2 minute read

ELEKTRISK MOTORSPORT

Next Article
ASFALTBANE

ASFALTBANE

Der var store roser fra alle involverede til de DASU-officials, der stod bag den fejlfrie afvikling af Extreme E-afdelingen i Grønland.

JENS FÆRGEMANN. JENS FÆRGEMANN. @EXTREMEELIVE @EXTREMEELIVE @EXTREMEELIVE

Advertisement

DASU-officials bag bæredygtig succes i Grønland

Turen til Grønland var ikke ren pligt for de 54 DASU-officials. Der var også tid til at nyde det meget selfie-venlige landskab. Her er det Emilie Holmgaard fra HMS, der foreviger sig selv og den enestående udsigt over sandsletten, hvor løbet blev kørt.

Der var store roser og klapsalver fra både verdensmestre og internationale løbsarrangører, da 54 DASU-officials fra en række klubber stod bag afviklingen af verdens første racerløb i Grønland.

Extreme E, den verdensom- spændende løbsserie med elektriske offroadere, kørte sin kun tredje afdeling nogensinde i august. Løbet foregik på en sandslette ved siden af indlandsisen kun få kilometer fra byen Kangerlussuaq.

Den lille by med det danske navn Søndre Strømfjord har ca. 500 indbyggere, så alt skulle sejles frem og tilbage, og udfordringer var der derfor masser af for arrangørerne.

Det kunne mærkes både op til og under løbet, hvor mange ting blev løst i sidste øjeblik. De frivillige DASU-officials tog heldigvis udfordringerne med kulde, regn og ventetid i stiv arm og med godt humør, og de løste alle opgaver til topkarakter på trods af de meget uvante omgivelser.

Den fantastiske indsats blev under og efter løbet påskønnet med taler og klapsalver af både seriens ledelse, teamchefer og kørerne, som tæller både verdensmestre og Le Mans-vindere.

DASU’s skoleprojekt Hestekræfter på skoleskemaet var også med i Grønland som en del af det projekt, som Extreme E kører sideløbende med racerløbene for at efterlade noget af varig værdi i de områder, hvor løbene køres. I Grønland blev skoleprojektet afviklet med to elektriske gokarts. Inden de lokale skoleelever skulle undervises, fik DASU’s Mikkel Bøyesen (yderst til højre) lejlighed til at vise projektet frem for blandt andre den nidobbelte rallyverdensmester Sébastien Loeb, der sammen med nogle af kørerne havde taget formiddagen fri for at deltage.

Også i Grønland er tjansen som official den bedste måde at komme helt tæt på motorløbet. Blandt andet i ’switch zone’ hvor DASU-folkene overvågede kørerskiftene.

Extreme E har en målsætning om at efterlade løbsområderne bedre, end da de kom. I Grønland betød det blandt andet, at den lokale folkeskole fik solceller foræret. DASU’s klubber leverede officials til alle niveauer af løbet i Grønland. Her er vi i løbets kontrolcenter, hvor Ronnie Søgård Andersen (længst til venstre) og Steffen Møller (tredje fra venstre) overvåger slagets gang som dommere.

Race without a trace er noget af det, Extreme E bestræber sig på. Det betyder blandt meget andet, at de udsendte officials og alle andre selv skulle have tallerken, kop og bestik med til Grønland. Hermed undgik man at bruge en hel masse engangsservice, der skulle sejles både frem og tilbage.

This article is from: