beretningerne om tortur i Abu Ghraib-

Går ind for at beskytte

Imod at beskytte

fængslet i Irak i begyndelsen af 2004. Side 27.

[ 24 ] [1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

Eksempler på

humanitære handlinger Mennesker, som har været involveret i nutidens krige, beskriver humanitære handlinger, de har oplevet, været vidne til eller hørt om. fjenden tog min mand [1] “Da til fange og satte ham i

tog mange sårede soldater “Jeg mødte en kvinde, som [9 ] [5] “Vi fra fjendens side til fange. var på flugt med sit barn.

interneringslejr, var der en mand

Soldater, som havde været med til

De havde kun en gryde uden ris.

fra fjendens side, der gav ham

at dræbe vores folk. Men vi bragte

Det var meget skidt. Jeg spurgte

mad og tøj, uden at nogen vidste

dem til lægen og tog os af dem.

hende, hvorfor hun var på vej til-

det. Han kunne ikke forhindre, at

Vores religion tillader os ikke at

bage mod krigen. Hun svarede, at

min mand blev taget til fange, men

dræbe krigsfanger eller såre dem.”

hun gerne ville hjem til sin lands-

han hjalp alt, hvad han kunne. Jeg

En tømrer og tidligere kombattant

ville gerne møde den mand.”

by. Jeg sagde: “Du har kun en gryde og ingen ris, så du får halv-

En kvinde, hvis mand savnes i krigen

[6] hjælpskonvojerne, som aldrig

delen af risene fra min rispose.”

“I min landsby var der et hus, [2] hvor en familie fra fjendens

vidste, om de ville vende hjem

som jeg aldrig glemmer: Hun

igen. De satte livet på spil for folk,

sagde, at hun aldrig havde mødt

side boede. Min far beskyttede

de ikke kendte.”

sådan en god soldat som mig.”

huset, og det er jeg stolt af. Folk

“Der var chaufførerne i nød-

Hun takkede mig og sagde noget,

En journalist

En soldat

ville dræbe dem, få dem til at rejse, men min far beskyttede dem.” En mor

var 14 år gammel, og jeg “Soldater, som flygtede [1 [7] “Jeg 0 ] patruljerede ved et checkfra nederlaget, kom genpoint. En bil stoppede. Da jeg tjek-

nem vores landsby. Selv om de var

hjalp et menneske, [3] “Jeg hvis hus var blevet bombet,

kede passagerernes ID, opdagede

fra fjendens side, fik de al den

jeg, at en af dem var muslim. Jeg

hjælp, de behøvede, i vores lille

og dette menneske havde slået et

gav ham hurtigt hans ID tilbage og

landsby. De var meget taknemme-

af mine familiemedlemmer ihjel.

bad chaufføren om at køre væk. Jeg

lige, og vi hjalp dem til grænsen.

Så jeg hjalp ham, fordi mine vær-

vidste, at hvis jeg sagde, at fyren

De kom over grænsen, og der var

dier byder mig at gøre det. Og han

var muslim, ville han være blevet

et tv-hold, der filmede, og de fik

ved ikke, at jeg ved, at han dræbte

dræbt. Jeg gjorde det, fordi jeg er

hjælp og det hele.”

mit familiemedlem. På trods af det

datter af en anstændig mand og er

hjalp jeg ham.”

blevet opdraget med værdier.” En religiøs leder

En ex-kombattant

En krigsenke

søn fængslede 7-8 [11] “Min mennesker, som var faret

“Jeg så fem af vores sol[8] dater føre 500 civile fra en

vild. “Jeg banker dem,” sagde

anden side med os. Vi behandlede

landsby i fængsel. Jeg vidste, at

sin far. Men han kom igen dagen

dem humant, fordi de var ældre. Vi

der ikke var blevet givet ordre til

efter og fortalte, at han havde slup-

kunne ikke løslade dem, men vi

det, og jeg prøvede at forhindre det,

pet dem løs.”

behandlede dem godt. Det var

men soldaterne ville ikke lade mig.

ikke os, der bestemte, hvad der

De var endda klar til at skyde mig.

skulle ske med dem. Men hos os

Jeg fortalte min kommandør om

var de altid beskyttet.”

det, og han gav mig et våben, så jeg

“Vi havde ældre mennesker

[4] – fanger og civile – fra den

En soldat

han, fordi han selv havde mistet

En mor Bearbejdet fra: Voices from War, bearbejdet researchmateriale fra Internationalt Røde Kors’ People On War-kampagne.

kunne stoppe dem. Det gjorde jeg så. Disse civile er stadig i live i dag.” En soldat

[1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 25 ]

Det var kun

v o j s r o f Under apartheid i Sydafrika, prøver

Fangen løftede straks sin arm for

Han gik forbi med et udtryk af

Wendy, som er hvid, at besøge en

at beskytte sin krop mod de ven-

kedsomhed, forsvandt et øjeblik

sort ven, som er fængslet for politi-

tede slag. Den ene arm gled rundt

og kom så tilbage og gik hen imod

ske aktiviteter. Af de hvide overord-

om maven, den anden beskyttede

den sorte. Da han nærmede sig,

nede i fængslet får hun at vide, at

ansigtet, og manden fremstamme-

begyndte fangen at krybe sammen

hvide ikke må besøge sorte indsatte.

de nogle svar på de spørgsmål og

med armene i samme beskyttende

Hun opsøger kommandanten for

hånsord, der skyllede over ham.

stilling som før. Fangevogteren morede sig pragtfuldt. Det, at der

fængslet, som inviterer hende ind på

Så gik fangevogteren videre og

sit kontor. Måske fordi hendes mand

kom hen imod mig. Han så, at jeg

var publikum (mig), gjorde det hele

er redaktør på en af byens aviser, får

stirrede på ham, og da han kigge-

endnu mere fornøjeligt.”

hun lov til at besøge sin ven. Her for-

de på mig, blev jeg klar over, at ikke

tæller hun om, hvad der sker, mens

alene var der ingen skam i hans blik.

hun venter på ham:

Min hvide hud gjorde mig automatisk til medskyldig i det, han lige

“Mens jeg ventede, lagde jeg

havde gjort.

mærke til en ung sort fange i de reglementerede fangeshorts og skjorte. Han så bekymret og underdanig ud, det udtryk, som man har i ansigtet, mens man

En ung sort mand sidder på armlænet af en bænk, som er beregnet til hvide. Durban, Sydafrika, uden dato. FOTO: DPA/POLFOTO

venter på at tilpasse sig den hvide ‘baas’ lune eller indfald. Han stod der, som om han havde fået at vide, at dér skulle han stå og vente. En hvid fangevogter viste sig, og idet han gik forbi ham, gjorde han en pludselig, truende bevægelse hen imod ham og begyndte at råbe ad ham. Det var ikke, fordi denne fangevogter var vred – det var kun for sjov.

[ 26 ] [1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

Baas

den overordnede, fik betydningen ‘undertrykker’

under apartheid. Bearbejdet fra: Donald Woods, BIKO, Paddington Press, Ltd, London, 1978.

Abu Ghraib. En irakisk fange med hætte over hovedet og elektriske ledninger monteret på kroppen i Abu Ghraib-fængslet nær Bagdad. Irak, 2004. FOTO: AP/POLFOTO

Faneflugt – De arme riddere Billederne fra Abu Ghraib-fængslet gjorde det. De var en moralsk katastrofe, ikke til at bære. Hvordan kunne nogen være så onde, så sadistiske? Alle fordømte dem, ingen ville tage dem på sig. Men det, billederne viste, var ikke nær så fremmed for os, som vi alle sammen lod som om, for det er også billeder af os selv.

Det var billederne. De var for mær-

situationer, der åbnede en afgrund i

præsidenten sagde, at de intet

kelige, for uforståelige, for oprøren-

enhver, der så dem. Det var ikke kun

havde at gøre med det Amerika, han

de. De viste noget, ingen havde troet

billeder fra Abu Ghraib, det var bille-

kendte, var de også en del af ham.

var muligt. De var billeder fra en sek-

der af et USA, der ikke kun eksiste-

Den samme slags afstumpethed,

suelt perverteret underverden, hin-

rede under en besættelse i et frygtet

som fandtes på billederne, fandtes i

sides al fornuft.

fængsel i Bagdad, de eksisterede

amerikanske tv-programmer fra

også i USA i fredstid. De var en del

Ricky Lake over Jerry Springer til

af amerikansk kultur, og selv om

reality-tv-programmer, hvor ydmygel-

Det var billeder af infantile voksne, der havde fotograferet hinanden i

[1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 27 ]

sen og fornedrelsen var en afgørende del af fascinationen. Og den Lynndie England, amerikansk soldat, 21 år gammel, med nøgen fange i Abu Ghraib fængslet i Bagdad. Irak, 2004.

samme seksuelle perversion, der lå bag de besynderlige opstillinger på fotografierne, bredte sig som en

FOTO: AP/POLFOTO

virus gennem internettet ikke kun i USA, men overalt, hvor civilisationens kedsomhedsramte børn havde brug for et kick, brug for at føle, at de levede. Og den samme barnagtighed, der var i de unge soldater, som gennemførte ydmygelserne rygende og smilende, var i præsidenten, som var ude af stand til at se sit land og sig selv i dem, men som i Michael Moores ‘Fahrenheit 9/11’ fjoller rundt som et barn, lige inden han skal fortælle det amerikanske folk, at det syv kors for os. Det er ikke mig! De

med os at gøre. Intet overhovedet.

Derfor var billederne fra Abu Ghraib

har intet med mig at gøre! De er

Det er de andre, altid de andre.

så oprørende. De var nøjagtig lige så

afskyelige, væk med dem, væk!

skal i krig.

havde fostret dem. Det, der var på

strøs. Ikke så meget som en spræk-

AFDANSNINGSBAL I DEN BORGERLIGE

billederne, var ikke nær så fremmed

ke af genkendelse åbnede der sig i

Denne selvretfærdighedens bølge

for os, som vi alle sammen lod som

bare én. Alle, der ytrede sig, pudrede

rejste sig som en stormflod, da det

om. Det var lige foran os inde i de

deres egen røv og pegede på dem,

var tydeligt, at spillet var ude.

computere, vi sad lænkede til det

de for meget kort tid siden havde

Billederne, der første gang blev vist i

meste af arbejdsdagen og mere til.

lænet sig så meget og så smigrende

USA på CBS’ ‘60 Minutes’ sidst i

Det var bare at trykke på ‘Enter’, så

op ad, at de havde klistret sig fast til

april, blev ved med at dukke op. Det

kunne man blive lukket ind i en ver-

dem og var blevet en del af dem.

var som en dæmning, der blev brudt.

den lige så syg, lige så afstumpet og

Ikke mere. Nu rev de sig løs og kald-

De amerikanske medier havde på

lige så infantil som den i Abu Ghraib.

te dem forbrydere. Ikke alene var de,

grund af 11. september været så

Eller bare tryk på remote control’en

vi for et øjeblik siden beundrede, for-

‘embedded’ med Bushregeringen, at

til fjernsynet og træd ind i program-

vandlet til forbrydere, de kriminalise-

krigen så at sige ikke fandtes som

mer, hvor menneskeforagten råder.

rede også os, der havde klistret sig

krig. Den var let at fortrænge, lige så

til dem. Der var kun ét at gøre:

let som det havde været at vælte

det, vi ikke engang vidste, var, om den

skære dem helt bort. Ved at gøre

Saddam Hussein. Men mens mod-

havde taget bo i vore egne børn.

det, ville vi igen blive rene. Rene og

standen mod den amerikanske

Opsøgte de den, når vi vendte ryggen

ædle, bærere af det gode. Igen

besættelseshær voksede i Irak, vok-

til? Og hvad med den mand, jeg har

kunne vi oplade vores røst og for-

sede billedernes pres, og da de først

været gift med så længe? Gjorde han?

dømme de andre, de uciviliserede og

blev sluppet fri, syntes der ikke at

urene. Barbarerne.

være nogen ende på deres strøm.

perverterede som den kultur, der

Den verden boede i vore stuer, og

Det var rædselsvækkende billeder, og selv om de omringede os i vores

Fordømmelsen af dem var mon-

Sådan kan vi blive ved med at

Og vreden voksede. Alle og enhver

daglige liv, var der ikke én, der ville

genføde os selv som de bedste.

var ude af sig selv for at distancere

tage dem på sig. Vi så dem og slog

Billederne fra Abu Ghraib har intet

sig fra det, de så på billederne. (...)

[ 28 ] [1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

DET UBÆRLIGE I OS SELV

billeder er blevet malet og skrevet

Det var billederne, der gjorde det. De

frem af kunstnere både før og nu,

var en moralsk katastrofe, ikke til at

men nu, hvor de popper op om ører-

bære. Hvordan kunne nogen være så

ne på os på nettet og i fjernsynet,

onde, så sadistiske?

vender vi ryggen til dem, fordi de

Jeg talte med mange under forberedelsen til denne artikel. Der var

ikke er kunst, men virkelighed. Der er noget i de billeder, der lig-

ikke nogen, der ikke fordømte det,

ner os så meget, at det ikke er til at

billederne viste. Men ligegyldig hvem

holde ud. Måske derfor er forargel-

der gjorde det, blev de holdt ud i

sen og fordømmelsen over det, vi

meget strakt arm. For nogle ganske

ser, så stærk. Ofte er det, vi synes er

få var de alene knyttet til de soldater,

allermest ubærligt, det allermest

der var på billederne, de fattige ame-

ubærlige i os selv. Vi ved, det er der,

rikanere, der var søgt ind i hæren for

men beder til Gud om, at vi aldrig

overhovedet at få et job. For langt

kommer i en situation, hvor vi får det

de fleste var det billeder af et depra-

at se. Det gør man i krig. Altid.

veret militært system, hvis øverste ansvarlige måtte forlade posten, hvis Bushregeringen skulle genvinde bare

“Det er med godh ed som med ondskab, det begynder i det sm å. Ingen bliver født som en helt, det er noget, man udvikler sig til. I starten er det måske en lille ting, so m at gemme nogen i en dag eller to. Men nå r det første skridt er taget, ser man sig selv i et andet lys, som en der hjælper, som en der betyder noget.”

Morten Sabroe, uddrag af artikel. Første gang bragt i Politiken den 30. maj 2004. morten.sabroe@pol.dk

Erwin Staub, The Roo ts of Evil, 1994

en smule af den tabte tillid. Nogle sagde, at de havde fået ridser i lakken, og erkendte, at de havde været naive, da de forestillede

Ødelagte bygninger i Bagdad efter koalitionstyrkernes bombardementer. Det er besættelsesmagtens ansvar at sikre genopbygningsarbejdet. Irak, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/URSULA MEISSNER

sig, at amerikanerne førte en mere moralsk forsvarlig krig end andre. Ingen kunne se sig selv – eller bare en flig af sig selv – i dem. Ingen førte dem videre, det var slet ikke en mulighed. Pornografien, den syge barnagtighed, afstumpetheden – det syntes alt sammen at være lukket inde i billedets stærkt afgrænsede rum, som om de ikke var spejlbilleder af noget udenfor. Men billeder med det samme afstumpede indhold kan man tage uden for de irakiske fængsler, man kan tage dem både her og der i de samfund, vi lever i. Pornografien, den syge barnagtighed, afstumpetheden er omkring os i den kultur, vi har skabt, både her og i USA. Hvor ubehageligt det end er, er det billeder af vores egen kultur og dermed af os selv, vi ser. Den slags

[1B] ØJENVIDNER – DET BEGYNDER MED MENNESKER

[ 29 ]

g i r k r o f r gle [2] r– e grænser for grusomhed

“Fangen er din bror. Det er Guds nåde, som har placeret ham i din varetægt og lader ham arbejde for dig. Eftersom han er i din magt, skal du sørge for, at han får lige så meget mad og tøj som dig selv. Forlang ikke mere arbejde af ham, end han har styrke til at klare.” Profeten Muhammed (570-632)

Fange med bind for øjnene. En soldat fra Mali er fanget af oprørsstyrker. Han er den eneste overlevende fra angrebet på Toukemem. FOTO: MAGNUM PHOTOS/RAYMOND DEPARDON

[2a]

Regler for krig

Man siger, at: ‘I krig slår man hinan-

standeren og helst slå ham bevidst-

at gøre modstanderen ukampdygtig.

den ihjel. Ondskab og grusomhed er

løs for at vinde kampen og tilskuer-

Kampens tid, sted og varighed er

krigens væsen. I krig og kærlighed

nes respekt. Det lyder vildt og vold-

aftalt på forhånd, og der er læger og

gælder alle kneb’. Det er nu alligevel

somt – og kan også være det – ikke

førstehjælpspersonale til stede.

ikke helt rigtigt, for der findes faktisk

desto mindre findes der en lang

regler for krig – til stor overraskelse

række regler for, hvordan sådan en

og regler for, hvornår man må gå i

for nogle.

kamp skal foregå:

krig, og hvad der er tilladt og ikke til-

Selv om det langt fra er det

Det gælder kamppladsens indret-

På samme måde findes der aftaler

ladt, når en krig er startet. Det er den

samme, kan vi et øjeblik bruge kamp-

ning, deltagernes udstyr og påklæd-

humanitære folkeret, som bestem-

sport som billede. I kampsport slår

ning samt hvilke slag, spark eller

mer, hvad man må og ikke må i krige

man kun i yderst sjældne tilfælde

greb, der er tilladt. Kampen styres af

og væbnede konflikter. Den humani-

hinanden ihjel. Selv om det trods alt

en kampleder, og dommere afgør,

tære folkeret består af en lang række

går det ud på at banke løs på mod-

hvem der vinder, hvis det ikke lykkes

konventioner, protokoller og tillægs-

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 31 ]

Fanger på march. Soldater i hænderne på en guerilla-bevægelse. Laos, uden dato. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

protokoller (se ordforklaring side 118).

hånden som der har vist sig et

tik og teknologi ændrer sig, og fordi

I medierne hører man dem af og til

behov for det.

nye våbentyper kommer til. Derfor forsøger man hele tiden at tilpasse

omtalt som krigens regler eller som Genève-konventionerne, Haag-

I det første afsnit i dette kapitel kan

reglerne, så de tager hensyn til de

reglerne, Ottawa-traktaten (også kal-

du læse om de regler, der gælder i

konflikttyper, vi allerede kender, og

det Ottawa-konventionen) osv. Det

fredstid, og de regler, der gælder i

de våben, som har været brugt i kamp.

kan lyde indviklet, men i bund og

krig. Senere i kapitlet er der eksem-

I de to sidste afsnit i kapitel 2 kan du

grund handler det om, at verdens

pler på historiske regler for krige,

læse om børnesoldater og landminer.

ledere i tidens løb har indgået den

man førte mange hundrede år tilbage

ene aftale efter den anden, efter-

i tiden. Krigene ændrer sig, fordi tak-

Fanger på march. Tyske soldater taget til fange af amerikanske styrker i Normandiet. Frankrig, 1944.

[ 32 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

FOTO: MAGNUM PHOTOS/ROBERT CAPA

Regler i

krig og fred

Den humanitære folkeret gælder kun,

kampe mellem grupper inden for lan-

folkeret indeholder bestemmelser,

når der er krig eller væbnede konflik-

dets grænser – træder den humani-

der beskytter civile mod krigens

ter. I fredstid er det de enkelte landes

tære folkeret i kraft. Hvis en regering

lidelser og begrænser ødelæggelserne

love og de internationale menneske-

vurderer, at landets sikkerhed er i

til militære mål. Derfor er det ikke til-

rettigheder, som sikrer og beskytter

fare, kan den tillade sig at indskræn-

ladt at bombe for eksempel hospi-

det enkelte menneskes liv og vær-

ke nogle af borgernes rettigheder, for

taler, skoler, kirker og livsnødvendige

dighed.

eksempel begrænse forsamlingsfri-

ting som vand- og elektricitets-

Når et land går i krig eller bliver

heden og ytringsfriheden eller udste-

forsyning.

ramt af interne væbnede konflikter –

de udgangsforbud. Den humanitære

Oversigt overed love i krig og fr FN-PAGTEN Hovedregel: Forbud mod at starte en krig Undtagelse: Selvforsvar, FN-resolution

GRUNDLOVEN AF 1849 Indeholder frihedsrettigheder

MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONER

1948 Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1948 Folkedrabskonventionen 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 1965 Racediskriminationskonventionen 1984 Torturkonventionen 1989 Børnekonventionen 2002 Tillægsprotokol til Børnekonventionen om børns deltagelse i væbnede konflikter

DEN HUMANITÆRE FOLKERET/REGLER FOR KRIG GENÈVE-KONVENTIONERNE Beskyttelsesreglerne

HAAG-REGLERNE Midler og metoder i krig

Genève-konvention I af 1949 Genève-konvention II af 1949 Genève-konvention III af 1949 Genève-konvention IV af 1949 Tillægsprotokol I til GK af 1977 Tillægsprotokol II til GK af 1977

1868 1899 1907 1954 1980 1993

St. Petersborg-deklarationen Haag-deklarationerne Landkrigsreglementet Kulturkonventionen Våbenkonventionen FN’s konvention om forbud mod kemiske våben 1997 Ottawa-traktaten

FÆLLES FOR MENNESKERETTIGHEDER OG DEN HUMANITÆRE FOLKERET ■

■

Forbud mod diskrimination pga. race, farve, køn el. religion Retten til liv Forbud mod tortur Forbud mod grusom behandling

■

Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling Forbud mod slaveri Forbud mod at anvende loven med tilbagevirkende kraft

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 33 ]

Menneskerettigheder. Dalai Lama taler ved menneskerettighedsdagen den 10. december 2003 i New Delhi. Indien, 2003. FOTO: AP/POLFOTO/MANISH SWARUP

Hvis man sammenligner den huma-

under ingen omstændigheder blive

skal gælde for alle: børn og voksne –

nitære folkeret, som gælder i krigs-

sat ud af kraft.

kvinder og mænd. Men da det kun er en erklæring, kan landene godt

tid, med menneskerettighederne, som gælder i fredstid, viser det sig,

MENNESKERETTIGHEDERNE

skrive under uden at være forpligtet

at der er en kerne af rettigheder, som

Verdenserklæringen om menneske-

til at gennemføre rettighederne i

gælder i både krig og fred. Det er

rettighederne blev vedtaget af FN

praksis i landet. Alligevel er

blandt andet retten til liv, forbuddene

den 10. december 1948. For første

Verdenserklæringen om menneske-

mod slaveri, tortur og umenneskelig

gang i historien var det lykkedes at

rettighederne blevet et meget vigtigt

behandling samt forbud mod alle

blive enige om, hvilke rettigheder

dokument, fordi det har dannet

former for lovgivning med tilbage-

ethvert menneske i hele verden skul-

grundlag for en lang række konven-

virkende kraft. Disse kerneregler kan

le have. Ideen er, at rettighederne

tioner og aftaler, som binder landene til at gennemføre menneskerettighederne i praksis.

Fælles fohreder og ettig mennesker folkeret: e r æ it n a m den hu

På side 42 kan du se en oversigt over de vigtigste konventioner og aftaler om de internationale menneskerettigheder. Når et land underskriver en af konventionerne, lover

■

MENNESKERETTIGHEDER

■

Forbud mod diskrimination pga. race, farve, køn el. religion Retten til liv Forbud mod tortur DEN HUMANITÆRE Forbud mod grusom FOLKERET behandling Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling Forbud mod slaveri Forbud mod at anvende loven med tilbagevirkende kraft

landet at arbejde hen imod at overholde den. Det betyder, at landet først og fremmest skal undersøge, om lovgivningen lever op til konventionen. Hvis det ikke er tilfældet, skal lovene ændres. Når det arbejde er på plads, kan landet ratificere (se ordforklaring side 118) konventionen, det vil sige melde tilbage, at man nu i praksis overholder konventionen. For eksempel skrev Danmark under på FN’s Konvention om

[ 34 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

siger, at ingen medlemslande må true andre lande eller gå i krig mod dem for at erobre dem eller lave om på det politiske styre i landet. Hvis det alligevel sker, at en stat bliver angrebet, er det tilladt at gå i krig for at forsvare landet. Et land, der bliver angrebet, må gerne få andre lande til at hjælpe sig med forsvaret. En anden måde at føre lovlig krig Grundloven. Billede af den danske grundlov.

på er at få vedtaget en resolution i

FOTO: POLFOTO/NICOLA FASANO

FN’s Sikkerhedsråd. Det vil sige, at FN beslutter at iværksætte en fredsskabende mission i et af medlemslandene. Der er 15 medlemmer af

Barnets rettigheder, også kaldet

efter Danmark skrev under på dem.

Sikkerhedsrådet, og mindst ni af

Børnekonventionen, den 20. novem-

Mange af disse grundlæggende ret-

dem skal stemme for en fredsbeva-

ber 1989, da den blev vedtaget i FN.

tigheder står beskrevet i Grundlovens

rende eller fredsskabende mission,

Vi ratificerede den først halvandet år

kapitel 8, der også kaldes friheds-

før den kan føres ud i livet. Samtidig

senere, den 19. juli 1991. Det var

og menneskerettigheds-kapitlet.

må ingen af de fem faste medlem-

nødvendigt først at ændre på nogle

Den første danske grundlov er fra

mer af Sikkerhedsrådet nedlægge veto, altså stemme imod.

love. Der var også uenighed om,

1849, og den er blevet opdateret i

hvorvidt Danmark kunne leve op til

1866, 1915 og 1953. Indimellem

artikel 37 om, at børn og voksne ikke

tager man Grundloven op til revision

krige: forsvar af sit land og missioner

må sidde i fængsel sammen. I

og opdaterer den, hvis det er nød-

besluttet af FN’s Sikkerhedsråd. Alle

Danmark kan det ske, at unge mel-

vendigt. I 2002 startede Folketinget

andre krige er ulovlige. Men det er

lem 15 og 18 år kommer i fængsel

en grundlovsdebat i befolkningen,

alligevel ikke altid så ligetil. Det beviser

med voksne, hvis de lukkede institu-

men Grundloven blev ikke ændret.

diskussionen om krigen i Irak i 2003.

tioner er overfyldte.

Der var ikke stemning for at ændre

Koalitionen, hvor Danmark deltog

Grundloven fra 1953. Den var god

med USA i spidsen, gik i krig, fordi

nok, konkluderede politikerne.

de mente, at Sikkerhedsrådets

GRUNDLOVEN

Der er altså kun to slags ‘lovlige’

resolution 1441 gav dem lov til det.

Grundloven er den højest rangerende lov i Danmark, og Folketinget kan

ER KRIG TILLADT?

I Danmark forsøgte oppositionen at

ikke vedtage love, der er i strid med

Inden vi begynder at tale om regler for

vælte statsminister Anders Fogh

den. Derfor undersøgte Folketinget,

krig, er det interessant at få afklaret,

Rasmussen, fordi den mente, at han

om Grundloven og anden dansk lov-

om krig overhovedet er tilladt. Næsten

havde ført Folketinget bag lyset, da

givning lever op til indholdet i

alle lande i verden er medlemmer af

der skulle træffes beslutning om

Verdenserklæringen om menneske-

FN og er dermed omfattet af FN-pag-

Danmarks deltagelse i krigen.

rettighederne og Børnekonventionen,

ten fra 1945 (se side 9 og 45). Den

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 35 ]

Arabisk-israelsk konflikt, 1974. 345 krigsfanger fra Syrien, Irak og Marokko flyves hjem fra Israel af ICRC. Syrien, 1974. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

t e r e k l o f e r æ it n a m u h Den – regler for krig Den humanitære folkeret; Genève-

som sætter grænser for, hvad der er

våben, der må bruges, og begræns-

konventionerne og Haag-reglerne,

tilladt og ikke tilladt i en krig.

ninger i hvilke mål, der må angribes. Man kan sige, at reglerne skal

træder i kraft, hvis en konflikt ender

Først og fremmest beskytter den

med, at to eller flere lande kommer i

humanitære folkeret de civile indbyg-

begrænse de menneskelige lidelser

krig med hinanden, eller hvis der

gere og soldater, som ikke længere

og antallet af døde mest muligt.

opstår en borgerkrig i et land. Den

deltager i kamphandlingerne. Der er

humanitære folkeret er et sæt regler,

også regler for hvilke metoder og

[ 36 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

regler

Grundlæggende i den humanitære folkeret Det kan være meget tungt og svært

1.7 Det er forbudt at angribe dæm-

umenneskelig og nedværdigende

at læse konventioner og traktater.

ninger, diger og atomkraft-

straf eller behandling.

Derfor har vi lavet en meget kort

værker, hvis angrebene kan

3.2 Seksuelle overgreb er ikke

udgave af reglerne i den humanitære

medføre mange døde og sårede

folkeret, som du kan læse herunder.

blandt civilbefolkningen.

Hvis du vil vide mere og læse lidt om

kan finde de originale tekster på internettet, for eksempel på uden-

skal plejes og hjælpes og i det 2 ANGREB ELLER VÅBEN, SOM FORÅRSAGER OVERFLØDIG SKADE ELLER UNØDVENDIG LIDELSE, ER IKKE TILLADT

rigsministeriets hjemmeside: www.um.dk

våben, gift, anti-personelminer,

1.1 Civile må ikke angribes.

hele taget behandles medmenneskeligt. 3.5 Det er forbudt at dræbe en modstander, der har overgivet

2.1 Nogle våben og våbentyper er forbudte: kemiske og biologiske

1 ANGREB MÅ KUN RETTES MOD KOMBATTANTER OG MILITÆRE MÅL

3.3 Det er ikke tilladt at tage gidsler. 3.4 Sårede og syge kombattanter

de enkelte konventioner, kan du gå til faktaboksen på side 46, eller du

tilladt.

sig eller er ukampdygtig (hors de combat). 3.6 Krigsfanger skal behandles

laservåben, som blænder, og

humant og har kun pligt til at

våben, der skader mennesker

opgive navn, grad, fødselsdato

med sprængstykker, som ikke

og tjenestenummer. De må ikke

kan ses på røntgenbilleder.

holdes fanget som straf.

2.2 Våben, som skader mere end

3.7 Krigsfanger har ret til et rimeligt

angribes: huse, hospitaler,

højst nødvendigt eller rammer

sted at bo og rimelige sanitære

skoler, religiøse bygninger og

tilfældigt, må ikke anvendes

forhold. De skal have mad og

steder, kulturelle og historiske

mod eller i nærheden af civile:

drikke, og de skal have tøj,

bygninger og statuer osv.

napalm, klyngebomber og

som passer til klimaet. Alle

dum-dum-kugler m.v.

krigsfanger har lov til at sende

1.2 Civile genstande må ikke

1.3 Det er forbudt at bruge civile som skjold for militære mål. 1.4 Kombattanter må ikke lade

2.3 Det er forbudt at give ordre til eller true med at udrydde alle

som om, de er civile ved for

mennesker, hvad enten det

eksempel at skjule deres våben

gælder civile eller kæmpende.

stande, som er uundværlige for

3.8 Deportation af civilbefolkningen er forbudt. Alle former for 3.9 Sårbare grupper som for

1.5 Det er forbudt at udsulte civil1.6 Det er forbudt at angribe gen-

fra deres nærmeste.

‘etnisk udrensning’ er forbudt.

og bære civilt tøj. befolkningen.

og modtage breve og pakker

3 CIVILE, KRIGSFANGER OG SÅREDE SOLDATER SKAL SKÅNES, YDES BESKYTTELSE OG BEHANDLES HUMANT

eksempel gravide, ammende kvinder, uledsagede børn og ældre mennesker har ret til særlig beskyttelse.

at civilbefolkningen kan overleve: lagre med fødevarer, land-

3.1 Ingen må udsættes for tortur.

brugsområder, veje, jernbaner,

Det gælder alle former for

telefonnet, vandforsyning, elek-

fysisk og psykisk tortur, korpor-

tricitetsforsyning m.v.

lig afstraffelse samt

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 37 ]

3.10 Den humanitære folkeret forbyder, at børn og unge under 15 år bliver rekrutteret eller deltager i kamphandlingerne. En tillægsprotokol til FN’s Børnekonvention siger, at landene ikke må tvinge børn eller unge under 18 år til at deltage i deres væbnede styrker – se faktaboks side 44. 3.11 Alle har ret til en retfærdig retssag: et upartisk tribunal eller en retssag i overensstemmelse med landets love og regler. Alle former for kollektiv afstraffelse er forbudt.

4 MILITÆRT OG CIVILT SYGEHUSPERSONALE SAMT HOSPITALER OG SANITETSCENTRE SKAL NYDE BESKYTTELSE OG TILLADES AL FORM FOR HJÆLP FOR AT KUNNE UDFØRE DERES FUNKTIONER BEDST MULIGT 4.1 Symbolerne for Røde Kors og Røde Halvmåne er tegn på, at der er tale om sygepersonale og -faciliteter. Det er forbudt at angribe personer og installationer, som bærer det røde kors eller den røde halvmåne. Det er forbudt at bruge symbolerne til andre formål, for eksempel for

Arabisk-israelsk konflikt. En delegat fra ICRC med et flag. Israel, 1967.

at narre fjenden.

FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/FRANCOIS PEREZ

4.2 Sygetransporter og -enheder må ikke foretage sig noget, som kan skade fjenden. 4.3 Behandlingen af de syge og sårede skal ske ud fra et lægeligt skøn. De sårede, der har mest behov for behandling, skal behandles først, hvad enten de er venner eller fjender.

[ 38 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Spørgsmål og svar om den humanitære folkeret 3. at fremme muligheder for

b. Selv om den humanitære folke-

spurgt om rimeligheden af enkelte

fred og fredelig sameksi-

ret kun bliver delvist overholdt,

regler i folkeretten, og hvorfor man i

stens efter krigen

beskytter den mange mennesker.

Det sker jævnligt, at Røde Kors bliver

det hele taget skal have regler for krig. Her er et udpluk af de spørgsmål, der oftest bliver stillet, og forslag til svar:

1. Hvis jeg vinder en krig, hvorfor skal jeg så overholde regler, der begrænser mine handlemuligheder?

4. at bevare civilbefolkningens opbakning til krigen

det ofte, fordi soldater og andre

5. ikke at få medierne og den

kan blive straffet for deres hand-

6. at fastholde disciplin og pro-

linger. Derfor er det vigtigt, at alle

fessionalisme blandt solda-

lande sørger for, at både deres

terne

hær og den almindelige befolk-

7. at fastholde en positiv ånd

af den humanitære folkeret. Det

gens rædsler

er også vigtigt, at landets lov-

8. at andre lande måske vil reagere, hvis man ikke over-

have det med, at dit land inter-

holder reglerne.

nationalt bliver betragtet som kriminelt?

2. Hvorfor have reglerne, hvis de hele tiden bliver overtrådt?

ske eksempler på lande eller alliancer, som ikke troede, at de

ning bliver oplyst om indholdet

og udvikling på trods af kri-

i det lange løb. Hvordan vil du

at tabe terræn? Overvej histori-

kæmpende ikke frygter, at de

almindelige mening imod sig

a. Prøv at se på landets interesser

b. Hvad nu hvis dit land begynder

c. Når reglerne bliver overtrådt, er

givning lever op til krigens regler.

3. Kan alle til enhver tid blive straffet for at overtræde krigens regler? Genève-konventionerne kræver, at

a. Faktisk bliver reglerne for det

alle lande gennemfører love, der

kunne tabe, men endte med at

meste overholdt, men det hører

understøtter den humanitære fol-

gøre det. Hvad vil der så ske,

man bare sjældent om. Det vil

keret. Det betyder, at et lands love

når dit lands indbyggere får

ingen avis eller tv-kanal bruge

skal give mulighed for både at

brug for hjælp?

tid på at fortælle om. Først, når

straffe personer, som overtræder

der sker overtrædelser, er jour-

reglerne i den humanitære folke-

humanitære folkeret kan være:

nalisterne på tæerne. Krænk-

ret, og som beordrer andre til at

1. at man i landet generelt har

elser af krigens regler som for

gøre det. Lovgivningen skal også

respekt for det enkelte men-

eksempel folkedrab eller tortur

pålægge landet at eftersøge

neskes værdighed

af krigsfanger er nyheder, som

enhver, der har overtrådt eller

kan sætte sindene i bevægelse.

beordret overtrædelse af reglerne,

det, og at man derfor risike-

Derfor husker man også over-

og sørge for, at de bliver retsfor-

rer at blive retsforfulgt

trædelserne meget bedre.

fulgt – uanset deres nationalitet.

c. Gode grunde til at overholde den

2. at landets lovgivning siger

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 39 ]

“De mest dom inerende føl elser er de fjendtlig e omgivelser og den forvirrende angst for, h vad der skal ske med en. Fastlåst er man i denne føle lse af tab ( af familie og venne r) og mistet tidsfornemmelse. Hv or længe? Al tid?“ En fanget pilots tanker

4. Hvorfor spilde ressourcer på at tage sig af krigsfanger?

retsforfølge de ansvarlige for

HVIS DU VIL VIDE MERE OM DEN HUMANITÆRE FOLKERET

folkemordene i det tidligere

I faktaboksene på side 42 og 46 kan

Jugoslavien og i Rwanda i

du se den historiske udvikling i den

krigsfanger, du tager, hvorfor

1990’erne. Ved FN’s konference

humanitære folkeret og menneske-

skulle fjenden så tage sig af

i Rom i 1998 blev man enige

rettighederne. Du kan også læse en

deres krigsfanger, som jo er

om Rom-statutten for Den

ganske kort beskrivelse af, hvad de

dine soldater? Det er to sider af

Internationale Straffedomstol. I

enkelte konventioner indeholder.

samme sag.

2002 havde mere end 60 lande

Hvis du vil læse de originale tekster,

b. Under normale forhold påvirker

ratificeret aftalen, og Den Inter-

kan du gå på internettet og finde

det ikke din slagstyrke, at du

nationale Straffedomstol blev til

dem for eksempel på udenrigsmini-

skal forsyne krigsfangerne med

virkelighed. Læs mere i fakta-

steriets hjemmeside: www.um.dk

boksen på side 46 og i kapitel 4.

Du kan også sende en mail til Dansk

a. Hvis du ikke sørger for de

de basale nødvendigheder.

internationale tribunaler for at

d. Det er ikke Røde Kors’ opgave

5. Hvem håndhæver reglerne i den humanitære folkeret?

at sørge for, at den humanitære

skoletjenesten@drk.dk og få mere

folkeret bliver overholdt. Når

materiale om den humanitære folkeret.

Røde Kors eller Røde Halvmåne konstaterer overtrædelser,

a. De lande, som er i krig med hin-

informerer de myndighederne i

anden, har hovedansvaret for, at

det pågældende land gennem

reglerne bliver overholdt. I en bor-

fortrolige rapporter. Opgaven

gerkrig eller intern konflikt har de

består i at få de stridende par-

stridende parter hovedansvaret.

ter til at overholde reglerne.

b. Alle lande, som har ratificeret

Netop fordi Røde Kors altid har

konventionerne, har ret og pligt

forholdt sig neutral og upartisk i

til at forhindre, at reglerne bliver

alle konflikter, er organisationen

overtrådt. De har også pligt til

respekteret overalt i verden.

at straffe dem, som overtræder

Røde Kors mener, at diskretion

reglerne.

og vedholdenhed er den bed-

c. Verdenssamfundet spiller en

Røde Kors’ skoletjeneste:

ste måde at opnå adgang til

større og større rolle i disse

ofrene på begge sider i en kon-

spørgsmål. FN’s Sikkerhedsråd

flikt. Læs mere om Røde Kors’

nedsatte i 1993 og i 1994 to

måde at arbejde på i kapitel 5.

[ 40 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Kombattanter bliver undervist i den humanitære folkeret. Columbia, 1999. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/BORIS HEGER

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 41 ]

Historisk oversigt over nogle af de vigtigste konventioner om

menneskerettigheder Danmark har ratificeret alle konventioner med videre i denne faktaboks.

1948: FN’S KONVENTION OM FOREBYGGELSE AF OG STRAF FOR FOLKEDRAB

domstol i Strasbourg modtager både klager fra borgere og fra medlemsstater, som mener, at et land har

FN’s Folkedrabskonvention fra 1948

overtrådt reglerne i Den Europæiske

1948: VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

bestemmer, at folkedrab er forbudt.

Menneskerettighedskonvention.

Verdenserklæringen om menneske-

drab betyder, at man målrettet går

rettighederne siger blandt andet, at:

efter at udslette en national, etnisk,

■

Det gælder både i krig, i væbnede konflikter og i fredstid. At begå folke-

alle mennesker er født frie og lige

racemæssig eller religiøs gruppe helt

i værdighed og rettigheder

eller delvis. Grundlaget for defini-

alle har krav på alle rettigheder og

tionen på folkedrab blev lagt under

Denne konvention forbyder alle for-

friheder uden forskelsbehandling

retsopgøret efter 2. Verdenskrig.

mer for racediskrimination. Den blev til, fordi der i begyndelsen af

af nogen art, for eksempel på

1960’erne var racediskrimination

grund af race, farve, køn, sprog, 1950: DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

flere steder i verden. I nogle lande

ingen må holdes i slaveri eller

Den Europæiske Menneskeret-

racehad som apartheid, adskillelse

trældom, og slavehandel er for-

tighedskonvention er en traktat, det

eller afsondring.

budt

vil sige en aftale mellem stater. I

ingen må underkastes tortur eller

denne traktat lover man hinanden at

tion på grund af race, hudfarve eller

grusom, umenneskelig eller

overholde menneskerettighederne:

etnisk oprindelse, som forhindrer

vanærende behandling eller straf.

borgernes fundamentale personlige

venskab og fredelige forbindelser

og politiske rettigheder.

mellem nationerne. Den forbyder

religion eller politisk anskuelse ■

alle har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed

■

1965: INTERNATIONAL KONVENTION OM AFSKAFFELSE AF ALLE FORMER FOR RACEDISKRIMINATION

gennemførte regeringer love, som hvilede på raceoverlegenhed eller

Konventionen forbyder diskrimina-

Hvis en stat ikke overholder det

også diskrimination, som kan forstyr-

erklæring om fundamentale rettig-

løfte, kan de andre stater indstævne

re freden og sikkerheden mellem folk

heder blev vedtaget, henstillede

‘krænkeren’ for Menneskerettigheds-

og harmonien mellem mennesker,

Generalforsamlingen i FN til, at

domstolen. Den enkelte borger kan

hvad enten de lever i nabolande eller

medlemslandene skulle sørge for, at

også klage over sin regering, hvis

i det samme land. Læs for eksempel

erklæringens fulde tekst blev omdelt,

borgeren på en eller anden måde

historien om Elizabeth Eckford og

fremlagt, læst og forklaret i skoler og

føler sine rettigheder krænket. Den

Central High School i Arkansas 1957

andre undervisningsinstitutioner.

Europæiske Menneskerettigheds-

på side 18.

Umiddelbart efter, at denne historiske

[ 42 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Fødevaredistribution i Etiopien. Folk holder deres rationeringskort op. Etiopien, 1985. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/DANY GIGNOUX

1984: FN’S KONVENTION MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING

om. Det er forbudt med vilje at

Det er heller ikke tilladt at udvise

påføre andre mennesker stærk smer-

eller udlevere en person til et andet

te eller lidelse for at skaffe oplysninger

land, hvor der er vægtige grunde til

eller tilståelser. Det gælder både for

at tro, at personen vil være i fare for

Navnet på FN’s konvention mod tor-

fysisk og psykisk smerte. Man må

at blive underkastet tortur.

tur og anden grusom, umenneskelig

heller ikke torturere en person for at

eller nedværdigende behandling for-

tvinge en anden til at tilstå eller give

tæller i sig selv, hvad den handler

oplysninger.

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 43 ]

Arabisk-israelsk konflikt. Flygtninge på vej ind i Jordan. Israel, 1967. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

Børnekonventionen er ikke en lov,

ter. Man endte med at vedtage en

som man kan bruge i en retssal, lige-

grænse på 15 år (artikel 38), selv om

som Verdenserklæringen om Menne-

mange lande syntes, den var for lav.

FN’s konvention om barnets rettighe-

skerettighederne heller ikke er det. Men

Tillægsprotokollen fra 2002 bestem-

der, også kaldet Børnekonventionen,

når et land har tilsluttet sig Børne-

mer, at landene ikke må tvinge børn

slår fast, at alle børn i verden har de

konventionen, skal det sørge for, at

eller unge under 18 år til at deltage i

samme rettigheder. Den siger blandt

børnene får de rettigheder, som står i

deres væbnede styrker. I 2005 har

andet, at:

konventionen. I 2005 har stort set alle

102 lande ratificeret Tillægs-

lande ratificeret Børnekonventionen.

protokollen fra 2002.

1989: FN’S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER

■

børn har ret til liv og udvikling: mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed

■

børn har ret til beskyttelse mod vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination

■

børn har ret til medbestemmelse: ret til at bestemme over det,

2002: TILLÆGSPROTOKOL TIL I 2004 havde 191 lande tiltrådt FN’S KONVENTIONDet OM Børnekonventionen. er alle verBARNETS RETTIGHEDER VEDdens lande på nær RØRENDE BØRNS DELTAGELSE to. I VÆBNEDE KONFLIKTER

der angår dem selv, til at sige

Da man vedtog Børnekonventionen i

deres mening og til at være med

1989, var det svært at blive enige

i foreninger.

om en aldersgrænse for børnesolda-

[ 44 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

FN-flag. Høvelte kaserne. Danmark, 2002. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

De Forenede Nationers Pagt 1945 – formål Formålet med Forenede Nationers Pagt, også kaldet FN-pagten, er at opretholde fred og sikkerhed mellem mennesker. Ifølge pagten må ingen af FN’s medlemmer true med at bruge magt over for nogen anden stats territorium eller politiske uafhængighed – med andre ord skal de afholde sig fra at gå i krig med hinanden. Der er dog undtagelser fra denne hovedregel: ■

Retten til individuelt eller kollektivt at forsvare sig selv i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer.

■

FN-pagtens kapitel VII giver mandat til væbnede angreb, hvis FN vedtager en resolution for eksempel om fredsbevarende eller fredsskabende FN-operationer.

Flygtninge ankommer til Nong Chan. Thailand, 1980. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/JEAN-JAQUES KURZ

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 45 ]

Den første side i den første Genève-konvention fra 22. august 1864. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

Historisk oversigt over nogle af den ets r e k l o f e r æ it n a m u h ner io t n e v n o k e t s ig t vig Danmark har ratificeret alle konventioner, traktater, deklarationer, statutter og protokoller (se ordforklaring side 118) i denne faktaboks.

1868: ST. PETERSBORGDEKLARATIONEN St. Petersborg-deklarationen fra 1868 forpligter staterne til ikke at anvende projektiler, der vejer under 400 gram og er ladet med eksplosive 1949: GENÈVEKONVENTIONERNE

eller brændbare stoffer. ■

1899: HAAGDEKLARATIONERNE

der staterne at anvende projektiler,

konvention kaldes også krigsfange-konventionen.

Den første Genève-konvention af 1949 forpligter staterne til at

Haag-deklarationerne fra 1899 forby-

sikres rimelige leveforhold. Denne

■

Den fjerde Genève-konvention af

beskytte og pleje de syge og

1949 forpligter staterne til at

sårede soldater i felten.

beskytte civile i fjendtlige hænder

Den anden Genève-konvention af

og i områder, der er besat.

som udbreder kvælende eller giftige

1949 forpligter staterne til at

Staterne skal sørge for, at de civile

luftarter samt dum-dumprojektiler.

beskytte, pleje og hjælpe syge,

borgere lider mindst muligt under

sårede og skibbrudne i de væbne-

krigens umenneskelighed, og

de styrker til søs.

sørge for, at de i videst muligt

■

dum-dum-projektile

Den tredje Genève-konvention af

omfang kan leve en normal til-

Et fladt projektil. Det laver kun et lille

1949 forpligter staterne til at

værelse.

hul der, hvor det går ind, men fordi

beskytte soldater, der har nedlagt

det er fladt, laver det stor skade inde

våbnene, overgivet sig eller er

192 stater har tiltrådt alle fire

i kroppen og et meget stort hul, hvor

taget som krigsfanger. Soldaterne

Genève-konventioner af 1949, det vil

det går ud.

skal beskyttes mod overgreb og

sige næsten alle verdens lande.

■

[ 46 ] [2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

1954: HAAGER-KULTURKONVENTIONEN

1980: KONVENTIONEN OM VISSE KONVENTIONELLE VÅBEN

Haager-kulturkonventionen forbyder

1997: OTTAWA-TRAKTATEN

angreb på genstande, som har kulturel

Konventionen om visse konventio-

betydning, og som er en del af befolk-

nelle våben forbyder stater at anven-

Et absolut forbud mod anti-personel-

ningens kulturelle arv. Det kan være

de visse våben, som volder unødig

miner blev vedtaget i 1997. Ottawa-

ting som kirker, mindesmærker, museer

skade, eller som rammer i flæng.

traktaten forbyder helt at bruge, pro-

og bygninger af stor kulturel betydning.

■

Protokol I forbyder stater at

ducere, erhverve og overføre anti-

anvende ethvert våben, hvis virk-

personelminer. Danmark underskrev traktaten i

ning er at skade ved spræng1977: TILLÆGSPROTOKOLLER (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN) ■

stykker, der ikke kan ses i krop-

1997 sammen med 120 andre lande

pen ved hjælp af røntgenstråler.

og har efterfølgende ratificeret kon-

Protokol II begrænser anvendelsen

ventionen, som trådte i kraft i 1999.

til at beskytte alle civile mod

af miner, for eksempel må man ikke

Der arbejdes på at gå et skridt

krigens konsekvenser. Den for-

anvende miner i civile områder.

videre og få gennemført en konven-

byder staterne at angribe ting,

Læs mere om miner side 62.

tion, der forbyder anti-tankminer.

Tillægsprotokol I forpligter staterne

som er livsnødvendige for civil-

■

Protokol III forbyder eller

befolkningen: fødevarelagre,

begrænser stater i at anvende

afgrøder, drikkevands- og over-

brandvåben.

rislingsanlæg. Anlæg, der rummer

■

farlige kræfter, som for eksempel

1998: ROM-STATUTTEN FOR DEN INTERNATIONALE STRAFFEDOMSTOL

Protokol IV fra 1995 forbyder stater at anvende og overføre blindende laservåben.

Ved en FN-konference i Rom i juli

Protokol V fra 2003 forpligter

1998 vedtog de deltagende stater en

stater til at fjerne ueksploderede

statut for en international straffe-

En vigtig ændring i denne protokol i

krigsefterladenskaber. Protokollen

domstol. Den 1. juli 2002 trådte

forhold til Genève-konventionerne af

er trådt i kraft 28. november 2003,

Rom-statutten i kraft, og en perma-

1949 er, at soldater ikke mister deres

selv om kun Sverige på det tids-

nent international straffedomstol var

ret til krigsfangestatus, blot fordi de

punkt havde ratificeret den.

en realitet. Den Internationale

dæmninger, diger og atomkraftværker, må heller ikke angribes.

■

Straffedomstol vil kunne dømme i

ikke bærer uniform i forbindelse med

sager mod personer, der er tiltalt for:

kamphandlinger. De skal dog stadig bære deres våben synligt. ■

1993: FN’S KONVENTION OM FORBUD MOD KEMISKE VÅBEN

■

krigsforbrydelser

■

forbrydelser mod menneskeheden

■

folkedrab (se ordforklaring side 118).

Tillægsprotokol II indeholder reg-

Konventionen forbyder landene at

ler for interne konflikter og borger-

udvikle, fremstille, erhverve sig,

krige. Mange af de forbud, der er

oplagre, beholde eller anvende kemi-

Man kan retsforfølge for krigsfor-

nævnt i Tillægsprotokol I gælder

ske våben. Det er også forbudt at

brydelser, der er begået i både inter-

også i borgerkrige – først og frem-

give eller sælge kemiske våben til

nationale og interne væbnede kon-

mest beskyttelse af alle civile,

andre lande eller at hjælpe andre

flikter. Forbrydelser mod menneske-

men også forbud mod angreb på

lande med noget, som er forbudt i

heden og folkedrab er strafbart,

ting, som er livsnødvendige for

denne konvention. De lande, som

hvad enten de er begået i forbindelse

civilbefolkningen.

har skrevet under på konventionen,

med en væbnet konflikt eller ej.

har pligt til at destruere alle kemiske Desværre har ikke alle lande tiltrådt

våben og produktionsanlæg til at

Tillægsprotokollerne fra 1977 – for

fremstille dem senest ti år efter kon-

eksempel ikke USA.

ventionen trådte i kraft.

[2A] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 47 ]

2. Verdenskrig. München i ruiner. Tyskland, 1945. Foto: Internationalt Røde Kors/ICRC

Regler for krig

] B 2 [ n e id t gennem

Til alle tider har mennesker forsøgt

og samfund, vi kender, er der

dag. Forskellen er, at reglerne

at blive enige om regler for at

eksempler på, at mennesket har

dengang ikke var så udbredte og

begrænse de frygtelige følgevirkninger

lavet love og regler for at begrænse

kun har været gældende i forskellige

af krig. Heldigvis kan langt de fleste

unødige lidelser og dæmme op for

lokale kulturer og lande. Først fra

mennesker ikke bære at se andre

ødelæggelser.

slutningen af 1800-tallet var det

lide eller dø. Respekten for det

Vi kender til regler, som går

målet at skabe fælles regler på tværs af kulturer og religioner i hele verden.

enkelte menneske, for familien og for

længere tilbage end 700 år før Kristi

fællesskabet er en af de grund-

fødsel. De basale værdier og menne-

læggende værdier i alle kulturer og

skesynet, som reglerne udtrykker, er

pler på regler for krig, som de har

inden for alle religiøse retninger.

ikke meget anderledes end det, den

set ud gennem tiden:

Helt tilbage fra de første kulturer

humanitære folkeret repræsenterer i

[ 48 ] [2B] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

I dette afsnit kan du læse eksem-

Regler for krig

n e d i t i r ø f –

EUROPA I 1700-TALLET Artikel 40: (...) fanger skal have nødvendig pleje og mad (...) og skal

Det antikke Grækenland

have et anstændigt husly med god

FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

halm, som skal udskiftes hver uge (...) Artikel 41: (...) der skal drages omsorg for de sårede på begge sider: (...) der skal betales for medicin og mad til dem (...) det skal være tilladt at sende militærlæger med deres hjælpere under frit lejde, befalet af generalerne ... endvidere skal de tilfangetagne hjemsendes under

DET GAMLE GRÆKENLAND I 500-TALLET FØR KRISTI FØDSEL

■

Fjendtligheder er nogle gange upassende: en aftale om våben-

■

militærkommandoens beskyttelse (...)

almindelige (sommer)sæson for

Konventioner for konflikter mellem stater er som følger:

Militære slag bør udkæmpes i den

■

felttog.

Artikel 42: (...) de syge på begge

Brug af ikke-håndvåben, for eksem-

sider må ikke tages som fanger; de

pel kasteskyts, bør begrænses.

skal have lov til at opholde sig trygt i

Konia Nomina, romersk ord for regler

hospitaler, og en krigsførende magt

stilstand er ukrænkelig, især hvis

må efterlade sygepassere og vagter

den er aftalt for at kunne afholde

til at tage sig af dem. Både de syge

Olympiske Lege.

og deres beskyttere skal hjemsendes

Fjendtligheder over for udvalgte

ad den mest direkte rute, uden

personer og bestemte steder er

nogen hindring (...)

upassende: det gælder hellige Artikel 44: Fanger må ikke på nogen

steders ukrænkelighed og perso-

måde blive tvunget til at lade sig

ner under gudernes beskyttelse,

■

hverve.

især budbringere og bedende skal

Mellemøsten

respekteres.

FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

Artikel 45: Fanger skal have lov til at

Hvis man bliver bedt om det, bør man sende fjendens døde tilbage.

MELLEMØSTEN I 600-TALLET

sende besked om, hvor de befinder

Når man anmoder om at få sine

“Lad være med at begå forræderi,

sig via et åbent brev.

døde tilbage, er det det samme

hold dig fra ødselhed, troløshed

som, at man erkender sit neder-

og mishandling. Slå aldrig små

lag.

børn, gamle mænd og kvinder

Krigsfanger skal hellere tilbydes

ihjel. Fæld eller sæt aldrig ild til

udleveret mod løsepenge end at

palmetræer. Fæld aldrig frugt-

blive summarisk henrettet eller

træer. Slå aldrig en ged, en ko

mishandlet.

eller en kamel ihjel andet end for

Afstraffelse af modstandere, som

at spise den. Hvis du kommer forbi

har overgivet sig, bør forhindres.

personer, som er ved at bede, skal

Krig er for krigere, derfor må civile

du lade dem være i fred.”

ikke være primære mål for angreb.

Uddrag af Frankfurt-traktaten og -konventionen, 1743

Europa FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

Kalif Abu Bakr Al-Siddiq

[2B] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 49 ]

[2c]

Krigens reglefror gælder også

r e t a d l o s e n Bør I dette afsnit sætter vi fokus på bør-

I afsnittet kan du blandt andet læse:

nesoldater. Hvad siger den humaniHvor mange er der? Hvordan er det

Barnesoldaten China fortæller om China, der har

at være børnesoldat, og hvilke opga-

været barnesoldat i Uganda. Side 51.

tære folkeret om børnesoldater?

ver kan børn blive sat til at løse? og bruge børn som soldater?

Hvorfor bliver børn soldater? som er små historier,

Hvordan skal man tage hensyn til

der handler om, hvorfor børn bliver

børn, hvis de alligevel deltager i

soldater, og hvordan det er at være

kamphandlingerne? Og hvad kan

børnesoldat. Side 58.

Hvordan er reglerne for at rekruttere

man gøre for at forebygge, at børn bliver brugt som soldater?

e er oldater. D s e t d ø f r r “Børn e kamp. De e i e g i t s y går altid l voksne. De e d d n e e skyder. modiger jenden og f d o m m e r lige f kkeren. De æ r t f a å p ige lerne, De er hurt re end kug e g i t r u h å til er ogs kaste sig t a d i t l a og når t. De er terræne d n e k e D s . jorden mider dere s g o e n r e ræ andre. sidder i t d alle de o m r e t a n a æller. håndgr t sekund t r e v h t a , De ved lets ldrig spil a r e r e t p e De acc ..)” g og regler. (. m.fl., Børn i kri e Nørgaard krig. Fra: Lass 1990. Den uskyldige , Arnold Busck, en g ns rla Je Fo en isk rd Carst No t Ny og Røde Kors krise, Dansk

Børnesoldat. Medlem af regeringsstyrkerne ved frontlinjen i Guinea. Guinea, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/TEUN ANTHONY VOETEN

[ 50 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Barnesoldaten

China fortæller Det følgende er et uddrag fra bogen

at give efter afholdt mig fra at

“råt” drab, kunne de stå og smile

Mit liv som barnesoldat i Uganda.

græde. Frygten for at jeg så ville

og pjatte sammen bagefter.

China var ni år gammel, da hun blev

bryde helt sammen, hindrede mine

Indbyrdes kappedes de om at få

barnesoldat. I ti år var hun med i

tårer i at fødes. Så langt var jeg

tildelt rigtig cool øgenavne, såsom

lederen af Uganda – Musevenis –

kommet ud. Men helt forhærdet

Chuck Norris, Rambo og Suicide. I

National Resistance Army, hvor hun

blev jeg nu aldrig. Det var uvirke-

lang tid gik det mig på, irriterede

endte med at blive sergent og livvagt

ligt at stå og se på, hvordan de

mig, at jeg stadig slæbte rundt

for betydningsfulde officerer.

fleste børn viste en lystfølelse, en

med en medfølelse for andre. Selv

glæde ved at dræbe og tortere.

for fjenden. Men også den grænse

“Slaget om broen begyndte. Vi

Jeg forstod det ikke.

blev overskredet, den dag jeg

prøvede at gennembryde linierne.

Når de havde udført et særligt

måtte bruge begge hænder for at

Folk faldt omkring mig som fluer. Alligevel blev vores commander ved med at råbe: “FREMAD!” Og fremad fortsatte vi – ind i kugleregnen og med eksploderende morter-granater bragende om hovedet på os. Pludselig så jeg en af mine venner falde; ham, vi kaldte ‘Strike Commando’. Han skreg, tiggede, bad og tryglede os om hjælp; men ingen af os havde råd til at stoppe op. Det lykkedes os at trænge fjenden tilbage. Men hvor mange liv

China i militærpolitiets uniform. Hun var 19 år gammel og havde rang af sergent. Billedet er fra oberstløjtnant Peter Karamagis bolig i Kampala. Uganda, 1994. FOTO: PRIVAT, VENLIGST UDLÅNT AF CHINA

gik ikke tabt? Bagefter gik jeg rundt mellem de sårede og ledte efter min ven. Uden held. Da jeg gik hen til stedet, hvor de faldne lå, blev jeg afbrudt af vrede kammerater, der i raseri og frustration stod over de døde fjender og maltrakterede ligene med støvlespark og knytnæveslag. Skønt det stod mig klart, at de – kammerater og fjender – var døde, kunne jeg ikke græde. Frygten for

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 51 ]

kunne tælle alle mine faldne venner. Og ved Katonga-broen var det blevet tid at vælge, om jeg ville leve som et nervenedbrudt, men medfølende individ eller strenge mig an til at blive en stærk fuldblodsdræber – hvis et sådant valg overhovedet var muligt for et barn at foretage.

VIS MIG, HVAD DU KAN Mange soldater bar rundt på mellem tre og seks magasiner, der blev tapet eller bundet fast på deres AK-47’er stormgevær. Inden længe bar snart hver eneste bar-

China (tv) i dag. China besøger FN’s hovedkvarter i New York for at fortælle om børnesoldater. USA, 2002.

nesoldat også tre eller flere magasiner. Hvis vi blev set bærende

FOTO: PRIVAT, VENLIGST UDLÅNT AF CHINA

rundt på så mange, troede vi – håbede vi – at de andre ville anse os for at være hårdtarbejdende

nogensinde burde udsættes for.

kom til alt, hans opfindelse. men

små krigere. Ikke en af os skæn-

En pervers modererstatning.

Museveni løftede bare sin magiske

kede det en tanke, at de tunge

Måske vil nogen spørge, om disse

stav højt over hovedet og sagde:

våben ødelagde vore spinkle bar-

ledere aldrig så, hvad der skete

“KÆMP!” Og børnesoldaterne, de

neskuldre. Sådan tænker små

med os. Ingen officer var vel blind.

blev ved. – Videre, videre til næste

børn ikke. Små børn ønsker at

Og svaret må blive: Jo, jeg tror, de

slag. – Vis os hvad du kan.”

behage de voksne autoritetsfigu-

– eller mange – så det. Men alle

rer; ledere som burde have følt et

var passive og ventede på, at

ansvar. Eller burde have været

Museveni skulle sætte en stopper

ansvarlige. Havde vi været ældre,

for det. Børnesoldater var, når alt

China Keitetsi, Mit liv som barnesoldat i Uganda, Ekstra Bladets Forlag, 2002.

ville vi have evnet at indse, at vore ledere kun så venligt til vores side, når vi indfangede de personer, som var uenige med dem. De så

Fakta om a konflikten i ugand

ufølende til, mens børnenes skuldre blev skævvredet af de tunge

Det nordlige Uganda har været skueplads for en blodig konflikt i mange

våben – de våben der var det ene-

år. I 1986 tog Yoweri Museveni magten i landet og forbød alle andre par-

ste, som gav os en smule beskyt-

tier. Siden da har Musevenis styrker National Resistance Army (NRA)

telse.

kæmpet mod Lord’s Resistance Army (LRA) under ledelse af Joseph

Den omsorgsfulde mor, alle bør-

Kony. Konflikten tog til i marts 2002, hvor regeringen indledte en intensi-

nesoldater længtes efter, blev

veret væbnet aktion under navnet Operation Iron Fist imod LRA. LRA er

erstattet af det våben, vi bar. – Og

ansvarlig for grove menneskerettighedskrænkelser, og både LRA og NRA

vi klyngede os til disse Uzi’ere,

beskyldes for udbredt brug af børnesoldater.

AK-47’ere, som var de vort eneste værn mod alt ondt, mod alle de grusomheder som intet barn

[ 52 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Børnesoldater. Medlemmer af regeringsstyrkerne ved frontlinjen i Guinea. Guinea, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/TEUN ANTHONY VOETEN

Hvad siger loven

om børnesoldater? Det er ikke tilladt at bruge børn som

nesoldater. Man endte med at vedta-

Det er også vedtaget, at de lande,

soldater. Både den humanitære fol-

ge en grænse på 15 år (artikel 38),

som har brugt børnesoldater, skal

keret og menneskerettighederne for-

selv om mange lande syntes, den

tage sig ordentligt af dem. Børn,

byder det. Børn er meget udsatte

var for lav. Først 11 år senere, i maj

som har været soldater, skal tilbydes

under væbnede konflikter, og derfor

2000, blev man endelig enige om at

hjælp til at vende tilbage til et nor-

har langt de fleste lande i mange år

søge at hæve grænsen til 18 år i en

malt liv.

været enige om, at børn har behov

tillægsprotokol til Børnekonventionen.

Det kan altså være forskelligt fra

Tillægsprotokollen bestemmer, at

land til land hvilke regler, der gælder.

taget særlige hensyn til dem, når de

landene ikke må indkalde børn eller

Det afhænger af hvilke konventioner,

udsættes for krig eller konflikter.

unge under 18 år til deres væbnede

statutter og tillægsprotokoller, landet

Problemet har været, at man har haft

styrker, og at grænsen for frivillige

har underskrevet og ratificeret. Hvis

meget svært ved at blive enige om,

skal være 15 år. Samtidig skal lande-

du vil være helt sikker på, hvilke reg-

hvornår man er et barn. Mange vest-

ne sørge for, at ingen under 18 år

ler der gælder for et land, kan du gå

lige lande mener, at man er barn,

kommer ud i væbnet kamp.

på Internationalt Røde Kors’ hjemme-

indtil man fylder 18 år, mens andre

Tilsvarende regler gælder også for

side: www.icrc.org og kigge under

mener, at man er voksen, når man

alle typer af oprørsstyrker, guerilla-

Treaty Database. Her kan du se, hvil-

fylder 15 år.

hære og grupper, som deltager i andre

ke lande, der har tiltrådt de enkelte

former for interne konflikter. Ingen per-

konventioner m.v.

for beskyttelse og for, at der bliver

Da FN vedtog Børnekonventionen i 1989, var det også svært at blive

soner under 18 år må rekrutteres

enige om en aldersgrænse for bør-

eller deltage i kamphandlinger.

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 53 ]

FN’S TILLÆGSPROTOKOL TIL KONVENTIONEN OM BARNETS RETTIGHEDER

FN’S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER – BØRNEKONVENTIONEN ARTIKEL 38 1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere og sikre respekt

samt anerkender, at i henhold til

ARTIKEL 1 Deltagerstaterne skal træffe alle

konventionen har personer

gennemførlige forholdsregler for at

under 18 år krav på særlig

sikre, at de medlemmer af deres

beskyttelse. (...)

væbnede styrker, der ikke er fyldt 18 år, ikke tager direkte del i

le væbnede styrker af personer

for de bestemmelser i den humanitære folkeret, der er

3. Deltagerstater, der tillader frivillig rekruttering til deres nationa-

fjendtligheder.

under 18 år, skal opretholde

ARTIKEL 2

anvendelige på dem under

Deltagerstaterne skal sikre, at per-

beskyttelsesforanstaltninger,

væbnede konflikter, og som

soner, der ikke er fyldt 18 år, ikke

der som et minimum sikrer, at:

er af betydning for barnet.

bliver tvangsmæssigt rekrutteret til

a) sådan rekruttering reelt er fri-

deres væbnede styrker.

b) sådan rekruttering foretages

2. Deltagerstaterne skal træffe

med den pågældendes foræl-

alle passende forholdsregler for at sikre, at personer under 15 år ikke tager direkte del i fjendtligheder.

villig;

dres eller værgers informere-

ARTIKEL 3 1. Deltagerstaterne skal hæve minimumsalderen for frivillig

de samtykke; c) disse personer fuldt ud er

rekruttering af personer til deres

oplyst om de pligter, der er

3. Deltagerstaterne skal afstå fra

nationale væbnede styrker i for-

forbundet med sådan militær-

at rekruttere nogen person,

hold til den, der er angivet i arti-

tjeneste;

der ikke er fyldt 15 år, i deres

kel 38, stk. 3, i konventionen om

væbnede styrker. (...)

barnets rettigheder, idet de

pålideligt bevis for deres

tager hensyn til de principper,

alder, inden de godkendes til

der er indeholdt i denne artikel,

militærtjeneste.

ARTIKEL 39

d) disse personer fremskaffer

Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler til at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur

msalderen Hvad bør minimu i krig? være for deltagere

eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdiUnder 15 år

gende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan hel-

15-17 år

bredelse og resocialisering skal

18-21 år

finde sted i omgivelser, der

Over 21 år

fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed.

I 1998-99 gennemførte Den internationale Røde Kors Komité undersøgelsen People on War i 16 lande. De 12 af landene havde for nylig oplevet væbnede konflikter. Diagrammet viser resultatet af undersøgelsen.

[ 54 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Børnesoldater. Liberia, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/TEUN ANTHONY VOETEN

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 55 ]

Børnesoldat i Kabul. Afghanistan, 1996. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/ZALMAÏ AHAD

storter problemet?

Hvor

Ingen ved, hvor mange børnesoldater,

børnesoldater. De kidnapper børne-

børnesoldater. I foråret 2004 kunne

der findes i verden, fordi det er

ne eller tvinger dem på anden måde

man i deres nyhedsbrev Child

meget svært at få troværdige oplys-

fra deres forældre. Det kan for

Soldiers læse, at der findes mindst

ninger: Hvem vil fortælle om noget,

eksempel ske ved, at oprørerne for-

300.000 børnesoldater i verden –

der er forbudt? I 1998 udgav Red

langer, at forældrene støtter oprørs-

børn, som har været i kamp. Hvis man

Barnet i Sverige bogen Children: the

kampen med store pengebeløb. De

også tæller de børn med, der arbejder

Invisible Soldiers. I bogen skriver for-

fleste kan ikke betale kontant og må

som bærere, budbringere, kokke og

fatterne, at der på det tidspunkt var

så i stedet give et eller flere af deres

sexslaver, anslås antallet af børnesol-

300.000 børnesoldater i verden.

børn som betaling i stedet.

dater at være omkring en halv million.

Tallet var et skøn, men er senere ble-

Oprørshære bruger sjældent mange

Mange lande har underskrevet

vet brugt af mange andre, som har

kræfter på administration og har der-

Tillægsprotokollen til Børnekonven-

udtalt sig om emnet.

for sjældent optegnelser over antallet

tionen, og det har fået antallet af

af børn i deres styrker. Og selv om

børnesoldater til at falde. Blandt

nesoldater, er der ikke mange lande,

de har tallene, vil det i praksis være

andet er der nu meget færre børne-

som vil oplyse, om de rekrutterer

næsten umuligt at få dem oplyst.

soldater i Afghanistan, Sierra Leone

Fordi det er forbudt at bruge bør-

og Angola end for ti år siden. Til

børn, uanset om de har skrevet under på konventionerne i den

Den engelske organisation Coalition

gengæld er der kommet flere børne-

humanitære folkeret eller Børne-

to Stop the Use of Child Soldiers

soldater i lande som Myanmar,

konventionen. Desuden er det især

(CSC) arbejder ihærdigt på at frem-

Congo og Sudan, hvor der er startet

oprørsstyrker og militser, der bruger

skaffe pålidelige tal for antallet af

nye konflikter og kampe.

[ 56 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

l a n d e m e d børneso

■

■ ■ ■ ■

ldater

Israel/ de besatte og autonome palæstinensiske områder Irak Iran Afghanistan Yemen

■

Rusland ■ ■ ■ ■ ■ ■

■ ■

■

Columbia

■ ■ ■ ■

■ ■ ■

■ ■ ■ ■ ■

Nepal Indien Sri Lanka Myanmar Filippinerne Indonesien

Guinea Sierra Leone Liberia Elfenbenskysten Angola Den Demokratiske Republik Congo Congo Tchad Centralafrikanske Republik Sudan Somalia Uganda Rwanda Burundi

Oplysningene er indsamlet og udgivet af Global Information Networks in Education (GINIE) og The Coalition to Stop the Use of Child Soldiers i perioden 2001-2004. Tallene afspejler ikke en officiel Røde Kors holdning.

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 57 ]

Leone, 1996. Børnesoldater. Sierra SPAULL E KORS/ICRC/JOHN ALT RØD FOTO: INTERNATION

g hverve som lader si , n r ø b e l g o Men jeg “Der er n ge årsager. i l l i v i r f e t g af såkald get forsigti e m e r æ v l a k man s ade sig tror nu, at gen skulle l o n t a , å p o nød, af med at tr e gør det af D . t g i l l i v i nå hverve fr er for at op l l e e r f o e v bli rn, frygt for at ledsagede bø U . d e h g y r t for at en vis form forældre til e l g o n r a h som ikke nervøse ner, som er o s r e p , g i s som er beskytte sult, eller f a ø d e l l u “ k for at s i militæret. d n i e g ø s e k mås Dr. Mike Wessells syge, de vil

Zaw Tuns historie “Jeg blev rekrutteret imod min vilje. En aften kom tre militærsergenter til min landsby, mens vi så video. De tjekkede, om jeg havde id-kort, og spurgte, om jeg ville i hæren. Vi forklarede, at vi var mindreårige og ikke havde id-kort. Men en af mine venner sagde, at han da gerne ville i hæren. Jeg sagde nej og tog hjem samme aften. Næste morgen kom en af hærens rekrutteringsenheder

Hvorfor bliver børn

soldater?

tilbage til min landsby og krævede to rekrutter til. De, der ikke kunne betale, ville blive nødt til at gå i hæren, sagde de. Min familie kunne ikke betale. 19 af landsbyens børn blev rekrutteret på den

Det er svært at give en forståelig for-

piger Renuka og Malar og drengen

måde og sendt til et militært

klaring på, hvorfor børn bliver soldater.

Samuel på 12 år.

træningsanlæg.”

Det er også svært at give et billede

www.bbc.co.uk/worldservice/people/features/childrensrights/childrenofconflict/soldier.shtml

af børnesoldaternes hverdag. I dette

Det er små uddrag, som giver nogle

afsnit kan du læse seks beretninger

enkelte forklaringer på, hvorfor børn

fra børnesoldater:

bliver soldater. Beretningerne giver

Myo Wins historie

også et lille indblik i, hvordan det er

“De gav os stoffer og beordrede

at være børnesoldat.

os frem mod slagmarken. Vi vidste

De to drenge Zaw Tun og Myo Win, pigen Susan, de to 11-årige

[ 58 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

ikke, hvilke stoffer eller alkohol, vi

Renukas historie

var sammen med, døde.

fik, men vi drak det alligevel, fordi

“Oprørerne kom på skolen hver

Soldaterne gjorde det af med dem.

vi var meget trætte, meget tørstige

måned for at tale med os. De

Nu er jeg her i fængslet, men jeg

og sultne.

sagde, at det var vores pligt at

vil kæmpe videre, for hæren angri-

slutte os til dem og hjælpe med at

ber vores folk.”

brændende sol. Bakken havde

redde vores folk fra regerings-

ingen skyggesteder; træerne var

hæren. Min familie er så fattig, at

Bearbejdet fra en artikel af Celia W. Dugger i New York Times, den 9. september 2000.

blevet brændt, og granater eksplo-

vi sjældent får noget at spise. En

derede alle steder omkring os. Vi

dag, da jeg var 11 år gammel, var

Samuels historie

var bare så bange, meget tørstige,

jeg så sulten, at jeg tog hjemmefra

En gruppe unge krigere befinder sig

og nogle besvimede simpelthen af

uden at sige noget til mine foræl-

hos lederen af en kristen milits i et

træthed. Men vi blev drevet frem

dre – og tog op til deres lejr. Jeg

hus med udsigt over havnen. De er

af officeren, der gik bag ved og

fik masser at spise, men jeg måtte

samlet for at fortælle krigshistorier til

slog os med en kæp. En af dem,

ikke besøge mine forældre, før jeg

besøgende journalister og for at

jeg var sammen med, blev dræbt.”

havde kæmpet på frontlinien.

fremvise deres hjemmelavede

Vi gik hele dagen i to dage i den

www.bbc.co.uk/worldservice/people/features/ childrensrights/childrenofconflict/soldier.shtml

Efter to år blev jeg indskrevet i den kvindelige kampgruppe og

geværer og bomber. Samuel er 12 år gammel. Han

skulle i kamp. Under sammenstø-

taler nervøst og i hurtige korte

Susans historie (navnet er opdigtet)

det med regeringshæren blev alle

udbrud. Samuel fortæller, at han har

dræbt undtagen mig. Det var

været i ‘mange kampe’. “Selv hvis

“En nat blev 139 piger bortført fra

meningen, at jeg skulle sluge en

min mor sagde, at jeg ikke skulle

min skole. En uge efter jeg var

cyanid-pille for at undgå at blive

tage af sted, ville jeg gøre det alli-

blevet bortført, blev jeg foræret til

taget til fange. Men jeg ville ikke

gevel,” siger han.

en mand. Han var 30 år gammel.

dø.”

Han havde tidligere fået to andre piger. Da jeg nåede til lejren,

Samuel er den yngste i en gruppe

Bearbejdet fra en artikel af Celia W. Dugger i New York Times, den 9. september 2000.

af unge krigere kendt som AGAS – det er en forkortelse, som kan oversættes til ‘kirkens drenge, der er

havde jeg syfilis.

Malars historie

elsket af gud’. Deres opgave er at

te, men han blev fanget. De tvang

“Min far døde af et hjerteslag, da

sætte ild til muslimske hjem og

os til at dræbe ham med en kæp.

jeg var tre år gammel, og min mor

moskeer samt at kaste med bomber

Jeg nægtede at dræbe ham, og så

blev syg, da jeg var seks. Hun kom

lavet af svovl, krudt og metalstykker.

sagde de, at de ville skyde mig. De

aldrig hjem fra hospitalet. Så jeg

De voksne krigere siger, at de er livli-

rettede en pistol imod mig, så jeg

boede hos min onkel. Da jeg var

ge og modige.

var nødt til at gøre det. De tvang

otte, kom der en kvinde fra en

os til at smøre hans blod på vores

oprørsgruppe og sagde, at de ville

spørger Samuel, hvad han kæmper

arme. De sagde, at vi skulle gøre

uddanne mig og sørge for mig.

for, siger en af mændene, der sidder

det, så vi ikke ville frygte døden

Fordi vi var så fattige, mente jeg,

ved siden af ham, straks: “For at

eller forsøge at flygte. Jeg har det

at det var bedst at gå med dem.

forsvare kristendommen.” Og den

dårligt med, at jeg har været med

Jeg ville også gerne gøre mit til at

unge gentager hans ord. Hans ældre

til at sende andre i døden. Jeg

sikre friheden.

venner virker mere afslappede, men

En af drengene prøvede at flyg-

drømmer stadig om den dreng fra

Da jeg var tolv, meldte jeg mig fri-

Når de fremmede journalister

Samuels udtryk er foruroligende fra-

min landsby, som blev dræbt. Jeg

villigt til at gå i krig. Jeg ville redde

værende. Når han bliver spurgt, hvad

ser ham i mine drømme, og han

landet.

han laver i sin fritid, svarer han: “Jeg

taler til mig og siger, at jeg dræbte ham uden grund. Og jeg græder.“ Human Rights Watch, 1997

Sidste måned smed regeringens soldater en granat ned i vores bunker. Alle de ti andre piger, jeg

laver bomber.” Bearbejdet fra en artikel af Diarmid O’Sullivan, Boston Globe, 6. september 2000.

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 59 ]

Hvad så , når man ikke er børnesoldat længere? Tiden som børnesoldat sætter sine

er ting, de kun kommer af med, hvis

nesoldat til et normalt liv. En vej,

spor. Når krigen er slut, skal de gru-

de kommer i behandling.

som kræver forståelse hos myndig-

somme oplevelser og handlinger

Nogle børnesoldater kommer også

hederne og vilje til at afsætte res-

bearbejdes, hvis børnene ikke skal

ud for, at deres forældre, venner eller

sourcer til at give børnene støtte og

forfølges af dem gennem resten af

naboer ikke vil have noget med dem

behandling. I nogle lande har man

livet. Tomhed, mareridt, angstanfald,

at gøre, enten fordi de er ‘mordere’

oprettet krise– og rehabiliteringscen-

skamfølelse og misbrug af for

eller fordi de vil have, at børnene skal

tre, andre steder støtter man i lokal-

eksempel stoffer og alkohol er noget

stilles til ansvar for det, de har gjort.

samfundet. Det vigtigste er, at børne-

af det, tidligere børnesoldater kom-

Eller måske vil de have hævn.

ne får hjælp til at bearbejde deres

mer ud for, når de vender hjem. Det

Hvad kan man gøre for at forhindre, at børn bliver soldater?

Der er lang vej fra livet som bør-

Unicef holdt i februar 2004 en work-

oplevelser – næsten uanset hvordan.

shop for tidligere børnesoldater i det sydlige Sudan. Børnene opstillede ti

Rådgiv børnene til aldrig at melde sig til hæren.

Bed de religiøse ledere om at

bud for, hvordan man undgår, at

hjælpe med til at forhindre, at

børn bliver misbrugt som soldater:

børn bliver rekrutteret.

8. 1. 2. 3.

Lad børn deltage i fredsaftalerne.

Sørg for at uddanne lærerne til

Sørg for mad til børnene, så

at forhindre børn i at blive

behøver de ikke at melde sig til

rekrutteret, og lær os, hvordan

militæret for at få mad nok.

vi holder os ude af hæren.

Sørg for, at regeringens politik, der vedrører børn, bliver åbenlys for alle – især for børnene.

Gør skolerne mere sikre, så vi ikke er bange for at gå i skole.

Send alle børn i skole.

Sørg for, at der kommer fred i landet.

[ 60 ] [2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

10.

Hold jeres løfter.

Børnesoldater. Den Demokratiske Republik Congo, 2000. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/JEAN-PATRICK DI SILVESTRO

[2C] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 61 ]

Krigens regler gælder også for

miner

[2d] Land

Dette afsnit handler om landminer.

ner, er netop resultatet af enkeltper-

Landminer er taget som eksempel

soner og græsrodsorganisationers

på et våben, der rammer i flæng –

ihærdige arbejde.

det vil sige tilfældigt og ofte mange

Det er meget svært at danne sig

TILLÆGSPROTOKOL I (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN) ARTIKEL 35

mennesker på én gang. Landminerne

et overblik over, hvor mange miner

er en våbentype, som er årsag til

der ligger rundt om i verden, eller

stridende parters ret til at

unødvendige skader og lidelse:

hvor mange mennesker, der er blevet

vælge metoder og midler i

Minerne kan ikke skelne mellem sol-

ofre for minerne. De fleste eksperter

krigsførelsen ikke ubegrænset.

dater og civile. Miner har, ud over de

mener, at der ligger mindst

fysiske og psykiske skader de på-

100.000.000 miner – 100 mio. miner

fører ofret, også andre sociale og

– som ikke er blevet fjernet. Der lig-

sådanne våben, projektiler og

økonomiske konsekvenser for de

ger miner på næsten alle kontinen-

materiel til, samt metoder i

enkelte, deres familie, lokalsamfundet,

terne – bortset fra Australien og

krigsførelse, som forårsager

landet og det internationale samfund.

Nordamerika. Selv i Danmark ligger

overflødig skade eller unødige

der ueksploderede miner fra 2.

lidelser. (...)

Forbuddet mod at bruge antipersonelminer – i daglig tale bare

Verdenskrig.

landminer – illustrerer, at det nytter at sige sin mening. Ottawa-traktaten fra 1997, der forbyder anti-personelmi-

Landminer. Angola, 2003. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

[ 62 ] [2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

1. I enhver væbnet konflikt er de

2. Det er forbudt at benytte

lande med miner ■ ■ ■ ■ ■

■ ■ ■

■ ■ ■ ■

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Albanien Hviderusland BosnienHercegovina Kroatien Cypern Danmark Grækenland

■ ■ ■ ■

■ ■

Makedonien Moldova Polen Serbien og Montenegro Ukraine Tyrkiet

■ ■ ■

Rusland Afghanistan Armenien Aserbajdsjan Georgien Iran Irak Israel/de besatte og autonome palæstinensiske områder

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Jordan Kuwait Kirgistan Libanon Oman Syrien Tadsjikistan Usbekistan Yemen

Chile Colombia Cuba Ecuador Guatemala Nicaragua Peru Venezuela Surinam

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

■ ■

■ ■ ■ ■ ■

Algeriet Tunesien Egypten Marokko Angola Den Demokratiske Republik Congo Congo GuineaBissau Liberia Malawi Libyen Mauretanien Mozambique

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Namibia Niger Senegal Sierra Leone Burundi Tchad Djibouti Somalia Eritrea Etiopien Rwanda Sudan Swaziland Uganda Zambia Zimbabwe

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Bangladesh Cambodja Kina Indien Nordkorea Sydkorea Laos Myanmar

■ ■ ■ ■ ■ ■ ■

Nepal Pakistan Filippinerne Sri Lanka Thailand Vietnam Indonesien

Oplysningene er indsamlet og udgivet af International Campaign to Ban Landmines i Landmine Monitor Report 2004. Se www.landminemonitor.org Tallene afspejler ikke en officiel Røde Kors holdning.

Minerne slår mange mennesker ihjel.

offentlige, hvis det overhovedet er

Men de gør endnu flere handicappe-

muligt. Nogle af de lande, som har

de. De mest almindelige skader ved

mange mineofre er samtidig også

På arbejde med krigens skraldemænd et interview

mineeksplosioner er, at folk mister

nogle af verdens fattigste lande, for

med Bo, der arbejder i områder med

hænder, arme, ben eller fødder.

eksempel Cambodja og Afghanistan.

mange landminer. Side 64.

store psykiske problemer af ulykken,

I dette afsnit kan du blandt andet

at de aldrig mere kan leve et normalt

læse:

liv. Det betyder, at mineofre ud over

Mary Wareham – et øjenvidne, der greb ind som er et uddrag

at skulle lære at leve med deres han-

af et interview med Mary Wareham,

dicap ofte også er afhængige af

der var med til at få Ottawa-traktaten

hjælp fra andre og støtte fra det

vedtaget. Side 69.

Mange bliver også blinde eller får så

[2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 63 ]

På arbejde med krigens skraldemænd Når en krig er slut, og kampene ophørt, ligger der ofte miner og ueksploderet ammunition tilbage. 27-årige Bo Bregenhof var i 2003 med et hold minører i Irak for at rydde op efter krigen.

Torsdag den 1. maj 2003 kørte Bo

en fredelig tirsdag, hvor han var på

håbe, at der ikke går noget galt.

Bregenhof over grænsen til Irak fra

vej på arbejde – et kursus i sanitets-

Derfor er jeg utrolig systematisk

Kuwait. Samme dag havde den

forhold. Beskeden var fra en af hans

og grundig, før vi tager af sted.

amerikanske præsident George Bush

chefer: “Hej Bo, hvordan går det –

Jeg har planlagt vores evakue-

erklæret krigshandlingerne i Irak for

er du klar til Irak?”

ringsplan og ved alt om alle, der

afsluttede, og 41 dages krig i landet

“Jeg troede først, det var for sjov

skal med: Hvad er deres sygdoms-

var forbi. Bo og de fem andre mænd

og spurgte, hvornår det skulle

historie? Hvordan er deres fysiske

i jeepen var på vej ind for at rydde

være.”

form lige nu? Er der noget, de ikke

op.

“På fredag,” lød svaret.

kan tåle? Hvornår og hvorfor er de

Fire af passagererne var mineryddere, netop hentet fra en afsluttet

“Det måtte jeg jo lige snakke igennem med min kæreste først.”

blevet opereret tidligere? Jeg kender også alt mit grej, og jeg

opgave i Kosovo, og på vej til Basra

bestemte mig for at bære det selv

i det sydlige Irak for at rydde miner

– for tænk, hvis det gav problemer,

og ueksploderet ammunition.

BO VED ALT FØR EN TUR

når vi skulle gennem lufthavne og

Sammen med en kollega skulle Bo

Turen blev udsat et par gange, og

grænseovergange.”

være ‘medic’ for holdet. Det kalder

Bo endte med at tage til Kosovo

man det på militærsprog, når en per-

først for at være med til at afslutte

son som Bo har lov til at fungere

minerydningen der. Derefter rejste

GRANATER, MISSILER OG EN TANK I GADERNE

som læge for holdet og kan pleje

han videre sammen med fire minører,

Bo og de andre på holdet var en del

krigssårede, give forskellige former

som minerydderne kaldes. Så der

af Folkekirkens Nødhjælps mineryd-

for lægehjælp og udføre mindre

kom til at gå et stykke tid, før holdet

ningsprojekt i Irak og det første hold,

tandoperationer, fjerne blindtarme og

kunne flyve til Israel, videre til Dubai,

der kom til landet. Derfor blev deres

lignende ting.

ind i Kuwait og tage det sidste styk-

første opgave i Basra at kortlægge

ke vej i bil til Basra i Irak. På ryggen

området og finde ud af, hvor der

Han er uddannet i militæret og er

bar han en 25 kilo tung rygsæk med

kunne være miner og ueksploderet

medic for minerydderhold på free-

medicin, bandager og alt andet

ammunition. Det sidste viste sig at

lancebasis gennem firmaet Reaction,

udstyr, der kunne blive nødvendigt,

være et langt større problem end

der specialiserer sig i at forberede

når minørerne arbejder i et område

minerne. Meget større end de oprin-

minerydning.

med miner.

deligt havde forestillet sig.

Bo Bregenhof er 27 år gammel.

“Hvis jeg har gjort mit arbejde

“Krigen i Irak blev først og

ER DU KLAR TIL IRAK?

ordentligt og har forberedt mig

fremmest udkæmpet i gaderne,

Et par måneder tidligere havde Bo

godt, handler min vigtigste job-

mellem huse og bygninger.

modtaget en sms på sin mobiltelefon

funktion om at vente i bilen og

Irakerne havde opdaget, at

[ 64 ] [2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Krig i Irak. Efterladt ammunition på en fodboldbane i Basra. Irak, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC

koalitionen først og fremmest gik

MINER OG UXO’ER

har fået sprængt benet af eller på

efter de militære anlæg, så våbnene

Bo kalder ueksploderet ammunition

anden måde er kommet til skade,

blev gemt i byerne. Huse, kældre

for UXO – UneXploded Objects. Og

så lader de være med at gå der-

og veje var blevet våbenlagre. Da

selv om miner er farlige, er UXO’er

hen, med mindre det er absolut

vi kom til Basra, stod der en for-

heller ikke just legetøj. Missiler, mor-

nødvendigt. Men UXO’er flyder i

ladt tank midt på en vej. Nå ja,

tergranater og andet krigsmateriel,

gaderne. Og fordi der ikke er

tænkte vi, det er der vel ikke noget

der ligger og bager i solen, bliver

fokus på det, tager børnene tinge-

galt med. Men da vi kiggede ned i

ustabile og kan sprænge sig selv i

ne op og leger med dem. Og de

løbet på den, opdagede vi, at den

luften: “Det kan være et større

voksne samler det op og skiller

var fuld af ammunition. Der stod

problem end miner,” siger Bo.

det ad for at se, om der er dele,

den så – midt på en vej – fuldt armeret!”

“Hvis et område er mineret, og lokalbefolkningen har set én, der

der kan sælges og indbringe lidt ekstra til dagen og vejen. Så står

[2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 65 ]

de der med sprængfarlige våben i

planen var klar, og aftalerne indgået,

største hospital for at tilbyde hjælp.

hænderne og ved ikke, hvad der

kunne de to medics så ellers kun

Som militærtrænede medics havde de

kan ske,” fortæller Bo.

vente på, at alarmen ville gå, og de

erfaring i krigsskader, og måske havde

skulle på arbejde.

lægerne brug for en ekstra hånd?

I Basra skrev minerydderholdet en rapport. Den kortlagde, hvor der var

“Vi blev modtaget med kyshånd. Lægerne var overbebyrdede og

var i nærheden, og hvordan det

FRIVILLIG SOM LÆGE PÅ HOSPITALET I BASRA

kunne ryddes. I mellemtiden gjorde

Men ventetiden blev lang. Der var

der en otte-årig pige, der var kom-

Bo og hans kollegaer en evakue-

meget, der skulle kortlægges, og

met til skade. Hun og hendes

ringsplan klar og tog kontakt til mili-

mange områder, der skulle afsøges,

veninder havde pillet ved en UXO,

tærets medics. De aftalte kodeord

før minørerne kunne komme i gang.

og to af veninderne var allerede

for alarmer og hvor, der skulle køres

Bo blev træt af at vente. Sammen

døde. Vi amputerede to af hendes

hen, hvis nogen kom til skade. Da

med sin kollega tog han op på Basras

fingre, og jeg pillede en granat-

ueksploderet ammunition, hvad der

kunne ikke nå det hele. Et sted lå

splint ud af hendes krop. Pigen overlevede, og vi blev de lokale Støvle og en anti-personelmine. Bosnien-Hercegovina, 1997. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/ DAVID HIGGS

helte. Der var virkelig brug for hjælp,” fortæller Bo.

SLET IKKE FÆRDIG MED MINERYDNING Bo Bregenhof forlod Irak den 22. juli 2003. Netop hjemkommet fik han tilbudt et projekt med at rydde miner i Angola, men det blev ikke til noget. Og han kom heller ikke til Sri Lanka. “Jeg er ikke færdig med det.

Vidste du at?

Slet ikke. Langt fra. Men jeg havde nogle ting, jeg skulle passe herhjemme. Næste projekt bliver som

■

Ifølge FN koster det mellem 300 og 1.000 US-dollar at fjerne

underviser, hvor jeg skal træne

en enkelt mine.

lokale medics i lande, hvor der

■

Det koster mellem 3 og 30 US-dollar at købe en mine.

ryddes miner. Den danske uddan-

■

Hver uge kommer i gennemsnit 500 mennesker til skade ved

nelse er god. Den kan overføres til

mineulykker.

andre lande. Det er det bedste,

To tredjedele af mineofrene bliver nødt til at sætte sig i gæld

hvis lokalbefolkningen selv kan

for at kunne betale for den nødvendige behandling.

deltage i arbejdet, så vi ikke bare

Et barn skal have udskiftet sin protese

rykker ind, rydder op og forsvinder

– for eksempel en kunstig arm, hånd eller et

igen.”

■

kunstigt ben – hvert halve år. ■

Et barn, som kommer til skade som ti-årig, skal bruge mindst 25 proteser før sin 50 års fødselsdag.

■

En voksen skal have udskiftet sin protese hvert femte år.

■

En protese koster cirka 125 US -dollar.

[ 66 ] [2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Miner. Angola, 2003. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

Fakta om miner og bomber Miner er billige at fremstille. Der er

gemmes i græsset. Spid-minen kan

har det vist sig, at farverne lokker

forskellige slags miner, og de virker

dræbe enhver i 50 meters omkreds.

børn til at samle bomberne op, som derved eksploderer.

alle sammen forskelligt. Ikke alle miner nedenfor er forbudte, men der er reg-

Hoppende miner

ler, der begrænser brugen af dem.

De hoppende miner ligger i en selv-

EKSPLOSIONSMINER

udløsende æske. Når minen udløses

En eksplosionsmine udløses ved, at

FRAGMENTATIONSMINER

af snubletråden, hopper den ud af

et menneske eller et dyr træder på

Fragmentationsminen er den værste

æsken og op i luften, før den eksplo-

den. Minen har en skal af plastic

dræber. Den spreder mange stål-

derer. De små stålstykker når en

eller metal, som sprænges i stykker

stumper i høj fart og kan dræbe enhver

hastighed på 1,2 km/sekundet og

og spredes sammen med sten, jord,

inden for 100 meter. De fleste ofre bli-

dræber enhver i 100 meters afstand.

dele af ofrets sko eller lemmer. Så selv om et mineoffer måske ikke dør

ver ramt af mere end et sprængstykke. Klyngebomber

af at få et eller flere lemmer revet af,

plosiv kerne dækket af stålstumper.

Klyngebomben består af hundrede

kan de flyvende kropsdele slå ofret

Når minen eksploderer, spredes

småbomber samlet i en stor ‘moder-

ihjel.

stumperne hurtigere end patroner fra

bombe’. Den store ‘moderbombe’

en riffel. Denne type miner bliver lagt

kastes ud fra fly og åbner sig over

ofre end fragmentationsminen.

på jorden og udløses som regel ved

jorden, hvor den spreder de små

Blandt andet fordi eksplosionsminen

hjælp af en snubletråd. Det er en 5-

bomber. Hver af de små bomber har

er billigere, og der derfor er blevet

15 meter tynd udspændt tråd, der er

en eksplosiv kerne dækket af hun-

spredt flere af dem i verden.

forbundet med minen. Tråden er så

dredvis af stål-stykker. En klynge-

tynd, at mennesker og dyr ikke ser

bombe kan sprede de små bomber

Lette eksplosionsminer

den, og derfor kommer til at udløse

og deres indhold over et areal på op

De lette eksplosionsminer kan let

minen, når de går ind i tråden.

til 5 km2. Det hænder, at flere af de

rive en arm eller et ben af. Nogle af

små bomber ikke sprænger, men lig-

minerne er lavet af plastic og er der-

De mest almindelige former for frag-

ger på jorden, som en slags miner.

for svære at finde med en metalde-

mentationsminer er:

Ofte har de strålende farver, som

tektor. Andre af dem indeholder en

egentlig skulle advare folk. Desværre

ekstra forholdsregel, der sikrer, at

Fragmentationsminen har en eks-

Denne minetype har krævet flere

Spid-miner Minen placeres på et træspid, som

[2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 67 ]

Mine og ueksploderet ammunition. Angola, 2003. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

den sprænges, hvis den bliver vendt

når en udspændt snor berøres, for

Lette anti-tankminer

eller blot rørt ved. Denne lille ekstra

eksempel når låget løftes. De gamle

De lette anti-tankminer er ikke krafti-

finesse har til formål at slå mineryd-

æsker er særdeles ustabile og kan

ge nok til at ødelægge en tank, men

dere ihjel.

udløses af selv små rystelser i jorden.

kan let smadre en bus. De udløses

Tunge eksplosionsminer

ANTI-TANKMINER

også at sprænge allerede ved 50 kg.

De tunge eksplosionsminer kan så

Anti-tankminerne hører ikke ind

Minen skal fjernes manuelt og kan

let som ingenting rive en overarm

under Ottawa-traktaten, men slår

ikke detoneres i minefeltet af mine-

eller et lårben af, og de kan sprænge

ikke desto mindre også mennesker

ryddere.

biler i luften. Nogle af minerne kan

ihjel. Minen kan ikke kende forskel

også fungere under vand, andre kan

på et militært køretøj og en alminde-

Tunge anti-tankminer

være svære at finde med metalde-

lig bus. I mange krige er der blevet

De tunge anti-tankminer indeholder

tektorer.

lagt antitankminer ud i marker og på

sprængstof nok til at ødelægge en

stier for at slå civile ihjel. Anti-tank-

tank, eller kaste en bus ti meter ned

Hjemmelavede eksplosionsminer

minen bliver tit beskyttet af eksplo-

ad vejen.

De hjemmelavede eksplosionsminer

sionsminer, der lægges i en rund-

ligger ofte i træ-æsker og udløses,

kreds uden om anti-tankminen.

ved 180 kg, men kan justeres til

[ 68 ] [2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

Mary Wareham – et øjenvidne, der greb ind Mary Wareham er et eksempel på et

Græsrodsbevægelsen gik direkte til

lande i 1997 enige om at forbyde

øjenvidne, som valgte at gribe ind.

politikerne og prøvede på at få dem

anti-personelminer. Senere er flere

Mary Wareham kommer fra New

med til lande, der havde mange

lande kommet med, men desværre

Zealand og gik på universitetet, da

landminer. Og når en politiker, helst

har ikke alle lande skrevet under på

hun læste en artikel om landminer.

en forsvarsminister eller statsminister

traktaten endnu.

Hun blev dybt rystet over det, hun

sagde ja, fik de fat i medierne og tog

læste:

dem med på turen. På den måde fik

vedtaget, gik Mary og de andre

Miner er et af de mest lemlæstende

de skabt opmærksomhed om pro-

straks i gang med at få landene til at

og dødbringende våben, som findes.

blemet, både over for politikere og

overholde reglerne i traktaten:

Miner har dræbt flere mennesker end

for offentligheden.

Landene skal ødelægge de miner,

alle andre våben tilsammen. Miner er

Ved fælles indsats lykkedes det faktisk for Mary, og de mange andre,

et tilladt våben. Da Mary havde afsluttet sit studie,

som arbejdede med kampagnen, at

Da Ottawa-traktaten var blevet

de har på lager, og stoppe produktionen af nye. Du kan læse et interview med

fik hun mulighed for at se nærmere

få vedtaget et forbud. På en konfe-

Mary Wareham, hvis du går ind

på problematikken om landminer.

rence i Ottawa i Canada blev 122

på websitet:

Hun læste alt, hvad hun kunne få fat

www.Dennis-RK.dk/krigenraser

i om emnet. Hun deltog i møder og begyndte at interviewe andre, som arbejdede med emnet. På den måde blev hun mere og mere personligt engageret og lod sig involvere dybt i en kampagne for at forbyde landminer. Kampagnen blev gennemført af en græsrodsbevægelse med mennesker, der kendte til problemet med miner: ■

Mineofre, der havde overlevet og kunne fortælle deres historie.

■

Mineryddere og andre, som tager ud og er med til at fjerne landminer.

■

Folk, som havde forsket eller på anden måde havde sat sig ind i emnet Landminer. Angola, 2003. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

[2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 69 ]

Landmineoffer. Angola, 2003. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

Status på landm

iner:

August 2004

Landminer er et grusomt våben, som

landminer og undervise befolkningen

tiden var nu gået inden den endelige

mange steder dræber og lemlæster

i den fare, landminer udgør.

deadline for al mineudryddelse i

civile ofre i årevis efter, at krige og væbnede konflikter er hørt op.

Der ligger fortsat alt for mange

2009. Ved et møde i Nairobi i slut-

miner verden over, men der er også

ningen af året skulle de lande, som

positive fremskridt:

har skrevet under på og ratificeret

For at beskytte uskyldige civile vedtog

I 2004 er næsten 31 millioner

Ottawa-traktakten, mødes og rede-

en række stater i 1997 Ottawa-trakta-

landminer blevet tilintetgjort, siden

gøre for, hvor langt de var nået i for-

ten, som forbyder brugen af anti-per-

Ottawa-traktaten trådte i kraft i 1999.

hold til målsætningerne.

sonelminer. Ottawa-traktaten trådte i

Dermed overholder de fleste lande

kraft i 1999, da 40 lande havde til-

foreløbig konventionens deadline for

stadig et stykke vej igen. Millioner af

trådt den. Det var et historisk vende-

total ødelæggelse af deres minelagre.

landminer lemlæster fortsat civile

punkt i den humanitære folkeret, fordi

Minerydning finder sted i de lande

verden over og er med til at gøre

det for første gang lykkedes at for-

med flest landminer. Traktaten har

lande, som i forvejen er fattige,

byde et våben, der allerede var i

bidraget til, at der i dag er totredje-

endnu fattigere. Marker ligger udyr-

brug i mange lande verden over. Ud

dele færre, som bliver ofre for miner.

kede hen, og alt for mange ofre for

Selv om man er nået langt, er der

landminer får ikke den hjælp og gen-

over at forbyde landminer pålægger traktaten også stater at fjerne eksiste-

År 2004 var en vigtig milepæl i

rende landminer, hjælpe civile ofre for

kampen mod landminer. Halvdelen af

[ 70 ] [2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

optræning, de har brug for.

“Der er sket st ore fre at mine mskridt r forts , men v a t vil k mange å i må ik ræve dø r endnu ke glem d s o . f me, re hver Og vi m lande, å e n der ikk i e k s k t e e glemme, dag i e har s miner. at der krevet Derfor s u t nder på adig er må vore de mang forbudd s indsa e ofre e t t s deles mod og at v Det ska i to: a ære for l være t t a h ler for jælpe lige så landmin en mine uhørt a er, som f r i t forsv verden. det er are bru at fors gen af vare br ugen af Jørgen Pou giftgas lsen, gene ralsekretæ .” r i Dan

Hvem

gørhvad?

sk Røde K ors, decem ber 2004.

OTTAWA-TRAKTATEN 1997

Miner og minerydning har stor bevåg-

www.drk.dk

Konvention om forbud mod

enhed i Danmark. Både humanitære

Dansk Røde Kors udstyrer blandt

brug, oplagring, produktion og

organisationer og private firmaer er

andet mineofre med proteser.

overførsel af anti-personelminer

involveret i kampen for at fjerne miner

Læs mere i kapitel 5 eller besøg:

samt om deres destruktion

og producere udstyr til minerydning.

www.dennis-rk.dk

Hvis du vil vide mere om landminer,

www.aresa.dk

Almindelige forpligtelser

kan du blandt andet gå på opdagelse

Firmaet Aresa Biodetections har

1. Hver kontraherende stat

på disse hjemmesider og lave en

udviklet en art af planten gåsemad,

forpligter sig til aldrig under

beskrivelse af hvilke oplysninger,

så den skifter farve, hvis den vokser

nogen omstændigheder:

man kan finde de forskellige steder.

i jord med sprængstoffer – altså der

a. at bruge personelminer;

På side 108 kan du også læse om,

hvor minerne ligger.

b. at udvikle, fremstille, på

ARTIKEL 1

anden måde anskaffe,

hvad Røde Kors gør i forbindelse www.landminer.dk

oplagre, bibeholde perso-

Organisationen Danmark Mod Land-

nelminer eller overføre per-

www.danishdemininggroup.dk

miner har til formål at informere om

sonelminer til nogen, direk-

Danish Demining Group er et samar-

mineproblematikken og påvirke

bejde mellem ASF-Dansk Folkehjælp,

beslutningstagere samt at indsamle

c. at bistå, opmuntre eller til-

Caritas Danmark, UNICEF Danmark

penge til at finansiere minerydning.

skynde, på nogen måde,

med miner og mineofre i Afghanistan.

og Dansk Flygtningehjælp, som star-

te eller indirekte;

nogen til handlinger, der

tede i 1998. På hjemmesiden kan man

www.danminar.dk

under denne konvention er

finde mange gode oplysninger og foto-

Danminar er et dansk firma, der har

forbudt de kontraherende

grafier om minerydning og links til de

erfaring med mine- og ammunitions-

stater.

fire organisationers hjemmesider.

rydning og som optræner mine- og bombehunde.

2. Hver kontraherende stat

www.mineaction.dk

påtager sig at destruere eller

Folkekirkens Nødhjælp indgår sam-

www.skoda.emu.dk

sikre destruktionen af alle

arbejde med dansk erhvervsliv om at

Hvis du går på skolebiblioteket, kan

personelminer i overensstem-

indsamle penge til minerydnings-

du få adgangskoden til InfoMedia,

melse med denne konventi-

arbejdet i Albanien, så landet kan

der indeholder artikler fra de store

ons bestemmelser.

blive erklæret ‘minefrit’ i 2005. I den

danske dagblade. Her kan du finde

forbindelse har de lavet en hjemme-

mange artikler om miner. Søg på

Danmark har tiltrådt konven-

side med mange gode oplysninger og

minerydning.

tionen i 1999.

materialer om miner og minerydning.

[2D] REGLER FOR KRIG – GRÆNSER FOR GRUSOMHED

[ 71 ]

l i p s i n e [3] Lov

– Virker reglerne så?

“Den ene dag løber folk hen til dig og giver dig knus, den næste dag smider et barn en håndgranat efter dig. Hvad skal man få ud af det? Hvordan skal man føle? Jeg ved det ikke.” En soldat husker

Arabisk-Israelsk konflikt. En israelsk officer og en palæstinensisk dreng. Israel, 1967. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/JEAN MOHR

[3a] e

n r e l g e r r e iv l b r o f Hvor

overtrådt?

Hvorfor skal man have regler, hvis

det om at finde ud af, hvilke regler der

de alligevel bliver overtrådt? Det er

er blevet overtrådt.

et spørgsmål, som Røde Kors tit

Det er ikke nok at konstatere,

bliver stillet. I dette kapitel giver vi

at reglerne bliver overtrådt. Det

nogle eksempler på, hvad der sker,

er mindst lige så vigtigt at finde

når krigen raser. Med den humani-

ud af, hvorfor de bliver overtrådt.

tære folkeret i den ene hånd og

Nogle af de forklaringer, man ofte

eksemplerne i den anden gælder

hører, er:

■

at det var for at gengælde fjendens handling – altså hævn

■

at civile hjalp fjenden

■

at kampene foregik i beboelsesområder, så man ikke kunne undgå at ramme de civile

■

at man fik ordre til det af de overordnede.

[3A] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 73 ]

Amerikanske soldater i Irak vender tilbage til deres base. Irak, 2004. FOTO: AP/POLFOTO/JIM MACMILLIAN

civile laver mad og [3] “Når bringer det ud til soldaterne,

Stemfmraer krig

er de også med i krigen. Uden mad ville soldaterne ikke have styrke til at kæmpe mod os. De er soldater alle sammen – uanset om

Her kan du læse udtalelser fra mennesker, som for nylig har været involveret i krig. De beskriver de overtrædelser, som de har oplevet, set eller hørt om.

[1] lægger uniformerne og

de bærer uniform eller ej. De civi-

tager almindeligt tøj på i stedet.

deltager også i krigen, selv om de

Hvordan skal man så kunne se

er ubevæbnede. Og soldater har

hvem, der er rigtige civile? Når du

ret til at slå dem ihjel.”

“Det sker tit, at soldater

le, der laver mad til soldaterne,

En befalingsmand

er med i et angreb på en by, er du nødt til at skyde på alt, hvad der rører sig.” En soldat

føler ofte, at de er [4] “Soldater nødt til at slå krigsfanger ihjel. Ellers ville krigsfangen være

[2] hele familier. Vi gjorde det,

en byrde, for du er nødt til at tage

fordi de gjorde det samme mod

Du er ansvarlig for denne person.

vores folk: Dræbte spædbørn på

Så for at slippe for ansvaret slår

helt ned til tre måneder.”

du personen ihjel.”

“Vi endte med at angribe

En tidligere kombattant

[ 74 ] [3A] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

ham med, uanset hvor du går hen.

En medarbejder i en NGO

“Jeg læste en bo røde g om Pimpe Den rnel, Den f som u ransk nde e redde de me Revolution r nnesk var d er, d ømt t er il dø virke den. de so Det m om, de ri h an el sikoe sken. Je hans g tro perso r, at nligh det l ed gj etter orde e for ham.”

“Mens krigen stod på, havde

[5] befalingsmanden et klart

defineret sæt af værdier som for eksempel: I må aldrig ødelægge folks høst. Men senere forandrede tingene sig. Når vi kæmpede var: “Ødelæg deres økonomi” vores første bud, og soldaterne blev beordret til at gå til angreb på folks private ejendom, hvis de ikke kunne få andet til at fungere. “Ødelæg alt – brænd det hele” – var målet, når vi kæmpede mod

En ame rikansk elev

fjenden.” En tidligere kombattant

på kirker og andre [6] “Angreb religiøse steder er en del af

“En del af vores opgave lød

[9] på, at vi skulle forgifte van-

krigen. De kæmpende ved, at det

det, når vi forlod et område for at

er hellige steder, hvor fjenden kan

tage videre til det næste. Det var

gemme sig. Jeg siger dig, en kirke

en del af krigen – den stærkeste

er ikke en kirke, så længe der er

overlever. Du får fortalt, at disse

soldater i den.”

mennesker er dine fjender, og hvis

“Forestil dig, at der er en

de får fat i dig, bliver du slået ihjel.

[11] maskinpistol på stedet,

Men de fleste mennesker er blot

og at du er nødt til at indtage det.

[7] dræbte soldaterne en såret

fanget af krigen. Måske er de

Men for at forhindre dig i at indta-

uskyldige mennesker, der flygter

ge det, sætter fjenden civile op på

guerillakriger, som Røde Kors var

fra et sted til et andet. De menne-

taget. Selvfølgelig angriber du et

ved at køre i sikkerhed. Derefter

sker har intet håb, ingen mad – så

militært mål. Og civile bliver slået

dræbte guerillaerne en soldat som

det er forkert at forgifte dem.”

ihjel.”

En soldat

“Drabene var hævn. Først

En tidligere kombattant

hævnakt. De gjorde det for at

En journalist

sikre, at Røde Kors ikke kunne fortsætte deres kørsel med soldater fra den anden side. De ting, de

“Jeg mener, at fangerne “En af grundene til, at [10] bliver groft generet af folk [12] soldater slår civile ihjel,

gjorde på den ene side, gjorde de

med sort samvittighed. Da min

er, at når tropperne lider store tab,

også på den anden side.”

svoger var krigsfange, blev fan-

henter de civile ind for at begrave

gerne ikke behandlet ordentligt.

de døde. Og når gravene er gra-

Fangevogterne er bange for, at

vet, bliver de civile skudt, fordi det

“Der var piger, som blev [8] voldtaget. Nu har de børn,

fangerne en dag vil fortælle

var deres folks skyld, at nogen

omverdenen, hvad der virkelig

døde. Det er gjort i vrede. Det er

som ikke har nogen far. Det er en

skete. Derfor bliver mange fanger

de mindst begavede soldater, der

forbrydelse, der aldrig vil blive

slået ihjel. Alene for at skjule for-

gør det; analfabeterne, der ikke

afregnet for.”

brydelserne.”

har lært om krig.”

En tidligere kombattant

En beboer fra et township i Sydafrika

En enke

En befalingsmand

[3A] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 75 ]

guerilla

betyder ‘mindre krig’.

Det er naturligvis alvorligt, at en regel

For en del år tilbage

bliver overtrådt, men ofte er der tale

brugte man tit betegnelsen guerillakrig

om en kædereaktion. Hvis man for

og guerillabevægelse om det, man i

eksempel begynder at bruge køre-

dag vil betegne som interne konflikter

tøjer med Røde Kors-mærker til at

og oprørs- eller frihedsbevægelser.

transportere våben eller soldater,

Guerillasoldater og -krigere er således

overtræder man ikke bare en regel.

soldater eller kombattanter, der kæm-

Man bringer alle sygetransporter i

per på oprørernes side.

fare og dermed også alle såredes liv i fare, og man udsætter sig selv for risikoen for, at fjenden vil hævne sig

townships

områder, hvor de

ved at gøre noget tilsvarende.

sorte boede

under apartheid-styret i Sydafrika. Soweto er det meste berømte township. I England er et township et amt eller et sogn, i USA afgrænser et township et valgområde.

Børn bliver forældreløse.

Bearbejdet researchmateriale fra Internationalt Røde Kors’ People On War-kampagne.

Uskyldige civile bliver skydeskive for fjendens soldater. Fjenden kan ikke skelne mellem soldater og civile. Soldater forklæder sig i civilt tøj. Fjenden får mistanke om, at der også bliver brugt andre forklædninger.

Læger, sygeplejersker m.v. og humanitære organisationers personale bliver mistænkt for at være kombattanter. Hjælpearbejdet bliver indstillet.

Illustrationen viser, hvordan en enkelt ulovlig handling starter en kædereaktion af konsekvenser og hændelser.

[ 76 ] [3A] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

Identitetscheck i Hebron. De besatte og autonome palæstinensiske områder, 2001. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/ NICK DANZIGER

[3b] se t a e g i l v ø s e Pr n r e t a d l o det fra s

l e k n i v syns

I dette afsnit skifter vi synsvinkel. Nu

på. Og beslutningerne er vanskelige

prøver vi at se på sagen fra de kæm-

at træffe, blandt andet fordi det kan

pendes side. Når kampen raser,

være næsten umuligt at afgøre for-

kommer soldaterne ud i vanskelige

skellen på civile og soldater.

overvejelser om den humanitære fol-

Herunder kan du læse fire autenti-

keret. Der hviler et kolossalt pres på

ske beretninger der viser, hvilke

soldater i kamp, og det påvirker

dilemmaer soldaterne jævnligt befin-

naturligvis deres beslutninger, som

der sig i, når de indimellem er nødt

ofte må tages under et ekstremt

til at træffe afgørende beslutninger i

tidspres. Der er mange konventioner,

kampens hede.

traktater og protokoller at holde styr

[3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 77 ]

[1] Hvad gør jeg nu? En løjtnant med ansvar for en lille

“Jeg kan under ingen omstændig-

gruppe soldater er blevet beordret til

heder bare efterlade en såret

at erobre en ødelagt fjendtlig konvoj

mand til døden ude i det fri, men

på fire både. Ordren lyder på at tage

ventetiden, før en helikopter kom-

mændene til fange og alt brugbart

mer og tager ham med, kan med-

materiel i besiddelse. Gruppen nær-

føre en del problemer. Vi ved ikke,

mer sig og ser først et par ødelagte

hvor mange mænd der var på den

både, men kommer under beskyd-

båd, der slap væk. Der er syv

ning og er nødt til at gengælde

fanger i vores varetægt. Hvis

beskydningen for at komme frem til

nogle er undsluppet, har de måske

bådene. Samtidig dukker nogle

lagt sig på lur i skoven – bevæbnet

mænd frem fra deres skjul langs

til tænderne. Det vil sætte os i en

flodbredden. De går med hænderne

sårbar situation, hvis de kommer

over hovedet. Løjtnanten samler

tilbage for at redde deres kamme-

fangerne, men han ved ikke, hvad

rater. Der er kun 15 af os til at

der er blevet af de to andre både.

holde øje med syv fanger. Det er

En af soldaterne i løjtnantens

ved at blive aften, og vi har kun de

gruppe har trukket en af fjendens

våben, vi hver især bærer på og en

mænd op af kanalen. En granatsplint

standardpakke ammunition. Ingen

har skåret mandens mave op. Han

madrationer og ingen mulighed for

ligger og vånder sig på flodbrinken

at tilkalde luftstøtte, hvis der op-

med øjnene lukket. Tarmene vælter

står en nødsituation.”

ud af maven på ham. Løjtnanten

Bearbejdet fra: David Donovan, Once a Warrior King: Memories of an Officer in Vietnam, McGraw-Hill, New York, 1985.

knæler ved siden af manden og tænker: “Åh gud! Hvad gør jeg nu?” Løjtnanten tænker sine muligheder igennem: Han kan tilkalde lægehelikopterne over radioen, så de kan hente den sårede mand. Men kan de være i sikkerhed i området, mens de

Hvad ville du gøre, hvis du var i løjtnantens sted?

venter? Har fjenden forladt området, eller sidder de bare derovre under

Prøv også at se tingene fra en anden vinkel.

træerne og venter på en mulighed

Hvad tror du, din holdning ville være, hvis du var:

for at gå til angreb? Den fjendtlige soldat er hårdt såret, og det vil ikke være muligt for løjtnanten og hans mænd at bære ham tilbage til basen.

[ 78 ] [3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[1.] en af soldaterne i løjtnantens gruppe? [2.] den sårede mand? [3.] løjtnantens umiddelbare overordnede? [4.] helikopterpiloten? [5.] en af fjendens soldater i skjul i skoven?

Hvad ville du gøre, hvis du var i løjtnantens sted? Prøv også at se tingene fra en anden vinkel. Hvad tror du, din holdning ville være, hvis du var:

[1.] fangen? [2.] soldaten, der forhører fangen? [3.] sergenten? [4.] de andre soldater i løjtnantens gruppe? [5.] løjtnantens overordnede i hovedkvarteret?

[2] Skulle jeg stoppe det? Han var næsten blevet dræbt af en

Men nu opdager løjtnanten, at der

har fået den flænge, da vi slæbte

guerillakriger. Løjtnanten stod i vand

sker noget. En klynge soldater har

ham op fra båden. Men fald ned –

til livet, da et hårdt stød slog benene

samlet sig omkring guerillakrigeren.

og lad være med at skære i ham

væk under ham. En fjendtlig soldat

De forhører fangen og truer ham

igen.”

var krøbet imellem sivene i vandet og

med en kniv. Løjtnanten har kom-

havde angrebet ham med en kniv. To

mandoen, så han går over for at se,

Soldaten, der forhører fangen, ind-

ting stod med et lysende klart for løjt-

hvad der sker. Da han kommer der-

villiger tøvende i at stoppe, men

nanten: vildskaben i mandens øjne

hen, ser han, at fangen har fået en

fangen nægter fortsat at sige noget,

og kniven i hans hånd.

flænge henover brystkassen. En ser-

og soldaten hiver kniven frem igen.

gent prøver at stoppe den vrede sol-

Nu presser han den vredt ind imod

dat, som forhører fangen, og råber:

den anden side af fangens brystkasse.

egne mænd kom ham til undsætning

“Vi kan ikke tage ham med som

Bearbejdet fra: David Donovan, Once a Warrior King: Memories of an Officer in Vietnam, McGraw-Hill, New York, 1985.

og tog guerillakrigeren til fange. En af

fange, hvis du skærer ham i styk-

de unge officerer gik omkuld på flod-

ker. Så hold kniven væk fra ham

brinken af bar udmattelse.

fra nu af. Vi kan godt sige, at han

En desperat kamp fandt sted i vandet. Men løjtnanten fik fat i mandens arm og holdt den væk, indtil hans

[3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 79 ]

[3] Hvad nu,

? t d n a s r e l a t hvis hun

“Da skudsalverne ophørte, havde

førte fangerne tilbage til vores

sidder inde med, og min tilbage-

vi omringet bunkeren. Der var sta-

base.

holdenhed forsvinder som dug for

Senere under forhøret var jeg

dig nogen dernede. Vi råbte til

solen. Jeg tager den mandlige

dem, at de skulle overgive sig. En

nødt til at stoppe min sergent i at

fange med ud af bygningen. Han

mand og en kvinde kom ud med

overfuse fangerne.

bliver ved med at benægte alt. Til

“Kender du slet ikke til krigens

hænderne over hovedet. Da vi gik ind i bunkeren, fandt vi to døde –

regler?,” råbte jeg.

sidst råber jeg til ham: “Enten taler du – eller også dør du!” Jeg

samt våben og forskellige doku-

Han stirrede bare på mig.

affyrer et skud ind i skoven – og

menter. Vi var sikre på, at manden

“Jeg prøver jo bare at vriste

får ham så ført væk. Derefter tager

og kvinden, der havde overgivet

sandheden ud af hende,” sagde

jeg kvinden med udenfor, sætter

sig, var fjendtlige kombattanter.

han. “De bliver ved med at lyve og

min riffel for panden på hende og

De havde åbnet ild fra bunkeren

har ikke givet os en eneste brug-

siger:

og dræbt to af vores mænd. Nu

bar information.” “Din ven løj, så jeg dræbte ham.

var disse to personer blevet taget til fange – med våben, der stadig

Jeg ved godt, at han har ret. Vi har

Hvis du ikke siger sandheden – så

var varme. Mine soldater havde

brug for de oplysninger, som de to

dør du også.Hvor er resten af

mest lyst til at slå fangerne ihjel

fanger kan give os, og når fanger-

jeres guerilla-venner? Hvor gem-

med det samme. Og selv om jeg

ne først er blevet sendt til krigs-

mer de deres våben?”

havde kommandoen, var det alli-

fangelejren, vil vi ikke få mulighed

gevel svært for mig at få mænde-

for at forhøre dem igen. Vi er nødt

Kvinden siger, at de blot er fiskere

ne til at bevare roen, mens de

til at få de informationer, fangerne

og er løbet ind i bunkeren for at komme i sikkerhed fra skyderierne. Tårene løber ned ad hendes kinder, og hun ser mig lige i øjne-

Hvad ville du gøre , hvis du var i løjtnantens sted ?

ne, mens hun sværger på, at hun er uskyldig. Vi har taget kvinden og hendes ven på fersk gerning. De lugter

Prøv også at se tingene fra en anden vinkel. Hvad tror du,

langt væk af skyld – selvfølgelig er

din holdning ville være, hvis du var:

de skyldige! Men lige pludselig er jeg ikke så sikker længere.”

[1.] en af fangerne? [2.] sergenten, der afhørte fangerne? [3.] en af soldaterne, som havde fået slået sin kammerat ihjel af kombattanter, som gav sig ud for at være civile?

[4.] en af hærens fotografer? [5.] løjtnantens overordnede i hovedkvarteret? [6.] en af fjendens militærledere?

[ 80 ] [3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

Bearbejdet fra: David Donovan, Once a Warrior King: Memories of an Officer in Vietnam, McGraw-Hill, New York, 1985.

var Hvad ville du gøre, hvis det non? dig, der passede tankens ka Prøv også at se tingene fra en anden vinkel. Hvad tror du, din holdning ville være, hvis du var:

[1.] en af fjendens soldater i byen? [2.] en af byens beboere? [3.] en af kanonpasserens makkere? [4.] kanonpasserens overordnede?

[4] Skal jeg

? n e y b d o m d åbne il

“Det var tidlig morgen, da vores

morgenvejr kan jeg se silhuetter,

konvoj af tanks og pansrede

der stryger frem og tilbage mellem

mandskabsvogne kørte ind ad

forskellige positioner i nærheden

vejene gennem de tæt befolkede

af en klynge huse over for de

forstæder. På den ene side af

pansrede mandskabsvogne. Jeg

Grundlæggende regel

vejen var der et pigtrådshegn ind

kan også tydeligt se, at silhuetter-

For at sikre respekten for og

til flyvebasen. På den anden side

ne er bevæbnede.

beskyttelsen af civilbefolkningen

af vejen var der en lang række

TILLÆGSPROTOKOL I (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN) ARTIKEL 48

og civile genstande skal de stri-

høje bygninger. Vi gjorde stop for

En eller anden råber, at der skal

dende parter til enhver tid skel-

at vurdere situationen.

åbnes ild.”

ne mellem civilbefolkningen og

Bearbejdet fra: Dwight W. Birdwell, A Hundred Miles of Bad Road, 1967-68, Presidio, San Fransisco, 1985.

kombattanter og mellem civile

Min makker dykker ned til mig i

genstande og militære mål og

tanken og siger: “Jeg er ikke rigtig

skal i overensstemmelse her-

tryg ved situationen.” Vores radio-

med alene rette deres operatio-

operatør vender sig om og siger,

ner mod militære mål.

at han har hørt, at der er rigtig mange guerilla-soldater gemt i

ARTIKEL 50

området. Der hvor jeg sidder og

1. (...) I tilfælde af tvivl om, hvor-

passer tankens kanon, har jeg et

vidt en person er civil, skal

godt overblik. Og ganske rigtigt –

denne betragtes som sådan.

gennem støvet og det overskyede

[3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 81 ]

Efterskrifter til to af dilemmaerne I to af dilemmaerne (side 78 og 80)

kassen (...) Jeg tænkte som en gal

To uger senere faldt en af hans pat-

findes der faktisk en beskrivelse af,

(...) “Du må ikke dø nu, ikke efter

ruljer i et baghold. En af mændene

hvad soldaterne valgte at gøre. Det

vi har ventet herude sammen med

blev dræbt, og to blev såret. De to

er ikke sikkert, at soldaterne valgte

dig. Det er uretfærdigt!” (...) Vi

guerilla-soldater, der angreb dem,

den bedste løsning, og nogle af

efterlod ham på stedet til hans

blev også dræbt. Løjtnanten husker,

dem ville måske have gjort det

kammerater eller gribbene – hvem

hvordan det føltes, da en af hans

anderledes, hvis de kunne gøre det

der nu måtte finde ham først.

mænd vendte tilbage og fortalte, at

om. Sådan vil det altid være, når man

Mørket havde omgivet os, og vi

den ene af de døde guerilla-soldater

ikke har tid til at klarlægge alle kends-

havde ikke tid til at begrave ham.”

var ‘fiskerens søster’. Hun havde stadig riflen i hånden – og dens

gerninger og er tvunget til at handle under ekstreme vilkår og stress.

EFTERSKRIFT TIL 3. HVAD NU, HVIS HUN TALER SANDT?

magasin var næsten tomt.

EFTERSKRIFT TIL 1. HVAD GØR JEG NU?

Her fortæller løjtnanten med egne

“Hans blik anklagede mig for at

ord, hvad han gjorde:

have sluppet en dræber løs mod ham, fordi jeg var mere optaget af

Løjtnanten besluttede sig for at tilkalde en lægehelikopter og vente

“Jeg rystede helt ved tanken om,

at overholde fjerne regulativer og

på, at den kunne flyve den fjendtlige

hvad jeg havde gjort (...) En strøm

af at pusle om kvindelige fanger

soldat til felthospitalet. Han skrev

af skyld skyllede igennem mig.

end mine kammerater og mænds

senere dette om sin beslutning:

Jeg troede, jeg var blevet sinds-

sikkerhed. Jeg vidste, at de syn-

syg, og ville væk så hurtigt som

tes, jeg havde udvist uansvarlig-

“Jeg havde ladet hjertet vinde

overhovedet muligt. Jeg ville ikke

hed og ligegyldighed over for

over hjernen. Jeg vidste godt, at

se fangerne, jeg ville ikke tænke

vores sikkerhed, da jeg lod fanger-

normal praksis i små enheder

på dem – jeg ville bare have, de

ne gå.

ville have været at gå efter både-

skulle forsvinde ud af syne. I løbet

ne, hurtigt ransage dem for brug-

af et par sekunder gik jeg fra at

En tanke, der stadig hvisker til mig

bart udstyr og informationer – og

være sikker på, at de alle var skyl-

i drømme: Var hun vores fjende,

så forsvinde fra området så hur-

dige, til at føle en lille, gnavende

før hun blev taget til fange, eller

tigt, som havde man Fanden i

tvivl og endte med at være over-

blev hun det først bagefter?”

hælene. Alligevel stod jeg der og

bevist om, at de var uskyldige

gav den som en anden Florence

hele bundtet. (...) Jeg anede ikke,

Bearbejdet fra: David Donovan, Once a Warrior King: Memories of an Officer in Vietnam, McGraw-Hill, New York, 1985.

Nightingale og bragte samtidig

hvad jeg skulle gøre, eller hvordan

mine mænds liv i fare.”

jeg skulle opføre mig. Jeg var forvirret og blev meget, meget

Netop som helikopteren ankom,

bange. Den eneste måde, jeg

døde den sårede fange.

kunne redde mit eget skind på, var at få problemet til at forsvin-

“Han var død! Jeg havde det som

de. Så jeg besluttede mig til bare

om, jeg var blevet sparket i bryst-

at lade fangerne gå.”

[ 82 ] [3B] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

Men så slog en tanke ned i mig.

[3c]

Soldater i Jerusalem, 1999. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

Hvem har

ansvaret?

De to første afsnit i dette kapitel

Først og fremmest er det soldaterne

landets lovgivning bliver indrettet, så

handler om nogle eksempler på

i en krig og deres politiske og mili-

den afspejler den humanitære folke-

overtrædelser af den humanitære

tære ledere, der har ansvaret for,

ret. Samtidig får landet også pligt til

folkeret og nogle årsager til, at de

hvad der foregår i en væbnet kon-

at give deres væbnede styrker under-

bliver overtrådt. I dette afsnit

flikt. De udkæmper krigen. Men når

visning i de grundlæggende principper

drejer det sig om, hvem der har

et land skriver under på traktaterne i

i international humanitær ret og at ind-

ansvaret for, at reglerne bliver

den humanitære folkeret, påtager

føje reglerne i planlægningen og

overholdt.

regeringen sig også ansvaret for, at

udførelsen af de militære aktioner.

[3C] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 83 ]

[1] Hærfører (El Salvador) “Vi lærte vores tropper at holde disse basisprincipper i hævd og indførte strenge konsekvenser for dem, der ikke overholdt reglerne. Vi vidste,

[2] Oberst (Jordan)

at enhver fejl ville koste dyrt for vores sag. Og hvis jeg –

“Når vi går i krig, findes der et

som hærfører – begik en

dokument, der indeholder alle

sådan fejl, ville det helt tyde-

de operationelle ordrer. Og vi

ligt få alvorlige konsekvenser.

er nødt til at inkludere alt,

Vi insisterede på, at vores

hvad der hører til den huma-

tropper overholdt reglerne,

nitære folkeret. Det gælder

uanset hvor svær situationen

for eksempel krigsfanger;

måtte være.”

hvor skal vi føre dem hen, når de er taget til fange? Hvordan skal vi behandle dem? Hvad skal vi tage fra dem? Hvordan evakuerer man sårede og så videre? Så alle disse ting står i vores operationelle ordrer.”

[3] Oberst (Zimbabwe) “I krig er det de højest rangerende

officererne, der sikrer, at drabene

befalingsmænd. Jeg kunne finde

officerer, der skal sørge for, at reg-

ikke ender i en massakre. Hvis

de bedste soldater til dig, men

lerne følges. De er ansvarlige for

dine befalingsmænd ikke forstår

hvis du sætter et komplet fjols til

at holde øje med, at alle holder sig

reglerne, hvis de ikke holder sig til

at bestemme over dem, vil der

til reglerne og fører dem ud i livet.

reglerne, og hvis de ikke insisterer

ikke gå en uge, før de er blevet til

Det gør de ved træning og streng

på at holde soldaterne fast på reg-

en flok ballademagere. Til gen-

disciplin.

lerne, så bliver der ikke andet end

gæld kunne jeg finde en rigtig god

ballade på slagmarken – så vil de

befalingsmand til en gruppe helt

opføre sig som en flok vilde dyr.

håbløse soldater, og i løbet af en

Soldater har, hvis de er trænet

dag ville deres standard have for-

ordentligt, en høj moral og en god disciplin. Ja, de er parate til at slå

De bedste befalingsmænd har de

civile ihjel – sådan er virkeligheden

bedste soldater. Det er ikke de

i en krig. Men det er kontrollen fra

bedste soldater, der har de bedste

[ 84 ] [3C] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

bedret sig.”

“Det er ud en for min fatteevne for vores at forstå, naboer og hvorvenner ikk bare sagde e h j a god dag ti lp os, ell l os. De s er måtte. Det iger, at d kan jeg ik e ikke ke accepte ikke ville re, fordi opføre mig jeg på den måd ville jeg e . spørge sol I det mind daterne, h ste forsøge at vad der fo stoppe dem regik og .” Et offer for ‘et nisk udrensnin g’, fra ICRC’s People on W ar -kampagne

Forsvarsminister Søren Gade kaldte i august 2004 hærledelsen hjem fra Camp Eden i Irak. Han ville ikke finde sig i, at der kunne være tvivl om Danmark overholdt den humanitære folkeret. ILLUSTRATION: ROALD ALS, FØRSTE GANG BRAGT I POLITIKEN DEN 15. AUGUST 2004.

[3C] LOVEN I SPIL – VIRKER REGLERNE SÅ?

[ 85 ]

[4] Straf og retfærdighed – hvad sker der, når krigen er slut?

“For megen glemsel og tilgivelse forhindrer sårene i at hele.” Louis Joinet, dommer og FN’s særlige kontrollant for fritagelse af retsforfølgelse

“Når en borgerkrig er slut – er det tid til at tilgive og glemme.” Paul Thibaud, forfatter

[4a] Hvad skal der ske, når loven bliver

? t d å r t r e v o

Dette kapitel handler om, hvad der sker efter en krig eller en væbnet konflikt. En krig har både tabere og vindere, og begge parter kan se tilbage på overtrædelser af forskellig

begået Skal folk, der har straffes? krigsforbrydelser,

karakter. I de værste tilfælde er der tale om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, etnisk

59%

Ja 18%

Nej

udrensning og folkedrab. Så står vinderne af krigen i et dilemma: Skal

Ved ikke

23%

de prøve at glemme, hvad der er sket, og komme videre? Eller skal de søge retfærdighed og lade folk stå til regnskab for, hvad de har gjort under krigen? Meningerne er delte, men den humanitære folkeret er klar: Den

Når konflikten er ovre, skal folk, der har brudt reglerne...?

enkelte skal stå til regnskab og stilles for en domstol eller et tribunal. I kapitlet kan du også læse om,

stilles for en domstol

hvilke muligheder den humanitære

udstilles for offentligheden, men ikke stilles for en domstol

folkeret giver for at kunne forfølge overtrædelser af reglerne: De enkelte landes domstole, tribunaler, sandhedskommissioner og det nyeste skud på stammen, Den Internatio-

76% 5% 12%

tilgives eller gives amnesti glemmes

ved ikke

nale Straffedomstol.

I 1998-99 gennemførte Den internationale Røde Kors Komité undersøgelsen People on War i 16 lande. De 12 af landene havde for nylig oplevet væbnede konflikter.

[4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 87 ]

Skal man tilgive og glemme –

eller søge

retfærdighed og straffe?

Ofre for tortur. Cambodja, 1998. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

fakta om cambodja I 1975 overtager De Røde Khmerer magten i Cambodja, og

Cambodja: To ofres synspunkter

et rædselsregime tager sin begyndelse: Landets valuta afskaffes,

DET ENE OFFER

af De Røde Khemerer skal stå til

Nationalbanken sprænges i luften,

Hans ro og hans fjerne udtryk kunne

ansvar for, hvad de gjorde.”

og folk bliver tvangsflyttet ud på

sagtens forlede en til at tro, at han

landet, hvor de bliver udskrevet til

har overvundet sorgen efter tragedi-

Vann Nath, som slap levende fra et cambodjansk torturcenter. 18.000 mennesker blev dræbt i centret

tvangsarbejde i landbruget.

en. Men sådan er det ikke. Han

En million cambodjanere mister i

hører stadig skrigene. Alt, hvad der

DET ANDET OFFER

løbet af fire år livet på grund af

skete under torturen, er mejslet ind i

“Hvilken forskel ville det reelt gøre

massehenrettelser, sult og syg-

hans hukommelse. Han ønsker ret-

for den enkelte cambodjaner, at Ta

domme. I 1978 invaderer viet-

færdighed. Ikke hævn.

Mok (leder af de Røde Khemerer)

namesiske tropper Cambodja, og

blev stillet for en dommer? Det

styrkerne bliver i landet i 11 år. I

“Hvordan skulle jeg kunne glem-

eneste, jeg ønsker mig, er, at fre-

1991 underskrives en aftale, der

me det? Jeg var 30 år gammel på

den bliver i Cambodja.”

bliver afslutningen på Cambodja-

det tidspunkt – og det hele er prin-

konflikten.

tet i min bevidsthed. Alle ofrene føler som jeg: Vi ønsker, at lederne

[ 88 ] [4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

En taxa-chauffør, som mistede sin far og fem søskende

Chile: To ofres synspunkter fakta om chile

DET ENE SYNSPUNKT

DET ANDET SYNSPUNKT

“Når politikere stilles til ansvar for

“Uden sandhed og retfærdighed

deres kriminelle handlinger, bliver

vil der ikke blive genforening eller

I 1973 tog Augusto Pinochet mag-

befolkningen fra de steder, hvor

tilgivelse. Vi har brug for at vide,

ten fra Chiles demokratisk valgte

overtrædelserne er sket, tvunget

hvor ligene af de mennesker, som

marxistiske præsident, Salvador

til at granske deres egen samvit-

‘forsvandt’, befinder sig.”

Allende, og indsatte sig selv som

tighed. Det var besværet værd at sætte Pinochet for retten i Chile,

Gladys Diaz, journalist og i to år politisk fange i Chile

landets leder. I løbet af Pinochets 17 år lange diktatur blev over

for det chilenske folk vidste

3.000 mennesker dræbt eller for-

udmærket godt, at halvdelen af

svandt sporløst. I 1990 satte

dem havde bakket op om stats-

Pinochet sin ledelse til folkeaf-

kuppet.”

stemning og tabte. Otte år senere

Paul Thibaud, forfatter

blev Pinochet arresteret i London og udleveret til Spanien. Se også side 102.

Demonstration mod Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet. Demonstrationen skete umiddelbart efter, at Storbritannien valgte at udlevere Pinochet til Spanien for anklager om tortur. London, 1999. FOTO: AFP/POLFOTO/PENNY GERRY

[4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 89 ]

fakta om sierra leone Den 6. januar 2002 sluttede 10 års borgerkrig i Sierra Leone. Krigen er blevet beskrevet som en af de mest grusomme i verden på grund af de mange lemlæstelser af befolkningen: afhugning af arme og ben samt systematiske voldtægter. Over en million mennesker flygtede, og mange børn blev tvunget til at slås som børnesoldater under krigen. Borgerkrigen er foregået mellem flere parter – især oprørsbevægelsen En lejr for flygtninge i Freetown. Sierra Leone, 2003. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/CRC/URSULA MEISSNER

Revolutionary United Front (RUF) og skiftende regeringshære. Storbritannien satte i 2000 soldater

Sierra Leone:

ind for at evakuere britiske statsborgere, og en fredsaftale i maj 2001 fik sat skub i afvæbningen.

Tre indbyggeres synspunkter To udlændinges synspunkter

DEN FØRSTE INDBYGGER

DEN TREDJE INDBYGGER

“Benådning vil ikke blot medføre,

“Jeg er en principfast mand, og

at dette lands problemer stadig er

jeg har den holdning, at kriminali-

uløst, den vil også vedligeholde

tet skal straffes. Men hvem skal

DEN ENE UDLÆNDING

den onde cirkel af vold og straf-

dømme hvem? Der er ikke rigtig

“Benådning genstarter bare hele

frihed. Benådninger virker ikke.”

nogen, der har magten. Hvis rege-

straffrihedscirklen (...). Over-

Abdul Tejan-Cole, advokat

ringen fandt på at sige: “Vi sender

trædelserne var så rædselsfulde,

jer alle i retten,” ville det kun bety-

at vi ganske enkelt ikke kan for-

DEN ANDEN INDBYGGER

de, at oprørerne ville begynde at

vente en længerevarende fred.”

“Hvad jeg ville gøre, hvis jeg en

slås igen.”

Corrine Dufka, Human Rights Watch

dag gik på gaden og pludselig

Alimonay Koroma, præst

mødte de mennesker, der havde tortureret mig? Jeg ville sige til dem, at den Almægtige en dag skal vælge mellem deres familier og min. Flere mennesker vil miste

Når samfundet tier om krigsforbrydelser

deres hænder, hvis ikke vi tilgiver.” Lemain Jusu Jarka, som fik hugget begge sine hænder af, da en gruppe oprørere ville straffe ham for at dække over sin datters flugt

DEN ANDEN UDLÆNDING “Benådning er total uacceptabelt. Jeg væmmes ved det. Men så ser jeg på de børn, vi sørger for mad til, og lader tanken passere. Sierra

Læs mere på nettet. Du kan læse

Leones befolkning ved, hvad de vil

en tekst om dilemmaet mellem at

have nu – fred hellere end ret-

glemme eller at stille til ansvar,

færdighed. På en måde er benåd-

hvis du går ind på websitet:

ningen en skandale. På den anden

www.Dennis-RK.dk/krigenraser

side er det måske meget klogt.” En hjælpearbejder

[ 90 ] [4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

GENÈVE-KONVENTIONERNE BEKÆMPELSE AF MISBRUG OG OVERTRÆDELSER (som optræder i alle fire Genève-konventioner) ARTIKEL 49/50/129/146 De Høje Kontraherende parter forpligter sig til at gennemføre alle love, der er nødvendige for at skabe effektive straffesanktioner overfor personer, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i den følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. (...)

Seng med torturinstrumenter i et af De Røde Khmerers torturcentre. Cambodja, 1998. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

lk o f n a m r e l il t s n a Hvord

? r a v s n a l i t

Det er ikke nok at være enige om

som skal stilles til ansvar. Det kan

Her kan du læse om de tre mest

reglerne i den humanitære folkeret.

både være soldaten, som har udført

almindelige måder at skabe forso-

Kendskabet til reglerne skal ud-

handlingen, og officeren, som har

ning og retfærdighed i et land på:

bredes, så flest muligt kender dem.

givet ordren. De skal stå til ansvar

1. Nationale domstole

Det enkelte lands lovgivning og rets-

hver især. Overtrædelser straffes

2. Internationale domstole

system skal indrettes, så overtrædel-

efter straffeloven og betyder, at man

3. Sandheds- og forsoningskommis-

ser kan blive straffet.

er kriminel, hvis man har overtrådt

sioner

den humanitære folkeret. Genève-konventionerne fra 1949 for-

Retsforfølgelse kan ske nationalt

pligter landene til at retsforfølge alle

eller internationalt. I nogle lande har

brud på den humanitære folkeret.

man valgt at oprette sandheds- og

Når det drejer sig om krigsforbrydel-

forsoningskommissioner i stedet for

ser, er det den enkelte overtræder,

at gennemføre retssager.

[4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 91 ]

mig personligt. “Hver eneste sag påvirker nogle få menneHvis du fortæller mig, at ndsby er blevet sker i en eller anden la gang, føler jeg tilbageholdt uden retter de personligt mig på en eller anden må bare være vidne ansvarlig. Jeg kan ikke gøre noget.” til det, der sker, jeg må ni, vinteren 1999 Unity Dow, Amnesty Actio

1. NATIONALE DOMSTOLE

det tidligere Jugoslavien for for-

skyldes:

Genève-konventionerne forpligter

brydelser begået mod medfanger i

■

landene til at vedtage de love, der er

en kroatisk fangelejr.

at den tiltaltes egen stat ikke er interesseret i at retsforfølge for

nødvendige for at kunne straffe per-

brud på den humanitære folkeret

soner, der begår eller beordrer andre

Genève-konventionerne forpligter

til at begå grove overtrædelser af

også landene til at eftersøge per-

effektivitet og handlekraft over for

den humanitære folkeret.

soner, der er sigtet for at have

sine egne borgere – især over for

begået grove overtrædelser eller for

dem, som identificerer sig med

landets borgere og forbrydelser, der

at have beordret andre til at gøre

ofrene for forbrydelsen.

begås inden for landets grænser.

det. Hvis en eftersøgt bliver fanget,

Alle lande har ret til at retsforfølge

■

at et land ønsker at vise styrke,

skal den eftersøgte enten stilles for

ULEMPER VED NATIONAL

desuden lande over hele verden til at

landets egne domstole eller udleve-

HÅNDHÆVELSE

eftersøge og retsforfølge personer,

res til det land, som har anmodet om

National håndhævelse kan også

der er mistænkt for at have begået

udlevering. Udlevering kræver dog

have ulemper. Det kan være svært at

for eksempel krigsforbrydelser. Det

tilstrækkelige beviser for forbrydelsen.

skaffe bevismateriale for en forbryd-

Den humanitære folkeret forpligter

er ikke afgørende, om forbrydelsen

else, som har fundet sted i et andet

er foregået inden for landets egne

NATIONAL HÅNDHÆVELSE

land. Det kan for eksempel være

grænser eller i et andet land. Lande

Når et land retsforfølger personer,

næsten umuligt at finde den person,

som Canada, Belgien, Danmark,

som har overtrådt den humanitære

der mistænkes for at have begået

Schweiz, Rusland, Nicaragua, Indien,

folkeret, ved landets egne domstole,

forbrydelsen. Der kan også opstå

Kenya og Australien har ændret deres

kaldes det national håndhævelse.

vanskeligheder med at få den mis-

straffelovgivning, så de kan straffe

Der kan være flere grunde til, at sta-

tænkte udleveret. Samtidig er der

overtrædelser af den humanitære fol-

ter foretrækker national håndhævel-

risiko for, at retssagen ikke kan leve

keret, som er sket i andre lande.

se, for eksempel fordi:

op til kravene om en retfærdig rets-

Australien, Canada, Schweiz,

der er risiko for, at de tiltalte ikke

sag. Der kan nemlig ske det:

Belgien og Danmark har alle dømt per-

får en retfærdig retssag i et frem-

■

soner, som var mistænkt for at have

med land

mer en uskyldig person ud fra et

de tiltaltes forsvar er bekendt med

ønske om hævn for forbrydelser

retssystemet og sproget

begået mod landets egne stats-

landets regering ønsker at tilken-

borgere

begået krigsforbrydelser i udlandet: ■

■

Australien har dømt personer for forbrydelser begået mod europæere

■

i Ukraine under 2. Verdenskrig.

degive, at den tager ansvar for

Canada har dømt personer for

egne borgeres handlinger – herun-

forbrydelser begået i Europa

der især det militære personel.

■

Belgien har dømt personer for for-

En regering kan også vælge national

■

brydelser begået i det tidligere

håndhævelse, hvis overtrædelserne

om at undgå konflikter mellem

Jugoslavien og i Rwanda.

er gået ud over nogle af landets ind-

staten og nationale grupper, som

Danmark har dømt en borger fra

byggere. Dette kan blandt andet

de anklager

■

at domstolen kan være påvirket af den offentlige mening

under 2. Verdenskrig. ■

at domstolen uretmæssigt døm-

at landets regering lægger pres på domstolen for at afsige dom

[ 92 ] [4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

at sagerne ikke efterforskes i håb

Billeder af ofre fra et af De Røde Khmerers torturcentre. Cambodja, 1998. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

■

at der kan være risiko for, at den politisk eller etnisk stærkeste

Det er dog vigtigt at lægge

gruppe favoriseres i retssagen.

mærke til:

afsnit, er der mange eksempler på,

at statsoverhoveder ikke har

at regeringer ikke vil eller kan retsfor-

UNDLADELSE AF RETSFORFØLGELSE

immunitet i forhold til krigsforbry-

følge personer, som har overtrådt

Det sker jævnligt, at regeringer ikke

delser og derfor godt kan straffes

den humanitære folkeret. Derfor er

at argumentet om, at man fulgte

man i FN blevet enige om, at stater-

som mistænkes for at have begået

en ordre ikke gælder som und-

ne ikke alene skal håndhæve den

krigsforbrydelser. Det kan blandt

skyldning

humanitære folkeret. Her kan du

at militære overordnede samt

læse om de internationale domstole:

■

vil efterforske sager om borgere,

andet skyldes: ■

■

at efterforskningen afslører, at

medlemmer af hærkommandoen i

højtstående militære personer,

visse tilfælde kan stilles til ansvar

TRIBUNALER NEDSAT TIL

ministre eller embedsmænd beor-

for de handlinger, soldaterne

BESTEMTE FORMÅL

drede eller på anden måde deltog

under deres kontrol har begået

Indtil midten af det 20. århundrede

at der ikke findes en forældelses-

blev den humanitære folkeret kun

frist for krigsforbrydelser.

håndhævet af de enkelte landes

i forbrydelserne ■

■

at den offentlige opinion, det vil

■

egne domstole. Det første internatio-

sige befolkningen, ikke støtter, at

2. INTERNATIONALE DOMSTOLE

nale tribunal blev nedsat efter 2.

landets soldater for forbrydelser begået mod ‘fjenden’

Lande, der har tiltrådt Genève-kon-

USA og Sovjetunionen. Formålet

at det fremover kan blive svært at

ventionerne, har “forpligtige[t] sig til

med Det internationale Militærtribunal

skaffe soldater til hæren, fordi de

under alle forhold selv at overholde

i Nürnberg, Nürnberg Tribunalet, var at

frygter at kunne blive stillet for en

og at drage omsorg for overholdel-

retsforfølge nazister, der havde begået

domstol for handlinger begået

sen af [...] konvention[en].” Men som

grove overtrædelser af den humani-

efter ordre.

du kunne læse i det foregående

tære folkeret. Disse retssager blev

der gennemføres retssager mod

■

Verdenskrig af Storbritannien, Frankrig,

[4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 93 ]

l og SpørgsmåD svar om neanle io Internato stol Straffed m n læse nettet. Du ka Læs mere på svar spørgsmål og nogle typiske feationale Straf om Den Intern ebsitet: domstol på w raser RK.dk/krigen www.Dennis-

Ofre for De Røde Khmerer. Cambodja, 1998. FOTO: TORBEN ULRIK NISSEN

kaldt Nürnberg-processen efter den

Disse midlertidige tribunaler med ét

Statutten for Den Internationale

by, de blev afholdt i.

bestemt formål er blevet kritiseret

Straffedomstol (ICC) vedtaget.

for ikke at være den mest effektive

Domstolen har ret til at tage sig af

et tribunal for de krigsforbrydelser,

måde at håndhæve den humanitære

fire kategorier af forbrydelser: folke-

der var blevet begået i Fjernøsten

folkeret på. Nogle af indvendingerne

drab, forbrydelser mod menneske-

under 2. Verdenskrig. Tokyo Tribu-

har været:

heden, krigsforbrydelser og aggres-

nalet bestod af repræsentanter fra

■

I Tokyo blev der ligeledes oprettet

11 lande, der havde samme mål: At ■

humanitære folkeret. ■

40 år efter de første to internationale

sion (se ordforklaring side 118).

vilje at etablere et internationalt tri-

retsforfølge personer, der havde begået grove overtrædelser af den

at det kræver udbredt politisk bunal

Da statutten var blevet ratificeret af

at det tager lang tid at få etable-

60 stater – det antal der var nød-

ret et velfungerende tribunal

vendigt for, at statutten kunne træde

at det er svært at skaffe de for-

i kraft – begyndte domstolen sit

nødne økonomiske ressourcer.

arbejde den 1. juli 2002. I august 2004 var statutten underskrevet af

tribunaler blev oprettet, har FN’s

139 lande og ratificeret af 94.

Sikkerhedsråd igen oprettet to inter-

DEN INTERNATIONALE

nationale tribunaler, der kan retsfor-

STRAFFEDOMSTOL

følge krigsforbrydelser, forbrydelser

Ideen om at etablere en permanent

mod menneskeheden og folkedrab.

international straffedomstol er ble-

3. SANDHEDS- OG FORSONINGSKOMMISSIONER

Det første tribunal blev etableret i

vet diskuteret i årevis. Især efter at

I nogle lande har man udviklet sine

1993 og har til formål at retsforfølge

de to internationale tribunaler for

egne måder at opnå retfærdighed og

forbrydere fra krigen i det tidligere

krigen i det tidligere Jugoslavien og

forsoning på – måder, som ikke

Jugoslavien. Det andet blev etableret

folkedrabet i Rwanda er blevet ned-

handler om hævn eller straf. Formålet

i 1994 og har til formål at retsforfølge

sat.

med dem har i stedet været at få klar-

forbrydere fra folkedrabet i Rwanda.

Diskussionerne mundede i 1998

lagt, hvad der er foregået, og hvem

Når retssagerne er slut, lukkes tribu-

ud i en international diplomatisk

der har gjort hvad, samt at få manet

nalerne igen.

konference i Rom. Her blev

rygter i jorden og få sandheden frem.

[ 94 ] [4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

kan slå humaniteten t a , e d i v t er nsker folk a gsforbrydels ø i r r k e v , o b a n r e d d e r k “Ve e om fol e en straffe m der er tal r o æ v t e r s e n d a U l i . v n ige ydelser, grove forbry gnende forbr e i n l n a e d r å d s n a t e r å e g ell r har be , der sætter personer, de l o r t o s v m h o d , l n o E t s . dom nsvarlige l, hvor live holdt a b l i v , d. En domsto r e e h s i l r f de f a r t s den e r den global ierarki, fra o h f e r r e æ p t p i o l t i s m en l tiske og ndtagelse vi r i det poli u e d n i e v d i u d n , i t a e d l al ivate sol t til den pr g a m ger.” e d n e r e g re sine handlin r o ralsekretær for FN f r a v s n Kofi Annan, gene a til t e l l i t s e v i bl

Nedenfor kan du læse om to eksem-

ces, har den det fortrin, at kommis-

system. Formålet med kommissionen i

pler på sandhedskommissioner fra

sionen hurtigt og direkte kan frem-

Sydafrika var ikke at retsforfølge for-

henholdsvis Argentina og Sydafrika.

lægge fakta:

bryderne, men at skabe politisk og per-

I Sydafrika var det også vigtigt, at

■

om krigsforbrydelser. Det skete

sonlig forsoning. Kommissionen gav

forbryderne indrømmede deres ger-

for eksempel i El Salvador og

derfor personer, der ærligt og sandfær-

ninger og offentligt gav udtryk for, at

Nicaragua

digt indrømmede, hvad de havde gjort,

om menneskerettighedskrænkel-

mulighed for at blive tilgivet og frifun-

ser, som det skete i Argentina,

det. De fik med andre ord amnesti (se

Chile, Brasilien og på Haiti.

ordforklaring side 118).

de fortrød det, de havde gjort. SANDHEDSKOMMISSIONER

■

Personer som, ifølge sandhedskom-

De latinamerikanske lande har udviklet deres egen model til at stille folk

Formålet med de fleste sandheds-

missionen, ikke fortalte den fulde sand-

til ansvar: Sandhedskommissioner.

kommissioner er at få overtrædelser

hed, kunne i stedet senere blive retsfor-

af de nationale love, den humanitære

fulgt.

Argentina etablerede den første sandhedskommission i 1983 for at

folkeret og menneskerettighedskon-

undersøge, hvad der skete, da tusin-

ventionerne frem i lyset. Resultatet af

der af mennesker forsvandt under

kommissionernes arbejde er rap-

det tidligere regime. Sandheds-

porter og anbefalinger, der fortæller

kommissionen afhørte flere hundrede

landets regering, hvordan de bør

vidner og kunne dokumentere, at der

forholde sig til forbrydelserne.

havde eksisteret en hemmelig fange-

Vidste du at? Tusindvis af sydafrikanere søgte om amnesti ved sandheds- og

lejr. Over 8.900 mennesker var ‘for-

SANDHEDS- OG FORSONINGS-

forsoningskommissionen. Fristen

svundet’. Sandhedskommissionen

KOMMISSIONER

for ansøgninger udløb den 30.

kom også med anbefalinger til sager,

I Sydafrika nedsatte man en sand-

september 1997. Ved slutningen

der kunne retsforfølges. Kommis-

heds- og forsoningskommission for

af 2000 havde Amnesti-komitéen

sionen redegjorde for sine resultater i

at undersøge de forbrydelser, der

fået forelagt 7112 sager, og status

rapporten Nunca Mas (Aldrig igen),

blev begået under urolighederne op

var på det tidspunkt, at der var:

der i juristkredse betragtes som en

til afslutningen af apartheidstyret.

■

givet amnesti til 849 personer

klassiker inden for menneskerettig-

Kommissionen undersøgte forbrydel-

■

nægtet amnesti til 5392

hedsrapporter.

ser, som den sydafrikanske regering,

■

givet delvist amnesti – det vil

støtter af apartheid-styret og grupper

sige for så vidt angår dele af

Sandhedskommissionerne kan ikke

som Den Afrikanske National

ansøgningen, men ikke alle

gennemføre retssager, som en dom-

Kongres (ANC) havde begået.

stol kan. De kan kun indsamle fakta

Den sydafrikanske sandheds- og for-

om de grusomheder, der er begået.

soningskommission adskiller sig fra

Hvis en sandhedskommission gen-

andre sandhedskommissioner ved at

nemfører en forsigtig og neutral pro-

være en del af landets juridiske

punkter – til 54 personer ■

trukket 272 sager tilbage.

www.doj.gov.za/trc/amntrans/index.htm

[4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 95 ]

brydelse?

krigsfor Hvad er en

r K.dk/krigenrase t www.Dennis-R ite bs we På t. tte m Læs mere på ne der betegnes so sempler på, hvad ek ed m te lis en Statutten for kan du se ag fra artikel 8 i dr ud et er en st Li krigsforbrydelser. Straffedomstol. le na Den Internatio

KRIGSFORBRYDELSER, FORBRYDELSER MOD MENNESKEHEDEN OG FOLKEDRAB

FOLKEDRAB

keret. I praksis vil det sige grove over-

Folkedrab har sin egen konvention

trædelser af reglerne i de fire Genève-

inden for menneskerettighederne:

konventioner, de tilhørende tillægs-

I denne bog taler vi jævnligt om

Folkedrabskonventionen fra 1948.

protokoller og Haag-reglerne. Man

begreber som krigsforbrydelser, fol-

Ifølge denne konvention er det folke-

kan blive anklaget for at have begået

kedrab og forbrydelser mod menne-

drab, hvis nogen målrettet går efter

krigsforbrydelser i alle former for

skeheden. Det kan lyde som forskel-

at udslette en national, etnisk, race-

krige og interne konflikter. Krigs-

lige ord for det samme, men sådan

mæssig eller religiøs gruppe helt

forbrydelser kan begås både mod

er det ikke. De tre begreber har hver

eller delvist. Det vigtige er personens

soldater og civile.

sin definition, men de betegner alle

hensigt: For at en person skal kunne

overtrædelser af den humanitære

dømmes for folkedrab, er det ikke

FORBRYDELSER

folkeret. Det er vigtigt, at folk bliver

nok at have begået frygtelige over-

MOD MENNESKEHEDEN

anklaget for det, de har gjort. Hvis

greb på en gruppe mennesker.

Forbrydelser mod menneskeheden

Slobodan Milosevic for eksempel

Formålet skal have været at udslette

er udbredte eller systematiske over-

anklages for folkedrab, og det viser

dem. Grundlaget for denne definition

greb, for eksempel mord, tortur eller

sig, at han i stedet har begået krigs-

blev skabt under Nürnberg Tribunalet

voldtægt, begået mod civilbefolk-

forbrydelser i form af mord, tortur og

efter 2. Verdenskrig (se afsnit 4B).

ningen. Det er uanset om overgrebene

umenneskelig behandling af civilbe-

er begået i krigs- eller fredstid, og

folkningen, så kan han faktisk blive

KRIGSFORBRYDELSER

uanset hvad motiverne til handlingen

frikendt.

En krigsforbrydelse er simpelthen en

var. Definitionen af forbrydelser mod

overtrædelse af den humanitære fol-

menneskeheden overlapper således definitionen af krigsforbrydelser og folkedrab, men forskellen er, at krigsforbrydelser kun kan begås under en væbnet konflikt, og at folkedrab kræver en hensigt om at ville udslette en hel befolkningsgruppe, for eksempel som det skete i Rwanda i 1994. Den Internationale Straffedomstol har ret til at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden samt folkedrab i forbindelse med såvel krige

Den tidligere jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic forsvarer sig i det internationale Tribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag, hvor han er anklaget for krigsforbrydelser. Holland, 2002. FOTO: AFP/POLFOTO

[ 96 ] [4A] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

som interne konflikter. Ifølge statutten for domstolen er folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden forbudt i både freds- og krigstid.

Nürnberg Tribunalet. Nazi-lederne Hermann Göring (til venstre) og Rudolph Hess læner sig forover og lytter opmærksomt til anklagerne mod dem. Tyskland, 1946. FOTO: POLFOTO

[4b] tionale

rna Udviklingen af inte

tribunaler Dette afsnit handler om de internatio-

igen, når sagen er afsluttet. Det

nale domstole. De er opstået ud fra

første tribunal blev nedsat i Nürnberg

et behov for at kunne straffe dem,

efter 2. Verdenskrig. Nürnberg

som har overtrådt menneskerettig-

Tribunalet er blevet efterfulgt af

hederne eller den humanitære folkeret.

mange andre, og nogle er stadig

En sådan krigsforbryder-domstol

aktive, for eksempel Rwanda

kaldes et tribunal. Det er nedsat med

Tribunalet og Tribunalet for det tid-

et bestemt formål og bliver opløst

ligere Jugoslavien.

[4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 97 ]

Nürnberg Tribunalet. Tysklands øverstkommanderende i Danmark, Werner Best, i vidneskranken under krigsforbryderprocesserne i Nürnberg. Tyskland, 1946. FOTO: POLFOTO

Nürnberg

Tribunalet

Da 2. Verdenskrig sluttede i 1945

Landene valgte selv at retsforfølge

tære og civile topledere blev stillet til

kunne verden se tilbage på en krig

de soldater, som havde begået

ansvar og anklaget for deres gerninger

med frygtelige menneskelige tab:

krigsforbrydelser.

under krigen.

■

Millioner af jøder og andre minori-

Canada, USA, Kina, Australien,

Et hold tyske advokater fungerede

teter var blevet udryddet i kon-

Filippinerne og Holland førte sager

som forsvarere for de anklagede, der

centrationslejre.

mod nazister og japanere, som

strakte sig fra den øverst rangerende

Millioner af civile var blevet dræbt,

havde begået krigsforbrydelser i

feltmarskal Hermann Göring, chefen

bombet og tvunget til at forlade

andre dele af verden. Fra 1945-1950

for de væbnede styrker Wilhelm

deres hjem.

blev der ført sager om krigsfor-

Keitel og udenrigsminister Joachim

Millioner af soldater havde over-

brydelser mod cirka 10.000 menige

von Ribbentrop til lavere placerede

givet sig og var blevet interneret i

og officerer uden høj rang. Senere

embedsmænd.

lejre.

blev flere hundrede soldater retsfor-

Byer var blevet ødelagte af vold-

fulgt ved tyske domstole.

somme og systematiske bombar-

Men hvem skulle retsforfølge top-

De anklagede blev som enkeltpersoner stillet til ansvar for forbrydelser mod freden (planlægning, igangsæt-

dementer.

lederne og de militære ledere?

ning og gennemførelse af en aggres-

Atombomber var for første gang

Storbritannien, Sovjetunionen, USA

siv krig), krigsforbrydelser (over-

blevet anvendt og havde totalt

og Frankrig, der vandt krigen over

trædelser af den humanitære folke-

udslettet de to japanske byer

tyskerne, nedsatte i efteråret 1945 et

ret) og forbrydelser mod menneske-

Nagasaki og Hiroshima.

tribunal i den tyske by Nürnberg.

heden (mord, udryddelse, slaveri,

Tribunalet skulle afgøre om 22 nazi-

deportation og andre umenneskelige

Efter 2. Verdenskrig blev der ført

ledere kunne dømmes for deres for-

handlinger mod civilbefolkningen).

sager om krigsforbrydelser ved de

brydelser. Hvert af de vindende

19 af de anklagede blev dømt ved

nationale domstole i blandt andet

lande stillede med to dommere og et

Nürnberg Tribunalet. Tre blev fri-

Holland, Frankrig og Polen, som

hold anklagere.

kendt.

■

havde været besat af tyske styrker.

Det var skelsættende, at de mili-

[ 98 ] [4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

er Principp rg Tribunalet for Nürnbe

Disse syv folkeretlige principper

PRINCIP VI.

PRINCIP VII.

dannede grundlag for Nürnberg

De nedenfor anførte forbrydelser er

Meddelagtighed i udførelsen af en

Tribunalets proces mod de nazistiske

strafbare som forbrydelser i henhold

forbrydelse mod freden, en krigs-

krigsforbrydere i 1946:

til folkeretten:

forbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden som beskrevet i

PRINCIP I.

a. Forbrydelser mod freden: at plan-

princip VI er en forbrydelse i henhold

Enhver person, der begår en hand-

lægge, forberede, iværksætte eller

ling, som udgør en forbrydelse efter

føre angrebskrig eller krig i strid

den humanitære folkeret, er ansvarlig

med internationale traktater, over-

Det internationale Militærtribunal for

herfor og hjemfalden til straf.

enskomster eller tilsagn; at delta-

Fjernøsten, også kaldet Tokyo

ge i en fælles plan eller sammens-

Tribunalet, blev i 1946 nedsat i

værgelse til fuldbyrdelse af nogen

Tokyo. 11 lande var repræsenteret i

af de ovennævnte handlinger.

tribunalet, der skulle tage stilling til,

b. Krigsforbrydelser: krænkelser af

om 27 højt rangerende japanere var

PRINCIP II. Den omstændighed at nationale retsregler ikke pålægger straf for en

til folkeretten.

handling, som udgør en forbrydelse

krigens love og sædvaner, hvilket

skyld i forbrydelser mod freden,

efter den humanitære folkeret, fritager

indbefatter, men ikke er begræn-

krigsforbrydelser og forbrydelser

ikke den person, der har begået

set til, mord, mishandling eller

mod menneskeheden under 2.

handlingen, for ansvar i henhold til

deportation til tvangsarbejde eller

Verdenskrig. Syv af dem blev dømt til

folkeretten.

i noget andet øjemed af civilbe-

døden, resten fik fængselsstraffe.

folkning, der hører til eller befinder PRINCIP III.

sig på et besat område, mord eller

Den omstændighed, at en person,

mishandling af krigsfanger eller

der har begået en handling, som

søfarende, drab af gidsler, plyn-

udgør en forbrydelse efter folkeretten,

dring af offentlig eller privat ejen-

handlede i egenskab af stats-

dom, hensynsløs ødelæggelse af

overhoved eller ansvarlig regerings-

byer eller landsbyer eller øde-

embedsmand, fritager ham ikke for

læggelse, der ikke retfærdiggøres

ansvar i henhold til folkeretten.

af militær nødvendighed. c. Forbrydelser mod menneskehe-

PRINCIP IV.

den: mord, udryddelse, fornedrel-

Den omstændighed, at en person

se til slaveri, deportation og andre

handlede efter ordre fra sin regering

umenneskelige handlinger, begået

eller en overordnet, fritager ham ikke for

mod nogen civilbefolkning, eller

ansvar i henhold til folkeretten, forudsat

forfølgelse af politiske, racemæs-

der rent faktisk bestod en mulighed for

sige eller religiøse grunde, når

ham til at træffe et moralsk valg.

sådanne handlinger eller forfølgelser foretages under udførelse af

PRINCIP V.

eller i forbindelse med forbrydelse

Enhver, der er tiltalt for en forbrydelse

imod freden eller en hvilken som

efter folkeretten, har ret til en retfær-

helst krigsforbrydelse.

dig rettergang med hensyn til kendsgerningerne og gældende ret.

[4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 99 ]

al finde “Hvis ondskab sk lle gruppe sted, så er en li nger ikke menneskers handli af mennenok. Flertallet geglade. sker skal være li alle er i Det er noget, vi .” stand til at være Tzevetan Todorov

Stemmer fra Nürnberg I det følgende kan du læse nogle autentiske udtalelser fra Nürnberg Tribunalet:

OM FORMÅLET MED NÜRNBERG TRIBUNALET

at vi dømmer disse tiltalte i dag, er

sammen om at sætte de, der har

den baggrund, hvormed historien

opfundet og udført denne nazisti-

vil dømme os i morgen.”

ske tanke om internationale forhold for en dommer i dette tribunal.

FRA HØJESTERETSDOMMER, CHEFANKLAGER ROBERT JACKSONS

“(...) Civilisationen stiller spørgs-

De gør det, for at de tiltalte vil blive

ÅBNINGSTALE:

målet, om loven er sakket så langt

straffet for deres forbrydelser.”

“Det privilegium, det er at åbne

agterud, at den ikke kan bruges i

historiens første retssag om for-

forhold til forbrydelser af så stor

“De gør det for at afsløre gerning-

brydelser mod verdensfreden, er

størrelse, begået af så prominente

erne i al deres grusomhed. Og de

et stort ansvar. (...) At fire store

forbrydere. Den forventer ikke, at

gør det i håbet om, at verdens sam-

nationer, overvældet af sejr og

I – tribunalet – kan umuliggøre

vittighed og sunde fornuft vil se

med åbne sår, beroliger deres

krig. Den forventer, at jeres juridi-

konsekvenserne af sådanne gernin-

hævnlyst og frivilligt overgiver

ske handlinger vil sætte den inter-

ger og den slutning, gerningerne

deres tilfangetagne fjender til ret-

nationale lovgivnings kræfter, dens

nødvendigvis må bringe med sig.”

færdighedens dom, er en af de

principper, forhindringer og – vig-

største anerkendelser, magten

tigst af alt – sanktioner på fredens

FRA CHEFANKLAGER ROMAN

nogensinde har vist fornuften.”

side (...).”

RUDENKOS ÅBNINGSTALE:

“I ihukommelse af tusinder af uskyl“(...) Der hersker en dramatisk

FRA CHEFANKLAGER SIR HARTLEY

dige ofre for den fascistiske terror,

ulighed mellem anklagernes og

SHAWCROSS’ ÅBNINGSTALE:

for fredens opretholdelse i hele ver-

den anklagedes forhold, som kan

“Regeringerne i Storbritannien og

den, for nationernes fremtidige sik-

tilsværte vores arbejde, hvis vi

det britiske Commonwealth, USA,

kerhed vil vi præsentere de tiltalte

agerer tøvende i forhold til ret-

USSR og Frankrig, støttet og på

for et retfærdigt og fuldstændigt

færdighed og mådehold. Vi må

vegne af alle andre fredselskende

regnskab, der skal gøres op. Det er

aldrig glemme, at baggrunden for,

nationer i verden er derfor gået

hele menneskehedens regnskab.

[ 100 ] [4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

UDDRAG AF DE TILTALTES AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

denskatastrofe. Derfor er det min

national lov, mod menneskeheden

uangribelige pligt over for det

eller har begået krigsforbrydelser.

tyske folk at påtage mig min del af

Vi skal afgøre om disse tiltalte

ansvaret for katastrofen. (...) Jeg

har.”

“Det eneste motiv, jeg havde, var

tager derfor, som prominent med-

kærligheden til mit folk, dets fri-

lem af Rigets ledelse, del i det

“(...) De har været ansvarlige for, at

hed og dets liv.”

absolutte ansvar fra 1942 og

millioner af mænd, kvinder og

frem.”

børn har gennemgået ulykke og

Hermann Göring. Göring var Hitlers højre hånd, og han skabte Gestapo og systemet med koncentrationslejre.

lidelse i stor målestok. De har “(...) Denne retssag bør være med

været en skændsel for den æreful-

til at forhindre så perverse krige i

de profession: at være soldat. (...)”

“Jeg fik lejlighed til – i adskillige år

fremtiden og fremme etableringen

af mit liv – at arbejde for den

af et regelsæt, hvorved mennesker

“Mange af disse mænd har latter-

største søn, som vores folk har

fremover kan leve side om side.”

liggjort soldaternes løfte om loya-

frembragt i dets firetusind år lange historie.” Rudolph Hess. Hess var den tredje på listen over øverstkommanderende – en af de ældste og mest ivrige af Hitlers tilhængere.

Albert Speer. Speer var ansvarlig for militærets våbenproduktion – inklusive ‘misbrug og udnyttelse af mennesker som tvangsarbejdere’.

litet over for militære ordrer. Når det passer forsvaret, siger de, at de var tvunget til at adlyde, når de konfronteres med Hitlers brutale

UDDRAG AF NÜRNBERG TRIBUNALETS DOMME

forbrydelser, siger de, at de ikke fulgte ordren. Sandheden er, at de deltog aktivt i alle disse forbrydel-

“Jeg troede, men jeg tog fejl, og jeg havde ikke mulighed for at for-

“(...) En plan, hvor flere mennesker

ser eller sad – tavse eller accepte-

hindre de ting, der skulle have

deltager i udførelsen, er stadig en

rende – og bevidnede ordrer om

været forhindret. Deri ligger min

plan, uanset at det kun var en af

forbrydelser på en større og langt

skyld. Det er tragisk at indse, at

dem, der fik ideen. (...)

mere chokerende skala, end ver-

det bedste jeg – som soldat –

Hitler kunne ikke have ført en

den nogensinde har været ulykke-

kunne tilbyde som soldat – lydig-

aggressiv krig alene. Han var

lig nok til at opleve. (...) I de tilfæl-

hed og loyalitet – blev udnyttet til

afhængig af samarbejdet med

de, hvor fakta giver anledning til

at tjene formål, der ikke var syn-

embedsmænd, militære ledere,

det (...) bør de, der er skyldige i

lige på daværende tidspunkt, og at

diplomater og forretningsfolk. Da

disse forbrydelser, ikke undslippe

jeg ikke indså, at der er en grænse

de – velvidende hvad hans plan

straf.”

– selv for en soldats opfyldelse af

var – deltog i samarbejdet, gjorde

hans pligter.”

de samtidig dem selv til medsam-

Bearbejdet fra: Taylor Telfords, The Anatomy of Nuremberg Trials, Little Brown, 1992.

Wilhelm Keitel. Keitel var chef for de øverstbefalende i Tysklands væbnede styrker.

mensvorne til denne plan. (...) Og at de fik deres opgaver af en diktator, fritager dem ikke fra ansvaret

“Denne krig har medført en ufatte-

for deres handlinger.”

lig katastrofe og har ganske

“(...) Vi skal ikke afgøre, om andre

afgjort været starten på en ver-

magter har forbrudt sig mod inter-

[4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 101 ]

Flygtninge fra Kosovo. Albanien, 1999. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/LIONEL LANGLADE

l a n io t a n r e t in e d n e Voks

ansvar

Den første og ældste måde at retsfor-

grund af sit dårlige helbred og over-

internationale tribunaler, der blev

følge krigsforbrydelser på var ved de

ført til Chile, hvor han blev anklaget

nedsat for at retsforfølge de ansvarlige

enkelte landes nationale domstole.

for de samme forbrydelser. I august

for folkedrabene i henholdsvis det

Senere kom også internationale tribu-

2000 bekræftede den chilenske

tidligere Jugoslavien og i Rwanda.

naler til som det i Nürnberg. Det nyeste

højesteret, at Pinochet skulle fra-

er Den Internationale Straffedomstol,

tages sin politiske immunitet og stil-

DET INTERNATIONALE TRIBUNAL

som er permanent, og som selv skal

les for en domstol.

FOR DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN

tage initiativ til at retsforfølge over-

I december 2000 besluttede

trædelser af den humanitære folke-

appeldomstolen i Santiago, Chile,

som begyndte i april 1992 og slutte-

ret. Du kan læse mere om Den Inter-

imidlertid at give ham mulighed for

de i november 1995, var den mest

nationale Straffedomstol på side 94.

at få sin sag for en domstol for at få

voldelige begivenhed i Europa siden

vurderet, om han sidder lovligt i

2. Verdenskrig. Den humanitære fol-

hvordan man har retsforfulgt over-

fængsel. På den måde blev der altså

keret blev overtrådt mange gange,

trædelser af den humanitære folkeret

sat spørgsmålstegn ved anklagerne.

og der blev blandt andet begået

ved en national domstol.

I juli 2001 besluttede appeldomstolen

massakrer, tortur og voldtægter.

foreløbig at droppe alle anklager mod

Tribunalet for det tidligere Jugo-

RETFÆRDIGHED VED EN NATIONAL DOMSTOL

Pinochet. Ikke desto mindre beslut-

slavien blev nedsat i Haag i Holland

tede Chiles højesteret at genoverveje

af FN’s Sikkerhedsråd i maj 1993.

PRÆSIDENT PINOCHET FRA CHILE

beslutningen, som var blevet truffet

I 1998 blev den tidligere chilenske

ud fra den tidligere diktators hel-

forfølge personer for følgende for-

præsident Pinochet arresteret i

bredstilstand. Pinochet er endnu i

brydelser begået på det tidligere

Storbritannien, fordi Spanien havde

2004 ikke blevet dømt.

Jugoslaviens territorium siden 1991:

Her kan du læse et eksempel på,

anmodet om at få ham udleveret, så

Tribunalet har mandat til at rets-

■

for mord. Men inden sagen kom for

RETFÆRDIGHED VED INTERNATIONALE TRIBUNALER

en domstol, blev Pinochet løsladt på

Her kan du læse om de to seneste

han kunne retsforfølges for anklager

Konflikten i Bosnien-Hercegovina,

[ 102 ] [4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

Grove overtrædelser af Genèvekonventionerne af 1949.

■

Overtrædelser af krigens regler og sædvane.

g r ... klamrer si ke es nn me te es fl “De verden kan deles at , på o tr en l ti nnesker. Men me e ig rl då og op i gode mennesker i onde de go er tt sæ n når ma at som regel situ de er r, ne io at situ mennesket.” er ov er nd vi r de do tionerne, Psykolog Philip Zimbar

■

Folkedrab.

stopper for folkedrabene. I løbet af

sagerne. Der er blevet nedsat

■

Forbrydelser mod menneskeheden.

de næste par måneder arresterede

11.000 Gacaca-domstole rundt

og fængslede den nye regering i

omkring i Rwanda, som ledes af

Tribunalet for det tidligere Jugoslavien

Rwanda mere end 120.000 menne-

civile, der er blevet valgt blandt

er hævet over alle nationale domstole.

sker. De blev anklaget for at have

den lokale befolkning. Gacaca-

taget del i folkedrabene. Da der ikke

domstole skal kun tage sig af de

DET INTERNATIONALE TRIBUNAL

længere var noget retssystem, som

mest simple sager, hvor der kan

FOR RWANDA

fungerede, begyndte den nye rege-

gives begrænsede straffe. De kan

I april 1994 fandt et omfattende fol-

ring at etablere nationale domstole

ikke domfælde personer, som har

kedrab sted under konflikten mellem

og at uddanne dommere. Men antal-

begået de mest alvorlige forbryd-

Rwandas hær og Rwandas

let af mennesker, der ventede på

elser, og de kan ikke afsige døds-

Patriotiske Front.

deres retssag, var overvældende og

straf. Regeringen åbnede de

midlerne små.

første Gacaca-domstole i 2002

I juli samme år blev regeringen

efter at have uddannet de nød-

I november 1994 nedsatte FN’s

væltet og afsat, og det satte en

vendige dommere.

Sikkerhedsråd derfor Det internationale Tribunal for Rwanda i Arusha i Tanzania. Det skete, fordi mange var

På internationalt niveau

foruroliget over de omfattende folke-

■

drab, forbrydelser mod menneskeheden og de voldsomme overtrædelser af den humanitære folkeret.

Det internationale Tribunal for Rwanda.

■

Adskillige rwandere, som er mistænkt for folkedrab, blev arresteret uden for Rwanda i Kenya,

INDSATS FOR RETFÆRDIGHED

Sydafrika, Elfenbenskysten, Togo,

I RWANDA

Benin, Namibia, Mali, USA, Belgien

I Rwanda arbejder man både natio-

og Danmark. Nogle af dem er ble-

nalt og internationalt på at stille folk

vet retsforfulgt i de lande, hvor de

til regnskab for deres forbrydelser i

blev arresteret. Resten blev overført

forbindelse med folkedrabet.

til Rwanda Tribunalet eller til retsforfølgelse i Rwanda.

På nationalt niveau ■

■

Denne dreng på syv år er blevet væk fra sine forældre under folkedrabet i Rwanda, hvor tusindvis af mennesker flygtede. Rwanda, uden dato. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/ THIERRY GASSMANN

Mistænkte for folkedrab og krigs-

Den Internationale Straffedomstol

forbrydelser i Rwanda bliver stillet

har fungeret siden 2002. I fremtiden

for nationale domstole.

vil Den Internationale Straffedomstol

Antallet af mistænkte er flere end

tage sig af den type sager, som

100.000. Derfor har regeringen

Rwanda Tribunalet og Tribunalet for

besluttet at genoplive det traditio-

det tidligere Jugoslavien har behand-

nelle retssystem, Gacaca, for at

let. Læs mere om Den Internationale

kunne øge hastigheden på rets-

Straffedomstol på side 94.

[4B] STRAF OG RETFÆRDIGHED – HVAD SKER DER, NÅR KRIGEN ER SLUT?

[ 103 ]

s n e g i r K [5] r e s n e v k konse – det stopper ikke her

“Da tropperne kom, flygtede vi. Vi var i gang med at lave tortillas, da vi tog af sted. Vi flygtede og efterlod alt, hvad vi ejede, i huset. Da vi vendte hjem igen, var alt ødelagt, vi var ved at dø af sult.” Kvindelig flygtning, El Salvador

Røde Kors’ hovedkvarter i Bagdad blev bombet den 27. oktober 2003. Bombeangrebet kostede 12 mennesker livet. Irak, 2003. FOTO: AP/POLFOTO/ANJA NIEDRINGHAUS

[5a]

r e g g æ l e d ø Krig alt normalt liv Dette kapitel handler om, hvordan

for ikke at kunne købe eller få fat i

krig ødelægger enhver form for dag-

de mest almindelige fødevarer. Frygt

ligliv. Det bliver et liv i frygt. Frygt for

for at vand-, varme- og el-forsyning

civilbefolkningen ofte brug for hjælp

at blive såret eller blive slået ihjel.

skal svigte. Frygt for at miste sin

til at skaffe fornødenheder som mad,

Frygt for at miste sin familie og sine

værdighed som menneske. Desværre

drikkevand og medicin. Det kan en

venner og måske opleve, at gode

er det de færreste, som kun bliver

enkelt nødhjælpsorganisation ikke

venner og naboer pludselig blive

udsat for frygt. Når krigen raser, ram-

klare alene. Derfor arbejder mange

dødsfjender. Frygt for at miste alt af

mer ødelæggelserne bredt og ubarm-

humanitære nødhjælpsorganisationer

værdi og personlige ejendele. Frygt

hjertigt – også i civilbefolkningen, som

ofte sammen.

må leve med død og ødelæggelse. I krigs- og konfliktsituationer har

[5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 105 ]

Mah Bibi, der er ansvarlig for to yngre brødre, bliver nødt til at tigge efter mad. Afghanistan, 2001. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/NICK DANZIGER

Krig og nødhjælp i Afghanistan

Måske har du allerede glemt, at

vejen havde været igennem flere

FAO, Red Barnet, Læger uden

der var krig i Afghanistan? Og at

udmarvende krige og mange interne

grænser og Human Rights Watch. I

Danmark deltog i en alliance med

konflikter. Der var og er stadig et

dette kapitel kan du læse en status

USA i spidsen? Formålet med

enormt behov for nødhjælp og støtte

fra 2003 over Røde Kors’ indsats i

krigen var at fange Osama Bin

til at genopbygge landet.

Afghanistan.

Laden og nedkæmpe Taleban-

Røde Kors har arbejdet i Afghani-

Du kan selv prøve at finde ud af,

styret, som alliancen mente stod

stan siden 1979 sammen med

hvad de andre organisationer arbej-

bag angrebet på World Trade

mange andre humanitære organisati-

dede med i Afghanistan i 2003. Du

Center den 11. september 2001.

oner, for eksempel FN’s børnefond

kan enten henvende dig direkte til

Krigen medførte store øde-

UNICEF, FN’s Højkommissariat for

organisationerne eller søge oplys-

Flygtninge, FN’s fødevareprogram

ninger via deres hjemmesider.

læggelser i Afghanistan, som i for-

[ 106 ] [5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

Adam Khan læser Røde Kors-meddelelse fra sin søn, der tilbageholdes på flådebasen Guantanamo bay. Afghanistan, 2003. FOTO: HELGE KVAM

, r a f e r Kæ jeg lever Pressechef i Dansk Røde Kors, Helge Kvam, arbejdede i efteråret 2003 i Afghanistan for ICRC. Her kan du læse om den dag, Helge besøgte Adam Khan.

Adam Khan er en gammel mand.

familien, der kan læse eller skrive, så

medarbejder tilkommer det ikke mig

Han ved ikke selv præcis, hvor gam-

min kollega læser brevet fra sønnen

at stille den slags spørgsmål. For

mel, men han har også meget andet

på Guantanamo op.

Adam Khan virker det også som om,

at bekymre sig om. Han lever af at

“Kære far, Jeg er sund og rask

det er nok bare at få lov at få et liv-

drive et lille landbrug sammen med

og håber, at I alle sammen har det

stegn og at få lov til at skrive tilbage,

sine fire sønner. Tidligere var der fem

godt. I skal ikke bekymre jer om

så Røde Kors-folkene, der besøger

sønner, men siden 2001 har den ene

mig. Jeg er stadig væk i live og

fangerne på Guantanamo, kan give

ikke kunnet deltage i arbejdet på

tænker meget på jer.”

brevet til sønnen.

markerne. Han sidder nemlig på Guantanamo-basen på Cuba.

Det er svært for Adam Khan at

Jeg ved ikke, hvad Adam Khans

holde tårerne tilbage – og han beder

søn har lavet, eller hvorfor han er

om at få læst brevet op igen. En

taget til fange. Men uanset hvad, så

af forventninger, da vi kommer

Røde Kors-meddelelse må kun inde-

har faderen krav på at vide, hvor

kørende i en Røde Kors-bil.

holde personlige beskeder og ikke

sønnen er. Jeg må indrømme, at jeg

give udtryk for politiske holdninger.

kører derfra med glæde og stolthed

Den gamle mand er tydeligvis fuld

“Jeg har ventet på jer. Hvorfor har I ikke været her så længe?” er

“Hvis ikke vi fik de her breve fra

– og en vished om, at Røde Kors i

det første, han siger, da vi stiger ud

Røde Kors, ville vi ikke vide, hvor

dag har gjort en forskel. Ingen andre

af bilen.

han er, eller om han er i live,”

har adgang til at besøge fangerne på

fortæller Adam Khan.

Guantanamo, og ingen andre ville

Han regner med, at vi har et brev med fra hans søn. Vi bliver inviteret

Rent personligt har jeg en næsten

kunne bringe beskeden ud til familien.

indenfor på te og brød. Hans andre

uimodståelig trang til at spørge ham,

I Danmark er der gadenavne, hus-

sønner og børnebørn er kommet ind

hvad han mener om amerikanerne

numre, postbude og e-mail. I Adam

fra marken, og de sidder nu tæt

og om det tidligere Talebanstyre og

Khans landsby – og mange andre

sammen om min afghanske kollega,

krigen mod det, eller om han ved

landsbyer – er der ingen af delene.

der er ved at finde Røde Kors-med-

noget om, hvorfor hans søn blev

Men der er næsten altid et lokalt

delelsen i sin taske. Der er ingen i

taget til fange. Men som Røde Kors-

Røde Kors-kontor.

[5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 107 ]

USBEKISTAN

TADSJIKISTAN

TURKMENISTAN Mazar-i-Sharif

IRAN Herat

Kabul Jalalabad

Afghanistan

PAKISTAN Kandahar

IRAN

Hvad gjorde

oi 2r00s3? eistK d ø R i Afghan an

Internationalt Røde Kors begyndte

fleste registrerede fangers situation –

måne fortsatte i 2003 arbejdet med

sit arbejde i Afghanistan i 1979, hvor

undtagen i de områder, hvor Røde

at udveksle meddelelser mellem

organisationen sikrede lægehjælp til

Kors er blevet nægtet adgang.

fanger og deres familier.

I nogle fængsler har Røde Kors

sårede krigsofre i Peshawar og Quetta i nabolandet Pakistan. Siden

forbedret fangernes vilkår ved at for-

I 2003 sørgede Røde Kors for at:

1986 har Røde Kors været perma-

bedre vandforsyningen og de sani-

■

nent til stede i Afghanistan.

tære forhold, som for eksempel

blev udvekslet mellem over 5.600

Røde Kors-selskaber fra ni forskellige

toiletter og badeforhold, samt stået

fanger og deres familier

lande arbejdede i 2003 i Afghanistan,

for reparation af bygninger.

■

og Internationalt Røde Kors koordiRøde Kors har i 2003:

samlede indsats fra Røde Kors var

■

effektiv, og at der var behov for den

er Beskyttelse af fang er sl ng og besøg i fæ Internationalt Røde Kors har i 2003

Afghanistan. De fleste blev taget til

■

nyregistreret 1.068 fanger

■

aflagt besøg i 88 fængsler

■

været til stede ved frigivelsen af

3 mennesker blev genforenet med deres familier

besøgt 2696 tilbageholdte, heraf 178 kvinder og 251 børn

■

4 mennesker fik udleveret rejsepapirer – pas og visa.

Hjælp til de fattigste

577 fanger ■

overvåget forholdene for omkring 1.500 tilbageholdte og tilfangetagne i

30 mennesker blev eftersøgt efter ønske fra deres familier

nerede arbejdet for at sikre, at den

hjælp, der blev givet.

10.538 Røde Kors-meddelelser

betalt hjemrejsen for 442 løsladte fanger

■

forbedret de sanitære forhold i fængsler for flere end 3.000 fanger.

fange i kampene, der ledte op til Talebanstyrets fald, og var tilbageholdt i fængslerne i Nord. Andre var

Eftersøgning af de forsvundne

FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/PATRICK BOURGEOIS

blevet arresteret i forbindelse med

I samarbejde med Afghansk Røde

I tiden efter kampene i 2001 startede

spredte sammenstød med soldater

Halvmåne blev arbejdet med at lede

Røde Kors et storstilet hjælpepro-

fra USA og de lande, som USA fik til

efter fangernes familie og slægtninge

gram med blandt andet uddeling af

at hjælpe sig i krigen.

i Afghanistan udvidet. Internationalt

mad og støtte til landbrugsprojekter i

Røde Kors og Afghansk Røde Halv-

den nordlige og centrale del af

Organisationen har overvåget de

[ 108 ] [5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

stor i de byer, som mange flygtninge og internt fordrevne er vendt tilbage til, og mange bydele er overbefolkede. Røde Kors har bygget latriner og sat system i tømning af latrinerne om natten i bydele i Kabul, Mazar-iSharif, Jalalabad og Herat. Organisationen har også informeret om hygiejne og sundhed i en dør-til-dør kampagne i skoler, moskeer og på arbejdspladser. ■

1.645.000 mennesker har fået adgang til rent vand og bedre sanitære forhold.

■

42 vandsystemer i fem byer er blevet repareret.

■

280 vandboringer, brønde, pumper og vandhaner er blevet boret, repareret, gravet eller sat op.

Fødevaredistribution gøres klar. Afghanistan, 2002. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/PATRICK BOURGEOIS

■

7.100 husstande har fået nye eller reparerede latriner.

■

havde ramt indbyggerne særligt

Hjælp til mineofre

uddelt til mere end 70.000 familier

hårdt. Siden er fødevarehjælpen blevet mindre år for år. I stedet støtter

over 1.670 tons såsæd blev svarende til 472.300 mennesker

■

FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ ICRC/JEAN PIERRE KOLLY

Afghanistan, hvor konflikt og tørke

650.000 stykker kvæg blev

Røde Kors landbruget i håb om at

behandlet for infektioner med

gøre Afghanistan selvforsynende

parasitter.

med de mest nødvendige fødevarer. I juli 2003 stoppede fødevarestøtten

Sundhed i byerne

fuldstændigt. Røde Kors har sørget for adgang

Arbejdet med at bekæmpe sygdom-

I 2003 var der 60 ulykker på grund af

til mere drikkevand i byer i de nord-

me har især været koncentreret om

miner eller ammunition, som ikke var

lige regioner, der fortsat har problemer

at sikre rent vand og forbedre de sani-

eksploderet. Det er en halvering i

med tørken.

tære forhold. I mange byer har lokale

forhold til 2002. 90 procent af ofrene

myndigheder hverken haft materialer,

for ulykkerne var civile, og 44 pro-

ressourcer eller teknisk indsigt til at

cent var mindreårige. Sammen med

458.730 mennesker – heraf over

kunne reparere de skadede og for-

myndighederne gennemførte Røde

55.640 internt fordrevne – modtog

sømte vand- og sanitetssystemer.

Kors i 2003 et mineprogram og har

mere end 9.000 tons mad

Derfor har sundhedsrisikoen været

blandt andet samlet oplysninger om,

I 2003 sikrede Røde Kors at: ■

[5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 109 ]

hvad jeg , e k k i å s “Jeg kom bare g e J . å p trådte g g pludseli o , e d n e b ø l et brag.” hørte jeg l i Kabul spita Dreng på et ho

en ampur e r ø f d u g “Når je m n dreng so e å p n o i t ta om om, jeg s t e d s e l ham, fø fod af.” engen n e g e n i m behandlede dr skærer Lægen, som

i hvilke områder der stadig ligger

hjælper patienterne, som er handi-

mange miner.

cappede efter ulykken, med uddan-

Militær og andre væbnede grupper

■

728 mineofre er blevet interviewet.

nelse og jobtræning, så de kan for-

I midten af 2003 havde den afghan-

■

5.776 beboere i landsbyer er ble-

sørge sig selv bagefter. Mineofrene

ske hær trænet adskillige tusinde

vet informeret om miner.

er også blevet tilbudt et lille lån til at

tropper. Røde Kors har hjulpet

294.999 mennesker har deltaget i

kunne starte deres egen lille virk-

hæren med at planlægge et uddan-

forskellige informations- og oplys-

somhed.

nelsesforløb om den humanitære

■

folkeret og andre humanitære love,

ningsmøder om miner. I 2003 har Røde Kors:

Behandling af sårede og syge

■

Kandahar og Mazar-i-Sharif. Samtidig blev en ambulancetjeneste

■

873 til nye patienter

I 2003 blev:

fremstillet 782 rullestole og 9.674

■

par krykker ■

i Kabul opretholdt, og ofre fik tilbudt medicin og hospitalshjælp.

officerer og kursusledere.

tidligere behandlede mineofre og

I 2003 støttede Røde Kors 11 hospitaler i blandt andet Kabul, Jalalabad,

tilpasset 3.887 proteser – 2.838 til

som er blevet gennemført for både

■

42 instruktører trænet i at undervise i den humanitære folkeret

givet 1.071 handicappede træning,

■

230 officerer fra den afghanske

undervisning og små lån

hær undervist i den humanitære

besøgt mere end 940 af mineofre-

folkeret.

11 hospitaler har fået regelmæs-

ne med rygradsskader regelmæs-

sig støtte og hjælp.

sigt i deres eget hjem.

75.313 patienter har været indlagt, heraf var 7.101 blevet såret i krigen, og 411 var blevet skadet af miner.

■

Der er foretaget 39.715 kirurgiske operationer.

■

406.039 patienter har været behandlet uden for hospitalet.

Kunstige arme og ben Røde Kors har seks protesecentre i Afghanistan, som producerer kunstige arme og ben til blandt andet mineofre. Centrene har i 2003 hjulpet omkring 50.000 mennesker. Halvdelen havde fået en legemsdel, ofte arme, ben og hænder, amputeret efter en mineulykke. Centrene fremstiller og tilpasser proteser. De

[ 110 ] [5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

Fødevarer fra ICRC transporteres væk på æsel. Afghanistan, 2002. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/PATRICK BOURGEOIS

S Fakta om RØDE KOR

TILLÆGSPROTOKOL II (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN)

ARTIKEL 14 Røde Kors-bevægelsen er en international, verdensomspændende

Det er forbudt at benytte udsult-

organisation. Bevægelsen har tre ben:

ning af civile som kampmetode. Det er derfor forbudt med dette

ICRC:

formål at angribe, ødelægge,

Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) er en uafhængig

fjerne eller ubrugeliggøre gen-

schweizisk organisation, som blev grundlagt i 1863. ICRC har som

stande, der er uundværlige for

den eneste humanitære organisation mandat til at arbejde i krigs- og

civilbefolkningens overleven,

konfliktområder. Det fastslår Genève-konventionerne. Derfor er det

såsom fødevarer, landbrugsom-

ICRC, der koordinerer arbejdet, mens en krig står på. Når der for

råder for produktion af fødeva-

eksempel er behov for hjælp i Afghanistan, går en række af Røde

rer, afgrøder, husdyrbestande,

Kors’ nationale selskaber i aktion sammen med Internationalt Røde

drikkevandsinstallationer og

Kors, som koordinerer arbejdet imellem dem.

–forsyninger samt overrislingsanlæg.

FORBUNDET: Efter 1. Verdenskrig stiftede fem nationale selskaber det, der i dag hedder Det internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Formålet var at samarbejde også i fredstid, og

TILLÆGSPROTOKOL I (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN)

især med bekæmpelse af sygdomme og ved naturkatastrofer. Forbundet hjælper også med at koordinere de nationale selskabers hjælpearbejde under væbnede konflikter – for eksempel i flygtninge-

ARTIKEL 70.1 (...) hjælpeaktioner, som er af

lejre i nabolandene. Alle anerkendte nationale Røde Kors-selskaber er medlem af

humanitær og uvildig karakter, og som gennemføres uden for-

Forbundet.

skelsbehandling, iværksættes

DE NATIONALE SELSKABER:

under forudsætning af, at ved-

Ligesom der er et Røde Kors-selskab i Danmark, er der Røde Kors-

kommende Parter samtykker i

og Røde Halvmåne-selskaber i 182 lande i verden. Deres arbejde

sådanne hjælpeaktioner. Tilbud

bygger først og fremmest på medlemmer og frivillige. De har forskelli-

om sådan hjælp skal ikke

ge opgaver, men der er også fælles arbejdsområder. For eksempel

betragtes som indblanding i den

uddannelse i førstehjælp og udbredelse af kendskabet til Genève-

væbnede konflikt eller som

konventionerne. Mange selskaber har også sociale aktiviteter for

uvenlige handlinger. (...)

udsatte grupper i samfundet. I Danmark er det for eksempel ensomme ARTIKEL 81.1

og flygtninge.

De stridende parter skal yde Den internationale Røde Kors Komite (ICRC) alle de faciliteter,

Du kan læse mere om Røde Kors’ arbejde på:

www.dennis-rk.dk

det er muligt, med henblik på at sætte den i stand til at udføre de humanitære opgaver, der er tillagt den ifølge Konventionerne og denne Protokol, for at sikre ofrene i konflikter beskyttelse og bistand (...)

[5A] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 111 ]

ICRC-delegat besøger fanger i Kigali-fængslet. Rwanda, 1994. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/THIERRY GASSMANN

[5b] r e t t y k s e b n a d r o v H

man

? r e g n a f s krig

I krig bliver der taget fanger på

Kors står direkte nævnt i den huma-

Dette afsnit giver nogle eksempler

begge sider. Den humanitære folke-

nitære folkeret som den organisa-

på, hvad Røde Kors kommer ud for,

ret indeholder regler, der skal sikre,

tion, der skal besøge krigsfanger i

når de besøger krigsfanger. Der bli-

at fangerne bliver behandlet på en

hele verden og blandt andet holde

ver også sat fokus på de regler, der

human måde, så længe de er i fæng-

øje med, om de stridende parter

gælder for krigsfanger i den humani-

sel hos fjenden. Internationalt Røde

lever op til reglerne.

tære folkeret.

[ 112 ] [5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

Krigsfanger fortæller Light in the darkness Light in the darkness (Et lys i mørket) er en meget kort film, der beskriver en fanges oplevelse af et Røde Kors-

A prisoner remembers

besøg i et fængsel. Filmen er på engelsk. Du kan læse en dansk oversættelse af filmens tale her:

A prisoner remembers (En fange tænker tilbage) er et meget kort lydklip med en fange, som beretter om,

“For første gang kom der folk udefra for at besøge

hvordan en Røde Kors-medarbejder der er på besøg i

os. Jeg havde en svag formodning om, at der fandtes

fængslet afslører, at fangen bliver indespærret i mørke

en eller anden organisation i Genève, der hjalp fattige

uden mad og drikke. Herunder kan du læse en dansk

og undertrykte mennesker, men det var alt. Jeg vidste

oversættelse af, hvad fangen siger:

ikke, at de kunne komme ind i vores fængsel. De så alle vegne, ikke kun der, hvor fængselsmyn-

“Jeg var interneret af politiske grunde i halvanden

dighederne ville have dem til at kigge. De ville tydelig-

måned. Under opholdet fik jeg hverken mad eller

vis have hele billedet med. Det vandt vores tillid.

drikke. For at overleve var jeg tvunget til at drikke

De var effektive og diskrete. De nød tillid fra begge sider. Myndighederne gav dem adgang til steder, hvor

min egen urin, så jeg ikke ville dø af tørst. Når sådan noget sker, er der ikke noget, der for-

andre aldrig kom, og vi opfattede dem som ‘et lys i

hindrer, at du ‘forsvinder’, eller de ganske enkelt gør

mørket’ – som man siger.

det af med dig. Nogle gange kunne vi høre folk, der

Vi fik besøg af Røde Kors gennem hele det halve år, vi sad i fængsel. De svigtede os aldrig, men besøgte os to gange om ugen – og nogle gange oftere. De skrev vores navne ned på en liste. Der var altid

skreg. Så en maskingeværssalve. Og så stilhed. Jeg hørte nogen banke på dørene til andre celler, og jeg tænkte ved mig selv. “Vi får besøg”. Helt instinktivt begyndte jeg selv at banke på indersiden

nyankomne i fængslet, og vi gjorde altid, hvad vi

af celledøren. Jeg hørte, at en gruppe mennesker

kunne, for at få deres navne med på listen så hurtigt

stoppede uden for min dør, og en stemme sagde:

som muligt. For det var den liste, der beskyttede os. Når jeg er i live i dag, er det kun fordi, jeg var i stand til at give repræsentanten fra Røde Kors mit navn.

“Det lader til, at der er nogen herinde.” En anden sagde “Nej, der er ikke nogen,” men den første stemme insisterede og sagde: “Vær venlig at åbne døren.”

“Kan du forklare ham det her? Denne her er til dig, og den anden er til dine slægtninge.” Det øjeblik glemmer jeg aldrig. Delegaten var tillidsvækkende og fik mig til at føle mig tryg ved at tale med ham. Han stillede en masse spørgsmål om mig,

Derefter fulgte en diskussion, der føltes som om, den varede for evigt, indtil døren til sidst gik op, og for første gang i meget lang tid så jeg lys og et menneskes ansigt. Jeg hørte en sige: “Goddag, jeg er en delegat fra Røde Kors.”

min situation og min familie. Han tog ikke parti – hver-

Det første besøg fik konsekvenser med det samme.

ken på den ene eller den anden måde; han lyttede bare.

Ikke ret længe efter fik jeg en lille dåse med beskidt

Vi var i fængsel, og vi led. Vi ville gerne have haft

vand. Nå ja, det var i det mindste lidt at drikke. Og

Røde Kors til at fortælle det til den internationale

truslerne om at vi ville blive slået ihjel, holdt op med

presse. Det ville vi virkelig have været glade for.

det samme.”

Men når man tænker over det. Ved at gøre det – afsløre, hvad de havde set – ville de måske have provokeret myndighederne til at nægte dem adgang til fængslerne. Hvis det var sket, ville vi have været taberne.“

[5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 113 ]

“Selv på de mest grusomme tidspunkter i når mine kam fængslet, merater og j e g blev press yderste græn et til den se, kunne je g se en anty menneskeligh dning af ed hos en af vagterne, må et splitseku ske blot i nd, men det var nok til mig og få ho at berolige ld på mig se lv.” Nelson Mandela , Long Walk to Fre edom Back Bay Books, , The Autobiography of Nelso n Ma Little, Brown and Company, Bosto ndela, n, 1994

Fangebesøg motion, frisk luft og adspredelses-

Røde Kors besøger alle fanger,

mulighed for at tale alene med

organisationen får kendskab til, hos

fangerne, registrere dem; det vil

parterne i væbnede konflikter. Der er

sige skrive deres navne og andre

ikke forskel på høj eller lav, rig eller

oplysninger ned, inspicere alle

enkeltvis for at afklare følsomme

fattig. Saddam Hussein fra Irak og

dele af fængslet, tjekke fange-

og personlige emner. De kan

Slobodan Milosevic fra det tidligere

registeret, få udleveret kopier af

handle om, hvordan de bliver

Jugoslavien har samme rettigheder

dødsattester samt få lov at

behandlet under forhør, vagternes

og får besøg på samme måde som

komme igen på et nyt besøg.

opførsel, om der er fanger, der er

Rundvisning i fængslet; især cel-

skjult i fængslet, om de bliver

almindelige fanger og menige soldater.

■

I løbet af de omkring ti års konflikt

aktiviteter. ■

Fortrolige samtaler med fangerne

ler, toiletter og bruserum, motions-

generet af medfanger, kontakten

mellem Iran og Irak, der sluttede i

gården, køkken, isolationsceller

til familien, sundhedsmæssige

1988, arbejdede Røde Kors for at

og infirmeriet – lægeafsnittet.

eller andre personlige problemer.

beskytte fanger på begge sider af konflikten. Organisationen registrerede og

SAMTALER MED FANGER

besøgte 56.935 irakiske soldater, der

■

EFTERBEHANDLING

Generel snak med grupper af

En afsluttende samtale med fæng-

var taget til fange i Iran og 39.588 iran-

fanger om emner som adgang til

selsdirektøren, hvor Røde Kors-dele-

ske soldater i de irakiske fængsler.

mad, vand, brusebade og toiletter,

gaten præsenterer sine observationer

Samtidig formidlede Røde Kors-dele-

adgang til lægehjælp og medicin,

og anbefaler forbedringer.

gaterne flere end 13 millioner beskeder mellem krigsfangerne og deres familie. Det lykkedes også at få 98.000 krigsfanger ud af fængslerne og tilbage til deres eget land. Herunder kan du læse, hvad Røde Kors-delegaterne foretager sig før, under og efter et fangebesøg i et fængsel:

FORBEREDELSER TIL FANGEBESØG ■

Indledende samtale med fængselsdirektøren. Samtalen har til formål at høre fængselsdirektørens holdning, aftale besøget og sikre, at Røde Kors-delegaterne vil få

[ 114 ] [5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

Amanda er tilbageholdt for hendes rolle i en væbnet konflikt. Columbia, 1999. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/BORIS HEGER

ICRC-delegat besøger fange i Bon Pastor kvindefængsel i Bogotá, Columbia, 1999. FOTO: INTERNATIONALT RØDE KORS/ICRC/BORIS HEGER

Internationalt Røde Kors følger fangebesøgene op ved at skrive anbefalin-

Beskyttelse af krigsfanger

ger til landets myndigheder. De mest

Fængslede i forbindelse med væbnet konflikt

almindelige er: ■

■

Gentag jeres instruktioner til

KRIGSFANGER HAR RET TIL:

vagterne om, at fangerne skal

■

lægehjælp

behandles med respekt.

■

mulighed for motion

Øg motionstiden med mindst en

■

kontakt med familie

time om dagen.

■

nok vand og mad til at holde sig sunde

Sørg for, at fangerne får grønt-

■

sikker og passende indkvartering

sager eller frugt mindst en gang

■

passende sanitære forhold

om dagen.

■

retfærdig og åben rettergang

■

Sørg for mere rent vand til fangerne.

■

en uafhængig instans til at overvåge, at forholdene er i orden

■

Forsøg at forbedre adgangen til

■

beskyttelse mod vold og trusler

lægehjælp og medicin.

■

frihed til at praktisere deres religion

■

at indgive klager vedrørende egne fængselsforhold.

HVORDAN HJÆLPER RØDE KORS’ BESØG FANGERNE? ■

■

Registreringen af fangerne er med

KRIGSFANGER HAR IKKE PLIGT TIL AT OPGIVE ANDEN INFORMATION END:

til at sikre, at fanger ikke ‘forsvin-

■

navn

der’ eller pludselig bliver henrettet.

■

militærrang

Fortrolige samtaler med fanger,

■

fødselsdato

der har været udsat for tortur eller

■

militært identifikationsnummer.

har været i isolation, er med til at ■

lette det psykiske pres.

KRIGSFANGER MÅ IKKE:

Fanger kan skrive en Røde Kors-

■

udsættes for grusom eller umenneskelig behandling

meddelelse til deres familier, hvor

■

udføre slavearbejde.

de fortæller, hvor de er, og mulig-

■

vis modtager et svar. Af og til kan

KVINDELIGE FANGER:

de få familiebesøg.

■

skal indkvarteres adskilt under kvindeligt opsyn

Røde Kors-medarbejderen får oplys-

■

må kun visiteres af kvinder

ninger fra fangerne om, hvordan de

■

skal beskyttes særligt mod seksuelle overgreb.

bliver behandlet og om de fysiske forhold i fængslet. De taler med

BØRN UNDER 18 ÅR SKAL:

fængselsdirektøren, om det de får at

■

indkvarteres adskilt fra voksne, med mindre det er deres egen familie

vide af fangerne. Røde Kors-medar-

■

have mad, hygiejneforhold og lægehjælp svarende til deres alder

bejderen kan også bede om forbed-

■

have mulighed for at fortsætte deres skolegang.

ringer eller tilbyde direkte hjælp som for eksempel rengøringsmidler eller reparation af kloakforhold.

[5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 115 ]

Hvad siger den humanitære folkeret om beskyttelse af krigsfanger i krige

mellem to eller flere lande? Her er nogle uddrag fra III Genève-

ARTIKEL 26

RELIGIØS BESKÆFTIGELSE

konvention af 12. august 1949 om

De til grund liggende daglige lev-

behandling af krigsfanger, som er

nedsmiddelrationer skal med hensyn

taget under en international krig mel-

til størrelse, kvalitet og sammensæt-

Krigsfanger er berettiget til i fuld

lem to eller flere lande.

ning være tilstrækkelige til at opret-

frihed at udøve deres religion, (...).

holde en forsvarlig sundhedstilstand

Passende lokaler skal stilles til rådig-

blandt krigsfangerne (...).

hed til afholdelse af gudstjenester.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ARTIKEL 34

Der skal leveres krigsfanger drikkevand i tilstrækkelig mængde. (...)

ARTIKEL 38

Krigsfanger skal til enhver tid

Kollektive disciplinære foranstaltnin-

(...) Fanger skal have lejlighed til at

behandles humant. (...)

ger, der berører kosten, forbydes.

deltage i legemsøvelser, herunder

ARTIKEL 13

sport og spil, samt til at opholde sig

Ligeledes skal krigsfanger til enhver tid beskyttes, navnlig mod volds-

ARTIKEL 27

udendørs. I dette øjemed skal der i

handlinger, skræmmeforanstaltnin-

Beklædning, undertøj og fodtøj skal i

alle lejre stilles åbne pladser til rådig-

ger, fornærmelser og offentlighedens

tilstrækkelige mængder leveres

hed i tilstrækkeligt omfang.

nyfigenhed.

krigsfangerne af tilbageholdelses-

Repressalier mod krigsfanger forbydes.

magten, (...).

ARTIKEL 14 Krigsfanger har under alle forhold

HYGIEJNE OG LÆGEBEHANDLING

krav på, at deres person og ære respekteres. (...)

FORBINDELSE TIL FAMILIEN ARTIKEL 71 Der skal gives krigsfanger tilladelse til at afsende og modtage breve og

ARTIKEL 29

brevkort. (...)

(...) Krigsfanger skal dag og nat kunne ARTIKEL 23

benytte sig af sanitære indretninger,

RETSGARANTIER

Ingen krigsfange kan på noget tids-

som opfylder hygiejnens krav, og som

punkt sendes til eller tilbageholdes i

til stadighed holdes rene. I alle lejre, i

områder, hvor han risikerer at blive

hvilke der er anbragt kvindelige krigs-

(...) Ingen moralsk eller fysisk tvang

udsat for kampzonens ild, (...).

fanger, skal der stilles særskilte indret-

må udøves overfor en krigsfange i

ninger til rådighed for disse. (...)

det øjemed at påvirke ham til at

LOGI, KOST OG BEKLÆDNING

ARTIKEL 99

erkende sig skyldig i den handling, ARTIKEL 30

for hvilken han tiltales.

Der skal i enhver lejr forefindes en

Ingen krigsfange kan domfældes

passende udstyret sygeafdeling,

uden at have haft lejlighed til at føre

(...) I enhver lejr, hvori der er anbragt

hvor krigsfangerne kan erholde for-

et forsvar og uden at have erholdt

både kvindelige og mandlige krigs-

nøden behandling og passende

bistand fra en kvalificeret forsvarer.

fanger, skal der stille særskilte sove-

diæt. (...)

ARTIKEL 25

rum til rådighed for kvinderne.

[ 116 ] [5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

FANGENSKABETS OPHØR ARTIKEL 109 (...) de stridende Parter (er) (...) forpligtiget til at sende alvorligt sårede

Hvad siger den humanitære folkeret om beskyttelse af krigsfanger

i interne væbnede konflikter?

og alvorligt syge krigsfanger tilbage til hjemlandet uanset disses antal og

Her kan du læse nogle af reglerne

rang, når de efter stedfunden pleje er

for krigsfanger, der er taget under

(...)

i stand til at rejse. (...)

interne væbnede konflikter som for

a. de sårede og syge skal behandles

eksempel borgerkrige og friheds- og ARTIKEL 118

oprørskampe. Der er ikke nær så

ARTIKEL 5.1

(...) b. (...) personer (...) skal (...) forsynes

Krigsfanger skal ved de aktive

mange af dem, som af reglerne for

med fødevarer og drikkevand og

fjendtligheders ophør ufortøvet fri-

krigsfanger taget under internationa-

skal ydes beskyttelse med hensyn

gives og hjemsendes. (...)

le konflikter mellem to eller flere lande:

til sundhed og hygiejne og beskyttelse mod strengt klima og

ORGANISATIONER, DER GIVER BISTAND TIL FANGER

TILLÆGSPROTOKOL II (TIL GENÈVE-KONVENTIONEN)

mod den væbnede konflikts farer; c. de skal have ret til enkeltvis eller samlet at modtage hjælp;

ARTIKEL 125

d. de skal have ret til at udøve deres

ARTIKEL 4.1

religion (...)

(...) repræsentanter (og disses

Alle personer, som ikke tager direkte

behørigt udnævnte agenter) for reli-

del i, eller som er ophørt med at tage

giøse sammenslutninger, hjælpesel-

del i fjendtligheder, hvad enten deres

skaber eller hvilken som helst anden

frihed er blevet begrænset eller ej, er

(...)

organisation, der bistår krigsfanger,

berettiget til at nyde respekt for

a. undtagen i tilfælde, hvor mænd og

(skal ydes) alle lettelser med henblik

deres person, ære og overbevisnin-

kvinder i en familie er indkvarteret

på disse personers adgang til at

ger samt religionsudøvelse. (...)

sammen, skal kvinder indkvarteres

besøge fangerne, til at uddele hjæl-

ARTIKEL 5.2

adskilt fra mænd og være under

peforsyninger og al slags materiale

ARTIKEL 4.2

af religiøs, belærende eller underhol-

(...) følgende handlinger (...) (skal) til

dende art, (...).

enhver tid og på hvilket som helst

umiddelbart opsyn af kvinder;

sted være og forblive forbudt: a. vold mod personers liv, helbred

b. de skal have ret til at sende og modtage breve og kort, (...) c. internerings- og tilbageholdelsessteder må ikke anbringes nær ved

Uddragene af Genève-konventioner-

og fysiske eller mentale velvære,

ne i denne faktaboks gælder kun for

herunder navnlig mord og grusom

fanger, som er taget under en inter-

behandling såsom tortur, lem-

bredstilstand og integritet må ikke

national krig mellem to eller flere

læstelse eller enhver form for kor-

udsættes for fare (...)

lande. Der findes også regler for fan-

porlig afstraffelse:

ger, som er taget under interne

b. kollektive afstraffelser; (...)

væbnede konflikter som for eksem-

e. grove krænkelser af den personli-

pel borgerkrige og friheds- og oprørs-

ge værdighed, herunder navnlig

kampe. Dem kan du læse om her:

ydmygende og nedværdigende

kampzonen. (...) e. deres fysiske eller mentale hel-

behandling, voldtægt, påtvunget prostitution og enhver form for kønsfrihedsforbrydelse;

[5B] KRIGENS KONSEKVENSER – DET STOPPER IKKE HER

[ 117 ]

Ordforklaring AGGRESSION: Når et land – eller

den humanitære folkeret. De striden-

Betegnelsen dækker ikke nød-

andre – angriber nogen.

de parter i en konflikt skal til enhver

vendigvis over, at gerningsmanden

tid skelne mellem:

ønsker at udslette en bestemt gruppe.

AMNESTI: En fuldstændig benåd-

■

civile og soldater (kombattanter)

ning som gives enkeltpersoner eller

■

civile objekter og militære mål.

FLYGTNING: En person som på grund af frygt for at blive forfulgt er

en gruppe af personer, som har EFTERSØGNINGSTJENESTEN:

tvunget til at forlade sit hjem for at

Familier bliver ofte adskilt fra hin-

søge tilflugt i et andet land. Årsager

BARN/BØRN: Ifølge FN’s Børne-

anden under væbnede konflikter og

til at man flygter kan være krig eller

konvention fra 1989 er børn: “Alle

som følge af naturkatastrofer. Røde

andre forhold, der forstyrrer den

personer under 18 år, medmindre

Kors styrer en eftersøgningstjeneste

offentlige orden. Nogle flygtninge har

den nationale lovgivning fastsæt-

(tracing agency), som skal føre fami-

ret til en særlig status, når de

ter en lavere myndighedsalder.”

liemedlemmer, der er blevet skilt fra

ankommer til værtslandet. Betingel-

handlet i strid med gældende ret.

hinanden, sammen. Gennem efter-

serne for denne status står i FN’s

CIVILE OBJEKTER: Alle ting, byg-

søgningstjenesten kan folk få besked

Flygtningekonvention fra 1951.

ninger og anlæg, som ikke er lovlige

om, hvad der er sket med deres sav-

militære mål.

nede. Familier genforenes ofte. Asyl-

FOLKEDRAB/FOLKEMORD:

ansøgere bruger eftersøgningstjene-

Betegnelsen dækker over følgende

CIVILE PERSONER: Alle menne-

sten til at lede efter familiemedlem-

handlinger, der udføres for helt eller

sker, som ikke på nogen måde del-

mer, og Røde Kors hjælper dem med

delvist at ødelægge en national,

tager i kamphandlingerne under en

at sende beskeder til deres familie.

etnisk, racemæssig eller religiøs

krig, er civile. Det er ikke afgørende,

Soldater i felten, som er blevet

gruppe:

om man har uniform på eller ej, men

væk fra deres enhed, kan også

■

Drab.

om man deltager i kampene.

bruge eftersøgningstjenesten til at

■

Alvorlig skade på legeme eller

blive genforenet med deres enhed. DEKLARATION: En erklæring. Et

sjæl. ■

Når en gruppe tvinges til at leve

land forpligter sig til at overholde

ETNISK UDRENSNING:

på en måde, der ødelægger grup-

indholdet i en deklaration på samme

Tvangsflytning fra et område af en

pen fysisk.

måde som at overholde konventio-

gruppe mennesker med det formål

ner og traktater, landet har tiltrådt.

at rense området for mennesker af

forhindres, eller hvis børn tvangs-

en bestemt etnisk oprindelse. Det er

flyttes fra en gruppe til en anden.

■

Når fødsler inden for en gruppe

DISTINKTION: Princippet om

tilstrækkeligt, at gerningsmanden

distinktion (at skelne) er et af de

ønsker en gruppe fysisk fjernet fra

Folkedrab er forskelligt fra etnisk

mest grundlæggende principper i

området.

udrensning, blandt andet fordi ger-

[ 118 ] ORDFORKLARING

ningsmanden her ønsker at udslette

underskrevet den 12. august 1949,

en gruppe.

er kernen i den humanitære folkeret.

behørig domstolsbehandling. ■

Konventionerne træder i kraft i krig,

Retsstridig forflytning eller retsstridig internering.

FORBRYDELSER MOD

og formålet med dem er at beskytte

MENNESKEHEDEN: Det er mord,

de, der ikke længere deltager i

udryddelse, slaveri, deportation,

konflikten:

Den første Tillægsprotokol til

fængsling eller tortur, når disse hand-

1. konvention: Til forbedring af såre-

Genève-konventionerne udvider de

linger begås som led i et omfattende

des og syges vilkår i de væbnede

grove overtrædelser, så de også

eller systematisk angreb mod en civil-

styrker i felten.

omfatter:

befolkning. Forbrydelser mod menne-

2. konvention: Til forbedring af såre-

skeheden blev første gang defineret i

des, syges og skibbrudnes vilkår i

statutten for Nürnberg Tribunalet.

de væbnede styrker på søen.

■

noget hemmeligt. Fortrolighed er en

krigsfanger. civile personer i krigstid.

■

Angreb mod områder, der ikke forsvares og demilitariserede

Fortrolighed er en forudsætning for

GROVE OVERTRÆDELSER AF

at kunne få adgang til ofre samt at

DEN HUMANITÆRE FOLKERET:

kunne tale med de nationale myn-

DE ALVORLIGSTE BRUD PÅ DEN

digheder. Ansatte i ICRC må ikke

HUMANITÆRE FOLKERET:

afgive vidneudsagn for en domstol

■

omkring forhold, de har fået at vide

der er begået med vilje). ■

■

zoner. ■

Svigagtig brug af Røde Kors- og Røde Halvmåne-emblemerne.

■

Forsinkelse af tilbagesendelse af krigsfanger.

Forsætligt drab (det vil sige drab, ■

Apartheid og anden nedværdigende behandling.

Tortur eller umenneskelig behandling, herunder biologiske forsøg.

FØLGESKADE: Det kan ske, at mili-

Angreb mod anlæg, der rummer farlige kræfter.

Røde Kors Komités (ICRC’s) arbejde.

eller har oplevet under deres arbejde.

Vilkårlige angreb mod civilbefolkningen og civile genstande.

■

4. konvention: Om beskyttelse af

forudsætning for Den internationale

Angreb rettet mod civile personer og civile befolkninger.

■

3. konvention: Om behandling af FORTROLIGHED: Evnen til at holde

Gidseltagning.

■

Angreb mod historiske, kulturelle eller religiøse bygningsværker.

Forsætlig påførelse af betydelig

tære anlæg ligger tæt på almindelig

lidelse eller alvorlig skade på lege-

bebyggelse, eller at nogle fjender

me eller helbred.

HUMANITÆR HANDLING: En

gemmer sig i en by. Så kan det være

■

Omfattende ødelæggelse.

handling som foretages for at

svært at undgå at ramme civile og

■

Tilegnelse af ejendom, der ikke

beskytte et andet menneskes liv og

huse. Tilfældig ødelæggelse eller

retfærdiggøres af militær nød-

værdighed. En humanitær handling

skade på civile personer og/eller

vendighed, og som udføres på

er kendetegnet ved:

civile genstande kan accepteres,

ulovlig vilkårlig måde.

■

hvis man samtidig overholder prin-

■

cipperne om militær nødvendighed,

anden person til at gøre tjeneste i

proportionalitet og distinktion.

en fjendtlig magts styrker. ■

■

fanges eller anden beskyttet per-

Genève-konventionerne, som blev

sons ret til betryggende og

at den er rettet mod personer, som man normalt ikke ville gøre noget for.

Forsætlig berøvelse af en krigs-

GENÈVE-KONVENTIONERNE:

at den værner om menneskers liv og værdighed.

At tvinge en krigsfange eller

■

at den med stor sandsynlighed indebærer en personlig risiko eller

ORDFORKLARING

[ 119 ]

mulighed for tab for den, som

(DEN) INTERNATIONALE RØDE

alle personer, som deltager i kamp-

udfører den.

KORS KOMITÉ (ICRC): ICRC er en

handlingerne. I dette materiale bru-

upartisk, neutral og uafhængig orga-

ger vi ordet soldat i den brede

(DEN) HUMANITÆRE FOLKERET:

nisation, hvis opgave er at beskytte

betydning, som begrebet kombattant

Den humanitære folkeret gælder

liv og værdighed for ofrene for krig og

dækker.

under væbnede konflikter og har til

interne væbnede konflikter og forsyne

formål at beskytte personer, som

dem med hjælp. ICRC leder og koor-

KONVENTION: En konvention er en

ikke eller ikke længere tager del i

dinerer internationale nødhjælps-

aftale eller lov, der gælder mellem to

kamphandlingerne. Den humanitære

operationer i situationer opstået som

eller flere stater.

folkerets formål er også at begrænse

følge af krig eller interne uroligheder.

metoder og midler for krigsførelsen.

ICRC forsøger at forebygge lidelse

KRIGSFANGE: Soldater/kombattan-

De fire Genève-konventioner fra

ved at oplyse om og forstærke den

ter, der falder i fjendens magt under

1949 er hjørnestenene i den humani-

humanitære folkeret og de universelle

en væbnet konflikt får status som

tære folkeret.

humanitære principper.

krigsfanger. Hovedreglen er, at medlemmer af et lands væbnede styrker

(DE) HØJE KONTRAHERENDE

(DEN) INTERNATIONALE

skal have krigsfangestatus, hvis de

PARTER: De stater, der har ratificeret

STRAFFEDOMSTOL (ICC): Den

falder i fjendens magt.

en konvention. Man ser ofte udtrykket

Internationale Straffedomstol blev

i indledningen til konventioner m.v..

nedsat i 2002 og skal efterforske og

KRIGSFORBRYDELSER:

straffe grove krænkelser af folkeret-

Krigsforbrydelser omfatter ikke alene

HØRING: En forespørgsel. Inden

ten, herunder folkedrab, forbrydelser

de grove overtrædelser af den

lovforslag vedtages, sendes de i

mod menneskeheden, krigsfor-

humanitære folkeret, som nævnt i de

høring hos relevante interesseorgani-

brydelser og aggression.

fire Genève-konventioner. Krigsforbrydelser omfatter også andre over-

sationer og myndigheder, som har mulighed for at komme med kom-

INTERNE UROLIGHEDER: Interne

trædelser af den humanitære folke-

mentarer til lovforslagene.

uroligheder kan være optøjer, isolere-

ret. Listen er lang. Rom-statutten for

de og spredte voldshandlinger og

Den Internationale Straffedomstol

INTERN VÆBNET KONFLIKT: En

andre lignende handlinger, som ikke

indeholder den til dags mest udførlige

væbnet konflikt, der foregår i et land

udgør en intern væbnet konflikt.

liste over krigsforbrydelser.

mellem to eller flere lande. I nogle

INTERNERET: En civil person, som

KÆDEREAKTION: En serie hændel-

tilfælde omtales en intern konflikt

bliver tilbageholdt på grund af

ser, hvor den ene forårsager den

som en borgerkrig, en guerillakrig

beskyldninger om at have begået en

næste.

eller en opstand.

forbrydelse under en væbnet kon-

i modsætning til en krig, som foregår

flikt.

LANDMINER: Landminer er ammunition, som er konstrueret til at eks-

INTERNATIONAL VÆBNET KONFLIKT: En konflikt mellem

KOMBATTANT: I de fleste tilfælde vil

plodere, når en person, et dyr eller

væbnede styrker fra mindst to stater,

man kunne bruge ordet soldat, men

køretøj er i nærheden af minen eller

i daglig tale kaldet krig.

kombattant er bredere og dækker

træder på minen. Personen, dyret

[ 120 ] ORDFORKLARING

mulighed for tab for den, som

(DEN) INTERNATIONALE RØDE

alle personer, som deltager i kamp-

udfører den.

KORS KOMITÉ (ICRC): ICRC er en

handlingerne. I dette materiale bru-

upartisk, neutral og uafhængig orga-

ger vi ordet soldat i den brede

(DEN) HUMANITÆRE FOLKERET:

nisation, hvis opgave er at beskytte

betydning, som begrebet kombattant

Den humanitære folkeret gælder

liv og værdighed for ofrene for krig og

dækker.

under væbnede konflikter og har til

interne væbnede konflikter og forsyne

formål at beskytte personer, som

dem med hjælp. ICRC leder og koor-

KONVENTION: En konvention er en

ikke eller ikke længere tager del i

dinerer internationale nødhjælps-

aftale eller lov, der gælder mellem to

kamphandlingerne. Den humanitære

operationer i situationer opstået som

eller flere stater.

folkerets formål er også at begrænse

følge af krig eller interne uroligheder.

metoder og midler for krigsførelsen.

ICRC forsøger at forebygge lidelse

KRIGSFANGE: Soldater/kombattan-

De fire Genève-konventioner fra

ved at oplyse om og forstærke den

ter, der falder i fjendens magt under

1949 er hjørnestenene i den humani-

humanitære folkeret og de universelle

en væbnet konflikt får status som

tære folkeret.

humanitære principper.

krigsfanger. Hovedreglen er, at medlemmer af et lands væbnede styrker

(DE) HØJE KONTRAHERENDE

(DEN) INTERNATIONALE

skal have krigsfangestatus, hvis de

PARTER: De stater, der har ratificeret

STRAFFEDOMSTOL (ICC): Den

falder i fjendens magt.

en konvention. Man ser ofte udtrykket

Internationale Straffedomstol blev

i indledningen til konventioner m.v..

nedsat i 2002 og skal efterforske og

KRIGSFORBRYDELSER:

straffe grove krænkelser af folkeret-

Krigsforbrydelser omfatter ikke alene

HØRING: En forespørgsel. Inden

ten, herunder folkedrab, forbrydelser

de grove overtrædelser af den

lovforslag vedtages, sendes de i

mod menneskeheden, krigsfor-

humanitære folkeret, som nævnt i de

høring hos relevante interesseorgani-

brydelser og aggression.

fire Genève-konventioner. Krigsforbrydelser omfatter også andre over-

sationer og myndigheder, som har mulighed for at komme med kom-

INTERNE UROLIGHEDER: Interne

trædelser af den humanitære folke-

mentarer til lovforslagene.

uroligheder kan være optøjer, isolere-

ret. Listen er lang. Rom-statutten for

de og spredte voldshandlinger og

Den Internationale Straffedomstol

INTERN VÆBNET KONFLIKT: En

andre lignende handlinger, som ikke

indeholder den til dags mest udførlige

væbnet konflikt, der foregår i et land

udgør en intern væbnet konflikt.

liste over krigsforbrydelser.

mellem to eller flere lande. I nogle

INTERNERET: En civil person, som

KÆDEREAKTION: En serie hændel-

tilfælde omtales en intern konflikt

bliver tilbageholdt på grund af

ser, hvor den ene forårsager den

som en borgerkrig, en guerillakrig

beskyldninger om at have begået en

næste.

eller en opstand.

forbrydelse under en væbnet kon-

i modsætning til en krig, som foregår

flikt.

LANDMINER: Landminer er ueksploderet ammunition, som er kon-

INTERNATIONAL VÆBNET KONFLIKT: En konflikt mellem

KOMBATTANT: I de fleste tilfælde vil

strueret til at eksplodere, når en per-

væbnede styrker fra mindst to stater,

man kunne bruge ordet soldat, men

son, et dyr eller køretøj er i nær-

i daglig tale kaldet krig.

kombattant er bredere og dækker

heden af minen eller træder på

[ 120 ] ORDFORKLARING

minen. Personen, dyret eller køretøjet

militæret at gøre. Lovlige mål for

de eksisterende skal ændres, inden

bliver hårdt kvæstet eller i værste fald

militære angreb er ting, bygninger og

landet kan leve op til indholdet af

dræbt, når minen eksploderer.

anlæg, som er et effektivt bidrag til

konventionen. Når det er i orden, kan

en militær aktion, eller som kan give

landet ratificere konventionen, det vil

en militær fordel.

sige skrive under på den igen.

NEUTRALITET: Neutralitet betyder,

ROM-STATUTTEN/STATUTTEN

at man ikke vælger side i konflikten.

FOR DEN INTERNATIONALE

LOV: En lov gælder inden for den enkelte stat. MENNESKELIG VÆRDIGHED: Den

STRAFFEDOMSTOL: En statut er

ære og værdighed, som knytter sig til ethvert menneske. Det gælder

OTTAWA-TRAKTATEN: Ottawa-

en lov, der handler om et emne eller

uanset nationalitet, race, religiøs eller

traktaten er fra 1997 og kaldes også

en vedtægt for en institution.

politisk overbevisning, social status

Ottawa-konventionen. Dens officielle

eller andre personlige kendetegn.

navn er: Konvention af 18. septem-

Den Internationale Straffedomstol

Med Rom-statutten fra 1998 blev

ber 1997 om forbud mod brug,

oprettet. Rom-statutten trådte i kraft

MENNESKERETTIGHEDER:

oplagring, produktion og overførsel

den 1. juli 2002.

Menneskerettigheder er rettigheder,

af personelminer samt om deres

som gælder for alle mennesker. For-

destruktion.

målet er at beskytte det enkelte

Aftalen er indgået i Ottawa i

SOCIALT PRES: Begrebet kan have mange betydninger. Her i materialet

menneske mod vilkårlige indgreb fra

Canada og forbyder brug, oplagring,

betyder socialt pres, at en eller flere

statens side.

fremstilling og spredning af anti-

personer bliver påvirket af andre til

personelminer (landminer).

at mene noget bestemt eller opføre sig på en bestemt måde.

MILITÆR NØDVENDIGHED: ‘Man skal ikke skyde spurve med kanoner’,

PROPORTIONALITET: Hvis man på

siger et ordsprog. Det forklarer meget

forhånd kan se, at et angreb også

(DE) STRIDENDE PARTER:

godt meningen med begrebet ‘militær

går ud over civile og bygninger og

Betegnelsen omfatter alle parter, der

nødvendighed’. Det betyder, at man

personer, skal man tage visse hen-

er involveret i en væbnet konflikt.

skal vælge de våben og det antal sol-

syn. De civile tab og skader må ikke

dater, som passer til opgaven. For-

overstige den forventede militære

SÆDVANERET: Sædvaneret betyder

målet med at føre krig må ikke være

fordel ved angrebet.

uskrevne regler, defineret gennem almindelig praksis og fælles enighed

at udslette fjenden. Det eneste lovlige mål med en krig er at svække fjenden,

PROTOKOL: En protokol er et tillæg til

så han overgiver sig. Det skal ske

en eksisterende lov eller konvention.

blandt stater. TERROR: Den humanitære folkeret

med mindst mulige tidsmæssige, økonomiske og menneskelige omkost-

RATIFICERE: Når et land har under-

forbyder alle handlinger, som er

ninger. Det vil for eksempel sige med

skrevet for eksempel en konvention,

egnet til at sprede terror blandt civi-

færrest mulige døde og sårede.

skal landet have tid til at undersøge

le. Terror sker både under væbnede

om landets love lever op til indholdet

konflikter og i fredstid. Den humani-

MILITÆRE MÅL: I en krig må man

af konventionen. Måske skal der

tære folkeret gælder kun under

kun angribe mål, der har noget med

gennemføres nye love, eller nogle af

væbnede konflikter. Terrorhandlinger

ORDFORKLARING

[ 121 ]

begået i fredstid er naturligvis stadig

giver den humanitære folkeret bedre

ØJENVIDNE: Et øjenvidne er et

forbudte. For eksempel ifølge den

beskyttelse mod terror, end nogle

almindeligt menneske, som bevidst

nationale lovgivning eller ifølge inter-

andre internationale regler om fore-

overvejer, om han eller hun skal

nationale love som forbrydelser mod

byggelse og straf for terrorhandlinger.

gribe ind og dermed sætte sit liv eller velfærd på spil for at beskytte

menneskeheden. TILLÆGSPROTOKOL: Supplement

en person, som han eller hun ellers

Den humanitære folkeret forbyder

til den gældende humanitære folke-

ikke ville gøre noget for. En person

også følgende handlinger, fordi de

ret. For eksempel supplerer Tillægs-

som, uden at være involveret, er til

kan fremstå som terrorangreb:

protokollerne fra 1977 Genève-

stede og overværer en situation som

konventionerne fra 1949.

er eller kan være livsfarlig.

■

Angreb mod civile personer og civile genstande, det vil sige alle genstande, som ikke er militære

TRAKTAT: En traktat er på samme

mål. Et eksempel er målrettede

måde som en konvention eller en

angreb på bygninger, hvor civile

deklaration en aftale eller en lov, der

personer samler eller opholder

gælder mellem to eller flere stater.

sig, for eksempel museer og ■

idrætsanlæg.

TRIBUNAL: Er en midlertidig

Vilkårlige angreb, hvor civile mål,

domstol.

der ligger ved eller omkring de

■

militære mål, rammes i stedet for

UKAMPDYGTIGE PERSONER

militære.

(HORS DE COMBAT): En person

Angreb på kirker, templer,

betegnes som ‘hors de combat’,

moskéer eller andre steder, hvor

ukampdygtig, hvis personen er taget

gudsdyrkelse finder sted.

til fange, overgiver sig, eller er blevet

Angreb på værker og anlæg, der

gjort ukampdygtig på grund af sår

rummer farlige kræfter, for eksem-

eller sygdom og derfor er ude af

pel angreb på atomkraftværker eller

stand til at forsvare sig.

på forskningslaboratorier, der indeholder farligt biologisk materiale

UPARTISKHED: At handle upartisk

■

Gidseltagning.

betyder, at man handler ud fra hen-

■

Mord på personer, der ikke læn-

synet til andre menneskers behov,

gere deltager i krigshandlinger, for

uden hensyn til nationalitet, race,

eksempel fanger, syge eller sårede

religiøs eller politisk overbevisning,

militære personer.

eller social status. En humanitær handling vil ofte være upartisk. For

Den humanitære folkeret forpligter

eksempel vil det både være en upar-

staterne til at undersøge og retsfor-

tisk og humanitær handling at redde

følge overtrædelser af terrorlignende

ofre for et jordskælv. Upartiskhed er

handlinger af disse typer. Og dermed

et af Røde Kors’ principper.

[ 122 ] ORDFORKLARING

Når krigen raser – regler, dilemmaer og konsekvenser bringer dig på opdagelse i en verden af regler, love og konventioner, der tilsammen kaldes den humanitære folkeret. Du kan læse om krigens regler og få forklaret deres indhold, og du kan læse uddrag af for eksempel Genève-konventionerne og deres tillægsprotokoller. Du kan også læse om, hvordan det er at være børnesoldat, og om hvilke konsekvenser landminer har. I Når krigen raser – regler, dilemmaer og konsekvenser finder du mange forklaringer og svar, men der bliver også stillet spørgsmål. Du bliver sat i nogle af de dilemmaer, som soldater og civile er nødt til at forholde sig til, når krigen raser. Du får også et indblik i, hvad man gør og kan gøre, når reglerne bliver overtrådt. Og du kan læse om, hvad Røde Kors sammen med andre humanitære organisationer gør for at hjælpe mennesker, der er ramt af krig, og hvad Røde Kors gør for at beskytte og hjælpe krigsfanger overalt i verden. Når krigen raser – regler, dilemmaer og konsekvenser er en dansk udgave af det internationale undervisningsmateriale Exploring Humanitarian Law, som er udarbejdet af Den internationale Røde Kors Komité. I hele verden bliver unge undervist i Exploring Humanitarian Law. Med materialet vil vi sikre, at så mange mennesker som muligt ved, hvad der er rigtigt og forkert i en krig. Bogen her giver dig altså en del af den viden, du kan have brug for, når du hører om krig i medierne eller i din hverdag. Når krigen raser – regler, dilemmaer og konsekvenser består af: ■

Elevbog

■

Website med yderligere materiale og links

■

Lærervejledning med tilhørende korte dokumentarfilm på dvd.