2 minute read
RALLY
”Jeg er official”
ALLAN NIELSEN FRA RINGKØBING OG OMEGNS MOTOR KLUB ER MED, NÅR KLUBBEN ARRANGERER LØB.
Advertisement
Hvordan blev du official?
”Tilbage i 2000 meldte jeg mig ind i klubben, fordi jeg godt kunne lide at tage ud og kikke motorløb. Så da vi i 2001 arrangerede et DM-rally, kom jeg i gang.”
Hvad består dine opgaver i?
”Der har været mange. Jeg har siddet som formand for klubben i tre år, været prøvechef og løbsleder for nogle af vores rallysprint. Det sjoveste var at være løbsleder for Falken Finalen, hvor vi havde rallycentrum i Lem. Vi prøvede på at opdrage klubrallykørerne lidt ved allerede at lave tidskontrol ved teknisk kontrol, og det var der et par stykker, som blev overrasket over. Nogle af dem skulle jo videre i sporten, og de kunne lige så godt lære det. Det var en kæmpe oplevelse, men det tog også sin tid, for bagefter var der fest lige til midnat.”
Hvad er det bedste ved at være official?
”Det er det kammeratskab og det sammenhold, vi har i sporten. Både ude på prøverne, hvor man er official, men også som servicemand på servicepladserne til DM-løbene. Det er jo kanon. Jeg har skruet i en banebil et år, og det var da en gang plidder pladder. Det har vi ikke i rallysporten.”
Hvilke negative oplevelser har du haft som official?
”Selvfølgelig kan du opleve en lodsejer, som ikke helt synes, at det var helt så sjovt, som han troede, og hvor der så bliver skældt ud. Men jeg synes ikke, at jeg har haft noget decideret negativt.”
Føler du, at de aktive værdsætter dit arbejde som official?
”Senest har jeg været starter, og der har været en hel del, som har åbnet dørene, når de har kørt frem og sagt tak for i dag. Kanonprøve. I laver den bare igen til næste år. Vi er klar.”
Hvordan kunne det blive nemmere for dig at udføre dit arbejde?
”Det ved jeg simpelthen ikke. Det eneste ville være, hvis vi kunne holde nogle flere løb herude vestpå. Vi har normalt altid langt til alle løb...” MORTEN ALSTRUP.
LØS DIN LICENS TIDLIGT SPAR 25%
Du kan nu spare hele 25% på din licens*, hvis du skynder dig at indløse den i løbet af januar 2021.
Melder du dig tidligere ind i din klub og løser din licens, får du ikke alene rabatten. Du når også at få første nummer af Autosport, Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin i posten.
Så støt din klub og bliv helt 2021-klar – allerede i januar!
Du finder din klub, indmelder dig og løser efterfølgende licens via din medlemsside på dasu.dk.
*Gælder kun licensafgiften på kørerlicenser – og altså ikke grundlicenser og øvrige priser, eksempelvis porto, pris for fysisk kort etc. Rabat gælder kun licenser, der bestilles og betales i perioden 1.1.2021-31.1.2021.