Træningsøvelser - Begynder. Uge 23, 2024

Page 1

Halvvindssejlads

Sejlerne sejler mellem de to mærker og i den ene ende får sejlerne små aktiviteter/udfordringer som de skal gøre.

Det kan fx være:

Sid på kanten (måske gør de det allerede) .

Prøv at trække sejlet langt ind, så jollen sejler langsomt.

Udlæg to mærker, så sejlerne kan sejle halvvind mellem mærkerne.

Om sejlerne skal rundt om mærkerne eller skal vende og sejle den anden vej, er op til dig som instruktør/træner. Det afhænger af sejlernes niveau.

Differentiering

Alt efter hvor nye begyndere det er, kan der enten sejles mellem mærkerne, eller hvis de kan komme rundt om et mærke så kan dette gøres.

Øvelsen kan også laves i 2-persons joller.

TEKNIK | SAMARBEJDE DIPLOMSEJLERSKOLEN BEGYNDER

Styr på vindøjet

Sejlerne sejler halvvind mellem mærkerne.

Instruktøren siger til en af sejlerne, at de skal få jollen til at lægge stille.

Ved at sejle hen til sejleren, skabes der tryghed, og du som instruktør har mulighed for at guide sejleren. Nogle af de andre sejlere vil se det og gøre det samme.

Det kan være en fordel at ikke alle sejlere gør det på samme tid. Så har du som instruktør meget bedre forudsætninger for at hjælpe hver enkelt sejler.

Hvis sejlerne har færdighederne til det, kan du som instruktør fløjte, hvor de skal få jollen til at ligge stille. Du fløjter igen, og de skal få jollen til at sejle.

Udlæg mærkerne, så det bliver et afgrænset område.

Mærkerne giver sejlerne en ide om, at de skal blive i området.

Formål

Sejlerne bliver fortrolige med at komme ud af vindøjet og også at søge vindøjet kontrolleret.

Variation

Sejlerne sejler halvvind – find gerne et fikspunkt på land, så det passer med halvvind. Her er der stor mulighed for at blive fortrolig med at få farten ud af jollen og ligge stille / være i vindøjet og især at få jollen til at sejle fremad igen.

TEKNIK | SAMARBEJDE DIPLOMSEJLERSKOLEN BEGYNDER

Zig zag mod vinden

Instruktøren følger sejlerne og giver gode råd til at følge zigzag banen. Man kan med fordel sende sejlerne afsted med en smule afstand, så der er mere plads til at styre båden. Instruktøren bør have fokus på at sejleren ser frem og styrer imellem mærkerne som angiver zigzag banen. Det er ofte lettere for nye sejlere at se noget konkret end at høre skud / træk i roret. Når sejleren følger zigzag banen vil de ubevidst korrigere for styre imellem mærker, og derved lære at krydse.

Skippermødet; læg en banen på jorden, hvor der er en båd til at gennemsejle banen. Der forklares kort, hvordan man skal holde sig mellem mærkerne. Mærkerne = vejen man følger. Vigtig at vise, hvordan båden sejler zigzag igennem banen samt hvad der sker med sejlet uden for banen (blafre)

Der lægges en zigzag bane, hvor nye sejlere får en tydelig/visuel bane de skal følge, svarende til at man køre på en vej hvor der er hvide stribe som markerer hvor man skal køre hen.

Formål

At nybegyndere øver sig i at sejle kryds. At nybegyndere tydeligt kan følge banen, uden at instruktøren behøver at guide konstant.

Variation

Bredden af zigzag banen kan ændres afhængig af sejlernes niveau (jo smallere jo svære). Længden af zigzag banen.

Materiale

Mærker

Tape til at sætte på jollekanten, så sejleren ved hvor sejlet skal være.

TEKNIK | DIPLOMSEJLERSKOLEN SEJLER 1

Svømme som en fisk

Sejlerne skal svømme ud til et mærke, som befinder sig med en ”x” afstand fra jollebroen. Herefter skal sejleren svømme tilbage til jollebroen. Der kan eventuelt være en hjælpetræner, som ligger i vandet og sikrer, at de nye sejlere føler sig trygge i vandet.

På skippermødet (ved jollebroen / stranden) forklarer og viser instruktøren, hvordan man svømmer ud til mærket og tilbage til broen. Instruktøren viser, at redningsvesten bærer sejleren oppe, og at man kan ligge og flyde i vandet. Derefter svømmer instruktøren ud til mærket og tilbage.

Denne øvelse er især god at lave lune sommeraftner/sommerdage.

Øvelsen foregår ved bådebroen eller ved stranden, hvor der lægges et mærke ud i tæt afstand, så sejlere er trygge ved at svømme ud og tilbage.

Formål

Sejlerne bliver fortrolige med vand.

Sejlerne bliver opmærksomme på, hvad en vest er, og hvordan den virker.

Variation

Sejlerne kan deles op i hold og svømme mod hinanden.

Sejlerne kan have en jolle med på slæb under øvelsen, og i så fald skal længden af banen tilpasses til den øgede belastning.

Rekvirér Dansk Sejlunions aktivitetstrailer til at skabe tryghed for nye sejlere

TRYGHED | SAMARBEJDE DIPLOMSEJLERSKOLEN BEGYNDER

GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER

Kom gerne rundt til alle sejlerne, og giv dem en highfive når I mødes på havnen, eller et sejt håndtegn. Alle sejlere skal ses!

Fokus på fællesskabet – en lille øvelse

Tak for i dag – vi ses til næste træning: Du og sejlerne stiller sig i en cirkel. Du starter med at gå forbi din sidemakker og give en ”tak for i dag highfive”. Sidemakkeren følger efter dig, og den næste følger efter.

På den måde får alle sagt ”vi ses” til hinanden.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.