Kryds for begyndere
Instruktøren følger sejlerne og giver gode råd til at følge zigzag banen. Man kan med fordel sende sejlerne afsted med en smule afstand, så der er mere plads til at styre båden. Instruktøren bør have fokus på, at sejleren ser fremad og styrer imellem mærkerne, som angiver zigzag banen. Det er ofte lettere for nye sejlere at se noget konkret end at høre skud / træk i roret.
Når sejlerne følger zigzag banen, vil de ubevidst korrigere for styre imellem mærker, og derved lære at krydse.
Skippermødet: Læg banen på jorden, hvor der er en båd til at gennemsejle banen. Det forklares kort, hvordan man skal holde sig mellem mærkerne. Det er vigtigt at vise, hvordan båden sejler zigzag banen igennem samt hvad der sker med sejlet uden for banen (blafre)
Der lægges en zigzag bane, hvor nye sejlere får en tydelig/visuel bane de skal følge, svarende til at man kører på en vej, hvor der er hvide striber, som markerer, hvor man skal køre hen.
Formål
At nybegyndere øver sig i at sejle kryds. At nybegyndere tydeligt kan følge banen, uden at instruktøren behøver at guide konstant.
Variation
Bredden af zigzag banen kan ændres afhængig af sejlernes niveau (jo smallere jo sværere). Længden af zigzag banen.
Materiale r Mærker.
Tape til at sætte på jollekanten, så sejleren ved, hvor sejlet skal være.
Aktivitetsbane
Sejlerne sejler fra mærke til mærke og gennemfører aktiviteterne. Trænerne kan hjælpe med at huske sejlerne på, hvilken aktivitet, der er på hvilket mærke, samt at hjælpe sejlerne, hvis der skal sejles kryds fra et mærke til et andet. Aktiviteterne tilpasses og varieres ift. sejlernes færdighedsniveau (begynder, øvet, erfaren)
På skippermødet instrueres sejlerne i, hvordan banen gennemsejles, og hvor mange mærker banen består af. Læg banen ud på jorden, og vis hvordan banen omsejles med en båd. Derefter bliver aktiviteterne forklaret. Det er vigtigt, at alle sejlerne forstår hver enkelt aktivitet.
Aktiviteterne kan også vises på et lamineret papir og hænges fast i mærket. Brug gerne billeder og så lidt tekst som muligt.
Øvelsen består af mindst 3 mærker, men gerne flere. Hvert mærke udgør en aktivitet, hvor sejleren fx træner balance, manøvrer eller en udstyrsquiz. Find selv på aktiviteten.
Formål
At sejleren øver forskellige færdigheder i jollen afhængigt af aktiviteterne. Det kan fx være balance, manøvrer eller viden og anvendelse af udstyr.
At vænne sejlerne til at sejle, og have det sjovt i jollen ude på vandet.
Variation
Aktiviteterne kan skiftes, eller der kan sejles modsatte vej.
Hvis det er en mulighed kan en af aktiviteterne også være på land.
Differentiering
Aktiviteterne kan justeres alt efter niveau. Der kan laves forskellige ruter alt efter niveau og vejr.
Packmann
Sejlerne bliver sat sammen i tre og tre par eller to og to par.
Den første sejler på holdet sejler afsted.
Sejler nr. 2 følger relativt hurtigt med og så nr. 3. Nu gælder det om at indhente sejleren foran sig, og det gælder om, at sejle fra sejleren bag sig.
I øvelsen skal sejlerne overveje, hvordan de sejler fra dem bag sig, og hvordan de indhenter dem foran.
Sejlerne har i høj grad mulighed for at se, hvordan de andre har placeret sejlet, sværd osv.
Øvelsen kan med fordel laves med sejlere på forskellige niveauer.
Placér 3 mærker. Placeringen er ikke afgørende i forhold til vindretningen.
Differentiering
Du kan sætte sejlerne sammen på nogenlunde samme niveau / jolletype.
Variation
Der kan være noget sjovt ved, at 2-3 forskellige joller skal indhente / sejle fra hinanden.
Mærkerne kan placeres forskelligt fra gang til gang alt efter vejret.
Materiale
3-4 mærker.
Fokus på konkrete elementer
Sejlerne sejler fra mærke til mærke og gennemfører forskellige situationer.
Situationerne tilpasses og varieres ift. sejlernes færdighedsniveau (begynder, øvet, erfaren)
På skippermødet instrueres sejlerne i, hvordan banen sejles, og hvor mange mærker banen består af.
Situationerne kan fx være:
”Vent på den næste sejler”.
”Fartleg til næste mærke”.
”Luv/læ sejlads mod hinanden”.
”Placere sig ift. bundmærkerunding”
Situationerne kan også vises på et lamineret papir og gives til sejlerne, så de ved, hvornår de skal hvad på banen.
Øvelsen består af mindst 3 mærker, men gerne flere. Hver mærke udgør en aktivitet, hvor sejleren fx træner balance, manøvrer eller en udstyrsquiz. Find selv på aktiviteten.
Formål
At sejleren øver forskellige færdigheder i jollen afhængigt af aktiviteterne. Det kan fx være balance, manøvrer eller viden om og anvendelse af udstyr.
At vænne sejlerne til at sejle, og ha’vedet sjovt i jollen ude på vandet.
Variation
Aktiviteterne kan skiftes, eller der kan sejles modsatte vej.
Hvis det er en mulighed, kan en af aktiviteterne også være på land.
Differentiering
Aktiviteterne kan justeres alt efter niveau. Der kan laves forskellige ruter alt efter niveau og vejr.
Tjek på bådens hastighed igennem velkendt leg
Sejlernen skal nå fra den ene side af rektanglet til den anden, uden af de bliver fanget af fangeren. Træneren vælger før legens start 1-2 fangere alt efter antallet af sejlere. En sejler er fanget, når ulven får kastet en bold/drikkedunk over i sejlerens båd.
Når en sejler er fanget, bliver denne til en fanger. Sejlerne må først begynde at sejle, når træneren råber: "alle mine sejlere kom hjem”.
Sejlerne svarer så: "Det tør vi ikke" ; "Kom alligevel”. Nu sejler sejlerne over på den anden side, mens fangerne forsøger at fange dem. Træneren sejler over på den modsatte side, og legen starter forfra – nu med flere fangere (såfremt at fangeren har fanget en sejler).
Legen forsætter indtil der ikke er flere sejlere eller bolde til fangerne.
Lav et rektangel af 4 mærker. Du skal bruge enten nogle bolde eller nogle bløde drikkedunke til ulvene.
Formål
Skabe bevidsthed omkring fri vind, og hvornår en båd sejler hurtigst gennem leg.
At sejlerne har det sjovt gennem leg.
At komme ud af vindøjet.
På skippermødet
Før øvelsen forklares reglerne. Undgå at forklare hensigten med øvelsen under det første skippermøde.
Efter dagens sejlads, kan I tale om, hvor sejlerne oplevede, det var bedst at placere sig.
Materialer
Mærker
Variation
Firkanten kan gøres større/længere. Udvælg en eller flere sejlere som ulv.
Korridorsejlads
Sejlerne slår op ad banen inden for sidelinjerne (korridoren). Er det to trænerbåde, der agerer sidelinjer, kan de vælge at styre øvelsen ved fx at de forreste både sejler ned bag ved.
Ideen er at simulere tæt sejlads midt på banen, som fx før en topmærkerunding. Øvelsen udfordrer sejlerens taktiske færdigheder. Med øvelser som denne opbygger sejleren gradvist "tavs viden", som har stor værdi i den hurtige vurdering af taktiske situationer under kapsejladser.
Øvelsen begynder ligeså snart sejlerne er på vandet ved at sejlerne hele tiden er i et ”rul”. Når de har været i toppen og bagefter sejler ned bag den bagerste båd, er det ikke afgørende at have en start, inden øvelsen går i gang.
Øvelsen består af en startlinje tilpasset antallet af sejlere og en række mærker, der udgør sidelinjer, og dermed danner en korridor. Alternativt kan to trænerbåde udgøre sidelinjerne.
Formål
At forbedre teknikken i stagvendinger. At træne taktiske situationer på kryds.
Variation
B redden på kooridoren kan justeres alt efter hvor meget vind der er, sejlernes niveau og det konkrete formål med øvelsen.
Differentiering
De to trænerbåde kan gøre korridoren smallere i toppen, hvis det er erfarne sejlere og bredere, hvis der er mindre erfarne sejlere.
Når sejlerne har været ”x” tid i toppen, sejles der ned bag den bagerste sejler.
GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Hvordan formidler du til dine sejlere på land?
Hvordan sikrer du at sejlerne er med på, hvad de skal på vandet?
Du kan fx spørge, om én af sejlerne kan genfortælle, hvordan øvelserne skal laves.
Børn bruger ofte nogle andre ord end vi voksne. Genfortælling kan være med til at skabe en større forståelse for øvelsen blandt sejlerne.
Zonen for nærmeste udvikling
Zonen for nærmeste udvikling er en god model at have for øje i forhold til udvikling for den enkelte sejler.