Delfinen, #181

DELFINEN #181 | MAJ 2013

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse. ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 14.235 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig.

(Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

16

12

22

08

DELFINEN 04 Leder

#181 | MAJ 2013 30

Fra studieliv til spotlight: Fire studerende på

07

Klumme: Problemet med at begynde på noget...

08

Portræt: Nicolai Wammen

32

Interview: Afsættet er Blachman...

12

Mangfoldighedens gade

34

Step 3: Efter udveksling

14

Drengene fra Kreuzberg

38

Brevkassen: “Suhr på tværs”

16

Et redaktørpar takker af: Det handler om

40

Månedens opskrift

at sætte aftryk

41

Boganmeldelse

Et redaktørpar takker af: Q&A med Bach

42

Kulturkalender

og Breth

44

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

22

Fotoreportage: Revy for dig

45

Nyt fra Studenterrådet

26

Den Sidste Romantiker

20

- på Litteraturhistorie

filmfestival i Edinburgh

LEDER Så er endnu et semester ved at være slut, og eksamenstiden nærmer sig med (alt for) hastige skridt.

Vi må trøste os med, at sommeren – og dermed også den efterhånden velfortjente sommerferie – ligger et sted ude i en ikke alt for fjern horisont og venter på os.

Dette nummer af Delfinen er semesterets sidste.

Men ikke nok med det. Det er også det sidste nummer af Delfinen med mig som chefredaktør.

Efter at have haft ansvaret for produktionen af de sidste 12 Delfinen-magasiner mener jeg, at det nu er på tide at takke af og lade nye kræfter overtage.

For hvis Delfinen skal blive ved med at være Dan-

marks bedste universitetsmagasin, er det nødvendigt, at der jævnligt kommer en ny chefredaktør til roret med nye ideer til, hvordan magasinet kan forny sig såvel indholdsmæssigt som æstetisk. Jeg har været utrolig glad for min tid på Delfinen og håber naturligvis, at også I, læsere, har været glade for den linje, som jeg sammen med resten af Delfinens redaktion har lagt for magasinet det sidste halvandet år.

I digtet ubestemmelsessteder skriver den danske digter Morten Søndergaard: “Selvom vi ved at den korteste vej/ mellem to punkter er en ret linje, går vi en omvej gennem skoven.” Hermed har han,

uden at vide det, spidsformuleret, hvad min filosofi med Delfinen gennem det sidste halvandet år har været. Lige siden jeg begyndte som chefredaktør på Delfinen har jeg ønsket at skabe et magasin, der turde vende alting på hovedet og udfordre vores vaneforestillinger om, hvad det vil sige at være studerende. For et studieliv er alt andet end en entydig størrelse, og oftest må vi gå snoede omveje for at få alle nuancerne afdækket.

Jeg ønsker Jer alle sammen alt det bedste fremover. Og masser af held og lykke med Jeres eksaminer til sommer. Nu er der vist ikke andet tilbage for mig at sige end: Roger, Over and Out. Rasmus Bach Frandsen Ansvarshavende Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER Bonnie Hvillum Christina Holm Hansen Claus Linddahl Hansen Emil Nikolajew Rasmussen Helle Breth Klausen Mette Damsgaard Christensen Niklas Boel Kristensen Rasmus Bach Frandsen Sille Kirketerp Berthelsen Stine Liberty Svenningsen Thu Tran FORSIDEFOTO Bonnie Hvillum KORREKTURLÆSER Mette Damsgaard Christensen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Helle Breth Klausen ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

4

DELFINEN | #181 MAJ 2013

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 21. juli 2013 OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

SKRIBENTPORTRÆTTER

Rasmus Bach Frandsen, ansvarshavende chefredaktør

Helle Breth Klausen, redaktionschef

Thomas Stabell, layouter og billedredaktør

Mette Damsgaard Christensen, skribent og korrekturlæser

Bonnie Hvillum, skribent og fotograf

Christina Holm Hansen, skribent

Claus Linddahl Hansen, skribent

Emil Nikolajew Rasmussen, skribent

Niklas Boel Kristensen, skribent

Sille Kirketerp Berthelsen, skribent

Stine Liberty Svenningsen, skribent

Thu Tran, skribent

KORT NYT FRA AU

Computermodel kan sætte turbo på hjerteforskning Hjertet er et af kroppens største mysterier, og forskere sigter hele tiden mod at frembringe ny viden om dets fysiologiske kompleksitet og biomekaniske forhold. To studerende har nu udviklet den hidtil første computermodel af et grisehjerte, som i detaljer viser venstre hjertekammers interaktion med mitralklappen.

Det kan bringe hjerteforskningen et stort skridt videre. For nu får forskere nye muligheder for frit at eksperimentere med virtuel hjertekirurgi og samtidig reducere antallet af kostbare dyreforsøg. Før kirurger for alvor kan tage computermodellen i brug, skal den dog igennem et længere testforløb.

En god plante gøres endnu bedre Yndig ser den ud med sine farverige blomster, men den populære solhat kan mere end pynte i haver og naturen. Echinacea, som solhat hedder på latin, er også kendt som en medicinsk plante. Kunsten er at få så meget nytte og udbytte af planten som muligt. En ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet viser godt nyt: Der er flere knapper, man kan skrue på for at øge udbyttet af de bioaktive stoffer i solhat. ”Den øgede efterspørgsel gør det interessant at øge udbyttet af de aktive medicinske stoffer i dyrkede solhat,” siger ph.d. Maria Obel Thomsen fra Aarhus Universitet.

Vuggestuebørn har brug for voksenkontakt og planlagt hverdag Der er brug for et kvalitetsløft af den pædagogiske praksis i vuggestuer. Det kræver mere struktur i børnenes hverdag, og det skal ske gennem en bedre organisering af det pædagogiske arbejde. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Afhandlingen stiller spørgsmål ved den frie leg og pointerer i stedet vigtigheden af voksenkontakt og planlagte aktiviteter. Afhandling peger desuden på, at små børn ikke leger med hinanden, men parallelt. Derfor har børnene brug for voksenkontakt og interaktion med voksne, hvis de skal stimuleres og udvikle sig – det gælder især deres sproglige udvikling.

AU Nyheder, 9-4-13

AU Nyheder, 10-4-13

AU Nyheder, 22-4-13

Nyt elektronisk redskab kan forbedre behandling af depression

Danske forskere rykker et skridt nærmere en HIV-kur

Fedme blandt unge mænd farligere end tidligere antaget

Patient og læge kan fremover sammen følge symptomer på depression og angst via patientens pc, tablet eller smartphone. Pilotprojekt fra Aarhus-forskere er netop skudt i gang for at hjælpe lægen med at hjælpe patienten. ”Redskabet vil betyde, at vi kan følge udviklingen i patientens symptomer over tid, også når patienten er derhjemme. Samtidig sikrer det, at patienterne bliver hørt, og det er vores håb, at vi derigennem kan hjælpe læger med at hjælpe patienterne bedst muligt,” siger seniorforsker, ph.d. Kaj Sparle Christensen fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Aarhus Universitet, der står bag projektet.

Forskere ved Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital holder vejret lige nu. En række tests på patienter afprøver i disse måneder en helt ny metode, og hvis alt går som håbet, kan den betyde, at HIV-infektion i sidste ende vil kunne helbredes. De første resultater af forsøgene vil blive præsenteret på en international konference i Malaysia til sommer. Projektet er så banebrydende, at forskerne har modtaget godt 12 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd, så de kan udføre forsøg med en egentlig kur mod HIV.

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital slår nu fast, at unge mænd, der er svært overvægtige i starten af tyverne, har tre gange så stor risiko for at blive ramt af alvorlige sygdomme eller ligefrem at dø sammenlignet med normalvægtige. Ny forskning viser overraskende, at næsten halvdelen vil have fået hjerteanfald, blodpropper, diabetes eller have mistet livet, inden de fylder 55 år.

Resultaterne får forskerne til at advare om, at den fortsatte stigning i fedme kan få store konsekvenser for sundhedsvæsenet.

AU Nyheder, 25-4-13

AU Nyheder, 30-4-13

AU Nyheder, 30-4-13

6

DELFINEN | #181 MAJ 2013

KLUMME

Problemet med at begynde på noget...

... er, at det altid ender igen på et tidspunkt Der var engang, hvor jeg fik mine forældre til at smøre min madpakke og sirligt adskille leverpostej fra hamburgerryg med mellemlægspapir i Tupperware-madkassen. I dag adskilles mit liv også af en slags mellemlægspapir – omend det nu er i mere overført betydning. Nemlig i form af siderne i min kalender (der i øvrigt stadig godt kan være lidt leverpostejsagtige) TEKST Helle Breth Klausen

Fra brevpapirsbytning til bachelorgrad Der var engang, hvor kædebreve, brevpapirsbytning og skole/hjem-samtaler udgjorde en betydelig del af skoleskemaet, hverdagen og livet. Og jeg syntes, både kædebreve og brevpapirsbytning var så underholdende, at jeg med glæde og gentagne gange brugte mine frikvarterer på det. I dag er frikvarteret skiftet ud med det akademiske kvarter, og kædebrevene er gone viral. Brevpapirets frugtagtige, parfumerede duft er for længst forduftet til fordel for en mere støvet aroma fra Statsbibliotekets hylder (og ingen har i øvrigt lyst til at bytte Bourdieu-litteratur på samme måde som brevpapir).

Skole/hjem-samtalerne har været under sparekniven, og resterne dukker semestervist op i form af tal i STADS-selvbetjeningen. Væk er spændte forældre, der venter på ‘dommen’ fra matematiklærer Madsen (under middel, middel eller over middel?).

I stedet udløses spændingen ved et enkelt klik (eller to, hvis STADS tilfældigvis er gået i strejke – igen).

Hvad enten tallet skal fejres, forkastes eller forandres, er vi tilbage ved leverpostejsmaden i madpakken, der for de fleste af os på SU sandsynligvis stadig lever i bedste velgående.

Om lidt er det for mit vedkommende slut med at være bachelorstuderende. Men det betyder jo ikke, at jeg er færdig med at studere. For som jeg skrev i klummen i Delfinen #180, står kandidatuddannelsen klar i kulissen til at komme ind i min kalender og fylde siderne med nye timer, tanker og teorier.

Fra glimmergjort til U-vending På (næsten) samme måde som overgangen fra brevpapir til Bourdieu har jeg nu efter 13 klummer i Delfinen også kunnet mærke en forandring og en udvikling i min hverdag på skrift. For selvom mange af emnerne har kredset om det samme, så er jeg alli-

gevel gået fra stresset glimmerhjort over bortforklarende overspringshandlinger til at lave en U-vending i sidste klumme. Hverdagsfragmenterne har haft det til fælles, at ingen af dem har været bange for at komme på dybt vand (og drukne en lille smule for hvert punktum). Oftest er det jo på det dybe vand, – derude, hvor man helt seriøst ikke aner, om man skal græde eller grine – at der er flest historier at fortælle. Det handler på en eller anden måde om at satse hele puljen på nogle meget usikre odds – Las Vegas Style. Fordi man som ung er uvidende og undskyldt, og fordi man som ældre ikke ville kunne pull it off med samme dumdristighed og med cap’en lidt på skrå. Det kan jeg. Men måske mest på skrift.

»Det handler på en eller anden måde om at satse hele puljen på nogle meget usikre odds – Las Vegas Style« Hvordan afslutter man et klummeforløb, hvor man har krænget både sjæl og søndagstanker ud?

Hvordan får man lige opsummeret det, man har brugt siden december 2011 på at skrive om? Måske er det meget godt, at det ikke er så nemt. I så fald ville side 7 i Delfinen være blevet spildt på noget, der kunne forfattes kortere. For mit eget vedkommende synes processen at have været mere betydningsfuld end resultatet. Sådan er det jo i virkeligheden også med brevpapirsbytning, hvor selve forhandlingen er spændende – det var i bytningen, der skete noget. På samme måde har mine klummer kun været til gavn og glæde (og gru?), hvis nogen har læst dem. Og det håber jeg, I har. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

7

PORTRÆT - NICOLAI WAMMEN: IDEALISTEN UDEN ILLUSIONER

Portræt

Nicolai Wammen: Idealisten uden illusioner Superhelte er kun nogle, der findes i tegneserier, bøger og film. Men politikeren, aarhusianeren og den tidligere studerende ved Aarhus Universitet, Nicolai Wammen, har flere fællestræk med dem.

En af de mest markante ligheder er den indædte kamp for det, der føles rigtigt. Delfinen mødte Danmarks europaminister på en helt almindelig arbejdsdag, der typisk varer fra 08.00 til 22.00. Der skulle selvfølgelig snakkes om Aarhus, studieliv og… Nicolai Wammen

TEKST Claus Linddahl Hansen FOTOS Bettina Gade Pedersen

N

icolai Wammen har alle dage været politiker. Faktisk allerede siden han blev færdiguddannet. Samme dag, som han fik sit eksamensbevis, blev han valgt ind i Folketinget. Allerede under studierne i Statskundskab trådte han sine første politiske karriereskridt.

Wammen var frivillig i foreningen Frit Forum, som er en politisk, socialdemokratisk organisation på Aarhus Universitet. Og lige siden han blev formand i samme forening, er det gået stærkt. Via kommunalpolitikken opnåede Wammen at blive valgt til Folketinget, hvorefter han stillede op til borgmesterposten i Aarhus – og vandt. På samme måde som han har vundet alle de andre valg, han er stillet op til. I over fem år var han borgmester i Aarhus, den by, han har boet i hele sit liv. Nu er han næsten så højt oppe i det politiske miljø i Danmark, som man kan komme. Han er folketingsmedlem og europaminister. Men først og fremmest er han aarhusianer helt ind i sjælen. Det, der driver ham, er ønsket om at forandre Aarhus og Danmark og en tro på, at hårdt arbejde skaber resultater.

Aarhusianeren fra Holbæk Nok er Nicolai Wammen aarhusianer af sind og sjæl, men dåbsattesten siger noget andet. For ved et tilfælde blev ærke-aarhusianeren født på Sjælland. En måned før moderens termin var forældrene taget til en familiefest i Holbæk, og helt uventet blev det netop den dag, fødslen fandt sted.

Og der gik en måned, inden aarhusianeren blev rigtig aarhusianer. På grund af sygdom tilbragte Nicolai Wammen sin første tid på Rigshospitalet, 8

DELFINEN | #181 MAJ 2013

»Jeg har boet i Aarhus hele mit liv, og jeg elsker den her by. Når jeg kommer til Aarhus, kommer jeg hjem«

PORTRÆT - NICOLAI WAMMEN: IDEALISTEN UDEN ILLUSIONER

men siden da har han altid haft mindst én adresse i Aarhus. I rigtig superheltestil har Wammen også sin base og sin by, ligesom Batman har Gotham City, og Superman har Metropolis. Hans arbejde kræver dog, at han bor flere steder: “Som europaminister er min tid fordelt på tre hovedadresser.

Den ene er, når jeg er på rejse i EU. Den anden er København, Udenrigsministeriet og Folketinget.

Den tredje er, når jeg er hjemme i Aarhus. Jeg har boet i Aarhus hele mit liv, og jeg elsker den her by. Når jeg kommer til Aarhus, kommer jeg hjem.

Det er her, jeg føler, jeg har min rod,” fortæller Nicolai Wammen med en underspillet lidenskabelighed. Det indtil videre 42 år lange liv er ikke kun blevet tilbragt ét sted i Aarhus. Wammen har både boet i Vejlby-Risskov, Øgadekvarteret, Viby og på Frederiksbjerg, og måske derfor føler han, at hele byen er hans hjem.

Det er ikke kun Nicolai Wammen selv, der ved, han er aarhusianer. Ligesom Jørgen Leth, Thomas Helmig og L.O.C. er Nicolai Wammen også én, der forbindes med Aarhus i offentligheden. “De fleste i og uden for Aarhus er klar over, at mit hjerte banker for byen. Jeg får kommentarer om AGF – både i medgang og i modgang – af mine kolleger på Christiansborg. Sågar når jeg er ude at rejse og møder ministerkolleger, snakker vi om Aarhus. Så kan jeg snige lidt reklame ind for byen,” fortæller Wammen med sit karismatiske grin.

Der er ingen tvivl om, at Nicolai Wammen var et nuttet barn. Når han smiler, presser hans brede tandsmil kinderne op samtidig med, at øjnene bliver klemt helt sammen, og smilerynkerne omkring dem indrammer ansigtet i en smittende grimasse. Det giver en lethed og uformelhed til

den ellers seriøse fremtoning, som den politiske uniform, jakkesættet, giver.

Der er ikke noget at sige til, at den humoristiske og smileglade europaminister befinder sig godt i Aarhus. Siden den første folkevalgte borgmester blev valgt i 1919, har alle borgmestre i Aarhus været socialdemokrater, undtagen én. Og den tidligere aarhusborgmesters beskrivelse af byen er helt på linje med den socialdemokratiske ånd, der tilsyneladende er dybt forankret i Aarhus.

»Jeg får kommentarer om AGF – både i medgang og i modgang – af mine kolleger på Christiansborg« “Vi er jo en by med forskelle – vi indeholder både nogle af de fattigste områder i Danmark og nogle af de rigeste, men vi har også en følelse af fællesskab. Vi er én by og én kommune. Aarhus er en meget tolerant by, hvor der er højt til loftet, og hvor man er meget optaget af at tage et ansvar for hinanden og fællesskabet,” fortæller Nicolai Wammen.

Nicolai Wammen peger også på, at noget af det, der gør Aarhus speciel, er byens mange studerende: “Aarhus er en meget ung by. Vi har cirka 50.000 studerende, som er med til at give en fantastisk puls og energi i byen. Så Aarhus er en by med fart på, hvor der sker noget. Vi er også jyske kosmopolitter. I Aarhus stopper udsynet ikke ved Ringgaden. Det, tror jeg også, giver en energi og nogle muligheder for Aarhus, som andre byer misunder os”. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

9

PORTRÆT - NICOLAI WAMMEN: IDEALISTEN UDEN ILLUSIONER

En anderledes studietid Nicolai Wammen har selv været en del af den unge energi, da han læste Statskundskab på Aarhus Universitet: “Det var en fantastisk tid. Jeg var super glad for at være studerende i Aarhus. Jeg fik nogle venskaber for livet blandt studiekammeraterne, og jeg fik en masse fagligt med i bagagen, som jeg kan bruge i mit arbejde,” fortæller han med en snært af ærgrelse over, at studietiden er forbi. Han ville gerne have været på en ambassade eller et universitet i udlandet, og når han har mødt danske studerende i udlandet, har han altid mærket et stik af misundelse. Men Nicolai Wammen gik heldigvis ikke glip af det vigtigste, mener han.

“Det bedste ved studietiden var, at det var en tid, hvor man mødte mange spændende og inspirerende kammerater og undervisere, og hvor der var plads til at fordybe sig i emner, som man brændte for.” Selvom Nicolai Wammen var rigtig glad for studielivet, var det ikke derfor, det tog lidt længere tid for ham at blive færdig. Han ville gerne, men der var noget andet, der fyldte hans studietid.

“Jeg burde nok være kommet til flere forelæsninger og have gennemført uddannelsen hurtigere, end jeg gjorde. Jeg var meget aktiv i politik og var både politisk ordfører for socialdemokraterne i byrådet og folketingskandidat, så jeg var nok meget tidligt i gang med at lave praktisk politik.

Derfor tog det så lidt længere tid, end det burde have gjort.” Den politiske løbebane begyndte under studietiden som frivillig i foreningen Frit Forum. Et sted hvor mange store socialdemokratiske politikere har startet deres karriere, blandt andre Svend Auken, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Europaministeren sad også i bestyrelsen i Frit Forum med den nuværende finansminister Bjarne Corydon og Dan Jørgensen, medlem af EU-parlamentet. Der er ingen tvivl om betydningen af det frivillige studiejob for Nicolai Wammen. Det gav ham ledelseserfaring, som han 10

DELFINEN | #181 MAJ 2013

kunne bruge efter studietiden, og som han som toppolitiker skal bruge i spandevis. Men det var også her, han udviklede og formede sine politiske holdninger.

»Jeg burde nok være kommet til flere forelæsninger og have gennemført uddannelsen hurtigere, end jeg gjorde« “I Frit Forum behøvede man ikke komme med en stemplet partibog. Det var et rigtigt sjovt sted at diskutere og formulere politik. Et sted, hvor man kunne prøve sine holdninger af. Et fristed, hvor man kunne tænke højt uden at stå til ansvar for enhver bemærkning. Et sted at prøve det politiske af på en uforpligtende måde,” forklarer Nicolai Wammen. Overgangen fra studiepolitik til kommunal- og landspolitik ændrede selvfølgelig flere aspekter ved politikken. Det uforpligtende ved studiepolitikken forsvandt i takt med, at Nicolai Wammen kravlede op ad den politiske karrierestige. “Spillerummet er blevet mindre, men mulighederne for at påvirke, hvad der sker i Danmark og i verden, er blevet meget større,” fortæller Nicolai Wammen.

Under huden på Nicolai Wammen Han ryster ikke på hænderne, selvom ansvaret er stort, og konsekvenserne ved at lave fejl er endnu større. “Det er et vilkår i toppolitik, at hvis du begår fejl, så falder hammeren lynhurtigt og ekstremt hårdt. Men det må ikke betyde, at man ikke gør det, man mener, er rigtigt. Det kan lyde lidt højtideligt, men det er sådan, jeg har det.

Jeg er ikke i politik for at vinde valg, men for at forandre min by og det land, jeg bor i,” beretter Nicolai Wammen med stor eftertænksomhed.

Ud over den store ansvarsfølelse og det at

50% RABAT TIL STUDERENDE BILLETTER & INFO: www.katapult.dk // 86 20 26 99

»Politik er en lang, sej kamp for at forandre verden i den retning, man synes, er rigtig«

DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN

efter roman af Knud Romer 6. - 10. maj - et helvede af barndomserindringer, som serveres med musikalitet og humor

sætte sig selv på spil, som enhver superhelt må gøre, fylder Nicolai Wammens humor og humør meget. En kontrast til det alvorlige erhverv, som det at være politiker ellers er. Hans motto er, at man skal tage sig selv alvorligt, men ikke højtideligt. Og med det mener han, at en god portion humor og endnu mere selvironi er godt at have som politiker. Men modsat hvad mange tror, har Nicolai Wammens også et stort temperament.

“Nogle gange skal jeg tælle til ti, tyve eller højere. Jeg arbejder dagligt med at sørge for, at det ikke går ud over mine omgivelser.” Når arbejdet hober sig op, kan han godt lide at løbe en tur i de skove og naturområder, som Aarhus har mange af. Han løber gerne ture ved Tangkrogen og i Marselisskoven. Ellers kobler han af i selskab med gode venner og sin familie, tænker på noget andet end politik og slukker mobilen. Han gør en dyd ud af at være et helt menneske. Hans mor døde pludseligt i en alder af 49 år, mens han selv kun var 25 år. Det var her, Nicolai Wammen for alvor blev voksen. Det har siden siddet i Wammens bevidsthed, og han gør alt for at leve livet fuldt ud. Og det gør han også som politiker.

Ukueligheden og stædigheden for at lave forandringer er tydelig, ligesom inspirationen fra andre politikere som Olof Palme, Nelson Mandela og én mere står klart: “Et af mine yndlingscitater kommer fra John F. Kennedy, der engang blev spurgt om, hvordan han var som politiker. Han svarede, at han var en idealist uden illusioner.

Det, tror jeg, er et meget godt udgangspunkt for at være politiker. Man skal tro, kæmpe og brænde for noget, men man må ikke være så naiv at tro, at det bare sker ved at fortælle det til andre. Politik er en lang, sej kamp for at forandre verden i den retning, man synes, er rigtig. Der vil være skuffelser og tilbageskridt, men hvis man virkelig kæmper, kan man opnå enormt mange resultater.”

LOOK MUMMY, I’M DANCING 24. maj (med aftertalk) - 25. maj - tankevækkende monolog om Belgiens første transperson

BAG HEGNET

af Caroline Cecilie Malling 21. maj - 15. juni - har du fortalt en historie, der ikke rigtig var hold i ? Man skal være varsom med sådanne historier - de kan gå hen og blive til virkelighed eller til menneskelige katastrofer

Story Slam 2. maj + 6. juni Katapult bringer storyteller-genren til Aarhus med Story Slam fra The Bitter End i New York med Mathias Bundgaard som vært. Din historie! 5-6 min. på scenen! Dåseøl i døren!

KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3 8000 AARHUS C

MANGFOLDIGHEDENS GADE

Mejlgade for Mangfoldighed

Mangfoldighedens gade TEKST Bonnie Hvillum FOTOS Benjamin Lund

O

rdet ’mangfoldighed’ har ifølge Dansk Synonymordbog flere betydninger: mangeartet, broget, alsidig, flerstrenget, bredtfavnende, sammensat, utallig. Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert: Aarhus’ ungdom har i fællesskab skabt en tradition, som er kommet for at blive: Mejlgade for Mangfoldighed.

Delfinen mødte Mia Fabringade, 20 år og medievidenskabsstuderende på 2. semester, en solrig dag i Mejlgade, nærmere betegnet hos KaosPiloterne. Det er andet år, Mia er frivillig til Mejlgade for Mangfoldighed (MFM), og i år har hun påtaget sig rollen som kommunikationsansvarlig for hele den dynamiske organisation. Der er mange tråde at holde styr på. Mia er dog helt klar i mælet om, hvorfor hun påtager sig dette store stykke arbejde: “Igennem MFM har jeg mødt nogle helt fantastiske mennesker, som jeg ellers ikke ville have mødt.” Der er med andre ord grobund for nye venskaber og netværk igennem opsætningen af denne årlige event.

Der løftes i flok I september måned sidste år blev der åbnet for en workshop, hvor alle interesserede kunne bidrage med deres bud på MFM 2013. Og siden da har 40 frivillige arbejdet fast i forskellige projektgrupper.

Den 11. maj 2013 løber begivenheden så af stablen, og omkring eventstart vokser frivilliggruppen fra 40 til over 200 hårdtarbejdende frivillige, som alle er interesseret i at løfte i flok. Mia har en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre at sikre en så variabel arbejdskraft: “Man får lov til at prøve kræfter med en masse udfordringer, som man ikke har prøvet før, men som alligevel er relevante for ens studium. For eksempel er mit studium meget teoretisk, så det er fedt at kunne realisere sine tanker og ideer i et praktisk stykke arbejde. Det giver mig en succesfølelse af større dimensioner.”

12

DELFINEN | #181 MAJ 2013

»Den 11. maj 2013 løber begivenheden så af stablen, og omkring eventstart vokser frivilliggruppen fra 40 til over 200 hårdtarbejdende frivillige«

MANGFOLDIGHEDENS GADE

#181 MAJ 2013 | DELFINEN

13

DRENGENE FRA KREUZBERG

Drengene fra Kreuzberg De drømmer om store scener og fængende radiohits. Bandet Kreuzberg er på vej frem, og her i maj måned skal det for alvor vise sig, om bandet kan imponere branchefolk og publikum med glade poprytmer på årets Emergenza Festival – Danmarks største musikfestival for upcoming bands

TEKST & FOTO Mette Damsgaard Christensen

D

et er svært at overdøve musikken, når man taler med Kreuzberg. I ægte rock’n’rollstil er bandet nemlig i fuld gang med at indspille en demo i et lille studie i Aarhus, mens interviewet står på. Søren, forsanger i bandet, er i øjeblikket i gang med at indspille vokal. Lyden af en tempofyldt tromme og blød vokal blander sig med de resterende bandmedlemmers snak. Tre af medlemmerne bor i Aarhus, hvor to studerer, mens én arbejder. Forsangeren er bosiddende i København og er ikke med til interviewet. For snart skal han nemlig med toget tilbage, og der er ingen tid at spilde, når de nye numre skal indspilles. Demoen skal helst sidde i skabet – det er vigtigt, når man som ungt band skal gøre indtryk på branchens spydspidser.

Maj byder på en optræden på den aarhusianske SPOT-festival sammen med en koncert på Train.

Koncerten på Train er kommet i hus efter bandet i to indledende koncerter har sikret sig publikumsstemmer nok til at gå videre i Emergenza Festival, der er for upcoming bands.

“Emergenza har indtil videre budt på to af de bedste koncerter nogensinde. Og vi skylder publikum alt. Både for at have købt billetter og for at vise, at de har det sjovt til koncerterne. Der har ikke stået nogen med korslagte arme, og det smitter af og giver selvtillid,” siger bandets trommeslager, Kristoffer. Bandet har foruden øvetimer lagt energi i at sikre, at forudbestilte billetter bliver personligt leveret: “To timer før koncerten på Voxhall kørte vi rundt i Jens’ lille Citroën Saxo for at dele billetter ud,” griner Kristoffer. Fra nu af er det ikke kun publikumsstemmer, der afgør bandets skæbne, men også en fagjury, der skal bedømme Kreuzbergs musikalske fremfærd til festivalen. Én ting er dog sikkert: Drømmen er at gå hele vejen – både til festivalen og i musikbranchen.

14

DELFINEN | #181 MAJ 2013

Lady Gaga, radiohits og planlægning Det kræver tænketid, når bandet skal beskrive sin musikalske stil: “Vi henter inspiration fra alt muligt. Men vi laver egentlig pop. Måske i lidt andre klæder, end man er vant til. Vi kan sagtens lave et nummer, der er indie-præget og så pludselig smide en reference ind til Lady Gaga,” siger Kristoffer, mens bassisten Niklas supplerer: “Og så tror jeg ikke, vi gør det mere kompliceret, end det er. Vi går ikke efter at smide en vild og avanceret guitarsolo ind. Vi går simpelthen efter det gode nummer.”

Derfor er bandets håb med demoen også, at numrene egner sig som uundgåelige radiohits.

»Vi kan sagtens lave et nummer, der er indie-præget, og så pludselig smide en reference ind til Lady Gaga« Bandets høje ambitionsniveau kræver planlægning. Især er det en udfordring at få kombineret alle bandmedlemmernes studie- og arbejdstid med bandets forsanger, der i hverdagen befinder sig langt væk. Planlægningen har dog haft en positiv effekt: “Efter vi er flyttet fra hinanden, er det som om, vi har højnet seriøsiteten. Vi er meget fokuserede på at lave tingene rigtigt. Vi vil bare gerne have det bedste resultat på den mest effektive måde,” mener Kristoffer. Selvom bandet stadig øver i hjemstavnen Hobro i ny og næ, er Aarhus efterhånden blevet deres musikalske base. Ikke mindst fordi en del af den trofaste tilhængerskare har slået sig ned i byen, mener Niklas og tilføjer, at også andre er begyndt at få øjnene op for bandet: “Til vores første koncert var der et par unge piger og vores familie, men flere og flere er begyndt at kunne lide vores musik.” Den

Du kan opleve Kreuzberg spille til Emergenza Festival på Train d. 17/5 kl. 22.00.

For mere info se www.emergenzafestival.dk

DRENGENE FRA KREUZBERG

Bandet samlet i studiet.

Fra højre: Søren Ulsig (vokal), Kristoffer Fuglsang Mortensen (trommer), Niklas Nyborg (bas), Jens Holme Hansen (guitar). Her sammen med Peter Kjædegaard, der hjælper med indspilning (Heller Productions).

mere seriøse tilgang til musikken har ifølge Kristoffer haft betydning for tilhængerne: “Jeg tror, at de, der først ikke kunne lide vores musik, er begyndt at kunne lide den alligevel, fordi niveauet er højnet.”

Selvom bandet har dyrket seriøsiteten, forbliver venskabet dog en grundpille.

Fra covermusik til Kreuzberg I bandets spæde start var planen at spille covernumre: “Det, mente vi, at der var flere penge i!,” konstaterer Niklas grinende. Det varede dog ikke længe, før selvskrevne numre overtrumfede genbrugte klassikere. På vejen mod en fast identitet som gruppe har drengene ikke oplevet den ellers klassiske bandkrise, men prioriteret den gode stemning højt: “Vi øver ikke kun, når vi er sammen. Meget af det er hygge. Vi har altid aftalt at øve seriøst, men efter to timer synes vi, det går så godt, at vi godt lige kan holde en lille pause,” fortæller Kristoffer – “Ja, og så ender vi med at bruge to timer på at lave god mad!,” siger guitaristen Jens.

Det tætteste, bandet har været på at komme i nærheden af dårlig stemning, var under et job på spillestedet Gyngen (i Mejlgade, Aarhus, red.).

Mens det meste af bandet stod klar på scenen, var Jens forsinket. “Lige pludselig cuttede lydmanden baggrundsmusikken og satte spotlys på os. Vi manglede Jens, så vi begyndte så småt at spille, men endte med at klappe ham på scenen. Der blev han sur, for man kan da ikke begynde at spille uden en guitarist!,” fortæller Kristoffer.

Da covernumrene endelig blev lagt på hylden, var fundamentet for bandet lagt. “Lige pludselig var vi bare Kreuzberg. Hvis folk omtalte os, var det som Kreuzberg-drengene, og navnet blev synonymt med os. Kreuzberg – det er, hvem vi er,” mener Jens. Det tyskklingende navn blev i øvrigt valgt af en simpel årsag: “Vi skulle bestemme os for et navn, og

havde hørt et nummer af samme navn, som vi var vilde med,” fortæller Kristoffer og fortsætter: “Og skal man være lidt højpandet, kan man sige, at berlinerkvarteret af samme navn huser mange skæve og kreative mennesker. Det summer af kreativitet. Lidt på samme måde, som bandet gør.”

»Vi har altid aftalt at øve seriøst, men efter to timer synes vi, det går så godt, at vi godt lige kan holde en lille pause« Vil gerne gå hele vejen Emergenza Festivalens regionale finale bliver holdt på Train, hvorefter en national finale afgør hvilket band, der ryger videre til den internationale scene.

Med udsigten til store scener er det svært ikke at drømme om publikumspakkede optrædener. Snakken falder på Bieber-hysteriet, der herskede i april, da popfænomenet gav koncert i Europa, herunder Danmark. “Jeg ville da gerne spille i en udsolgt Madison Square Garden. Men lige nu tager vi én koncert ad gangen!,” siger Niklas. Alligevel er målet med Emergenza klart ifølge Kristoffer: “Vores mål var først at komme i den regionale finale, men nu vil vi gerne gå hele vejen.”

Snart er dagen i studiet ovre. Bandets medlemmer skal videre – der er andre projekter, arbejde og studier, der skal passes. Men trods forskellige og til tider hektiske planer, hårdt arbejde med demo-indspilning og Emergenza-forberedelse, mener Kristoffer, at de fire Hobro-drenge og venskabet klarer prøvelserne: “Vi er fire venner, der lavede et band og ikke fire musikere, der lavede et band og blev venner,” slutter han, mens rytmen og vokalen endnu høres i baggrunden. Demoen skal jo være klar. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

15

ET REDAKTØRPAR TAKKER AF: DET HANDLER OM AT SÆTTE AFTRYK

Et redaktørpar takker af

Det handler om at sætte aftryk Dette nummer af Delfinen bliver det sidste. I hvert fald for de to nuværende redaktører. Det er nemlig tid til forandring. Her får du nu muligheden for at komme med bag kulisserne hos Delfinen og finde ud af, hvorfor magasinet ser ud, som det gør. Kære læser, du inviteres ind i hovedet på magasinets to redaktører og dermed også ind i maskinrummet på Delfinen TEKST Claus Linddahl Hansen FOTOS Bonnie Hvillum

Mange bolde i luften Den første Delfin-redaktør hedder Helle Breth Klausen. Hun er grunden til, at Danmark har en høj arbejdsløshed. Delvist. For hun har rygende travlt. Alene på Delfinen er hun redaktionschef, webansvarlig og klummeskribent. Men hun er også redaktør på Studenterhåndbogen 2013/2014, bestyrelsesmedlem i den frivillige organisation Unge Kommunikatører samt assistant researcher på forskningsprojektet Digital Footprints. Og så er hun fuldtidsstuderende. De fleste vil miste pusten bare af at læse hendes CV, men det er ikke for syns skyld, at hun har gang i så meget, fortæller hun: “Det har egentlig ikke så meget at gøre med kvantitet, selvom det måske godt kan se sådan ud. Det er bare lidt tilfældigt, at mine projekter har landet meget oveni hinanden. Og så får jeg mere igen, end jeg giver.

Mine projekter beriger mig mere, end de dræner mig for energi.”

Om overskud og indskud Den 23-årige blæksprutte har dog også en gang imellem brug for at trække sig lidt tilbage fra de mange opgaver, hun har taget på sig. For at det kan lade sig gøre, er hun nødt til at komme væk. Helt væk, ud at rejse for eksempel. Det er ikke nok at komme hjem, for det bliver også bare brugt som arbejdsplads. Hun har også et sted i Aarhus, hun kan søge til for at få ro: “Jeg er ret vild med Risvangen i det nordlige Aarhus. Her ligger en masse karréer af huse, hvor der indimellem er fuldstændig stille.

Det er en oase midt i byen. Der kan jeg godt lide at gå en tur og glemme mine mange lister,” griner hun med henvisning til sine famøse lister. Dem vender 16

DELFINEN | #181 MAJ 2013

vi tilbage til.

Generelt er Helle ret vild med Aarhus. Hendes familie er fra Aarhus og omegn, og hun er selv vokset op i det østjyske. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at Helle nu bor i den jyske hovedstad: “Det med ‘verdens mindste storby’, synes jeg, passer ret godt. Jeg føler ikke, jeg kan blive væk i Aarhus på samme måde, som jeg kan i København, men der sker stadig ret meget i Aarhus, så man keder sig ikke,” fortæller Helle. I fire år har hun nu boet i byen sammen med sin kæreste i deres lejlighed ved Stjernepladsen. Hun kom til Aarhus for at studere, og til sommer er hun færdig med bacheloruddannelsen i Medievidenskab med tilvalg i Journalistisk Formidling. Det var ellers lige ved at blive Psykologi, STX-studenten Helle valgte efter studentereksamen tilbage i 2010. Men hun tog en impulsiv beslutning om, at det i stedet skulle være Medievidenskab. Akkurat som hun har gjort det med kandidatuddannelsen, som hun be-gynder på til næste semester.

Det skulle enten være Medievidenskab eller Analytisk Journalistik, men blev noget helt tredje: “Det er typisk mig at få sådan et indskud. Jeg valgte at søge ind på Informationsvidenskab i stedet for det, jeg havde grublet over i lang tid,” fortæller Helle.

Mediefanatiker med stort M Den røde tråd i uddannelsen er dog ikke til at tage fejl af. Medier er der, hvor Helle er, og især bag ved dem. Med Medievidenskab har hun fået opbygget en baggrundsviden inden for et felt, som alle bliver berørt af. Med Informationsvidenskab får hun ikke kun viden om medierne, men også mulighed for selv at stå bag produktionen af det tekniske ind-

ET REDAKTØRPAR TAKKER AF: DET HANDLER OM AT SÆTTE AFTRYK

hold: “Jeg håber lidt på at brede mig så meget ud, at jeg kan lidt af hvert, men også specialisere mig i noget digitalt, fordi det er fremtiden. Der er mere fremtidssikring i at kunne lidt kodning og i øvrigt kunne skrive til nettet,” forklarer hun om sine studievalg. Hun er på ingen måde studietræt, og en ph.d. er ikke urealistisk. Hun beskriver sig selv som videbegærlig, og det er måske forklaringen på hendes mange projekter. “Jeg er ret vild med at lære, og jeg ved nærmest ikke noget bedre end at lære noget nyt, som hænger sammen med noget jeg ved i forvejen, hvor jeg kan tænke: Selvfølgelig, nu giver det mening,” fortæller hun entusiastisk. Fremtiden er hun afklaret med at være uklar om: ”Der er noget med skrift og mig. Om det så bliver alfabetet eller HTML, det ved jeg ikke endnu. Jeg bliver inspireret af sproget, som – når jeg for eksempel skriver en klumme – tager mig steder hen, som jeg ikke selv havde tænkt.”

»Der er noget med skrift og mig.

Om det så bliver alfabetet eller HTML, det ved jeg ikke endnu« Helle er mediefan, og interessen er særlig for de digitale medier. For hende er det vigtigt at efterlade sig nogle digitale fodspor til eftertiden. Det er både vigtigt for hendes eget faglige eftermæle, men også for Delfinens.

Hun vil gerne efterlade sig et aftryk, og det er hendes måde at gøre det på. Med hendes tempo vil der ved vejs ende givetvis være mange af Helles digitale fodtryk på nettet. En anden måde at sætte aftryk på har Delfinens anden redaktør Rasmus Bach Frandsen.

Fra London til litteratur Han er den ansvarshavende chefredaktør på Delfinen. Rasmus Bach Frandsen er fuldblodsaarhusianer og har boet i Aarhus hele sit 25-årige liv. Næsten.

For efter gymnasiet tog han en spontan beslutning og flyttede til London. Her fik han et fuldtidsjob som assistent ved Den Danske Kirke. Han kom hjemmefra og lærte med ét slag, hvad de før så fjerne begreber ’at vaske tøj’ og ’at lave mad’ egentlig betød: “Det var meget pludseligt, muligheden for at tage til London kom, men det var fantastisk at blive kastet spontant ud i det,” siger han selv om oplevelsen. Nok var London en oplevelse, men der er ingen tvivl om, at Aarhus er hans hjemby. Selvom han snart bliver færdiguddannet, har han svært ved at se sig selv flytte langt væk fra byen af den grund: “Ikke uden for zone 2,” griner han.

Rasmus’ studietid begyndte egentlig på Statskundskab, men han fandt hurtigt ud af, at det fag ikke var ham: “Efter min tur på Statskundskab var det tydeligt for mig, at jeg skulle læse noget mere humanistisk”. Og mere humanistisk blev det.

Drømmen er at undervise “Jeg har altid gerne villet undervise, så valget faldt på Nordisk Sprog og Litteratur, fordi lærervejen dér er så åbenlys. Og så elsker jeg litteratur,” fortæller Rasmus og peger rundt i lokalet, hvor vi sidder. Jeg begynder at forstå, hvorfor han har valgt, vi skal mødes på Løves Bog- og Vincafé. Vi sidder omgivet af bøger.

For tiden studerer Rasmus fuld tid på 8. semester, men har ikke særlig mange forelæsninger eller undervisningstimer. Det giver ham til gengæld tid #181 MAJ 2013 | DELFINEN

17

ET REDAKTØRPAR TAKKER AF: DET HANDLER OM AT SÆTTE AFTRYK

til selv at kunne strukturere sin arbejdsdag, og den foregår som oftest på Statsbibliotekets læsesal fra kl.

9 til 18. Her kaster han sig som en forsker over sit stof og nyder friheden til selv at kunne finde nye perspektiver og vinkler på det, han arbejder med.

Da jeg spørger Rasmus, om han overhovedet kan finde et minus ved at studere, svarer han øjeblikkeligt: “Det værste ved studietiden er, at den snart slutter. Det er lidt angstprovokerende.” Men det er nu ikke, fordi Rasmus ikke ved, hvad han vil, når tiden på universitetet er slut. En fremtidsudsigt som lærer i fagene Dansk og Historie på et aarhusiansk gymnasium, vil passe ham vældig godt. Og han er allerede blevet bekræftet i, at lærergerningen tiltaler ham. Som instruktor på Nordisk Sprog og Litteratur har han de sidste to semestre undervist andre nordiskstuderende i litteraturanalyse og litteraturteori. Og selvom det var en enorm pædagogisk udfordring, var det både spændende, sjovt og lærerigt, fortæller han.

Netop lærergerningen er da også dér, hvor Rasmus ønsker at sætte sine aftryk: “Det er måske en idealistisk måde at se det på, men jeg håber selvfølgelig, at min passion for litteratur og historie vil smitte en smule af på eleverne i min undervisning. Og jeg vil blive lykkelig, hvis bare jeg kan inspirere én enkelt gymnasieelev til at studere enten Nordisk eller Historie på universitetet. For jeg synes, at begge de fag er enormt vigtige. De siger noget centralt om at være menneske mellem andre mennesker. De er en måde at forstå tilværelsen på, simpelthen en livsstil,” fortæller han med tydelige tryk på flere af ordene.

Kultur til op over begge ører Hvis underviserprojektet fejler, har Rasmus en hemmelig plan B: at åbne en bistro i Paris. Og det er der flere grunde til. Rasmus elsker mad – både at lave og spise den. Han kan bruge timer på at lave egne soltørrede tomater om sommeren og hjemmerullede rullepølser om vinteren: “Jeg kan godt lide langsomheden ved madlavning. Jeg mener generelt, 18

DELFINEN | #181 MAJ 2013

det er vigtigt at bruge tid på dét, man laver, og ikke bare jappe hen over det. Grundighed og fordybelse giver simpelthen et bedre resultat. Og det er mad et godt eksempel på. Hvis det er undercooked, så smager det jo ad helvede til,” forklarer han.

Udover madlavning bruger Rasmus også meget tid på sine mange, lange løbeture: “Ligesom madlavning fungerer de som en art meditation for mig.

Her får jeg tid til at reflektere over de mange indtryk, jeg får i løbet af en dag,” fortæller han.

»Grundighed og fordybelse giver simpelthen et bedre resultat.

Og det er mad et godt eksempel på. Hvis det er undercooked, så smager det jo ad helvede til«

I det hele taget synes de tunge, eksistentielle spørgsmål at være vigtige for Rasmus. Det har også gjort ham til stor kunstforbruger. For kunsten, siger han, gør ham klogere på mennesket og livet: “Jeg stiller mange spørgsmål til tilværelsen, og der føler jeg, kunsten kan udvide min horisont,” fortæller han. Især litteraturen, som han har studeret på Nordisk Sprog og Litteratur, bruger han meget tid på at fordybe sig i. Men også musikken. Lige siden han var lille, har han spillet både klassisk og rytmisk klaver, ligesom han også synger i flere kor.

Med sin store passion for kunst og kultur tør undertegnede godt love, at Rasmus kommer til at påvirke mange flere end blot den ene elev, han drømmer om, når han kommer til at undervise. Ved at insistere på at få de mennesker han møder til at undre sig over tilværelsen, reflektere over livet og se det så nuanceret som muligt, kan det slet ikke undgås, at han vil komme til at sætte mentale aftryk på sine medmennesker.

ET REDAKTØRPAR TAKKER AF: Q&A MED BACH OG BRETH

Et redaktørpar takker af

Q&A med Bach og Breth Kom med bag om Delfinen, når duoen Rasmus Bach Frandsen og Helle Breth Klausen, chefredaktør og redaktionschef, svarer på spørgsmål om deres forhold til, udbytte af og indflydelse på Delfinen TEKST Claus Linddahl Hansen FOTOS Bonnie Hvillum

Hvordan begyndte I på Delfinen?

Rasmus: Jeg begyndte egentlig som boganmelder på Delfinen, og det var fantastisk. Hver måned fik jeg selv lov til at vælge en ny roman eller digtsamling at anmelde. Det passede perfekt med mit studium på Nordisk Sprog og Litteratur. Men så blev der pludselig en redaktørstilling ledig, og jeg tænkte: ‘den prøver jeg sgu at søge’. Jeg syntes, det kunne være enormt interessant og udfordrende at få ansvaret for produktionen og tilrettelæggelsen af et så stort magasin som Delfinen.

Helle: Jeg havde været på Delfinen et halvt års tid som klummeskribent, da Rasmus anbefalede mig at søge stillingen som redaktionschef. Og det er jeg faktisk rigtig glad for, han gjorde. For det viste sig, at jobbet var lige mig. Det har givet mig faglig selvtillid at være med til at producere et magasin på den måde, både på tryk og digitalt.

Hvorfor stopper I som redaktører på Delfinen?

Rasmus: Det er det rette tidspunkt at slippe det. Nu har jeg været chefredaktør i halvandet år, og det må være nok. Bladet lever jo af, at der kommer nye folk til. Det skal ikke falde ind i en rille, det skal konstant udvikle sig. Der skal komme nogen med en ny vinkel og give bladet et nyt udtryk. Uddannelserne fornyer sig, der kommer studerende til med nye synspunkter, og derfor er det også naturligt, at der kommer nye øjne på Delfinen.

Helle: Ja, det er helt sikkert godt for magasinet med noget nyt blod, så læserne heller ikke begynder at kede sig.

Hvad har været jeres ambition med magasinet?

Rasmus: Den vigtigste funktion, mener jeg, er at give de studerende på universitetet et talerør og samtidig 20

DELFINEN | #181 MAJ 2013

gøre magasinet nærværende for den enkelte studerende ved at stille det grundlæggende spørgsmål: ’Hvad vil det sige at være studerende?’ Der er derudover en del af læserne, som ikke er fra Aarhus. Måske er det aarhusianeren, der kryber op i mig, men jeg har også ønsket at gøre magasinet til en art eksponent for byen – vi har vist de muligheder, byen giver, når man har brug for et pusterum efter lange dage på studiet.

»Delfinen skulle gerne afspejle, at det er et resultat af et samarbejde mellem mig og Rasmus og vores layouter Thomas« Helle: Delfinen skulle gerne afspejle, at det er et resultat af et samarbejde mellem mig og Rasmus og vores layouter Thomas. Noget af det, jeg personligt har holdt fast i, er det faste indslag i magasinet, der hedder Kort Nyt fra AU, fordi det er korte nyheder, der giver et pusterum fra de lange teoritekster om Habermas, for eksempel. Men helt overordnet handler det om at skabe noget indhold, som folk har lyst til at læse, brug for at læse, men også noget, de ikke vidste, de ville læse.

Delfinens forsider er altid meget iøjnefaldende.

Hvad har jeres overvejelser med forsiden været?

Rasmus: Jeg synes, det er skønt, at et billede kan stå fuldstændigt nøgent og skarpt og samtidig fortælle noget om hele det magasin, man skal til at læse. Det er efter min mening flottere end de forsider, der er stopfyldt med små tekster. Det er naturligvis en æstetisk dom, jeg har fældet, og det kan man så være enig eller uenig i. Jeg har en svaghed for lækre fotos, og når vi er heldige at have nogle ekstremt dygtige fotografer knyttet til bladet, hvorfor skulle vi så ikke udnytte det?

ET REDAKTØRPAR TAKKER AF: Q&A MED BACH OG BRETH

I har hver især haft et fast indslag i hvert nummer, henholdsvis en leder og en klumme. Hvad har udfordringerne ved det været?

Rasmus: Den sværeste del af redaktørjobbet har efter min mening helt klart været at skrive lederen. For den er en svær balanceakt mellem på den ene side at være meget generel i tonen og på den anden side at give den et personligt touch. Først havde jeg en idé om ikke at ville fremsætte for klare eller markante holdninger til noget i lederen, men så nåede jeg frem til den erkendelse, at det nok var for let en løsning – lidt som at springe over, hvor gærdet er lavest. Så i de sidste par ledere har magasinets læsere måttet finde sig i, at mine egne holdninger til studenterproblematikker er blevet eksponeret i lederen.

Helle: Lige i starten var det grænseoverskridende at skulle skrive en personlig klumme. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg havde en uhøjtidelig og selvironisk tone, hvor jeg ikke var bange for at gøre en lille smule grin med mig selv, så kom budskabet klarere ud. Så selvom det kan være grænseoverskridende ‘to put yourself out there’, så er det fedt at mærke effekten af klummen, når folk skriver, at de kan identificere sig med mine ord.

Hvordan har jeres samarbejde været?

Rasmus: Det har været virkelig godt. Vi supplerer hinanden rigtig godt. Helle er skide god til alle de praktiske opgaver, som hænger ved jobbet. Jeg har måske mit svage punkt netop dér. Men så kan jeg få lov at tilrettelægge de brede linjer for magasinet, og så skaber det jo en vis form for balance. Vi har også en god kemi og en fælles humor. Når et komma er sat mærkeligt, kan vi sagtens grine længe af det sammen, hvor andre nok bare ville tænke: “Freaks!”. Og så har vi snakket rigtig meget sammen, næsten dagligt, i løbet af det sidste år på grund af Delfinen. Jeg tror faktisk, vi kender hinanden bedre, end vi ved af.

Helle: Det har været et rigtig godt samarbejde! Vi har ikke haft diskussioner, hvor nogen er gået i vrede, for eksempel. Det handler om at tilpasse sig og kompensere for den andens mangler. Rasmus er meget ‘ud af

boksen’, og det er rigtig fedt, men det betyder også, at jeg skal være meget ‘inde i boksen’ – sådan helt praktisk.

»Når et komma er sat mærkeligt, kan vi sagtens grine længe af det sammen, hvor andre nok bare ville tænke: “Freaks!”«

Hvordan havde Delfinen set ud, hvis I havde haft hinandens redaktørstillinger?

Rasmus: Så havde det sejlet fuldstændigt. Delfinen ville være en synkende skude! Helle er som sagt den, der holder orden på de brede linjer for magasinet, mens jeg fører ordet og tager mig af de ydre linjer. Så egentlig er det et match made in heaven. Helle er et godt anker, når jeg er på dybt vand og nogle gange mister overblikket.

Helle: Faren for, at Delfinen var blevet en lukket modus uden kreativitet, men med kassetænkning og systemer, havde været større. Rasmus er udadvendt og god til at tænke ud af boksen, og det er jo chefredaktørens job.

Jeg derimod er tosset med at holde styr på magasinets indre linjer. Så jeg tror ikke, det ville have fungeret at bytte roller.

Hvordan har I det med, at det er jeres sidste nummer af Delfinen?

Rasmus: Det er på mange måder vemodigt, men også en lettelse, fordi det tager meget af ens tid. Jeg har været utrolig glad for arbejdet på magasinet, og det har udviklet mig meget – især med hensyn til at give kritik.

Som redaktør er du hele tiden nødt til at være bevidst om at give en konstruktiv kritik, der gavner alle parter.

Helle: Det bliver godt med et pusterum, men jeg kommer til at savne det. Det går nok først op for mig, at det er slut med at lave Delfinen, når det nye magasin udkommer til september. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

21

FOTOREPORTAGE: REVY FOR DIG

Fotoreportage

Revy for dig FOTOS & TEKST Bonnie Hvillum

Hvert år, når foråret kommer, vækkes kroppens emotioner. Fuglene begynder at synge, trækronerne vokser ud, og Kapsejladsen fylder Universitetsparken. De studerende kommer ud af deres vinterhi. For de studerende på Nordisk Sprog og Litteratur betyder foråret, og i særdeleshed maj måned, noget ganske særligt: Årets revy. En revy, der er blevet forberedt og arbejdet på siden november sidste år, kan nu endelig vises frem.

Nordisk Revy 2013 har i år slået sig sammen med børnefjernsyn fra dengang, vi 80’er-børn blev født. Og således følger nostalgi, barnagtighed og uskyld revyen. Blot krydret med lidt pædofili og seksuelle undertoner.

Men hva’ fa’en, der er kun revy én gang om året.

Kom med Delfinen til revyprøverne og oplev fliden og selvdisciplinen, men også glæden og den fællesskabsfølelse, som står i centrum, når 50 hårdtarbejdende studerende i flok løfter en revy.

22

DELFINEN | #181 MAJ 2013

Nordisk Revy 2013: REVY FOR DIG afholdes på følgende dage i Nobelparken, bygning 1485: Onsdag d. 15. maj kl. 20.00 – 30 kr.

Torsdag d. 16. maj kl. 20.00 – 40 kr.

Fredag d. 17. maj kl. 20.00 – 125 kr. (forbeholdt nordisk studerende og undervisere) Revyen er åben for alle og dørene åbner en halv time før forestillingens start. Billetter kan købes online eller i døren. Mere info kan findes på facebook.com/revyfordig eller på mail: nordiskrevy@ gmail.com

FOTOREPORTAGE: REVY FOR DIG

#181 MAJ 2013 | DELFINEN

23

FOTOREPORTAGE: REVY FOR DIG

24

DELFINEN | #181 MAJ 2013

FOTOREPORTAGE: REVY FOR DIG

#181 MAJ 2013 | DELFINEN

25

KENDER DU TYPEN? - DEN SIDSTE ROMANTIKER PÅ LITTERATURHISTORIE

KENDER DU TYPEN?

Den Sidste Romantiker - på Litteraturhistorie I tider hvor vi tynges af økonomisk krise, og de snart forestående eksaminer trækker på overskuddet, bringer Delfinen her tiltrængt inspiration i en anstrengt situation: Jacob Munk Jensen. En studerende på Litteraturhistorie, 2. semester, som lever og ånder for sit fag – og som er stolt af at være den sidste romantiker TEKST & FOTO Stine Liberty Svenningsen

H

ans favoritsted på Kasernen er det bløde græs under et bestemt træ. Her sidder han næsten dagligt før timerne og lader sig ikke forstyrre af forbipasserende, svedende og travle medstuderende eller af det måske lidt grå vejr, der betoner resten af omgivelserne. Han hører Leonard Cohen og fordyber sig øjeblikkeligt i den fortællende stemme, som emmer af sjæl og dybde.

For Jacob er verden aldrig trist, men derimod en farvepalet af glæde og romantik, et sted til fordybelse og eftertænksomhed over livet, stjernehimlen og forårsblomster. Hans mission synes klar: at udbrede det i vore moderne tider fortrængte budskab om romantikkens sublime glædesrus. Og kærlighed, selvfølgelig.

Jeg møder ham en forårsdag med solskin og en mild brise, og det undrer mig ikke at finde ham på præcis det forudsagte sted; kasernens græs under et træ. Denne dag ligger han dog mageligt med den ene fod over den anden, solbriller på næsen og som sædvanligt med et smil på læben. Jeg har ønsket at interviewe Jacob lige fra første dag, jeg mødte ham på studiet, da han med entusiasme præsenterede sig selv, gav hånd til alle og straks var midtpunktet for samtaler om romantik, musik, kærlighed og litteratur. Hér er en karakter, man ikke møder særlig ofte, og jeg er ivrig efter at komme i gang med interviewet.

Det hele startede med den unge Werther…

Som en ægte romantiker er det umuligt ikke at 26

DELFINEN | #181 MAJ 2013

interessere sig for Johann Wolfgang von Goethe, den tyske Sturm-und-Drang forfatter, som er mest kendt for Die Leiden des Junges Werthers (da. Den Unge Werthers Lidelser), hvilken da også tilfældigvis er Jacobs yndlingsbog. Lige fra begyndelsen af sin studietid har Jacob set frem til at skulle beskæftige sig med bogen på studiet, men interessen for bogen opstod allerede i folkeskolen; i en tid hvor Jacob faktisk ikke interesserede sig synderligt for bøger: “Jeg havde kun læst de bøger, vi blev præsenteret for i skolen, og nogle jeg havde fået af mine forældre, som var lidt hen i fantasygenren. Og det havde ikke helt fanget mig endnu. Jeg kan huske, at jeg endda sagde til én af mine gode venner i folkeskolen, at jeg simpelthen havde fundet ud af, at jeg ikke kunne lide bøger. Det var ikke noget for mig.” Her kan jeg ikke lade være med at grine, og Jacob istemmer med sit noget dybere basgrin, der gradvist nedtoner sig til en sagte klukken. “Jeg syntes altid, det var så overdrevet med alle mulige overnaturlige væsener, så det var noget, jeg skulle holde mig fra. Men! Så skete det, at jeg lige pludselig fandt Den unge Werthers lidelser, og jeg kan huske, at jeg i begyndelsen var lidt tøvende, men den var på en måde meget vedkommende, fordi det var nogle følelser, jeg kunne relatere til. Derfor tænkte jeg, at jeg ville give den en chance. Og så fandt jeg ud af, at jeg alligevel ualmindeligt godt kunne lide bøger! Og med tiden har jeg også lært at holde af alt det, der ikke nødvendigvis er så realistisk. Bestemt. Det var bare et startskud, som satte det hele i gang for mig,

KENDER DU TYPEN? - DEN SIDSTE ROMANTIKER PÅ LITTERATURHISTORIE

og nu er jeg havnet her, så noget har det jo gjort.”

Siger Jacob.

»Og så fandt jeg ud af, at jeg alligevel ualmindeligt godt kunne lide bøger!« … og Leonard Cohen Folkeskoletiden har været produktiv for Jacob. Ikke alene fattede han interesse for litteratur, her voksede også et kærlighedsforhold frem, der har varet helt indtil nu, men som også har en aura af at bestå til evig tid: Yndlingsmusikeren Leonard Cohen.

“Musik var ikke ligesom bøger noget, der tog flere år for mig at opdage. Interessen har altid været der. I starten udsprang det lidt af, at man omtalte Leonard Cohen som ‘den litterære musiker’. Og det var ret spændende for mig, netop fordi det var her, jeg var begyndt at interessere mig for Goethe og litteratur. Så måske var der noget at hente hjem.

Og så tog jeg ind til vores lokale pladeforretning i Odense og købte hans debutalbum. De første par gange, jeg hørte det, tænkte jeg, at det var godt, men det tog lidt tid for mig, før jeg virkelig forstod, hvad det skulle komme til at betyde. De dybe mytologiske tekster, der altid trækker på græske figurer og gammeltestamentlige referencer, men som sam-

tidig bevæger sig ud i lidenskab og kærlighed, død, had og hævn – det gik bare op i en højere enhed.

Og så gik det hurtigt. Jeg gik ud og skaffede mig alle pladerne, og det har sådan set varet ved til den dag i dag, hvor jeg stadigvæk hører dem næsten på ugentlig basis. Jeg har også været til et par koncerter og skal af sted igen til sommer med én fra studiet.

“Min reaktion er prompte et nok lidt for voldsomt “igen?”, efterfulgt af Jacobs melodiske latter. “Ja, det bliver den tredje koncert. Det er oplevelsen værd!”

“Litteraturen er det ultimative udtryk for skønheden. Ren skønhed” Ved siden af os på græsset spiller to studerende fodbold i T-shirts. En fornemmelse af forår spreder sig i hele kroppen. Vinden er taget til, men med solen i øjnene, bagende ned på vores ansigter, føles det stadig blot som en mild brise. Jacob kigger lidt forlegent ned igen og piller i græstotterne, før jeg fører samtalen over på studiet Litteraturhistorie. Jacob fortæller: “Det, jeg forstod, da jeg læste Goethe, var, at litteraturen kunne udfylde et rum, som jeg tror, vi nogle gange glemmer, at vi mangler at få udfyldt.

Den er et grundlæggende, dybt behov i os. Man kan sige, at litteraturen er det ultimative udtryk for skønheden. Ren skønhed. Blottet for nytteværdi og funktion. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er lidt problematisk at sige, hvis man tager fagbrillerne på, #181 MAJ 2013 | DELFINEN

27

KENDER DU TYPEN? - DEN SIDSTE ROMANTIKER PÅ LITTERATURHISTORIE

FOTO: Joel Olives

men hvis vi giver os lov til at romantisere det lidt, så er det jo dét, litteraturen er. Den rene æstetiske, jeg vil næsten sige transcendente, spirituelle oplevelse, man møder igennem ord, der skal give oplevelsen af, at man medierer mellem sit hverdagsliv og en stor idealistisk sfære. Denne kan vi ikke rigtigt begribe, men det kan vi, når vi læser. Jeg har altid tænkt, at litteraturen kunne være en måde at belyse nogle problematikker på. Det var meget sådan, jeg så litteratur, før jeg begyndte at engagere mig i at læse.”

Jacobs medrivende talestrøm fører ham over i refleksioner om litteraturen og nytteværdi. En ‘værdi’, Jacob ikke er yderst begejstret for. “Jeg synes, der er en tendens til, at man skal retfærdiggøre litteraturen for andre, også på studiet, ved dens nytteværdi. Den kan sætte nogle spørgsmålstegn ved institutioner i samfundet, og på den måde kan den problematisere nogle ting, som kan skabe politisk forandring, og dét er så målet. Den tankegang prøvede jeg at følge.

Men det gav ikke mening for mig. Det gav først mening for mig, da litteraturen blev målet i sig selv.

Det handler jo om, hvorfor vi læser litteratur, og hvad den gør ved os. Og i mine øjne er et af de vigtigste spørgsmål overhovedet: Hvad er skønhed?” siger Jacob eftertænksomt og fortsætter: “Når jeg læser bøger, føler jeg, at der er noget kæmpestort, som ligger bagved alting, og som prøver at tage fat i mig. En eller anden underlig fornemmelse, en følelse, og på en eller anden måde er det her, det giver mening at være menneske. I dén følelse. Den ultimative oplevelse af frihed.”

“Gudfader, alt er jo studierelevant” Hvis du sidder og eksamenssveder og ikke kan finde på en dyt at skulle fremlægge om, eller dine øjne er udmattede efter alt for meget lektielæsning, så du helst bare vil kyle alt ud af vinduet – så er Jacob netop manden, du skal ty til. For han har opskriften på at elske lektier. “Lektier passer mig også glimrende. Men der er selvfølgelig noget, man skal over28

DELFINEN | #181 MAJ 2013

komme i at tænke lektier som en pligt. Nogle gange kommer jeg hjem fra universitetet og ved, at jeg skal have læst 50 sider til i morgen plus en roman, men hvis man har dén tilgang til det, så synes jeg, det kan være tungt. Og det kan være hårdt. Men på en eller anden måde handler det igen om indstillingen til det, fordi man kan gå væk fra pligttanken og i stedet tænke det som et felt, man kan dykke ned i, hvor man får muligheden for at omfavne dette emne med hud og hår. Hvis man simpelthen siger, at nu vil man gå ind i dette med engagement og giver sig selv lov til at tage stilling i en debat, så synes jeg, at man virkelig hurtigt bliver optaget af det, og man får også tit lyst til at læse mere. Det har jeg i hvert fald taget mig selv i. Man springer måske lidt ud af nogle tangenter vedrørende det emne, man har om, men det synes jeg ikke er en dårlig ting.

Det er netop sådan, det er at studere. Det er ikke ligesom i gymnasiet, hvor man skal kunne ‘disse fem sider’ udenad. Det, synes jeg faktisk, er en ret fantastisk oplevelse.”

Dog må Jacob indrømme, at han ikke altid selv er lige glad for lektiebyrden: “Det er helt sikkert noget, man skal være meget bevidst om, og det er heller ikke hver dag, jeg sidder og tænker, ‘hvor er det bare godt, det her.’ Nogle gange bliver det også bare læst på et par timer. Og så finder man en anden bog frem. Gudfader, alt er jo studierelevant.

Så jeg tænker ikke så meget på det som lektier. Jeg tænker på, at det er et fokusområde, hvor vi har ansatspunktet, og så skal vi selv dykke videre ned i noget. Og med den tilgang til det, får jeg bare lyst til det. Det kommer helt naturligt,” fortæller Jacob.

Romantikeren om romantikken Med fare for at blive alt for fagspecifik vover jeg mig ud i det mest farefulde spørgsmål, man kan stille en romantisk sjæl: Hvorfor lige romantikken? Jacob kan næsten ikke få ordene frem, han roder lidt i skægget og smiler for sig selv. Der går lige et øjeblik, før han finder de rette ord:

trænger du til noget at rive i? »Man kan sige, at litteraturen er det ultimative udtryk for skønheden. Ren skønhed.

Blottet for nytteværdi og funktion«

Så få dig et spændende studiejob i hjertet af Aarhus. Bliv en del af et ungt salgsteam med et ekstremt stærkt socialt sammenhold.

“Romantikken er den ultimative manifestation af skønhed og håb, og så giver den en indsigt, der rækker ud over fornuften. Alt forekommer at være grænseløst. Og det kan lyde abstrakt, når man siger det på den måde, men jeg synes, at hvis man læser et romantisk digt, så er der en erfaring af naturen og skønheden som noget ophøjet. Et vandmærke.

Igen, som om det ikke bare er midler. Jeg tror næsten, det er dét, der er humlen i det: at det ikke bare er midler. Det er her, vi har den sande livskraft.

Og det, synes jeg, passer godt med min livserfaring.”

Jacob følte også en stor forløsning ved at opdage litteratur, netop fordi den kan formulere tanker og erfaringer – de store emner i livet – uden at man kommer til at lyde lalleglad eller overentusiastisk.

Jacob griner dog af sig selv for brugen af disse ord, fordi de ofte påstemples ham. Men det er en rolle, han udfylder med bravur.

Vil romantikeren sejre?

Da interviewet er ved at nå til vejs ende, må jeg dog stille et sidste spørgsmål: Hvad så med fremtiden? Vi, især på de humanistiske uddannelser, får jo tudet ørerne fulde af politikere, samfund og forældre, som ønsker at se os færdiggøre vores uddannelser og skabe en karriere ud fra det. Og her falder idealisten i Jacob lidt ned. For selvom Jacob går efter et kreativt kunstnerliv som enten digter eller musiker, så skal ansvaret for andre mennesker også være en del af målet med uddannelsen: “Jeg er meget bevidst om, at min uddannelse ikke bare skal være baseret på et valg om, at jeg tænker på mig selv. Når jeg kritiserer nytteværdi så meget, så kan det godt lyde som om, jeg mener, at man skal leve meget for sig selv, ekstremt individualistisk. Men jeg synes også, det er meget vigtigt at tænkte på sine medmennesker. For hvis man spørger sig selv om sin plads i verden, vil de fleste nok sige, at de også har et ansvar, og at en del af denne plads i verden er at udfylde dette ansvar.”

en med Scan kod g mød mobilen o ollegaer dine nye k o! ide på vores v

studiejobiaarhus.dk · telefon 8620 6969 #181 MAJ 2013 | DELFINEN

29

FRA STUDIELIV TIL SPOTLIGHT - FIRE STUDERENDE PÅ FILMFESTIVAL I EDINBURGH

FRA STUDIELIV TIL SPOTLIGHT

Fire studerende på filmfestival i Edinburgh Hvad gør du, hvis du synes, du mangler noget praktisk erfaring på dit studium? Du laver en film! Det var i hvert fald, hvad en gruppe studerende fra Medievidenskab gav sig i kast med i sommeren 2011. Delfinen var med, da filmeventyret kulminerede i en tur til filmfestival i Edinburgh

TEKST Emil Nikolajew Rasmussen FOTO Bootleg Film Festival

Processen bag filmen Jeg er typen, der lærer bedst ved hands on-metoden.

Så efter at have overstået mit første semester, som til min skuffelse primært bestod af tør teori og småabstrakte diskussioner, vendte jeg tilbage til studiet med en plan om at foretage mig noget mere praktisk.

Jeg fik hurtigt samlet en gruppe filminteresserede studerende fra Medievidenskab, der også ønskede en mere praktisk tilgang til læring. Vi gik i gang med et meget ambitiøst projekt, hvor vi ville producere en novellefilm af omkring en halv times varighed.

Et år og en del blod, sved og tårer senere, kunne vi byde inden for til en privatvisning af filmen Mørkefald i Øst for Paradis, hvor alle filmens medvirkende samt venner og familie fik præsenteret det, vi havde kæmpet for. Efter at have misset utallige siders teori til fordel for praktisk læring var vi nu klar til at vise vores opus for omverdenen, og filmen blev derfor sendt ud til diverse festivaler i håb om respons.

»Et år og en del blod, sved og tårer senere, kunne vi byde inden for til en privatvisning af filmen Mørkefald i Øst for Paradis« Edinburgh – here we come!

Efter godt et års ventetid fik vi endelig den ønskede tilbagemelding: Vi var optaget på en festival. Bootleg Filmfestival, der er en omrejsende filmfestival, har fokus på filmtalenter, hvis passion for filmfaget driver dem til at lave film – koste hvad det vil! Fire medlemmer af vores produktionshold, Creative Concept, fløj derfor på en weekendtur i marts til den skotske storby, hvor vi spændt ventede på at få reak30

DELFINEN | #181 MAJ 2013

tioner på vores film. Vores forventninger var ikke særligt høje – vi var jo bare glade for at være med.

Stedet, hvor festivalen løb af stablen, var en sjov kombination af biograf og pub, som gav det hele en behagelig afslappet stemning. Dette viste sig også at være den generelle atmosfære, som festivalen spillede på.

Q & A med holdet bag Mørkefald havde æren af at være en af de første film, der blev vist på den tre dage lange festival. Vi havde derfor ikke mødt nogen af de involverede, da vi spændte satte os ind i biografen for at se vores egen film. Kort inden eventstart dukkede der pludselig en ivrig skotte frem, som spurgte, om vi var holdet bag Mørkefald, og om vi ville have noget imod at holde en lille ‘Q&A’ efter vores film var blevet vist. Det havde vi naturligvis ikke – vi blev blot overraskede og smånervøse. Efter mange nervøse blikke rundt i salen under screeningen, blev vi modtaget med et stående bifald, da rulleteksterne kørte over skærmen og en overproppet sal med blitzende kameraer bød os velkomne på scenen. Flere kameraer, lys og mikrofoner pegede i vores retning, da vi præsenterede os som ‘filmfolkene fra Danmark’. Efter at have smidt overraskelsen bag vores stjerneagtige modtagelse, begyndte spørgsmålene, som kunne trække os lidt ned på jorden igen. Modsat vores bange anelser havde de kyndige filmkendere straks genkendt vores inspirationskilder, og i takt med, vi blev spurgt mere ind til vores baggrund, kom de større teoretiske overvejelser omkring filmen pludselig frem igen. Da der blandt andet blev spurgt ind til vores relation til den tidstypiske “Nordic Noir”-genre, som er yderst populær i Storbritannien i disse år, måtte vi indrømme, at vi var blevet inspireret af en række teorier om emnet, vi havde læst på Medievidenskab.

SLUTSPILLET ER SKUDT I GANG OG VI SATSER HØJT

Praktisk anvendelse af teori Efter selv at have været i rampelyset kunne vi bedre læne os tilbage og deltage på lige vilkår med de andre festivalgæster. De andre festivaldeltagere var også primært enten tidligere eller nuværende studerende, som ved siden af studiet havde lavet fantastisk flotte film (ofte i protest mod de begrænsede muligheder, uddannelsesorganisationerne tilbød). Alle kunne de nikke genkendende til det teoretisk prægede og hårde studieliv, som byder på meget lidt glamour.

Diskussionerne omhandlede derfor i langt højere grad praktiske vanskeligheder og løsninger, mens kaffe og pasta med ketchup var skiftet ud med øl og restaurantmad. Det var dog ikke let at slippe de akademiske dyder helt, og det skete derfor også, at diverse kommentarer på de bedste film blev krydret med teoretiske synspunkter og diskussioner.

»Flere kameraer, lys og mikrofoner pegede i vores retning, da vi præsenterede os som ‘filmfolkene fra Danmark’« Næste projekt allerede i gang Efter en meget motiverende tur til Edinburgh med fest og en fornemmelse af at være ude i det praktiske erhverv, er vi nu vendt tilbage til studielivet, hvor vi er ved at gøre os klar til den kommende eksamenstid.

Selvom det ikke ligefrem kan kaldes det vilde stjerneliv, er vi alle vendt hjem med en stor appetit på mere, hvorfor vi glæder os til efteråret, hvor vi igen kan sende en ny film af sted på filmfestivaler verden over. I mellemtiden er det dog tid at vende tilbage til kaffe, pasta, teori og forelæsninger i det mindre glamourøse studieliv.

Kom og oplev Bakken Bears i kampen om guldet Følg os på :

Eller på www.bakkenbears.com

AFSÆTTET ER BLACHMAN - ... MEN SELVOM DET MÅSKE VILLE KLINGE FINT I BLACHMANS EGNE ØRER, ER HAN IKKE MÅLET

Afsættet er Blachman

… Men selvom det måske ville klinge fint i Blachmans egne ører, er han ikke målet Delfinen har mødt den medievidenskabsstuderende Ulla Tornemand, som udover at være studerende på Aarhus Universitet, sidder i Dansk Kvindesamfunds bestyrelse. Afsættet er Blachman, målet er debat

TEKST Sille Kirketerp Berthelsen

Findes der en vej mellem pornofisering og puritanisme? Og findes den ved at lade en kvinde smide tøjet og herefter lade to påklædte mænd tilfredsstille hendes poesihungrende nøgne krop med ord? Det er i hvert fald sådan, Thomas Blachmans forsøg på at finde en vej ud af det, han kalder det pikløse samfund, ser ud i DR2’s program, Blachman. Virker det så? Har Blachman fundet udvejen? Ikke ifølge Dansk Kvindesamfund, som, siden DR2 lancerede programmet, har rettet en skarp kritik mod Blachman og DR. Men er debatten om kønnene virkelig stadig ‘pigerne mod drengene’ – ‘kvinderne mod mændene’?

Dansk Kvindesamfund, som fik sit navn i 1871, hvor organisationen blev grundlagt, erkender, at det kunne være interessant at få flere mænd med i organisationen. For selvom bestyrelsen kun huser kvinder, taler organisationen nemlig både mænds og kvinders sag.

Dansk Kvindesamfund har kritiseret Thomas Blachmans program Blachman for at objektivere og seksualisere kvinden. Hvad er din personlige holdning til programmet?

Først og fremmest synes jeg, at det er trivielt og overflødigt. Det repræsenterer en debat om kønsrollerne, som hører til i 1950’erne. Thomas Blachman og Torben Steno (tilrettelægger af Blachman, red.) har siddet og diskuteret, hvordan de sætter kønsroller under debat. Resultatet bærer præg af, at de er to mænd i midtvejskrise, som har fundet tilbage til deres mest pubertære tid i livet for at udvikle det her program. Der er jo ikke noget nyt i det! Pornoen har været frigivet i over fyrre år. Vi har set nøgne kvindekroppe før. Min konkrete kritik går på, at Blachman er med til at objektivere kvinderollen. Manden fremstilles som det vidende subjekt, der taler om objektet. Kvinden fremstilles som et tomt lærred. Blachman pornoficerer kvinden med sit program.

32

DELFINEN | #181 MAJ 2013

En af Blachmans pointer er, at det er manden, der nu har behov for at blive ligestillet, idet de to mænd føler det akavet at skulle betragte en nøgen kvinde. Kunne han have en pointe i det?

Lad os ikke håbe, at den nye store sociale bevægelse bliver en bevægelse af hvide undertrykte mænd, som mener, at de er blevet krænket og kastreret.

Det er jo det, Blachman lægger op til. Der findes tre store undertrykte grupperinger: kvinder, etniske minoriteter og LGBT-folk (Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, red.), som i hundredvis af år har kæmpet for ligestilling. Og så har vi en gruppe af hvide mænd, som mener, at feminister overtager deres rolle i samfundet. Men i virkeligheden mister de meget få af deres privilegier til nogen, der i årevis har været undertrykte.

»Lad os ikke håbe, at den nye store sociale bevægelse bliver en bevægelse af hvide undertrykte mænd, som mener, at de er blevet krænket og kastreret«

Men kan man ikke forestille sig, at Blachman rent faktisk mener, at han med sit program demonstrerer kvindens styrke, idet hun formår at overtage den vurderende rolle, selvom hun er nøgen og ikke må tale?

Jeg har aldrig hørt om nogen, der har demonstreret meningsfyldt ved at stå nøgen foran to mænd og blive bedømt. De eneste, der har magten i en sådan situation, er de, der sidder som bedømmende subjekter og vurderer, hvad der er rigtigt og forkert. Kvinden, der står foran dem, har jo ingen mulighed for at påvirke deres samtale. Hun

Facebookgrupper, der beskæftiger sig med ligestillings- og kønsrolledebatten: Dansk Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds egen Facebookgruppe. Her diskuteres alle facetter af kønsroller og ligestilling.

Mandfjols Den 20-årige Nikolaj Munk kommenterer i en humoristisk tone på ligestillingsdebatten.

Kvinde kend din krop Siden er administreret af kvindekollektivet, som står bag bøgerne af samme navn. Her kan du også blande sig i ligestillingsog kønsrollede-batten.

AFSÆTTET ER BLACHMAN - ... MEN SELVOM DET MÅSKE VILLE KLINGE FINT I BLACHMANS EGNE ØRER, ER HAN IKKE MÅLET

Modeskaberen Erik Brandt og Thomas Blachman diskuterer den nøgne kvindekrop i programmet Blachman FOTO: Theis Mortensen, DR

tillægges hverken intellektuelle kompetencer eller personlige kvaliteter.

Kvinderne i programmet er helt almindelige kvinder med forskelligt udseende og forskellige proportioner. Er der ikke noget befriende ved, at det for en gang skyld er ‘almindelige’ kvinder, der fremstilles?

Jeg kan sagtens se noget befriende i nøgne kroppe.

Men så skal det være både kvinder og mænd i forskellige størrelser, farver, aldre og udtryk. Men i Blachman tillægges kvinden ikke noget som helst subjekt, og derfor bliver det ligesom Playboy. Der er ikke noget frisættende ved det.

Blachman vises på DR2, og man må formode, at de fleste af seerne er voksne mennesker med et relativt afklaret forhold til deres køn og seksualitet. Er programmer som Dagens Mand og Paradise Hotel ikke mere problematiske i forhold til fremstilling af stereotype kønsroller, idet de formentligt har et meget yngre publikum?

Dansk Kvindesamfund er ved at undergå en rivende forandring. Jeg ønsker, at vi fremover har meget mere fokus på, hvad der sker i medierne.

For tyve år siden fremstillede medierne ikke de her stereotype kønsroller i samme grad. Men for mig at se, handler det ikke om alder. For mig handler det om, at mediebudskaber i høj grad påvirker, hvordan vi ser hinanden som køn. Uanset hvor gamle vi er, kan vi ikke hele tiden opretholde et filter mod de her budskaber. Men for at vende tilbage til Paradise Hotel, De Unge Mødre og hvad der ellers er af den slags, så viser de jo ikke bare nogle stereotype kønsroller, de er også med til at fastholde nogle sociale skel i samfundet. Mange af dem som ser programmerne, ser dem for at blive bekræftet i, at deres eget liv er bedre.

Skal I i Dansk Kvindesamfund ikke være meget opmærksomme på at vælge jeres kampe med omhu, så folk lytter, når I endelig sætter ind?

Vi er som sagt i en rivende udvikling og diskuterer meget, hvilken strategi vi skal vælge for, at vores indsats rent faktisk har en effekt. Et af mine mål er at få flere unge på banen. Vi vil gerne vide, hvad deres holdning er, og hvad de har brug for.

Er ordet ’kvindekamp’ velvalgt i dag, eller burde man hellere formulere en kamp mod en stigende objektivering?

Ordet ’kvindekamp’ vækker rigtigt mange uheldige associationer. Hvis du bruger ordet, mister du hurtigt 80 % af dem, du gerne ville have, skulle lytte til dig.

Det er heller ikke dækkende. Jeg vil hellere kalde det ‘feminisme’ eller ‘arbejde for ligestilling’. Problematikken om de stereotype kønsroller påvirker både mænd og kvinder.

Det ser ud som om, at mange i dag går fuldstændig mod den udvikling, vi så i 1970’erne med for eksempel Rødstrømpebevægelsen, og søger tilbage til de traditionelle kønsroller. Har du et bud på, hvordan det kan være?

Vi har haft en lang periode, hvor alt skulle være meget individualiseret. Alle skulle opfinde sig selv og være unikke. Selvom det lyder som en kliché, så oplever vi vel alle en rodløshed i den her globaliserede verden. Faste normer og stereotyper, som kan skabe et fællesskab, kan pludselig virke meget tiltalende. Alligevel synes jeg, at vi skal have lov til at udvikle os frit, uden at nogen trækker en eller anden stereotyp nedover hovedet på os.

Har du fået mod på at blande dig i ligestillings- og kønsrolledebatten, anbefaler Ulla Tornemand, at du ’liker’ nogle af de sider på Facebook, som beskæftiger sig med sagen. Disse sider har strengt opsyn med, at debatten foregår i en ordentligt tone, så her kan du trygt blande dig. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

33

STEP 3: EFTER UDVEKSLING

STEP 3:

Efter udveksling De første indtryk står endnu dugfriske, og sindet er slet ikke indstillet på den sidste vemodige afsked, der snart venter forude. Men tiden nærmer sig hastigt, og inden længe skal vores fire udvekslingsstuderende fra Aarhus Universitet sætte punktum for en række spændende udfordringer og eventyr, der det sidste stykke tid har været en del af hverdagen i udlandet. Delfinen har spurgt, hvilke tanker, de sidder tilbage med her tæt på opholdets slutning TEKST Thu Tran

Andreas Wichmann Malmmose - Indien Hvad har været det mest mindeværdige ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt?

Kontrasterne. Jeg har besøgt Indien før, og Manipal er nok “Indien light”, men byen er stadig markant anderledes fra danske forhold. Der er tiggere, stinkende rige, et utal af sprog, traditioner og religionsfortolkninger, en mangfoldig natur og meget mere.

En episode, jeg vil fremhæve og mindes, og som er typisk indisk, var, da jeg for nylig skulle registreres nok engang. Undervejs var bureaukraten med det store overskæg skeptisk og mistænksom – det skal man åbenbart være, når man har magt.

Efterfølgende tog vi imidlertid sammen til Manipal i en autorickshaw med diskoslys (et lille trehjulet køretøj, red.), hvor snakken gik, og humøret var højt. Det endte med, at han spurgte, om han måtte købe mine møbler, når jeg forlader landet. “No problem”.

I forhold til studiet kom det lidt som en overraskelse, hvor meget konkurrence og disciplinering fylder. Lederne og underviserne er generelt ganske vidende og ønsker reelt det bedste for de studerende, men hvis de er utilfredse, skal man nok få det at vide. Ledelsesstilen er muligvis effektiv i forhold til de indiske studerende, som for eksempel kan finde på at tage en – for nogle velfortjent – slapper, når lederne er på konferencer eller lignende. Således har jeg oplevet timer, hvor det kun var tre polakker, en afghaner og mig, der var til stede. Som europæisk studerende skal man dog være opmærksom på, at det kan være noget af en omvæltning. Som én af 34

DELFINEN | #181 MAJ 2013

mine polske medstuderende en dag sagde: “I’m too sensitive.” Når det er sagt, er universitetets ansatte også høflige og hjælpsomme, så tag det blot som en oplevelse.

Hvad forventer du at komme til at savne mest fra udvekslingen – og hvorfor?

Jeg kommer særligt til at savne studiekammeraterne og de indere, man tilfældigt møder på sin vej. Inderne sætter oprigtigt en ære i at byde gæster velkommen. Det gør det lettere at blive integreret og sværere at forlade landet.

Hvad kan du tage med videre fra udvekslingsopholdet?

Det er svært at sige præcist. Indien er så fundamentalt anderledes, at oplevelserne lige skal bundfælde sig. Spørg mig igen om et halvt år. Jeg er dog ikke i tvivl om, at jeg gennem studiet har fået en større indsigt i regionale, politiske udfordringer, ligesom jeg – efter at have mødt og talt med en del indere – efterhånden føler, at jeg er ved at komme ind under huden på mentaliteten. I konkret forstand har jeg fået syet en del tøj, som skal hjem og luftes.

Tre tanker lige nu?

• Jeg har haft for travlt til at rejse, lære lidt hindi og blive klogere på landets kulturer. Det skal der rodes bod på i løbet af de kommende tre måneders ferie.

• 12 eksaminer overstået – otte tilbage.

• Her er fugtigt, varmt, og man nærmest drikker sovs. Det er ganske udmærket, men dansk mad og danske årstider er heller ikke værst. Vi ses i Aarhus!

STEP 3: EFTER UDVEKSLING

Andreas deltager i indvielsen af “Center for Polish and Central European Studies” i Indien. Multietniciteten er til at få øje på.

En lille smuttur til São Paulo resulterede i en af de flotteste udsigter, Isabella nogensinde har set fra Itáliabygningen.

Isabella Skou - Brasilien Hvad har været det mest mindeværdige ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt?

Det mest mindeværdige ved udvekslingsopholdet har været en kombination af flere forhold.

Blandt andet har campus gjort et stort indtryk, da bygningerne nærmest ligger i en jungle. Klasselokalerne er som taget ud af en gammel film, og undervisningen er helt anderledes. Her går læreren rundt blandt eleverne og underviser, hvor læreren i Danmark står mere ‘fast’ foran tavlen.

Hvad forventer du at komme til at savne mest fra udvekslingen – og hvorfor?

Jeg kommer helt klart til at savne en masse ting her fra Brasilien. For det første kommer jeg selvfølgelig til at savne vejret. Alle de solskinsdage, jeg har oplevet på mit ophold, svarer til flere somre i Danmark. Derudover kommer jeg til at savne personerne, jeg har mødt, og den afslappede mentalitet (selvom den til tider har givet mig grå hår, når jeg har måttet vente på at få noget ordnet).

Hvad kan du tage med videre fra udvekslingsopholdet?

Jeg har fået forbedret mit portugisiske og samtidig fået større indsigt i den brasilianske kultur og arbejdsmentalitet. Det kan fremover blive en fordel, hvis jeg efter min uddannelse kommer til at arbejde med samhandel mellem Brasilien og Danmark. Nu kommer jeg fra en lille by og havde ikke været væk i længere tid fra Danmark end tre uger. At tage af sted på udveksling har

derfor været et kæmpe spring, men det har styrket min selvstændighed og selvtillid. Når jeg kommer til Brasilien igen i fremtiden, måske for at arbejde, er jeg mere forberedt på, at tingene ikke sker af sig selv. Du må selv tage initiativ.

Tre tanker lige nu?

• Det har været en af de bedste oplevelser nogensinde!

• Jeg kan ikke holde til at drikke hernede…

• Jeg har fået en fornyet kærlighed til den danske infrastruktur – ude godt, men hjemme bedst.

Mads Albers - Australien Hvad har været det mest mindeværdige ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt?

I påsken besluttede jeg og mine tre rejsekammerater os for at rejse cirka 2000 kilometer nord for Sydney for at dykke ved Great Barrier Reef. Her fik vi mulighed for at dykke ned til det gamle skibsvrag “Yongala Wreck”, som er beliggende 25 meter under havets overflade. Skibsvraget og livet under havet var virkelig imponerende.

Et par dage efter besøgte vi “The Whitsundays”, der er en samling af 74 øer af forskellig størrelse, placeret lige i hjertet af The Great Barrier Reef.

Vi sejlede rundt blandt øerne en hel dag på en 42 fods katamaran, hvorfra vi igen fik mulighed for at dykke ned blandt koraller, fisk, hajer og diverse skabninger på havets bund. Turen var en kæmpe oplevelse og helt sikkert noget, jeg vil mindes. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

35

STEP 3: EFTER UDVEKSLING

Mads og rejsekammeraterne på tur rundt på den australske østkyst.

Hvad forventer du at komme til at savne mest fra udvekslingen – og hvorfor?

Varmen, kulturen og den australske måde at leve på. Men også de mange nye indtryk og perspektiver, som jeg dagligt får i Sydney. Jeg er begyndt at holde utrolig meget af vores lille byhus og det kvarter, vi bor i. Et par gange om ugen besøger jeg vores lokale café, som bestyres af en ældre Sydneykineser, der elsker at snakke om rugby og sine børn.

Her nyder jeg livet i selskab med alle de andre kagespisende og caffe latte-drikkende australiere. Samtidig vil jeg også savne det internationale studiemiljø. Det har været både menneskeligt og fagligt berigende at læse med andre studerende fra hele verden og dagligt få anderledes og internationale vinkler på studielivet.

Hvad kan du tage med videre fra udvekslingsopholdet?

Udvekslingsopholdet i Sydney har uden tvivl styrket mine akademiske kompetencer og givet mig en personlig og faglig indsigt i den verden, der omgiver mig. Jeg er overbevist om, at erfaringerne og perspektiverne, jeg tager med mig fra dette ophold, har styrket mine samarbejdsevner og givet min uddannelse en mere international vinkel. Hertil kommer, at mit engelske er blevet markant bedre siden afrejsen fra Danmark.

Det vigtigste, jeg tager med mig, er dog alle de små og store oplevelser, som har været en fast del 36

DELFINEN | #181 MAJ 2013

af mit ophold. Jeg har i et halvt år ladet mig selv leve med “ja-hatten” på og ikke været bange for at overskride grænser, kassekredit og andre ting, der normalt ville kunne holde mig tilbage. Opholdet har givet mig fornyet energi og lyst til at studere og arbejde videre i det digitale kommunikationsunivers, når jeg igen vender snuden mod Danmark.

Tre tanker lige nu?

• McDonald’s eller Subway til aftensmad?

• Mon lærerkonflikten stadig er i gang, når dette kan læses i Delfinen?

• Hvad blev der egentlig af Kim Christofte, Henrik Andersen og Johnny Mølby efter triumfen i 1992?

Peter Del Pin - USA Hvad har været det mest mindeværdige ved udvekslingsopholdet på nuværende tidspunkt?

Coachella (en musik- og kunstfestival, der afholdes i Californien en gang årligt, red.) står lige nu som det mest mindeværdige i min erindring. Både fordi det var en begivenhed, jeg så meget frem til på forhånd, men også fordi det kom til at symbolisere mit ophold i forhold til bekendtskaber og stemning. Størstedelen af de mennesker, jeg har knyttet bånd til, var til stede, og det var en særlig oplevelse at dele euforiske musikalske øjeblikke med dem.

STEP 3: EFTER UDVEKSLING

været omgivet af mennesker de fleste timer af døgnet – en tilværelse, jeg ser frem til at komme væk fra, men helt sikkert også kommer til at savne. Mine bukser har desuden haft det helt fint med at være pakket væk bagest i skabet nogle måneder.

Peter ved California State University.

Hvad kan du tage med videre fra udvekslingsopholdet?

Jeg er virkelig imponeret over, hvordan folk har taget imod mig. Jeg er blevet introduceret til familier og venner og er blevet taget med overalt.

Jeg tvivler stærkt på, at jeg ville være så inkluderende over for en udvekslingsstuderende hjemme i Danmark. Det har virkelig fået mig til at tænke over vores, i min optik, relativt distancerede danske mentalitet. Selvom det kan virke overfladisk altid at få spørgsmålet “How are you?” af en fremmed, har det på mig en meget positiv effekt.

Hvad forventer du at komme til at savne mest fra udvekslingen – og hvorfor?

Mit liv på udveksling har på mange måder været anderledes end mit liv i Danmark. På udveksling har jeg levet teenagelivet uden bekymringer og

Tre tanker lige nu?

• Hvad skal dagens Anchorman-citat være?

• Jeg burde begynde at søge lejlighed i København – nu!

• Coachella er en festival, alle burde besøge.

Tag din kandidatgrad i

KINA

AN SØ 15 G IND . M EN AJ www.sinodanishcenter.com

Vælg blandt syv unikke kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter SDC i Beijing: • Water & Environment • Neuroscience & Neuroimaging • Innovation Management • Public Management & Social Development • Omics • Nanoscience and Technology • Chemical and Biochemical Engineering KONTAKT SDC PÅ 87 15 25 98 ELLER CONTACT@SINODANISHCENTER.DK FOR AT HØRE MERE!

AU

AARHUS UNIVERSITY

BREVKASSEN: “SUHR PÅ TVÆRS”

38

DELFINEN | #181 MAJ 2013

BREVKASSEN: “SUHR PÅ TVÆRS”

Brevkassen: “Suhr på tværs” Suhr på tværs er en brevkasse, som tør at gå imod tidens trend ved på ingen måde at være autentisk. Derimod tilstræber brevkassen komplet utroværdighed. Frøken Suhr er en ung studerende som måned efter måned søger brevkassens eksperter om råd og vejledning til, hvordan hun skal håndtere sit kaotiske liv. I denne måned bliver hun vejledt af den livserfarne Otto Leisner-fan, Elly Jensen, og den ordblinde, men intimt erfarne, Kristian Jern

Kære brevkasse Jeg er en ung kvinde, som sjældent oplever intimitet af nogen art. Jeg har aldrig haft en kæreste. Det tætteste jeg har været på, var en kort forlovelse i 7. klasse, men det er der ikke rigtigt nogen, der tager alvorligt. Hver gang jeg møder en mand, er der et eller andet i vejen med ham.

Jeg har oprettet en profil på noget, der hedder “Partner med niveau”. Det gjorde jeg, da jeg opdagede, at der var et mønster i de mænd, jeg datede. Først en dværg, som hed Tue og så en dværg, der hed Hans. Jeg håbede, at “Partner med niveau” kunne præsentere mig for mænd med en mere gennemsnitlig højde. Men jeg var den eneste, der havde oprettet en profil derinde.

Nu overvejer jeg at melde mig til et realityprogram. Jeg er hudsulten og har desperat brug for noget intimitet. Synes I, det lyder som en løsning?

Hjælp mig.

Hilsen Frøken Suhr Svar: Elly Jensen Kære Frøken Suhr!

Maa jeg først og fremmest takke Dem for Deres Brev. Jeg finder det altid interessant at høre, hvilke Bekymringer Ungdommen har. De ligger jo ikke langt fra de Bekymringer, Ungdommen til alle Tider har haft.

Personligt er jeg ikke Tilhænger af hverken disse Profiler eller Realitetsprogrammer. Realiteterne findes ikke i et Fjernsynsapparat. Jeg må altså opfordre Dem til at tage Kampen op i den virkelige Verden. Gaa til et Bal paa Deres Skole. Selv Bænkevarmerne har indimellem Held til at opnaa lidt Intimitet, som Aftenen skrider frem.

Et gammelt Mundheld lyder: Kærlighed er ikke en Tanke, men en Vilje. Den falder ligesaa godt paa en Lort som paa en Lilje. De behøver altsaa ikke at være kræsen.

Og så slog det mig just; Hvad med om De donerede et Beløb til Giro 413 og i den forbindelse ønskede Love Me Tender spillet?

De ønskes Held og Lykke fremover Venlige Hilsner Elly Hansen, Pensionist og Otto Leisner-Fan. Svar: Kristian Jern Haj Sur Jaj vill slet ek kunne fonkere ves jaj ek fek seks. Hldevis ar piarne vile mæd maj. I fårgårs lavde jaj Ajfeltornet mæd to piar. De var fågin frajkt. Jaj vel garn fåge daj ves du har løst.

Jaj har spurt om jaj ka vær mæd i pavadejs hotel. Vi ka fåge i de program ves du os ar mæd. De blir fågin orsom.

Krastjan Partimajger og ordblænd.

#181 MAJ 2013 | DELFINEN

39

StudieMAD | Månedens Opskrift

Asiatiske frikadeller med kokosris og råkost TEKST Christina Holm Hansen

Denne måneds opskrift er både spændende, hurtig, sund og mættende. Den er supernem at lave til mange og derfor rigtig god, hvis du får gæster – eller hvis du gerne vil have ekstra til madpakken dagen efter! Begge salater holder sig nemlig fint sprøde i køleskabet natten over Du skal bruge (til 2-3 personer) Frikadeller: 4-500 gram fars (jeg brugte svine-/kalvefars, men fiskefars eller svinefars fungerer også) 1 spsk. rød karrypasta 2-3 spsk. fiskesauce 1-2 spsk. limesaft Kokosris: 4 dl jasminris 4 dl vand 4 dl kokosmælk 2 tsk. salt Fintrevet limeskal fra økologisk lime Agurk/mynte-salat: ½ hvidkålshoved 1 agurk Frisk mynte Gulerodssalat: 7-10 gulerødder 1 rød chili Peanuts Dressing til salaterne: 3-4 spsk. fiskesauce 4 tsk. sukker 6 spsk. limesaft Revet ingefær efter smag Lidt kogende vand

40

DELFINEN | #181 MAJ 2013

Sådan gør du: 1. Bring ris, vand og kokosmælk (og limeskal) i kog og lad det simre i 12 minutter. Sluk derefter for blusset og lad det trække yderligere 15 minutter under låg.

2. Bland imens farsen, og form den til små aflange frikadeller. Steges ved middel varme, indtil de er færdige.

Imens laver du salaterne.

3. Lav dressingen, så den kan trække. Bland alle ingredienser, og kom en smule kogende vand i for et opløse sukkeret. Rør rundt og lad stå.

4. Snit hvidkål fint, fjern indmaden fra agurken, og skær agurken fint. Vend med frisk hakket mynte.

5. Skræl og riv gulerødder, fjern kerner i chilien, og snit den fint.

6. Hæld dressing og peanuts over salaterne inden servering og vend sammen.

Velbekomme!

BOGANMELDELSE

Witold Gombrowicz Kosmos Er udkommet på forlaget Sisyfos

En absurd og mørk fortælling om, hvordan mening opstår og går tabt. En radikalt anderledes fortælling, der giver sin læser et omfattende ansvar. En fortælling om en banal forelskelse og en kvalt kat.

Kosmos har det hele. Tag med på opdagelsesrejse i Witold Gombrowicz’ absurde univers.

TEKST Niklas Boel Kristensen

D

en polske forfatter Witold Gombrowicz (1904 – 1969) er en af de forfattere, jeg flere gange har læst om, men aldrig har fået læst noget af; en af de forfattere, der er blevet rost for sin vildskab, umodenhed og utilregnelighed; en eksperimenterende forfatter, der tilskrives en betydelig position i rækken af europæiske absurde modernister, men som er undsluppet mig – indtil nu. Gombrowicz skrev både noveller, romaner, dagbøger og skuespil. Han levede i 30 års eksil i Argentina, der begyndte ved lidt af et tilfælde: Han var på rundrejse, da Nazityskland invaderede Polen i 1939, og han blev derfor i udlandet.

Det bedst kendte af hans værker er nok ungdomsromanen Ferdydurke fra 1937 (dansk udgave 1967), der blandt andet var en stor inspiration for Dag Solstad i dennes debutroman Irr! Grønt! (1969). Gombrowicz er med andre ord en central skikkelse i europæisk litteratur, og Kosmos er hans sidste roman, der oprindeligt udkom på polsk i 1965. Den er nu oversat og udkommet på forlaget Sisyfos i et flot omslag og et format, der lige passer til jakkelommen. Den kan – som det hedder i udgivelsens fremragende efterskrift – læses som en opsamling af hans forfatterskab. Så hvorfor ikke begynde her?

Lad det være sagt med det samme: Det blev et mærkeligt møde mellem mig og Gombrowicz. Det kan bedst beskrives som fascinerende, forvirrende, kedeligt, dragende, sjovt og absurd. Romanen er en helt igennem anderledes læseoplevelse, hvor der er begrænset handling, men masser af spekulation. Dette kunne lyde som en filosofisk roman, og den beskrivelse er måske ikke helt dum, men den rammer heller ikke hovedet på sømmet. Fortællingen har til tider karakter af en detektivroman, men der er ingen opklaring i vente. Der er et kærlighedsdrama, der lurer i baggrunden, men som aldrig rigtig udfolder sig. Teksten er med andre ord et sammensurium, hvor forskellige stil- og genreelementer mødes, og læserne i sidste ende må gribe fat i det, de finder relevant. Dette er en omfangsrig opgave, for der skal sorteres og skabes sammenhæng i alle de mulige forbindelser og betydninger, jeg-fortælleren lægger for dagen.

Opgaven bliver ikke nemmere af, at jeg-fortælleren ikke spiller med åbne kort; enten fordi han vil skjule noget, eller fordi hans motiver åbenbart ikke er erkendt af ham selv.

Bogen er en prøvelse, samtidig med at handlingen på sin vis er ligefrem og simpel. Den kan skitseres således: Jeg-fortælleren, Witold, der deler fornavn med forfatteren, og vennen Fuks er flygtet fra Warszawa til et bjerglandskab uden for storbyen. Det er sommerferie, og de to venner indlogerer sig hos en værtsfamilie. De to venner har fundet en hængt gråspurv i et buskads, og dette syn hænger ved hos dem begge. Den døde fugl bliver et mysterium, som de efterforsker i mangel på andet at tage sig til. Witold forelsker sig i værtsfamiliens datter, Lena, der er nygift.

Witold kvæler hendes kat og hænger den. Hele selskabet tager på udflugt i bjerglandskabet. Klimakset udebliver, og historien afvikles i en afsluttende sætning, der ikke bringer megen forløsning: Witold tager tilbage til Warszawa og spiser hønsefrikassé til middag.

Dette referat skulle gerne vise, at handlingen ikke er kompleks, men snarere forvirrende i al sin underlighed. Det er mærkeligt og absurd, hvilket også skyldes Witolds fortællestil. Her er nemlig tale om en bevidsthedsstrøm, der flyder over af beskrivelser, hændelser, samtaler, glimt, iagttagelser, forsøgsvise fortolkninger og andre brudstykker. Det er karakteristisk, at alting hober sig ovenpå hinanden i stedet for at være elementer i en kausalkæde. Det meningsgivende arbejde må læseren selv udføre – helt parallelt med de to venners detektivarbejde, hvor de prøver at forstå sammenhængen mellem en række tegn og den hængte gråspurv. Analogien mellem detektivernes og læserens fortolkningsarbejde er tilsigtet af forfatteren, der med sin tekst sætter gang i refleksionen over, hvad mening er, og hvordan den opstår. Man placeres med andre ord i et spændingsfelt mellem kaos og kosmos. Romanen leger således med sin læser og med et grundlæggende menneskeligt behov for at skabe mening. Den giver intet svar, ingen hierarkisering eller fortolkning af begivenhederne, hvilket både kan opleves som frustration og et mulighedsrum for den legende læser.

De utallige fabulerende fortolkningsforsøg er jeg-fortællerens måde at holde sig beskæftiget på. Der ligger en sløvhed og kedsomhed på lur i sommersolens varme og i eftermiddagens lange timer på det lejede, indelukkede værelse. Strategien er at presse enhver detalje for så meget mening som muligt og fremdyrke knopskydninger af nye betydninger til allerede kendt stof. Dette kan virke adspredende og skabe nye sammenhænge, selvom Witold til tider er tilbageholdende overfor Fuks´ evindelige efterforskningslyst. Strategien kan dog også virke imod hensigten og paradoksalt nok skabe mere kedsomhed. I det følgende citat har de to detektivvenner fundet et mærke i loftet, der kunne minde om en pil. Den peger ud mod haven. Witold prøver at forbinde elementerne og opklare sit (eget) bizarre mysterium: “En vanskelig opgave… for hvis der endelig skulle gemme sig noget her, som i loftet på vores værelse pegede på, hvordan skulle vi så finde det i virvaret, mellem ukrudt, småting og affald i mængder, der oversted alt, hvad der kunne forekomme på vægge eller i lofter. En lammende overflod af forbindelser og associationer… Hvor mange sætninger kan man lave ud af de otteogtyve bogstaver i alfabetet? Hvor mange betydninger kan man udlede af hundredevis af ukrudtsplanter, jordknolde og andre småting? Uendeligheden og mængderne vældede frem fra brædderne på skuret, fra muren. Jeg kedede mig.”

Citatet peger på romanens dobbelthed: Ligeså inspirerende og spændende som læsningen kan udfolde sig i potentielle betydningsrum, ligeså dræbende kan overfloden af meningsløse forbindelseslinjer forekomme.

Men det er ikke nødvendigvis skidt. Pointen kan meget vel være, at tilværelsen er udspændt mellem disse poler i evig bevægelse. Sikkert er det i hvert fald, at efterskriftet kan være med til at løfte læseoplevelsen og sætte gang i endnu flere tanker. Og netop efterskriftet er både fremragende og dybt nødvendigt for at insistere på, at der er mening med galskaben. #181 MAJ 2013 | DELFINEN

41

KULTURKALENDER - MAJ/JUNI 2013 TEKST Emil Nikolajew Rasmussen

9. – 11. maj: Sangskriverfestival i Aarhus Gyngen og Backstage, Mejlgade, kl. 19-01

16. maj: Newbees Night i Studenterhuset Studenterhus Aarhus, kl. 20

Hvis du er fan af singer-/songwriter-musik, så er den hyggelige musikfestival, Melodica Aarhus, helt sikkert noget for dig. Det er en international sangskriverfestival, hvor artister fra en række forskellige lande mødes i en kavalkade af smukke sange og melodisk klang.

Her kan opleves både lokale såvel som internationale navne, såsom Maxine Gallagher fra Irland, Esben Svane fra Danmark, Hawks and Dawn fra USA, Echo Me fra Danmark og Bernhard Eder fra Tyskland. Disse store musikalske talenter er håndplukket til festivalen for at skabe bred stilmæssig vidde og erfaring. Kom og få et enestående kendskab til en række meget interessante musiktalenter fra ind- og udland.

Entré: 80 kr. / 100 kr. i døren

Studenterhus Aarhus slår endnu engang dørene op til en omgang Newbees Night. Denne gang er det den studerende og meget talentfulde Jens-Ulrik Kleemeyer, kendt som forsanger for bandet Green Lives, som stiller op med sit solo-projekt. Desuden deltager også bandet, Pinewood Benders, der også har rødder i studiemiljøet i Aarhus. Jens-Ulrik Kleemeyer tager en pause fra den energiske solskins-pop, som Green Lives står for, og har i stedet kastet sig ud i et mere eftertænksomt og alvorligt epos. Pinewood Benders henter deres inspiration fra 50’ernes rockgeneration, og med sin karakteristiske stemme er forsanger Matilda Tjellden en spændende frontfigur. En yderst interessant aften, som meget vel kunne præsentere morgendagens store stjerner.

9. – 12. maj: Musik og kunst mødes i SPOR festival

Entré: 20 kr. / 40 kr. (medlem/ikke medlem)

Kunst og musik har altid fulgtes tæt, og med SPOR festivalen er der for alvor sat fokus på denne forening.

Den aarhusianske festival byder på et væld af forskellig nutidig lyd- og tonekunst i form af både udendørs og indendørs lydkunstinstallationer, performances, nye koncertformer og kompositoriske eksperimenter.

En blanding af anerkendte og talentfulde komponister og lydkunstnere stiller op med vidt forskellige bud på en skøn forening af lyd, musik og kunst. Så hvis du er til eksperimenterende kunst, der udfordrer flere af sanserne, er denne festival absolut et besøg værd.

Entré: 450 kr. / 300 kr. for studerende. Der kan også købes billetter til de enkelte arrangementer.

11. maj: Mejlgade for Mangfoldighed Mejlgade, fra kl. 9 Igen i år slår Mejlgade dørene op for en fantastisk folkefest, hvor byens mangfoldighed fejres på behørig vis. Gadefesten begyndte som en modreaktion på en række racistisk motiverede overfald, der hærgede gaden – og mediebilledet – i 2005. Arrangementet har eksisteret lige siden som en fast, årlig begivenhed, hvor Mejlgade forvandles til en sprudlende farvepalet med rullegræs, konfetti, musik, kunst og kultur, og hvor alle er velkomne – både som aktør og som deltager. Så kridt skoene og mød op på Mejlgade, så du sammen med en masse andre aarhusianere kan fejre, at vi er en mangfoldig by med plads til forskellighed.

Entré: Gratis

24. – 25. maj: Fransk med fransk på Latinerkvarteret (fr. Quartier Latin), kl. hhv. 16 og 10 Under temaet ’fransk med fransk på’ holder Aarhus’ hyggelige Latinerkvarter en kæmpe gadefest med musik, gøgl, shows og uimodståelige, skæve og sjove indfald overalt. Så skal benene strækkes og lidt luft til hjernen midt i eksamensracet, så smut en tur forbi Latinerkvarteret til et hyggeligt møde med fransk kultur midt i Aarhus.

Entré: Gratis 1. juni: Aarhus Pride Fra Skolegade til Officerspladsen, kl. 14.

Med en festlig og flot parade gennem det centrale Aarhus og sluttende med en folkefest på Officerspladsen sætter Aarhus Pride igen i år fokus på at synliggøre LGBT-kulturen i Danmarks næststørste by. Aarhus Pride er en hyldest til mangfoldigheden i Smilets By med det formål at bidrage til accept af og respekt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle. Der er garanti for et brag af en fest og en god mulighed for at støtte op om et glimrende formål.

Entré: Gratis

8

studenterhus aarhus events

champions league semifinalerne på storskærm

8

maj 30 tirs 01 ons

dør: kl. 20.00 gratis adgang

comedy Zoo on tour:

01 ons

thomas Wivel+ Brian mørk + anders grau + aleX thelander (vinderen af dm i stand up 2013)

dør: kl. 20.00 forsalg: 80/120 (medlem/alm)

povl dissing m. Band

02 tors

puB quiZ i Baren

06 man

kierkegaard

06 man

- den grimmeste mand i Byen dør: kl. 20.00 forsalg: 120/220 (medlem/alm) dør: kl. 20.00 gratis adgang dør og pris: se studenterhusaarhus.dk

secondhandBaZar

11 lør

simon jul

11 lør

dør: kl. 12.00 gratis entré

dør: kl. 21.00 forsalg: 110/130 (medlem/alm)

neWBees night presents:

jens-ulrik kleemeyer + pineWood Benders

16 tors

dør: kl. 20.00 forsalg: 20/40 (medlem/alm)

aus open:

aarhus universitets sport

17 fre

hygge, konkurrencer og Bar dør: kl. 16.00 gratis adgang

mgp på storskærm

18 lør

oplæsning:

22 ons

vi viser eurovisionens mgp dør 0g pris: se studenterhusaarhus.dk

lars frost + jens Blændstrup + mads mygind dør: kl. 19.30 gratis adgang

champions league finalen på storskærm

25 lør

dør: kl. 20.00 gratis adgang følg os på “Og nu skraber i dag mod i morgen, hvor mine erindringer begynder”

eller www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

AAR AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

________

____________________________________________

Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, Byg. 1420, 8000 Aarhus C, Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

AUS Open 2013 Aarhus Universitets-Sport gentager sidste års succes med fredagsbaren AUS Open.

Det foregår fredag d. 17. maj i AUS-gården ved Studenterhus Aarhus Caféen og Stakladens kantine. Der bliver en eftermiddag og aften med masser af aktiviteter, sjov og iskolde fadøl under den danske (for)sommerhimmel!

Arrangementer starter kl. 16.00 og festen fortsætter hele aftenen i Studenterhus Aarhus Caféen. Der er mulighed for at høre mere om AUS, vores mange medlemsklubber, AUS Motionscenter og meget andet! Eller man kan bare nøjes med kolde øl og godt selskab.

Man kan finde os på Facebook ved at søge på: AUS – Aarhus Universitets-Sport, hvor

du også vil kunne tilmelde dig begivenheden AUS Open Fredagsbar, hvor vi løbende vil afsløre hvilke aktiviteter der bliver mulighed for at deltage i.

Vi glæder os til at se jer alle til AUS Open 2013!

HELLO ROOMMATE! Udlej dit ledige værelse i en privat bolig til en international forsker ved Aarhus Universitet

Internationalt Center Aarhus Universitet

Aarhus Universitets internationale forskere har brug for et sted at bo.

Igennem Internationalt Centers Housing Site kan du gratis udleje/ fremleje din bolig til højtuddannede internationale forskere. Der er brug for boliger i både kortere og længere perioder og både til enlige, par og familier.

Gem vores kontaktoplysninger ic-staff-housing@adm.au.dk www.au.dk/housingsite

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

Myndighedsbetjening 800 mio.

Uddannelsestilskud 6,5 mia.

Myndighedsbetjening

Uddannelse

Forskning

Øvrige indtægter 2,8 mia.

?

Færdiggørelsesbonus 643 mio.

Bestyrelsen

Basismidler 9,1 mia.

Eksterne midler Offentlige og private 6,6 mia.

Finansiering af videregående uddannelser Af: Sune Koch Rønnow

Som forberedelse til Danske Studerendes

skævrider nogle universiteter i forhold til

tilfælde er det dog ikke tilstrækkeligt, og ender

Fællesråds politikkonference, hvor det mest

andre. Uddannelsestilskuddet, på 6,1 mia.,

derfor med at blive betalt af den enkelte

diskuterede formentlig bliver finansiering

gives til universitetet, men følger den enkelte

uddannelsesinstitution.

af videregående uddannelser, har vi fra

studerende, således at tager denne flere eller

Ellers får uddannelsesinstitutionerne

Forretningsudvalgets side valgt, at lave en kort

færre eksamener, reguleres beløbet derefter.

800 mio. for at hjælpe myndighederne

gennemgang af hvordan finansiering virker, og

Det største problem med uddannelsestilskuddet

med at udføre forskellige opgaver,

hvad vi mener om den. Med forklaringen følger

er, at det giver universitetet flere uheldige

hvilket er relativt uproblematisk, på nær i

en lille tegning, der forhåbentligt skulle kunne

incitamenter, blandt andet mindre faglighed, for

forbindelse med enkelte projekter som giver

illustrere forklaringerne en smule.

lette eksamener og intern konkurrence mellem

underskud for universiteterne. Dertil har

Kort sagt så er der fem indtægtskilder af

universiteterne. Endeligt giver Ministeriet også

uddannelsesinstitutionerne en samlet indtægt

meget variabel størrelse. Langt de fleste

643 mio. i en færdiggørelsesbonus, som alle

på forskelle andre ting, så som kommerciel

penge kommer fra Ministeriet for Forskning,

uddannelsesinstitutionerne kæmper om.

virksomhed eller udleje af lokaler.

Innovation og Videregående Uddannelser

Ekstern finansiering er også en af de helt

Mange af problemstillingerne i finansieringen

(Ministeriet som Morten Østergaard er

store poster, nemlig 6,6 mia., og kommer fra

skal der derfor helst gøres noget ved,

minister for), som giver både basis- og

offentlige og private fonde samt virksomheder.

men nøjagtigt hvilke og hvad er endnu

uddannelsestilskuddet. Basistilskuddet, på

Eksterne midler gives hovedsageligt direkte

ikke afgjort. De studerendes vision for

9,1 mia., gives til uddannelsesinstitutionernes

til enkelte forskere og forskningsprojekter,

uddannelsesfinansiering skal diskuteres og

bestyrelse som de så står for at fordele.

og går derfor ikke igennem bestyrelsen

besluttes – og til efteråret diskuteres med

Basistilskuddet fordeles primært historisk

eller andre formelle organer. En del af de

ministeren.

og betaler alt fra bygninger til forskning og

offentlige fonde går til at finansiere de ekstra

uddannelse – det står nemlig bestyrelsen frit

udgifter uddannelsesinstitutionen har ved

for. Basistilskuddet fordeles historisk hvilket

eksterne forskningsprojekter, i de fleste

Af Sune Koch Rønnow

1

Allan Graversen Vesterlund Næstformand

Jeg hedder Allan Graversen Vesterlund, jeg er 27 år gammel og læser Erhvervsøkonomi og Historie på nu 6. semester. Jeg brænder for politik og har gjort det siden jeg blev valgt til elevrådet på min gamle folkeskole for over 10 år siden.

Udover politik elsker jeg mad og bøger og bruger min fritid på at læse og lave mad.

Per Dalbjerg Formand

Mit navn er Per Dalbjerg, jeg er 25 år og læser Økonomi på 10. Semester.

Jeg er med i Studenterrådet fordi jeg synes det er fedt at kæmpe for vores allesammens studie- og levevilkår. Studenterrådet er en stor familie med masser af aktive, og det er fedt at

Alexander Thomsen

Christian SøgaardJensen

Mit navn er Alexander B. Thomsen, jeg er 26 år og læser Uddannelsesvidenskab på 4. semester og jeg glæder mig til et spændende rådsår, forhåbentlig sammen med rigtig mange aktive.

Jeg mener at der på AU er plads til forbedringer og jeg glæder mig til at repræsentere og kæmpe for bedre studieforhold.

Christian Søgaard-Jensen, 23 år.

Jeg studerer Geologi på 6. semester. Jeg har været aktiv i elevråd siden folkeskolen og brænder for det politiske arbejde i Studenterrådet. Jeg spiller fodbold og læser gode bøger i min fritid, og mit yndlings krydderi er kandiseret viol.

Sune Koch Rønnow

Dorte Effersøe

Jeg hedder Dorte Effersøe, er 22 år og studerer Religionsvidenskab på 4. semester. Jeg vil arbejde for de studerendes vilkår og indflydelse i forhold til deres egen hverdag, både på og uden for deres studier. Det arbejde glæder jeg mig til at gå i gang med.

25 år, Klassisk Arkæologi på 6. semester. Studenterrådet er en rigtig dejlig organisation der gør meget godt for de studerende, der er derfor fedt at jeg har fået muligheden for at være med. Jrg glæder mig meget til arbejdet næste år.

Nyt forretningsudvalg i Studenterrådet Af Per Dalbjerg

På det konstituerende Fællesrådsmøde den 10. april 2013, valgte Studenterrådets øverste organ, Fællesrådet, et nyt forretningsudvalg, der det kommende år skal fungere som Studenterrådets daglige ledelse.

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes ret-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes

tigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenter-

Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474

rådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende.

derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til

E-Mail: sr@sr.au.dk

Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

4

NY GENERALSEKRETÆR

Vores tidligere Generalsekretær, Katrine, er flyttet til København, hvorfor der er blevet ansat en ny, frisk pige i Studenterrådet.

Sarah Momtaz er 22 år og læser til daglig statskundskab på 4. semester på Aarhus Universitet Sarah glæder sig meget til at tage fat på det spændende arbejde, der blandt andet omfatter den daglige ledelse af Studenterrådets sekretariat og planlægning af arrangementer som Studiemessen og Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.

MÅNEDENS AKTIVIST

Hvorfor blev du aktiv i Studenterrådet?

Jeg synes det er vigtigt at tage ansvar for sin uddannelse og engagere sig i sin hverdag. Derfor falder det mig helt naturligt at være aktiv i Studenterrådet.

Hvordan er det at være leder for Studenterrådets AUpolitiske udvalg?

Det er rigtig fedt! Jeg havde godt nok en hård start fordi jeg ikke har nogen tidligere erfaring med arbejdet i de akademiske råd og lignende organer på AU. Jeg har heldigvis fået en masse hjælp af Heidi Klokker. Idéen om at blive udvalgsleder startede en sen aften i Unibaren, men det betyder ikke at jeg ikke tager arbejdet seriøst, tværtimod.

Hvad er det fedeste ved at være aktiv i Studenterrådet?

Det er helt klart at møde rigtig mange sjove, fede mennesker, der er rare at arbejde sammen med.

Studenterrådet har kåret Søren Smidt Bonnesen som denne måneds aktivist. Søren studerer statskundskab på 2. semester, er aktiv i Statsrådet og er leder af det AUpolitiske udvalg i Studenterrådet.

Hvad laver du om 10 år?

Jeg hader kulden i Danmark så om 10 år ligger jeg helt sikkert i en hængekøje og drikker cocktails på en varm ø nede sydpå.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK 5

OBS!

Delfinen søger layouter og to redaktører...

Er det dig, vi leder efter?

Har du lyst til at stå for produktionen af og ansvaret for Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen?

en evne til at se gode grafiske løsninger. Arbejdet er meget koncentreret omkring udvalgte weekender op til udgivelsen af magasinet.

Delfinen søger lige nu en ny chefredaktør, redaktionschef og layouter.

Du skal være studerende ved Aarhus Universitet for at kunne søge stillingerne.

Som redaktør skal du kunne lede en stor redaktion af skribenter, fotografer m.m., og du skal være villig til at arbejde hårdt i visse perioder. Du skal have interesse for journalistik samt et ønske om, at Delfinen fortsat skal være Danmarks bedste universitetsmagasin.

Hos Delfinen får du: • Erfaring med journalistik, ledelse og visuelt design • En stor portion kreativ frihed • Mulighed for at føre en vision ud i livet • En masse gode kontakter • Et pimpet CV • Eget kontor i Studenternes Hus • … og en sjat penge for besværet

Som layouter er det dit job at stå for den grafiske udformning af Delfinen. Du skal have indgående kendskab til PhotoShop, InDesign og Illustrator samt

LÆS MERE om de enkelte stillinger på delfinen-magasin.dk under fanen ’Delfinen søger…’

SPØRGSMÅL? Send os en mail på delfinen@sr.au.dk ANSØGNINGSFRIST er d. 15. maj 2013. Ansøgning sendes til delfinen@sr.au.dk