Makker tilrigning
Har klubben en kølbåd?
Sejl ud i det blå
Styr på jollens hastighed igennem velkendt leg
Makker tilrigning
Har klubben en kølbåd?
Sejl ud i det blå
Styr på jollens hastighed igennem velkendt leg
Som ny sejler i et nyt idrætsfællesskab, er det vigtigt at få opbygget relationer, og du er som træner en vigtig medspiller.
Som klubtræner i mange år, var det en af mine vigtigste opgaver at støtte sejlerne i, at de altid gav hinanden en hånd, og det er vigtigt, at vi rammesætter en aktivitet som denne.
Der opstår ofte små gode stunder, når sejlerne skal hjælpe hinanden med at løse opgaven.
Alt efter, hvor mange begyndersejlere der er, er der ofte færre joller i den første periode.
Brug også øvelsen, når I skal rigge af. Hvis jollerne skal ned fra stativ osv., så skal sejlerne selvfølgelig spørge om hjælp.
Men de små stunder, hvor nye de lykkes med denne opgave er guld værd. Og du kan som træner bevidst hjælpe sejlere ind i fællesskabet.
Når sejlerne ankommer til havnen, står du klar til at tage imod dem. Måske mødes I alle til samling inden tilrigning, eller måske går sejlerne i gang når de ankommer.
Du har selvfølgelig overblik over hvor mange jolle I skal have rigget til
Det vigtige er, at du sætter dem sammen gerne 3 og 3, så de hjælper hinanden med at få rigget en fælles jolle til. Måske skal hver sejler have en jolle.
Formål
Sejlerne hjælper hinanden. Sejlerne mødes om noget fælles.
Sejlerne bliver sat sammen med andre, hvilket styrker fællesskabet.
Variation
Øvelsen kan også laves, når sejlerne har sejlet noget tid, hvilket er med til at skabe en kultur, hvor sejlerne hjælper hinanden.
Aktiviteten kan også laves en dag, hvor de små makkerpars forældre bliver inviteret til at ”se på.”
1 SEJLER 2
Ved at sejle afsted er det en fordel, at sejlerne er opmærksomme på hinanden, så de bliver samlet.
Sejlerne kan med fordel blive bevidste om, at vente på gruppen enten ved at ”bremse” jollen eller sejle tilbage til gruppen.
Du kan også give sejlerne nogle små udfordringer.
Hav som træner et idéark med ud:
Udfordringerne tilpasset sejlernes niveau :
o Få jollen til at ligge stille (slæk ud på sejlet/vindøjet)
o Stå op i jollen.
o Få jollen til at sejle langsomt.
o Sid på kanten.
Det er vigtigt, at der også er tid til at nyde og være nysgerrig på at sejle mod det planlagte rutemål.
Vælg en sejlretning, hvor sejlerne kan fokusere på halvvindssejlads.
Formål
Sejlerne får mulighed for at sejle længere tid på samme halse.
Du kan give dem små udfordringer alt efter deres niveau.
Variation
Det kan være, at jeres sejlrute, går til nabohavnen?
Det kan også være, at sejlruten går hen til et bestemt kendetegn i jeres område.
Øvelsen kan laves både i 1-personsjoller eller flere-personsjoller.
Aktiviteten kan have sejlere med på forskellige niveauer.
Sejlernen skal nå fra den ene side af rektanglet til den anden, uden de bliver fanget af fangeren. Træneren vælger før legens start 1-2 fangere alt efter antallet af sejlere. En sejler er fanget, når ulven får kastet en bold/drikkedunk over i sejlerens båd.
Når en sejler er fanget, bliver denne til en fanger. Sejlerne må først begynde at sejle, når træneren råber: "alle mine sejlere kom hjem”.
Sejlerne svarer så: "Det tør vi ikke" ; "Kom alligevel”. Nu sejler sejlerne over på den anden side, mens fangerne forsøger at fange dem. Træneren sejler over på den modsatte side, og legen starter forfra – nu med flere fangere (såfremt at fangeren har fanget en sejler).
Legen forsætter indtil, der ikke er flere sejlere eller bolde til fangerne
Lav et rektangel af 4 mærker. Du skal bruge enten nogle bolde eller nogle bløde drikkedunke til ulvene.
Formål
Skabe bevidsthed omkring fri vind, og hvornår en båd sejler hurtigst gennem leg.
At sejlerne har det sjovt gennem leg.
At komme ud af vindøjet.
På skippermødet
Før øvelsen forklares reglerne. Undgå at forklare hensigten med øvelsen under det første skippermøde.
Efter dagens sejlads kan I tale om, hvor sejlerne oplevede, det var bedst at placere sig.
Materialer Mærker.
Variation
Firkanten kan gøres større/længere. Udvælg en eller flere sejlere som ulv.
1 SEJLER 2
Giv sejlerne mulighed for at hjælpe med at rigge til.
Måske nogle af de mere erfarende sejlere kan komme hjælpe med:
• Hvor kommer vinden fra?
• Hvordan skal båden ligge, når sejlene skal op.
Det er oplagt, at der er et fast system for at rotere rundt på de forskellige positioner. Alle skal prøve alle positioner.
Hvis I har to træningsgange i løbet af ugen, så kunne denne øvelse være den ene gang.
Har I mulighed for at give sejleren en sejloplevelse i en kølbåd?
Har ungdomsafdelingen adgang til kølbåde?
Det kunne være oplagt at tage sejlerne med ud på en tur, hvor sejlerne sammen skal få båden til at sejle.
Formål Sammenhold på gruppen. Fælles mission ift. til at sejle kølbåden. At vise forskellige sejlmuligheder.
Det er selvfølgelig en forudsætning, at du som træner er fortrolig med at sejle kølbåd. Tag gerne en voksne mere med ud.
Gentagelser og genkendelighed
Børn og unge kan godt lide gentagelser og genkendelighed. Derfor er der en enkelt øvelse, som også var med fra sidste uge 23. Måske nåede du den i sidste uge, måske ikke?
Ved at gentage en øvelse fra sidste gang, kan din forklaring forkortes. Sejlerne er bekendte med øvelsen, hvilket gør, at de tør at udfordre sig selv mere, fordi de er i en velkendt situation, det er med til at skabe tryghed.
Som træner og underviser er det vigtigt at kunne alle deltagernes navne. Kan du det på dit hold? Det er i dén grad med til at opbygge relationer.