DASU

BO SKOVFOGED. LUC FIEUW, VOLKSWAGEN MOTORSPORT, MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Motorsportens Hall of Fame 2020

At Danmark er en miniputnation i motorsport i international målestok, er en fortælling, særligt danskere ynder at fortælle. Målt på resultater, så ligger ordet miniput ikke lige først for. En række kartingverdensmesterskaber, en sejrsrække på Le Mans, der næppe bliver overgået og generationer af racerkørere, der har domineret i eksempelvis formelracing og langdistanceserier verden over.

Disse navne har DASU sat sig for at hædre.

I 2019 indstiftede vi Motorsportens Hall of Fame, hvor vi hylder disse store navne, der på hver deres måde har sat et præg på vores sport, nationalt som internationalt. Tilsammen tæller de hundredvis af titler og sejre og har kørt sig ind i historiebøgerne – og nu også i Motorsportens Hall of Fame. I 2019, 2020 og 2021 bliver fem udøvere optaget i Hall of Fame – herefter bliver kun én atlet indlemmet i det fornemme selskab pr. år. Hver især hyldes de gennem artikler og podcast, en mindeplakette i Idrættens Hus med et mindeværdigt billede fra karrieren ved siden af.

I 2019 optog DASU John Nielsen, Gert Munkholm, Harald og Jan Søndergaard, Henrik Lundgaard og Tom Kristensen i Motorsportens Hall of Fame. I 2020 er det nu offentliggjort ved DASU’s repræsentantskabsmøde, at de nye navne på væggen er: Jens-Ole Kristiansen, Kris Nissen, Jørn Haase, Erik Høyer og ikke mindst Tom Belsø, som desværre gik bort i 2020.

Kombinationen af de verdensomspændende begivenheder og flere af de nye Hall of Fame-navnes bopæle i udlandet har gjort det umuligt at optage podcasts – vi håber at kunne trykke på record-knappen på et senere tidspunkt og på den måde hylde motorsportsnavnene. På de følgende sider kan du dog læse om 2020-navnene, hvor vi dog kun kradser lidt i overfladen. Vi glæder os til at dykke ned i detaljerne og de gode historier på et senere tids- punkt. I mellemtiden kan du lytte eller genlytte til podcasts med de øvrige medlemmer – find podcasten Det ternede flag, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Tom Belsø

BO SKOVFOGED. MORTEN ALSTRUPS ARKIV.

Det lå måske ikke lige i kortene, at Tom Belsø skulle blive Danmarks første Formel 1-kører. Mekani- kerlærlingen lånte i 1962 sin chefs Volvo PV 544, da denne allerede havde sikret sig titlen i den store standardvognsklasse på de danske asfaltbaner. Han vandt i sin debut, og herfra tog det fart – i bogstaveligste forstand – op igennem 1960’erne.

Sammen med Erik Høyer, Sven Engstrøm og andre koryfæer dominerede Tom Belsø på den danske baner i standardvognsklasserne i diverse Ford-racere, herunder i en Escort Mk 1 i velkendt stil med bred kørsel og det ene forhjul hævet.

Efter knapt et årti i stan-

Tom Belsø

* 27.08.1942 12.01.2020

1962 Debut på Roskilde Ring. 1963 Nummer to i DM for standardvogne på bane. 1964 Deltog i Rallye Monte-Carlo. Nummer to i DM for standardvogne på bane. 1967 Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder. 1968 Deltog i London-Sidney Marathon. 1969 Nummer to i DM for standardvogne på bane. 1970 Nummer fire i Europaserien i Formel Ford. 1971 Nummer tre i det britiske Formel Atlanticmesterskab efter tre løbssejre. 1972 Nummer 17 i EM for Formel 2. 1973 Nummer seks i EM for Formel 5000. 1974 Nummer otte i EM for Formel 5000 efter en løbssejr. Debut i Formel 1. 1977 Sidste sæson i formelvogne i Storbritannien. 1998 Start i Copenhagen Classic Car Cup i en Volvo Amazon. dardvogne skiftede han – noget usædvanligt efter nutidens normer – til formelbiler. En mulighed opstod for at deltage i Formel Ford som fabrikskører for Hawke, og Tom Belsø flyttede til England for at forfølge drømmen om at blive professionel. En fjerdeplads i EM, sejr på dansk grund og deltagelse i vinterserien i Brasilien var blandt meritterne i første sæson i formelbiler. Succesen fortsatte i Formel Atlantic og Formel 2 i både England og Europa. Smiling Tom døbte briterne kærligt søborgenseren.

MOD FORMEL 1

Endnu et år, og endnu et skridt op på rangstigen for danskerne. Formel 2 blev skiftet ud med Formel 5000, der var noget mere kraftige formelbiler med godt 500 hk.

En Lola med startnummer 208 blev danskerens værktøj til 1973-sæsonen, der bød på gode, pointgivende race og en samlet sjetteplads i EM med tre podieplaceringer i løbet af sæsonen. Undervejs blev det også til visit på Jyllandsringen, hvis 1475 meter lagde asfalt til en afdeling. Her blev han treer efter en problemfyldt weekend.

Gennem sin kontakt til Marlboro blev der åbnet en dør på klem for løbsdebut i Formel 1 hos ISO-Marlboro-teamet, der blev drevet af Frank Williams. Blot seks omgange blev det til i en bil, der reelt var for lille til danskeren, og uden fjerdegearet kvalificerede han sig til Sveriges Grand Prix, men valgte ikke at deltage.

SVENSK OTTENDEPLADS

Til 1974-sæsonen skulle Tom Belsø deltage i fem Formel 1-løb sideløbende med sin indsats i F5000. Første løb i Sydafrika blev meget kendetegnende for hans stint i kongeklassen. På vej til gridden brændte koblingen af – angiveligt fordi Williams’ team havde spændt den for hårdt. På den måde kunne de leve op til forpligtelserne over for Marlboro, men samtidig spare på materiellet ved en tidlig DNF. Grand Prixet i Sverige 1974 blev derfor reelt danskerens debut, og en ottendeplads var resultatet.

Efter det mislykkede samarbejde forsøgte Tom Belsø enkelte gange at nærme sig Formel 1, men forblev i Formel 5000. 1977 blev den sidste sæson som racerkører, hvorefter han stiftede virksomheden Belsø Cereals, der producerede morgenmadsprodukter. Virksomheden blev opkøbt i 2005.

MERCEDES, ASTON MARTIN, FERRARI, PORSCHE, PEDERSEN, HANSEN, OLSEN OG DIG...

VI SAMLER PÅ ORIGINALER

VIRKSOMHEDSMØDER RUNDVISNINGER EVENTS

Bogyden 12, 5610 Assens, T: +45 64 79 11 99, M: info@strojersamlingen.dk

Erik Høyer

Erik Martin Høyer er en af alle tiders mest vindende racerkørere på de danske asfaltbaner, og havde det ikke været for en forholdsvis sen start i sporten, var det sikkert blevet til flere end de 15 Danmarksmesterskaber og to Danmarkstrofæer, han står noteret for.

Han var kun 16 år, da han deltog i knallertløb på Østerbro Stadion en aften i 1955, men der gik ti år, inden han kom til at køre sit første billøb. Den unge klejnsmed blev ejer af en MG A-sportsvogn, og da en af hans venner var vild med motorsport, blev Erik Høyer bl.a. lokket med ud til et manøvreprøvearrangement. Han var dog for øm ved at skulle bruge sin egen MG, så han lånte i stedet vennens Morris Cooper … og vandt. Senere blev han lokket med på Roskilde Ring, hvor vennen kørte race.

Op til 1965-sæsonen blev MG’en solgt og pengene fra salget blev brugt til en Morris Cooper, som han debuterede med på Roskilde Ring. Nogen sensation var han ikke i begyndelsen. Det var først året efter, at han her tog sin første løbssejr, men så vandt han også stort set hver gang og tog sit første Danmarksmesterskab.

FABRIKSKØRER FOR FORD

Bilerne opbyggede han i starten selv, men senere blev han nærmest fast makker med Poul Heichendorff, som bl.a. stod for at trimme motorerne. Han blev lokket til at køre for Austin-importøren – De Forenede Automobil Fabrikker i Odense – hvis reservedelschef Sigurd Søgaard-Andersen også fungerede som racerchef og sørgede for at levere alle de stumper og tuningsdele, der var behov for.

I 1972 skiftede Erik Høyer til Ford. Muligheden for at få stillet en fabriksbygget Ford Escort BDA til rådighed kvit og frit var simpelthen for tiltrækkende, og der fulgte nu lidt mere end ti sæsoner, hvor han fortsatte med at vinde.

Sidste Danmarksmesterskab vandt han i 1982, og nu skiftede han atter mærke – og fokus. Erik Høyer havde tre sæsoner i Europamesterskabet som makker for Toyota-forhandleren fra Assens, John Nielsen, og med otte klassesejre i teamets Toyota Corolla lykkedes det ham at køre to titler hjem i 0-1600 cm3-klassen.

AKTIV I HISTORISK MOTORSPORT

Selv om det blev til gæsteoptrædener i ny og næ, blev karrieren herefter sat på standby, men i midten af 00’erne dukkede Erik Høyer atter op. Nu i historisk motorsport.

Først var det i en Mini ved Copenhagen Historic Grand Prix 2006, og året efter blev han genforenet med den sorte Ford Escort RS2000, som han 25 år tidligere havde vundet sit sidste DM med. I en alder af 80 år havde han i 2019 sin foreløbig sidste start med bilen.

Erik Høyer blev brugt som stuntkører, når danske filminstruktører fandt på at indlægge biljagter i filmene. For eksempel styrede Erik Høyer biljagterne i Strømer med Jens Okking i hovedrollen, ligesom Erik Balling brugte ham i Olsen Banden deruda.

Erik Høyer

* 13.02.1939

1965 Debut på Roskilde Ring. 1966 Første Danmarksmesterskab på bane. 1970 Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder. 1971 Tredjeplads i klassen i EM-løb på Nürburgring. 1972 Vinder sit første Danmarksmesterskab på bane i en Ford Escort. 1973 Fjerdeplads i klassen i EM-løb på Mantorp Park. 1979 Danmarksmester i jordbaneløb. 1981 Svensk standardvognsmester på bane. 1982 Vinder sit 15. og sidste Danmarksmesterskab på bane. 1984 Nummer otte i EM i for standardvogne gruppe A. Bedste kører i 0-1600 cm3 med fire klassesejre. 1986 Nummer ni i EM i for standardvogne gruppe A. Bedste kører i 0-1600 cm3 med tre klassesejre. 2006 Debut i historisk banesport. 2019 Foreløbig sidste start i historisk banesport.

Jørn Haase

BO BALTZER NIELSEN, BO SKOVFOGED. KARTPIX.NET.

Jørn Haase begyndte først at køre kart – eller go-kart som det hed dengang – i en alder af 17 år. Mens det ville være utænkeligt i dag, at man alligevel kunne skabe en karriere, var det ikke usædvanligt dengang i 1972; man skulle lige selv tjene penge til formålet!

I brugt materiel og på skrabet budget startede Jørn Haase på den lokale bane i Mou, og han begyndte snart at gøre sig bemærket med sejre og mesterskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder.

Disse resultater blev bemærket i Italien, kartingsportens

Jørn Haase

* 03.10.1956

1972 Debut i karting. 1976 Vinder af pokalløb i klasse A National. 1978 Nummer to i NM i klasse A International. 1979 Nummer to i NM og DM i klasse A International. Nummer 14 i VM i klasse A International. 1980 Nummer 16 i VM i klasse A International. 1981 Danmarksmester i klasse A International. 1982 Nummer fem i VM i Formel K. 1984 Verdensmester i Formel K. 1985 Nummer tre i VM i Formel K. 1986 Nummer tre i EM i Formel K. 1987 Nummer fem i VM i Formel K. 1989 Nummer 18 i VM i Formel K. Sidst sæson som aktiv. 1990 Etablerer egen kartproduktion. mekka. I 1983 flyttede Jørn til støvlelandet for at blive fabrikskører for Kali Kart, og det gav resultat allerede året efter. Som første dansker vandt han 1984 på den tyske bane Lidolsheim verdensmesterskabet i klassen Formula K 135 cm3 – tidens absolutte topklasse. Denne flotte bedrift gentog han næsten året efter, hvor det på banen ved Parma i Italien dog kun blev til bronze.

EGEN FABRIK

I kølvandet på de officielle mesterskaber fulgte en række sejre fjerne steder som Australien, Hong Kong og Japan, samt ikke mindst Europa, hvor han også vandt den berømte Champions Cup i Lido de Jesolo.

I 1989 lagde nordjyden så endegyldigt kørehandskerne på hylden. Det skete efter en karriere, hvor det ud over verdensmesterskabet også blev til yderligere tre top 5-placeringer i VM-sammenhæng.

Jørn Haase stoppede dog ikke sit engagement i kartingsporten. Snarere tværtimod. Han etablerede sig i Italien med virksomheden, hvor han den dag i dag fremstiller karts, der bærer hans eget navn. I de første sæsoner stod han for design og udvikling, mens selve produktionen var outsourcet, indtil han i 1995 fik bygget en fabrik i Carpenedolo.

DOBBELT VERDENSMESTER

At vinde et verdensmesterskab i karting er kun få forundt – heldigvis har vi en håndfuld danskere, der kan kalde sig verdensmester i denne disciplin. Der er dog kun – redaktionen bekendt – én person på verdensplan, der har taget VM-titler både som kører og som konstruktør: I 1993 tog Nicola Gianniberti trofæet i Formula Super A, der havde afløst Formula K – det skete i en Haase med Rotax-motor. Året efter sikrede Marco Barindelli sig Formula A-titlen, også i en Haase-Rotax.

Jørn Haase har i dag forhandlere i 22 lande over hele kloden, og flere gange er der tikket en ordre ind på 70 kart til brug i forbindelse med de årlige Rotax Grand Finals.

Jens-Ole Kristiansen

MORTEN ALSTRUP. JENS-OLE KRISTIANSENS ARKIV.

For mange rallykørere har det været i den klassiske Ford Escort Mk I, at karrieren startede. Det var det i hvert fald for Jens-Ole Kristiansen, som i 1973 netop anvendte sådan en bil til sin allerførste manøvreprøvestart. Og også brugte bilen samme år til sin DM-debut i Gjønge Rally. Og det var endda kun en 1,3 Sport-model. ”Til foredrag ude i klubberne har jeg altid sagt: Køb en gruppe 1 eller gruppe N-bil og lær at køre den til det sortner, så I til sidst siger, at I mangler nogle heste for at komme derudaf,” har Jens-Ole Kristiansen siden fortalt.

Mk I’eren blev udskiftet med en Mk II’er, og i den kørte han i 1975 sit første Danmarksmesterskab hjem. Men ellers er det to helt andre bilmærker, der har været forbundet med JensOle Kristiansens karriere.

Det første Danmarksmesterskab førte til et langt samarbejde med Opel. Ni sæsoner helt præcist, og det var hele tiden det bedste af det bedste fra Rüsselheim, han i de år anvendte. Først den nu klassiske Opel Kadett GT/E efterfulgt af en Opel Ascona. ”Jeg fik lov til at skifte til gruppe 2 og en Ascona B, og jeg var den første, som byggede en udenfor fabrikken,” husker han.

40 LØB PÅ EN SÆSON

Jens-Ole Kristiansen var i sidste halvdel af halvfjerdserne særdeles aktiv – og det var hans daværende partner Marianne Pedersen, som sad ved siden af og læste noterne, også. CV’et fortæller om starter i fire VM-løb – en gang i Akropolis Rally og tre gange i RAC Rally – foruden stribevis af EM-løb. Men løbenes status var for ham ikke det vigtigste. ”Jeg var oppe at køre 40 løb på et år,” fortæller han. ”Det var seks DM-løb, ti løb i udlandet og resten var manøvreprøver. Vi kunne nå at køre et DM-rally i Jylland og så sove hen over rattet, mens vi ventede på, at den første færge til Sjælland gik søndag morgen. Når vi så kom hjem, kørte vi en gang manøvreprøver i Slagelse. Det var fuldstændig vanvittigt.”

Jens-Ole Kristiansen var også foregangsmand, da superbilerne gjorde deres indtog i rallysporten. Først tre år i en Opel Ascona 400, så et enkelt i en Opel Manta 400, inden det blev til to sæsoner i en Peugeot 205 Turbo 16. ”Det var en ren gadebil,” fortæller han, ”med læder og det hele, som vi skilte ad og gjorde til rallybil.”

SEJR I HERREKLASSEN

Det var før tiden med prøveplader i sporten, så der sad Andorra-plader på den dyre bil, som Jens-Ole Kristiansen vandt den eneste udgave af Danish Open Rally Cup med. Overlegent. Men hans bil matchede ikke fabriksbilerne. ”Vi kørte Rallye Baltic, hvor jeg vandt herreklassen og blev toer generelt, fordi Michele Mouton vandt i en fabriksbil.”

Den voldsomme Peugeot 205 Turbo 16 var ubrugelig, da gruppe B-klassen døde, men Jens-Ole Kristiansen fortsatte med at være loyal overfor Peugeot-mærket – som han også var blevet forhandler for – men 205 GTI-, 309 GTI- og 405 Mi16-modellerne udløste ikke flere titler. Tættest på endnu en titel kom Jens-Ole Kristiansen i 1996, da han blev toer i DM for gruppe H-biler i sin gamle Opel Ascona 400.

Efter karrierestoppet har Jens-Ole Kristiansen fortsat fulgt rallysporten tæt som bl.a. en del af baglandet i det tidlige- re Peugeot Sport Dealer Team.

Jens-Ole Kristiansen

* 15.09.50

1973 Debut i manøvreprøver. 1974 Første klassesejr i et DM-rally. 1975 Første Danmarksmesterskab i rally. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder. 1977 VM-debut i RAC Rally. Nummer tre i EM-løbet Rally Baltic. 1978 Klassesejr i Akropolis Rally. 1979 Nummer fire i EM-løbene Rally Hessen og Rally Baltic. 1982 Vinder af det internationale Monroe Rally. Nummer tre i EM-løbet Sachs Winter Rallye. 1984 Vinder sit ottende og sidste Danmarksmesterskab i rally. Alle otte titler er vundet med Marianne Pedersen, hvilket gør parret til Danmarks mest succesfulde rallymandskab gennem tiderne. 1986 Vinder af Danish Open Rally Cup. Nummer to i Tulpen Rally. 1997 Sidste komplette DM-sæson i rally.

Kris Nissen

BO SKOVFOGED. ARKIV.

Kris Nissen satte allerede fra sine kartingdage i Vojens Karting Klub et solidt aftryk på dansk motorsport. Fra klubmesterskaber over DM-titler i slut-70’erne gik det videre til formelbiler for sønderjyden, der året efter sin debut i racerbiler blev toer i DM i Formel Ford 2000. Fire sæsoner blev det til i klassen, og det kastede bl.a. et DM og en andenplads i EFDA Euroseries af sig. Og så var det tid til at rykke et nøk op ad rangstigen.

I 1983 kørte Kris Nissen i Formel 3-klassen i EM-sammenhæng, og i 1985 hos det navnkundige Volkswagen Motorsport. Kris Nissen blev toer det år, men sikrede sig titlen året efter – et år, der også gav Formel 1-test og første deltagelse i verdensmesterska-

Kris Nissen

* 20.07.1960 1974 Debut i karting. 1976 Danmarksmester i karting klasse A Junior. 1977 Danmarksmester i karting klasse A Junior. 1981 Nummer to i Euroseries i Formel Ford 2000. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder. 1982 Danmarksmester i Formel Ford 2000. 1985 Nummer to i tysk mesterskab i Formel 3. 1986 Tysk mester i Formel 3. 1987 Nummer 18 i VM i sportsvogne. Testkørsel i Formel 1. 1988 Nummer tre i det japanske sportsvognsmesterskab. 1989 Motorsportscomeback til DTM-serien. 1991 Sejr i 24-timersløb på Nürburgring. 1994 Nummer syv i DTM-serien efter sejr på Norisring. 20032012 Direktør for Volkswagen Motorsport GmbH. 2017 Motorsportscomeback til DTC. 2020 Vinder af TWC Tourenwagen Classic. bet for gruppe C-sportsvogne – nutidens LMP1-racere.

Og netop gruppe C-sports- vognene var tæt på at sætte en brat stopper for sønderjyden. En horribel ulykke på Norisring i Tyskland fik dog lykkelig udgang for Kris Nissen. Kort tid efter – i juli 1988 – kørte Kris Nissen dog galt i sin Kremer-indsatte Porsche 962 på Fuji-banen i Japan, mens han var i spidsen for både den europæiske Interserie og det japanske mesterskab for klassen.

FANTASTISK COMEBACK

I månederne efter svævede danskeren mellem liv og død. Derfor var det mod alle odds, da han knap et år efter kunne gøre comeback i motorsporten. Det var dog – typisk for Kris Nissen – beviset på viljen til sejr, som han havde vist så mange gange tidligere både på banerne og uden for i den evindelige jagt på sponsorkroner og konkurrencedygtige racersæder.

Ved siden af DTM-løbene blev Kris Nissen også involve- ret i andre klasser, herunder Nordic Cup, som blev kørt med skandinaviske deltagere. Den serie vandt han i 1992 sideløbende med sin kørsel i DTM, hvor det bedste år nok kom i 1994. Tilbage på gadebanen Norisring i Nürnberg tog han sejren i det ene af de to løb og sluttede samlet på en syvendeplads i DTM.

Kris Nissen forlod efter den sæson DTM for en bemærkning og deltog i den tyske Super Tourenwagen-serie, først for Ford, senere for ABT Audi. Han fulgte med teamet over i DTM, som genopstod i år 2000. Kris Nissen kørte herefter i V8 Star-serien, inden han trak sig som aktiv kører.

MAGTFULD POSITION

I årene der fulgte indtog Kris Nissen en af de mest magtfulde positioner i motorsporten – som direktør for Volkswagen Motorsport. I en knap tiårig periode refererede han direkte til bilkoncernens øverste direktion, foretog en oprydning og omstrukturering af Volkswagen-mærkets motorsportsindsats og søsatte nye programmer, der udløste sejre i bl.a. Dakar Rally og lagde grundstenen for mærkets dominans i rally-VM i 10’erne, hvor Sébastien Ogier tog fire titler i træk.

Selv om han i direktørtiden havde deltaget i flere kendisløb, chokerede Kris Nissen alt og alle, da han i 2017 gjorde comeback i DTC-serien. Siden er han blevet genforenet med en BMW M3 fra DTM-dagene i historiske racerløb.