På vej

MAGASINET R Ø D E KO R S N R . 4 / 2 0 1 5

PÅ VEJ

Familien Almaleh fra Syrien har fået en dansk venskabsfamilie, der viser dem vejen ind i det danske samfund. Vores ambition er, at alle flygtninge skal have en dansk ven.

EXPERIENCE DELIVERED For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only.

Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely.

Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

POWERED BY CERTAINTY

3

4

INDHOLD

4 TEMA: Alle flygtninge skal have en ven 2 Altid til stede: Giv udsatte familier en god jul

14

28

14

Portræt: Sangerinde Majbritte Ulrikkeholm traf et valg

19

Ud og hjem: Hans tog imod flygtninge i Tyskland

20

Fotoserie: Her er nærområdernes børn

24

Dagbog: Eva hjælper på Lesbos

26

Støt os ved at købe vores varer

28

Et øjeblik: Dorte fik julehjælp for første gang

30

Kort nyt

ALLE FLYGTNINGE SKAL HAVE EN DANSK VEN Hvordan får jeg meldt mine børn til fodbold? Hvor ligger kommunen? Og hvad skal jeg gøre for at komme i arbejde? Spørgsmålene er mange, når man som flygtning kommer til Danmark og skal starte et helt nyt liv.

Vi vil gerne hjælpe dem og integrationen godt i gang. Derfor starter vi nu et helt nyt integrationsinitiativ, vi kalder ’Venner Viser Vej’. Ambitionen er, at alle flygtninge skal tilbydes en dansk ven, der kan hjælpe dem ind i det danske samfund. Vi tøver ikke med at kalde det et af de mest ambitiøse integrationstiltag herhjemme.

Udgiver: Røde Kors, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, tlf.: 3525 9200, www.rodekors.dk. Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.), Julie Lorenzen (red.), Helle Bjerre Østergaard (layout). Forsidefoto: Camilla Stephan. Tryk: K. Larsen & Søn. Oplag: 75.000, ISSN: 2245-9901.

Artikler fra bladet kan frit gengives, dog med angivelse af kilde. Redaktionen for dette nummer er afsluttet den 14. november 2015. Meninger fremsat i Magasinet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. redaktionen@rodekors.dk

Sammen med andre organisationer, erhvervslivet og kommunerne, vil Røde Kors medvirke til bedre integration. Det er der god brug for. For eksempel er kun halvdelen af flygtninge og indvandrere herhjemme i arbejde, og næsten lige så mange har problemer med det danske sprog.

Vi tror på, danske venner kan vise vejen ind i vores samfund. Og vi har brug for dig – er du en ven?

ANDERS LADEKARL, GENERALSEKRETÆR

4

TEMA: ALLE SKAL HAVE EN VEN

ET NYT VENSKAB

For familien Almaleh fra Syrien har det gjort en verden til forskel at få en dansk venskabsfamilie gennem Røde Kors. Netværket vokser, og børnene lærer dansk. Men også den danske familie von Müllen har gavn af samværet.

AF DITTE NØRGAARD GOOR. FOTO: CAMILLA STEPHAN

5

TEMA Det kan være svært at falde til, når man kommer til Danmark som flygtning. Og på flere måder halter integrationen - for eksempel i forhold til at få et job og til at lære dansk. Det vil vi gøre noget ved.

Derfor starter vi nu initiativet ’Venner Viser Vej’.

6

TEMA: ALLE SKAL HAVE EN VEN

Seks sæt børnefødder glider henover det glatte køkkengulv og direkte videre ind i stuen hos familien von Müllen i Frederikssund.

De fniser til hinanden og pjatter på hver deres sprog.

"Husk at fortælle, hvad dyret hedder på dansk," siger Christine von Müllen til sin 13-årige søn Marius, der har sat sig på den anden side af sofabordet. Der er små blå brikker over det hele.

"Måge! Det er mågen," udbryder Marius ivrigt.

Han vender en brik mere i det vendespil, han er gået i gang med at spille med de andre børn.

Vendespillet er blevet et fast indslag, når familien Almaleh fra Syrien besøger deres danske venskabsfamilie von Müllen. Og for hvert besøg lærer deres tre børn flere og flere dyrenavne.

"Mågen og flodhesten er bare rigtig svære at huske," fortæller Marius, der forsøger at lære sine syriske venner det finurlige danske sprog.

Til fødselsdag med 65 danskere Før 41-årige Yaser Almaleh og hans familie begyndte af komme hos venskabsfamilien i

“Mange tror, man skal give en masse. Men det drejer sig kun om nogle timers hygge.

Og det er rart at mærke det nærvær, vi deler, selvom vi ikke kan snakke så meget med hinanden endnu.”

Frederikssund, turde Yaser knap have kontakt med andre danskere.

"Det var svært at komme til et nyt sted, hvor vi ikke har noget netværk. Især når vi ikke kan sproget. Så i starten var jeg meget genert," fortæller Yaser. Han flygtede fra Syrien og kom til Danmark i juli 2014. I marts kom hans kone Tahari og de tre børn også hertil.

I august måned matchede Røde Kors den syriske familie med Christine og Kenneth von Müllen og deres tre sønner. På den måde startede deres første venskab med en dansk familie.

Og venskabet er med til skabe nye netværk.

For eksempel var den syriske familie inviteret til Marius' 13-års fødselsdag for et par uger siden, hvor 65 familiemedlemmer og venner var samlet.

"Det er en rigtig god indgang for os til at møde andre danskere," siger Yaser, der til stor morskab for ham selv og Kenneth viser en video af de dansende voksne fra fødselsdagsfesten. De danske drenge rødmer af flovhed over at se deres far danse.

7

Derudover har familien von Müllen også sørget for at tage den ældste dreng Odai med, når deres egne drenge skal til spejder. Han er hurtigt blevet venner med de andre drenge, som lærer ham danske gloser.

Sproget gør det svært at finde job I Syrien arbejdede Yaser som revisor, og hans hustru var hjemmegående. I Danmark er de begge uden job. Det er især sprogbarrieren, der gør det svært at finde vej ind på det danske arbejdsmarked.

Når sproget er mere på plads, glæder Yaser sig til, at hans danske venskabsfamilie kan hjælpe med at kigge på ansøgninger og undersøge jobmuligheder. Det har de allerede talt om. De kan også hjælpe med mange andre praktiske ting som for eksempel at forstå breve fra det offentlige.

"Med deres hjælp bliver det lettere at finde rundt i det danske system. Christine har også sagt, at hun gerne vil tage med på kommunen," fortæller den syriske familiefar, der allerede går til danskundervisning og lærer at skrive

ansøgninger.

Det er ikke kun i forhold til at finde et job, at Yaser og hans hustru glæder sig til, at de kan snakke bedre dansk. De har nemlig mange spørgsmål, de gerne vil stille om, hvordan ting bliver gjort i Danmark. Der er dog alligevel noget, de allerede har lært. For eksempel at der bliver kigget skævt, hvis deres tre børn ikke har cykelhjelm på.

"Hjemme i Syrien ville vi aldrig have givet dem hjelm eller anden beskyttelse på, når de cykler eller løber på løbehjul. Men det fortalte Christine, at man gør her i Danmark. Så nu har de cykelhjelm på alle sammen," fortæller Yaser og griner.

Det kræver ikke meget Familierne nyder hinandens selskab og at kunne lære nye ting af hinanden. De skiftes til at invitere på aftensmad hver fjortende dag, men ses også til kortere besøg i løbet af ugen.

I starten var Kenneth skeptisk over for, om de skulle være venskabsfamilie.

"Jeg syntes ikke, vi havde tid. Men til sidst

overgav jeg mig, fordi Christine blev ved. Og jeg er kun blevet positivt overrasket. For mere kræver det jo ikke, og vi får lige så meget ud af det," fortæller han.

Hans kone supplerer: "Mange tror, man skal give en masse. Men det drejer sig kun om nogle timers hygge.

Og det er rart at mærke det nærvær, vi deler, selvom vi ikke kan snakke så meget med hinanden endnu. Vi lærer meget om hinandens kultur, og vi har det godt sammen. Så det har været meget givende," siger Christine.

FAMILIETRÆ Familien Almaleh består af Yaser, hans hustru Tahari, sønnerne Odai og Kousai på henholdsvis 10 og 5 år samt datteren Raghad på 8 år.

Familien von Müllen består af Kenneth, hans hustru Christine samt sønnerne Marius, Sander og Charlie på 13, 10 og 8 år.

8

TEMA: ALLE SKAL HAVE EN VEN

Flere danskere vil hjælpe flygtninge Nyt initiativ fra Røde Kors skal styrke integrationen og give flygtninge en god start.

"Super vigtigt," siger flygtningeekspert. Og mange danskere vil hjælpe, viser ny undersøgelse.

AF LENE VENDELBO

Mange danskere er parate til at hjælpe flygtninge i Danmark. Hver fjerde dansker vil gerne være frivillig på integrationsområdet eller hjælpe flygtninge på anden vis – i starten af året var det kun hver femte. Det viser en helt ny, landsdækkende undersøgelse, analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Røde Kors. Over 3.000 har allerede meldt sig til at hjælpe flygtninge.

Det store engagement vil Røde Kors bruge til at skabe en meget nemmere start for flygtninge i det danske samfund, fortæl-

STORT BEHOV FOR FRIVILLIGE Udlændingestyrelsen estimerer, at 24.000 flygtninge vil få opholdstilladelse i 2015 og 2016. Der er derfor brug for mange nye frivillige i ’Venner Viser Vej’. Projektet bliver støttet af Satspuljemidlerne med 12,5 millioner kroner fra 2016-2018.

ler præsident Hanna Line Jakobsen. Røde Kors starter nemlig nu et helt nyt initiativ, der hedder ’Venner Viser Vej’. Målet er, at alle flygtninge skal have en dansk ven eller venskabsfamilie, der kan hjælpe dem ind i det danske samfund. Danskernes opbakning overrasker hende ikke. ”Det er dansk at hjælpe. Og det er fra alle sider i samfundet, frivillige melder sig. Det har jeg blandt andet mærket, da jeg var i Padborg, hvor flygtningene strømmede ind,” siger hun.

Dårlig integration dyrt for samfundet ’Venner Viser Vej’ er et samarbejde mellem mange forskellige parter med Røde Kors som tovholder. ”Det er en kæmpe opgave, så vi skal samarbejde med alle, der har lyst til at hjælpe.

Det er både erhvervsliv, andre organisationer og kommunerne,” lyder det fra Røde Kors’ præsident, som tilføjer, det er naturligt, at Røde Kors står i spidsen for initiativet: ”Vi har kontakten til de nytilkomne på landets asylcentre – vi kender dem og deres behov. Samtidig har vi et finmasket net af

lokale frivillige, som kan være forbindelsesofficerer ind i det danske samfund.”

Kommunerne bakker op om det frivillige initiativ. I foråret udførte analysebureauet LG Insight en undersøgelse for Røde Kors.

Den viste, at otte ud af ti kommuner ønsker at udbygge samarbejdet med de frivillige i forhold til at skabe god integration. Flere end halvdelen af de adspurgte kommuner vurderer for eksempel, at de frivilliges indsats giver en samfundsøkonomisk gevinst. Og det er der god brug for. Manglende integration i form af arbejdsløshed er nemlig rigtig dyrt.

Tal fra Integrationsministeriet viser, at mens tre ud af fire etniske danskere er i arbejde, gælder det kun halvdelen af alle indvandrere og flygtninge fra ikke-vestlige lande. Og det tal har ikke ændret sig siden 2011. Den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet betyder, at denne gruppe koster de offentlige kasser 16,6 milliarder kroner mere, end de bidrager med via skatten. Det fremgår af Rockwool Fondens undersøgelse ’Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser’ fra 2014.

Men ifølge analyse- og forskningschef Hans

46 %

Hver 3. Indvandrer og efterkommer i aldersgruppen 16-66 år med ikke-vestlig oprindelse var i 2014 på offentlig forsørgelse.

Det har ikke ændret sig siden 2011. Kun hver 2. var i arbejde.

Af voksne indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har i nogen eller høj grad problemer med deres danskkundskaber efter tre år i Danmark.

KILDE: REGERINGENS INTEGRATIONSBAROMETER

KILDE: REGERINGENS FAKTAARK OM UDDANNELSESTILBUD FOR FLYGTNINGE 2015

9

I januar 2015 svarede 20 % af danskerne, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de i fremtiden vil have lyst til at hjælpe eller være frivillig på integrationsromådet. I en tilsvarende måling i oktober var tallet steget til 26 %

JANUAR 2015

OKTOBER 2015

20 %

26 %

KILDE: BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE 2015, ANALYSEINSTITUTTET VOXMETER

Hummelgaard fra ’Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning’ er det ofte svært for flygtninge at få et job. ”Sproget er for mange en udfordring, men også manglende uddannelse og mangel på netværk, gør det svært. Og hvis man kommer til Danmark som flygtning, så har man oftest

ikke et netværk, der eksempelvis kan hjælpe en med en praktikplads.”

En ven uden for systemet Tanken bag ’Venner Viser Vej’ er netop, at danske frivillige skal hjælpe flygtninge med at skabe et nyt netværk. For eksempel ved at

85 %

Af kommunerne vurderer, at frivillige introducerer flygtninge og indvandrere til danske værdier og hverdagsliv Kilde: Rapporten ’Undersøgelse af kommunernes samarbejde med frivillige i integrationsindsatsen’ foretaget af analysefirmaet LG Insight i 2015

lære dem sproget, og hvordan man begår sig i Danmark. Det giver god mening, mener antropolog og forsker i flygtninge og lokalsamfund Birgitte Romme Larsen fra Københavns Universitet. Hendes forskning viser, at det ofte er flygtningenes manglende kendskab til de sociale spilleregler i Danmark, der gør det svært at skabe nye relationer. ”Vi har jo en masse usagte regler, vi alle navigerer efter: Du skal give dine børn rugbrød med i madpakken og ikke toastbrød, så er du i fare for at blive oplevet som en dårlig forælder'. Du skal klippe din hæk, ellers bliver dine naboer møgfornærmede. Men den slags ved du ikke, hvis du er ny i Danmark.”

Samtidig har Birgitte Romme Larsen oplevet, at flygtningene hidtil har været afhængige af, om de landede et heldigt sted. ”Frivilligkulturen er forskellig fra lokalsamfund til lokalsamfund. Nogle steder er den nærmest ikke-eksisterende, og så er det altså svært at få en tæt, dansk relation. Med ’Venner Viser Vej’ er du sikret nærvær, uanset hvor du ender i Danmark. Det er super vigtig i forhold til at opbygge et nyt netværk.”

6 ud af 10 danskere er uenige eller meget uenige i, at vi i Danmark er dygtige til at skabe god integration KILDE: BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OKTOBER 2015, ANALYSEINSTITUTTET VOXMETER

10

TEMA: ALLE SKAL HAVE EN VEN

Arbejdsmarkedet er en vigtig vej til integration Erhvervslivet vil gerne styrke integrationen sammen med Røde Kors. For job er helt afgørende, hvis flygtninge skal integreres, mener arbejdsmarkedets parter.

AF DITTE NØRGAARD GOOR

Virksomhederne sidder med en vigtig nøgle til, hvordan integrationen bliver en succes.

"Vi bliver kontaktet af en lang række virksomheder, som gerne vil hjælpe med for eksempel mentorordninger eller praktikforløb. De vil gerne i dialog med Røde Kors om, hvordan de kan bidrage til en god integration," fortæller Røde Kors' præsident, Hanna Line Jakobsen og fortsætter: "Med vores nye integrationsprojekt ’Venner Viser Vej’ hjælper vi flygtninge og indvandrere med at få et solidt fodfæste i lokalsamfundet. Og et samarbejde med virksomhederne omkring arbejdsmarkedsindsatsen vil betyde en styrket integration".

Job er indgang til samfundet At komme i arbejde er med til at forbedre integrationen på flere områder. Det mener Hans Hummelgaard, der er analyse- og forskningschef hos det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og forsker i integration.

"Det skaber netværk og hjælper til, at du lærer, hvordan en dansk arbejdsplads fungerer. Det er en naturlig indgang til den danske kultur og befolkning," siger forskningschefen.

Et job styrker desuden chancerne for at bo

blandt danskerne. ”Når flygtninge og indvandrere får et arbejde, er der tendens til, at de flytter væk fra de udsatte boligområder med høj koncentration af flygtninge og indvandrere og til områder med flere danskere," forklarer Hans Hummelgaard.

I Dansk Arbejdsgiverforening oplever chefkonsulent Berit Toft Fihl en stor interesse blandt virksomhederne i forhold til at ansætte eller indsluse flygtninge. Hun er enig i, det er vigtigt at få flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.

"Integration ude på arbejdsmarkedet er målet. Når man er derude, er man en del af en arbejdsplads, man har kolleger, og man forsørger sig selv. Det er god måde at blive en del af Danmark, og man kan øve sproget," fortæller hun.

Virksomheder arbejder ofte med mentorer, da de kan være en god støtte til at få en kommende medarbejder indsluset i virksomheden.

Hos LO mener ledelsessekretær Ejner K. Holst, at alt, der er med til at udvide jobnetværket, er en god idé.

"Der er omkring 700.000 job om året. Det er nok kun 20-30 % af dem, der er synlige og bliver slået op. Resten bliver besat gennem

7 ud af 10 danskerne mener, at et arbejde er vejen til god integration.

KILDE: BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE 2015, ANALYSEINSTITUTTET VOXMETER OKTOBER 2015

netværk og bekendte. Så hjælpen til at finde rundt i systemet og få et netværk er uvurderligt. Det er noget, du ikke kan læse dig til i en bog," siger han.

Ejner K. Holst mener også, at samarbejdet med virksomhederne kan styrke flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet.

"Det er da den her måde, man skal gøre det. Mentorordninger er en rigtig god idé.

Hvis vi vil integrere folk, så skal vi ikke isolere dem, men trække dem til os med en håndsrækning," forklarer han.

I 2011 udgav det tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration rapporten "Medborgerskab i Danmark". Den viser blandt andet, at flygtninge og indvandrere i job i højere grad deltager i foreningslivet og er politisk aktive, end dem der står uden for arbejdsmarkedet.

NOVO NORDISK STYRKER INTEGRATIONEN I samarbejde med Røde Kors og Foreningen Nydansker starter Novo Nordisk næste år et erhvervsmentorprogram. 50 medarbejdere skal være mentorer for 50 flygtninge, der som minimum har et uddannelsesniveau svarende til en bachelorgrad og rimelige engelskkundskaber. I løbet af seks måneder vil mentorerne bidrage med konkret støtte til for eksempel jobsøgning samt med at forstå dansk arbejdskultur, og hvordan man bygger relationer til nye kolleger.

11

BLIV VEN Hvis du kan sætte kryds i et af felterne, er du en af de frivillige, vi leder efter. Der er nemlig mange muligheder for at blive frivillig for en flygtning

Min familie og jeg kunne godt tænke os at være venskabsfamilie for en anden familie.

Jeg kunne være en faglig mentor, der introducerer til det lokale arbejdsmarked.

Jeg vil gerne støtte i den første tid og vise vej ind i lokalsamfundet.

Jeg ser mig selv som værge for en ung flygtning, der mødes ca. en gang om ugen.

Jeg deltager gerne i enkeltstående events, fx fællesmåltider, folkevandringer eller lignende.

Jeg vil gerne starte med at mødes to-tre gange og derefter undersøge muligheden for, om vi skal gøre mere sammen.

VIL DU HØRE MERE? Lige nu mangler Røde Kors frivillige til vores nye integrationsprojekt 'Venner Viser Vej'. Hvis du gerne vil høre mere om mulighederne for at blive frivillig og hjælpe flygtninge med at falde godt til i Danmark, så sende en mail til integration@rodekors.dk.

12

TEMA: ALTID TIL STEDE

EN JULEGAVE DER Hvert år giver vi en julekurv til tusindevis af udsatte børnefamilier i Danmark. Men vi sørger også for, at den lille håndsrækning bliver indgangen til at hjælpe familierne resten af året.

I år forventer vi, at hjælpe flere end 6.500 udsatte familier med julehjælp.

I hele landet står vores frivillige klar til at uddele julekurve, så vi kan give børn og deres forældre noget at samles om og glæde sig over. For børnene betyder det, at de kan

opleve en jul ligesom deres kammeraters.

Men julekurven er også en døråbner. Når julen slutter, inviterer vi familierne indenfor og tilbyder dem at tage del i vores familieaktiviteter resten af året. Vi hjælper forældre til at danne netværk og til at finde vej i det of-

fentlige system. Vi arrangerer fællesmiddage, inviterer børnene på ferielejre og giver tilskud til, at de kan få en god og aktiv fritid på lige fod med andre børn.

13

VARER HELE ÅRET 3.000

Så mange børn har vi udover julehjælpen hjulpet gennem vores sociale aktiviteter sidste år.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE For 800 kroner kan vi give en hel julekurv fyldt med julemad til en udsat børnefamilie.

Giv dit bidrag på girokortet bagerst eller på rødekors.dk/ julehjælp. Du kan også hjælpe med at fylde en julekurv op ved at sende en SMS med teksten JULEMAD til 1240. Så støtter du med 100 kroner + almindelig sms-takst.

14

PORTRÆT MAJBRITTE ULRIKKEHOLM

MØNSTERBRYDEREN Hele livet har hun knoklet for at undslippe sin fattige barndom. Men en dag indhenter fortiden sangerinde og forfatter Majbritte Ulrikkeholm. Og tvinger hende til at træffe et valg.

AF JULIE LORENZEN. FOTO CAMILLA SCHIØLER

”Hvor er jeg?” Majbritte Ulrikkeholm sidder fortumlet på et hotelværelse i Sønderborg.

Hun aner ikke, hvor hun befinder sig og kan hverken huske sit navn eller CPR-nummer.

Hendes hjerte hamrer afsted. Synet flimrer.

Hun er træt.

Kroppen har kollapset hende omkuld midt i en turne. For første gang kan hun ikke længere mase på med koncerter på store spillesteder, workshops, møder og alle de andre projekter, hun har kastet sig over siden den tidlige ungdom. Med mormorens evige mantra i baghovedet: ”Du skal blive til noget. Du må ikke spilde dine evner. Ellers ender du som mig på fabrikken.”

Det er Majbrittes største frygt. At havne som bedsteforældrene, der arbejdede på en dåsefabrik de fleste af døgnets vågne timer.

Derfor har hun knoklet løs hele sit voksenliv for at opbygge en karriere som sanger og forfatter.

Nu må hun aflyse alt i kalenderen og tilbringe de næste fire måneder på sofaen.

Startpunktet 51-årige Majbritte Ulrikkeholm, der er kendt for sine mange soloalbums og bøger, bor i dag i et kolonihavehus langt ude på Ama-

ger med sin hund Tao. Brændeovnen og de mange tændte stearinlys skaber hygge og varme.

Her er langt fra det røde murstenshus i Odense, hvor hun voksede op med sine bedsteforældre. Moderen var psykisk syg og kunne ikke tage sig af Majbritte og hendes to ældre søstre.

Barndomshjemmet var trangt. Den 13 personer store familie med onkler, tanter og vedhæng boede stuvet sammen i det smalle, treetagers hus. Majbritte delte to værelser i stuen med bedsteforældrene, søstrene, en papegøje og hunden Kasper. Senge var der ikke plads til, så hver aften pumpede morfaren fem luftmadrasser op, de kunne sove på.

Kaminen i stuen var eneste varmekilde, så når vinteren rasede, rykkede de tæt sammen.

Huset duftede konstant af de kogte indvolde og komaver, Majbrittes mormor fik gratis hos slagteren, fordi ingen andre ville købe det.

De havde, som en af de eneste familier i Odense, ikke træk og slip toilet. Turen på det iskolde das i gården betød, at familien på skift havde blærebetændelse. Majbritte Ulrikkeholm husker stadig daset med gru. Første gang hun skulle derud, skreg hun som en sindssyg og holdt fast i sin morfar. Ved tanken

om daset bryder hun ud i et af sine hyppige latterudbrud, der brager gennem stilheden i kolonihavehuset. Stemmen afslører en tydelig fynsk accent, der udelader d’erne og trækker vokalerne lange. Hænderne gestikulerer ivrigt, og talestrømmen er konstant.

Nok var barndomshjemmet fattigt på materielle goder, men kærlighed og nærvær var der masser af. Huset genlød konstant af harmonika, sang og højlydte, snakkende stemmer. Mormoren gjorde meget ud af at lære Majbritte og hendes søstre, at man skal hjælpe andre, der har det svært. ”Når kirkebøssen gik rundt i kirken, sagde min mormor altid, at vi kunne lægge en 1-øre i. For hvis du har noget, skal du give det videre, lige meget hvor lidt det er. Så længe man har noget at give, er man ikke fattig.”

Majbritte Ulrikkeholm husker en jul, hvor familien gav alle de penge, de skulle have holdt juleaften for til Røde Kors. Julen var altid noget helt særligt. Der blev sparet op til flæskesteg og juletræ. Og alle havde i løbet af året gjort sig umage med at lave gaver til hinanden. Majbritte lærte at være kreativ.

Havde man et stykke papir, kunne det blive til en blomst til morfar. ”Det er den positive side af det, man kalder fattigdom. Man udvikler nogle andre sider,

15

16

“Min mormor lærte mig altid, at det er godt at mærke, man har overskud til at gøre noget for andre. Hvis du kan, så gør det.”

17

PORTRÆT MAJBRITTE ULRIKKEHOLM

det er simpelthen nødvendigt. Vi lærte at sætte pris på det, der ikke var materielt. Min mormor sagde altid, at hendes gaveønske var, at vi havde tid til at være sammen.”

Nulpunktet Da Majbritte var ni år, blev der truffet en skæbnesvanger beslutning. Hun skulle flytte hjem til sin psykisk syge mor. En kæmpe omvæltning for den lille pige.

Selvom moderen var på bistandshjælp og ikke havde mange penge, oplevede Majbritte en luksus, hun ikke var vant til: En lejlighed med træk og slip toilet, sit eget værelse og gulvtæpper man kunne ligge på maven på uden at fryse.

Og så var der rent. Klinisk rent. Moderens sygdom manifesterede sig blandt andet i en overdreven rengøringsmani. Alt duftede af Ajax, og der var en konstant spraylyd fra rengøringsflasken: pffft, pffft, pffft.

Ofte inviterede hendes mor narkomaner, psykisk syge og andre på samfundets kant med hjem og lærte Majbritte om at vise rummelighed over for dem, der er anderledes.

Moderen forsøgte at give sine børn en jul og søgte hvert år om julehjælp. Hun havde hverken råd eller overskud til selv at købe julemad. Selvom om der hvert år var det samme i julekurven, stod Majbritte og hendes søstre altid spændte og kiggede på, når det brune indpakningspapir blev åbnet og afslørede godter som and, sovs, kartofler og marcipan. ”Vi blev imponerede hver gang. Julekurven betød rigtig meget, for så vidste vi bare, det var jul.

Julen var dog alligevel helt anderledes end hjemme hos bedsteforældrene. Der var langt fra altid det hyggelige familiesamvær, Majbritte havde været vant til. Det var nemlig også den tid på året, hvor hendes mor blev mindet om, hun var anderledes. At hendes børn måtte vokse op hos hendes egen mor.

Og at hun ikke havde kræfter til at give dem en god jul.

Flere gange endte julen med, at moderen blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

For første gang oplevede Majbritte en fattigdom, hun ikke havde kendt til før: den følelsesmæssige.

Moderen kunne ikke tage sig af sine børn.

Hun forsvandt i dagevis. Eller blev indlagt.

Ofte var der ingen mad i køleskabet, så Majbritte og hendes søstre måtte gå sultne i seng. ”Man vidste aldrig, hvornår hun blev syg.

Det var virkelig hårdt. Den følelsesmæssige armod er meget hårdere at leve med end ikke at have nogen penge. Det var traumatisk for mig at blive flyttet hjem til min mor.”

Majbritte begravede sig i sit eget ensomme univers på værelset, hvor hun skrev sange og fortællinger.

Vendepunktet Opvæksten hos moderen gør Majbritte Ulrikkeholm selvstændig i en tidlig alder. Hun lærer at klare sig selv og træffe sine egne valg. Det fører hende længere og længere ind i karrieren som sanger og forfatter. Og ind i et arbejdsliv, hvor hun arbejder så hårdt, at hun ikke har tid til at forholde sig til barndommens smerte og mærke sig selv. Hun bliver en succes, tjener penge og får råd til eget hus og bil. Siger aldrig nej til en opgave. Angsten for igen at havne i fattigdom driver hende frem, for inderst inde er hun bange for ikke at overleve.

Majbritte er så ambitiøs, at hun næsten ikke kan trække vejret. Men så en dag siger kroppen stop. I de fire måneder, hun er tvunget til at ligge på sofaen, tillader hun for første gang sig selv at mærke, hvordan hun egentlig har det.

Hun mærker både angsten og en anden følelse, hun ikke har tænkt over før. Skylden. ”Jeg havde en skyldfølelse over, jeg ikke blev ved med at være fattig lige som min fa-

milie. At jeg tjente penge. Der er en solidaritet i en familie, hvor der er ekstrem fattigdom.

Man er sammen om at være fattig. Jeg var pludselig noget andet og hørte ikke rigtig til.”

Månederne på sofaen ændrer alt. Majbritte træffer et valg: Hun lægger angsten bag sig, for hun er jo ikke længere fattig. Kærligheden til musikken bliver den nye drivkraft. Og skyldfølelsen forvandler hun i stedet til en positiv forpligtigelse. ”Jeg tænkte, det er da godt, du tjener penge, så har du råd og overskud til at gøre noget for andre. Du skylder ikke din familie at blive i armod.”

Overskuddet bruger hun i dag på at give udsatte familier en god jul, som den hun engang havde hos sin mormor. De seneste par år har hun haft sin egen juleindsamling til fordel for Røde Kors. Og hun har netop lagt sidste hånd på julepladen ’Min allerførste jul’, hvor ti kroner for hver solgt plade går til indsamlingen.

På en måde er det at samle ind til andre med til at hele barndommens gamle sår. ”Min mormor lærte mig altid, at det er godt at mærke, man har overskud til at gøre noget for andre. Hvis du kan, så gør det,” siger hun.

MAJBRITTE ULRIKKEHOLM • Født 7. juli 1964 i Odense • Har de seneste 20 år arbejdet som sanger, komponist, forfatter og underviser.

• Har udgivet 14 album og 10 romaner, erindringsbøger og fagbøger.

• Hvis du vil støtte Majbrittes ind­ samling og give udsatte familier en god jul, kan du gå ind på rødekors.dk/majbritte

18

Tak. Nu fortjener jeres strikkepinde en juleferie

En stor tak til alle, der strikkede med i Den Store Strikkefest. Vi har modtaget et bjerg af huer og er imponerede over, hvor flittige og kreative I har været. Nu er det vores tur til at trække i arbejdstøjet. Vi sætter jeres huer på flaskerne, så folk kan købe dem i butikkerne til februar, og for hver solgt smoothie med hue donerer vi 2 kr. til Røde Kors.

Endnu engang tak for hjælpen – og glædelig jul fra alle os hos innocent drinks og Røde Kors.

Kig forbi www.denstorestrikkefest.dk for at læse mere om kampagnen.

19

UD OG HJEM

HANS HJALP FLYGTNINGE I TYSKLAND I tre uger var 27-årige Hans Storgaard med til at drive et midlertidigt modtagelsescenter i den sydtyske by Feldkirchen i Bayern.

AF DITTE NØRGAARD GOOR

UDREJST Myanmar Mari Pajaanen – udviklingsdelegat Sanja Drezgic Ostojic – ungdomsdelegat

Afghanistan Lindy Lillelund – hospitalsadministrator

Grækenland Despina Constandinides – psykosocial delegat Jan Erik Krøyer – nødhjælpsarbejder

Ungarn John Engedal Nissen - kommunikationsdelegat

Israel At/OT John Entwistle – landekoordinator

Sydsudan Martin Agge Nørgaard – kirurg Louise Steen Kryger – psykosocial delegat Annette Louise Tvede – flyveleder Andreas Kiaby - programstøttedelegat

Libanon Lise Lotte Winther Nielsen

Yemen FOTO: PRIVAT

Mohamed Jaufar Zinulabdeen – landekoordinator

Midt om natten og i temperaturer helt ned til minus to grader var Hans Storgaard med til at tage imod flygtninge i den sydlige del af Tyskland. Sammen med et team af udsendte danskere, var han med til at drive en lejr, der er sat op, fordi de tyske asylcentre ikke kan følge med de flere tusinde flygtninge, der lige nu kommer til landet.

Og flygtningenes reaktion på hjælpearbejdet var noget af det, der rørte Hans Storgaard mest.

"Det var hårde arbejdstider med 12-timers vagter. Så det bedste var, når de små ting lykkedes, og vi oplevede flygtningenes taknemmelighed," fortæller han.

Det handler også om at skabe tryghed Som nødhjælper var Hans Storgaard med til at uddele mad, tæpper, tøj og vand og sørge for, at de mange flygtninge, der oftest ankom om aftenen og i løbet af natten, blev indloge-

ret i telte og fik mulighed for at varme sig.

"Mange har haft en lang rejse, og de kan være utrolig påvirket af de oplevelser, de har haft. For eksempel turen over Middelhavet.

Derfor betyder det rigtig meget at kunne berolige dem og sikre tryghed."

I centret hjælp Hans og kollegerne 700800 flygtninge hver dag. Han er trænet i de svære samtaler med flygtninge, men derfor gjorde de mange historier alligevel stort indtryk.

"Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til en mand, der har mistet hele sin familie i båd over Middelhavet. Det er hårdt," fortæller Hans Storgaard.

Udover Hans bestod teamet af alt fra sygeplejersker, teknikere og logistikere.

7.000 Røde Kors frivillige har indtil nu hjulpet flere end 86.000 flygtninge i Tyskland med nødhjælp eller medicin.

HJEMVENDT Libanon Jonas Skovrup Christensen, sundheds- og katastrofedelegat Charlotte Kjørup – landekoordinator

Liberia Lars Henrik Nielsen – logistiker

Mozambique Veronica Rameck – operationsleder

Jordan Martin Vejsgaard Isaksen – logistiker

Nepal Poul Henning Nielsen – nødhjælpsarbejder

Uganda Susan Balayo - finansdelegat

20

FOTOREPORTAGE

En barndom på flugt To millioner syriske børn er flygtet ud af Syrien for at komme væk fra krigens rædsler. De bor nu i nærområderne under ofte kummerlige forhold. Vi tog til Jordan for at møde et par af dem.

FOTO: POUL MADSEN

21

8-årige Abdel Aziz har ikke gået i skole de seneste to år. Siden familien flygtede fra krigen i Syrien, har der ikke været råd til skolegang.

Situationen er anspændt, og han skændes oftere og oftere med sin lillesøster.

22

FOTOREPORTAGE

xxxxx

10-årige Mouhammad elskede at gå i skole i Syrien, men i Jordan bliver han mobbet.

Han savner sine teddybjørne Mr. Said og Panda samt vennen Nizar, som han altid legede med.

23

Sham på 2,5 år er født i Jordan.

Hendes forældre flygtede fra krigen i Syrien. Sham har aldrig rigtig kendt sin far, for han døde af et hjertestop, da hun var et år gammel.

8-årige Hady burde gå i 3. klasse, men familien er så fattig, at der ikke er råd til at sende ham i skole. I stedet sælger han sokker på gaden og kan hverken læse eller skrive.

9-årige Rafah bor i en fugtig, ussel kælder sammen med 13 andre. Hun vil gerne tilbage til Syrien, for alt var smukkere og bedre der. Rafah savner mest sin skole, venner og lærere.

24

NØDHJÆLPSARBEJDERENS DAGBOG Tirsdag den 22. september, Lesbos, Grækenland

NØDHJÆLP I EUROPA Eva Jordung Nicolson har været på den græske ø Lesbos siden august for at hjælpe de mange flygtninge.

45 lokale frivillige fra Røde Kors og nødhjælpseksperter fra Athen har siden i sommers hjulpet flere end 60.000 mennesker. To hold af livreddere er til stede ved kysten til at yde førstehjælp, og der bliver uddelt mad og hygiejneartikler og skabt kontakt mellem familiemedlemmer, der er blevet væk fra hinanden.

18.00

Vores it-ekspert Jacob er kommet til øen sent i går aftes. Nu mødes vi med de græske Røde Kors frivillige på deres kontor i hovedstaden Mytilini. Jacob fortæller de frivillige, at de meget snart kan tilbyde flygtningene mulighed for at lade deres mobiltelefoner op, så de kan ringe hjem og fortælle familier og venner, at de er landet sikkert på Lesbos. Det er virkelig gode nyheder, for alle ved, hvor vigtig kontakten er, og at mobiltelefonerne er deres livline.

19.00

Jeg opdager, at jeg midt i travlheden fuldstændig har glemt at forlænge lejen på den bil, jeg kører

rundt på øen i. Nu må jeg ned forbi udlejeren igen. Desværre kan jeg ikke beholde den bil, jeg har, men bliver i stedet tilbudt en Panda.

Den er ikke helt terrængående på de små, ujævne grusveje ved kysten, men jeg bliver lovet en jeep, så snart der bliver en ledig. Jeg får dem til at love, at de ikke giver mig den samme Panda, jeg fik, da jeg lige ankom. Den havde nemlig ingen bremser.

20.00

Jeg har boet på et lille familieejet pensionat i Mytilini siden min ankomst. Nu synes ejerne, at det er på høje tid, vi går ud og spiser sammen. De tager os med til en lille taverna.

25

“Det er fantastisk at se så mange mennesker, der ønsker at hjælpe.”

Familien er bekymret for, hvordan det skal gå alle de mange flygtninge, der kommer. De gør deres for at hjælpe. De åbner værelser for flygtninge, som har brug for et bad og et par timers søvn, inden de tager den chartrede færge for flygtninge til Athen. Det er ikke alle på øen, der hjælper. For lokalbefolkningen er flygtningestrømmen en trussel mod den turistindustri, de lever af. På kysterne flyder ødelagte gummibåde og redningsveste over det hele. Og i byerne er der ikke nok med toiletter. Indtil nu er 208.000 flygtninge landet på Lesbos, der kun har 86.000 indbyggere.

Så man forstår godt deres bekymring.

7.00

Dagens første kop kaffe af mange. Og morgenmad: Kaffe, græsk yoghurt og honning.

fra Tyrkiet for at stille den første opladningsstation for mobiltelefoner op.

12.00

Jeg modtager et opkald fra Christina, Merete og Rosina, tre dejlige lærere fra Valby som til dagligt tager sig af flygtningebørn i Danmark. De er på eget initiativ rejst til Lesbos for med egne øjne at se og forstå, hvilke forhold flygtninge møder, når de ankommer til Europa. Vores græske kolleger har netop modtaget en donation af legetøj fra en lokal forretning. Så de tre danske lærere er på vej til registreringscentret i byen Moria for de næste to dage at lege med børnene der og høre deres historier.

Det er fantastisk at se så mange mennesker, der ønsker at hjælpe. Dejligt.

8.45

Jeg har et direkte interview med DR P1. Linjen er ikke alt for god, så jeg er ikke helt sikker på, hvad der er kommet igennem. Håber ikke, jeg får sagt alt for mange dumme ting. Jeg får senere på dagen mange meldinger fra venner om, at det gik godt.

9.00

Bilen er pakket med IT udstyr: generator, olie, benzin, forlængerledninger, USB-stik, opladere, vand og kiks. Jacob og jeg drager nordpå mod kysten, hvor flygtningene ankommer med både

13.00

Vi ankommer til ”Oxy”, som er en parkeringsplads til en natklub. Turistsæsonen er ovre, og natklubben er lukket for vinteren. Ejeren har givet en gruppe frivillige i byen lov til at bruge områ-

det som transitsted for flygtningene, når de kommer op fra kysten. Det er ikke optimalt og vil slet ikke kunne bruges til vinter, da regnen og vinden kommer til at piske ind fra havet.

Her får de vand, mad og plads til at hvile, inden de bliver samlet op i busser og kørt til lejrene i Mytilini. Det er her, vi skal stille opladningensstationen op. Jacob arbejder på højtryk, og flygtningene står allerede i kø, før han får startet generatoren. Det begynder at regne, så vi sætter et primitivt stykke plastik op, de kan stå i læ under. Det virker, og flygtningene begynder at ringe, så snart de bare har fået lidt batteri på deres mobil. Det er fantastisk at se deres ansigter lyse op, når de får kontakt og fortæller pårørende, at de er landet sikkert i Europa.

19.30

Jeg mødes med Melinda, der driver restauranten ’The Captains Table’ i Molivos havn for at koordinere frivilligindsatsen. Hun er ansvarlig for de frivillige i byen. Det startede i foråret, da turister kom til hendes restaurant og spurgte, om de kunne være med til at gøre noget for flygtningene. Viljen til at hjælpe eskalerede i juli, da både mængden af turister og flygtninge steg markant. De har lavet en kæmpe indsats. Mange af dem kom på ferie, men aflyste deres returbillet. Andre tog hjem og vendte tilbage. I morgen tager vi tilbage til Kara Terpe-lejren, hvor de græske Røde Kors frivillige står parate til at hjælpe.

26

rødekors.dk/shop

Julekort og julegaver, der glæder flere.

Find årets julekort og julegaver på rødekors.dk/shop og spred juleglæde både til dem du holder af og for mennesker i nød.

Armbånd fra Trollbeads ”With Love”-armbånd fra Trollbeads for Røde Kors’ Klub 10. Kærligheden er det største af alt, og her viser den sig i den dybe, smukke røde glaskugle i italiensk Murano-glas.

Hver enkelt Trollbeads glaskugle er håndlavet over en åben flamme og dermed helt unik. Kuglens foring er Sterling sølv. Armbåndet er designet af Røde Kors Klub 10 ambassadør Lise Aagaard.

385,-

18863 DRK kortbundter.qxp:105 x 145 mm 2010

29/06/10

8:09

Side 1

+

Kortet sælges til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde for udsatte mennesker over hele verden.

RødeKors.dk

Kortet sælges til fordel for Røde Kors’ hjælpearbejde for udsatte mennesker over hele verden. rødekors.dk

Designet af Michela Compagnoni Overskuddet fra dette kort går til Dansk Røde Kors' humanitære arbejde.

Designed by Michela Compagnoni The sale of this greeting card contributes to the work of the Danish Red Cross.

Julekort Send en julehilsen til familier og venner på et Røde Kors julekort og vis, at du støtter Røde Kors’ arbejde.

Se hele udvalget på rødekors.dk/shop Priser fra 45,-

Stelton termokrus Giv et lækkert termokrus til én på farten og støt Røde Kors’ arbejde. Perfekt til både cykel, bil og barnevogn. Det elegante termokrus fra Stelton er i rustfrit stål og rummer 200 ml.

149,-

27

God jul. Til alle.

God jul. Til a lle.

God jul.

Til alle. . e ll a il T God jul.

EN HALV JULEKURV

Julekurv til udsatte familier Læg en symbolsk julekurv under træet til én, du holder af og hjælp én af de tusindevis af familier i Danmark, der har brug for ekstra hjælp i julen.

rødekors.dk

EN KVART J NOGUELTEKURV GO JULEKU DT TIL RVEN V R U K E L JU EN HEL rødekors.dk

dk rødekors.

forretning til Mor

rødekors. dk

Giv en hel julekurv for 800,en halv for 400,eller en kvart for 200,Du kan også give noget godt til julekurven for 75,-

Skolegang til mor

KøKKenhave til Mor

RødeKors.dk

RødeKors.dk

RødeKors.dk

Hjælp en Mor ude i verden Hjælp kvinder i hele verden med en helt særlig gave. Giv Skolegang, en Køkkenhave eller en Forretning til en Mor ude i verden – du får et symbolsk gavebevis, som du kan lægge under træet eller give som mandelgave. Se flere gaver til Mor på rødekors.dk/shop Priser fra 220,-.

Designernet til alle Røde Kors ambassadør Uffe Buchardt og hans makker Kim Grenaa har sammen med otte talentfulde og kendte designere skabt en serie shoppenet.

50,-

28 28

Et øjeblik Dette er historien om den jul, hvor 39-årige Dorte får Røde Kors’ julehjælp for første gang. Hun røg ud af arbejdsmarkedet efter en hård skilsmisse. I dag er hun syg med depression og på kontanthjælp. Det sidste år har Dorte også været med i Røde Kors’ familienetværk – et fællesskab, som både hun og sønnerne sætter stor pris på. Hun har ikke ønsket at få sit efternavn i artiklen.

29 29

“Jeg er ikke kun en taber” DORTE FORTÆLLER TIL LENE VENDELBO. FOTO: MATHILDE BECH

Jeg står i køkkenet i min lejlighed i Kolding. Flæskestegen og anden dufter inde fra ovnen. Kartoflerne er ved at være klar. Jeg varmer rødkål og åbner posen med franske kartofler. Risalamanden er forberedt. Og jeg har også købt en mandelgave.

I stuen sidder mine to drenge Sebastian på ti år og Simon på ni år. De ser Disneys juleshow. Sådan har det altid været til jul hos os. Jeg har også tændt den blinkende lyskæde.

Da vi boede i hus, sad den i et træ i haven. Nu har jeg snoet den fast på altanen.

Men ellers er der ikke særligt meget, som det plejer.

Jeg kan mærke, jeg spænder i skuldrene. Jeg er nervøs.

Hvordan kommer juleaften til at gå? Jeg har været på kontanthjælp i et år nu. Det betyder, jeg kun har 1.800 kr. til rådighed om måneden. Så der er ikke meget tilbage at holde jul for. Det er faktisk lidt af et mirakel, at jeg nu er ved at tilberede en julemiddag.

Bliver drengene skuffede over gaverne, tænker jeg, mens jeg sætter mig til bords. På bordet ligger den røde hjertelyskæde, som altid har ligget på vores julebord. Maden smager dejligt, og drengene spiser godt.

Da vi er færdige med at spise, synger vi ’Højt fra træets grønne top’. Men vi går ikke rundt om juletræet. Det har jeg ikke haft råd til. I stedet har jeg stillet en høj, hvid vase med grene på gulvet og lagt gaverne til børnene under. Jeg har købt brætspillet Logo til Sebastian, og jeg kan bare se, at det bliver han vildt glad for, mens Simon får en Minecraft figur. Vi går i gang med at spille det nye brætspil. Jeg kan mærke kærligheden og varmen i familien. Nu sænker jeg skuldrene. Jeg er ikke kun en taber, men også en kærlig, opmærksom og tilstedeværende mor.

Da drengene er gået i seng, slukker jeg lyskæden på altanen. Jeg kigger ind til Simon. Han sover med sin nye Minecraft figur. Når han får en gave, han er blevet glad for, så sover han altid med den.

For tre dage siden kom der et brev fra Røde Kors. Da jeg åbnede det og forstod, at jeg var blevet udvalgt til at få julehjælp, trillede tårerne ned af mine kinder. Der var tre gavekort. Et på 800 kr. til Rema 1000. Og to på 200 kr. til BR. Nu kunne jeg både købe mad og gaver. Jeg blev simpelthen så glad og lettet. I tiden op til brevet kom, havde jeg tænkt på mig selv som en taber. Jeg var flov over at være på kontanthjælp og havde ikke lyst til at gå ud af min lejlighed.

Den var nærmest blevet til en hule for mig. Jeg følte, folk kunne se det på mig: At jeg er en taber på kontanthjælp.

Men nu er julen her alligevel. Gavekortet fra Rema 1000 har fået det til at dufte af jul i hele lejligheden. Bordet er dækket med dug, servietter og stearinlys. Jeg har taget høje hæle på, en nederdel og en bluse, som jeg har fået af veninde. Jeg ser pæn ud, og det gør drengene også i deres skjorter. Men jeg er nervøs.

En julekurv fra Røde Kors sik rede, at Dorte for sine sønner kunne holde ju Sebastian og l Simon.

30

KORT NYT

Vi indsamlede 25,5 millioner kroner

IKEA donerer møbler til flygtninge

Vinterhjælp på vej til 80.000 i Ukraine Vinteren står for døren i det konfliktramte Ukraine. Mange huse er blevet jævnet med jorden eller ødelagt i en grad, så vinterkulden let kan trænge ind gennem knuste ruder og hullede tage. Vi uddeler blandt andet tæpper, presenninger og byggematerialer, der kan hjælpe med at isolere husene.

FOTO: JAKOB DALL

21 paller fyldt med sofaer, lamper, hylder, reoler, borde, stole og planter ankom i sidste måned til asylcenteret i Auderød. Giveren var IKEA, som med donationen er med til at skabe hyggelige og indbydende rammer for asylansøgerne på centret. Mange tak.

Det blev en af de bedste indsamlinger nogensinde, da vi søndag 4. oktober havde landsindsamling. 25,5 millioner kroner blev det til, da 22.000 danskere gik på gaden med raslebøssen.

Syv millioner kroner blev umiddelbart efter indsamlingen sendt af sted til hjælpearbejdet i Syrien og nærområderne samt til arbejdet med at hjælpe de mange flygtninge, der kommer til Europa. Vi sendte desuden fire millioner kroner til Ukraine, Yemen, Myanmar og Liberia. En del af pengene vil også blive brugt herhjemme, dels en million kroner til vores nye integrationsinitiativ ’Venner Viser Vej’, og dels 500.000 kroner til at styrke vores fængselsbesøgstjeneste for indsatte.

Derudover vil pengene gå til vores katastrofekasse, så vi hurtigt kan rykke ud, næste gang katastrofen rammer.

Tusinde tak for jeres store opbakning.

Vi efterlyser lige nu nominerede til prisen ’Årets Førstehjælper 2015’ på 10.000 kroner. Prisen går til en person, som har reddet liv i løbet af 2015, fordi vedkommende kunne førstehjælp.

Fristen for at indstille er 4. januar og kan ske på www.rodekors.dk/foerstehjaelp.

Hvert år falder 3.500 personer i Danmark om med hjertestop uden for hospitalet. To ud af tre af dem får livreddende førstehjælp af tilstedeværende. Tilbage i 2001 var det kun hver femte.

For hvert minut uden livreddende førstehjælp falder chancen for at overleve med 10 procent.

Penge til jordskælvsofre i Pakistan 26. oktober ramte et jordskælv på 7,5 på Richter-skalaen Pakistan og Afghanistan og sårede mindst 2.000 mennesker. Tusindevis af huse blev ødelagt. Vi har netop sendt 750.000 kroner af sted til de jordskælvsramte i Pakistan til genopbygning af huse.

Brug for hjælp i ebola-ramte lande Selvom der de seneste måneder har været meget få udbrud af den frygtede ebola-virus i Vestafrika, er der stadigvæk brug for støtte - især i Guinea, Liberia og Sierra Leone, der har været værst ramt af virussen. Vi yder bl.a. psykosocial støtte til de efterladte og tidligere smittede, der er traumatiserede og stigmatiserede af sygdommen.

Hjælpearbejdet i Europa er i fuld gang

Oak Foundation Denmark har doneret 2,5 mio. kroner over de næste tre år til vores sundhedsklinik for mennesker uden lovligt ophold i Danmark. Det betyder, vi fortsat kan hjælpe migranter med behov for sundhedshjælp. Siden klinikken åbnede i 2011 er 2.400 patienter blevet behandlet.

FOTO: IFRC

Millionbeløb på vej til sundhedsklinik

Flere end 300.000 mennesker på flugt har vi indtil nu hjulpet i Grækenland, Italien, Makedonien, Serbien, Ungarn, Kroatien, Østrig og Tyskland.

Vi uddeler nødhjælp som mad, vand, hygiejneartikler, tæpper og madrasser. Vi yder førstehjælp og lægehjælp samt giver psykologisk førstehjælp for at hjælpe med at bearbejde de ofte voldsomme oplevelser, flygtningene har med i bagagen.

Derudover hjælper vi også med at finde frem til forsvundne familiemedlemmer, som flygtningene har mistet kontakten til under flugten.

FOTO: PETER SØRENSEN

FOTO: IFRC

Kender du en, der har reddet liv?

31

HJÆLP OS MED AT SPARE PORTO!

Gå ind på RødeKors.dk/arv og læs, hvordan du kan betænke Røde Kors i dit testamente. Det koster dig ikke noget nu og her, men har stor betydning for mennesker i nød fremover.

Må vi kontakte dig på e-mail? Det kan betyde besparelser på porto og tryk, hvis vi af og til kan bruge en e-mail i stedet for et brev. Og på den måde er du med til at sikre, at din støtte gør mest mulig nytte, der hvor behovet er størst.

Send os en e-mail med navn og adresse (og dit Røde Kors-nummer, hvis du kender det) til kontaktmail@rodekors.dk. På forhånd tak for din hjælp til at få dine bidrag til at række så langt som muligt.

Arven efter dig er livsvigtig

Overførsel fra kontonummer

8

Indbetaler

7

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Kroner

Øre

.

.

,

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+01<

GIRO INDBETALING

KVITTERING

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb De har betalt.

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Post Danmarks kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 4030S 11-15 – PNS 485-28389

.

.

Øre

,

+7313233<

Sådan kan du støtte: Brug girokortet • Besøg rødekors.dk • Sms NØD til 1999, og støt med 100 kr. (+ sms-takst)

DER ER BRUG FOR DIN HJÆLP I JULEN. GIV DIT BIDRAG PÅ GIROKORTET.

Tusindvis af udsatte børn i Danmark vokser op i familier, hvor der ikke er råd til jul. Lige nu har flere end 6.500 børnefamilier brug for en håndsrækning, så de kan fejre julen i år.