GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Når I har med de ældre sejlere at gøre, så brug dem i planlægningen af fx et oløb eller et løb med udfordringer. Lad sejlerne bidrage med spørgsmål. Ejerskabet for indholdet kan være virkelig god og motiverende. De ældste sejlere kan netop have nogle fx situationer, som de godt kunne tænke sig at tale om.
Det kan være, at det giver mening for dig og dine sejlere, at når I fx har lavet et oløb med fokus på fx regler, så laver i en opsamling efter o løbet og vidensdeler omkring svar.
Fysisk træning:
Som I vil opdage, er de sejlspecefikke elementer koblet ind i bevægelsesaktiviteter.
Fysisk træning er perfekt, at lave med de remedier I har. Der er mange sjove måder at lave fysisk træning på med de få remedier I har på havnen, som fx. Snore, sten, bolde mm. Er der fx en legeplads i nærheden, hvor I kan hænge, kravle osv.
Ved bevægelsesaktiviteterne kan man som træner nogle gange opleve at øvelsen udspillede sig anderledes end forventet.
Måske sejlerne ikke helt griber konkurrencen, som man havde håbet eller andet. Her kan det være løsningen fx at ændre på længden af ”banen” God træning og god fornøjelse
Vinteraktivitet 13-17 år
Bevægelsesaktiviteter
Forhindringsbane / træningsbane
Lav en bane med forskellige øvelser som hhv. Udfordrer sejlerne motorisk og giver dem sved på panden.
Det kan være øvelser og udfordringer som
- Hop over noget
- Duk dig under noget
- Hiv i en snor med et dæk for enden
- Planke i 30 sek.
- 20 Sprællemænd
- Flyt en sten fra et sted til et andet
- Zig-Zag løb mellem kegler
Formåle t med øvelsen er at få fysisk aktivitet ind på en sjov og legende måde.
Variationer
Varier øvelserne. Det kan være man skal udføre hele banen hurtigst muligt med x antal gentaleser på hver station eller arbejdet er 35 sek. på hver station.
En anden variation kan være at lade sejlerne planlægge øvelserne. Her kan udfordringen fx. være at finde øvelser der minder om bevægelser i båden.
Navigationsløb
Sejlerne skal i små grupper arbejde sammen i et navigationsløb.
Her få de et punkt de skal pejle fra og til. Eks. Gå/løb hen til et sted på havnen, hvor de skal pejle med deres kompas på telefonen mod eks. En farvandsafmærkning eller lign. Herefter kommer de tilbage til dig som træner med pejlingen og får et nyt sted de skal pejle fra og til.
Det er en oplagt måde og bruge navigation og træne pejlinger.
Du skal som træner have forberedt de forskellige steder som sejlerne skal gå/løbe hen til.
Lav gerne små grupper, så alle i gruppen er aktive og på hver deres måde kan bidrage.
Formål Lær at bruge et kompas og orientere sig.
Variationer
Det kan varieres hvor svære pejlinger man laver alt efter alder og niveau. Her kan man, hvis det skal være nemt lave pejlinger fra et sted på land til et andet.
Skal det være mere udfordrende kan man lave det fra et sted på land til en bøje på vandet eller noget land på den anden side af noget vand.
Pandekageløb med udfordringer
Ved pandekageløb ligges der poster ud som sejlerne skal finde. Ved hver post er der, et spørgsmål eller en udfordring. Sejlerne kommer tilbage til dig med svaret, hvis de svare rigtigt får de en ingrediens til pandekagebagningen som skal finde sted efter løbet.
Eksempler på spørgsmål og udfordringer
Bind et pælestik, råbåndsknob, flagknob osv.
Tegning m. styrbord og bagbord båd: hvem har retten til vejen. Forklar regel XX
Hvad betyder forskellige signalflag
Det kan også være opgaver omkring trim.
Det er oplagt at lave flere poster med fx regelsituationer, signalflag osv.
Denne øvelse formidler forskellige teoretiske elementer, som fx knob eller regler. Derudover indeholder den et socialt aspekt, både ved at sejlerne er sammen i hold om at løse opgaverne samt det hyggelige ved at bage pandekager sammen efter.
Formålet med øvelsen er, at give sejlerne viden og færdigheder inden for forskellige områder omkring sejlads.
Variationer Du kan variere spørgsmålene og udfordringerne ved posterne alt efter hvilket niveau og alder dine sejlere har.
Lille tip – Inddrag sejlerne I at lave de forskellige spørgsmål. På den måde får du lige pludselig mange spørgsmål og du skal ikke finde på dem alle.
Regler igennem O-løb
Orienteringsløb kan være en god fysisk aktivitet at lave med sejlerne. I de fleste skove rundt omkring findes der faste orienteringsløbs ruter.
Orienteringsløbskort og ruter kan man nemt finde på: https://www.findveji.dk/ Det koster 25 kr.
Alternativt kan man selv lave en rute, hvor man sætter forskellige poster op. På disse poster kan man hænge teorispørgsmål, som sejlerne skal svare på og have deres svar med ”hjem” til udgangspunktet.
Laver man sin egen rute og tilføjer spørgsmål med fx Spørgsmål om regler, er det en god ide at samle op i fællesskab med sejlerne efterfølgende.
Orienteringsløb kan udføres både alene og i hold. Det vil som oftest være sjovt for sejlerne at løbe det i små hold så de kan hjælpe hinanden.
Formål Fysisk træning, sejlerne får pulsen op, samtidig med at det er sjovt og ikke blot en almindelig løbetur. Ved orienteringsløb skal man samtidig være god til at holde hovedet koldt mens du har pulsen oppe, hvilket vi kan overføre til sejlads, hvor vi skal finde rundt på banen, samtidigt med at vi koncentrere os om at sejle båden.
Variationer Ruten kan kortes ned eller laves længere, alt efter hvor lang tid man ønsker det tager.
Er det for yngre sejlere, kan det være en god ide, at have en voksen til at hjælpe de enkelte holde den første gang. Sørg for at sætte sejlerne ind i hvordan man læser et kort.
Lille tip En oplagt øvelse fordi den arbejder med kondition og koncentration, ligesom vi gør på vandet.
Motivation og målsætning
Det er væsentligt i målsætningen er, at der ikke fokuseres på håndgribeligt som sejlerne kan gå ud at øve til træningen som fx "at have større succes med læstarten", "at turde gå efter læ-starten", "blive bedre til vendinger eller bomninger" osv.
Når man indleder snakken om, at de fx gerne vil blive bedre til bomninger, kan det være en fordel at udfordre dem på, hvordan de vil gøre det og hvordan de når derhen.
Sæt sejlerne sammen i små grupper. Giv dem et par reflektionsspørgsmål omkring motivation og målsætning som de fælles snakker om.
Det kan være spørgsmål som:
- Det er fedest på vandet når….
- Næste sæson vil jeg arbejde på at mestre….
- Dem der kan støtte mig er….
- Det er sjovest på vandet når….
Denne øvelse fungere bedst til de ældre sejlere, som kan reflektere på et højere niveau.
Der kan være sejlere hvor dialogen flyder nemt, men der kan også være sejlere som skal have lidt hjælp til at komme i gang. Her kan man inddrage, hvad man selv syntes er fedt, når man er på vandet, eller hvad man som træner selv gerne vil øve sig på til næste sæson.
Formål med øvelsen er at få sejlerne til at reflektere over hvornår de er motivere, hvad de gerne vil arbejde på den kommende sæson og hvordan de gør det.
Det kan være en god ide, at lave en walk&talk, hvor sejlerne med en makker taler om spørgsmålene.
Vinteraktivitet 13-17 år
Fællestur på stranden
Gå en tur ved stranden. Her kan I fx. se hvad I kan finde af forskellige spiselige ting, lav stenkast konkurrence, længdespringskonkurrence i sandet eller andet.
Måske ved I hvilket tang der er spiseligt? Tag det med tilbage og lav det til chips.
Måske har en af sejlerne eller en forældre et trangiasæt I kan tage med. Stop op og lav kakao på standen, hyggeligt og fokus på fællesskabet.
Øvelsen er som sådan ikke en sejlads relateret øvelse og dog. Den har fokus på det sociale og det at komme ud i naturen og lave en social aktivitet sammen. Det kan være en god måde for sejlerne at holde fællesskabet hen over vinteren.
Øvelsen kan også være en selvstændig aktivitet, det kan også være at den bruges som et afbræk i forbindelse med en anden aktivitet.