Diplomvejledning

Diplomvejledning

s k S jl u n i o e

n

Dip l D

an

len

sejlersk o om

Indholdsfortegnelse Forord Diplomernes niveau Windsurfer diplomernes niveau Sæl Diplom Søløve Diplom Delfin Diplom Sejler Diplom 1 Sejler Diplom 2 Sejler Diplom 3

2

3 4 5 6 8 10 12 14 18

Sejler Diplom 1 – 2-personers jolle Sejler Diplom 2 – 2-personers jolle Sejler Diplom 3 – 2-personers jolle

22 26 30

Sejler Diplom 4 Sejler Diplom 5 Sejler Diplom 6 Sejler Diplom 7

32 34 36 40

Windsurfer 1 Windsurfer 2 Windsurfer 3

42 46 48

Forord

Dansk Sejlunions Diplomsejlerskole består af: • • • •

Diplomer (en windsurfingserie og en jolleserie) Diplomplakater til hver enkelt serie Logbog Vejledning til Diplomsejlerskolen

Du sidder nu med vejledningen til Diplomsejlerskolen i hånden.

Vejledningen dækker både jolle-diplomserien og windsurfingdiplomserien.

Vejledningen er en kort uddybning af hvert enkelt punkt/færdighed på diplomerne.

Diplomvejledningen er et relevant redskab i forbindelse med træningsplanlægning, hvad enten planlægningen gælder en enkelt træningsaften, en hel sæson eller et endnu længere forløb over flere sæsoner.

Der er i vejledningen lavet en række henvisninger til litteratur.

Heraf er en del til Dansk Sejlunions hjemmeside, og resten til en række udgivelser, der alle kan rekvireres gennem Dansk Sejlunion.

(Se listen herunder). ’Tryghed for nye sejlere’ – hæfte ’TORM Enkel kapsejlads’ – hæfte ’Aldersrelateret træning i sejlsport’ – bog ’Træningsøvelser til kapsejlads’ – bog ’Vindermanual’ – bog ’Sejl- og rigtrim’ – bog ’Grundlæggende windsurfing’ – bog ’Videregående windsurfing’ – bog ’Avanceret windsurfing’ – bog

3

Diplomernes niveau Jolleserien er opbygget efter fire temaer: Jeg kan

Jeg tør

- Det vil sige at jeg kan udføre den enkelte øvelse uden hjælp.

- Det vil sige at jeg forsøger/overvinder mig selv, men det lykkes ikke nødvendigvis.

Jeg ved

Jeg har prøvet

- Det vil sige at jeg ved og kan forklare betydningen af, men jeg behøver ikke nødvendigvis kunne udføre det beskrevne i praksis.

- Det vil sige at jeg har minimum prøvet det beskrevne en enkelt gang.

Søløve

Sæl

Sejler 2

Sejler 3

1-persons jolle Forår/sommer

4

1-persons jolle Efterår (10-11 år)

Sejler 2

Sejler 3

3. sæson (11-12 år)

Sejler 1

1-persons jolle Vinter

2-personers jolle Vinter

2-personers jolle Forår/sommer

Sejler 4

Delfin

Forår/sommer

Vinter

Efterår 9-10 år

Sejler 5 4. sæson (12-13 år)

Sejler 6 5. sæson (13-14 år)

Sejler 1

2-personers jolle Efterår (10-11 år)

Sejler 7 6. sæson (14-15 år)

Windsurfer diplomernes niveau Diplomerne er opbygget i op til seks temaer: Jeg kan på land:

Jeg ved hvordan:

- Det vil sige, at jeg på land kan forklare emnet eller udføre øvelsen uden hjælp.

- Det vil sige, at jeg kender til øvelsen.

Jeg ved hvordan og har prøvet på vand:

Jeg kan på vand: - Det vil sige, at jeg på vand kan udføre øvelsen uden hjælp.

- Det vil sige, at jeg har prøvet det beskrevne mindst én enkelt gang på vand, men det lykkes ikke nødvendigvis.

Jeg kan:

Jeg ved:

- Det vil sige, at jeg kan teori og/eller regler. I praktisk håndtering vil det sige, at øvelsen/manøvren lykkes næsten hver gang.

- Det vil sige, at jeg ved og kan forklare betydningen af emnet, men jeg behøver ikke nødvendigvis at kunne udføre det beskrevne i praksis.

Windsurfer 1

Grundlæggende Windsurfing

Windsurfer 2

Videregående Windsurfing

Windsurfer 3

Avanceret windsurfing

5

Sæl Diplom At han/hun kan:

At han/hun ved:

Tømme jollen for vand.

Hvad jollens udstyr hedder.

Mål: Tryghed/Sikkerhed/Bådhåndtering.

• Båden fyldes med vand og øses tom af sejleren. Kan udføres bundet til flydebro. En oplagt bade- og introduktionsøvelse, når de nye sejlere starter i august. Se ’Tryghed for nye sejlere’.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal vide, hvad delene på hans jolle hedder.

Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’jollens udstyr’).

Svømme med redningsvest.

Hvad klubbens sikkerhedsregler er.

Mål: Sikkerhed/Tryghed.

• Sejleren svømmer et antal meter med redningsvest (klubbens bestemmelser). Kan foregå i svømmehal, i havn eller på åbent vand. Se ’Tryghed for nye sejlere’.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren skal kende klubbens sikkerhedsregler for begyndere.

Få jollen til at ligge stille i vindøjet – og få den til at sejle igen.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler jollen op i vindøjet, til den ligger stille. Øvelsen kan evt. gøres mere udfordrende, ved at jollen skal ligge stille ud for et fast punkt, f.eks. en bøje. Jollen vrikkes eller bakkes tilbage på halse. Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ ovelsesdatabase (søgeord: ’vindøjet’).

Binde råbåndsknob og ottetalsknob.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal kunne de to knob og skal vide, hvor de bruges.

Nævne navnene på holdkammeraterne og instruktøren/træneren.

Mål: Tryghed/Kammeratskab.

• Der kan evt. laves navneleg ellers skrives navn på båden de første gange. Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ ovelsesdatabase (søgeord: ’navne’).

6

Hvad simple sejlertermer betyder.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal kunne reagere på termer som: falde af, skære op/ luffe, styrbord og bagbord samt læ og luv.

At han/hun tør: Forblive rolig og vente på instruktøren/træneren i kritiske situationer.

Mål: At overvinde angst.

• Sejleren skal vide, at det ofte er vigtigere at turde end at lykkes!

Når båden tager magten fra sejleren, skal han vide, at han kan slippe både ror og skøde, så båden vil ’lægge sig til hvile’ med blafrende sejl, indtil træneren har tid til at komme og hjælpe.

Sejleren skal sidde langt fremme i båden med hovedet nede, så roret og bommen kan bevæge sig frit. (Kan evt. øves på land under kontrollerede forhold).

Blive siddende roligt oven på den kæntrede jolle og vente på hjælp, hvis ikke sejleren kan rejse jollen ved egen hjælp.

Kæntre jollen med vilje og rejse den igen.

Mål: Sikkerhed/Bådhåndtering.

• Sejleren kæntrer båden og rejser den igen. Kan evt. øves som ’badeøvelse’. Hvis ikke sejleren er helt tryg, laves øvelsen i første omgang på lavt vand og uden mast. Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’kæntre’).

Di

n ole

sej om lersk pl

Da

ns

n kS e jl u n i o

Sæl Dip

lom

har vist

At han/h un kan: Tømme jollen for vand.

Svømme m med red ningsvest .

Få jollen til at ligg e stille i vin døjet – og den til at få sejle ige n.

Binde råb åndsknob og otteta lsknob.

Nævne nav holdkamm nene på og instru eraterne ktø træneren ren/ .

At han/h un ved: Hvad joll ens udstyr hedder.

Hvad klu bbe sikkerhed ns sregler er.

Hvad sim ple sejlerter mer bet yder.

At han/h un tør: Forblive rolig og vente på instru ktø træneren ren/ i situationer kritiske .

Kæntre jollen me d vilje og rejse den igen.

Træner

Leder

7

Søløve Diplom At han/hun kan:

At han/hun ved:

Rigge jollen til.

Hvad jollens udstyr bruges til.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren viser, at han selv kan rigge jollen til (kan evt. få hjælp af kammerat til at sætte masten i båden). Kan fint gøres inden døre som en vinteraktivitet.

Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’rigge’).

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kender jollens udstyr og ved, hvad det bruges til.

Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’jollens udstyr´).

Binde dobbelt halvstik, flagknob og pælestik.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal kunne lave knobene og vide, hvor og hvad de bruges til.

Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’knob’).

Forårsklargøre sin jolle (polere/slibe jolle, ror og sværd).

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal være med til at vaske og polere båden samt evt. slibe ror og sværd. (Lak- og malearbejde udføres af voksne).

Mast, bom, stage og sejl efterses, og sejleren reparerer evt. skader. (Voksenhjælp er nødvendig).

Udpege vindens retning.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren skal kunne vise, hvor vinden kommer fra. (Børn i 8- til 10-års alderen har stadig ikke styr på det ’abstrakte’. Øvelsen med at udpege vindens retning bør derfor være en fast del af programmet hver gang man mødes). Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’vindens retning´).

Aflæse havnens vindmåler.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren skal vide, hvor på havnen der kan søges oplysninger om vind og vejr. (Havnemesteren eller andet fast personel kan være udmærkede ’vindmålere’).

8

Hvordan jollens sikkerhedsudstyr vedligeholdes.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren er i stand til at se, når lufttanke, mastesikring, fangeline og øse trænger til reparation eller udskiftning. Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’vedligehold’).

Hvad de grundlæggende søvejsregler er.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kender til simple vigeregler til søs. (’Bagbord-styrbord, ’luv-læ’, motor-sejl’, ’indhentende båd’. Klistermærker i jollerne (’De 5 grundelementer’) bruges til at introducere ’bagbord-styrbord’-reglen.

Hvad udvidede sejler-termer betyder.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan de fleste af de ’mærkelige sejlerord ’ og ved, hvad de betyder. (Bomme, stagvende, krydse, halse, bidevind, halvvind, agten for tværs, foran for tværs, læns, slør osv.).

Grundlæggende om vind og vejr.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren har en ide om, hvornår det blæser for meget og for lidt, pålandsvind og fralandsvind.

Hvordan man placerer sig i jollen.

Mål: ’De 5 grundelementer’/Bådhåndtering • Sejleren ved, hvordan man grundlæggende placerer sig i jollen: i luv side, omtrent midtskibs som udgangspunkt. Sejleren ved også, at på slør/læns flytter man sig agterud i båden for at holde stævnen oppe. Se ’De 5 grundelementer’.

Hvordan man holder sig i form til at sejle.

Mål: Skadeforebyggelse.

• Sejleren har deltaget i fysisk træning i klubben og ved, at det er vigtigt at holde sig i god form for at være sejler.

Se: Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’’.

At han/hun tør: Spørge, hvis der er noget, man ikke forstår.

Mål: Tryghed.

• Sejleren ved, at det er o.k. at stille ’dumme’ spørgsmål uden at blive til grin i gruppen. (Eller måske at turde at være til grin en gang imellem).

Di

n ole

sej om lersk pl

Da

ns

n kS e jl u n i o

Søløve D

iplom

har vist

At han/h un kan: Rigge joll en til.

Binde dob belt halvst flagknob og pæles ik, tik.

Forårskla rgø (polere/sli re sin jolle be jolle, og sværd) ror .

Udpege vindens retning.

Aflæse hav vindmåle nens r.

At han/h un ved: Hvad joll ens bruges til. udstyr

Hvordan joll hedsudsty ens sikkerr vedlige des. holHvad de grundlæg gende søv ejsregler er.

Hvad udv idede sej termer bet leryder.

Grundlæg gende om vind og vejr.

Hvordan man pla cerer sig i jollen.

Hvordan man hol der sig i form til at sejle.

At han/h un tør: Spørge, hvi noget, ma s der er n ikke for står.

Træner

Leder

9

Delfin Diplom At han/hun kan:

At han/hun ved:

Sejle en hel bane (kryds, slør og læns).

Altid, om man er på styrbord eller bagbord halse.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at hun/han kan sejle en bane, der indeholder kryds, slør og læns, uden hjælp fra træner. F.eks. firkantbane.

Opgaven er at vise, at man kan sejle i forhold til vinden. Altså ikke kapsejlads.

Mål: Start på kapsejladsøvelser.

• Sejleren kan under sejlads svare korrekt på spørgsmål fra træneren, om hvilken halse der sejles på.

Træneren kan gøre det til en vane altid at spørge om halse som indledning til snak på vandet. På dette niveau er det stadig helt o.k., at sejleren bruger klistermærker (’De 5 grundelementer’) til at bestemme, hvilken halse han er på.

Stagvende og bomme på kommando.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren stagvender eller bommer på signal fra træneren. Kan gøres på halvvind med f.eks. et fløjt for en stagvending og to fløjt for en bomning. Kan også udføres med stagvendinger på kryds og bomninger på læns. Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Mål: Start på kapsejladsøvelser.

• Sejleren kan under sejlads svare korrekt på spørgsmål fra træneren, om han er læ eller luv båd i forhold til en anden sejler.

Trimme jollen korrekt på kryds, slør og læns (skøde).

Hvordan en god sejler-madpakke ser ud.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan trimme skødet i forhold til forskellige vindretninger. (Kan evt. kombineres med baneøvelsen). Se: Optimistkursus 1 s. 47-55.

Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’skødetrim´).

Mål: Tryghed • Sejleren ved, hvad der er sundt og praktisk at have med på vandet. (Husk væske!) Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Lægge til på læ-siden af en bro.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren prøver at lægge til på læ side af en bro. Sejleren skal vide, hvordan man gør, men ikke nødvendigvis udføre manøvren perfekt. se: Optimistkursus 1 s. 45-46.

Se øvelsesdatabasen http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’bro’).

Placere sig rigtigt i jollen.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan placere sig i jollen under forskellige forhold. se ’De 5 grundelementer’.

10

Altid, om man er luv eller læ.

Hvem der er ungdomsleder i klubben.

Mål: Tryghed.

• Sejleren kender klubbens ungdomsleder ved navn og kan udpege ham/hende. Det er vigtigt, at sejleren kan henvise til lederen, hvis nye sejlere eller forældre stiller spørgsmål vedr. klubben.

Hvad der er den rette påklædning, når man sejler.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren ved, hvilket tøj han skal bruge på de forskellige årstider, og han kender vigtigheden af at holde sig tør og varm. Han ved også, at solcreme er en naturlig del af påklædningen.

At han/hun tør:

At han/hun har prøvet:

Altid at hjælpe sine kammerater.

At have deltaget i en enkel kapsejlads.

Mål: Sammenhold.

• Sejleren hjælper de øvrige sejlere, både de ældre og de nye.

Der skal skabes en ånd, hvor sejlerne hjælpes ad, uden at forældre behøver at være til stede. F.eks. En voksen hjælper ved tillægning til bro, mens sejlerne hjælper hinanden op af vandet.

Principielt bør voksne kun hjælpe sejlerne med at hjælpe hinanden!!!

Mål: Tryghed/kapsejlads.

• Sejleren introduceres til kapsejlads på en helt enkel bane, der passer til hans niveau, og med ISAF´s ’Simple regler for kapsejlads’ som ramme. Se ’TORM Enkel kapsejlads’

Følge instruktørens/trænerens instrukser.

Mål: Sømandskab/tryghed.

• Sejleren følger trænerens anvisninger, selvom båden har taget magten fra ham, og han er bange. Det er vigtigt, at sejleren forstår, at det er o.k. at være bange. Men også at det kan være nødvendigt at handle på trods af utrygheden.

Sidde på essingen og sejle.

Mål: Tryghed.

• Sejleren begynder at eksperimentere med at sidde på essingen, hvilket er udfordrende i sig selv.

Di

n ole

sej om lersk pl

Da

ns

n kS e jl u n i o

Delfin D

iplom

At han/h un kan: Sejle en hel (kryds, slø bane r og læn s).

Stagvende på komma og bomme ndo.

Trimme jollen kor rek på kryds, slør og læn t (skøde). s Lægge til på læ-sid af en bro en .

Placere sig rigtig t i jollen.

har vist

At han/h un ved: Altid, om man er på styrbord eller bag bord halse.

Altid, om ma er luv elle n r læ.

Hvordan en madpakke god sejlerser ud.

Hvem der er leder i klu ungdomsbben.

Hvad der er påklædnin den rette g, når ma sejler. n

At han/h un tør: Altid at hjæ kammerat lpe sine er.

Følge ins tru trænerens ktørens/ instrukse r.

Sidde på essingen og sejle.

At han/h un har prø vet: At deltag e kapsejlad i en enkel s.

Træner

Leder

11

Sejler Diplom 1 At han/hun kan: Starte til tiden.

Mål: Bådhåndtering/kapsejlads.

• Sejleren starter inden for et antal sekunder efter startsignal.

Træner giver tid og tæller ned. Det forventes ikke, at sejleren kan starte efter eget ur. Se eksempler på flere startøvelser i ’Træningsøvelser til kapsejlads’ og http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’start’).

Sejle i et afgrænset område uden kollision.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler inden for et kvadratisk/rektangulært område begrænset af en bøje i hvert hjørne. Der sejles med hele gruppen på samme tid. Sejleren skal kunne sejle uden at kollidere med andre og skal have en ide om, hvor den ’usynlige’ linje mellem bøjerne går. Områdets størrelse er afhængigt af antal både, og hvor meget vind der er på dagen. Kan evt. udføres som en boldleg.

Øse jollen, mens der sejles.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan tømme jollen under sejlads. Træner vælger, om opgaven skal løses på kryds eller på slør/læns afhængigt af vejr og sejler.

Spryde om på vandet.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan spryde sit sejl på vandet. I joller uden sprydstage viser sejleren, at han kan justere bomnedhalet. Det er på dette niveau balance og teknik, der er målet, ikke hvor hurtigt øvelsen kan udføres.

Sejle efter ticklers.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser at han kan sejle bidevind i forhold til ticklers. Træneren kan sejle tæt bag sejleren, som skal sejle båden for højt eller for lavt og derpå finde kursen ved hjælp af ticklers.

12

Tage sejlet ned og padle jollen.

Mål: Bådhåndtering/sikkerhed.

• Sejleren viser, at han uden hjælp kan afmontere masten i ’rum sø’ og padle jollen. (Udføres en dag, hvor der alligevel ikke er vind).

Sejle amerikaner-læns i let luft.

Mål: Bådhåndtering (kapsejladsteknik).

• Sejleren viser at han kan sejle båden med maks. luv krængning på læns. Målet er, at båden holdes i balance med samme krængning over lang tid. Perfekt sejlads bør dog ikke være et krav på dette niveau.

Lægge til ved en bro uden hjælp.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, et antal gange, at han selvstændigt kan lægge til ved en bro uden at smadre hverken båd eller bro. Det er fint, hvis sejleren selv planlægger øvelsen, men ikke noget krav. Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’bro’).

At han/hun ved: Flagene ved en startprocedure.

Mål: Kapsejlads.

• Sejleren viser, at han har kendskab til flagene, der anvendes ved start på sejlads. (Talstander 1 og 2, P, I, svarstander og 1. lighedsstander). Det er en god ide af og til under træning at lave ’rigtige’ kapsejladser med flag og rigtig startprocedure.

Hvordan en regnbyge ser ud på afstand.

Mål: Meteorologi/Sikkerhed.

• Sejleren kan pege en regnbyge ud på trænerens opfordring.

Træneren kan på dette niveau bruge skippermøder og sejladsevaluering til at snakke om det aktuelle vejr. Det er vigtigt, at sejlerne bliver lidt nysgerrige omkring meteorologi. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s.

10-26).

Kapsejladsreglernes 2. del, afsnit A. Mål: Kapsejlads.

• Sejleren kan på trænerens opfordring sige, om han netop da har retten til vejen. (Kun i forhold til regel 10, 11 og 12). (Se også ISAF´s simple regler for kapsejlads regel 3 og 4 i ’TORM Enkel kapsejlads’).

Simple kølbådstermer.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan svare på spørgsmål som: Hvad er en/et køl – fok – storsejl – spiler – fald – og spil. Træneren kan evt. gennemgå disse termer før og efter en tur i en kølbåd.

Hvad de 5 grundelementer er.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kender ’De 5 grundelementer’: kurs, sejltrim, balance, bådtrim og sværd, og han forstår, når træneren refererer til et af elementerne. Se ’De 5 grundelementer’.

At han/hun har prøvet: At sejle et stævne i klubben.

Mål: Kapsejlads/tryghed.

• Sejleren deltager i sit første stævne i klubben. Der kan være tale om klubmesterskab eller et lokalt stævne med naboklubberne.

Sejleren skal på dette niveau opleve, at kapsejlads er en social begivenhed, hvor konkurrencen er sekundær.

At sejle stævne i en anden klub.

Mål: Kapsejlads/tryghed.

• Sejleren deltager i et stævne uden for de kendte rammer. Målet bør stadig være det sociale frem for konkurrencen.

At sejle kølbåd.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren sejler tur med en kølbåd. Træner/leder kan f.eks. arrangere en aften, hvor forældre eller andre med kølbåd opfordres til at invitere på en sejltur.

At han/hun tør: Gå essingen rundt på sin jolle.

Di

Da

Mål: Bådhåndtering/tryghed.

• Sejleren prøver at balancere på essingen rundt om masten og tilbage til roret. Målet er at turde – ikke at lykkes.

ns

n kS e jl u n i o

Sejler D

iplom 1

Svømme ind under jollen, mens den er kæntret.

Mål: Tryghed/sikkerhed.

• Sejleren dykker ind til ’luftlommen’ i cockpittet på en kæntret båd. (Kan evt. udføres i en svømmehal eller på en varm ’badedag’). Træneren kan bade med og vise vejen.

Se: http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’Kæntre’).

n ole

sej om lersk pl

At han/h un kan: Starte til tiden.

Sejle i et afgrænse område t uden kol lision. Øse jollen, der sejles mens .

Spryde om på vandet .

Sejle eft er tickler s.

Tage sej let padle joll ned og en.

Sejle am erikanerlæns i let luft.

Lægge til ved en bro uden hjælp.

har vist

At han/h un ved: Flagene ved procedure en start.

Hvordan en ser ud på regnbyge afstand.

Kapsejlad sre 2. del, afs glernes nit A. Simple køl bådsterm er.

Hvad de 5 grundelem enter er.

At han/h un tør: Gå essing en på sin joll rundt e.

Svømme ind jollen, me under ns den er kæntret.

At han/h un har prø vet: At sejle et i klubbe stævne n.

At sejle stævne i en and en klub.

At sejle kølbåd.

Træner

Leder

13

Sejler Diplom 2 At han/hun kan:

At han/hun ved:

Skille sin jolle ad og samle den igen.

Forskellen og anvendeligheden på forskellige typer tovværk.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren ’demonterer’ jollen før renovering/reparation. Alt, der ikke er skruet/boltet fast, samt beslag og andet, der kræver reparation eller udskiftning, demonteres. Jollen monteres igen efter reparation. Det forventes ikke, at sejleren selv kan reparere alle skader på materiellet.

Hvor det er godt at ligge på en startlinje.

Mål: Bådhåndtering/teknik.

• Sejleren viser hængeteknik under forskellige forhold. (Kan vises på vandet eller i teorilokale i forbindelse med vinterundervisning). Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Mål: Kapsejlads (taktik).

• Sejleren kan gøre rede for, hvordan en start forberedes.

Der er på dette niveau tale om grundlæggende viden, og altså ikke en større startfilosofi. Se eksempler på flere startøvelser i ’Træningsøvelser til kapsejlads’ og http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’start’).

Svømme 300 meter i en svømmehal.

Hvad strøm er.

Hænge korrekt i en jolle.

Mål: Sikkerhed/fysik.

• Sejleren svømmer 300 m i svømmehal. Prøven kan evt. differentieres ved at dygtige svømmere skal svømme med tøj, mens mindre dygtige svømmere kan holde ’flydepauser’.

Fortælle om søkortet for sit område.

Mål: Sømandskab/taktik.

• Sejleren kan på et søkort udpege forskellige lokaliteter, som kendes i virkeligheden. (Kan evt. se, hvor der er bølgelæ ved forskellige vindretninger).

Give en detaljeret beskrivelse (med ord) af en perfekt vending og bomning.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan beskrive, hvordan han gør i forbindelse med en perfekt bomning. I sin beskrivelse refererer han til ’De 5 grundelementer’. Han kan både beskrive en perfekt vending/bomning i let og hård luft.

14

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan argumentere for, hvad forskellige slags tovværk kan bruges til. Der er ingen ’facitliste’, det er ideen, der er vigtig.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan gøre rede for, hvad strøm er (vandet, der sejles på flytter sig og tager alt, hvad der ligger ovenpå, med sig).

(Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s. 26-31).

Hvad en rummer og en skralder er.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan gøre rede for begreberne rummer/skralder og forstår, hvornår en rummer eller en skralder er godt eller skidt.

(Grundlæggende teori!). (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s. 44-46).

Hvordan ticklers fungerer.

Mål: Sømandskab/trim.

• Sejleren forstår, hvordan vinden bevæger sig rundt om et sejl, og kan gøre rede for ticklers i forhold til dette. Sejleren ved hvorfor læ ticklers bliver urolige når han falder af. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i bogen ’Sejl- og rigtrim’).

Mål: Skadesforebyggelse/fysik.

• Sejleren kan gøre rede for, hvordan han/hun sejler jollen uden at ligge på knæ. Sejleren ved desuden, hvordan man holder sine knæ varme under sejlads, og er bekendt med opvarmnings-, stræk- og styrkeøvelser, der kan forebygge skader på knæene.

Sejleren kan evt. vise sine knæbeskyttere. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Hvordan man trimmer sin jolle under forskellige forhold.

Mål: Sømandskab/kapsejlads (trim).

• Sejleren kan gøre rede for grundlæggende trim i let, mellem og hård vind. Se: ’De 5 grundelementer’.

Hvem formanden i klubben er.

Mål: Holdånd.

• Sejleren kan udpege klubbens formand og kender fornavnet.

Bed evt. formanden om at komme en aften for at fortælle om klubbens historie, og hvad klubben tænker om ungdomsarbejdet.

At han/hun tør: Fortælle om sine bedste sejleroplevelser til sine kammerater.

Mål: Mentalt overskud.

• Sejleren tænker over og fortæller om sin bedste oplevelse på vandet til en forsamling. Skal gøres, så det inspirerer de yngre kammerater.

At han/hun har prøvet: At deltage i fysisk træning i sejlklubben Mål: Fysik.

• Sejleren har prøvet at deltage i fysisk træning sammen med klubbens ældre sejlere. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

At deltage i vinter-træning.

Mål: Mentalt overskud.

• Sejleren har vist, at han kan håndtere jollen, selvom vandet er koldt. Måske kun 2-3 sejlere på vandet ad gangen, som kan skiftes til at benytte lånt vintertøj. sej om lersk pl

ns

n ole

Mål: ’Sammenhæng’.

• Sejleren ved, at der er en organisation, der varetager hans interesser nationalt og internationalt. Bed evt. sejleren om at finde klasseorganisationens hjemmeside på nettet.

Mål: Mentalt overskud/holdånd.

• Sejleren fortæller om at være bange i en situation, hvor han havde mistet kontrollen. O.k., hvis yngre sejlere hører, at de mere garvede også har prøvet en situation, der gjorde dem utrygge eller bange.

Da

Hvad vedkommendes klasseorganisation er.

Fortælle om sin værste sejleroplevelse til sine kammerater.

Di

Hvordan man beskytter sine knæ.

n kS e jl u n i o

Sejler D

iplom 2

At han/h un kan: Skille sin joll og samle e ad den igen.

Hænge korrekt i en jolle.

Svømme 300 meter i en svø mmeha l.

Fortælle om for sit om søkortet råde.

Give en detaljeret beskrivels e af en per (med ord) fek og bomnin t vending g.

har vist

At han/h un ved: Forskellen ligheden og anvendepå forske typer tov llige værk.

Hvor det er godt at ligge på en startli nje.

Hvad strø m er.

Hvad en rummer og en skralder er.

Hvordan ticklers fungerer.

At han/h un tør: Fortælle om bedste sej sine lero til sine kam plevelser merater.

Fortælle om sin væ sejlerople rste vel kammerat se til sine er.

At han/h un har prø vet: At deltag e træning i fysisk i sejlklubbe n.

At deltag e træning. i vinter-

Hvordan ma sine knæ n beskytter .

Hvordan man trim mer sin jolle und lige forhol er forskeld.

Hvem for manden i klubben er.

Hvad ved kommende klasseorg anisation s er.

Træner

Leder

15

Sejler Diplom 3 At han/hun kan: Sejle baglæns mellem to bøjer.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler båden op i vinden til luv af en ’gate’ bestående af to bøjer. Sejleren styrer båden baglæns gennem gaten med sejlet blafrende i midten af jollen eller ved aktivt at ’bakke’ sejlet.

Lege ’kongens efterfølger’.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan følge en ’slange’ bestående af så mange joller som muligt. Første båd kan være en erfaren sejler eller evt. trænerbåden. Denne øvelse er ment som en holdøvelse, som kun lykkes, hvis alle arbejder sammen. Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Trimme en jolle til forskellige forhold.

Mål: Bådhåndtering/kapsejlads.

• Sejleren viser, at han kan trimme sit sejl på land til forskellige vindstyrker eller bølgeforhold. Sejleren kan desuden på vandet trimme sejl og sværd korrekt i forhold til vindretning, vindstyrke og bølger. Se ’De 5 grundelementer’.

Se strøm og tage højde for den.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan se på en bøje, om der er strøm, og i hvilken retning den løber. Sejleren kan desuden ’tage højde’ for strømmen ved et mærke. Se evt. ’Vindermanual’ s. 31.

Uden hjælp fra voksne rigge til, søsætte og rigge jollen af.

Mål: Bådhåndtering/sømandskab.

• Sejleren viser, at han kan håndtere sin jolle uden voksenhjælp.

I princippet sejle en tur alene.

16

Sejle to i en jolle med en førerløs jolle på slæb.

Mål: Bådhåndtering/sikkerhed.

• Sejleren viser, at han sammen med en kammerat kan ’redde’ en jolle, der er havareret. Sejl, ror og sværd demonteres på den ’havarerede’ jolle, og begge sejlere sejler i havn i én jolle med den anden båd på slæb.

Lægge til en luv bro (drive).

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan ’drive’ båden ind på vindsiden af en bro. Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’bro’).

Gå i land ved en strand uden hjælp.

Mål: Bådhåndtering/sømandskab.

• Sejleren viser, at han selv kan gå i land ved en strand og starte sejladsen samme sted fra igen.

Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’strand’).

Ligge stille ved et mærke i 20 sekunder.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan få båden til at ligge på samme position ved et mærke i 20 sekunder. Det er tilladt at sejle eller bakke efter behov, men kun i begrænset omfang at vrikke med roret. Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Bruge et kompas.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan styre efter et kompas og ændre kurs på trænerens ordre, – f.eks. ’Sejl stik vest’ eller ’Styr kurs 40’. Denne øvelse kan evt. gennemføres i en kølbåd.

At han/hun ved: Klubbens regler for sejlads uden instruktør/træner.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren ved, hvem der skal have besked, hvor mange man skal være, hvor meget vind der må sejles i, begrænsningen af sejladsområde osv.

Simpel førstehjælp.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren kan hjælpe i tilfælde af et alvorligt uheld. Frie luftveje, stoppe pulsåreblødning, aflåst sideleje, ringe 112 og kunstigt åndedræt.

Hvordan man finder en lokal vejrudsigt, og hvilken betydning den har.

Mål: Meteorologi/sikkerhed.

• Sejleren er i stand til at finde en lokal vejrudsigt med den teknik eller de folk, der er til stede på havnen, telefon, pc, havnemester eller lignende. Sejleren er endvidere i stand til at tyde vejrudsigten og afgøre, om der er sandsynlighed for overraskelser på vandet.

Hvad en layline er.

Mål: Sømandskab/kapsejlads/sikkerhed.

• Sejleren kan bedømme en layline på vandet. Kan f.eks. langt fra land bedømme, hvor det vil være godt at krydse mod havn i en krisesituation. Der er altså i denne øvelse tænkt på det store overblik frem for den ’lille layline’ op mod et krydsmærke.

Hvad man skal gøre, hvis man får en rummer på læns.

Mål: Taktik/strategi.

• Sejleren viser, at han har en forståelse for, at der ofte skal bommes, hvis vinden rummer, mens der lænses. En rummer kan evt. simuleres ved, at der ligger forskellige bundmærker, og det er træneren, der bestemmer, hvilket der aktuelt skal sejles efter.

Hvilken betydning den relative vind har.

Mål: Taktik/strategi.

• Sejleren ved, hvorfor det altid føles, som om det blæser mere på kryds end på læns, og på hvilken måde denne effekt får vindviseren til at snyde os til at tro, at vinden kommer et andet sted fra, end den i virkeligheden gør. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i bogen ’Sejl- og rigtrim’).

At han/hun tør: Svømme under en jolle og tage en person med ud.

Mål: Sømandskab/sikkerhed/tryghed.

• Sejleren svømmer ind under en kæntret jolle, og tager en ’ting’ med ud. Kan være alt fra en øse til en træner.

Sejle i hård luft.

Mål: Sømandskab/tryghed.

• Sejleren prøver at sejle i så meget vind, at en kapsejlads ikke ville være startet. Det handler om at ’flytte grænser’, så sejleren kan ’overleve’ en presset situation, hvor han bliver overrasket af pludselig opstået uvejr.

Sejle med lukkede øjne, mens en makker dirigerer.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han tør sejle en simpel bane igennem med lukkede øjne, mens en makker dirigerer. Tænk godt over sikkerheden, inden denne øvelse påbegyndes! Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

17

At han/hun har prøvet: At sejle 2-personers jolle.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren sejler en tur med en øvet 2-personersjollesejler. Hvis klubben ikke råder over 2-personersjoller, kan øvelsen evt. udføres i forbindelse med en sommercamp eller ved besøg i naboklub.

At være på sommercamp eller sommersejlads.

Mål: Kammeratskab.

• Sejleren har deltaget i en sommeraktivitet. Sejleren har nu sejlet i ca. to år og bør have deltaget i sociale arrangementer i sommerperioden for at kunne holde motivationen høj til det videre forløb.

At sejle holdsejlads/matchrace.

Mål: Alsidighed/taktik.

• Sejleren har som minimum deltaget i en uformel holdsejlads arrangeret af klubben. I holdsejladsen deltog mindst to både på hvert hold (ikke nødvendigvis samme jolletyper).

Mål: Sømandskab/alsidighed/samarbejde.

• Sejleren har prøvet at være gast i en kølbåd. Det kan enten være på en tursejlads eller en kapsejlads – det vigtige er, at sejleren har deltaget aktivt i manøvrerne på båden (ud af havnen, op med sejlene, vende, bomme, sætte spiler, kaste anker osv.).

Di

Da

At være kølbådsgast.

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler D

iplom 3

At han/h un kan: Sejle bag læns mellem to bøjer.

Lege ”ko ngens efterfølg er”.

Trimme en forskellig jolle til e forhol d.

Se strøm og tage højde for den.

Uden hjæ lp fra vok rigge til, sne søsætte og rigge joll en af.

Sejle to i en jolle med en før på slæb. erløs jolle Lægge til en luv bro (drive).

Gå i land ved strand ude en n hjælp.

Ligge stil le mærke i ved et 20 sekund er.

Bruge et kompas .

At han/h un ved: Klubbens reg sejlads ude ler for n instruktø træner. r/ Simpel før stehjælp.

Hvordan ma den lokale n finder og hvilke vejrudsigt, n den har. betydning Hvad en layline er.

Hvad ma n skal gør hvis ma n får en e, rummer på læns.

Hvilken betydning relative vind har den .

har vist

At han/h un tør: Svømme under en jolle og tag med ud. e en person Sejle i hår d luft.

Sejle me d øjne, me lukkede ns en ma kker dirigerer .

Træner

Leder

18

At han/h un har prø vet: At sejle 2-persone rs jolle.

At være på camp elle sommerr somme sejlads. rAt sejle hol matchrac dsejlads/ e.

At være kølbådsga st.

19

Sejler Diplom 1 – 2-personers jolle At han/hun kan: Starte til tiden.

Mål: Bådhåndtering/kapsejlads.

• Sejleren starter inden for et antal sekunder efter startsignal.

Træner giver tid og tæller ned. Det forventes ikke, at sejleren kan starte efter eget ur.

Sejle i et afgrænset område uden kollision.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler inden for et kvadratisk/rektangulært område begrænset af en bøje i hvert hjørne. Der sejles med hele gruppen på samme tid. Sejleren skal kunne sejle uden at kollidere med andre og skal have en ide om, hvor den ’usynlige’ linje mellem bøjerne går. Områdets størrelse er afhængigt af antal både, og hvor meget vind der er på dagen. Kan evt. udføres som en boldleg.

Sejle efter ticklers.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan sejle bidevind i forhold til ticklers.

Træneren kan f.eks. sejle tæt bag sejleren, som skal sejle båden for højt eller for lavt og derpå ’finde’ kursen ved hjælp af ticklers.

Lægge til ved en bro uden hjælp.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser et antal gange, at han selvstændigt kan lægge til ved en bro uden at smadre hverken båd eller bro. Det er fint, hvis sejleren selv planlægger øvelsen, men ikke noget krav. Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’bro’).

Fortælle, hvilken manøvre han/hun har tænkt sig at lave.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren skal være bevidst om, hvordan manøvrerne laves, og samtidig fortrolig med sejlertermerne. Han skal kunne sige og gøre f.eks.: ’Jeg stagvender’, ’Jeg bommer’, ’Jeg lægger båden i vindøjet’, ’Jeg skærer op’ og ’Jeg falder af’.

20

Lave mand over bord-manøvre.

Mål: Bådhåndtering/sikkerhed.

• Sejleren viser, at han kan styre jollen alene og ved en otte-talsmanøvre samle sin makker op.

Se: http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’mob’).

Give positiv feedback.

Mål kammeratskab/samabejde/kommunikation.

• Sejleren har over længere tid vist, at han kan kommunikere med såvel egen makker som andre medsejlere på positiv måde.

At han/hun ved: Flagene ved en startprocedure.

Mål: Kapsejlads.

• Sejleren viser, at han har kendskab til flagene, der anvendes ved start på sejlads. (Talstander 1 og 2, P, I, svarstander og 1. lighedsstander). Det er en god ide af og til under træning at lave ’rigtige’ kapsejladser med flag og rigtig startprocedure.

Hvordan en regnbyge ser ud på afstand.

Mål: Meteorologi/sikkerhed.

• Sejleren kan pege en regnbyge ud på trænerens opfordring.

Træneren kan på dette niveau bruge skippermøder og sejladsevaluering til at snakke om det aktuelle vejr. Det er vigtigt, at sejlerne bliver lidt nysgerrige omkring meteorologi. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s.

10-26.).

Kapsejladsreglernes 2. del, afsnit A. Mål: Kapsejlads.

• Sejleren kan på trænerens opfordring sige, om han netop da har retten til vejen. (Kun i forhold til regel 10, 11 og 12). (Se også ISAF´s simple regler for kapsejlads regel 3 og 4).

Simple kølbådstermer.

Vende, mens gasten går foran masten.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan svare på spørgsmål som: Hvad er en/et køl – fok – storsejl – spiler – fald – spil – o.a. Træner kan evt. gennemgå disse termer før og efter en tur i en kølbåd.

Mål: Bådhåndtering.

• Gasten viser, at han kan gå for om masten i vendingen, og samtidig tvinger det rorsmanden til at kunne vende båden selv.

Dermed mestrer holdet en teknik, som balancemæssigt er en stor fordel i flere 2-personersjoller – specielt i let luft.

Hvem der tager den endelige beslutning i jollen.

Mål: Kommunikation.

• Sejleren har en forståelse for, at i 2-personers joller er det centralt, at der altid er lavet klare aftaler om, hvem der, i en given situation, tager den endelige beslutning.

Sejle båden alene.

Hvad de 5 grundelementer er.

Beslutte, hvor teamets grænser går mht. vindstyrke.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kender ’De 5 grundelementer’: kurs, sejltrim, balance, bådtrim og sværd, og han forstår, når træneren refererer til et af elementerne.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren er bevidst om, at det er vigtigt på samme tid at kende og stå ved sin egen begrænsning og samtidig have mod på at udfordre sig selv i tilstrækkelig grad! Sejleren er bevidst om, at en vigtig del af godt sømandskab er at turde blive i havn, når forholdene er for udfordrende til teamets evner.

At han/hun tør:

Mål: Bådhåndtering/Sikkerhed.

• Sejleren viser, at han tør sejle båden alene – også selvom der ikke er helt let vind.

Gå essingen rundt på sin jolle.

Mål: Bådhåndtering/tryghed.

• Sejleren prøver at balancere på essingen rundt om masten og tilbage til roret. Målet er at turde – ikke at lykkes.

Svømme ind under båden, mens den er kæntret.

Mål: Tryghed/sikkerhed.

• Sejleren dykker ind til ’luftlommen’ i cockpittet på en kæntret båd. (Kan evt. udføres i en svømmehal eller på en varm ’badedag’). Træneren kan bade med og vise vejen.

Se: http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’kæntre’).

21

At han/hun har prøvet: At sejle et stævne i klubben.

Mål: Kapsejlads/tryghed.

• Sejleren deltager i sit første stævne i klubben. Der kan være tale om klubmesterskab eller et lokalt stævne med naboklubberne.

Sejleren skal på dette niveau opleve, at kapsejlads er en social begivenhed, hvor konkurrencen er sekundær

At sejle stævne i en anden klub.

Mål: Kapsejlads/tryghed.

• Sejleren deltager i et stævne uden for de kendte rammer. Målet bør stadig være det sociale frem for konkurrencen.

At sejle kølbåd.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren sejler tur med en kølbåd. Træner/leder kan f. eks. arrangere en aften, hvor forældre eller andre med kølbåd opfordres til at invitere på en sejltur

At være rorsmand med en ny sejler som gast.

Mål: Bådhåndtering/kammeratskab.

• Sejleren (gælder både rorsmand og gast) har vist, at han er villig til at introducere nye sejlere til sejlads i 2-personers jolle.

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler Dip lom 2-person ers jolle

At han/h un kan: Starte til tiden.

Sejle i et afgrænse område t uden kol lision.

Sejle eft er tickler s.

Lægge til ved en bro uden hjæ lp.

Fortælle, hvilken manøvre han/hun tænkt sig har at lave.

Lave ma nd manøvre. over bordGive pos itiv feedba ck.

har vist

At han/h un ved: Flagene ved procedure en start.

Hvordan en ser ud på regnbyge afstand.

Kapsejlad sreglerne 2. del, afs s nit A. Simple køl bådsterm er.

Hvem der tager den endelige beslutnin jollen. gi Hvad de 5 grundelemente r er.

At han/h un tør: Gå essing en på sin joll rundt e.

Svømme ind jollen, me under ns den er kæntret.

Vende, me går foran ns gasten masten.

Sejle båd en alene.

Beslutte , hvor tea mets grænser går mht. vindstyrk e.

Træner

Leder

22

1 At han/h un har prø vet: At sejle et i klubbe stævne n.

At sejle stævne i en and en klub.

At sejle kølbåd.

At være ror en ny sej smand med ler som gast.

23

Sejler Diplom 2 – 2-personers jolle At han/hun kan: Skille sin jolle ad og samle den igen.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren ’demonterer’ jollen før renovering/reparation. Alt, der ikke er skruet/boltet fast, samt beslag og andet, der kræver reparation eller udskiftning, demonteres. Jollen monteres igen efter reparation. Det forventes ikke, at sejleren selv kan reparere div. skader på materiellet.

Hænge korrekt i en jolle.

Mål: Bådhåndtering/teknik.

• Sejleren viser hængeteknik under forskellige forhold. (Kan vises på vandet eller i teorilokale i forbindelse med vinterundervisning). (Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’).

Svømme 300 meter i en svømmehal.

Mål: Sikkerhed/fysik.

• Sejleren svømmer 300 m i svømmehal. Prøven kan evt. differentieres ved, at dygtige svømmere skal svømme med tøj, mens mindre dygtige svømmere kan holde ’flydepauser’.

Fortælle om søkortet for sit område.

Mål: Sømandskab/taktik.

• Sejleren kan på et søkort udpege forskellige lokaliteter, som kendes i virkeligheden. (Kan evt. se, hvor der er bølgelæ i forskellige vindretninger).

24

Give en detaljeret beskrivelse (med ord) af en perfekt vending og bomning.

Mål: Bådhåndtering/kommunikation.

• Sejleren kan beskrive,hvordan han gør i forbindelse med en perfekt bomning. I sin beskrivelse refererer han til ’De 5 grundelementer’. Han kan både beskrive en perfekt vending/bomning i let og hård luft.

Lappe en spiler med tape.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan selv lave småreparationer af spileren med spilertape. Han kender vigtigheden af at reparere en spiler, så snart det er muligt, for at undgå en forværring af skaden, og han ved, hvilke forberedelser der skal gøres, for at reparationen holder.

(Tørring af spileren og evt. afrensning).

Forklare makkeren hans rolle under spiler-set, bomning og nedtagning- både som rorsmand og gast.

Mål: Kommunikation/bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan forklare sin makker præcis, hvad der er hans opgaver i forbindelse med ovenstående manøvrer med spiler. Han skal kunne instruere sin makker i, hvad der skal gøres både i rollen som rorsmand og i rollen som gast.

At han/hun ved: Forskellen og anvendeligheden på forskellige typer tovværk.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan argumentere for, hvad forskellige slags tovværk kan bruges til. Der er ingen ’facitliste’, det er ideen, der er vigtig.

Hvor det er godt at ligge på en startlinje.

Mål: Kapsejlads (taktik).

• Sejleren kan gøre rede for, hvordan en start forberedes. Der er på dette niveau tale om grundlæggende viden og altså ikke en større startfilosofi. Se eksempler på flere startøvelser i ’Træningsøvelser til kapsejlads’ og http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase, (søgeord: ’start’).

Hvad strøm er.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan gøre rede for hvad strøm er (vandet, der sejles på, flytter sig og tager alt, hvad der ligger ovenpå, med sig).

(Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s. 26-31).

Hvad en rummer og en skralder er.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan gøre rede for begreberne rummer/skralder og forstår, hvornår en rummer eller en skralder er godt eller skidt.

(Grundlæggende teori!). (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s. 44-46).

Hvordan ticklers fungerer.

Mål: Sømandskab/trim • Sejleren forstår hvordan vinden bevæger sig rundt om et sejl, og kan gøre rede for ticklers i forhold til dette. Sejleren ved, hvorfor læ ticklers bliver urolige, når han falder af. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i bogen ’Sejl- og rigtrim’)

Hvordan man beskytter sine knæ.

Mål: Skadesforebyggelse/fysik.

• Sejleren kan gøre rede for, hvordan han/hun sejler jollen uden at ligge på knæ. Sejleren ved desuden, hvordan man holder sine knæ varme under sejlads, og er bekendt med opvarmnings-, stræk- og styrkeøvelser, der kan forebygge skader på knæene.

Sejleren kan evt. vise sine knæbeskyttere. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Hvordan man trimmer sin jolle under forskellige forhold.

Mål: Sømandskab/kapsejlads (trim) • Sejleren kan gøre rede for grundlæggende trim i let, mellem og hård vind. Se ’De 5 grundelementer’.

Hvem formanden i klubben er.

Mål: Holdånd.

• Sejleren kan udpege klubbens formand og kender fornavnet.

Bed evt. formanden om at komme en aften for at fortælle om klubbens historie, og hvad klubben tænker om ungdomsarbejdet.

Hvad vedkommendes klasseorganisation er.

Mål: ’Sammenhæng’.

• Sejleren ved, at der er en organisation, der varetager hans interesser nationalt og internationalt. Bed evt. sejleren om at finde klasseorganisationens hjemmeside på nettet.

Hvad makkeren laver i de enkelte manøvrer.

Mål: Bådhåndtering/samarbejde.

• Det er vigtigt, at sejlerne vænner sig til at bytte roller jævnligt

Hvad godt samarbejde kræver.

Mål: Samarbejde/holdånd/bådhåndtering.

• Sejleren kan vise, at han er bevidst om, og kan sætte ord på, hvad godt samarbejde i en 2-personers jolle kræver.

25

At han/hun tør:

At han/hun har prøvet:

Fortælle om sine bedste sejleroplevelser til sine kammerater.

At deltage i fysisk træning i sejlklubben.

Mål: Mentalt overskud.

• Sejleren tænker over og fortæller om sin bedste oplevelse på vandet til en forsamling. Skal gøres, så det inspirerer de yngre kammerater.

Fortælle om sine værste oplevelser til sine kammerater.

Mål: Mentalt overskud/holdånd.

• Sejleren fortæller om at være bange i en situation, hvor han havde mistet kontrollen. O.k., hvis yngre sejlere hører, at de mere garvede også har prøvet en situation, der gjorde dem utrygge eller bange.

Mål: Fysik.

• Sejleren har prøvet at deltage i fysisk træning sammen med klubbens ældre sejlere. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

At deltage i vintertræning.

Mål: Mentalt overskud.

• Sejleren har vist, at han kan håndtere jollen, selvom vandet er koldt. Måske kun 1-2 joller i vandet ad gangen, som kan skiftes til at benytte lånt vintertøj.

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler Dip lom 2-person ers jolle

At han/h un kan: Skille sin joll samle den e ad og igen.

Hænge korrekt i en jolle.

Svømme 300 meter i en svø mmeha l.

Fortælle om for sit om søkortet råde.

Give en det beskrivels aljeret e (med ord) af en per fek og bomnin t vending g.

Lappe en spiler med tap e.

Forklare makkeren hans roll e under spiler-set , bomnin g og nedtagnin g rorsmand både som og gast.

At han/h un ved: Forskellen ligheden og anvendepå forske typer tov llige værk.

Hvor det er godt at ligge på en startli nje .

Hvad strø m er.

Hvad en rummer og en skralder er.

Hvordan ticklers fun gerer.

Hvordan ma beskytter n sine knæ .

Hvordan man trim mer sin jolle under for skellige forhol d.

Hvem for manden i klubben er.

Hvad ved kommende klasseorg anisation s er.

Hvad ma kke de enkelte ren laver i manøvrer .

Hvad god t samarb kræver. ejde

har vist

At han/h un tør: Fortælle om bedste sej sine lero til sine kam plevelser merater.

Fortælle om værste opl sine sine kam evelser til merater.

Træner

Leder

26

2 At han/h un har prø vet: At deltag e træning i fysisk i sejlklubbe n.

At deltag e vintertræ i ning.

27

Sejler Diplom 3 – 2-personers jolle At han/hun kan: Sejle baglæns mellem to bøjer.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler båden op i vinden til luv af en ’gate’ bestående af to bøjer. Sejleren styrer båden baglæns gennem gaten med sejlet blafrende i midten af jollen eller ved aktivt at ’bakke’ sejlet.

Trimme en jolle til forskellige forhold.

Mål: Bådhåndtering/kapsejlads.

• Sejleren viser, at han kan trimme sit sejl på land til forskellige vindstyrker eller bølgeforhold. Sejleren kan desuden på vandet trimme sejl og sværd korrekt i forhold til vindretning, vindstyrke og bølger. Se ’De 5 grundelementer’.

Se strøm og tage højde for den.

Mål: Sømandskab/kapsejlads.

• Sejleren kan se på en bøje, om der er strøm, og i hvilken retning den løber. Sejleren kan desuden ’tage højde’ for strømmen ved et mærke. Se evt. ’Vindermanual’ s. 31.

Uden hjælp fra voksne rigge til, søsætte og rigge jolle af.

Mål: Bådhåndtering/sømandskab.

• Sejleren viser at han kan håndtere sin jolle uden voksenhjælp. I princippet sejle en tur alene.

Lægge til en luv bro (drive).

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan ’drive’ båden ind på vindsiden af en bro.

Se http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase, (søgeord: ’bro’).

Bomme, uden at spileren klapper.

Mål: Kommunikation/bådhåndtering/samarbejde.

• Holdet viser, at de sammen kan lave en spilerbomning, uden at spileren klapper.

Blive enige om en strategi for sejladsen.

Mål: Kommunikation/samarbejde.

• Holdet har over tid vist, at de på deres egen måde kan enes om strategien for en sejlads.

Lege ’kongens efterfølger’ – også med spiler.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan følge en ’slange’ bestående af så mange joller som muligt. Første båd kan være en erfaren sejler eller evt. trænerbåden. Denne øvelse er ment som en holdøvelse, som kun lykkes, hvis alle arbejder sammen.

(Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’).

Vende jollen til luv efter en kæntring.

Mål: Bådhåndtering/sikkerhed/tryghed.

• Sejleren viser, at han kan rejse jollen på ret køl ved hjælp af vindens kraft. I manøvren indgår, at gasten er klar til at lave modvægt i den rigtige side, når jollen atter er vendt rigtigt.

Dette gøres, for at jollen ikke kæntrer igen med det samme.

Ligge stille ved et mærke i 20 sekunder.

Mål: Bådhåndtering • Sejleren viser, at han kan få båden til at ligge på samme position ved et mærke i 20 sekunder. Det er tilladt at sejle eller bakke efter behov, men kun i begrænset omfang at vrikke med roret.

Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Gå i land ved en strand uden hjælp.

Mål: Bådhåndtering/sømandskab • Sejleren viser, at han selv kan gå i land ved en strand og starte sejladsen samme sted fra igen. Se http://www.sejlsport.dk/ ovelsesdatabase (søgeord: ’strand’).

28

Arbejde godt sammen.

Mål: Bådhåndtering/samarbejde/kommunikation.

• Holdet viser, at de er i stand til at arbejde godt sammen. Holdet skal selv finde på, hvad de vil vise og udføre for at bevise, at de arbejder godt sammen.

Bruge et kompas.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan styre efter et kompas og ændre kurs på trænerens ordre f.eks. ’Sejl stik vest’ eller ’Styr kurs 40’. Denne øvelse kan evt. gennemføres i en kølbåd.

Sejle 2 minutter læns, uden at spileren klapper.

Mål: Bådhåndtering/samarbejde.

• Holdet viser, at de kan sejle med spileren i mindst 2 minutter, uden at den klapper. Der skal på samme tid styres korrekt i forhold til skift i vindstyrke og bølger.

At han/hun ved: Klubbens regler for sejlads uden instruktør/træner.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren ved, hvem der skal have besked, hvor mange man skal være, hvor meget vind der må sejles i, begrænsningen af sejladsområde osv.

Simpel førstehjælp.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren kan hjælpe i tilfælde af alvorligt uheld. Frie luftveje, stoppe pulsåreblødning, aflåst sideleje, ringe 112 og kunstigt åndedræt.

Hvordan man finder den lokale vejrudsigt, og hvilken betydning den har.

Mål: Meteorologi/sikkerhed.

• Sejleren er i stand til at finde en lokal vejrudsigt med den teknik eller de folk, der er til stede på havnen, telefon, pc, havnemester eller lignende. Sejleren er endvidere i stand til at tyde vejrudsigten og afgøre, om der er sandsynlighed for overraskelser på vandet.

Hvad en layline er.

Mål: Sømandskab/kapsejlads/sikkerhed.

• Sejleren kan bedømme en layline på vandet, Kan f.eks. langt fra land bedømme, hvor det vil være godt at krydse mod havn i en krisesituation. Der er altså i denne øvelse tænkt på det store overblik frem for den ’lille layline’ op mod et krydsmærke.

Hvad man skal gøre, hvis man får en rummer på læns.

Mål: Taktik/strategi.

• Sejleren viser, at han har en forståelse for, at der ofte skal bommes, hvis vinden rummer, mens der lænses. En rummer kan evt. simuleres ved, at der ligger forskellige bundmærker, og det er træneren, der bestemmer, hvilket der aktuelt skal sejles efter.

Hvilken betydning den relative vind har.

Mål: Taktik/strategi.

• Sejleren ved, hvorfor det altid føles, som om det blæser mere på kryds end på læns, og på hvilken måde denne effekt får vindviseren til at snyde os til at tro, at vinden kommer et andet sted fra, end den i virkeligheden gør. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i bogen ’Sejl- og rigtrim’)

29

At han/hun tør:

At han/hun har prøvet:

Tage trapezkrogen på, mens man hænger i armene.

At sejle 1-persons jolle.

Mål: Bådhåndtering.

• Gasten viser, at han tør kaste sig ud i trapezen uden at være hægtet i krogen. Denne manøvre er helt central for at kunne lave effektive vendinger i hård luft.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren sejler en tur med en 1-persons jolle, hvis klubben ikke råder over 1-persons joller, kan øvelsen evt. udføres i forbindelse med en sommerlejr eller ved besøg i naboklub.

Stå i trapez uden at holde med hænderne.

At være på sommercamp eller sommersejlads.

Mål: Bådhåndtering.

• Gasten viser, at han tør slippe med hænderne, når han står i trapez. Dette er afgørende for at kunne fokusere sin opmærksomhed på andre ting, f.eks. taktikken, mens han står i trapez.

Mål: Kammeratskab.

• Sejleren har deltaget i en sommeraktivitet. Sejleren har nu sejlet i ca. to år og bør have deltaget i sociale arrangementer i sommerperioden for at kunne holde motivationen høj til det videre forløb.

Svømme under en jolle og tage en person med ud.

Mål: Sømandskab/sikkerhed/tryghed.

• Sejleren svømmer ind under en kæntret jolle og tager en ’ting’ med ud. Kan være alt fra en øse til en træner.

Sejle i hård luft.

Mål: Sømandskab/tryghed.

• Sejlerne prøver at sejle i så meget vind, at en kapsejlads ikke ville være startet. Det handler om at ’flytte grænser’, så sejleren kan ’overleve’ en presset situation, hvor han bliver overrasket af pludselig opstået uvejr.

Sejle med lukkede øjne, mens makkeren dirigerer.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han tør sejle en simpel bane igennem med lukkede øjne, mens en makker dirigerer. Tænk godt over sikkerheden, inden denne øvelse påbegyndes!

Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

30

At sejle spilersejlads med sværdet oppe.

Mål: Bådhåndtering/balance.

• Sejleren viser, at han kan styre båden, mens den sejler med spiler og med sværdet oppe. Dermed er han tvunget til at fokusere på at styre båden ved hjælp af balance, da båden med sværdet oppe ikke står godt nok fast i vandet til kun at blive styret med roret.

At stå på hænder i trapezen.

Mål: Samarbejde/sjov og ballade/mentalt overskud.

• Sejleren viser, at han tør stå på hænder i trapezen. Det tvinger samtidig rorsmanden til at styre roligt.

At styre, mens man står i trapez.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren viser, at han kan styre og stå i trapez samtidig. Det åbner nye muligheder for holdsammensætning og introduktion af nye sejlere i 2-personers joller, hvis den mest rutinerede eller måske den tungeste sejler kan både styre og stå i trapez.

At sejle holdsejlads/matchrace.

Mål: Alsidighed/taktik.

• Sejleren har som minimum deltaget i en uformel holdsejlads arrangeret af klubben. I holdsejladsen deltog mindst to både på hvert hold (ikke nødvendigvis samme jolletyper).

At være kølbådsgast.

Mål: Sømandskab/alsidighed/samarbejde • Sejleren har prøvet at være gast i en kølbåd. Det kan enten være på en tursejlads eller en kapsejlads – det vigtige er, at sejleren har deltaget aktivt i manøvrerne på båden (ud af havnen, op med sejlene, vende, bomme, sætte spiler, kaste anker osv.).

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler Dip lom At han/h un kan: Sejle bag læns me llem to bøjer.

Trimme en forskellig jolle til e forhol d.

Se strøm og tage højde for den.

Uden hjæ lp fra vok rigge til, sne søsætte og rigge joll e af.

Lægge til en luv bro (drive) Bomme, uden at spileren klapper.

Blive eni ge om en strategi for sejlad sen.

Lege ”ko nge ger” — ogs ns efterfølå med spi ler.

Vende joll en til luv efter en kæntring .

Ligge stil le mærke i ved et 20 sekund er.

Gå i land ved en stra uden hjæ nd lp.

Arbejde godt sam men.

Bruge et kompas .

Sejle 2 mi nutter læn uden spi leren kla s, pper.

2-person ers jolle

At han/h un ved: Klubbens reg sejlads ude ler for n instruktø træner. r/ Simpel før stehjælp.

Hvordan ma den lokale n finder og hvilke vejrudsigt, n den har. betydning Hvad en layline er.

Hvad ma n hvis ma skal gøre, n får en rummer på læns.

Hvilken bet den rela ydning tive vind har.

3

har vist

At han/h un tør: Tage tra pez mens ma krogen på, n hænge ri armene .

Stå i trapez holde me uden at d hænde rne.

Svømme under en og tage en person jolle ud. med Sejle i hår d luft.

Sejle me d lukked e øjne, me ns makke dirigerer ren .

At han/h un har prø vet: At sejle 1-persons jolle.

At være på camp elle sommerr somme lads. rsejAt sejle spi med svæ lersejlads rdet opp e.

At stå på hænder i trapezen.

At styre, mens ma n står i trapez.

At sejle hol matchrac dsejlads/ e.

At være kølbådsga st.

Træner

Leder

31

Sejler Diplom 4 At han/hun kan: Sejle synkront med en anden jolle.

Mål: Bådhåndtering.

• Eksempel: To joller på kryds, bagerste jolle bestemmer, hvornår der skal vendes, og jollen foran vender tværs hver gang. Eller: To joller sejler rumskøds, en jolle er ’hare’, og den anden følger efter så tæt som muligt.

Sejle halvvind uden ror.

Mål: Bådhåndtering.

• Bomnedhal og skøde slækkes, ror afmonteres, og sejleren placerer sig fremme i båden. Der styres med krængningen og ved at trimme med bommen (som at trimme en surfer).

Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Sejle læns i alle forhold.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejle med maks. krængning til luv på læns i let luft etc.

Vende på en layline.

Mål: Teknik/taktik.

• Eksempel: Sejleren kan bedømme, hvor han kan ’holde krydsmærket op’. (10-20 bådlængder fra mærke med ca. 0-5 graders overhøjde). Se ’Træningsøvelser til kapsejlads’.

Rullevende i let luft.

Mål: Bådhåndtering.

• Kan testes ved at foretage et antal rullevendinger, hvoraf et antal skal ’godkendes’ af træneren.

Starte efter ur.

Mål: Teknik/taktik.

• Eksempel: Sejleren får en tid (to min.?) og skal starte i en start med få både inden for ca. 5 sek. (intet startsignal).

32

Måle/se en linjefordel.

Mål: Taktik.

• Sejleren skal vise mindst to forskellige teknikker til at afgøre en linjefordel. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i Vindermanual s. 34-36).

Lave 720°-manøvre i hård luft.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren sejler to cirkler så hurtigt som muligt uden at kæntre.

At han/hun ved: Hvordan kapsejladsreglerne i del 2, afsnit A og B er.

Mål: Kapsejladsregler.

• Kan øves i forbindelse med vinteraktivitet.

Om man sejler rum eller skrald på kryds.

Mål: Taktik.

• Sejleren kan på forespørgsel fra træneren under sejlads forklare, om der sejles rum eller skrald. O.k., hvis sejleren kan ’argumentere overbevisende’.

Hvad en sikker læ er.

Mål: Taktik.

• Sejleren kan forklare, hvor man skal placere sig for at give en konkurrent sikker læ. Skal ikke kunne udføres i praksis endnu, men det kan være en god ide at lade sejlerne stille et par både i sikker læ position på land. Se vindermanual s. 63 og http://www.sejlsport.dk/ovelsesdatabase (søgeord: ’sikker læ’).

Hvordan man planlægger en start.

Mål: Taktik.

• Sejleren forklarer, hvordan han vil planlægge en start under forskellige forhold. (Træneren kan evt. hente inspiration og baggrundsviden i ’Træningsøvelser til kapsejlads’ eller ’Vindermanual’ s. 34-45).

At han/hun tør: Ligge forrest i en kapsejlads.

Mål: Psyke.

• Eksempel: Sejleren starter lidt før konkurrenterne og skal ’prøve’ at blive foran.

Give ros og opmuntring til andre sejlere.

Mål: Holdånd.

• Sejleren er villig til at hjælpe sine kammerater og nye sejlere.

Påtage sig opgaver over længere tid.

Mål: Engagement.

• Sejleren kan følge en plan, der rækker ud over en træningsaften. Øvelsen er en start på at sætte sig mål og forfølge dem.

At sejle 1-persons jolle i hård luft.

Mål: Alsidighed.

• Sejleren har prøvet at sejle i en 1-persons jolle i hård luft.

At sejle flere forskellige såvel 1- som 2-personers joller.

Mål: Alsidighed.

• Sejleren har prøvet at sejle i forskellige 1- og 2-personers joller.

Derved har han oplevet en følelse af, at det er forskellige krav, der stilles for at sejle den enkelte jolle optimalt, men at der også er en stor ’fællesmængde’.

At sejle uden instruktør/træner.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren har været ude at sejle sammen med nogle kammerater.

Træningen er foregået, uden at der var en træner på vandet.

At han/hun har prøvet: At sejle med spiler i 2-personers jolle.

Mål: Motivation/alsidighed.

• Sejleren sejler en tur med en øvet 2-personersjollesejler. Hvis klubben ikke råder over 2-personers joller, kan øvelsen evt. udføres i forbindelse med en sommercamp eller ved besøg i naboklub.

Di

Da

ns

n kS e jl u n i o

Sejler D

At sejle en kølbåds-kapsejlads som gast.

Mål: Motivation/alsidighed/synergi.

• Sejleren deltager i ’aftenmatch’ for kølbåde, som gast. Arrangeres selvfølgelig i god tid med seniorafdeling, så alle ved, at de har en ’forpligtigelse’ til at tage en ekstra gast om bord. Synergi opstår, når vi kendes ved hinanden!

n ole

sej om lersk pl

iplom 4

At han/h un kan: Sejle syn kro en anden nt med jolle.

Sejle hal vvind ude n ror.

Sejle læn s i alle for hold.

Vende på en layline .

Rullevend e i let luf t.

Starte eft er ur.

Måle/se en linjefo rdel.

Lave 720 °-manøvre hård luft. i

har vist

At han/h un ved: Hvordan kapsejlad reglerne si del 2, afs og B er. nit A Om man sejler rum eller skr ald på kry ds.

Hvad en sikker læ er.

Hvordan ma planlægge n r en start.

At han/h un tør: Ligge for res en kapsej t i lads.

Give ros og opmunt til andre ring sejlere.

Påtage sig opg aver over læn gere tid.

At han/h un har prø vet: At sejle me 2-persone d spiler i rs jolle.

At sejle en kapsejlad kølbådss som gas t.

At sejle 1-p i hård luf ersons jolle t.

At sejle flere for skellige såvel 1som 2-p ersoners joller.

At sejle ude instruktø n r/træner.

Træner

Leder

33

Sejler Diplom 5 At han/hun kan:

At han/hun ved:

Hænge korrekt i hårdt vejr.

Hvordan kapsejlads-reglerne i del 2 er.

Mål: Teknik.

• Eksempel: Sejleren sejler kryds og slør i hård vind og viser, at han kan styre korrekt i forhold til bølger. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Mål: Kapsejladsregler/taktik.

• Eksempel: Sejleren ved altid, hvem der har retten til vejen i forskellige situationer (skal ikke kunne kende reglens nummer).

Justere fintrim under sejlads.

Mål: Meteorologi/taktik.

• Eksempel: Sejleren kan gøre rede for en vejrmeldings sandsynlige betydning for vejret lokalt. (Start på meteorologi).

Mål: Trim/teknik.

• Eksempel: Sejleren kan justere skøde og placering i båden i forhold til skift i vindstyrke, og hvis ekstra højde eller fart er påkrævet. Testes under forhold med meget skiftende vind.

Bruge en sikker læ i kapsejlads.

Mål: Taktik/teknik.

• Eksempel: Sejleren viser, at han kan placere sin båd i en sikker læ position i forhold til en anden båd. Se evt. ’Vindermanual’ s.

63.

Læse et søkort.

Mål: Taktik.

• Eksempel: vinteraktivitet, hvor det lokale søkort diskuteres for at finde generelle fordele og ulemper i området, strøm, læ, vinddrejninger osv. Eller måske planlægge en tursejlads.

Hvordan vejrudsigten påvirker dagens sejlads.

Hvordan man planlægger en sejlads.

Mål: Taktik.

• Eksempel: Sejleren kan forklare en rækkefølge, som følges for at bestemme strategien.

Hvordan man udfører fysisk træning.

Mål: Fysik.

• Eksempel: Sejleren har deltaget i fysisk træning og ved, hvilken slags fysisk træning det er relevant at lave for ham relateret til alder, udvikling og jolleklasse. Se ’Aldersrelateret træning i sejlsport’.

Hvordan man opbygger et sejl.

Mål: Trim.

• Eksempel: Holdet besøger en sejlmager og prøver måske at bygge en model af et sejl. (Kun fantasien sætter grænser her).

Hvordan en rummer og en skralder ser ud på vandet.

Mål: Meteorologi/taktik.

• Eksempel: Sejleren kan se, hvordan vindpustene ser ud på vandet, og begynde at gætte på, hvor de ’rammer’. God ide at bruge dage med for meget vind til at kikke på vindpust, evt. fra en ledsagebåd.

34

At han/hun tør:

At han/hun har prøvet:

Hjælpe nye sejlere

At sejle kapsejlads i både 1- og 2-personers jolle.

Mål: Selvstændighed.

• Eksempel: Sejleren er villig til at hjælpe nye sejlere og kan gennemføre træning i mindre grupper, uden at træneren er i nærheden.

Mål: Alsidighed.

At instruere andre sejlere.

Mål: Fokusering.

• Eksempel: Sejleren er ’instruktør’ for sine kammerater for en aften og planlægger hele træningen.

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler D

iplom 5

At han/h un kan: Hænge korrekt i hårdt vej r.

Justere fint under sej rim lads.

Bruge en sikker læ i kap sejlads.

Læse et søkort.

har vist

At han/h un ved: Hvordan kapsejlad reglerne si del 2 er.

Hvordan vejrudsig ten påvirker dagens sejlads.

Hvordan ma planlægge n r en sejlad s.

Hvordan ma fysisk træ n udfører ning.

Hvordan ma opbygger n et sejl.

Hvordan en og en skr rummer ald på vandet er ser ud .

At han/h un tør: Hjælpe nye sejlere.

At han/h un har prø vet: At sejle kapsejlad s både 1og 2-pers i oners jolle.

At instru ere andre sejlere.

Træner

Leder

35

Sejler Diplom 6 At han/hun kan: Variere bomninger og stagvendinger i forhold til vindstyrke.

Mål: Teknik.

• Sejleren er i stand til at variere teknik i forhold til forskellige vindstyrker og bølgesystemer. Det nytter f.eks. ikke at rullevende i 10 m/s eller at bomme på samme måde i let vind og i kuling.

Se og reagere på vindpust på vandet.

Mål: Teknik/taktik.

• Sejleren kan forudse begivenheder på vandet og agere på dem.

Eksempelvis hænge ud og luffe, umiddelbart inden han/hun rammes af et pust, eller sejle mod et sted på banen, hvor han/ hun har observeret mere vind.

Justere alle trimfunktioner under sejlads.

Mål: Teknik/trim.

• Sejleren kan håndtere teknikker, der gør det muligt at trimme udhal, nedhal m.v. uden at tabe for meget tid eller distance i forhold til konkurrenter. Det skal kunne betale sig at trimme!

Sejle en bane uden ror i let vind.

Mål: Teknik/balance.

• Sejleren har en fornemmelse for balance, der gør det muligt at sejle en hel bane uden ror.

Læse et vejrkort.

Mål: Taktik.

• Sejleren kan forklare, hvad lavtryk, højtryk og fronter betyder for vejret. Kan f.eks. forklare dagens vejrmelding hentet på internettet.

Udføre selvstændig fysisk træning.

Mål: Fysik/skadesforebyggelse.

• Sejleren kan selv udføre fysisk træningsprogram efter aftale med træner.

36

Planlægge en sejlads.

Mål: Taktik.

• Sejleren er i stand til at tilrettelægge sin sejlads i forhold til vind, strøm, bølger, konkurrenter, banen osv. (Skal kunne begrunde sin taktik).

At han/hun ved: Hvordan 5. del af kapsejladsreglerne fungerer.

Mål: Regler/etik.

• Sejleren har prøvet at deltage som part i en protest og ved, hvordan et protestskema udfyldes. Sejleren ved desuden om ’sportsmanship’ og fair sejlads. Er det f.eks. nødvendigt at protestere i alle situationer, hvor en regel brydes? (Etiske overvejelser).

Hvordan vinden reagerer i forhold til topografi.

Mål: Taktik.

• Sejleren har kendskab til landskabets indflydelse på vinden.

(Meteorologi). Se evt. ’Vindermanual’.

Hvordan en simpel gelcoatskade kan repareres.

Mål: Trim/bådpleje.

• Sejleren kender til reparation af skader på båden og har deltaget i renovering af klubbens både. Sejleren ved desuden, hvornår en skade betyder, om sejladsen kan gennemføres eller ej.

Om taktiske grundregler.

Mål: Taktik.

• Sejleren ved, at der findes en række taktiske grundregler som f.eks. i forbindelse med at forsvare en føring: ’Hold dig mellem næste mærke og feltet’, eller ved mærkerundinger med gate: ’Undgå området mellem gatemærkerne, der er ofte markant svagere vind dér’, den gyldne regel ved mærkerundinger kan sammenfattes til: ’Hurtigt ind – hurtigt ud’.

At han/hun tør: Sætte sig mål og arbejde målrettet.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren kan selv sætte mål for de færdigheder, der skal forbedres, og kan arbejde mod målene uden tilskyndelse fra træneren.

(Træneren kan dog være konsulent).

Hjælpe en kammerat i modgang.

Mål: Mental styrke.

• Sejleren kan ’tåle’ nederlag og er i stand til at revidere sine mål.

(Træneren i coachrollen). Klar til at hjælpe kammerat i modgang.

Sejleren har overskud til at hjælpe kammerater, der har brug for opmuntring. Kan også være praktisk hjælp til at indøve vanskelige tekniske momenter under træning.

At vende modgang til noget positivt.

Mål: Mentalt overskud.

• Sejleren skal på dette niveau være bevidst om, at bag ved enhver modgang ligger en potentiel læring. Eller sagt på en anden måde, at modgang kan være en god katalysator for at kunne udvikle sig.

At være hjælper på en dommerbåd.

Mål: Alsidighed.

• Sejleren skal have oplevet en kapsejlads set fra et helt anderledes perspektiv, end han er vant til at opleve kapsejladsen. F.eks. skal sejleren med egne øjne se, hvor godt et overblik man har over startlinjen, når man står på dommerbåden.

At han/hun har prøvet: At være medlem af en protestkomite.

Mål: Regelkendskab.

• Sejleren har deltaget som medlem af protestkomite ved en protestbehandling. Evt. som case i forbindelse med teoriundervisning eller i forbindelse med mindre kapsejladser.

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

At sejle en distance-kølbådssejlads som gast.

Mål: Motivation/synergi.

• Sejleren deltager i en distancekapsejlads for kølbåde. (Gerne en sejlads, hvor der indgår sejlads om natten, men ikke nødvendigvis). Kan evt. arrangeres, ved at forældre eller klubmedlemmer ’hyrer’ et antal juniorsejlere pr. båd til en bestemt sejlads.

Sejler D

iplom 6

At han/h un kan: Variere bom stagvendi ninger og nger i for til vindst hold yrke.

Se og rea gere på vindpust på vandet.

Justere alle trimfun ner und er sejlad ktios.

Sejle en bane ude n ror i let vind.

Læse et vejrkort.

Udføre sel vstændig fysisk træ ning.

Planlægge en sejlad s.

har vist

At han/h un ved: Hvordan 5. kapsejlad del af sreglerne fungerer.

Hvordan vinden reagerer i forhold til topografi.

Hvordan en gelcoatsk simpel ade kan repareres .

Om taktisk grundregl e er.

At han/h un tør: Sætte sig mål og arbejde må lrettet.

Hjælpe en i modga kammerat ng.

At han/h un har prø vet: At være me protestko dlem af en mité.

At sejle en kølbådsse distancejlads som gast.

At vende modgang til noget positivt.

At være hjæ på en dom lper merbåd.

Træner

Leder

37

Sejler Diplom 7 At han/hun kan: Udvidet trim.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan sætte en rig op til forskellige vindforhold, herunder ved han, hvilken effekt mastehældningen har på trimmet.

Sejleren kan hurtigt omstille bådens trim, hvis vinden øger eller aftager, og han kan ændre bådens trim og skifte imellem at gå tæt til vinden og at gå en hurtigere, men lavere kurs.

Udvidet teknik.

Mål: Bådhåndtering.

• Sejleren kan ændre sin position og sit kropsarbejde i båden, hvis vinden øger eller aftager pludseligt. Samtidig kan han ændre sin position og kropsarbejde, hvis der skiftes imellem at gå tæt til vinden og at gå en hurtigere kurs.

Tænke taktisk i pressede situationer.

Mål: Taktik/mentalt overskud.

• Sejleren har altid set de både, han møder, og han ved, hvad han skal gøre for at komme hurtigt videre. Hvis sejleren overraskes af andre bådes manøvrer, har han altid en anden og hurtig vej forbi.

’Overleve’ ved havari eller dårligt vejr.

Mål: Sømandskab.

• F.eks. kan sejleren selv løse problemet og komme i sikkert i havn, hvis et fald, et udhal eller et rorbeslag knækker. Hvis en blok går i stykker i en kapsejlads, kan sejleren selv løse problemet og gennemføre sejladsen.

Reparere med glasfiber og gelcoat.

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan reparere hak i kanter og fylde og fjerne mindre ridser.

38

Arbejde med tovværk (tackle og splejse).

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kan rigge hele sin båd med nyt tovværk. Han kan lave de løsninger, der gør hans båd optimal til konkurrence.

Selvtræne.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren tør træne uden træner på vandet. Han ved, at han kan lære meget, når han er på vandet sammen med en eller flere sejlerkammerater. Sejleren har altid en god ide til at gøre træningen effektiv, når han er på vandet uden træner.

Påvirke sin egen motivation positivt.

Mål: Motivation/mentalt overskud.

• Sejleren kan mærke, hvordan det føles, når han har det godt.

Han kan mærke, om han er glad eller mindre glad – og hvorfor.

Når han er mindre glad, ved han, hvad han skal gøre for hurtigt at blive i godt humør.

Klare sig selv på en kapsejladsdag.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren kan selv finde hjælp til at få båden af bilen eller traileren. Han kan selv rigge båden til og sætte trimmet til vejrforholdene – og jollen er helt ren og poleret, når det virkelig gælder.

Sejleren mangler aldrig ting til båden såsom sejlertøj eller startur. Sejleren kan selv sørge for sin forplejning på en sejladsdag.

Sejleren tør godt sejle hen til en dommerbåd og bede om at låne toilettet.

Udvise taktisk og strategisk overblik i en kapsejlads.

Mål: Taktik/strategi.

• Sejleren har altid styr på tiden, når startproceduren går i gang.

Skulle det alligevel glippe en enkelt gang, spørger han en af sine konkurrenter. Sejleren ved altid, hvor han skal starte på linjen for at komme til den bedste vind – og han kan gøre det. Sejleren sørger altid for at have fri vind, når han sejler imellem alle de andre både.

At han/hun ved: Om kapsejladsreglerne på protest-komiteniveau.

Mål: Taktik.

• Sejleren bruger kapsejladsreglerne aktivt på vandet til at sikre fairness omkring sig. Når der er grund til det, benytter han reglerne til at sikre sine egne resultater. Sejleren er sikker i procedurerne omkring indgivelse af protest og får aldrig underkendt en høring på grund af procesfejl.

Om trim, sejlkonstruktion og vindstrømningen i et sejl.

Mål: Trim og teknik.

• Sejleren ved, hvordan vinden løber om et sejl, og hvorfor det trækker fremad. Han kender de grundlæggende principper omkring funktionen af fok og storsejl til hinanden og deres fælles indflydelse på bådens balance.

Om taktik.

Mål: Taktik.

• Sejleren ved, hvordan han bedst vinder placeringer og afstand til konkurrenterne ved mærkerne. Han ved også, hvordan han placerer sig bedst over for konkurrenterne og vinden, så det bliver ham, der kommer bedst ud af tætte situationer. Sejleren ved desuden, hvordan han angriber eller forsvarer sig over for en bestemt båd eller en lille gruppe af både.

Om grundteori om fysisk træning og kost.

Mål: Fysisk træning/kost.

• Sejleren ved, hvor vigtig planlægning af konditionstræning, styrketræning og kost er for at opnå god effekt.

Om grundlæggende idrætspsykologi.

Mål: Psykologi.

• Sejleren ved – og kan mærke – at alt, hvad han gør i sit liv, har betydning for hans præstation som idrætsmenneske. I forbindelse med konkurrence kender sejleren vigtigheden af at kunne lægge alt bag sig og være fokuseret på konkurrencen. Sejleren kan koncentrere sig og fokusere under konkurrencen – han mærker det ved, at hans tanker ikke flyver i andre retninger. Hvis han alligevel mister koncentrationen, så opdager han det og kan bringe den tilbage.

Hvordan katastrofesituationer kan håndteres.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Når sejleren træner og er på vandet, har han hele tiden øje for, at han kan håndtere forholdene. Og når det bliver slemt og nærmer sig hans grænse, sikrer han sig, at han er tæt på et sikkert sted, så han hurtigt kan komme i land. Sejleren ved, at det vigtigste i katastrofesituationer er at sikre sit eget og andres liv og helbred.

Om strategiske grundregler.

Mål: Strategi.

• Sejleren ved, at når der sejles i gradientvind, er det skyerne og de synlige vindforskelle på vandet, der bestemmer strategien for de næste minutter af sejladsen. Han ved, at under disse forhold skal han kende høj- og lavtrykkenes placeringer og fronternes udvikling over dagen, og han ved, hvad han i den forbindelse skal være opmærksom på. Han ved også, at når der sejles i termisk vind eller søbrise, skal kompasset anvendes, så der sejles på de store linjer i baneområdet. Og han kender vigtigheden af at være opmærksom på dagsrytmen i disse typer af vinde. Samtidig har han en fornemmelse for, hvad der vil ske, når solopvarmningen tiltager eller aftager.

Hvordan meteorologiske forhold påvirker vinden.

Mål: Meteorologi/strategi.

• Sejleren ved, hvad en gradientvind er, og hvad han skal forvente af sejladsforhold i denne type vejr. Ligeledes ved han, hvad termisk vind og søbrise er, og hvad han skal forvente af sejladsforhold i denne type vejr. Sejleren ved, hvordan alle typer landeffekter kan anvendes til egen fordel.

39

At han/hun tør:

At han/hun har prøvet:

Tage ansvar for sig selv og sin træning og indgå aftaler med trænere og andre sejlere.

At sejle alle ungdomsklasser i mere end 4 m/s.

Mål: Selvstændighed.

• Hvis der er noget, sejleren gerne vil være bedre til, finder han selv ud af, hvordan han skal træne det eller lære sig det. Sejleren spørger gerne andre sejlere eller trænere om gode ideer til at lære det.

Opsøge andre sejlere med henblik på vidensdeling.

Mål: Selvstændighed.

• Når sejleren træner med andre, tør han godt spørge om gode råd, hvis andre kan noget, han ikke kan. Når han selv er bedre end andre i træningen, tør han give sine gode ideer til de andre.

Han gør det, fordi han ved, at hvis hans træningspartnere er hurtige, så bliver han også selv endnu hurtigere.

Mål: Alsidighed.

• Både windsurfing, 1-persons jolle, 2-personers jolle og kølbåd.

At tage ansvar for taktik og strategi på en kølbåd under en klubsejlads.

Mål: Alsidighed.

• Sejleren har mindst 5 gange sejlet i et kølbådsteam og oplevet, at når han sidder i båd med andre og snakker om taktikken, bliver han også selv bedre til at observere og træffe beslutninger.

Di

Da

ns

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Sejler D

iplom 7

At han/h un kan: Udvidet trim.

Udvidet teknik.

Tænke tak tisk i pressede situationer . ”Overleve ” eller dår ved havari ligt vejr.

Reparere med glasfiber og gelcoa t.

Arbejde me (tackle og d tovværk splejse).

Selvtræn e.

Påvirke sin egen motivatio n positiv t.

Klare sig sel en kapsej v på ladsdag.

Udvise tak tisk og strategisk overblik kapsejlad i en s.

At han/h un ved: Om kap sejladsre glerne på protes tkomitén iveau.

Om trim , sej tion og vin lkonstrukdst rømningen i et sejl.

Om taktik.

Om grundt fysisk træ eori om ning og kost.

Om grundl æggende idrætsps ykologi.

Hvordan kat situationer astrofekan håndteres .

Om stra teg grundregl iske er.

Hvordan meteorologiske for hold påv vinden. irker

har vist

At han/h un tør: Tage ans var for sig selv og sin og indgå træning aftaler me trænere og andre d sejlere.

Opsøge and med hen re sejlere blik på vid deling. ens-

Træner

Leder

40

At han/h un har prø vet: At sejle alle ung dom klasser i mere end sm/s.

4 Både win dsurfing, 1-persons joll 2-persone e, rs jolle og kølbåd.

At tage ans taktik og var for strategi på en kølbåd under en klubsejlad s.

41

Windsurfer 1 At han/hun kan: Samle mast, bom, sejl, mastefod og ophalerline.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren kan rigge sejlet uden større folder og montere bommen i en passende højde. Sejleren behøver ikke at kunne forklare sejlets egenskaber eller trimme det efter vindforholdene.

Montere finne, sværd og mastefod på windsurferen.

Mål: Selvstændighed.

• Sejleren kan samle brættets komponenter. Sejleren kan herunder montere mastefoden med en god fornemmelse for, hvor den har en neutral placering.

At han/hun på vandet kan: Løfte bræt og sejl i vandet og gøre klar til windsurfing.

Mål: Praktisk håndtering/trim/selvstændighed.

• Sejleren kan bære bræt og rig hver for sig hensigtsmæssigt i forhold til vinden. Sejleren skal kende den rigtige rækkefølge af at bære rig og bræt og have en fornemmelse for at behandle udstyret med omtanke, så udstyret f.eks. ikke blæser væk.

Snorestarte og komme i den sikre position.

Mål: Praktisk håndtering/teknik/balance.

• Sejleren kan komme op på brættet på en hensigtsmæssig måde og kan komme i balance med ophalerlinen. Når sejleren har balancen, kan han/hun få riggen fri af vandet og komme i den sikre position. Sejleren kan foretage snorestarten, uanset hvordan riggen ligger i forhold til vinden.

Lave en statisk vending af brættet 180°.

Mål: Teknik/balance.

• Sejleren kan ’feje’ brættet rundt. Det vil sige, at sejleren ved at læne sejlet mod stævnen eller hækken af brættet kan lade fødderne følge rundt med sejlet, således at brættet drejer 180° rundt.

42

Windsurfe med en god kropsposition.

Mål: Teknik/balance/skadeforebyggelse.

• Sejleren skal have en fornemmelse for at sejle i ’7-talsposition’.

Det vil sige med blikket rettet i sejlretningen, næsten strakte arme, den forreste fod rettet fremad og med den bagerste fod på tværs af brættets centerlinje.

Styre brættet i de forskellige kurser – bidevind – halvvind – læns – plat læns.

Mål: Teknik/balance.

Sejleren kan styre brættet rimelig sikkert i forskellige kurser i svag til let vind.

At han/hun ved hvordan og har prøvet: At lave en stagvending.

Mål: Teknik/balance.

• Sejleren er bekendt med, hvordan man laver en god stagvending, hvilket vil sige med en glidende bevægelse med så få trin som muligt. Sejleren har prøvet at lave en stagvending, men det er ikke sikkert, at sejleren kan gennemføre manøvren fuldendt.

At lave en bomning.

Mål: Teknik/balance.

• Sejleren ved, hvordan man laver en ikke planende bomning.

Sejleren har prøvet at lave en bomning, men det er ikke sikkert, at sejleren kan gennemføre manøvren fuldendt.

At han/hun ved: Hvordan man undgår ulykker i forhold til windsurfing.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren ved, hvordan man forebygger ulykker i windsurfing på grundlæggende niveau. Sejleren ved, hvordan man sikrer sig, at udstyret er i forsvarlig stand, og at det passer til vindstyrken.

Sejleren skal kunne forklare sit kendskab til vejrudsigter.

Hvordan man gør i en nødsituation.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren ved, hvordan man tiltrækker sig opmærksomhed. Sejleren kender forskellen mellem en nødsituation og en situation, hvor man har brug for hjælp til f.eks. at udføre en manøvre.

Hvilke kurser man kan windsurfe.

Mål: Praktisk håndtering/teknik.

• Sejleren ved, hvordan man orienterer sig i forhold til vindretningen, og hvilke kurser man kan sejle.

Hvordan man krydser op mod vinden.

Mål: Praktisk håndtering/teknik.

• Sejleren ved, hvordan man krydser op mod vinden i bidevindskurs, og hvilke typiske udfordringer der er i den tekniske håndtering.

At han/hun kan: Klubbens sikkerhedsregler.

Mål: Sikkerhed.

• Sejleren kan klubbens sikkerhedsregler og de lokale regler om sejlads i farvandet.

De af klubben fastsatte kriterier for at deltage i windsurfing.

Mål: Tryghed/sikkerhed.

• Sejleren kan klubbens regler for f.eks. svømning, lån af udstyr, minimumsalder etc.

Hvordan en windsurfer fungerer.

Mål: Teknik/trim..

• Sejleren kan forklare en windsurfers styreegenskaber ud fra bevægelse af rig, styring med fødder samt evt. brug af sværd.

Di

n ole

sej om lersk pl

Da

Hvordan de vigtigste søvejsregler er.

ns

Mål: Sømandskab.

• Sejleren kender de vigtigste søvejsregler og ved, hvordan man praktiserer godt sømandskab i forhold til andre sejlere og badende.

Hvordan jeg kommer videre med windsurfing herfra.

Mål: Selvstændighed/tryghed/sikkerhed.

• Sejleren ved, hvordan man kommer videre med sin windsurfing i klubben. Sejleren ved, hvor man kan finde informationer om windsurfing på hjemmesider.

n kS e jl u n i o

Windsur Grundlæ

ggende

fer 1

Windsur

fing

har vist

At han/h un på lan d kan: Samle, ma sejl, ma st, bom, ste ophalerlin fod og e.

Montere fin sværd og ne, ma på windsu stefod rferen.

At han/h un på va kan: ndet Løfte bræ t vandet og og sejl i windsurfin gøre klar til g.

Snorstarte den sikre og komme i position.

Svømme m

Lave en sta af brætte tisk vending t 180°.

Windsurfe kropsposi med en god tion.

Styre bræ ttet i de forskellig e kurser – windsurfingbid halvvind evind – – læns – plat læns.

At han/h un kan: Klubbens sikkerhed regler. sDe af klu bbens fas satte krit terier for at deltage i windsu rfing.

At han/h un og har prø ved hvordan vet: At lave en stagvendi ng.

At lave en bomning.

At han/h un ved: Hvordan man und går ulykker i for windsurfin hold til g.

Hvordan ma nødsituatio n gør i en n.

Hvilke kur ser man windsurfe kan .

Hvordan man kry dser op mod vinden.

Hvordan en fungerer. windsurfer Hvordan de vigtig ste søfartsre gler er.

Hvordan jeg videre me kommer d windsu herfra. rfing

Træner

Leder

43

Windsurfer 2 At han/hun på land kan:

At han/hun ved, hvordan man:

Bedømme vindstyrke og retning.

Trimmer et sejl.

Mål: Meteorologi/tryghed/sikkerhed.

• Sejleren kan bedømme vindens styrke og retning og har viden om faremomenterne i fralandsvind. Sejleren kender sine egne begrænsninger i forhold til det aktuelle vejr.

Mål: Trim.

• Sejleren ved, hvordan man trimmer sejlet med nedhal og udhal.

Det er ikke altid, at sejleren opnår det rette trim, men sejleren forstår den grundlæggende teori bag indstillingerne.

Vurdere forholdene ud fra vejrmeldinger og lokale observationer.

Finjusterer bomhøjde og trapezliner.

Mål: Meteorologi/tryghed/sikkerhed.

• Sejleren kan vurdere, om forholdene er egnede til eget niveau ud fra tolkning af vejrudsigter og lokale observationer. Sejleren er vant til at orientere sig i vejrudsigter inden sejlads.

Træffe beslutninger om udstyr ud fra egne begrænsninger og vejrforhold.

Mål: Tryghed/sikkerhed/trim/teknik.

• Sejleren kan træffe beslutninger om størrelse af sejl og bræt i forhold til vindstyrke og vindretning. Sejleren kender sit eget niveau og kan vælge den rette størrelse sejl og bræt. Sejleren kender de sikkerhedsmæssige faktorer, der skal overvejes i forhold til udstyret.

Trimme sejlet ved at justere nedhal og udhal efter forholdene.

Mål: Trim.

• Sejleren kender til ændringen af sejlets egenskaber, når nedhalet eller udhalet slækkes eller strammes. Sejleren ved, hvordan disse trimmuligheder anvendes i forhold til vindstyrken, herunder ved øgende eller aftagende vind.

Indstille bomhøjde og trapezliner.

Mål: Trim.

• Sejleren kan indstille en passende bomhøjde inden for ca. 10 centimeter, så der opnås en god kropsposition under windsurfing. Sejleren kan indstille trapezlinerne, så disse sidder ud for sejlcenteret og har en passende længde.

44

Mål: Trim.

• Sejleren ved, hvilken stor indflydelse bomhøjden har. Sejleren ved, hvordan man finjusterer denne i forskellige vindstyrker eller ved manglende kontrol. Sejleren ved, hvordan man ændrer afstanden og længden på linerne. Det er ikke altid, at sejleren opnår det rigtige trim, men sejleren kender den grundlæggende teori bag justeringsmulighederne.

Arbejder med Fast-forwardformlen og kender dens fem elementer.

Mål: Fast-forwardformlen.

• Sejleren ved, hvordan man arbejder med Fastforward-formlens fem elementer, men det er ikke altid, at det er det rigtige element, sejleren vælger at arbejde med.

Forskyder riggen for at dreje en windsurfer.

Mål: Trim/teknik.

• Sejleren ved, hvordan riggen forskydes henholdsvis bagover og forover for enten at skære op i vinden eller falde af for vinden.

Sejleren har en forståelse for, at betydningen af rigforskydningen ændrer sig radikalt i planingsforhold.

Han/hun kan:

At han/hun på vandet kan:

De vigtigste søvejsregler.

Lave en strandstart.

Mål: Taktik/sikkerhed/sømandskab.

• Sejleren kan de vigtigste søvejsregler og simple vigeregler og overholder disse under sejlads. Sejleren udviser desuden godt sømandskab og hjælper mindre erfarne sejlere.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en strandstart og har færdighederne i at gå ind mod brættet for at få det til at falde af for vinden, og omvendt at trække riggen ind mod sig for at få brættet til at skære op i vinden. Sejleren har evnen til at finde den rigtige placering af brættet i forhold til vindretningen for at komme op på brættet i strandstarten.

Klubbens sikkerhedsregler.

Mål: Sikkerhed/tryghed/sømandskab.

• Sejleren kan klubbens sikkerhedsregler og overholder dem. Sejleren forklarer desuden om reglerne til mindre erfarne sejlere, når der er behov for det.

De syv huskeregler og følger dem.

Mål: Sikkerhed/tryghed/sømandskab.

• Sejleren kan de syv huskeregler og følger dem. Det vil sige, at sejleren f.eks. altid kontrollerer standen af udstyret og altid overholder sikkerhedsmæssige elementer både før og under sejlads.

De internationale nødsignaler.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren kan de internationale nødsignaler og er også i stand til at vurdere, hvornår man har brug for at tiltrække sig opmærksomhed uden at være i havsnød. Sejleren ved, hvordan man på land kommer i kontakt med redningstjenester.

Forklare, hvordan et sejl skaber fremdrift.

Mål: Trim/teknik/Fast-forwardformlen.

• Sejleren kan forklare, hvordan et sejl skaber fremdrift ud fra et simpelt teoretisk grundlag. Sejleren kan desuden forklare, hvorfor man på en windsurfer er i stand til at krydse op mod vinden.

Sejleren har en forståelse for sand vind, relativ vind og fartvind.

Lave en hurtig flydende stagvending.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en hurtig flydende stagvending i ikke planende forhold. Sejleren kender til skifte- og byttebevægelsen med fødderne, men mestrer ikke nødvendigvis stagvendingen med få fodtrin. Sejleren har en god fornemmelse for tidspunktet, hvor man skal lave skiftet med hænderne og flytte kroppen om på den nye halse.

Lave en ikke planende bomning.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en ikke planende bomning, idet han/hun har fornemmelsen for skifte- og byttebevægelsen med fødderne og rotationen af riggen. Sejleren kan demonstrere den rigtige bevægelse med riggen for at lave en god bomning i ikke planende forhold.

Lave rigrotationer.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave rigrotationen i en bomning, idet han/hun kan udføre en bomning uden at tage fat i ophalerlinen.

Windsurfe med god kropsposition i forskellige vindstyrker.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan windsurfe med en god kropsposition i forskellige vindstyrker og har en god fornemmelse for, hvordan kropspositionen på brættet skal ændres i takt med, at vinden øger eller aftager. Sejleren kan holde afstand til riggen i forskellige vindstyrker og generelt windsurfe med en god ’7-talsposition’.

45

Sejle en bane med opkryds (stagvendinger) og læns (bomninger).

Mål: Teknik.

• Sejleren kan gennemsejle en bane med opkryds og læns i ikke planende forhold og er dermed i stand til at windsurfe i forskellige kurser.

At han/hun på vandet ved hvordan og har prøvet: En stagvending med skifte og bytte-fodarbejdet.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved hvordan og har prøvet at lave en stagvending med skifte og bytte-arbejdet med fødderne. Sejleren har en god fornemmelse for, hvordan man med ganske få bevægelser af fødder og krop kan komme om på den nye halse. Sejleren mestrer ikke nødvendigvis en meget hurtig stagvending, hvor man skærer kraftigt op i vindøjet.

Planende sejlads.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at plane med opklappet sværd eller på et mindre bræt uden sværd.

At hægte sig i og ud af trapezen.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at hægte sig i og ud af trapez. Sejleren er ikke nødvendigvis fortrolig med sejlads i trapez, men har overvundet den mentale barriere ved at være fastgjort til riggen.

46

At frigøre sig fra riggen liggende i vandet under trygge og sikre forhold ved at hægte sig ud af trapezlinerne eller afmontere trapezkrogen (hvis muligt).

Mål: Tryghed/teknik/sikkerhed.

• Sejleren har prøvet at lade sig falde tilbage i vandet hægtet i trapezen, hvorefter sejleren under sejlet har demonstreret sin evne til at bevare roen og hægte sig ud af trapezen. Sejleren er fortrolig med, at hvis man bevarer roen, kan man altid hægte sig ud af trapezen og bevæge sig ud til agterliget eller frem til masten ved at orientere sig med hænderne på bommen.

At plane samtidig med at være hægtet i trapez.

Mål: Teknik/tryghed.

• Sejleren har prøvet at være hægtet i trapezen under planende sejlads.

At komme i den forreste fodstrop.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at gå i den forreste fodstrop, hvilket oftest vil foregå under planende sejlads.

At styre brættet op mod vinden i planing.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at skære op mod vinden i planende sejlads.

Sejleren har evt. en god fornemmelse for, at man kan opnå kontrol ved at skære lidt op i vinden, hvis man har for meget power i sejlet.

At han/hun ved: Hvordan man kommer i den bagerste fodstrop.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man kommer i den bagerste fodstrop. Sejleren ved dermed også, at man altid skal i den forreste fodstrop først!

Hvordan man kontrollerer fart i krap sø.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, at man i i krap sø skal holde hjem i sejlet og bøje det bagerste ben for at holde stævnen nede. Sejleren ved, at man i krap sø skal krumme kroppen og ikke stå i en ren ’7-talsposition’.

Hvordan man laver en jibe.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man lægger an til en jibe, idet man sætter den bagerste fod over på brættets læside, kigger ind i sejlretningen og trækker ind med den bagerste hånd. Sejleren har ikke nødvendigvis prøvet at lave en planende jibe, men er klar over, at bevægelsen af riggen i en planende jibe er anderledes end i en ikke planende bomning.

Di

n ole

sej om lersk pl

Da

ns

n kS e jl u n i o

Windsur Videregå

ende Win

At han/h un på lan d kan: Bedømme Lave rig rotationer og retnin vindstyrke . g.

Windsurfe Vurdere forholden kropsposi med god e fra vejrm tio eldinger ud lige vindst n i forskelog lokale obs yrker. ervationer Sej le en ban .

Træffe bes kryds (sta e med oplut om udstyr ninger gvendinge og læns (bomning r) begrænsn ud fra egne er). inger og vejrforho ld.

At han/h un kan: Trimme sejlet ved De vig justere ned at tigste søf artsregler. efter for hal og udhal holdene.

Klubbens Indstille sikkerhed bom regler. strapezline højde og r.

De syv hus følger dem keregler og At han/h . un på va kan: ndet De interna tionale nød signaler.

Lave en strandstar Forklare, t.

Lave en hvo hur skaber fre rdan et sejl stagvendi tig flydende mdrift. ng.

Lave en ikk bomning. e planende

fer 2

dsurfing

har vist

At han/h un ved, hvordan man: Trimmer et sejl.

Finjuster er og trapez bomhøjde liner.

Arbejder med Fast-fwd for kender den mlen og s fem ele menter.

-

Forskyder riggen for dreje en windsurfe at r.

At han/h un på va ved hvord ndet prøvet: an og har En stagve ndi skifte- og ng med bytte fod arbejdet.

Planende sejlads.

At hægte sig i og ud trapezen. af

At frigøre sig fra riggen ligg end under try e i vandet, gge og sik forhold, ved at hæ re gte sig ud af tra eller afm pezlinerne ontere tra pezkrogen.

At plane samtidig med at være hægtet i trapez.

At komme i den forreste fodstrop.

At styre brættet op mod vin den i pla ning.

At han/h un ved: Hvordan ma i den bag n kommer ers under sej te fodstrop lads.

Hvordan man kon tro lerer far t i krap sø. lHvordan man lav er en jibe.

Træner

Leder

47

Windsurfer 3 At han/hun på land kan: Bedømme vindstyrke og retning.

Mål: Sikkerhed/forståelse for egnede spots.

• Sejleren kan bedømme vindstyrke og retning og ud fra den aktuelle kystnære orientering også vurdere den sandsynlige vindstyrke længere ude på vandet.

Vurdere forholdene ud fra vejrmeldinger og lokale observationer.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren kan vurdere forholdene ud fra vejrmeldinger og lokale observationer, hvilket vil sige, at sejleren altid orienterer sig på relevante hjemmesider inden windsurfing.

Træffe egne beslutninger ud fra vejrforhold og egne begrænsninger.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren kan ud fra eget niveau og de aktuelle bølge- og vindforhold tolke, om spottet er velegnet til sikker windsurfing, hvilket er særligt aktuelt i kraftig vind.

Finjustere bomhøjde og trapezliner.

Mål: Trim/teknik.

• Sejleren kan finjustere bomhøjde og trapezliner på forskellige typer af rigge. Sejleren har en præcis forståelse for betydningen af bommens højde, samt hvor trapezlinerne skal sidde, og hvilken længde de skal have. Sejleren er i stand til at finjustere bomhøjde og trapezliner, i takt med at vinden øger eller aftager.

Sejleren er desuden i stand til at justere bomhøjde og trapezliner ud fra brættets egenskaber.

Trimme sejlet ved at justere nedhal og udhal.

Mål: Trim/teknik.

• Sejleren er fuldt fortrolig med trimning af sejlet i forhold til at justere nedhal og udhal, så riggen er afstemt til vindstyrken.

48

Finjustere sejlet ved brug af nedhal, udhal, spænding af sejlpinde og bomhøjde.

Mål: Trim/teknik.

• Sejleren er fuldt fortrolig med finjustering af nedhal, udhal og bomhøjde og kender til betydning af sejlpindenes spænding.

Sejleren er derved i stand til uden hjælp at finjustere sejlet og få de optimale egenskaber frem i riggen. Sejleren ved, at man altid kun foretager én justering ad gangen i den korrekte rækkefølge, og at finjusteringen altid foregår inden for få cm.

At han/hun på vandet kan: Lave en planende jibe.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en jibe i planingsforhold, hvor han/hun tager den bagerste fod ud af fodstroppen og trykker på lækanten af brættet, trækker ind med den bagerste arm, foretager rigrotationen og fuldender kurven. Sejleren planer ikke nødvendigvis ud af manøvren, og det er heller ikke altid, at manøvren lykkes.

Lave en stagvending i planingsforhold.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en stagvending med det rigtige fodskifte og direkte greb fra den ene til den anden side af bommen på et bræt, der har rigelig volumen til at bære sejleren oppe (gennemsnitligt 130 l.).

Windsurfe i trapez i planende sejlads.

Mål: Teknik.

• Sejleren er fuldt fortrolig med windsurfing i trapez.

Windsurfe i begge fodstropper.

Mål: Teknik.

• Sejleren er vant til altid at stå i begge fodstropper under planende sejlads.

Lave en ’clew-first’ strandstart.

Kontrollere sit udstyr i høj fart og krap sø.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en ’clew-first’ strandstart, idet sejleren har en god fornemmelse for at have stabilitet i riggen og finde den rigtige placering af brættet i forhold til vindretningen.

Mål: Teknik/sikkerhed.

• Sejleren kan kontrollere udstyret i høj fart og krap sø, idet han/ hun er vant til at skære lidt op i vinden, holde hjem i sejlet og forblive hægtet i trapezen. Sejleren er desuden vant til at ændre sin kropsposition, bøje det bagerste ben og sænke sig ned i en dyb position. Sejleren skøder ikke sit sejl ud, medmindre det er for at forhindre slyngstyrt.

Lave en vandstart.

Mål: Teknik/sikkerhed.

• Sejleren kan lave en vandstart og er fortrolig med at kunne komme i position til manøvren, uanset hvordan udstyret ligger i forhold til vindretningen. Sejleren har en god fornemmelse for, hvornår man skyder riggen op med strakte arme og træder op på brættet, først med den bagerste fod og derefter løfter kroppen op ved hjælp af vindens kraft.

Windsurfe i den rigtige kropsposition i planingsforhold.

At han/hun kan: De vigtigste søvejsregler og bruger dem aktivt.

Mål: Taktik/sikkerhed/sømandskab.

• Sejleren bruger de vigtigste søvejsregler og enkle vigepligter aktivt og udviser altid godt sømandskab. Dette gælder også på spots, hvor der sejles waveperformance.

Mål: Teknik.

• Sejleren har evnen til at indtage den rigtige kropsposition i alle vindstyrker, der passer til eget niveau. Sejleren kan kompensere for øgende eller aftagende vind i planing ved hjælp af kroppens position.

Sikkerhedsregler.

Windsurfe ’clew-first’ i ikke planende forhold.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren er i stand til at analysere enhver situation og vurdere, om man har brug for hjælp eller er i regulær havsnød. Sejleren kan de internationale nødsignaler. Sejleren ved, hvordan man på land hurtigt får fat i redningstjenester.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan finde den rigtige balance i riggen og sejle i den rigtige kurs ’clew-first’. Sejleren er fortrolig med at sejle ’clew-first’, idet han/hun har evnen til at ændre brættets kurs ved hjælp af pres med fødderne og ændring af riggens stilling.

Mål: Sikkerhed/tryghed.

• Sejleren kan de syv huskeregler og bruger dem aktivt.

De internationale nødsignaler.

Lave en helicopter-tack i ikke planende forhold.

Mål: Teknik.

• Sejleren kan lave en helicopter-tack i ikke planende forhold, idet sejleren har en god fornemmelse for, hvornår man trykker riggen igennem vindøjet og foretager rigrotationen. Sejleren er i stand til at lave fodskiftet som en glidende bevægelse samtidig med rigrotationen.

49

At han/hun ved hvordan man: Arbejder med Fast-forwardformlen og dens grundelementer.

Mål: Trim/teknik/taktik.

• Sejleren kan elementerne i Fast-forwardformlen og arbejder aktivt med dem alle.

Forskyder riggen i stagvendiger og jibes.

Mål: Teknik/trim.

• Sejleren ved, hvordan man forskyder riggen i forskellige typer af stagvendinger og jibes. Sejleren har en god fornemmelse for, hvordan kroppen altid skal skabe modvægt til riggen, uanset om man planer eller ej.

Laver fodarbejdet i stagvendinger og jibes.

Mål: Teknik/trim.

• Sejleren ved, hvordan man laver fodarbejdet i stagvendinger og jibes, idet han/hun er bevidst om, at fodarbejdet ændrer sig under forskellige typer af forhold og varierer efter, hvilken type af bræt man windsurfer på. Det er ikke altid, at fodarbejdet er perfekt i kraftig vind.

Indstiller fodstropperne efter brættype.

Mål: Trim/teknik.

• Sejleren ved, at man skal indstille fodstropperne forskelligt efter typen af bræt. Sejleren har en god fornemmelse for, hvordan fodstroppernes størrelse skal være efter eget niveau og udstyrsvalg, og hvor stropperne skal placeres på brættet.

Bruger den rette finne efter brættype.

Mål: Trim.

• Sejleren ved, at forskellige brættyper kræver forskellige finner.

Afstemmer finnens størrelse i forhold til brættet og sejlets størrelse.

Mål: Trim.

• Sejleren ved, at finnens størrelse i forhold til brættets type og sejlets størrelse er essentiel for succesfuld windsurfing i planing.

Sejleren er bekendt med, at man ved at skifte finne med få cm’s interval kan ændre brættets egenskaber radikalt i relation til de aktuelle forhold og udfordringer.

At han/hun på vandet ved hvordan og har prøvet: At lave en ’clew-first’ vandstart.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at lave en ’clew-first’ vandstart, men er ikke nødvendigvis fortrolig med at få manøvren til at lykkes. Sejleren har dog en god fornemmelse for, hvordan brættet skal placeres korrekt i forhold til vindretningen, og hvordan man får riggen til at forblive stabil.

At lave et hop.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at sætte af på en mindre bølge, trække hækken op under sig og holde hjem i sejlet. Det er ikke sikkert, at sejleren har landet et hop, men sejleren har overvundet den mentale barriere ved at få brættet fri af vandet.

At lave en ’helicopter-tack’ i planingsforhold.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at skære kraftigt op i vinden, for derefter at kaste riggen gennem vindøjet og stå ’backwind’. Det er ikke sikkert at sejleren har forsøgt at lave rigrotationen, men sejleren har en god fornemmelse for, hvordan man kommer helt gennem manøvren.

At sejle ’clew-first’ i planende forhold.

Mål: Teknik.

• Sejleren har prøvet at sejle ’clew-first’ i planing, f.eks. ved ikke at have udført rigrotationen i en jibe.

50

At han/hun ved: Hvordan man laver en ’duck jibe’.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man trækker sejlet ind over hovedet i en duck jibe. Sejleren ved, at det kritiske punkt i en duck jibe er, at man oftest trækker sejlet ind over hovedet for sent. Sejleren har ikke nødvendigvis prøvet manøvren, men ved, hvordan man laver arbejdet med hænderne.

Hvordan man styrer bræt og sejl, når man rider bølger.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man ved at forblive i fodstropperne og arbejde med alle Fastforward-formlens elementer kan ride en bølge. Sejleren har måske øvet bevægelserne på fladt vand.

Hvordan man laver en hårdvindsjibe.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man med succes kan skære op i vinden for at tage farten af og få kontrol over udstyret, inden man indleder jibes i hård vind.

Di

Da

ns

Hvordan man kommer over at stå ’switche stance’ i ikke planende forhold.

Mål: Teknik.

• Sejleren ved, hvordan man ved at skifte fødderne ved sejlads på halvvind kan komme til at stå delvist med ryggen til sejlet, idet tæerne peger mod brættets luvkant. Sejleren kender måske til, at denne fodstilling er grundlæggende for meget moderne freestyle på korte brætter.

n ole

sej om lersk pl

n kS e jl u n i o

Windsur Avancere t

At han/h un på land ka n: Bedømme og retnin vindstyrke g.

Vurdere for fra vejrm holdene ud eld lokale obs inger og ervationer .

Træffe egn ger ud fra e beslutninvejrforho og egne begrænsn ld ger. inFinjuster e bomhøj de og trapezline r.

Trimme sej stere ned let ved at juhal og udh al.

Finjuster e sejlet ved brug af ned spænding hal, udhal, af og bomhøj sejlpinde de.

At han/h un på va kan: ndet Lave en planende jibe.

Træner

fer 3

windsur

fing

har vist

Lave en sta planingsf gvending i orhold.

Sikkerhed Windsurfe sregler.

De interna planende i trapez i At han/h tionale nød sejlads. un signaler. ved hvord på vandet Windsurfe prøvet: an og har tropper. i begge fodsAt han/h un ved Lave en At lave en hvordan man: ”cle strandstar w-first” vandstart ”clew-first” t. .

Arbejder Lave en me At lave et vandstart fwd-form d Fasthop. . len Windsurfe At lave en grundelem og dens enter. kropsposi i den rigtige tack” i pla ”helicoptertio Forskyder ningsforh ningsforh n i plariggen i old.

At sejle old. vendinger sta ”cle og jibes. gWindsurfe planende w-first” i Laver fod forhold. ikke pla ”clew-first” i arb nende for stagvendi ejdet i hold. nger og At Lave en ha n/hun ve jibes. hel Indstiller d: i ikke pla icopter-tack fod Hvordan nende for efter bræ stropperne ma hold. ttype.

Kontroller ”duck jibe n laver en Bruger den e sit uds ”. tyr i høj fart Hvordan og krap efter bræ rette finne man sty sø. ttype. rer bræt og sej Afstemme At han/h rider bøl l, når man r un kan: ger. størrelse finnens De vigtig i forhold Hvordan ste søfart til brættet man lav og sejlet regler og ser hår en s dtv størrelse. bruger dem indsjibe. aktivt.

Hvordan ma over at stå n kommer ”Switche stance” i ikke pla nende forhold.

Leder

51

Layout: Kreativ Zone s k S jl u n i o e

n

Dip l D

an

len

sejlersk o om