Talk Krig Lærervejledning - med aktive links

LÆRERVEJLEDNING

talk

KRIG I LIBANON:

Klyngebombe forbrændte Muhammed Lad dine elever tage stilling til TORTUR s. 19 Er Tavshed Guld?

– burde Røde Kors råbe højere? s. 13 PROPAGANDA eller INFORMATION? Dine elever diskuterer krigsplakater s. 10

indhold TALK KRIG – ET NØDVENDIGT DEBATINDLÆG Krigens regler og Røde Kors....................... 4 Målgruppe og fag.......................................... 4 Et magasin..................................................... 5 Website – et supplement og værksted........ 5 Lærervejledningen – et idekatalog.............. 5 Krig, krigens regler og andre konventioner.. 6 talk KRIG og Fælles Mål 2009...................... 7

DANMARK I KRIG

KOPISIDER

Opgave 6: Soldat i Afghanistan.................. 11

1: Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah.. 23

Opgave 7: Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan? ............................................. 11

2: Hvorfor er der krig? ................................ 24

Opgave 8: Røde Kors har en særlig rolle i krig ..................................................... 12 Opgave 9: Hvad gør nationale og internationale organisationer?................... 13 Opgave 10: Er tavshed guld?...................... 13 Opgave 11: Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan.................... 14

Et startskud, der kan mærkes...................... 7

3: Krigens regler i spil................................. 25 4: Panel om krig........................................... 26 5: Krigsplakater .......................................... 27 6: Soldat i Afghanistan................................ 28 7: Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan?............................................ 29 8: Røde Kors har en særlig rolle i krig....... 30 9: Hvad gør nationale og internationale organisationer?........................................ 31 10: Er tavshed guld?.................................... 32

Titel: talk KRIG Materialet består af et magasin til elever, websitet rodekors.dk/skole/krig og en lærervejledning.

Det er målrettet 8.-10. klasse.

Materialet er udgivet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida, Undervisningsministeriets tips- og lottomidler, Knud Højgaards fond, Margot og Thorvald Dreyers fond og Mads Clausens fond.

Materialet er gratis. Du betaler kun for porto og ekspedition. Klassesæt kan bestilles hos Dansk Røde Kors.

Redaktionen er afsluttet januar 2011.

Redaktion: Jesper Malm (ansv.), Torben Blankholm, Line Rønnow og Lene Vendelbo.

Forfatter og pædagogisk konsulent: Torben Blankholm Forsidefoto: ICRC/Marko Kokic Layout: Paramedia 1556 Tryk: Handy-Print A/S ISBN: 978-87-92283-28-3. © Dansk Røde Kors, januar 2011, 1. udgave, 1. oplag.

1000 eksemplarer.

Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej 27 2100 København Ø skoletjenesten@drk.dk www.rodekors.dk/skole

BØRN I KRIG

11: Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan........................... 33

Opgave 12: Var på vej til talentkonkurrence, men …......................... 16

12: Var på vej til talentkonkurrence, men......................................................... 34

Opgave 1: Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah......................................................... 8

Opgave 13: Dit billede af en børnesoldat.. 16

13: Dit billede af en børnesoldat................ 35

Opgave 2: Hvorfor er der krig? .................... 8

Opgave 14: Børn og unge oplever krig!..... 18

14: Børn og unge oplever krig! .................. 36

OM KRIG

Opgave 3: Krigens regler i spil..................... 9

15: Tortur og onde drømme........................ 37

Opgave 4: Panel om krig............................... 9

16: Træk en krig – tjek en krig!................... 38

Opgave 5: Krigsplakater ............................ 10

17: Efter krigen – hvad så?......................... 39

EFTER KRIGEN

18: Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …? ............................... 40

Opgave 15: Tortur og onde drømme.......... 19

19: Krigens regler – kort fortalt.................. 41

Opgave 16: Træk en krig – tjek en krig!..... 19 Opgave 17: Efter krigen – hvad så?........... 20 Opgave 18: Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …?...................................... 21

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg Muhammed Hajj Mussa (på forsiden) er en af de mange skæbner, dine elever kan læse om i magasinet talk KRIG. Han er et af de børn – og voksne, som blev ofre for krigen i Libanon i 2006, da han kørte over en klyngebombe og fik benene sprængt af.

Krige og væbnede konflikter er en del af hverdagen for millioner af mennesker i verden, og det tyder ikke på, at der bliver færre af dem. I Danmark har vi fået krigen tættere pga Danmarks militære og fredsbevarende indsatser i verden. Og en hel del familier har mistet nogle af deres nærmeste i Afghanistan.

Et magasin Magasinet talk KRIG er det tredje nummer i Dansk Røde Kors’ serie til udskolingen. Med en tematisk og debatskabende tilgang skitserer vi nogle centrale problemstillinger om krig og væbnede konflikter i verden og forskellige aktørers holdninger til dem. I de to andre numre sætter vi henholdsvis hiv/aids og klima til debat.

Magasinet talk KRIG består af fire temaer: Krig, Danmark i krig, Børn i krig og Efter krigen.

Hvert tema er bygget op efter samme struktur: • Casehistorier, der sætter ansigter på temaet og konkretiserer problemstillingerne.

• Dilemmaer og tests, der udfordrer elevernes egne holdninger og får dem til selv at tage stilling.

• Kvalificerende viden, som eleverne kan læne sig op af, når de træffer deres valg.

• Andres holdninger, som eleverne kan spejle deres egne holdninger og valg i.

Krigens regler og Røde Kors Website – et supplement og værksted Krigens regler sætter rammerne for, hvad der er tilladt og forbudt i krig. Reglerne er resultatet af et mere end 150-årigt internationalt samarbejde for at undgå de værste følger af krigens rædsler – både for civile og soldater.

Røde Kors har mange opgaver i forbindelse med krige: undervisning i krigens regler, overvågning af at reglerne overholdes, besøg hos krigsfanger, hjælp til syge og sårede, hjælp med genopbygning og meget mere.

Tab og krig Arbejdet med krigens regler og følgerne af krig vil måske berøre nogle af dine elever personligt.

Nogle kommer måske oprindeligt fra et land, hvor der er krig. Andre har familie, som har været udsendt for Danmark i enten Irak eller Afghanistan. I denne lærervejledning fokuserer vi ikke særligt på tab eller sorg. Alligevel håber vi, at du vil give rum og mulighed for at lade dine elever diskutere døden og de svære ting, der er forbundet med den. Du er velkommen til at ringe eller maile til os i Røde Kors’ skoletjeneste, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal gribe undervisningen an.

Målgruppe og fag Materialet retter sig mod undervisning i udskolingen i fagene historie, samfundsfag, geografi, billedkunst og dansk. Det er også velegnet til tværfaglige forløb og som oplæg til projektarbejde.

Alle opgaver og aktiviteter tager udgangspunkt i Fælles Mål 2009 for 8.-10. klasse.

4

På rodekors.dk/skole/krig kan eleverne finde tests, quizzer, baggrundsmateriale, links og flere oplysninger om krig og krigens regler. Websitet indeholder også fotos og videoklip, som lægger sig til nogle af casehistorierne i magasinet. Desuden ligger magasinet og lærervejledningen som pdf-filer, der kan anvendes til at vise opslag fra magasinet og kopisiderne på interaktive tavler.

Lærervejledningen – et idekatalog Lærervejledningen bygger på det samme princip som magasinet – at konklusionerne ikke findes på forhånd, men derimod opstår i klasseværelset, i dialogen eleverne imellem og mellem eleverne og dig som lærer. Til nogle af kopisiderne er der facitsider. Find dem på rodekors.dk/skole/krig/laerer Lærervejledningen er et idekatalog med forskellige forslag til opgaver, aktiviteter og arbejdsformer – nogle lægger op til par- og gruppearbejder, andre til klassesamtaler og plenumdiskussioner. Du kan udvælge de aktiviteter og arbejdsformer, der passer bedst til din undervisning og elevernes præferencer.

Vejledningen har et forslag til en fælles start på et undervisningsforløb om krig og er derefter struktureret efter de samme fire temaer som magasinet. Under hver aktivitet kan du se, hvilke fag den retter sig imod, hvilke mål den stræber mod at opfylde (med udgangspunkt i Fælles Mål 2009), og hvor meget tid der skal afsættes til at gennemføre den i klassen. Derudover er der en liste over de nødvendige materialer og en beskrivelse af aktivitetens forløb – lektion for lektion.

Alle kopisiderne er samlet bagerst i vejledningen. Vejledningen indeholder desuden et kort faktuelt kapitel med baggrundsviden til læreren om krigens regler.

5

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

talk KRIG – et nødvendigt debatindlæg

Krig, krigens regler og andre konventioner

talk KRIG og Fælles Mål 2009

Krigens regler kaldes også for både Genève-konventionerne og den humanitære folkeret. I magasinet kalder vi det for krigens regler. De består af en række konventioner og protokoller og er et dynamisk regelkompleks, der er udviklet gennem de seneste 150 år, og som løbende kommer til debat, når der kommer nye våben og kampformer til (se oversigt over den historiske udvikling på rodekors.dk/skole/krig/laerer). Der findes regler for krig tilbage fra oldtiden, men Genève-konventionerne og Haag-reglerne er det regelsæt, som gælder i dag. Dertil kommer, at menneskerettighederne i stigende omfang bliver brugt under væbnet konflikt.

I arbejdet med talk KRIG kommer eleverne til at arbejde med en række trin- og slutmål for fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk fra Fælles Mål 2009. Krigens regler er en samling af internationale konventioner og protokoller til arbejdet med konfliktløsning og fredsbevarelse og er derfor en central del af Fælles Mål for både historie og samfundsfag. Røde Kors har i arbejdet med krige, konflikter og katastrofer en række centrale opgaver og er med sin globale struktur en væsentlig interesseorganisation. Viden om Røde Kors og Røde Kors’ arbejde indgår også som en del af Fælles Mål. Læs mere om fælles mål under selve opgaverne.

I fredstid er det landets love og menneskerettighederne, som regulerer samfundslivet.

Når et land bliver kastet ud i en krig, træder krigens regler i kraft.

Når et land er i krig, kan en regering begrænse borgernes rettigheder, hvis de mener, at landets sikkerhed er i fare. Typisk er det forsamlings- og ytringsfriheden, det går ud over.

Der er en kerne af ufravigelige rettigheder, som er fælles for krigens regler og menneskerettighederne. Det er blandt andet retten til livet, forbuddene mod slaveri, tortur og umenneskelig behandling samt forbud mod lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Oversigt over love i krig og fred

GRUNDLOVEN AF 1849 Indeholder frihedsrettigheder

FN-PAGTEN Hovedregel: Forbud mod at starte en krig Undtagelse: Selvforsvar, FN-resolution

MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONER

DEN HUMANITÆRE FOLKERET/REGLER FOR KRIG

1948 Verdenserklæringen om menneskerettigheder 1948 Folkedrabskonventionen 1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 1965 Racediskriminationskonventionen 1984 Torturkonventionen 1989 Børnekonventionen 2002 Tillægsprotokol til Børnekonventionen

om børns deltagelse i væbnede konflikter 2006 FN’s konvention om tvungne forsvindinger

GENÈVE-KONVENTIONERNE Beskyttelsesreglerne

HAAG-REGLERNE Midler og metoder i krig

Genève-konvention I af 1949 Genève-konvention II af 1949 Genève-konvention III af 1949 Genève-konvention IV af 1949 Tillægsprotokol I til GK af 1977 Tillægsprotokol II til GK af 1977

1868 St. Petersborg-deklarationen 1899 Haag-deklarationerne 1907 Landkrigsreglementet 1954 Kulturkonventionen 1980 Våbenkonventionen 1993 FN’s konvention om forbud

mod kemiske våben 1997 Ottawa-traktaten 2008 Konventionen om klyngeammunition

Et startskud, der kan mærkes Når klassen skal i gang med et emne om krig og krigens regler, er der gode muligheder for at lave et godt fælles afsæt. Der er flere velegnede dokumentar- og spillefilm, som sætter fokus på krig, krigens regler og de mange dilemmaer, der opstår i kampens hede.

Saving Private Ryan (spillefilm): Instruktør Steven Spielberg, 1998, tid: 2 t 49 min, tilladt over 15 år.

Giver et stærkt visuelt og auditivt billede af, hvordan det er at være i krig. Filmen viser flere dilemmaer om krigens regler i spil, fx om hvad man skal/kan stille op med en krigsfange.

Filmen kan lejes i eksempelvis Blockbuster.

Johnny Mad Dog (spillefilm): Instruktør Jean-Stéphane Sauvaires, 2008, tid: 1 t 37 min, tilladt over 15 år.

Er en barsk historie om børnesoldater i Afrika. Filmen er optaget i Liberia, som har været præget af en borgerkrig, hvor der blev brugt børnesoldater. Filmen kan lejes i eksempelvis Blockbuster.

Armadillo (dokumentarfilm): Instruktør Janus Mertz, 2010, tid: 1 t 40 min., tilladt over 15 år Giver et personligt og stærkt indblik i livet for de danske soldater, der er udstationeret i Afghanistan. Bestil filmen på filmstriben.dk/skole Unge på flugt (rollespil): Gennem rollespillet ”Unge på flugt” oplever de unge, hvordan det er pludselig at blive fanget i krigens rædsler og flygte over hals og hoved. I rollespillet prøver de at være flygtninge i et døgn.

Ungdommens Røde Kors tilbyder at planlægge og gennemføre rollespillet. Læs mere på urk.dk/hvad-goer-vi/fortalervirksomhed/unge-paa-flugt

FÆLLES FOR MENNESKERETTIGHEDER OG DEN HUMANITÆRE FOLKERET • Forbud mod diskrimination pga. race, farve, køn el. religion • Retten til liv • Forbud mod tortur • Forbud mod grusom behandling

6

• Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling • Forbud mod slaveri • Forbud mod at anvende loven med tilbagevirkende kraft

7

talk KRIG

Om krig

talk KRIG

1. Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Geografi, historie og samfundsfag.

At eleverne skaber sig et historisk og geografisk overblik over konflikten ved at læse og forstå faglige tekster i skriftlig og digital form. At eleverne bruger informationerne til at udtrykke sig kort, forståeligt og klart om problemstillingen.

4 lektioner. talk KRIG, kopiside 1, computere med netadgang og UNI-login til EMU’en.

Desuden papir i A4 og/eller A3 til faktaarket samt lim eller limstift.

Beskrivelse:

En opgave, der sætter eleverne i gang med at skaffe sig baggrundsviden om konflikten mellem palæstinensere og israelere i Mellemøsten.

1. og 2. lektion:

Eleverne læser s. 4-7 og 34-35 i talk KRIG og søger relevant information i Aschehoughs leksikon. Mind eleverne om at tage noter og finde kort og illustrationer.

3. og 4. lektion:

Eleverne skriver tekster til deres faktaark om Hizbollah, Libanon og Israel.

Tekst og illustrationer monteres på de tre faktaark.

Yderligere materialeforslag: Hvis man har elever, der har brug for udfordringer i forhold til kildekritik, kan man vælge at lade dem tjekke oplysningerne i Aschehoughs leksikon med tilsvarende oplysninger fra Wikipedia.dk og Leksikon.org

3. Krigens regler i spil Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Beskrivelse:

Med udgangspunkt i den væbnede konflikt mellem Israel og Libanon/ Hizbollah skal eleverne bruge krigens regler i praksis med de dilemmaer, som krig fører med sig. Opgaven afsluttes med, at eleverne udvælger de vigtigste af krigens regler og præsenterer dem ved at fremstille en plakat.

Fotos kan findes på • rodekors.dk/skole/krig • Aschehoughs leksikon på EMU’en: skoda.emu.dk. Log på med UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Søg på Israel eller Libanon.

• Polfoto på EMU’en: skoda.emu.dk. Under overskriften Avisartikler og pressefoto vælges ”Polfoto”.

1. og 2. lektion:

Eleverne læser s. 4-7 og 34-35 i talk KRIG, sætter sig ind i krigens regler på kopiside 19, ser videoen og besvarer opgaverne på kopiside 3.

3. og 4. lektion:

2. Hvorfor er der krig?

5. lektion: Fag: Mål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse:

Historie og samfundsfag.

At kunne læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster. At opnå viden om krig og krigens regler.

1 lektion. talk KRIG, kopiside 2 og 19.

Faktuelle spørgsmål til s. 8-11. Der er facit til denne opgave rodekors.dk/ skole/krig/laerer

Quizzen gennemføres. De vigtigste regler for krig udvælges og formuleres i eget sprog. Der søges efter billeder til plakaten på de foreslåede hjemmesider. Forskellige skitser til plakaten fotograferes og printes ud, så den endelige version kan vælges.

Plakaten fremstilles i fuld størrelse.

4. Panel om krig Fag: Mål:

Tidsforbrug:

8

Samfundsfag, historie, dansk og billedkunst.

Det er målet, at eleverne skal opnå en grundlæggende og personlig viden om krigens regler, og hvordan de fungerer og udfordres i praksis i krigen i Libanon. Herudover, at de får viden om, at krige kan være lovlige og ulovlige, og at de anvender plakaten som medie til at formidle og kommunikere et budskab.

5 lektioner. talk KRIG, computere med netadgang, kopiside 3, mobiltelefon med kamera og kabel eller bluetooth til at overføre billederne til computer samt papir i 70x100 til plakaten og lim eller limstift.

Historie og samfundsfag.

At overveje sin egen indstilling til krig som middel til at løse konflikter.

Indsamling og systematisering af oplysninger om andre menneskers holdninger.

4 lektioner.

9

talk KRIG

Materialer:

Beskrivelse:

1. lektion:

talk KRIG, kopiside 4, kamera eller mobiltelefon med kamera samt underlag og noget at skrive med, når spørgeskemaerne skal udfyldes.

Aktiviteten er velegnet til et gruppearbejde, hvor grupperne deles om at indsamle, systematisere og konkludere svarene og sætte dem op sammen med billeder af deltagerne.

Der samtales om, hvad et panel/en vox pop er. Eleverne besvarer selv spørgsmålene på kopiside 4 og tager billeder af hinanden. Derefter fordeles de praktiske opgaver (spørgeskemaer, kameraer og hvem gør hvad), og der tales om, hvordan man henvender sig til voksne for at få dem til at besvare spørgsmålene seriøst. Det kan være hjemmearbejde at få forældrene til at svare på spørgsmålene.

Danmark i krig

talk KRIG

6. Soldat i Afghanistan Fag: Mål:

Dansk og samfundsfag.

At eleverne både lærer at forholde sig analytisk til faglige tekster og billeder i en samfundsfaglig kontekst og at udtrykke sig skriftligt i en sammenhængende og disponeret form – her i form af en fri fiktiv tekst om tanker og følelser samt en stram faglig tekst i form af en anmeldelse.

3 lektioner. talk KRIG, kopiside 6 og computere med netadgang.

2. lektion:

Panelundersøgelsen gennemføres i praksis i lokalsamfundet.

Tidsforbrug: Materialer:

3. og 4. lektion:

Billeder lægges ind på computeren, og svarene skrives ind. Svar og billeder sættes sammen, printes ud og hænges på opslagstavlen i de tre grupper: elever, deres forældre og mennesker i lokalsamfundet. Arbejdet rundes af med en klassesamtale og debat om indstillingen til, hvornår krig er ok.

Beskrivelse: Kopisiden indeholder to opgaver.

1. Eleverne skal afprøve en humoristisk test om et alvorligt emne på

rodekors.dk/skole/krig 2. Eleverne skal gennemføre en kombineret analyse- og skriveopgave.

De skal vælge det billede, som siger dem mest om soldaten Anders.

5. Krigsplakater Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Beskrivelse:

Dansk og billedkunst.

At eleverne får øvelse i billed- og kommunikationsanalyse, øver sig i interview- og notatteknik, får viden om plakater som kampagne og propagandamiddel under 2. Verdenskrig og i dag.

2 lektioner.

Computere med netadgang, kopiside 5 og evt. plakater og tv-spots fra det danske forsvar.

Fokus er billed- og kommunikationsanalyse på plakatpropaganda fra fx Tyskland og England/USA under 2. Verdenskrig. Eventuelt sat i relation til plakater og tv-spots fra det danske forsvar i dag. Analysen tager udgangspunkt i en model fra faget billedkunst og slutter med at sætte fokus på kommunikationen: afsender, budskab, hensigt og modtager/målgruppe.

1. lektion:

Eleverne gennemfører testen, læser teksterne og vælger et billede på rodekors.dk/skole/krig

2. og 3. lektion:

Eleverne går i gang med at tømme deres billede for indhold og associere på det. De skriver derefter deres historie om Anders og sætter den op sammen med fotografiet på computer.

7. Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan?

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse:

Samfundsfag og historie.

At eleverne opnår viden om baggrunden for, at Danmark har soldater i Afghanistan og formålet for indsatsen. Diskussionsøvelsen giver eleverne mulighed for at få indblik i, at mennesker taler ud fra et personligt og/eller fagligt værdigrundlag, når de deltager i samfundsdebatten. Og at eleverne får mulighed for at udvikle deres kritiske sans og afprøve deres færdigheder i at debattere.

1 lektion. talk KRIG, kopiside 7 og evt. computere med netadgang.

Kopisiden indeholder faktuelle spørgsmål til s. 18-19 i talk KRIG og fortsætter med en kort diskussionsøvelse i elevpar. Svarene på de faktuelle spørgsmål kan eleverne finde i hæftet i kort form. Elever, der bliver hurtigt færdige, kan man bede om at gå ind på FN’s og NATO’s hjemmesider for at finde uddybende svar.

10

11

talk KRIG

talk KRIG

1. lektion:

Eleverne læser s. 18-19 i talk KRIG og besvarer spørgsmålene på kopiside 7. Derefter deles klassen i par, som forbereder og gennemfører diskussionsøvelsen.

Yderligere materialeforslag: • Forenede Nationer: un.dk eller un.org/en

• NATO: nato.int

9. Hvad gør nationale og internationale organisationer?

Fag: Mål: Tidsforbrug: Materialer:

8. Røde Kors har en særlig rolle i krig

Beskrivelse:

Klassen skal i fællesskab skaffe sig viden i form af et vægleksikon om de nationale og internationale organisationer, som omtales i talk KRIG.

Fag: Mål:

Historie, samfundsfag og geografi.

At eleverne tilegner sig viden om Røde Kors’ historie, symboler og vigtigste opgaver og princippet om neutralitet, at de læser, forstår og vurderer informationer i faglige tekster og forholder sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund.

2-3 lektioner – afhængigt af, om der gennemføres en klassesamtale. talk KRIG, kopiside 8, computere med netadgang, papir til den ”blå bog” og et atlas eller et kort over Asien.

1. og 2. lektion:

Indret et område enten på en væg eller en opslagstavle og giv det overskriften ”Vægleksikon”. De ti organisationer fordeles mellem klassens elever i par eller tremandshold. Hvert par eller hold laver et opslag på fem til ti linjer om ”deres” organisation. Opslagene hænges i alfabetisk orden under overskriften ”Vægleksikon”. Arbejdet kan afsluttes med en kort samtale, hvor parrene fortæller om ”deres” organisation.

Kopiside 8 indeholder to dele med faktuelle spørgsmål til: 1) ”Røde Kors har en særlig rolle i krig” på s. 20-21 i talk KRIG. 2) Case om Rumal på s. 22-24 i talk KRIG med tilhørende video.

10. Er tavshed guld?

Tidsforbrug: Materialer:

Beskrivelse:

Eleverne kan finde de fleste svar i talk KRIG. Der er facit til denne på rodekors.dk/skole/krig/laerer. Ud over de faktuelle spørgsmål opfordres eleverne til at lave deres egen ”blå bog” og sammenligne den med Rumals.

1. lektion:

S. 20-21 i talk KRIG læses og opgaverne besvares og gennemgås i fællesskab.

2. og evt.

3. lektion:

12

Samfundsfag og historie.

At eleverne opnår indsigt i og viden om de nationale og internationale organisationer, som omtales i talk KRIG. 2 lektioner.

Talk KRIG, computere med netadgang og kopiside 9.

Eleverne læser s. 24-25 i talk KRIG, ser videoen om Rumal og besvarer spørgsmålene om Rumal på kopiside 8. Derefter skriver eleverne deres egen ”blå bog” og Rumals over for hinanden på et stykke papir. Nederst på siden skriver de om ligheder og forskelle. Elevernes arbejde kan hænges på opslagstavlen og danne udgangspunkt for en klassesamtale om livsvilkår, og hvad der er årsag til, at levevilkårene er så forskellige i Afghanistan og Danmark.

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Samfundsfag og historie.

At eleverne arbejder med dilemmaer om krigens regler og om Røde Kors’ rolle og princip om neutralitet. Arbejdet giver eleverne mulighed for at reflektere over egne og andres opfattelser og derved opnå viden og indsigt i personlige og samfundsmæssige værdier.

4 lektioner. talk KRIG, kopiside 10 og 19, computere med netadgang og filmen ”Saving Private Ryan” (Instruktør Steven Spielberg, 1998, tid: 2 t 49 min, tilladt over 15 år).

Information:

Opgaven sætter fokus på det, man i Røde Kors kalder ”det stille diplomati” – altså dilemmaet om, at Røde Kors’ hjælpearbejdere oplever overtrædelser af krigens regler, når de besøger krigsfanger i fængsler, uden at kunne sige noget om det til offentligheden. Røde Kors gør alt, hvad der er i deres magt, for at stoppe overtrædelserne. De taler med fængselsledelsen, de relevante myndigheder og med repræsentanter fra regeringen i landet, hvis det er nødvendigt.

Beskrivelse:

En dilemmaøvelse, hvor eleverne først sætter sig ind i baggrundsstoffet og derefter tager individuel stilling til spørgsmålene. Til slut kan man tage en samtale i klassen om de fire spørgsmål.

1. lektion:

Filmen ”Saving Private Ryan” indeholder blandt andet en scene, der sætter fokus på et dilemma om behandling af krigsfanger. Man kan vælge at se

13

talk KRIG

talk KRIG

klippet fra det sted, hvor kampen om radarstationen begynder (tidskode ca. 1 t 22 min.) – kampen slutter med en meget blodig scene, hvor kammeraten dør. Eller man kan starte efter kampen (tidskode ca. 1 t 28 min.) og slutte, da diskussionen er slut (tidskode ca. 1 t 39 min. 30 sek.).

Vis klippet og lad eleverne to og to tale om, hvordan de synes, at kaptajn John Miller løser sin opgave med at overholde krigens regler og samtidig holde moralen højt i delingen.

2. og 3. lektion:

Eleverne læser teksterne og ser klippet. Derefter tager de stilling til de fire spørgsmål på kopiside 10.

4. lektion:

Samtale om de fire spørgsmål i klassen. Det kan gøres ved at benytte ”værdilinjer”: På gulvet tegnes en linje eller lægges et stykke reb. Ved den ene ende skriver man: Helt enig – ved den anden ende står der: Helt uenig.

Man tager nu spørgsmålene et for et, og lader eleverne stille sig det sted på linjen, som passer til deres synspunkt. Læreren kan nu spørge udvalgte elever om, hvorfor de står, hvor de står og lade dem begrunde deres holdning. Eller man kan dele eleverne langs linjen i to dele og lade dem parallelforskyde sig, så de kommer til at stå over for hinanden to og to og her lade dem udveksle synspunkter og begrundelser for dem.

4. og 5. lektion:

En plakat udføres i fuld størrelse.

6. lektion:

Ophængning af plakater med efterfølgende billedsamtale, hvor overvejelserne om budskab og målgruppe mm. inddrages.

Yderligere materialeforslag: For at højne aktualiteten kan man enten bede eleverne om at undersøge aviser og blade for artikler om udsendte danske soldater, eller man kan foretage søgninger i dagbladenes artikelbase ”Infomedia” og i ”Polfoto” via

skoda.emu.dk. Hvis eleverne ikke er vant til at søge i de to databaser, anbefales det at foretage nogle søgninger sammen med klassen – det er to store og professionelle databaser. Når eleverne lærer lidt om at søge i dem, får de adgang til en guldgrube af artikler og billeder. Hvis man vælger pdf-udgaven af artiklerne får man dem, som de så ud, da de blev bragt i avisen.

11. Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

14

Dansk og billedkunst.

Eleverne søger viden om, hvordan det er at være udsendt som dansk soldat i Afghanistan og om kampagnen ”Støt vore soldater”. På baggrund af denne viden er det målet, at de fastlægger tema, budskab, hensigt og målgruppe for en selvvalgt kampagne om Danmarks indsats i Afghanistan.

Eleverne udformer skitser til kampagneplakater og vælger en, som de laver i fuld størrelse.

6 lektioner.

Talk KRIG, kopiside 11, computere med netadgang, skitsepapir, farveblyanter, sorte tudser og/eller layoutprogram. Hvis plakaterne fremstilles i fuld størrelse bruges papir ca. 70x100 cm, sorte tudser og temperamaling med pensler, palet og glas til vand.

1. lektion:

Kopisiden deles ud og læses igennem. Eleverne henter viden og inspiration ved at læse teksten og besøge hjemmesider om danske soldater i Afghanistan.

2. lektion:

Klassen inddeles i grupper, som tager stilling til og besvarer spørgsmålene under ”Vælg et tema ...” på kopiside 11.

3. lektion:

Der udarbejdes tre til fire skitseforslag til plakater i størrelsen 1:10 eller 1:5.

15

talk KRIG

Børn i krig

talk KRIG

12. Var på vej til talentkonkurrence, men …

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse:

Information:

Samfundsfag og geografi.

At eleverne opnår viden om børnesoldaters vilkår, Børnekonventionens regler for børnesoldater, geografisk viden om Sierra Leone og om hvad Røde Kors gør for at hjælpe tidligere børnesoldater i Sierra Leone 1 lektion. talk KRIG, atlas/kort over Afrika og kopiside 12.

Det er faktuelle spørgsmål om børnesoldaten Ismael Beah, om landet Sierra Leone og om reglerne for børnesoldater. Eleverne kan finde svarene på s. 26-29 i talk KRIG samt i et atlas. Der er facit til denne opgave på rodekors.dk/skole/krig/laerer Uddraget på s. 28 i talk KRIG er fra bogen ”Den lange vandring – en drengesoldats erindringer” af Ishmael Beah, Gyldendal 2007, 237 sider.

Forfatteren er født i 1980 i Sierra Leone og bor nu i USA. Bogen er udgivet i knap 30 lande og kan skaffes via skole- eller folkebiblioteket.

1. lektion:

S. 26-29 i talk KRIG og artiklen ”Krigsbørn i Sierra Leone” på rodekors.dk/ skole. Når teksterne er læst, kan eleverne tale om dem i grupper og formulere de vigtigste hovedpunkter i fællesskab.

2. og 3. lektion:

Anvendes til at se dokumentarfilmen ”I soldatens fodspor” – den tager 89 min.

4. lektion:

Samtale om og analyse af filmen: kort handlingsreferat, personkarakteristik af hovedkaraktererne, filmens måde at fortælle på samt overblik over de vigtigste fakta, filmen fortæller i relation til børnesoldater.

5. og 6. lektion:

Eleverne arbejder individuelt med at se, vælge og downloade billeder fra rodekors.dk/skole. Husk eleverne på at læse boksen, inden de går i gang med at tænke over og besvare opgaverne på kopiside 13.

Evt. 7. lektion:

Arbejdet kan eventuelt afsluttes med en ophængning af elevernes billeder og tekster, som bruges til en samtale i klassen om børnesoldater og reglerne i FN’s tillægsprotokol.

Yderligere materialeforslag:

.

13. Dit billede af en børnesoldat

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

16

Samfundsfag, historie og dansk.

At eleverne opnår viden om børnesoldater og regler om børnesoldater i et historisk perspektiv. At de får et indblik i nogle af de problemstillinger anvendelsen af børnesoldater giver for børnene, deres familier og for samfundet. Derudover skal eleverne opnå øvelse i at analysere og uddrage viden af forskellige teksttyper samt at reflektere og udtrykke egne holdninger til en given sag.

6 (7 lektioner, hvis der gennemføres en fremlæggelse/debat i klassen). talk KRIG, kopiside 13, artiklen ”Krigsbørn i Sierra Leone” på rodekors.dk/skole, computere med netadgang og dokumentarfilmen ”I soldatens fodspor” på filmstriben.dk/skole

Information:

talk KRIG omtaler kort FN’s Børnekonvention. På kopisiden er der en boks med de allervigtigste regler om børnesoldater.

Beskrivelse:

Det er en større opgave, som lægger op til et individuelt arbejde. Arbejdet kan afsluttes med en ophængning af elevernes billeder og tekster, der bruges til en samtale om børnesoldater og reglerne i FN’s tillægsprotokol.

”Johnny Mad Dog” (spillefilm): Instruktør Jean-Stéphane Sauvaires, 2008, tid: 1 t 37 min, tilladt over 15 år.

Filmen er omtalt på side 7. ”Uskyldige stemmer” (spillefilm): Instruktør Luis Mandoki, 2004, tid: 2 timer, tilladt over 15 år.

El Salvadors regering rekrutterer drenge fra 11-års alderen, og hovedpersonen står derfor for tur. Filmen kan hentes på dfi.dk/Boern_og_unge/ Undervisning/Film-i-skolen.aspx ”One Goal” (dokumentarfilm): Spanien 2008, instruktion: Sergi Augusti, s/h stills: Pep Bonet, spilletid: 20 min.

The Amputees’ Football Team fra Sierra Leone består af unge mænd, som er blevet handicappede under eller efter borgerkrigen i landet 1991-1999.

Filmen kan hentes på salaam.dk ”Mapi Liberia” (dokumentarfilm): Tyskland/Ghana 2009, Instruktion: Loraine Blumenthale og Michael Schmitt, Spilletid: 43 min.

Filmen fra Liberia viser, hvordan fodbold og fællesskabet omkring holdet er med til at give både flygtninge og trænere et indhold i livet og et mål i deres tilværelse. Filmen kan hentes på salaam.dk

17

talk KRIG

14. Børn og unge oplever krig!

Efter krigen

talk KRIG

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Beskrivelse:

1. og 2. lektion:

3. til 5. lektion:

6. lektion:

Dansk, geografi og historie.

At eleverne ser dokumentarfilm og læser fagtekster for at skaffe sig viden om, hvordan det er som barn at blive påvirket af krig, og at de sætter krigsbørnenes oplevelser i en historisk og geografisk kontekst for at skabe overblik og viden.

6 lektioner: 2 lektioner til at se dokumentarfilmen ”Som fugle i et bur” samt 4 lektioner til opgaverne på kopiside 14. talk KRIG, kopiside 14, artikler og videoer på rodekors.dk/skole/krig, computere med netadgang. Evt. bestilling af filmlokale.

Kopisiden lægger op til, at eleverne individuelt skriver en avisartikel om krigen og om de unges tanker og oplevelser under en krig. Hvis eleverne ikke har arbejdet med avisgenren, vil det være oplagt at tale om de forskellige artikeltyper og at sætte fokus på begreber som rubrik, manchet, underrubrikker samt illustration og billedtekst. Man kan enten lade eleverne selv vælge en passende artikeltype eller vælge en, som alle elever skal anvende.

18

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse:

Dansk og samfundsfag.

At eleverne opnår viden om borgerkrigen i Bosnien, om tortur og posttraumatisk stress-syndrom, og at de opnår viden om og indsigt i reglerne om tortur i krigens regler og FN’s torturkonvention, samt udvikler en forståelse af, at reglerne er et resultat af historiske processer, og at eleverne bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker.

4 lektioner. talk KRIG, kopiside 15 og computere med netadgang.

Kopisiden indeholder tre opgaver: Faktuelle spørgsmål til s. 38-39 i talk KRIG, opgaver om tortur og en opgave om følgevirkningerne af tortur – posttraumatisk stress-syndrom PTSD.

Klassen ser og taler om dokumentarfilmen ”Som fugle i bur” om Ivana fra Bosnien. Gå ind på filmstriben.dk/skole og søg på filmtitlen. Der er udarbejdet materiale til filmen, som kan findes via Det Danske Filminstituts hjemmeside dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning.aspx

1. og 2. lektion:

Eleverne læser s. 38-39 i talk KRIG og svarer på de tilhørende spørgsmål – der er facit til dem på rodekors.dk/skole/krig/laerer. Eleverne læser artiklen ”Tortur – nej tak!” på rodekors.dk/skole/krig, gennemfører testen ”Kan du lade være med at bruge tortur?” og løser de tilhørende opgaver.

De fire opgaver er placeret på fire kort. Man kan enten lade eleverne vælge emnerne efter interesse, eller man kan klippe kortene ud og lade dem trække lod. Eleverne forbereder sig ved at læse tekster og se videoklip.

Derefter udarbejder eleverne en disposition, inden de skriver deres artikel.

Til slut læses korrektur, og der vælges illustrationer enten på rodekors.dk/ skole eller Aschehoughs leksikon på EMU’en: skoda.emu.dk, og der skrives billedtekster.

3. og 4. lektion:

Eleverne søger viden om regler for tortur og om lidelsen PTSD på de anviste hjemmesider og på kopiside 19 om krigens regler. Arbejdet kan afsluttes med en klassesamtale og/eller ved, at eleverne afleverer en kort rapport.

De færdige avisartikler præsenteres fx ved en udstilling på opslagstavlen med en efterfølgende klassesamtale og evaluering.

Yderligere materialeforslag: ”I skjul” og ”Slaver” (dokumentar)

Instruktører: Hanna Heilbom, David Aronowitch og Mats Johansson, 2002 og 2008, tid: 8 og 16 min.

15. Tortur og onde drømme

”Drageløberen” (spillefilm) Instruktør Marc Forster, 2008, tid: 2 t 8 min, tilladt over 11 år. Filmen giver med udgangspunkt i to drenges relation – en overklassedreng og en søn af familiens tjener – et billede af det modsætningsfyldte liv i Afghanistan.

Filmene kan ses via filmstriben.dk. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til filmene. Materialet kan hentes på Det Danske Filminstituts hjemmeside dfi.dk/Boern_og_unge/Undervisning/Film-i-skolen.aspx

16. Træk en krig – tjek en krig!

Fag: Mål: Tidsforbrug: Materialer:

Historie, samfundsfag og geografi.

At eleverne arbejder med tekster om krig og opnår viden om en krig og udviklingen af krigens regler set i et historisk og samfundsfagligt perspektiv.

4 lektioner. talk KRIG, kopiside 16 og computere med netadgang.

Beskrivelse:

Et oplæg til en paropgave om de ti krige, som nævnes i talk KRIG. De ti krige er sat på ti små kort, som kan klippes ud, så eleverne evt. kan trække lod imellem dem.

1. og 2. lektion:

Klassen deles i op til ti par/grupper, og opgaven præsenteres: Parrene skal ud-arbejde et memo om ”deres” krig – enten i form af en kort powerpoint eller præsentation på den interaktive tavle. Eleverne opfordres til at udnytte

19

talk KRIG

talk KRIG

mediets muligheder for at forbedre formidlingen. Et memo er en kort og faktuel orientering, og formidlingen skal derfor have en tidsbegrænsning på fx fem minutter.

3. og 4. lektion:

Beskrivelse:

Kopiside 17 egner sig som en par- eller gruppeopgave. Hvert par eller gruppe undersøger forsoningen efter krigen/konflikten i et af de fire tilfælde: Sydafrika, 2. Verdenskrig, eks-Jugoslavien (Bosnien) og Rwanda.

Desuden kommer eleverne til at tage stilling til spørgsmålene om forsoning generelt.

1.-3. lektion:

Klassen deles i grupper eller par, som vælger hvilken af de fire konflikter, de vil arbejde med. Derefter læser eleverne teksterne og søger yderligere oplysninger i Aschehoughs leksikon eller tilsvarende leksika og ser videoklippet med Desmond Tutu.

4. lektion:

Opsamling og formulering af de endelige svar på spørgsmålene på kopisiden. Eleverne gøres opmærksomme på, at arbejdet sluttes med en debat i klassen, og at de kan komme ud for at skulle fremlægge deres svar og synspunkter.

5. lektion:

Når alle er klar, fremlægger parrene/grupperne deres arbejde for hinanden.

Derefter åbnes der for en debat i klassen om forsoning efter konflikter/ krige med udgangspunkt i spørgsmålene på kopisiden. Hvis man tager et spørgsmål ad gangen, kan man forsøge at opnå konsensus og skrive konklusionen på en flipover, der kan hænge i klassen som dokumentation.

Parrene fremlægger deres memo for hinanden.

Yderligere materialeforslag: Hvis man har elever, der har brug for udfordringer i forhold til kildekritik, kan man vælge at lade dem tjekke oplysningerne i Aschehoughs leksikon med tilsvarende oplysninger fra internet-leksikonet leksikon.org og fra udenrigsministeriets landefakta um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/ Landefakta

17. Efter krigen – hvad så?

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

Information:

Historie, samfundsfag og dansk.

At eleverne lærer at gøre rede for historiske begivenheder og at sætte dem i relation til omverdenens historie, at de får indsigt i og viden om forskellige måder at løse og efterbehandle konflikter på, og at de får indblik i forskellige styreformer og internationale organisationers arbejde. At eleverne lærer at anvende ny viden som baggrund for at diskutere sociale problemstillinger og konflikterne samt at lytte aktivt og være åbne og analytiske.

5 lektioner. talk KRIG, kopiside 17 og computere med netadgang. Desuden vil eleverne kunne finde væsentlige oplysninger i kapitel 4 (s. 86-103) af undervisningsmaterialet ”Når krigen raser”, som kan downloades fra rodekors.dk/skole/krigenraser

Yderligere materialeforslag: ”Hotel Rwanda” (spillefilm):

Instruktør Terry George, 2005, tid: 1 t 56 min., tilladt for børn over 15 år.

Filmen er bygget over faktiske hændelser. Den giver et billede af, hvad der skete i Rwanda i forsommeren 1994, da hutuer slog omkring 800.000 tutsier ihjel i løbet af tre måneder. Filmen kan lejes i eksempelvis Blocbuster.

Videoklippet til Sydafrika er fra udsendelsen ”Sandhedens Apostel” DR1 2002, tid: 2½ min. Ærkebiskop Desmond Tutu taler med Frank Esmann om to former for retfærdighed: straffende og genopbyggende retfærdighed. Se videoen på: rodekors.dk/skole/krigenraser. Vælg ”Krigens regler”, ”Krigsforbrydelser” og klippet ”Forsoning”.

”Shadowland” (fotobog): Den danske fotograf Jan Grarup var i Rwanda, mens folkedrabet fandt sted og dokumenterede det med stærke fotos i dagbladet Politiken. Nogle af fotografierne er udgivet i bogen ”Shadowland” på Politikens Forlag 2006. Bogen indeholder også fotos fra Sierra Leone, Kosovo, Ramallah, Hebron og Darfur.

18. Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …?”

Fag: Mål:

Tidsforbrug: Materialer:

20

Samfundsfag, historie og dansk.

At eleverne arbejder med dilemmaer om krigens regler og om Røde Kors’ rolle, at de reflekterer over egne og andres opfattelser og derved opnår viden og indsigt i personlige og samfundsmæssige værdier.

2 lektioner.

Talk KRIG, kopiside 18 og 19 samt computere med netadgang.

21

talk KRIG

Om krig

Kopiside 1 Information:

Krigens regler udfordres hele tiden og må derfor også udvikles, så de passer til nye kampformer og våbentyper. Fokus her er nye våben som laservåben, vejsidebomber, førerløse fly, som kan medbringe missiler og håndvåben, der kan skyde omkring hjørner.

Fakta om Israel, Libanon og Hizbollah

Du skal …

Beskrivelse:

22

Med udgangspunkt i tre skrevne tekster skal eleverne tage stilling til, hvordan de mener, at Røde Kors skal forholde til nye våbentyper. Skal de forbydes, reglerne ændres eller være status quo? (Hvis man på Infomedia vælger pdf-udgaven, får man artiklen, som den blev bragt i avisen – med tilhørende illustration og billedtekst.) Opgaven for eleverne er at sætte sig ind i problemstillingen for til slut at skrive en kommentar, som evt. kan lægges ind efter artiklen ”Eksperter kritiserer brugen af kamp-droner” på Informations hjemmeside.

skrive et faktaark om Israels, Libanons og Hizbollahs historie. Illustrer det med kort og billeder.

Søg viden • •

•

Læs s. 4-7 og s. 34-35 i talk KRIG. Læs også mere om Israels og Libanons historie – fx på EMU’en: skoda.emu.dk.

Brug dit UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”, søg derefter på ”Israel” ”Historie” i venstre side. Læs teksten og skriv de vigtigste fakta. Tjek også billederne i højre side – og vælg et par stykker til illustration.

Foretag samme søgning på Libanon og Hizbollah.

23

Om krig

Om krig

Kopiside 2 Hvorfor er der krig?

Kopiside 3 Krigens regler i spil Du skal ...

Du skal ...

svare på spørgsmål og lave en plakat.

svare på spørgsmål om krig.

Søg viden Søg viden Læs og kig også på s. 8-11 i talk KRIG. Læs og kig også på kopiside 19 og i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Hvor mange krige er der i verden?

Hvilken slags krige er der flest af?

Hvorfor er der regler for krig?

Hvornår fandt man på de første regler for krig?

Giv mindst fem eksempler på regler for krig.

Hvad kan der ske, hvis man overtræder reglerne?

Hvorfor er der tit småkrige i Etiopien?

Nævn Bjørns Møllers tre årsager til, at der er krig.

Hvad er ”Den kolde krig”?

Hvem er Joseph Kony?

• • •

•

Læs s. 4-7 og s. 34-35 i talk KRIG. ”Krigens regler – kort fortalt” på kopiside 19.

Se: ”ICRC movie about Lebanon” – findes på YouTube.com – søg på titlen (filmen er på engelsk). Se filmen mindst to gange og tag notater anden gang, du ser filmen.

Quiz: ”Hvad ved du om krigens regler?” på rodekors.dk/skole/krig

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

Hvem var i krig i Libanon i 2006?

Hvad eller hvem startede krigen?

Var det en lovlig krig?

Hvilke våben hører vi om, at der blev anvendt?

Hvilke af de anvendte våben er lovlige? Hvilke er ulovlige?

Hvad anvendes våbnene til?

Er det til lovlige formål ifølge krigens regler?

Lav en plakat om krigens regler Plakaten skal oplyse om de vigtigste regler om krig, krigsfanger og våben.

1. Bliv enige om, hvilke regler der skal med.

2. Skriv reglerne kort og i et sprog, som alle kan forstå.

3. Find foto, der kan illustrere reglerne.

4. Tegn nogle skitser til, hvordan plakaten kan komme til at se ud. Eller prøv at lægge tingene på plakaten på forskellig måde, tag nogle billeder med en mobiltelefon.

Print billederne ud og vælg det bedste layout.

5. Gør plakaten færdig, og hæng den op på opslagstavlen.

24

25

om krig

OM KRIG

Kopiside 4

Kopiside 5

Panel om krig

Krigsplakater

Du skal …

Du skal …

ud og lave din egen voxpop/dit eget panel om krig.

analysere en plakat.

Søg viden

Søg viden

Læs s. 42 i talk KRIG.

Gå på opdagelse i plakaterne fra 2. Verdenskrig: 1. Tyske propagandaplakater: calvin.edu/academic/cas/gpa/posters2.htm 2. Canadiske krigsplakater: digital.library.mcgill.ca/warposters/english/index.htm Klik på ”Search” og vælg ”WORLD WAR II”. Undersøg de forskellige kategorier.

Tag stilling Hvem giver det bedste svar på spørgsmålet: Hvornår er krig ok? Skriv dit eget svar, og hæng det op sammen med dit billede.

Lav dit eget panel … blandt klassens forældre, på torvet, på hovedgaden eller i centret. Spørg, om I må tage billeder af dem, I taler med. Brug disse spørgsmål og lav et skema med svarmulighederne ja/nej/ved ikke til spørgsmål 2: 1. Hvornår er det ok at gå i krig?

2. Er det fx i orden at gå i krig for: at forsvare sig? at indtage et andet land? at fjerne en diktator? at indføre demokrati? at få adgang til vand og mad? at opnå at en regering lever op til reglerne i FN’s menneskerettigheder? at forhindre klimaforandringer? m.v.

Aftal i klassen, hvordan og hvornår I vil gennemføre undersøgelsen. Fordel herefter arbejdet mellem jer. I skal bl.a. kopiere et passende antal spørgeskemaer. Det skal være nemt at udfylde. Det er en god ide også at skrive felter til de interviewedes navn, alder og job på spørgeskemaet. Forbered jer også på, hvordan I vil henvende jer til folk. De skal jo meget gerne tage jer alvorligt og svare seriøst på spørgsmålene.

Husk: Kamera eller mobiltelefon med kamera, spørgeskema, underlag og noget at skrive med.

Tilbage i klassen …

1.

2.

Skriv svarene på spørgsmål 1 på computer. Sæt et tilhørende billede ind ved siden af.

Hæng alle svar med billeder på opslagstavlen.

Tæl svarene på spørgsmål 2 sammen i kategorierne: For klassens elever, for forældrene og for dem på torvet/hovedgaden/centret.

Du skal vælge en plakat og printe den. Plakaten skal bruges til en billedanalyse. Du kan interviewe en fra klassen med disse spørgsmål. Skriv svarene ned efterhånden.

Indhold 1. Hvad ser du på plakaten / hvad er plakatens motiv?

2. Hvad sker der på billedet?

3. Hvor foregår det?

4. Hvordan er stemningen?

5. Beskriv en eller flere detaljer på plakaten.

6. Hvilke følelser, holdninger, fantasier, forestillinger eller meninger om livet udtrykker plakaten?

Form 1. Hvordan er plakatens komposition – hvordan er fladen delt op af linjer, former og rum?

2. Hvad får du først øje på?

3. Hvordan vandrer dine øjne rundt på plakaten?

Materiale og teknik 1. Hvilke materialer og teknikker er der benyttet til plakaten? (Er det fotografi, tegning, maleri, collage …?)

2. Hvad betyder disse materialer og teknikker for plakatens udtryk og indhold?

Funktion 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Hvem er afsender?

Hvem er modtager eller målgruppe?

Hvad er plakatens budskab? Hvad er det afsenderen forsøger at fortælle modtageren?

Hvad er hensigten med plakaten? Hvad vil afsenderen gerne opnå?

Hvordan fungerer plakaten kommunikativt?

Giv din begrundede vurdering af, om afsenderen kommer igennem med sit budskab.

Sammenlign svarene for de tre grupper: Hvilke forskelle og ligheder er der?

Skriv en konklusion om, hvad jeres rundspørge viser om folks indstilling til krig.

26

27

Danmark i krig

Danmark i krig

Kopiside 6 Soldat i Afghanistan

Kopiside 7 Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan?

Du skal…

Du skal …

tage en test og skrive din helt egen historie om soldaten Anders.

svare på spørgsmål om krigen i Afghanistan og diskutere Danmarks indsats med en af dine klassekammerater.

Søg viden Læs s. 14-17 i talk KRIG.

Søg viden Læs s. 18-19 i talk KRIG. Søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Test Tag testen: ”Hvor cool ville du være, hvis din storebror var i krig?” på rodekors.dk/skole/krig 1. Skriv om, hvad dit resultat af testen blev.

2. Skriv en kort anmeldelse af testen og tildel den mellem nul og fem stjerner – fem er bedst!

Dit billede af Anders 1. Læs s. 14-17 i talk KRIG. 2. Tjek billederne fra Anders’ hverdag som soldat i Afghanistan på rodekors.dk/skole/krig 3. Vælg det billede, du synes, der fortæller dig mest om Anders’ hverdag som soldat.

Din historie om Anders 1. Skriv en historie om det, som billedet fortæller dig – og om hvad Anders mon var optaget af den dag?

2. Sæt tekst og billede op sammen på en computer.

Spørgsmål 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

Hvem var i krig i Afghanistan i 2001?

Hvad var årsagen til krigen?

Var det en lovlig eller en ulovlig krig? a. Begrund hvorfor/hvorfor ikke: Hvor længe har der været danske soldater i Afghanistan?

Hvad er målet med, at Danmark har soldater i Afghanistan?

Hvorfor er Danmark i krig i Afghanistan: a. Ifølge Bertel Heurlin? b. Ifølge Peter Dahl Thruelsen?

Hvad er FN? Hvad er NATO? Hvad er Taliban?

Diskuter Sammen med en makker skal du diskutere Danmarks indsats i Afghanistan.

I må bruge alt stoffet på s. 18-19 i talk KRIG samt jeres forhåndsviden om danske soldaters indsats i militæroperatoner andre steder i verden.

Den ene skal tage Bertel Heurlins synspunkter, og den anden skal tage Peter Dahl Thruelsens synspunkter. Brug fem minutter på at forberede jer. Brug herefter ti minutter på at argumentere for jeres synspunkt og på at overbevise modparten.

28

29

talk KRIG

Danmark i krig

Kopiside 8

Kopiside 9

Røde Kors har en særlig rolle i krig

Hvad gør nationale og internationale organisationer?

Du skal …

Du skal …

både svare på spørgsmål om Røde Kors og afghanske Rumal samt lave din egen blå bog.

lave et leksikon til opslagstavlen.

Søg viden Søg viden Læs s. 20-21 og 24-25 i talk KRIG, se video med Rumal på rodekors.dk/skole/krig og søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål om Røde Kors 1.

2.

3.

4.

5.

Hvordan startede Røde Kors?

Hvordan ser Røde Kors’ symboler ud?

Hvad er Røde Kors’ grundlæggende principper?

Nævn Røde Kors’ vigtigste opgaver.

Hvad laver Røde Kors i Afghanistan?

I talk KRIG omtales en række organisationer. Find oplysninger om organisationerne, og prøv at få fat i organisationens logo og sæt det ind ved teksten. Find oplysninger om organisationerne i bøger og på skolebiblioteket. I kan også google organisationen og finde deres hjemmeside. Tjek punktet ”Om os”, ”Hvem er vi?”, ”About us” eller ”Organization” og skriv de vigtigste fakta.

Forenede Nationer, FN un.org

Røde Kors rodekors.dk

Unicef unicef.org

Spørgsmål om Rumal 1.

2.

3.

4.

5.

Giv en karakteristik af Rumal Nabizada.

Beskriv, hvorfor Rumal er bekymret d. 7.10.2001.

Hvordan har Rumal lært at tale engelsk?

Hvorfor er Rumal glad for at gå i skole?

Fortæl om, hvad Rumal laver på cirkusskolen.

Lav en ”blå bog” Læs Rumals ”blå bog”, og lav en om dig selv. Skriv begge dele på et stykke papir. Sammenlign din og Rumals blå bog, beskriv ligheder og forskelle nederst på dit papir.

Den Internationale Straffedomstol EMU’en: skoda.emu.dk.

Brug dit UNI-login.

Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”.

NATO www.nato.int

Forsvarsakademiet forsvars akademiet.dk

Warszawa-pagten skoda.emu.dk.

Brug dit UNI-login.

Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”

30

FN’s krigsforbryderdomstol Den internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien og Det internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda.

Brug EMU’en: skoda.emu.dk.

Brug dit UNI-login.

Vælg ”Ashehoughs leksikon” ”Leksikon”.

Dansk Institut for Internationale studier diis.dk

Institut for menneskerettigheder menneskeret.dk

31

talk KRIG

talk KRIG

Kopiside 10

Kopiside 11

Er tavshed guld?

Kampagneplakat om danske soldater i Afghanistan

Du skal …

Du skal …

tage stilling til, om Røde Kors burde spille en anden rolle i krig, end den organisationen gør i dag.

fremstille en plakat om danske soldater i Afghanistan.

Søg viden Viden Røde Kors besøger krigsfanger hver dag rundt omkring i verden. Det er alle slags krigsfanger og i alle slags fængsler. Det kan være ganske almindelige soldater og officerer, som har passet deres arbejde og blot været uheldige at blive taget til fange – og det kan være krigsforbrydere som Slobodan Miloševic, ´ Radovan Karadžic´ og Saddam Hussein.

Krigens regler siger, at mennesker, der bliver taget til fange i forbindelse med krig og væbnet konflikt, har krav på beskyttelse. Det er altså ligegyldigt, om de har overtrådt krigens regler eller ej, indtil de bliver dømt.

Når Røde Kors besøger krigsfanger, holder de øje med, om fangerne bliver behandlet ordentligt, om de får mad, bliver slået eller tortureret og om de har kontakt til deres familie m.v.

Søg viden ”Røde Kors har en særlig rolle” s. 20-21 i talk KRIG samt artiklen ”Sakura kommer hjem” og videoen ”Folkeret i felten” på rodekors.dk/skole/krig

Tag stilling Når du har læst artiklerne og set videoerne, skal du tage stilling til disse spørgsmål og udsagn: 1. Er det i orden, at krigens regler beskytter alle slags fanger? Også dem som har overtrådt reglerne selv og måske slået tusindvis af mennesker ihjel?

2. ”Røde Kors burde gå til medierne, hvis de har beviser for, at nogle fængsler udsætter fangerne for tortur!”

3. ”De steder, hvor vi arbejder, er vi ofte de eneste, som har adgang. Hvis vi udtaler os til medierne, kan vi risikere, at vi ikke får lov til at besøge fangerne igen.”

4. ”Det er ikke kun for fangernes skyld, at Røde Kors værner om krigens regler.

Det er for vores egen skyld. Ethvert samfunds moralske overlevelse afhænger af, hvordan det behandler sine fjender.”

32

Læs s. 14-25 i talk KRIG. Tjek kampagnen ”Støt vore soldater” på stotvoresoldater. dk. Se også på soldaterportalen.dk. Her er en oversigt over, hvordan du kan støtte de danske soldater.

Kig også på kfums-soldatermission.dk/site/Soldatervenner/gi_en_kage_til_en_udsendt.

Klik ind på bloggen om livet ved fronten i Camp Bastion, MOB Price og i Kosovo.

Tjek, hvad der optager de udsendte soldater.

Pressefoto fra Afghanistan Gå ind på EMU’en på skoda.emu.dk. Vælg ”Polfoto” og log på med UNI-login. Skriv Afghanistan i søgefeltet. Så har du adgang til mange tusinde billeder fra Afghanistan, som kan inspirere dig.

Vælg et tema og en målsætning for din plakat 1.

2.

3.

4.

5.

6.

Skal den være et led i en kampagne for at støtte de udsendte danske soldater?

Skal den være et led i en kampagne for at få unge danskere til at melde sig frivilligt som udsendte?

Skal det være en kampagne for – eller måske imod dansk deltagelse i krigen?

Beskriv målgruppen for din kampagne – hvem henvender den sig til?

Hvad skal være plakatens budskab?

Hvad er kampagnens hensigt?

Fremstil plakaten Tegn derefter to til tre skitseforslag til plakater og vis dem til nogle fra din målgruppe.

Hvilken kan de bedst lide?

Fremstil til slut den endelige plakat.

33

Børn i krig

Børn i krig

Kopiside 12 Var på vej til talentkonkurrence, men …

Dit billede af en børnesoldat

Du skal …

Du skal …

svare på spørgsmål om børnesoldaten Ishmael, om børnesoldater generelt og om landet Sierra Leone.

beskrive et billede af en børnesoldat.

Kopiside 13

Søg viden Søg viden Læs s. 26-29 i talk KRIG. Søg også viden i atlas, leksika og opslagsværker.

Spørgsmål om Ishmael Beah 1.

2.

3.

4.

Hvor gammel var Ishmael Beah, da han bliver børnesoldat?

Hvordan påvirker det Ishmael, at han har et gevær?

Beskriv, hvordan Ishmael og de andre børn blev trænet til at slå folk ihjel.

Hvad var præmien for at blive nummer et i konkurrencen?

• •

•

•

Læs s. 26-29 i talk KRIG Læs om krigsbørn i Sierra Leone på rodekors.dk/skole og vælg ”Krig” og ”Børn i krig” – læs artiklen ”Krigens børn i Sierra Leone”.

Gå ind på rodekors.dk/skole/krig og læs artiklen om Rohina. Se også billedserie om børn i krig.

Se dokumentarfilmen ”I soldatens fodspor”. Gå ind på filmstriben.dk/skole.

Klik på ”Søg” og skriv: ”I soldatens fodspor” i søgefeltet.

Billedøvelse Spørgsmål om Sierra Leone 1. Ismael Beah kommer fra Sierra Leone. Hvilken verdensdel ligger Sierra Leone i?

2. Hvad hedder hovedstaden i Sierra Leone?

3. Hvad hedder Sierra Leones nabolande?

Spørgsmål om børnesoldater 1. Hvilken aftale gør, at det forbudt at bruge børn som soldater?

2. Hvilke aldersgrænser sætter denne aftale?

3. Hvilken virkning kan det have på børn at være soldater?

4. Hvad gør Røde Kors for at hjælpe tidligere børnesoldater i Sierra Leone?

Gå ind på rodekors.dk/skole. Vælg ”Krig” og klik på ”Fotogalleri” i øverste højre hjørne. Vælg igen ”Krig” og klik på ”Børnesoldater”. Kig billederne godt igennem og vælg det foto, som passer bedst på dit billede af børnesoldater. Download billedet og svar på disse opgaver: 1.

2.

3.

4.

5.

Beskriv det, du ser på billedet.

Skriv om det, du forestiller dig er sket i timerne inden, billedet blev taget.

Beskriv, hvad du tænker og føler, når du ser på billedet.

Hvad ville du gøre, hvis du sammen med en af dine venner kom i en situation, hvor der dukkede en flok børnesoldater op som dem på billedet?

Hvad tænker du om reglerne i FN’s tillægsprotokol til konventionen om barnets rettigheder? Er de enten for skrappe, slappe eller lige tilpas?

FN’s tillægsprotokol til konventionen om barnets rettigheder I artikel 1 står der, at børn og unge under 18 ikke må deltage direkte i fjendtligheder. I artikel 2 står der, at børn og unge under 18 ikke må tvinges til at blive soldat. I artikel 3 står der, at unge mellem 15 og 18 kan melde sig frivilligt, hvis deres forældre giver lov til det. De unge må ikke deltage direkte i fjendtligheder, men de må fx gerne arbejde på kasernen.

34

35

Efter krigen

talk KRIG

Kopiside 14

Kopiside 15

Børn og unge oplever krig!

Tortur og onde drømme

Du skal …

Du skal …

skrive en avisartikel, der fortæller om en ungs oplevelse under en krig.

1. Vælg en af de fire opgaver herunder.

2. Redegør for personernes tanker, bekymringer og håb.

3. Artiklen skal også fortælle kort om landet, om krigen og baggrunden for den.

4. Sæt teksten op som en avisartikel med overskrifter, illustration og billedtekst.

svare på spørgsmål og finde ud af, hvad du selv mener om tortur.

Søg viden Læs side 38-39 i talk KRIG.

Spørgsmål Søg viden og vælg en person

1. Rumal er med i et cirkusprojekt Afghanistan: Læs s. 24-25 i talk KRIG, se videoen om Rumal på rodekors. dk/skole/krig og tjek også Afghan Mobile Mini Circus for Children på afghanmmcc.org (engelsk).

2. Fahima og Rohina - to piger fra Afghanistan: Læs s. 22-23 i talk KRIG. Læs også artiklen “Skaterpigen, der vil være læge” og se videoen om Rohina på rodekors.dk/skole/ krig. Tjek også Skateistan ud på skateistan.org

3. Yousra og Muhammed fra Libanon: Læs s. 4-7 og s. 34-35 i talk KRIG.

4. Fuad Kadija og Ivana fra Bosnien: Læs s. 38-39 i talk KRIG. Læs også “Hvorfor var der borgerkrig i Bosnien?” på rodekors.dk/skole/ krig

1. Hvor boede Fuad Kadija de første 29 år af sit liv?

2. Hvorfor flygter først Fuads kone og børn og senere han selv?

3. Beskriv, hvad der sker for Fuad, efter han er blevet fanget af det kroatiske militærpoliti.

4. Hvordan lykkes det for Fuad og hans familie at komme til Danmark?

5. Beskriv, hvordan oplevelserne som fange præger Fuads liv i Danmark.

Test om tortur Gå ind på rodekors.dk/skole/krig og læs ”Tortur – nej tak!”. Tag testen: ”Kan du lade være med at bruge tortur?” Skriv om, hvad dit resultat af testen blev. Anmeld også testen og tildel den mellem nul og fem stjerner – fem er bedst!

Du skal også … undersøge, hvad posttraumatisk stress-syndrom er og tjekke regler for tortur.

Søg viden …

Kopiside 19, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre – rct.dk og psykolog Vibeke Høgsted om posttraumatisk stress-syndrom: se-psykolog.dk/ptsd.asp

Opgave 1.

2.

3.

4.

5.

36

Beskriv posttraumatisk stress-syndrom med dine egne ord.

Hvordan kan sygdommen behandles?

Undersøg, hvad de laver på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre og beskriv det med dine egne ord.

Undersøg reglerne om tortur – FN’s Konvention mod tortur og find eksempler på, at der har været brugt tortur inden for de seneste 50 år.

Undersøg synspunkter om tortur: Virker det, eller virker det ikke?

37

Efter krigen

talk KRIG

Kopiside 16

Kopiside 17

Træk en krig – tjek en krig!

Efter krigen – hvad så?

Du skal …

”Under krigen slog han min mand ihjel! Morderen er aldrig blevet stillet til ansvar for det. Jeg møder ham tit, når jeg køber ind. Det gør ondt helt ind i sjælen.

Hvorfor er der ikke nogen, som gør noget?”

Kvinde i Sarajevo ti år efter borgerkrigen på Balkan.

sammen med en makker lave et memo om en af de ti krige, der bliver nævnt i talk KRIG. Krigen i Libanon 2006 S. 4-7, 3435

Borgerkrig i Yemen 2008 S. 9

Krig i Afghanistan fra 1979 - til i dag S. 9, 14-19, 22-25

Borgerkrig i Darfur i Sudan 2003 - til i dag S. 9

Borgerkrig i Sierra Leone 1991-2002 S. 11, 28-29

Du skal … kigge nærmere på, hvordan det er lykkedes at skabe forsoning efter en krig.

Du skal desuden tage stilling til, hvad du synes er den bedste metode.

Søg viden …

Uganda fra 1987 til i dag S. 11, 29,

Den kolde krig 1945-1991 S. 11

Borgerkrig og folkedrab i Bosnien 1992-1995 S. 30, 37, 38-39

2. Verdenskrig og Holocaust 1939-1945 S. 31, 37

Borgerkrig og folkedrab i Rwanda 1990-1994 S. 37

Læs s. 36-37 i talk KRIG, kapitel 4 i ”Når krigen raser”. Find den på rodekors.dk/skole/krigenraser. Brug også Aschehoughs leksikon på EMU’en: skoda.emu.dk – brug dit UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Skriv landets navn i søgefeltet. Find de relevante afsnit blandt overskrifterne i venstre side.

Videoklip: Ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika taler om forsoning. Se det på rodekors.dk/skole/krigenraser. Vælg ”Krigens regler”, ”Krigsforbrydelser”. Tryk på filmklip og se klippet ”Forsoning”.

Opgave

Hvordan er forsoningen foregået?

Brug PowerPoint eller præsenter jeres memo på på den interaktive tavle. Jeres memo skal indeholde oplysninger om:

I Sydafrika, efter 2. Verdenskrig, i eks-Jugoslavien og efter folkedrabet i Rwanda?

Hvordan ser situationen i landene ud i dag?

1. Hvilke lande var med i krigen? Eller hvis det var en borgerkrig: I hvilket land var det?

Vis landene på et kort.

2. Fortæl om baggrunden for, at der udbrød krig?

3. Var det en lovlig krig?

4. Beskriv kort forløbet af krigen?

5. Omtal kort nogle vigtige navne på personer eller organisationer, som havde betydning for krigen?

6. Var der problemer med at overholde krigens regler?

7. Hvordan blev krigen afsluttet?

8. Er nogle blevet dømt for det, de har gjort under krigen?

9. Er der blevet ændret på krigens regler efter krigen?

10. Hvordan ser situationen ud i landet/landene i dag?

1.

2.

3.

4.

5.

Hvem skal – efter jeres mening – tage sig af at stille folk til ansvar for det, de har foretaget sig under en krig? Er det enten militæret, domstolene, regeringen, eller særlige domstole oprettet til formålet?

Skal landet selv sørge for at retsforfølge krigsforbrydere – eller skal andre lande, eller FN og Den Internationale Straffedomstol tage sig af det?

Skal man – efter jeres mening – straffe ved en domstol eller forsøge at tilgive ved en sandhedskommission?

Hvad kan almindelige mennesker gøre for at sikre, at overtrædelser af krigens regler straffes efter krigen?

Hvis man ikke får skabt en forsoning? Hvad betyder det for landets befolkning og for landets fremtidige muligheder?

Søg viden I kan enten gå på skolebiblioteket og finde bøger om landene og deres historie eller gå ind på EMU’en: skoda.emu.dk - brug UNI-login. Vælg ”Aschehoughs leksikon”. Søg derefter på landets navn og klik på ”Historie” i venstre side. Læs teksten og skriv de vigtigste fakta. Tjek også billederne ud i højre side – vælg et par stykker til illustration.

38

39

Om krig

talk KRIG

Kopiside 19

Kopiside 18 Forbud mod vejsidebomber, førerløse fly og …?

Krigens regler – kort fortalt

Du skal …

Det kan være svært at læse konventioner og traktater. Derfor har vi lavet en meget kort udgave af krigens regler, som du kan læse herunder.

skrive din egen kommentar om kamp-droner og supervåben.

Viden Der udvikles hele tiden nye våben som laservåben, vejsidebomber, førerløse fly, der kan medbringe missiler og håndvåben, som kan skyde omkring hjørner.

Røde Kors har en enhed for våbenkontrol. De holder øje med nye våbentyper og råber op, hvis de mener, at der skal skrides ind.

Søg viden Læs: ”Røde Kors holder øje – Ikke alle våben er ok” på rodekors.dk/skole/krig, ”Eksperter kritiserer brugen af kamp-droner” på information.dk/208527 (læs også kommentarerne under artiklen) og ”Nyt supervåben kan skyde om hjørner” Politiken 5.12.2010. Find artiklen i Infomedia på EMU’en: skoda.emu.dk.

Brug dit UNI-login.

For eller imod?

Skriv din egen kommentar om kamp-droner og supervåben. Beskriv fordele og ulemper ved disse våbentyper og vurder dem i forhold til krigens regler (læs krigens regler på kopiside 19). Giv udtryk for din egen mening. Du kan slutte din kommentar med at tage stilling til, om Røde Kors skal forsøge at få lavet et forbud mod disse våben?

1. ANGREB MÅ KUN RETTES MOD soldater OG MILITÆRE MÅL 1.1 Civile må ikke angribes.

1.2 Civile genstande må ikke angribes: huse, hospitaler, skoler, religiøse bygninger og steder, kulturelle og historiske bygninger og statuer osv.

2.1 Nogle våben og våbentyper er forbudte: kemiske og biologiske våben, gift, anti-personelminer, laservåben, som blænder, og våben, der skader mennesker med sprængstykker, som ikke kan ses på røntgenbilleder.

1.3 Det er forbudt at bruge civile som skjold for militære mål.

2.2 Våben, som skader mere end højst nødvendigt eller rammer tilfældigt, må ikke anvendes mod eller i nærheden af civile: napalm, klyngebomber og dumdum-kugler m.v.

1.4 Soldater må ikke lade som om, de er civile ved for eksempel at skjule deres våben og bære civilt tøj.

2.3 Det er forbudt at give ordre til eller true med at udrydde alle mennesker, hvad enten det gælder civile eller kæmpende.

1.5 Det er forbudt at udsulte civilbefolkningen.

3. CIVILE, KRIGSFANGER OG SÅREDE SOLDATER SKAL SKÅNES, YDES BESKYTTELSE OG BEHANDLES HUMANT

1.6 Det er forbudt at angribe genstande, som er uundværlige for at civilbefolkningen kan overleve: lagre med fødevarer, landbrugsområder, veje, jernbaner, telefonnet, vandforsyning, elektricitetsforsyning m.v.

1.7 Det er forbudt at angribe dæmninger, diger og atomkraftværker, hvis angrebene kan medføre mange døde og sårede blandt civilbefolkningen.

2. ANGREB ELLER VÅBEN, SOM FORÅRSAGER OVERFLØDIG SKADE ELLER UNØDVENDIG LIDELSE, ER IKKE TILLADT

3.1 Ingen må udsættes for tortur. Det gælder alle former for fysisk og psykisk tortur, korporlig afstraffelse samt umenneskelig og nedværdigende straf eller behandling.

3.2 Seksuelle overgreb er ikke tilladt.

3.3 Det er ikke tilladt at tage gidsler.

3.4 Sårede og syge soldater skal plejes og hjælpes og i det hele taget behandles medmenneskeligt.

➔

40

41

OM KRIG

Kopiside 19 Krigens regler – kort fortalt fortsat

3.5 Det er forbudt at dræbe en modstander, der har overgivet sig eller er ukampdygtig (hors de combat).

3.6 Krigsfanger skal behandles humant og har kun pligt til at opgive navn, grad, fødselsdato og tjenestenummer. De må ikke holdes fanget som straf.

3.7 Krigsfanger har ret til et rimeligt sted at bo og rimelige sanitære forhold. De skal have mad og drikke, og de skal have tøj, som passer til klimaet. Alle krigsfanger har lov til at sende og modtage breve og pakker fra deres nærmeste.

4.1 Symbolerne for Røde Kors og Røde Halvmåne er tegn på, at der er tale om sygepersonale og -faciliteter. Det er forbudt at angribe personer og installationer, som bærer det røde kors eller den røde halvmåne. Det er forbudt at bruge symbolerne til andre formål, for eksempel for at narre fjenden.

3.8 Deportation af civilbefolkningen er forbudt. Alle former for ‘etnisk udrensning’ er forbudt.

4.2 Sygetransporter og -enheder må ikke foretage sig noget, som kan skade fjenden.

3.9 Sårbare grupper som for eksempel gravide, ammende kvinder, uledsagede børn og ældre mennesker har ret til særlig beskyttelse.

4.3 Behandlingen af de syge og sårede skal ske ud fra et lægeligt skøn. De sårede, der har mest behov for behandling, skal behandles først, hvad enten de er venner eller fjender.

3.10 Krigens regler forbyder, at børn og unge under 15 år bliver rekrutteret eller deltager i kamphandlingerne. En tillægsprotokol til FN’s Børnekonvention siger, at landene ikke må tvinge børn eller unge under 18 år til at deltage i deres væbnede styrker.

3.11 Alle har ret til en retfærdig retssag: et upartisk tribunal eller en retssag i overensstemmelse med landets love og regler. Alle former for kollektiv afstraffelse er forbudt.

42

4. MILITÆRT OG CIVILT SYGEHUSPERSONALE SAMT HOSPITALER OG SANITETSCENTRE SKAL NYDE BESKYTTELSE OG TILLADES AL FORM FOR HJÆLP FOR AT KUNNE UDFØRE DERES FUNKTIONER BEDST MULIGT

d+

Skoletjenesten

Blegdamsvej 27 2100 København Ă˜ Tlf.: 35 25 92 00 Fax: 35 25 92 92 rodekors.dk/skole skoletjenesten@drk.dk