Delfinen #180 by Delfinen

DELFINEN #180 | APRIL 2013

Bliv skribent!

Hvad er Delfinen? Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet. Delfinen er skrevet af studerende – for studerende. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende. Hvad indebærer det at skrive for Delfinen? At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde. Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling! Som del af Delfinens redaktion deltager du i redaktionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned. Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 29. maj kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement! Læs mere på delfinen-magasin.dk

DELFINEN

#180 | APRIL 2013

04 Leder

Step 2: På udveksling

Brevkassen: “Suhr på tværs”

08 Portræt af en ph.d.-studerende

Er Live Fra Bremen sjovere live?

12 Get segway’d med dine venner

Novelle: En rammefortælling

14 Fremtidens Aarhus: Sporvogne, Ølby og

Månedens opskrift

Boganmeldelse

18 Kantinetjek!

Kulturkalender

20 Fotoreportage:

Teaser

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

Nyt fra Studenterrådet

Cand.Det.Hele - eller Cand.Ingenting?

Aarhus Ø

#Instafood: Food the fashionable way

24 Interview: Da romanen blev fiktionsfri

LEDER Min seneste leder handlede om regeringens SUreform. Jeg kritiserede reformen, fordi den kommer til at betyde et uhensigtsmæssigt økonomisk pres på mange studerende, hvad der uundgåeligt vil føre øget frafald på mange uddannelsesinstitutioner med sig. Kritikken, mener jeg stadig, er reel, så på den måde er der intet nyt. Og så alligevel. Lad mig begynde et andet sted. Jeg elsker at løbe. Løb giver mig ro til eftertanke, det er min form for meditation. Forleden dag på en løbetur kom jeg til at tænke på Benny Andersens sang Hilsen Til Forårssolen, som jeg altid har holdt meget af. Pludselig gik der et lys op for mig.

Sangen gav hele debatten om SU-reformen et nyt perspektiv, tilførte den en ny dimension. I første strofe af sangen står der: “Det er forår. Alting klippes ned. Der beskæres i buskadser og budgetter. Slut med fordums fede ødselhed. Vi begynder at træne til skeletter. Jeg bli’r fem år ældre ved hvert indgreb i min pung, men når forårssolen skinner, bli’r jeg ung!” Strofen mindede mig om, at selvom staten med SU-reformen beskærer vores budgetter, og selvom vi – i bekymring over hvordan vi så

skal få økonomien til at hænge sammen – får rynker og kommer til at se både fem og ti år ældre ud, så er foråret endelig kommet. Og så kan staten beskære os så meget, den vil. Når vi ser blomsterne kæmpe sig vej op gennem den vinterhårde jord for at springe ud, når vi igen hører fuglene synge i træerne og mærker solen varme både krop og sjæl, så opdager vi, at det i sidste ende er forårssolen, der er vigtig for livet. Lad derfor denne leder være min opfordring til alle om at skynde sig ud at gå (eller løbe) en lang tur i det smukke danske forårsvejr. For der findes ikke noget bedre. Og forårssolen kan heldigvis ikke beskæres. Rasmus Bach Frandsen Ansvarshavende Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER Bonnie Hvillum Camilla Palmann Charlotte Bisserup Bechfeldt Christina Holm Hansen Cilia Thybo Andersen Claus Linddahl Hansen Emil Nikolajew Rasmussen Line Sass Helle Breth Klausen Nanna Steen Sjørslev Rasmus Bach Frandsen Rasmus Lund Nielsen Sille Kirketerp Berthelsen Thu Tran FORSIDEFOTO Bonnie Hvillum KORREKTURLÆSER Mette Damsgaard Christensen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Helle Breth Klausen

DELFINEN | #180 APRIL 2013

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 21. april 2013 OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

SKRIBENTPORTRÆTTER

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Mette Damsgaard Christensen, korrekturlæser

Bonnie Hvillum, fotograf

Camilla Palmann, skribent

Charlotte Bisserup Bechfeldt , skribent

Christina Holm Hansen, skribent

Cilia Thybo Andersen, skribent

Claus Linddahl Hansen, skribent

Emil Nikolajew Rasmussen, skribent

Line Sass, skribent

Nanna Steen Sjørslev, skribent

Rasmus Lund Nielsen, skribent

Sille Kirketerp Berthelsen, skribent

Thu Tran, skribent

Rasmus Bach Frandsen, ansvarshavende chefredaktør

KORT NYT FRA AU

P-piller frikendt for at nedsætte fertilitet

Talentudvikling: ’Motivationen skal komme indefra’

Ingeniørhøjskolen får 12-etagers energilaboratorium

Ny forskning viser, at mange års brug af p-piller ikke går ud over evnen til at blive gravid på et senere tidspunkt. 3727 danske kvinder har deltaget i undersøgelsen, der er den hidtil største af sin slags. “Hver tredje danske kvinde mellem 15 og 44 år bruger p-piller som prævention. P-pillerne bruges ofte gennem mange år, fordi kvinderne i dag starter tidligt og samtidig vælger at få børn senere i livet. Derfor er det vigtigt at kende de langsigtede konsekvenser i forhold til muligheden for senere at få børn,” siger seniorforsker Ellen Mikkelsen om baggrunden for undersøgelsen, der er en del af forskningsprojektet SnartForældre.dk, der kortlægger forskellige livsstilsfaktorers betydning for fertiliteten.

Et nyt pilotprojekt skal give flere muligheder for de største talenter på Fysik og Nanoscience. Målet er at oprette talentforløb med ekstra studieaktiviteter, som skal være med til at udvikle og skærpe de faglige kompetencer hos de studerende. Prodekan Tom Vindbæk Madsen fortæller: “Vi forventer, at det kommer til at kræve en ekstra ugentlig arbejdsindsats på cirka ti timer, så det er klart, at det ikke er nok blot at have evnerne. Man skal også være mere end almindeligt ambitiøs, have et personligt drive og nyde at udfordre sig selv.”

Forskere ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har taget Grundfos Kollegiet på havnen i brug som fuldskala energilaboratorium. I løbet af de næste tre år skal de gennemføre noget, der ligner verdens mest radikale overvågningsprogram. Døgnet rundt logger de energiforbruget i 132 lejligheder med få sekunders mellemrum. Målet er at udvikle ny teknologi, der kan gøre bygninger intelligente. Projektets titel er Virtuel Powerplan for Smart Grid Ready Buildings. Projektets parter er Institut for Ingeniørvidenskab, Institut for Miljøvidenskab, Institut for Datalogi, Alexandra Instituttet, Grundfos Holding A/S, Green Wave Reality Aps og Dong Energy A/S

AU Nyheder, 13-3-13

AU Nyheder, 14-3-13

Energi fra jordens indre giver liv i et globalt økosystem

Spild af mad belaster miljøet

Efterskoler er et springbræt for ordblinde

Havbundens skorpe er enorm i udstrækning, og det meste af den er begravet under mudder, langt fra overfladeverdenen. Nu dokumenterer forskere fra Center for Geomikrobiologi, Aarhus Universitet, at der er liv nede i stenmaterialet, og at det er et liv baseret på kemisk energi. “Vi kommer med det første direkte bevis for, at der er liv i den dybt begravede havbundsskorpe. Det er første gang, vi kan konstatere, at et stort økosystem på vores egen klode er helt uafhængigt af fotosyntese”, fortæller Mark Lever, der er mikrobiolog og tilknyttet projektet.

Produktionen af den mad, vi spiser, belaster miljøet. Men den mad, vi ikke spiser, belaster også miljøet i væsentlig grad. Det viser en ny rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet. I hele EU er forbruget af føde- og drikkevarer skyld i 20-30 procent af den samlede påvirkning af miljøet og over halvdelen af det samlede bidrag til næringsstofbelastningen. Produktionen af en dansk gennemsnitskost forårsager en årlig klimabelastning på cirka 1684 kg CO2-ækvivalenter pr. person, hvoraf omkring 13,5 procent skyldes madspild, hovedsagligt fra husholdninger. En væsentlig faktor i nedbringelsen af miljøbelastningen er således at få forbrugerne med på vognen.

Angsten for at blive stemplet som dum eller ligefrem blive mobbet, fordi man ikke kan læse, fylder meget i ordblinde unges liv. Men ordblindeefterskoler kan hjælpe de unge til en nemmere og bedre tilværelse. Det fortæller ungdomsforsker Niels-Henrik Møller Hansen fra Aarhus Universitet. Sammen med sin kollega Tilde Mette Juul står han for en omfattende undersøgelse af, hvad unge ordblinde får ud af at gå på de særlige ordblindeefterskoler. Undersøgelsen viser, at ordblindeefterskoler bryder tabuet og giver de unge ordblinde på de ældste klassetrin nyt livsmod, fordi de møder ligestillede unge.

AU Nyheder, 14-3-13

AU Nyheder, 17-3-13

AU Nyheder, 19-3-13

DELFINEN | #180 APRIL 2013

KLUMME

Cand.Det.Hele – eller Cand.Ingenting? - om at være i tvivl om valget af sin kandidatuddannelse

Der var engang, hvor det der med kandidatvalg var lysår væk. Men der var jo også engang, hvor tilvalgsfag og bachelorprojekter var byer i Rusland. Nu står jeg så her igen. Med valget. Til højre eller til venstre. For jeg befinder mig i et T-kryds, og hvis jeg fortsætter ligeud, ender jeg med næsen durk mod skiltet ’blind vej’ TEKST Helle Breth Klausen

Da jeg i sin tid skulle beslutte, hvilken bacheloruddannelse jeg skulle sætte kurs mod, faldt valget på Medievidenskab. Det var ikke et valg, der var styret af den berømte ’mavefornemmelse’, for sådan en har jeg ikke. Et ’kvadratisk, praktisk, godt’ sporskifte I et halvt årti – og det er lang tid, når man er teenager – gik jeg ellers med tanken om, at jeg skulle læse Freud, Milgram og Skinner på Psykologi. Det var det mest selvfølgelige i hele verden. Jeg skrev sågar en frivillig(!) argumentationsopgave om, hvorfor jeg skulle være psykolog. Det siger ikke så lidt. Men det var lige indtil, jeg i sidste øjeblik skiftede spor. Det virkede som et tilfældigt (spor)skifte. Og det var det måske også. Mavefornemmelsen holdt sig i hvert fald på afstand. Jeg var pludselig på vej mod, hvad der føltes som afgrunden – i tvivl om, hvorvidt jeg var på afveje. Ikke desto mindre gjorde jeg et stop på et studium blandt andet bestående af tekstanalyser af Ondskabens Hotel og receptionsanalyser af treårige børn med betydeligt bedre forstand på iPads end jeg. På mit tilvalg er jeg imidlertid endt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – og det har været noget af et ’kvadratisk, praktisk, godt’ sporskifte. Nu står jeg så ved T-krydset: Cand.Public eller Cand.Pinterest (et socialt billeddelingsmedie som et billede på kandidatuddannelsen i Medievidenskab, red.)? Kommer valg, kommer vanvid Engang var det et problem, hvis jeg havde glemt min kontaktbog hjemme på køkkenbordet. Engang var det et problem, at jeg skulle vælge HUM-fag. Problemerne i henholdsvis barndommen og på bacheloruddannelsen virker – set i bakspejlet – ual-

mindeligt ubetydelige. Men dengang var de altoverskyggende, nøjagtigt som kandidatvalget, der nu tårner sig højt i tankerne. Problemerne – eller den mere politisk korrekte term: udfordringerne – synes dog at have overhalet mig denne gang. Det skulle være så godt. Og spændende. Og nervepirrende – på den gode måde. Hele verden ligger jo forude – og det handler om at træde speederen i bund og ikke se sig tilbage. Men at skulle planlægge sin rutemæssige fremtid, må jeg indrømme, til tider driver mig til vanvid. Og det er også fravalget i forbindelse med kandidatvalget, der fylder. Fravalget, der i værste tilfælde kan vise sig at være ’det forkerte’ – et skridt i den gale retning, som vi i et forsøg på beroligelse kalder for en selvhjælpsprøve i stil med devisen ’intet er så skidt, at det ikke er godt for noget’. Men vi ved jo godt alle sammen, at det ikke altid er sådan, virkeligheden hænger sammen. Derfor kunne jeg fristes (eller frygtes) til at tænke, at valget af kandidatuddannelsen står og falder med, om jeg ’cand. det hele’ eller ’ingenting cand.’ For hvad kan jeg egentlig? Og hvad skal jeg egentlig? Hvor skal jeg hen, og hvordan finder jeg frem uden GPS?

»For hvad kan jeg egentlig? Og hvad skal jeg egentlig? Hvor skal jeg hen, og hvordan finder jeg frem uden GPS?« Min umiddelbare indskydelse – der dog ikke skal forveksles med ’mavefornemmelse’ – giver mig lyst til at køre i én retning og håbe på, det er den rigtige. Om nødvendigt kan jeg jo altid lave en U-vending. #180 APRIL 2013 | DELFINEN

Portræt af en ph.d. studerende - “Nysgerrighed og selvdisciplin driver mig”

Portræt af en ph.d.-studerende:

“Nysgerrighed og selvdisciplin driver mig” Kristine Blans er ph.d.-studerende og bruger det meste af sin hverdag på at studere partikler, der er så små, at de er usynlige for det blotte øje. Den faglige drivkraft og nysgerrighed behøver Kristine dog ikke mikroskop for at få øje på. Hun brænder for forskningen og nyder selv at strukturere sin hverdag – selvom det kan indebære weekendarbejde, når organismen kræver ro

TEKST & FOTOS Cilia Thybo Andersen

å Dale’s Café i bunden af Universitetsparken møder jeg en forårsdag i marts en smilende kvinde i en prikket, mørkeblå bluse. Kristine Blans er 28 år og ph.d.-studerende i molekylærbiologi. Vi sætter os ved vinduet i bløde, sorte læderstole med hver vores cappuccino serveret i store, gule kopper. Gennem min studietid på Aarhus Universitet har jeg ofte funderet over, hvad der bliver forsket i inden for de mange forskellige grene af humaniora og naturvidenskab. Jeg møder Kristine til en snak om, hvad hun forsker i inden for molekylærbiologien og om hverdagslivet som ph.d.-studerende. Fra Falster til Aarhus Kristine er vokset op i den lille by Stubbekøbing på Falster. Som teenager tog hun på efterskole på Midtsjælland og blev her motiveret til at tage en gymnasial uddannelse. Hun havde ingen tanker om universitetet, da det lå langt væk fra både hendes forældres pædagoguddannelse og hendes ikke særligt prangende karaktergennemsnit. Men i løbet af gymnasietiden vækkedes Kristines interesse for biologien blandt andet i mødet med en biologilærer, som formidlede biologiens mange facetter på en spændende og inspirerende måde. “På et tidspunkt talte jeg med en studievejleder, som opfordrede mig til at søge ind på Molekylærbiologi. Det var egentlig lidt tilfældigt, ligesom det var tilfældigt, at jeg landede i Aarhus. Jeg flyttede ind på et kollegium i Viby og boede så dér hele min studietid. Jeg var vildt glad for at bo der, og selvom studiet ofte var hårdt, og min hukommelse svigtede mig i kurser, der stod på heftig udenadslære, var jeg hele studiet igennem rigtig glad for mit valg,” fortæller Kristine. Mole8

DELFINEN | #180 APRIL 2013

»Jeg har altid interesseret mig for, hvad der gør os til, hvem vi er. Hvad er sundhed? Hvorfor får nogle astma og sklerose, når andre ikke får? Der er kun komplekse svar, og her hjælper min nysgerrighed mig«

Portræt af en ph.d. studerende - “Nysgerrighed og selvdisciplin driver mig”

HPLC (high pressure liquid chromatography) er en teknik, der kan bruges til at separere partikler udfra deres størrelse, og afprøves lige nu som metode til at isolere exosomer fra andre mælkekomponenter.

kylærbiologi er den gren af biologien, der omhandler al biologisk aktivitet på det molekylære niveau – altså det som er usynligt for det blotte øje, og som langt de fleste ikke ved ret meget om. Det er derfor et vanskeligt område at formidle, fordi det er så komplekst: “Hver gang jeg besøger min bedstemor, staver jeg ’molekylærbiologi’ for hende. Hun kan aldrig huske, hvad jeg læser, men hun insisterer stadig på at prøve at forstå, hvad jeg forsker i.” Fra bachelor til ph.d. Kristines bacheloropgave var baseret på et eksperimentelt projekt i en forskningsgruppe, der undersøgte årsagen til den alvorlige, neurodegenererede sygdom ALS (Amytrofisk Lateral Sklerose). Kristine fortæller om motivationen bag projektet: “Min mor lider af multipel sklerose, hvilket har været medvirkende til at give mig interesse for feltet. Jeg har altid interesseret mig for, hvad der gør os til, hvem vi er. Hvad er sundhed? Hvorfor får nogle astma og sklerose, når andre går fri? Der er kun komplekse svar, og her hjælper min nysgerrighed mig.” Umiddelbart inden bacheloropgaven skulle afleveres, var Kristine ude for en ulykke, som resulterede i en alvorlig hjernerystelse. Det havde indflydelse på hendes senere kandidatuddannelse, der blev forlænget. Det betød også, at der blev bedre tid til forskningsprojekter i laboratoriet, og kandidatuddannelsen endte med en publiceret artikel. Den forskningsmæssige erfaring, som Kristine opnåede gennem både bachelor- og kandidatuddannelsen, viste sig at være medvirkende til, at stillingen som ph.d.-studerende blev hendes. Kristine gjorde sig mange overvejelser om livet Fortsættes på næste side...

som ph.d.-studerende: “Ulykken har forårsaget, at jeg blandt andet lider af koncentrationsbesvær, så jeg var lidt bange for, om jeg kunne klare arbejdspresset. Udover mit eget forskningsprojekt, der forhåbentlig gerne skal ende med noget publicerbart, består min ph.d.-uddannelse også i at undervise og tage relevante kurser. Jeg var nok lidt nervøs for, om jeg kunne holde til alt det, som, jeg havde fået indtryk af, var temmelig opslidende. Men jeg havde lysten og viljen til ph.d.-studiet, hvilket nok også var det, min specialevejleder fik overbevist mig om. Og så søgte jeg ind på ph.d.skolen”. Det projekt, som Kristine blev ansat til at udføre, var på forhånd finansieret af henholdsvis Arla og Mejeribrugets Forskningsfond og delvist udformet fra begyndelsen. Alligevel var der rig mulighed for at gøre projektet til hendes eget og dermed præge det efter egen interesse. En SMS tikker ind En hverdagsaften er Kristine alene hjemme, da en SMS pludselig tikker ind. På det lysende display kan hun se, at SMS’en er fra hendes vejleder: “Han skrev, at han havde hørt et rygte om, at jeg var blevet optaget på ph.d.-skolen. Jeg blev bare så glad! Jeg havde fået jobbet! Ærligt talt havde jeg faktisk ikke haft de store forventninger.” Kristine smiler ved tanken. I løbet af vores snak slår det mig, at det er en blanding af tilfældigheder, arbejdsomhed og modenhed, der har drevet Kristine til det sted, hun er i dag. Hendes afslappede stil og glade øjne giver mig en fornemmelse af, at hun besidder en selvindsigt og styrke. Nervøsitet, skrupler og usikkerhed får ikke lov at slå rod i hende. I stedet har hun en evne til at tage udfordringerne, som de #180 APRIL 2013 | DELFINEN

Portræt af en ph.d. studerende - “Nysgerrighed og selvdisciplin driver mig”

Kristine i laboratoriet – her bruges så meget tid som muligt til forskning

kommer: “Da jeg stod med telefonen i hånden, bestemte jeg mig for, at jeg ville tage studiet i mit eget tempo. Jeg vidste, at jeg nok skulle få udrettet noget, men jeg nægter simpelthen at blive stresset eller syg på bekostning af mit arbejde.” Som de fleste studerende kender Kristine til følelsen af at være utilfreds og skuffet over karakterer, men studieerfaring har givet hende en ro, lært hende at sætte grænser og sige til sig selv, at det er helt i orden at holde fri. Dagligdagen som ph.d.-studerende Netop fritiden er noget, som Kristine værdsætter som aldrig før: “Min kæreste bor ikke i Aarhus, så friheden til at planlægge min hverdag giver mig mulighed for at besøge ham lidt oftere, end hvis jeg havde et 8-16-job. Jeg har en dejlig hverdag, der er en god blanding af forskning og undervisning, og som bunder i en god portion nysgerrighed og selvdisciplin.” Ph.d.-studiet kræver, at du kan tilrettelægge din egen hverdag, og det kræver selvdisciplin. Som molekylærbiolog er der ikke to dage, der er ens. Når Kristine eksempelvis har forsøg i gang, hvor levende organismer indgår, kræver det, at hun passer dem – også i weekenden: “Jeg behøver godkendelse fra min vejleder, når jeg kaster mig ud i nye forsøg, som ofte koster en del at udføre, men jeg oplever en enorm god opbakning fra ham.” Langt de fleste dage kommer Kristine i gang med dagens opgaver fra morgenstunden. Det er blandt andet praktiske opgaver, forsøg i laboratoriet, undervisningsforberedelse og møder, der fylder hendes dagligdag. Også formidlingen af ph.d.-projektet er en vigtig del af studiet, så andre interesserede får en chance for at forstå forskningen: ”De fleste kender til begreber som DNA, celler, molekyler og protein, men den helt grundlæggende og konkrete viden mangler ofte, især fordi forskningsfeltet er i så rivende udvikling”. 10

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Om mælk og molekyler Kristines ph.d.-projekt lader sig vanskeligt beskrive i korte træk, men grundlæggende handler projektet om at undersøge, hvilke molekylære komponenter, der gør mælk sundt. Der er nemlig videnskabelig evidens for at sige, at modermælk har stor sundhedsmæssig og ernæringsmæssig værdi for et nyfødt barn, men listen over de molekylære komponenter, der bevirker denne sundhedsfremmende effekt er langt fra fuldstændig. Kristine skal derfor undersøge partiklernes molekylære sammensætning, samt hvilken betydning de har for et spædbarns sundhed. Resultaterne af forskningen kan måske i fremtiden hjælpe med at optimere modermælkserstatning, så den i højere grad afspejler den ‘ægte vare’. Kristine kigger ud af vinduet. Hun ser tænksom ud og siger så: “Når man virkelig nørder noget, synes jeg, at alting kan blive spændende. Jeg er meget nysgerrig, og jeg håber, at jeg med min selvkritik er med til at sikre, at jeg laver god forskning. Forskning er ikke bare forskning. Jeg tænker meget over, hvad der er god forskning. Det er noget af det, man lærer gennem ph.d.-studiet. Det handler ikke bare om at få resultater, men i høj grad om at kunne stå inde for de resultater, man opnår ved kritisk at vurdere metoden, hvormed man har opnået dem. Og det kræver indsigt, omhyggelighed og selvdisciplin.” Nysgerrighed, stædighed og en flaske champagne på køl Udenfor er det ved at blive sent. Kristine har fortalt om sit liv og sine studier, men et spørgsmål trænger sig på. For jeg undrer mig over, hvordan Kristine kan forske i noget, man ikke engang kan se med det blotte øje. Men det falder Kristine helt naturligt: ”Jeg bliver helt sikkert drevet af en stor nysgerrighed og en drivkraft til at komme til bunds i det, jeg forsker i. Ofte går der dage el-

trænger du til noget at rive i? Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

»Jeg vidste, at jeg nok skulle få udrettet noget, men jeg nægter simpelthen at blive stresset eller syg på bekostning af mit arbejde«

ler uger, uden jeg får et brugbart resultat, men med min nysgerrighed og stædighed tvinger jeg mig til at fortsætte. I min motiverede ansøgning til ph.d.-studiet skrev jeg netop, at jeg er drevet af videnskabelig nysgerrighed, trives i modvind, og at jeg besidder en god portion stædighed. Det er nok det, der får mig til at blive ved, og når jeg så endelig opnår brugbare og interessante resultater, giver det langvarig energi, som jeg kan bruge i mit forskningsarbejde.” Kristine læner sig ind over bordet og med en fortrolig mine, siger hun: “Faktisk er det sådan, at mange forskere altid har en flaske champagne stående i køleskabet. Gode resultater opnås så tilpas sjældent, at når det endelig sker, så skal det fejres med manér!”

»Gode resultater opnås så tilpas sjældent, at når det endelig sker, så skal det fejres med manér«

Men også et ph.d.-studium har jo en ende. “Da jeg ansøgte stillingen som ph.d.-studerende, søgte jeg også mange andre typer stillinger. Jeg havde allerede været på Laboratorium for Proteinkemi i tre år, og et ph.d.-studium virkede ikke som en fjern tanke. Hvad der lige skal ske derefter, ja, det tager jeg til den tid.” Kristine har en afslappet indstilling til fremtiden og kan se sig selv både som gymnasielærer med de fordele, det giver med faste arbejdstider og ferier, eller som forskningsassistent eller noget helt tredje. Hun har mange drømme om fremtiden, og de går ikke kun i én retning. Kristine bunder sin efterhånden kolde cappuccino og læner sig tilbage i lænestolen. Som et godt råd siger hun til slut: “Alle skal bare gå efter det, som er mest interessant for dem!”

en med Scan kod g mød mobilen o ollegaer dine nye k o! ide på vores v

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969

TMP annonce studiejob 210x90.indd 1

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - GET SEGWAY’D MED DINE VENNER

Delfinens ‘Særlige Weekender’

Get Segway’d med dine venner Mens du har okset af sted med alle dine mange kufferter og tasker i de store lufthavne, har du tit set dem fræse lige forbi dig – disse sjove, fremtidsagtige tohjulede køretøjer, der bliver kaldt Segways. I Højbjerg finder du verdens første indendørs Segway-park, og Delfinen måtte selvfølgelig ud at prøve de mystiske tingester

TEKST & FOTOS Charlotte Bisserup Bechfeldt

DELFINEN | #180 APRIL 2013

DELFINENS ‘SÆRLIGE WEEKENDER’ - GET SEGWAY’D MED DINE VENNER

SegWorld Søren Nymarks Vej 8A 8270 Højbjerg Tlf. (+45) 86141600 Se åbningstider og priser på segworld.dk

ynet, der møder Delfinens udsendte og ledsager, da vi træder ind i den store hal i Segworld i Højbjerg, minder mest af alt om kulisserne til en Western-film. Grønne kaktusser stikker op i “landskabet”, og duften af træflis stiger til næsen. En brummen fra Segway’erne, der drøner rundt inde i terrænet, høres tydeligt, men bliver afbrudt af en receptionists stemme. Hun beder os om at udfylde nogle ”selvrisiko”-papirer, og derefter fortæller hun, at vi skal iføre os sikkerhedsudstyr, der inkluderer både hjelm og albuebeskyttere. Sikkerhedsforanstaltningerne forvandler vores spænding til nervøsitet for de tohjulede bæster, og med anspændt mine skuler vi til hinanden med det usagte fælles spørgsmål: Hvem fik egentlig den her idé?

»Sikkerhedsforanstaltningerne forvandler vores spænding til nervøsitet for de tohjulede bæster« Over stok og sten Inden vi må komme ind på den rigtige bane, skal vi først på øvebanen. Her får vi en introduktion til, hvordan man håndterer fremtidens væltepetere, og så er det ellers bare op på maskinen. I starten gennemfører vi de påkrævede øvelser på øvebanen med stor usikkerhed. Maskinen reagerer på balance, og det er en udfordring at lære at lægge vægten de rigtige steder. Med lidt øvelse er vi dog

klar til fri leg, og vi bliver ført ind til det store terrænområde. Herinde er der mulighed for at køre på forskellige ruter med varierende sværhedsgrader. Til at begynde med bevæger vi os ud på den lette rute, men stille og roligt, som modet tager til, suser vi over stok og sten. Udover at køre igennem de forskellige terrænruter, er det muligt at konkurrere på Segway’ene. Det foregår ved, at man har en chip på armen, der fungerer som et ur. Når vi kører ind på konkurrencebanerne, bruges chippen som gate-åbner, og derved begynder ens tid. På banerne kan man både konkurrere i slalomkørsel eller om at have bedst balance på Segwayen. På bedste vis bliver der selvfølgelig konkurreret på banerne, og før vi ved af det, er vores tid gået. Modstræbende triller vi hen mod udgangen og stiller Segway’ene. Dermed afsluttes et forholdsvis kort, men berigende bekendtskab med disse Sci-Fi køretøjer. Alt har en ende Delfinen havde en skøn og anderledes dag med Segway’en. Vi anbefaler dog at tage af sted i begyndelsen af måneden, hvor SU’en lige er rullet ind på kontoen, for priserne for at prøve Segway’ene er en lille smule krydrede. Man kan heldigvis selv vælge, hvor længe man vil være på banen og derved også selv være med til at bestemme, hvor meget guld man vil bruge på de tohjulede bæster. Delfinen kan varmt anbefale en Segway-getaway i en særlig weekend på to hjul i Højbjerg. Det er bare at komme af sted! #180 APRIL 2013 | DELFINEN

FREMTIDENS AARHUS: SPORVOGNE, ØLBY OG AARHUS Ø

Fremtidens Aarhus: Sporvogne, Ølby og Aarhus Ø Verdens mindste storby har vokseværk. Der bygges i stor stil. På flere punkter minder Aarhus mere om en byggeplads end noget andet. Kraner og vejarbejde præger byen. Men inden for få år afsluttes mange projekter, og det giver aarhusianerne, et nyt Aarhus. Delfinen giver dig her en guide til de vigtigste byprojekter TEKST Claus Linddahl Hansen

Der kommer altid en sporvogn… Aarhus vil det igen blive relevant at synge Dirch Passers og Ove Sprogøs klassiker ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til”. I hvert fald kan Midttrafik garantere det første. Ikke siden 1971 har sporvogne præget det trafikale bybillede i Aarhus, men nu kommer de tilbage. I en ny og forbedret udgave. Det er en såkaldt letbane, Danmarks første, som i fremtiden skal transportere aarhusianere frem og tilbage. Arbejdet på letbanen er i gang, og måske har du som trafikant oplevet de problemer, der er opstået på Randersvej i Aarhus N, hvor første etape af letbanen skal placeres. Vejarbejdet har skabt kø i myldretiden i arbejdet med at anlægge busbaner og plads til letbanen, som skal køre i midten af gaden. Busbanerne skal for øvrigt fjernes igen, når sporvognene kommer til at køre på letbanen. Første etape af letbanen er en 12 kilometer lang strækning fra Aarhus C via Banegårdspladsen og Havnen til Lisbjerg i Aarhus N via Nørreport, Nørrebrogade og Randersvej. Strækningen bliver bygget i perioden 2013-2015, og året efter forventes det, at aarhusianere kan få et lift med banen. Første etape binder desuden Odderbanen og Grenåbanen sammen, så du kan rejse mellem de to byer uden at skifte.

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Hvad er en letbane egentlig? Letbanen er et elskeligt gadekryds mellem de traditionelle sporvogne, toge og lokalbaner, hvor de bedste egenskaber er bibeholdt, mens de skidte vaner er glemt. Letbanen er mere miljøvenlig, mindre larmende, mere komfortabel og effektiv end andre transportmidler. En ulempe er dog, at sporvognene vil påvirke den øvrige trafik som for eksempel bilerne. De moderne sporvogne er eldrevne samtidig med, at et dobbelt vognsæt har en kapacitet svarende til fire ledbusser. Det betyder, at forureningen fra den kollektive trafik bliver væsentlig nedbragt. (Det skulle jo helst ikke ende med, at cyklister også skal have lys på i dagtimerne). Derudover er sporvognene så fleksible, at de kan køre på normale togskinner.

»Letbanen er et elskeligt gadekryds mellem de traditionelle sporvogne, toge og lokalbaner, hvor de bedste egenskaber er bibeholdt, mens de skidte vaner er glemt« Det får letbanen af betydning for dig Selvom der går nogle år, før sporvogne igen kommer til at suse igennem Aarhus, er nyheden allige-

Andre planlagte Aarhusprojekter: - Højhus Værkmestergade: I 2014 vil et højhus på 24 etager stå færdigt tæt ved Aarhus Hovedbanegård. Det skal være et konferencehotel og erhvervslejemål. - Udvidelse af IKEA, så varehuset bliver dobbelt så stort som i dag. Byggeperioden løber fra 2013-2014. - Bestseller domicil: I 2014 flytter tøjfirmaet ned til havnen i et nybygget kontor, showroom og lager. - Lighthouse: Første del er færdigbygget, anden del er i gang, og når tredje del står færdig, har Aarhus Danmarks højeste hus på den yderste kant af Aarhus Ø. - Institut for Biomedicin: I 2014-2015 (om)bygger Aarhus Universitet nye faciliteter for den biomedicinske forskning i Universitetsparken.

FREMTIDENS AARHUS: SPORVOGNE, ØLBY OG AARHUS Ø

Foto: businessaarhus.dk

vel relevant for dig som studerende. Det tager jo tid at blive uddannet – især hvis du har et horn i siden på regeringen! Med sporvognene vil du ikke længere blive påvirket af myldretiden. For i modsætning til bybusserne kan sporvognene køre upåvirket af trafikken. Ingen forsinkelser. Sporvognene vil på de mest travle steder køre hvert femte minut, og det betyder mindre ventetid. Specielt yderområderne i Aarhus vil opleve hurtigere og nemmere transport til centrum. Og jo længere ude du bor, desto billigere husleje. Billetterne bliver de samme som til bybusserne og kan bruges i begge former for transport. En del af en masterplan Den overordnede masterplan har til formål at forbedre den kollektive trafik i Aarhus og Østjylland. Den kollektive trafik skal tilpasses til den udvikling, som Aarhus og områderne omkring byen er i. Flere mennesker, flere i arbejde og dermed flere, der skal transporteres. Planen er at binde de største østjyske byer sammen: Grenå, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Odder med Aarhus som det centrale knudepunkt. Der er desuden planer i gang om at anlægge flere spor til sporvognene i Aarhus, blandt andet til Brabrand og Favrskov. Fortsættes på næste side...

Fra bryggeri til bydel Ceres Bryggeriet bliver til CeresByen. Det store og stolte bryggeri, som lukkede i 2008, er ved at blive forvandlet til en ny bydel i Aarhus C. Ceres Bryggeriet var leveringsdygtige i humledrikken til de øl-begejstrede i 157 år, indtil bryggeriet blev overtaget af Royal Unibrew, som flyttede produktionen. Det efterlod Ceres-grunden tilbage uden formål. Efter et par år uden liv i de gamle bygninger, er der nu igen liv på den kæmpe grund. CeresByen kommer blandt andet til at indeholde erhverv, butikker og kulturinstitutioner. Dertil skal der bygges parkeringskælder til over 1000 biler og “parkeringsboliger” til over 1000 mennesker. Der vil både blive leje- og ejerlejligheder med to, tre og fire værelser til rådighed for de boligsøgende. Som en ekstra bonus vil den baghave, der har tilhørt Ceres, blive en offentlig park, som får dobbeltstørrelse af dens nuværende areal. 5.000 studerende vil i øvrigt blive de første til at nyde de nye omgivelser i CeresByen. Nyt VIA Campus Aarhus C I 2015 bliver uddannelser fra VIA University College således flyttet til det nye VIA Campus Aarhus C i CeresByen. Det er blandt andre lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, som skal #180 APRIL 2013 | DELFINEN

FREMTIDENS AARHUS: SPORVOGNE, ØLBY OG AARHUS Ø

Foto (tv.): C. F. Møller Foto (th.): Ceresbyen.dk Foto (modsatte side): Arkitema

have til huse i de nye bygninger, der i øjeblikket er under opførelse. Aarhus Universitet overtager blandt andet læreruddannelsens bygninger på Trøjborgvej, hvor planen er at bygge et nyt højhus. Ud over de 5.000 studerende, der er plads til på det nye uddannelsesområde, skal også 400 medarbejdere tilknyttes den nye campus. De mange mennesker skal færdes i mange og høje bygninger. VIA Campus skal bestå af fem imponerende bygninger, som hver skal være fire til syv etager høje. Byggeriet er indtil videre det eneste, der er under opførelse i ølbyen, men flere boliger skal efter planen pryde grunden i fremtiden. En ny fabrik i den gamle Allerede nu er flere forskellige projekter flyttet ind i de gamle Ceres-bygninger, som stadig står. En række iværksættere er flyttet dertil, muligvis fordi de blev tilbudt fri husleje til gengæld for at skabe liv i de tomme lokaler. Det er iværksætterne fra Startup City, der er flyttet ind, og VIA’s eget studentervæksthus Videa skal også befolke bygningerne. Samtidig skal der indlogeres en ny og anderledes fabrik i de gamle rammer – en fabrik, hvis hovedproduktion består af godt humør, ømme lægmuskler og tåhylere. Det er konceptkæden Fodboldfabrikken, der allerede i slutningen af marts forventer at åbne kunststofbaner til de fodboldglade i Ceres-bygningerne. Det er indendørs fodbold på kunstgræsbaner, som lejes på timebasis. Der bygges fire baner til 5-mands fodbold, hvor du kun skal sørge for spillerne, da Fodboldfabrik16

DELFINEN | #180 APRIL 2013

ken leverer bolde, trøjer og handsker. Leje af en bane kommer til at koste mellem 300-600 kroner afhængigt af tidspunktet. Udover banerne bygges der også et klubhus, hvor fodboldstemningen på banen bliver matchet af livefodbold på fladskærme, bordfodbold og kolde øl. Tilsyneladende kan man ikke holde øllerne helt ude af Ølbyen.

»Tilsyneladende kan man ikke holde øllerne helt ude af Ølbyen.« Aarhus Ø, siger du? Hvad der førhen hed De Bynære Havnearealer skiftede i slutningen af januar 2013 navn til Aarhus Ø. Området består primært af boliger som Grundfos Kollegiet, Isbjerget og Lighthouse, men den nye bydel skal også være samlested for flere arbejdspladser. Der bliver plads til cirka 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. Hele området omkring havnen er en stor byggeplads, men heldigvis er der udsigt til en række spændende tiltag, som bliver ventetiden værd. Navitas og Dokk1 Udover boliger og erhvervsbygninger kommer også studerende til at søge mod havnen ved Kystvejen. Det er den stjerneformede bygning Navitas, der skal huse de mange studerende. De uddannelser, der flytter ind, er maskinmesteruddannelsen, Ingeniørhøjskolens diplomuddannelser i bygning, bygningsdesign og maskiningeniør samt Ingeniørhøjskolens civilingeniøruddannelser i mekanik og byggeri. Ud over de mange byggeglade studerende skal Navitas være en

FREMTIDENS AARHUS: SPORVOGNE, ØLBY OG AARHUS Ø

forskerpark drevet af INCUBA Science Park. Formålet er at stille ressourcer til rådighed for virksomheder og iværksættere, som er forsknings- og vidensbaseret. I alt kommer 2.300 mennesker til at have deres daglige gang i den energivenlige stjernebygning, som skal have 1.200 kvadratmeter solceller på taget. Desuden skal der være en café i bygningen, som er åben for alle, og som efter sigende får en af de bedste udsigter i Aarhus. Det forventes, at de studerende kan flytte ind i sommeren 2014. Ikke langt fra Navitas er et andet byggeri i gang. Ved Europaplads skal Dokk1 opføres. Når Dokk1 står færdigt i 2014-2015 har Aarhus fået sig et nyt hovedbibliotek og borgerservice. Dokk1 kommer også til at indeholde et parkeringsanlæg, erhvervslejemål og en café. Selve navnet til det nye multimediehus blev udvalgt ud fra 1250 forslag, som byens borgere kom med. I sidste ende var det en dommerkomite, som traf valget om navnet til endnu én af havnens nye beboere. Blandt en masse maritime navne såsom Medie Makrellen, Konkylien og SØ-pølsen var der også nogle mere originale navneforslag som Se & Hør & Tænk – et navneforslag et vist ugeblad sikkert ville bifalde. Et andet spændende forslag, som vi på redaktionen syntes rigtig godt om, var Delfinen.

»I alt kommer 2.300 mennesker til at have deres daglige gang i den energivenlige stjernebygning, som skal have 1.200 kvadratmeter solceller på taget.«

SLUTSPILLET ER SKUDT I GANG OG VI SATSER HØJT

Kom og oplev Bakken Bears i kampen om guldet Følg os på :

Eller på www.bakkenbears.com

KANTINETJEK! Delfinen er blevet sulten og har derfor testet, hvor du skal gå hen for at blive mæt i god kantinemad uden at vælte hele dit månedlige SU-budget. God læselyst og bon appetit!

TEKST Camilla Palmann

Har man sagt klokken 12, har man også sagt myldretid i universitetets kantiner. Dette fandt Delfinens udsendte ud af, da hun med stor appetit agerede smagsdommer i tre udvalgte universitetskantiner tilhørende Aarhus Universitet. Missionen var at undersøge de pågældende kantiners ’dagens ret’ samt at spørge de studerende om kantinemæssig ris og ros.

SAMFUNDSFAGLIG KANTINE (Bartholins Allé): Pris for dagens ret: For 36 kroner får du dagens varme ret med dertilhørende salat på samme tallerken. Blandt drikkevarerne kan en flaske Egekilde købes for 9 kroner mens en Coca-Cola koster 12 kroner Udvalg: I Samfundsfaglig Kantine er der altid flere forskellige valgmuligheder, når det kommer til dagens varme retter. Med andre ord er der noget for enhver smag, da skiftende retter er et fast indslag på menuen. For eksempel er der både lette retter, blandt andet i form af laks og kartofler, og lidt tungere retter såsom mørbradgryde, som man kan spise sig mæt i. Kvalitet: Undertegnedes valg af dagens ret bød på laks med dildkrydrede kartofler, stegte grøntsager og frisk salatbar. Maden var appetitlig at se på, den var farverig og frisk, og den smagte godt. Samtidig var der en fin bland-selv-salatbar, bestående af et bredt udvalg af grøntsager. De studerendes dom: De adspurgte studerende var generelt meget tilfredse med udvalget og kvaliteten af maden, som serveres i kantinen. Flere mente dog, at maden og drikkevarerne er lidt for pebrede i prisen sammenlignet med eksempelvis Matematisk Kantine. Endvidere syntes flere af de studerende, at der er for meget støj og for få siddepladser.

DELFINEN | #180 APRIL 2013

MATEMATISK KANTINE (Ny Munkegade): Pris for dagens ret: Prisen afhænger af, hvilken varm ret, der vælges, men langt de fleste retter kan købes til en ganske rimelig pris på mellem 25 og 35 kroner pr. tallerken. Drikkevarer kan købes relativt billigt. 7 kroner for en flaske Egekilde eller 9 kroner for en flaske Coca-Cola. Udvalg: Menukortet består af tre forskellige daglige frokostretter, som man selv portionsanretter. Desuden råder kantinen over en stor salatbar med rig mulighed for at blande, som man har lyst til. Hvilke varme retter, der er på menuen, kan man som gæst følge med i på kantinens hjemmeside: www.matkant.dk. Kantinens andet kendetegn er dens brede udvalg af hjemmebagte kager, der kan købes til den nette sum af 10 kroner for et kæmpe stykke, der med sikkerhed formår at slå sulten og sukkertrangen ihjel. Kvalitet: Jeg spiste stegte nudler med kylling og grønt, som så ganske indbydende ud. Retten var ikke prangende, men helt udmærket til prisen. De studerendes dom: Den generelle holdning blandt de spisende studerende var, at maden i Matematisk Kantine er tilfredsstillende og kan købes for rimelige penge. Samtidig fremhævede de den billige kage som et særdeles godt initiativ, og de studerende roste kantinen for dens størrelse og hyggelige atmosfære.

KANTINEN NOBELPARKEN (Jens Chr. Skous Vej): Pris for dagens ret: Den varme ret er prissat til 36 kroner for et stort måltid mad. En flaske vand kan købes for 12 kroner og en Coca-Cola står til 18 kroner Udvalg: Der er som udgangspunkt en eller to varierende, varme retter på menuen. Derudover er der altid nylavede sandwiches samt en eftertragtet og eksperimenterende salatbar at finde i kantinen. Kvalitet: Der var lækre, velsmagende burgere mikset med grillet peberfrugt og squash samt dertilhørende fritter på menuen, da jeg besøgte kantinen. Bøffen var saftig og krydret, og der var ikke sparet på fyldet. De 36 kroner var med andre ord givet særdeles godt ud for et måltid, der med garanti vil sende din sult og burgerlyst til tælling. De studerendes dom: Generelt syntes de studerende, at maden i Kantinen Nobelparken er meget tilfredsstillende, og mange roste kantinens salatbar for altid at være varieret. Nogle fremhævede, at kantinens priser generelt er lidt for høje, og at der ikke er tilstrækkelig med siddepladser. Endelig er det værd at nævne, at kantinens personale er meget venligt. Det er smilende mennesker, man bliver mødt af – og det er også en vigtig del af helhedsindtrykket.

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

FOTOREPORTAGE: #INSTAFOOD: FOOD THE FASHIONABLE WAY

Fotoreportage

#Instafood: Food the fashionable way FOTOS & TEKST Bonnie Hvillum

De sociale medier og deraf affødte muligheder er eksploderet de seneste år. Blot på Instagram følger over 90 millioner brugere dagligt med. 8.500 likes og 1.000 kommentarer bliver høstet på netværket i sekundet, hvilket svarer til gennemsnitligt to billeder fra hver bruger om dagen. Ønsket om at eksponere sig selv er uafviseligt, og mulighederne for at skabe en identitet igennem billeder, #hashtags og kommentarer er uendelige. Hvad der måske er mest gennemgående som tematik for disse slørede og rammesatte billeder kan siges at være vores positionering af fortærings-situationer. Mad er en uendelig diskutabel faktor, men vigtigst er nok, at man igennem denne livsnødvendighed kan udtrykke sine personlige tanker, moral og holdninger til det, der kan siges at være et af de mest omdiskuterede samtaleemner i det sidste århundrede: Hvad vi spiser, og hvorfor vi gør det. Delfinen tager dig med på en tur rundt i Aarhus for at vise, hvordan aarhusianerne positionerer sig. På den rigtige måde.

DELFINEN | #180 APRIL 2013

FOTOREPORTAGE: #INSTAFOOD: FOOD THE FASHIONABLE WAY

#awesome #sandwich #Smagløs

#CANblau #tapas #gi #den #op #lækre #forretter #Komfur #CANblau #tapas #gi #den #op

#lækre #forretter #Komfur #lækre #forretter #Komfur

Fortsættes på næste side...

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

FOTOREPORTAGE: #INSTAFOOD: FOOD THE FASHIONABLE WAY

#Mefisto #byder #til #skåle-symfoni

#rødbede-rarhed #på #Latin

#WhatADay #Drudenfuss

#frisk #fisk #på #Mefisto

#moules #marinière #på #Olinico-manér #WhatADay #Drudenfuss

DELFINEN | #180 APRIL 2013

FOTOREPORTAGE: #INSTAFOOD: FOOD THE FASHIONABLE WAY

#et #break #hos #MellemRum #I #love #SaiChi

#et #break #hos #MellemRum

#snack #amok #i #NordensFolkekøkken

#perfekt #trio #på #Forlæns&Baglæns

#snack #amok #i #NordensFolkekøkken

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

Interview: Da romanen blev fiktionsfri

Interview:

Da romanen blev fiktionsfri I 2010 introducerede lektor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Hans Hauge, begrebet fiktionsfri fiktion, der siden har udfordret og provokeret vores syn på, hvad skønlitteratur er. For hvordan bliver en fiktion fiktionsfri? Delfinen har sat Hans Hauge i stævne for at blive klogere på begrebet – og den nye litteraturs tilstand i det hele taget

TEKST Rasmus Lund Nielsen

ans Hauge skriver i Fiktionsfri fiktion – Om den nyvirkelige litteratur fra 2013, at der er sket noget nyt med romanen – den er blevet fiktionsfri fiktion. I bogen samler han op på den debat, der har kørt, siden han i 2010 introducerede begrebet i Weekendavisen med udgangspunkt i den norske forfatter Karl Ove Knausgårds 6-binds mammutværk Min Kamp. Der har været god grund til at samle op på debatten i Hauges nye bog, for begrebet fiktionsfri fiktion er ofte blevet misforstået og er derfor svært at anvende rigtigt i diskussioner. Begrebet har tilsynelandende provokeret mere, end det har bidraget til at nuancere læsningen af Min Kamp og den såkaldt nyvirkelige litteratur i det hele taget. Og det er synd, for fiktionsfri fiktion bidrager med noget vigtigt i en i øvrigt ret unuanceret debat. Begrebet er et forsøg på at italesætte Min Kamp som noget andet end fiktion, og det går således i dialog med værket på dets egne præmisser. Knausgård længtes selv efter det fiktionsfrie: Det var med fiktion, at fiktion skulle bekæmpes. Fiktionsfri fiktion er derfor ikke nødvendigvis et facit, men det er et skridt i den rigtige retning, hvis vi vil tage kampen op og forsøge at forstå romanværket. Knausgård vandt, mens vi stadigvæk roder rundt et sted på egen banehalvdel. Det er oplagt at tage udgangspunkt i begrebet som misforstået. Derfor – hvad er fiktionsfri fiktion? Det hele begyndte med Knausgård, da vi manglede en måde eller et nyt ord, der kunne beskrive Min 24

DELFINEN | #180 APRIL 2013

»Det kunne også være kaldt en fiktionsfri roman, men det ville ikke have haft samme effekt. Det skulle jo lyde godt og sætte noget i gang. På den måde var provokationen tilsigtet.«

Interview: Da romanen blev fiktionsfri

Lektor, dr.phil. på Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Hans Hauge Foto: Privat

Hans Hauge har tidligere udtalt sig i en klumme i Jyllands-Posten om fiktionsfri fiktion som ny genre: ”Det er romaner, der ikke laver om på virkeligheden, men gengiver den, som den er. Der bruges de rigtige navne på personer. Vi behøver ikke længere gætte på, hvem der er hvem. Fortælleren er forfatteren. I gamle dage brugte man megen tid på at finde ud af, hvem en eller anden person var. Læsning blev en slags gætteleg”

Kamp som noget andet. Det er imidlertid som om, selve begrebet, fiktionsfri fiktion, er kommet til at fylde for meget i diskussionen og har fjernet fokus fra værket. Det skyldes også, at autofiktion før var et af de ord, som var i omløb, men det passer ikke på Min Kamp. ‘Auto’ betyder jo, at selvet er en fiktion, og det er det ikke. I og for sig er det ikke så mystisk: Jeg bruger fiktion, ligesom man bruger ’fiction’ på engelsk. Det genrebestemmer værket som en roman. Fiktionsfri skal forstås normativt – at det er godt at være fri for fiktioner. Det kunne også være kaldt en fiktionsfri roman, men det ville ikke have haft samme effekt. Det skulle jo lyde godt og sætte noget i gang. På den måde var provokationen tilsigtet. Man må huske, at begrebet skal forstås op imod den sociale brugsverden, vi lever i, og den er blevet fiktionsdiktatorisk. Hvis romanen bare bidrager med endnu et lag fiktion, mister den meget – fiktionsfri fiktion er litteraturens chance. Heri ligger vel, at litteraturen som fiktionsfri sætter problemer under debat, når den beskæftiger sig med en virkelighed, vi ikke er i kontakt med til daglig? Ja, nemlig. Vi diskuterer hele tiden fiktion og er konstant i tvivl – bruger TV Avisen eksempelvis de rigtige oplysninger og billeder? Det må være en af Fortsættes på næste side...

grundene til, at Min Kamp blev så populær. Endelig var der noget, som ikke var fiktion. Jeg tror ikke, man ville orke at læse over 3000 sider, hvis det var en historie, Knausgård havde fundet på. Når man for eksempel siger, at han skriver godt, passer det ikke. Han skriver dårligt. Det fungerer tværtimod godt, fordi man genkender sig selv i teksten. Samtidig er det nye, at Knausgård ikke, som for eksempel Marcel Proust (fransk forfatter, 1871-1922, red.) og andre, var nødt til at bruge fiktive navne for at forhindre retssager og lignende. Han spurgte først.

»Vi diskuterer hele tiden fiktion og er konstant i tvivl – bruger TV Avisen eksempelvis de rigtige oplysninger og billeder?« Du bruger K.E. Løgstrup og hans idé om, at kunstens verden er fiktiv uden at være usand. Samtidig kalder du Min Kamp og den fiktionsfri fiktion i det hele taget for anti-kunst og fantasy og krimi for den nye kunst. Det bliver lidt uklart. Er fiktionsfri fiktion kunst eller anti-kunst? Det, jeg bruger Løgstrup til, er en Heidegger-figur: #180 APRIL 2013 | DELFINEN

Interview: Da romanen blev fiktionsfri

At værket åbner for en verden, som ikke var der før. Pointen med bogen har ikke været at udfolde en kunstproblematik, det kan man gøre et andet sted. Ideen var bare, at der åbnes for en verden, som er en anden. Det er den verden, Knausgård forsøger at finde med døden – hjertet, der bare slår og slår, indtil det stopper – fordi døden bryder med det fiktionsdiktatoriske. Samtidig tror jeg ikke, at succesen kan gentages. Det er afsluttet med Knausgård. Pablo Llambias har med sine sonetter gjort noget tilsvarende, men det er på en anden måde. Han siger jo selv, at det er fiktion. Jeg tænker, at fiktionsfri fiktion er en slags enten/ellerfiktion; at man som læser må tage aktivt stilling. Det er en tillidserklæring at lade tvivlen komme forfatteren til gode. Alting kan jo læses som fiktion, også Knausgård. Ja, det kan læseren, men man må spørge sig selv: Hvorfor gider jeg? – Det er jo også en slags fiktion at lade som om: Når man læser en roman, lader man som om, personerne er virkelige, selvom man ved, de er fiktive. Når man læser Knausgård, lader man som om, personerne er fiktive, selvom man ved, de er virkelige. Forskellen ligger i den viden, man har. Det er derfor, man ikke skal fortolke Knausgård og fiktionsfrie fiktioner, fordi det vil være et overgreb. Han har hverken tænkt eller skrevet symbolsk. Eksempelvis Linda, hans kone, symboliserer ingenting. Jeg mener, at man skal omgås den roman, som man omgås andre mennesker. Det er, som når Kierkegaard siger, at evangeliet er et brev fra din elskede. På samme måde er den fiktionsfrie roman en tekst fra en ven. 26

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Foto: Presse

Hvordan placerer du erindringslitteraturen? Er den også fiktionsfri? Erindringslitteraturen – også selvbiografien – er oftest skrevet af kendte mennesker. Det var Knausgård ikke, da han skrev. Samtidig spiller detaljen en rolle. Erindringslitteraturen er bygget på hændelser, som er vigtige. Man vil ikke i et erindringsværk skrive 30 sider om en begivenhedsløs nytårsaften. Så det fiktionsfri ligger i detaljen? I den banale lidt ’ligegyldige’ begivenhed? Ja, men det kan også sættes i forbindelse med for eksem-

Interview: Da romanen blev fiktionsfri

50% RABAT TIL STUDERENDE BILLETTER & INFO: www.katapult.dk // 86 20 26 99

QUONGA fest 4. - 7. april

Festival for undergrundskultur i Aarhus. Ny og uafhængig scenekunst. Talentfuldt vækstlag. Mere på quonga.dk

pel James Joyces Ulysses fra 1922, der, når én i romanen skulle over et hegn, skrev hjem og spurgte, hvor højt det var. På den måde var den fiktionsfri, når man ser bort fra hovedpersonen. Det kan også relateres til det lange lyriske digt eller brevromanen. Jeg placerer Viktor Sjklovskij (russisk forfatter, 1893-1984, red.) som den første, der skrev en fiktionsfri fiktion, fordi han udgav et værk med rigtige breve.

»Det er, som når Kierkegaard siger, at evangeliet er et brev fra din elskede. På samme måde er den fiktionsfrie roman en tekst fra en ven.« Du skelner også mellem at erindre og huske. Vil du uddybe det? Hukommelsen eller mindet – mindernes absolutte gehør – er ufrivilligt og derfor ikke på samme måde som erindringen fiktionaliseret. Samtidig må man huske på, at folk, der siger, at det er fiktion, fordi fortiden ér fiktion, har ret. Man kan ikke huske begivenheder en-til-en, det er umuligt. Men det er heller ikke det, Knausgård forsøger. Der er ikke tale om et klassisk positivistisk sandhedsbegreb, der skal kunne verificeres her og nu. Det er noget andet, det er fiktionsfri fiktion. Det er det, der har været hovedinteressen – at introducere et sprog til Knausgård. Det vil sige at finde forløbere, noget der minder om det og noget, som er helt anderledes. Det er den måde, man opbygger et sprog om et nyt forfatterskab. Begrebet fungerer i princippet lidt på samme måde, som da Poul Behrendt skrev om dobbeltkontrakten. Der satte han ligeledes et nyt begreb, autofiktion, ind i debatten. Et begreb som kunne diskuteres. Fiktionsfri fiktion er et tilsvarende begreb, men det skal nok diskuteres mere. Det her er kun begyndelsen og et forsøg på at finde et nyt sprog.

Story Slam 3. april + 2. maj + 6. juni Katapult bringer storyteller-genren til Aarhus med Story Slam fra The Bitter End i New York med Mathias Bundgaard som vært. Din historie! 5-6 min. på scenen! Dåseøl i døren!

BROKENHAGEN 20. april - 1. maj COP15 var det højest profilerede topmøde nogensinde på dansk grund. 122 statsledere ville mødes og lave en aftale om klimaet. BROKENHAGEN tager udgangspunkt i de reelle politiske begivenheder.

DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN 6. - 10. maj Knud Romer: En snæversynet og småtskåret provinsbyopvækst i 60’erne af værste skuffe. “Tyskersvin” bliver han kaldt. Han bliver mobbet og banket på det groveste... KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3 8000 AARHUS C

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

STEP 2: UNDER UDVEKSLING

Step 2:

Under udveksling Nok er der kun gået et par måneder siden sidst, men tiden går som bekendt lidt hurtigere, når man befinder sig i det store udland. Hvordan går det med de udvekslingsstuderende i øjeblikket? Er forventningerne blevet indfriet? Eller er det snarere hjemvé og længsel efter rugbrødsmadder, der tynger de rejsende? Tiden er kommet til en update fra Delfinens fire udvekslingsstuderende i henholdsvis Indien, Brasilien, Australien og USA

TEKST Thu Tran FOTOS Privat

e ugentlige ture i fredagsbaren er langsomt blevet et fjernt minde. Det føles efterhånden også som en evighed siden, at man sidst kæmpede sig op ad Ny Munkegades bjerglignende bakker med sin rugbrødsmad i tasken, på vej til forelæsning i gule universitetsbygninger. Kun enkelte besøg på Facebook med 28

DELFINEN | #180 APRIL 2013

nostalgiske billeder og beskeder fra venner og familie bekræfter, at livet tidligere har været rodfæstet i Aarhus. Den lange og forventningsfulde ventetid til udvekslingsopholdet er endelig udskiftet med en reel tilværelse i det fjerne – langt fra Aarhus Universitets trygge og genkendelige rammer.

STEP 2: UNDER UDVEKSLING

Andreas Wichmann Malmmose - Indien Hvad er de største udfordringer ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt? Strømmen går, trafikken er kaotisk, og grøfterne er fyldt med affald. Sådan er dét. Værre er det næsten, at landet er enormt bureaukratisk. Man skal hele tiden registrere sig. Forvent bøvl, hvis du ønsker visumforlængelse, indisk telefonnummer, internet, lejlighed og så videre. Hav altid en kopi af dit pas og visum, et pasbillede og oplysninger om en lokal kontaktperson på dig samt din fars navn i frisk erindring. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis de en dag indførte registrering for indånding af luft. Vær tålmodig og tag det med et smil. Det er en del af oplevelsen. Er dine forventninger blevet indfriet? Jeg ved ikke, hvad jeg havde af forventninger til selve studiet, men i begyndelsen var niveauet i hvert fald ikke for højt. Det skyldes, så vidt jeg har forstået, at flere af de studerende ikke har en videnskabelig baggrund. Intensiteten er sidenhen steget, og det er rigtig interessant at få et indblik i indernes syn på international politik. Både underviserne og de studerende er dygtige til engelsk, og de ved klart mere om Europa, end danskere ved om Sydasien. At jeg så ikke er så interesseret i tekniske detaljer om atomvåben, som bliver diskuteret en del her, er en anden sag. Mine forventninger i forhold til de kulturelle oplevelser er mere end indfriet. Det er fantastisk med en aftentur til det lokale Krishna-tempel, at besøge moskéer med sin chauffør, drikke brandy med studiekammeraterne og få en fodboldkamp afbrudt af krydsende køer. Hvad savner du mest hjemmefra? Jeg savner Latinerkvarteret, familien, vennerne, M8, Davy og musikken. Har jeg glemt nogen eller noget? Oksekød måske, men en af muslimerne har lovet at lave ’beef biryani’ en af dagene. Så savner jeg naturligvis også Luhmann og Žižek. Tre tanker lige nu? 1) Her i Manipal er det i øjeblikket 35 grader, og luftfugtigheden er høj. Jeg har hørt, det skulle være noget køligere i Danmark. 2) Vi har 24 eksaminer i løbet af semestret. 3) Jeg har sommerferie fra medio maj til september!

Fortsættes på næste side...

Isabella Skou - Brasilien Hvad er de største udfordringer ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt? De største udfordringer lige nu er helt klart at finde en permanent lejlighed. Nok også fordi jeg er lidt kræsen, men jeg vil helst ikke bo for tæt på en favela (brasiliansk slumkvarter, red.), og så bliver det altså lidt dyrere. Universitetet kan heldigvis hjælpe lidt, så håbet er ikke ude. Er dine forventninger blevet indfriet? Den bagende sol og de smukke strande hernede har levet fuldt op til mine forventninger. Kulturen og nattelivet er nøjagtig, som man har hørt om. Den er fuldstændig fantastisk! Dog er min forventning om, at det skulle være rigtig billigt at leve i Latinamerika ikke gået i opfyldelse. Rio er faktisk en dyr by at leve i på grund af landets store økonomiske fremgang. Hvad savner du mest hjemmefra? Jeg savner virkelig, at man kan smide toiletpapir i toilettet, hvilket man ikke kan her på grund af et dårligt kloaksystem. Tre tanker lige nu? 1) Solbriller, tjek! 2) Bikini, tjek! 3) Håndklæde, tjek! #180 APRIL 2013 | DELFINEN

STEP 2: UNDER UDVEKSLING

og man fornemmer virkelig, hvor gæstfrie, hjælpsomme og imødekommende alle folk i Aussieland er. Australien er endnu mere global og multikulturel, end jeg havde forestillet mig, da jeg rejste fra Danmark. Mine forventninger til den australske befolkning, kultur og natur er til fulde blevet indfriet, og jeg kan ikke andet end at være tilfreds med mit ophold indtil nu. Hvad savner du mest hjemmefra? Jeg savner min familie og mine venner, men længes ikke hjem. Som erklæret tv-junkie savner jeg måske mest af alt mit daglige fix danske nyheder, sportsudsendelser, debatter med mere. Heldigvis kan jeg via nettet holde mig lidt opdateret omkring diverse hestekødsskandaler, SU-debatter, monarkiets tilstand og det kolde danske vejr.

Mads Albers - Australien Hvad er de største udfordringer ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt? En af de største udfordringer har været at finde mig til rette i Sydney og skabe struktur i min hverdag igen. Jeg har efterhånden fået gemt mine flip-flops og krimier lidt til side og i stedet erstattet det med forelæsninger og faglitteratur. Samtidig har jeg skullet vænne mig til, at al min undervisning foregår om aftenen, hvilket kan være udfordrende for et A-menneske som mig. Jeg nyder at være en del af et internationalt miljø, hvor engelsk litteratur, forelæsninger og diskussioner er en del af hverdagen. Dog er de mange nye indtryk, det engelske sprog og varmen også noget, der dræner én for energi. Heldigvis er der gåafstand til både stranden og flere parker, hvor man kan nyde en middagslur i 27 grader og lade op til en ny dag. Er dine forventninger blevet indfriet? Indtil videre er stort set alle mine forventninger blevet indfriet. Jeg er virkelig glad for den australske mentalitet og deres måde at leve livet på. Livet her i Sydney er bare dejligt og afslappende. Den klassiske australske sætning “don’t worry, mate” bliver stort set brugt i alle sammenhænge, 30

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Tre tanker lige nu? 1) Skal jeg købe billetter til koncerten med James Blake i næste uge? 2) Hvorfor smager vandet så meget af klor i Australien? 3) Jeg glæder mig til at dykke ved Great Barrier Reef. Peter Del Pin - USA Hvad er de største udfordringer ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt? Den største udfordring er at finde tid. Tid til både at studere, etablere venskaber, rejse, feste og slappe af. Og listen er ikke, selvom den nok burde være det, i prioriteret rækkefølge. Det sociale aspekt har naturligvis fyldt meget, og når man ankommer til et universitet med helt andre metoder og standarder, tager det tid at vænne sig til. Derfor har det i perioder været uoverskueligt at bruge nok tid i begge lejre. En naturlig udfordring i forhold til studiet har været at skulle vænne sig til at holde oplæg for en flok amerikanere. Derudover har en meget konkret udfordring været at få mit eneste sæt nøgler ud af min bils bagagerum. $120 for et kvarters låsesmedsarbejde. Nu vil jeg være låsesmed, vil jeg! Er dine forventninger blevet indfriet? Min stereotype forventning om, at musik i Californien er lig hip-hop, er i vid udstrækning blevet bekræftet. Der er altid ‘20 bitches in da lobby’ el-

STEP 2: UNDER UDVEKSLING

ler ‘20 dollars in my pocket’, og jeg er begyndt at kunne lide det. Satans! Derudover havde jeg hørt, at eksaminer hovedsageligt er relativt lette multiple choice-opgaver. Dette er også, indtil videre, hvad jeg har oplevet. De kurser, jeg tager, arbejder ikke med komplekse problemstillinger på samme måde, som jeg er vant til, men indfører de studerende mere eller mindre overfladisk i en stor mængde nøglebegreber. Når det er sagt, føler jeg dog stadig, jeg lærer en hel del. Hvad savner du mest hjemmefra? Jeg savner min evne til at tale dansk. Normalt hader jeg, når en person har været af sted i en kortere periode og pludselig ikke kan finde det rette ord på dansk. Come on! Men når jeg skyper med venner og familie, sker det rent faktisk, at jeg leder efter ordene og bruger fyldeord som ‘like’ og så videre. Jeg begynder også at savne mine nære venner og familie. Men der er så kort tid til, jeg ser dem igen og så mange ting at se til her, at savnet kun opstår kort. Ja, og så savner jeg et velassorteret udvalg af slik på hylderne. Jeg har spist så mange Skittles, at jeg er ved at brække mig. De vil åbenbart bare ikke have, at man spiser lakrids i Californien.

Tre tanker lige nu? 1) Skal jeg virkelig ud på sake-bombing i aften, når jeg har så ondt i halsen? Måske jeg burde læse i stedet? 2) Mit værelse er fyldt med IKEA-møbler. Måske jeg kan få penge for noget af det, når jeg rejser tilbage? 3) Jeg håber virkelig, jeg får det legat fra mit gymnasium. Coachella-billet og Las Vegas i Spring break bliver hårdt uden.

fået stjålet din cykel??

studieforsikring kun Som IDA-StuDIemeDlem kAn Du tegne DAnmArkS nok bIllIgSte og beDSt DækkenDe StuDIeforSIkrIng – som også dækker under laboratorieforsøg

Î læs mere og beregn din pris på idaforsikring.dk

BREVKASSEN: “SUHR PÅ TVÆRS”

DELFINEN | #180 APRIL 2013

BREVKASSEN: “SUHR PÅ TVÆRS”

Brevkassen: “Suhr på tværs” Suhr på tværs er en brevkasse, som tør gå imod tidens trend ved på ingen måde at være autentisk. Brevkassen tilstræber faktisk komplet utroværdighed. Frøken Suhr er en ung studerende, som måned efter måned søger brevkassens eksperter om råd og vejledning til, hvordan hun skal håndtere sit kaotiske liv. I denne måned bliver hun vejledt af den spirituelle Freddie Rex, som blandt andet søger svar i stjernerne, samt foredragsholder og tidligere elitesoldat Bente S. Christiansen, som ikke pakker tingene ind

Kære brevkasse Jeg er en ung kvinde, som ofte får gaver. Grundlæggende er det min opfattelse, at man altid skal blive glad for gaver. Den kærlighed og omtanke, der ligger bag en gave, er meget mere værd end gaven i sig selv. Men man har et standpunkt… og nu kunne jeg godt tænke mig et nyt. Det hele startede med, at min veninde gav mig et billede lavet af kunstneren Poul Pava. Og jeg bryder mig virkelig ikke om Poul Pavas billeder. Voksne mænd, der tegner børnetegninger og tjener styrtende med penge (gad vide, hvad han betaler i skat?) får min puls til at stige. Jeg får udslæt og svedige håndflader bare ved tanken om denne Poul Pava. Men med mantraet ”Jeg bliver altid glad for gaver”, hang jeg billedet op på mit badeværelse. Det fik fatale følger. I min vennekreds og i min familie er den misforståelse, at jeg skulle være meget begejstret for Poul Pavas naive streg, blevet meget udbredt. Til jul og fødselsdag – faktisk ved enhver anledning kommer de slæbende med kopper, dækkeservietter, lysestager, chokolade, duge og så videre. Pligtskyldigt finder jeg plads til det hele, men jeg kan snart ikke mere. Hjælp mig. Hvad skal jeg gøre? Hilsen Frøken Suhr Svar: Freddie Rex Hej Suhr Tag en dyb indånding… Ind gennem næsen… ud gennem munden. Lad mig starte med at fortælle dig, at man altid kan mere, end man tror. Det er tydeligt for mig, at din personlighedsprofil er high-sensitive, og Poul Pava er sikkert ikke den eneste, du har problemer med. Stærke smagsindtryk, reality-tv og vejret har sikkert

stor indflydelse på dit psykiske velvære. Dette giver mig anledning til at tro, at du er stjernetegnet Fisk. Når jeg kigger nærmere på dit stjernebillede og tegner de metaspirituelle linjer mellem Merkur og Saturn, ses helt tydeligt en naiv lille tegneseriemand. Derudover viser nattehimlens stjerner mig også denne sætning: “Du skal ikke sælge løkken, før smeden er skudt.” Jeg har altså grund til at tro, at skæbnen vil, at du skal lære at elske Poul Pava. Lav de syv tibetanere, træk vejret og sig hej til solen og nej til alle andre. God vind på rejsen. Freddie Rex Astrolog, hypnoterapeut, clairvoyant, konsulent og coach Svar: Bente S. Christiansen Hej Suhr Jeg kan ikke sætte mig ind i dit problem. Du er navlepillende og egocentreret. Tag dig sammen. Hvis du som jeg havde levet et liv på kanten, hvis du havde set folk dø, spist pulversuppe og kravlet op ad klipper, ville du vide, at dit problem er gabende uinteressant. Mit råd til dig er: Sæt ild til dit hjem (og Poul Pava), mens du er derinde. Vent til flammerne har fået rigtigt fat. Så kan du begynde at kæmpe dig ud. Lykkedes det, er der måske håb for dig. Så kan det være, at der dybt inde i din krop findes noget viljestyrke og kampånd. Et menneske, som vi kan bruge til noget. Hvis ikke, er tabet for os andre nok ikke så stort. Bente S. Christiansen Foredragsholder og tidligere elitesoldat

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

ER LIVE FRA BREMEN SJOVERE LIVE?

Er Live fra Bremen sjovere live? TEKST Nanna Steen Sjørslev

Fredag efter fredag ruller satireshowet Live fra Bremen over skærmen på TV 2. Showet, der kører på ottende sæson, har svingende seertal, og derfor tog Delfinen turen østpå for at vurdere, om showet bliver bedre, hvis man oplever det live

et hele foregår i Nordisk Films filmstudie i Valby. Min far og jeg er taget ind for at se Live fra Bremen live til trods for, at min entusiasme ikke er den største. Jeg håber at finde ud af, om min opfattelse af showet ændrer sig, når herog-nu-oplevelsen nydes fra publikumssædet. Min far, derimod, er fra begyndelsen yderst entusiastisk og forventningsfuld. Mens vi venter Studiet ligger på en lille mørk sidegade til Valby Langgade. Vi bliver mødt af to dørmænd og brændende ildfakler. En næsten tom hal, kun indeholdende en hjemmelavet bar og en garderobe, er klar til at blive indtaget af publikum. Vi kommer i stemning med en øl. Hallen fyldes af mennesker, og klokken 20 bliver vi alle ført hen til stedet, hvor sketchene skal udfoldes, og grinene udløses. Rummet er på størrelse med en lille biografsal og helt fyldt op. Den første time bliver vi underholdt af publikumsopvarmeren Morten, der fortæller os, hvordan vi skal klappe og grine.

»Den første time bliver vi underholdt af publikumsopvarmeren Morten, der fortæller os, hvordan vi skal klappe og grine.« 34

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Let the show begin Klokken 21 bliver to fladskærme tændt, og introen til Live fra Bremen begynder. Stemningen er høj, men underholdningen får mig ikke til at falde ned af stolen af grin, og jeg må indrømme, at jeg endnu ikke er helt imponeret. I pausen står vi udenfor blandt faklerne og cigaretrygende gæster. En DKBN-lignende fotograf tager billeder af folk. Efter pausen bliver vi underholdt af vores ’pauseklovn’, Morten, der trods alt er en af de bedre til at aktivere lattermusklerne. De to skuespillere Thomas Warberg og Brian Lykke skal herefter lave et live-indslag blandt publikum, som de skal prøvefilme. Her topper min aften – skuespillerne er utrolig sjove, og jeg skriger endelig af grin. Med en god stemning i ryggen, fortsætter anden halvdel i sjov stil og med mange gode sketches. Live fra Bremen skal ses live! Efter at have oplevet satireshowet på nært hold uden fjernsynsskærmen som filter, vil jeg sige, at min aften i Bremen var sjov. Til tider var niveauet i sketchene lavt, men stemningen i salen forblev høj. Jeg følte mig godt underholdt i de næsten to en halv time, showet varede. Min afsluttende bemærkning er derfor, at Live fra Bremen virkelig skal ses live.

NOVELLE: EN RAMMEFORTÆLLING

En rammefortælling NOVELLE Line Sass

eg har altid følt en vis samhørighed med skaden, der finder sin føde ved hjælp af synet; som altid er på jagt efter noget iøjnefald-ende. Men i modsætning til skaden er det ikke dét, der skinner mest, som fanger mit blik. Jeg kigger helst på de eksistenser, der ikke er vant til at blive undersøgt, forestiller jeg mig, mens jeg laver store øjne til mig selv i spejlet. “Hvad så med jer to syvsovere. Er I ikke kommet op endnu?” morgenbrummer jeg med forstilt glæde i stemmen, mens jeg fører skraberen hen over den blottede strube. Barberbladet er skarpt, og det kunne nemt smutte i min hånd… Dyb indånding, kom så! Afværgende holder jeg tårerne tilbage. Man skulle være som faldende blade! Som legende, tankeløse blade. Man skal le og græde og… elske! “Nå, de damer. Få ørene op over dynen. Stik sovehovederne frem. Stå op og mærk efter. Løber blodet, som det skal?” Så skal sjælen nok tøffe efter med stive, morgentrætte ben. Det gælder om at komme op, inden dynen bliver for tung og bagende. Livet skal gå videre. ”Stå op og giv mig et knus,” råber jeg kommanderende og stikker hovedet ind i soveværelset. Jeg trænger sådan til et knus. Bare et lille et. De ligger i en sød og sval duft af vanilje, konstaterer jeg indsnusende. Der er ingen spor af kropsvarme eller svedige lemmer på det hvide, krøllede lagen. “Nu sætter jeg en kop kaffe over til jer, og så tænder jeg for fjernsynet. Så kan I se det tossede morgenprogram, I holder så meget af. Nu skal jeg lige pudse jer, så I kan se noget. Må jeg se jer? I har vist sovet godt.” Det er en gåde, at pigerne kan sove så sødt og klemt, et af de skønneste mysterier. ”Har I problemer med at blive i Fortsættes på næste side...

rammen?” Stresset suser jeg rundt i lejligheden på jagt efter klisterbånd, så jeg kan holde sammen på det hele. “Sådan, nu er I fine igen,” siger jeg lettet og kysser dem med lyserøde, sprukne læber. Mine glade piger! De smiler og griner til mig. ”Jeg er tilbage om et par timer. Pas på hinanden”. De nypudsede sko danser tæt med den forsigtige forårssol, da jeg bevæger mig hen ad de brostensbelagte gader og baner mig vej til bussen. Solen, hun skinner tidligt på mig i år. Jeg har altid holdt af, når sollyset rammer mig hårdt og uventet. Det får tankerne til at flyve. Tanker om alt og ingenting holder mig i gang. Det er sjovt, hvordan vi mennesker tit tror, vores rute er fast og urokkelig. Hvordan vi først tænker over, hvilken vej vi skal gå, når vi er faret vild, eller når bussen er kørt fra os. Det satans vilddyr må så absolut være et symptom på hverdagens tomgang. Livet er vel det glædeligste, vi har? Jeg kender under alle omstændigheder ikke alternativet, så det bliver jeg nødt til at tro på. For et par dage siden blev en 36-årig mand suget ned i et hul, der åbnede sig under hans soveværelse i Florida. Ved busstoppet kigger jeg rundt. Jeg kan ikke undgå at blive draget af manden på bænken. “Du hopper ikke op! Det siger jeg dig. Det er skide irriterende, når du gør det. Hvis du ikke sidder stille, får jeg dig kraftedeme aflivet... Og det kan jeg ikke holde ud at tænke på, vel? Du er sgu en dejlig hund! Nårh, vil du op at sidde på skødet af far? Det kan du ikke i dag. Du skal holde dig til Ivalu, indtil jeg kommer tilbage. Ja, du er så fin. Fars hund”. En labrador kigger med håbefulde øjne op på sin ejer. Mandens negle er sorte af skidt og #180 APRIL 2013 | DELFINEN

NOVELLE: EN RAMMEFORTÆLLING

hænderne jordslåede. På fødderne har han et par beskidte Forza-tennissko, der engang var hvide. De vidner om en, der har gået langt for ikke at komme nogen vegne. Og nu sidder han så her. På bænken ved busstoppet. Ved siden af kvinden, der hedder Ivalu, og som skal passe hans hund. “Jaja. Du snakker. Stik mig lige en smøg. Hmm ja. Hvor kom jeg fra? Jo. Men har du nogensinde fløjet, når du flyver? Flyv nu ind i den blå karet, så jeg ikke behøver at se på dit trætte fjæs mere,” bralrer hun drillende og klapper manden på hovedet. ”Din skøre skid”. Ivalus stemme er hæs og kærlig, og da jeg nysgerrigt kigger nærmere på hende, ser jeg i hendes øjne to bekymrede sprækker, der er bange for lyset. Hun er en afmagret kvinde med gråsprængt hår, der trods en høj alder stadig løber ned over hendes bryster som hos en ung pige. Hun klapper hunden på hovedet. “God hund. Sit! Jaaa. Det var godt. Skål på det!” En lyshåret, solkysset kvinde venter også på bussen. Hun smiler til mig med sine dybe, blå øjne, som om vi kender hinanden! Det gør hun til alle, konstaterer jeg efter nærmere undersøgelse. Alligevel kan jeg ikke lade være med at synes, hun er uspoleret. Alt stritter på mig, da jeg rejser mig op og diskret bevæger mig i cirkler rundt om hende. Selvom jakken er tillukket og derfor ikke giver mig meget at lege med, er ansigtet åbent og ubekymret. Det glade sind cementeres i et par smilehuller, der ikke er til at stå for, og som man instinktivt får lyst til at dykke ned i. I sin hånd holder hun en lille lyshåret dreng, der har arvet sin mors dybe, blå øjne. De lyser øjeblikkeligt op, da han får øje på hunden ved bænken. Den logrer af forventning med halen. Med et må-jeg-blik i øjnene, kigger han spørg-ende op på sin mor. Et nik senere stavrer han ubekymret af sted på sine små, tykke ben. Buschaufførens øjenlåg hænger dovent ned i øjnene på ham, da jeg går ind og stikker ham en hund. “Ja tak,” småstønner han og giver mig med sine rødkogte pølsefingre et par fedtede mønter tilbage. Han glæder sig sikkert til en omgang gullasch serveret af lillemor i aften og englefisse, når han kommer i seng. “Det stemmer,” siger jeg og skynder mig ned ad bussens brede korridor efter den solkyssede dame. Tilfreds kaster jeg mig tilbage i sædet bagerst i bussen og glæder mig over udkigsposten tæt på 36

DELFINEN | #180 APRIL 2013

kvinden. Jeg fornemmer en satans lille koloni af svedperler, der pibler frem som små, tapre kampsoldater. Med en rask be-vægelse gnider jeg trøjeærmet mod mine duggede læber. En ældre dame længere fremme i bussen er ved at ødelægge alt, da hun med sammenbidte læber søger tilflugt ved at spille dum og stiltiende kigge ud af vinduet. Jeg kan tydeligt fornemme, hvordan hun græmmer sig og holder vejret for ikke at indånde ham. Manden fra bænken udenfor. Og nu kan han så stå dér og svaje i luften som en åndssvag, fordi han ikke tør konfrontere hende med tasken på sædet ved siden af hende. Mine øjne springer ud og danser vredt på markerne udenfor. Træernes sylespidse metalknive skærer ud til alle sider. Jeg kan mærke, hvordan blodet banker i mine knyttede næver. Vinterens frostsprængninger og bidende stormlussinger har taget hårdt på det hele, konstaterer jeg skuffet, mens jeg skiftevis kigger ud af vinduet og på manden. Han ligner en sjæl, der bebor en fortabt krop. Rundt om halsen bærer han en tung kæde. På kroppen en Fitchburg-jakke, der skjuler en snusket, neongrøn T-shirt. Gangbesværet og forlegen baner han sig vej ned ad bussens kolde korridor med et nedslået blik. Det ubarberede ansigt er groft og rynket, og så har han et flammerødt skær, der ufrivilligt minder mig om naturens brutalitet, dens uskyld. Hans stank overmander mig, og jeg tager mig selv i ufrivilligt at smage på ham. En kvalm lugt af sved og tobak sætter sig i næsen og i munden på mig. Dog er det min fascinerede væmmelse, der efterlader den dårligste smag. Jeg overvejer kort, hvor mange gange jeg kan tillade mig at vende hovedet for at følge med i, hvordan hans fingre stille trommer på sædet foran. Hvordan han gradvist falder dybere ned i sædet, mens han kæmper for at holde hovedet med to livsudmattede øjne oppe og ligne en, der har lov til at være her. I stedet for at lægge hovedet tilbage og støtte sig til ryglænet som de andre passagerer, falder han sammen og ligner til sidst et sammenkrøllet, rødt rosenblad. “Ja undskyld. Det er bare, fordi jeg er så træt,” siger manden, mens han prøver at støtte sin ind-sunkne kind i håndfladen. Han er ved at falde ned fra sædet. Bussen er ubarmhjertig på det punkt. Brutal og voldsom. ”Har du ikke sovet? Hvor skal du af?” spørger den solkyssede kvinde, jeg helt har glemt at holde øje med. I hendes favn ligger den lille dreng. Han sover og

NOVELLE: EN RAMMEFORTÆLLING

støtter sig til sin mors varme bryst. Ubekymret og sikker på at komme af det rigtige sted. Hun passer på ham. “Jeg skal… Jeg skal af ved universitetsområdet. Men jeg… Jeg har sgu glemt min pose,” siger han forsagt med blikket rettet mod sine fødder. ”Hvor har du glemt den henne? Hvad var der i?” “Jeg… Øhh. Jeg kan ikke rigtigt huske det. Øhhh... Det var vist kun mine smøger, der lå i posen,” brummer han og klør sig forvirret i håret. “Okay. Det var ærgerligt. Men sov du bare – jeg skal nok vække dig, så du kan roligt lægge dig til at sove. Det er hårdt at skulle sidde så oprejst, når man ikke har sovet. Det kender jeg godt.” “Mener du det?” “Selvfølgelig. Vi skal af samme sted.” Det er tydeligt at se, at han tager sig mod til at kigge hende i øjnene. “Det er et dejligt vejr i dag, hva? Sådan skulle det være hver dag, hvis det stod til mig.” Smilende gengælder hun hans blik. Jeg kan se, hvordan hans askegrå kinder får lyserødt liv i sig. Lettere forbavset over at høre sin stemme sådan, retter han sig lidt mere op i sædet. “Ja. Det er skønt! Vi må håbe, det bliver en dejlig sommer. Det tror jeg, det gør!” Jeg smiler og lader mine rødmende kinder falde ned mod skødet. Det gibber i mig, og jeg

føler mig høj, da jeg skiftevis kigger på kvinden og manden, som nu har fisket en øl op af jakken. Med tapre prik på låget tager han tilløb til at knappe den op. Den unge pige på sædet foran er ikke tilfreds. Hun løfter fjendsk blikket fra bogen og skuler bebrejdende bagud. Men jeg bekymrer mig ikke om den unge pige. For her sidder en solkysset kvinde. På sin venstre side har hun den lille dreng og på sin højre manden, der nu er blevet for søvnig til at holde ordentligt fast på den øl, han har i skødet. Den lille dreng og manden sover begge, og hun tager sig af dem. Godt nok nænner hun ikke at sige noget om den øl, der skvulper ud på hans i forvejen beskidte bukser. Hun vil ikke vække dem, for nu sover de. Samtidigt suser nøgne træer ligeglade forbi. Hjemme sidder pigerne, som jeg har efterladt dem. Intet er forandret. I køkkenet er viskestykkerne stadig sirligt lagt sammen. Dog er pigernes kaffe kold og besk. Jeg er sikker på, de har haft det sjovt igen i dag. Det kan jeg se på dem. De smiler til mig med øjnene, og idet jeg kigger på billederne, fint indrammede, kan jeg ikke længere holde tårerne tilbage. Jeg er sikker på, jeg så en engel i bussen i dag.

HELLO ROOMMATE! Udlej dit ledige værelse i en privat bolig til en international forsker ved Aarhus Universitet

Internationalt Center Aarhus Universitet

Aarhus Universitets internationale forskere har brug for et sted at bo. Igennem Internationalt Centers Housing Site kan du gratis udleje/ fremleje din bolig til højtuddannede internationale forskere. Der er brug for boliger i både kortere og længere perioder og både til enlige, par og familier. Gem vores kontaktoplysninger ic-staff-housing@adm.au.dk www.au.dk/housingsite

#180 APRIL 2013 | DELFINEN

StudieMAD | Månedens Opskrift

Mættende madpakkemuffins TEKST Christina Holm Hansen

Disse muffins er supergode og nemme til madpakken, men kan også spises til aftensmad med en god salat til.

Til 12 stk. skal du bruge: 5 æg 200 g hytteost 50 g mel (rugmel, hvedemel) 1 tsk. bagepulver En pakke skinke-/kyllingetern Grøntsager - jeg har brugt to gulerødder og en halv squash, begge revet på rivejern

Sådan gør du: 1. Rør æg, hytteost, mel og bagepulver sammen. 2. Snit grøntsagerne i passende stykker og vend dem i massen. 3. Vend kødfyldet i massen. 4. Krydr med salt, peber og evt. chili, purløg, eller hvad du har lyst til. 5. Bages i muffinsforme ved 180 grader i cirka 15 minutter – husk at de hæver på grund af bagepulveret, så du skal ikke fylde formene helt op! 6. Lad de varme muffins køle lidt af på en rist, inden du spiser dem eller putter dem i køleskabet.

Tip! - Du kan bruge alle typer grøntsager, for eksempel broccoli, tomat, porre, peberfrugt, eller hvad du har liggende. - Har du ikke muffinsforme, kan blandingen laves som en tærte, der skal bage i cirka 45 minutter.

DELFINEN | #180 APRIL 2013

Raymond Chandler Sternwood mysteriet (org. The Big Sleep) Udgivet første gang i 1939

Hvem myrdede chaufføren? - Ingen anelse! Raymond Chandlers klassiske krimi Sternwood mysteriet (The Big Sleep) fra 1939 var formentlig den første roman, der tegnede den skabelon, som mange senere krimiforfattere siden har ladet sig inspirere af. Bogen er en intens og spændingsfyldt omgang TEKST Sille Kirketerp Berthelsen En døende general i rullestol har så godt som isoleret sig i sin overophedede udestue. Omgivet af orkideer skal han have den sidste tid til at gå. Men da generalen bliver afpresset, involveres en privatdetektiv, som er ugift og afskediget fra politiet på grund af samarbejdsproblemer, i sagen. Privatdetektiven kan lide smukke kvinder og ’en lille en’. To smukke døtre, en forsvunden kriminel svigersøn, et par håbløse politimænd, en skurk med et glasøje, en omfattende pornovirksomhed bag panelerne i en boghandel og en række mord er alle elementer, som indgår i skabelonen til denne vaskeægte og vellykkede krimiklassiker. Philip Marlowe hedder privatdetektiven i Sternwood mysteriet. En mand i trediverne, som arbejder bedst med et glas whisky indenbords og har en svaghed for det modsatte køn – dog ikke nok til at blive gift og slå sig ned. Da General Sternwood hidkalder Marlowe for at få ham til at ordne en afpresning, har ingen af de to karakterer en anelse om, at de blot har set toppen af isbjerget i en kriminalsag, som generalens døtre viser sig at være dybt involverede i. “Ingen af de to personer i stuen hæftede sig ved, hvordan jeg kom ind, selv om kun den ene af dem var død” Selvom Sternwood mysteriet har inspireret mange senere krimiforfattere, adskiller bogen sig på flere måder fra de krimier, der skrives i dag. Plottet er bygget op omkring en række forskellige karakterer og hændelser: En boghandler, som har en omfattende pornovirksomhed, en bortløben svigersøn, en myrdet chauffør og en afpresningssag.

Med nutidens krimiøjne ville man forvente, at alle hændelserne til sidst kædes sammen, og at læseren dermed får kendskab til årsagen bag hele miseren. Det gør vi ikke her. Rygtet vil vide, at Raymond Chandler engang blev spurgt: “Hvem myrdede chaufføren?”, hvorefter den kendte krimiforfatter svarede: ”Ingen anelse”. Det vidner i høj grad om, at plottet ikke er det vigtigste i krimien. Det er derimod sproget, som er fortættet, malende og nuanceret. Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil følge med! “Jeg puttede revolveren i lommen og klappede hende på ryggen. – Rejs dig op, skat. Du ligner en pekingeser.” Alle kvinder, der optræder i romanen, er beskrevet som forførende og falske. De ser godt ud, men er ubegavede og tror, at de kan sno sig ud af alle problemer ved at smile sødt. Bemærkelsesværdigt er det også, at kvinderne bliver sammenlignet med enten børn eller dyr. Enten bider de i deres tommelfinger, eller også kigger de på detektiven Marlowe med store hundeøjne. Krimien afspejler dermed et kvindesyn, som er atypisk i dag, og det giver endnu mere særpræg til romanen. “Det var tænkt som et hårdt kædestød, men en bøssedreng har ikke meget krudt i knoglerne, selv om han måske ser stor og skrap ud.” Heller ikke de homoseksuelle lader Raymond Chandler gå ram forbi. Boghandleren, en homoseksuel pornokonge, er egentlig hverken skurk eller tøffelhelt. Alligevel beskrives han ofte som begge dele – primært på grund af sin seksualitet. Kan man se igennem fingre med Philip Marlowes syn på kvinder og homoseksuelle og betragte beskrivelserne som udtryk for en helt anden tid, er Sternwood mysteriet absolut værd at læse. Kapitlerne læser ikke sig selv, og det kræver tålmodighed at leve sig ind i historien. Men Raymond Chandlers galgenhumor, der personificeres i Philip Marlowes figur, løfter romanen til et niveau, som nyere krimier sjældent lever op til. #180 APRIL 2013 | DELFINEN

KULTURKALENDER TEKST Emil Nikolajew Rasmussen

3. april: Danmarkspremiere på Story Slam Teater Katapult, Skovgaardsgade 3-5, kl. 20 En helt ny type teater har set dagens lys! Fra sin oprindelse i New York er Story Slam nu kommet til Danmark, hvor en gruppe mennesker optræder med live-historiefortælling for første gang. Konceptet er relativt let at gå til: Hver deltager har fem-seks minutter på scenen, hvor de skal fortælle selvoplevede eller næsten selvoplevede historier på en helt særlig måde. Herefter er det blandt andet op til publikum at kåre en vinder. Der vil desuden blive serveret en gratis dåseøl ved indgangen. Entré: 50 kr. 6. april: Fremtiden for dansk lyrik Salonen, Godsbanen, kl. 20 Under titlen ”Ung dansk lyrik” læser fire af de hotteste unge danske digtere udvalgte digte op og tilfører dermed et nyt lag til værkerne. Cecilie Lind, Rasmus Halling Nielsen, Asta Olivia Nordenhof og Mads Mygind er de lyriske talenter, som vil puste nyt liv i din forestilling om danske digte og digtere. Entré: Alm. 40 kr. / medlemmer gratis 7. april: Humørsmittende og tempofyldt indie rock Voxhall, Vester Alle 15, kl. 20 Er du vild med akustisk guitar, country og gospelkor, så er en aften med Mystery Jets måske noget for dig. Det engelske band spiller melodiøs, intelligent og humørsmittende indie rock i ånden fra navne som Syd Barrett og Pink Floyd. Så hvis du vil være med helt fremme på indie-beatet er dette en absolut must-hear-oplevelse i den kommende måned. Entré: 120 kr.

DELFINEN | #180 APRIL 2013

7. april: Rensdyr for en dag Århus Firma Sport, Paludan Müllers Vej 110, kl. 10 Det lyder måske mærkeligt, men temaet for teaterog produktionsenheden Secret Hotel byder ikke desto mindre på, at vi skal opdage vores indre rensdyr. I Reindeer Safari deltager publikum efter en grundig introduktion på en fælles vandretur i nogle timer, hvor de sammen efterligner rensdyrenes flok- og adfærdsmønstre – dog på to ben. Da rensdyr er tavse dyr, betyder det blandt andet, at deltagerne ikke må tale sammen under vandringen. Det giver unægteligt nogle udfordringer, da alle beslutninger – om eksempelvis retning og mad – skal træffes kollektivt. Denne helt unikke mulighed giver et indblik i en anderledes sansning af naturen set fra dyrenes synsvinkel. Entré: Studerende 90 kr. / alm. 100 kr. 13. april: Danish Open i stand-up FINALEN Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, kl. 20 Så er finalens dag kommet. Fårene er endelig skilt fra bukkene, og kun de absolut sjoveste står tilbage på comedy-scenen. Alle har haft muligheden for at melde sig til denne omgang Danish Open, og efter en række svære valg er de mange konkurrerende deltagere nu skåret ned til finalefeltet. Denne aften optræder finalisterne med deres bedste og mest opfindsomme materiale, og det er blandt andet op til dig at dosere dine grin rigtigt for at hjælpe den kommende vinder. Kom og støt op om fremtidens komikere og få en grinagtig aften i godt selskab med oveni købet. Entré: Alm. 100 kr. / medlemmer 80 kr.

studenterhus aarhUs events

april

Danish Open i stanD-Up - 2. inDleDenDe rUnDe

04 tors

Dør: kl. 19.00 fOrsalg: 40/60 (meDlem/alm) newbees night:

04 tors

iki + valby vOkalgrUppe Dør: kl. 20.00 fOrsalg: 60/80 (meDlem/alm)

secOnDhanDbazar

06 lør

Dør: kl. 12.00 gratis entré

inDians (De)

11 tors

sUppOrt: nOvemberDecember

Dør: kl. 20.00 fOrsalg: 50/70 (meDlem/alm)

Danish Open i stanD-Up - finalen

13 lør

Dør: kl. 20.00 fOrsalg: 80/100 (meDlem/alm)

bUsiness fight night

17 ons

en spilaften i kOnkUrrencens Og UnDerhOlDningens tegn!

Dør: kl. 16.00 Det er gratis at Deltage cOmeDy zOO On tOUr:

17 ons

jacOb wilsOn + anDers fjelsteD + michael schøt Dør: kl. 20.00 fOrsalg: 80/120 (meDlem/alm)

jObcrawl

18 tors

karrierebUssen kører - vil DU meD?

Dør: kl. 09.00 Det er gratis at Deltage 18 tors

aU & nOrthsiDe præsenterer:

mUsikqUiz live: mOther lewinsky Dør: kl. 20.00 pris: 40/60 (meDlem/alm)

vinylbazar

20 lør

mUsikalske sjælDenheDer Og gUlDkOrn.

Dør: kl. 11.00 gratis aDgang

thee attacks

20 lør

+ sUppOrt: amOng relatives

På filmfestival i Edinburgh TEASER

En flok studerende fra Aarhus Universitet har produceret filmen Mørkefald, der er blevet udtaget til Bootleg Film Festival i Edinburgh, Skotland. Festivalen udtager hvert år en række indie-film og giver dem en chance for at nå de store lærreder i Europa. I næste nummer af Delfinen kan du således komme bag om kulisserne på en vaskeægte filmfestival, når en af Delfinens skribenter tager os med på rejsen fra studie- til stjerneliv.

Dør: kl. 21.00 pris: 50/70 (meDlem/alm)

søren Dahl qUartet + simOn tOlDam triO

24 ons

Dør: kl. 20.00 pris: 50/80 (meDlem/alm)

kapsejlaDs afterparty

vi hOlDer åbent hele Dagen gratis entré

bOy (De) + sUppOrt: tba

27 lør

Dør: kl. 21.00 pris: 130/150 (meDlem/alm) følg os på

25 tors

eller www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer: #180 APRIL 2013 | DELFINEN

Aarhus Kommune

AAR AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

________

____________________________________________

Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, Byg. 1420, 8000 Aarhus C, Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

AUS Open 2013 Igen I år afholder Aarhus Universitets-Sport AUS Open. Det foregår fredag d. 17. maj i AUS-gården ved Studenterhus Aarhus Caféen og Stakladens kantine. Der bliver en eftermiddag og aften med masser af aktiviteter, sjov og iskolde fadøl under den danske (for)sommerhimmel! Arrangementer starter kl. 15.00 og festen fortsætter hele aftenen i Studenterhus Aarhus Caféen. Der er mulighed for at høre mere om AUS, vores mange medlemsklubber, AUS Motionscenter og meget andet! Eller man kan bare nøjes med kolde øl og godt selskab. Man kan finde os på Facebook på: www.facebook.com/groups/aarhusuniversitetssport Her vil der løbende komme mere information om AUS Open 2013 samt mange andre tilbud til idræts interesserede studerende. Vi glæder os til at se jer alle til AUS Open 2013!

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

SU-reformen rammer studerende ligeså hårdt som forventet Af: Sune Koch Rønnow

Den 19. februar ramte SU-reformen så. En

og et andet ungdomsuddannelser, som

år. De andre forslag omhandler at tage

dag vi havde set frem til både med forventning

begge vil have indirekte indflydelse på de

beslutningsmyndighed fra studienævnene og

og væmmelse i Studenterrådet. Vi startede

universitetsstuderende.

give dem til administrationen efter nationale

arbejde mod SU-forringelser i start januar, dengang handlede det meget om de meldinger og rygter vi hørte fra Christiansborg, samtidig med vi skulle forholde os til hvad de andre interesseorganisationer gjorde, for eksempelvis rektorkollektivet og Dansk Industri. Det var også i denne periode vi havde besøg af Morten Østergaard, og sammen med de østjyske gymnasieelever gjorde vores utilfredshed kendt.

På levevilkårsfronten rejser problemerne sig, for de fleste, ikke i deres uddannelsestid, men bliver et problem for fremtidige generationer hvor SU reguleres lavere. Dette kommer desværre til at betyde, at SU bliver komparativt lavere i forhold til offentlig transport, husleje og mange andre udgifter. Hjemmeboende studerende over 20, også dem på videregående uddannelse, får en markant lavere SU, som vil gøre det sværere for dem

retningslinjer, hvilket udvander hele idéen med at lokale fagligt ansvarlige leder uddannelserne. Desuden oplever vi på Århus universitet større problemer med administration, som ofte er mere rigide og tilfældige i deres afgørelse, end studienævnene. Med reformen vender man også tilbage til et system, hvor man konstant skal dispensere og reelt stresser ansatte og studerende unødigt, jeg tænker her særligt på at SU-reformen vil umuliggøre studerende at framelde sig eksamener, hvilket konkret

Da reformen så ramte, måtte vi konstatere

at flytte hjemmefra og hjælpe til derhjemme.

at den faktisk var ligeså slem, som vi havde

Om muligt den største uretfærdighed, mister

frygtet. Både når det gælder levevilkår

man det sjette SU år, hvis man starter på en

(hvordan det er at være studerende udover

videregående uddannelse mere end 2 år efter

studiet) og uddannelsespolitisk (hvordan det

afsluttet ungdomsuddannelse. Dette er et

er at være studerende i forhold til studiet) får

sært argument; at dem der har været ude på

reformen konsekvenser på langsigt. Vi mener

arbejdsmarkedet, eller har lavet noget andet,

reformen får konsekvenser for, måden hvorpå

har mindre ret til en videregående uddannelse.

universitetet virker og hvordan de studerende

Også dette passer desværre mere ind i planen

lever. Reformen ligger simpelthen op til et

om at uddanne yngre og yngre, i stedet for at

universitet, hvor studerende og ansatte får

uddanne bedre og bedre – hvor man nogle

Grundet alt dette siger vi i Studenterrådet, at

mindre indflydelse, fagligheden tilsidesættes,

gange skal vente til den studerende er klar.

denne reform var ligeså slem som vi havde

der bliver mindre tid til fordybelse og de studerende skal betale.

Flere af de uddannelsespolitiske sager er blevet brugt til at legitimere reformen som en

Går man lidt mere ind i reformen,

”bedre igennem” dagsorden frem for en ren

består den af i alt af otte forslag, hvoraf

besparelse. Givet at fjernelse af barriererne

de seks har en direkte indflydelse

mellem bachelor- og kandidatuddannelse er

på universitetsstuderende. Desuden

positivt, er det altså noget vi på Studenterrådet

omhandler et forslag suppleringskurser

har snakket om og arbejdet for i flere

kommer til at betyde flere ubrugte forsøg, og rigtig mange ansøgninger om fjerde og femte forsøg. Det sidste store uddannelsespolitiske problem er, at man stiller krav til universiteterne om at nedbringe gennemførelsestiden uden at specificere hvordan. Dette giver universiteterne carte blanche til at gøre på hvilken måde de vil – hvilket står i modsætning til Studenterrådets holdning om at fjerne de konkrete problemer.

forventet. Reformen rammer ikke i morgen, men den rammer de fremtidige generationer. Sune Koch Rønnow

SU-billedreportage Af: Bo Tranberg

Debat med Morten Østergaard I midten af februar rejste uddannelsesminister Morten Østergaard landet rundt for at diskutere statens uddannelsesstøtte med studerende på de videregående uddannelser. Mandag d. 18. februar blev han mødt af en fyldt Staklade i Studenterhus Aarhus.

Bønner på Banegårdspladsen Som reaktion på regeringens udspil om en ny SU-reform gik DGS Østjylland og Studenterrådet ved Aarhus Universitet på gaden den 19. februar og delte billige bønner ud til de fattige studerende

Til middag hos rektor Som reaktion på rektorkollegiets opbakning til en ECTS-baseret SU inviterede de studerende sig selv til frokost hos rektor Lauritz mandag d. 4. februar og gav ham point i kategorierne mad, ansvarlighed og underholdning.

Gifler i Nobel-krydset En gruppe studerende fra Filosofi og Idéhistorie organiserede en aktion tidligt om morgenen torsdag d. 28. februar, hvor de i Nobel-krydset uddelte gifler og flyers med reklame om demonstrationen i København senere på dagen.

SU-demo i København Kulminationen på Studenterrådets lange SU-kampagne var at deltage i den nationale demonstration mod SU-nedskæringer på Rådhuspladsen og slotspladsen foran Christiansborg i København d. 28. februar.

Studienævnsweekend på Sandbjerg Gods Af Bo Tranberg

Studenterrådet inviterede i weekenden d.

repræsenterede alle fire hovedområder på

særdeles vellykket weekend der har resulteret i

9.-10. marts alle studenterrepræsentanter i

flere niveauer. Alle mødtes tidligt lørdag

at studenterrepræsentanterne i studienævnene

studie-nævnene på AU på et opkvalificerende

formiddag og kørte en lang bustur mod syd.

nu er blevet rustet med en række nye værktøjer,

seminar på Sandbjerg Gods. Godset er AUs

Lørdag eftermiddag bød på et foredrag

der kan hjælpe dem i det kommende års

kursusejen-dom, der ligger i smukke omgivelser

omhandlende formaliteter og jura for-bundet

arbejde i studienævnene. Studenterrådet takker

lige nord for Sønderborg. Studienævnene udgør

med at sidde i et studienævn. Efterfølgende

alle de aktive deltager og vil i løbet af året

til dagligt en række utroligt vigtige organer for

var der et omfattende crash course i for-

arbejde på at afholde et opfølgende seminar.

alle studerende, da det er her man godkender

handlingsteknikker, der er særligt vigtigt i

diverse dispensations- og meritansøgninger

tilfælde af uenigheder i studienævnene. Det er

og desuden godkender kursusbeskrivelser.

vigtigt at kunne argumentere og tale for sin sag, da man som studerende kun har halvdelen af

“

Vi har som studerende en stor formel magt i studienævnene da vi har halvdelen af stemmerne. Det er derfor vigtigt, at vi sørger for, at de studerende der sidder i studienævnene har kompetencer til at udfylde deres post.

stemmerne og derfor altid skal have opbakning blandt de ansattes repræsentanter. Sidst på dagen blev der arbejdet med relevante cases og udvekslet erfaringer og kontaktoplysninger på tværs af studienævn. Programmet sluttede flere timer efter solens nedgang lørdag aften. Her-efter fortsatte diskussionerne lystigt i saunaen i kælderen imens sneen dalede udenfor. Søndag var der igen foredrag og

Derfor afholder Studenterrådet hvert år seminarer for studenterre-præsentanterne, så vi sikrer at vores repræsentanter har de bedst mulige forudsætninger for at behandle ansøgninger og kursusbeskrivelser. Der var stor opbakning til seminaret med næsten 30 tilmeldte, der tilsammen

efterfølgende casearbejde, denne gang med fokus på studienævnenes placering i universitetsstrukturen. Evalueringerne af seminaret var overvejende positive med generelle ønsker om at udvide se-minaret til at vare en hel weekend, så der er endnu mere tid til casearbejde og erfaringsud-

Hvem er Studenterrådet Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

veksling på tværs af studienævn. Alt i alt en

MåNEDENS AKTIVIST Hvorfor blev du aktiv i

snakker med folk og det giver

Studenterrådet?

mig meget at hjælpe andre

Det startede i foråret 2012, da

med deres problemer. Desuden

Arts skulle gennemgå en række

har jeg nu selv styr på alt det

flytninger pga. den faglige ud-

praktiske om min uddannelse og

viklingsproces. Jeg var en del af

eksamenstilmelding.

protestgruppen “Aktion Arts” der bl.a. modarbejdede flytningen af klassiske studier. Derigennem lærte jeg Artsrådet at kende og det virkede naturligt at blive en del af Artsrådet og fortsat lave kampagnearbejde.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv i Studenterrådet? Jeg føler jeg gør en forskel, både for mig selv og mine medstuderende, når jeg ser mine

Studenterrådet har kåret Kirstine Josephine Mandrup Pedersen som denne måneds aktivist. Kirstine studerer klassisk arkæologi og antropologi, er kasserer i Artsrådet, sidder i studienævnet på Institut for Kultur og Samfund og arbejder desuden som studievejleder for klassiske studier. Vi fangede hende på vej hjem fra et studienævnsseminar på Sandbjerg Gods og stillede hende følgende spørgsmål.

mål blive opfyldt i samarbejde med andre aktive.

Får du selv noget ud af at arbejde som studievejleder? Ja, selvom jeg ikke har været

Nu er du lige kommet hjem fra studienævnsweekend med Studenterrådet. Vi har hørt der skete nogle ting i saunaen. Er det noget du vil uddybe? Jo, vi var i sauna. Det var rigtig hyggeligt og der var rødvin. Jeg ved der blev taget nogle billeder af det. Hvis man snakker med de rigtige mennesker kan man måske få dem at se.

Hvad laver du om 10 år? Jeg forsker i et eller andet meget mærkeligt. Jeg har også fundet Atlantis og er derfor blevet meget rig.

vejleder så længe. Jeg lærer stadigvæk og har været på en vejlederuddannelse. Jeg har fået redskaber til hvordan man

VIGTIGE DATOER

KONTAKT STuDENTERRåDET

Konstituerende fællesrådsmøde 10. April

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Politikkonference 12.-14. April

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474

Læs mere på sr.au.dk

E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

LÆS OM STuDENTERRåDETS ARBEJDE På:

WWW.SR.Au.DK 5

Dansk Litteraturs Historie Bind 1-5

Husk lige det, når du tjekker bogpriser!

Sidste chance hvis du vil eje hele værket Vi har stadig hele sæt på lager - Køb det nu! Alle 5 bind kr. 1995,-10% studierabat

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00